Issuu on Google+

største guide om karriere!

2012

18 . å r g a n g

Danmarks

Kaspar Basse Juicekonge og iværksætter 48 interviews

”En dag på jobbet” Quick-guide ansøgning, CV og samtale Working in Denmark

Guide

Mød de førende

virksomheder k a r r ierevejviser.dk


Sådan bruger du karrierevejviseren

KarriereVejviseren er Danmarks største karrieremagasin om jobsøgning og karriere. Det betyder, at du på de næste mange sider finder en masse gode råd, der kan hjælpe dig på vej mod drømmejobbet og drømmekarrieren.

Find virksomhed og job Find de virksomheder, der har mange højtuddannede fra side 298. Find deres job på GO.dk – på nettet eller som App.

Få foden inden for Virksomhedsprofilerne fra side 196 viser dig, hvordan du kan få foden inden for i en virksomhed, og hvem du skal tage kontakt til.

Læs mere på nettet

Mere nysgerrig?

Du kan læse mere på nettet. Du finder henvisningerne i bunden af siderne overalt i magasinet.

Ansvarshavende redaktør: Allan Bliss ab@moveon.dk Salgsansvarlig: Anders Boye Jacobsen Redaktør: Trine Birk redaktion@moveon.dk Skribenter: Trine Birk Louise Thye Henriksen Anders Reinholdt Jonssen Thomas Elmegård Nanna Thorø Liebregt

Grafisk Design: Bart Dabrowski Foto: Bart Dabrowski Peter Sørensen Mew Gyldendal Produktionsledelse: Tine Wemmelund Webmaster: Tomasz Otap

Du finder henvisninger til at læse mere, hvis du har fået gode idéer, du gerne vil følge, eller du er blevet mere nysgerrig.

Udgivet af: Move On Communications A/S Vornæs Skov, Tåsinge DK-5700 Svendborg Christians Brygge 28 DK-1559 København V +45 38 38 10 10 moveon.dk karrierevejviser.dk jobbank.dk go.dk so.dk

Oplag 33.000 18. årgang - 1.udgave ISBN/EAN 978-87-90952-17-4 ISSN 0909-6272 Tryk: Stibo Graphic A/S Distribution: Distribueres gratis til sidsteårsstuderende på videregående uddannelser i Danmark og Øresundsregionen. Copyright: Kopiering kun tilladt efter aftale med Move On Communications A/S


Du er hurtig og effektiv

Du er typen, der er frustreret over, at der ikke allerede er udkommet en Mayland Kalender for år 2014, da du allerede er i fuld gang med at planlægge din fremtidige karriere. Du vil i gang med at rette dit CV til og skrive ansøgning NU – og har måske allerede fundet ud af, hvilken virksomhed, du gerne vil sende en ansøgning. Sådan gør du: Find de rigtige virksomheder fra side 196, og gør din ansøgning og CV skarpt med de gode råd fra side 124. Husk at forberede dig til samtalen allerede nu på side 166. Læs hvordan andre er nået langt fra side 17, 38 og 60.

Du vil gerne inspireres Du er måske ikke helt sikker på endnu, hvad en god karriere er for dig. Det er svært at vide, hvad mulighederne er, og du møder en gang i mellem mennesker i interessante virksomheder eller job, hvor du tænker: ”Ville jeg kunne få det job?”. Sådan gør du: Find nogle af de artikler om medarbejdere fra side 60, hvor du synes, at personens interesser eller uddannelse ligner din. Overvej, hvordan du ville kunne have en indgangsvinkel til den arbejdsplads. Brug oversigten på side 122 som inspiration. Læs om andres erfaringer og karriereovervejelser på side 8, 28 og 134. Husk hele tiden at binde de gode råd sammen med, hvilke virksomheder fra side 196, der er interesseret i din uddannelsesretning.


Her i indholdsfortegnelsen kan du se en masse gode bud på, hvordan du får skabt kontakten – og på en god og relevant måde. Du kan også finde karrierevejviseren på GO.dk. /52

1. Inspiration

Jeg vil gerne røre verden

/28

/8

Skal jeg nu til at være vikar? /54

Kaspar Basse, Joe & The Juice

Charlotte Widing, Academic Work

Han lever af hemmeligheder /35

Vikarjobbet viser vejen

Morten Wagner, Freeway Aps, Divya Das, TV 2 News, Maise Njor, GAD, Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk

Thomas Ahrenkiel, Forsvarets Efterretningstjeneste

Helene Mai Rasmussen

HR-cheferne om efterspurgte kvalifikationer

Mette Melgaard

Hvad er en god karriere?

/8

Nu må du fandme tage dig sammen! /10

Tema: Find dit arbejdsmarked /12 Flyt dig!

/14

Charlotte Rønhof, Dansk Industri

3 internationale karriereportrætter /17 Christian Robdrup Johansen (Dansk Røde Kors), Mikael Jakobsson (COWI), Manja Brichmann Andersen (Europa-Parlamentet)

Sådan kommer du til udlandet /21

/38

”Jeg tænkte, jeg skulle være alt muligt andet” /40 Mads Nørgaard

HR-cheferne om kontraktforhandlinger LEGO Koncernen: Graduates er en stor global ressource for os

/42

/56

Styrk dine kvalifikationer - mens du søger job /58 Malene Hüls Dyrmose, IAK

2. En dag på jobbet Index /62 Graduate/traineeguide

/113

/44

Henrik Schaar, LEGO Koncernen

”Alle kan lære at blive iværksætter” /46

Bodil Gavnholt, DJØF

John Heebøll, DTU Management

Snup et svensk akademikerjob /22

Bliv iværksætter - i dag!

/48

3. Jobsøgning Jobsøgning starter på studiet /122

Anna Mee Allerslev, Beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune

Martin Thorborg, medstifter af Jubii

Den gode ansøgning

/124

Bliv forsker! /50

Opfordret ansøgning

/126

Tag talentet med!

Oxana Steen, Dansk Magisterforening

HR-cheferne om opfordret ansøgning

/128

Uopfordret ansøgning

/130

/24

Christian Bertelsen, Esbjerg Kommune

HR-cheferne om det første job /26

Forskningen, friheden og frustrationerne /52 Sigge Winther Nielsen


/79

HR-cheferne om uopfordret ansøgning

/172

/132

Det handler også om personlighed /134 Michael Valentin, Akademikernes A-kasse

CV’et

/137

CV

/138

HR-cheferne om CV

/140

CV er mere end papir!

/142

Kom til tops med test

Samtalen starter… nu! /166 Alternative jobveje - intro

/169

Ud af Dagpengeland

/170

Lau Aaen, Dagpengeland.dk

Bliv headhuntet Fra studiejob til fastansættelse

HR-cheferne om jobsamtaler /144 10 tips til jobsamtalen

Bliv messeklar

Forbered dig til jobsamtalen /148 Har du ramt plet i jobsøgningen med dine guldhistorier? /150 Lars Ulrik Jeppesen, CA a-kasse

HR-cheferne om test

/154

Nervøsitet ved jobsamtalen - brug den positivt! /156 Lykke Pedersen

Pikante spørgsmål ved jobsamtalen /159 Jon Finsen, Dansk Magisterforening

/172

Ulrik Andersen, SAM Headhunting

Cecilie Jørgensen, Patientforsikringen

/146

/162

Helle Milton

/76

Reach out! /190 Expats in Denmark

/192

4. Virksomheder Profilindex/Profilindledning /198 Efterspurgte uddannelsesretninger

/200

/174 Brancheoversigt /296 /176

Brancher /298

MANOVA

A-kasse, fagforening og dagpengene /179 Niels Bjerre, Akademikernes A-kasse

Hastværk er lastværk! /182 Karin Kolding, MA

Løn er meget mere end bare penge /184 Working in Denmark

/186

Need-to-know about working in Denmark

/188

Index

/317


1. Inspiration1

1. Inspiration


Formålet med inspirationskapitlet er at inspirere dig til at finde ud af, hvad der er en god karriere – og gode karrieremuligheder - for dig. Du kan bl.a. få karriereråd fra en række kendte personligheder i medierne og erhvervslivet. Samtidig viser vi også vej til mere ”oversete” karriereområder som iværksætteri (fra s. 46), forskning (fra s. 50), vikariater (fra s. 54), provinsen og udlandet (fra s. 14). Med fokus på dig som højtuddannet. Find bl.a. ud af, hvordan den professionelle håndboldspiller Mette Melgaard klarede paragrafferne – både på håndboldlandsholdet og jurastudiet på samme tid (s. 38). Og find ud af, om ikke du burde overveje at sende en ansøgning over Sundet til vores svenske naboer (s. 22).

Husk, at du kan finde artiklerne fra KarriereVejviser 2012 – og mange andre artikler om job og karriere - på go.dk


Hvad er en

GOD karriere? Morten Wagner,

Iværksætteren

medejer og en af grundlæggerne af Freeway Aps, der bl.a. står bag Dating.dk og Arto.dk. Hvad er en god karriere? Det er, når man kommer til at lave det, man virkelig holder af. Jeg har været så heldig at lave det, jeg gerne vil, og samtidigt har jeg fået den frihed til at gøre, hvad der passer mig. Man kan næsten ikke ønske sig mere end, at ens arbejde giver en total frihed – både økonomisk og mentalt. Det er nok en af grundene til, at jeg altid har set mig selv som iværksætter og aldrig har forestillet mig, at jeg skulle være ansat nogen steder.

Hvad er den sværeste beslutning, du har taget i forbindelse med din karriere? Det er altid en svær beslutning at fyre folk, og så er det næsten også altid svært at sælge et firma. Det var f.eks. svært at sælge Trendsales. Man siger for det første farvel til en masse mennesker, som man har været med til at ansætte, og samtidigt er det en række mennesker, der har været med lige fra,

da firmaet startede, og som sammen med én selv har set virksomheden udvikle sig. Derudover så var Trendsales også en af mine ”babyer”- og det er altid svært at sige farvel til noget, man selv har været med til at starte og bygge op. Hvad er den bedste beslutning du har taget i forbindelse med din karriere? Den bedste beslutning har uden tvivl været at gå i gang. At tage de første spadestik og starte Dating.dk. Men på den anden side var jeg egentlig i gang før det – og har egentlig altid været det– selv i en alder af seks år, hvor jeg startede med at sælge kirsebær nede ved vejen. Det var vel egentlig der, mit iværksætteri startede.

Divya Das,

Karrierezapperen

uddannet geograf, arbejder nu som journalist

8

Hvad er en god karriere? Jeg vil sige, at en god karriere er en glad karriere. Forstået på den måde, at det positive ved ens arbejde skal opveje det negative. Det altafgørende er, at man er glad for at gå på arbejde, og at man kan lide at være der, hvor man er. Hvad er den sværeste beslutning, du har taget i forbindelse med din karriere? Jeg ved ikke, om det var en svær beslutning, men jeg tog en afgørende beslutning, da jeg blev færdig på universitetet som geograf. Ligesom det er nu, var det dengang svært for akademikere at finde arbejde, og jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville lægge mig fast på, hvad det var for et job, jeg skulle have, og jeg ville være åben for de muligheder, der var. Jeg er geograf, og nu arbejder jeg som journalist, og det giver jo egentlig ikke mening, men jeg har været ufattelig glad for de veje, det har ført mig hen.

Det betyder ikke, at jeg ikke stadig har interesse for mit gamle fag, men jeg har lært meget andet, og jeg har næsten fået en uddannelse ekstra som journalist. Hvad er den bedste beslutning, du har taget i forbindelse med din karriere? Jeg synes, der har været mange gode beslutninger i forbindelse med min karriere, men en af de rigtig gode var at tage til Japan efter tsunamikatastrofen og dække den for min arbejdsplads. Mit ophold i Japan var på en måde som et selvudviklingskursus, hvor jeg til dels lærte enormt meget om det land, jeg rejste til, men bestemt også om mig selv og det journalistiske fag. Jeg lærte meget om, hvordan jeg reagerer under uforudsigelige omstændigheder. Og så var det en stor oplevelse at arbejde med mit fag i usædvanlige rammer, som jeg mener har udviklet mig fagligt.


Voxpop: 3

skarpe sprøgsmål til 4 profiler

journalist, forfatter og forlagsredaktør, GAD Hvad er en god karriere? En god karriere er en, hvor man er glad, og hvor man frem for alt har tid til sit liv uden for arbejdet. Man skal huske, at det ikke er ens arbejdsgiver, der skal skrive skriften på ens gravsten, så det gælder om at huske at have et liv ved siden af arbejdet, hvor man kan være noget for dem, man elsker. Og så skal man have et arbejde, som er sjovt og spændende næsten hver dag – så man ikke kun arbejder for at have råd til at tage på ferie og kun glæder sig til det. Hvad er den største beslutning, du har har taget i forbindelse med din karriere? Jeg må indrømme, at jeg ikke har taget særlig mange beslutninger – jeg har dalret mig gennem min karriere og ofte taget de job, jeg nu fik tilbudt. Så jeg har både arbejdet på aviser, magasiner og lavet tv – bl.a. på det udskældte ”Greven på Hittegodset”, et underholdningsprogram, som blev lukket efter kun to udsendelser. Jeg har også skrevet en klumme om lort til et blad om badeværelser – og det er da ikke at tænke

karriere-strategisk! Skulle jeg have gjort det om, havde jeg måske arbejdet mig hen imod en dejlig tryg plads på Politikens kulturredaktion, men på den anden side - jeg har virkelig haft det sjovt, og jeg har mødt så mange søde mennesker på alle de mærkelige redaktioner, jeg har været på. Og nu er jeg havnet på Gads Forlag som redaktør, og det er fantastisk dejligt at prøve at skifte jobbeskrivelse efter så mange år som journalist.” Hvad er den bedste beslutning? Den bedste karrierebeslutning? Det må være at tage lang barsel tre gange. Det er, når man ikke er på arbejde, at man får de bedste idéer til sit arbejde, og jeg mener faktisk, at selv folk, som ikke har børn, burde have ret til barsel! Både ”Michael Laudrups tænder” og ”Charlie Hotel Oscar Kilo” er skrevet, mens jeg delvist var på barsel. Og bortset fra det, så skal man altid huske, at ens børn er meget vigtigere end et hvilket som helst job. Og jeg er sikker på, at Obama gi’r mig ret...

Den ikke-strategiske

Maise Njor,

Lars Rebien Sørensen, Hvad er en god karriere? Det afhænger af, hvilke ambitioner man har i sit liv, og hvordan man forestiller sig, at ens privatliv og arbejdsliv skal balancere. Men jeg tror, at det først og fremmest gælder om at finde sig et fag, arbejdsområde og et firma, som man synes er spændende, og som kan give én de udfordringer, man har brug for. Jeg har været så privilegeret at arbejde for et firma, der laver produkter, som jeg er stolt af. Jeg tror også, det er vigtigt, at du arbejder med noget, der betyder noget for dig. Hvad er den største beslutning, du har har taget i forbindelse med din karriere? Jeg har aldrig tænkt i ”karriere”, andet end at jeg har forsøgt at få spændende arbejdsopgaver og at løse de arbejdsopgaver så godt som muligt. Jeg har taget imod opgaver, der har indebæret, at jeg måtte bo i fire for-

skellige lande på et år, og det er selvfølgelig en stor udfordring i forhold til familien, fordi det rykker ved balancen i familielivet. Det væsentligste er, at man koncentrerer sig om de arbejdsopgaver, man har nu og her. Jeg har set folk, der har været så ambitiøse i forhold til at nå op ad rangstigen, at de glemmer det arbejde, de har nu. Det tror jeg ikke, man får noget godt ud af. Det er derimod vigtigt at gøre tingene ordentlig nu. Hvad er den bedste beslutning, du har taget i forbindelse med din karriere? Den bedste beslutning er at sige ja, når ledelsen spørger, om man har lyst til at løse en opgave, som virksomheden har brug for, at man løser. Hvis man siger nej til nye udfordringer, så holder ledelsen op med at spørge. Det handler om at tage imod de muligheder og udfordringer, som livet giver dig.

Direktøren

President and chief executive officer (CEO) at Novo Nordisk

9


HR-cheferne om

Efterspurgte kvalifikationer

Rikke Krogh, Recruitment Manager LEGO Koncernen

Annette Otto, Vice President HR Telia Mobility

Carsten Søgaard, HR direktør Region Syddanmark

Hvilke personlige og faglige egenskaber lægger virksomhederne vægt på hos nyuddannede? Og betyder det noget, at man har haft et relevant studiejob? KarriereVejviserens HR-chefpanel giver dig svaret her. Hvilke faglige kvalifikationer lægger I vægt på? I Siemens søger vi altid talentfulde, nysgerrige, initiativrige, entusiastiske, spørgelystne og innovative medarbejdere med stærke faglige kompetencer og lyst til at gøre en indsats for miljøet og den verden vi lever i. Vores medarbejdersammensætning består af uendeligt mange forskellige profiler – lige fra ingeniører til historikere til ph.d.’er. Fælles for dem alle er, at de er yderst talentfulde inden for hvert deres faglige område. Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist, Employer Branding hos Siemens Vi rekrutterer til mange forskellige typer stillinger og lægger generelt vægt på en høj faglighed inden for det område, man ansættes i – men lægger i lige så høj grad vægt på, at man er villig til at udvikle sin faglighed yderligere. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark Det afhænger naturligvis af den konkrete stilling. Generelt vægter vi kandidaters evne til at omsætte teori til praktisk handling højt. Er man nyuddannet, ser vi også på, om man har haft studiejob og relevansen af disse, da det viser noget om drive og målrettethed. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Hvilke personlige egenskaber kræver I af nyuddannede i forhold til erfarne? Vi differentierer ikke mellem nyuddannede og erfarne kandidater, når vi ser på de personlige egenskaber. Alle kandidater skal udvise fleksibilitet og samarbejdsevne. Vi vægter samtidig evnen til at tænke kreativt og se nye muligheder. Innovation er 10

helt afgørende for, at vi kan udvikle vores virksomhed. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Som nyuddannet er det vigtigt at møde sin første arbejdsplads med en spørgelyst, engagement os interesse for virksomheden og ens nye kolleger. Samtidig er det også vigtigt, at man har lyst til at lære nyt og er åben for nye og spændende udfordringer. Det er også vigtigt, at man ikke bliver frustreret, når man oplever, at den teori, man har lært gennem studietiden ikke altid er lige let at anvende i praksis. Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist, Employer Branding hos Siemens Innovationsevne, nysgerrighed og engagement er nogle af de egenskaber, vi efterspørger, og det gælder såvel nyuddannede som erfarne medarbejdere. Det moderne erhvervsliv kræver alsidige kompetencer, og at man som medarbejder kan sætte sig ind i kundernes eller brugernes behov. Derudover skal man hurtigt kunne omstille sig til forandringer og have lyst til løbende at udvikle sig fagligt og personligt. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Hvilken rolle spiller et studiejob for ansøgerens kvalifikationer? Et studiejob spiller en stor rolle. For det første illustrerer et studiejob ansøgerens drive og evne til at håndtere både et studie og et job. Derudover er et studiejob med til at lære dig, hvordan en ”rigtig” arbejdsplads fungerer. Muligheden for at kombinere teori og praksis er guld værd. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Som studerende er det en god idé at få et studiejob, der kan give noget med i rygsækken i forhold til det job, man gerne vil have, når man er færdig med at læse. I Region Syddanmark har vi f.eks. haft held med at fastansætte mange af de praktikanter og studentermedhjælpere, vi har haft i løbet af deres studietid. Det er en god mulighed for begge parter til at se hinanden an. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark Valget af studiejob siger rigtig meget om kandidatens prioritering af faglige og personlige interesser. Derudover viser det engagement, drive og overskud ud over studiet og studiemiljøet. Vi ser dog ikke kun på valget af studiejob, men også på frivilligt arbejde og andre fritidsinteresser. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Et studiejob kan spille en stor rolle for en nyuddannet. Det er en fordel at have snuset til et rigtigt job, inden man for alvor skal ud i erhvervslivet. Ud over at man får praktisk erfaring til senere brug, kan det give en ekstra dimension i uddannelsesforløbet og åbne øjnene for anvendeligheden i praksis af den teoretiske del. De relevante erhvervserfaringer kan desuden øge sandsynligheden for, at man bliver udvalgt til en samtale frem for den kandidat, der ingen erhvervserfaringer har. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Fordelen ved at have haft et relevant studiejob gør, at man allerede har haft mulighed for at afprøve sine teoretiske færdigheder i praksis og dermed har gjort sig nogle værdifulde erfaringer. Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist, Employer Branding hos Siemens


Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist Employer Branding, Siemens

Ditte Haulund, Director, Recruitment Danfoss A/S

Er det lige meget, hvilket studiejob en ansøger har (haft)? Hvis man under sit studie er meget klar på, hvilket job man gerne vil have efter endt studie, er det en god idé at målrette sin søgning efter et studiejob. Man kan også have fået relevant erfaring fra enten frivilligt arbejde eller rejser - og det er lige så godt. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark Det er altid en fordel, at man har haft et relevant studiejob i forhold til det job, man søger. Men har man ikke haft den mulighed, så er det lige så vigtigt, at man kan vise, at man har brugt tid på andre aktiviteter, mens man har studeret. Det kan være, at man har været aktiv i et studienetværk, har lavet frivilligt arbejde, har haft ophold i udlandet hvor man har dygtiggjort sig eller tilsvarende. Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist, Employer Branding hos Siemens

Har I særlige forventninger til nyuddannede? Ja, det har vi bestemt. Er du nyuddannet, er du opdateret inden for den nyeste teori. Vi forventer, at når du får job hos os, så er du i stand til at omsætte denne teori til praksis. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll Det spændende ved nyuddannede er, at de kommer med den nyeste teori, et friskt mindset og endnu ikke er præget af indgroet vanetænkning. Det betyder, at de har mulighed for at udfordre os på en måde, som det er svært at gøre, når man har længere erfaring. Som regel husker vi at være taknemmelige for de nyuddannedes input. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder Teknologisk Institut

Vi forventer, at du som nyuddannet er åben, nysgerrig og interesseret i at suge viden og erfaring til dig samtidig med, at vi er bevidste om, at det første fuldtidsjob kræver en vis oplæring og tilvænning. En nyuddannet har en masse ny teoretisk viden og idéer, som han eller hun ofte brænder for at bidrage med, og det skal der være plads til. Læringen går optimalt set begge veje. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Peter Brandt, HR-chef Rambøll

Læs også:

Styrk dine kvalifikationer - mens du søger job / 58

Har I eksempler på ansatte med en uddannelse, som man ikke umiddelbart skulle forvente i jeres branche? Ja, vi har mange eksempler. Vi har flere ansatte med forskningsbaggrund fra universiteterne som arbejder med f.eks. IT eller forbrugerviden. Desuden har vi både fysioterapeuter, socialrådgivere og jurister, der arbejder inden for HR. Medarbejderne er bl.a. andet ansat på baggrund af deres potentiale og ikke kun erfaring og kompetencer. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Telia er en organisation, der rummer medarbejdere med meget forskellig baggrund. Vi har således ledere med 10. klasseeksamen som højeste uddannelsesniveau, men også kundeservicemedarbejdere med længerevarende uddannelser. Det er sderfor ikke nødvendigvis afgørende, hvilken faglig baggrund en ny medarbejder har. Her spiller også personlighed ind. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Fra studiejob til fastansættelse / 174

HR… hvem? Hvor lang må en ansøgning være? Og hvordan gør man et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale? HR-chefpanelet består af personaleansvarlige fra syv forskellige virksomheder, som løbende gennem KarriereVejviseren svarer på spørgsmål omkring jobsøgningsprocessen – set gennem virksomhedernes øjne.

Læs mere: hr.go.dk

11


Sådan finder du dit arbejdsmarked

Du skal finde det arbejde og den del af arbejdmarkedet, der passer til dig. Nedenfor viser vi nogle dele af arbejdsmarkedet, du skal overveje. Du kan læse mere om dem i dette kapitel. Overfor kan du teste, hvordan dit arbejdsmarked ser ud.

Flyt dig – til udlandet? På GO.dk finder du flere millioner job til højtuddannede i udlandet. Mon ikke mindst ét af dem kunne være en idé for dig? Hvis du er villig til at flytte dig, får du mange flere muligheder.

Kommuner

Vikar

Kommunerne er Danmarks største branche. Stort set alle uddannelsesretninger har job i en af de 98 kommuner.

Meld dig ind som vikar i et vikarbureau. Så får du adgang til nogle opgaver, som ikke ellers bliver annonceret i jobbaserne. Det giver god erfaring og måske adgang til et fast job senere.

Iværksætter Danmark har brug for flere iværksættere, og du kan blive en af dem. Som selvstændig kan du beskæftige dig med lige netop din passion – og det er en god idé at starte allerede som nyuddannet.

Forsker Hvert år starter næsten 3.000 nye ph.d.’ere i Danmark. Det svarer til, at mere end hver 5. kandidat bliver forsker. Har du overvejet, om det skal være dig? 12


Arbejdsmarkedet nu. Drop økonomernes og avisernes overskrifter, når du skal finde ud af, hvordan arbejdsmarkedet ser ud for dig. De generelle udsagn fra eksperter og journalister siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan arbejdsmarkedet er netop nu for netop dig. Her er tre hurtige metoder til at stille din egen diagnose for arbejdsmarkedet for dig. Scor fra 1-9 point alt efter om der er helt sorte udsigter eller om der er masser af job at vælge imellem.

Test dit arbejdsmarked

A) Hvordan har dit fag det i din region?

B) Hvor mange konkurrerer om jobbene i din region?

C) Hvor mange job bliver der slået op i dit fag?

På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside kan du finde ud af, hvordan jobmulighederne for dit fag er forskellige steder i landet.

På Danmarks Statistiks hjemmeside kan se ledigheden for dit fag i din region:

På Jobindex hjemmeside kan se, om der er slået flere eller færre job op inden for dit fag i forhold til sidste år.

1. Gå ind på: balance.ams.dk/Arbejds markedsbalance.aspx 2. Vælg din erhvervsgruppe 3. Sæt kryds i alle fem bokse under ”Balancestatus” og i ”Sammenlign søgeresultat i de fire regioner”. Klik på ”Søg”. 4. Under ”Søgeresultat” vælger du den region, du vil arbejde i. Klik på ”Vis”.

Søgeresultatet viser dig nu en masse stillinger. Til højre kan du se jobmulighederne for hver stilling i din region. Find stillinger, der passer på dig.

5. Gå ind på: statistikbanken.dk; klik på ”Arbejdsmarked” i venstremenuen 6. Vælg overskriften ”Ledige, registerba- seret” og klik herefter på den tredje linie under ”Måned”, som starter med ”AUP03: Fuldtidsledige i pct.…” 7. Vælg din region eller kommune under ”Områder”, og den a-kasse, der passer bedst på dig, under ”A-kasse”. Klik på ”Vis tabel”, nederst til højre. 8. Nu får du et tal på skærmen, som viser ledigheden.

9. Gå ind på: jobindex.dk/cms/ dansk/index.shtml 10. Klik på ”Se jobbarometeret….” 11. Scroll nedad og find dit fag. Se i den midterste kolonne om der er en procent vis stigning eller fald i antallet af joban noncer i forhold til sidste år.

Søgeresultatet viser dig nu, om der er kommet flere eller færre job til inden for dit fag i det seneste år.

Nu kan du se, hvor mange ledige der er i din a-kasse i øjeblikket i dit område. Gå tilbage og sammenlign med hele arbejdsmarkedet ved at vælge ”I alt” under ”A-kasse”.

Er din(e) stilling (sæt X)

Ligger ledigheden i dit fag (sæt X)

Er udviklingen i dit fag (sæt X)

grøn giver (3 point)

Under ledigheden ”I alt” (3 point)

højere end 10 % i forhold til sidste år

gul giver (2 point)

Nogenlunde den samme som

(3 point)

rød giver (1 Point)

”I alt” (2 point)

mellem 10 % og -10 % (2 point)

Over ledigheden ”I alt” (1 Point)

under -10 % (1 Point)

>>> Testresultat

>>> Hvad kan du gøre ved det?

Regn dine point sammen. Har du 9 point ser dit arbejdsmarked godt ud for dig. Har du 3 point ser det ikke så godt ud. Pointene her giver dig selvfølgelig ikke et ”korrekt” svar. Men de tre metoder ovenfor giver hver deres fingerpeg om, hvordan dit arbejdsmarked har det.

Mobilitet er et nøgleord. Hvis du er villig til at flytte dig geografisk eller fagligt, kan du ændre på dine arbejdsmarkedsudsigter. Du kan selvfølgelig ikke gøre noget ved, hvor mange job, der bliver slået op. Men du kan gøre noget ved, hvilke af jobbene det er muligt for dig at søge! 13


Fokus:

job i udlandet

Universitetsby kære universitetsby. Når først uddannelsesbeviset er hjemme, er vi ikke særligt glade for at flytte fra vennerne, kæresten og lejligheden for et job. Hverken til naboregionen eller til udlandet. Men det skal vi være bedre til – for samfundets og vores egen skyld, mener Charlotte Rønhof, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Industri.

Flyt Flyt dig! Flyt dig! dig! Læs også:

Ta’ til Sverige / 22

Sådan kommer du til udlandet / 21

3 internationale karriereportrætter / 17

Vi ved, hvor du bor! Og nej, det er bestemt ikke nogen trussel. Det er forskning. Og det er lektor ved Aalborg Universitet, Henrik Harder, der står bag: ”Det, vi kan se, er, at personer med længerevarende uddannelser ofte bliver boende i universitetsbyerne, efter de har afsluttet deres uddannelse,” fortæller professoren, der forsker i bl.a. pendling og mobilitet inden for landets grænser. Og han har et bud på hvorfor. ”Ofte finder man en partner med samme uddannelsesbaggrund som en selv. For to unge med en videregående uddannelse kan det være svært at finde et job i udkanten af landet, hvor begge kan få det faglige indhold, man ønsker,” fortæller Henrik Harder og forklarer, at har man ikke kæreste eller børn, kan det være vennerne eller den nye lejlighed, der holder nyuddannede tilbage fra at rykke de berygtede teltpæle op.

Vil gerne pendle Lidt vil vi dog gerne flytte os, fortæller han. Hvis jobtilbuddet ligger i Kalundborg og ikke København, vil vi meget gerne pendle – så længe vi slipper for at flytte adresse. ”Hvis man ikke kan finde job, er man villig til at køre ret langt efter jobbet. I gennemsnit pendler alle danskerne omkring 40 kilometer på arbejde hver dag. Personer med længerevarende uddannelser pendler gerne 60-80 kilometer eller længere for det rette job,” siger forskeren og konkluderer: ”Så højtuddannede er ikke mobile på den måde, at de flytter efter jobbet, men omvendt vil de gerne køre langt for at få et job.”

Fordele ved at flytte Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Industri, mener, det er meget vigtigt, at især nyuddannede med en længerevarende uddannelse er villige til at flytte sig efter jobbet. ”For samfundet er det vigtigt, at vi får flere højtuddannede ud i de mindre og mellemstore virksomheder, der ofte ligger i provinsen. Vi ved af erfaring, at den første højtuddannede, der bliver ansat

er vigtig. Det øger væksten i virksomhederne, og på den måde er der også en god gevinst for samfundet,” fortæller hun. For en nyuddannet kan der også være store fordele at hente ved ikke kun at skæve til de centralt beliggende, store virksomheder, som man kender navnene på fra studiet, mener hun. ”Når man bliver ansat i mindre og mellemstore virksomheder, får man tit også et større ansvarsområde. Og så er det jo også billigere at etablere sig i provinsen,” argumenterer hun.

Hellere til Kina og USA end Aarhus En undersøgelse fra 2010 foretaget for Kommunernes Landsforening viste, at mange danskere hellere vil flytte til udlandet end at flytte region for at arbejde. F.eks. ville danskere bosat i Region Hovedstaden langt hellere arbejde i USA, Canada eller Kina, end de ville arbejde i Aarhus og omegn. Og hvis du virkelig vil frem i verden – må du også ud i den, understreger Charlotte Rønhof. ”Hvis du er super karrieremindet i dag, vil det være afgørende, at du på et tidspunkt i din karriere har arbejdet i udlandet. Det betyder mere og mere. Det er sjældent, at du ser en topleder i dag, der ikke har boet og arbejdet i udlandet. Man skal kunne handle og interagere med hele verden.”

Global generation Når det kommer til at gøre udlandseventyret til virkelighed, er Charlotte Rønhof dog fortrøstningsfuld på nyudklækkede kandidaters vegne. ”Der er meget, der tyder på, at vi i stigende tempo bliver bedre til at se ud over Danmarks grænser. Der er mange fra de generationer, der bliver færdige nu, der har taget deres uddannelse på engelsk. Sådan var det ikke for bare fem-seks år siden. Der var det utænkeligt, at man kunne læse en engelsk master på et dansk universitet,” fortæller hun og uddyber: ”Det betyder, at de kommende generationer bliver mere mobile. Det kommer vi til at se enten ved, at de springer direkte ud i at tage til udlandet, eller når muligheden byder sig i en international virksomhed for at blive udstationeret. Den nye generation er mere globalt tænkende,” siger hun.

Læs mere: udland.go.dk

14


En undersøgelse foretaget af Capacent for Dansk Erhverv i januar 2010 viste, at 48 procent af danskerne i høj, nogen eller mindre grad var klar til at arbejde i et andet europæisk land, mens 37 procent af det samlede antal adspurgte var klar til at udvide svaret til også at omfatte lande uden for Europa.

Undersøgelsen viste også, at mænd og unge er mest jobmobile, og at den største årsag til at tage et job i udlandet ikke er for selve jobbets skyld, men fordi man ønsker at opleve en anden kultur. Mange tager også til udlandet for at forbedre deres sprogkundskaber, internationale kompetencer og netværk.

Hvis du er super karrieremindet i dag, vil det være afgørende, at du på et tidspunkt i din karriere har arbejdet i udlandet.

Den største årsag til ikke at tage et job i udlandet er, at man er godt tilfreds med sit nuværende job – men bl.a. familiehensyn spiller også en stor rolle.

I december 2008 lavede Capacent en lignende undersøgelse, og dengang var kun 27 pct. af danskerne indstillet på at arbejde i udlandet inden for Europa.

Kilde: Capacent for Dansk Erhverv

15


Download app’en Hent den gratis app til Android og iPod.


Christian Robdrup Johansen, Syrien og Jordan Alder: 30 år Stilling: Junior Delegat, Dansk Røde Kors Uddannelse: 2009 – Kandidat i Internationale Studier, Aarhus Universitet 2005 – Sidefag i Europa studier, Århus Universitet 2005 – Erasmus studerende, Vilnius Universitet, Litauen 2005 – Bachelor i Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet Karriere: 2011 – Dansk Røde Kors, Juniordelegat, Syrien og Jordan 2010 – 2011 Ungdommens Røde Kors, International Konsulent, Mellemøsten og Europa 2009 – 2010 Ungdommens Røde Kors, Frivillig aktivitetskoordinator, Uganda 2008 – 2009 NIRAS konsulenterne, Praktikant og studentermedhjælper 2006 – Amnesty International, Praktikant

Hvad laver du? ”Jeg er ansat som juniordelegat for Dansk Røde Kors i Jordan. De første tre måneder har jeg været i Syrien, men på grund af urolighederne i landet har vi måttet udsætte projektet, så derfor er jeg lige nu blevet flyttet til Jordan. Jeg arbejder med at udvikle de lokale Røde Halvmåne (muslimske landes pendant til Røde Kors, red.) selskabers kapacitet til at lave aktiviteter for udsatte børn og unge.”

Hvorfor tog du til udlandet? ”De sidste 5-7 år har jeg rejst en del. Jeg troede egentlig, jeg ville blive i Danmark lidt, da jeg i et års tid var international konsulent hos Ungdommens Røde Kors i Danmark. Men så spurgte Dansk Røde Kors mig, om jeg ville til Syrien. Det var helt oplagt for mig og umuligt at sige nej til.

Hvad er det bedste ved at arbejde i udlandet? ”Jeg er blevet helt grebet af Mellemøsten. Jeg føler mig meget heldig at få lov til at følge hele udviklingen på nærmeste hold. I mit eget arbejde er det daglige samarbejde med de lokalansatte en spændende udfordring. Vi har ofte forskellige perspektiver på arbejdet, og det er derfor vigtigt at tage sig tid til at forstå baggrunden for hinandens synspunkter. Som udlænding bliver jeg nødt til at være ydmyg, fordi der er så mange forhold, jeg ikke kender til både i landet og i organisationen. Andre gange er det nødvendigt at stå meget hårdt på sin mening, fordi Dansk Røde Kors eller donor har nogle standarder, som vi skal leve op til. Det er en enormt spændende balancegang, hvordan man laver effektivt udviklingsarbejde. På den længere bane er det selvfølgelig også super fedt at se resultatet af min tilstedeværelse, og de projekter vi sammen får stablet på benene.”

Hvilke råd har du til andre unge højtuddannede, der vil til udlandet? ”Der er mange som, gerne vil ud og redde verden, hvilket er super fedt. Desværre er der ikke plads til alle, og derfor skal man nok være lidt kynisk i sin jobsøgning. Det handler om at sælge sig selv som hos enhver anden arbejdsgiver, og derfor er det vigtigt at være tydelig omkring, hvad man kan og vil. En anden mulighed er at tage ud som frivillig. Jeg tog selv syv måneder til Uganda, efter jeg havde afleveret speciale. Jeg var heldig, at det ledte til et job. Men selv hvis det ikke havde gjort, så er der så mange andre gevinster ved det. Det giver dig mulighed for at finde ud af, om du virkelig gerne vil forfølge en karriere i udlandet, det giver dig et netværk i de lande, du gerne vil arbejde i, og så ser det en hel del bedre ud end at have gået på dagpenge.

17


Mikael Jakobsson, Kina Alder: 31 år

Hvorfor tog du til udlandet? ”Jeg sultede efter flere udfordringer. Og fordi jeg altid har været interesseret i asiatisk kultur, sad jeg en kold, sen efterårsaften i 2007 foran min computer og googlede: ”fjernvarme, Kina”. Det første, der kom op på skærmen var en artikel om en ingeniør fra COWI, der udførte avancerede fjernvarmeprojekter i Kina. Et år senere havde jeg min første arbejdsdag i virksomheden”

Stilling: Civilingeniør hos COWI i Kina

Hvad er det bedste ved at arbejde i udlandet?

