Issuu on Google+

Beredskabsforbundets 책rsberetning 2007


Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

BEREDSKABSFORBUNDET I 2007. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

BERETNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Ekstremt vejr i 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

SNESTORM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

Frivillige indsat mod vandmasserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 KREDS SKANDERBORG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 KREDS STEVNS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 KREDS JAMMERBUGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 DE FRIVILLIGES OPGAVER 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 FRIVILLIGPRISERNE FOR 2006 UDDELT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 HÆDERSTEGN 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 REDNINGSBEREDSKABSFORLIG 2007-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Hvervekoncept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 BEREDSKAB – Et fælles ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund & Beredskabsforbundet . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Sponsorer, fonde og delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Projekt Østbørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Bedre Ældresikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Forebyggelse af brande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Førstehjælpsprojekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 regnskab 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 NOTER TIL REGNSKAB 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 PÅTEGNING AF ÅRSRAPPORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 ORGANISATION OG DELEGEREDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Foto: Henrik Freek Christensen, Bent Kirt Hansen, Mads Jakobsen, Line Nielsen, Niels Nyholm, Per M. Olesen, Polfoto, Martin R. Rasmussen, Thomas Sigurdsson, Stevns Brandvæsen, www.brandogredning.dk

3


Vi er frivillige i det danske redningsberedskab frivillige i det danske redningsberedskab udgør knap 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab

Vi er over 6.000 borgere, der • er brandmænd • er katastrofeberedskab ved orkan/ storm, ulykker, stormflod og miljøforurening • er specialiserede i hundetjeneste, sø­red­ning, eftersøgning etc. • sørger for evakuering, transport og indkvartering ved ulykker/katastrofer • uddanner befolkningen i førstehjælp, brandbekæmpelse og hjertestart. Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig orga­­nisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet. Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet. Der er indgået organisatorisk samarbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Det betyder, at deres medlemmer nu også er medlemmer i Beredskabs­forbundet, samtidig med at deres egen organisation er opretholdt.

Vi er frivillige, fordi vi ønsker at gøre en forskel • Vi er frivillige og arbejder med meningsfyldte opgaver til samfundets fordel • I nødsituationer maksimerer vi beredskabet med engagerede og veluddannede frivillige • Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volumen og med mindre enheder, der er uddannet til højt specialiserede opgaver • Samfundsmæssigt er vi en billig, dygtig og motiveret arbejdskraft • Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgende arbejde, information og prisbillige førstehjælpskurser • Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet information om og opretholdelse af det frivillige element • Vi koordinerer de frivilliges indsats med det statslige og kommunale beredskab lokalt og på landsplan • I internationale nødsituationer bidrager vi aktivt med viden og personel • Vi arbejder internationalt med andre organisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale frivillige beredskab • Vi organiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfundet. n

5


beredskabsforbundet i 2007 Af Bjarne Laustsen, præsident for Beredskabsforbundet Regnskabet skal gøres op for 2007, og alle aktiviteter for året skal sættes i perspektiv. Nåede Beredskabsforbundet sine mål? Kigger jeg tilbage på året, så kan jeg med stolthed konstatere, at Beredskabsforbundet mere end nåede sine mål for 2007. Sammenholdt med de foregående år er organisationen fortsat på det udviklende spor, som forbundet har kørt på med fokus på at skabe en dynamisk organisation. Det sker for at imødekomme de krav, som det omgivende samfund har til en organisation af vores karakter. På en lang række områder har vi derfor fokuseret på at styrke forbundet yderligere.

Udvikling er et kodeord Et af midlerne til at styrke og udvikle Beredskabsforbundet har været udarbejdelsen af den årlige strategiske handlingsplan. Beredskabsforbundet skal som frivillig organisation udvikles og udbygges inden for særligt udvalgte målområder, der samlet skal bidrage til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed.

Beredskabsforbundet har som mål at implementere nye indsatsområder, der skal bidrage til øget sikkerhed og forebyggelse i samfundet og i hjemmet Beredskabsforbundet havde ved udgangen af året omkring 5.000 medlemmer. Målet er en årlig tilgang af nye medlemmer. For at opnå dette er der udviklet et hvervekoncept, der

6

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

er blevet implementeret på lands- og lokalplan. Det har været et ønske fra mange kommunale beredskaber, at der blev udarbejdet en form for idébank til hvervning af frivillige. Det har således på forbundets hjemmeside været muligt at hente inspiration til forberedelse og lancering af lokale hvervekampagner. Øget internationalt samarbejde med relevante organisationer, der kan styrke de frivilliges internationale indsats, er et mål. Beredskabsforbundet har i 2007 intensiveret samarbejdet med udenlandske organisationer, og der er dermed blevet arbejdet hårdt på i juni 2008 at forberede og afholde en international konference i Roskilde for frivilligorganisationerne i Europa i samarbejde med Civilförsvarsförbundet i Sverige. Det økonomiske fundament for konferencen er tilvejebragt via midler fra EU. Målet er at forbedre organisationernes virksomhed i de respektive hjemlande gennem gensidig nytte af hinandens kompetencer samt løfte den samlede europæiske frivillige ressource i forbindelse med sikkerhed og beredskab. Nøgleord er frivillighed og medborgerperspektiv. Desuden blev de første spadestik med Beredskabsforbundet som initiativtager taget til et grænsenært samarbejde ved den dansk-tyske grænse. Her gælder det om at lære hinandens kompetencer at kende og indgå et samarbejde, hvis det skulle blive nødvendigt at trække på ressourcer fra den ene eller anden side af grænsen. Som en privat non-profit organisation er Beredskabsforbundet afhængig af økonomiske midler gennem blandt andet annonce­ salg og sponsorater. En lang række fonde og sponsorer har tildelt vores forebyggende arbejde økonomiske muligheder, der har været med til at søsætte projekter. Beredskabsforbundet vil derfor intensivere sponsorarbejdet de kommende år. Gen-


nem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret. Et af de væsentligste projekter, som vi har fået økonomisk støtte til, er Bedre Ældresikkerhed. Med midler fra Foreningen Østifterne, Velfærdsministeriet samt en lang række sponsorer kan vi nu sætte fokus på forebyggelse af ulykker hos ældre i eget hjem. Det er et initiativ, som jeg ser et stort behov for i det danske samfund. Indsatsen er rettet mod at skabe et trygt miljø for de ældre over 60 år, som bor i eget hjem. I sidste kvartal af 2007 blev der med stor succes kørt et pilotprojekt i Allerød Kommune. Tilbagemeldingen var, at kursisterne havde taget rigtig godt imod de forebyggende foredrag.

Fokus på det samlede redningsberedskab Der har været rettet fokus mod redningsberedskabet som helhed. Her har det for mig personligt været vigtigt at sørge for, at de personer, der er med til at passe på det danske samfund, også arbejder under respektable vilkår, hvad enten der er tale om frivillige, fuld- eller deltidsansatte. Der har således været sager i 2007, hvor jeg har følt, at Beredskabsforbundet har måttet gribe ind for at markere en holdning i et forsøg på at ændre tingenes tilstand.

Det væsentligste område i løbet af året har været indgåelsen af den politi­ske aftale om rednings­­be­redskabet efter 2006 – beredskabsforliget Vores agenda var selvfølgelig som det primære mål at styrke frivilligområdet, men også at det samlede danske redningsberedskab blev styrket. Som bekendt blev resultatet ikke helt, som vi havde håbet på, og frivilligområdet blev ikke styrket med de økonomiske midler og initiativer, som det er nødvendigt for at kunne sikre frivilligressourcen i fremti-

den. Redningsberedskabet er i høj grad afhængigt af, at frivillige kan træde til – specielt med de risici, som vi skal kunne imødegå i fremtiden. Beredskabsforbundet vil skabe politisk dialog, og op mod indgåelsen af beredskabsforliget fik forbundet flere lejligheder til at indgå i konstruktive dialoger med det politiske landskab. Dialoger, som det er vigtigt at vedligeholde og udbygge i fremtiden. Samtidig gav forliget også mulighed for, at Beredskabsforbundet kunne komme i dialog med en lang række aktører inden for redningsberedskabet. Der blev dannet fælles grundlag for en række holdninger, og der blev skabt forståelse for hinandens synspunkter. Der blev således skabt grundlag for et fremtidigt og konstruktivt samarbejde redningsberedskabets aktører imellem. Vi oplever i stigende grad vold mod redningsmandskab, og der er derfor brug for en indsats på dette område. De folk, som gør hverdagen tryg for resten af den danske befolkning, skal kunne arbejde uden at frygte for deres helbred på grund af volden fra tilskuere eller urostiftere. Flere steder har redningsmandskabet således i løbet af året måttet trække sig tilbage og lade ildens flammer rase ud. Heldigvis har det ikke kostet menneskeliv endnu – men det kan det i værste tilfælde ende med… Den klare holdning til vold mod redningsfolk er, at indsatspersonellet skal returnere i samme øjeblik, de udsættes for vold. I sådanne tilfælde vil redningsarbejdet kun kunne genoptages under politibeskyttelse. Der skal ikke gås på kompromis med indsatspersonellets egen sikkerhed, når en gruppe ønsker at udøve vold mod dem. Det kan få fatale konsekvenser, at redningsfolkene ikke kan komme frem uden politibeskyttelse. Ingen udrykninger uden politibeskyttelse – og det vil være medvirkende til længere responstider, hvilket i yderste konsekvens kan koste menneskeliv. Vi skal arbejde for, at redningsmandskaberne kan udføre deres arbejde uden at skulle bekymre sig om deres egen sikkerhed på grund af vold. Udefra kommende elementer skal ikke have mulighed for

at forstyrre og udsætte redningsmandskabets arbejde, når det blot forsøger at forhindre, at brande og ulykker får katastrofale udfald. I sidste ende kan det få fatale følger, da f.eks. brandfolkene kan være forhindret i at komme frem til en brand, eller hvis de må trække sig fra en brand. Det første trin til at fremme en dialog med myndigheder og politikere om problemstillingen og derigennem søge løsninger er derfor taget. For første gang i 2007 blev Den Danske Redningsberedskabspris uddelt. I den forbindelse tildeles personen, som skal hædres for en særlig indsats, en check på kr. 75.000,-. Men problemet er, at personen skal betale skat af dette beløb, og det har vi været uforstående overfor. Hvorfor skal hædersbeviser i form af pengegaver til personer, der har reddet et andet menneskes liv, være skattepligtige? Hvert eneste år tildeles en lille gruppe modige mænd, kvinder og undertiden også børn og unge hædersbevisninger for en usædvanlig modig indsats, der har været med til at redde menneskeliv. Men det er urimeligt, at de skal betale skat af hædersprisen. I en konkret sag fik Mogens Christensen i april 2007 som den første tildelt Den Danske Redningsberedskabspris af forsvarsminister Søren Gade. Med prisen fulgte også en kontant belønning på kr. 75.000,- for den livreddende indsats. I november 2006 reddede Mogens Christensen en knallertkørers liv, da vedkommende en blæsende dag blev overrumplet af bølgerne på en mole på Løkken Havn. Mogens Christensen kunne ikke vente på, at redningsbåden nåede frem og sprang derfor resolut ud i de høje bølger for at redde knallertkørerens liv. For denne heltemodige indsats blev Mogens Christensen således hyldet og tildelt det kontante beløb – som han skulle betale skat af… Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at personer, der redder andre menneskers liv, skal beskattes af den økonomiske hædersbevisning, som de eventuelt vil modtage. I situationen, hvor de med livet som indsats redder andres liv,

7


spekulerer de jo på intet tidspunkt på det økonomiske aspekt, som eventuelt venter forude. De handler rent medmenneskeligt og instinktivt. Jeg mener derfor, at de ikke skal beskattes, hvis organisationer el. lign. økonomisk vil hædre den prisværdige indsats. Jeg har derfor arbejdet politisk for, at der kan fremsættes et lovforslag, der skal fjerne denne beskatning. Til sammenligning kan det nævnes, at hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere er skattefri, når de ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller udlandet, hvis hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester og ydes som et uansøgt engangsbeløb. Sammenligner man med kriterierne for kunstnere, der modtager økonomiske hæderspriser, så skal samme regler kunne tilpasses personer, der modtager hæderspriser for at have reddet andre menneskers liv. Hædersprisen har jo karakter af en anerkendelse for deres livreddende indsats og ydes som et uansøgt beløb. Derfor burde samme regler også gælde for hverdagens helte. De skal ikke beskattes for gerninger, som de har udført til gavn for andre.

ministeren, som er øverste chef for redningsberedskabet og beskæftigelsesministeren vedrørende arbejdsskadelovgivningen. Den enkelte person skal ikke kunne stå alene tilbage med mistet førlighed og ingen erstatning. Der skal kunne placeres et ansvar hos arbejdsgiveren, da den enkelte person udfører en opgave under dennes ledelse. Beslutningerne er således truffet af arbejdsgiveren, som skal kunne drages til ansvar, når denne har et ansvar.

En anden sag, der bestemt vedkommer hele redningsberedskabet, er forholdene og den efterfølgende sikring af personer, der kommer til skade under indsats. Deltidsbrandmanden Laurits Madsen, Støvring, tabte i oktober 2007 ved Vestre Landsret en ankesag, hvor Falck og den tidligere Støvring Kommune blev frikendt for ethvert ansvar i forbindelse med, at en skorsten væltede ned over ham under en brandslukning i 2003. Byretten i Aalborg havde i september 2006 ellers tilkendt ham en erstatning på kr. 308.000. Nu må Laurits Madsen i stedet betale sagens omkostninger på kr. 139.000.

