Issuu on Google+

Københavns Universitet – Sociologisk Institut Videregående kvalitative metoder og Kultursociologi

Mayor af København

– Foursquare.com et af hverdagslivets åndehuller?

Udarbejdet af Sociologi-studerende: Sofie Vilholt Amalie Rasmussen Anders Bendix Kiel

Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Anders Bendix Kiel på bendixkiel (at) gmail.com eller på telefon 20 11 40 05.


“Jamen jeg synes at man kan bruge det (…) som værktøj til at se flere mennesker, men jeg sidder også og tænker på, at det igen faktisk er en måde at gøre noget hverdagsagtigt sjovt (…)” (Diana:57).

1


Indholdsfortegnelse INDLEDNING


4


PROBLEMFORMULERING


4


VEJEN
GENNEM
OPGAVEN


5


DE
FØRSTE
METODISKE
OVERVEJELSER


5


BEGREBSDEFINITION


7


DEFINITION
AF
ET
ÅNDEHUL



7


Maffesoli og det hverdagslige

7


MacAloon og det ekstrahverdagslige

8


Hverdagslivets åndehul

8


STEDBASEREDE
SOCIALE
NETVÆRK
OG
FOURSQUARE


10


METODE



12


VIDENSKABSTEORETISK
UDGANGSPUNKT


12


Hermeneutisk grundlag

12


Forforståelsens rolle

13


Den hermeneutiske cirkel

14


VALG
AF
METODE



14


Observation af FS

14


Kvalitativt enkeltinterview

15


UDVÆLGELSESKRITERIER



16


Den praktiske udvælgelse af informanter

17


INTERVIEWGUIDEN



18


Beskrivelse af de enkelte temaer

19


PILOTERFARINGER



20


INTERVIEWERFARINGER



21


Magtforhold og dialog

21


TRANSSKRIBERING
AF
DATA



23


Transskriptionsnøglen

24


ETISKE
OVERVEJELSER



25


ANALYSESTRATEGI



25


KODNING
AF
DATA



26


ANALYSE


28


FORNEMMELSEN
FOR
ANDRE



28
 2


Valg af venner

28


Udvikling i brugernes brug af FS

31


Impulsive møder og fornemmelsen for social tilknytning

33


Tilfældige møder mellem fremmede

35


SELVPORTRÆT



37


Offentliggørelsen af det private

37


AT
NAVIGERE
I
BYEN



41


Nærhed som en del af nutidens by?

44


FOURSQUARE
SOM
ET
AF
HVERDAGSLIVETS
ÅNDEHULLER



44


KONKLUSION



47


PERSPEKTIVERING



49


LITTERATURLISTE


50


PENSUM


50


WEBSIDER


52


INTERVIEWS
–
SE
BILAG
8


52


BILAG


53


BILAG
1
–
FORFORSTÅELSE


53


BILAG
2
–
OBSERVATIONSNOTER


55


BILAG
3
–
UDVÆLGELSESKRITERIER


56


BILAG
4
–
INFORMATIONSBREV


57


BILAG
5
–
INTERVIEWPERSONER
I
ANONYMISERET
FORM


58


BILAG
6
–
INTERVIEWGUIDE


59


BILAG
7
–
TRANSSKRIPTIONSNØGLE


62


BILAG
8
–
TRANSSKRIBEREDE
OG
KODEDE
INTERVIEWS
PÅ
CD


63


3


Indledning I de senere år har sociale netværk fået en enorm udbredelse i det danske samfund. Således har over to millioner danskere en profil på Facebook1, hvilket betyder at det ikke længere kun er de unges domæne. Også forældre og bedsteforældre er med på beatet, hvorfor det er blevet en stor del af rigtig mange menneskers hverdag. Det nye indenfor de sociale netværk er, at de gøres tilgængelige via mobiltelefonen. Man kan altså nu via denne gå på internettet lige når man har lyst, hvorved brugen af disse netværk bliver en naturlig del af hverdagslivet. Denne udvikling baner vejen for de såkaldte lokationsbaserede netværk, som er en kobling mellem mobilteknologi og sociale netværk. Dette er yderst interessant, fordi man nu, via et GPS-signal, har mulighed for at følge med i hvor andre folk er. Hermed er der skabt et mulighedsrum for nye teknologier, som kan være med til at formidle socialt samvær. Foursquare er et eksempel på et af de nye lokationsbaserede netværk, og er da også Københavns største af sin slags, hvorfor vi finder netop dette særligt interessant. Med Foursquare kan du se, hvor dine venner befinder sig lige nu, og de kan se dig. Vores undren går her på, hvad det spændende mon er ved Foursquare. Hvad får man ud af, at følge med i hinandens færden? Kan brugen af det forstås som et åndehul, og altså udgøre et afbræk i den enkeltes hverdagsliv? Eller skaber det en følelse af stress? Med Foursquare kan der ske noget med den sociale interaktion, og den måde vi relaterer os til hinanden på. Derfor er det vigtigt at undersøge det her fænomen, og prøve at forstå hvilken funktion det har i den enkelte Foursquare-brugers liv.

Problemformulering Denne undren leder os til følgende problemformulering: Hvorvidt og hvordan opleves Foursquare, af dets aktive brugere i København, som et åndehul i hverdagen?

1

www.facebook.com/ads/create 4


Måden

hvorpå

vi

vil

komme

besvarelsen

nærmere,

er

via

disse

forskningsspørgsmål:

Hvorfor vælger man at bruge Foursquare, og hvordan bruges det helt konkret?

Giver Foursquare anderledes indput i hverdagen, og i så fald hvilke?

Kan man forstå Foursquare som en måde at løsrive sig fra hverdagslivet?

Ændrer brugen af Foursquare på, hvordan man agerer og interagerer i verden?

Vejen gennem opgaven Efter

de

første

metodiske

overvejelser,

starter

vi

ud

med,

via

kultursociologiske teorier, at begrebsliggøre vores definition af hverdagslivets åndehul. Dernæst præsenterer vi kort de lokationsbaserede netværk, med fokus på Foursquare2, herefter kaldet FS. Efter en generel beskrivelse af feltet, vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, hvilket leder til nogle

overvejelser

omkring

valg

af

metode,

samt

diskussioner

af

undersøgelsens videre udformning. Således kommer vi frem til den egentlige empiriindsamling, som munder ud i en analyse. Her bringes empirien i samspil med relevante kultursociologiske begreber. Opgaven sluttes af med et konkluderende afsnit, som samler op på undersøgelsens resultater, samt en perspektivering.

De første metodiske overvejelser Når vi i denne opgave undersøger FS, må vi gøre os klart, hvorledes vi på bedst vis kan generere en viden, som er anvendelig for andre. Noget, som naturligvis kræver en vis omtanke; vi vil derfor fokusere på, at vores arbejde skal være gennemskueligt for læseren. Derfor vil vi lægge vægt på undersøgelsens metodiske gennemsigtighed, ved generelt at komme ind på, hvordan vi ønsker at gribe metoderne an, samt argumentere herfor hen ad vejen.

2

www.foursquare.com 5


Der findes ikke nogen sand vej til et godt resultat i kvalitativ forskning (Olsen 2002:104), og vi vil derfor udfolde teoretisk funderede argumenter for vores valg af metode, når disse optræder. Desuden er vi opmærksomme på, at undersøgelsen af FS ikke har til formål at verificere eller falsificere en teori. Vi søger altså ikke at “bevise”, at FS kan ses som

et

åndehul

hos vores

informanter

eller

ej,

men

derimod

at

undersøge hvorvidt det kan forstås som et åndehul, og i så fald hvordan. Ifølge Maxwell, kan forskeren ikke gøre sig fri fra sine individuelle oplevelser og erfaringer og det er derfor: “(...) always possible for there to be different, equally valid account from different perspectives” (Maxwell 2002:41). Således vil vi, i forskergruppen, med vores forskellige erfaringer og forståelser af FS, også tillægge undersøgelsen forskellige perspektiver. Vi er dog kommet frem til en fælles forforståelse3, som i tråd med ovennævnte, præger den måde vi forstår FS på. Således mener vi at kunne højne validiteten af vores forskningsresultater.

3

se bilag 1 6


Begrebsdefinition Definition af et åndehul Som nævnt i indledningen, ønsker vi at undersøge fænomenet FS som et af hverdagslivets åndehuller. Før vi kan gøre det, må vi imidlertid gøre os klart, hvordan vi forstår et åndehul. Dette er en yderst essentiel del af undersøgelsen, idet vores forståelse af et åndehul udgør fundamentet i forståelsen af FS i den videre opgave. Den måde, hvorpå vi bedst muligt kan definere forståelsen af hverdagslivets åndehuller, er via en afgrænsning i forhold til individers hverdagslige og ekstrahverdagslige aktiviteter, som de beskrives af hhv. Michel Maffesoli og John J. MacAloon. Derfor vil vi i det følgende afsnit, gøre rede for netop disse teorier, for derigennem at begrebsliggøre det hverdagslige og ekstrahverdagslige, som vi dernæst kan forholde os til. Redegørelserne er således vigtige, fordi de udgør den teoretiske ramme, indenfor hvilken vi ønsker at placere begrebet åndehul. Ved hjælp af Stig Hjarvards beskrivelse af de selskabelige teknologier, vil vi i slutningen af afsnittet gøre klart, hvordan åndehullet defineres i vores optik, og hvordan det således vil blive omtalt og anvendt gennem opgaven.

Maffesoli og det hverdagslige Tanken om at socialiteten eksisterer i fællesskabet mellem mennesker, står som noget ganske centralt hos Maffesoli. Socialiteten beskrives af Maffesoli som bestående af: ”the relativism of life, the grandeur and tradegy of the everyday, the burden of the world around us which we bear as best we can; all of which are expressed in that ’we’ which forms the glue holding everything together” (Maffesoli 1996:72). Således er de hverdagslige praksisser, og den måde hvorpå vi lever i verden, en del af socialiteten, og er ifølge Maffesoli desuden præget af følelsesmæssige bindinger (ibid). Med sit fokus på fællesskabet som det bærende element i samfundet, mener Maffesoli, at mennesket aldrig kan forstås isoleret fra sin omverden (Maffesoli 1996:74). Således opstår hverdagslivets praksisser ud af en symbolsk og kommunikativ forståelse, som bunder i en følelse af fællesskab. Maffesoli lægger i denne forbindelse en æstetisk vinkel på de menneskelige hverdagslige handlinger; det er ens personlige smag som udgør grundlaget for, at man handler som man gør. Maffesoli beskriver i denne forbindelse, at det tidligere blev påvist, at det 7


enkelte menneske besad en længsel efter at tilhøre en gruppe. Denne længsel mener Maffesoli dog ikke gør sig gældende i dag, idet den er blevet fuldstændig hverdagsliggjort: ”What was once Californian experimentation is now the ordinary reality of everyday life” (Maffesoli 1996:75). Det er således en naturlig del af hverdagslivet at tilhøre en eller flere grupper, baseret på personlig smag og præferencer (Maffesoli 1996:76). Maffesoli taler om et paradigmeskift i samfundet, hvor man fra at have en funktion i samfundet, i stedet er afhængig af forskellige smags – og livsstilsbaserede grupper, de såkaldte neostammer (Maffesoli 1996:96). Ifølge Maffesoli er denne måde hvorpå man fungerer i neostammer kendetegnende for hverdagslivet.

MacAloon og det ekstrahverdagslige MacAloon beskriver de ekstrahverdagslige aktiviteter, kulturelle performances, gennem begreberne spectacle, festival, ritual og spil (MacAloon 1984:242). Spectacle henviser til ordet ”observere” – det er altså en visuel aktivitet af et vist omfang. Spectacle er noget man vælger at deltage i, fordi det appellerer til én via: ”mass, proportion, color, or other dramatic qualities” (MacAloon 1984:243). Spectacle er en aktivitet som bør opleves på egen krop og ses med egne øjne, for at fungere som spectacle. Derfor er tv-mediet medvirkende til at reducere og ødelægge dets dramatiske karakter (MacAloon 1984:245). Festival forbindes med en glædelig begivenhed, præget af harmoni og balance (ibid), samt en aktivitet som lægger op til at tilskueren også er deltager (MacAloon 1984:246). Ritualet henviser til en religiøs eller hellig handling, hvori individet placeres i de gældende sociale strukturer (MacAloon 1984:250). Den sidste af de, af MacAloon beskrevne, ekstrahverdagslige aktiviteter, er spil. Spillet er kendetegnet ved en række formelle strukturer og regler (MacAloon 1984:254).

Hverdagslivets åndehul Vi har nu set på hhv. Maffesolis og MacAloons teorier om det hverdagslige og det ekstrahverdagslige. Maffesolis beskrivelse af de hverdagslige praksisser via neostammer, baserer sig på den enkeltes smag og livsstil. Det er en følelsesmæssig og æstetisk proces, som er styrende for de sociale tilhørsforhold. Denne form for hverdagsliv bringer os nærmere en definition af ”hverdagslivets åndehul”. Idet vi søger at afklare hverdagslivets 8


åndehuller, må det nødvendigvis høre til hverdagslivet – men som alligevel er mere end dét. Derfor fandt vi det relevant at inddrage MacAloons teori om det ekstrahverdagslige, idet både spectacle, festival, ritualer og spil er aktiviteter eller performances, som træder ud over hverdagslig praksis, og hensætter mennesket til en anden verden, hvor man lader sig underholde, og derigennem skaber et tilhørsforhold til nogen eller noget. Såvel Maffesoli som MacAloon udfolder yderst relevante begreber, som vi mener indeholder nuancer af, hvad et åndehul kan være. Det hverdagslige og det ekstrahverdagslige er således ikke hinandens direkte modpoler, men de danner tilsammen en ramme omkring det begreb, som

vi kalder

”hverdagslivets åndehul”. Dermed gør begreberne det muligt at afgrænse os herfra. I forhold til neostammer ser vi et åndehul som en mere uafhængig og ”løs” størrelse – ikke noget man nødvendigvis gør, fordi man ønsker at være en del af en gruppe, eller fordi man finder et fællesskab igennem livsstil. Åndehullet kan også være noget man opsøger for adspredelsens skyld. I forhold til de ekstrahverdagslige aktiviteter ser vi ikke et åndehul som en aktivitet som i den grad ”sprænger” hverdagslivets grænser – begrebsrammen i forbindelse med kulturelle performances er således for ekstraordinær til at dække et hverdagsligt åndehul. Et åndehul i vores optik kræver ikke nødvendigvis, at mennesker samles og udøver en aktivitet i fællesskab. I forlængelse af ovenstående diskussion, og på baggrund af de foreløbige præmisser vi har opstillet for definitionen af et åndehul, besidder internetmediet netop muligheden for at søge en adspredelse, som placerer sig et sted imellem det hverdagslige og det ekstrahverdagslige. Således er nutidens voksende brug af internetmediet starten på et nyt hverdagsliv for det enkelte menneske (Hjarvard 2003:17). Hjarvard pointerer, at opkomsten af informationssamfundet tilsyneladende ikke kommer til at handle om videnssøgning, men snarere om diverse praktiske og underholdende formål (Hjarvard 2003:18). Ifølge Hjarvard er det således ikke lysten efter information som driver medieteknologien til fremvækst, men det er snarere: ”(...) løftet om mere og bedre underholdning, adspredelse, leg og samvær (...)” (Hjarvard 2003:21). Netop ordet adspredelse går rigtig godt i tråd med vores definition af åndehullet i hverdagen; nemlig som en slags midterkategori imellem de hverdagslige og de ekstrahverdagslige aktiviteter. En lille ting som er en del af hverdagen, men som alligevel må afgrænses fra hverdagens trivialiteter, idet det er noget man gør, fordi det giver en adspredelse, glæde og ro. Det er så og 9


sige hverdagslivets små mellemrum, som kan give en måske kortvarig, men alligevel yderst vigtig tilfredsstillelse og som gør, at man som moderne menneske kan ”ånde” i en travl hverdag.