Uddannelse: 2008 – 2010 Forskellige interne kurser i COWI 2001 – 2006 Master of Science in Engineering ved The Royal Institute of Technology i Stockholm. Herunder også Civilingeniør 1996 – Engelskstudier i Eastbourne i England

”Jeg er virkelig glad for, at jeg hver eneste dag kan kombinere min passion for kinesisk kultur med min profession. Kina er fantastisk. Min personlighed har udviklet sig meget. Jeg er blevet mere tålmodig, dynamisk og detaljeorienteret. For sådan er kinesere. Det er fedt at få en radikalt anderledes kultur helt ind under huden på den måde”

Karriere: 2011 – Formand for organisationen Dansk Fjernvarme I Kina 2009 – Fuldmægtig, Civilingeniør hos COWI i Kina 2008 – 2009 Projektmanagaer og projektingeniør hos COWI i Danmark 2004 – 2008 – Ingeniør hos Fortum Varme i Stockholm

Hvad laver du? ”Jeg er ingeniør for COWI i Kina. Jeg arbejder primært med fjernvarme og energiplanlægning, og så har jeg ansvaret for virksomhedens og medarbejdernes udvikling. Derudover er jeg også formand for organisationen Dansk Fjernvarme I Kina. I Kina er energisystemerne så gammeldags og i dårlig form, at de skal optimeres eller udskiftes. Så implementerer vi i stedet ny dansk teknologi. Det er jeg både med til at designe, optimere og udskifte”

18

Hvilke råd har du til andre unge højtuddannede, der vil til udlandet? ”Glem alt om flotte karakterer på eksamensbeviset, og om du har de rigtige kompetencer via din uddannelse. For din egentlige uddannelse vil først begynde, når du får dit første job. Da jeg var færdig på studiet, var jeg endnu ikke klar til et job i Kina. Derfor brugte jeg omkring et år på at arbejde hos COWI i Danmark, så jeg kunne blive trænet og få erfaring, så jeg kunne komme afsted. Det er din attitude og sult efter viden, der er vigtigst. Du må ikke være bange for at prøve en international karriere, for man kan jo altid vende hjem igen. Og så skal du finde en virksomhed, der passer til dig og ikke omvendt”


Manja Brichmann Andersen, Bruxelles Alder: 27 år Stilling: Politisk assistent i Europa-Parlamentet i Bruxelles Uddannelse: 2008 – 2010 Cand.ling.merc i international erhvervskommunikation, CBS 2005 – 2008 BA i international erhvervskommunikation, fransk og kommunikation som hovedfag, CBS 2007 – Et semesters udvekslingsstudier i Paris på handelsuniversitet ESCE – École Supérieure du Commerce Extérieur som en del af uddannelsens 5. semester 2004 – Fire måneders studier i fransk og fransk kultur i Paris, Institut International de Rambouille Karriere: 2011 – Politisk assistent for Morten Løkkegaard, Medlem af Europa Parlamentet (MEP) for Venstre (ALDE gruppen - the Alliance of Liberals and Democrats for Europe) 2008 – 2011 Politisk assistent for Anne-Mette W. Christiansen, Medlem af Folketinget (MF), Venstres (nu tidligere) næstformand og uddannelsesordfører 2007 – 2008 International sekretær i Dansk Ejendomsmæglerfor ening (DE)

Hvad laver du? ”Jeg indgår i et team af tre assistenter, som alle arbejder for Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Jeg arbejder med udvikling af politiske områder inden for international handel og udenrigspolitik. Det vil sige, at jeg ruster Morten Løkkegaard med inputs og viden om de to emner, så han er klar til at stemme i plenarsalen i parlamentet, og så er jeg sparringspartner, når der er noget politisk, vi gerne vil have gennemført. Jeg skriver også taler, pressemeddelelser, koordinerer og besvarer mails. Det er meget alsidigt.”

Hvorfor tog du til udlandet? ”Inderst inde er jeg fyldt af udlængsel. Men det var meget spontant. Jeg så et opslag fra Morten Løkkegaard inde på Christiansborg, hvor jeg tidligere arbejdede – også som politisk assistent. Opslaget opfyldte alt det, jeg gerne ville have i et job. Det var i Bruxelles, hvor jeg ville kunne få en endnu bredere indsigt i det politiske arbejde i kulisserne, lobbyisme og kommunikation. Jeg søgte jobbet, og 14 dage senere startede jeg i Bruxelles”

Hvad er det bedste ved at arbejde i udlandet? ”Det er virkelig fedt at være i udlandet. Specielt Bruxelles er et meget internationalt sted, og alle er meget åbne. Man bliver simpelthen nødt til at være udadvendt, når man ikke har et netværk. Jeg har ikke så meget fritid, men det er alligevel en stor fornøjelse at være hernede, for min læringskurve er meget stejl!”

Hvilke råd har du til andre unge højtuddannede, der vil til udlandet? ”Man skal ikke være bange for at slippe Danmark. Der er så mange muligheder i udlandet, så man skal simpelthen bare turde gøre det. Og man skal ikke være bange for sproglige barrierer, for i vores globaliserede verden kan man altid gøre sig forståelig på en eller anden made.”

19


Studerende Online – alt hvad du har brug for som studerende hold d n i vant ende. e l e r r r du stude stue d k fin liv som er på r d . o t e På S ele dit u star ktik ell til h e når døge pra g når Båd , skal s old, o diet ndsoph e din udla kal find du s ierevej. karr

ede

ter

ega 00 l

Se

rett mål

.0 dt 1. . n a l b nde n by ndgå i g d i ø S dere r og u atte n b stu e a r m udie e eksa t s r Find t klaen. a i din l i t e p g s i ip um ud l b Få t ciales l i t r. iere spe nge r i l r l i a t k ks akti ikke . r n p u g Få bakke ob o j d e i n i stud e l l e aktu

Opret en profil på so.dk i dag, så er du allerede et skridt videre


Tema:

Mobilitet

Et job i udlandet kan styrke din karriere. Det mener fagforbundet, DJØF, hvis rådgivningscenter hver uge stifter bekendtskab med en masse unge akademikere, der overvejer et job i udlandet. KarriereVejviseren bad chefkonsulent i DJØF, Bodil Gavnholt, give sin guide til, hvordan du kommer til udlandet – og sikkert ind på det danske arbejdsmarked igen.

Sådan kommer du til udlandet Læs også:

Sådan finder du ud af, om et job i udlandet er noget for dig: 1. Først skal du gøre det klart for dig selv, hvad formålet med din karriere i udlandet er. Hvorfor vil du afsted? Og hvilke karriereovervejelser har du?

Snup et svensk akademikerjob / 22

2. Næste skridt er at finde ud af, hvor i verden du vil hen. Muligheder, jobindhold, livsbetingelser og kultur er meget forskellige fra Grønland over Belgien til Nigeria. Hvor vil du bedst kunne trives, og hvilke karrieremuligheder giver det dig fremover? 3. Det er en stor omstilling at rykke teltpælene op. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan det vil påvirke dig selv og din partner plus evt. børn? Er det kun dig, som skal have et job? Hvordan vil det være, hvis arbejdstiden er fra kl. 9-20? Hvad betyder det for dit fritids- og familieliv?

Flyt dig! / 14

4. Det er også en god idé at sætte dig ind i den lokale arbejdskultur, hvor du skal arbejde. Hvordan er omgangstonen, hvor stort et ansvar vil du få, hvordan er arbejdstempoet, de uformelle relationers betydning og krav om effektivitet? Afhængig af om du sidder i en NGO i Nicaragua eller er ekspert i EU-kommissionen, vil arbejdskulturen sandsynligvis være ret forskellig fra den danske. Så; find ud af, hvad du trives bedst med. Når du har besluttet dig: 1. Du kan søge job på mange forskellige måder. Nogle job kan du søge fra Danmark. F.eks. via Udenrigsministeriets Internationale Stillinger. I andre tilfælde kan du blive udstationeret via en dansk virksomhed, og endelig kan du opsøge internationale jobdatabaser og rekrutteringsbureauer for at se, hvilke muligheder der ellers er. Er du lidt af en eventyrer, kan du også tage af sted og først søge, når du er i landet. Husk, du kan tage dagpengene med i en periode, hvis du vælger et europæisk land inden for EØS-området. 2. Når du bliver ansat skal du have en faglig organisation til at hjælpe dig med kontrakten. Det er

almindeligt i Danmark at få input til lønniveauet. Der er ingen organisation herhjemme, som har det samme detaljerede kendskab til alle udenlandske løn- og arbejdsforhold. Men du kan få noget brugbart generel feedback, og måske kan din organisation formidle dig videre til andre medlemmer eller lokale organisationer. 3. Udover jobbet er der en masse nye forhold, du skal sætte dig ind i. Bolig, skat, sociale forhold, sygeforsikring, evt. skole til børnene. Den mest direkte måde er at spørge folk, som er i landet eller lige er kommet hjem derfra. Måske kan din faglige organisation formidle kontakten til andre medlemmer med den relevante viden. 4. Du skal hele tiden overveje, hvilke kompetencer du opnår via dit job i udlandet. Laver du det, som du er god til, eller får du øje på nye sider af dig selv? Hvordan kan du bruge det fremover, og hvordan sætter du det i spil i forhold til dit næste job i udlandet eller i Danmark? 5. Når du er væk fra Danmark, er det utrolig vigtigt at have et netværk. Både fagligt, men ikke mindst socialt. Ellers kan du nemt blive ramt af ensomhed og hjemve. Det lønner sig at have andet end arbejdet at gå op i - ikke mindst hvis du rejser ud som single. 6. Husk endelig at holde forbindelsen til dem derhjemme. Både venner og familie, men ikke mindst professionelt. Hold øje med, hvad der rører sig på ’dit arbejdsmarked’, og hold gerne kontakt til tidligere arbejdsgivere eller kolleger, som måske kan hjælpe dig, når du kommer hjem. Tænk på, at devisen ”ude af øje – ude af sind” i høj grad gælder i forhold til det danske arbejdsmarked, hvor vi har et flexicurity-system, som gør, at det er lettere at ansætte og afskedige folk end i mange andre lande. Selvom der officielt bliver sat stor pris på international erfaring, skal du være opmærksom på, at det kan være svært at få fodfæste på det danske arbejdsmarked igen. Arbejdsgivere kan være ret konservative, og et CV kan let virke for ’eksotisk’.

Læs mere: udland.go.dk

21


Tema:

Mobilitet

Svenskerne vælter sig i ledige job og mangel på arbejdskraft. Det skal du udnytte og søge mod Øresundsregionen, hvor jobmarkedet helt er blevet overset af højtuddannede danskere de seneste par år, mener Beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (R).

svensk

SNUP ET AKADEMIKERJOB

Flyt dig! / 14

Sådan kommer du til udlandet / 21

”Danskerne har virkelig overset det svenske arbejdsmarked,” siger Anna Mee Allerslev og tilføjer: ”Det skal vi have ændret nu.” Hun opfordrer i høj grad nyuddannede til at sende jobansøgningen over sundet, hvor der er masser af nyopslåede stillinger. Alene i september 2011 var der over 3000 flere ledige job i Skåne end på hele Sjælland, selvom det sydsvenske område er meget mindre.

Masser af svenske job ”Vi ved jo, at jobbene findes på den anden side af Øresund. Og det burde være lige så naturligt for en københavner at tage toget til Malmø som til Roskilde,” siger Anna Mee Allerslev. Det gælder altså om at få danskernes øjne op for det svenske arbejdsmarked, men samtidig findes der også nogle barrierer mellem det svenske og danske arbejdsmarked, erkender Beskæftigelsesborgmesteren. Bl.a. opdelingen mellem de to landes arbejdsformidlinger. De barrierer vil Beskæftigelsesborgmesteren gerne have fjernet. Et såkaldt Øresundsbrancheråd skal derfor over de næste tre år knytte de to arbejdsmarkeder tættere sammen, så ledige og nyuddannede bliver opmærksomme på jobmulighederne i Sverige. Planen er, at det fremover bl.a. skal blive lettere for jobkonsulenter og ledige at få overblik over mulighederne på arbejdsmarkedet ikke bare i deres egne lande, men i hele Øresundsregionen.

3 internationale karriereportrætter / 17

Skattemæssige fordele I dag er det derfor stadig op til dig selv som jobsøgende at overskue et fremmed jobmarked. Men én barriere vil Anna Mee Allerslev gerne fjerne allerede i dag. Nemlig danskernes fordomme om lave svenske lønninger.

”Lønnen er generelt lidt lavere med den svenske krone. Til gengæld er der så mange skattemæssige fordele, at det vil svare til et job her i landet,” siger hun.

Glade naboer Og bare rolig. Svenskerne bliver tilsyneladende ikke sure over, at du søger deres job. Faktisk kan du gøre en god gerning ved at give attachémappen en køretur over Øresund. ”Jeg tror, at udbyttet af det her projekt bliver rigtig positivt. Jeg kan sagtens forestille mig, at danske akademikere kan komme hertil med en masse god viden. Det vil skærpe vidensniveauet i hele Øresundsregionen,” siger Anna Rohlin Larsson, som er chef for arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål i Jusek - det svenske fagforbund for økonomer, jurister og samfundsvidenskabelige kandidater. Ledigheden blandt akademikere i Sverige var i september måned på kun 1,4 procent, oplyser Jusek. Det er væsentligt under niveauet i København. Og mange svenske akademikere står foran en snarlig pension, så der skulle altså være god grund til – med god samvittighed - at kaste et blik mod Skåne.

Nyopslåede stillinger i september 2011 i Skåne og Sjælland og øer (Østdanmark) 8000

Kilde: jobaindsats.dk og ams.se

Læs også:

7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Skåne

Sjælland og øer

Læs mere: udland.go.dk

22


”Danskerne har virkelig overset det svenske arbejdsmarked,” siger Anna Mee Allerslev og tilføjer:

”Det skal vi have ændret nu.”

23


Tema:

kommunen

Christian Bertelsen er Personale- og Udviklingschef i Esbjerg Kommune, og han giver her nogle perspektiver på de mange muligheder.

Tag talentet med! Med en videregående uddannelse kan du komme til at spille en central rolle i en af Danmarks 98 kommuner. Der er mange muligheder for dygtige unge, der vil flytte sig.

Læs også:

Karriereportræt: Mette Melgaard / 38

Bliv forsker / 50

For at få del i mulighederne er det ofte nødvendigt at flytte sig. Kommunerne ligger selvsagt 98 forskellige steder i landet. Efter fem års studier kommer man derfor ikke uden om at pakke lejlighed, venner og måske også kæreste og familie sammen og flytte til en ny by, hvis man vil arbejde i en kommune. I Esbjerg er det et spørgsmål, de er vant til at håndtere. - Esbjerg er en ”overset storby”, selvom det er den 5. største kommune i landet. Vi har ikke helt den attraktion som Aarhus har, siger Christian Bertelsen. Ud over rollen som personalechef i kommunen arbejder han også tæt sammen med en række andre store arbejdspladser i området om at gøre opmærksom på, at der både er billige boliger, gode skoler og pasningsordninger for børnefamilier og god infrastruktur at lokke med, hvis man vælger et job i Esbjerg. Noget tyder på, at indsatsen virker, for der kommer mange ansøgere til jobbene, selvom den største interesse stadig kommer fra Aarhus, Aalborg og Trekantsområdet, konstaterer Christian Bertelsen. Mange vælger dog også at arbejde i Esbjerg af familiemæssige grunde. Enten fordi de har slægtninge i byen eller fordi de selv kommer fra byen.

”Akademikere, der vil noget og kan noget – dem trykker vi på maven og tester, hvad de kan” Flyt dig! / 14

24

Det er dog langt fra alle, der er tilflyttere. Nogle studerende bliver i byen og starter i kommunen, når de er færdige. 15 studerende får hvert år praktikplads eller projektsamarbejde med kommunen, og det bidrager til, at de lærer arbejdspladsen at kende.

Som noget helt særligt tager kommunen også initiativ til at delfinansiere ph.d.-forløb og tilbyder vejledning for at fastholde viden i byen, fortæller personale- og udviklingschefen.

Krav til talenter Kommunen udpeger årligt en gruppe talenter til et udviklingsprogram. De får hver især en aftale om et forløb, de skal igennem i løbet af de næste to år. Programmet er både for specialister og for folk, der gerne vil være ledere. - Vi forsøger at sørge for, at de akademikere, der vil noget og kan noget, kommer ind i et forløb, hvor vi ser nøje efter dem, trykker dem på maven og prøver at udsætte dem for nogle lidt hårdere forløb, siger Christian Bertelsen. Programmet omfatter både udstationering i andre dele af kommunen, tests og forløb med en coach. Man kan f.eks. også prøve at være leder i en periode eller have særlige opgaver i forhold til at betjene en politiker. - Vi laver en aftale fra starten om, at vi sætter kravene højt, og der er nogle, der falder fra. Dem der går igennem programmet får ofte hurtigt lederstillinger eller tunge specialist-stillinger. Christian Bertelsen lægger ikke skjul på, at dem der vil noget og kan noget, får en kort vej til specialist eller lederstillinger: – Vi lønner talenter, men vi tillægger ikke anciennitet særlig meget betydning. Allerede i dag kan man se i sammensætningen af ledergruppen i kommunen, at flere og flere poster går til folk i 30’erne. Men også for alle andre nyansatte er der store muligheder for udvikling via masteruddannelser på universiteterne i byen eller f.eks. ved en diplomuddannelse i ledelse, fortæller Christian Bertelsen.


Faglighed i folkets tjeneste

Erfaring med perspektiv

Kommunerne er arbejdsplads for mange typer højtuddannede. I 2011 søgte en kommune som Esbjerg mere end 100 nye højtuddannede medarbejdere: psykologer, kommunikations-konsulenter, økonomer, tandlæger, socialrådgivere, jurister, ingeniører og mange flere. Det viser den store bredde af fagligheder, en kommune dækker over. Derfor er det heller ikke kun folk fra de lokale uddannelser, der kommer ind. - Som en stor arbejdsplads har vi på nogle områder et meget stærkt fagligt miljø. Inden for samfundsvidenskab og økonomi har vi et specielt netværk, hvor medarbejderne drøfter faglige og fælles problemstillinger.

En del af tiltrækningen hos mange karrierebevidste mennesker er, at de får udfordringer. Det kan man opnå i en kommune, og derfor giver det også gode fremtidsperspektiver. - Vi har en væsentlig kvalitet i, at vi har en stor volumen, siger Christian Bertelsen. Hvis man har været chef i Esbjerg, så har man mærket en stor organisations livsrytme. Hvis man er kontorchef eller afdelingschef, kan man være et godt kort en stilling i en anden kommune eller til en virksomhed.

”Vi belønner talenter, men vi tillægger ikke anciennitet særlig meget betydning.” - Også hele ingeniørsiden vokser i Esbjerg, ikke mindst på grund af den store fokus på Esbjerg som energimetropol med Danmarks største havvindmøllepark som et vigtigt symbol. Det giver også et højt fagligt miljø på energiområdet i hele byen. Og det involverer også ingeniører i kommunen og giver et stærkt fagligt miljø. Det bliver også et mere og mere internationalt miljø, fordi blandt andet offshore sektoren tiltrækker internationale specialister. Men ligegyldigt hvilken uddannelse man har, har man det til fælles at arbejde i et politisk system. - Vi har en politisk bestyrelse, som træffer beslutninger, som de gerne vil have, at vi arbejder for, så det er vigtigt, at vi embedsmænd, der er ansat i kommunen, er lydhør overfor de politiske signaler, fremhæver Christian Bertelsen. I en organisation med 12.000 mand, er der selvfølgelig nogen, som ikke hver dag mærker politikken, siger Christian Bertelsen, men han tilføjer ikke desto mindre: Man skal selvfølgelig være skarp på, at det er politikerne, der bestemmer.

”Man skal selvfølgelig være skarp på, at det er politikerne, der bestemmer” I det hele taget kan man få stor faglig eller organisatorisk kompetence med sig fra en kommune som vores, fordi den har mange elementer at byde på, slutter Christian Bertelsen. Kommunen bruger også sin størrelse til at give dygtige medarbejdere mulighed for at flytte rundt og få nye udfordringer internt. Men det ændrer ikke ved, at mange medarbejdere efter en tid bliver meget attraktive for andre arbejdspladser også.

25


HR-cheferne om

det første job

Rikke Krogh, Recruitment Manager LEGO Koncernen

Annette Otto, Vice President HR Telia Mobility

Carsten Søgaard, HR direktør Region Syddanmark

Hvad bliver forventet af dig som nyuddannet i dit første job? Og hvordan bevarer du din faglighed? KarriereVejviserens HR-chefpanel giver dig svaret her. Hvad skal nyansatte dimittender koncentrere sig om i den første tid? I Telia giver vi hurtigt nyansatte, såvel som erfarne medarbejdere, ansvar. Som alle nyansatte lægger dimittender i begyndelsen af et jobforløb energi i at lære virksomheden og organisationen at kende. En stor organisation som Telias tager tid at kende godt. Ofte vil det også kræve en del opmærksomhed at komme på plads med nye arbejdsopgaver og arbejdsgange, så man føler sig tilpas i sit nye job. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility At lære arbejdsopgaverne og virksomheden at kende. Der skal bruges noget tid på at forstå arbejdsgangene og de forskellige sammenhænge, der vil være på en arbejdsplads. Man skal sørge for at kaste sig ud i tingene relativt hurtigt, da man lærer mest og bedst ved at prøve sig frem, og så skal man sørge for at få stillet en masse spørgsmål og suge erfaring til sig. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Det handler om at møde op med en positiv attitude til det nye job og at kaste sig ud i opgaverne. At være åben og interesseret i de erfarne kolleger – man kan lære en hel del ved at være med som ”føl”, og man får et uvurderligt indblik i den organisation, man er blevet en del af. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark Med åbent sind at gå ind i jobbet og sætte sig ind i, hvilke interaktioner, der er mellem jobbet og de øvrige funktioner på arbejdspladsen. Kun ved at forstå, hvordan man selv bidrager ind i helheden, kan man forholde sig konstruktivt og befordrende til,

26

hvilke opgaver og ansvar man med fordel kan udvikle. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S

Hvad er jeres forventninger til nyuddannede ansatte? Den nyuddannede kommer som regel med den senest opdaterede teoretiske viden inden for et fagområde og forventningen er, at den nyuddannede på konstruktiv vis søger at bringe denne viden i spil. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S

Vores forventninger til nyuddannede er de samme som til alle andre medarbejdere: at de er motiverede, åbne og interesserede i at udvikle sig og lære nyt. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark Vi forventer, at de nyuddannede er nysgerrige, engagerede og klar til at finde sig til rette i deres nye arbejdsliv. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

Hvilke råd vil I give nyuddannede på tærsklen til deres første job?

Vi forventer, at de som udgangspunkt har et godt fagligt, metodisk og teoretisk fundament og dernæst, at de har gå-på-mod og glæder sig til at opnå en masse praktisk erfaring. Vi lægger meget vægt på, at vores nye medarbejdere selv er opsøgende, åbne og kommer med forslag til udviklingsmuligheder. Derudover er det vigtigt, at man som ny siger ja til de arrangementer, man får mulighed for at deltage i. Hos os kommer man igennem et fast introduktionsprogram, der med diverse tilbud løber over et års tid med vægt på både faglighed og trivsel samt en mentorordning, så man som ny medarbejder ikke er overladt til sig selv. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

At have et åbent sind og acceptere, at det er nok, at man gør sit bedste – man kan ikke være verdensmester fra starten. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Hos Telia forventer vi, at du er villig til at møde udfordringer, og at du er nysgerrig og åben for at lade din teori møde praksis. Vi forventer samtidig, at du udfordrer os og vores måde at gøre tingene på. En del af processen er dog også at lytte. Det at lytte til mere erfarne kolleger er med til at gøre dig i stand til at navigere bedre i jobbet. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Hvordan bliver man integreret bedst muligt?

Den første og også krævende udfordring for nyuddannede er at overføre deres store teoretiske viden til praksis. Det gøres oftest bedst ved at udtrykke undren og udvise nysgerrighed generelt og i forhold til arbejdsopgaverne. En del af processen er dog også at lytte. Det at lytte til mere erfarne kolleger er med til at gøre dig i stand til at navigere bedre i jobbet. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Stil spørgsmål og vær undrende, når du støder på ting, som du ikke mener er hensigtsmæssige. Mange gange er der rigtig gode grunde til, at processer eller opgaver udføres, som de gør. Ved at være åben over for at lære, kan du vinde tillid fra dine kolleger og dermed opbygge de


Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist Employer Branding, Siemens

Ditte Haulund, Director, Recruitment Danfoss A/S

gode relationer, der er vigtige for at kunne arbejde med fælles udvikling af nye, gode løsninger. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S Du vil gennemgå et introprogram hos Telia, der ruster dig til de faglige og personlige udfordringer, du vil møde på jobbet. Herudover vil du med social og åben adfærd nå langt på dit nye arbejde og blandt dine nye kolleger. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Ved at hoppe med på så mange opgaver, som man kan fra starten af og at være åben over for at lære af kollegerne og samtidig være bevidst om, at man kommer fra studiet med en ny viden, som de vil have rigtig stor gavn af. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark Ved at være åben, nysgerrig og opsøgende. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Hvordan bevarer man sin faglighed, når man først er kommet i job? Ved at fokusere på kontinuerlig læring - det kan være via kurser og efteruddannelse, men i høj grad læring fra erfarne kolleger, der har været i branchen i en årrække. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S Telia vil gerne have, at fagligheden ikke alene skal bevares, men udvikles løbende i dit nye job. Her er du i centrum, og der er muligheder i virksomheden – både for at specialisere sig og udvikle en mere bred faglighed som generalist. Den bedste

Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder Teknologisk Institut

Peter Brandt, HR-chef Rambøll

måde man som medarbejder kan bevare og udvikle sin faglighed er ved at tage ansvar, være opsøgende og nysgerrig. Det gælder både inden for rammerne af dit job og Telia, i netværk og ved at opsøge relevante kurser og seminarer. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Læs også:

Det gør man ved at være opsøgende og nysgerrig. Der er to måder, vi praktiserer faglig udvikling på: 1. On the job training, hvor man får ny viden gennem sine kolleger – vi prioriterer vidensdeling højt. 2. Formal training, hvor man kommer på kurser og efteruddannelse. Vi har vores egen kursusfunktion i huset og prioriterer løbende udvikling af vores medarbejderes kompetencer højt. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

Løn er meget mere end bare penge / 184

Som medarbejder har man selv et stort ansvar for at opsøge muligheder og konstant holde sig opdateret med viden og med udviklingen inden for ens fagområde. Vi gør desuden meget ud af både generelle og individuelle uddannelsesprogrammer for medarbejderne - det er essentielt, at medarbejderne udfordrer sig selv og løbende videreudvikler deres faglighed i jobbet. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Jobsøgning starter på studiet / 122

Hos os har vi årlige MUS-samtaler, hvor der er fokus på, at man skal udvikle sin faglighed gennem både videreuddannelse og stadig mere udfordrende opgaver – så her skal fagligheden nok blive udfordret! Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark

HR… hvem? Hvor lang må en ansøgning være? Og hvordan gør man et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale? HR-chefpanelet består af personaleansvarlige fra syv forskellige virksomheder, som løbende gennem KarriereVejviseren svarer på spørgsmål omkring jobsøgningsprocessen – set gennem virksomhedernes øjne.

Læs mere: hr.go.dk

27


vv

Karriereportræt:

Kaspar Basse

Stifteren af Joe & The Juice Kaspar Basses ambitioner fejler bestemt ikke noget. Faktisk sætter han overliggeren så højt som overhovedet muligt: hans forretning skal være den største og bedste inden for sit felt på verdensplan. På størrelse med Starbucks. Alligevel er han bange for ikke at nå sit mål.

Jeg vil gerne røre verden ”Jeg kan sige med sikkerhed – hvis jeg havde startet Joe & The Juice af rent økonomiske årsager, så var jeg ikke kommet igennem de første tre-fire år.”

28


”Det er verdens mest optimale kombination af sundhed, smag og atmosfære,” siger 40-årige Kaspar Basse, stifter af juice- og kaffebaren Joe & The Juice, da KarriereVejviseren beder ham beskrive sit koncept med få ord. Han er typen, der smager på sine ord, før han serverer dem målrettet og selvsikkert. Han fortsætter: ”Jeg har ikke fundet et andet sted, hvor sundhed bliver pakket ind på så attraktiv en facon.” Vi befinder os på juicekongens hovedkontor i Indre København, små hundrede meter fra Ny Østergade, hvor den første Joe & The Juice-butik blev indviet i 2002. Nu, ni år senere, er konceptet vokset til et kvart hundrede butikker i Danmark og to i Londons fineste kvarterer – den ene på selveste Regent Street. Men det betyder ikke, at Kaspar Basse har lyst til at træde op på nogen sejrsskammel og løfte armene i vejret: ”Hvis du havde spurgt mig for ti år siden, om jeg ville være tilfreds med at have 25 butikker i Danmark og to – snart fire - i London om ti år. Så kan det godt være, jeg havde været så arrogant at sige: Nej, det ville jeg sgu ikke være tilfreds med,” siger han ærligt. Han har da også valgt ambitioner i den største størrelse, de fås: Han vil være lige så stor som idolet, amerikanske Starbucks. Verdens største kæde af kaffebarer, hvis kaffe ofte bliver paparazziknipset som foretrukken to-go-accesory hos diverse berømtheder.

Og derfor er en lille, hyggelig café i en sidegade i København heller ikke nok til at indfri hans ambitioner: ”Hvornår har vi sidst hjulpet sundheden i verden? Hvornår kan vi tillade os at sige, at vi har udviklet en konstruktiv ungdomskultur? Det kan man jo ikke med 200 danskere. Det bliver man nødt til at gøre med x antal tusinde eller millioner på tværs af verden,” siger han.

Hjertet skal være med Det har dog ikke altid ligget i kortene, at Kaspar Basse skulle være iværksætter. Under cand.merc-studierne i International Marketing & Management fra Handelshøjskolen i København gik han mere op i sin landsholdskarriere i karate frem for skolen. Under og kort efter studierne arbejdede han for reklamebureauet BBDO, hvorfra han blev headhuntet til endnu et reklamebureau. Det var her, han mødte sin kommende businesspartner, som han kort efter valgte at etablere et online markedsføringsselskab med.

”Jeg tror, det er vigtigt, at man forstår, når man laver forretning og skal kunne betale huslejen den næste måned, at så er sundheden i sig selv ikke et stærkt nok tilbud. De rammer, den dramatisering, du pakker den ind i, er fantastisk vigtig og meget afgørende for din mulige succes,” mener han. Det gælder om at være på forkant - og for Kaspar Basses vedkommende også på fornavn, hvis man vil lave forretning. Juicen og de dobbelte espressoshots i Joe & The Juice bliver ikke langet over disken til endnu et nummer i rækken - de er til ”Ida” og ”Jacob” - til dig. Og de bliver serveret af unge mænd med friskfyrsattitude og bløde beanies, som lige har overskud til at jonglere lidt med de friske frugter, før de bliver blendet til farverige, flydende vitaminer til lyden af uptempo-musik. Kulturen i butikkerne var dog ikke en del af konceptet fra start. Faktisk lod Kaspar Basse sig inspirere af det miljø, som de unge selv havde skabt i nogle af hans butikker og videreudviklede på idéen. Han mener derfor, det er vigtigt, at man som iværksætter er i stand til at opfatte, når der sker ekstraordinære ting i processen, som kan blive en naturlig styrkelse af ens forretning. Kaspar Basses personlige projekt går dog også ud på at skabe noget, der ikke er set på markedet før. ”Jeg har det meget svært med at gøre tingene, som andre gør. Det værste argument, man kan bruge over for mig, er: Sådan har andre jo gjort det. Jeg vil gerne have, at vi er anderledes. For mig er det en forudsætning, at jeg bibringer noget nyt,” siger han og tager udgangspunkt i sine egne erfaringer: ”Det var det, der var min lesson fra mit tidligere set up til Joe & The Juice. At hvis man er superforelsket i det produkt eller den ydelse, man arbejder på, så bliver de lange dage og utålmodigheden nemmere at arbejde med, fordi man i bund og grund er superglad for det, man laver. Jeg kan sige med sikkerhed – hvis jeg havde startet Joe & The Juice af rent økonomiske årsager, så var jeg ikke kommet igennem de første tre-fire år.”

”Jeg er lidt radikal til tider. Jeg kan ikke gøre tingene halvt. Så mister jeg alt.”

Kun verden er godt nok Men for Kaspar Basse handler det dog ikke kun om at lave kaffe, der kan ende på fotografier med Mischa Barton eller Britney Spears. For ham er Joe & The Juice først og fremmest et meget personligt projekt, der i bund og grund handler om, at han gerne vil gøre verden til et sundere sted. ”Jeg tror, det handler om, at vi i Joe & The Juice gerne vil røre verden,” fortæller han og uddyber, at det ikke kun er i forhold til sundheden, han vil røre verden. Han vil gerne skabe en ny ungdomskultur: ”Vi kan se på vores medarbejdere, at de trives fantastisk, og at de danner nogle fantastiske sociale relationer. Samtidig bliver de super effektive og får en kanon arbejdsmoral.” Den arbejdsmoral, der i hans verden gør en god iværksætter. Han fortsætter: ”Vi synes, det er et sjovt eksempel på en lille, personlig skole. Hvis vi kan få det til at brede sig til hele Europa og USA, ville det jo være et fantastisk privilegium.”

Men Kaspar Basse fandt hurtigt ud af, at han havde startet sin iværksætterkarriere af de forkerte grunde, og de to parter skiltes efter kun et par års samarbejde. ”Jeg kunne mærke en stor forskel på os, fordi han kort fortalt var dygtig til det, mens jeg ikke var. Og det var ikke et produkt, der lå mig på sinde.” Kaspar Basse havde med egne ord forelsket sig i idéen om at starte sin egen forretning op, inden han blev 30 – og nok også med den økonomiske gevinst som afgørende motivationsfaktor. Men der manglede noget, som også blev forudsætningen for hans næste projekt, der endte med at blive til Joe & The Juice: ”Det blev nødt til at være noget, som jeg virkelig holder af,” fortæller han. Og de 200.000 kroner, han havde tjent på sin tidligere forretning, blev springbrættet. I dag vidner tatoveringen på hans højre underarm, hvor der står ”The Juice” med store bogstaver, om, at han har fået sat navn på sin passion. Og selvom den tager sit udspring i sundhed, handler det også om meget mere end det.

Dedikation koster Det koster dog også at dedikere sig 100 procent til sit projekt, erkender Kaspar Basse. F.eks. har han ikke kæreste eller børn. Og ja, hans forretning er nok årsagen, tilføjer han selv, inden spørgsmålet når at blive formuleret. ”Jeg er sikker på, hvis du spørger de piger, >> jeg har været sammen med, ville de

29


sige, at ja, det er sgu ret begrænset, hvor meget social tid, vi har haft sammen. Og det er fordi, Kaspar har arbejdet hårdt osv. Jeg må bare indrømme, at indtil nu har det været vigtigt for mig at engagere mig i mit projekt. Jeg er lidt radikal til tider. Jeg kan ikke gøre tingene halvt. Så mister jeg alt.” Men han ser det ikke som noget offer. Hans mor, hans bror, brorens kone og deres to børn er jo også hans familie og en vigtig del af hans socialliv, ligesom medarbejderne i Joe & The Juice er det. Og så længe han stadig har sin passion omkring sin forretning, er det ikke så afgørende, at han aldrig kommer i biografen. Det er da også din passion og person, der er altafgørende for, om du får succes eller ej, mener Kaspar Basse og giver et eksempel: ”Jeg sidder i et Advisory Board, der rådgiver omkring en entrepreneurlinie på Niels Brock. Når de unge præsenterer projekter for os, har jeg lidt den der følelse af, at hvis du tog projekterne, lagde dem op i en hat og lod de teams, der præsenterer, tage et givent projekt - så ville det stadig være de samme teams, man troede på, selvom de havde fået et andet projekt,” siger han og giver et råd videre til kommende iværksættere: ”Hvis man kan mærke på dig, at du brænder for dit projekt 1000 procent, så er du altså kommet langt hen ad vejen. Og én ting er sikkert: Hvis man ikke kan det, så er det fuldkommen ligegyldigt, hvilket projekt, du kommer med. Det handler om din indstilling, din commitment og din villighed til at forstå, at det kommer til at være tough det her.”

at gå ganske fint. Men jeg ser stadig masser af farer...eller faldgruber…” Han tøver et øjeblik. Det er potentielt drømmebrist, vi skal til at tale om. ”F.eks. den faldgrube, at hvis vi ikke bliver så store som Starbucks. Så synes jeg, der hvor jeg er nu, at det er et uforløst potentiale,” siger han og fortsætter: ”Det handler om det her med frygten for at tabe. Det er ikke frygten for at få tæsk isoleret set. Det er simpelthen frygten for ikke at udleve dine egne ambitioner.” I det seneste regnskab kunne juicekæden præstere et overskud på 5,3 millioner kroner, og i september 2011 blev Kaspar Basse kåret til årets væksttalent i den nye iværksætterkonkurrence Væxtfaktor, som DR og Ugebrevet Mandag Morgen står bag. Men der var

det hele skal ikke gå så stærkt, at man ikke kan følge med i sit eget tempo, mener han. En lille lettelse er der dog også midt i den svære tid. ”Jeg er taknemmelig over, at det skete nu fremfor om et år, når vi har butikker i Stockholm, Tyskland osv. Det havde været meget svært at samle op på.” Men selvfølgelig gør det ondt, helt ind i hjerteblodet. ”Som iværksætter er du sindssygt forelsket i dit projekt. Det betyder, at du tager al kritik omkring det meget personligt. Så man skal lige hoppe op og falde lidt ned på det,” fortæller han.

Svært at være iværksætter i Danmark Midt i lærestregen og lettelsen er der dog også noget ærgrelse. Til dels over at Væxtfaktors forsøg på at sætte iværksætteri i et, mener han, tiltrængt positivt lys blev overskygget af de negative skriverier om Joe & The Juice. For selvom Kaspar Basse understreger sin store respekt for fagforeningerne, kan han alligevel godt ærgre sig lidt over den rettighedskultur, der præger Danmark og danskerne, og som han mener, er dræbende for iværksætterånden. ”Vores projekt har indtil nu været uendelig entusiasmeinspireret. Det har været en…ja, meget tough medarbejderkultur, fordi vi har været færre mennesker, som har været dybt inspireret af og dedikeret til opgaven med at udvikle Joe & The Juice. Og det er klart, at du tænker ikke så meget over de juridiske rammer og rimeligheder, fordi du føler, der er en bred enighed om, at det her er verdens fedeste projekt. Den skal bare have gas,” siger han og tænker tanken til ende: ”I de mange snakke vi har haft med fagbevægelsen, er vi blevet mere og mere bevidste om risikoen for, at man i forlængelse af de her krav på vegne af - også den ufaglærte medarbejder - skaber en rettighedskultur,

”Det handler om det her med frygten for at tabe. Det er ikke frygten for at få tæsk isoleret set. Det er simpelthen frygten for ikke at udleve dine egne ambitioner.”

Højt at flyve… Men selvom Kaspar Basse har store ambitioner, stor tro på sit eget projekt og stor succes, er der stadig langt til målet. ”Jeg ser jo ikke helt vores projekt som noget, der gik godt. Det er noget, der er i gang med

30

allerede kommet malurt i champagneglasset, før det var blevet skænket. Samme dag og i ugerne efter kåringen vågnede Kaspar Basse op til avisoverskrifter, der kritiserede butikskæden for en række forhold, bl.a. at der ikke var nogen løn eller jobgaranti under oplæringsperioden for de ansatte bag baren. Det har senere ført til forhandlinger og en aftale med fagforeningen 3F om bedre forhold for medarbejderne. ”Faktum er, at så længe vi kan blive kritiseret, som vi gjorde - ud over det, at man bliver ked af det - så er det jo også et udtryk for, at man ikke er helt klar til virkelig at have store ambitioner,” siger han. Det betyder dog ikke, at overliggeren er blevet sænket. Men der skal kigges indad, og


hvor man ikke nødvendigvis gør sig fortjent til forskellige privilegerede forhold. Men at man per definition er født ind i dem.” Han uddyber den langsigtede konsekvens, som han ser den, med et retorisk spørgsmål: ”Kan vi få opdyrket den her iværksætterkultur i Danmark, når vi omvendt har en grundlæggende stærk rettighedskultur? Der må jeg sige, at de to ting - måske ikke fatalt - men i en eller anden udstrækning, er modsigende.”

Stolt – trods alt Selvom ambitionerne langt fra er indfriet endnu, og selvom den ni år yngre Kaspar Basse ville have rynket på brynene over ”sølle” 27 butikker på et årti, er der, trods alt, plads til at være stolt over det, han har opnået indtil nu. ”Ja, det er jeg i høj grad. Men jeg vil også være ærlig at sige, at jeg ikke ville være så bevidst om det, hvis ikke mine venner, min familie og kunderne var så søde og venlige omkring deres udsagn,” siger han. Han finder sin iPhone frem: ”Jeg skal vise dig noget sjovt.” Displayet viser et billede fra et foredrag med nogle erhvervsledere, som hans ven har sendt. Foredragsholderen har oplistet forskellige virksomheder, som han mener er særligt gode til at tænke i strategi: Virgin, Joe & The Juice, Mærsk, LEGO, Google. Alle de store…og så ”lille Joe”. ”Da jeg så det, tænkte jeg: Hvad har de gang i? Men det er jo en fantastisk kompliment.” Han hiver sig selv ned på jorden igen. ”Så jeg er på den ene side fantastisk glad for det, jeg har opnået indtil videre, og jeg synes også…ja, jo, at det går meget fint for os. Men omvendt kan jeg også se det potentiale, der er, og det fokuserer jeg selvfølgelig også på.” Så helt tilfreds bliver han nok aldrig. ”Nej, det kan du jo ikke. Tilfreds er i øvrigt det værste udtryk, der findes. Er du tilfreds? Nej. Så ville man jo bare sætte sig ned og gå i stå.”

