Issuu on Google+


Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

BEREDSKABSFORBUNDET I 2008. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Ag dimsun og ag frivun. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 De frivilliges opgaver 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 KREDS Mariagerfjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 KREDS Roskilde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Nye kredse og klubber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Ungdomsbrandkorps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hæderstegn 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Frivilligpriserne 2007 uddelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 vacpe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 beredskabsforbundets musikkorps 25 års jubilæum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Beredskabsforbundets landsSTÆVNE 2008. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Bedre ældresikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Forebyggelse af brand i sommerhuse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Kommissionsmateriale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Hvervning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Førstehjælpsprojekter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Sponsorer, fonde og delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Regnskab 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 noter til regnskab 2008. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Påtegning af årsrapport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 organisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Foto: Kristian Baggesgaard, Henrik Freek Christensen, Henrik Dalager, Kurt S. Frederichsen, Christian Iversen, Mads Jakobsen, Ole Anders Lindblad, Line Nielsen, Patrik Umaerus, Johnny Wichmann, Michael Wincentz (www.denernem.dk), www.brandogredning.dk, Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps, Østfyns Juniobrandkorps, Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn, Mariagerfjord Frivillige Beredskab


Vi er frivillige i det danske redningsberedskab De frivillige i det danske redningsberedskab udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab

Vi er knap 6.900 borgere, der • er brandmænd • er katastrofeberedskab ved orkan/ storm, ulykker, stormflod og miljøforurening • er specialiserede i hundetjeneste, søredning, eftersøgning etc. • sørger for evakuering, transport, indkvartering og forplejning ved ulykker/ katastrofer • uddanner befolkningen i førstehjælp, brandbekæmpelse og hjertestart Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet. Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet.

Vi er frivillige, fordi vi ønsker at gøre en forskel • Vi er frivillige og arbejder til samfundets fordel • Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet og engageret arbejdskraft • Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volumen, og med mindre enheder, der er uddannet til højt specialiserede opgaver • I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet med engagerede og veluddannede frivillige • Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgende arbejde, information og forebyggende uddannelse • Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet information om og opretholdelse af det frivillige element • I internationale nødsituationer bidrager vi aktivt med viden og personel • Vi arbejder internationalt med andre organisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale, frivillige beredskab • Vi organiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfundet n

5


Af Bjarne Laustsen, MF, præsident for Beredskabsforbundet

beredskabsforbundet i 2008 En af hovedoverskrifterne for beredskabet i 2008 var, at ambulancekørslen blev sat i udbud. En ny og ukendt ambulanceoperatør, svenske Samariten Ambulans, løb med en lang række opgaver. Ganske enkelt fordi deres tilbud lå under de andre tilbud. Men det viste sig, at Samariten, på trods af deres favorable tilbud, alligevel ikke kunne leve op til kontrakterne. Det kan vi som samfund ikke acceptere. Borgernes sikkerhed og tryghed kommer forud for alt andet. Min forhåbning går derfor på, at dette har været en øjenåbner og giver stof til eftertanke. Beredskabet skal have de bedste vilkår at arbejde under, og det gælder, hvad enten man er fuldtids-, deltidsansat eller frivillig. Økonomien må ikke være et argument for at slække på trygheden i samfundet.

Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet, og det har Beredskabsforbundet og de frivillige i redningsberedskabet i 2008 i høj grad arbejdet for De frivillige yder hver dag en indsats for at skabe den fornødne tryghed. De træder til hver gang, der er behov for det. Kigger jeg derfor tilbage på året, så kan jeg konstatere, at Beredskabsforbundet mere end nåede sine mål på dette område. En lang række initiativer blev gennemført for at sætte fokus på borgernes sikkerhed, for at fremme de frivilliges vilkår i redningsberedskabet og for at styrke forbundet yderligere i 2008.

6

Beredskabsforbundets årsberetning 2008

De sidste mange års arbejde med at gøre de frivillige og Beredskabsforbundet til en anerkendt faktor i det danske beredskab ser ud til at have båret frugt. Ved udgangen af 2008 blev der i samarbejde med analysebureauet Webpol foretaget en undersøgelse af befolkningens kendskab til Beredskabsforbundet. Af den adspurgte målgruppe svarede et højere antal end nogensinde før, at de har hørt om Beredskabsforbundet. Dermed ikke sagt, at de har indgående kendskab til vores arbejde. Men jeg ser resultatet som et klart udtryk for, at de seneste års arbejde har gjort de frivillige og vores organisation mere synlige hos befolkningen.

En organisation i udvikling Beredskabsforbundet skal som frivillig organisation udvikles og udbygges inden for særligt udvalgte målområder. Det skal medvirke til, at forbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed. Et af midlerne til at styrke og udvikle Beredskabsforbundet har været udarbejdelsen af den årlige strategiske handlingsplan. Det er et mål at implementere nye indsatsområder, der skal bidrage til øget sikkerhed og forebyggelse i samfundet og i hjemmet. Beredskabsforbundet havde ved udgangen af året omkring 6.900 medlemmer. I 2008 blev der oprettet to nye forbundskredse: Billund og Halsnæs. Samtidig blev der taget det første spadestik til at oprette en kreds for de frivillige tilknyttet Beredskabsstyrelsen Frivilligcenter Hedehusene. Kredsen blev stiftet i januar 2009. Status er nu, at vi stort set er repræsenteret i hele det kommunale Danmark. Den store medlemstil-


gang i forhold til 2007, hvor vi repræsenterede 5.000 medlemmer, skyldes det organisatoriske samarbejde, der blev indgået med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Der er dog stadig enkelte pletter på landkortet, hvor vi fortsat må arbejde på at få repræsenteret de frivillige. Målet er at dække hele landet og få samlet alle frivillige i redningsberedskabet ved Beredskabsforbundet. Dermed vil vi stå stærkt som en organisation, der er svær at overse. Det gælder både i redningsberedskabet og på det politiske plan. Beredskabsforbundet har i 2008 intensiveret samarbejdet med udenlandske frivilligorganisationer. Det resulterede i, at der i juni 2008 blev afholdt en international konference, VACPE, i Roskilde for frivilligorganisationerne i Europa. Konferencen kom i stand i samarbejde med Civilförsvarsförbundet i Sverige og den estiske Civilforsvarsforening. Som frivillig civilbeskyttelsesorganisation ud­fordres Beredskabsforbundet og de andre landes tilsvarende organisationer fra flere vinkler. Målet med konferencen var derfor at forbedre organisationernes virksomhed i de respektive hjemlande gennem gensidig nytte af hinandens kompetencer samt at løfte den samlede europæiske frivillige ressource i forbindelse med sikkerhed og beredskab. Nøgleordene er frivillighed og medborgerperspektiv. Der deltog 21 organisationer fra 14 lande, og det er første gang siden 2000, at det er lykkedes at samle de europæiske landes

frivilligorganisationer. Det økonomiske fundament for konferencen blev tilvejebragt via midler fra EU.

Som en privat non-profit organisation er Beredskabsforbundet afhæn­g­ig af økonomiske midler gennem blandt andet kursussalg, annoncesalg og sponsorater En lang række fonde og sponsorer har tildelt vores forebyggende arbejde økonomiske støtte, der har været med til at søsætte projekter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de pågældende. Der viser sig at være stor velvillighed fra virksomheder og institutioner til at støtte det forebyggende arbejde i samfundet. Beredskabsforbundet vil derfor intensivere sponsorarbejdet i de kommende år. Gennem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret. Et af de væsentlige projekter, som vi har fået økonomisk støtte til, er Bedre Ældresikkerhed. Med midler fra Foreningen Østifterne, Velfærdsministeriet samt en lang række sponsorer kan vi nu sætte fokus på forebyggelse af ulykker hos ældre i eget hjem. Det er et initiativ, som jeg ser

et stort behov for i det danske samfund. Indsatsen er rettet mod at skabe et trygt miljø for ældre over 60 år, som bor i eget hjem. Velfærdsministeriets motto for ældre er ”Længst mulig tid i eget hjem”. Dette kan Bedre Ældresikkerhed være med til at realisere ved at skabe trygge forhold for ældre i eget hjem.

Arbejdsgrupper med fokus på redningsberedskabet Fokus har været rettet mod redningsberedskabet som helhed. Som et led i beredskabsforliget blev der nedsat to arbejdsgrupper, hvis opgaver var at kigge på dele af redningsberedskabet. AG DIMSUN skulle kigge på dimensioneringen af det statslige redningsberedskab. AG FRIVUN havde som opgave at kigge på frivilligområdet og herunder Beredskabsforbundet. Vi har siddet med ved bordet i begge arbejdsgrupper, hvor vi har talt de frivilliges sag. Nogle gange har vi stået alene, men vi har stået fast. AG FRIVUN kom blandt andet frem til, at befolkningskurserne i førstehjælp skal nedlægges i den form, som vi kender dem i dag. Det har vi kæmpet imod, da vi ikke mener, at alternativet er forsvarligt. Desuden er der lagt op til, at der skal fokuseres langt mere på det forebyggende arbejde. Beredskabsforbundet vil som deltager i en arbejdsgruppe være med til udforme fundamentet for det nye arbejdsområde. Frivillige vil således skulle tænkes ind i nye baner i de kommunale redningsberedskaber. Det er en udvikling på frivilligområdet, som Beredskabsforbundet ser meget posi-

7


tivt på, da det vil være med til at understøtte de frivilliges rolle i redningsberedskabet. Men vi skal ikke glemme, at de frivillige stadig skal kunne træde til ved ulykker og katastrofer, og derfor finder vi stadig, at det er en forringelse af befolkningens tryghed, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp nedlægges.