Stedbaserede sociale netværk og Foursquare Læseren bliver i dette afsnit introduceret til begrebet stedbaserede sociale netværk. Herefter introduceres FS, der vil danne grundlag for denne undersøgelse, som et eksempel på et sådan netværk. Stedbaserede sociale netværk kan teknisk set kategoriseres under det der kaldes lokationsbaserede services. Disse er tilgængelige på en mobiltelefon eller computer via internetforbindelse. Grundlæggende har servicen den egenskab, at kunne vise brugerens geografiske placering. Placeringen bestemmes rent teknisk ud fra en GPS4, Wi-fi eller mobilmasttriangulering. Disse teknologier muliggør, at man kan bestemme en persons geografiske placering meget nøjagtigt. Det er netop denne egenskab, der gør stedbaserede sociale netværk anderledes i forhold til traditionelle sociale netværk, såsom Facebook og Twitter. Det er nu muligt for brugeren at tilkendegive hvor man befinder sig, og samtidig se hvor ens venner er. Dette er yderst interessant, i og med at det medialiserede fællesskab ikke længere udelukkende er virtuelt, men kobles sammen med den fysiske verden, hvilket har til formål at give brugerne inspiration til at mødes ”In-Real-Life” (IRL). I vores undersøgelse har vi valgt at beskæftige os med et helt konkret stedbaseret socialt netværk - nemlig FS, hvilket på nuværende tidspunkt er et af de mest populære af denne slags. På deres hjemmeside beskriver de sig selv således: ”Foursquare is a cross between a friend-finder, a social city-guide and a game that rewards you for doing interesting things. We aim to build things to not only help you keep up with the places your friends go, but that encourage you to discover new places and challenge you to explore your neighborhood in new ways” (www.foursquare.com/help/#mayor). Ifølge FS selv er formålet altså at være med til at inspirere brugerne til at opleve nye steder i byen, samt at bruge lokalområdet på nye måder. 4

Global Positioning System 10


Det særligt interessante ved FS er, at dette, via GPS på mobiltelefonen, giver brugerne mulighed for at ”checke ind”, hver gang de kommer til er nyt sted, hvortil deres venner kan se, hvor de er. Eksempelvis kan man checke ind på caféer, konferencer, derhjemme, i metroen, i supermarkedet og lignende. Hvis ikke stedet man ønsker at checke ind på eksisterer, kan man som bruger selv oprette lokationen. Herefter kan alle andre checke ind, når de er på dette sted. Derudover er det også muligt at se andre folk, der er checket ind samme sted samtidig – selvom man ikke kender dem. FS er et lukket netværk, hvilket betyder at det kun er ens venner, der kan se hvor man er, med mindre at man, som sagt, er checket ind på samme geografiske lokation. Ydermere er det også muligt at dele tips med andre. Hermed kan en bruger, der eksempelvis har været på Riccos kaffebar, skrive et tip til andre besøgende om, at de skal prøve deres Cappuchino. Dette tip bliver så vist på andre brugeres mobiltelefon, når de checker ind på kaffebaren. Slutteligt skal også nævnes spilelementet, som er en del af funktionaliteten i FS, hvor man får point for hvert check ind. Efterhånden som man bliver mere og mere aktiv på FS, belønnes man med diverse ”badges” såsom ”Super user”, ”Adventurer” osv. og den person som har været et sted flest gange, belønnes med titlen ”Mayor”.

11


Metode Videnskabsteoretisk udgangspunkt Hermeneutisk grundlag I det følgende afsnit vil vi argumentere for, hvorfor vi mener, at hermeneutikken er at foretrække i forhold til vores undersøgelse af FS. Vi har tidligere redegjort for, hvordan vi definerer et åndehul, via en afgrænsning fra det hverdagslige og det ekstrahverdagslige. En definition, som vi mener, går fint i spænd med vores forforståelse af FS som et åndehul. I tråd med denne, kan FS netop give dets brugere en følelse af adspredelse, og af at blive underholdt, og denne meningstilskrivelse af fænomenet hører hverdagslivet til på en måde, således at den hverken kan tilskrives som en del af det ekstrahverdagslige, ej heller det helt hverdagslige. Formålet med denne opgave er således at undersøge den mening, som FS tilskrives af dets brugere – dette udgør undersøgelsens ontologiske fundament. Begrebet

mening

er

et

nøgleord

for

hermeneutikken,

idet

denne

videnskabsteoretiske retning netop har til formål at forstå meningsfulde fænomener (Gilje et al. 2002:166). Med et hermeneutisk udgangspunkt går vi til vores informanter med forståelsen af, at hvert menneske besidder sin egen forståelse af hvem de er, og hvordan verden er skruet sammen. Forståelsen er således en fortolkning i sig selv (Schwandt 2003:301). Vi må derfor indstille os på, at arbejdet med vores informanter vil føre os til forskellige meninger om, hvad FS er for en størrelse, samt hvorvidt og hvordan FS forstås som et åndehul. Den information vi præsenteres for i interviewene er fortolkninger som informanterne har gjort sig, og det bliver derfor vores opgave som forskere, at forholde os til dette, og altså fortolke på deres fortolkninger af FS (Gilje et al. 2002:168). Vi har valgt at forholde os til informanternes udsagn ud fra den engelske sociolog Anthony Giddens’ teori om en såkaldt ”dobbelt hermeneutik” (Gilje et al. 2002:169). Dette betyder at vi vil forholde os til informanternes egne fortolkninger af FS, og dermed inddrage disse som vigtige brikker i den videre analyse. Samtidig ønsker vi dog at gå bag om informanternes udsagn, og via teoretiske begreber, rekonstruere dem til videnskabeligt sprog (ibid). 12


Måden, hvorpå vi erhverver os viden om den mening som fænomenet FS tilskrives, er således gennem en fortolkende proces - dette udgør vores epistemologiske udgangspunkt. Et

alternativ

til hermeneutikken

er

fænomenologien. Fænomenologien

er særligt anvendelig, hvis man eksempelvis ønsker at klarlægge en følelse eller stemning, idet man i forståelsen af en sådan, ikke er nødsaget til at gå bagom data. I en sådan undersøgelse kan informanternes rene beskrivelse af det givne fænomen være fyldestgørende (Giorgi 1992:127f). Vi har, i forlængelse

heraf,

netop valgt

at

inddrage

fænomenologien

i

vores

interviewguide, idet vi også er interesseret i den enkeltes oplevelse af FS. Det er hermed vigtigt at slå fast, at vi i denne undersøgelse overordnet arbejder med den filosofisk hermeneutiske tilgang. Hvorfor fænomenologien ikke får mere plads skyldes, at vi ikke mener, at vi er i stand til at undersøge FS som et af hverdagslivets åndehuller, ved blot at dvæle ved informanternes udsagn. Vi ønsker i stedet at bringe vores forforståelse i spil, og komme frem til meningen med FS i samspil med informanterne. Desuden er en del af denne opgaves formål at undersøge, hvorvidt FS forstås som et åndehul, og vi lægger dermed op til at det ikke per definition er det. I denne forstand er hermeneutikken ligeledes klart at foretrække.

Forforståelsens rolle Som nævnt spiller vores forforståelse af FS en central rolle i denne undersøgelse. Forforståelsen har en væsentlig betydning i hermeneutikken, idet man altid vil forstå verden ud fra nogle forudsætninger (Gilje et al. 2002:171). Begrebet forforståelse blev udfoldet af den tyske filosof Hans Georg Gadamer. Gadamer står som en central skikkelse blandt den filosofiske hermeneutiks teoretikere (Gilje et al. 2002:166). For Gadamer er forforståelsen et af grundvilkårene for hermeneutikken: ”Den første af alle hermeneutiske betingelser er og bliver således den forforståelse, der udspringer af beskæftigelsen med den samme sag. Denne betingelse bestemmer hvad der kan udfoldes som en meningsmæssig enhed og dermed anvendelsen af foregribelsen af fulkommenhed” (Gadamer 1999:158). I denne undersøgelse er vores forforståelse af FS altså medbestemmende for, hvilken meningsforståelse vi kommer frem til. Forforståelsen er dermed et helt centralt redskab, som er styrende for undersøgelsens

udformning.

I

forlængelse

heraf,

er

formålet

med

hermeneutikken således at: ”(…) kaste lys over de betingelser, hvorunder 13


forståelsen finder sted” (Gadamer 1999:159). Forforståelsen er altså en ledetråd for os som forskere, så vi ikke famler i blinde efter meningen med FS, men har noget konkret at holde os til. Vi vil derfor have vores forforståelse med os igennem hele denne opgave og løbende relatere til den, for dermed at holde vores fokus.

Den hermeneutiske cirkel Når man arbejder hermeneutisk, er den hermeneutiske cirkel et af de vigtigste begreber man skal gøre sig klart (Schwandt 2003:300). Den hermeneutiske cirkel er et centralt redskab i fortolkningsprocessen og bygger på reglen om, at: ” (...) man skal forstå helheden ud fra delene og delene ud fra helheden” (Gadamer 2002:154). Dette betyder altså, at man skal forstå al fortolkning som en bevægelse mellem del og helhed, eller mellem empiri og teori. Del og helhed hænger således uløseligt sammen i en evig cirkelbevægelse, hvilket betyder, at den måde hvorpå man skal fortolke helheden afhænger af hvordan man fortolker delene, og omvendt (Gilje et al. 2002:178). Ifølge Gilje et al., fortæller den hermeneutiske cirkel os, hvorledes vi kan begrunde fortolkninger af et meningsfuldt fænomen (ibid). Dette betyder i vores undersøgelse, at når vi ønsker at tolke overordnet på vores interviews, så må vi henvise til de tolkninger vi har lavet af de enkelte dele af dem, og omvendt. Vi arbejder således i en spirallignende (Gilje et al. 2002:180) proces, hvor de resultater vi kommer frem til, skabes i feltet mellem informanternes udsagn, vores forforståelse og de teorier vi anvender.

Valg af metode Måden, hvorpå vi metodisk har valgt at gribe denne undersøgelse an, er via nogle indledende observationer af FS, hvilke ledte os til erkendelsen af, at enkeltinterviewet var at foretrække. I de følgende afsnit vil vi komme ind på de nærmere overvejelser vedrørende valget af metode, samt argumentere herfor, i henhold til vores filosofisk hermeneutiske udgangspunkt.

Observation af FS Som et led i forberedelsen af denne undersøgelse, udførte vi nogle observationer5 af FS’ internetside. Dette er således i tråd med vores

5

Se bilag 2

14


hermeneutiske tilgang, som fordrer en forståelse af sit felt, inden man går til det. Observation er netop at foretrække, hvis man som forsker har en aktiv og refleksiv rolle (Mason 2002:86), hvilket vi i kraft af vores hermeneutiske udgangspunkt, har. Således er denne metode oplagt, hvis man: ”(…) coincides with the view that social explanations and arguments require depth, complexity (…) in data (…) rather than surface analysis of broad patterns (…)” (ibid). Da vi som hermeneutikere går til data med fortolkende briller, mener vi at foregående citat, er med til at retfærdiggøre vores observationer. Observationen foregik helt konkret ved, at vi klikkede os rundt i de forskellige menuer på hjemmesiden, for dermed at danne os et visuelt billede, men som sagt også for at forstå FS. Dette fik vi umiddelbart ikke så meget ud af, da vi erfarede, at FS er et meget lukket netværk, der som udefrakommende, er svært at få indsigt i. Hermed bidrager observationen ikke direkte til analysen. I stedet har observationen påvirket vores forståelse af FS, hvorfor metoden skal ses som en forberedelse til interviewene, såvel som undersøgelsen.

Kvalitativt enkeltinterview På baggrund af de netop gennemgåede overvejelser, samt funderingen i den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning, har vi således valgt at anvende kvalitative enkeltinterviews som indsamlingsmetode af det empiriske materiale. Vi vil i det følgende argumentere for dette valg, og herunder diskutere, hvorfor vi har valgt fokusgruppeinterviews fra. Fokusgrupper

er

særligt

socialkonstruktivistisk

anvendelige,

tilgang.

Her

hvis

forhandles

man

arbejder

mening

og

med

en

forståelser

intersubjektivt – altså gennem interaktionen og vil dermed også kunne afsløre givne magtforhold blandt informanterne (Demant 2006:134). I denne undersøgelse, har vi ikke fokus på det sociale samspil, men derimod hvorvidt og hvordan FS forstås som et åndehul i hverdagslivet. Forståelsen af et åndehul er en særdeles subjektiv størrelse, hvorfor det er mest fordelagtigt at spørge den enkelte bruger herom. Hertil kommer, at brugerne af FS anvender det

selv,

og

ikke

i

direkte

samspil

eller

interaktion

med

andre.

Enkeltinterviews er netop effektive: ”(…) for tapping into individual biographies (…)” (Kitzinger et al. 1999:5), hvilket ligeledes taler for valget af enkeltinterviews. Valget bunder dermed i en videnskabelig og pragmatisk vurdering af, hvilken metode vi mener, vil kunne bidrage til den bedste besvarelse af undersøgelsens problemstilling. Denne undersøgelse har fokus 15


på det enkelte individs oplevelse og meningstilskrivelse af FS, hvilket i denne sammenhæng bedst belyses via enkeltinterviews.