31


Jeg tænkte, jeg skulle være alt muligt andet Mads Nørgaard, Akademiker og tøjdesigner

/40 Nu må du fandme tage dig sammen! Mette Melgaard, Professionel håndboldspiller og jurist

/38

Han lever af hemmeligheder Thomas Ahrenkiel, Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste

/35 34

Portrætter Hvordan er det at være chef for en af Danmarks mest hemmelige arbejdspladser? Hvordan kan man få tid til at læse jura ved siden af en karriere på håndboldlandsholdet? Og hvorfor er det godt at have en akademisk uddannelse, hvis man vil designe tøj? KarriereVejviseren har mødt chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, den professionelle håndboldspiller Mette Melgaard og den anerkendte tøjdesigner Mads Nørgaard til en snak om røde tråde, karrieskift og de ting, man jo alligevel ikke kunne forudsige.


Karriereportræt:

thomas ahrenkiel

Han har arbejdet i EU, NATO og Statsministeriet og arbejder i dag som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Inspiration fra omgivelserne, åbenhed over for nye udfordringer og ikke mindst en evne til at træffe fremsynede valg allerede under studierne og som nyuddannet har gjort, at han i dag kan præsentere så imponerende et CV.

Han lever af hemmeligheder

Eftermiddagssolen lægger et gyldent skær over et efterårsafklædt Kastellet på Østerbro i København. Det stjerneformede fæstningsværks høje volde indhegner de karakteristiske røde langhuse, der lægger mure til en række militære arbejdspladser - fra Forsvarets Auditørkorps til Hjemmeværnet. I en af de røde bygninger et par etager oppe står chefen for en af Danmarks hemmeligste arbejdspladser, Forsvarets Efterretningstjeneste, og beundrer synet gennem vinduet fra sit kontor, mens han opløftet over det lille lånte stykke sommer begynder at berette om stedets særlige ånd og flere hundrede år gamle historie, venlig og velartikuleret. Han er en af de danskere, der sidder med et af de vel nok tungeste ansvarsområder, en chef kan sidde med – ansvaret for at varsle om trusler fra udlandet mod landets sikkerhed. ”Det er jo en spændende stilling med mange udfordringer, men præcis hvad det er, kan vi først sige, når du har sagt ja,” fik han at vide, før han for et år siden sendte en officiel ansøgning til Dronningen. På væggen til højre for hans skrivebord hænger monarkiets øverste chef da også indrammet i glas og ramme med et portræt af prinsgemalen ved sin side.

Mobilforbud, vagtkontrol og sluser

Thomas Ahrenkiel, 44 år. Cand.polit. fra Københavns Universitet og master i Anvendt Økonomi, Institut d’Études Politique de Paris Udnævnt til den første civile chef for Forsvarets Efterretningstjeneste i september 2010. Bor sammen med sin kæreste og deres fire sammenbragte børn. Øvrig karriere Statsministeriet – har været chef for udenrigsområdet, chef for indenrigsområdet og kommitteret. Udenrigsministeriet – har været ambassadesekretær ved Den danske EU-repræsentation i Bruxelles. Fungerende kontorchef og Fuldmægtig ved Europapolitisk kontor og ambassadesekretær ved Den Danske Natorepræsentation i Bruxelles.

Det første man støder på, når man bevæger sig ind i FE’s hovedkontor, er en vagt i receptionen, der anviser til en anden bygning. Her bliver gæsters mobiltelefon låst inde i et lille skab, og man eskorteres gennem sluser med adgangskort, inden man når til chefens kontor. FE er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. Det vil sige, at organisationens fornemste opgave er at afdække udefrakommende trusler mod Danmark og informere beslutningstagerne om deres viden. Men selvom FE er en organisation indhyllet i hemmeligheder, er det også en organisation med firmafester og frugtordning som alle andre, understreger Thomas Ahrenkiel med et smil. Og på trods af organisationens militære associationer, er op mod 90 procent af medarbejderne civile – med særlige evner inden for alt fra IT til naturvidenskab og sprog. Thomas Ahrenkiels egne forestillinger om virksomheden kom da heller ikke fra James Bond-film og drengedrømme om at arbejde med spioner og hemmelige dokumenter. De kom fra hans syv år i Statsministeriet i tre forskellige stillinger, herunder to chefstillinger, på det udenrigs- og indenrigspolitiske område. Her havde han selv været med til at tage imod en del af de rapporter, FE udarbejder om Danmarks sikkerhedsmæssige situation inden for en række områder og videregiver til f.eks. Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. ”Så jeg havde selvfølgelig læst FE’s rapporter, som i mange tilfælde ligger til grund for de beslutninger, som >> 35


Karriereportræt:

<< Han lever af hemmeligheder

thomas ahrenkiel

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) FE holder til på Kastellet på Østerbro i København, på Amager, i Hjørring og på Bornholm og er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og samtidig Danmarks militære efterretningstjeneste. Blandt opgaverne er det at indsamle, analysere og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed og give dem videre til f.eks. ministerierne, forsvaret og PET. Det kan være informationer om politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige forhold, herunder international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og international våbenhandel, og det kan være informationer om militære forhold. Trods det militært klingende navn, er op mod 90 procent af medarbejderne i FE civile – herunder IT-specialister, økonomer, jurister, oversættere, bibliotekarer, ingeniører og teknikere. Kilde: Forsvarets Efterretningstjeneste

36

regeringen træffer,” fortæller han. Selvom han ikke kan afsløre detaljer om sit job, heller ikke engang ved middagsbordet derhjemme, kan han godt løfte en del af sløret for sine arbejdsopgaver. “FE er jo en virksomhed, og jeg skal som chef selvfølgelig lede den virksomhed. Derfor er der meget almindelig ledelse. Vi har brugt meget tid på en større organisationsomlægning, der trådte i kraft 1. maj, som jeg har brugt en stor del af min første tid på.” Og så er der det faglige indhold. “Jeg skal sætte mig ind i alle de sager, som vi beskæftiger os med og sørge for, at alle de informationer, vi har og indhenter, også kommer vores aftagere; ministerierne, forsvaret og PET til nytte på det rette tidspunkt. Derudover er der en masse koordination, en masse møder og en masse repræsentation af virksomheden udadtil i det internationale samfund,” fortæller han.

Ingen karriereplan – og dog Når man udefra kigger på Thomas Ahrenkiels CV virker det som om, der absolut ikke er nogen svinkeærinder og margueritrute over hans karrierevej, men at han bare har haft speederen i bund hele vejen uden at se sig i bakspejlet: Han er uddannet cand.polit., inspireret af onklen, der var det, og som arbejdede som ekstern konsulent i Udenrigsministeriet. Efter at Thomas Ahrenkiel i sin gymnasietid besøgte ham på en rejse i Indien, havde drømmejobbet fået en titel, og derfor valgte han også selv at læse til cand.polit. Allerede dagen efter han havde forsvaret sin hovedopgave i Paris, startede han i Udenrigsministeriet – i en alder af 24 år var det daværende drømmejob allerede blevet til en virkelig ansættelseskontrakt. Selvom der kan virke langt fra det daværende job i Udenrigsministeriet til en chefstilling i Forsvarets Efterretningstjeneste, har der alligevel været en rød tråd igennem hele Thomas


muligheden har budt sig, ”Når har jeg valgt at springe til, og det har jeg aldrig fortrudt.

Ahrenkiels karriere. Det internationale perspektiv har nemlig altid betydet meget for ham. Derfor besluttede han sig også allerede i studietiden for at tage et års orlov, hvor han arbejdede som tjener i Frankrig og lærte fransk. Det banede vejen for, at han senere kunne tage en fransk mastergrad i Paris i forbindelse med sit kandidatstudium, som igen var nogle fornuftige skridt på vejen til de stillinger, han efterfølgende har siddet i. I sin karrieres første stillinger i Udenrigsministeriet, fortsatte han med at finpudse sin internationale profil, bl.a. gennem arbejdet som ambassadesekretær ved den danske repræsentation i både NATO og EU med bopæl i Bruxelles i sammenlagt seks år. Hans erfaringer fra udlandet har da også været vigtige byggesten til hans karrierevej, mener efterretningschefen. “Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det at tage en del af sin uddannelse i udlandet er meget, meget vigtigt for ens videre karriere. Både i forhold til sprogkundskaber og i forhold til erfaring,” siger han og fortsætter: ”Jeg tror også, det i forbindelse med de stillinger, man får efter sin uddannelse, er vigtigt og sundt, at man får en vis erfaring fra udlandet. At man kan se en anden måde at gøre tingene på, at man kan begå sig i andre kulturer og kan begå sig i et internationalt miljø. Både for den enkeltes karriere, og for de virksomheder, man arbejder i,” siger han.

til at tage nogle udfordringer op. Og på den måde bliver man ført forskellige veje hen,” siger han og sender selv en opfordring videre med udgangspunkt i sig selv: “Man behøver ikke kun at gå én vej i sin karriere. Jeg tror, det kan være både sjovt og nyttigt på den længere bane at få lidt “bredde på” og være bredt interesseret. Når muligheden har budt sig, har jeg valgt at springe til, og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg synes altid, de stillinger, jeg sidder i er fantastisk spændende. Det er sjovt at gå på arbejde, og det skal det også helst være.” Efter hans tid i Udenrigsministeriet blev det til de føromtalte syv år i Statsministeriet, indtil han for et år siden skrev under på kontrakten med

ninger og chefer med gode tilbud på hånden, men også hårdt arbejde at nå dertil. Thomas Ahrenkiel har aldrig haft et ni til fire-arbejde, og han erkender, at det har sin pris. “Hvis man gerne vil gøre karriere, har det også en pris. Det er ikke ni til fire-stillinger, der er bedst til at fremme karrieren. Så hvis man vil gøre karriere, skal man også være villig til at lægge det i det, det kræver. Jeg har ikke altid været den bedste til at komme til forældremøder, til at følge børnene i deres fritidsinteresser og til at pleje omgangskredsen. Så selvfølgelig er der en omkostning, og det er noget, jeg i stigende grad er blevet bevidst om,” siger han og understreger: “Men det er jo mit valg. Og man skal kunne stå ved sine beslutninger, og i den forstand er det ikke en omkostning – det er et valg. Man skal gøre sig klart, at det er svært at gøre det hele, selvom det er meget moderne at kunne gøre det hele – hele tiden,” siger han. Men selvom en succesfuld karriere i Thomas Ahrenkiels øjne er en slidsejr, tilføjer han til sidst, at det for ham også er vigtigt, at man har fokus på fairplay og faglighed. ”Der kan godt være en tendens til, at man gerne vil komme lidt let til tingene. At nogen også ser karrieren som et spil, hvor man skal frem forrest i køen på bekostning af andre. Hvis du er på vej op i en karriere, og du kan se, at der er nogle kolleger, der også gerne vil have den stilling, du gerne vil have – hvad er det så for nogle metoder, du bruger til at fremme dig selv? Er det gennem samarbejde? Er det ved at løfte din opgave og vise, at du rent faktisk kan og er dygtig til at løfte den? Eller er det ved at bekæmpe sidemanden?,” spørger han retorisk og giver plads til moralen: ”Dér tror jeg meget på, at det er igennem den positive tilgang, igennem samarbejdet og ved at gøre tingene – også på den rigtige måde – at man kommer frem.”

”Hvis man gerne vil gøre karriere, har det også en pris. Det er ikke ni til fire-stillinger, der er bedst til at fremme karrieren.”

Alligevel mener Thomas Ahrenkiel, at hans CV nok ser mere strømlinet ud, end det i virkeligheden er. Han fortæller om tilfældigheder, pludselig opståede ”huller” på hans arbejdspladser og venlige prik på skulderen fra hans chefer, der – ud over hans gode fodarbejde, der startede allerede i studietiden - har banet vejen for hans efterfølgende stillinger, der blev til nye udfordringer og nye karrieredrømme. ”Ofte er det jo sådan, at man bliver opfordret

Forsvarets Efterretningstjeneste – endnu en stilling, han blev opfordret til at søge – og som har været hans hidtil største karrierespring. ”Selvfølgelig er det et spring at tage, men jeg synes, at for mig lå der nogle gode udfordringer i jobbet. Dels synes jeg, det jo er et rigtig spændende område, som interesserer mig – altså udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Samtidig er det en udfordring i forhold til, at det er et større chefjob end det, jeg havde haft tidligere i Statsministeriet, som er et lille ministerium med ganske få medarbejdere. Her skal jeg lede en større organisation, som er en meget selvstændig og en meget spændende arbejdsplads. Der er både en stor ledelsesmæssig udfordring og en stor faglig udfordring, og den kombination er rigtig spændende,” siger han.

Knofedt frem for albuer Men det kræver ikke kun fornuftige beslut-

37


u d å Nu mndme fa dig e g a ! t n e m m a s

: m e l l e” e r e m i m g an kke i g g n e e j n a kte k n ieren u r æ r t a n k d l ndbo ”Jeg e jura s æ l t ma ard o

M

elga ette M

iden ved s

af hå


Karriereportræt:

Mette Melgaard

Håndbolddarlingen Mette Melgaard har altid dirigeret rundt med sine holdkammerater på håndboldbanen og landsholdet. Kommando-Mette blev hun kaldt. Men hun har også formået at kommandere så meget rundt med sig selv, at hun har kæmpet sig til en titel som erhvervsjurist ved siden af håndboldkarrieren. I sit nye job som jurist har hun taget vindermentaliteten, disciplinen og det strukturelle overblik med sig fra sportens verden. En verden hun mener, alle kan lære af.

Du skal turde kaste dig ud i lige præcis det, du gerne vil. Men det er så ufattelig vigtigt at have en struktureret målsætning for, hvad du gerne vil opnå. Ellers når du ikke dit mål. Sådan lyder det utvetydigt fra 31-årige Mette Melgaard, der i dag har flyttet sin håndboldfilosofi ind på advokatkontoret i Esbjerg. Her har hun udsigt over hele havnen, der danner rammen om hendes civile job, hvor hun arbejder i konkursafdelingen. Sagsakterne ligger snorlige i pertentlige bunker på skrivebordet, som Mette har tjek på ned til mindste detalje. Men så struktureret var hun ikke som ung. Hun havde det bare sjovt med at spille håndbold. Og ambitionerne kom først i en sen alder. Som 21-årig begyndte hun nemlig på det hold, der senere skulle blive verdens bedste håndboldhold, Slagelse Dream Team. Det blev en skillevej i karrieren. ”Jeg tror ikke, jeg tænkte ret meget over tingene inden. Jeg har altid haft det sådan, at når jeg gjorde noget, så gjorde jeg det helt. Men jeg havde aldrig haft et langsigtet mål. Det var meget tilfældigt, hvad der skete,” siger Mette Melgaard.

Svært at skifte fokus I Slagelse fik cheftræner Anja Andersen banket nogle ambitioner ind i den unge jyde. På håndboldbanen blev hun klar over, at struktur, disciplin og planlægning var den eneste vej til at blive den bedste. Men den nye Mette Melgaard begyndte også at kunne se linjerne for et liv efter håndbolden. Derfor startede hun kort tid efter sine studier på Syddansk Universitet i Slagelse. Her var det dog sværere at være lige så struktureret med forberedelserne. ”Jeg læste en smule i løbet af året. Og når eksamensperioderne nærmede sig, intensiverede jeg læsningen. Det kunne til tider være anstrengende, for det var også der, vi havde Champions League-finaler og mesterskaber med landsholdet. Det faldt altid sammen og var hårdt i de perioder. Det ene øjeblik skulle jeg have fokus på studier, og det næste øjeblik skulle jeg spille finale. Det var svært at skulle skifte fokus. Jeg tænkte en gang imellem: nu kan jeg ikke mere. Også fordi, der var mange af mine holdkammerater, som ikke lavede noget. Så de kunne slappe af og lade op med en dvd i et eller andet fly på vej til en kamp, mens jeg var tvunget til at sidde med mine bøger om skatteret. Men jeg kunne jo godt,” siger Mette.

Følte sig alene

Mættet af håndbold

Fordi Mette ikke fulgte noget almindeligt studieforløb, lærte hun heller ikke så mange af de andre på studiet at kende. Og det har til tider været hårdt at være stort set alene om at klare paragrafferne. ”Jeg var meget alene på studiet. Jeg havde nogle få veninder på universitetet, men ofte var det bare mig. Jeg fulgte ingen klasse og var en enspænder på studiet, fordi jeg trænede så meget ved siden af. Forelæsninger kom jeg også til alene. Det var enormt træls at sidde der en hel dag og ikke snakke med nogen. Jeg fik måske lidt ondt af mig selv nogle gange, men på den anden side af det hele, kom jeg styrket ud. Det var det hele værd, fordi jeg fandt et nyt spor af noget, jeg brændte for,” siger hun.

I sommeren 2012 er det endegyldigt slut med håndbolden. Og det glæder Mette Melgaard sig til, for det er efterhånden slidsomt og ikke så sjovt at træne mere. Hun er ved at være mæt af håndbold og har sværere ved at motivere sig til en onsdagskamp mod et bundhold i Håndboldligaen. Nu er det juraen, der tænder hende. ”Jeg har altid godt kunne lide de kampe, der gælder, men min verden går ikke længere under, hvis vi taber. Tidligere lå jeg søvnløs over nederlag, men det er bare ikke så vigtigt for mig mere. Jeg bruger stadig lang tid på at evaluere mine præstationer på banen. Men i dag er det mere familien og livet hos advokatfirmaet DAHL, der er i fokus,” siger Mette Melgaard.

Stædighed kan føre én vidt

Tag anførerbindet på

Det kræver en fightervilje, som Mette har haft i sig allerede som ung, hvor hun både var kontant og stædig. Men det mener hun også har været medvirkende til, at hun kunne klare både håndbold og studier. ”Jeg har altid været den, der sagde: Nu må du fandme tage dig sammen! I Slagelse hed jeg ”Kommando-Mette”. Jeg har det svært med, når folk bare yder halvt. Men jeg er også

Som professionel håndboldspiller har hun været vant til flere gange dagligt at blive evalueret for sit spil. Det kan hun i dag bruge i det nye job. ”Jeg har lært selv at tage ansvar og komme til chefen og spørge: er det her godt nok? Det gælder for alle. Man bliver simpelthen nødt til at være nysgerrig og selv gå forrest. Bruge hinanden til at sparre med og udvikle hinanden i det daglige. Man må altså ikke forvente, at chefen eller ens kolleger kaster arbejdsopgaver i hovedet på én. Det initiativ skal man selv have. Det bruger man meget mere i sportens verden end i det civile liv,” mener Mette Melgaard.

”Jeg er den, der siger: Nu må du fandme tage dig sammen! I Slagelse hed jeg kommando-Mette. Jeg har det svært med, når folk bare yder halvt” nået til den accept, at vi ikke alle er ens. Og jeg har lært at acceptere de folk, der bare synes, at man skal gå hjem fra job, når man har fri, selvom arbejdet ikke er færdigt. Hvis jeg vil have det anderledes, må jeg jo selv blive længere. Men man kan stadig stille nogle krav til ens kolleger. Jeg mener, det er vigtigt, at man føler, man har udrettet noget, når dagen er omme,” siger hun. I det nye job er det noget af en udfordring for den tidligere forsvarsgeneral på håndboldbanen at være grøn og starte forfra på noget helt nyt igen. ”Jeg har lidt frygtet, om jeg nu kunne finde ud af det. Og jeg er nok lidt hård ved mig selv. For hvis jeg laver fejl, bliver jeg ret irriteret. Men jeg prøver at huske mine fejl, så jeg ikke laver dem igen. Jeg er meget perfektionistisk. Når man nu starter på noget nyt og ikke kan det til perfektion, er det lidt hårdt. Men det er netop også det, der er sjovt, fordi jeg bliver mere nysgerrig og gerne vil lære mere,” siger Mette Melgaard.

Du kan jo godt en hel masse I håndbolden lærte hun også, at man kan mere, end man tror. Derfor er Mette Melgaard heller ikke færdig med at udvikle sig og blive uddannet. Fra kontoret i Esbjerg har hun nemlig udsigt til byens retsbygning. Og der kunne Mette godt tænke sig at føre sagerne helt til dørs i fremtiden. Hun har speciale i skatteret, men da hun er uddannet erhvervsjurist, mangler hun enkelte fag, for selv at kunne føre sine sager i retten. ”Jeg sagde ellers, da jeg blev kandidat sidste år: ej, nu skal jeg ikke i skole de næste mange år, men nu er jeg allerede sikker på, at jeg skal have de ekstra fag. Jeg synes, det kunne være så spændende, når man sidder med nogle sager, at man selv kan følge dem til vejs ende. Jeg kommer til at tage fagene ved siden af arbejdet. Det bliver dog ikke lige i år, men det skulle undre mig, om jeg ikke var i gang næste år igen,” siger Mette Melgaard.

39


Karriereportræt:

Mads Nørgaard

”JEG TÆNKTE, JEG SKULLE VÆRE ALT MULIGT ANDET” ”Jeg har det sådan, at hvis vi skal printe noget på t-shirts, så skal det være begavet det, der står. ”Made to fit you, baby” - det går ikke. Det siger sig selv. Ellers havde man jo ikke lavet en t-shirt. Derfor har vi lavet trøjer med alt fra Brorson-salmer til Kirsten Hammann-digte. Der er indimellem en akademisk tone ind over mine prints på t-shirts,” siger Mads Nørgaard. Karrierevejviseren mødte Mads Nørgaard en middelkold efterårseftermiddag midt i nerven af det tøjimperium, som den 50-årige designer siden midten af 1980’erne stille og roligt har bygget op i hjertet af København ved Amagertorv. Her er der både designværksted, produktion, økonomiafdeling og butik. Udenfor forretningen stopper Mads og tjekker, at alt ligger minutiøst korrekt i vinduet. ”Det er vigtigt med detaljerne,” smiler han og tjekker igen vinduet. For Mads kan ikke lide halve løsninger.

Søgte akademisk indhold Halve løsninger var til gengæld rammende for, hvad danske mænd gik i i midten af 1980’erne, mener han. Den form for tøj, som Mads laver i dag, fandtes ikke dengang, Det ville han ændre. Derfor besluttede han sig for at blive iværksætter – og selv forsøge at sætte nye standarder for, hvad danske mænd kunne gå i. ”I midten af 80’erne var hele manderollen under omvæltning og yuppie-bevægelsen startede. Det nye var, at vi mænd også skulle have lov til at dyrke os selv og vores kroppe. Det var nyt i 1985, hvor sindssygt det end lyder. I forlængelse af det begyndte mandemoden at udvikle sig. I København var der kun én meget fin butik med habitter og så Deres. Der var ikke meget midtimellem,” siger Mads Nørgaard. Forud lå en barndom og ungdom præget af drillerier i skolen, fordi Mads var søn af en tøjhandler. Drillerierne kom til at betyde, at Mads slet ikke havde lyst til at have noget med tøj at gøre på det tidspunkt. Derfor søgte han rebelsk noget akademisk indhold i sin tilværelse. Han skulle i hvert fald vise de gamle klassekammerater, at han ikke skulle have noget med tøj at gøre. ”Jeg har altid tænkt, at jeg ikke skulle handle med tøj. Jeg tænkte, jeg skulle være alt muligt andet end det. Jeg turde ikke ånde frit, og derfor valgte jeg heller ikke frit. I ren trods kom jeg derfor til at mene noget, jeg ikke mente. Jeg prøvede i stedet alle mulige akademiske tilgange, men jeg tænkte

40

aldrig frit og spurgte mig selv: Hvad har jeg lyst til? Men sådan er det vel tit med ting, man fornægter, at når man holder op med at fornægte dem, så står det klart, at det måske var tøjhandler, jeg gerne ville være alligevel. Så derfor var der ikke tale om noget valg, mere et fravalg, da jeg tog en akademisk uddannelse,” siger Mads Nørgaard.

Nyt fokus men stadig akademiker Mads tog først en bachelor i samfundsvidenskab og blev siden meritoverført og læste et år på litteraturvidenskab. Han fik dog aldrig gennemført sin anden bachelor, for allerede i studietiden begyndte han at skæve til modemesserne i Paris og den manglende mandemode i København. Og det var også her han allerede tog de første spæde skridt til iværksættertilværelsen, da han sammen med en ven drev et galleri. ”Efter jeg droppede ud af studiet, begyndte jeg så at handle med tørklæder, og modebranchen nærmede sig mere og mere for mig. Det var enormt sjovt. Så sjovt, at da der blev et lokale ledigt her på Amagertorv, så lejede jeg det,” siger Mads Nørgaard. Helt slap han dog ikke de akademiske tankegange og de år, han havde læst på universitetet. Og det er han glad for. I dag har han nemlig bragt meget fra den akademiske verden med sig ind i sin verden som iværksætter, designer og tøjhandler. ”Jeg bruger det akademiske enormt meget. Jeg oplevede det meget tydeligt i starten, men jeg gør det for så vidt stadigvæk. Min metode til at angribe et problemfelt, har jeg klart lært i min akademiske ungdom. Hvordan man analyserer et problem, det kommer klart derfra, men jeg sørger altid for at drive min virksomhed meget jordnært og sørge for, at den udvikler sig gradvist,” siger Mads Nørgaard.

I tvivl om alt Netop jordnær og sympatisk virker Mads også, mens vi sidder og snakker midt i designerens højborg, hvor der ligger stofstykker og kollektionsprøver på borde og stativer langs væggen. Alt er tænkt igennem til mindste detalje i indretningen. Sådan forsøger Mads også at tænke om sine kollektioner. ”Der er nødt til at være en eller anden form for rød tråd i tingene. Ellers kan man ikke være tro mod sit produkt og få det solgt. Det handler om stædighed, analyse og blivende værdier i det, man laver, for at det giver mening. Det gælder for alle produkter, som man selv skal stå inde for,” påpeger iværksætteren.


Mads Nørgaard startede sin karriere med at tage en bachelor i samfundsvidenskab. I dag bruger han sin uddannelse i sin måde at være iværksætter på. Og så har hans akademiske tilgang til tingene også fået en helt speciel plads i tøjet.

Det er en svær proces, for Mads må affinde sig med hele tiden at blive målt og vejet i en branche, der er uforudsigelig, og som konstant skifter fokus. Men det, synes han, er det bedste. Det er dér, han kan mærke nerve i tingene. ”Jeg er hele tiden i tvivl om alt - hele baduljen er jeg. Jeg er altid ret sikker på, hvad jeg vil med mine kollektioner. Men om det lykkes, det er noget helt andet. Og det må andre bedømme. Alt kan altid ske. Det sværeste er at finde ud af, hvad man gerne vil have på næste år. I den proces er jeg nødt til at fastholde en tvivl hele tiden. Men jeg har en tre-fire præmisser, som jeg vedvarende fastholder over for mine medarbejdere i den sammenhæng,” siger Mads Nørgaard.

Få nu en uddannelse Det er tydeligt, at han i sin tankevirksomhed har taget en masse akademisk med sig fra sine oprindelige studier. Derfor er han hele tiden i stand til at filosofere over sin egen måde at lede forretningen på. Det gør sig også gældende i tankerne om iværksætteri og udvikling af nyt tøj. ”Jeg er meget historisk optaget, men jeg er på ingen måde nostalgiker. Jeg er meget optaget af, hvor vi kommer fra, fordi jeg så bedre kan finde ud af, hvor jeg skal hen. Der er ingen grund til at dvæle ved gamle dage og opfinde verden igen. Den er opfundet. Men man kan genbruge de bedste ting, som man kan videreudvikle og opdatere,” siger Mads Nørgaard. Han ville selv så gerne kaste sig ud i iværksættertilværelsen, at han i dag godt kan ærgre sig lidt over, at han ikke har uddannet sig mere, end han har, fordi man som iværksætter har brug for en masse kompetencer inden for mange forskellige områder. Derfor opfordrer han også alle, der går rundt med en iværksætterdrøm til at uddanne sig. Samtidig er det også vigtigt at finde sammen med ligesindede eller venner, der vil det samme som en selv, fortæller han. Man bør også søge ind hos nogen, der er dygtige på det felt, hvor man gerne vil være iværksætter. ”Det undrer mig meget, at der ikke er flere, der kommer og spørger, om de må komme i en slags mesterlære. Det er forbløffende få, der gør det, selv om en kommende iværksætter vil få masser ud af sådan et ophold. Men som spirende iværksætter er det vigtigste selvfølgelig, at man kun skal kaste sig ud i det, hvis man virkelig ikke kan lade være. Ellers vil man det ikke nok,” mener Mads Nørgaard.

Jeg har altid tænkt, at jeg ikke skulle handle med tøj. Jeg tænkte, jeg skulle være alt muligt andet end det. Jeg turde ikke ånde frit, og derfor valgte jeg heller ikke frit. 41


HR-cheferne om

Kontraktforhandlinger

Rikke Krogh, Recruitment Manager LEGO Koncernen

Annette Otto, Vice President HR Telia Mobility

Carsten Søgaard, HR direktør Region Syddanmark

Hvilke krav kan man som nyuddannet stille i en kontraktforhandling? Og må man også spørge til frynsegoder? KarriereVejviserens HR-chefpanel giver dig svaret her. Forventer I, at nyuddannede forhandler om løn og arbejdsforhold? Vi følger arbejdsmarkedets regler i forhold til arbejdsforhold og tilbyder løn ud fra en vurdering af kvalifikationer og erfaringer. Lønnen er ikke til forhandling. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S Ja, det gør vi. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Vi forventer ikke, at nyuddannede kandidater forhandler løn osv., idet vi følger tilgængelige lønstatistikker og markedsforhold. Desuden er langt de fleste af vores vilkår standardiseret. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll Nyuddannede forhandler sjældent i samme grad som erfarne ansøgere, da de ikke har meget at forhandle med eller den store erfaring i lønforhandling. De fleste har dog set på lønstatistikkerne inden samtalen. Det er helt fint, at man også som nyuddannet har en forventning til lønniveauet. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Telia kommer typisk med et lønudspil, når vi tilbyder kandidaten et job. Dette lønudspil afspejler stillingen og kandidatens kvalifikationer og kompetencer. Endvide-

42

re spørger vi under samtalen ind til kandidatens forventninger så vi er sikre på, at vi kan mødes lønmæssigt. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Kan man som nyuddannet forhandle om ting som ferielængde, frynsegoder og efteruddannelse? Vi følger overenskomstens regler og retningslinier. Vores lønpakke indeholder en række goder alt, efter hvilket stillingsniveau, der er knyttet til jobbet. Efteruddannelse er et naturligt element af en ansættelse, og noget medarbejderen løbende drøfter med sin umiddelbare leder. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S Ja - nogle har jo også som nyuddannet ekstra erfaringer og kompetencer, der gør det muligt. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Som nyuddannet kan man stille krav om at blive godt introduceret i virksomheden og til jobbet – ligesom alle andre nye medarbejdere i øvrigt. Jeg tror dog mere på en løbende dialog omkring muligheder, efterhånden som man lærer virksomheden at kende og finder sig til rette, end på, at man stiller ufravigelige krav fra starten. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Ferie og frynsegoder ligger fast for alle medarbejdere og vil ikke være til forhandling. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Hvilke krav kan man stille som nyuddannet? Som sådan kan du stille de samme krav som en mere erfaren ansøger. Der vil typisk være et krav om udvikling i jobbet, og at man får en løn, der svarer til kvalifikationerne og det generelle niveau i virksomheden. Derudover kan der være individuelle krav, som man kan forhandle om. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Du er omfattet af de samme politikker som alle øvrige medarbejdere. Det kan derfor være en god idé at spørge ind til Telias forhold inden for bonus, pensionsordning, antal feriedage, kantineordning, sociale klubber osv., så du er afklaret med, hvad Telia tilbyder. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility


Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist Employer Branding, Siemens

Ditte Haulund, Director, Recruitment Danfoss A/S

Og hvad skal man være varsom med at kræve? Man kan altid have en konstruktiv dialog om ønsker og forventninger, men jeg ville som nyuddannet ikke opstille en lang række ufravigelige krav fra starten. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Det er sjældent en god idé at stille ultimative krav. Derimod kan det være godt at være på det rene med dine prioriteter og med hvad din kommende arbejdsgiver kan tilbyde. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder Teknologisk Institut

Peter Brandt, HR-chef Rambøll

at nedtone deres krav omkring den personlige udvikling og have mere fokus på at få foden inden for på jobmarkedet. Dine ønsker afhænger dog også af, hvilket fagligt område, du kommer fra, og hvem du er som person. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Det er tydeligt, at nyuddannede lægger meget vægt på work-life balance, selvstændighed og ansvar i opgaverne samt at disse skal være interessante og udviklende. Derfor lægger vi i Telia vægt på medarbejderudvikling, at skabe et miljø, hvor der er højt til loftet, og at der er stor grad af frihed under ansvar. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Læs også:

Løn er meget mere end bare penge / 184

Hvilke ønsker og krav er gennemgående blandt nyuddannede for tiden? Det er løbende kompetenceudvikling, varierede arbejdsopgaver og muligheden for at komme med på spændende projekter. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll En del nyuddannede vil gerne sikre sig, at virksomheden byder på både personlige og faglige udviklingsmuligheder. Vi er dog ligeledes i en tid, hvor det for nyuddannede ikke altid er lige let at finde et job, og det har betydning for, hvor mange krav, der stilles. Nogle nyuddannede vil nok vælge

Virksomheder / 196

HR… hvem? Hvor lang må en ansøgning være? Og hvordan gør man et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale? HR-chefpanelet består af personaleansvarlige fra syv forskellige virksomheder, som løbende gennem KarriereVejviseren svarer på spørgsmål omkring jobsøgningsprocessen – set gennem virksomhedernes øjne.

Læs mere: hr.go.dk

43


ou can combine six LEGO bricks f the same shape and colour in more than 900 million ways. Fokus:

Legetøjsgiganten LEGO Koncernen satser på ungdommen. Derfor har virksomheden udviklet et nyt

finance graduate-program, der skaber u have almost as many options when it comes tohelhedstænkende medarbejdere, som kan træde ind på alle finansGraduates positioner i virksomheden i både ind- og udland. Og programmet er en kæmpe succes. signing your career in the LEGO Group.

LEGO Koncernen: Graduates er en stor global ressource for os

dless international career portunities Læs også:

LEGO Group is a global company h international career opportunities. make sure that you always have chance to build on both your prosional and personal competencies, ardless of what kind of work you do. Graduate/traineeguide promote a culture of learning./ There113 e you will also take on a great deal esponsibility in your own continuous rning process. can be a specialist in a single field, eneralist with a broad knowledge – or mething in between. You can stay in country, or move around between our rnational offices. No matter where and h what you work, we will support you Working in Denmark meaningful career and you will/ 186 play a t in developing children’s creative and blem-solving skills.

world-class brand

will be working for a company with rand that has been on top of the intry since before branding was fashable. Even though a lot of things have nged since the beginning, our way of ng business has not. To us, success is er a question of just turnover and ficial results; we consider viable develment, cooperation and environmental e to be just as important. Always have. ays will. 44

Play well

LEGO Koncernen vil gå forrest. Og LEGO KonFor LEGO Koncernen tager det meget seriøst, når cernen skabe deGroup bedste is arbejdsbetingelser der skal ansættes kommende finansstjerner. Thevil LEGO founded on fun, for deres medarbejdere. Derfor vil virksomheden ”Når der bliver ansat nye folk, skal de have stor creativity, innovation and imagination. med de verdenskendte byggeklodser ikke nøjes indsigt i LEGO Værdierne og være gode til at net‘LEGO’ is of med The at hivename finansspecialister ind,an når abbreviation der skal reværke. Graduates skal kunne varetage enhver the two Danish words “leg godt”, meaning krutteres nye medarbejdere. position i LEGO Koncernen i fremtiden. Vi tager to ”Vi skal ikkewell”. tage specialister ind fra starten. ind hvert år, som får en grundig oplæring i alle de “play And that has been ourViguideskal hive nogle motiverede unge ind i firmaet, der finansielle rotationsområder. Vi sikrer det faglige line since 1932. Today, LEGO Group is the kan komme hele vejen rundt i forskellige afdelinindhold, og at de har en stor forståelse for alle eleworld’s largest manufacturer construcger og prøve det hele i både Danmark ogin udlanmenter af finans i koncernen,” siger Henrik Schaar. tionbliver toys LEGO products det. De en and uvurderlig arbejdskraft for are os påsold in sigt. more Det skaber helhedsbillede for Kærlig personalepleje thandet 130optimale countries. LEGO Koncernen,” siger Henrik Schaar. Det hele handler dog ikke om finanser og bundlinjer. LEGO Koncernen vægter nemlig personaleWorking in the LEGO Group Han er Vice President i virksomheden og leder af pleje højt. Det er vigtigt, at man som ansat er glad. The LEGO ”Business Enabling Group Services,”isderanharinspiring ansvaret and For hvis medarbejderne ikke har det godt, yder de for koncenens regnskabsogwork. facilitetsfunktioner. heller ikke optimalt. rewarding place to The instant trust ”For graduates er det ekstra vigtigt, at vi som leand openness that you find between colInternationalt forløb dere tager os godt af dem. For de kommer oftest leagues at medvirkende the LEGO til Group makes Sidste år var han at starte et nyt it feel fra universiteterne til deres første job. Og netop like Graduate-forløb family, and wehos believe are no limFinance LEGO there Koncernen. derfor kommer de med en enorm motivation og Forløbet består af fem af femwhen måneders begejstring, som er fantastisk. Som ledere skal its to what we rotationer can achieve we bring varighed, og programmet strækker sig derfor over vi hjælpe dem til et godt samarbejde og netværk together the diverse range of talents that 25 måneder med et indbygget udlandsophold. Romed deres kolleger, for at de får et rigtig godt funexisteracross global LEGO community. tationerne delt op ithe forhold til LEGO Koncernens dament hos os,” siger Henrik Schaar. So if you are a dedicated professional tre forretningsområder: Marketing (marketing og salg,with produktmarkedsudvikling), Selv om Finance Graduate-forløbet hos LEGO an og imaginative mind Operations who wants to (produktion, logistik og indkøb) og Business EnKoncernen er relativt nyt, mærker koncernen altake play seriously, we can offer you the abling (alle stabsfunktioner). lerede stor interesse blandt de unge universitetsbuilding great career. Alle tre områder blocks har deres for egenafinansafdeling, og Just studerende. thatatyou also need the ability det erremember, i disse afdelinger, rotationerne finder sted. ”Sidste år havde vi over 100 ansøgninger til de Alle ledere er what med, når findes nyeand finansto stillinger. I år var der mellem 150 og 200. Der to see is der fun,skal fantastic magical. talenter. Det er en proces, hvor de kommende graer utrolig positiv respons på vores graduateduates også gennemgår en person profil analyse. program,” fastslår Henrik Schaar.

Your move

Did you know that we also have several Trainee programs? You can for instance be a Trainee within Finance, Logistics, IT, Sales and Marketing or Mechanical Engineering. See more information in the Trainee Guide here in Karrierevejviseren.

erested? Visit jobs.LEGO.com to learn about how you can build

Læs mere: lego.go.dk


LEGO Koncernen blev stiftet i 1932. I dag har legetøjsvirksomhedsgiganten mere end 10.000 ansatte i hele verden og er verdens tredjestørste producent af legetøj. Koncernen har afdelinger i 35 lande. Som graduate kommer man hele vejen rundt i virksomheden og får en global indsigt.