Beredskabsforbundet ønsker fortsat at indgå i konstruktive dialoger med det politiske landskab Dialoger som er vigtige at vedligeholde og udbygge i fremtiden. Derfor har vi også løbende en god dialog med en lang række aktører inden for redningsberedskabet. Formålet er at skabe fælles grundlag for en række holdninger og skabe forståelse for hinandens synspunkter. Vi kan bruge hinanden som sparringspartnere i arbejdet for at skabe bedre vilkår for redningsberedskabet. Det skal i sidste ende være med til at skabe øget tryghed i samfundet.

Førstehjælp I 2008 blev der stillet skarpt på førstehjælpen herhjemme. Det resulterede blandt andet i en landsdækkende outdoorkampagne i slutningen af april, hvor der blev opsat plakater ved busstoppesteder, på banegårde, s-togstationer etc. Desuden deltog vi i maj måned i Aftenshowet på DR1, hvor seerne fik en kort introduktion til førstehjælp. Generelt er området i høj grad blevet styrket, og Beredskabsforbundet har gennem året fastslået sin position som en af landets største udbydere inden for området. Årligt uddanner vi mere end 25.000 borgere. Kurser inden for førstehjælp, hjertestart og elementær brandbekæmpelse har været et område i vækst i 2008, og det skyldes også en beslutning om at satse intensivt på området. Vi arbejder hårdt for at fremme førstehjælpen herhjemme både igennem kontakt til medierne og kampagner rettet mod befolkningen og

8

Beredskabsforbundets årsberetning 2008

virksomheder. Vores hovedfokus ligger i øjeblikket på hjertestartere, hvor vi oplever en stor interesse fra både offentlige og private virksomheder. Hjertestarterne vinder stort indpas, og vi er derfor i god dialog med virksomhederne og giver dem vejledning omkring indkøb og uddannelse – alt efter virksomhedens størrelse. Generelt har der været en stigende interesse for førstehjælp, og det er forhåbentlig en tendens, som vil fortsætte de kommende år. Virksomheder er blevet mere bevidste om det signal, de sender til omverdenen ved at tilbyde medarbejderne uddannelse. Desuden har der været stor fokus fra mediernes side på danskernes manglende førstehjælpskunnen, hvilket også har været med til at skabe stor efterspørgsel på kurser i førstehjælp. Det er klart, at danskerne gerne vil kunne træde til og kunne agere, hvis uheldet er ude, og ikke kun se passivt til.

En række nye initiativer er blevet realiseret, og det sker ud fra et ønske fra virksomheder og samfundet om at få specialiserede kurser, der opfylder deres behov Den frivillige indsats I løbet af året har den frivillige del af redningsberedskabet gang på gang bevist, at de er en uundværlig ressource. Der har både været store og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet. Der har både været skarpe indsatser og planlagte arrangementer, som de frivillige har deltaget i. Det kan for eksempel være brandslukning, pumpeopgaver i forbind­ else med oversvømmelser eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer. De frivilliges vilje og engagement til at gøre en forskel og skabe tryghed er al ære og respekt værd. Og det skal vi i høj grad værne om i fremtiden.


Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige skal være en fast ingrediens i redningsberedskabet, og derfor fortjener de frivillige respekt. De er symbol på noget, som vi stadig – og måske i endnu højere grad – vil have brug for i fremtiden: Frivilligtanken. Det er ikke kun i redningsberedskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som kan gøre forskellen mellem liv og død.

Vores strategi fordrer, at vi fortsat udvikler en styrket og dynamisk organisation, der er synlig i redningsberedskabet og i medierne. Vi skal arbejde for at opretholde frivilligressourcen i redningsberedskabet – både til indsatsopgaver og forebyggelse. Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter.

Udvalgte projekter

Året har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på Uden de frivillige ville redningsberedskabet drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares. Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats og handlekraft. 2008 kunne blandt andet også byde på: Beredskabsforbundets Musikkorps 25 års jubilæum, Projekt Østbørn afholdt for 21. gang, hvervekampagne på alle landets posthuse i hele februar måned, ny designlinje, fremgang af ungdomsbrandkorps, ansættelse af landschef Bent Mortensen, forebyggelse af brand i sommerhuse og stigende medlemstal.

Fremtiden Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle os. Vi er nødt til at stille krav til os selv, men samtidig også være realistiske omkring vores formåen. Men der skal ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundets frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som skal komme det danske samfund til gode. Også mere end det gør i dag. Vi skal fortsætte med at fokusere på frivilligtanken i brand og redning samt forebyggelse og førstehjælp. Det er specielt på disse områder, at vi står stærkt og har vores kompetencer.

Liste over nogle af vores projekter i 2009: • Bedre Ældresikkerhed • Brandsikkerhed i sommerhuse målrettet udlændinge • Førstehjælp og hjertestart • Hvervning af frivillige til redningsberedskabet • Førstehjælp til søs • Samarbejde over grænserne • Forebyggelse af fyrværkeriskader • Etablering af nye kredse Vores dagsorden er at skabe tryghed i samfundet, og derfor skal hele den frivillige del af redningsberedskabet blive ved med at lægge det engagement og de kræfter i deres udførelse af redningsberedskabets arbejde, som de hidtil har gjort. Det signalerer vilje, og det vil bringe os langt i fremtiden og være med til at cementere vores plads som den foretrukne frivilligressource at trække på. Samfundet stiller krav og har behov, som vi skal kunne opfylde. Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på meget kort tid. Vi skal derfor være omstillingsparate og forberedte. Vi skal være den aktør, som borgerne forbinder med tryghed og frivillighed. Derfor er vores payoff:

Når hjælp er en æressag. n

9


AG DIMSUN og AG FRIVUN På grundlag af det politiske forlig om redningsberedskabet efter 2006 blev der nedsat to arbejdsgrupper, der henholdsvis skulle gennemføre en undersøgelse af det statslige redningsberedskabs dimensionering (AG DIMSUM), og undersøge og komme med anbefalinger til, hvorledes frivilligområdet samlet set kunne styrkes inden for de fastlagte rammer (AG FRIVUN)

10

Beredskabsforbundets årsberetning 2008


AG DIMSUN Støttepunkterne var egentlig årsagen til, at arbejdsgruppen blev nedsat. Arbejdsgruppen konkluderede, at støttepunkterne bør videreføres, og at støttepunkternes materiel bør tilpasses, så det niveau 1-materiel, som kommunerne i forvejen råder over, udgår af støttepunkternes materielbeholdning. Støttepunkternes placering blev diskuteret på baggrund af bl.a. støttepunkterne i Fredericia og Greve, og det blev anbefalet, at fremtidig placering af støttepunkter besluttes på grundlag af en risikobaseret tilgang til antallet, placeringen og dimensioneringen af niveau 2-beredskaber. For så vidt angik det statslige redningsberedskabs dimensionering konkluderede arbejdsgruppen, at der ikke var behov for radikale ændringer, men at der var behov for at udvide beredskabscentrenes kapacitet med mere moderne afstivningsmateriel, større lænse- og pumpekapacitet, avanceret sporingsmateriel samt større dekontamineringsog rensekapacitet. Arbejdsgruppen an­ befalede desuden, at der med 4-5 års intervaller gennemføres en risikobaseret dimensioneringsundersøgelse af det statslige redningsberedskab. Arbejdsgruppens sidste opgave drejede sig om Beredskabsstyrelsen som både operatør og myndighed på beredskabsområdet. Arbejdsgruppen fandt, at ulem­perne ved at gennemføre en organisatorisk adskillelse af operatør- og myndighedsopgaver oversteg fordelene. I stedet for øget organisatorisk adskillelse anbefales en samarbejdsmodel gennemført. Der er i arbejdsgruppens rapport opstillet en ”10 punkts plan”, som systematiserer initiativer vedrør­

ende dialog og åbenhed i forskellige mødefora.

AG FRIVUN Arbejdsgruppen gennemgik tiltagene på frivilligområdet i henhold til forrige forlig, som viste, at der samlet set var blevet færre frivillige i redningsberedskabet, selvom det statslige redningsberedskab har fået DFI’en i Herning og Frivilligcentret i Hedehusene, og selvom nogle byer har fået støttepunkter, der anvender frivillige. Arbejdsgruppen vurderede, at frivillige især er velegnede til ikke-akutte opgaver, og fandt ikke behov for fortsat at forsøge at påvirke kommuner, der i dag ikke bruger frivillige i redningsberedskabet, til at anvende frivillige. I stedet for de operative opgaver har arbejdsgruppen fundet, at de frivillige i højere grad bør anvendes til forebyggende opgaver. Arbejdsgruppen anbefalede desuden, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse med honorarlønnede instruktører nedlægges, og at der i stedet etableres en gratis befolkningsuddannelse i forebyggelse, gennemført af frivillige ulønnede instruktører. For så vidt angår hvervning, forebyggelse og information, som udføres af Beredskabsforbundet og forbundets med­lemmer, dannes et ”Råd for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning”, som skal have til formål at angive rammerne for og udvikle statsligt finansierede kampagner og aktiviteter. Arbejdsgruppen gav desuden en række anbefalinger om de statslige frivillige, om enhedstimebetalingen og de frivilliges uddannelse samt om DFI’er.

Beredskabsforbundets repræsentanter i arbejdsgruppen var ikke enige i, at befolkningsuddannelsen i bl.a. førstehjælp skulle nedlægges og afgav en mindretalsindstilling, hvori der bl.a. står: ”Beredskabsforbundet finder, at befolk­ ningsuddannelsen i førstehjælp er vigtig, fordi den giver den almindelige borger mulighed for og motivation til at få en førstehjælpsuddannelse, er med til at fastholde borgernes fokus på vigtighed­ en af at kunne førstehjælp, og er den almindelige borgers mulighed for at få et kursus til så billig en pris, at alle har råd til at deltage.” Desuden bestrides i mindretalsudtalelsen det datagrundlag, som lå til grund for arbejdsgruppens anbefaling.