Udvælgelseskriterier Vi

har

udvalgt

vores

informanter

baggrund

af

en

række

udvælgelseskriterier6. I følgende afsnit vil vi redegøre og argumentere for disse, samt komme ind på, hvordan udvælgelsen helt praktisk blev foretaget. Vores informanter skal naturligvis først og fremmest have en profil på FS. Det kræver selvsagt, at informanten har et personligt kendskab til mediet, og at han er aktiv bruger, for bedst muligt at bidrage med indsigt omkring FS. I FS’ egen præsentationsvideo er ét af nøglebegreberne “byen”. Der lægges vægt på, at man med FS kan få det optimale ud af byen og dens muligheder. Derfor er et andet af vores kriterier, at informanterne bor i byen, hvilket i dette tilfælde afgrænses til Storkøbenhavn, bl.a. af rent praktiske årsager. Derudover ønsker vi at tale med personer, som har en stor indsigt og erfaring med FS, for dermed at sikre os, at vi får mest mulig information om brugen. Af denne grund har vi valgt at vores informanter skal være “super usere”7, hvilket

er

FS’

egen

definition

en

meget

aktiv

bruger

(www.foursquare.com). Vi ønsker naturligvis, at vores informanter er i stand til at reflektere og formulere sig om FS. Dette ser vi som en generel kompetence hos folk, som har, eller er i gang med at tage, en uddannelse, hvorfor dette også er et udvælgelseskriterium. Vores sidste udvælgelseskriterium8 er at samtlige vores informanter ikke må kende hinanden. Til grund for dette ligger overvejelsen om, at der i en vennegruppe ofte hersker en fælles diskurs, som muligvis kan resultere i en

6

Se bilag 3

Helt præcist bliver man Super user, hvis man, i løbet af en måned, checker ind mindst 30 gange

7

Vi er naturligvis bevidste om, at man ikke nødvendigvis er velreflekteret, fordi man har en uddannelse. Dog mener vi, at dét at udtrykke sig, er så stor en del af et uddannelsesforløb, at vi med dette kriterium, har større chance for, at informanterne kan give os en indsigtsfuld og nuanceret indføring i brugen af FS.

8

16


skævvridning af resultaterne, i form af ensartede informationer om og holdninger til FS. Ved hjælp af ovenstående kriterier, har vi nu sat fokus på en afgrænset gruppe af mennesker, som vi ønsker at undersøge. Denne gruppe besidder de specifikke kompetencer og tilhørsforhold, hvilke vi finder relevante i forhold til at svare på problemformuleringen. Dette står i kontrast til den kvantitative undersøgelses bredere perspektiv. Med andre ord er det som kvalitative forskere vigtigt, at vi gør os bevidst, at vi ikke bliver i stand til at generalisere over en større population, men over en afgrænset gruppe af personer eller situationer, der har noget til fælles (Maxwell 2002:52f). I dette tilfælde: veluddannede superbrugere af FS, som bor i København. Det faktum, at vi med kvalitativ forskning ikke opnår en statistisk repræsentativitet ud fra en tilfældig udvælgelse (ibid), mener vi ikke gør vores undersøgelsesresultater mindre valide. Vi er interesserede i en dybdegående og nuanceret viden om denne mindre gruppes brug af FS. Netop derfor er denne nøje udvælgelse af informanter påkrævet; så vi får så specifik og detaljeret viden om den mening der opleves med FS.

Den praktiske udvælgelse af informanter Den måde, hvorpå vi helt konkret har vurderet og udvalgt informanterne, er igennem FS. Idet én af os har en profil på FS, er halvdelen af informanterne udvalgt blandt dennes venner på FS, resten er valgt ud fra disse venners venner9. Vi har endvidere taget højde for, at ikke alle er venner med hinanden. Da det ikke fremgår af FS, hvorvidt man går eller har gået på en videregående uddannelse, eller ej, har vi fundet frem til dette, via deres profil på “LinkedIn” (www.linkedin.com)10. Da det heller ikke er muligt at sende beskeder direkte til brugere af FS, og da vi ikke har nogle kontaktoplysninger på de potentielle informanter, har vi, via

Det skal her påpeges, at den pågældende forsker ikke har noget personligt forhold eller kendskab til de valgte informanter, idet der i så fald kunne opstå visse validitetsproblematikker.

9

LinkedIn er et andet online socialt netværk, der fungerer som et online-CV. Her er det således muligt at finde oplysninger om folks studie- eller arbejdsmæssige profil.

10

17


en

Google-søgning,

fundet

deres

personlige

profil

Facebook

(www.Facebook.com)11. Således kom vi frem til de ønskede informanter, og sendte, via Facebook, en invitation12 til at deltage i undersøgelsen. Dette metodiske greb har flere fordele; for det første har vi på forhånd sikret os, at informanterne har gået på en videregående uddannelse, og at vi derfor med rimelighed kan forvente en vis grad af refleksion. En anden fordel er, at informanter på denne måde, ligeledes har mulighed for at se, hvem vi er, hvilket måske forvisser den kontaktede om, at invitationen stemmer overens med sandheden. Dette kan være med til, på et tidligt tidspunkt i processen, at understøtte en basal tillid, der er nødvendig for gennemførelsen af succesfulde interviews13.

Interviewguiden Vi vil i dette afsnit redegøre for udformningen af vores interviewguide, og argumentere for vores valg. Overordnet set falder vores interviewguide14 i to dele; en fænomenologisk og en hermeneutisk del. I sidstnævnte indgår disse temaer: selvfremstilling, fællesskabet, konkurrenceelementet og afbræk i hverdagslivet, med dertilhørende underspørgsmål. Jf. vores hermeneutiske tilgang, vejer denne del naturligvis tungest i interviewguiden. I forsøget på at komme nærmere, hvilken mening den enkelte bruger tilskriver FS, stiller vi informanterne spørgsmål som: hvorfor, hvordan og hvad, for netop at få den enkeltes syn og opfattelse frem. Som eksempel lyder et af spørgsmålene: ”Hvad er formålet med at checke ind?”. Denne form for spørgsmål lægger op til, at informanten skal give sin personlige tolkning af, hvad formålet, og dermed meningen, er med at checke ind – hvilket præcis er det vi ønsker. Interviewguidens temaer er konstrueret på baggrund af vores forforståelse, samt med et blik på potentiel teori til brug i analysen. Vi forsøger således at indkredse, hvorvidt og hvordan FS kan ses som et åndehul, via disse. Dette er således i tråd med det faktum, at vi

Endnu et telemedieret socialt netværk, indeholdende varierende personlige oplysninger. På Facebook kan man nemt sende folk man ikke kender, beskeder.

11

12

Se bilag 4

13

Liste over anonymiserede informanter ses i bilag 5

14

Se bilag 6 18


arbejder ud fra den hermeneutiske cirkels principper; hvert enkelt af guidens temaer bidrager til en samlet fortolkning, samt den anden vej rundt. At vi har valgt at inddrage en fænomenologisk del i interviewguiden, skyldes først og fremmest, at vi også er interesserede i at høre, hvordan den enkelte informant oplever FS, samt hvordan han helt konkret anvender mediet. Med spørgsmålet: ”Vil du fortælle mig hvad FS er?”, får vi netop et indblik i deres oplevede livsverden, idet ordet fortælle lægger op til, at de skal fremføre deres egen historie. Det er yderst vigtigt at skabe tillid og tryghed i interviewsituation, hvilket vi risikerer ikke at opnå, hvis vi påbegynder interviewet med en række komplicerede og krævende spørgsmål. Derfor har vi valgt at placere de spørgsmål angående informanternes baggrund og deres brug af FS først; dette udgør den fænomenologiske del. Sådanne åbningsspørgsmål kan, ifølge Kvale, give: ”(…) spontane, righoldige svar, hvor interviewpersonerne selv kommer frem med, hvad de oplever som de væsentlige dimensioner i de undersøgte fænomener” (Kvale 1997:137). Den fænomenologiske vinkel er desuden tiltænkt som et metodisk værktøj, som ”varmer” informanterne op, idet de simple spørgsmål er ligetil at besvare. Vi mener således, at der er en vis logik og fordel ved, at man starter blødt ud, og efterfølgende stiller mere krævende spørgsmål. Hermed er der forhåbentligt skabt en tryg situation for vores informanter. Da vi arbejder med en semistruktureret interviewguide, er der ikke blevet spurgt ind på præcis samme måde og i nøjagtig samme rækkefølge i interviewene. Således er der plads til at spørge ind, og følge eventuelle spor, hvis disse findes interessante. Guiden er således blot tiltænk som et værktøj for at sikre os, at vi kommer rundt om alle temaerne.

Beskrivelse af de enkelte temaer Her følger en mere udførlig beskrivelse af interviewguiden, for at stille skarpt på de enkelte temaer, og herunder formålet med disse. Interviewguiden består, som sagt, af følgende temaer: selvfremstilling, fællesskabet,

konkurrenceelementet

og

afbræk

i

hverdagslivet.

Under

selvfremstilling ønsker vi, at spørge ind til dét at checke ind på FS. Et af spørgsmålene lyder således: ”Er det interessant at se hvor dine venner er?” og ”Siger det noget om folk, hvor de befinder sig?” Svarene hertil giver os en indikation af, hvor meget den enkelte informant tænker over, hvordan han 19


selv og andre fremstår. Desuden spørger vi ind til de venner, informanterne har på FS, og de såkaldte ”rigtige venner”15. Under førstnævnte spørger vi f.eks.: ”Hvor mange er du connected med? Hvem er det? Omgås du dem? Har du fået nye venner?”. Med disse spørgsmål søger vi at belyse, hvilken slags fællesskab, der eksisterer på FS, og om der overhovedet er tale om et fællesskab. I vores tredje tema, konkurrenceelementet, spørger vi helt specifikt til interessen for badges og mayorships: ”Hvordan med de der badges, er det noget du går op i? Går du efter at blive mayor et sted? Betyder konkurrencen noget, er det sjovt/vigtigt/ åndssvagt?”.

Hermed

undersøger

vi,

hvilken

mening

de

tillægger

konkurrenceelementet; om det overhovedet spiller en rolle, og i så fald hvilken. Ved at de sætter ord på hvad konkurrencen betyder, kan det måske give os et billede af, om det giver dem noget særligt i hverdagen. Vi spørger ikke direkte ind til, hvorvidt og hvordan FS er et åndehul, men har i stedet inddraget temaet afbræk i hverdagen16. Her spørger vi bl.a.: ”Hvornår checker du ind på FS i løbet af dagen? Arbejdet, i fritiden? Hvor længe af gangen? Hvor meget tid bruges på det?”. Med disse spørgsmål forsøger vi at nærme os, hvilken plads FS har hos den enkelte bruger i hverdagen; om de f.eks. checker ind, når de keder sig, har travlt eller andet. Som en del af interviewets afslutning, spørger vi: ”Vil du fortsat bruge FS? Hvilken rolle tror du at FS vil spille i fremtiden?”. Dette mener vi kan give os en idé om, hvilken betydning FS har for den interviewede, men vil også være brugbart i en eventuel perspektivering. For at sikre os, at informanten til slut i interviewet ikke brænder inde med noget, spørger vi også: ”Er der noget du gerne vil tilføje inden vi slutter?”. På denne måde lukker vi informanten ind i samtalen, og lader ham forstå, at hans udsagn er vigtige for os.

Piloterfaringer For at sikre os at vores interviewguide fungerede og virkede efter hensigten, udførte vi et pilotinterview. I det følgende vil vi gennemgå de erfaringer vi gjorde os, forud for de egentlige interviews (Mason 2002:46). Vores pilotinformant arbejder til dagligt med sociale medier, hvilket gjorde at interviewet bar præg af at være et ekspertinterview. Det blev derfor gjort os Betegnelsen ”rigtige venner” angiver, at det er venner man kender i den virkelige verden, udenfor de netbaserede universer.

15

16

Jf. vores definition af et åndehul. 20


klart, at ikke alle vores informanter skulle have lignende forudsætninger, men at vi også skulle have fat i den ”almindelige” bruger. Dette er i øvrigt også i tråd med, at vi ønsker forskellige perspektiver på FS. Under interviewet havde intervieweren spørgeguiden liggende foran sig på bordet. Dette erfarede vi var uhensigtsmæssigt, idet informanten kunne se og følge med i denne. Forud for interviewet fik observatør og interviewer ikke fuldstændigt klarlagt, hvordan disses roller skulle være i interviewsituationen. Vi noterede os hermed, at dette var et vigtigt samtaleemne før hvert enkelt interview. Der var en fælles enighed blandt observatør og interviewer om, at spørgeguiden fungerede godt og muliggjorde at komme rundt om alle de valgte emner. Af denne grund så vi ikke nogen grund til at ændre i guiden, men har naturligvis taget ovenstående erfaringer med i de videre interviews. Vi har desuden valgt at anvende vores pilotinterview som en del af empirien, idet vi mener, at det er fuldt ud brugbart i den videre undersøgelse af FS.

Interviewerfaringer Samtlige af vores interviews forløb generelt godt, og bar præg af, at informanterne fandt det spændende og givtigt at fortælle om deres oplevelser af FS. Vi afholdt, så vidt det var muligt, interviewene hjemme hos informanterne eller på deres arbejdsplads, for dermed at skabe trygge rammer, i den ellers uvante interviewsituation.

Magtforhold og dialog Efter interviewene har vi gjort os nogle refleksioner over deres forløb. Vi fandt især, at magtforholdet i interviewene stod klart frem, hvilket vi vil forklare og diskutere i det følgende afsnit. Ifølge Steinar Kvale, præges interviewsituationen af det magtforhold, der udspiller sig mellem informanten og intervieweren, hvilket beskrives som: ”(…) a hierarchical relationship with asymmetrical power distribution (…)” (Kvale 2006:484). Med en asymmetrisk magtfordeling mener han, at intervieweren skal ses som den dominerende og dagsordensættende part, og informanten som den underlegne (ibid). Denne påstand mener vi bestemt gør sig gældende, men kan imidlertid også problematiseres, på baggrund af vores egne interviewerfaringer. Det var tydeligt i flere af vores interviews, at der var en ulige magtfordeling mellem informant og interviewer, hvilket bl.a. kom til 21


udtryk ved, at en informant før interviewets start spurgte: ” Hvad vil I have jeg skal snakke om?”. En anden informant sagde ligeledes under interviewet: ”Er det et godt nok svar?”. Hermed tydeliggøres det eksisterende magtforhold, men også at vores informanter føler, at de skal levere en vare, som vi som forskere skal godkende. Dette på trods af at vi inden da havde fortalt dem, at vi ønskede at høre lige præcis dét, de ville fortælle os. Dette underbygger Kvales påstand om, at interviewet er til for forskerens skyld, og at det dermed er denne, der skal have noget ud af det (Kvale 2006:483). Dog mener vi også, at vores interviews bar præg af en dialog mellem os som interviewere og informanterne, hvilket Norman K. Denzin og Jennifer Mason netop påpeger (Mason 2006: 62; Denzin 2001:43). Via vores temabaserede interviewguide har vi som forskere “styret” interviewet i den forstand, at vi ledte informanterne igennem bestemte emner. Hertil udtrykker Kvale: ”The interviewer rules the interview (…) initiates the interview, decides the topic, poses the questions and critically follows up the answers, and also closes the conversation” (Kvale 2006:484). At vi arbejdede med en semistruktureret interviewguide bevirkede derimod også, at der var plads til, at den enkelte informant kunne fortælle det han fandt meningsfuldt. Derudover gjorde vi brug af en deltagende observatør under hvert interview, hvis rolle, udover at sidde med overblikket, var at supplere intervieweren og spørge ind, hvis dette føltes nødvendigt. Dette gav ligeledes vores interviews et præg af dialog, idet de udviklede sig til en samtale blandt tre personer, hvor observatøren f.eks. kom med spontane spørgsmål, hvortil informantens svar ledte interviewet i en ny retning, som intervieweren så kunne vælge at følge. At vi gjorde brug af en deltagende og ikke passiv observatør, har imødekommet den “offerrolle”, som Kvale tillægger informanten (Kvale 2006:483f). Vi har altså hermed bestræbt os på, at den enkelte informant ikke skulle føle sig overvåget og objektiviseret, men have følelsen af, at indgå i en dialog. Dette relaterer sig til Masons ytring om, at: ”(…) knowledge is situated and contetextual

(…)”

(Mason

2006:62).