Globale muligheder Der er en rigtig god grund til de mange ansøgninger. På trods af at LEGO Koncernen har sin base i Billund langt fra de store danske byer, bliver man som finance graduate globalt uddannet og får udsigt til en mulig karriere i udlandet. ”LEGO Koncernen er en kæmpe virksomhed, så det er vigtigt, at man kan tage ud i verden. Det er kun en brøkdel af vores omsætning, der er i Danmark. Distributionen er f.eks. i Prag. Vi har lige udvidet vores kapacitet i Mexico. Som graduate får man udover en rotation i udlandet en bred international indsigt. Man kommer rundt i hele koncernen. Det kvalificerer en til et job i udlandet,” siger Henrik Schaar. I øjeblikket har LEGO Koncernen to finance graduates i USA. Og det er netop en global forståelse af virksomheden, der er med til at gøre graduateprogram uvurderligt for LEGO Koncernen, hvis udvikling også klart sker i udlandet. Som dimittend fra det 25 måneders lange forløb kan man derfor se frem til internationale og udfordrende opgaver. ”Når graduate-program slutter, har vi nogle helhedstænkende folk, der kan sættes ind lige præcis der, hvor vi har behov for det. Og når jeg evaluerer alle vores graduates, er det en kæmpe succes. For vi hører hele tiden fra vores forskellige afdelinger, at her er der nogle ansatte, der forstår alle aspekter af forretningen. Det er en stor ressource at få som virksomhed,” siger Henrik Schaar.

45


Tema:

iværksætteri

En levende iværksætterkultur er altafgørende for, hvordan et land klarer sig. Derfor er det centralt, at flere danske studerende ved, hvordan de starter deres egne virksomheder ved bl.a. at deltage i kurser og konkurrencer. Det mener John Heebøll fra DTU Management, der i snart 20 år har undervist og rådgivet entreprenører. For iværksætteri er noget, man sagtens kan lære. Interview med John Heebøll fra DTU Management.

”Alle kan lære at blive iværksætter” Læs også:

Bliv iværksætter - i dag / 48

Ud af Dagpengeland / 170

Entreprenørskab gælder om at identificere et behov. For hvor der er behov, er der kunder – og hvor der er kunder, er der penge. ”Først skal man få den gode idé, og bagefter skal man pakke idéen rigtigt ind. Det rigtige team er også helt centralt, og det er det, vi lærer vores studerende her.” Sådan opsummerer centerleder John Heebøll fra Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, DTU Management, hvordan man som idérig studerende kan gå fra skolebænken til direktørstolen. Iværksætteri kommer nemlig mere og mere i fokus, og det er der en god grund til. ”Et lands entreprenørkultur kan direkte måles på BNP. Det er simpelthen videnskabeligt bevist og umiskendeligt klart, at jo mindre foretagsomme entreprenørerne er i et givent land, jo lavere er indtægten,” siger John Heebøll, der har undervist ingeniører i virksomhedsdannelse og entreprenørskab på Danmarks Tekniske Universitet siden 1992 og beskæftiget sig med opstartsvirksomheder siden 1988.

Alle kan lære det Selvom der umiddelbart kan være langt fra universitetets teoretiske viden til et konkret virksomhedsprodukt, er iværksætteri noget, alle studerende kan lære. For uanset om de skal lave grundforskning eller starte egen virksomhed bagefter, har alle godt af en grundlæggende forståelse for forretningssystemerne, der hvor de arbejder, siger John Heebøll. ”De studerende der kommer på mine kurser er på et afgørende sted i deres karriere. Det er nu, de træffer de afgørende valg for fremtidens retning. Jeg prøver at spore dem ind på virksomhedsde-

len og entreprenørskabet, og hvis det lykkes, har vi gjort meget. Men de skal selv have som formål at gøre en forskel, det drive er nødvendigt,” siger han. John Heebøll opererer med to begreber i sin undervisning: mindset og skillset. ”Mindset” handler om den studerendes indstilling og holdninger til forretningsgangen, og hvordan der tænkes. Det er noget, man sagtens kan arbejde med og ændre gennem f.eks. gennem undervisning og kurser,” siger John Heebøll. ”Skillset’ handler om kompetencerne. Det er meget komplekst og multifagligt at skulle starte en virksomhed og gå fra studerende til entreprenør. Det er ikke normalt noget ingeniører og naturvidenskabsfolk har forstand på. Men kompetencerne er også noget, der kan læres,” understreger han.

Bliv uundværlig John Heebøll underviser ikke entreprenører for, at de skal skabe trivielle virksomheder, men for at de skal skabe virksomheder med et perspektiv, der kan slå igennem. ”Det drejer sig om at vokse sig stor, fed og så vigtig, at man ikke kan undværes. Virksomheder der virkelig batter, er dem, der vokser konstant, og derfor er vi også fuldstændig optagede af vækst i undervisningen på mine kurser.” Undervisningen i entreprenørskab og virksomhedsdannelse på DTU sker i et meget internationalt miljø, og ifølge John Heebøll er det tydeligt at se, hvor de danske studerende er stærke i forhold til de andre nationaliteter – og hvor der er mangler. ”Danske studerende er rigtig gode til at styre innovationsprocesserne og generere ideer. De er

Læs mere: ivaerksaetteri.go.dk

46


gode til at finde et projekt og udvikle idéen. Jeg smider dem ud på dybt vand, og langt de fleste svømmer.” Til gengæld er danske studerende knap så gode til at udvikle forretningskoncepterne og starte helt fra bunden. Der er ikke så mange, der arbejder hårdt nok på at bygge et ”skillset” – de nødvendige kompetencer - op, forklarer John Heebøll.

Udnyt dine muligheder Netop derfor handler det om at udnytte alle de muligheder, man har, fortæller han. ”Det er vigtigt som studerende at udnytte de tilbud, man får. Det kan være kurser, rådgivning i væksthuse og konkurrencer i iværksætteri som f.eks. Venture Cup. Det udvikler dine kompetencer og giver netværk, fællesskaber og erfaringer.” Og det virker. John Heebøll henviser til en nyere amerikansk undersøgelse, der viser, at hvis man tager en almindelig blandet gruppe af studerende, deler dem op i to hold, og lader det ene køre igennem et entreprenørkursus, så starter de tre gange så mange virksomheder, som dem, der ikke havde taget kurset. Men i sidste ende kommer det altid tilbage til idéen og behovet, understreger John Heebøll. ”Det er kun 1 ud af 200 projekter, der tiltrækker penge. Det er den barske sandhed, som man skal kende, når man starter. For at kunne få finansiering skal et projekt virkelig være sindssygt godt. Pengene er derude, og de er reserverede til opstartsvirksomheder, men efter den økonomiske krise er dem, der investerer blevet meget mere forsigtige. Men viden om iværksætteri kan komme alle studerende til gode.”

”Det er vigtigt som

studerende at udnytte de tilbud, man får. Det kan være kurser, rådgivning i væksthuse og konkurrencer i iværksætteri. 47


Tema:

iværksætteri

Glem alt om akademisk planlægning, kør taxa i weekenden og start under studierne. Og lad så i øvrigt være med at tro, du har opfundet det nye facebook. Sådan lyder rådene fra Martin Thorborg, medstifter af Jubii og en af Danmarks største iværksættere. Interview med Martin Thorborg.

Bliv iværksætter – i dag !

Hvad laver man som iværksætter? Som iværksætter kan man lave alt muligt. Alt fra at starte sin egen virksomhed til at udvikle et produkt eller sælge en ydelse. Mange iværksættere, der starter op i øjeblikket, er freelancere – det kan være alt fra tekstforfattere til programmører. Mange er teknologifunderede. Det kan være, man starter en webshop eller yder konsulentydelser inden for f.eks. søgemaskineoptimering. Nogle bliver iværksætter af nød, fordi de er røget ud af arbejdsmarkedet, andre gør det, fordi de synes, det er en fleksibel måde at leve på, eller fordi de bare ikke kan lade være.

Hvem kan blive iværksætter? Alle kan blive iværksættere. Men det er ikke alle, der bør være iværksættere. Man skal gøre op med sig selv, om man egner sig til det. Iværksættere skal jo være multitalenter: Du skal få en god idé og have drivet til at sætte den i gang. Du skal kunne skaffe kapitalen og markedsføre den og få produktet solgt. Det kræver alle mulige forskellige discipliner – alt fra at kunne skrive lidt til at kunne regne og sælge. Man skal være altmuligmand i starten, indtil man kan ansætte salgsfolk eller konsulenter. Man behøver ikke at kunne det hele fra starten - er der noget, man ikke kan finde ud af, må man jo spørge om hjælp. Og så skal du brænde for det! At være iværksætter er bestemt ikke for folk, der godt kan lide sikkerhed i dagligdagen og en forudsigelig hverdag.

Hvornår skal jeg starte? Der er ikke noget bedre tidspunkt at starte en virksomhed, end når man er færdig som studerende. Man har ikke store udgifter til forskellige ting. Man har som regel oceaner af tid. Man har masser af energi. Man har et stort netværk af mennesker, man kender fra studiemiljøet. Mit bedste råd er at starte så tidligt som muligt, og gerne mens man studerer. Des hurtigere, man kan starte, des bedre. Den dag man først bor i en lejlighed og har fået en kone, en hund og et fuldtidsjob, så er det en faktor ti sværere. Lad være med at køre tingene op i for højt et niveau. Det er vigtigere at komme i gang. Hver gang jeg har startet en forretning, er den aldrig endt der, hvor jeg havde regnet med fra start af. Tag udgangspunkt i det, du synes, er sjovt at lave. Det er først om tre-fem år, at du får succes alligevel.

Læs mere: ivaerksaetteri.go.dk

48


Martin Thorborgs bedste råd: Tag udgangspunkt i din passion og dine evner

Søg ikke kapital – du finder den ikke alligevel

Start i dag – især hvis du er studerende eller nyuddannet er der ikke noget bedre tidspunkt

Tjen penge, mens du er iværksætter – kør taxa i weekenderne

Start noget simpelt, som ikke kræver kapital

Vær indstillet på, at det tager 3-5 år at få succes og kunne leve som iværksætter

Arbejd dig stille og roligt hen imod din drøm. Rejsen er målet. Du kan ikke planlægge dit mål alligevel

Hvordan starter man en virksomhed? Man skal have en fungerende prototype og et team af folk, der kan bakke op om tingene. Og så skal man helst have lavet det første salg. Hvis man kan sige: ”Vi er fire gutter, der har lavet det her i vores fritid og selv finansieret det. Vi har det oppe at køre, og vi har omsat de første kroner” osv. er det en helt anden sag. Så står man pludselig stærkt. For så kan man bevise over for en investor, at idéen holder, fordi man har omsat de første kroner, og at man selv er villig til at investere. Hvis man ikke selv er villig til at investere alt, hvad man har, så kan man glemme det. Så er der heller ingen andre, der gider at investere i en. Og alt hvad man har som studerende er jo ikke særlig meget andet end tid. Så hvis man er for fin til at køre taxa i weekenden, så er man også for fin til at modtage andres penge. Jeg kørte selv taxa. Det er fleksibelt, og man kan næsten selv bestemme, hvor mange penge man vil tjene inden for rimelighedens grænser. Hvis man ikke vil det, så dur man ikke til at være iværksætter. Det er klart, det diskvalificerer 95 procent, fordi langt de fleste, der gerne vil være iværksættere, der henvender sig til mig, de er ikke villige til at ofre noget som helst.

Hvad er en god idé? Efter The Social Network (filmen om facebooks stifter Mark Zuckerberg, red.) er udkommet, har jeg fået omkring 50 henvendelser fra folk, der tror, de har opfundet det nye facebook. Dem kalder jeg ”Bare lige”-folkene. De tror, de har en god idé, og så skal de jo ”bare lige” have den lavet og markedsført. Idéen er én procent, 99 procent er markedsføring, pengene, salget, management og blod, sved og tårer… Det, der bærer et projekt er, at man selv tror på sine ting, at man selv vil bløde for sine ting, at man fører det til dørs. Et iværksætterforløb er ikke et 100-meter løb, det er et maraton. Det tager 3-5 år at lave fra det øjeblik fra man går seriøst i gang, før man kan tjene penge på det – og så må man jo evt. supplere med lidt taxakørsel ved siden af.

Hvordan får jeg succes? Du skal først og fremmest lade være med at tro, at du kan styre og planlægge alting. Iværksætteri er en evolution. Man starter ud med ikke at vide noget, og så lærer man det hen ad vejen. Man skal ikke lave alle mulige lange planer. Iværksætteri er det modsatte af det at gå i skole. At gå i skole er en lang planlægningsprocess – iværksætteri er at gøre tingene. Det er den

Søg netværk. Del din idé med hele verden og gør din idé meget bedre. Brug Amino.dk

fejl, jeg oftest ser akademikere begå: at overplanlægge og overmystificere alting. Rejsen skal være målet. Hver dag er en ny spændende dag, hvor der vil komme uforudsete ting på den gode og den dårlige side.

Men hvad kan jeg tjene penge på? Man skal være passioneret omkring det, man laver, fordi man ikke kan lade være. Hvis du gør det, fordi du vil være rig, bliver du det aldrig. Uanset hvad ens passion er, er det det, der skal være drivkraften. Men når vi snakker kapital: det er der ikke noget af. Hvis du står som nybagt kandidat og har fået en god idé, så skal du selv finansiere den.

Hvordan finder jeg min passion? Du skal ind i dig selv og finde ud af, hvem du er som person, og hvad det er, du er god til. En passion er en bacille, der sidder i kroppen, der gør, at man vil nå sit mål næsten uanset konsekvenserne for en selv. Folks passion er meget forskellige. Det kan være alt fra en passion, der bunder ud i et produkt, man gerne vil opfinde til et talent som f.eks. et skrivetalent eller et salgstalent. Gå ud og netværk med en masse mennesker, skriv på Amino.dk, snak med familie og venner og gå nogle lange ture. Hvad er det, din familie og venner siger, du er god til? Hvad gør en god dag? Hvad er det, du altid søger hen imod? Hvad fik du gode karakterer i? Man skal finde ud af, hvad ens drive, passion og evner er i livet. Det sjove er, at de tre ting er som regel noget af det, der peger i samme retning. Det er sjældent du hører om nogen i skolen, der har en passion og så får de vildt dårlige karakterer i det.

Hvordan omsætter jeg min passion til en forretningsidé? I det øjeblik, du bliver klar over, hvad dit drive og din passion er, så ser du muligheder. Ligesom når du har købt en rød bil, så lægger du pludselig mærke til alle røde biler. Når du har fundet ud af, hvad det er, du kan, og hvad du synes er sjovt – så bliver verden pludselig mere simpel. Så skal du i første omgang prøve at se bort fra, om der er penge i tingene, og så skal du gøre sig klart, hvad er der af muligheder. Er det en branche, der er opadgående? Er det en branche, jeg har mulighed for at være en spiller i? Hvis du gerne vil have et hestestutteri så start med at importere ridepiske fra Kina og sælg dem i en webshop. Kom i gang med noget, der smager lidt af det, du gerne vil og arbejd dig langsomt hen imod det.

Facts om Martin Thorborg Født 1970 Kalder sig selv serie-iværksætter og har været med til at starte næsten 20 virksomheder op. Medstifter af firmaet Jubii, som han videresolgte i år 2000. Har udgivet bøgerne ”Iværksætter til jeg dør”, e-bogen ”E-pusher” og holder foredrag om bl.a. iværksætteri, motivation, it og internet.

Læs også:

Alle kan lære at blive iværksætter / 46

Jeg vil gerne røre verden / 28

49


Tema:

forskning

I tegneserierne er en forsker ofte en ældre, lavstammet mand med hinkestensbriller, hvid kittel og en lille grå tot hår på hovedet, der har været ild i op til flere gange under hans utallige eksperimenter. Sådan er virkeligheden heldigvis ikke. Her kan du finde ud af, hvad forskning er, om det er noget for dig – og hvordan du fører dine forskerdrømme ud i livet – med og uden kolber og kittel. Oxana Steen, cand.mag. i Russisk og Lingvistik, ph.d. fra Københavns Universitet, konsulent i Dansk Magisterforening

Bliv forsker! Læs også:

Forskningen, friheden og frustrationerne / 52

Hvad er forskning?

Er det ensomt at forske?

En karriere som forsker starter normalt med en ph.d.-uddannelse. Ph.d. er den højeste uddannelsesmæssige grad, du kan få i Danmark, og det er din adgangsbillet til blandt andet en forskerkarriere. Men det kan også være en god indgang til f.eks. en specialiststilling i erhvervslivet.

Ph.d.-vejen kan føles som en ensom vej. Det gælder især for ph.d.-studerende, som ikke er en del af et større forskningsprojekt, men som har et individuelt, selvstændigt formuleret projekt, og som inden ph.d.-studiet ikke har et etableret fagligt netværk i hverdagen. Her er det vejlederens opgave at bruge sit netværk aktivt til at hjælpe dig og inddrage dig i forskningsmiljøet og det sociale miljø på arbejdspladsen, så du ikke føler dig isoleret fra andre ”gamle” forskere og undervisere.

Som forsker lærer du at producere ny viden, tænke selvstændigt og videnskabeligt inden for dit felt og være i stand til at håndtere forskningsprocesser. Du lærer f.eks. at vælge de rigtige undersøgelsesmetoder og at håndtere store mængder af viden. At forske er også en personlig dannelsesrejse, hvor du får opbygget et stærkt forskningsnetværk både i Danmark og i udlandet, som du kan bruge i forbindelse med din senere forskning eller karriere. Typisk tager det tre år at gennemføre en ph.d.uddannelse, som du kan få adgang til, når du har fået en kandidatgrad eller en anden eksamen på tilsvarende niveau. Samtidig kræver det, at du har fået topkarakter i dit speciale, generelt har et højt karakterniveau i dit uddannelsesforløb og eventuelt har udgivet nogle videnskabelige artikler.

Hvad består ph.d.-uddannelsen af? De vigtigste elementer i en ph.d.-uddannelse er for det første selve ph.d.-projektet, som er et selvstændigt forskningsarbejde, som du laver med vejledning fra en underviser. En anden vigtig del er, at du undervejs gennemfører en række kurser i Danmark og måske i udlandet, der er relevante for dit forskningsarbejde. Her kan du ofte bruge din vejleder til at hjælpe dig med at finde frem til relevante ph.d.-kurser. Derudover skal du enten opnå erfaring med undervisning af studerende ved de videregående uddannelser eller vidensformidling – f.eks. ved at holde oplæg på en konference.

Bliv en af Danmarks førende eksperter Som ph.d.-studerende har du selv mulighed for at tilrettelægge din hverdag og din fremtid. Du vælger selv dit emne, dine analysemetoder og dit kildemateriale. Det betyder, at du i kraft af dine valg bestemmer dine arbejdsopgaver og de kompetencer, du vil opnå – og som måske kan gavne dine fremtidige karrieremuligheder. Det betyder også, at du selv vælger inden for hvilket felt, du bliver en af Danmarks og måske verdens førende eksperter. Vil du f.eks. være hende, der ved alt om stamceller, eller ham, der kan holde foredrag i søvne om hviderussisk sikkerhedspolitik?

Få et lokalt og internationalt forskernetværk Selvom dit ph.d.-projekt på papiret er et selvstændigt projekt, kan det være en stor fordel at samarbejde med din vejleder, instituttets forskere eller forskere fra andre institutter og lande. Det kan også være en stor fordel at tage på udlandsophold og deltage i internationale konferencer, workshops og kurser, som giver dig mulighed for at opbygge sociale og faglige netværk og opleve den internationale forskerverden. Husk, at det faglige miljø ikke stopper på dit kontor eller ved den danske grænse.

Du afslutter ph.d.-uddannelsen med en afhandling, som du skal forsvare offentligt, og som bliver bedømt af forskere inden for det fagområde, du har valgt at arbejde med.

Læs mere: forskning.go.dk

50


Brug fagforeningen Hvis du ønsker at tage en ph.d.-uddannelse eller allerede er i et ph.d.-forløb, er det en rigtig god ide at bruge din fagforening, f. eks. DM. Der kan opstå flere spørgsmål både i forbindelse med valget af ph.d.-studium og under selve ph.d.-forløbet. Som ph.d.studerende kan man ofte blive usikker på, hvor meget vejlederen er forpligtet til at vejlede. Når du kan se, at vejlederen har travlt, kan det være svært at insistere på hans eller hendes tid. Men hvis du kender dine rettigheder og har indblik i din vejleders formelle forpligtigelser, bliver det nemmere at opsøge ham eller hende. Derudover kan en fagforening som DM også give dig vejledning om generelle spørgsmål som f.eks. løn- og ansættelsesforhold og om dine karrieremuligheder efter ph.d.-studiet.

Der er flere muligheder for et ph.d.-studium Den almindelige ph.d.

Erhvervs-ph.d.

Det mest almindelige er en ”5+3” - ph.d.ordning, der betyder, at du har afsluttet en kandidatuddannelse eller tilsvarende – og har søgt et ph.d.-stipendium, som er blevet opslået af f.eks. et universitet eller Forskningsrådet.

Hvis du allerede er i job, men synes, der mangler noget, kan du overveje at tage en erhvervs-ph.d. Forskellen mellem den almindelige forskeruddannelse og erhvervsforskeruddannelsen er, at du bliver indskrevet på en uddannelsesinstitution som ph.d.-studerende, men er ansat i en privat eller offentlig virksomhed eller organisation, der kan drage nytte af din forskning. Du vil typisk opholde dig halvdelen af tiden i virksomheden og halvdelen af tiden på uddannelsesinstitutionen. Virksomheden betaler din løn og modtager et løntilskud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Universitetet modtager et tilskud til dækning af vejledning og andre udgifter i forbindelse med din indskrivning.

Omkostningerne bliver betalt af din uddannelsesinstitutions egne forskningsmidler, fra eksterne midler eller en kombination af de to. Eksterne midler kan f.eks. komme gennem Innovations- og Forskningsstyrelsen. De fleste stipendier bliver opslået inden for konkrete fagområder, andre inden for relativt snævre faglige rammer. F.eks. hjerneforskning. Du kan også blive indskrevet på den såkaldte ”4+4” - ordning, hvor du som ph.d.studerende bliver optaget på baggrund af en bachelorgrad og et års kandidatstudium. Du bliver indskrevet for en 4-årig periode, hvor du de sidste to år udelukkende er ph.d.-studerende, og hvor du bliver ansat på samme vilkår som ph.d.-stipendiater på et 3-årigt program.

Privat forskning En mere sjælden benyttet mulighed er at være ph.d.-studerende uden at være ansat som ph.d.-stipendiat – en såkaldt privatist. Du kan vælge at være privatist, enten fordi du har en anden ansættelse, der ikke har noget med din ph.d. at gøre, eller hvis du selv betaler dit ph.d.-studium (hvis du lige har 150.000 kroner på lommen). Du skal dog som privatist stadig opfylde betingelserne i ph.d.-bekendtgørelsen, før du kan opnå en ph.d.-grad.

51


Tema:

forskning

Efter sit speciale tænkte 29-årige Sigge Winther Nielsen, at han i hvert fald aldrig skulle skrive en ph.d. Men efter to år som embedsmand i Finansministeriet valgte han alligevel forskningen, friheden og de frustrationer, der følger med, når man vælger at dedikere tre år af sit liv til at blive ekspert på et område. For hans vedkommende i politisk branding. Interview med Sigge Winther Nielsen

Interviewet er ikke engang begyndt, før Sigge Winther Nielsen overtager spørgerrollen: ”Hvor lange skal mine citater være?,” spørger han. Han er tydeligt blevet medievant de sidste halvandet år, hvor han har taget ph.d.-titlen på sig og allerede er blevet en af Danmarks førende eksperter inden for sit felt. Han griner, lidt undskyldende: ”Det vænner man sig hurtigt til,” forklarer han. Sigge Winther Nielsen er 29 år, uddannet scient.pol. og har det seneste halvandet år forsket i politisk marketing. ”Det handler om at kigge på, hvordan nogle af de praksisser, man bruger inden for marketingsfeltet kan overføres til politik,” fortæller han og giver et eksempel:

Forskningen, friheden og frustrationerne For mig at se er der en form for uddannelsesdevaluering i øjeblikket. Det er nærmest blevet sådan, at det at have taget en kandidatuddannelse er som at have taget en 10.klassesuddannelse.” 52

”Jeg ser på, hvordan de politiske partier lige så vel som Mærsk eller McDonalds køber en masse marketingsdata om os som forbrugere. Hvilken avis du har. Hvor du går i byen og handler henne. Alt sammen for at kunne målrette bestemte politiske forslag til bestemte typer af personer,” forklarer han. ”På den måde kan man sige, at partierne er begyndt at optage mange af de samme marketingsværktøjer, som virksomhederne har brugt i lang tid. I stedet for, at man spørger om partiets holdninger, spørger man: Hvad vil I have som vælgere? I vil have en hest? Jamen ok, så laver vi en hest til jer,” overdriver han og fortæller om det andet ben af hans forskning: Vælgerne. ”Her har jeg især undersøgt, hvordan vælgerne forstår partiernes brands. ”Handler” du i politik, som du ville gøre som forbruger, og kigger du efter bestemte brands og signalværdier?,” fortæller han.

Ville ikke skrive ph.d. Da Sigge Winther Nielsen i sin tid var færdig med sin kandidatuddannelse, havde han dog ikke regnet med, at han skulle hive tre år ud af kalenderen til forskning: ”Efter at jeg havde skrevet speciale, var jeg helt sikker på, at jeg aldrig skulle skrive ph.d., fordi det var da godt nok en utrolig tung og lang proces at skrive speciale,” indrømmer han.


Om Sigge Navn: Beskæftigelse: Alder: Uddannet:

Bonusviden Sigge Winther Nielsen Ph.d.-forsker på 2. år 29 år Cand.scient.pol. fra (Københavns Universitet) og Dartmouth, New Hampshire, USA.

Der gik dog ikke mere end et år, før han kom på andre tanker. ”Jeg tænkte, at det var ret utroligt, at man kan få så lang tid til at fordybe sig i et emne og virkelig vide noget om et område. Så det var båret af det her med at få lov til at vide noget ”rigtigt” om et område,” fortæller han og uddyber: ”For mig at se er der en form for uddannelsesdevaluering i øjeblikket. Det er nærmest blevet sådan, at det at have taget en kandidatuddannelse er som at have taget en 10.klassesuddannelse. Samfundet bliver mere og mere komplekst, og der forventes mere af folk. Det at få et mere specialiseret, mere metodisk grundlag på den lange bane kan virkelig stille en stærkt. Især når man kigger i udlandet, hvor alle stort set er ph.d.’er – i hvert fald dem, som har spændende stillinger, synes jeg.” Hvad han så skulle fordybe sig i blev inspireret af nogle fag, han i forbindelse med sin kandidatuddannelse tog på Dartmouth University i New Hampshire hos brandingguruen Kevin Lane Keller. ”Jeg syntes, at der manglede en kobling mellem marketingsteori og politik, og jeg syntes, det var mærkeligt, at der ikke var blevet skrevet om det i Danmark. Det var oplagt, fordi vi havde nogle konkrete eksempler. Vi havde den her ”Radicool”-bølge i 2005, og vi havde Villy Søvndal-effekten, hvor folk over natten pludselig blev folkesocialister. Det synes jeg ikke umiddelbart, jeg kunne finde en forklaring på i teoribøgerne, så det syntes jeg var spændende at dykke ned i,” fortæller Sigge Winther Nielsen. Men der var også andre ting, der trak ved at læse en ph.d. Som nyuddannet blev Sigge Winther Nielsen ansat som embedsmand i Finansministeriet, hvor han samtidig underviste på universitetet ved siden af. Noget han gerne ville beskæftige sig mere med. I dag underviser han 3. semester på statskundskab – bl.a. i sit eget fag om politisk marketing som en del af ph.d.-ordningen.

Friheden og ensomheden Men det var ikke kun det akademiske, der

Sigge arbejdede halvandet år i Finansministeriet som fuldmægtig/embedsmand, før han skrev sin ph.d. Derudover er han medforfatter til bøgerne “Om Politisk Tæft” (2008), “Politisk Psykologi – fordi politik er personligt” (2009), “Projekt Løkke” (2010) og Politisk Marketing – Personer, Partier og Praksis (2011). Sigge fungerer derudover som ekstern lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og holder foredrag om politisk marketing, politisk branding og politisk psykologi.

trak i Sigge Winther Nielsen. Det var også friheden. ”Da jeg arbejdede i Finansministeriet lagde jeg 60-70-80 timer ”på blokken”. Jeg følte lidt, at jeg havde fået taget mit liv fra mig, fordi jeg godt kan lide at strukturere min egen hverdag: at arbejde meget i weekenden. At arbejde meget om aftenen og sove længe. Man er fuldstændig sin egen boss, selvom der selvfølgelig er et slutprodukt,” fortæller han. Sigge Winther Nielsen havde dog også sine betænkeligheder ved at kaste sig ned i en sump, der er endnu større end specialets. ”Jeg vendte det med mange folk, inden jeg gik i gang. Blandt andet fordi mange siger: Hvad skal man bruge det til? Bliver man ikke overuddannet? Er det ikke utrolig ensomt?” Han griner. ”Og jo, det er nok rigtigt. Men hvis man som

Efter at jeg havde skrevet speciale, var jeg helt sikker på, at jeg aldrig skulle skrive ph.d. jeg godt kan lide den store frihed og ikke er bange for selv at tage ansvar og selv at kunne få nogle idéer og lægge al sin kraft bag og få det gennemført - så er det en unik mulighed for at få løn for at fordybe sig i et område. Og samtidig have nogle gode faciliteter omkring sig: Få et kontor på universitetet og få en pulje, hvor man kan søge penge til forskellige forskningsprojekter,” siger han og fortæller, at det videnskabelige personale ved Københavns Universitet jo også er hans kolleger, og at den både står på sommerudflugt og julefrokoster. Så helt alene er man heller ikke.

Undervisning, foredrag osv. Som en del af ph.d.-bekendtgørelsen skal man være ved et udenlandsk universitet i minimum fire måneder. Her har Sigge Winther Nielsen valgt at tage to forskningssemestre på Columbia University i New York.

”Ofte sidder du med noget, der er så specialiseret, at det tit er folk i udlandet, der er bedst inde i dit område og som kan hjælpe dig med nogle gode idéer og hjælpe dig videre,” forklarer han. Derudover skal han bl.a. også ud til konferencer og præsentere nogle såkaldte papers omkring sin forskning. ”Jeg har bl.a. været i Tjekkiet og i USA, hvor jeg er kommet med en artikel, som jeg har fået kritik på,” fortæller han. Sigge Winther Nielsen har også brugt meget af sin tid på at deltage i debatarrangementer og holde foredrag. ”Det er det, jeg bedst kan lide: når man kan komme ud og få mulighed for at holde et oplæg, om det så er på Krogerup højskole, eller det er foran nogle kandidatstuderende eller i en fagforening. At der er nogen, der virkelig suger det til sig, og at man får tid til at folde det ud, som man har siddet med snuden nede i på karlekammeret i meget lang tid,” fortæller han. På spørgsmålet om, hvad der skal ske, efter ph.d.-forløbet svarer han ærligt: ”Jeg ved det faktisk ikke. På den måde er en ph.d. også en god opbevaringsanstalt. Hvis man gik i gymnasiet, fordi man ikke vidste, hvad man ville, og hvis man læste en kandidatuddannelse, fordi man ikke vidste, hvad man ville, så kan man også læse en ph.d., hvis man ikke ved, hvad man vil,” griner han. Men det betyder ikke, at man kommer let til tingene: ”Jeg tror, nogle af de mest stressende job er kok og forsker. Bare i to vidt forskellige ender. For som kok står du hvert sekund og skal levere en ny tallerken. Som forsker er det lige modsat, men det er det, der bliver et psykisk pres – at du skal levere noget længere fremme på et eller andet tidspunkt,” siger han og tilføjer: ”Men hvis du kan finde ud af at håndtere det, så er det også lidt af en gave at få lov til at opleve i det her meget, meget stressede, meget, meget hurtige samfund, at der også engang imellem er tid til fordybelse,” siger han.

Læs mere: forskning.go.dk

53


Tema:

Vikar

Ja, det skal du, for vikarbranchen er ikke kun forbeholdt rengøringspersonale og hjemmehjælpere. En akademisk vikartjans kan faktisk være vejen til netop dit drømmejob. Charlotte Widing er Managing Director i Nordens største vikarbureau for akademikere, Academic Work. Hun fortæller dig her hvorfor.

Skal jeg nu til at være vikar? Vikariater for højtuddannede er typisk af længere varighed – 1-3 måneder, fordi der oftest er tale om projektansættelser. Det er en god ide at melde sig til flere forskellige vikarbureauer på én gang.

Hvorfor skal man overhovedet blive vikar? ”At blive vikar er et rigtig godt alternativ, hvis man ikke får en fast stilling med det samme. Som nyuddannet skal man være åben og fleksibel. Desuden er det altså de færreste nyuddannede, som ved præcis hvor, de vil ende henne med deres karriere. Der kan et vikarjob hjælpe en på vej.”

Hvad kan man som højtuddannet få ud af at være vikar? ”Vikarbranchen er en god måde at teste arbejdsmarkedet og finde ud af, hvor man passer ind, hvor man trives, og hvad det er, man gerne vil lave på sigt. Man kan få en masse erfaring.”

Kan et vikarjob munde ud i en fast stilling? ”Absolut. Mange vikarer oplever, at der midt i et forløb pludselig bliver en ledig stilling. Så kan det være, man får en fast stilling eller et barselsvikariat. Det er en rigtig god åbning for ens karriere.”

Læs også:

Hvad skal man være opmærksom på, når man søger vikarjob? ”Man skal være opgavefokuseret. Det vil sige, at man ikke skal tænke over, hvor stillingen er, men man skal se på, hvilken opgave, der kan være spændende for din egen karriere på sigt. Er det her en opgave, som vil udvikle mig? Man skal ikke være kræsen, for alt arbejde giver god erfaring.”

Tema: alternative jobveje / 169

Læs mere: vikar.go.dk

54


Vil du være vild med arbejde? Vil duatvære vild med at arbejde?

Find drømmejobbet hos Jobindex – Danmarks største jobportal

Som nyuddannet kan jobjunglen være svær at overskue, men hos Jobindex hjælper vi dig med at få overblikket. Hos os finder du 80% af alle danske jobannoncer, og du kan dagligt vælge mellem 10.000 stillinger. Så behøver du kun lede efter job ét sted på nettet.

Find drømmejobbet hos Jobindex – Danmarks største jobportal

Som nyuddannet kan jobjunglen være svær at overskue, men hos Jobindex hjælper vi dig Gå aldrig glip af en god jobchance mere. Brug vores CV-database og e-mail service, med at få overblikket. Hos os finder du 80% af alle danske jobannoncer, og du kan dagså finder drømmejobbet dig – helt gratis. ligt vælge mellem 10.000 stillinger. Så behøver du kun lede efter job ét sted på nettet. På Jobindex kan du både tjekke dit lønniveau og finde gode råd og tips til jobsøgning. Gå aldrig glip af en god jobchance mere. Brug vores CV-database og e-mail service, Du kan desuden prøve vores personlighedstypetest, som kan give dig en værdifuld så finder drømmejobbet dig – helt gratis. indsigt omkring dig selv og andre. Jobindex tilbyder dig det suverænt bedste udvalg, og effektive værktøjer til at sortere med. På Jobindex kan du både tjekke dit lønniveau og finde gode råd og tips til jobsøgning. Du kan desuden prøve vores personlighedstypetest, som kan give dig en værdifuld Vi glæder os til at give dig fantastisk start tilbyder på din karriere. indsigt omkring dig selv ogen andre. Jobindex dig det suverænt bedste udvalg, og effektive værktøjer til at sortere med. Vi glæder os til at give dig en fantastisk start på din karriere. Klik ind på Jobindex.dk

Klik ind på Jobindex.dk

Jobindex A/S | Holger Danskes Vej 91 2tv | 2000 Frederiksberg | Tlf. 3832 3355 | Fax. 3832 3350 | info@jobindex.dk


Tema:

Vikar

Efter sin uddannelse var Helene Mai Rasmussen i tvivl om, hvilke kompetencer hun havde, og hvad hun kunne bruge dem til i sin karriere. En vikarstilling via Moment viste sig at blive det svar, hun ledte efter.

Vikarjobbet viser vejen Derfor skal du søge vikarjob • Du får konkrete erhvervserfaringer på dit cv. Selvom de måske ikke matcher din uddannelse 1:1, er der stadig mange brugbare kompetencer at hente. • Du får ansvarsfulde opgaver og derfor mulighed for at udvikle dig fagligt. • Har du først foden inden for i en virksomhed, kan det ske, at du kommer først i køen næste gang, der opstår en ledig stilling. • Du udvider dit netværk. Dine nye kolleger kender dig i en arbejdssituation og kan anbefale dig videre til deres bekendte, kunder, leverandører etc. • Undervejs i dit vikariat kan virksomheden blive så glad for dig, at de forlænger dit vikariat eller måske fastansætter dig. • Du bliver klogere på, hvad du kan og vil. Måske får du øjnene op for en ny branche eller fagområder, som du førhen ikke havde tænkt på. • Det er federe at gå på job end at sidde derhjemme hver dag og skrive ansøgninger. • Du undgår huller på dit CV og viser, at du tager initiativer til at få job.

Det skal du være forberedt på

Det skal du huske

Sådan kommer du i gang

• Du skal kunne omstille dig hurtigt og falde ind i rytmen på en arbejdsplads på kort tid. • Du skal kunne affinde dig med, at din stilling er midlertidig, uden at det går ud over din indsats. • Du skal acceptere, at ikke alle dine opgaver nødvendigvis kræver en lang uddannelse. • Du skal være villig til at skrive ansøgninger og fortsætte jobjagten sideløbende med en 37-times arbejdsuge.

• Sørg for at tage imod mange forskellige opgaver, så du lærer mest muligt. • Vær åben, aktiv og initiativrig. På den måde får du flere spændende opgaver. • Indgå i det sociale miljø, så du føler dig som en del af arbejdspladsen. • Hold kontakten med dine kolleger efterfølgende på f.eks. LinkedIn eller Facebook, hvis der nu skulle opstå en ledig stilling.

• Opret en profil hos de vikarbureauer, som har stillinger rettet mod akademikere. • Find f.eks stillinger hos bureauerne Moment, Randstad og Academic Work. • Mange af disse stillinger søger du på samme vis som ethvert andet opslået job. • Vær opmærksom på, at antallet af fuldtidsvikariater er begrænset, og udbuddet varierer.

Læs mere: vikar.go.dk

56


”Jeg ville gerne prøve min uddannelse af og finde ud af, hvad jeg kan bruge den til” ”Jeg tror, vikarjob er lidt misforståede. Mange tror, at det kun er deltidsstillinger eller ikke er rigtige job. Men man kan sagtens finde mange fuldtidsjob med ansvar, og det tror jeg ikke, alle er klar over.” Sådan siger Helene Mai Rasmussen. Hun er 27 år, uddannet Bs i Science of Management fra California International Business University via Niels Brock i København og har netop et vikarjob med masser af ansvar. Hendes job er som intern kundekonsulent hos ihi Bupa, der sælger rejseforsikringer til private og virksomheder. Jobbet har hun fået gennem vikarbureauet Moment, og selv om det kun varer tre måneder, er det med til at give hende en retningspil for karrieren.

spitalerne.” Som vikar skal hun være hurtig til at indgå i opgaverne og sætte sig ind i fagbegreber og arbejdsprocesser. ”Det går virkeligt stærkt, det er et hurtigt og dynamisk miljø. Hvis en person får en punkteret lunge i Thailand, kan vi jo ikke sidde og være passive.” Passiv kan man heller ikke kalde Helene. Hun søgte jobbet, da hun så et opslag hos vikarbureauet Moment. ”Jeg arbejdede som vikar hos dem i min studietid, men jeg fik ikke dette job, bare fordi de kendte mig. Jeg var gennem et professionelt samtaleforløb, inden jeg blev udvalgt.”

Hurtigt ind i opgaverne

Selv om Helenes job er begrænset til tre måneder, føler hun ikke, at hun bliver set som en midlertidig løsning. ”Jeg bliver ikke sat til at hente kaffe og bagels, men behandlet som en ansat på lige fod med de andre. Jeg er med til de sociale arrangementer og kan spørge de andre, hvis jeg er i tvivl om noget. Jeg føler mig meget velkommen, og jeg kommer jo også for at hjælpe dem med at løse opgaver, så de er glade for mig.”