Konsekvenser for de frivillige I Beredskabsforbundet kunne vi have ønsket os, at der i højere grad blev talt for at anvende frivillige i alle kommuner og til operative opgaver, men vi hilser den nye forebyggelsesopgave velkommen. Vi vil fortsat arbejde for, at støttepunkterne og de statslige beredskabscentre – ved anvendelse af frivillige – bliver stærkere overbygningsberedskaber, og ser arbejdsgruppernes anbefalinger som et godt afsæt til at nå det mål. Beredskabsforbundet mister med førstehjælpsopgaven en vigtig del af sit eksistensgrundlag. Situationen ville dog have været endnu mere ubehagelig, hvis vi ikke i de seneste år havde udviklet salget af virksomhedskurser, sådan som tilfældet er. Beredskabsforbundet er der­ for stadig en førstehjælpsorganisation. n

11


12

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2008


de frivilliges opgaver 2008 Her er et lille udpluk af de opgaver og indsatser, som de frivillige har varetaget. Oversigten skal give en idé om, hvilke opgaver de frivillige har udført i løbet af året og ikke mindst, hvor mange timer der er blevet brugt.

2.300 deltagere. Distancer 4,5 og 9,6 km. To faste poster og to mountainbike førstehjælpshold. 20 patienter behandlet for RICE-skader, bistik, hudafskrabninger mv. En patient videresendt til skade­stue efter fald fra stillads. 12 frivillige, 72 timer.

Esbjerg 7. marts Støttepunkt Esbjerg rekvireret til afstivninger og eftersøgning sammen med vagthold fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland i ruin efter eksplosion i pizzabar i Bramming. 5 frivillige, 35 timer. 2. juni I forbindelse med royalt besøg i Esbjerg i juni måned, løste de frivillige fra beredskabet opgaver ved Dannebrogs ankomst, blandt andet udlægning af den røde løber, opsyn på kajområdet og som forbindelsesled mellem gardehusarerne og Esbjerg Kommune. Derudover uddelte de frivillige over 1.000 fakler til publikum om aftenen ved kongeskibets afgang.

Fredericia 20. maj Brand i butikscenter. Assistance med vandtankvogn og vandkanon, fyldning af røgdykkerflasker ved hjælp af højtrykskompressor, brandslukning, efterslukning. 300 mennesker evakueret under brand­ en. 2 frivillige, 11 timer. 31. august Samaritervagt ved Hannerupløbet 2008.

25. oktober Brand i lagerhal. Ild i miljølager med presset pap på paller, plastgranulat og gasflasker. Lagerhal totalskadet. Belysning af indsatsområde, vandtransport med tankvogn, brandslukning, fyldning af røgdykkerflasker, røgdykning og efterslukning. 3 frivillige, 28 timer.

Frederikshavn 24. - 26. juli Forplejningsopgave ved Dronninglund Cup. Håndboldstævne med bespisning af 2.500 personer pr. dag til aftensmad. 15 frivillige, 200 timer.

Frederikssund 1. januar Brand på Hjørlundegård i Slangerup, hvor der blev etableret lys og leveret morgenmad og aftensmad til det indsatte personale ude på skadestedet, opsætning af lys og hjælp til vurdering af bygningen i henhold til afstivning. 17 frivillige, 76 timer. 30. august Brand i Skibby, hvor der blev foretaget indsats på tag til slukning, og der blev

serveret aftensmad og natmad. Det Supplerende Frivillige Beredskab blev alarmeret af Indsatsleder Frederikssund, der rekvirerede forplejning til 25 brandfolk, der var indsat til ”ild i villa/ rækkehus” i Hornsherred. Senere blev assistancebehovet udvidet til et komplet brandhold til afløsning og lysopsætning samt ekstra forplejning. 11 frivillige, 60 timer.

Herning 28. april Meldingen lød på ”Assistance til vandforsyning ved gårdbrand”. Frivillige kørte med slangegruppe og mandskabsvogn. Ved fremmøde på gården blev opgaven ændret af indsatsleder til efterslukning, da branden var kommet under kontrol. 6 frivillige, 18 timer.

Kolding 22. april Forurening. Etablerede opdæmning af forurenet vand. Udlægning af ca. 200 m. A-slanger, skylning af vandløb samt bortpumpning af skyllevand til slamsuger. 4 frivillige, 36 timer.

Mariagerfjord 7. - 8. januar Brand på Bilfragmenteringen i Østergårde. Der var otte frivillige i indsats ved selve branden og 11 frivillige i indsats ved forplejningen. En overgang var der giftig røg fra branden, så beboerne i Østergårde fik besked på at blive inden-


dørs og holde døre og vinduer lukket, og det var lidt af en opgave at skulle handle ind, når forretningerne var ved at lukke. 19 frivillige, 118 timer .

RINGKøBING-SKjERN 31 . december Udrykning med redningsbåd. Der alarmeres tre frivillige til bemanding af båd til eftersøgning af druknet person ved udmundingen af Tim Å i Stadil Fjord. De frivillige iklæder sig overlevelsesdragt og kører 11 minutter efter, alarmen er gået, fra Beredskabsgården i Ringkøbing. Køretid ca. 10 minutter. Båden sættes i vandet, og eftersøgningen startes. Efter ca. 57 minutter findes personen livløs . Der forsøges genoplivning i båden, men desværre uden resultat. Personen erklæres død ved ankomst til land . Efter afsluttet indsats debriefes med indsatsleder . 3 frivillige, 9 timer .

ROSKILDE 30 . juni - 6 . juli Samaritervagt ved Roskilde Festival . 24 frivillige, 448 timer 21 . september Gårdbrand. Flammerne fra branden kan tydeligt ses på lang afstand. Møllergården er en tre-længet gård, hvor de to længer brænder og ikke står til at redde. Indsats sker sammen med de fastansatte brandfolk, og det lykkes at redde den 3 . længe . Undervejs i indsatsen bliver de frivillige bl .a . sat til at vælte en fritstående gavl. 4 frivillige, 20 timer.

villige Brandværn med frigørelsesværktøj . Patienten var svært kvæstet og blev behandlet af læge og ambulancepersonale samtidig med, at frigørelsen fandt sted . Personen fra den anden bil slap med knubs og chok . Brandværnet klarede desuden oprydning af skadestedet . 4 frivillige, 6 timer .

ULLERUp FRIVILLIGE BRANDVæRN 2 . marts Gårdbrand. Alarmen går lige inden kl. 17, og der er godt fremmøde denne dag. 21 af de 30 Ullerup-brandfolk møder på stationen og kører med fuld udrykning til adressen . Det viser sig at være laden, der er i lys luge – røgsøjlen kan følges flere km væk . Den første indsats drejer sig om at bremse udbredelsen . Nabo-brandværnet er også alarmeret. Indsatsen er delvis udefra og delvis indefra . Der sendes et hold ind i de nærmeste rum fra døren, men taget er allerede ved at falde sammen, så der kan ikke være folk derinde. De næste mange timer går med at holde ilden nede . Der var rigtig meget gammelt halm på loftet af den gamle lade. Vi pumper vand fra en sø ca. 300 m . derfra . Omkring kl . 22 kan folk sendes hjem . De, der kan tage fri eller ikke skal på arbejde, melder sig til vagt om natten og næste dag . 21 frivillige, 130 timer .

18 . - 19 . januar Det lokale politi havde bedt om hjælp til at få etableret belysning af et ca . 100m2 stort lager med ulovlige fødevarer, som kom frem efter en brand på stedet. Efterfølgende hjalp de to frivillige med tømning og registrering af lageret . Da lageret af ulovlige fødevarer ved belysningsopgaven viste sig at være på 14,1 tons, prøvede det lokale politi at skaffe hjælp andet sted, uden held. Så vi tilbød at indkalde fi re frivillige mere til denne opgave . 6 frivillige, 24 timer .

27 . oktober Trafikuheld med fastklemt – kun 50 m fra stationen . Vi møder 13 mand. Heldigvis var det ikke så slemt. Den tilskadekomne mand havde selv været i stand til at komme ud af bilen, der var ramt i passagersiden, hvor der ingen sad . Han fik førstehjælp – ribben og lunger viste det sig senere havde lidt mindre skade – et tæppe og en snak med en rolig brandmand hjælper også, indtil ambulancen ankommer. Det var en 57-årig slagteriarbejder på vej på arbejde. Han overså, at lastbilen holdt stille. Det var den første arbejdsdag efter skift til vintertid, og chaufføren i lastbilen var kommet i tanke om, at han skulle skifte køreskiven . Fem minutter efter, at han kører ind til siden, mærker han et ryk og hører et ”skrald” . Vi laver trafikregulering, rydder op for metalog plasticstumper, lidt olie og benzin bliver fjernet . Efter en kort snak på stationen – det gør vi altid, når der er personer kommet til skade – kunne vi tage på arbejde. 13 frivillige, 20 timer.

SKIVE

åRHUS

28 . - 29 . juni Samaritervagt ved Profil Optik Cup – fodboldstævne i Ikast . 7 frivillige, 76 timer .

1 . januar Belysning og fyldning af trykflasker i forbindelse med bygningsbrand . Belysning af skadested og fyldning af trykflasker . Grundet røgen, som slog ned, måtte kompressoren placeres mere end 200 m fra skadested. 36 fl askebatterier blev fyldt for Århus Brandvæsen og Falck . 4 frivillige, 22 timer .