Viden

skabes

altså

i

selve

interviewsituationen i samspil med informanten og intervieweren, samt i vores tilfælde observatøren. Dette har til en vis grad givet informanten følelsen af, at være en medspiller, og er desuden et led i den hermeneutiske proces. 22


Som tidligere nævnt, mener Kvale at interviewet kun er til for forskeren og dennes projekt, hvilket vi til dels er enige i. Dog mener vi, at det for vores informanter også havde en vis positiv værdi, at skulle fortælle, dels om sig selv, men også om FS, som de interesserer sig for. Flere af informanterne ytrede således også, at de fandt det sjovt og interessant at reflektere over deres brug af FS. Undervejs i interviewene har vi fokuseret på at stille uddybende og opfølgende spørgsmål; bl.a. som et signal til informanterne om, at vi hører efter og er interesserede, men også fordi sådanne spørgsmål udgør en validitetskontrol af, hvad informanterne fortæller. Vi har ligeledes været opmærksomme på vores gestikulation, ved at nikke når informanten fortæller noget, grine med og sige ting som ”ja” og ”hhmm” undervejs i interviewene. Således opstod der ligeledes en tillidsfølelse hos informanterne, som måske i højere grad åbnede sig i samtalen med os, hvilket generelt gav vores interviews en behagelig og rolig atmosfære.

Transskribering af data For bedre at danne os et overblik over den indsamlede empiri, har vi valgt at transskribere alle vores interviews. Selvom transskribering ofte anses som en ubetydelig del af den analytiske proces, bør man holde sig for øje, at transskribering kan ledsages af problemer af både metodisk og teoretisk karakter (Kvale 1997:163). Dette vil vi, i følgende afsnit, forholde os til, samt redegøre for, hvordan vi har foretaget transskriberingen i praksis. Et transskriberet interview er ikke absolut empiri, idet der altid foregår en vis fortolkning i transskriberingsprocessen (Kvale 1997:161). Transskribering skal således forstås som en dekonstruering af interviewet, idet at vi som forskere “oversætter” materialet, så det passer til undersøgelsens valgte fokus (Kvale 1997:166). Dette er i tråd med den hermeneutiske tilgang, hvor vores forforståelse spiller ind på tolkningen af empirien. Det er dermed ikke uvæsentligt at tale om transskriberingens validitet og reliabilitet (Kvale 1997:163). I forhold til den deskriptive validitet er det vigtigt at vi ikke lader forforståelsen komme så meget i forgrunden af vi ikke kan se os fri fra den, og 23


dermed ikke er i stand til at se det ud fra informantens perspektiv (Maxwell 2002:46f). Ved den teoretiske validitet er det vigtigt at være opmærksom på, at de anvendte kultursociologiske begreber anvendes som et redskab til at belyse empirien og ikke til verifikation eller falsifikation (Maxwell 2002:51). Med denne undersøgelses hermeneutiske udgangspunkt, er den “fortolkende validitet” særligt interessant, som ifølge Maxwell: ”(...) is inherently a matter of inference from the words and actions of participant in the situations studied” (Maxwell 2002:49). Med dette menes, at vi skal være opmærksom på det informanten siger og gør, samt en eventuel forskel mellem disse. Man kunne forestille sig, at vores informanter giver udtryk for at de ikke tænker over at andre kan se hvor de checker ind, men at dette i virkeligheden ikke er tilfældet. Dette lægger naturligvis op til, at vi som forskere tolker på denne forskel mellem sigen og gøren – hvilket også er en del af hermeneutikken.

Transskriptionsnøglen I forhold til at højne reliabiliteten af vores transskribering, har vi, inden arbejdet blev påbegyndt, udarbejdet en transskriptionsnøgle. Denne består af nogle skriveinstruktioner, som vi har holdt os til17. Det skal her tilføjes, at der er en risiko for, at vi som forskere har forskellige opfattelser af, hvornår en sætning f.eks. bliver afbrudt, samt hvordan dette skal tolkes (Kvale 1997:165). Dette kunne man løse ved at flere transskriberer det samme interview (Kvale 1997:164), men som følge af begrænset tid, har vi vurderet at vores kræfter er bedre brugt andetsteds. Vi har anvendt en fælles transskriptionsnøgle, med hvilken vi mener at have opnået en acceptabel grad af reliabilitet. Eftersom vi arbejder hermeneutisk, mener vi at følelsesladede ytringer som f.eks. “grinen”, “suk” og lange pauser, kan bidrage med interessant viden til vores fortolkende proces i analysen, hvorfor vi har valgt at tage dem med. Som et eksempel fra vores kommende analyse, griner en informant samtidig med at han fortæller noget, hvilket vi tolker som værende et udtryk for forlegenhed. Dertil har vi også valgt at være opmærksomme på de ord, der i

17

Se bilag 7 24


interviewet bliver lagt særlig tryk på, da disse måske udtrykker, hvad der for informanten er vigtigt.

Etiske overvejelser Ved transskribering af data skal vi ikke kun være opmærksomme på problemer vedrørende undersøgelsens reliabilitet og validitet, men også de etiske aspekter må overvejes (Kvale 1997:166). I overensstemmelse med kravene fra “Code of Ethics”, har vi anonymiseret vores informanters navne, bopæl,

arbejdsplads

og andre

relevante oplysninger, der

ville

kunne

identificere dem (Code of Ethics 1997:11). Desuden har vi sørget for, at ingen andre end forskergruppen har haft adgang til optagelserne fra interviewene, samt at disse blev slettet, så snart transskriptionerne var foretaget (Kvale 1997:166). Ved særligt følsomme og tabubelagte emner, skal forskeren være ekstra opmærksom på, at sløre sine informanter, idet udlægning af sådanne personlige oplysninger, kan have store konsekvenser for det enkelte individ (ibid). Indeværende undersøgelse mener vi ikke berører særligt sårbare emner, hvilket skyldes flere forhold; for det første er FS offentligt kendt og accepteret, hvorfor vores informanter ikke skjuler brugen af denne. For det andet stiller vi ikke vores informanter decideret følsomme spørgsmål.

Der

er

altså hverken

tale

om

en

udsat

gruppe eller

en uacceptabel interesse. Dette mener vi mindsker antallet af etiske dilemmaer og problemer i undersøgelsen af FS.

Analysestrategi Analysen af den indsamlede empiri er funderet i vores hermeneutiske udgangspunkt, her særligt med fokus på den hermeneutiske cirkels principper. Således bevæger vi os i analysen, fra empirien som helhed, ud til dens dele, hvorefter vi atter vil se den i sin helhed, men i et nyt perspektiv. Der vil desuden ske en cirkelbevægelse imellem empirien og relevante kultursociologiske teorier, for på denne måde at belyse, hvorvidt og hvordan FS opleves som et åndehul, ud fra forskellige perspektiver. Således benytter vi

25


os af en abduktiv tilgang, som Olsen kalder det analysestrategiske miks (Olsen 2002:112).

Kodning af data I dette afsnit vil vi komme ind på, hvordan vi har valgt at behandle den indsamlede empiri, samt argumentere herfor. Efter at vi har gennemført og transskriberet vores seks interviews med FSbrugere, har vi en betydelig mængde data, som vi naturligvis ønsker organiseret på bedst mulig vis. Da vores undersøgelse er hermeneutisk funderet, er en fortolkende læsning af materialet at foretrække. En sådan læsning sætter fokus på, hvad vi får ud af interviewene når vi gennemgår dem; hvad de betyder, samt hvad vi som forskere kan udlede af dem (Mason 2002:149).

I

og

med

at

vores

interviewguide

både

indeholder

en

fænomenologisk og en hermeneutisk del, indeholder transskriptionerne både respondenternes umiddelbare oplevelse af hvad FS helt grundlæggende er, og desuden hvorfor de anvender FS. I læsningen af interviewene vil vi derfor både fokusere på informanternes udlægning af FS, samt deres fortolkning af FS som fænomen, og herunder hvilken betydning de tillægger det. Det er interessant for os at forstå hvordan de bruger FS, og om de ser det som adspredelse i deres hverdag, fordi det kan bringe os nærmere en forståelse af FS som et åndehul i hverdagen. Vores egen tolkning af informanternes udsagn om FS er ligeledes en vigtig del af læsningen, idet vi ønsker at gå bagom data (ibid), for at belyse hvilken mening informanterne tilskriver deres brug af FS. Idet vi har arbejdet med en semistruktureret interviewguide, er vores datamateriale ikke udpræget systematiseret eller ordnet. Det er derfor ønskværdigt at kode datamaterialet således, at det bliver mere overskueligt, inden vi påbegynder den egentlige analyse. Vi har valgt at benytte en tværgående temabaseret kodning (Mason 2002:150f), idet vi mener at denne metode på bedste vis kan ”koge” vores empiri ned til et mere konkret og meningsfyldt materiale, og fordi denne metode går fint i tråd med den hermeneutiske cirkels princip, som vi netop har beskrevet. De temaer, som interviewguiden er bygget op omkring, tillægger vi væsentlig betydning. Derfor er disse oplagt at anvende som kodningskategorier. Derudover har vores praktiske interviewerfaring, samt efterfølgende læsning 26


af interviewene, gjort os opmærksomme på yderligere fire gennemgående temaer, som vi har valgt også at kode for. Kodningen bliver således i sig selv en fortolkende proces, fordi temaerne repræsenterer det, vi mener at vi kan få ud af empirien (Mason 2002:154). De temaer vi har valgt at kode interviewene for er således: selvfremstilling, fællesskaber, konkurrenceelementet, FS som et åndehul, identitet, den private sfære vs. den offentlige sfære samt byliv. Disse temaer bidrager hver især med information, som kan hjælpe os med at svare på problemformuleringen. De valgte temaer er dog ikke fastlåste i den forstand, at de ikke kan ændres (Mason 2002:160). Vi har valgt at være to personer om at kode hvert interview, hvorefter disse kodninger er ført sammen i ét dokument og synkroniseret.

En sådan

forskertriangulering bidrager til en øget reliabilitet, idet potentielle bias minimeres (Denzin 1989:239).

27


Analyse Vi vil nu påbegynde analysen, med hvilken vi søger at skabe forståelse for centrale pointer i empirien, ved at dekonstruere disse via kultursociologiske begreber. Det vil med andre ord sige at vi arbejder abduktivt, idet empirien, via interviewguidens temaer, åbner op for brugen af teoretiske begreber, hvilke vi igen anvender til at belyse empirien med. Med udgangspunkt i det videnskabsteoretiske perspektiv, og i tråd med analysestrategien, vil vi foretage en tværgående analyse og diskussion af den indsamlede empiri. Vi vil under fællesskab, bringe begreber som, Bund, spil, socialitet, Neostamme og adspredelse i spil. Under afsnittet om selvfremstilling anvendes Goffmans teatermetaforer samt Neyrowitz’ videreudvikling af frontstage og backstage begreberne. Bylivet vil blive belyst med Henning Bechs begreber om bylivet, samt behandling af Baumans kritik af byen.

Fornemmelsen for andre Valg af venner Som vi tidligere har redegjort for, er FS et lukket socialt netværk, hvor brugeren selv vælger, hvilke personer han vil have som venner. Det vil med andre ord sige, at FS er et valgt fællesskab, hvilket vi i det følgende afsnit belyser. De personer som brugerne vælger at blive venner med på FS, er typisk venner fra

det

virkelige

liv,

eller

personer

de

kender

fra

andre

sociale

netværkstjenester, såsom Twitter, Flickr eller Facebook. På FS har brugeren og hans venner mulighed for at følge hinandens geografiske færden, med udgangspunkt i de steder de checker ind. Dette medfører, at brugerne er mere kritiske i forhold til valget af venner, end på andre online platforme: ”Ja, jeg er langt mere kritisk dér med at ”adde” venner, i forhold til Facebook, hvor jeg har 600 venner (…)” (Tobias:474). Det er således ikke umotiveret, hvem man vælger at blive venner med:

28


”(...) på en eller anden måde skal jeg have en relation til dem, altså jeg ville aldrig hooke op med nogen jeg ikke kender. (…) Og det kan både være professionelt eller fagligt (…) men det er primært venner, som jeg bruger FS til” (Lise:300). Lise er helt rationel om, hvem hun bliver venner med på FS; hun skal have en relation til dem, og det er primært personlige venner, som hun er interesseret i at være venner med. Sebastian tilføjer en anden dimension til dette, om end det fortsat også er vigtigst for ham, at være venner med sine personlige venner: ”(…) det netværk jeg har på FS er meget, altså halvdelen af dem er ikke folk jeg kender særlig godt, altså det er meget folk fra Twitter, som ligesom netværker meget med hinanden (…)” (Sebastian:327). Den dimension vi får med, ved at inddrage Sebastian, er en forståelse af, at det ikke udelukkende er personer man kender IRL18, men også personer man kender gennem andre online platforme, som man er venner med på FS. Det kan måske ses som et gemeinschaftligt fællesskab i en gesellschaftlig omverden. Dog er netop disse begreber ikke umiddelbart de mest anvendelige, i forklaringen af det eksisterende fællesskab på FS. Vi vil derfor i stedet trække på Schmalenbachs begreb ”Bund” (Hetherington 1998), der defineres som: ”(…) an attempted basis for re-communitisation of social relations within modern, gesellschaftlich conditions but one which applies individual choice as the basis for membership rather than class, gender or ethnic origin.” (Hetherington 1998:89). Bund kan ses som et alternativ til Tönnies’ Gemeinschaft og Gesellschaft, og som en kombination af de to, men som samtidig adskiller sig væsentligt. Bund er et fuldt ud bevidst fællesskab, som bunder i rationelle valg af følelses- og interessefællesskaber (Hetherington 1998:89). Således kan Bund udledes af den måde, hvorpå informanterne vælger deres venner på FS. Det

er

ikke

et

fællesskab,

som

bunder

i

klassiske

sociale

differentieringsfaktorer, såsom klasse, køn eller etnicitet, men derimod et rationelt til- og fravalg af personer til ens eget følelses- og interessefællesskab. Det kan virke uklart, hvor følelseselementet ligger i dette - men som flere af informanterne gengiver, så var de tidligere aktive på Gowalla19, men