Hos ihi Bupa får hun et bredt indblik i forsikringsbranchen og har hurtigt fået daglige opgaver med ansvar. Opgaverne varierer lige fra at deltage i teammøder og redigere nyhedsbreve til at udsende regninger og opdatere deres databaser og klientportfolio. ”Når der sker ulykker, er det jo vigtigt, at alle informationer er opdateret, sådan at vi f.eks. har de korrekte kontaktinformationer på ho-

Større perspektiv

Hun kan lide vikarjobbet, fordi hun kan have en fuldtidsstilling uden at skulle binde sig. Desuden har jobbet været med til at give hende et større perspektiv på hendes uddannelse. ”Jeg ville gerne prøve min uddannelse af og finde ud af, hvad jeg kan bruge den til. Jeg lærer enormt meget på den korte tid, jeg er der.” Hun fortæller, at hun har fået en bedre forståelse for, hvordan en virksomhed fungerer, og hvordan hendes kompetencer fra studiet kan bruges. Det gælder både sprog - og kommunikationsfag og mere teoretiske fag som management, marketing og organizational behavior. Og så lærer hun selvfølgelig, hvordan forsikringsbranchen er skruet sammen, og hvilke karrieremuligheder den rummer. ”Jeg kan godt lide, at det er et internationalt miljø. Vores kunder er jo alle steder i verden, og vores hovedkontor ligger i England. Jeg havde aldrig tænkt på at arbejde i forsikringsbranchen, men det kan være en mulighed for mig nu.” Hvor karrieren fortsætter er stadig et åbent spørgsmål, men nu har hun fået de første svar.

57


Fokus:

kompetenceudvikling

Som nyuddannet kan det være svært at komme forrest i ansøgningsbunken. Få kendskab til en række tilbud og tilskudsordninger, der kan hjælpe dig med at sparke døren ind til arbejdsmarkedet.

Malene Hüls Dyrmose, Kommunikationsmedarbejder, Ingeniørernes A-kasse

Styrk dine kvalifikationer - mens du søger job

Læs også:

Jobsøgning starter på studiet / 122

HR-cheferne om efterspurgte kvalifikationer / 10

Virksomhedspraktik – bliv klogere på din branche Varighed: Op til fire uger Hvad vil det sige? Når du som ledig akademiker søger ud i en privat virksomhed, kan du tilbyde virksomheden at prøve dine kompetencer af i op til fire uger helt uden omkostninger. Det eneste krav er, at virksomheden bliver godkendt som ”praktikvært” af jobcentret, og at der ikke er for mange ansatte, der er i tilskud samtidig. I praktikperioden får du ikke løn, men en ydelse, der svarer til de dagpenge, du ellers ville være berettiget til. Hvad får jeg ud af det? Virksomhedspraktikken giver dig mulighed for at undersøge en branche i praksis, og du vil samtidig få noget af den joberfaring, som arbejdsgiverne efterspørger. Hvad skal jeg være opmærksom på? Du bliver forsikret via jobcenteret, og du kan få tilskud til dine transportudgifter.  

Få løntilskud til din ansættelse hos en privat virksomhed

Varighed: 6-12 måneder Hvad vil det sige? Private virksomheder har mulighed for at opnå løntilskud, hvis de ansætter dig. Løntilskuddet i 2011 udgør 68,55 kroner i timen, og dine løn- og ansættelsesvilkår følger den almindelige overenskomst på området. Hvad får jeg ud af det? Formålet med løntilskud er at give dig mulighed for at ”bide dig fast” i virksomheden, så din ansættelse fortsætter, når løntilskudsperioden slutter. For det meste bliver der taget udgangspunkt i en løntilskudsperiode på seks måneder, men du har mulighed for at blive ansat med løntilskud i op til ét år, og du har derfor god mulighed for at styrke dine faglige kvalifikationer, uanset om du får en fast ansættelse hos virksomheden bagefter eller ej.

Hvad skal jeg være opmærksom på? Det er jobcentret, der afgør, hvor længe forløbet skal vare, og om den virksomhed, du søger ansættelse i, kan få tilskud. F.eks. må den virksomhed, du skal ansættes i, ikke fyre en person og så ansætte dig til at lave det samme arbejde. Desuden skal du have været ledig i 26 uger for at kunne blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Når jobcentret har godkendt virksomheden, dig og dine arbejdsopgaver, er vejen banet mod dit nye job.

Tilskudsjob i det offentlige Varighed: Man kan maksimalt få løntilskud i et år Hvad vil det sige? I et tilskudsjob i det offentlige får du løn svarende til dine dagpenge. Hvad får jeg ud af det? Med løntilskud i det offentlige får du mulighed for at udføre fagligt relevant arbejde og danne netværk med kolleger, der har en faglig baggrund, som ligner din. Din praktiske erhvervserfaring kan desuden blive suppleret med kurser, hvor jobcentret hjælper med vejledning og evt. finansiering. Hvad skal jeg være opmærksom på? Også her skal jobbet udvide medarbejderstaben, så du ikke bliver ansat på baggrund af en fyring, men derimod fungerer som et par ekstra hjælpende hænder. Det er jobcentret, der godkender oprettelsen af jobbet. Du kan desuden få tilskud til dine transportudgifter.  

Bliv videnpilot og stå i spidsen for udviklingsprojekter

Varighed: Op til 12 måneder Hvad vil det sige? Videnpilotordningen er et populært tilbud til små og mellemstore virksomheder (dvs. virksomheder med 2 - 100 ansatte) om ansættelse af en højtuddannet medarbejder til at gennemføre et konkret udviklingsprojekt. Virksomheden kan opnå tilskud

Læs mere: jobsoegning.go.dk

58


i op til 12 måneder. Tilskuddet udgør 12.500 kroner per måned. Virksomheden ansøger direkte hos Forskning & Innovationsstyrelsen om tilskud til din ansættelse som videnpilot. Hvad får jeg ud af det? Det kan være, at virksomheden har et konkret projekt, som den gerne vil have gennemført, og som du så kan hjælpe med. Eller måske har du selv et godt projekt, som du gerne vil gøre til virkelighed i en virksomhed for at komme inden for døren. Videnpilotordningen er desuden ikke en del af dagpengesystemet, så derfor bruger du heller ikke af din dagpengeret som videnpilot. Hvad skal jeg være opmærksom på? Da ordningen er meget populær, er det nødvendigt, at du spørger Forskning & Innovationsstyrelsen, om der er penge lige nu, inden du går i dialog med en virksomhed. Du kan læse mere på www.videnpiloter.dk. Både nyuddannede og erfarne kan blive videnpiloter, men du skal dog som minimum have en uddannelse på kandidatniveau.

Frivilligt arbejde Varighed: Ubestemt tid Hvad vil det sige? At deltage i frivilligt arbejde kan også være en god måde at få en masse erfaring på, og det kan være med til at optimere dine kvalifikationer. Du viser også samtidig din kommende arbejdsgiver, at du har interesse, gåpåmod og overskud. Hvad får jeg ud af det? Frivilligt arbejde fremmer din karriere, fordi

virksomhederne efterspørger praktisk erfaring, uanset om arbejdet er lønnet eller ej. Det gode ved frivilligt arbejde er, at du kan engagere dig alt efter tid og overskud. Du kan prøve det af i en afgrænset periode og samtidig få styrket CV’et og din viden om branchen. Du kan finde konkrete jobopslag og læse mere om mulighederne på www.frivilligjob.dk Hvad skal jeg være opmærksom på? Du må ikke udføre frivilligt arbejde, som normalt kunne udføres på lønnede vilkår. Du kan f.eks. godt arbejde frivilligt med kommunikation, projektledelse, strategiudvikling og mange andre job, der kan udvide din organisatoriske erfaring, men det er en forudsætning, at du laver arbejdet for en frivillig organisation eller lignende.  

Tag på kursus

Varighed: 1-6 uger Hvad vil det sige? Som nyuddannet og nyledig har du mulighed for at deltage i kurser, hvor du samtidig får dagpenge. Hvad får jeg ud af det? Mange A-kasser tilbyder f.eks. jobsøgningskurser for nyuddannede og ledige, hvor du f.eks. kan lære, hvordan du strategisk bruger LinkedIn i din jobsøgning, og hvordan du kan udnytte dit netværk i en jobsøgningssituation. Andre eksempler på kurser kan være kurser inden for projektledelse, iværksætteri, HR og kommunikation. Hvad skal jeg være opmærksom på? Du kan også deltage i kurser fra andre kursusudbydere som f.eks. uddannelsesinstitu-

bliv klogere nche på din bra tik

Virksomhedsprak

møder

Gå-hjem-

ob i Tilskudsj ntlige det offe

tioner, og på den måde få styrket dine kvalifikationer og faglige profil. Kursusudbuddet ændrer sig løbende, så hold godt øje og søg efter flere informationer på din A-kasses hjemmeside.

Gå-hjem-møder Varighed: Aftenarrangementer af typisk 2-4 timers varighed Hvad vil det sige? Gå-hjem-møder bliver også kaldt netværksmøder og er din mulighed for at erhverve den nyeste viden om, hvad der sker inden for dit faglige felt – eller alternativt kan du opsøge helt nye interesseområder. Møderne starter typisk ved 17-tiden og varer et par timer. Der findes ikke en samlet oversigt over alle de gå-hjem-møder, der bliver afholdt rundt omkring i landet, så du skal selv være opsøgende. Typisk afholder fagforeninger, konsulenthuse og reklamebureauer gå-hjem-møder - alternativt kan du søge på ordet gå-hjem-møder på nettet, så dukker der en del forslag op til en start. Hvad skal jeg være opmærksom på? Gå-hjem-møderne giver dig ikke blot faglig inspiration, det giver også en unik mulighed for at komme i kontakt med personer, du kan føje til dit netværk og som måske kan ende med at være en åben jobmulighed – sørg derfor altid for at have et visitkort klar og at have lavet en grundig research af de virksomheder, der er repræsenteret ved møderne. Nogle gange kan der være et mindre deltagergebyr på møderne, så det skal du lige sørge for at tjekke op på inden.

n for spidse i å st jekter o gspr in udvikl

Frivilligt

arbejde npilot

Bliv vide

Tag på kursus

59


2.2En dag p책 jobbet

2. En dag p책 jobbet


En Dag På Jobbet giver dig en unik mulighed for at få indblik i en lang række jobfunktioner og virksomheder set gennem en højtuddannet medarbejders øjne. Her kan du læse om hverdagen i virksomhederne, om fredagsbaren, om kollegerne og karrieremulighederne. Mange af ”rundviserne” er nyuddannede som dig selv og har stået i dine sko for kort tid siden. Andre er, mere erfarne og har sat nogle fodspor, du måske kunne tænke dig at følge eller som du kan blive inspireret af. På de næste mange sider kan du læse om alt fra graduateforløb til lederstillinger. Om provinsen og udlandet. Om drømmejobbet – også det, du måske ikke vidste fandtes.

Husk, at du kan finde artiklerne fra KarriereVejviser 2012 – og mange andre artikler om job og karriere - på go.dk


Du kommer med En Dag På Jobbet hos 48 højtuddannede. Følg med i deres CV’er, hvordan de fik foden inden for, og i deres overvejelser om de næste karrieretrin.

/68

Manager hos Accenture

/88

/100

Konsulent hos Deloitte BPS

/81

Business/Environmental graduate hos Grundfos

Du kan også finde de 48 personer på GO.dk, hvor du også kan finde en kort video med personerne og se de ledige job i deres virksomhed. Regional Sales Manager i Danfoss

Afdelingsleder i AAK

/64

Peter Luke

Analytiker hos Nykredit /65 Casper Bertelsen

Assistant Portfolio Manager hos Nordea

Hans Staun Olsen

Graduate i Arla

/66

Graduate i ECCO

/67

Graduate hos Energinet.dk Line Skov Meyerhoff

Business/Environmental graduate hos Grundfos /68

Graduate hos LEGO Finance

Anna Pattis

Malene Lauridsen

Business Supporter/Business Analyst i VELUX /69

Graduate hos Nordea

Marie Ambeck-Madsen

/70

Jakob Højsted

Financial System Analyst i A.P. Møller-Mærsk /71 Alexander Bjerno

Forretningskonsulent hos SimCorp Trine Hansen

62

/75 /76 /77

Konsulent hos Deloitte BPS Sanna Kristina Arffmann

/83

Kursusleder i Lejerbo

/84

Kvalitetskonsulent i Region Syddanmark

/85

Makroøkonom i Sydbank

/86

Camilla Skovsbo Erichsen

/78

Manager i A.P. Møller-Mærsk

/87

Jesper Kanstrup

/79 /80

Jesper Lillesø

/72

Kontorchef i Grønlands Selvstyre

Kaja Margrethe Poulsen

Nina Forsberg

IT-arkitekt i Systematic

/82

Maria Hove Pedersen

Susanne Frelsvig

Michael Henneberg

Head of Talent og HR Manager i British American Tobacco Denmark

Konsulent i DI

Pernille Møller

René Fonnesbech Thomsen

Marianne Hjortlund

Finance Manager hos Chr. Hansen

/74

Hanh Bui

Majken Bilslev-Jensen

Automationsingeniør i Tetra Pak Hoyer

Global Regulatory Affairs Associate hos Ferring /73

Manager hos Accenture

/88

Bastian Grubbe

Manager i Accenture

/89

Mia Heslegrave

/81

Manager i PwC Morten Pryds

/90


Økonom i Nationalbanken

/112

Financial System Analyst i A.P. Møller-Mærsk

/71

Webkonsulent i Odense Kommune

/78

Graduate hos Energinet.dk

/76

Global Regulatory Affairs Associate hos Ferring

Graduate hos Nordea

Mechanical Engineer i Mærsk Drilling

/91

Julie Gjerstrup

People and Project Manager i FOSS

/92

Karin Kjeldahl

Personalekonsulent i Esbjerg Kommune

/93 /94

Anders Schack-Nielsen

Sales Manager hos Siemens/ Sekretariatschef i Odense Kommune Senior Consultant i Capgemini

/95

Senior Consultant i KPMG

/96

Software Engineer i Terma Mads Bach-Sørensen

Project Manager hos Haldor Topsøe

Supervisor hos Ernst & Young

/97

Tore Sylvester Jeppesen

Technical Claim Engineer i Siemens Wind Power /109

/102

Trainee i Energi Danmark

/110

Lotte Foged Pedersen

/103

Webkonsulent i Odense Kommune

/111

Rikke Pelle Jensen

/104

Økonom i Nationalbanken

/112

Maria Sinding-Olsen

/105 Trainee guide

/113

/106

Rasmus Jørner

/98

Majbrit Hoppe

Projektleder hos NCC

/108

Anne Schannong Vinther

Jens Østrup

Henrik Lennert Simonsen

Projektingeniør i ABB

/101

Søren Krabbe

Rasmus Momme Kock

Project Manager hos GEA Process Engineering

Anders Kruse

Martin Petersen

Nynne Bonke

Product Manager hos FLSmidth A/S

System Developer i SimCorp

Andreea Balasiu

Lene Gjørding Heiberg

Policy Analyst i ATP

Regional Sales Manager i Danfoss /100

/99

Supply Chain Management graduate hos Cheminova /107 Rudy Kowal

Tobias Berner Hansen

63

/111

/73


Peter Luke, 39 år: Uddannelse: 2007 – Ingeniørernes Lederuddannelse, Vitus Bering, Horsens 2007 – Six Sigma Black Belt, DuPont, Wilmington, Delaware, USA 1997 – Kemiingeniør, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Jobtitel: Afdelingsleder i AAK Baggrund/erfaring: 2010 – Afdelingsleder for OLQP (Olielogistik, kvalitet, planlægning, energiopti mering og procesingeniører) 2006 – Procesingeniør hos Solae 2000 – Underviser på Bygge- og Anlægsskolen i Grønland 1998 – Produktspecialist hos Radiometer A/S

Afdelingsleder i AAK Som afdelingsleder i AAK færdes Peter Luke både på direktionsgangen og i produktionshallerne. Der er aldrig to dage, der er ens – og Peter Luke nyder afvekslingen og engagementet blandt medarbejVil du være med til nye olieeventyr? derne i produktionen.

AAK er en international virksomhed, der producerer vegetabilske olier. Vores produkter indgår i en lang række fødevarer, som du kender fra din hverdag – bl.a. chokolade, chips, kiks og kager.

Peter Lukes karrierevej har været uhyre afvekslende. I 1997 blev han færdig som kemiingeniør, og siden har han både prøvet rollen som specialist og leder. Han har været offentligt og privat ansat, og så han har arbejdet i udlandet. Sit første job fik han hos Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen i Nykøbing Falster. Der gik dog ikke længe, før han skiftede til Radiometer A/S, hvor han var produktspecialist. Efter to år drømte Peter Luke igen om nye udfordringer, og udlængslen bragte ham til Bygge- og Anlægsskolen i Grønland, hvor han fik job som underviser. Hjemvendt herfra blev han driftsingeniør og senere procesingeniør og teamleder hos Århus Olie A/S. Dernæst drog han atter ud i den store verden – nemlig som procesingeniør i den internationale fødevareingrediensvirksomhed Solae med hovedkvarter i USA. Nu er han atter vendt hjem til Aarhus, som afdelingsleder i AAK, der producerer vegetabilske olier til bl.a. chokolade, chips, kiks og kager.

Synlighed er vigtigt ”Jeg er næsten altid synlig og nærværende for mine medarbejdere. En væsentlig del af min arbejdsdag handler faktisk om at snakke med medarbejderne og coache dem. Det kan f.eks. dreje sig om kvalitetsopfølgning på gårsdagens produktion, hvor jeg bliver opdateret på eventuelle afvigelser og punkter, hvor der

64

skal tages aktion. Ofte drøfter vi også mere fremadrettede kvalitetsforbedringer,” fortæller Peter Luke. Introducerer AAK et nyt produkt, kræver det en gennemgang af de enkelte mellemvarer, og det er Peter Lukes opgave. ”Vi skal sikre, at vi kan lave produktet på en hensigtsmæssig måde på fabrikken uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller kapacitet. Derudover støtter jeg også produktionen i forbindelse med procesmæssige udfordringer,” forklarer han.

Kan præge udviklingen Afdelingslederen har mange forskelligartede opgaver af både ledelsesmæssig og mere fagspecifik karakter. ”Jeg deltager i adskillige projektmøder – enten når jeg bliver brugt som sparringspartner, eller når jeg selv leder det pågældende projekt. Og så er jeg med til at drive og implementere forandringer. Jeg har derfor rig mulighed for at præge og ændre forretningsgange i en meget spændende branche, der konstant er i udvikling, og hvor der hele tiden bliver stillet nye krav fra kunderne,” fortæller han og fortsætter: ”De vegetabilske fedtstoffer, vi fremstiller, bruges blandt andet som erstatning for smør og kakaosmør i fødevarer, og her er det vigtigt, at både smag og konsistens er optimal.”

Giv osLuke dit engagement – og vi giver dig ansvar Ifølge Peter er virksomhedens ansatte medarbejdere et godt arbejdsklima, og vi lægger kendetegnetVi tilbyder ved vores et stort engagement. op til, at ansvar og udfordrende opgaver bliver delegeret ud til medarbejderne. Derfor lægger vi vægt på at tiltrække medarbejdere, ”Der er en god stemning på arbejdspladsen der værdsætter et højt engagement, og som gerne vil lære mere og udviklebåd. sig. – vi føler os i samme Det er vores fælles AAK har fabrikker og salgskontorer i mange lande. ansvar, at tingene fungerer, og vi har en fantaDerfor er der muligheder for en international karriere hos os. stisk korpsånd. Derfor er der f.eks. heller ingen, der er for fine til at lave et bestemt Vi udvikler os gennem stykke dig er en af verdensPeter førende producenter arbejde. Alle tager fat,” Vifortæller Luke på vores område. For fortsat at kunne være i samtidigfor holdeat afstand og tilføjer, at han omvendt forreste ogsårække er ogglad til konkurrenterne er vi afhængige af dygtige og engagerede medarbejdere, kunne dele sin viden med medarbejderne. der gerne vil have et spændende og afvekslende job, hvor to dage sjældent er ens.

”Det er dejligt at inspirere og motivere dem til Som vi ser det, er din faglige udvikling afgørende at dygtiggøre sig. Og så er jeg samtidig uhyrefor både dig og for os, for AAK udvikler sig gennem glad for at være ansat i en virksomhed, dersine medarbejdere. Vi tror på, at når vi medarlevner plads til, at jeg kan udvikle mig i udvikler en habejderne, så styrker vi vores konkurenceevne stighed, der er afstemt efter mulighederne og og vækstmuligheder. Derfor efteruddannelse og mine ambitioner. Og at der altid er ener gensidig kompetenceudvikling en integreret del af et forventningsafstemning. Det giver arbejdsro job hos AAK. og arbejdsglæde,” siger afdelingslederen. Du kan læse mere om os og vores olieeventyr på www.aak.com.

The first choice for value added vegetable oil solutions Læs vores virksomhedsprofil

Karrierevejviseren 133-218.indd 1

Bedøm os, læs mere og se videoen:

aak.go.dk

/295 10-08-30

15.31.09


Casper Bertelsen, 26 år: Uddannelse: 2010 – Cand.merc.FIR (Finansiering og Regnskab), Copenhagen Business School 2009 – Udvekslingssemester på Monterey Institute of International Studies, Californien, USA 2008 – HA-Almen, Copenhagen Business School Jobtitel: Analytiker i Nykredit Baggrund/erfaring: 2008 – Studentermedhjælper i Nykredit 2007 – Studentermedhjælper i Nykredit Forsikring

Analytiker hos Nykredit Som analytiker hos Nykredit skal Casper Bertelsen have overblik over både koncernens økonomi og samfundsudviklingen. Men det skræmmer ikke den unge økonom. I Nykredit har han fundet en virksomhed, der både kan matche hans høje ambitioner og tilbyde et alsidigt job med få rutiner. Når man fra Indre By i København nærmer sig Langebro, kan man ikke undgå at få øje på Glaskuben. En mastodontisk, moderne glasbygning på kanten af Kalvebod Brygge, der rager højere op i den københavnske skyline end selveste Rundetårn. Bygningen er en del af Nykredits hovedkvarter, og den moderne glasfacade spejler både havnefronten og virksomhedens ambitioner. Inde i glasbygningen sidder den 26-årige analytiker Casper Bertelsen foran sin computer. Hans ambitioner er også skyhøje. ”Jeg søgte et job, hvor jeg kunne blive udfordret. Hos Nykredit går man efter det bedste, uanset om det handler om medarbejderne, vækst eller kvaliteten af resultater, og jeg ville gerne være en del af det krævende og aktive miljø,” fortæller Casper Bertelsen. Efter tre år som studentermedhjælper i den store finanskoncern vidste han, at Nykredit var stedet, hvor han både kunne få alsidige opgaver og lære meget om at drive finansiel virksomhed.

En hånd til ledelsen En af de få daglige rutiner er læsning af Børsen eller Financial Times. ”Det er utrolig vigtigt for os, hvad der sker på den internationale politiske scene. F.eks. kan

nye kapitalkrav få betydelige konsekvenser for Nykredits forretning, og det er vi nødt til at adressere i tide. Det gør jeg bl.a. ved at lave konsekvensberegninger,” fortæller Casper Bertelsen, hvis primære opgave er at analysere Nykredits egne tal til intern brug og lave fremskrivninger af koncernens økonomi til ledelsen. ”Omfanget i analyseopgaverne varierer meget. Ofte skal tallene kombineres med et notat, hvor beregningerne og baggrunden for dem bliver koblet sammen med den aktuelle samfundssituation,” siger den unge analytiker. Et notat kan f.eks. handle om Nykredits forventninger til det kommende års resultat. Han laver også løbende beregninger, der skal bruges i forbindelse med de årlige stresstest, som Finanstilsynet og European Banking Authority udsætter Nykredit for. Formålet er at teste, hvordan Nykredits resultater og kapitalgrundlag vil se ud under forskellige potentielle økonomiske scenarier.

Høj performance giver ansvar Gennem sine kompetencer og handlekraft har Casper Bertelsen fået nye ansvarsområder. Bl.a. indgår han for andet år i træk i den redaktion, som udarbejder Nykredits CSR-rapport. En rapport, der bl.a. omhandler virksomhedens samfundsansvar og miljøpolitik. Det bedste ved jobbet er, ud over de alsidige

opgaver, det gode socialliv på arbejdspladsen, mener den unge økonom, der fremhæver den månedlige fredagsbar, afdelingsarrangementerne, koncernfesterne og de andre unge på etagen. Gode kolleger er afgørende for Casper Bertelsen, der sagtens kan se sig selv i Nykredit mange år frem. ”Det er en stor koncern med mange muligheder og spændende områder, jeg kunne Nykredit – en attraktiv tænke mig at indenfor, og det bliver ogarbejde krævende arbejdsplads set som positivt, hvis man gerne vil prøve nye karriereveje inden for koncernen. Det kunne jeg sagtens finde på at benytte mig af,” siger han. Nykredit er Danmarks 5. største bank, og vi er en meget kundeorienteret virksomhed. Aktiviteterne omfatter bank, realkredit, pension, forsikringssalg, investering og ejendomsmæglervirksomhed. Nykredit er en økonomisk solid og ressourcestærk virksomhed, og vi er i konstant bevægelse og helst et skridt foran det omgivende samfund. Nykredits kultur er præget af åbenhed og dialog samt ønsket om at tænke nyt til glæde for Nykredit og kunderne.

er mange, og der er fokus på løbende udvikling af medarbejderne. Vi lægger vægt på indflydelse i hverdagen, fordi det skaber arbejdsglæde at være med til at forme sin egen karriere. Nykredits medarbejdere er kendetegnet ved stor faglig indsigt, og en positiv indstilling til opgaverne - altid med kunden i centrum. Uanset om vi arbejder inden for realkredit, bank, pension eller ejendomsmæglervirksomhed, bryder vi med vanetænkning og tager ansvar.

Vilje til at skabe resultater Et arbejdsliv i Nykredit indebærer stærke samarbejdsrelationer på en ambitiøs arbejdsplads. Vi lever for de resultater, vi skaber for vores kunder – og af den begejstring, der kommer af at ville være bedst. Vores performanceorienterede kultur er karakteriseret ved en balance mellem det at være målrettet og resultatskabende og på samme tid bidrage til fællesskabet, teamet og de fælles mål.

En mangfoldig arbejdsplads Vi anser mangfoldighed som en væsentlig del af virksomhedens kultur og grobund for innovativ vækst, og derfor har vi fokus på køn, alder, seksualitet og etnicitet. Vi er forskellige, men de ting, der forener os, er vores uformelle professionalisme, vores evne til at gøre tingene ordentligt og vores higen efter at få finansiering og et bæredygtigt ansvar til at gå hånd i hånd. Vi ved, at fundamentet for en professionel præstation er en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Udover en bred vifte af professionelle udfordringer tilbyder Nykredit derfor muligheden for en fleksibel lønpakke, attraktiv pensions- og sundhedsordning, rabatter og personaleforeninger.

Nykredit – en attraktiv og krævende arbejdsplads Et hav af karrieremuligheder Nykredit er en karrierevirksomhed med tydelige interne karriereveje, god intern mobilitet og fokus på at fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere. Mulighederne

Læs vores virksomhedsprofil

/263

Bedøm os,5.læs mere og seog videoen: Nykredit er Danmarks største bank, og vi er mange, der er fokus på løbende er en meget kundeorienteret virksomhed. Aktiviteterne omfatter bank, realkredit, pension, forsikringssalg, investering og ejendomsmæglervirksomhed. Nykredit er en økonomisk solid og ressourcestærk virksomhed, og vi er i konstant bevægelse og helst et skridt foran det omgivende samfund. Nykredits kultur er præget af åbenhed og dialog samt ønsket om at tænke nyt til glæde for Nykredit og kunderne.

udvikling af medarbejderne. Vi lægger vægt på indflydelse i hverdagen, fordi det skaber arbejdsglæde at være med til at forme sin egen karriere. Nykredits medarbejdere er kendetegnet ved stor faglig indsigt, og en positiv indstilling til opgaverne - altid med kunden i centrum. Uanset om vi arbejder inden for realkredit, bank, pension eller ejendomsmæglervirksomhed, bryder vi med vanetænkning og tager ansvar.

Vilje til at skabe resultater Et arbejdsliv i Nykredit indebærer stærke

En mangfoldig arbejdsplads Vi anser mangfoldighed som en væsentlig

nykredit.go.dk

65


Majken Bilslev-Jensen, 29 år: Uddannelse: 2011 – CQF (Certificate in Quantitative Finance) 2007 – 2009 Cand.merc.AEF (Applied Economics and Finance), Copenhagen Business School 2009 – Udveksling på City University of New York, USA 2003 – 2006 HA - almen erhvervsøkonomi, Copenhagen Business School 2005 – Udveksling på Macquarie University, Sydney, Australien Jobtitel: Assistant Portfolio Manager, Nordea Investment Management Baggrund/erfaring: 2008 – 2010 Analyst i COIN Fondsmægler selskab 2007 – 2008 Studentermedhjælper i Bankinvest 2006 – 2007 Studentermedhjælper i Nykredit Portefølje Bank

Assistant Portfolio Manager hos Nordea Som graduate hos Nordea har Majken Bilslev-Jensen blandt andet travlt med at vurdere, hvilken fordeling mellem aktier og obligationer, der er fornuftig for investeringskunderne. Men ikke så travlt, at hun ikke kan arrangere fredagsbar, løbe ture i frokostpausen og følge to graduateprogrammer på én gang. For udenforstående, uden kendskab til økonomi, kan det hurtigt lyde kompliceret, når Majken Bilslev-Jensen forklarer, hvad hun laver som Assistant Portfolio Manager hos Nordea. ”Mit job er at håndtere balancerede porteføljer, og jeg har at gøre med kunder, der kan investere i alle aktivklasser,” fortæller den 29-årige kandidat i finansiering. Kunderne er ofte større investeringsforeninger eller institutionelle kunder, som for eksempel strejkekasser og pensionskasser, og de er interesserede i at investere i aktier, obligationer og andre værdipapirer. Her er det Majken Bilslev-Jensens opgave at finde ud af, hvad fordelingen skal være imellem aktivklasserne.

Hurtigt ansvar I efteråret 2010 startede hun som graduate hos Nordea – på hele to graduateprogrammer. Både Nordeas generelle et-årige graduateprogram og et 2-årigt graduateprogram i den afdeling, hun sidder i med fokus på hendes fagområde. Som graduate hos Nordea bliver Majken Bilslev-Jensen i denne samme afdeling - Multi Asset - under hele forløbet. I Multi Asset vurderer man investeringsstrategier ud fra en række modeller og analytikeres estimater. Ud fra de analytiske vurderinger sender Majken Bilslev-Jensen ordrer til trading-afdelingen om,

66

hvilke papirer de skal investere i for kunderne. Kort efter hun var startet som graduate, sendte hun allerede ordrer ned til trading-afdelingen, fortæller hun. Og det er noget af det bedste ved jobbet, mener hun, at man hurtigt får meget ansvar. Modeludvikling er også en stor del af Majken Bilslev-Jensens arbejde. Blandt andet arbejder hun på en model, der skal tage højde for kundernes individuelle ønsker – hvis de for eksempel ikke vil investere i udenlandske aktier.

bedste ud af mit arbejdsliv. Nordea er god til at tage hånd om én og til at tage hånd om ens arbejdsliv, så det hele ikke kun handler om arbejde,” fortæller hun.

Onsdagsløb og fredagsbar

Og det er ikke udelukket, at det bliver i Nordea, som både har kontorer i London og New York, fortæller hun.

Det faglige og sociale miljø er også et stort plus på hendes personlige konto: ”Der er en rigtig god stemning på arbejdspladsen – et uformelt miljø, hvor man kan grine og joke, og hvor man bliver lyttet til, hvis man har input til nogle områder, der kunne forbedres,” fortæller hun. Hver måned arrangerer Nordeas graduates fredagsbar, og ofte laver de spilaftener sammen. På det ene graduateprogram deltager hun også i et sundhedsprogram, hvor hun løber syv kilometer i frokostpausen hver onsdag. Som graduate deltager hun også i en række kurser. ”Det er virkelig fantastisk. Jeg har både fået spændende viden inden for asset management og redskaber til, hvordan jeg får det

Om fremtiden siger den ambitiøse graduate: ”Jeg tænker, jeg kommer til at arbejde i udlandet i en tilsvarende stilling. Jeg har læst både i Australien og New York, fordi jeg har brug for at se noget af verden og at møde andre kulturer.”

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

nordea.go.dk

/261


Marianne Hjortlund, 31 år: Uddannelse: 2005 – Diplomingeniør Jobtitel: Automationsingeniør i Tetra Pak Hoyer Baggrund/erfaring: 2007 – Automationsingeniør Tetra Pak Hoyer 2005 – 2007 Automationsingeniør APV

Automationsingeniør i Tetra Pak Hoyer Som medarbejder i Tetra Pak Hoyer er der ikke langt fra teori til praksis. Automationsingeniør Marianne Hjortlund arbejder både ved computeren og nede i selve produktionshallen. Og hun nyder jobbets spændvidde. Marianne Hjortlund arbejder for det meste projektorienteret, enten med udviklingsprojekter eller med kunderelaterede opgaver. Eller med hendes egne ord: ”Mere specifikt udvikler jeg for eksempel nye generationer af pakkemaskiner og arbejder sideløbende med forskellige former for ingrediensfyldere, der typisk skal tilpasses den enkelte kundes specifikke behov. I samme boldgade er det også mig, kunderne henvender sig til, hvis de har tekniske problemer med Tetra Paks maskiner og udstyr. Desuden sørger jeg for support til vores servicefolk, f.eks. når de installerer nye pakkeanlæg,” fortæller hun.

Fra teori til praksis Generelt er der derfor tale om en dynamisk arbejdsdag, hvor man aldrig helt ved, hvad næste arbejdstime bringer. ”Groft sagt foregår den ene halvdel af min arbejdsdag foran computerskærmen, mens jeg i den anden halvdel typisk er nede i produktionshallen for at diskutere en teknisk problemstilling med en af vores smede,” siger Marianne Hjortlund og fortsætter: ”Men det er netop denne afveksling og alsidigheden, der tiltaler mig ved jobbet. Jeg nyder meget den spændvidde, som ellers ikke altid er en ingeniør forundt. Jeg er uddannet i informationsteknologi, og så ligger det jo el-

lers lidt i luften, at arbejdslivet primært skal foregå foran skærmen,” forklarer hun.

Stor arbejdsglæde Marianne Hjortlund føler en stor tilfredsstillelse, når hun kan se, at de maskiner hun har arbejdet på længe, til slut kører perfekt. Og så elsker hun sammenspillet med sine gode kolleger og den frie, afslappede omgangstone, der hersker i Tetra Pak Hoyer. ”Det giver mig en stor arbejdsglæde, at vi har det rart sammen kollegialt. Og det er også med til at øge mobiliteten internt i Tetra Pak Hoyer. Vi har en række forskellige afdelinger her i virksomheden, og vores HR-enhed opmuntrer os faktisk til at søge job internt – hvis vi altså har mod på nye udfordringer. I det hele taget har virksomheden stærkt fokus på personlig udvikling. Eksempelvis har vi halvårlige personalesamtaler om udvikling og videreuddannelse,” fortæller automationsingeniøren.

Og som Marianne Hjortlund siger: Tetra Pakstørrelse værdier ”Koncernens og brede virkefelt giver os mulighed for at blive udstationeret mange steder rundt på kloden. Her i Tetra Pak Hoyer • Kundefokus & langsigtet perspektiv konstruerer vi blandt andet iscrememaski• Kvalitet & nytænkning ner, som så fremstilles på Tetra Paks fabrik i • Frihed & ansvar Shanghai. Derfor har vi mange medarbejdere, • Partnerskab & arbejdsglæde der for en periode udstationeres i Kina,” siger hun og funderer: ”Det kunne da Tetra også blive aktuelt for mig en I Danmark finder du følgende Pak virksomheder: • Tetra Pak Inventing A/S, Hjørring skønne dag. Men netop nu er jeg tilbagevendt • Tetra Pak Scanima A/S, Aalborg min nummer to, så udlængsfra barsel med len erPak iHoyer hvert fald stillet lidt i bero i øjeblikket. • Tetra A/S, Højbjerg Et• Tetra godt job forSystems migA/S,handler i øvrigt også mest Pak Cheese & Powder Højbjerg om, at man er glad for at stå op om morgenen • Tetra Pak Danmark A/S, Højbjerg og skulle på arbejde, møde gode kolleger og få udfordrende og spændende arbejdsopgaver.” Strips til kartoner

http://www.sologstr aspx?&startdate=13-06-2009&endand.dk/soeghus. date=20-06-2009&days=7&persons= 12&total=0&pets=1&waterdistance =0&region=1&destination=0&rurl=

- Mix enheder til procesudstyr%2fDefault.aspx&type=hidden&co untry=DK - Produktionsanlæg til iscremeindustrien

- Filtrerings- og osteanlæg til mejeriindustrien

- Salg, projektering og service af proces-og forpakningsudstyr

Tetra Pak, , PROTECTS WHAT’S GOOD are trademarks belonging to the Tetra Pak Group.

Multinationale muligheder Svenskerne kan det der med at udvikle gode idéer, der bliver til verdensomspændende og succesfulde virksomheder. Det, der engang ”blot” var en smart måde at opbevare og sælge mælk på, er i dag den multinationale Tetra Pak koncern, der har specialiseret sig i diverse pakkemaskiner og produktionsanlæg til fødevareindustrien.

Læs vores virksomhedsprofil

/287

Bedøm os, læs mere og se videoen:

tetrapak.go.dk 67


Anna Pattis, 26 år: Uddannelse: 2010 – M.Sc., Corporate Environmental Management fra University of Jyvä skylä, Finland og Aalborg Universitet 2008 – B.A., International Business Studies, University of Applied Sciences Kufstein/Tirol Herunder et års udveksling på Ecole de Commerce Européenne (ECE)/Lyon Jobtitel: Business/Environmental graduate hos Grundfos Baggrund/erfaring: Studentermedhjælp ved Aalborg Universitet Har været praktikant inden for salg og distribution, HR, Project Management samt Environmental and Social Consultancy i Tyskland, Kina, Frankrig og Finland sideløbende med studierne.

Business/Environmental graduate hos Grundfos Som graduate hos Grundfos får tyske Anna Pattis selv mulighed for at vælge de projekter, hun gerne vil arbejde med. I alt skal hun arbejde med fire projekter i fire afdelinger – herunder et i Indien. Den røde tråd i hendes forløb er hendes store interesse for at kombinere forretning og miljøhensyn. Det var da tyske Anna Pattis tog sidste del af sin master i Danmark, hun fik øjnene op for Grundfos – og at Grundfos fik øjnene op for hende. Hun var en del af Grundfos Challenge – en uges konkurrence, hvor udvalgte studerende fra hele landet hvert år dyster i grupper om at løse en fiktiv udfordring for virksomheden. ”Igennem ugen præsenterede virksomheden sig selv som et meget åbent og rart sted at være med en venlig atmosfære,” fortæller Anna Pattis, der under ugen blev hevet til side og spurgt, om hun kunne være interesseret i virksomhedens graduateprogram. ”Og da jeg læste om det, matchede det det, jeg gerne ville efter studierne,” fortæller hun.