SKANDERBORG

STUBBæK FRIVILLIGE BRANDVæRN 13 . februar Færdselsuheld med fastklemte . En af de første ved uheldsstedet var en ung kvinde, der blot få dage i forvejen havde bestået et førstehjælpskursus. Kvinden kravlede resolut ind på bagsædet og holdt patientens hoved under hele indsatsen . Brandværnet var de første fra redningsberedskabet, der ankom på skadestedet . Herefter kom ambulancer, læge og Aabenraa Fri-

1 . marts Afblæst tag sikres med tov i findestilling hen over garager . Taget skæres med motorskæreskive og bukkes ned mod garagetag, som det er landet på. Sikres med tov forankret i jordspyd . 10 frivillige, 37 timer . n


SØNDERJYSK FRIVILLIGE BRANDVÆRNSFORBUND – EN SAMARBEJDSPARTNER

GENNEm LæNGERE TID HAR BEREDSKABSFORBUNDET OG SøNDERjySK FRIVILLIGE BRANDVæRNSFORBUND ARBEjDET på AT UNDERSøGE mULIGHEDERNE FOR ET STRUKTURELT SAmARBEjDE, DER KUNNE VæRE TIL GAVN FOR BEGGE pARTER . I 2008 BLEV ET DEcIDERET SAmARBEjDE Så EN REALITET

Baggrunden for samarbejdet skal for begge parter ses i lyset af ønsket om at skabe en stærkere platform for frivilligheden i redningsberedskabet, herunder i relation til andre organisationer i redningsberedskabet, myndigheder, Forsvarsministeriet, politikere m .v . samt i forhold til fremtidige politiske beslutninger vedrørende redningsberedskabet . Beredskabsforbundets konklusion var, at et samarbejde ville medføre væsentlige synergier såfremt de frivillige organisationer i redningsberedskabet kunne etablere en form for fælles organisatorisk base . En model for et fremtidigt organisatorisk samarbejde blev i løbet af januar 2008 behandlet på årsmøderne i hvert af de sønderjyske brandværn . Den 20 . februar 2008 behandlede bestyrelsen i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund tilbagemeldingerne fra de enkelte brandværn og vedtog et organisatorisk samarbejde med Beredskabsforbundet . Forslaget var til høring ved 70 brandværn, der alle tilkendegav deres mening . Minimum 66 af de 70 brandværn var positivt indstillet over for et organisatorisk samarbejde med

Beredskabsforbundet, hvilket har betydet, at størstedelen af brandværnsforbundets samlede medlemstal på mellem 1 .600 og 1 .700 nu er medlemmer i Beredskabsforbundet . Samarbejdet indebærer konkret, at medlemmerne i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund bliver optaget som medlemmer i Beredskabsforbundet samtidig med, at brandværnsforbundets egen organisation opretholdes uændret . Som et led i samarbejdet vil brandværnsforbundet blive repræsenteret i ledelsesstrukturen i Beredskabsforbundet på både regionalt og landsdækkende plan .

Aftalen indebærer specifikt, at Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund: • indmeldes som tilsluttet forening i Beredskabsforbundet • får mødedeltagelse på landsrådsmødet med op til 27 delegerede • kan indtræde med et medlem i regionsledelsen i Region Syddanmark • kan indtræde med et medlem i landsledelsen Aftalen medførte derfor, at landsrådet enstemmigt vedtog en række vedtægtsændringer på Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni måned. n

15


KREDS Mariagerfjord De frivillige indgår i beredskabsplanen og har et effektivt tilkaldesystem 

Fakta Kredsleder: Elin Aasted Antal frivillige: 55 Tjenesteområder: Brand · Redning · Forplejning/Indkvartering · Redningshund · Trafikregulering

16

Mariagerfjord-kredsen består af de tidligere Hobro og Hadsund kredse. Alle frivillige er veluddannede i bl.a. brandbekæmpelse og førstehjælp samt indgår i beredskabsplanen, hvilket bl.a. indebærer overvejelser om følg­ende: Hvad gør man, hvis der ingen strøm er, og hvordan kan man indkvartere og forpleje større grupper af mennesker. I kredsen er der et effektivt tilkaldesystem, hvor de frivillige er inddelt i sms-grupper. Systemet kører via Falck. Mange af de frivillige er i flere forskellige grupper. Gruppe 1 er Indkvartering/ Forplejning. Gruppe 2 er Brand. Gruppen hjælper bl.a. ved efterslukning. Der er ligeledes indkøbt en autosprøjte til de frivillige, så de kan støtte Niveau 1-beredskabet. Derudover har kredsen pumpekapacitet, som kan startes med el. Gruppe 3 er Redning, som bl.a. indebærer afstivning. Gruppe 4 er Kommunikation. Den femte gruppe er Trafikregulering, der består af det gamle ordenskorps. Gruppen har bl.a. været med ved DM i Cykling for Juniorer. Gruppe 6 er Redningshund. Der er én aktiv redningshund i kredsen, som dog ikke har været i aktion endnu. Gruppe 7

Beredskabsforbundets årsberetning 2008

er Sanitetstelt. Kredsen råder over tre telte, som bruges ved store katastrofer. Da de ligger mellem støttepunkterne i Århus og Aalborg, skal de have kapacitet, indtil støttepunkterne kan overtage. Sidst men ikke mindst er der Gruppe 10, som er Alle Kald og bruges i tilfælde af fx snestorm, orkan eller terror. Kredsen deltager ved en række tilbagevendende arrangementer, hvilket de har gjort igennem flere år. Blandt andet laver de mad til Falck-folk, der er på brandøvelse på Langevang i Randers, hvilket som regel er fire gange i løbet af efteråret, men i 2008 var det kun to gange. Hvert andet år deltager kredsen også i Havne Jazzen på Vive Havn. De frivillige hjalp ligeledes, da Falck i Hadsund holdt deres 75 års jubilæum i 2008. Her stod de både for trafikregulering og forplejning. I 2008 har de frivillige i alt brugt 7.223 timer. Kredsen kunne godt tænke sig lidt flere frivillige, gerne unge, men de ved godt, at der er mange tilbud til folk, når de har fri, så det kan blive svært at skaffe flere. n


KREDS roskilde Stor og aktiv kreds med masser af aktiviteter og indsatser

Hos de frivillige i Roskilde keder man sig ikke. Antallet af frivillige vidner om, at der sker noget i området. Der er således 101 frivillige tilknyttet Roskilde Brandvæsen, og i 2008 har de brugt omkring 10.000 timer på indsatser, arrangementer, øvelser og uddannelser. Roskilde er, som det fremgår, en meget driftig kreds, og de har da heller ikke svært ved at skaffe frivillige, tværtimod må de ofte afvise ansøgere. Frivilligenheden fungerer som en del af det samlede beredskab i Roskilde Kommune og har bortset fra løn de samme vilkår, udstyr og materiel som det fastansatte personel.

De frivillige er delt ind i fem grupper: • Forplejning/Indkvartering • Indsats • Redningshunde • Kommunikation & Teknologi • Nødbehandler/Venteplads Hver tjenestegren har en leder, som sikrer, at der bliver afholdt uddannelse, og at alle har det godt i gruppen. Lederen fungerer ligeledes som repræsentant over for resten af Roskilde Brandvæsen. Selvom de er inddelt i grupper, hjælper de frivillige hinanden, når der er store opgaver, og fælles for alle frivillige er, at de hjælper ved samaritervagter. De har vagter i forbindelse med festivaler, koncerter og sportsstævner. Af tilbagevendende arrangementer er bl.a. Roskilde Festival og Motorcross-arrangementer på Amager. I det hele taget gør man meget for, at de frivillige kommer med ud, hvor det sker. Blandt andet har 5-10 frivillige fra indsatsgruppen på skift en pager med hjem, så de kan komme med på udrykninger, hvis de har lyst. Hvert år den 31. december sidder en frivillig fra Kommunikation & Teknologi med på vagt på brandvæsenets vagtcentral for at aflaste på denne travle aften. Frivillige i Nødbehandler/Venteplads-gruppen har ligeledes mulighed for at køre med i ambulancen som tredjemand bagi. Alt dette er for at give en forståelse for og erfaring inden for den enkelte tjenestegren. I 2008 var Roskilde vært ved årets DM for Redningshunde, og de lokale redningshunde vandt bl.a. priser for Årets Redningshund og Årets Redningshundeby i 2008. Det bør også nævnes, at Forplejningsgruppen i 2008 modtog den eftertragtede Elitesmiley for god hygiejne og kontrol af deres køkkencontainer. n

Fakta Kredsleder: Karna W. Johansen Antal frivillige: 101 Tjenesteområder: Kommunikation & Teknologi · Indsats · Nødbehandler/Venteplads · Samaritter · Redningshunde · Indkvartering/Forplejning

17


18 18

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2008 Beredskabsforbundets 책rsberetning 2008


Nye kredse og klubber

Beredskabsforbundet har i 2008 gjort et stort arbejde for at få oprettet nye kredse i de kommuner, der endnu ikke har en kreds – og arbejdet har båret frugt

Der er oprettet tre nye kredse og en klub i 2008. De kommuner, hvor forbundet endnu ikke har en kreds, er følgende: Brønderslev, Gribskov, Hedensted, Kerteminde, Lejre, Morsø, Rebild, Samsø og Ærø.

nu taget førstehjælpskurser, og nogle af dem har også været vagter til et arrangement. Kredsen satser på at tage uddannelsen til forplejning, så man kan oprette en forplejningsenhed.