18

In-Real-Life

19

www.Gowalla.com er en tjeneste, som svarer til FS. 29


“flyttede” til FS, fordi vennerne gjorde det. Det ses således, at vennernes brug, i høj grad influerer på brugerens eget: ”(…) der [var] rigtig mange der brugte FS, og så flyttede jeg derover, fordi det er der hvor folk er” (Jacob:115). Dette udsagn vidner om en følelsesladet handling, idet Jacob ønsker at være der, hvor dem han kender, også er. Dette kan skyldes, at man identificerer sig via relationen til andre, og dermed føler en form for adspredelse, ved at være inkluderet i det sociale fællesskab. Hos Diana ses det, at interessefællesskabet tydeligt træder frem. Til spørgsmålet om, hvem hun er venner med på FS, er svaret: ”Jamen det er jo alle mulige mennesker, altså der er jo rigtig mange fra mediebranchen” (Diana:150). Hvorefter hun uddyber: ”(…) jeg følger faktisk ikke nogle af mine rigtige venner, tror jeg(…)” (Diana:171). Dianas sociale snitflade lader således til at være trukket ved noget, der mere minder om den Gesellschaftlige variant af Bund, som er baseret på overfladiske relationer. Dog er det samlede billede, at hun er meget social med disse venner, og jævnligt mødes med dem, til både formelle og uformelle møder, hvilket kunne tale for en mere følelsesmæssig relation. Personerne som indgår i disse fællesskaber, er således ikke nødvendigvis de nærmeste venner, men kan også være mere perifere og ustabile fællesskaber. Bund er kendetegnet ved at være ustabile og flygtige, og ved potentielt at udvikle sig til mere Gemeinschaftlige eller Gesellschaftlige former for fællesskaber (Hetherington 1998:90). Dette udviklingspotentiale findes gengivet hos informanterne: ”(…) det kan godt udvide min forståelse for folk, hvis det er perifere venner (…) hvor venskabet er nyt, og jeg sådan bruger det til at lære dem bedre at kende, i forhold til hvilke steder de går hen (…) så kommer jeg jo til at tænke på dem ik” (Lise:576). Dette kan, via Bund, hjælpe os til at se, hvorledes fællesskaber på FS udvikler sig fra det mere gesellschaftlige eller overfladiske, til at indeholde flere følelser 30


og minde mere om et gemeinschaftligt fællesskab. Brugerne af FS beretter dog også om det modsatte, hvor fællesskaber bliver mere overfladiske, og man endda overvejer at “droppe” nogle venner, som ikke tillægges en personlig værdi: “(…) jeg [har] overvejet meget, om jeg skulle fjerne alle dem der ikke er mine rigtige relationer. Simpelthen fordi det ville blive mere praktisk, derinde ik” (Sebastian:516). Denne mulighed for variation og forklaringskraft indeholder Bund, da det netop indeholder dikotomien mellem Gemeinschaft og Gesellschaft. Et Bund er ydermere kendetegnet ved at være små fællesskaber. Hvis vi sætter dette i relation til FS, skal det forstås således, at FS består af mange små Bünde. På verdensplan har FS måske lidt over 1 million brugere20, fordelt over en masse mindre Bünde. Denne undersøgelses empiriske grundlag giver et billede af, at brugernes Bund typisk er små grupper på mellem 7 og 50 personer.

Udvikling i brugernes brug af FS Den grundlæggende funktion i FS er meget basal; check ind og få point - dog er der alligevel mange forskellige måder at bruge FS på. I det empiriske materiale tegner der sig et generelt billede af, at brugen udvikles således, at man, til at begynde med, primært fokuserer på spil-elementet, og senere søger reel værdi. I det følgende undersøges denne udvikling, og der søges klarhed over de to faser. Sebastian giver os, med følgende udsagn, indsigt i udviklingen fra spil-fokus til reel nytte: ”Altså det er jo lidt ligesom et spil i starten, ik. Og det var jo meget sjovt, fordi at der var jo mange der lige gjorde det. Men så, gik det ned ad bakke (…) nu handler det jo mere om, at jeg kan se nogle praktiske ting i det” (Sebastian:146). Dette virker meget symptomatisk på nye brugere på FS; til at starte med er de meget aktive med at checke ind så mange steder som muligt, udelukkende for at optimere antallet af points, hvorefter det bliver uinteressant. Dette kunne hænge sammen med, at FS’ pointsystem lægger op til, at alle kæmper mod

FS har ikke offentliggjort deres brugertal, hvorfor dette er et postulat fra vores side, og som derfor skal ses som et fiktivt tal til at illustrere en pointe.

20

31


alle – hvilket brugerne ikke er interesserede i. I stedet er det “kampen” vennerne imellem, som bliver det interessante: ”(…) det er kun en interpersonlig kamp om at få det her mayorship, det er ikke en kamp over sådan en abstrakt liste over hvem der ligger nummer ét i København … det er kun for den personlige relation i virkeligheden og jeg vil sige ”jeg kommer mere her end dig – agtigt”. Det er ikke specielt rationelt, men ja” (Kasper:230). Konkurrencen om at være Mayor af et sted er, ifølge Kasper, ikke særlig meningsfuld, men hvad er det så, der motiverer ham til at være aktiv på denne måde? Et andet eksempel fra empirien, kan måske bidrage med en forklaring; vores informant Tobias har en meget travl hverdag. Han har været aktiv på FS i ca. 2 måneder, hvilket betyder at han ikke på samme måde som nogle af de andre informanter, har udviklet sin brug af FS, til at inkludere andet end spillet. Han fortæller os direkte, at den måde hvorpå han bruger FS, og særligt konkurrenceelementet, stresser ham: ”(…) det gør at stressniveauet for mig lige nu er rimelig højt. Og sådan en applikation den går meget på at man skal være rimeligt aktiv hele tiden. Altså, ligesom en ”Tamagotchi”, den skal man hele tiden give mad, det er måske ikke det smarteste man kan kaste sin kærlighed over” (Tobias:595). Tobias mener selv, at denne interesse bunder i hans personlighed, men vi mener ikke, at dette kan være en fyldestgørende forklaring på, hvorfor konkurrencen fylder så meget hos ham. I forklaringen af dette, kan vi trække på MacAloon, som tilskriver spillet en funktionel rolle (MacAloon 1984:255). Vi tolker med udgangspunkt i dette Tobias’ adfærd, som værende et spørgsmål om frihed. Når han deltager i spillet, så giver det ham et afbræk fra den seriøse dagligdag med ansvar og vigtige beslutninger. Spillet kommer altså til at fungere som en modsætning til det seriøse hverdagsliv: ”(…) så kan man checke ind og så få nogle points. Og på den måde så kan man, så kan man optjene nogle point, som man så ikke kan bruge til en skid, andet end at hævde sig overfor sine venner” (Tobias:88). Her fremgår det tydeligt, at motivationen er socialt drevet, fordi det giver Tobias en form for selvtilfredsstillelse og status, når han får flere point end sine venner. 32


Ifølge MacAloon hører spillet til i det ekstrahverdagslige, hvilket ikke viser sig at gøre sig gældende i vores undersøgelse; her fungerer spillet som et afbræk fra det hverdagslige, uden dog at være ekstra-hverdagsligt. I forlængelse af dette mener vi, at spilelementet hermed er det lille mellemrum, som kan være med til at gøre hverdagen lidt anderledes for brugerne.

Impulsive møder og fornemmelsen for social tilknytning Brugerne oplever at blive trætte af spilelementet og ændrer dermed deres brug, så de således primært checker ind når de reelt er et sted i længere tid og ikke bare er forbipasserende. Yderligere ændrer formålet med deres check ind sig fra, primært at være en pointjagt og at komme op på top-listerne, til at fungere som indikator overfor deres venner om, at de er til rådighed for impulsive møder. Det er umiddelbart interessant, at Tobias, som er ny bruger af FS og samtidig yderst eksplicit omkring sin entusiasme for spil-elementet siger, at det primære formål med FS ikke er at spillet: ”(…) jeg er klart blevet mere, den sidste uges tid, mere kritisk i forhold til hvor jeg checker ind. Altså, før der checkede jeg ind, hvis jeg nærmest holdt for rødt et eller andet sted, så kunne jeg checke ind dér, eller et sted der lå lige ved siden af. Men bare for at få point – men nu er jeg mere sådan okay, det skal være der hvor jeg reelt tager skoene af, eller...” (Tobias:367). Hvis formålet eller meningen med FS ikke er, at få sjov ud af spillet, hvad er det så? Det betones generelt i vores empiri, at formålet er at styrke og vedligeholde eksisterende relationer. Det der ifølge vores informanter giver dem en værdi, er at have en fornemmelse af, hvor deres venner er, samt at lette muligheden for impulsive sociale sammenkomster, idet man rent praktisk ved hvor vennerne er: ”(…) normalt ville man jo skulle gøre noget aktivt for at finde ud af hvor folk var henne, altså jeg ville skulle ringe op eller sende en SMS og sige: ”har du lyst til at gå ud og drikke kaffe med mig?” (…) men jeg orker ikke at begynde at hive fat i en hel masse mennesker for at høre, om der er nogen der vil møde mig” (Diana:122). Det at man kan se hvor ens venner er, mener Diana gør det nemmere og mere overskueligt at mødes. Brugen af FS ligger op til at man mødes oftere, men flere af vores informanter beretter, at de ikke, eller kun sjældent oplever at mødes impulsivt med venner. Det dog er vigtigt for dem, at muligheden er til stede. De fleste af vores informanter tillægger det at have en fornemmelse af 33


hvor ens venner er, eller som nogle udtrykker det, et perifært syn af hvor disse er og hvad de laver, en særlig værdi. Dette skyldes ikke, at man umiddelbart vil handle på den viden, men det skaber en fællesskabsfølelse og et tilhørsforhold. I forlængelse heraf udtrykker Kasper: ”FS er også meget mere, i virkeligheden, en liste over hvor er folk henne, end en liste over hvilke steder burde jeg være lige nu” (Kasper:33). Det opleves altså værdifuldt for brugerne at kunne følge sine venner og have fornemmelsen af, hvor de er og hvad de laver, idet det kan være en adspredelse i hverdagen. Dette er noget mediesociologen Stig Hjarvard berører i sin tekst ”Selskabelige teknologier”(Hjarvard 2003), hvor han nævner en undersøgelse af avisens betydning for læserne. Denne viste, at det læserne savnede mest ved avisstrejken i New York i 1945, var fornemmelsen af kontakt med omverdenen og med de personer, de kendte gennem avisen. På den måde har avisen, ifølge Hjarvard, en social funktion (Hjarvard 2003: 2122). Ligeledes kan FS tolkes som havende en social funktion; ”Bare en fornemmelse af hvor folk er, uden at jeg egentligt bruger det til særlig meget (…) Det er meget den der periferiagtige fornemmelse af, hvad der sker, så næste gang man mødes ”gud du var i London”. Før ville man måske ringe til hinanden og sige ”hvad har du så lavet i dag? Jamen jeg gjorde det og så tog jeg derhen”. Det får man at vide sådan mere lige nu og her” (Jacob:493). FS er altså en selskabelig teknologi, et medie der formidler social kontakt og information.

Hjarvard

fremhæver

aflastning

og

manipulation

som

to

forklaringer på, hvorfor mennesker i stigende omfang bruger medier til at være i kontakt med hinanden (Hjarvard 2003:22). Manipulationen vil vi komme ind på i et senere afsnit, men vi vil i det følgende kigge nærmere på den aflastende funktion medierne har. Det fremgår tydeligt af foregående citat, at FS faciliterer muligheden for at følge ens venners liv, uden at det kræver, at man f.eks. skal ringe til vedkommende. FS gør altså et eventuelt møde lettere, idet man kan springe høflighedsfraser over. Dette hænger fint sammen med det andet element, af den føromtalte undersøgelse af avisens betydning; nemlig at avisen yderligere bidrager med samtaleemner (Hjarvard 2003: 21). Dette gør sig også gældende for FS, hvilket vi mener kan forstås som en aflastning hos den enkelte bruger. Diana fortæller: 34


”(…) det jo bare et socialt værktøj, der siger hvor er du henne (…) fordi hvis jeg nu f.eks. ville sætte mig ned på en cafe (…) sætte mig på Probs, men så opdager, hov, Laura har lige checket ind ovre på Habobar, så går jeg ind derovre (…) men jeg ville aldrig ringe til hele min telefonbog for at høre hvor de var henne vel” (Diana:48). Citatet understreger, at det opleves som en aflastning for Diana, at hun på en let måde kan finde nogle venner at mødes med, uden at skulle ringe rundt først.

Tilfældige møder mellem fremmede Vi har tidligere i analysen belyst det valgte fællesskab, som skabes mellem FSbrugerne og deres venner. Det ses desuden, at der ligeledes skabes et fællesskab med ”den familiære fremmede” – en fællesskabsfølelse, som eksisterer i kraft af, at man kommer de samme steder: ”Der er sådan 4-5 mennesker jeg møder hver dag, altså som jeg egentlig ikke kender eller har en speciel sammenhæng med, men som mere og mere bliver sådan nogle man hilser på, og så siger man måske lige at vejret er dårligt eller godt, og… Altså den der familiære fremmede (...) og pludselig får vi altså data på hinanden, som så at sige er sociale ikk” (Jacob:94). Med ”den familiære fremmede” italesætter Jacob et fællesskab, som er langt mere flydende og flygtigt. Dog har man har ikke kun forbruget af stedet til fælles – også brugen af FS er her fællesnævner. Idet FS har en funktion, hvormed man kan se, hvem der ellers er checket ind, synliggøres dette fællesskab, og understøtter det fysiske møde med den anden. Netop dette, at man kan se, hvem der ellers er checket ind et sted, åbner op for en fælles reference, og kan dermed gøre interaktionen mellem mennesker nemmere. På baggrund af brugen af FS, som en fælles ”livsstil”, indgår man således i en form for flydende fællesskab, baseret på hvilke steder man ”forbruger”, og dermed baseret på en fælles smag (Maffesoli 1996:86): ”(…) for et par uger siden var jeg ude og spise… og så checkede jeg ind på en restaurant (…) og så var der en anden gæst som også var checket ind… og det blev sådan meget sjovt at sidde og kigge (...) altså, der fik man lige sådan en sjov oplevelse…det var meget sjovt, også fordi, at der kendte jeg ikke personen overhovedet” (Lise:395). 35


Lise beretter her om sin oplevelse på en lille, ukendt restaurant, hvor hun møder en anden, som også bruger FS. Hun finder det både sjovt og interessant, hvem denne anden person er; hun tilkendegiver, at hun gennem en fælles smag og brugen af FS har en særligt relation til personen – på trods af, at hun hverken ikke kender ham, eller taler med ham. Tidligere i interviewet har Lise fortalt om en anden oplevelse, hvor hun netop ekspliciterer denne særlige fællesskabsfølelse det kan give, at checke ind samme sted som andre, og for hende, ukendte FS-brugere: ”(…) jeg var til sådan en ”Twestival”, hvor man samlede ind (...) der var sindssygt mange på ét sted, der havde logget ind via FS. (...) altså der fik man sådan lidt en fællesskabsfølelse, i det dér med at, ej hvor er det sjovt at der er så mange der bruger det…” (Lise:385). Dette mere flydende fællesskab, kan bedst belyses ved at trække på Maffesoli, der arbejder med begrebet om neostammer. Neostammer kan, uden at være en definitiv definition, betegnes som små følelsesladede, ustabile fællesskaber, som er skabt gennem en fælles smag eller anknytning til smag (Maffesoli 1996:76). Af ovenstående citat tydeliggøres det, at man ikke nødvendigvis bør handle, og kontakte andre, hvis man ved at de også har checket ind. Man besidder blot den viden, og får derigennem en fornemmelse af hvad andre, venner som fremmede, foretager sig. Denne fornemmelse kan altså også gælde personer, man ikke kender og kan betegnes ”det perifere syn”. Om mødet med personer han ikke kender, i forbindelse med sit faste cafébesøg, siger Jacob: ”(…) det er mere sådan en baggrundsinformation, bare sådan ’datagathering’. Det er jo dét der er sjovt ved de her medier, at man ligesom får sådan en ’periferal vision’ kan man kalde det, altså det er informationer der er herude (vifter med armene ude fra kroppen, for at vise hvad han mener) (...)” (Jacob:323). Fællesskabet behøver således ikke at materialisere sig i et reelt fysisk møde, det kan også fortsat forblive ved fornemmelsen. Dette kan også belyses med Maffesolis

begreb

om

socialitet,

hvor

der

i

samfundet

sker

en

deindividualisering, hvor man konstant orienterer sig mod fællesskabet, og møder og omslutter andre mennesker (Maffesoli 1996:78ff). Mennesket er konstant i relation til andre mennesker, og det er netop hvad vi ser her, hvor Jacob og andre informanter forklarer den konstante fornemmelse, som kan 36


forstås som orienteringen mod andre mennesker. Fornemmelsen kan aktiveres, men det følger, i Maffesolis optik, ikke rationelle valg, men snarere valg på baggrund af følelser og lyst (Maffesoli 1996:76f).

