Page 1

BATZER & CO NYE BØGER

2016


FORÃ…RET


Jhumpa Lahiri LAVLANDET Subhash og Udayan Mitra er brødre. De er uadskillelige, og bliver ofte forvekslet. Men de er også meget forskellige. Subhash er den forsigtige og pligtopfyldende storebror som adlyder forældrene og klarer sig godt i skolen. Udayan er den vilde og charmerende lillebror. Vi befinder os i Calcutta, Indien i 1960'erne, og Udayan bliver tiltrukket af den revolutionære naxalit-bevægelse. Han er klar til at sætte alt på spil for det han tror på. Subhash deler ikke sin brors politiske lidenskab og han forlader Indien for at forfølge sine akademiske ambitioner i USA. Men da Subhash får at vide at hans bror er blevet dræbt, rejser han tilbage til Indien i et forsøg på at finde ud af hvad der egentlig skete og for at samle stumperne af sin sønderknuste familie og hjælpe Udayans efterladte kone, den intelligente og smukke Gauri.

«Betagende ... Fyldt til randen med smerte og kærlighed og al livets skønhed.» – THE OPRAH MAGAZINE BERLINGSKE

BOGRUMMET

POLITIKEN

Lavlandet. 496 sider. 300 kr.


Judith Hermann AL KÆRLIGHEDS BEGYNDELSE Al kærligheds begyndelse er Judith Hermanns første roman og handler om stalking. Stella,

en

sygeplejerske

sidst

i

trediverne,

møder

Jason,

en

travl

bygningshåndværker, i et fly. Hun lider af flyskræk, og han holder hende i hånden. Så springer romanen fire-fem år frem i tid. De to er blevet gift, har fået datteren Ava og bor nu i et hus i udkanten af byen. Stella arbejder som hjemmesygeplejerske for nogle ældre mennesker, og Jason er på grund af sit arbejde ofte væk i ugevis. En dag hvor Stella er alene hjemme ringer det på døren: en ung mand hun ikke kender vil tale med hende. Hun lukker ham ikke ind. Men næste dag kommer han tilbage. Og næste dag. Og han lægger mærkelige breve til hende og skriver endda sit eget navn på deres postkasse. Manden er en såkaldt “stalker”, en intelligent, men psykisk syg ung mand som bor i et hus længere nede ad vejen. Al kærligheds begyndelse er – på trods af den barske historie – en smuk og poetisk roman. Radio Eins kalder bogen ”et mesterværk” og skrev at ”bogen, dens lyde, personer og historie berører læseren dybt”. Judith Hermann har fået en række priser og hendes bøger er solgt i mere end en million eksemplarer.

«Hun er en af de vigtigste forfattere de senere år, hendes talent er enormt, og hendes stemme kan ikke forveksles med nogen anden.» – DIE WELT «Judith Hermann er uden for diskussion en af tidens største tyske prosaister.» – BERLINGSKE

Al kærligheds begyndelse. 212 sider. 250 kr.


Ola Bauer FORLØBEREN Tom er nu 56 år og har ikke sat sine ben i Norge siden han stak til søs for fyrre år siden. Sommeren 1997 kommer han gående over grænsen fra Finland med en køjesæk over skulderen og sandaler af bildæk på fødderne. Han bor på et herberg i Oslo sammen med himmelstormere og asylansøgere og tager et job som avisbud. I Paris har Tom tiltusket sig et manuskript som hans tidligere lærer Flågvitet har efterladt. Da Tom glemmer det hos en kvinde han har mødt på en bar, ender han med at blive indkaldt til et møde hos et større forlag som vil lancere ham som det nye geni. Den norske litteratur har ligget på dødslejet, men nu kommer Tom, redningsmanden, ham de har ventet på i mange år.

«Med Forløberen lander han et bemærkelsesværdigt forfatterskab med et brag. Han er outsiderens og drømmerens mand til det sidste.» – INGVAR AMBJØRNSEN, VG BERLINGSKE NORDJYSKE

JYLLANDS-POSTEN EKSTRA BLADET

POLITIKEN

Forløberen. 324 sider. 300 kr.