Kigger vi tilbage på sammenlægningerne, er der ingen tvivl om, at de har givet os mulighed for at skabe et styrket forbund med udgangspunkt i de større kredse, der kan være endnu mere synlige og slagkraftige i kommunerne. Ressourcemæssigt er der blevet mulighed for at samle kræfterne til gavn for lokalsamfundene. Der kan drages nytte af de enkelte kredses spidskompetencer for derved at skabe en ny stærk kreds, der kan dække flere opgaveområder. Vi skal drage fordel af synergieffekten og skabe en organisation, der i endnu højere grad kan være med til at sætte dagsordenen for de frivillige i redningsberedskabet.

At en brandmand under en indsats kommer til skade, og efterfølgende ikke kan få dækket sin tabte arbejdsfortjene­ste, kan vise sig at være en reel bombe under det danske redningsberedskab En stor del af redningsberedskabet herhjemme består af deltidsansatte og frivillige brandfolk. Vi er nødt til at kunne fastholde dem i beredskabet for at kunne bevare trygheden for samfundets borgere. Det gør vi kun ved at sikre dem gode vilkår. Men denne sag kan vise sig at få alvorlige følger for fremtidens beredskab, da det kan blive svært at hverve brandfolk i fremtiden, hvis de risikerer at miste deres førlighed uden at få erstatning. Hændelsen har fået Laurits Madsen til at stoppe som deltidsbrandmand ved Falck. Frygten er, at andre helt vil afholde sig fra at starte som brandfolk. Det er klart, at dette skader vores muligheder for at kunne opretholde et nødvendigt redningsberedskab i fremtiden, hvis det ikke er muligt at drage de involverede parter til ansvar. Vi er nødt til at sikre, at hvis uheldet er ude under indsatser, og brandfolk kommer til skade, så skal de have erstatning. Vi er ganske enkelt nødt til at finde en løsning på dette problem. Derfor vil jeg tage sagen op med både forsvars-

8

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Kredssammenlægninger Den 1. januar 2007 så det kommunale landkort anderledes ud. 271 kommuner blev til 98 storkommuner, og 14 amter blev til 5 regioner. Det medførte store ændringer, hvilket i høj grad også kom til at påvirke Beredskabsforbundet, da det ville være naturligt, at forbundets regioner og kredse fulgte de nye grænser. Det betød således den største organisatoriske ændring, som Beredskabsforbundet har gennemgået i nyere tid, da en masse kreds- og regionssammenlægninger samt nye sammensætninger af kreds- og regionsledelser skulle falde på plads.

Samlet har det medført en reducering af regioner fra otte til fem samt sammenlægninger af kredse, så antallet nu er 75 kredse i stedet for 102. De nye kredse dækker sammenlagt 85 af landets nye kommuner, så der er god grund til at være optimistiske omkring brugen af frivillige i de kommunale beredskaber i fremtiden. Desværre er en række kommuner stadig tilbageholdende med at anvende frivillige. En undersøgelse, som Beredskabsforbundet har lavet, viser, at kun 61 af de nye 98 kommuner foreløbigt har ønsket at tegne kontrakt med frivillige om tjeneste i det kommunale redningsberedskab. Der ligger dermed et arbejde med at få ændret denne holdning, så kommunerne kan få øje på nytteværdien i at have frivillige tilknyttet det kommunale beredskab.

Førstehjælp Førstehjælpsområdet er i høj grad blevet styrket, og Beredskabsforbundet har gennem året cementeret sin position, som en af landets største udbydere inden for området. Årligt uddannet vi mere end 25.000 personer, og der er således sket en vækst inden for dette felt i det forgangne år. Kurser inden for førstehjælp, hjertestart og elementær brandbekæmpelse har været et område i vækst for Beredskabsforbundet i 2007, og det skyldes i høj grad en beslutning om at satse inten-


sivt på området. Vi arbejder hårdt for at fremme førstehjælpen herhjemme både igennem kontakt til medierne og kampagner rettet mod befolkningen og virksomheder. Der har været en stigende interesse for førstehjælp, og det er klart en tendens, som vil fortsætte de kommende år. Virksomheder er blevet mere bevidste om det signal, de sender til omverdenen ved at tilbyde deres medarbejdere uddannelse. Desuden har der været stort fokus fra mediernes side på danskernes manglende førstehjælpskunnen, hvilket også har været med til at skabe stor efterspørgsel på kurser i førstehjælp. Det virker som om, danskerne gerne vil kunne træde til og kunne agere, hvis uheldet er ude og ikke kun se passivt til. En række nye initiativer er blevet realiseret, og det sker ud fra et ønske fra virksomheder og samfundet om at få specialiserede kurser, der er skræddersyede og tilpassede de enkeltes behov. Beredskabsforbundet vil som noget nyt afholde førstehjælpskurser for forældre (og bedste­forældre) til spædbørn. Kurserne skal gøre forældrene i stand til at yde førstehjælp til spædbørn. Derudover er en ny kursusaktivitet etablering af førstehjælpskurser for nydanskere.

Et centralt emne i 2007 har været opsætningen og brugen af hjertestartere En hjertestarterkampagne blev i samarbejde med TrygFonden lanceret i 2006 og fortsatte hele 2007. Formålet med kampagnen var at få danskernes opmærksomhed rettet mod, at flere og flere hjertestartere kommer op at hænge i det offentlige rum. Kampagnen har foreløbigt skabt stor fokus i medierne, hvor der har været artikler og debat omkring ophængningen af hjertestartere i det offentlige rum. Beredskabsforbundets samarbejde med TrygFonden i forbindelse med uddannelse af befolkningen i hjertestarter var højt prioriteret. Vi har i løbet af året mærket stor efterspørgsel fra især virksomheder og offentlige

instanser, der har ønsket at indkøbe hjertestartere og uddanne medarbejderne i anvendelsen af disse.

Den frivillige indsats I løbet af året har den frivillige del af redningsberedskabet gang på gang bevist, at de er en uundværlig ressource. Der har været både store og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i redningsarbejdet. Der har været både skarpe indsatser og planlagte arrangementer, som de frivillige har deltaget i. Det kan som eksempel være slukningsarbejdet ved brande, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser eller samaritervagter ved lokale sportsar­rangementer. Deres vilje og engagement til at gøre en forskel og skabe tryghed er al ære og respekt værd. Og det skal vi i høj grad værne om i fremtiden. Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet, og derfor fortjener de frivillige respekt. De er symbol på noget, som vi stadig – og måske i endnu højere grad – vil have brug for i fremtiden: Frivilligtanken. Det er ikke kun i redningsberedskabet, at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som i værste tilfælde kan betyde forskellen mellem liv og død. Året har endnu en gang vist, at frivillige kan træde til, når det hele brænder på. I 2007 har specielt ekstreme vejrforhold herhjemme eksemplificeret redningsberedskabets akilleshæl. Uden de frivillige ville redningsberedskabet drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares. Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats og handlekraft.

Fremtiden Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle os. Vi er nødt til at stille krav til os selv, men samtidig også være realistiske omkring vores formåen. Men der skal ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som skal komme det danske samfund til gode. Vi

skal fortsætte med at fokusere på områderne omkring frivilligtanken samt forebyggelse og førstehjælp. Det er specielt på disse områder, at vi står stærkt og har vores kompetencer. Vi skal kunne gå forrest og være nyskabende på disse områder. Vi har en forpligtelse til at sikre de frivillige gode vilkår og sikre samfundet tryghed.

Vores strategi fordrer, at vi fortsat udvikler en styrket og dynamisk organisation, der er synlig i redningsberedskabet og i medierne Vi skal arbejde for at opretholde frivilligressourcen i redningsberedskabet. Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter. 2008 har følgende projekter: • Bedre Ældresikkerhed • Brandsikkerhed i sommerhuse • Førstehjælp og hjertestart • Hvervning af frivillige til redningsberedskabet Vores dagsorden er at skabe tryghed i samfundet, og derfor skal hele den frivillige del af redningsberedskabet blive ved med at lægge det engagement og de kræfter i dens udførelse af det redningsmæssige arbejde, som den hidtil har gjort. Det signalerer vilje, og det vil bringe os langt i fremtiden og være med til at cementere vores plads som den foretrukne ressource at trække på. Samfundet stiller krav og har behov, som vi skal kunne opfylde. Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på ekstrem kort tid. Vi skal derfor være omstillingsparate og forberedte på at kunne tilpasse os. Vi skal være den aktør, som borgerne forbinder med tryghed og frivillighed. Det er heller ikke tilfældigt, at vores payoff er: Når hjælp er en æressag. n

9


beretning selv om Beredskabsforliget blev indgået den 24. april, blev 2007 endnu et år, der i høj grad blev præget af forligsarbejdet og af følgebeslutningerne. Et arbejde, der i øvrigt vil fortsætte ind i 2008 qua de efter forliget nedsatte arbejdsgrupper vedrørende dimensionering af redningsberedskabet og frivilliganalysen Beredskabsforliget endte efter forbundets opfattelse med forholdsvis beskedne landvindinger både for redningsberedskabet som helhed og for Beredskabsforbundets frivillige, herunder en øget årlig bevilling på ca. 1,5 mio. kroner. Mest væsentligt for forliget er måske imidlertid, at politikerne har vist stort engagement for de frivilliges situation og værdi. Og det er værd at bygge på frem mod det næste beredskabsforlig. 2007 har dog langt fra alene stået i forligets stjernetegn. Vi har løst en række andre opgaver, og vi har skabt de resultater, vi havde sat os for ved indgangen til 2007. Til eksempler skal nævnes: • Gennemførelse af en brandforebyggende landsdækkende kampagne i kolonihaver i samarbejde med Kolonihaveforbundet i Danmark • Færdiggørelse af det landsdækkende ældresikkerhedskoncept og opstart af det landsdækkende arbejde. Konceptet er udviklet og gennemføres i samarbejde med Falck A/S • Opnåelse af EU kommissionens accept af en plan for og finansiering af en international frivilligkonference (VACPE), der gennemføres i 2008 i Roskilde • Gennemførelse af hovedindsatsen i førstehjælpsuddannelser på de danske småøer. Projektet løber frem til den 1. april 2008 • Styrkelse af de frivilliges situation i de kommunale beredskabskommissioner. Ved udgangen af 2007 var Beredskabsforbundets frivillige repræsenteret i 82 ud af de nye 98 kommuner • Gennemførelse på 2. år af kampagnen for uddannelse af borgerne i brug af hjertestartere. Kampagnen stopper den 1. marts 2008 • Forøgelse af antallet af delegerede for Beredskabsforbundet • Udvikling og gennemførelse af et pilotkoncept for et udvidet samarbejde mellem Falck A/S og de frivillige med henblik på at understøtte Falck i situationer med et stort kapacitetsbehov • Uddannelse af befolkningen i primært førstehjælp. Samlet har forbundet uddannet knap 25.000 personer i løbet af 2007 • Styrkelse af infrastrukturen ved overtagelse af egne løn- og regnskabsopgaver.

10

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

På det organisatoriske plan var det vigtigste nok det stykke grundarbejde, der i 2007 blev gennemført med det resultat, at bestyrelsen for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund den 20. januar 2008 besluttede at indgå et medlemssamarbejde med Beredskabsforbundet.

Om 2008 2008 byder også på en lang række aktiviteter, hvoraf mange er lokale og regionale. Af de lidt mere landsdækkende bør følgende dog nævnes: • Gennemførelse af en landsdækkende kampagne for forebyggelse af brand i sommerhuse • Gennemførelse af en landsdækkende hverve- og kendskabskampagne for de frivillige på landets postkontorer • Udbredelse af ældresikkerhedskonceptet og herunder en omfattende kursusvirksomhed • Gennemførelse af en ny kommunal analyse af behovet for frivillige i de enkelte redningsberedskaber • Etablering af nye kredse i de kommuner, der endnu ikke har en forbundskreds • Intensivering af det grænsenære samarbejde med tyske partnere • Udvikling af førstehjælpsuddannelserne, såvel over for den enkelte borger som over for kommuner, organisationer og virksomheder • Styrkelse og udvikling af samarbejdet med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

Finansiering og økonomi Vi modtager hovedparten af vores indtægter fra det offentlige. Det sker via Finansloven og under Forsvarsministeriet. Udover det offentlige tilskud har forbundet indtægter qua kursussalg, annoncering og sponsorater fra organisationer og virksomheder, der deler vort syn på frivilligt ansvar i samfundet. Følgende er vist de overordnede regnskabsmæssige nøgletal. Der henvises i øvrigt til resultatopgørelse og balance: Hovedposter mDKK Indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20,4 Udgifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20,2 Resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 Egenkapital ultimo 2007. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0 n


Ekstremt vejr i 2007 På blot et år er klimaet blevet et dominerende punkt på den internationale og nationale politiske dagsorden

Tilpasning til klimaændringer er blevet en opgave, som de fleste aktører må forholde sig til. Klimaforandringerne vil sætte krav til en lang række sektorer i det danske samfund om at kunne imødegå følgerne af ekstremt vejr. I 2007 har vi været vidne til ek­streme vejrforhold, som er et fingerpeg om, hvad vi kan forvente i fremtiden, og hvilke ressourcer der skal til for at kunne imødegå naturens kræfter. Vi op­levede stormfloder i starten af året, en snestorm i februar, og en lang række oversvømmelser over hele landet, hvor det viste sig, at nogle kommuner ikke helt var forberedte på omfanget og følgerne af de nye risici. Det gjaldt for eksempel Gribskov Kommune, der i sommeren 2007 måtte sande, at det kommunale beredskab ikke alene kunne klare oversvømmelserne. Specielt fordi Gribskov ikke har frivillige i det kommunale redningsberedskab og derfor måtte spørge nabokommunerne om hjælp. Men de andre nordsjællandske kommuner havde på samme tidspunkt også travlt med oversvømmelserne, så assistancen måtte komme helt fra Vejle.