Selvportræt Offentliggørelsen af det private Vi har indtil nu fokuseret på brugernes mulighed for at følge sine venner. Omvendt er det naturligvis også muligt, at brugernes venner kan følge med i, hvor de selv checker ind. Ved brugen af FS fordres altså en stillingtagen til forholdet mellem det at være offentlig og privat. Blandt vores informanter kommer dette til udtryk på forskellige måder. Til spørgsmålet om, hvorvidt kun Dianas venner kan se, når hun checker ind derhjemme, svarer hun: ”jamen man kan lave en privat location… og min den er selvfølgelig privat… jamen igen fordi… det er jo ikke et sted som folk bare skal checke ind…” (Diana:317). Dette citat viser, at det kun er Dianas nære venner der må vide hvor hun bor, idet hun ikke mener, at det vedrører andre mennesker. Der er altså et klart skel mellem hendes offentlige og private sfære, hvorfor hun er meget bevidst om, hvad hun deler med omverdenen. Dette finder vi umiddelbart interessant at belyse ud fra Erving Goffmans perspektiv, som det præsenteres af Stig Hjarvard (Hjarvard 2003). Med udgangspunkt i Goffmans teatermetafor kan det siges, at Diana forsøger at værne om sin ”backstage”. Backstage skal forstås som et rum præget af privathed, en kulisse hvor det enkelte individ kan trække sig tilbage til, men dog ikke er fuldstændig privat (Hjarvard 2003:23). I backstage er der stadig normer for, hvordan man skal agere, hvorfor det handler om at opretholde sit face – et begreb vi vender tilbage til senere. I og med at Diana giver sine nære venner lov til at følge hende på hendes hjemadresse, er der altså kun et strejf af privathed. Sebastian bliver spurgt om, hvorvidt han tænker over det faktum, at andre brugere kan se hvor han er, hvortil han svarer: ”Men det er jo klart at man kan se det på alle mulige andre måder, ik. Jeg tror nok meget på en åbenhed og den dér deling, altså. Jeg er ikke så ”privacy-bange”, i 37


forbindelse med dét. Så nej, det tror jeg ikke at jeg tænker så meget over” (Sebastian:599). Det interessante er her, at der gør sig en modsat holdning gældende; Sebastian finder det ikke problematisk, at folk kan se hvor han befinder sig, men er i stedet meget åben over for det. Hermed er der ikke nær så meget fokus på backstage, men derimod på det Goffman kalder ”frontstage”. Frontstage er det forum, hvor det enkelte individ er blottet og agerer i fuld offentlighed (Hjarvard 2003:23). Vi har således anvendt Goffmans begreber om frontstage og backstage til at synliggøre holdningen blandt vores informanter vedrørende skellet mellem offentlig og privat. Dette begrebsapparat mener vi dog ikke er fyldestgørende nok, idet vores empiri giver os et mere nuanceret billede af, hvordan vores informanter forholder sig til det offentlige, såvel som det private aspekt: ”(…) alt er også åbent på nettet (…) og har ikke sådan at det der med at det må min chef se og det må min chef ikke se og sådan, der er jeg sådan meget liberal, der kører jeg bare det hele og lader tingene smelte sammen, og sådan er det bare (…)” (Lise:258). Dette citat viser tydeligt, at FS for Lise er et medie, hvor hendes private og offentlige person kædes sammen og fremstår som en helhed. For hende er der ikke en klar skillelinje mellem hendes private og offentlige liv, men disse væves ind i hinanden. Her ser vi Joshua Neyrowitzs begreb om ”middle region” blive relevant. Middle region skal forstås som en mellemposition, eller en sammenblanding af Goffmans frontstage og backstage, altså det offentlige og private (Hjarvard 2003:27). Dette skal ses i lyset af, at der med TV–mediets stigende udbredelse, er sket en opløsning af skellet mellem det offentlige og private, fordi man nu har mulighed for at få indblik i alle sfærer. Eksempelvis kan de voksne igennem børneudsendelser få indblik i børns verden og omvendt (ibid). Netop denne udvikling ligger til grund for begrebet om middle region, hvilket dermed er mere anvendeligt i denne undersøgelse. At Lise lader ”tingene smelte sammen” mener vi netop er et udtryk for en middle region-position. Lise bliver spurgt om, hvorvidt hun føler, at hun skal opføre sig på en bestemt måde, når hun ved, at andre kan se hvor hun checker ind:

38


”Nej, men jeg tror bare at jeg tænker, jamen, sådan meget at, nå men, der er jo ikke noget jeg føler at jeg ikke som sådan kan stå inde for, altså sådan er man lidt som helt menneske” (Lise:278). Dette citat indikerer måske, at det at befinde sig i middle region, på en eller anden

måde

kræver

en

bestemt

form

for

identitet

og

livsførelse.

Sammensmeltningen bevirker umiddelbart, at der vises mere af den enkelte person, fordi dét der tidligere var forbeholdt det private rum, nu er offentligt tilgængeligt. Men er dette i virkeligheden også tilfældet – viser Lise sig som ”et helt menneske” eller hvordan skal det forstås? Senere udtrykker hun: ”Eller også har jeg syntes det var sjovt at checke ind et sted hvor, nogle gange har jeg også checket ind et sted hvor jeg reelt ikke har været, altså sådan noget thaimassage og sådan noget på Nørrebro, der kan jeg godt have stået foran, og tænkt ej, nu prøver jeg lige at checke ind her, bare fordi at det bliver så sjovt for dem der læser det” (Lise:263). Det paradoksale er her, at Lise vælger at checke ind et sted, som hun slet ikke har besøgt. Dette mener vi sætter spørgsmålstegn ved hendes tidligere udsagn om, at hun viser sig som hun virkelig er. Sagt med andre ord, så tegner hun, ved at checke ind et sted, hvor hun ikke reelt set befinder sig, et forvrænget billede af sig selv. Lise siger, at hun udelukkende gør det for at more sine venner, hvilket vi dog, ikke nødvendigvis mener er tilfældet. I stedet kunne det være et udtryk for, at brugen af FS hænger nøje sammen med den selvfremstilling, som man ønsker at signalere til andre brugere. Her kan Goffman igen sætte lys på vores empiri. Som tidligere nævnt, opererer Goffman med begrebet ”face”, som er en persons ansigt udadtil, og som dermed kan forstås som en personlig maskering. Når man indgår i en interaktion, er målet at opretholde sit face, for ikke at tabe værdighed (Hjarvard 2003:26). Ved at ”gemme” sig bag mobiltelefonen, beskytter vores informanter sig selv mod at tabe ansigt. Måden, hvorpå Lise styrer sin selvfremstilling, er ved aktivt at vælge, hvor hun checker ind. Hermed fungerer FS altså som et værktøj til at fremstille sig selv på den mest fordelagtige måde. Goffman mener netop, at man via medierne, kan opretholde og beskytte sit face, idet man i langt højere grad kan styre interaktionen når man sidder bag en skærm, frem for når man møder andre ansigt-til-ansigt (Hjarvard 2003:25).

39


Man kan hermed stille spørgsmålstegn ved, om Lise virkelig viser sig som ”et helt menneske”, eller om hendes person mere skal ses i lyset af en konstrueret fremstilling, som hun ønsker at give af sig selv? Dette skal også ses i lyset af, at man som bruger af FS selv er herre over, hvad man ønsker at andre skal se: ”(...) jeg tror at det er meget det dér med, at man skal vælge. Det vil det i hvert fald være for mig, altså det skal jeg. Ja, det skal være et valg” (Sebastian:936). Dette citat vidner om, at det for Sebastian er utroligt vigtigt, selv at kunne vælge, hvem der kan se hvor han befinder sig. Således vælger Lise også at checke ind bestemte steder, for at hendes venner skal have noget sjov ud af det. FS opleves måske af dets brugere som et frirum, hvor de kan læne sig tilbage og ikke skal stå til ansvar overfor andre på samme måde. Det giver vores informanter en form for tilfredsstillelse, at de selv kan vælge hvordan de fremstår i andres øjne: ”(…) der er i hvert fald en eller anden form for digital identitet, (…) om det så er din personlighed eller en eller form for billede af din personlighed, men det er helt sikkert at du opbygger en eller anden form for korpus af information om dig selv, som samlet siger et eller andet om hvem du er, og der er jeg relativt bevidst om hvad det siger om mig, det er der ikke nogen tvivl om (…) Altså der er ikke nogen tvivl om, at der er en enorm selviscenesættelse i den måde du bruger sociale medier på, og du er bevidst om, om ting er offentlige i en vis grad (…)” (Kasper:299). Kasper er altså opmærksom på, at der ved brugen af FS gør sig et selvfremstillingsaspekt gældende, hvilket kan ses som en generel tendens i vores empiri. Det er hermed interessant at kigge på hvordan vores informanter forholder sig til denne selvfremstilling. Sebastian siger som følger: ”(…) og dér kan jeg da godt se, at der er da nogle numre jeg lige lader være med at spille måske (griner), fordi det kunne da godt være lidt pinligt, ik (griner)” (Sebastian:955). Citatet viser at Sebastian er bevidst om, at han sender et personligt signal til andre, og at han dermed i visse tilfælde agerer på en anden måde, end han ellers ville have gjort. Det særligt interessante ved dette citat er endvidere, at han griner flere gange i løbet af sætningen. Dette mener vi kan tolkes som om, at han egentlig selv finder det fjollet, at han laver om på sig selv. Som han selv ytrer: 40


”(...) altså jeg kan jo godt se på mig selv, at når man bruger de her ting hvor man bliver målt, så ændrer jeg jo adfærd” (Sebastian:946). Vi finder det umiddelbart interessant at dvæle ved sætningen ”hvor man bliver målt”, for hvad ligger der egentligt i det? Vi mener, at dette refererer til en eksisterende norm eller kodeks for, hvordan man bør agere i de sociale medier. Sebastian er udmærket klar over, at en bestemt slags musik, i nogens øjne, vil sætte ham i et dårligt lys, og derfor ændrer han adfærd. Af denne grund mener vi, at FS også kan ses som et medie, der medvirker til at begrænse dets brugere, idet de måske undertrykker nogle sider af sig selv. Til spørgsmålet om, hvorvidt Sebastian ville checke ind på McDonald’s svarer han nej, og fortsætter: ”(...) jeg kunne selvfølgelig lave en update med, at jeg er i gang med at ødelægge min krop, altså man kunne skrive sådan en tekst til hver gang (griner)” (Sebastian:266). Der eksisterer altså umiddelbart en norm der siger, at det ikke er acceptabelt at spise fast food, hvilket afholder Sebastian fra at gøre det offentlig tilgængeligt. Dette kan forstås i lyset af Goffmans tanke om, at der i samfundet er fastsat en række normer for, hvordan individer skal agere i forskellige situationer, hvortil han siger: ”Dersom en person skal gi udtrykk for idéelle normer under sin optreden, må han give avkall på eller legge skjul på handlinger som ikke er i samsvar med disse normene” (Goffman 1967:42). Dette kan måske være med til at forklare, hvorfor Sebastian vælger ikke at checke ind på McDonalds’ – nemlig at der hersker en diskurs om, hvad der er korrekt at spise, hvilket er dikterende for de normer der sættes. Så selvom FS muliggør for den enkelte bruger, frit at vælge hvad der f.eks. ønskes at gøres offentligt tilgængeligt og ej, og dermed til en vis grad selv kan kontrollere det billede man giver af sig selv udadtil, tyder det også på, at man er underlagt nogle normer og idealer, som i høj grad styrer ens adfærd.