Kreds Halsnæs Randers Klub Klubben er formelt optaget i forbundet den 6. oktober 2008. Der er i dag omkring 60 medlemmer, og der er ikke planer om hvervning i 2009, da de er det antal frivillige, som kommunen vurderer, de skal være. Til gengæld er der planer om etablering af en vagtordning, hvor fx to frivillige skal kunne møde inden for få minutter (24 timer i døgnet, 7 dage om ugen) og køre til assistance med fx afstivningscontainer, lys eller slangetender.

Kreds Billund Den 19. november 2008 blev Kreds Billund stiftet. I øjeblikket er der seks frivillige i kredsen, men man arbejder hårdt på at få flere, så man kan nå op på 15-20 frivillige. De fleste frivillige har

Kredsen blev stiftet den 3. december 2008. På nuværende tidspunkt er der ca. 25-30 aktive fordelt på redningshunde og indsats. Kredsen er i gang med at etablere sig og skabe et samlet ståsted i forhold til et nyt § 60 selskab, der er dannet mellem Halsnæs og Frederikssund kommuner. Ellers skal de i gang med at hverve nye medlemmer og fortsætte med at være det supplerende beredskab for brandvæsnet, både på indsats- og uddannelsesområdet. I dag er det sådan, at en brandmand, der ikke kan komme til de obligatoriske øvelser på station Hundested eller station Frederiksværk, kan få den samme undervisning ugen efter hos de frivillige, og det gør de flittigt brug af. Derudover satser man stærkt på den præhospitale uddannelse, og kredsen

kører lige nu Håndtering af Tilskadekommen (HAT), som de forventer at udvide med ventepladsassistenter.

Kreds Beredskabsstyrelsen Hedehusene I daglig tale går kredsen under navnet Kreds Hedehusene. Kredsen blev formelt stiftet den 9. januar 2009, men al forarbejdet er sket i 2008. På nuværende tidspunkt er der 31 medlemmer, hvoraf fem er dobbelt-medlemmer, idet de også er medlemmer i nogle af kredsene i København. Fremtidsplanerne er, at de skal i gang med at hverve nye medlemmer til kredsen blandt de frivillige, som har kontrakt med Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter. Dette skyldes, at medlemmerne selv kommer i kontakt med centeret som det første, ikke via kredsen som det sker andre steder i landet. Derudover ønsker man i kredsen at finde en måde, så man kan opfylde medlemmernes ønske om, at kredsen fungerer som talsmand over for centeret. n

19


UNGDOMSBRANDKORPS Fakta I Danmark er der 11 ungdomsbrandkorps: • Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn • Djursland Junior Brandkorps • Grænseegnens Ungdomsbrandværn • Korsør Ungdoms Brandvæsen • Odense Brandvæsen Juniorkorps • Randers Ungdomsbrandkorps • Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps • Østfyn Juniorbrandkorps • Aabenraa Ungdomsbrandværn • Aalborg Ungdomsbrandkorps • Århus – Lystrup Junior Brandkorps

20

Beredskabsforbundets årsberetning 2008 2007


Tre ungdomsbrandkorps er i øjeblikket tilknyttet Beredskabsforbundet, men forbundet håber, at flere korps melder sig under fanerne Formålet med ungdomsbrandkorps er at bibringe unge viden om beredskab. Niveaumæssigt får de viden svarende til en grunduddannelse i beredskabet. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de tre korps, der i dag er med i Beredskabsforbundet:

Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn Værnet er stiftet i 1989. Der er for tiden 12 medlemmer i værnet, og der er næsten lige mange drenge og piger. Formålet med værnet er at deltage i konkurrencer med andre ungdomsbrandværn samt at muliggøre en spændende og alsidig fritid for unge i alderen 11-18 år. Der er meget træning og praktik, men også lidt teori, og desuden deltager værnet ind imellem i brandvagter, førstehjælpsvagter og skumudlægninger.

Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps Korpset blev stiftet i 2005. Der er på nuværende tidspunkt 18 medlemmer i alderen 13-18 år i korpset. Formålet med ungdomskorpset er at give de unge viden om beredskab generelt; ikke bare om brand, de skal også have Kommunikation og Forplejning. Korpset hjælper bl.a. til på forplejningsopgaver. Når medlemmerne bliver 16 år, har de mulighed

for at skrive kontrakt, og korpset har stor succes med at holde på de unge.

Østfyns Juniorbrandkorps Korpset er stiftet i 2001, og der er 10 drenge i alderen 10-16 år tilmeldt. Formålet med korpset er at udbrede kendskabet til beredskabet, men også det sociale samvær er vigtigt. Korpset kører som andre ungdomskorps mange øvelser i brand, men har derudover også førstehjælp og knob og stik. Flere af medlemmerne er senere blevet videreuddannet til brandfolk.

Vil have flere ungdomskorps med Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen håber, at flere korps vil melde sig ind i forbundet: – Redningsberedskabet vedrører os alle, og pligten til at hjælpe, når det går galt, påhviler os alle. Det er også den verden, Beredskabsforbundet lever i og understøtter, så det virker helt rigtigt, at ungdomsbrandkorpsene er medlemmer af Beredskabsforbundet. Forbundet har ligeledes gavn af medlemmerne fra ungdomsbrandkorpsene, for jo flere medlemmer, vi har, jo stærkere er vi, siger Bent Mortensen. n

21


Hæderstegn 2008

Beredskabsforbundets landsledelse har i 2008 tildelt ti personer forbundets hæderstegn for anerkendelsesværdig indsats inden for det danske redningsberedskab

På billedet ses modtagerne, som fik overrakt hæderstegnet af præsident Bjarne Laustsen på forbundets landsrådsmøde i Nyborg.

På billedet ses fra venstre: Regionsleder Poul Erik Lassen, Region Midtjylland Frivillig Frank Poulsen, Kolding Frivillig Bente Gregersen, Nordfyn Sektionschef Bo Poulsen, Beredskabsstyrelsen Sjælland Viceregionsleder Carsten Wolf Larsen, Region Hovedstaden Kolonnechef Niels Bonde Jensen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland Beredskabschef Jan Alber Jepsen, Fanø Beredskabschef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen Kredsleder Elin Aasted, Mariagerfjord Frivillig Birte Elniff, Herning Yderst fra højre står Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen, vicelandschef Nina Lindhardt og præsident Bjarne Laustsen. n

22

Beredskabsforbundets årsberetning 2008


Frivilligpriserne 2007 uddelt Ved en ceremoni i Forsvarsministeriet blev Årets Frivilligpriser for 2007 uddelt af departementschef Lars Findsen

Pris som Årets Frivillig 2007 blev overrakt til Lisbeth Elfort fra Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene, mens prisen som Årets Frivilligberedskab gik til Det frivillige Redningsberedskab Bornholm. Forsvarsminister Søren Gade kunne pga. begravelse af en dansk soldat desværre ikke stå for overrækkelsen af priserne. I forsvarsministe­ rens fravær blev priserne overrakt af Forsvarsministeriets departementschef Lars Findsen. Men forsvarsministe­ren havde dog lavet en videohilsen til prismodtagerne.

Årets Frivilligberedskab Det frivillige Redningsberedskab Bornholm fik prisen som Årets Frivilligberedskab 2007, fordi de har vist, hvordan man etablerer et gnidningsfrit samarbejde mellem beredskabets forskellige aktører, og fordi de har en enorm bredde i det frivillige redningsberedskab. Det afspejlede sig også ved prisoverrækkelsen, hvor Beredskabsstyrelsen, det kommunale beredskab og Beredskabsforbundet var mødt op for at modtage beviset på Årets Frivilligberedskab 2007.

I sin videohilsen til Det frivillige Redningsberedskab Bornholm sagde Søren Gade: – I har vist, hvordan man etablerer et gnidningsfrit samarbejde mellem beredskabets forskellige aktører. Der er tale om et samarbejde, som jeg kun kan bifalde – og som forhåbentlig vil inspirere andre redningsberedskaber rundt om i landet.

Årets Frivillig 42-årige Lisbeth Elfort modtog den fornemme pris for sit mangeårige engagement i redningsberedskabet. Hun er i dag leder af indkvarterings- og forplejningsenheden ved frivilligcentret og yder en meget stor indsats for at sikre, at indkvarterings- og forplejningsberedskabet er en akut enhed. Gennem årene er hun rykket ud til så forskellige steder som Grønland, Afghanistan og Sumatra i Indonesien. I videotalen til Lisbeth Elfort sagde forsvarsministeren: – Den slags offervilje understreger, at du er den rigtige modtager af prisen i år. Du har deltaget i utallige forplejningsindsatser – store som små. Som forsvarsminister kan jeg kun finde to

passende ord for den helt specielle og prisværdige indsats, som du har ydet gennem mere end 25 år. Og det er ”tusind tak”. I sin tale ved prisoverrækkelsen sagde departementschef Lars Findsen: – I 2006 var du med til overrækkelsen af årets frivilligpriser, da Frivilligcenteret Hedehusene modtog prisen som Årets Frivilligberedskab. Du var med i din egenskab af leder for indkvarterings- og forplejningsenheden. Jeg kan forstå, at du har været med i rigtig mange år. I 2007 modtog du således medalje for 25 år som frivillig i redningsberedskabet. Du har også modtaget medalje for tjeneste i udlandet, som gives til personer, der har deltaget i internationale operationer i mere end 28 dage. Med i dag kan vi vist godt sige, at det efterhånden er blevet ”rutine” for dig at modtage priser og medaljer. Men det er velfortjent. Beredskabsforbundet ønsker også modtagerne af dette års frivilligpriser tillykke. n


VACPE VACPE står for Voluntary Activities towards improved Civil Preparedness in Europe og er et samarbejde mellem Beredskabsforbundet, det svenske Civilförsvarsförbundet og den estiske Civilforsvarsforening. Formålet med projektet er at skabe god dialog og et velfungerende samarbejde mellem europæiske frivillige. Konferencen blev afholdt på Comwell Hotel i Roskilde den 13. til 15. juni 2008.