Frivillige spiller en central rolle I fremtiden vil frivillige i redningsberedskabet uden tvivl komme til at spille en central rolle. De er netop den ressource, der kan trækkes på, når det ekstreme vejr rammer landet. Frekvensen af alvorlige hændelser og behovet for mandskab er nærmest umuligt at forudsige fra gang til gang, så frivillige er derfor en fantastisk styrke at have stående til rådighed. De kan træde til i stort antal, når behovet er til stede. Det kommunale beredskab skal selvfølgelig have sikret sig, at det har den nødvendige ressource. I perioder, hvor der ikke er behov for at indsætte de frivillige i skarpe situationer, vil de ikke være en økonomisk byrde for kommunen, så på alle punkter er brugen af frivillige i redningsberedskabet en optimal løsning. Som regeringens strategi lægger op til, så skal der på en lang række punkter træffes de forholdsregler, der skal til for at kunne imødegå det ekstreme vejr. 2007 har for alvor vist, at det er vigtigt, at samfundet får sikret, at det danske redningsberedskab har den frivillige kapacitet, som kræves for at kunne varetage alle tænkelige katastrofer. n

Fakta Uddrag fra regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark, side 33-34: Hyppigere og alvorligere storme, stormfloder, kraftige regnskyl, tørkeperioder mv. kan medføre behov for flere og mere ressourcekrævende indsatser og assistancer fra redningsberedskabet. Redningsberedskabet kan indsættes ved sådanne hændelser for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Redningsberedskabet kan endvidere assistere i spidsbelastningssituationer, hvor andre aktører med beredskabsansvar ikke fuldt ud er i stand til at håndtere konsekvenserne.

11


SNE STORM

Frivillige indsat under snestormen

En snestorm ramte den 21. – 23. februar Danmark, og det skabte store trafikale problemer over hele landet. Frivillige fra redningsberedskabet i bl.a. Allerød, Roskilde, Vesthimmerland og Århus var indsat for at komme mange af de nødstedte bilis­t­er til undsætning og hjælpe kommunens hjemmepleje. Frivillige ved Århus Brandvæsen hjalp nødstedte bilister. Så­ledes assisterede ni mand personer, der sad fast i sneen med deres biler. Det førte således også til indkvartering af 100 personer. I Vesthimmerland brugte ni frivillige over 260 timer på at køre hjemmeplejen rundt til kommunens ældre borgere. Frivillige i Allerød Redningsberedskab havde også en travl uge. Fem frivillige var i forhøjet beredskab fra onsdag den 21. februar til søndag den 25. februar. Den aktive indsats dækkede følgende opgaver for hjemmeplejen i Allerød kommune: Kørsel til nødkald, kørselsopgaver for natsygeplejersken, kørsel til hjemmeplejens normale rutiner og madudbringning. Under kørslen for hjemmeplejen blev der stoppet ved alle strandede biler for at se, om der var personer, som havde behov for hjælp. På Beredskabsstationen i Roskilde blev der oprettet et indkvarterings- og forplejningsområde, så beredskabet var klar til at modtage personer, der blev fragtet ind til stationen fra Roskilde og omegn. I løbet af natten bragte politiet og forsvaret personer ind, som var strandede på motorvejen, og der blev taget sig kærligt af dem med tæpper, soveposer og varme drikke. Der blev end­videre serveret morgenmad, formiddagskaffe med brød og inden afrejse kl. 12 et måltid varm mad. n

12

Beredskabsforbundets årsberetning 2007


Frivillige indsat mod vandmasserne Redningsfolk var for alvor aktive i løbet af sommeren 2007. Kraftige regnskyl skabte store oversvømmelser, hvilket gav arbejde med pumpeopgaver til de frivillige i redningsberedskabet mange steder i landet

Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusene havde de første dage 55 frivillige i indsats. I Ishøj var der på Ishøj Skole trængt vand ind i kælderen, hvor der således blev indsat dykpumper. Samtidig blev en af frivilligcentrets andre enheder sendt til Taastrup Landsby, hvor de skulle forsøge at beskytte et vandværk mod at blive oversvømmet. Der blev indsat to pumper med en lænsekapacitet på i alt ca. 3.000 liter pr. minut. 6. juli var der oversvømmelse på Frederikssundsmotorvejen/-Jyllingevej, så begge spor var spærret. Her skulle vandstanden sænkes, så vejen igen blev farbar. Senere på måneden var Motorring 3, der går rundt om København, oversvømmet. Her blev frivillige ligeledes indsat for at pumpe vandet væk. I Vordingborg var børnefestivalen Vilde Vulkaner ved at drukne i regn. Der kom tæpper fra Beredskab Næstved, mens kreds­ens egne frivillige kom med ca. 300 madrasser, så børnene kunne sove inde i hallen i Vordingborg i stedet for i telte. Alt var vådt på pladsen, så det var rigtigt godt for børnene at kunne sove tørt og godt inden døre. I Frederikssund havde de frivillige også travlt med at forhindre vandskader. Den 28. juni blev kredsen anmodet om at pumpe 300.000 liter overfladevand på Slangerup Speedwaybane væk. Opgaven blev løst med to brandpumper og to dykpumper. Indsatsen involverede 8 frivillige, og der blev brugt 70 mandtimer. Den 5. juli rykkede frivillige ud med brandpumpe og dykpumper for at forhindre en oversvømmelse på en lokal højskole, og dagen efter blev de

frivillige indsat på fem forskellige indsatssteder i Hillerød Kommune med slanger, pumper, lysmast og mandskab, og indsatsen fortsatte lørdag, hvor beredskabet fra Frederikssund blev indsat på et 6. indsatssted i Hillerød. 18 frivillige nåede at blive involveret, hvilket løb op i 374 mandtimer. Også i Greve havde det frivillige beredskab og herunder det lokale støttepunktsberedskab haft nogle travle dage i starten af juli måned. På grund af omfanget af oversvømmelserne var man her nødt til at prioritere indsatsen, så beredskabet koncentrerede sin hovedindsats om at lede mest muligt overfladevand bort ad de normale afvandingsveje. Beredskabets indsats var primært rettet mod at sikre rådhuset og midtbyen med gymnasiet mod indtrængende vand samt at assistere borgerne i Greve Landsby og Kildebrønde Landsby med pumpeberedskab og sandsække. Kreds Nordsjælland havde hænderne fulde i juli måned. Den 5. juli blev der over fire dage ydet assistance til Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune, der havde brug for materiel og sandsække i Kokkedal, Snekkersten og Hornbæk. Sammenlagt blev der brugt 14 frivillige og 136 timer. Senere på måneden den 22. juli var der igen brug for frivillige og pumperne. Der blev pumpet fem steder i og omkring Snekkersten, som flere steder var truet af forhøjet vandstand. 22 frivillige rykkede ud for at dæmme op for vandmasserne. I alt brugte kredsen 158 mandtimer de fem dage, det tog at pumpe vandet væk. n

15


Kreds Skanderborg Skanderborg kreds er kendt som kredsen, der aldrig siger nej til en opgave

Der er 75 frivillige i alt, og af dem er der omkring 35 aktive frivillige, som gladeligt stiller op, når der er brug for hjælp i kommunen. De frivillige hjælper dog også ofte til, når der sker noget uden for kommunen, for eksempel i Århus. Ved fyrværkeriulykken i Seest i 2004 trådte 24 frivillige fra kredsen ligeledes til og sørgede for forplejning af de udmattede brandfolk i omkring seks dage. Kredsen har et godt samarbejde med både beredskabschefen og med kommunen, og de står for at skulle have deres egen afdeling på brandstationen samt nyt udstyr. For tiden er det ofte forplejningsopgaver, kredsen arbejder med, og de frivillige mener, at det er en meget vigtig opgave, som ofte bliver overset. Kredsen bruger meget tid på forplejning og har stået ved gryderne i forbindelse med DM for Politiorkestre og VM i Orienteringsløb i Silkeborg. Derudover har de stået for væskedepot, kommunikation og været førstehjælpsvagter til halv-maraton. I 2008 vil kredsen ifølge den risikobaserede dimensionering skulle hjælpe til med belysning og nødvandsforsyning. I 2007 har kredsen brugt 4.214 timer på frivilligt arbejde, hvilket er lidt færre timer end normalt. De frivillige er fra omkring 30 år til ca. 65 år. I kredsen oplever man, at det ofte kan være svært at få de helt unge til at blive i kredsen.

I forbindelse med kommune­ sammenlægningerne blev Skanderborg kommune lagt sammen med Ry, Hørning og Galten kommuner Fakta Kredsleder: Michael Lassen Antal frivillige: 75 frivillige Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering · Brand og Redning · Pumpe- og lænseopgaver · Belysning

16

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Det betyder, at der er nogle nye områder i for eksempel Galten, som kredsen gerne vil rekruttere nye frivillige fra. Kredsen vil nemlig gerne have lidt flere frivillige især i forhold til de nye opgaver, som er defineret i den risikobaserede dimensionering. Men kredsen ønsker sig ikke frivillige for enhver pris. Der stilles krav til de frivillige, de skal gerne kunne lidt af hvert, og de skal ikke være bange for at tage fat. I kredsen tager alle nemlig del i alle opgaver. n


Igennem en lang årrække har de frivillige i Stevns Brandvæsen været et stort aktiv i det kommunale beredskab. Her har man nemlig forstået at få den frivillige del integreret som et naturligt element i det samlede beredskab. Det betyder, at de frivillige er yderst veluddannede og indgår som en vigtig ressource i en lang række opgaver. I Stevns Brandvæsen satses der hårdt på kompetenceudvikling og uddannelse af frivillige for at følge samfundets udvikling og de risici, som hele tiden ændrer sig. Man er således opmærksom på både at øge de frivilliges teoretiske kendskab og de praktiske færdigheder. De frivillige ved Stevns Brandvæsen uddannes inden for det beredskabsfaglige område. Stevns Brandvæsen  uddanner både inden for indsatslinien og støttelinien.  I indsatslinien indgår uddannelserne Brand- og Redningsuddannelse og Bådføreruddannelse. Støttelinien beskæftiger sig med Kommunikations-, Indkvarterings- og Forplejningsuddannelse. Sideløbende uddannes alle frivillige i Førstehjælp og Elementær Brandbekæmpelse, og kan efterfølgende bl.a. deltage som førstehjælpsvagter.

De frivillige på vagtholdet er uddannede i indsatslinien og kører med på udrykninger, hvor der er behov for supplerende vandforsyning eller et ekstra slukningstog. Herudover løser de frivilliges vagthold selvstændigt følgende opgaver for Stevns Brandvæsen: Kystnær søredning, miljøforureningsbekæmpelse m.m. og frigørelse ved trafikuheld. Herudover deltager samtlige frivillige bl.a. ved arrangementer og assistancer, hvor der er behov for forplejning, trafikregulering, førstehjælpsvagter, brandvagter, pumper og belysning mv. Stevns Brandvæsen er kendt for at have et godt og velfungerende beredskab med engagerede, ambitiøse og professionelle frivillige. De udfører et stort ulønnet arbejde for at kunne gøre en forskel og hjælpe, hvor der er behov. De får stor ros for den indsats, som de yder til gavn for samfundet. De frivillige bliver brugt til en lang række skarpe indsatser, så i Stevns Brandvæsen forstår man til fulde at udnytte den samfundsnyttige ressource, som de frivillige kan være og i dette tilfælde er. n

KREDS STEVNS

De frivillige i stevns kreds bliver brugt til en lang række skarpe indsatser

Fakta Kredsleder: Helene Brusch Pedersen Antal frivillige: 49 Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering · Førstehjælpsvagter · Brand og Redning · Søredning · Frigørelse

17


Kreds jammerbugt Den nye kreds Jammerbugt blev oprettet i maj 2007. Af samme grund tæller kredsen også kun 7 frivillige – indtil videre, da der er planer om at skaffe flere frivillige

Kredsen drømmer især om at få flere medlemmer til brand og redning, så der kan oprettes en brandgruppe. På nuvæ­­­­­­r­ende tidspunkt er der nemlig kun én med disse kompetencer i kredsen. Derudover har kredsen mange tanker og idéer, og på sigt kunne der måske oprettes et ungdomsbrandkorps. Kredsens frivillige er fra 20 til 66 år, og for dem er det humøret og lysten, der driver værket. Trods det, at kredsen er ny, har de frivillige allerede været på mange opgaver. Blandt andet førstehjælpsvagt ved en Lars Lilholt-koncert og Nibe Festivalen og på forplejningsopgaver ved et spejdertræf i Jægerup Søpark, hundestævne i Herning og Åbent Hus for beredskab, politi og hjemmeværn i Hobro samt deltagelse ved et par messer. De frivillige i kredsen er også blevet en del af Projekt Østbørn, og i 2007 hjalp de til i Liljelejren i Hjørring. Derudover har kredsen en observatør i beredskabskommissionen, og her oplever man, at der bliver lyttet til de frivillige og deres ønsker. I alt har kredsen brugt 362 timer i 2007.