At navigere i byen FS kan helt konkret bidrage med nyttig og interessant information om, hvor man eksempelvis bør gå hen og spise, eller hvilket museum der er værd at tilbringe en søndag eftermiddag på: 41


”(...) nogle gange sidder jeg f.eks. og tænker, puha, jeg skal bruge en god restaurant i nærheden af det der (…) så kan jeg jo godt lige gå ind og checke på FS, og se hvad dem jeg kender, der har været på en bestemt restaurant, siger (...)” (Diana:368). Det betyder altså noget, når ens egne venner har anbefalet et sted, frem for at læse en tilfældig anmeldelse. Det personlige præg er derfor vigtigt for, hvor man bevæger sig hen i byen. I forlængelse heraf vil vi se nærmere på FS som et byfænomen. Det må antages, at FS’ udbredelse er størst på steder, hvor mulighederne for at udforske nye steder er så mange, at det giver mening at søge inspiration til nye steder. Som følge heraf, må FS hovedsageligt forstås som et fænomen der hører byen til: ”(...) der er sådan et element af ”urban exploring” i det tror jeg. (...) det er ret fedt, at kortlægge København fra starten af” (Tobias:163). Her taler Tobias netop om, at FS giver ham muligheden for at udforske byen på en helt ny måde, bl.a. via denne kortlægning af byen, hvilket er et generelt tema for informanterne; en søgen efter de bedste, sjoveste og lækreste steder: ”(...) der er sådan et eller andet med at gå på skattejagt i byen, hvor FS på mange måder kan være skattekortet, ik (...)” (Kasper:108). Netop fordi informanterne generelt finder det sjovt og interessant, kan kortlægningen forstås som en adspredelse i hverdagen. Henning Bech karakteriserer byen som en tæthed mennesker, som er fremmede for hinanden, på trods af deres fysiske tilstedeværelse (Bech 1992:8). I byen preller andre mennesker af på én – man har simpelthen ikke blik for hinanden, men betragter udelukkende hinandens ydre, hvorfor man laver æstetiske vurderinger af hinanden (ibid). I denne forbindelse må det være opløftende at vide hvor ens nærmeste venner befinder sig, hvilket netop er hvad FS kan tilbyde: ”(...) i virkeligheden er der sådan et ”hvad laver alle folk nu”, sådan lidt øjeblikspuls-agtigt” (Kasper:30). Kasper beskriver her et element af noget hektisk, samt at man, midt i sin hverdagstravlhed, føler et behov for at vide, hvor andre er. Hans beskrivelse af det ”øjeblikspulsagtige” kan ses som en karakteristik af byen. Midt i denne menneskekoncentration, hvor folk omkring ham er fremmede, kan han via FS, opsøge de mennesker som han rent faktisk kender. Således åbnes der her for, 42


at brugen af FS påvirker den måde hvorpå vi orienterer os mod andre mennesker: ”(...) der er uger hvor man ikke checker ind og der er uger hvor man er social og er ude til møder og virkelig har den der fornemmelse af, at man bevæger sig igennem byen som gør, at nu kan FS egentlig være meget sjovt, og bruges til ligesom at sende et signal om hvor man er henne” (Kasper:52). Kasper taler her om, at han bruger FS til at sende et signal til andre om, hvor han befinder sig. Overføres dette til Bechs beskrivelse af byen, bliver den geografiske placering den overflade, hvorpå andres blik kan hvile. Man behøver således ikke at bekymre sig om, hvordan man rent fysisk tager sig ud. Dog sker der alligevel en æstetisering – ens overflade repræsenteres så at sige ud fra, hvor man befinder sig lige nu og her: ”Det er relevant for mig at vide, at når jeg står her på et bestemt tidspunkt, så lige pludselig begynder vi også at identificere os i forhold til hvor vi er, (og) hvad vi laver”(Jacob:542). FS medfører altså, ifølge Jacob, at vi identificerer hinanden i lyset af hvor vi er og hvordan vi agerer. Bech taler om, at byens rum har ændret sig, i takt med udviklingen af telemedier. I stedet for, at man færdes fysisk mellem hinanden, færdes man nu via medierne og de ”medieformidlede relationer mellem fremmede” (Bech 1992:11). I denne forbindelse nævner Bech telebyen (ibid): “(…) jeg var til et event, noget der bliver arrangeret på, ja det er nærmest selvarrangeret på Twitter, øh...og der checker man så selvfølgelig også ind på FS. Og det var jo selvfølgelig interessant, fordi du checker ind, og så kan du så lige pludselig se alle, og se, hvem er der egentlig her, ik?” (Sebastian:536). Her udtrykker Sebastian, hvorledes telebyen eksisterer imellem flere af disse sociale platforme. Man kommunikerer med hinanden, og herunder med folk man ikke kender, på tværs af disse platforme. Dog adskiller FS sig også fra telebyen, idet FS lægger op til, at man mødes i virkeligheden, og ikke blot på internettet. Således ses der her et medie, som kobler den traditionelle forståelse af byen sammen med telebyen, jf. Bechs definitioner. 43


Nærhed som en del af nutidens by? Hvis vi skal prøve at forstå, hvad der sker med bylivet i forbindelse med FS, viser det sig hos vores informanter, at de sætter stor pris på at kunne se, hvor deres venner er henne. Ifølge Bech ser Zigmund Bauman kritisk på byen, idet byen er præget af fremmede mennesker, fra hvem man tager afstand. Formålet i det postmoderne for Bauman, er hele tiden at søge tilfredsstillelse; noget, som internetmediet i høj grad giver mulighed for (Bech 2007:372f). Bauman ville derfor være kritisk overfor FS’ ønske om at give sine brugere mulighed

for

at

finde:

”happiness

just

around

the

corner”

(www.foursquare.com) - søgningen efter den endeløse lykkefølelse, som hele tiden er lige om hjørnet. Dog adskiller FS sig fra Baumans karakteristik af byen, idet FS ønsker at bringe folk sammen via lokationsbestemmelsen. Dette appellerer tydeligvis til informanterne: ”(...) det er på en eller anden måde, der er noget trygt og hyggeligt ved at have en fornemmelse af hvor folk er henne (…)” (Diana:554). Her giver Diana udtryk for, at hun føler sig tryg ved at vide, hvor hendes venner er. Hun søger en nærhed igennem FS, fordi hun ved hvor de er, og potentielt kan mødes med dem. Brugen af FS kan således muliggøre de nære relationer, og altså bringe folk tættere på hinanden. Dermed udgør FS en ny dimension af telebyen, som kombinerer det hjemlige skærmkiggeri med faceto-face møder, hvor man er der for hinanden og således, i Baumans optik, skaber mening med sit liv. Dette mener vi bestemt indikerer, at FS for dem bidrager med et positivt indput i hverdagen.

Foursquare som et af hverdagslivets åndehuller Vi påbegyndte denne opgave med at definere, hvad vi forstår som hverdagslivets åndehuller. Vi har nu udarbejdet en analyse på baggrund af de temaer vi fandt relevante i undersøgelsen af FS. Med udgangspunkt i denne, vil vi i det følgende afsnit, på baggrund af det empiriske materiale, undersøge hvorvidt og hvorledes FS kan ses som et åndehul. Hvis vi her kort skal ridse op, hvad vores definition af et åndehul er, så er det en uafhængig og ”løs” størrelse, placeret i det hverdagslige. Således er det en del af hverdagen, men må alligevel afgrænses fra hverdagens trivialiteter, 44


fordi det udgør en adspredelse eller afbræk. Dette element ser vi gør sig gældende hos vores informanter. Diana beskriver her, at FS for hende er: “(…) (et) værktøj til at (…) se flere mennesker, men jeg sidder også og tænker på at det igen faktisk er en måde at gøre noget hverdagsagtigt sjovt (…)” (Diana:57). Således italesætter Diana definitionen af et åndehul, idet hun mener at FS giver hende noget ekstra i hverdagen. Dette går fint i spænd med, at vi forstår åndehullet som hørende hverdagslivet til. Diana bruger tydeligvis FS som en måde at gøre hverdagen sjovere, hvilket for os at se, netop kan tolkes som et aktivitet der giver hende adspredelse. Denne oplevelse af FS bliver beskrevet af flere af vores informanter: ”Men hvad det giver mig, det giver mig dels den der sådan lidt, så kan jeg lave noget når jeg står i køen for at få min kaffe, eller (jeg kan) signalere til andre, det betyder selvfølgelig også noget hvordan man skaber et billede af sig selv” (Jacob:412). Her beskriver Jacob netop brugen af FS som et lille mellemrum, når han står i den daglige kaffekø. Således er FS også en måde at fordrive kedsomhed og ligegyldig ventetid på. I forlængelse heraf siger tobias, om sit fokus på spilelementet: “det er ret fedt i sådan en hverdag, hvor det er præget af at jeg skal sidde og dampe kaffe af og snakke paragraffer og til forhandlinger om kedelige penge, så er det meget fedt at have ét eller andet der er hemmeligt og subkulturelt...som bare er sådan noget usynligt halløj, ik?” (Tobias:787). Spilelementet i FS giver tydeligvis Tobias en positivt indput, i hans ellers kedelige og rutineprægede dagligdag. Vi har tidligere været inde på, hvad spilelementet betyder for vores informanter, og dette citat understreger i høj grad, at spillet er medvirkende til at give FS en karakter af et åndehul. Således kan udgør spillet en klar kontrast til hverdagslivets ansvar og vigtige beslutninger. For at vende tilbage til citatet med Jacob, så nævner han, at FS yderligere giver ham noget, idet at man igennem brugen, skaber et billede af sig selv. Dette ”noget” tolker vi netop som den lille handling, der giver en noget anderledes og opløftende i hverdagen.

45


Vores empiri giver dog også en anden vinkel på brugen af FS, hvilket følgende citat eksemplificerer: “Ja, det er meget sjovt... Men det pirrer også min stressfølelse sådan generelt, som om at jeg kører på sådan et overgear hele tiden. Øh, det tænker jeg lidt over nu, om det er specielt positivt i virkeligheden…” (Tobias:423). Her beskriver Tobias altså, at FS også bidrager med noget negativt, idet brugen kan opleves som en stressfaktor i hans allerede fortravlede hverdag. Således er der altså flere dimensioner af brugen af FS, hvilket vi finder det relevant at nævne.

46


Konklusion Vi vil i det følgende sammenfatte resultaterne af denne undersøgelse. Derudover vil vi komme ind på vores metodiske såvel som teoretiske tilgang til feltet. Med en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang har vi, gennem en tolkende proces, forsøgt at nærme os et svar på, hvorvidt og hvordan opleves Foursquare, af dets aktive brugere i København, som et åndehul i hverdagen? Vi har desuden integreret fænomenologien i interviewguiden, hvilket viste sig at være et godt værktøj til at få den enkelte informants oplevelse frem. Teknisk set var dette også fordelagtigt, da de fænomenologiske spørgsmål skabte en tryghed, samt en blød start på interviewet. Vi har benyttet os af enkeltinterviews, idet måden at anvende FS på, er meget individuel og noget man gør for sig selv. Vi udførte observationer af FS, men erfarede at disse ikke var fyldestgørende nok i forhold til at forstå meningen med FS. Dette skyldes at mediet er meget lukket og at det derfor er svært at danne sig et billede af, hvem der bruger det og hvorfor. Således var enkeltinterviews det rigtige valg i denne konkrete sammenhæng. Observationerne var dog ikke spildte, idet vi brugte disse til at styrke vores forforståelse forud for interviewene. Med udgangspunkt i Maffesoli og McAloons begreber om hhv. det hverdagslige og det ekstra -hverdagslige, skabte vi en teoretisk ramme for hverdagslivets åndehul, og har med støtte fra Stig Hjarvard, defineret hvad vi forstår ved dette; for os skal et åndehul ses som en del af hverdagen, men alligevel dét lille ekstra, som netop giver en følelse af adspredelse og munterhed. Vi har i analysen arbejdet med de overordnede temaer fællesskab, selvfremstilling, byliv og afbræk i hverdagen. Vi så gennem anvendelsen af Schmalenbachs Bund, at en del af de fællesskaber som skabes gennem FS, er valgte fællesskaber som er løse og ustabile, og som kan udvikle sig til at være følelsesdrevne – de er altså både drevet af rationelle og følelsesmæssige valg. Dette kan placere FS i det hverdagslige. De valgte fællesskaber er ikke de eneste vi ser i empirien. Det fremgår også, at spilelementet på FS skaber et afbræk fra det hverdagslige, ved at være en klar kontrast til hverdagslivets ansvar og vigtige beslutninger. Den konstante fornemmelse for andre 47


menneskers placering, belyste vi med Maffesolis socialitetsbegreb og neostammer. Her blev det tydeligt, at der sker en deindividualisering som følge af rettetheden mod andre mennesker. Fornemmelsen behøver, jf. vores definition af åndehullet, ikke at materialisere sig til reelle møder. Adspredelsen i fornemmelsen alene er nok for den enkelte. Under selvfremstilling kom det frem, at Goffmans begreber om front– og backstage ikke var fyldestgørende nok til at beskrive holdningen til det offentlige og private. Derfor var det nødvendigt at inddrage Neyrowitz’ begreb middle – region, som er et udtryk for den sammensmeltning af det private og offentlige, som netop gør sig gældende hos informanterne. Desuden viste der sig en tendens til at man, til en vis grad, kontrollerer det billede man tegner af sig selv, og på den måde konstruerer hvordan man fremstår. Dette mener vi giver brugerne en tilfredsstillelse og dermed noget særligt til deres hverdag. Omvendt mener vi også, at FS har en begrænsende dimension, idet flere af vores informanter undlader at checke ind bestemte steder. Dette kan, i Goffmans optik, ses som opretholdelsen af face. I analysen af byliv argumenteres der, ud fra Bechs teori, for at FS er et byfænomen. Kortlægningen af byen giver brugerne en følelse af adspredelse i hverdagen, netop fordi de finder det sjovt og interessant. At man kan orientere sig om hvor ens venner er, bevirker at man identificerer hinanden via placering. Dette er Bechs begreb om den geografiske æstetisering et billede på. I analysen af FS som et afbræk i hverdagen, ses det at informanterne generelt bruger FS i deres hverdag, når de har brug for adspredelse og opmuntring. Dog viser det sig også, at FS kan opleves som noget stressende, og dermed ikke entydigt og for alle, er positivt. Ved at sammenholde vores definition af et åndehul med empirien, mener vi at vi med rette kan forstå FS som et åndehul. Hvordan dette opleves, belyser temaerne fællesskab, selvfremstilling, by og afbræk i hverdagen på glimrende vis. Vi kan hermed konkludere, at FS’ københavnske storbrugere generelt oplever FS som et åndehul i hverdagen, og at dette kommer til udtryk på forskellig vis.

48


Perspektivering Facebook og Twitter vil inden længe følge FS trop, i lanceringen af deres version af lokationsbaserede tjenester. Denne form for sociale netværk er altså kommet for at blive! Hertil er det interessant at stille spørgsmålet om, hvor ”vildt” dette fænomen bliver og hvad det rent faktisk har af konsekvenser for samfundet og den måde vi agerer på? Psykologen Anders Colding opstiller en række scenarier for, hvad sådanne netværk muligvis vil have af fremtidig betydning21. Bl.a. nævner han, at det ikke længere er nødvendigt at spørge “hvor er du henne?” når man ringer”, samt at man vil blive styret af, hvor det er smart at være. Dette er yderst interessant, set i lyset af vores empiri, idet informanterne giver udtryk for det i forhold til deres egen brug af FS: ”Jo mere man ved om mennesker, om hvad de gør og hvad de bruger tid på, jo bedre kan man ligesom målrette markedsføringen, og det er jo penge værd. Det er rigtig mange penge værd. Så hvis det bliver pisse stort, så bliver det altså pisse, pisse stort!” (Jacob:1128). Jacob har altså en idé om, at der i FS og andre stedbaserede netværk, ligger et potentiale for virksomheder i at tjene penge på baggrund af brugernes færden. Dette er netop i overensstemmelse med en anden af artiklens scenarier, nemlig at ”Der åbnes helt nye muligheder for markedsføring via f.eks. Facebook (…)” (Colding:2010). Ud fra dette kan man sige, at Coldings ”spådomme” ikke hører sig fremtiden til, men i stedet er en del af nutidens realitet! Hermed åbnes der op for en lang række yderst interessante, og ikke mindst relevante, problemstillinger, som lægger op til yderligere forskning indenfor dette felt, såsom; ”Hvor langt rækker disse konsekvenser af brugen i virkeligheden?” og ”Vil denne medietype overleve i fremtiden?”.