Tomas Espedal MIT PRIVATLIV Mit privatliv er en bog med fotografier, og en roman. Fotografen er Tomas Espedal, og billederne dokumenterer hans liv og omgivelser de sidste femten år: Her er billeder af Tomas Espedals venner og familie, af de huse han har boet i, skrivebordene han har skrevet ved, hotelsengene han har sovet i. I samspillet mellem fotografierne og teksten som ledsager dem, skitseres en udvikling af et kunstnerliv, af hvordan liv og skrivekunst i Espedals tilfælde er uløselig knyttet til hinanden, ja nærmest hvordan liv og kunst bliver et, sådan som han fremstiller det i bøgerne han har skrevet siden årtusindskiftet. Bogen er baseret på forfatterens omfattende billedmateriale. Tomas Espedal viser sig at være en eminent fotograf, med et skarpt blik for at se motiver hvor de fleste af os ikke ville finde på at lede efter dem.

«Det er vidunderligt at læse og se i bogen. Fotografierne er så smukke og dybe i deres farvemættethed og spiller stærkt sammen med de korte tekster med Espedals altid distinkte, musikalske prosa.» – BERLINGSKE KRISTELIGT DAGBLAD

POLITIKEN

Mit privatliv. Stort format. Luksusudgave. 399 kr.


Adam Schwartzman EDDIE SKILTEMALER Den unge Edward Michael Dankwa – også kaldet Eddie Skiltemaler – er tilfreds med sin tilværelse som skiltemaler i byen Accra i Ghana. Men pludselig er alt forandret – han har forelsket sig i en pige han ikke kan få, får skylden for en ældre betydningsfuld kvindes død og bortvises i vanære fra sin skole. Han flygter til Senegal og derfra videre til Paris i håb om der at skabe sig en ny tilværelse. Livet som illegal indvandrer er hårdt og ødelæggende, og han kommer kun langsomt på fode. Han får et job i en blomsterbutik og møder Bernadette fra Cameroun, som han skal giftes med. Men så en dag opsøges han af sin morbror, som konfronterer ham med fortiden. Eddie Skiltemaler er en betagende roman – fuld af humor og storslåede skildringer af det afrikanske landskab – om en generations rodløshed og længsel efter noget bedre, om skyld og ansvar og om misforståelser mellem generationer der får fatale konsekvenser.

«… fremragende.» – THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW «Man er tryllebundet fra første øjeblik.» JYLLANDS-POSTEN

Eddie Skiltemaler. 376 sider. 300 kr.


Audur Ava Ólafsdóttir SVANER BLIVER IKKE SKILT Maria har været gift med Floke i 11 år, og sammen har de tvillingerne Bjørn og Bergtora på to et halvt år. Maria arbejder med at hjælpe børn fra ulande der er blevet ofre for landminer. Floke er et matematisk geni og forsker i kaosteori. Han er Marias drømmemand, og hun har ikke nogen mistanke om at han vil forlade hende. Men nytårsaften vælger han at fortælle hende at han i virkeligheden er homoseksuel og vil forlade hende for at flytte sammen med sin elsker. I kælderetagen i Maria og Flokes hus bor dværgen Perla, som gerne vil være forfatter. Hun arbejder som psykolog og giver sig også ud for at være ghostwriter for en kendt krimiforfatter. Perla har en særlig evne til at dukke op fra kælderen når Maria har brug for at tale med nogen, og de får efterhånden et ganske nært forhold til hinanden. Perla har en drøm om selv at være forfatter og er netop ved at skrive en roman om en kvinde som minder påfaldende meget om Maria.

«Auður Ava Ólafsdóttir skriver fortryllende, og hendes nye roman er en skøn, skøn fortælling om skilsmisse og overlevelse.» – Henriette Bacher Lind, JYLLANDS-POSTEN «Det er en dejlig bog, poetisk, vittig, klog som dværgen i Marias kælder.» – Thomas Thurah, INFORMATION

Svaner bliver ikke skilt. 342 sider. 300 kr.


Helga Flatland Alle vil hjem, ingen vil tilbage Julie har mistet sin bror Tarjei i krigen i Afghanistan. Der døde også vennerne Kristian og Trygve. Alle var de fra den samme bygd. Alle vil hjem, ingen vil tilbage handler om de efterladte. Julie, nabodrengen Sigurd som var forelsket i Trygve, og Mats, Julies kasserede kæreste, er i færd med at bygge et liv op i skyggen af sorgen. De ved at de må komme videre efter katastrofen som har ramt dem, og de møder udfordringer i sig selv og i forholdet til de andre, og alle mærker hvor møjsommeligt og krævende det er at komme hjem til sig selv og alt som må rives ned og bygges op på nyt. Alle vil hjem, ingen vil tilbage fortæller om sammenhørighed, identitet og afgørende valg i livet.