Fakta Kredsleder: Tonny Mikkelsen Antal frivillige: 7 frivillige Tjenesteområder: Forplejning og Indkvartering · Førstehjælpsvagter · Brand og Redning

18

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Jammerbugt kreds har fået en masse beredskabsudstyr fra andre kredse, og kommunen har købt en personbil, som kan bruges i forbindelse med kurser og en lastbil til beredskabsopgaver. Så selv om det tager tid at bygge en kreds op, så er de frivillige aldrig blege for at hjælpe andre kredse, nu hvor udstyret er ved at være på plads. Kredsen ønsker ikke at blive alt for stor, men hvis den kan bestå af 20 aktive frivillige, så vil man være tilfreds i kredsen. n


de frivilliges opgaver 2007 Frivillige i redningsberedskabet er en yderst vigtig del for trygheden og sikkerheden i det danske samfund. De er uddannede til at kunne varetage forskellig­artede redningsopgaver

Her er et lille udpluk af de opgaver og indsatser, som de frivillige har varetaget. Oversigten skal give en idé om, hvilke opgaver de frivillige har udført i løbet af året og ikke mindst, hvor mange timer der er blevet brugt.

Den 19. januar, Grenaa, 14 frivillige, forbrug: 64 timer: Suge vand fra sø, som var ved at oversvømme en gård med heste. Der blev pumpet med pumpe fra kørestel og tender. Godt 300 m3 vand svarende til 20 cm fra søen blev pumpet op.

JANUAR Den 1. januar, Frivilligcentret Hedehus­ ene, 14 frivillige: Anmodning om assistance. To højhuse i Rødovre blev evakueret, idet myndighederne frygtede, at husene kunne styrte sammen i stormvejret. Opgaven var at tage hånd om de omtrent 70 evakuerede personer, der havde taget imod tilbuddet om at opholde sig på Hendriksholm Skole. De frivillige sørgede for, at de evakuerede fik mad og drikke. Desuden blev der leveret aftensmad til det redningsmandskab, der havde været indsat for at evakuere beboerne. Den 13. januar, Fredericia, 8 frivillige, forbrug: 48 timer: Assistance ved oversvømmelse. Udlægning af sandsække for sikring af bygninger ved Gl. Havn i Fredericia. Den 13. januar, Århus, 6 frivillige, forbrug: 20 timer: Belysning og fyldning af flasker med luft ved gårdbrand. Oplysning af skadestedet ved gårdbrand (stuehus). Fyldning af 11 stk. flaskesæt. Desuden assistance med tankvogn. Den 17. - 21. januar, Frivilligcentret Hedehusene, forbrug 1548 timer: Assi­stance med nødvandforsyning i Køge, efter at et vandværk var blevet forurenet. Opgaven var at bemande tappestederne, hvor de berørte borgere kunne hente rent drikkevand. Den 10. - 11. februar assisterede Frivilligcentret Køge Redningsberedskab ved den endelige indsats efter drikkevandsforureningen i januar.

Den 20. januar, Herning, 5 frivillige, forbrug 20 timer: Fyldning og udlægning af sandsække for forebyggelse af indtrængende vand ved kommunal insti­ tution i Aulum. Den 24. januar - 18. marts, København, 235 frivillige: Vagt på Christiansborg Slot i forbindelse med særudstillingen Kongerækken i Kunsten. Billedserien var sat i scene i De Kongelige Repræsentationslokaler, hvor man kunne opleve, hvordan kunst og historiesyn har forandret sig gennem tiden. Frivillige fra Beredskabsforbundet var blevet bedt om at stå vagt ved udstillingen. Der skulle være fem på vagt hver dag fra tirsdag til søndag i hele perioden.

Frederikssund, Allerød, Frederiksberg og København Øst/Amager.

MARTS Den 1. - 2. marts, Århus, 6 frivillige, forbrug 70 timer: Fyldning af sandsække og forstærkning af dige. Dige er ved at skride sammen. Fyldning af 300 sandsække som efterfølgende transporteres til diget til forstærkning af diget. Inspektion af truet dige. Diger langs Viengevej/Lystrupvej truet grundet smeltevand. Digerne skal inspiceres en gang i timen fra midnat til kl. 8.00 næste morgen. Den 21. marts, Vesthimmerland, 12 frivillige, forbrug 100 timer: En stor brand hærgede fabrikken Løgstør Rør. Flere frivillige fra Vesthimmerland Kreds var heldigvis lige om hjørnet, da alarm­en indløb. Fra opkaldet blev modtaget og til det første vand ramte flammerne, gik der kun tre minutter, hvilket må siges at være en yderst hurtig responstid. Da indsatsen var på sit højeste, var op mod 160 brandmænd i gang med at bekæmpe flammerne.

FEBRUAR Den 19. februar, Århus, 9 frivillige, forbrug 108 timer: Oprettelse af rensepunkt. Tre medarbejdere i særskilt skurvogn til poståbning havde åbnet brev med pulver. Personel i totalbeskyttelsesdragter til fotografering af skadested. Oprettelse af rensepunkt. Den 1. - 6. februar, København, 14 frivillige, forbrug 340 timer: Samaritervagt ved 6-dagesløbet i Ballerup Super Arena. København NordVest-kredsen har for andet år i træk fået opgaven som samaritervagt ved det traditionsrige cykelløb i Ballerup Super Arena. Udover egne frivillige er der bistand fra frivillige i

APRIL Den 3. april, Frederikssund, 2 frivillige, forbrug 4 timer: Vandforsyning. Efter henvendelse fra Egnsmuseet Færge­ gården til Frederikssund Brand- og Redningsberedskab blev vi bedt om at løse en opgave med en alternativ vandforsyning til museum pga. nedbrud på forsyningsnettet. Der blev opstillet en 700 liter vandtank på en trailer ved museet, som de ansatte så selv kunne fylde. Den 5. april, Herning, 6 frivillige, forbrug 36 timer: Vandtransport, bistand til brandslukning. Brand i 50 rundballer tæt ved landejendom mellem Herning

19


og Sunds. Seks frivillige blev alarmeret lidt over middag til at etablere slangevej med seriepumpning fra åløb til brandstedet. Herefter hjælp med slukningsarbejdet. Den 18. april, Herning, 10 frivillige, forbrug 73 timer: Bistand til brandslukning. Brand i stort sorteringsanlæg ved Østdeponi, Fasterholt syd for Herning. Fire frivillige alarmeret kl. 00.07 til assistance til slukning af stor brand i industrihal med sorteringsanlæg. Der var i alt indsat mellem 45-50 brandfolk på stedet, hvor også ca. 300 tons affald skulle efterslukkes. Seks frivillige blev yderligere alarmeret ca. kl. 1.00. Opgaven var at bringe forplejning og drikkevarer ud til de i alt 50 brandfolk og frivillige fra Herning Brand & Redning, Falck fra Brande og Nørre Snede samt Beredskabsstyrelsen Herning. Den 27. april, Aggersund, 1 frivillig, forbrug 4 timer: Trafikregu­ lering og førstehjælp, rekvirere ambulance, yde førstehjælp, standse blødning fra knæ, psykisk førstehjælp til tilskadekommen, rekvirere Miljøredning, trafikregulering i samråd med Politiet. Den 29. april, Fanø, 17 frivillige, forbrug 174 timer: De frivillige i Fanø Redningsberedskab havde en opgave, der gik ud på at planlægge, kommunikere og uddele forplejning i forbindelse med Ren Ø-dag. Fanø Erhvervs- og Turistforening er ansvarlig for denne opgave sammen med Fanø Kommune. Der er planlagt forskellige ruter på øen, hvor der trænger til at blive indsamlet affald. Det største areal, der skal rengøres, er ca. 20 km strand. Der mødte ca. 300 borgere op denne dag. I løbet af 4 timer var der indsamlet ca. 7 tons affald. De frivillige kørte rundt med brød og drikkevarer på de planlagte ruter. Indsamlingen afsluttedes med fælles forplejning. Denne del foregik på Rindby Strand, hvor de frivillige havde stillet borde og bænke op og sørget for, at der blev uddelt mad og drikkevarer.

Den 19. maj, Frederikssund, 3 frivillige, forbrug 11 timer: Forplejning af indsatsmandskab ifm. olieforurening i vand. Kl. 5.12 natten til lørdag blev de frivillige alarmeret til forplejningsopgave i forbindelse med en olieforurening på Kyndbyværket. Opgaven lød på bespisning af ca. 12 personer fra Beredskabsstyrelsen Sjælland. Indsatsen varede til 9.00. Den 21. maj, Helsingør, 5 frivillige, forbrug 18 timer: Bistand til brandslukning. Slukning af overskud fra skovrydning – stød og grene. Slukket af miljøhensyn, idet der udvikledes megen røg. Indsats med brandbil, 1 b-rør og 1 c-rør til støtte for Station Tikøb og Station Hornbæk. Vand leveret af Støttepunkt Fredensborg. Den 28. maj, Helsingør, 19 frivillige, forbrug 76 timer: Eftersøgning af bortgået. Assistance for Nordsjællands Politi til søgning af bortgået kvinde. Nærområdets bebyggelse, institutioner og udenomsanlæg gennemsøgt.

JUNI Den 5. juni, Frederikssund, 2 frivillige, forbrug 4 timer: Pumpeopgave. Afværgelse af mulig oversvømmelse på en højskole i kommunen. To frivillige indsat med brandpumpe og dykpumper. Den 9. juni, Fredericia, 6 frivillige, forbrug 46 timer: Storbrand på Penta Plast i Erritsø. De frivillige bemandede 3. slukningstog fra Fredericia Brandvæsen og udførte under indsatsen brandslukning, vandtransport, fyldning af røgdykkerflasker på højtrykskompressor, belysning og førstehjælp. Den 12. juni, Slagelse, to frivillige, forbrug 10 timer: Tankvognsassistance til brand. I forbindelse med brand i beboelsesejendom deltog to frivillige fra Skælskør i indsatsen. De leverede vand til slukningsarbejdet. Endvidere lavede de trafikregulering og var med i slukningsarbejdet.

MAJ Den 12. maj, Århus, 9 frivillige, forbrug 66 timer: Afstivning/ afdækning, supplerende vandforsyning, afsøgning med redningshunde. Bygning med tribune afstivet efter gaseksplosion. Levering af vand til slukning med vandtankvogn. Bygning afsøgt med to redningshunde for evt. tilskadekomne. Den 19. maj, Ringkøbing-Skjern, 3 frivillige, forbrug 8 timer: vandforsyning + efterslukning. Assistance med tankvogn til vandforsyning og efterslukning af gårdbrand.

20

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Den 13. - 16. juni, Fanø, 14 frivillige, forbrug 282 timer: Opgaven var kommunikation, p-pladser og trafikregulering i forbin­­d­­ else med Danmarks største dragefestival. Den 14. juni, Slagelse, 26 frivillige, forbrug 110 timer: I forbind­ else med brand på Glasfiberfabrikken i Korsør blev de frivillige fra kommunen indsat. De frivilliges arbejde i indsatsen bestod af: Slukningsarbejde, stand-by på to stationsområder klar til indsættelse samt forplejningsopgaver.


Den 16. juni, Ringkøbing-Skjern, 20 frivillige, forbrug 106 timer: Flytning af skinker. 23 ton rå skinker flyttet fra væltet kølebil til ny kølebil. Derefter lukning af kørebane mens den havarerede lastbil blev bjærget.

berg og København Øst/Amager udført brand- og førstehjælpsvagt ved Ballerup Kræmmerfestival. Brandvagten havde 24 timers vagt i fire dage. Kredsen havde til lejligheden lejet en fuldt oppakket autosprøjte.

Den 27. juni, Slagelse, 8 frivillige, forbrug 16 timer: Træfældning og oprydning af nedfaldne grene i forbindelse med kraftig blæst. De frivillige fra Stationsområde Skælskør blev kaldt ud til oprydning af nedfaldne grene og væltede træer i forbindelse med kraftigt blæsevejr. Endvidere sad de standby til pumpeopgave.

AUGUST

Den 30. juni - 1. juli, København, 12 frivillige, forbrug 144 timer: Førstehjælpsvagt ved EM i triatlon i København. Kreds København NordVest var med hjælp fra København Nord og Frederiksberg på pletten med førstehjælp til de 1.400 deltagere. En førstehjælpspost på Rådhuspladsen samt to mindre poster ude på ruten. Arrangørerne bad forbundet om hjælp til bemanding af en fremskudt skadestue oprettet af to læger og tre sygeplejersker fra Amager Hospital. Skadestuen var placeret på Christians Brygge tæt på Den sorte Diamant.