Den grønne tråd Anna Pattis havde først læst International Business i tre år i Østrig. Men hun manglede, at der også blev stillet de sociale og miljømæssige spørgsmål, som altid havde været en del af hendes opvækst. Efter sin bachelor tog hun derfor en master i Corporate Environmental Management, dels i Finland og dels i Aalborg, så hun kunne kombinere businessog miljøaspektet. Og det var så her, hun fik øje på Grundfos – og fandt ud af, at hun her kunne kombinere lige netop de to ting. Grundfos producerer og udvikler pumper og pumpeløsninger, der kan transportere væsker fra ét sted til et andet – alt fra vandet,

der cirkulerer rundt i husholdninger til mælkeproducenten, der har brug for en pumpeløsning for at fylde mælken i beholdere. I løbet af sit graduateforløb skal Anna Pattis også arbejde på et særligt ideologisk projekt i Indien, hvor hun skal udarbejde en markedsstrategi for et vandrensningssystem, der skal gøre rent vand tilgængeligt for fattige lokalsamfund i landet. I alt skal hun arbejde på fire valgfrie projekter af et halvt års varighed og har valgt den grønne tankegang, som også er så vigtig for Grundfos, som den røde tråd. ”Mit første projekt handlede om, hvilke omkostninger og gevinster, der kan være i forbindelse med, at vi tager et produkt tilbage, når det har udtjent sin levetid,” forklarer Anna Pattis. ”Jeg var ansvarlig for at undersøge, om det giver mening i forhold til bæredygtighed at tage produkterne tilbage – både på det økonomiske, sociale og miljømæssige plan. Hvad er gevinsterne og begrænsningerne?”

forklarer, at projekterne indtil videre har været en spændende udfordring. ”Det er fantastisk så mange forskellige ting, du kan prøve, og ansvaret og tilliden til dig som en kompetent person bliver hele tiden større,” fortæller den begejstrede graduate, der startede hos Grundfos i september 2010 sammen med fem andre graduates fra Danmark, Polen, Kina og Tyskland, som hun deler både arbejdsrelaterede spørgsmål og fritid med. Hun elsker det internationale miljø i virksomheden og ser også meget gerne sin fremtid hos Grundfos – i Danmark eller et andet land. Det vigtigste er, at hun fortsat kan fokusere på både forretning og miljø. ”Det er ikke i mange virksomheder, du finder den kombination,” konstaterer hun.

Fremtid hos Grundfos Nu arbejder hun på sit andet projekt i afdelingen Group Environment, hvor fokus er på produktudvikling. ”Her skal jeg f.eks. kigge på, hvilken slags materialer vi bruger til forskellige produkter. Er de miljøvenlige, eller skader de miljøet? Min opgave er at sikre, at designeren eller ingeniøren tænker over de her aspekter,” fortæller hun og

Læs vores virksomhedsprofil

/235

Bedøm os, læs mere ogAnne-Mette se videoen:

Anne-Mette has an MA in Culture, Communication and Globalization. She has been involved in the marketing of Grundfos ALPHA2 – which included a high-profile international campaign in more than 15 countries.

grundfos.go.dk

68 Today’s talent, tomorrow’s leader, specialist or innovator It is no small task we have before us. We are the world’s leading pump company, recognised for innovation and premium quality. Now, we have challenged ourselves to raise the bar even further. So, we need people who are ready to engage in our goal to put sustainability first and meet the challenges


Marie Ambeck-Madsen, 34 år: Uddannelse: 2010 – HD International Business, CBS 2004 – Mastère Ingénieur d’Affaires Européen, Ecole Nationale Supérieure des Télécommunications de Bretagne 2003 – Eksportingeniør, Ingeniørhøjskolen i København Jobtitel: Business Supporter/Business Analyst Første job: Marketing Engineer i Alcatel i Paris, markedsføring af mobile løsninger Baggrund/erfaring: Purchaser i FLSmidth

Business Supporter/Business Analyst i VELUX 34-årige Marie Ambeck-Madsen startede som graduate i VELUX Gruppen for fem år siden. I dag er hun med til at starte et helt nyt forretningsområde op. Hun elsker uforudsigeligheden og de mange udfordringer, der hører med, når man bevæger sig ind på ukendt land. ”Det første job, jeg søgte, gik til ”en intern”. Men jeg syntes, det virkede som en spændende virksomhed med dygtige og engagerede mennesker,” fortæller Marie Ambeck-Madsen om sit første forsøg på at komme ind i VELUX Gruppen. Alligevel havde indsatsen ikke været spildt - et halvt år senere blev hun kontaktet og spurgt, om hun i stedet var interesseret i en anden stilling. Det var hun – det endte dog med en helt tredje stilling: en stilling som graduate. De to år som graduate gav hende et godt kendskab til organisationen, herunder det franske og det tjekkiske salgsselskab, hvor hun henholdsvis var udstationeret i otte måneder og arbejdede på et større leanprojekt.

Nyt marked, nye udfordringer I dag er hun Business Supporter/Business Analyst og er med til at starte et helt nyt forretningsområde op. VELUX Gruppens forretning har nemlig hidtil primært været baseret på at levere vinduer og solafskærmningsprodukter til boliger, men nu har VELUX Gruppen i samarbejde med det internationalt anerkendte arkitektfirma Foster + Partners udviklet et helt nyt ovenlyssystem målrettet til erhvervsbyggeri og offentligt byggeri. ”Vi arbejder med et nyt ovenlyssystem, som er langt større og dermed velegnet til en anden type byggerier – som f.eks uddannelsesinstitutioner, kontorer og indkøbscentre. Noget af

dét, der er nyt ved produktet i forhold til konkurrerende løsninger, er, at det er modulært. Det vil sige, at vinduerne kan bygges sammen i endeløse rækker og på den måde danne lysbånd, rytterlys eller atrier,” fortæller hun og fortsætter: ”Og ikke nok med, at produktet er nyt, vi skal også have fat i nogle helt andre kunder, end vi har været vant til. Samtidig skal vi afsætte produkterne gennem andre kanaler.”

Man skal kunne navigere i ”kaos” Det giver Marie Ambeck-Madsen et job med mange forskellige opgaver – og det er det, der er med til at gøre arbejdsdagen både sjov og udfordrende. ”Jeg står bl.a. for at definere og opbygge back-office funktionen i vores salgsselskaber. Altså at definere best practice for dem, der sidder på kontoret og håndterer ordrer og genererer projektleads. Derudover uddanner, træner og coacher jeg dem til at udfylde rollen bedst muligt. Men der er også elementer af forretningsanalyse, analyse af nye markeder, HR, projektsalg og en stor portion ad hoc support til vores salgsselskaber,” fortæller Marie Ambeck-Madsen, der understreger, at det er vigtigt, at man i hendes job er i stand til at kunne skifte mellem de mange opgaver. ”Nogle gange skal jeg købe møbler, betale regninger eller andet praktisk. Andre gange

har jeg brug for mine forhandlingsevner, er med til at rekruttere nye folk til teamet, planlægger events eller supporterer ledelsen på forskellig vis.” Noget af det allerbedste ved jobbet er dog kollegerne. ”Vi har et sindssygt godt team og nogle fantastiske produkter, som vi alle tror på og er stolte af. Vores team er håndplukket og består af dygtige, dynamiske og sjove mennesker, som er engagerede og passionerede omkring projektet,” siger hun og tilføjer: ”Der er en super god stemning – jeg tror faktisk aldrig, at jeg har haft et job, hvor jeg har grinet SÅ meget! Det betyder rigtig meget. Det er faktisk mindst lige så vigtigt som arbejdsopgaverne.”

If you like working with people who take pride in their job, you’ll be in great company

Læs vores virksomhedsprofil

/291

Bedøm os, læs mere og se videoen: As an employee in the VELUX Group, you will be part of a unique family. Open minds and open doors characterise our working environment, where we create products of unrivalled quality. Teaming up with skilled and helpful colleagues, you will have the chance to prove yourself from your first day. We depend on your ability to turn innovative ideas into saleable products, and you can look forward to continually developing your skills. Light up your career at velux.com/jobs

velux.go.dk V11947-012_KarriereVejviseren_210x277+4mm.indd 1

10/18/2011 10:21:49 AM

69


Jakob Højsted, 35 år: Uddannelse: 2004 – Uddannet cand.merc.aud fra CBS Jobtitel: Finance Manager hos Chr. Hansen Baggrund/erfaring: Group controller hos Chr. Hansen Holding A/S Financial controller hos Berlingske Tidende A/S Group controller hos Icopal A/S Revisor hos PricewaterhouseCoopers

Finance Manager hos Chr. Hansen I jobbet som Finance Manager hos Chr. Hansen holder Jakob Højsted styr på de økonomiske tråde og ser på, om man kan gøre tingene på en smartere måde. Han er glad for at arbejde i en virksomhed, hvor både afveksling, udvikling og internationalt udsyn er på dagsordenen. ”Kan vi gøre det her smartere?” Det spørgsmål stiller Finance Manager Jakob Højsted sig selv flere gange om dagen. Som leder hos Chr. Hansen, der leverer naturlige ingredienser til sundheds- og fødevareindustrien, er han regnskabschef for to controllere og otte regnskabsassistenter. ”Mit job er en god kombination af ad hoc-opgaver og en mindre del mere rutineprægede opgaver. Hvis der er problemer, forsøger vi at løse dem bedst muligt. Vi forsøger hele tiden at tænke, om vi gør de rigtige ting, hvordan de skaber værdi for virksomheden, og hvordan vi kan gøre tingene smartere,” siger Jakob Højsted og uddyber: ”Nu er vi ved at opgradere vores workflowsystem på en måde så det bliver meget mere automatiseret, og vi fjerner nogle af de mere kedelige manuelle opgaver omkring indtastning. Vi er også i gang med at udvikle et system til registrering af vores udviklingsomkostninger og et rejseafregningssystem.”

”Jeg startede som Group Controller, hvor jeg sad med rapporteringer fra datterselskaber. Jeg lavede konsolidering, cash flow-beregninger og den regnskabsmæssige behandling i forbindelse med køb og salg af virksomheder. I det hele taget fik jeg lov til at få ansvar med det samme,” siger Jakob Højsted.

God afveksling

Men ambitionerne stopper ikke her. Hverken for Jakob Højsted eller Chr. Hansen. ”Der er gode udviklingsmuligheder, og jeg har lært meget, siden jeg startede. Jeg har ikke kig på et bestemt job i fremtiden, men Chr. Hansen er gode til at anerkende folks bidrag,” fortæller han. ”Vi har et internt uddannelsesakademi, og der

Jakob Højsted startede hos Chr. Hansen i 2007. Det, der fangede hans opmærksomhed ved virksomheden, var dens relativt lille størrelse med kun cirka 2.200 medarbejdere på verdensplan i forhold til dens internationale profil. Der er ikke langt fra top til bund, og beslutningsprocessen er tæt på medarbejderne.

70

Stillingen havde han i halvandet år, inden han for en kortere periode blev udstationeret til en af Chr. Hansens udenlandske selskaber i Tjekkiet, hvor han hjalp med at få struktureret de økonomiske forhold. Derefter fik han tilbudt jobbet som Finance Manager, som han har i dag.

er meget fokus på faglighed og uddannelse. Jeg har selv deltaget i både et eksternt og et internt lederkursus og et kursus i præsentationsteknik. Ledelsen er meget opmærksom på udvikling af medarbejderne, så det er et godt sted for en Controller med ambitioner om at lære nyt, og som ønsker at arbejde i et internationalt miljø,” siger Jakob Højsted og tilføjer: ”Men der er også plads til at have familie ved siden af karrieren. Arbejde og privatliv hænger meget godt sammen – vi sidder ikke og hænger over arbejdet til langt ud på aftenen.”

”Det bedste ved mit arbejde er afvekslingen. Det er mindre rutinepræget end det revisorarbejde, jeg lavede, inden jeg blev ansat hos Chr. Hansen. Jeg kunne ikke tænke mig at være almindelig revisor, som jeg var tidligere, nu hvor jeg har arbejdet sådan her.”

Fokus på udvikling

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

chrhansen.go.dk

/216


Alexander Bjerno, 27 år: Uddannelse: 2009 – Cand.merc.FSM (Finance and Strategic Management) fra Copenhagen Business School Jobtitel: Financial System Analyst, A.P. Møller–Mærsk Group Første job: Financial System Analyst, A.P. Møller–Mærsk Group

Financial System Analyst i A.P. Møller-Mærsk For 27-årige Alexander Bjerno er det internationale miljø og de gode Kolleger i A.P. Møller-Mærsk nogle af de vigtigste grunde til, at han går glad på arbejde om morgenen. Og så føler han samtidig, at han som Financial System Analyst er med til at gøre en forskel for mange mennesker. Da Alexander Bjerno som nyuddannet cand. merc.FSM søgte ind hos A.P. Møller-Mærsk var det drømmen om at komme til at arbejde for en stor dansk industrivirksomhed, der trak. Virksomheden havde et godt ry, og den unge CBS-studerende havde indtryk af, at der var gode muligheder for udfordringer både fagligt og globalt. Og han tog ikke fejl, da han blev ansat i sit første job som Financial System Analyst i Mærsk. ”Jo mere involveret man bliver i jobbet, jo mere spændende bliver det. Og så bliver det jo ikke meget større end Mærsk,” fortæller Alexander Bjerno. Han indrømmer, at der også er en del prestige i at arbejde for Mærsk. ”Folk har den generelle indstilling, at det er flot, at jeg har fået arbejde hos Mærsk. Men det har ikke været afgørende for mig – jeg har altid haft interesse for skibsfart,” fortæller Alexander Bjerno. Sammen med sit team på fire personer har han ansvar for Mærsks interne konsolideringssystemer – IT-systemer som bl.a. bliver brugt til budgetplanlægning, strategisk planlægning og ekstern rapportering. ”I starten af måneden er der pres på, når der skal laves regnskaber. Der går det meste af min tid med at supportere brugerne – altså dem ude i de forskellige regnskabsafdelinger

i organisationen. Jeg hjælper dem så med at løse problemerne eller svare på deres spørgsmål,” siger han og fortsætter: ”I slutningen af måneden er der tid til vedligeholdelse, udvikling og optimering af systemerne. Sideløbende forsøger vi også at køre nogle projekter, hvor vi kigger på systemet i en større kontekst og ser på, hvordan vi kan gøre det smartere for organisationen.”

Arbejde der gør en forskel Alexander Bjerno føler, at han dagligt gør en forskel for andre mennesker. ”Mit arbejde er rigtig vigtigt for mange mennesker og for de beslutninger, der bliver truffet i organisationen. Vi samler tal fra hele verden, og de ændringer vi laver i systemerne kan have stor ”impact” i organisationen.” Målet er at gøre regnskabsprocessen hurtig og korrekt. ”Derfor kan vi f.eks. lave begrænsninger i systemet, der presser folk til at tænke på en anden måde. Når vi så har lavet nogle løsninger, og folk kommer og fortæller, at det kan de virkelig bruge til noget – så er det det hele værd,” fortæller han og tilføjer, at det tiltaler ham, at området er meget specialiseret. ”Jeg sidder med en viden som meget få andre sidder med, og det er sjovt.”

Også plads til sjov Alexander Bjerno sætter også stor pris på kollegerne, og det globale miljø giver virksomheden noget kant. Det er spændende og sjovt at have kontakt med de mange nationaliteter, der arbejder i A.P. Møller-Mærsk, mener han. ”Det sociale betyder rigtig meget for mig. Det er fedt med nogle gode kolleger, man kan lave sjov og ballade med. Vi er mange forskellige nationaliteter og aldersgrupper, og det gør, at man virkelig føler sig som en del af en global virksomhed,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg er glad for, at jeg sidder i en afdeling, hvor der er plads til lige at vende fodboldkampen i går og den slags. Samtidig er der stor forståelse for, at hvis der er travlt, skal man selvfølgelig ikke sidde og gøgle. Så det er afslappet og meget professionelt – det kan jeg rigtig godt lide!”

Læs vores virksomhedsprofil

/203

Bedøm os, læs mere og se videoen:

maersk.go.dk 71


Trine Hansen, 35 år: Uddannelse: 2004 – M.Sc. in Business Administration & Management Science, Cand.merc.mat., CBS 2001 – B.Sc. Business Administration & Management Science, HA(mat.), CBS Jobtitel: Forretningskonsulent hos SimCorp Baggrund/erfaring: 2009 – Senior Business Consultant, SimCorp Nordic Consulting, Copenhagen 2006 – 2009 Business Consultant, SimCorp Nordic Consulting, Copenhagen 2004 – 2006 Assistant Performance and Risk Manager, Nordea Invest Fund Management, Copenhagen

Forretningskonsulent hos SimCorp Hos SimCorp er vidensdeling mere end et populært buzzword. At man drager nytte af kollegernes erfaringer, er ganske enkelt en bydende nødvendighed – og giver oven i købet et rart arbejdsmiljø, mener Trine Hansen, der er forretningskonsulent i IT-virksomheden. For Trine Hansen har en god karriere altid været kendetegnet ved, at hun har mulighed for at påvirke sin arbejdsdag på både kort og langt sigt, at få faglige og personlige udfordringer og at levere tilfredsstillende. Inden Trine Hansen blev ansat som forretningskonsulent hos IT-virksomheden SimCorp, arbejdede hun et par år som Assistant Performance and Risk Manager hos Nordea. Erfaringerne hun har fået herfra kommer Trine Hansen til gode i dag, hvor hun udelukkende arbejder for kunder i den finansielle sektor. Virksomhedens flagskibsprodukt SimCorp Dimension styrer nemlig hele den komplicerede proces, det er at handle med værdipapirer. Hun uddyber: ”Det er mine primære opgaver at analysere, vejlede, designe og implementere SimCorp Dimension hos kunder i hele Norden. Groft skitseret får jeg altså forelagt ønsker og krav til produktet og skal så finde løsninger og skabe et brugbart design,” fortæller hun og fortsætter: ”I de seneste versioner er der især lagt vægt på funktioner, der kan hjælpe kunder igennem finanskrisen – som f.eks. bedre kontrolmuligheder og forbedret risikostyring. Jeg skal under alle omstændigheder få løsningen til at virke i den sidste ende. Herefter bliver produktet overladt til kunden, som så varetager den daglige vedligeholdelse,” forklarer hun.

72

Erfaring tæller Hos SimCorp har Trine Hansen en arbejdscyklus, der varierer fra måned til måned og år til år. ”Jeg laver sjældent helt det samme, men omvendt er der mange ligheder, og mine hidtidige erfaringer er derfor uvurderlige. Min arbejdsdag afhænger meget af, hvilken kunde jeg pt. er tilknyttet, og hvor i projektet vi er kommet til. I den indledende fase har vi f.eks. workshops, hvor vi diskuterer forretningsprocesser og kravspecifikationer. I designfasen designer og dokumenterer vi IT-løsningen, mens vi i konfigurationsfasen rent praktisk konfigurerer softwaren til at kunne håndtere den specifikke kundes forretningsgange.” Jobbet er i høj grad et spørgsmål om at omsætte finansiel teori til praksis. Altså at forholde sig til hvordan den virkelige verden rent faktisk fungerer. »Hos SimCorp er det langt hen ad vejen mig selv, der sætter grænserne for, hvad jeg gerne vil arbejde med. Der er en høj grad af ”selfmanagement” i jobbet, som passer rigtig godt til mig,” fortæller Trine Hansen.

Vi deler viden For Trine Hansen er en af de bedste ting ved jobbet at se tingene lykkes i den sidste ende. Men arbejdsglæden bliver bestemt også næret af delprojekter, der falder på plads – eller ved, at hun pludselig forstår den lille detalje,

der ellers har voldt vanskeligheder. ”Jeg glæder mig desuden ofte over den samhørighed og teamfølelse, vi har hos SimCorp. Jeg oplever aldrig, at de andre ansatte holder på deres viden. Det er altid tilladt at spørge – endda igen og igen,” siger hun og fortsætter: ”Virksomheden investerer meget i både intern og ekstern uddannelse. Jeg har konstant mulighed for at uddanne mig inden for andre områder af hovedproduktet SimCorp Dimension. Derudover er der mulighed for at arbejde mere projektlederorienteret eller at søge udstationering i en af SimCorps mange udenlandske datterselskaber. Sidste år tilbragte jeg f.eks. fire måneder på et implementeringsprojekt i Canada sammen med gode kolleger fra den nordamerikanske markedsenhed. Konstant at få nye udfordringer er en vigtig del af min uddannelse her.”

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

simcorp.go.dk

/278


Hans Staun Olsen, 29 år: Uddannelse: 2009 – MSc.pharm, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 2009 – MS Medical Marketing, Copenhagen Business School Jobtitel: Global Regulatory Affairs Associate Første job efter uddannelse: Global Market Research Manager Ferring Pharmaceuticals, Ferring International Center S.A., Schweiz Baggrund/erfaring: 2009 – Global Market Research Manager, Ferring Pharmaceuticals 2008 – Student employee Ferring 2008 – Intern, Genzyme 2007 – Scholar King Monkuts Institute of Technology North Bangkok, Thailand

Global Regulatory Affairs Associate hos Ferring Opkaldene er ofte fra Hong Kong og USA, når Hans Staun Olsen tager telefonen. Som Global Regulatory Affairs Associate i biomedicinalfirmaet Ferring Pharmaceuticals er han med til at videreudvikle firmaets produkter og er i kontakt med hele verden, når nye produkter skal lanceres. ”Mange ser Ferring som den her store sorte kasse i Ørestaden på vej mod lufthavnen, hvor man ikke ved, hvad der foregår indeni,” fortæller Hans Staun Olsen om sin arbejdsplads, medicinalfirmaet Ferring Pharmaceuticals.

Derfor taler han løbende med lægemiddelstyrelserne i ca. 80 forskellige lande om, hvilke oplysninger, der skal fremgå om de enkelte produkter.

”Men jeg synes nu, den er flot og forud for sin tid,” insisterer den 29-årige uddannede farmaceut. Til daglig er han medansvarlig for videreudvikling af produkterne i udviklingsafdelingen Life Cycle Management under Global Regulatory Affairs. Den afdeling, der har at gøre med produktregistrering. Her har han ansvaret for videreudvikling af en række af firmaets allerede eksisterende produkter. ”Det kan være, vi videreudvikler produkterne, så de kan behandle andre sygdomsområder, eller måske har vi et produkt på sprøjteform, som ville være lettere at behandle med som tablet,” fortæller han.

I dag har Hans Staun Olsen været ansat hos Ferring i fire år. Først som studentermedhjælper, mens han læste til farmaceut og samtidig tog en uddannelse i medical marketing på CBS. ”Jeg havde fået et godt indtryk af Ferring gennem nogle studiekammerater, der arbejdede her,” fortæller Hans Staun Olsen.

Styr på 80 lande Ferring laver biomedicin til behandling inden for bl.a. fertilitets-, urologi- og mave-tarm-området, og hvert produkt har en indlægsseddel, der skal fortælle om produktet. Her er Hans Staun Olsen med til at bestemme, hvilke informationer, der er vigtige at have med på indlægssedlerne, da det varierer fra land til land, hvor skrappe kravene er til produktinformationerne.

Generalist frem for specialist

Efter studierne blev han fastansat hos virksomheden og arbejdede først halvandet år som market research-manager på Ferrings hovedkontor i Schweiz, før han tog flyet tilbage til Danmark og sin nuværende stilling i Ørestaden. Som medansvarlig for produktudviklingen er det vigtigt at have et generelt overblik over alle processerne i forbindelse med udviklingen og lanceringen af et produkt – fra idéfase til den kemiske proces, hvor medicinen bliver lavet til kontrol af produktet gennem klinisk afprøvning og opfølgning på bivirkninger. Hans Staun Olsen er glad for sin generalistrolle. ”Det er enormt fedt, fordi jeg får lov til at arbejde med en masse kloge hoveder og få indsigt i mange forskellige områder,” fortæller han.

Og står det til ham, må der også meget gerne stå ”Ferring” på fremtiden. ”Jeg kan sagtens se mig selv i Ferring i mange år frem. Virksomheden udvikler sig på spændende vis og i positiv retning. For eksempel har vi stor fremgang på især det amerikanske marked og er ved at udvikle nye, spændende produkter,” fortæller farmaceuten, der også meget gerne vil på udstationering inden for 2-4 år. Gerne i USA eller Kina. ”Jeg synes, det er meget vigtigt at være åben over for muligheder i udlandet. Det har givet mig en kæmpe ballast, de gange jeg har været ude at opleve en anden dynamik og måder at tænke på i arbejdslivet,” fortæller han.

The International PharmaScience Center in Ørestad, Denmark is Ferring’s global center for Development and Regulatory Affairs.

Ever wondered what goes on inside this building? The 80 m high building, one of the highest in Scandinavia, is the workplace for over 25 different nationalities. We work side by side to identify, develop and market innovative biopharmaceutical products. Visit our recruitment site www.ferringpeople.dk and see!

Læs vores virksomhedsprofil

/230

Bedøm os, læs mere og se videoen:

www.ferringpeople.dk

ferring.go.dk

73


Hanh Bui, 28 år: Uddannelse: 2010 – MSc i Erhvervsøkonomi & Kommunikationsledelse, Copenhagen Business School 2007 – BSc i Erhvervsøkonomi & Virksomhedskommunikation, Copenhagen Business School 2006 – BA (Hons) International Business, European Business School, London Jobtitel: Graduate i Arlas F15 Graduate Programme www.futurefifteen.com Baggrund/erfaring: 2008 – Projektleder, Butler’s Choice 2008 – Studentermedhjælper, CSR, Dansk Industri 2007 – Studentermedhjælper, HR, Egmont 2006 – Praktikant, PR & Marketing, Egmont 2006 – Praktikant, International Programmes Office, European Business School, London, UK

Graduate i Arla Som graduate hos Arla får Hanh Bui mulighed for at opleve tre forskellige stillinger både i Danmark og i udlandet. I dag arbejder hun i Leeds, hvor hendes mission er at få englænderne til at købe dansk Lurpak-smør. Du kender det historiske danske Lurpak-smør fra køledisken, hvor det ligger og putter sig i sin sølvfarvede papirindpakning. Og det er netop det over 100 år gamle varemærke, der sørger for, at 27-årige Hanh Bui får både brød og smør på bordet. Hun er nemlig graduate hos Arla, hvor hun i øjeblikket arbejder som Assistant Brand Manager for Lurpak i England med kontorstol i Arlas engelske hovedkontor i Leeds. ”Lurpak er stort i England. Selvom Lurpak er et dansk brand, sælger vi meget mere her end i Danmark,” forklarer Hanh Bui. Som Assistant Brand Manager er Hanh Buis opgave at assistere Brand Manageren i blandt andet at lancere nye produkter på markedet, markedsføre produktet online, i butiksmiljøet og i printmedier som for eksempel mode- og madmagasiner.

Dynamisk marked ”Det er utroligt lærerigt og udfordrende at arbejde her, for England er et meget konkurrencepræget og dynamisk marked. Når vi gør klar til lancering af et nyt produkt, tager jeg del i både markedsog forbrugerundersøgelser. Jeg opsøger data, foretager markedsanalyser og gennemfører forbrugerworkshops for at få indsigt i deres behov og tanker omkring vores produkter.”

74

Derudover sørger hun for, at det er de rette budskaber, der rammer kunderne. F.eks. da Lurpak med olivenolie for nylig skulle lanceres. ”Jeg gav vores reklamebureau produktinformationer og fortalte, hvilke budskaber vi gerne ville have ud til supermarkedskæderne og forbrugerne. Det har været en stor oplevelse og utroligt lærerigt at arbejde sammen med marketingfolk fra nogle af verdens førende reklamebureauer,” siger Hanh Bui. Sideløbende sørger hun sammen med Brand Manageren for at holde styr på budget og deadlines og sikrer, at der bliver skabt en rød tråd i markedsføringen af det danske smør.

Globalt netværk

høre i forhold til vores ønsker. Selvom jeg aldrig har arbejdet med salg eller marketing før, har jeg stadig mulighed for at få en spændende stilling, der kan udvide min horisont,” siger Hanh Bui. Arlas graduates er udstationeret i en lang række lande – fra Stockholm, New York og Düsseldorf til Argentina og Dubai og mødes fem gange i løbet af graduatetiden af en uges varighed for at lave en række sociale og faglige aktiviteter, fortæller hun. Når graduateforløbet slutter, kunne Hanh Bui godt tænke sig at fortsætte hos Arla, i Danmark eller måske i udlandet, hvor hun gerne vil arbejde med forretningsudvikling, salg eller markedsføring.

I løbet af det 2-årige graduateprogram hos Arla har Hanh Bui været i tre forskellige positioner af otte måneders varighed i forskellige afdelinger. Inden hun søgte stillingen hos Arla, havde hun kigget på flere graduatestillinger. ”Men det var den her, mit hjerte bankede mest for,” fortæller graduaten og uddyber, at det for hende især var et stort plus, at man som graduate hos Arla får lov at sidde i tre forskellige stillinger med ansvar for forskellige projekter og garanti for at komme til udlandet at arbejde. ”Jeg har selv ønsket at komme til England for at arbejde med et stort brand, så de er meget lyd-

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

arla.go.dk

/208


René Fonnesbech Thomsen, 28 år: Uddannelse: 2010 – MSc. in Strategy, Organisation and Leadership fra Handelshøjskolen i Aarhus 2008 – HA Almen fra Handels- og Ingeniør højskolen i Herning Jobtitel: Graduate i ECCO Første Job: Graduate hos ECCO

Graduate i ECCO Som graduate hos ECCO kommer René Fonnesbech Thomsen både ud i provinsen og ud i verden. Indtil videre har han prøvet alt fra at lægge forretningsstrategier til at sy sine egne ECCO-sko på en fabrik i Kina. Der skal helst stå ”ECCO” under sålen, når René Fonnesbech Thomsen skal trække fødderne i noget godt fodtøj. Efter et lille år som graduate hos den danske skogigant ECCO har den 28-årige graduate allerede omkring ti par ECCO-sko derhjemme, og nu er kæresten også begyndt at bejle til det danske skomærke. ”Man bliver lidt industriskadet,” griner han. En stor, subjektiv skosamling er dog langt fra det eneste, René Fonnesbech Thomsen indtil videre har fået ud af ECCOs to-årige graduateprogram. Han har været i turnus i tre forskellige afdelinger: først i salgsafdelingen, så i logistik i firmaets hovedkvarter i Tønder og Bredebro og derefter i produktionen på en fabrik i Kina. I de tre afdelinger har han lært alt fra strategisk salg og forretningsudvikling til at sy sine egne ECCO-sko. ”Man får en indsigt i, hvor svært og hårdt, det er at lave skoene. Det er en god ballast at have med sig, hvis man engang skal træffe nogle beslutninger, der spiller ind på dem, der arbejder på fabrikkerne.”

TV-reklamer og international erfaring Efter sit ophold i Kina vendte han tilbage til det danske hovedkvarter for at beskæftige sig

med kunde- og konkurrentanalyser i Market Intelligence, der hører under marketingafdelingen. Her har han bl.a. været med til at teste ECCOs tv-reklamer. Efter cirka syv måneder her skal han pakke kufferten igen. Hvor rejsen går hen, ved han dog ikke endnu, ud over at han skal arbejde i et af ECCOs regionale salgshovedkvarterer i enten Asien, USA eller Europa.

Firmaløb i ECCO-sko Selvom René Fonnesbech Thomsen rykker rundt mellem afdelingerne og både har været i Tønder og Kina, er der masser af sociale aktiviteter. Blandt andet er han med i ECCOs egen løbeklub – hvor han, naturligvis, løber i ECCOs egne sportssko. ”Der er et godt socialt miljø, og vi snakker godt sammen - også i fritiden. Især vi graduates har et godt socialt netværk, og når det er muligt, mødes vi en gang om måneden og snakker om vores arbejde og vores udfordringer.” Derudover tilbyder ECCO en lang række kurser – både for graduates og andre medarbejdere. Blandt andet har René Fonnesbech Thomsen været på kurser i ledelsesværktøjer, Excel og præsentationsteknik. Det bedste ved at være graduate hos ECCO, mener René Fonnesbech Thomsen, er fleksibiliteten.

”Der er mulighed for at prøve en masse forskellige ting, uden at man bliver bundet fast til ét arbejdsområde.” Også i fremtiden, vil han gerne arbejde for ECCO. ”Det er en interessant og innovativ virksomhed, som har nogle gode værdier samtidig med, at der er en stærk ånd blandt medarbejderne,” fortæller han. I fremtiden vil han gerne arbejde med forbrugeranalyser – og gerne i en lederstilling. Derudover vil han gerne udstationeres igen. ”Det er også en af grundene til, at jeg har valgt en international virksomhed. Jeg vil gerne opleve verden,” fortæller han.

Læs vores virksomhedsprofil

/225

Bedøm os, læs mere og se videoen:

ecco.go.dk 75


Line Skov Meyerhoff, 31 år: Uddannelse: 2010 – Cand.merc Styring og Ledelse 2008 – Diplomingeniør i Produktionsteknik Jobtitel: Graduate hos Energinet.dk Baggrund/erfaring: 2010 – Analytiker ved konsulentbureauet Fortius Partners 2002 – Studiejob som leder på Jensens Bøfhus 1999 – Professionel springrytter i Tyskland

Graduate hos Energinet.dk For ti år siden var Line Skov Meyerhoff professionel springrytter i Tyskland. I dag er hun trådt ud af stigbøjlen, men har beholdt de høje ambitioner – nu som graduate hos Energinet.dk, hvor hun arbejder på at gøre verden lidt grønnere. ”Når man fortæller, at det er os, der ejer de her grimme højspændingsledninger, synes de fleste ikke, det lyder så spændende, men når vi forklarer, at vi skal skabe rammerne for, at det danske energiforbrug kan omstilles fra sort til grøn energi, synes de, det er interessant,” fortæller 31-årige Line Skov Meyerhoff. Hun blev i efteråret 2010 udvalgt mellem godt 200 ansøgere til en af de seks pladser på Energinet.dk’s 2-årige graduateprogram. Inden da havde hun været vidt omkring. I flere år var hun professionel springrytter i Tyskland. Men hun har hele tiden vidst, at hun ville noget andet. Først blev hun uddannet diplomingeniør, så tog hun en cand.merc i Styring og Ledelse. Og nu er hun så graduate hos Energinet.dk

Fik ønske opfyldt De første fire måneder tilbragte hun i indkøbsafdelingen som indkøbskonsulent. ”Jeg skulle være med til at sikre, at indkøbsbetingelserne var i orden, når vi f.eks. køber kabler og master. Bl.a. at der var den rette garanti på produkterne,” fortæller graduaten. Line Skov Meyerhoff havde tidligere fortalt ledelsen, at hun interesserede sig for strategi og projektledelse og blev derfor efterfølgende spurgt, om hun havde lyst til at være én ud af to tovholdere, da Energinet.dk skulle formu-

76

lere sin overordnede koncernstrategi. Det takkede hun ja til, og hurtigt blev hun sat i gang med at samle input til strategien fra de forskellige afdelinger i virksomheden, bearbejde dem og løbende præsentere dem for ledelsen.

En direktør til alle Nu sidder hun så i den afdeling, der beskæftiger sig med anlægsprojekter. Anlægsprojekternes formål er at udbygge infrastrukturen - det kan være etablering af en stor luftledning eller måske et søkabel, der forbinder Danmark med Norge. Her skal Line Skov Meyerhoff lave risikovurderinger, arbejde med økonomi i forbindelse med business cases og understøtte projektlederen i, at fremdriften på projektet bliver så problemfrit som muligt. Sidste stop bliver i afdelingen ”strategisk planlægning,” hvor hun skal være i seks måneder. ”Her skal jeg for eksempel se på, hvordan elsystemet skal hænge sammen, når vi omlægger til primært vindenergi i stedet for kulkraft,” fortæller hun. Det bedste ved jobbet er ifølge Line Skov Meyerhoff den afvekslende hverdag. ”Det er en blanding af møder og arbejde bag skrivebordet, og man bliver udfordret hele tiden.” Hun fortæller også, at man som graduate hos Energinet.dk er en velanset ressource, og at der er gode chefer, der hele tiden er glade for

at sparre. F.eks. har hver graduate en direktør som mentor, som de sparrer med ca. én gang om måneden. Sociale aktiviteter er også noget, virksomheden lægger vægt på. Man kan både deltage i maratonløb, kitesurfingweekender og købe billige biograf- og teaterbilletter. Graduategruppen har bl.a. været på team building – og med jævne mellemrum går de også til kødgryderne sammen i mere private sammenhænge. I fremtiden håber hun på en fastansættelse hos Energinet.dk: ”Gerne, hvor jeg kan arbejde med strategi eller projektledelse,” fortæller graduaten, der er blevet bidt af energibranchen: ”Min kæreste siger tit, at jeg snakker meget om mit arbejde, og jeg vasker da også tit tøj om natten. Det er jo godt for energisystemet og samfundet,” griner hun.

VINDMØLLEPARK Læs vores virksomhedsprofil Miljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunne holde til lidt af hvert. Derfor har vi brug for ingeniører, der ikke mister pusten. Bedøm os, læs mere og se videoen: Vil du have en karriere, der bygger på store projekter

energinet.go.dk

og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder

kan matche? Og har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek

/227


Malene Lauridsen, 25 år: Uddannelse: 2011 – Cand.merc. Finance & International Business, Handelshøjskolen i Aarhus 2009 – Bachelor i erhvervsøkonomi (HA Almen), Handelshøjskolen i Aarhus Jobtitel: Graduate hos LEGO Finance Første Job: Graduate hos LEGO Finance Baggrund/erfaring: Regnskabsanalysemedhjælper i Spar Bank Studentermedhjælper hos TDC Erhverv, Large Business

Graduate hos LEGO Finance 25-årige Malene Lauridsen har som Finance Graduate hos LEGO Koncernen både udsigt til vestjyske marker og en topkarriere i udlandet. Hun elsker den flade ledelsesstruktur, det obligatoriske udlandsophold - og ikke mindst at lege med LEGO Klodser. Efter knap tre måneders ansættelse som graduate hos LEGO Koncernen, er Malene Lauridsen ikke kun omgivet af LEGO Klodser i koncernens finanshovedkontor. ”Jeg er allerede blevet så glad for at arbejde her, at jeg gerne bruger min søndag formiddag på at bygge med LEGO Klodser. Jeg har netop bygget et originalt folkevognsrugbrød med en masse detaljer. Det er leg for voksne, og det er jo fantastisk,” siger Malene Lauridsen. Hun elsker også at lege på jobbet i Billund. Og selv om det ligger langt fra bopælen i Aarhus, var Malene Lauridsen slet ikke i tvivl om, at programmet var det helt rigtige for hende, da hun en sommerdag i 2011 kiggede på jobannoncer på nettet. For det er ikke afstanden, der skal afgøre, om et job er noget for en - det er mulighederne i jobbet, mener hun. ”Fra jeg var i gang med at skrive mit speciale, var jeg på forkant med jobmarkedet. Jeg kiggede meget på graduateprogrammer og faldt for det hos LEGO Koncernen, fordi det er lavet specifikt for finans, som er det, jeg har specialiseret mig i. Her får jeg lov til at prøve det hele fra et finanssynspunkt, hvilket er ret unikt for et graduateprogram,” siger graduaten.

Grundigt indblik og flad struktur Graduateprogrammet består af fem forskellige moduler af hver fem måneders varighed, hvor

man kommer rundt i hele forretningen. Og da Malene startede på sit første modul, skulle hun allerede den første dag give sig i kast med månedsrapportering til ledelsen, budgetplanlægning og økonomiske planer. Her er hun en del af et team på fem dedikerede kolleger i Reporting, Planning og Consolidation, som alle kommer rigtig godt ud af det med hinanden, fortæller graduaten, der også elsker den flade ledelseskultur hos koncernen. ”Det er virkelig spændende for mig at arbejde fra paraplyhøjde. Det giver mig en overordnet forståelse for hele koncernens økonomi. Netop nu planlægger vi budgettet for 2012, hvor vi får fastlagt retningen for LEGO Koncernen det næste år frem,” forklarer hun. Modulerne er endnu ikke fastlagt, men hun kommer f.eks. til at beskæftige sig med forskellige former for økonomisk analyse og planlægning i sit graduateforløb.