«Helga Flatland er sprogligt meget sikker, og hun er visuel. Du ser personerne for dig, på samme måde som du ser bygden og naturen. Der er psykologi her som både unge og ældre vil nikke genkendende til. Jeg tror Vesaas ville have glædet sig over at læse de to første bøger af unge Flatland.» – VARDEN «Helga Flatland er en filmisk fortæller. Hun krydsklipper og vender synsvinkler … Og så skriver hun godt.» – WEEKENDAVISEN

Alle vil hjem, ingen vil tilbage. 306 sider. 300 kr.


EFTERÃ…RET


Tomas Espedal ÅRET Året er en bog om at elske den samme hele livet, selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Handlingen begynder den 6. april, den dato den italienske digter Petrarca første gang så sin elskede Laura, da hun var 13 år. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op, den kærlighed Petrarca beskriver i digtene til Laura, om den stadig har relevans i vores tid, den store kærlighed. Er den stadig mulig? Tomas Espedal (f. 1961) bor i Bergen og debuterede som forfatter i 1988. Han har været nomineret tre gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Har modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Gyldendalprisen. Hans bøger er oversat til en række sprog.

«En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger.» – Marianne Krogh Andersen, WEEKENDAVISEN «… fremragende — gribende … en oplyst og oplysende bog … en af årets vigtigste udgivelser.» – Erik Svendsen, JYLLANDS-POSTEN «I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor, er Året en kulmination.» – Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥♥ «… stor litteratur.» Kristin Vego, INFORMATION

Året. 210 sider. 250 kr.


Mo Yan DE RØDE MARKER De røde marker handler om kinesernes kamp mod japanerne omkring 1939, men er i høj grad også en kærlighedshistorie. Hovedpersonerne er fortællerens bedsteforældre og far, og handlingen veksler mellem bedsteforældrenes liv i midten af 1920’erne og bedstefaren og farens forsøg på at overleve japanske soldater, glubske hunde og inkompetente kinesiske hærførere femten år senere. Det er dramatisk og blodigt, men ligesom i Hvidløgsballaderne er brutaliteten og volden beskrevet i et meget følsomt og poetisk sprog, og romanen er en hjerteskærende fortælling om menneskers desperate forsøg på at overleve en umulig situation. Filmatiseringen af bogen blev i sin tid nomineret til en Oscar.

«Hans billedsprog er fantastisk, sensuelt og sanseligt. Hans fortælling er elektrificerende og episk. Den minder ikke om noget andet jeg har læst fra Kina – hverken i ældre eller nyere tid.» – AMY TAN «Mo Yan genskaber livet på en fremragende og kærlig måde ... med sanselige beskrivelser der oser af krudt, blod og død.»– THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEW

De røde marker. 560 sider. Indb. 350 kr.


Judith Hermann LETTIPARK Judith Hermann er berømt for sin tone som ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. Hendes skikkelser er ofte helt forsvarsløse. Så meget mere intensive er deres møder med andre, elskede og fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde. I sine fortællinger opsøger Judith Hermann disse altafgørende øjeblikke, vores ensomhed og raseri og længsel.

«Det er litteratur i verdensklasse» – WEEKENDAVISEN «Den kølige præcision gør én åndeløs.»– DER SPIEGEL «Judith Hermann er en af Tysklands største stilister.» – Kristin Vego, Information «Judith Hermann er næsten naturstridigt god.» – Jeppe Krogsgaard Christensen, BERLINGSKE «… en forrygende bog» – Bogrummet

(af fem mulige)

WEEKENDAVISENS LISTE OVER MÅNEDENS BEDSTE BØGER BERLINGSKES LISTE OVER ÅRETS BEDSTE BØGER

Lettipark. 172 sider. 250 kr.


Aris Fioretos MARY Mary er 23 år, arkitektstuderende og lever i et militærdiktatur. Hun har en kæreste som er politisk aktiv og planlægger et oprør. En novembernat 1973 arresteres hun for

statsfjendtlig

virksomhed.