Repræsentanter fra 14 lande

Efter flere års arbejde blev en international konference for frivilligorganisationer i Europa en realitet i 2008, idet EuropaKommissionens Miljødirektorat havde bevilget midler til afholdelse af konferencen i Danmark

Konferencen blev besøgt af repræsentanter fra 21 organisationer fra 14 europæiske lande: Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Letland, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Storbritan­nien, Sverige, Tjekkiet og Østrig. Der var 31 deltagere i alt. Beredskabsforbundet blev repræsenteret af landschef Bent Mortensen, vicelandschef Nina Lindhardt og kredsleder i Furesø Henrik Sunekær.

Udfordringer Som frivillig civilbeskyttelsesorganisation er Beredskabsforbundet udfordret fra flere vinkler. Det globale klima udvikler sig i retning af flere naturkatastrofer, som sætter befolkningen under pres – både hos os og vores naboer. Samtidig presses vi som frivilligorganisation til at bevise vores værd i forhold til andre aktører i samfundet. Vores image som et aktiv for samfundet kan i sidste ende have stor betydning for vores fremtidige finansiering. Men hvordan kan vi som frivillig civilbeskyttelsesorganisation imødekomme disse udfordringer? Dette og andre relaterede spørgsmål blev diskuteret under VACPE workshopkonferencen.

24

Beredskabsforbundets årsberetning 2008

Workshops Workshopperne var lagt an på åbne processer og søgte at afdække udefinerede problemfelter frem for på forhånd at bestemme, hvilke problemer (og løsninger) deltagerne skulle fokusere på. De tre workshopgrupper blev suppleret af hver deres workshopleder, som guidede deltagerne gennem processen. I workshopperne arbejdede man hen imod en afgrænsning af de problematikker, som frivillige organisationer møder i deres virke. Det viste sig, at anerkendelse fra myndigheder var det helt grundlæggende problem for organisationerne. Som følge af mangel på anerkendelse følger nemlig en ringe adgang til relevante aktiviteter og en ringe finansiering. Efter problemdefineringen var hensigten i workshopperne at udpege løsninger på de opridsede problematikker. Således udmundede workshopperne i otte præsentationer, som i grove træk rettede sig mod etableringen af bedre kommunikation mellem organisation­ erne eller den konkrete dannelse af en europæisk frivilligorganisation. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med det formål at danne VACPE-netværket. Et netværk, der over tid skal forme en paraplyorganisation for frivillige aktører på civilbeskyttelsesscenen i Europa. Netværket består af: British Red Cross, Pompiers sans Frontieres, Civilförsvarsförbundet, Volunteer Reserve Rescue Team og Beredskabsforbundet. Forummet fra VACPE-sitet kører videre i regi af det svenske Civilförsvarsförbundet på www.civil.se, men det er fortsat muligt at se stort set alle præsentationer fra projektet på www.vacpe.eu. n


Beredskabsforbundets Musikkorps 25 års jubilæum Den 3. maj kunne Beredskabsforbundets Musikkorps fejre 25 års jubilæum. I månederne forud for jubilæet havde et udvalg af korpsets medlemmer arbejdet for, at dagen kunne fejres på behørig vis

Dagen startede for korpsets medlemmer på Brandstationen i Horsens. Herefter gik de marchtur gennem Horsens City, hvor byens borgere samtidig kunne få mulighed for at sige tillykke til korpset. Horsens gamle rådhus dannede ramme for den efterfølgende reception. Her var der taler fra Musikkorpsets formand Allan Hald, hvor der blev fortalt om korpsets historie samt de udfordringer, som korpset står over for i dag.

Landschef Bent Mortensen ønskede tillykke med de 25 år og nævnte bl.a., at man gennem alle årene kunne spore fornyelse og fremgang, samt at Musikkorpset var en god ambassadør for Beredskabsforbundet. Horsens’ borgmester Jan Trøjborg ønskede korpset tillykke og roste korpset for at bruge det gamle rådhus som ramme for festligholdelsen. Bent Valter Jensen, formand for Lederne i Sydøstjylland, overrakte korp-

set en check på 16.000 kr. til indkøb af dragtposer til korpsets uniformer. Han lagde vægt på, at korpsets værdigrundlag lå op ad de ting, som Ledernes organisation i Sydøstdanmark gerne ville støtte. Henning V. Eriksen, Musikkorpsets idémand, talte om oprettelsen af korpset samt om de udfordringer, som man stod over for ved dannelsen af korpset. n

25


26

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2008


beredskabsforbundets landsSTÆVNE 2008 Stævnet afholdes i lige år og forsøges lagt skiftevis øst og vest for Lillebælt. Faktisk var der også jubilæum, idet det var 30 år siden, at stævnet blev grundlagt. Solen stod højt på himlen lørdag den 13. september, da knap 300 frivillige fra redningsberedskabet stod klar på sportspladsen i Vemmelev, der ligger mellem Slagelse og Korsør. Beredskabschef John Olesen bød velkommen og understregede, at Beredskabsforbundets Landsstævne både handler om kammeratligt samvær, og om at vise den faglige kunnen på en lang række vigtige discipliner inden for redningsberedskabet. Konkurrencer og discipliner, der vidner om, at de frivillige favner bredt. Han mindede om at sætte god tid af til at tale på tværs af kommuner og kredse, at pleje sammenholdet, at høste erfaringer og danne nye kontakter og venskaber, som man kan drage nytte af senere. Dagen igennem blev der snittet og hakket, bjærget og afstivet, kommunikeret via radioer, lavet B/C-udlægninger og indtrængning i bygninger; der blev foretaget personredninger og slukningsopgaver samt håndtering af tilskadekomne og meget mere. Der var en god og kammeratlig stemning mellem deltagerne hele weekenden igennem. Stævnet blev i den grad præget af jyderne, idet samtlige pokalvindere kom fra fastlandet. Årets Goodwill-pokal gik ligeledes til et hold jyder, nemlig Skanderborg, som udviste god sportsmanship og hjælpsomhed, da Varde manglede jakker under 5-kampen søndag. Medlemmer af Skanderborgs store heppekor smed straks deres jakker, så Varde kunne blive klædt ordentligt på til udfordringerne. Næste landsstævne afholdes i Randers i 2010.

n

Beredskabsforbundets Landsstævne har til formål at samle frivillige fra hele landet til en dyst i redningsberedskabsdiscipliner under venskabelige former for at fremme interessen og sammenholdet i redningsberedskabet i Danmark

Pokalvinderne Indkvartering/Forplejning: Herning, Hold 3 Brandtjenesten: Djursland, Hold 2 Redningstjenesten Stige: Aalborg, Hold 10 Redningstjenesten Handlebane: Randers, Hold 2 Førstehjælp HAT: Djursland, Hold 3 Kommunikation – ABC: Herning, Hold 4 Kombi-konkurrencen: Aalborg, Hold 4 5-kamp: Skanderborg, Hold 2 Goodwill: Skanderborg


bedre ældresikkerhed Projektet Bedre Ældresikkerhed startede i efteråret 2007 med et pilotprojekt i Allerød. I 2008 blev indsatsen for at sikre ældre yderligere forstærket Bedre Ældresikkerhed er et landsdækkende projekt, som målretter sikkerhedsindsatsen til de områder, hvor de ældre er særligt udsatte: I hjemmet. Formålet er at forebygge og mindske ulykker blandt ældre samt at sikre dem og deres hjem. Baggrunden for projektet er, at risikoen for fald- og brandulykker stiger med alderen. Faldulykker blandt personer på 60 år og derover medfører årligt mere end 45.000 henvendelser til skadestuer, hvoraf ca. 13.000 tilskadekomne efterfølgende bliver indlagt på sygehus. Yderligere resulterer faldulykker i ca. 1.350 dødsfald om året blandt den ældre befolkning. I 2008 var 38 af de 90, der omkom i dødsbrande, over 67 år. Det er også denne gruppe, som oftest ingen røgalarmer har i hjemmet. Men en stor del af disse ulykker kan undgås med information og undervisning. Ældresikkerhedskonceptet omfatter således et tre timers foredrag om forebyggelse af ulykker, brand samt om

28

personlig sikkerhed, og hvis det ønskes, kan man købe et fysisk sikkerhedstjek af hjemmet, som omhandler brand- og el-sikkerhed, tyveri/kriminalitet m.m. Målgruppen er borgere på 60 år og opefter, som er velfungerende i eget hjem. På nuværende tidspunkt er der uddannet 73 foredragsholdere og 24 sikkerhedsrådgivere blandt Beredskabsforbundets frivillige, og pr. 31. december 2008 er der afholdt 55 foredrag og foretaget tre sikkerhedstjek. Af nye tiltag i 2008 kan nævnes deltagelse på messen ’Health and Rehab’ i Bella Centeret for at skabe fokus på projektet. Der blev ligeledes trykt Go Cards, som blev distribueret på caféer og i fitness dk´s træningscentre. Arbejdsgruppen bag projektet valgte ligeledes at sende kataloger ud til samtlige borgmestre samt ældrerådsformænd. I december blev der arrangeret et sikkerhedstjek i en privat bolig hos en ældre medborger på Amager, hvor pressen var

Beredskabsforbundets årsberetning 2008

inviteret. På baggrund heraf kom der et indslag i TV2 Lorry, og sikkerhedstjekket blev ligeledes omtalt i Amager Bladet. For at kunne bedømme indsatsen valgte man at lave evalue­ringsskemaer, som skulle udfyldes af deltagerne til fore­­ dragene. I samarbejde med Falck blev der lavet en konkurrence, hvor der blev trukket lod blandt de indkomne evalueringsskemaer om et gavekort på et sikkerhedstjek i hjemmet. Af evalueringsskemaerne fremgår det, at der har været stor tilfredshed blandt deltagerne, og at foredraget har givet deltagerne ”noget at tænke på”. Derudover var deltagerne glade for at have mulighed for at se diverse sikkerhedseffekter, og de hæftede sig især ved røgalarmerne og var interesserede i, hvor de skulle placeres i boligen. Også emnet om sikkerhed i hjemmet havde deltagernes store interesse. Bedre Ældresikkerhed fortsætter i 2009 med flere aktiviteter. n


forebyggelse af brand i sommerhuse Tørke og uforsigtighed kan være en farlig sammenblanding i den danske sommer. Der er derfor grund til at være opmærksom på brandfarerne, som findes både indendørs og udendørs ved et sommerhus.