Globale muligheder Selvom LEGO Koncernen har sit fundament på vestjyske marker i Billund, i et område langt fra storbypuls, er det alligevel en arbejdsplads med stor tiltrækningskraft og store globale muligheder. ”Udviklingen i LEGO Koncernen sker klart i udlandet. Og heldigvis er det jo sådan med graduateprogrammet, at jeg får muligheden for at prøve et udlandsophold af. Jeg synes, det er et aktiv for programmet, at vi er en stor international virksomhed, og at der er et udlandsophold

inkluderet i programmet. Muligvis i USA, hvor vi i øjeblikket har to andre graduates udstationeret. Men Ungarn, Tjekkiet og måske Mexico kan også være en mulighed,” siger Malene Lauridsen. Efter bare få måneder hos LEGO Koncernen kan hun allerede ane skitsen til en fremtidig topkarriere i koncernen. Hun er slet ikke i tvivl om, at der vil være en plads til hende, så hun i mange år fremover også kan bygge med LEGO Klodser. Og helst i udlandet. ”Mine fremtidsmuligheder er super gode. Jeg får et værdifuldt netværk og en masse tværfaglige kompetencer her. Det er et sted, jeg kan udvikle mig. Jeg ser helt sikkert mig selv hos LEGO Kon® You can combine brickstæncernen i fremtiden, og six det LEGO kunne sagtens of the same shapefordi and in store kes at blive i udlandet, detcolour er der den more than ways. udvikling og de900 storemillion udfordringer er,” siger hun. You have almost as many options when it comes to designing your career in the LEGO Group.

Læs vores virksomhedsprofil

/245

Bedøm os, læscareer mere og Endless international Playse wellvideoen: opportunities

lego.go.dk

The LEGO Group is a global company with international career opportunities. We make sure that you always have the chance to build on both your professional and personal competencies, regardless of what kind of work you do. We promote a culture of learning. Therefore you will also take on a great deal of responsibility in your own continuous learning process. You can be a specialist in a single field, a generalist with a broad knowledge – or

The LEGO Group is founded on fun, creativity, innovation and imagination. The name ‘LEGO’ is an abbreviation of the two Danish words “leg godt”, meaning “play well”. And that has been our guideline since 1932. Today, LEGO Group is the world’s largest manufacturer in construction toys and LEGO products are sold in more than 130 countries.

77

Working in the LEGO Group The LEGO Group is an inspiring and rewarding place to work. The instant trust


Michael Henneberg, 26 år: Uddannelse: 2010 – Kandidatuddannelse i økonomi (cand.oecon) med speciale i finansie ring, Aarhus Universitet 2008 – Bachelor i økonomi, Aarhus Universitet Jobtitel: Graduate hos Nordea Baggrund/erfaring: 2007 – 2010 Instruktor på Aarhus Universistet 2008 – 2009 Studentermedhjælper hos Ernst & Young (Corporate Finance)

Graduate hos Nordea Michael Henneberg er graduate hos Nordea, men har allerede fået sig en fast stilling som assisterende analytiker, hvor han rådgiver kunderne om handelsstrategier. Han har altid været fascineret af finansverdenen. ”Jeg har nok altid været fascineret af den finansielle verden - store banker og høje glasbygninger, hvor man vidste, der skete en masse indeni,” fortæller 26-årige Michael Henneberg. I dag er han uddannet økonom og graduate hos Nordea Markets. Og fascinationen er langt fra aftaget. ”Jeg har svært ved at gå hjem om aftenen. Det hænger nok sammen med mine ambitioner,” siger han og opremser en række af de ting, han bedst kan lide ved at være graduate i Nordea Markets: At man bliver udfordret. At ledernes døre altid står åbne. At man får et godt netværk med de andre graduates. Og ikke mindst kan han godt lide: ”Muligheden for at tage fat og give den gas! Tempoet, intensiteten og den fede stemning gør, at man føler, man står midt i markedet,” fortæller han.

Hurtig fast plads Da Michael Henneberg startede som graduate i efteråret 2010, var det egentlig meningen, at han skulle i rotation i tre forskellige afdelinger i løbet af et år. Men allerede efter syv måneder og to rotationer i henholdsvis salgs- og researchafdelingen fik han en fast stilling som assisterende analytiker i afdelingen for rente-

78

og volatilitetsstrategi. ”Rotationen har gjort mig klog på Nordea og de forskellige afdelinger, og jeg synes, at alle de steder, jeg har været, har været spændende. Det havde jeg nok ikke troet på forhånd,” indrømmer han og forklarer sin rolle som assisterende analytiker: ”Overordnet kan man sige, at jeg laver handelsstrategier og anbefalinger inden for rentederivater på daglig basis til institutionelle kunder.”

En mentor til hver

Derfor gælder det om at være opdateret på det finansielle marked fra morgenstunden. Det gør graduaten blandt andet ved at læse kommentarer fra forskellige analytikere og finansielle nyhedskilder som for eksempel Bloomberg. Bagefter tager han til morgenmøde, hvor afdelingerne på tværs diskuterer, hvordan Nordea skal forholde sig til de aktuelle markedspriser og forhold på markedet – som for eksempel gældskrisen i Grækenland.

Det overordnede mål står dog allerede klart: ”Jeg vil gerne blive utrolig dygtig til mit arbejde. Én, der er et vigtigt aktiv for firmaet, og som er specialist på mit område,” fortæller han.

Resten af dagen er Michael Hennebergs primære opgave løbende at overvåge markedet og lave beregninger, så han kan finde på attraktive idéer til strategier, han kan give videre til sælgerne. Han kan godt lide, at hans præstation er målbar. ”Hvis vores sælgere og kunder synes om de idéer, jeg har, tager de dem jo,” uddyber han.

Michael Henneberg fortæller, at det er rart at føle, at banken investerer i ham. Det gælder både graduateprogrammet, der sætter fokus på hans personlige udvikling – og når chefen siger ja til, at han kan tage på et relevant kursus. Som en del af graduateprogrammet har han fået tildelt en personlig mentor, som han snakker med én gang om måneden om sine karrieremål.

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

nordea.go.dk

/261


250 people. We hold a robust market position in each of our regions and have leadership in more than 50 markets. We employ more than 60.000 people around the world and our workforce is strongly multicultural. In Denmark we employ spanning some 180 markets worldwide. British American Tobacco is the world’s most international tobacco group with more than 200 brands and business About us

A place where we like to have fun and embrace challenges! Nina Forsberg, 30 år: Uddannelse: 2007 – Master Behavioural Science med they in bring. If you feel you could be a part of a team like this, you will fokus på organisatorisk udvikling, create unique things. We value our employees for who they are and University of Helsinki, Finland

Head of Talent og HR Manager i British American Tobacco Denmark

and seeking alternative solutions. be your strongest allies; you will be challenged in thinking differently be working in an inspirational environment where your colleagues will an early stage and expect you to succeed in tough situations. You will international Weroller will challenge you, American give you responsibility Nina Forsberg harcareer. hele to hos British Tobacco. inHun er ansvarlig for talentudviklingen i At British American Tobacco we offer you a diverse and truly i de nordiske lande og er samtidig HR Manager for virksomhedens norske enhed. Det giver hende ca. Bring yourom difference 100 rejsedage året. Men hun er også mere international end de fleste...

HR-området i virksomheden, gennem konferenHun er født og opvokset i Finland, men hendes cer rundt om i Europa og gennem den løbende modersmål er svensk, og kæresten er dansk. Og kontakt med sine europæiske kolleger i BAT. så arbejder hun for tobaksproducenten British ”Jeg hjælper bl.a. ledelsen med, hvordan man American Tobacco (BAT) – i Danmark og Norge. British American Tobacco yourjobinterview, future employer. laverbe et godt hvordan man finder et Ligesom sin arbejdsplads, der har kontorer i might Are youForsberg looking forinternational a career in atalent, global og jegcompany? fortæller bl.a. også om aktuel lovgiv180 lande, er Nina mere ning inden for rekruttering og laver workshops,” end de fleste. Trods sine bare 30 år har hun arfortæller Nina Forsberg, der til daglig får hjælp fra bejdet for BAT de seneste seks i bl.a. Helsinki en talentudvikler og to studentermedhjælpere. og Moskva, før hun for tre år siden flyttede til København og blev ansvarlig for talentudviklinGode kolleger og store udfordringer gen i de nordiske lande. Én gang om ugen pakker Nina Forsberg kufSom Head of Talent er hendes primære funktion ferten og tager til Oslo. Hun har nemlig også at være en støtte for ledelsen på HR-området ansvaret for alle personalerelaterede spørgsi Norden med særligt fokus på talentudvikling. mål i den norske del af organisationen, hvor Talentpleje og rekruttering er en company? del af ledelsesteamet som HR-reAre you looking for a career in ahun global ”Mit job består af en masse talentarbejde og præsentant. Bl.a. deltager hun i de månedlige British American be your future karriereplanlægning. Det gælder Tobacco både om at might bestyrelsesmøder, hvoremployer. hun er med til at afpleje talenterne i virksomheden og om at finde dække, hvad de enkelte Are you looking for a career in a global company? afdelinger har brug nye talenter til BAT,” Ninafor Forsberg. af arbejdskraft, om de ansatte er glade, Are youfortæller looking a career for inbe aomglobal company? British your future employer. Bl.a. er -hun med tilAmerican at udarbejdeTobacco den årlige might eller de måske har brug for flere kurser. British American Tobacco might be your future employer. medarbejdertilfredshedsundersøgelse, og hun ”Jeg har altid gerne villet arbejde med HR. Og sidder også med ved bordet, når der skal det er en større udfordring, når man arbejder Bringfor your difference lægges budget i den nordii tobaksindustrien. Alle vil arbejde for L’Oréal Are youtalentområdet looking for a career og in Google, a global ske del af BAT. men company? her er vi nødt til at se eksAt British American yoube a diverse and truly - British Hendes daglige arbejde består af enTobacco masse plan-we offer tra godt efter vores medarbejdere og tilbyde American Tobacco might your future employer. international career. willen challenge you, give lægning. Bring Det kan f.eks. der skalWe lægges en masse interessante karrieremuligheder. yourvære, you responsibility difference in strategi for i en bestemt afdeEllers villeinfolk forlade os,” fortæller hun. anvidereuddannelse early stage and expect you to succeed tough situations. You will Bring difference At British American Tobacco offer you a diverse and truly ling, ellerbe at hun skalyour assistere i forholdwe ”Man skal nok være lidt modig for at arbejde working in an ledelsen inspirational environment where your colleagues will til viden international om rekruttering career. af talenter.We En will viden, hos BAT, man ofte må forsvare, atin man challenge you,fordi give responsibility be strongest allies; youpå will be Atyour British challenged American inyou thinking Tobacco differently offer youtobak,” a diverse hun har samlet gennem sine seks års arbejde arbejder med fortællerand hun. truly an early stage and expect you to we succeed in tough situations.

Think Differently- Bring your Diversity

Think Differently- Bring your Diversity

Think ThinkDifferently Different- Bring your Diversity

ly- Bring your Diversity

Derfor er employer branding også en vigtig del af hendes arbejde. Bl.a. skal hun hjælpe med at sprede information om virksomhedens to-årige graduateprogram til unge talenter på uddannelsesinstitutionerne. Noget af det bedste ved jobbet er ifølge Nina Forsberg kollegerne. ”Mine kolleger er mine venner. Vi bruger meget tid sammen og kender hinanden rigtig godt,” siger hun og fortæller, at der både bliver spillet bordfodbold i pauserne og arrangeret løbende fredagsbarer og film- og quizaftener. Ud over kollegerne er udfordringerne noget af det, hun er gladest for. ”Jeg har haft en hurtig karriere, fordi jeg hele tiden bliver udfordret. Og der er altid mulighed for at lave noget nyt, så man keder sig aldrig. Og ellers er der 180 andre lande, jeg kan flytte til og stadig blive i virksomheden,” griner hun.

Think Differently- Bring your Diversity

Læs vores virksomhedsprofil Bring your difference At British Bedøm os, læs mere og se videoen: American- Bring Tobacco Think we offer Differently you a diverse and truly your Diversity

/213

international career. We will challenge you, give you responsibilbat.go.dk ity

Are you You will looking for a career inchallenge a global and seeking alternative solutions. in an early stage international and expect career. youcompany? We to succeed will in tough you, give situations. you responsibility in working in an inspirational environment where your colleagues will -be British American Tobacco might Bring be your future your employer. an early stage and expect you to succeed in tough You situations. will bedifference working You will in an inspirationa be l environmen your strongest t allies; where you will be challenged in thinking differently your be working in an inspirational environment As an employee where at British your colleagues American and will Tobacco seeking At British alternative American solutions. Tobacco we offer colleagues will be your strongestyou a diverse and truly

allies; you will be challenged in

79

occaboT naciremA hsitirB ta eeyolpme na sA

ylurt dna esrevid a uoy reffo ew occaboT naciremA hsitirB tA ni ytilibisnopser uoy evig ,uoy egnellahc lliw eW .reerac lanoitanretni lliw uoY .snoitautis hguot ni deeccus ot uoy tcepxe dna egats ylrae na lliw seugaelloc ruoy erehw tnemnorivne lanoitaripsni na ni gnikrow eb yltnereffid gnikniht ni degnellahc eb lliw uoy ;seilla tsegnorts ruoy eb .snoitulos evitanretla gnikees dna

?ynapmoc labolg a ni reerac a rof gnikool uoy erA .reyolpme erutuf ruoy eb thgim occaboT naciremA hsitirB -

As an employee at British American Tobacco

ytisreviD ruoy gnirB -yltnereffiD knihT

Baggrund/erfaring: bystillinger combining ourtalentudvikling unique talents, we stay strong. Forskellige inden for their work. We emphasize og HR for British American Tobacco siden individuality, diversity and social competencies. We believe that Employees at British American Tobacco Denmark are committed and passionate about januar 2006

ecnereffid ruoy gnirB

feel right at home! the unique set of skills your differences to our company because we believe that through our differences we will exploitation of the resources within the company. Therefore it is important that you bring Jobtitel: We offer you a Europe careerCluster in a global and multicultural company. We strive to achieve full Head of Talent for Northern og HR Manager, Norge At British American Tobacco you are not going to be bored NOR waste your talent


Jesper Lillesø, 39 år: Uddannelse: 2002 – HD O 1996 – Datalog Jobtitel: IT-arkitekt i Systematic Baggrund/erfaring: 2006 – Softwarearkitekt, Systematic 2001 – Head of Development, Logiva 1996 – Lead Developer hos Stibo

IT-arkitekt i Systematic Systematic er en stor spiller på det hjemlige IT-marked. Og virksomheden giver gode udviklingsmuligheder for medarbejderne – bl.a. i form af skræddersyede kurser og et stærkt fagligt miljø samtidig med, at der bl.a. er plads til både arbejds- og familieliv. Efter ti år på arbejdsmarkedet, ligeligt fordelt på to ansættelser, fik Jesper Lillesø igen lyst til nye græsgange. Han sendte derfor en uopfordret ansøgning til IT-virksomheden Systematic, der især udvikler forretningsløsninger til Forsvaret, sundhedssektoren og finanssektoren. Ansøgningen gav bonus i form af et job som softwarearkitekt. Konkret betyder det, at inden man udvikler et IT-system og koder systemets komponenter, skal man fastlægge en softwarearkitektur, som en slags ramme for systemet. Eller som Jesper Lillesø uddybende forklarer: ”Populært sagt er jeg arkitekten, der tegner kasserne, som andre så fylder noget i. Overoverordnet handler mit job altså om at beskrive det pågældende IT-systems komponenter og sammenhængen mellem dem. Jeg forbereder nye features sammen med andre og gør dem klar til udvikling. Desuden gennemgår jeg systemfejl og forslag til forbedringer af systemet – ligesom jeg assisterer vores softwareudviklere med afklaringer, hvis der f.eks. er noget i systembeskrivelserne, der kan forstås på flere måder,” fortæller Jesper Lillesø. IT-arkitekten nyder, at hans job er både spændende og afvekslende. ”Jeg har det rigtig fint med en vis grad af uforudsigelighed. At man ikke altid ved præcis, hvad næste punkt på arbejdsprogrammet er,”

80

fortæller han og fortsætter: ”Men mest af alt nyder jeg at samarbejde med kompetente kolleger. Såvel internt i Systematic som på kundesiden. Det er også en tilfredsstillelse for mig, at vores konstante fokus på processer reelt hjælper os med at udvikle systemer af høj kvalitet.”

Trivsel frem for karriereplan Da Systematic er en forholdsvis stor arbejdsplads med omkring 450 medarbejdere, har man som ansat også mulighed for at flytte rundt mellem de forskellige afdelinger i virksomheden – og det giver nye kolleger, kunder, projekter og faglige udfordringer. ”Selvom jeg nu har været her i en håndfuld år, har jeg ingen planer om endnu et jobskifte. Rent faktisk har jeg aldrig haft en karriereplan, for kan man fortsat trives, udfordres og udvikles i det job, man nu engang er i, er der jo ingen grund til at haste videre,” siger Jesper Lillesø. IT-arkitekten er også glad for, at Systematics størrelse giver muligheder for at afholde skræddersyede og relevante interne kurser, der f.eks. kan handle om en opgradering af rollen som softwarearkitekt. ”I det hele taget gør virksomheden meget ud af at sikre medarbejdernes videreuddannelsesmuligheder, ligesom der bliver fulgt op på vores udviklingsplaner,” forklarer han.

Plads til familieliv Ifølge Jesper Lillesø rummer Systematic alt, hvad en medarbejder kan forlange for at have en god karriere. ”Vi har et rart arbejdsmiljø med flinke og interessante kolleger og fine udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Jeg føler, at jeg er kommet på den rette hylde og får brugt både min oprindelige uddannelse som datalog og min efterfølgende HD i Organisation. Og det er i sig selv en stor tilfredsstillelse. Som familiefar med tre børn har det også stor betydning, at virksomheden levner plads til familielivet. Livet er jo heldigvis andet og mere end blot arbejde.”

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

systematic.go.dk

/282


Sanna Kristina Arffmann, 25 år: Uddannelse: 2010 – Cand.merc.asc (Accounting, Strategy and Control), CBS 2008 – Bachelor i HA – Almen Erhvervs økonomi, CBS

Jobtitel: Konsulent hos Deloitte Business Process Solution, Finance & Accounting

Baggrund/erfaring: Økonomiassistent, Metronome Production Regnskabsassistent, Esthetique Frederiksberg

Konsulent hos Deloitte BPS Som konsulent i Deloitte Business Process Solutions skal man både være en god økonom og en god strateg, fortæller den 25-årige graduate Sanna Kristina Arffmann. Graduateforløbet, der typisk tager to år, giver hende både stærke faglige kompetencer og stærke venskaber. Som økonomikonsulent og graduate hos Deloitte Business Process Solutions foregår det meste af Sanna Kristina Arffmanns arbejdsdag ude hos kunderne, som hun hjælper med at løse regnskabsopgaver som bogføring, afstemning, controlling og optimering. Kunderne kan være alt fra den lille nystartede vækstvirksomhed til større internationale virksomheder med mange ansatte. ”Vores kunder kan vælge at have deres regnskabsmæssige funktion hos os, hvor vi står for bogføring, rapportering, moms osv. Det ordner vi for det meste inde i Deloittehuset. De større virksomheder tager vi tit ud til,” fortæller Sanna Kristina Arffmann.

En god strateg Hos hendes nuværende kunde er opgaven dog i første omgang at optimere de HR-opgaver, som påvirker regnskabet. Udfordringerne spænder vidt og kan variere fra en enkelt regnskabsopgave til en optimering af samtlige led i kundens økonomifunktion. Sanna Kristina Arffmann er uddannet cand. merc i Økonomistyring og Strategi. En titel hun i høj grad kan bruge hos Deloitte BPS. ”Vi er halvt strateger, halvt regnskabsnørder,” fortæller hun og uddyber: ”Man kan sagtens hyre et vikarbureau til at løse en bestemt opgave. Men når man hyrer os, ser vi samtidig på, om der er arbejdsgange

m.m, der kan forenkles og optimeres,” fortæller graduaten, der det seneste år har fået udviklet sine evner til at tænke strategisk kreativt. Sanna Kristina Arffmann startede i virksomheden i 2010 sammen med 32 andre nyuddannede kandidater fra København, Jylland, Malmø og Stockholm, som alle er tilknyttet BPS’s Graduate Programme. Programmet blev skudt i gang med et 12 dages intensivt uddannelsesprogram for alle nye medarbejdere; det såkaldte ”Graduate Academy”. Akademiet bliver afholdt i det sydlige Europa hvert år i oktober og skal forberede medarbejderne grundigt til deres nye rolle som konsulenter. ”Jeg kunne ikke forestille mig en bedre start. Det har givet mig konsulentkompetencer fra dag ét.”

Løbende udvikling Som en del af graduateprogrammet deltager Sanna Kristina Arffmann både i en række faglige kurser og får indblik i forskellige økonomifunktioner og arbejdsgange ude hos kunderne. Og så har hun fået et uundværligt netværk, som hun bruger både i og uden for arbejdstiden. ”For mig er det vigtigt, at vi har det godt sammen socialt i BPS,” siger hun og tilføjer også afdelingens mange sociale arrangementer, heriblandt gokart, fodboldturneringer, fredagsbarer og den årlige ”kick-off”-begivenhed, hvor teambuilding og socialt samvær er i fokus.

Efter typisk to år, som afslutning på graduateprogammet, vil den unge konsulent blive indstillet til en krævende eksamen certificeret af Henley Business School i London. Senere i karriereforløbet skal Sanna Kristina Arffmann videreuddanne sig til CFO eller projektleder via Deloitte BPS’s uddannelsesprogrammer, der også er certificeret af Henley Business School. ”Det er en af grundene til, jeg gerne ville arbejde hos Deloitte BPS - at man hele tiden bliver udviklet og videreuddannet,” fortæller hun og konkluderer: ”Jeg er så glad for at være med i et graduateforløb, hvor jeg kan mærke, at jeg bliver fagligt udfordret, og hvor en opgave aldrig er den samme. Og så er de gode kolleger og det sociale jo et ekstra plus.”

Læs vores virksomhedsprofil

/221

Bedøm os, læs mere og se videoen:

deloitte.go.dk 81


Maria Hove Pedersen, 28 år: Uddannelse: Cand.polit., Københavns Universitet Jobtitel: Konsulent i DI’s Erhvervsøkonomiske afdeling Baggrund/erfaring: 2010 – Konsulent i DI’s Skattepolitiske afdeling 2008 – Student i DI’s afdeling for Erhvervs økonomi 2005 – Student i DI’s afdeling for Erhvervs økonomi og arbejdsmarkedspolitik

Konsulent i DI Som økonomisk konsulent hos DI skal man ikke kun have økonomisk forståelse, men også politisk indsigt, fortæller Maria Hove Pedersen. Hun er glad for, at hendes økonomiske analyser ikke bare ender i en tør bog, men også bliver en del af mediernes og politikernes dagsorden. ”Vi er en stor flok talnørder med hang til politik,” griner Maria Hove Pedersen, når hun fortæller om sit arbejde som økonomisk konsulent i erhvervsøkonomisk afdeling i DI. ”For os som interesseorganisation handler det om at sørge for, at virksomhederne har de bedste muligheder for at agere i og fra Danmark,” fortæller den 28-årige cand.polit.

lig hurtigt Maria Hove Pedersens dagsorden. ”Jeg starter med at tjekke morgenaviserne for at se, hvad der kommer på dagsordenen, og hvad der er en opfølgning værd. Typisk reagerer jeg, hvis der kommer en analyse udefra, som er interessant. Enten fordi det er ny viden, eller fordi jeg allerede har fundet eller kan finde nogle tal, der siger noget andet. Så skriver jeg ofte en artikel om det, som vi kan sende ud,” fortæller hun.

”Vi ser i øjeblikket, at Danmark har meget svært ved at tiltrække investeringer fra udlandet. Det er noget skidt for jobskabelsen og udviklingen af dansk økonomi. Vi arbejder derfor aktivt på at gøre politikerne opmærksomme på problemet og få dem til at gennemføre de nødvendige reformer af dansk økonomi, så Danmark igen kan blive attraktiv for udenlandske virksomheder,” siger Maria Hove Pedersen.

De forskellige økonomiske områder er fordelt mellem Maria Hove Pedersen og hendes kolleger, men for det meste bestemmer hun selv, hvad hun har lyst til at lave analyser omkring. Andre gange er det en kollega fra en anden afdeling, der har brug for hjælp: ”Det kan være én, der har nogle gode pointer, han gerne vil vise med konkrete data, eller at en af vores brancheforeninger f.eks. gerne vil vide, hvordan det går i deres branche.”

Hun er glad for at arbejde i en stor organisation, der bliver lyttet til – hvor hendes økonomiske analyser ikke bare ender i en tør bog, men kan danne grundlag for politiske beslutninger.

Alle opgaver er dog ikke kortsigtede. F.eks. har hun lige brugt nogle uger på en analyse omkring, hvordan det går med byggeriet i Danmark.

Stor frihed

London og lerduer

Det kan være svært at sige, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud, fortæller konsulenten. Men det er også noget af det, hun bedst kan lide ved jobbet. Mediernes dagsorden bliver nem-

Maria Hove Pedersen fremhæver de gode udviklingsmuligheder som et stort plus ved at arbejde hos DI. Bl.a. var hun som ny medarbejder en del af et langt introprogram, hvor hun

82

deltog i pressekurser, formuleringskurser og argumentationskurser. Og i sommer gav chefen hende lov til at tage på sommerskole i London for at tage nogle kurser omkring internationale ubalancer og Kinas rolle i verdensøkonomien. Forelæsningsnoterne har hun lovet kollegerne at sende rundt pr. mail – i det hele taget er der en god ånd på arbejdspladsen, hvor man hjælper hinanden, fortæller hun. Den gode ånd rækker også ud over arbejdstiden. ”Vi har en super god personaleforening, der holder arrangementer, hvor vi både har været ude at klatre i træer og til lerdueskydning. Det bliver lettere at møde hverdagens udfordringer, når man kender hinanden og har set hinanden i løbetøj efter fem kilometers DHLstafet i Fælledparken. For det ser ikke særlig kønt ud,” griner hun.

Brug dit talent i Danmarks største erhvervsorganisation Læs vores Og vi tilbyder mange faglige/222 og DI er en virksomhedsprofil arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

personlige udviklingsmuligheder, så du kan øge din værdi på arbejdsmarkedet.

Bedøm os, læs mere og se videoen:

di.go.dk

Du får et udfordrende og selvstændigt job i en levende organisation, der gør op med vanetænkning.

Vi søger løbende nye engagerede medarbejdere, der gerne vil gå fra ord til handling. Læs mere om DI som arbejdsplads og mød flere medarbejdere på di.dk/job.


Pernille Møller, 32 år: Uddannelse: 2010 – Postgraduate diploma: Human Rights Law, University of London, International Academy 2007 – Kandidat i Offentlig Forvaltning og Internationale Relationer fra Aalborg Universitet, Danmark 2004 – Kandidatkurser, Institut for stats kundskab, Lunds Universitet, Sverige 2003 – BA i Politik og Administration fra Aalborg Universitet Jobtitel: Kontorchef i Grønlands Selvstyre Første job: Junior Project Officer, International Organization for Migration, Cambodja Baggrund/erfaring: Har bl.a. været AC fuldmægtig i Udenrigsdirektoratet og i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik i Grønlands Selvstyre samt Project Officer i International Organization for Migration, Cambodja

Kontorchef i Grønlands Selvstyre Når 32-årige Pernille Møller hver morgen går de 200 meter fra hjemmet til kontoret i Nuuk, glæder hun sig over sin alsidige hverdag med højt til loftet og masser af ansvar. Selvom hun er langt væk fra Danmark, har hun skabt sit hjem og sin hverdag på Grønland. Og hun har ingen planer om at vende hjem foreløbig. ”I 1980’erne var Grønland en ø, der lå et sted i udkanten af verden; man forestillede sig noget med slædehunde, isbjerge og igloer. Men så kom klimaforandringerne, olieefterforskningen og Selvstyret, og pludselig føler man, at hele verdens øjne hviler på én,” siger Pernille Møller. Hun er ansat som kontorchef i Grønlands Selvstyre og har boet i landet siden 2007, hvor hun kom op efter to år i Cambodja. ”Drømmen om Grønland modnedes allerede, mens min mand og jeg boede i Asien. Jeg havde snakket med Grønlands Selvstyre på en karrieremesse og syntes, at det lød super spændende. Jeg søgte så et job som fuldmægtig i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik og blev sammen med min mand kaldt til samtale i Aalborg,” fortæller Pernille Møller.

Kopierer og klimatilpasser Fire år og to stillinger senere er hun avanceret til kontorchef og har fået ansvaret for fire medarbejdere, ministerbetjening, forberedelse af finanslovsforhandlinger, klimatilpasning, forhandling, CO2-reduktion og meget andet. ”Det kan være mig, der slæber kufferter og kopierer den ene dag, mens jeg skriver politikernes taler og vigtige baggrundsnotater den anden,” forklarer hun. Hun kan godt lide, at hendes stilling er en god

blanding af de nære ting, som f.eks. at folk har lys og elektricitet i de små bygder. Men også de mere fremadrettede strategiske ting som at lave rapporter om hvordan man kan nedskrive CO2-udslip, eller hvad klimaforandringerne betyder for fiskeriet på Grønland. ”Det bedste ved jobbet er, at man får enormt meget ansvar. Jeg kan godt lide, at man kan få en god idé, introducere den for det politiske system og til sidst være med til at implementere den,” siger hun og tilføjer: ”Og så er det et rigtig godt kontor. Det er en god arbejdsplads, vi støtter op og tager os tid til hinanden. Der er ikke noget hårdt bureaukrati, man kan sagtens ringe til departementschefen og spørge om hjælp,” forklarer Pernille Møller.

hun faldet godt til på Grønland, og det er der, hun har sin mand og sit liv. ”Jeg bruger naturen rigtig meget. Min mand og jeg har købt en båd og sejler hele sæsonen fra april til oktober. Vi går lange ture, plukker muslinger, er sammen og kobler af. Så det er rigtig dejligt. Jeg har aldrig haft en fem-års plan, men foreløbig har jeg i hvert fald ingen planer om at vende tilbage til Danmark.”

Let at få socialt netværk Også hverdagslivet på Grønland sætter Pernille Møller stor pris på. ”Jeg havde aldrig været på Grønland, før jeg flyttede herop, så lige da jeg landede, tænkte jeg: ”Hvad pokker er det, jeg har rodet mig ud i?” Men jeg er blevet rigtig glad for at bo her. Nuuk er en by, hvor mange mennesker kommer ind og ud, så det er let at få et socialt netværk. Jeg er temmelig sikker på, at hvis jeg var flyttet fra Asien til Herning, havde det været sværere at få venner,” siger hun og griner. Selvom Pernille Møller er langt hjemmefra, er

Læs vores virksomhedsprofil

/236

Bedøm os, læs mere og se videoen:

nanoq.go.dk 83


Susanne Frelsvig, 45 år: Uddannelse: 1993 – Cand.mag. i Nordisk og Anvendt Visuel Kommunikation Jobtitel: Kursusleder i Lejerbo Første job: Underviser i visuel kommunikation, Danida Baggrund/erfaring: Medlemschef, Lønmodtagernes Dyrtidsfond Kommunikationsrådgiver, Advice

Kursusleder i Lejerbo Hos Lejerbo har Susanne Frelsvig et job med en stor kontaktflade og selvstændighed. Som kursusleder står hun for at undervise boligafdelingernes bestyrelser i deres rettigheder og muligheder. Susanne har altid kunnet lide at arbejde med mennesker, og da Lejerbo er et boligselskab med 40.000 beboere fordelt over hele landet, mangler hun bestemt ikke personer at være i dialog med. ”Jeg elsker at formidle min viden til andre, som så kan bruge den til noget konkret,” fortæller hun.

Som eksempel nævner hun en forening, hvor de havde problemer med hærværk. ”Det var først, da jeg underviste bestyrelsen, at det gik op for dem, at de ved at gøre en indsats mod hærværket var med til at forhindre deres husleje i at stige.”

Som kursusleder hos Lejerbo tilrettelægger hun årligt 40-50 kurser for beboere og ejendomsfunktionærer. Hun underviser enten selv eller finder den rette ekspert på området til det. ”Mit job foregår både på kontoret og i marken, og den vekselvirkning kan jeg rigtig godt lide.”

Hun arrangerer også kurser for ejendomsfunktionærerne – f.eks. viceværterne. Her handler det om emner som konflikthåndtering, syn i forbindelse med fraflytning eller it-undervisning. ”Det er mange forskellige typer mennesker, jeg møder, og det er virkelig spændende at være med til at løfte deres arbejde og gøre en forskel for dem.”

En øjenåbner

Stort frirum

Når Susanne er i marken, er hun rundt i hele landet. Her fortæller hun de beboere, som sidder i bestyrelsen i deres boligforening, hvilke muligheder de har i forbindelse med beboerdemokratiet. ”Nogle af bestyrelsesmedlemmerne har ingen erfaring med frivilligt arbejde. Derfor er det en stor øjenåbner for dem, når jeg underviser dem i, hvor stor indflydelse de har på deres egen hverdag.”

Susanne søgte jobbet hos Lejerbo, fordi hun fik mulighed for at undervise, og fordi rammerne er meget frie. Hun planlægger og tilrettelægger selv kurserne, og det er hun meget glad for. ”Det er meget selvstændigt, og jeg trives virkelig med det frirum, jeg får. Her er højt til loftet og stor tillid til, at medarbejderne løser deres opgaver kvalificeret.”

Hos Lejerbo er det nemlig ikke et mål at skabe et stort overskud til en ejerkreds, men i stedet at sikre attraktive boliger til en fornuftig pris.

84

Med sin humanistiske baggrund passer det hende perfekt, at hun får lov til at skrive og formidle, ligesom hun selv har været med til at forme sin stilling. Samtidig fremhæver hun, at der er kort vej til virksomhedstoppen, f.eks.

sidder direktøren i det samme storrumskontor som de ansatte. ”Det er ikke en tung proces at lave nye tiltag. Det passer rigtig godt til mit temperament.” Hun sætter også stor pris på kollegerne. Næsten halvdelen af kollegerne i afdelingen er akademikere med baggrund inden for jura og økonomi. ”Vi er gode til at sparre indbyrdes. Det er et godt fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden, og så var de fantastiske til at tage imod mig, da jeg startede.”

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

lejerbo.go.dk

/246


Kaja Margrethe Poulsen, 31 år: Uddannelse: 2009 – Cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet 2004 – BA. i Etnografi og Socialantropologi, Aarhus Universitet 2002 – BA. i Statskundskab, Aarhus Universitet Jobtitel: Kvalitetskonsulent i Kvalitetsafdelingen på Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark Første job: Kvalitetskonsulent ved Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland Baggrund/erfaring: Praktik i Vejle Kommunes projektafdeling, studiearbejde ved Center for Kvalitetsudvikling og derefter konsulentarbejde samme sted

Kvalitetskonsulent i Region Syddanmark Det bedste ved Kaja Margrethe Poulsens arbejde som kvalitetskonsulent i Kvalitetsafdelingen på Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark er, at hun føler, hun har mulighed for at gøre en forskel. Og så elsker hun den blanding af statistik og kvalitativ metode, som arbejdet rummer. Da Kaja Margrethe Poulsen for lidt over et år siden forlod jobsamtalen til stillingen som konsulent i Kvalitetsafdelingen på Sygehus Lillebælt, tænkte hun: ”Hvis jeg ikke får det her job, så aner jeg ikke, hvad jeg skal lave!” Samtalen med hendes nuværende chef og to af hendes kolleger havde dog heldigvis været positiv. ”Jeg følte mig kompetent til jobbet og ville det rigtig gerne, så heldigvis ringede de til mig ugen efter og fortalte, at jeg havde fået det,” fortæller 31-årige Kaja Margrethe Poulsen. I sit job er hun med til at varetage kvalitetsarbejdet på Sygehus Lillebælt. Mere konkret arbejder hun med patientsikkerhed og spørgsmålene om, hvordan man kan sikre den bedst mulige og sikreste behandling for patienterne. ”Ifølge Lov om Patientsikkerhed har sundhedspersoner pligt til at rapportere utilsigtede hændelser. En utilsigtet hændelse kan f.eks. være fejlmedicinering eller patientfald. Utilsigtede hændelser sker overalt, og vi kan nok desværre aldrig komme dem helt til livs, men vi vil gerne lære af de hændelser, der sker, så de ikke sker igen. De rapporterede utilsigtede hændelser ryger ind i en database, som jeg kan trække tal og statistik fra. På den måde kan jeg se, hvad der går galt, og hvor der evt. kan laves tiltag for at forbedre

patientsikkerheden,” forklarer Kaja Margrethe Poulsen.

Får brugt hele uddannelsen En del af Kaja Margrethe Poulsens arbejde er også at gå patientsikkerhedsrunder på afdelingerne på Sygehus Lillebælt. Runderne består af en times gang rundt på afdelingerne, hvor hun observerer og snakker med de medarbejdere, der er på arbejde. ”Jeg kan rigtig godt lide blandingen af statistik og kvalitativ metode. På den måde får jeg brugt hele min uddannelse: den ”hårde” BA i Statskundskab og den lidt mere bløde kandidat i Sociologi. Det er to vidt forskellige ting, hvor man enten skal være opsøgende eller dybt fokuseret,” siger hun. Noget af det bedste ved Kaja Margrethe Poulsens job er, at hun føler, at hun gør en forskel. ”Jeg vil gerne være med til at skabe de allerbedste rammer for behandlingen af patienterne, og det føler jeg, at jeg har mulighed for i mit job. Netop fordi jeg har mulighed for at igangsætte nogle tiltag, som forbedrer patientsikkerheden på Sygehus Lillebælt,” forklarer Kaja Margrethe Poulsen.

Gode kolleger og faglig udvikling En anden ting, hun sætter stor pris på ved jobbet som kvalitetskonsulent, er de søde kol-

leger og samarbejdet med kvalitetskoordinatorerne på sygehusets afdelinger. ”Vi sidder ikke i et typisk kontormiljø, fordi alle i kvalitetsafdelingen farer rundt. Der kan sagtens gå et par uger, hvor alle ikke får set hinanden. Men så er det også rigtig hyggeligt, når vi alle en sjælden gang er samlet,” fortæller Kaja Margrethe Poulsen og fortsætter: ”Vi er meget forskellige og sidder og nørkler med hvert vores område. Det kan være en ulempe, hvis man bliver syg, fordi vi ikke overlapper hinanden. Til gengæld får man lov til at udvikle sin egen måde at arbejde på, og det kan jeg rigtig godt lide! Det er et meget selvstændigt arbejde, og man udvikler sig utroligt hurtigt.”

Læs vores virksomhedsprofil

/271

Bedøm os, læs mere og se videoen:

regionsyd.go.dk 85


Camilla Skovsbo Erichsen, 28 år: Uddannelse: 2010 – Bestået level 1 af CFA eksamen 2008 – Cand.oecon med nationaløko nomisk liniebetegnelse 2008 ved Aarhus Universitet Jobtitel: Makroøkonom i Sydbank

Makroøkonom i Sydbank Arbejdet i en dealerhal er ofte præget af hektisk aktivitet og et højt støjniveau, men alligevel formår Camilla Skovsbo Erichsen at fordybe sig i økonomiske analyser. Hun er glad for at arbejde i en virksomhed, der både er fleksibel, når det kommer til arbejdstid og videreuddannelse. Mens Camilla Skovsbo Erichsen var godt i gang med sit økonomispeciale, så hun drømmejobbet på Sydbanks hjemmeside. Hun fik jobbet og oven i købet et par måneder til at færdiggøre specialet, inden arbejdslivet som makroøkonom skulle begynde. Camilla arbejder i Sydbanks dealerhal i Aabenraa, hvor hun sidder sammen med godt 100 kolleger, der er travlt beskæftiget med at handle aktier, obligationer og valuta. ”Ofte går bølgerne højt i det store, åbne kontorlandskab, og er der positive nøgletal eller plusser på aktiemarkedet, får den gode stemning et mærkbart nøk opad. Når man lige har siddet alene og bakset med sit speciale, var det som at komme fra asken og ind i ilden. Men jeg trives i det livlige arbejdsmiljø og har hurtigt vænnet mig til støjen – og alligevel fundet ro til at fordybe mig i mine økonomiske analyser,” fortæller hun.