JULI Den 3. - 8. juli, Beredskabsstyrelsen Sjælland, 56 frivillige, forbrug 1098 timer: Vig Festival 2007. Oppakning og klargøring til assistance: Førstehjælp, brandvagt, bårehold. Nedpakning og retablering efter assistance. Den 19. – 22. juli, København, 15 frivillige, forbrug 700 timer: Brand- og førstehjælpsvagt. Kreds København Nord­­Vest har med hjælp fra Frederiks-

Den 1. – 4. august, Herning, 8 frivillige, forbrug 64 timer: Brandvagt under Vildbjerg Cup på campingområderne, hvor ca. 8.000 deltagere var indkvarteret i campingvogne og telte, ronderede to frivillige fra kl. 23.00 - 7.00. Den 4. august, Fredericia, 44 frivillige, forbrug 614 timer: Deltagelse med førstehjælps- og nødbehandlingsenhed ved triatlon-stævne i Fredericia. Der var assistance fra frivillige i Ringkøbing, Herning og Odense samt fastansatte og deltidsansatte brandfolk fra Fredericia. Vi etablerede vores ”TRI-koncept” med nødbehandlingstelt i mål med to læger og frivillige, førstehjælpsenheder på motorcykler, i busser og på mountainbikes samt afskylning fra vandtankvogn og egen udviklet vandportal af triatleter efter svømning. Der blev givet førstehjælp til såvel tilskuere som triatleter. Tre patienter måtte med ambulance til videre behandling på sygehus. Den 21. august, Frederikshavn, 43 frivillige, forbrug 709 timer: Slukning af losseplads. De frivillige hjalp Frederikshavn Brandvæsen med at slukke og efterslukke lossepladsen vest for Frederikshavn. Det tog fem dage at slukke de ca. 400 m3 affald. Der var desuden hjælp fra Beredskabsstyrelsen i Thisted og Herning, som lavede vandforsyning med to gange 2,2 km A-slanger.

Den 25. august, Frederikssund, 3 frivillige, forbrug 15 timer: Pumpeopgave. Kl. 12.01 blev det frivillige supplerende beredskab alarmeret af vagthavende ved Frederikssund Brand- & Redningsberedskab til følgeskadebekæmpelse i forbindelse med en vandskade i en institution på Møllevej i Frederikssund. Opgaven lød på 20 cm vand i kælderen. Den 25. august, Fredericia, 4 frivillige, forbrug 25 timer: Førstehjælp Spar Nord sportsdag. Førstehjælpsvagt i Fredericia Idrætscenter ved Spar Nords sportsdag med 900 deltagere. Den 26. august, Fredericia, 6 frivillige, forbrug 36 timer: Førstehjælp ved Hannerupløbet 2007. Førstehjælpsvagt ved det årlige motionsløb i Fredericia. To faste poster og en førstehjælper på mountainbike. Den 27. august, Herning, 10 frivillige, forbrug 35 timer: Vandtransport, lys og forplejning. Frivillige fra Herning blev alarmeret til assistance ved en gårdbrand i Ørnhøj. Her var i forvejen Falck fra stationerne i Ørnhøj og Aulum indsat. Fire frivillige lavede en slangevej til Falck. Tre frivillige sørgede for lys omkring gården. To frivillige sørgede for forplejning til hele indsatsstyrken. En frivillig var radiovagt hjemme på Beredskabsgården i Herning.

SEPTEMBER Den 23. september, Fredericia, 2 frivillige, forbrug 18 timer: Førstehjælpsassistance til Odense Brandvæsen. To frivillige fra Fredericia Brandvæsen assisterede frivillige fra Odense Brandvæsen med førstehjælpsvagt ved H.C. Andersen Maratonløbet 2007 i Odense.

21


Den 28. september, Beredskabsstyrelsen Sjælland, 8 frivillige, forbrug 106 timer: Brandslukning. Brand på KAVOs miljøanlæg i Forlev (Slagelse). Afløsning af vagtholdet. Vandforsyning via 2 km A-slange, lukket seriepumpning, slukning af affaldsbjerge med vandkanoner, belysning af skadested. Den 28. september, Slagelse, 8 frivillige, forbrug 56 timer: Bistand til brandslukning. Kl. 4.15 var der brug for de frivillige til brand på Forlev Losseplads. To tankvogne med frivillige transporterede vand til brandfolkene. Samtidig var der brug for morgenmad. Dette klarede to mand til 60 brandmænd, Beredskabsstyrelsen, Falck, kommunale folk og Politiet. Den 29. september, Lemvig, 4 frivillige, forbrug 24 timer: Førstehjælp. Samaritervagt ved motocross-stævne. Kun én alvorlig skade, der til gengæld krævede transport til skadestue med ambulance.

OKTOBER Den 8. oktober, Sønderborg: Indsats ved brand på Dybbølskolen, hvor en fløj udbrændte. Beredskabsforbundet deltog i indsatsen med vores kommunikationshold, som i sikker stil koordinerede kommunikationen mellem enhederne. Ud over kommunikationsholdet deltog vi også med vores Psykosociale Støtteteam, som dagen efter branden førte samtaler med personale og elever, så disse kunne få bearbejdet deres oplevelser. Den 28. oktober, Slagelse, 11 frivillige, forbrug 66 timer: Bistand til brandslukning. Bistand til slukning af losseplads, indsat med en autosprøjte samt to vandtankvogne.

NOVEMBER Den 12. - 13. november, Skive, 23 frivillige, forbrug 74 timer: Assistance til Skive Rådhus i forbindelse med Folketingsvalg 2007 på fem valgsteder i Skive by og opland. Opstilling og nedtagning af valgbokse samt transport af stemmesedler fra valgsted til Rådhus. Transport af stemmesedler seks valgsteder i kommunen til Skive Rådhus’ sikkerhedsboks. Den 12. november, Nordfyn, 6 frivillige, 45 timer: Ved varsel om forhøjet vandstand langs den nordfynske kyst på ca. 1,50 meter over normal vandstand blev de frivillige i Nordfyns Kommune varslet til indsats. Seks frivillige uddannet i digeberedskab deltog i indsatsen, der startede kl. 17.00 og var i indsats til kl. ca. 0.30. Fyldte sandsække samt plastic blev brugt

22

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

til afskærmning af vigtige el-standere rundt om på Bogense Havn, hvor der ved sidste års oversvømmelse var sket flere kortslutninger i disse el-standere. Flere borgere ved Bogense Havn var nervøse for deres beboelse. Da man var færdig med afdækning af Bogense Havn, drog man til Klintebjerg Havn, hvor vandet var ved at være oppe på et kritisk niveau. Ved ankomst til Klintebjerg Havn omkring kl. 23.30 kunne det konstateres, at vandet så ud til at have nået sit maksimale niveau for denne gang. Den 13. november, Frederikssund, 3 frivillige, forbrug 30 timer: Vagtopgave. Brand- og redningsberedskabet var af kommunen blevet bedt om at assistere ifm. afviklingen af folketingsvalget, og natten efter valget bistod tre frivillige med tilsyn af stemmesedlerne samt klargøring til fintælling.

DECEMBER Den 4. december, Århus, 7 frivillige, forbrug 64 timer: Skadestedsbelysning og pumpning i forbindelse med eksplosionsulykke. Skadested belyst med Hiomoinsa-lysmaskine. Vand (700.000 ltr.) fra bygning (udløst af sprinkleranlæg) pumpet til separationstank grundet stort indhold af skumvæske i slukningsvandet (frygt for udløb i havnebassin og kloak-system). Den 29. december, Frederikssund, 6 frivillige, forbrug 12 timer: Forplejning. Kl. 14.20 blev de frivillige alarmeret af ISL til forplejning med varm kaffe og suppe til ca. 20 kolde brandfolk i forbindelse med en større brand i en beboelsesejendom i Frederikssund. Der var indsat styrker fra både Station Frederikssund, Station Jærgerspris og Roskilde Brandvæsen. n


frivilligpriserne for 2006 uddelt Ved en højtidelighed i Forsvars­ministeriet tirsdag den 20. marts blev et frivilligberedskab og en frivillig hædret for deres indsats i redningsberedskabet. Det er fjerde gang, priserne bliver uddelt

Desværre kunne forsvarsminister Søren Gade ikke være til stede ved overrækkelsen af priserne. Denne opgave var derfor overtaget af Forsvarsministeriets departementschef, Anders Troldborg.

fundet og dermed udgør en ressource, som alle i redningsberedskabet kan drage nytte af, sluttede Anders Troldborg, inden han gik over til prisoverrækkelserne.

Formålet med uddelingen af frivilligpriserne er for det første at påskønne det store arbejde og den indsats, som udføres af både frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige. For det andet skal priserne være medvirkende til at støtte op om anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet og at skabe opmærksomhed på området, pointerede Forsvarsministeriets departementschef, Anders Troldborg.

Frederikssund og Aalborg i centrum

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at de frivillige udgør et væsentligt potentiale for redningsberedskabet, og at der er stor brug for de mange frivillige hænder, der kan være med til at yde en indsats til gavn for samfundet, når uforudsete – og måske voldsomme – menneske- eller naturskabte hændelser pludselig er en realitet, forklarede Anders Troldborg. Priserne er en anerkendelse til de frivillige og til de redningsberedskaber, der målrettet anvender frivillige i deres beredskab. En anerkendelse af, at de frivillige som engagerede danske borgere yder en stor indsats til gavn for sam-

I 2006 gik frivilligpriserne til Frederikssund Brand- og Redningsberedskab (Årets Frivilligberedskab) og Frits Stevns Sørensen, Beredskabscenter Aalborg (Årets Frivillig).

Betingelserne for at modtage prisen er henholdsvis: • At et kommunalt eller statsligt redningsberedskab i 2006 har gjort en særlig indsats for at inddrage og nyttiggøre frivillige i løsningen af redningsberedskabets opgaver. • At en person i 2006 har ydet en særlig indsats for at nyttiggøre det potentiale, som de frivillige udgør for redningsberedskabet. De frivillige i Frederikssund fik bl.a. tildelt prisen som Året Frivilligberedskab ud fra følgende begrundelse: Tildelingen af prisen er begrundet med, at de frivillige ved Frederikssund Brandog Redningsberedskab har udmærket sig ved at tilpasse sig opgaverne og været et godt supplement til det daglige beredskab. Det frivillige beredskab ved Frederikssund Brand- og Rednings-

beredskab har i 2006 eksempelvis været indsat til forplejning af indsatsstyrker, belysning af skadesteder og i forbindelse med vandforsyning til en dyrebesætning. Der er i Frederikssund Brand- og Redningsberedskab mange gode eksempler på, at samarbejdet mellem det daglige kommunale beredskab og det frivillige beredskab fungerer godt i løsningen af de mange forskellige opgaver, som samfundet stiller til redningsberedskabet i dag. Som baggrund for tildelingen af frivilligprisen til Frits Stevns Sørensen, Aalborg, lå der også tungtvejende begrundelser for, at han har fortjent at få prisen for 2006: I sin begrundelse for at tildele Frits prisen har Frivilligkontaktudvalget lagt vægt på, at Frits har den helt rette indstilling til at være frivillig i beredskabet. Han er et skoleeksempel på en frivillig: En ildsjæl, som brænder for sagen, og som giver sig fuldt ud, når der er behov for hjælp, uanset opgaven. Med sit store engagement og utrolige kontakt i lokalområdet samt sit smittende væsen er Frits en af årsagerne til, at beredskabet i Nibe igennem mange år har opnået en sådan størrelse og en sådan kvalitet, at det kan måles med mange større beredskaber, forklarede Anders Troldborg. n

23


Hæderstegn 2007 Beredskabsforbundets landsledelse har i år tildelt ti personer forbundets hæderstegn for anerkendelsesværdig indsats inden for det danske redningsberedskab

Foto: Niels Nyholm

På billedet ses de ni modtagere, som fik overrakt hæderstegnet af præsident Bjarne Laustsen på forbundets landsrådsmøde i Nyborg. På billedet ses fra nr. 3 til venstre: Viceregionsleder Irene Bonde Christensen, Region Syd­danmark Beredskabsmester Jørgen Kragh, Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev Kolonnechef Martin Thomsen, skolechef Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten Regionsleder John Larsen, Region Sjælland Beredskabschef Ole Borch, Vejle Kommune Frivillig Lis Sonne, Bornholm Kreds Brandchef Tommy Bøgh Sillemann, Frederiksberg Kommune Kredsleder Christina Refshauge Foged, Rudersdal-Hørsholm Kreds Frivillig Lena Kaas Gluver, Allerød Kreds Yderst til venstre ses Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen og vicelandschef Nina Lindhardt og yderst til højre forbundets præsident Bjarne Laustsen. Den tiende hæderstegnmodtager, viceberedskabsinspektør Hans Jørgen Pedersen, Frederikshavn, kunne ikke være til stede på landsrådsmødet og fik derfor overrakt hæderstegnet ved en senere lejlighed. n

24

Beredskabsforbundets årsberetning 2007


REDNINGSBEREDSKABSFORLIG 2007-2010 Den 24. april 2007 udsendte forsvarsminister Søren Gade en pressemeddelelse om, at han samme dag havde indgået aftale om redningsberedskabet for perioden 2007-2010

I pressemeddelelsen udtalte Søren Gade bl.a. ”Jeg er meget tilfreds med, at der nu er forhandlet en aftale på plads”. Efter Beredskabsforbundets opfattelse indeholder forliget både gode og knap så gode resultater. På den brede vinkel er der grund til at se positivt på den styrkelse, som forliget indeholder bl.a. vedrørende: • Etablering af et CBRN-institut • Styrkelse af atomberedskabet • Udvidelse af indsatslederuddannelsen • Forbedring af befolkningsinforma­ tionen i krisesituationer • Fornyelse og tilførsel af materiel til beredskabscentrene. Alt sammen forhold, der skal være med til at sikre et kvalificeret redningsberedskab i et samfund, hvor trusler og risici konstant ændrer sig og til at understøtte vores muligheder for internationale indsatser. På samme måde kan man håbe, at den uddannelsesreform, som ligger implicit i forliget, også vil medvirke til fremover at styrke redningsberedskabet. På den brede vinkel er det også Beredskabsforbundets håb, at det arbejde, der som følge af forliget blev iværksat i to arbejdsgrupper under forsvarsministeriet, kan munde ud i langsigtede fordele for det samlede redningsberedskab: • AG DIMSUN, hvis formål er at gennemføre en dimensioneringsundersøgelse af det statslige redningsberedskab med særlig vægt på støttepunkterne • AG FRIVUN, hvis formål er at analysere værdien af de frivillige i redningsberedskabet og søge en styrkelse af frivilligheden i redningsberedskabet.