Beredskabsforbundet gennemførte i 2008 en kampagne under overskriften Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus

Beredskabsforbundet lancerede kampagne Hvert år er der omkring 200 brande i fritidshuse. I mange tilfælde skyldes brandene uforsigtighed. Beredskabsforbundets kampagne lanceredes derfor for at nedbringe antallet af brande. Med kampagnen, der også fortsætter i 2009, ønsker Beredskabsforbundet at nå ud til sommerhusejeren, men bestemt også til dem, der lejer sommerhusene. Brochuren og dørhængeren giver gode råd til, hvordan man kan mindske risikoen for, at der skal udbryde brand. At omgås ild handler om sund fornuft, og det skal ske med respekt. Det kan lynhurtigt gå galt. Opsætning af røgalarmer er en nem og billig investering, der kan være med til at forhindre, at personer omkommer i brand. I første omgang skrev Beredskabsforbundet rundt til over 710 grundejerforeninger spredt over hele landet. Foreningerne kunne herefter rekvirere brochure og dørhænger med 10 brandgode råd til foreningens medlemmer. Informationsmaterialerne giver forebyggende råd til, hvordan man kan minimere risikoen for brand. Efterspørgslen fra grundejerforeningerne gik over al forventning. Der kan læses mere om brandforebyggelse på www.beredskab.dk/brand.

Uforsigtighed og gør-det-selv Tal fra de kommunale redningsberedskabers indberetninger viser, at de hyppigste årsager til brande i sommerhuse er skorstensbrande som følge af, at der er fyret forkert op i brændeovnen, fejl i el-installationer og uforsigtighed i forbindelse med brug af åben ild. Kampagnen skal få folk til at være opmærksomme, når de anvender ild eller varmekilder. En enkelt fejltagelse eller uforsigtighed kan få alvorlige konsekvenser. En del af brandene sker ikke så meget i selve fritidshuset, men via de aktiviteter, der foregår i området omkring huset. Det sker blandt andet, at gæsterne tømmer deres grill eller aske fra brændeovnen i læhegn eller beplantning, som ligger op ad huset. Der findes omkring 300.000 sommerhuse i Danmark.

n

29


koMMIssIonsMaterIale BROcHURE TIL KOmmUNERNE

Beredskabsforbundet producerede i 2008 en brochure med titlen Hvorfor anvende frivillige i redningsberedskabet? Den er målrettet beredskabskommissionerne i kommunerne. Beredskabskommissionen er et politisk udvalg, der med medlemmer fra det politiske og fra beredskabet fokuserer på det kommunale beredskabs overordnede strategier og opgaver . De tegner dermed rammerne for, hvordan beredskabet i kommunen skal fungere i det daglige . Det daglige ansvar for beredskabets gøremål ligger hos beredskabschefen. Brochurens formål er at give et indblik i, at frivillige er en økonomisk gevinst, at frivillige kan løse mange forskellige opgaver, at

30

Beredskabsforbundets årsberetning 2008

Beredskabsforbundets kredse skal ses som samarbejdspartnere samt generel information om forbundet. Det har således været intentionen med brochuren, at de kommuner, der allerede benytter frivillige, kunne få inspiration til yderligere anvendelse af frivillige, samt at de kommuner, der ikke benytter frivillige, kunne blive inspireret til at inddrage frivilligtanken i det kommunale beredskab. Et af Beredskabsforbundets mål er netop at komme i dialog med disse kommuner for at etablere et frivilligmiljø omkring de kommunale beredskaber . Den udsendte brochure til beredskabskommissionerne er et af de tiltag, som forbundet vil gøre for at skabe fundamentet for, at frivillige i redningsberedskabet kan dække alle landets kommuner . n


hVerVnIng FLOT HVERVEBROcHURE på ALLE LANDETS pOSTHUSE

I starten af 2008 lancerede Beredskabsforbundet en hvervekampagne på alle landets posthuse. Kampagnen løb af stablen i februar måned. Der var blevet udviklet en smart holder, hvor brochuren Tør du blive frivillig? kunne placeres . Brochuren har underteksten: Som frivillig i redningsberedskabet skal du kunne klare lidt af hvert . Dette er for at understrege, at der også kræves noget, hvis man vil være frivillig. Det handler ikke bare om at få en sej branddragt, men om at kunne træde til, hvis der sker ulykker, katastrofer eller terror .

BROcHUREN GIVER ET INDBLIK I, HVAD DET VIL SIGE AT VæRE FRIVILLIG OG BESKRIVER DE mANGE OpGAVER, SOm DE FRIVILLIGE VARETAGER . DER FORTæLLES KORT Om UDDANNELSEN OG HVILKE KRAV, DER STILLES TIL EN FRIVILLIG . DER ER LIGELEDES TO FRIVILLIGE, DER FORTæLLER Om DERES OpLEVELSER SOm FRIVILLIGE, OG HVORFOR DE HAR VALGT AT BRUGE EN DEL AF DERES FRITID på AT HjæLpE ANDRE Designet er moderne, og der er illustrative billeder af beredskabssituationer, så modtageren kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at deltage i det frivillige arbejde . Brochuren retter sig primært mod den yngre generation, som Beredskabsforbundet ønsker at tiltrække, da der er brug for nye kræfter i redningsberedskabet . n

31


Førstehjælpsprojekter Småøer

Kampagne

På finansloven blev der i 2006 afsat en million kroner til uddannelse af beboerne på de danske småøer. Beredskabsforbundet fik til opgave at administrere kurserne. Kursustilbuddet omfattede 27 småøer. Af disse valgte 21 at gøre brug af tilbuddet, og knap 500 af de 5.000 beboere, der bor på småøerne, gennemførte kurset. Den 30. maj 2008 ophørte tilbuddet til øboerne om, at de kunne få et gratis kursus i førstehjælp og i brugen af hjertestarter.

Liv reddes i nuet var forbundets kampagne for førstehjælp, som løb af stablen i uge 17. Store, flotte plakater prydede busstoppesteder, tog- og metrostationer samt store indkøbscentre fordelt over det meste af landet. Der var i alt 716 plakater i størrelsen 175 x 118,5 cm ved trafikknudepunkterne. I ugen, hvor kampagnen kørte, var forsiden af www.beredskab.dk desuden ændret, så det første man så, var førstehjælpsbilledet samt en guide til, hvordan man kunne komme på kursus – både for virksomheder og privatpersoner.

I løbet af perioden blev der udskrevet en konkurrence, der ville give den ø, som havde det højeste procentantal kursister i forhold til fastboende øboere, en præmie på kr. 10.000. Andenpladsen ville få kr. 7.500 og tredjepladsen kr. 5.000. Skarø vandt konkurrencen, da hele 41,67 procent af øens befolkning blev uddannet. På andenpladsen kom Nekselø og på tredjepladsen Baagø. Beredskabsforbundets kommunikationschef Mads Jakobsen tog til Skarø for at sige tillykke og overrække øboerne checken på kr. 10.000.

Førstehjælpskurser på fremmedsprog Via Jobcenter København fik Beredskabsforbundet kontakt til og lavet en formel aftale med Konsortiet Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats. Konsortiet består af fem forskellige centre, hvoraf det især er Center for Aktivering og Beskæftigelse, som forbundet har aftaler med. Der tilbydes kurser på 12 timer. Der er lavet en brochure på fem forskellige sprog (engelsk, arabisk, tyrkisk, thai, somali) samt dansk til brug på beskæftigelsescentrene, i foreninger og virksomheder. Beredskabsforbundet har engageret et antal tosprogede instruktører til at forestå kurserne. Projektet fortsætter i 2009, hvor man bl.a. vil forsøge at nå ud til indvandrere, der er i arbejde.

