Page 1

Laxnesshus

Nye lejeboliger 2-5 vĂŚrelser med altan eller terrasse

Se alle boliger pĂĽ bellakvarter.dk


Laxnesshus

Nybyggede lejligheder i Bellakvarter Laxnesshus ligger i det nyopførte Bellakvarter ved Bella Center Copenhagen og tilbyder moderne byboliger i et nyt og mangfoldigt bykvarter. Laxnesshus har karakter af en åben karréstruktur og er opført i smukke mursten. Facaden varieres af glaserede tegl i forskellige farver, som også giver hver opgang sit eget særkende. Boligerne er indrettet med funktionelle planløsninger, der sikrer en effektiv udnyttelse af alle kvadratmeter med store opholdsrum, praktisk indrettede værelser og et minimum af gangareal. Køkkenalrummene er gennemlyste og strækker sig i bygningens fulde dybde eller

over to hjørner. Det sikrer maksimal kvalitet af dagslys i hovedopholdsrummene i alle døgnets lyse timer. Alle boliger har altaner eller franske altaner og visse lejligheder har også adgang til private tagterrasser. I stueetagen har man som beboer mulighed for selv at præge udearealerne ved at indrette sig i de dybe vinduesrammer, der er udformet som både bænke, franske altaner og plantekasser. Gårdrummet er indrettet med opholds- og legearealer og beplantet med smukke høje græsser, der refererer til Amager Fælleds frodige natur. Alle beboere har desuden adgang til en stor fælles tagterrasse på tredje sal med god


visuel kontakt til gade og gård. Her er der mulighed for at etablere egne nyttehaver og drivhuse.

En mangfoldig bydel, hvor mennesker mødes Bellakvarter er en mangfoldig bydel. Gader, pladser og intime byrum er indrettet, så de indbyder til fællesskab. Aktivitetspladser og grønne områder skaber levende forbindelser på tværs af bydelen. Med byttecentraler og tæt naboskab nærer Bellakvarter det lokale miljø, værdifællesskaberne og indbyder til sociale aktiviteter. Børn kan lege i gården, naboer snakke i opgangene, venner mødes i de grønne parker og børn fiske ved bydelens kanaler og søer.

En international destination Bellakvarter tiltrækker besøgende fra hele verden. Med Skandinaviens største messe- og hotelfaciliteter tiltrækker bydelen unikke arrangementer og events med særligt fokus på nordisk design, mode og møbeldesign. Kombinationen af international attraktion og lokalt bymiljø gør Bellakvarter til noget helt særligt.

Tæt på København K – og verden Med metro kan du komme til Nørreport på 10 minutter og til Lufthavnen på 15 minutter. Er du i bil, kan motorvejen føre dig til Sverige – eller resten af Danmark. Og er du på cykel, kan du på ingen tid bevæge dig i naturrige omgivelser gennem Amager Fælled til Islands Brygge og resten af København.


Nærmiljø 200 meter til indkøb 600 meter til Fields 200 meter til daginstitution 650 meter til Ørestad skole 550 meter til Amager Fæl-

Transport 300 meter til Bella Center Metro st. 1 km til motorvejsnettet 4,5 km til Københavns Centrum 4 km til Lufthavnen 6,5 km til Øresundsbroen

Laxnesshus udlejningsfolder  
Laxnesshus udlejningsfolder