Arbejdsgrupperne påbegyndte arbejdet medio 2007 og skal aflevere rapporter inden sommerferien i 2008. Bered­ skabs­forbundet er repræsenteret i begge arbejdsgrupper. Om resultatet af forliget i øvrigt, set med Beredskabsforbundets øjne og med fokus på de frivillige, var det overvejende en skuffelse. Kort og godt blev Beredskabsforbundets otte ønsker/forslag imødekommet med • At der etableres et landsdækkende kompetenceregister for de frivillige dækkende både statslige og kommunale frivillige til både nationale og internationale indsatser • At de frivillige tilføres 1,5 mDKK årligt i forligsperioden. Dette resultat til trods for, at alle de individuelle drøftelser, som vores følgegruppe har gennemført med både forsvarspolitiske og beredskabspolitiske ordførere ved alle partier, kun er forløbet konstruktivt og med stor lydhørhed for de frivilliges behov og for betydningen af de frivillige for det danske redningsberedskab. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at adskillige af vores partnere i redningsberedskabet ikke forstår vores skuffelse, men faktisk synes, at vi fik et godt forlig. Det er selvfølgelig alt sammen et spørgsmål om forventninger. Man må så bare konstatere, at vores forventninger – ikke mindst efter de mange positive politiske tilkendegivelser – var betragteligt større. Udover de forhold, som vi anmeldte, var der dog også andre positive elementer for de frivillige, herunder: • De nedsatte to arbejdsgrupper til hhv. dimensionering af det statslige red-

ningsberedskab og gennemførelse af en undersøgelse af, hvordan frivilligområdet styrkes • Frivilligcentret i Hedehusene videreføres og styrkes materielmæssigt • Hverveindsatserne ved de to DFI’er i Hedehusene og Herning styrkes • Hverveindsatsen af de kommunale frivillige skal have øget fokus. Uanset at forløbet omkring beredskabsforliget tidsmæssigt har været usædvanligt langstrakt, har processen denne gang alligevel medført en fordel. Det kan måske umiddelbart lyde lidt bagvendt, men netop fordi forløbet har været så langstrakt, har forbundets følgegruppe haft en meget tæt dialog med folketingspolitikerne i løbet af de mere end 18 måneder processen tog, før forliget var en realitet. Det har betydet, at følgegruppen har været i direkte dialog med Forsvarsudvalget og gentagne gange i individuel mødedialog med de enkelte medlemmer af forsvarsudvalget fra alle partier i Folketinget. Processen har gjort, at vi gentagne gange har fået mulighed for at redegøre og argumentere for forbundets og de frivilliges behov med politikerne, og det har medført, at Christiansborg-kendskabet til de frivillige i redningsberedskabet nok har nået et højdepunkt i forhold til de sidste mange år. Bemærkelsesværdigt har det været, at vi stort set over alt er blevet modtaget meget positivt og lydhørt, og selv om resultaterne efter vores opfattelse ikke helt har modsvaret indsatsen, så er det sikkert, at fundamentet for fremtidige politiske drøftelser er lagt i forbindelse med forligsarbejdet. n

25


Hverve koncept Beredskabsforbundet har i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et nyt koncept til hvervning af frivillige i kommunerne

Målet er at give inspiration til kommunale beredskaber, når der skal hverves frivillige. Beredskabsforbundet ønsker således at skabe det bedst mulige udgangspunkt for lancering af lokale hvervekampagner. For at en hvervekampagne kan lykkes med succes, er det af stor vigtighed, at kampagnen har opbakning både af beredskabschefen i kommunen og i kredsledelsen og ikke mindst, at kampagnen gennemføres i et tæt samarbejde. Beredskabschefen og kredslederen bør i fællesskab udpege relevante personer, herunder eventuelt en kommunal tovholder, der skal planlægge, gennemføre og deltage i kampagnen. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan der anvendes fastansat/deltidsansat personel i kampagnen f.eks. til belysning af den tjenestegren, der hverves til. Inden hvervekampagnens påbegyndelse er det særdeles vigtigt at afklare en del forhold som f.eks.: • Hvor mange frivillige ønskes • Hvilke tjenesteområder skal der hverves til • Hvilke krav skal der stilles til de frivillige • Hvad kan beredskabet tilbyde de frivillige • Efterfølgende økonomi I hvervekonceptet er der links til eksempler på lokalt udarbejdede brochurer, der kan tages udgangspunkt i. Lokalt udarbejdede brochurer vil ofte have den største effekt blandt befolkningen, da der kan informeres om specifikke lokale forhold og andre lokale islæt. Endvidere vil der ofte være mulighed for at udarbejde lokale brochurer i samarbejde med den kommunale informationsafdeling. Der er selvfølgelig også mulighed for at rekvirere plakater, brochurer mv. på Beredskabsforbundets landskontor. Der er links til Beredskabsforbundets brochurer og plakater i hvervekonceptet. Hvervekonceptet giver endvidere anvisning på, hvorledes det kommunale beredskab kan udvælge de bedst egnede frivillige. Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger om metoder til udvælgelse fra Roskilde Brandvæsen og DFI, Hedehusene, der særdeles velvilligt har stillet deres viden til rådighed for arbejdsgruppen vedrørende hvervning. Hvervekonceptet kan findes på www.beredskab.dk under fanebladet ”Beredskab i samfundet – For beredskabschefer”. Hvervekonceptet er punktvis og forholdsvis kronologisk opbygget og med links til relevante hjemmesider og oplysninger. På denne måde skulle arbejdet med en hvervekampagne være rimeligt overskueligt. n


beredskab – et fælles ansVar mED BEREDSKABSFORBUNDET SOm INITIATIVTAGER BLEV DER UDARBEjDET DET, SOm KAN KALDES EN OPLySNINGSBROcHURE TIL ARBEjDSGIVERE Målet med brochuren er at informere arbejdsgivere om vigtigheden af, at danske borgere har taget arbejde i redningsberedskabet som bijob eller fritidsbeskæftigelse. Hovedparten af det daglige beredskab er baseret på deltidsansatte og frivillige, og langt størstedelen af disse personer har således et civilt job. Det betyder indirekte, at en arbejdsgiver kan være med til at afgøre, hvor robust det danske redningsberedskab skal være ved at lade sine medarbejdere forlade arbejdspladsen, hvis der er brug for det . Brande og andre ulykker kender ikke forskel på arbejdstid og fritid og tager ikke hensyn til produktion og driftstab. Derfor er det nødvendigt med et samarbejde mellem arbejdsgiver og den ansatte . Det er vigtigt for sikkerheden i samfundet, at den deltidsansatte brandmand og den frivillige i redningsberedskabet kan få fri fra arbejde for at hjælpe, når ulykken sker.

For såvel deltidsansatte som frivillige er indsatsen ved ulykker og hjælpen til det omgivende samfund et udtryk for en humanitær holdning. At kunne slukke brande og gøre en indsats i sin fritid er ikke nok . Der skal også slukkes brande i arbejdstiden . Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren har forståelse for, at den ansatte forlader arbejdspladsen, når der er behov for det .

En arbejdsgiver har også et samfundsansvar På arbejdsmarkedet kræves stadig mere effektivitet, og det kan være svært for en arbejdsgiver at acceptere, at en medarbejder uden varsel forlader sit arbejde for at slukke en ildebrand . Men det er imidlertid nødvendigt, og det er et fælles ansvar. Med uddelingen af brochuren har det således været Beredskabsforbundets håb at skabe forståelse blandt arbejdsgiverne for, at det danske samfund ikke kan undvære deltidsansatte og frivillige i redningsberedskabet . Desuden er det

også vigtigt at pointere, at de med deres beredskabsfaglige viden kan være værdifulde medarbejdere – specielt hvis der skulle ske en ulykke på arbejdspladsen.

DET ER VIGTIGT AT NÆVNE FOR ARBEjDSGIVERNE, AT DET IKKE VIL KOSTE VIRKSOmHEDEN LøNKRONER, NÅR ANSATTE FORLADER ARBEjDSPLADSEN FOR AT RyKKE UD FOR REDNINGSBEREDSKABET Deltidsansatte brandfolk aflønnes nemlig af det brandvæsen, hvor de er ansat, og de frivillige får i langt de fleste tilfælde dækket den tabte arbejdsfortjeneste . Brochuren skal således give arbejdsgiverne den information, der kan være medvirkende til, at samfundet fortsat kan have deltidsansatte og en frivillig ressource stående til rådighed for redningsberedskabet – også i den normale arbejdstid . n

27


Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund & Beredskabsforbundet Gennem længere tid i 2007 har Beredskabsforbundet og Sønderjysk Frivillige Brandværn arbejdet på at undersøge mulighederne for et strukturelt samarbejde, der kunne være til gavn for begge parter

Den overordnede målsætning var at analysere, om der kunne skabes et stærkere og mere sikkert fundament for de frivillige i det danske redningsberedskab. Beredskabsforbundets konklusion var, at et samarbejde ville medføre væsentlige synergier såfremt de frivillige organisationer i redningsberedskabet i Danmark kunne etablere en form for fælles organisatorisk base. Medio december 2007 var de to organisationers ledelser blevet enige om en model for et fremtidigt organisatorisk samarbejde. I løbet af januar måned blev denne model behandlet på årsmøderne i hvert af de sønderjyske brandværn. Den 20. februar 2008 behandlede bestyrelsen i Sønderjysk Frivillige Brandværn tilbagemeldingerne fra de enkelte brandværn og vedtog et organisatorisk samarbejde med Beredskabsforbundet. Forslaget har været til høring ved 70 brandværn, der alle tilkendegav deres mening. Minimum 66 af de ca. 70 brandværn har tilsluttet sig et organisatorisk samarbejde med Beredskabsforbundet, hvilket betyder, at ca. 1.500 – 1.600 af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds samlede medlemstal på mellem 1.600 og 1.700 bliver medlemmer i Beredskabsforbundet. Samarbejdet indebærer konkret, at medlemmerne i Sønderjysk Frivillige Brandværn bliver optaget som medlemmer i Beredskabsforbundet samtidig med, at Sønderjysk Frivillige Brandværns egen organisation opretholdes uændret. Som et led i samarbejdet vil Sønderjysk Frivillige Brandværn blive repræsenteret i ledelsesstrukturen i Beredskabsforbundet på både regionalt og landsdækkende plan.