21www.virkeligheden.dk/2010/facebook-er-pa-vej-til-at-gøre-lokationsteknologien-main-

stream-konsekvenserne-er-helt-uoverskuelige 49


Litteraturliste Pensum Bech, Henning (1992): ”Bylivets tidsrum: Et by/kultur/sociologisk essay.” Tendens 4 (1). Bech, Henning (2007): ”Bauman’s Call”, i: Jacobsen, M. et al: Bauman Beyond Postmodernity. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Code of Ethics. American Sociological Association, June 1997. www.asanet.org Demant, Jakob (2006). Fokusgruppen – spørgsmål til fænomener i nuet. i: Bjerg, Ole & Villadsen, Kasper (red.) Sociologiske metoder – fra teori til analyse i kvantitative

og

kvalitative

studier,

s.

131-150.

Frederiksberg:

Forlaget

Samfundslitteratur. Denzin, Norman K. (1989). Strategies of Multiple Triangulation. i: The Research Act. A theoretical introduction to sociological methods. Prentice Hall. Denzin, Norman K. The reflexive interview and a performative social science. Qualitative Research 2001; 1 (1): 23-46. Gadamer,

Hans-Georg

(1999):

”Forståelsens

historicitet

som

det

hermeneutiske princip”, i: Gulddal, Jesper, Møller, Martin (red): Hermeneutik – en antologi om forståelse. Danmark: Gyldendal. Gilje, Niels og Grimen, Harald (2002): ”Hermeneutik: forståelse og mening”, i: Gilje, Niels og Grimen, Harald: Samfundsvidenskabernes forudsætninger. Indføring i samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. København: Hans Reitzels Forlag. Giorgi, Amedeo (1992): ”Description versus Interpretation: Alternative Strategies for Qualitative Research”. Journal of Phenomenological Psychology. Goffman, Erving (1992): Vore rollespil i hverdagen. København: Hans Reitzels Forlag. Hjarvard, Stig (2003): ”Selskabelige teknologier”, i: Hjarvard, Stig: Det selskabelig

samfund:

Essays

om

medier

mellem

mennesker.

København:

Samfundslitteratur. 50


Hetherington,

Kevin

(1998):

Expressive

organisation

and

emotional

communities. In: Hetherington, K.: Expressions of Identity. London: Sage, 83101 Huberman, A. Michael & Miles, Matthew B. (eds.) (2002). The Qualitative Researcher’s Companion. London: Sage Publications. Kitzinger, Jenny & Barbour, Rosaline S. (1999). Introduction. The challenge and promise of focus groups. I: Barbour, Rosaline S. & Kitzinger, Jenny (red.). Developing Focus Group Research. Politics, Theory and Practice, s. 1-20. London: Sage. Kvale, Steiner (1997): Interview. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar (2006). Dominance Through Interviews and Dialogues. Qualitative Inquiry 12 (3): 480-500. MacAloon, John J. (1984): ”Olympic Games and the Theory of Spectacle in Modern Society”, i: MacAloon, John J. (red): Rite, Drama, Festival and Spectacle. Philadelphia: Institute for the Study of Human Issues. Maffesoli, Michel (1996): ”Tribalism”, i: Maffesoli, Michel: Time of the Tribes. London: Sage Publications. Mason, Jennifer (2006): ”Organizing and Indexing Qualitative Data”, i: Mason, Jennifer: Qualitative Reasearching. London: Sage Publications. Maxwell, Joseph (2002). Understanding and Validity in Qualitative Research. In Huberman, A. Michael & Miles, Matthew B. (eds.): The Qualitative Researcher’s Companion, pp. 37-64. London: Sage Publications Olsen, Henning (2002). Analysestrategier og kvalitetssikring. I: Kvalitative kvaler, s. 134-142. København: Akademisk Forlag. Schwandt, Thomas A. (2003): ”Three Epistemological Stances for Qualitative Inquiry: Interpretivism, Hermeneutics and Social Constructivism”, i: Denzin, Norman K, Lincoln, Yvonna L. (red): Landscape of Qualitative Research. Theories and Issues. London: Sage Publications.

51


Websider www.foursquare.com, 24/5 – 2010, 15:45 www.facebook.com, 24/5 – 2010, 15:47 www.facebook.com/ads/create, 24/5 -2010, 15:50 www.twitter.com, 24/5 – 2010, 15:52 www.linkedin.com, 24/5 – 2010, 15:55 www.flickr.com, 24/5 - 2010, 16:00 www.virkeligheden.dk/2010/facebook-er-pa-vej-til-at-gørelokationsteknologien-main-stream-konsekvenserne-er-helt-uoverskuelige, 24/5 - 2010, 16:05

Interviews – se bilag 8 Tobias Diana Lise Sebastian Jacob Kasper

52


Bilag Bilag 1 – Forforståelse Opgaveteksten lagde op til at vi skulle foretage en undersøgelse af et fænomen i tråd med åndehuller i hverdagen. I forskergruppen var der fra start en del bud på, hvad der kan ligge i begrebet hverdagslivets åndehul. Dog blev der hurtigt en konsensus om definitionen af dette og dets placering i forhold til hverdagslivet og det ekstra-hverdagslige. Herfra handlede det om at kredse os ind på et fænomen som kunne tænkes at have en relation til dette, hverdagslivets åndehul. Vi var mange forskellige fænomener igennem, men endte med at vælge Foursquare og den valgte problemformulering. Forskerne havde som udgangspunkt tre vidt forskellige forforståelser af undersøgelsens fænomen. Dette var forventeligt, da vi er tre forskellige personer og dermed generelt har forskellig habitus og erfaringer specifikt med Foursquare.

Dog

var

der

også

en

lang

række

fællestræk

iblandt

forskergruppen. For det første skal det noteres at vi alle er sociologisk skolet fra samme uddannelsesinstitution, Københavns Universitet. Ydermere har online sociale netværk en central placering i forskernes hverdag, da vi alle har en profil på Facebook. Dette betyder at sociale telemedierede aktiviteter ikke er fremmede fænomener for forskerne. På de punkter hvor forskellene i forforståelsen var markante, søgte forskergruppe at udligne disse og koordinere en fælles forforståelse gennem tidlige indledende møder. Der søgtes en fælles forforståelse gennem dialog om hvad Foursquare var og hvad man kunne med det. Anders introducerede Amalie og Sofie for Foursquare, hvor han selv er bruger. At Anders er bruger, og derfor har en konkret erfaring med Foursquare, påvirkede ikke kun hans egen, men også resten af gruppens umiddelbare forforståelse. Derudover læste vi en række artikler22, hvor bl.a. en psykolog problematiserer brugen af stedbaserede sociale netværk, i form af en række (negative) konsekvenser, samt kiggede på Foursquares hjemmeside. Disse indledende aktiviteter var

www.virkeligheden.dk/2010/facebook-er-pa-vej-til-at-gøre-lokationsteknologien-mainstream-konsekvenserne-er-helt-uoverskuelige

22

53


med til at skabe en mere ensartet forforståelse blandt forskerne. Udover at det var med til at farve vores forforståelser, var det samlet også med til at skabe en nysgerrighed for Foursquare, men bestemt også en undren over denne form for medie og hvad meningen med disse er. Forforståelsen er med til at identificere temaerne for interviewguiden. Disse temaer,

selvfremstilling,

fællesskaber,

konkurrenceelementet

samt

afbræk

i

hverdagslivet, blev bl.a. til ud fra en snak om hvilke mekanismer vi mener gør sig gældende på andre online sociale netværk, så som Facebook. Dog stammer interessen for disse temaer også fra kendskabet til de grundlæggende funktioner på Foursquare, som vi erhvervede os i forbindelse med indledende observationer på deres webside. Ydermere kan vi ikke se os fri fra at vores kendskab til den kultursociologiske teori ligeledes har været med til at påvirke valget af temaer.

54


Bilag 2 – Observationsnoter Den eneste måde at observere FS på, er ved at gå ind på hjemmesiden (www.foursquare.com) og klikke sig rundt i de forskellige menuer. Det første indtryk man får af hjemmesiden, er en farverig blanding af forskellige af FS’ elementer. Øverst opfordres man til at oprette en profil, hvormed man så kan: ”check in”, ”find your friends” og ”unlock your city”. Nederst på siden kan man se, hvem der for nylig har været aktive på FS, og hvilke badges de har. Man kan klikke sig ind på diverse profiler og se, hvor mange venner folk har, samt hvor de har været checket ind henne. Vi havde håbet på, at vi kunne se flere informationer om brugerne, og danne os et indtryk af, hvad de er for nogle mennesker, og hvad de har fokus på. FS er dog et medie, som simpelthen ikke indeholder ret mange oplysninger om dets brugere – hvad enten man har en profil eller ej. Det eneste som umiddelbart gør en forskel er, at man kan følge sine kontakter, hvis man er oprettet. Således kunne vi ikke drage særlig nytte af, at én af os har en profil. Til gengæld har observationen givet os et billede af, hvem FS måske henvender sig til Desuden mener vi at det er en vigtig del af processen at vi som forskere danner os et indtryk af, hvad eller hvem det egentlig er vi skal ud og undersøge. Det giver os inspiration til det videre forløb, herunder hvilke spørgsmål der umiddelbart virker relevante at stille informanterne. Hvis vi skal forstå FS-brugernes beskrivelser og meningstilskrivelser af det, så må vi nødvendigvis også have noget kendskab til det univers, som vi bevæger os ud i. Grundet hjemmesidens begrænsede information er vi derfor nysgerrige efter at interviewe nogle FS-brugere, hvis vi skal nærme os en forståelse af FS som et åndehul.

55


Bilag 3 – Udvælgelseskriterier • Personer som har en profil på Foursquare. • Personer som bor i byen (København). • Personer som kan reflektere over brugen og som kan formulere sig. • Personer som går på eller har gået på videregående uddannelse. • Personer som er aktive brugere, hvilket svarer til at være “superuser”. • Udover at vores informanter skal være superusers, skal de være konstante i deres brug af mediet. • Maks halvdelen af informanterne må kende hinanden.

56


Bilag 4 – Informationsbrev Hej *Informants navn* Vi er en gruppe sociologi-studerende ved Københavns Universitet, som er ved at lave en undersøgelse af stedbaserede sociale netværk med udgangspunkt i Foursquare. Vi kontakter dig da du på Foursquare fremstår som super user og derfor har et grundigt kendskab til brugen af dette sociale netværk. Vi er interesserede i at interviewe dig om hvordan du bruger Foursquare og hvorfor du bruger det. Interviewet vil vare 30-60 minutter og optages til brug i undersøgelsen. Ud over intervieweren vil der under interviewet være en observatør til stede. Dine udtalelser vil blive anonymiserede, men forskningsresultaterne vil senere være offentligt tilgængelige. Vi vil gennemføre interviews i løbet af de næste 5 dage, så hvis du har lyst til at hjælpe os, bedes du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan planlægge tid og sted for interview. Tilbagemelding sker ved at skrive eller ringe til Anders Bendix Kiel på XX XX XX XX eller XXXX@bendixkiel.org.

De bedste hilsner

Amalie Rasmussen, Sofie Vilholt og Anders Bendix Kiel

57


Bilag 5 – Interviewpersoner i anonymiseret form 1. “Kasper” er 27 år, og har været aktiv lige siden FS blev tilgængeligt i Danmark, hvilket det har været i et år. “Kasper” har 40-50 venner på FS. 2. “Sebastian” er 27 år, og har været aktiv på Foursquare i ca. 5 måneder og har ca. 40 venner. 3. “Diana” er 30 år, og har været aktiv i ca. 2 måneder. Hun har ca. 20 venner. 4. “Lise” er 30 år, og har været aktiv i ca. et år. Hun har ca. 40 venner. 5. “Tobias” er 34 år, og har været aktiv i ca. 2 måneder og har 7 venner. 6. “Jacob” er 37 år, og har været aktiv et par måneder og har 30-50 venner.

58


Bilag 6 – Interviewguide Først er det vigtigt at understrege, at vedkommende er fuldkommen anonym; vi ændrer navne og andet, der kan afsløre for meget. Respondenten kan til hver en tid afslutte interviewet. Tak fordi du har givet dig tid til at snakke med os! Som du ved, vil vi gerne tale med dig om brugen af Foursquare (FS).

1: Den fænomenologiske del Introduktion Baggrund: navn, alder, bopæl, beskæftigelse Introduktion til FS: Vil du fortælle mig hvad FS er? Hvornår hørte du om det? Hvem hørte du det fra? Hvor længe har du været på? Brugen af FS: Hvad gør du når du når du bruger FS? Hvor tit tjekker du ind et sted?

2: Den Hermeneutiske del Selvfremstilling At checke ind: Hvad skal der til for at du tjekker ind et sted? Hvad er formålet med at tjekke ind?

59


Hvor tjekker du ind? Er der steder du hellere vil checke ind end andre? Er der steder du undlader at checke ind? Hvorfor? Er det interessant at se hvor dine venner er? Hvorfor/hvorfor ikke? Siger det noget om folk, hvor de befinder sig? I så fald hvad, og hvorfor?

Det Sociale/fællesskabet Venner på FS: Hvor mange er du connected med? Hvem er det? Omgås du dem? Har du fået nye venner? ”Rigtige venner”: Ser du alle FS-venner som virkelige venner? Hvis ja, også selvom du ikke har mødt dem? Større netværk? Kriteriet for at anmode om eller godtage nye venner på FS?

Konkurrenceelementet: Badges/mayor: Hvordan med de der badges, er det noget du går op i? Går du efter af blive mayor et sted? Hvorfor/hvorfor ikke (hvis nej, hvorfor checker du så ind)? Betyder konkurrencen noget, er det sjovt/vigtigt/åndssvagt?

Afbræk i hverdagslivet Hvornår FS: Hvornår på dagen? Arbejdet, i fritiden? Hvor længe af gangen? Hvor meget tid bruges på det? Formål: Udelukkende for at se hvor vennerne er? For inspiration? For at mødes? Anderledes inputs? Hvorfor? 60


Følelsen af FS: Hvad tænker du om at dine venner kan se hvor du er? En beroligende eller måske ubehagelig tanke?

Afslutning Vil du fortsat bruge FS? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilken rolle tror du at FS (eller lignende medier) vil spille i fremtiden? Er der noget du gerne vil tilføje inden vi slutter? Må vi evt. bruge nogle af de tekster du har skrevet på FS aktivt i vores opgave (evt. et citat)?

Tusind tak for hjælpen

61


Bilag 7 – Transskriptionsnøgle ] Sætningsafbrydelse, som er total (1) Pause i antal sekunder Under stregning af et ord angiver eftertryk (suk) vokaliseringer som suk, host, latter, snøften, gråd, synken angives i parentes.

62


Bilag 8 – Transskriberede og kodede interviews på CD På CD’en nedenfor er de seks transskriberede interviews.

Bliver som udgangspunkt ikke offentliggjort i Web-versionen, af hensyn til informanternes anonymitet.

63


Sociologisk analyse af Foursquare