I

tretten

døgn

tilbageholdes

hun

i

sikkerhedstjenestens berygtede hovedkvarter. Senere sendes hun, nogle andre kvinder og en dreng til en fangeø. Tilværelsen er sat på lavt blus, samhørigheden det eneste de kan stole på. Til sidst er spørgsmålet: Hvem bestemmer over et liv? Aris Fioretos’ roman er en passionshistorie om en ungt menneskes frihedslængsel, en beretning om politisk vold og kvinders fællesskab. Men først og fremmest handler den om kroppen - dens smerte og begær, dens længsel og hemmeligste forvandlinger.

«Det er ikke bare en strålende roman. Det er en dybt gribende roman.» – NT KRISTELIGT DAGBLAD

Mary. 374 sider. 300 kr.


Lajla Rolstad ULVEØEN Efter en indlæggelse for depression og angst får hovedpersonen at vide at hun skal tage sin medicin og ikke udsætte sig for nogen form for følelsesmæssig belastning. I stedet for at følge lægens råd bestiller hun en flybillet til Canada og rejser alene ud i ødemarken. De næste år af hendes liv tilbringer hun i den vilde natur blandt mennesker som lever uden for samfundet: marihuanadyrkere, pelsjægere, cowboyer, hippier, eventyrere og medicinmænd. Hun tilbringer en vinter alene som vagtmester på et ensomt ressort. Og overvintrer på egen hånd i en tømmerhytte i et indianerreservat, med grizzlybjørne og ulve som naboer. «Jeg står i s-toget på vej til Gentofte bogmesse og er lige blevet færdig med den sidste side i bogen; jeg elsker den. Har allerede lyst til at læse den igen, har lyst til at give den til min mor, min mormor og mine to bedste venner. Det er så stille en fortælling og alligevel så vild, mit hjerte bankede hårdt flere gange mens jeg læste, selv om det der skete var så simpelt; et møde med en ulv, en ceremoni med en medicinmand; så underspillet dramatisk. Historien er så gennemført og godt forløst, temaerne er så simple men alligevel så universelle; at overvinde sin frygt, at finde en ro i sig selv og en tillid til verden, den ydre rejse som afspejler den indre, men det bliver aldrig kliché eller banalt. Det er en meget stærk bog, den vil jeg gerne anbefale.» – Fra en konsulentudtalelse

«Ulveøen virker som en lille skål med god medicin.» – Kim Skotte, POLITIKEN

Ulveøen. 254 sider. 300 kr.


Helga Flatland DER FINDES INGEN HELHED Helga Flatland har begejstret både kritikere og læsere. Med Der findes ingen helhed har hun afsluttet sin trilogi om bygden der mistede tre unge mænd som var udsendt i Afghanistan. Det er december 2012. Fem år er gået siden Tarjei, Trygve og Kristian blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Ragnhild, som er bygdens læge, ved en del om hvad der fik de unge mænd til at tage af sted, og om hvad dødsfaldene har gjort ved dem som blev tilbage. Gennem Ragnhilds øjne ser man hvor forskelligt mennesker forholder sig til tab, erkendelse og overlevelse. Der findes ingen helhed er en roman om forsoning, om livet efter en stor katastrofe og en stor sorg.

«Sidste bind i Flatlands fremragende trilogi er en stærk og medrivende roman om krigens meningsløshed og konsekvenser. Helga Flatland skriver intenst og medrivende, og denne trilogi om, hvad krig gør ved mennesker, er noget af det absolut bedste jeg har læst i mange år.» – LITTERATURSIDEN EKSTRABLADET

BERLINGSKE

Der findes ingen helhed. 334 sider. 300 kr.


BØGER PÅ VEJ 2017 Jón Kalman Stefánsson Nogenlunde på størrelse med universet Tarjej Vesaas Fuglene Eka Kurniawan Skønhed er et sår (arbejdstitel) Thomas Hettche Påfugleøen Neel Mukherjee De andres liv (arbejdstitel) På shortlisten til Man Booker Prize 2014

Hédi Kaddour De toneangivende (arbejdstitel) Emma Reyes: Erindringsbreve (arbejdstitel) Agnes Ravatn Fugletribunalet Jens Bjørneboe Drømmen og hjulet Ellen Mattson Sne Mo Yan Livet og døden tager røven på mig August Strindberg Legender Tarjej Vesaas Isslottet Robert Walser Spadsereturen Peter Handke Forsøg over svampenarren Peter Handke Forsøg over trætheden BATZER & CO www.batzer.dk

Nyheder 2016 - BATZER & CO  

Her kan du læse mere om de nye bøger som er på vej i 2016.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you