28

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Aftalen indebærer specifikt at Sønderjysk Frivillige Brandværn: • indmeldes som tilsluttet forening i Beredskabsforbundet • får m��dedeltagelse på landsrådsmødet med op til 27 delegerede • kan indtræde med et medlem i regionsledelsen i Region Syddanmark • kan indtræde med et medlem i landsledelsen. Aftalen medfører, at Beredskabsforbundet skal gennemføre vedtægtsændringer. Disse vil blive behandlet på Landsrådsmødet i 2008. Baggrunden for samarbejdet skal for begge parter ses i lyset af ønsket om at skabe en stærkere platform for frivilligheden i redningsberedskabet, herunder i relation til andre organisationer i redningsberedskabet, myndigheder, Forsvarsministeriet, politikere m.v. samt i forhold til fremtidige politiske beslutninger vedrørende redningsberedskabet. Beredskabsforbundet har betydelige forventninger til det fremtidige samarbejde, ikke mindst fordi de to organisationer til sammen mønstrer knap 7.000 medlemmer, hvoraf godt 6.000 er aktive i det danske redningsberedskab. n


Sponsorer, fonde og delegerede Beredskabsforbundet skylder en stor tak til alle de sponsorer, fonde og delegerede, der valgte at støtte vores sag i 2007 Beredskabsforbundet har i 2007 lagt ekstra kræfter i søgning af sponsor- og fondsmidler, og anstrengelserne har båret frugt. Top 10 for 2007 vedr. førstehjælpsdukker og hjertestarter Inge og Asker Larsens Fond til støtte af almennyttige formål 130.000 Hjertestarter Foreningen Østifterne 51.500 Førstehjælpsdukker Axel Pitzner Fonden 48.750 Hjertestarter C.A.C. Fonden 39.000 Hjertestarter NTI Fonden 34.500 Hjertestarter Henrik Henriksens Fond 32.500 Hjertestarter Brødrene Hartmanns Fond 32.500 Hjertestarter Generalkonsul Friedrich Bøhm og datter Else Bøhm’s Fond 32.500 Hjertestarter Snedkermester Sophus Jacobsen og hustru Astrid Jacobsens Fond 32.500 Hjertestarter Oticon Fonden 25.000 Hjertestarter

Bedre Ældresikkerhed I forhold til konceptet Bedre Ældresikkerhed er der også blevet søgt midler, og her har der også været stor interesse. Socialministeriet Foreningen Østifterne G4S Security Services A/S Opti-Safe Handicare A/S Phonic Ear A/S Vitaris JO-EL Electric A/S Ergolet A/S Ergoterapeutforeningen A.P. Botved Otto Bock Danmark Procare Etac A/S

450.000 160.000 30.000 25.000 25.000 25.000 20.000 20.000 15.000 15.000 15.000 15.000 10.000 10.000

Tilskud Hovedsponsor Sponsor Sponsor Sponsor Sponsor Sponsor Sponsor Sponsor Sponsor Sponsor Sponsor Sponsor Sponsor

VACPE (Voluntary Activities towards improved Civil Preparedness in Europe) EU

I alt fra sponsorer, fonde og puljer:

645.000 Tilskud

kr. 2.271.375

Heraf er der overført ca. kr. 1,3 mio til igangværende projekter for fremmed regning jf. note 10 i regnskabet. Beredskabsforbundet er meget taknemmelig for al den støtte, som er blevet ydet i årets løb. Midlerne gavner ikke blot befolkningen og beredskabet, men også fondene og sponsorerne, idet de dermed viser, at de vil gøre en forskel, og at de tager ansvar for det omgivende samfund.

Delegerede Beredskabsforbundets delegerede har altid været en vigtig del af forbundet. De delegerede er et bredt udsnit af organisationer, foreninger, kommuner og virksomheder, som varetager forbundets interesser, og som samtidig giver forbundet berøringsflade i samfundet. I skrivende stund er der 38 delegerede. På side 39 er der en liste over dem. Beredskabsforbundet sætter stor pris på de delegerede og vil gerne sige tak for den indsats, de har gjort, og den interesse, som de har vist forbundet i 2007. n

29


Projekt Østbørn Beredskabsforbundets frivillige bruger hvert år to uger af deres egen sommerferie på at skabe de bedste rammer for omkring 180 polske børnehjemsbørn fra ”Den Sorte Trekant”, et kulminedistrikt i Katowice i det sydlige Polen Hver sommer siden 1992 har Beredskabsforbundets frivillige brugt noget af deres egen sommerferie på at skabe de bedste rammer for børnehjemsbørn fra først Rusland og siden Polen. Siden 1994 har det således været en fast tradition, at omkring 180 polske børnehjemsbørn tilbragte to uger i juli i Danmark. De polske børn inviteres til at tilbringe sommerferien på én af fem lejre, som ligger i henholdsvis Hjørring, Holstebro, Kolding, Ishøj og Greve. Hver lejr er selv ansvarlig for at skabe rammerne for børnene. Under opholdet oplever børnene således mange forskellige ting, som de aldrig har haft mulighed for at opleve derhjemme, f.eks. besøg i en forlystelsespark, zoologisk have eller bare det at cykle eller bade i havet. Hvert år forsøger lejrene at komme op med nogle nye aktiviteter for børnene.

Lejrledere 2007 Fra venstre: Kirsten Nielsen (repræsentant for Jesper Janholm, Ishøj-lejren, Ishøj); Lene Krüger Schade, Liljelejren, Hjørring; Jan Rønne, Tulipanlejren, Greve; Else Ernst (repræsentant for Maren Stausholm, Holstebro-lejren, Holstebro. Ikke repræsenteret på billedet Else Højsager, Frydenborg-lejren, Kolding

Sommerlejrene gør en forskel Selv om åbningen mod øst har bevirket fremgang for de østeuropæiske lande, så er der stadig mange, der lever under forhold, som vi slet ikke kender til i Danmark. Når børnene er i Danmark, oplever de en helt anden side af tilværelsen. – Børnene har lært at smile, mens de har været i Danmark, fortalte en polsk børnehjemsleder efter en lejrtur.

Støtte er nødvendig Beredskabsforbundet må ikke selv bruge økonomiske midler på Projekt Østbørn, og projektet er derfor selvfinansierende. Projektets eksistens bygger dermed på, at virksomheder og private personer vil støtte med økonomisk hjælp og gratis ydelser. Der har ingen grænser været for ihærdigheden og fantasien hos de frivillige i bestræbelserne på at samle ind og sikre aftaler til børnenes ophold. Det er en oplagt mulighed for private virksomheder, enkeltpersoner eller fonde til at gøre en forskel. Et bidrag kan f.eks. være et virksomhedsbesøg, gaver til børnene, tøj, mad eller økonomisk bistand til projektets fortsatte beståen. Indtil videre har mange valgt at støtte projektet, men der er altid brug for hjælp til, at de polske børn kan få en oplev­elsesrig sommerferie. n

30

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Et projekt bliver til I efteråret 1992 begyndte Civilforsvars-Forbundet, som det hed dengang, at gøre de indledende forberedelser til Projekt Østbørn. Landsledelsen var blevet enig om, at der skulle inviteres omkring 250 børn i alderen 7 til 14 år. Forbundet havde i sommeren 1992 hjulpet ASF Dansk Folkehjælp med at indkvartere og forpleje 400 Tjernobyl-børn i Holeby på Lolland, men forbundets landsledelse mente, at børnene ville have mest gavn af at blive delt op i mindre hold. Det blev således besluttet at oprette ni lejre over hele landet, og mange frivillige skulle involveres i arbejdet. Man skulle finde det ideelle sted for lejrene, og der skulle sikres penge, naturalier og andet til den enkelte lejr. Kommuner, fonde, virksomheder og privatpersoner blev bedt om at støtte. Det er denne proces, som man gentager hver sommer, og Beredskabsforbundet vil gerne takke alle de mange frivillige, som har brugt deres sommerferie på at give ’østbørnene’ en oplevelse for livet.


”75-årig mand død i brand” ”Ældre kvinde faldt og brækkede arm”

Bedre Ældresikkerhed Sådanne overskrifter ses desværre ofte i medierne. I 2007 satte Beredskabsforbundet ældres brand- og faldulykker på dagsordenen. Disse ulykker er nemlig nogle af de hyppigste årsager til skadestuebesøg blandt ældre. Beredskabsforbundet lancerede således Bedre Ældresikkerhed, et fagligt koncept udarbejdet i samarbejde med Falck, som fortsættes i 2008.

omfatter et 3 timers foredrag om forebyggelse af ulykker, brand samt personlig sikkerhed og et fysisk sikkerhedstjek af hjemmet, herunder brand- og el-sikkerhed, tyveri/kriminalitet m.m. Målgruppen er borgere på 60 år og opefter, som er velfungerende i eget hjem. Med konceptet er det Beredskabsforbundets mål, at oplysning og forebyggelse kan være med til at hindre ulykker og i sidste ende redde liv.

Risikoen stiger med alderen Risikoen for faldulykker stiger med alderen, og faldulykker blandt personer på 60 år og derover medfører årligt mere end 45.000 henvendelser til skadestuer, hvoraf ca. 13.000 tilskadekomne efterfølgende bliver indlagt på sygehus. Yderligere resulterer faldulykker i ca. 1.350 dødsfald om året blandt den ældre befolkning. Ældre er også særligt udsatte ved brand, og desværre er det også den gruppe, som har færrest røgalarmer. Dette er bl.a. medvirkende til, at størstedelen af brandofre er 60 år eller derover. I 2007 var 32 af de 71, der omkom i dødsbrande, over 67 år. Men en stor del af disse ulykker kan undgås med information og undervisning.

Foredrag og sikkerhedstjek Bedre Ældresikkerhed er et landsdækkende projekt, som målretter sikkerhedsindsatsen til de områder, hvor den ældre befolkning er særligt udsat: I hjemmet. Formålet er at forebygge og mindske ulykker blandt ældre samt at sikre dem og deres hjem. Ældresikkerhedskonceptet

Målrettet ældresikkerhedsindsats Beredskabsforbundets frivillige er specielt uddannede til at afholde foredrag om ældresikkerhed og til at foretage sikkerhedstjek i ældres hjem i samarbejde med Falck. Der er endvidere etableret samarbejde med Ældre Sagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforening­ en, og der er givet økonomisk støtte fra bl.a. Velfærdsministeriet (tidl. Socialministeriet) og Foreningen Østifterne samt en række sponsorer inden for sikkerhed og hjælpemidler til ældre. Beredskabsforbundet har desuden udarbejdet et in­­formations­­­­­­­­­­katalog samt en plakat om konceptet, som kan rekvire­res hos forbundet. Foredragene holdes for grupper på 10-30 personer, og tilmelding sker som gruppe. Få mere information på www.bedre-aeldresikkerhed.dk

n

31


Det varme vejr får det til at summe af i liv i de danske kolonihaver. Men der er også grund til at være opmærksom: Der er mange brandfælder i kolonihaven. Med nogle få gode råd kan man gøre sin kolonihave til et sikkert sted at være. Beredskabsforbundet lancerede derfor en kampagne, der skulle sikre kolonihaverne mod brande.

Forebyggelse af brande

5 % af alle brande i beboelse sker i kolonihaver og sommerhuse Beredskabsforbundet satte i forårs- og sommermånederne fokus på brande i kolonihaver. Med midler fra Redningsberedskabets Informations- og Oplysningspulje var projektets formål at nedbringe antallet af brande samt minimere værditabene i forbindelse med brande via en informationskampagne. Der findes omkring 62.000 kolonihavehuse i Danmark. I 2005 omkom tre personer ved brand i kolonihavehuse og sommerhuse, så der er god grund til at sætte fokus på dette område. Formålet med kampagnen har været at mindske brandhyppigheden i kolonihaver – primært af brande, der er opstået som følge af uforsigtighed. Det fremgår af Redningsberedskabets Statistiske Beretning for 2006, at 5 % af alle brande i beboelse sker i kolonihaver og sommerhuse. Cirka en tredjedel af disse brande skyldes uforsigtighed primært i forbindelse med el-installationer. Det viser sig, at mange kolonihaveejere selv udfører deres el-installationer, hvilket i visse tilfælde kan forårsage brand på grund af forkert materialeanvendelse, overbelastning eller kortslutning. En anden årsag er påsatte brande, som kan være svære at gardere sig imod. Dog kan man sørge for, at benzin, olie og andre brandfarlige væsker ikke står frit tilgængeligt, men opbevares i et aflåst skur. Knap en tredjedel af alle brande i kolonihaver viser sig at være påsatte, så derfor er det også vigtigt, at kolonihaveejerne holder øje med de personer, der færdes i områderne.

10 brandgode råd Beredskabsforbundet nåede ud til kolonihaveejerne via en oplysningsartikel i Havebladet, der udkom i uge 19, samt via distribution af en dørhænger med 10 brandgode råd. Den blev tilsendt de kolonihaveforeninger, som havde rekvireret den fra Beredskabsforbundets Landskontor. Interessen for at modtage informationsmaterialet var stor fra alle dele af landet. Dørhængeren gav den enkelte ejer gode råd til, hvordan man mindsker risikoen for, at der skal udbryde brand. Kampagnen blev suppleret med muligheden for at komme på et tre timers kursus i elementær brandbekæmpelse, hvor man lærer at slukke mindre brande og tage forholdsregler i forbindelse med brugen af åben ild. Forebyggelse af brand handler om sund fornuft, og man skal bruge ild med respekt. Det kan lynhurtigt gå galt, da en brand kan udvikle sig med eksplosiv hastighed. n

33


Førstehjælpsprojekter i 2007 har der været stort fokus på forskellige førstehjælpsprojekter

Færdselsrelateret førstehjælp

Ø-kurser

Undersøgelser viser, at hver femte person kan reddes, hvis der ydes færdselsrelateret førstehjælp ved trafikulykker. 1. oktober 2006 blev det gjort lovpligtigt, at køreelever skal have et gyldigt førstehjælpsbevis, inden de kan blive indstillet til køreprøven. Ifølge Politiet udstedes der omkring 60.000 førstegangskørekort om året, så kravet betyder, at langt flere mennesker får kendskab til førstehjælp. Beredskabsforbundet tilbyder færdselsrelateret førstehjælp og har ca. 270 instruktører fordelt over hele landet. Alle instruktørerne er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

På småøer er der ofte langt til hjælpen, når uheldet er ude. Der er intet hospital, og man er måske afhængig af en helikopter eller en færge, hvilket tager tid, og netop tiden er knap, hvis en person får hjertestop. I 2006 blev der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne afsat 1 million kroner til gratis førstehjælpskurser på småøerne. Beredskabsforbundet har til opgave at afholde de gratis kurser for øboere såvel som fritidshusejere på småøerne. Kurserne indeholder 12 timers grundlæggende førstehjælp og 3 timers kursus i hjertestart. Det samlede resultat er, at 9 % af øboerne har deltaget i førstehjælpskurser, og det er faktisk ret imponerende. Der find­ es ingen eksakte opgørelser, der viser hvor mange borgere i Danmark, der årligt gennemgår et førstehjælpskursus; men Dansk Førstehjælpsråd anslår, at det drejer sig om ca. 1-2 %. Så beboerne på de danske småøer har gjort det flot. Kurserne fortsætter i 2008, så tallet vil endda stige yderligere.