Virksomhedskurser I 2008 blev der igen arbejdet på at få virksomheder og orga­ nisationer til at gøre deres ansatte selvhjulpne. Beredskabsforbundet tilbyder en række forskellige kurser bl.a. førstehjælpskurser på Minimum, Mellem og Højt Niveau, hjertestarterkurser, elementær brandbekæmpelseskurser samt rutinerings- og vedligeholdelseskurser. Virksomhedskurserne er inde i en positiv udvikling, som forventes at fortsætte. n


33


34

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2008


Sponsorer, fonde og delegerede Beredskabsforbundet skylder en stor tak til alle de sponsorer, fonde og delegerede, der valgte at støtte vores sag i 2008

Top 10 for 2008 Torm Fonden BHJ-Fonden Dampskibsselskabet NORDEN A/S JL-Fondet Opti-Safe Falck Familien Egetræet FrederiksbergFonden Generalkonsul Einar Høyvalds Fond Sdr. Lem Andelskasses Fond

525.000 100.000 100.000 100.000 100.000 100.000 35.594 34.254 30.000 29.400

Beredskabsforbundet er meget taknemmelig for al den støtte, som er blevet ydet i årets løb. Midlerne gavner ikke blot befolkningen og beredskabet, men også fondene og sponsorerne, idet de dermed viser, at de vil gøre en forskel, og at de tager ansvar for det omgivende samfund. Delegerede Beredskabsforbundets delegerede har altid været en vigtig del af forbundet. De delegerede er et bredt udsnit af organi­ sationer, foreninger, kommuner og virksomheder, som varetager forbundets interesser, og som samtidig giver forbundet berøringsflade i samfundet. I øjeblikket er der 36 delegerede. På side 39 er der en liste over dem. Beredskabsforbundet sætter stor pris på de delegerede og vil gerne sige tak for den indsats, de har gjort og den interesse, som de har vist forbundet i 2008. n

35


regnskab 2008 RESULTATOPGØRELSE

2008

2007

Note Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige overførselsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre driftsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Ordinære driftsindtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8.907.993,42 13.510.050,00 2.226.571,59 24.644.615,01

6.153.050,19 13.067.600,00 1.210.099,54 20.430.749,73

Ordinære driftsudgifter Husleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre ordinære driftsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forbrugsudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lønninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lønrefusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personaleudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

-649.265,65 -10.981.081,90 -11.630.347,55 -11.557.882,60 -1.014.122,27 593.953,56 -11.978.051,31 -904.315,40 -24.512.714,26

-603.770,08 -8.456.521,58 -9.060.291,66 -10.278.968,49 -746.662,54 699.901,92 -10.325.729,11 -906.561,01 -20.292.581,78

Renter Finansielle indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansielle udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Renter i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

80.318,04 -6.211,43 74.106,61

71.847,54 -6.397,28 65.450,26

Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

206.007,36

203.618,21

2

3

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2008 Note Aktiver Omsætningsaktiver 4 Tilgodehavende vedr. salg af varer mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.530.408,44 5 Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.629.185,19 Omsætningsaktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.159.593,63

6

7 8 9 10

2007

1.845.740,29 2.513.124,54 4.358.864,83

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.159.593,63

Passiver Egenkapital Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.181.459,70

Gæld Gæld vedr. køb af varer / tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anden kortfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Igangværende arbejder for fremmed regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Systemteknisk mellemregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kortfristet gæld i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

738.945,95 338.187,98 901.000,00 0,00 1.978.133,93

885.021,98 628.832,56 1.314.313,70 555.244,25 3.383.412,49

Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.159.593,63

4.358.864,83

36

Beredskabsforbundets årsberetning 2008

4.358.864,83

975.452,34


noter til regnskab 2008 1 Ordinære driftsindtægter Beredskabsforbundet har i 2008 haft øgede indtægter på ca. kr. 4.214.000. Den øgede indtjening skal findes i følgende fire forhold: Salg af virksomhedskurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.129.000 Projekter og tilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 600.000 Øget finanslovsbevilling inkl. førstehjælp på småøer . 442.000 Salg af annoncer, effekter og sikkerhedsbutik mv. . . . 288.000 Mindre indtægt – gebyr befolkningskurser . . . . . . . . - 245.000 Ordinære driftsindtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.214.000 2 Forbrugsudgifter Forskydningen mellem 2007 og 2008 på kr. 2.570.000 skal findes i følgende forhold: Materialer mv. til virksomhedskurser . . . . . . . . . . . . 1.895.000 International konference VACPE . . . . . . . . . . . . . . . . 386.000 Landsrådsmøde, seminarer, nye kredse mv. . . . . . . . 106.000 Materialer mv. til kampagne ”Liv reddes i nuet” . . . . 130.000 BF-Stævne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55.000 Forbrugsudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.572.000 3 Personaleudgifter Merudgiften i løn 2008 i forhold til løn 2007 skyldes en merudgift i instruktørlønninger mv. primært med baggrund i forøgelse i antallet af virksomhedskurser samt øgede personaleudgifter i forbindelse med projekter og ordinære overenskomstmæssige lønreguleringer inkl. timelønnede instruktører. 4 Tilgodehavende vedr. salg af varer mv. Faldet i tilgodehavender skyldes færre periodiseringsposter samt en minimering af debitorposter, som følge af ændret procedure ifm. fakturaudskrivning. 5 Likvide beholdninger Forskydningen mellem 2007 og 2008 i Beredskabsforbundets likvide beholdninger på kr. 884.000 skyldes overvejende et øget træk på likviditeten pga. af større løn- og driftsudgifter i 2008. 6 Egenkapital Egenkapital pr. 1. januar 2008 . . . . . . . . . . . . . . 975.452,34 Overskud 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206.007,36 Egenkapital pr. 31. december 2008 . . . . . . . . . . 1.181.459,70

7 Gæld vedr. køb varer/tjenesteydelser 2008 2007 Periodiseringsposter . . . . . . . . . . 3.677,22 270.845,52 Kreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . . 735.268,73 614.176,46 Gæld vedr. køb af varer/ tjenesteydelser i alt . . . . . . . . . 738.945,95 885.021,98 8 Anden kortfristet gæld BF-Stævne . . . . . . . . . . . . . . . . DGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Redningsberedskabspris . . . . . . Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lønkreditorer . . . . . . . . . . . . . . Skyldig moms . . . . . . . . . . . . . . Anden kortfristet gæld i alt . . . .

2008 0,00 - 31.772,69 0,00 800,00 417.854,94 - 48.694,27 338.187,98

2007 658,16 - 10.402,75 - 48.452,16 383,36 591.281,29 95.364,66 628.832,56

9 Igangværende arbejder for fremmed regning 2008 2007 Hjertestarterkampagne . . . . . . . 0,00 436.000,00 Ældresikkerhedskampagne . . . . . 46.000,00 300.000,00 VACPE, International konference . 0,00 386.688,70 Medlemskartotek, periodisering af udgift . . . . . . . . 200.000,00 200.000,00 Projekt fritidssejler . . . . . . . . . . 500.000,00 0,00 Øst projekt . . . . . . . . . . . . . . . . . 100.000,00 0,00 Online-system, kurser . . . . . . . . . 55.000,00 0,00 Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,00 - 8.375,00 Igangv. arbejder for fremmed regning i alt . . . . . . . . . . . . . . . 901.000,00 1.314.313,70 10 Systemteknisk mellemregning Lønudgifter vedrørende 2007, der er udlignet i 2008. I 2007 modposteret på balancekonto lønkreditorer (Se note 8). Hedehusene, den 3. april 2009 Per Kjærholt Adm. direktør

Solveig Andersen Vicedirektør

37


Påtegning af årsrapport Vi har revideret årsrapporten for Beredskabsforbundet for perioden 1. januar – 31. december 2008, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflægges efter de udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsrapporten for 2008 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påtegning, bliver vurderet på ny. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette indebærer, at det ved revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejl­ information i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

38

Beredskabsforbundets årsberetning 2008

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar – 31. december 2008 i overensstemmelse med de af Beredskabsforbundet anvendte regnskabsprincipper. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af Beredskabsforbundets årsrapport for 2008 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Beredskabsforbundet, og om oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2008. Ledelsens ansvar Beredskabsforbundets ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2008. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m., har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Beredskabsforbundet har etableret forretningsgange, der i videst muligt omfang sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået oplysningerne i årsrapporten om mål og resultater for Beredskabsforbundet for at vurdere, om oplysningerne i rapporteringen om opfyldelse af resultatmålene er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2008. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2008 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i rapporteringen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2008. København den 27. marts 2009 Rigsrevisionen Yvan Pedersen Kontorchef


organisation

delegerede

Præsident Bjarne Laustsen, MF

ASF – Dansk Folkehjælp

Vicepræsident Anders Samuelsen, MF

Banestyrelsen

Landschef Bent Mortensen

BF – Barakkens Venner

Vicelandschef Nina Lindhardt

Brandfolkenes Organisation

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand

Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut

Arne Christensen

Dansk Landbrug

Region Nordjylland, regionsleder Lene Krüger Schade

Dansk Røde Kors

Region Midtjylland, regionsleder Poul Erik Lassen

Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund

Region Syddanmark, regionsleder Else Højsager

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Region Sjælland, regionsleder John Larsen

Det Konservative Folkeparti

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen

Falck Danmark A/S Folk & Forsvar

Adm. direktør Per Kjærholt

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab

Vicedirektør Solveig Andersen

Foreningen af Politimestre i Danmark

Kommunikationschef Mads Jakobsen

Frederiksberg Kommunalbestyrelse Frederiksberg Brandvæsen

Ambassadører

Frederikshavn Kommune

Per Bødker Andersen, borgmester, Kolding

Gentofte Brandvæsen

Line Barfod, MF

Gentofte Kommune

Søren Enemark, borgmester, Glostrup

Kolding Byråd

Tom Kähler, bestyrelsesformand, Rockwool International A/S

Københavns Brandvæsen

David Owe, skuespiller

Københavns Politi

René la Cour Sell, direktør, Dansk Naturfredningsforening

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

Jens Vibjerg, MF

Odense Kommune Politiforbundet

Rådgivende revisorer

Region Hovedstaden

PricewaterhouseCoopers

Region Midtjylland Rigspolitiet

Advokat

Roskilde Kommune

Advokatfirmaet Kromann Reumert

Rudersdal Hørsholm Kommune Sammenslutningen af Virksomhedsberedskab Vejen Kommune Vejle Kommune Venstres Landsorganisation Aalborg Kommune Århus Kommune

39


Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Protektor:


Årsberetning 2008