Færdselsrelateret førstehjælp er af syv timers varighed og er sammensat af to moduler • Modul • Modul

1 – Hjerte-Lunge-Redning på tre timer 2 – Færdselsrelateret førstehjælp på fire timer

Hjertestarter I 2007 blev der for alvor sat fokus på Beredskabsforbundets hjertestarterkampagne, som startede i 2006. En lang række initiativer skulle få danskernes øjne op for hjertestarteren og dens gavnlighed. Hvert år rammes 3.500 danskere af hjertestop uden for hospitalerne, kun 4-5 % overlever, og for hvert minut, der går, mindskes chancen for overlevelse uden mén med 7-10 %. Derfor er det helt essentielt med hurtig hjælp. Hjertestarteren er et effektivt og billigt genoplivningsredskab, som giver valuta for pengene. Hjertestarteren kan betjenes af alle, idet en stemme guider brugeren trin for trin. Men øvelse gør som bekendt mester, og derfor anbefaler Beredskabsforbundet, at man tager et kursus i brugen af hjertestarteren for at få kendskab til og tryghed ved brugen af den. Befolkningen skal have adgang til en hjertestarter, uanset om de bor på en ø, på landet eller i storbyen. Håbet er derfor, at der i fremtiden vil være adskillige hjertestartere placeret i det offentlige rum landet over.

Spædbarnsførstehjælp Hvilke farer er der i hjemmet for småbørn? Hvad er symptomerne på akutte, livstruende sygdomme? Hvordan giver man førstehjælp til spædbørn? Disse spørgsmål er relevante for enhver kommende eller nybagt forælder. Derfor lancerede Beredskabsforbundet Spædbarnsførstehjælp i 2007, som er et tre timers kursus, der skal skabe tryghed for forældre og barn. Det er intensionen, at Spædbarnsførstehjælp skal indgå som et permanent kursustilbud fra Beredskabsforbundet.

Virksomhedskurser Beredskabsforbundet tilbyder en række forskellige kurser til virksomheder og organisationer. Heriblandt førstehjælpskurser på Minimum, Mellem og Højt Niveau, Hjertestarterkurser, Elementær brandbekæmpelse, Rutinerings- og Vedligehold­el­ seskurser m.v. n

35


regnskab 2007 RESULTATOPGØRELSE Note 1 Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øvrige overførselsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre driftsindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Ordinære driftsindtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.153.050,19 13.067.600,00 1.210.099,54 20.430.749,73

5.452.227,13 11.200.000,00 342.657,79 16.994.884,92

Ordinære driftsudgifter Husleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre forbrugsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forbrugsudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lønninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lønrefusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre personaleudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personaleudgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

-603.770,08 -8.456.521,58 -9.060.291,66 -10.278.968,49 -746.662,54 699.901,92 0,00 -10.325.729,11 -906.561,01 -20.292.581,78

-655.697,77 -6.282.172,67 -6.937.870,44 -9.834.785,91 -754.333,90 1.129.836,55 -8.739,40 -9.468.022,66 -899.634,46 -17.305.527,56

Renter Finansielle indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finansielle udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Renter i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

71.847,54 -6.397,28 65.450,26

59.154,04 -3.825,58 55.328,46

Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

203.618,21

-255.314,18

3

4

2007

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2007 2007 Note Aktiver Omsætningsaktiver 5 Tilgodehavende vedr. salg af varer mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.845.740,29 6 Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.513.124,54 Omsætningsaktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.358.864,83

7

8 9 10 11

2006

2006

1.571.820,46 1.145.581,34 2.717.401,80

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.358.864,83

2.717.401,80

Passiver Egenkapital Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

975.452,34

771.834,13

Gæld Gæld vedr. køb af varer / tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anden kortfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Igangværende arbejder for fremmed regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Systemteknisk mellemregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kortfristet gæld i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

885.021,98 628.832,56 1.314.313,70 555.244,25 3.383.412,49

483.978,17 662.920,50 798.669,00 0,00 1.945.567,67

Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.358.864,83

2.717.401,80

36

Beredskabsforbundets årsberetning 2007


noter til regnskab 2007 1 Skift i opgørelse af udgiftsposter Beredskabsforbundet har i 2007 ændret metoden til opgørelse af udgiftsposter grundet Økonomistyrelsens implementering af ny SKS og Navision kontoplan, således at virksomhedsregnskabet er direkte komparabelt med regnskab dannet i Navision Stat regnskabssystemet. Beredskabsforbundet anvender uændret det udgiftsbaserede regnskabsprincip. For sammenlignelighedens skyld er Beredskabsforbundets regnskab for 2006 udarbejdet efter den ændrede metode.

7 Egenkapital Egenkapital pr. 1. januar 2007 . . . . . . . . . . . . . Overskud 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Egenkapital pr. 31. december 2007 . . . . . . . . .

2 Ordinære driftsindtægter Beredskabsforbundet har i 2007 haft øgede indtægter på ca. kr. 3.436.000. Den øgede indtjening skal findes i følgende 3 forhold: Salg af virksomhedskurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.507.000 Salg af annoncer, effekter og sikkerhedsbutik mv. . . 62.000 Øget finanslovsbevilling incl. førstehjælp på småøer 1.867.000 I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.436.000

9 Anden kortfristet gæld 2007 RB-Stævne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 658,16 Projekt Førstehjælp Fyn . . . . . . . . . . . . . 0,00 DGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 10.402,75 Redningsberedskabspris . . . . . . . . - 48.452,16 Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383,36 Lønkreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . 591.281,29 Skyldig moms . . . . . . . . . . . . . . . . 95.364,66 Anden kortfristet gæld i alt . . . . 628.832,56

3 Forbrugsudgifter Forskydningen mellem 2006 og 2007 på kr. 2.122.000 skal findes i følgende forhold: Indkøb af tjenestevogne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443.000 Indkøb af hjertestartere til videresalg . . . . . . . . . . . . 529.000 Materialer mv. til ældresikkerhedskampagne . . . . . . 463.000 Materialer mv. til hjertestarterkampagne . . . . . . . . . 187.000 Materialer mv. til hvervekampagne . . . . . . . . . . . . . 133.000 Materialer mv. til brandforebyggelse i kolonihaver . . . 91.000 Materialer mv. til førstehjælp på småøer . . . . . . . . . 87.000 Materialer mv. til spædbarnsførstehjælp . . . . . . . . . 46.000 Medlemsfordele LogBuy samt udsendelse . . . . . . . . 46.000 Bannerreklamer i idrætshaller mv. . . . . . . . . . . . . . . 54.000 Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43.000 I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.122.000 4 Personaleudgifter Merudgiften i løn 2007 i forhold til løn 2006 skyldes en merudgift i instruktørlønninger mv. primært med baggrund i forøgelse i antallet af virksomhedskurser, øgede personaleudgifter i forbindelse med projekter samt ordinære lønreguleringer inkl. timelønnede instruktører.

771.834,13 203.618,21 975.452,34

8 Gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser Forøgelsen af gæld vedr. køb af varer/tjenesteydelser skyldes en øget kreditorpost som følge af merudgifter til virksomhedskurser og projekter. 2006 -1.728,37 31.727,25 - 6.075,00 -727,00 3.170,48 636.553,14 0,00 662.920,50

10 Igangværende arbejder for fremmed regning Hjertestarterkampagne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 436.000,00 Ældresikkerhedskampagne . . . . . . . . . . . . . . . 300.000,00 VACPE international konference . . . . . . . . . . . . 386.688,70 Medlemskartotek, periodisering af udgift . . . . . 200.000,00 Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 8.375,00 Igangværende arbejder for fremmed regning i alt 1.314.313,70 11 Systemteknisk mellemregning Lønudgifter vedrørende 2007. Udlignes i 2008. Modposteres på balancekonto lønkreditorer (Se note 9). Hedehusene, den 15. april 2008 Per Kjærholt Solveig Andersen Direktør Vicedirektør

5 Tilgodehavende vedr. salg af varer mv. Stigningen i tilgodehavender skyldes en øget debitorpost, som følge af mersalg af virksomhedskurser. 6 Likvide beholdninger Forskydningen mellem 2006 og 2007 i Beredskabsforbundets likvide beholdninger på kr. 1.368.000 skyldes overvejende indbetalinger i forbindelse med forøgede indtægter. (Se note 2).

37


Påtegning af årsrapport Vi har revideret årsrapporten for Beredskabsforbundet for perioden 1.

Konklusion

januar – 31. december 2007, omfattende ledelsespåtegning, ledelses-

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af

beretning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og

Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. de-

noter. Årsrapporten aflægges efter de udgiftsbaserede regnskabsprin-

cember 2007 samt af resultatet af forbundets aktiviteter for regnskabs-

cipper. Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsrapporten

perioden 1. januar – 31. december 2007 i overensstemmelse med de

for 2007 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål ved-

af Beredskabsforbundet anvendte regnskabsprincipper. Det er ligeledes

rørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser.

vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontrol-

I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give

ler, der i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet

anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påteg-

af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og

ning, bliver vurderet på ny.

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Erklæring om udført forvaltningsrevision

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der

I forbindelse med den finansielle revision af Beredskabsforbundets

giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende ud-

årsrapport for 2007 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for

giftsbaserede regnskabsprincipper. Dette ansvar omfatter udformning,

udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltnin-

implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante

gen af Beredskabsforbundet, og om oplysningerne i årsrapporten om

for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende bil-

mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsfor-

lede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyl-

bundets virksomhed i 2007.

des besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er

Ledelsens ansvar

rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar,

Beredskabsforbundets ledelse har ansvaret for, at der etableres ret-

at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstem-

ningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske

melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med

hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i årsrappor-

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

ten om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Beredskabsforbundets virksomhed i 2007.

Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grund-

Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision

lag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse

I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revision­

med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik. Disse

en af statens regnskaber m.m. har vi for udvalgte forvaltningsområder

standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og

undersøgt, om Beredskabsforbundet har etableret forretningsgange, der

udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at

i videst muligt omfang sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning.

årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået Beredskabsforbundets rapportering om opfyldelse af resultatmålene for Beredskabsforbundet.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de be-

Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for,

løb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger

at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økono­misk

afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for

hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsrapporten om opfyldel-

væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen

se af resultatmålene er dokumenterede og dækkende for Beredskabs-

skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor

forbundets virksomhed i 2007.

interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med hen-

Konklusion

blik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstæn-

Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med for-

dighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om

hold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2007

effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter

på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk

endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabs-

hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i rapporteringen om mål

praksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige

og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Beredskabsfor-

skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af

bundets virksomhed i 2007.

årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt

København, den 15. april 2008

omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

Rigsrevisionen

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Yvan Pedersen Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

38

Beredskabsforbundets årsberetning 2007

Kontorchef


organisation

delegerede

Præsident Bjarne Laustsen, MF

ASF – Dansk Folkehjælp

Vicepræsident Anders Samuelsen, MF

Banestyrelsen

Landschef Bent Mortensen

BF – Barakkens Venner

Vicelandschef Nina Lindhardt

Brandfolkenes Organisation

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen

Dansk Brand- & Sikringsteknisk Institut

Region Sjælland, regionsleder John Larsen

Dansk Landbrug

Region Syddanmark, regionsleder Else Højsager

Dansk Røde Kors

Region Midtjylland, regionsleder Poul Erik Lassen

Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund

Region Nordjylland, regionsleder Hardy Wounlund

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand

Det Konservative Folkeparti

Arne Christensen

Falck Danmark A/S

Direktør Per Kjærholt

Folk & Forsvar

Vicedirektør Solveig Andersen

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab

Informationschef Mads Jakobsen

Foreningen af Politimestre i Danmark Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Ambassadører

Frederiksberg Brandvæsen

Per Bødker Andersen, borgmester, Kolding

Frederikshavn Kommune

Line Barfod, MF

Gentofte Brandvæsen

Søren Enemark, borgmester, Glostrup

Gentofte Kommune

Tom Kähler, bestyrelsesformand, Rockwool International A/S

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

David Owe, skuespiller

Kolding Byråd

René la Cour Sell, direktør, Normativ A/S

Københavns Brandvæsen

Jens Vibjerg, MF

Københavns Politi Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

Rådgivende revisorer

Odense Kommune

PricewaterhouseCoopers

Politiforbundet i Danmark Region Hovedstaden

Advokat

Region Midtjylland

Advokatfirmaet Kromann Reumert

Rigspolitiet Roskilde Kommune Rudersdal Hørsholm Kommune Sammenslutningen af Virksomhedsberedskab Sammenslutningen af Bedriftværnsledere Vejen Kommune Vejle Kommune Venstres Landsorganisation Aalborg Kommune Århus Kommune

39


Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene Telefon +45 3524 0000 • Telefax +45 3524 0001

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Protektor:


Årsberetning 2007