Hurtighed og frihed I jobbet som makroøkonom får Camilla Skovsbo Erichsen brugt både sin økonomiske viden og sin analytiske sans. Hun følger dagligt og minutiøst en masse økonomiske nyhedskilder som f.eks. Reuters, Bloomberg og Børsen. På baggrund af de indhentede informationer udarbejder hun økonomiske analyser, både til bankens øvrige medarbejdere og til kunderne. ”Mine analyser kan eksempelvis handle om Sydbanks forventninger til valutakurser, inflationsud-

86

viklingen eller til den generelle udvikling i BNP – og skal give rekvirenterne det optimale beslutningsgrundlag,” fortæller hun og fortsætter: ”Indimellem skal analyserne være færdige rigtig hurtigt: Måske har den schweiziske nationalbank netop offentliggjort sin rentebeslutning, som er et vigtigt nøgletal. Jeg går så straks i gang med at skrive en kort kommentar – typisk på godt en sides penge – om, hvilken betydning det nye nøgletal må formodes at få. Kommentaren bliver så mailet til alle, der er tilmeldt Sydbanks nyhedsservice for Schweiz,” forklarer makroøkonomen. Med andre ord opdaterer Camilla Skovsbo Erichsen Sydbanks medarbejdere, investeringskunder og en række journalister. ”Jeg giver dem information om, hvad der er sket, og hvordan det vil påvirke Sydbanks makroøkonomiske skøn for det pågældende land. Men ofte har jeg også mulighed for selv at planlægge min arbejdsdag, og herunder at vælge hvilke økonomiske problemstillinger jeg vil analysere – og hvor dybt jeg vil gå ned i det enkelte problem,” fortæller hun.

Fleksibelt arbejde De afvekslende analyser giver grobund for såvel faglig og personlig udvikling. I det hele taget er Sydbank en meget fleksibel arbejdsplads, der ikke hænger sig i, om man møder klokken otte eller ni – når bare man samlet set er på jobbet i de

ugentlige 37 timer. Tilsvarende er der stor opbakning omkring videreuddannelse. ”Jeg begyndte selv uddannelsen som Chartered Financial Analyst i 2009 – en uddannelse, der typisk tager tre til fem år. CFA-uddannelsen udbydes af CFA Institute, en international organisation med medlemmer i mere end 130 lande og foregår som selvstudier. Det er selvfølgelig hårdt at komme igennem et cirka 2.500 sider stort eksamenspensum, men også spændende og udbytterigt at lære om porteføljemanagement og etik på finansmarkederne. Og der er slet ingen tvivl om, at jeg kan bruge det, jeg har lært. Både nu og i fremtiden.”

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

sydbank.go.dk

/281


Jesper Kanstrup, 28 år: Uddannelse: 2009 – Cand.ling.merc i Corporate Com munication fra Aarhus School of Business Jobtitel: Manager in Intergrated Marketing Communication i A.P. Møller-Mærsk Første job: Ejer, Kanstrup Consulting Baggrund/erfaring: Ejer, Kanstrup Consulting, der beskæftigede sig med ledelsesrådgivning, strategiudvikling, corporate kommunikation og branding; Project Coordinator of Innovaid South Africa, hvor han startede micro-businesses op i Sydafrika

Manager i A.P. Møller-Mærsk Da 28-årige Jesper Kanstrup for to år siden søgte ind som graduate i A.P. Møller-Mærsk, følte han sig enormt tiltrukket af virksomhedens ”brand”. I dag er han overbevist om, at han valgte rigtigt. Han elsker sine kompetente kolleger og den heftige rejseaktivitet, jobbet medfører. For to år siden var han én ud af 40 håbefulde kandidater på verdensplan, der kom igennem nåleøjet til A.P. Møller–Mærsks graduateprogram. Et program for talentfulde og ambitiøse unge mennesker, der drømmer om en lederkarriere. ”Jeg søgte jobbet, fordi jeg havde hørt, at de, der arbejdede i Mærsk, var dygtige, ambitiøse og professionelle folk. Samtidig blev jeg tiltrukket af det internationale miljø og muligheden for at komme ud og opleve verden,” siger Jesper Kanstrup.

Strategier og positionering I dag sidder han i sin fjerde og sidste graduatestilling som Manager in Integrated Marketing Communication. ”Min vigtigste opgave er at positionere Mærsk Line rigtigt i markedet, så vi differentierer os fra konkurrenterne og fremstår positivt hos kunderne. Det er vigtigt, at vi kan omfavne og agere som både et strategisk og taktisk bindeled mellem kerneforretningen og salgsstyrken, så vi kan bringe den værdi til markedet, der bliver skabt internt i organisationen. Det handler jo ikke bare om et skib, der sejler fra a til b. Det handler om global forretning og alt, hvad det ellers indebærer,” forklarer han. Helt konkret står han for at udarbejde guidelines til medarbejderne om, hvordan de bedst

muligt kommunikerer projekter eller strategier ud både internt og eksternt. ”Meget af min dag går i realiteten med at deltage i møder, besvare mails og tale i telefon. I min rolle er hverdagen tæt fokuseret på Project og Stakeholder Management. At investere sin politiske kapital hos de rette grupper og mennesker for at kunne opnå resultater er et must. Men der skal handling bag ord. Derfor går der ikke lang tid, fra man forlader et møderum, til hjulene begynder at dreje – lokalt såvel som globalt,” forklarer Jesper Kanstrup og tilføjer, at han lige har været i Shanghai og New York for at afholde en workshop om en ny kommunikationsstrategi for hele Mærsk Line. ”Det bedste ved mit job er klart rejseaktiviteten og de dygtige kolleger. Mine kolleger er knalddygtige og utroligt professionelle. Der er ingen i organisationen, der ikke bliver ved med at udfordre sig selv og andre konstant, hvilket fostrer en ”high performance”-kultur, som sætter barren højt for alting. Det skaber en fantastisk, dynamisk arbejdskultur,” fortæller han.

Fantastisk netværk Netop det sociale og gode arbejdsmiljø er vigtigt for den 28-årige ”high performer”. ”Vi har et godt socialt bånd, selvom vi lidt for

sjældent går i fredagsbar-mode og drikker øl,” siger han og griner. ”Dog har vi lige haft en hel dag med teambuilding, hvor vi både var faglige, men også var ude at køre segway og på restaurant. Ved sådan nogle arrangementer lærer man hinanden at kende i en helt anden kontekst, og man interagerer på en helt anden måde. Det er rigtig fedt,” siger Jesper Kanstrup. Samtidig holder han også stadig sammen med sin graduategruppe, hvor de lidt oftere går ud og drikker en øl. ”Det er et knaldgodt netværk! Vi er en masse unge ambitiøse mennesker, som sammen kan diskutere verden, karrieren og bare det at være ung. Det sætter jeg stor pris på.”

Læs vores virksomhedsprofil

/203

Bedøm os, læs mere og se videoen:

maersk.go.dk 87


Bastian Grubbe, 32 år: Uddannelse: 2006 – BSc Business Administration & Economics, CBS Jobtitel: Manager hos Accenture Baggrund/erfaring: 2010 – Senior Solution Principal for Europe, Middle East, Asia, EMC 2007 – Solution Architect, Hewlett Packard 2007 – Operations Manager, Interse 2003 – IT Manager, TBWA

Manager hos Accenture Bastian Grubbe er manager hos konsulentvirksomheden Accenture, hvor han hjælper firmaer med at finde frem til nye og bedre IT-løsninger. Han har altid set Accenture som de dygtigste på markedet – og derfor sagde han også ja til at lade sig headhunte fra én af konkurrenterne. Trods sine bare 32 år har Bastian Grubbe over 12 års erhvervserfaring med IT. Han tog direkte fra gymnasiet og ud i det private IT-erhvervsliv, og mens han læste på CBS, arbejdede han også fuld tid med IT ved siden af. For et år siden blev han så headhuntet til stillingen som manager hos konsulentvirksomheden Accenture. ”De bedste i branchen arbejder efter min mening for Accenture, og jeg er altid interesseret i at blive dygtigere til det, jeg laver,” fortæller Bastian Grubbe om, hvorfor han sagde ja. Og noget kunne tyde på, at han ikke er den eneste med den tankegang. ”Privat ser jeg tre-fire stykker fra tidligere job, som også er i Accenture i dag. Nogle af dem arbejder endda i min afdeling,” fortæller manageren, der dog også sætter stor pris på løbende at få nye kolleger med mange forskellige kompetencer, når han arbejder med skiftende teams på sine projekter ude hos kunderne.

Effektiviserer for kunden Bastian Grubbe har studeret Business Administration og økonomi på CBS - og det har været en god investering. I sin stilling som manager hos Accenture skal han nemlig ikke kun have en teknisk viden om IT, men også en forretningsmæssig forståelse, når han skal rådgive kunderne om, hvordan de kan optimere deres IT-systemer, fortæller han. ”Typisk er det, man ser hos kunden, at forret-

88

ningen stiller større krav til deres IT-afdelinger, men at de får færre penge til rådighed. Så de bliver nødt til at effektivisere,” fortæller Bastian Grubbe, der bruger størstedelen af sin arbejdstid ude hos kunderne. Men selvom han i perioder bruger meget tid på sit arbejde, er der dog stadig tid til både kæresten, kitesurfing, familie og venner ved siden af jobbet, forsikrer han.

Et IT-kinderæg Kunderne kan variere mellem produktions-, medicinal eller finansielle virksomheder. Min opgave er typisk at hjælpe virksomhederne med at effektivisere deres IT miljøer og IT organisationer. Hensigten er at mindske omkostninger eller forbedre processer, så virksomheden kan opnå konkurrencefordele i forhold til konkurrenterne på markedet, fortæller Bastian Grubbe, der i alt skal udfylde tre roller: ”Man kan sige, at rådgivning er den overordnede paraply, mens resten er værkstøjskassen,” siger han og fortæller om sine to andre kasketter: ”Jeg har en teknisk rolle, fordi jeg skal have indsigt i teknologi og IT. Og så har jeg en projektlederrolle, fordi jeg skal kunne finde ud af at lede et team og have en dialog med kunden om, hvordan et projekt skal køres,” fortæller manageren, der selv betegner sig som lidt af en ”mister nice guy” i lederrollen, selvom ambitionerne bestemt ikke fejler noget.

Det mest spændende er ifølge manageren: ”At besøge en masse virksomheder og se, hvordan de gør tingene og samtidig få lov til at hjælpe med at løse mange typer af problemstillinger.” Men der er også andre store plusser ved jobbet. I Accenture er der f.eks. stor fokus på karriereudvikling. Bl.a. har hver medarbejder en karriereudvikler, og netop udviklingsmulighederne var en af grundene til, at Bastian Grubbe lod sig headhunte, fortæller han. ”Jeg har arbejdet i konsulentverdenen i en del år, men det har altid været meget specifikt inden for ét bestemt område. Nu er jeg i en organisation, som favner hele paletten inden for en forandringsproces. Det var også tiltrækkende at vide, da jeg startede, at hvis man får lyst til at prøve noget andet inden for virksomheden en dag, så står muligheden åben,” fortæller han.

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

accenture.go.dk

/205


Mia Heslegrave, 31 år: Uddannelse: 2005 – Kandidat i matematik og økonomi fra Aarhus Universitet Jobtitel: Manager i Accenture Første job: Konsulent i Junior Consult Baggrund/erfaring: Konsulent i Junior Consult, hvor hun arbejdede med salg, marketing og markedsanalyser

Manager i Accenture Noget af det allerbedste ved Mia Heslegraves job som Manager i Accenture er, at der er kort imellem hverdagens sejre, og at hun hver eneste dag mærker fremgang. At Mia Heslegrave så samtidig har nogle fantastiske kolleger, gør kun arbejdsglæden større. Man må ikke være bange for nye udfordringer eller lade sig påvirke af stress, hvis man sidder i 31-årige Mia Heslegraves job som Manager i Accenture. For der er knald på hverdagen, og selvom det går stærkt, får Mia Heslegrave alligevel hverdagen til at hænge sammen. Det kan være lidt et puslespil med en to-årig datter og en mand i Kuala Lumpur, men det er vigtigt for Mia Heslegrave at pointere, at det godt kan lade sig gøre at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen med et konsulentjob. ”Jeg prøver så vidt muligt at tage herfra klokken 16.15 for at hente min datter, men er der meget travlt, bliver jeg til 18-19 stykker, og så har jeg mulighed for at få hjælp af min søster. Ofte sidder man med en deadline lige om hjørnet, så man er nødt til at holde hovedet koldt. Men det er jo dét, der gør arbejdet spændende. Man kan hele tiden se en fremgang; man ved, hvad man arbejder hen imod, og der er kort mellem sejrene,” fortæller hun.

Samler puslespillet Mia Heslegrave sidder som Project Manager inden for SAP CRM. Det betyder, at hun sammen med sit team rådgiver og implementerer økonomistyringssystemet SAP i forskellige virksomheder. Som Project Manager samler Mia Heslegrave trådene. Hun sikrer leverancerne, uddelegerer opgaverne, holder styr på budgetterne, snakker

med kunderne og sørger for, at de enkelte medarbejdere prioriterer deres tid hensigtsmæssigt. ”Det kan godt være lidt af et puslespil, så det kræver, at jeg er meget struktureret. I det projekt vi har lige nu, har jeg 15 medarbejdere tilknyttet. Nogle er funktionelle konsulenter, som har den tætte dialog med kunden om, hvad de ønsker – og så er der de tekniske konsulenter, som primært sidder i Indien. De funktionelle konsulenter er så bindeleddet mellem kunden og de IT-folk, som bygger systemerne i Indien,” forklarer manageren.

Gør en forskel Mia Heslegrave er glad for sit arbejde og føler, at hun er havnet på den helt rigtige hylde og laver det, hun er allerbedst til. ”Den position jeg har i dag, har jeg arbejdet mig op til. Som nyuddannet starter man som Analyst og bliver Consultant og Manager, efterhånden som ens kompetencer udvikler sig. Både da jeg startede og nu, synes jeg, det er spændende at skabe noget for en kunde, som de kan bruge til noget. Jeg kan godt lide, at man bevæger sig hurtigt fremad, og jeg føler i høj grad, at jeg gør en forskel,” fortæller Mia Hesslegrave. Et andet vigtigt parameter i forhold til Mia Heslegraves arbejdsglæde er det stærke sociale sammenhold, der hersker i Accenture. Når man bliver ansat i virksomheden, er der

arrangeret et introforløb og nogle forskellige kurser, som man bliver sendt ud på i små grupper. Og i Mia Heslegraves introgruppe har de holdt sammen lige siden. Samtidig er der også organiseret faglige ”communities”, hvor man hver fredag mødes og erfaringsudveksler med medarbejdere, der har samme faglige udgangspunkt som én selv. ”Vi snakker utroligt godt sammen, og faktisk bliver det mere et regulært venneforhold end et kollegaforhold,” forklarer hun. ”Man har både kolleger på tværs af projekterne, som man kan sparre med fagligt – kolleger man arbejder med til dagligt, som man deler de daglige udfordringer med, og så er der dem, man ikke arbejder direkte sammen med, men bare bliver gode venner med over tid. Det er rigtig fedt.”

Læs vores virksomhedsprofil

/205

Bedøm os, læs mere og se videoen:

accenture.go.dk 89


Morten Pryds, 29 år: Uddannelse: 2007 – Cand.merc.aud. Jobtitel: Manager i PwC Første job: Revisor i PwC Baggrund/erfaring: Instruktør på Handelshøjskolen i Aarhus i fire år. Et halvt års arbejdsophold i New Zealand

Manager i PwC Dynamik, ansvar og stor kundekontakt er nogle af de ting, Morten Pryds sætter pris på som manager i PwC. Han er steget hurtigt i graderne, og selvom han endnu ikke har rundet de 30 år, har han masser af ansvar både ledelsesmæssigt og fagligt. Mange tror, at revisorarbejdet udelukkende handler om at lave selvangivelser ud fra stakkevis af bilag, så klienterne kan spare penge i skat. Men for Morten Pryds er en revisors vigtigste rolle at fungere som offentlighedens tillidsrepræsentant. ”Gennem mit arbejde er jeg med til at sikre et effektivt kapitalmarked ved at revidere regnskaberne og derved sikre, at brugerne kan stole på dem,” fortæller han.

Stor kundekontakt og variation De udadvendte arbejdsdage overraskede ham, da han for fire år siden blev ansat i virksomheden. ”De færreste forbinder revisorarbejdet med dynamik og stor kundekontakt, men i PwC arbejder vi i teams med fokus på at bidrage til optimering af klienternes forretningsgange ud fra komplicerede regelsæt,” fremhæver han. Der er stor variation i virksomhedens kundeportefølje og derfor også i Morten Pryds’ arbejdsopgaver. Klienterne spænder fra selvstændige enkeltmandsvirksomheder, som er ved at starte deres livsdrøm, op til store børsnoterede virksomheder. Arbejdet med de helt små klienter bliver ofte udført af en enkelt revisor, hvor kontakten klares fra kontoret via telefon eller mail. For at løse opgaverne hos større klienter arbejdes der i stedet i teams, som sidder ude hos kunden i tæt samarbejde

90

med dennes økonomifunktion. ”Et sådant projekt starter altid med omhyggelig planlægning og afdækning af indsatsområderne ud fra vores kendskab til kunden,” påpeger han. Herefter gennemfører PwC klientbesøg i løbet af året, hvor klientens processer, som f.eks. registrering af fakturaer eller optælling af lageret, bliver gennemgået. Det er ud fra de observationer, at statusrevisionen bliver planlagt, og hvor der med udgangspunkt i virksomhedens årsrapport bliver tjekket op på områder som f.eks. løn og debitorer, inden Morten Pryds vurderer, om den samlede årsrapport er retvisende og skal have en blank revisionspåtegning.

ligt i karrieren får erfaring med at lede teams,” fastslår Morten Pryds og forklarer, at virksomheden har et lærerigt indslusningsforløb, hvor der bliver taget hånd om medarbejderne. ”Som nyansat opdagede man hurtigt, at man var kommet til en virksomhed med styr på sagerne,” siger han og forklarer: ”Når man starter i PwC, bliver man gennem et introduktionsforløb sat ind i organisationen, lærer folk at kende og kommer bagefter på en uges kursusforløb. Her bliver nye medarbejdere fra alle afdelinger bl.a. sat ind i virksomhedens IT-systemer og begreber,” forklarer Morten Pryds.

Plads til alle Morten Pryds må ofte knibe sig i armen, for i PwC har han fundet en arbejdsplads, der møder medarbejderne, hvor de er og sikrer, at de får en stejl læringskurve inden for trygge rammer. Selvom han er forholdsvis ny i faget, er han steget hurtigt i graderne og har i sit nuværende job som manager overblik over flere opgaver ad gangen og ansvar for sine teams og de yngre medarbejderes trivsel og udvikling. ”Det har været en stor udfordring for mig og er udtryk for, at virksomheden har fokus på vidensdeling, og at revisorerne forholdsvist tid-

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

pwc.go.dk

/268


Julie Gjerstrup, 30 år: Uddannelse: 2008 – Master of Science in Engineering, DTU Jobtitel: Mechanical Engineer i Mærsk Drilling Første job: MITAS Mechanical Engineer i Maersk Drilling Baggrund/erfaring: Praktikant på CPH Design, grafisk designassistent

Mechanical Engineer i Mærsk Drilling Da 30-årige Julie Gjerstrup for tre et halvt år siden startede i A.P. Møller-Mærsk, anede hun ikke det fjerneste om olie og olieboringer. Det er hun kommet godt efter. I dag sidder hun som Mechanical Engineer og laver kvalitetskontrol af borerigge til Nordsøen. Det var egentlig lidt af et tilfælde, at Julie Gjerstrup i sin tid havnede hos A.P. Møller-Mærsk. Faktisk havde hun et generelt indtryk af, at arbejdskulturen var lettere formel og gammeldags. ”Umiddelbart var det ikke fordi, at Mærsk appellerede voldsomt meget til mig, lige da jeg blev færdig. Men jeg tænkte, at der jo kun var én vej, hvis jeg skulle finde ud af, om mine fordomme holdt stik,” forklarer hun.

med kvalitetskontrollen og sikrer, at design og indretning opfylder lovkravene. ”Min opgave kan f.eks. være at tjekke, om der er udluftning i de rum, hvor der bliver foretaget kemikaliehåndtering, om der er designet flugtveje og sørget for, at de sikkerhedsmæssige foranstaltninger og arbejdsmiljøkravene er opfyldt i hvert eneste rum,” fortæller Julie Gjerstrup.

Det gjorde de heldigvis ikke. Julie Gjerstrup blev positivt overrasket over alle de fordele, der er ved at være ansat i så stor og global en virksomhed. ”Det er overhovedet ikke gammeldags. Jeg får masser af international erfaring og erfaring i at arbejde sammen med folk med forskellige kulturer. Mit arbejde er rigtig sjovt, og jeg har mange gode kolleger, som giver mig en masse både fagligt og socialt,” siger hun og erkender, at processerne dog kan være lidt tunge, fordi det er så stor en virksomhed.

Når hun ikke er i Singapore eller Norge for at holde møder, yder hun også teknisk assistance for Maersk Drillings CTO (Chief Technical Officer) og udarbejder præsentationer til konferencer eller ”project management-planer”, som er køreplanen for projektet. ”Det bedste ved mit arbejde er, at det er så varieret. Jeg har været her i tre et halvt år, og næsten hver dag lærer jeg noget nyt. Hvis man har lysten til det, er der mulighed for at blive ved med at udvikle sig og få nye opgaver. Men det kræver selvfølgelig, at man har et personligt drive,” forklarer hun.

Kvalitetskontrol af borerigge Julie Gjerstrup er ansat som Mechanical Engineer og laver kvalitetskontrol af borerigge til Nordsøen. Boreriggene, som er de maskiner, der borer huller i undergrunden i jagten på olie, bliver indkøbt i Singapore og lejet ud til olieselskaber i Nordsøen. Julie Gjerstrup sidder så

samarbejder. Det er der, jeg lærer mest, og der vi får udfordret hinanden og tænkt nogle nye tanker,” siger Julie Gjerstrup. Blandt sine nærmeste kolleger er hun en af de yngste, og størstedelen af kollegerne er mænd. Men miljøet passer Julie Gjerstrup fint. ”Jeg har egentlig vænnet mig til at være én ud af få kvinder – både gennem min studietid, og da jeg boede på kollegium. Og der er selvfølgelig både fordele og ulemper; der er ikke så meget direkte ros og anerkendelse, til gengæld går det nok lidt stærkere med beslutningerne. Man skal ikke snakke så meget om tingene – det handler bare om at komme derudaf, og det passer mig faktisk fint,” forklarer Julie Gjerstrup.

Gode kollegaer En anden ting som er medvirkende til, at Julie Gjerstrup næsten hver eneste dag glæder sig til at komme på arbejde, er kollegaerne. ”Det er fedt at mødes med sine kolleager og få løst nogle opgaver. Jeg kan rigtig godt lide, når vi holder workshops og på den måde

Læs vores virksomhedsprofil

/203

Bedøm os, læs mere og se videoen:

maersk.go.dk 91


Karin Kjeldahl, 34 år: Uddannelse: B.Sc. i Landbrugsvidenskab (agronomuddannelsen) Cand.scient (Miljøkemi) Er ved at færdiggøre en ph.d. i kemometri Jobtitel: People and Project Manager i FOSS Baggrund/erfaring: Har tidligere arbejdet på Foss i syv måneder efter at have skrevet speciale i virksomheden Universitetet (ph.d.-studium) Landstræner for handicaplandsholdet i roning

People and Project Manager i FOSS Til daglig leder og koordinerer Karin Kjeldahl en gruppe af talknusere, der sørger for matematikken i de instrumenter, som Foss udvikler til at analysere fødevarer med. Og nå ja, så skriver hun da også lige på sin ph.d.-afhandling i weekenderne. Da 34-årige Karin Kjeldahl i foråret sad og arbejdede på sin ph.d.-afhandling om kemometri, var det ikke ligefrem et lederjob, hun havde i tankerne. Dog skulle der ikke mere end et opkald og ti minutters betænkningstid til, før det pludselig kom til at fylde hele hendes hverdag. ”Min nuværende chef, som jeg kender fra tidligere, ringede til mig og spurgte, om det kunne være noget for mig at blive People and Project Manager i Foss. Den faglige del var jeg slet ikke i tvivl om, men i forhold til ledelse var jeg helt grøn, så det krævede lige lidt betænkningstid… Dog ikke længere end ti minutter,” griner Karin Kjeldahl.

og koordinere min gruppe på syv personer, sidder jeg også selv og regner indimellem,” fortæller Karin Kjeldahl.

Som tidligere landstræner for handicaplandsholdet i roning, følte hun alligevel, at der var noget ledermæssigt potentiale at bygge videre på.

Og regnes det skal der. Når et af Foss’ instrumenter bruges til at måle eksempelvis protein i korn, sker det ved, at der sendes lys med rigtig mange forskellige bølgelængder igennem en prøve af kornet. Hvordan lyset så bevæger sig igennem prøven afhænger af, hvad kornet består af. Ved at undersøge det lys, der kommer ud på den anden side af prøven, kan man sige noget om proteinindholdet. Men det kræver altså lige noget avanceret matematik. På samme måde kan Foss’ instrumenter eksempelvis bruges til at bestemme, hvor meget fedt der er i en ost, eller om mælken er forurenet med melamin.

To samtaler og hun var købt

Serviceminded leder

Karin Kjeldahl sagde ja tak til en samtale – og efter mange år bag universitetets mure var jobsamtalen faktisk den allerførste for hendes vedkommende. Det skulle vise sig at gå godt; to samtaler senere var hun ansat i Foss, og det har hun bestemt ikke fortrudt. ”Jeg synes, at biologi og kemi er utroligt spændende – især når man kombinerer det med matematik! Og så spiller det faktisk ingen rolle, om det er spildevand eller ost. Mit arbejde er utroligt alsidigt, for ud over at lede

Hun synes, at det allermest interessante ved jobbet er at udvikle nye ting, som kunderne kan bruge til noget. ”Det er spændende at være med til at forbedre fødevarekvaliteten og optimere produktionen, ved at kunne sige præcis hvor meget vand eller fedt, der er i produktet ”lige nu”,” siger hun.

92

Også lederollen er hun faldet godt til i. Selvom hun er både ung og uerfaren inden for ledelse, falder det hele meget naturligt.

Sharp Bright ”Dem, jeg Minds er leder for,- kender jegIdeas! fra det faglige miljø. Den ene har faktisk været min speEmployees at FOSS Analytical A/S are living proof of the cialevejleder. På -mange har jeg jo company value - First using newmåder inventions to make de- en dicated solutions for our With sharp minds and at servicefunktion forcustomers. specialisterne; nemlig cross functional teamwork, we constantly strive to develop sørge for, at de kommer til at lave det, de er new unique products - Would you like to join our team? allerbedst til. Det har jeg en dyb respekt for,” FOSS works diligently with innovation and development as forklarer hun. basis for its growth. It is reflected in the fact that more than 200 of the 1200 employees in FOSS work with Research & Development in Scandinavia and alsidigheden USA. Engineers ati FOSS Karin Kjeldahl er glad for sit arwork inog production, andfår marketing, within bejde elsker, development at hun både menneskelige a wide range of different fields, i.e. Chemistry, Electronics, udfordringer og samtidig kan holde fast i sit Mechanics, Software, Optics, Microbiology, Chemometrics.

daglige kemometri-kick.

We offer A challenging job in an international and innovative company that is leading in its field. You will get the opportunity to work with the most advanced technology together with highly skilled colleagues. Read more about FOSS at www.foss.dk - or go directly to our student site www.foss.dk/sharpminds where you can learn more about your possibilities of working together with us on projects, your thesis etc.

Dedicated Analytical Solutions Slangerupgade 69 3400 Hillerød Tel. +45 70103370

www.foss.dk Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

foss.go.dk

/233


Lene Gjørding Heiberg, 27 år: Uddannelse: 2009 – Cand.jur. fra Aarhus Universitet Jobtitel: Personalekonsulent i Esbjerg Kommune Baggrund/erfaring: 2007 – Studentermedhjælper ved advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius

Personalekonsulent i Esbjerg Kommune Lene Gjørding Heiberg er jurist i Esbjerg Kommune, hvor hun hjælper både kommunens medarbejdere og borgmesteren med svar på juridiske spørgsmål. Selvom det er en stor arbejdsplads, er fællesskabsfølelsen også stor, fortæller den unge jurist. Lene Gjørding Heiberg er 27 år og jurist i Esbjerg Kommune. Her har hun siden december 2010 arbejdet som en ud af syv konsulenter i kommunens HR-funktion. Tankerne om at blive jurist opstod allerede som teenager, hvor hun havde et studiejob som piccoline på et advokatkontor. På jurastudiet fandt hun ud af, at hun gerne ville arbejde i en kommune – og meget gerne med HR. Og nu sidder hun så, i Danmarks femtestørste kommune, og er med til at udarbejde politik og retningslinjer for alle ansatte ved Esbjerg Kommune. ”Det kan f.eks. være udarbejdelsen af en ny sygefraværspolitik, hvor vi samtidig skal tage højde for lovgivningen på området,” fortæller Lene Gjørding Heiberg. Derudover tilbringer hun en del tid i telefonen, hvor hun bruger sin konsulentfunktion, når kommunens ledere og medarbejdere ringer. ”Vi får mange spørgsmål om alverdens ting. Om reglerne for advarsler, afskedigelser og sygefravær. Andre spørger til reglerne for multimediebeskatning, eller hvis man har barn syg.” Når hun har lagt røret igen, laver hun alt fra at behandle anmodninger om aktindsigt i personalesager - f.eks. hvis en faglig organisation gerne vil undersøge, om et medlem får det rette i løn - til juridiske vurderinger af arbejdsskadesager.

Mange af opgaverne kommer typisk ind ”fra højre”. Det kan f.eks. være en opsigelse, der skal laves centralt i HR-afdelingen, som det er tilfældet, hvis der er tale om en opsigelse af en tillids- eller tjenestemand.

Hjælper borgmesteren Nogle opgaver falder dog også lidt uden for den daglige rutine: Når Esbjergs borgmester f.eks. skal til møde i KL og gerne vil vide, hvad det kan komme til at betyde for kommunens økonomi og de ansatte, at mange områder i Borgerservice skal digitaliseres. Lene Gjørding Heiberg kan godt lide, at juraen giver nogle klare svar, men når det drejer sig om personaleforhold, er det også vigtigt, at man træffer nogle menneskelige og etiske beslutninger. ”Personalejura er ikke bare koldt og kynisk – det er også folks liv,” fortæller hun.

”Man gør meget for, at hinanden skal føle sig godt tilpas. Her er både torsdagskageklub og fredagsmorgenbrød,” fortæller hun. Derudover byder Esbjerg Kommune på en række kurser på forskellige områder – fra projektstyring til konflikthåndtering og mulighed for at komme med i et talentudviklingsprogram, der fokuserer på den enkelte medarbejder. Selvom der er tale om en stor arbejdsplads delt ud på mange adresser, er der stadig en stor fællesskabsfølelse, fortæller den unge jurist, der mener, at det bedste ved jobbet er, at det er afvekslende, og at man lærer noget nyt hver dag. ”Jeg får masser af udfordringer, som jeg ikke havde tænkt over, inden jeg stod op. Her udvikler jeg mig og vokser med opgaverne,” fortæller hun.

”Hvis to institutioner skal lægges sammen og en ansættelse skal flyttes. Så er det vigtigt, at medarbejderne stadig bevarer deres rettigheder.”

Torsdagskage og fredagsbrød Lene Gjørding Heibergs kontorstol er placeret på et åbent kontor sammen med en anden jurist og tre HK’ere, der alle har mange års erfaring bag sig. Der er derfor fundament for masser af sparring. Også på det personlige plan.

Læs vores virksomhedsprofil

/229

Bedøm os, læs mere og se videoen:

esbjerg.go.dk 93


Nynne Bonke, 29 år: Uddannelse: 2010 – Cand.polit - Kandidatgrad i øko nomi, Københavns Universitet Jobtitel: Policy Analyst – politisk analytiker, ATP Første job: 2010 – Forskningsassistent, Rockwool Fondens Forskningsenhed Baggrund/erfaring: Studentermedhjælp i Finansministeriet og Udenrigsministeriet Praktikophold på den danske ambassade i Ghana

Policy Analyst i ATP Som studerende havde hun ikke forestillet sig, at størstedelen af hendes hverdag skulle omhandle pensionsforhold. Alligevel søgte den nyuddannede Nynne Bonke job som Policy Analyst i Danmarks største pensionsvirksomhed, ATP, og det har hun ikke fortrudt. Da 29-årige Nynne Bonke i november 2010 blev ansat som Policy Analyst i ATP, var det ikke ligefrem pensionsforhold, hun vidste allermest om. Det er hun siden kommet efter, og i dag handler størstedelen af hendes arbejdsliv om pensionsforhold og velfærdspolitik. ”De fleste 29-årige tænker måske ikke meget over deres pensionstilværelse, men i virkeligheden er det jo utroligt spændende! Det er et område, der berører alle mennesker i alle lande, hvad enten de er rige eller fattige,” siger Nynne Bonke. Som Policy Analyst skal hun være skarp på pensionsforhold. Hun skal analysere pensionsforhold i Danmark, finde problemstillinger, lave beregninger, bistå pressehenvendelser og ATP’s presseteam, være med til at lave anbefalinger og klæde ledelsen i ATP på analytisk. ”Det sjove ved jobbet er helt klart, at det er så forskelligt, hvad jeg laver. Ikke to dage er ens. Men jeg bruger meget tid på analysearbejde og kommunikation af vores resultater – det er nok de to hovedingredienser,” fortæller Nynne Bonke.

Mulighed for egne idéer Den 29-årige Policy Analyst har gode muligheder for at præge sine opgaver og komme med idéer til problemstillinger, der kan belyses. ”Til daglig får vi en masse henvendelser, både

94

fra ledelsen og pressen, med spørgsmål om pensionsforhold eller andre problemstillinger, jeg skal være med til at belyse. Det kan f.eks. være spørgsmål som: Hvem er det, der indbetaler til pension? Indbetaler folk nok? Hvem indbetaler ikke nok, og hvad kan man gøre ved det?” forklarer hun og fortsætter: ”Men derudover er der også plads til projekter, hvor mit team selv kan belyse nogle problemstillinger. Jeg kan eksempelvis se på, hvordan arbejdsmarkedet er udformet i forhold til folks muligheder, når de går på pension. Og hvordan med fattigdom? Klarer almindelige pensionister sig godt eller lever nogle i fattigdom? Og hvordan er det danske pensionssystem i forhold til systemerne i andre lande? Ud fra vores analyser kan vi så komme med nogle udtalelser og anbefalinger. Det er spændende.”

køre mountainbike og sejle havkajak,” fortæller Nynne Bonke. Derudover går ATP meget op i, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Og det er noget Nynne Bonke sætter pris på. ”Der er ingen, der ser skævt til én, hvis man f.eks. går klokken 13 en eftermiddag. Så længe man bare udfører sit arbejde, kan man i høj grad selv styre, hvornår man arbejder. Det betyder også, at jeg kan køre en tur på min mountainbike i skoven, mens jeg er på arbejde. Det er dejligt, specielt når man, som jeg, bor i indre København.”

Mountainbike og havkajak I Nynne Bonkes team er de kun to personer, men fordi de sidder i kontorlandskab, er der alligevel kolleger at samarbejde med. ”Det faglige niveau er rigtig højt, og vi brænder for det, vi laver. Og det er jo altid dejligt at møde engagerede mennesker. Samtidig er samarbejdet i mit lille team super godt. Selvom vi kun er to, og min kollega er i starten af 50’erne, har vi det virkelig sjovt. Vi har mange fælles interesser og elsker begge at

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

atp.go.dk

/210


Rasmus Momme Kock, 31 år: Uddannelse: 2006 – Civilingeniør, kemiteknik (M.Sc. Chem.Eng.), Danmarks Tekniske Universitet 2004 – Diplomingeniør, Kemi, (BSc Eng), Danmarks Tekniske Universitet Jobtitel: Product Manager hos FLSmidth A/S Første job: 2006 – Commissioning Field Engineer, FLSmidth A/S Baggrund/erfaring: Area Sales Manager,Thailand og Filippinerne, FLSmidth A/S (sep. 2010 til marts 2011) Commissioning Field Engineer, FLSmidth A/S Herunder: Nov 2008 – Commissioning Manager Feb 2007 – Pyro Process Specialist Aug 2006 – Trainee

Product Manager hos FLSmidth A/S I sine første fire år hos FLSmidth har den uddannede kemiingeniør Rasmus Momme Kock boet og arbejdet i en lang række forskellige lande i flere år ad gangen. Hans seneste funktion som Product Manager foregår dog i Danmark. Hvis H.C. Andersens gamle ordsprog ”at rejse er at leve” holder stik, burde den 31-årige kemiingeniør Rasmus Momme Kock være mere vital end de fleste. I sine indtil nu fem år hos ingeniørfirmaet FLSmidth, har han i mange år arbejdet og boet i lande som Nigeria, Algeriet, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater. Det gjorde han i sin tid som Opstartsingeniør for FLSmidth i de første fire år af sin ansættelse, hvor han arbejdede med opstartsprocessen af cementfabrikker i alt fra travle storbyer som Dubai til uciviliserede steder som Sinai-ørkenen og Nigerias jungle. Det første halve år som trainee, senere som Pyro Proces Specialist og til sidst som Opstartsleder for hele processen. Efter fire år på farten fik han i 2010 sin nye titel som Area Sales Manager for Thailand og Filippinerne – men allerede et halvt år senere kunne han skifte visitkort igen til sin nuværende stilling som Product Manager i den nyoprettede afdeling Product Sales Support under Customer Services. Her samler han og udvikler kommercielt materiale om virksomhedens procesrelaterede nøgleprodukter. ”Gennem mit arbejde som Opstartsingeniør har jeg fået en stor og bred forståelse for de produkter, vi har, og den viden kan jeg nu give videre til vores sælgere i forbindelse med salg af produkter og reservedele til cementfabrikker, der allerede er i produktion. Jeg bruger min

baggrund som kemiingeniør dagligt, da de produkter, jeg er ansvarlig for, er procesrelaterede. Som Product Manager skal jeg sikre, at vi er konkurrencedygtige i markedet. Jeg arbejder med mange faggrupper – lige fra R&D, ingeniørafdelingen til marketing. Jeg er ansvarlig for at udvikle kommercielt materiale, så sælgerne selv kan finde den relevante information, og dermed kan vi i Product Sales Support sikre, at vores sælgere og kunder hele tiden er up to date med vores seneste teknologi,” fortæller Rasmus Momme Kock.

Først salg, så udvikling Supporten til sælgerne består også i at samle materiale om, hvordan det går med produkterne ude i virkeligheden. ”Vi er i skarp konkurrence om mange af vores produkter, så det er vigtigt, at vi formår at adskille vores nøgleprodukter fra konkurrenternes ved at fremhæve innovationen, teknologien og kvaliteten,” fortæller Rasmus Momme Kock. En stor del af hans job består derfor også i at analysere og sammenligne FLSmidths egne produkter med konkurrenternes og formulere forskellene på skrift til sælgerne. ”Hvis sælgerne ønsker det, tager vi også med ud og assisterer i et salg,” fortæller han. Sammen med sælgerne analyserer han også, hvorfor FLSmidth vandt eller tabte en ordre.

”Det gør vi for at få en bedre produkt- og kundesegmentering, så vores fokus fremadrettet bliver skarpere,” forklarer ingeniøren.

Ikke færdig med at rejse De første fire år hos FLSmidth har han haft en rejseaktivitet på over 300 dage om året. ”Professionelt har det været meget krævende, og personligt meget berigende.” Og selvom det kan være svært at bytte junglelandskab ud med kontorlandskab, rejser han dog stadig ca. 50 dage om året. I går kom han f.eks. hjem fra Toulouse, hvor han har assisteret en sælger i et salg. Og Product Manageren er da heller ikke i tvivl: ”Det er hverken første eller sidste gang, jeg er ude at rejse. Eller har været udstationeret,” forsikrer han.

Læs vores virksomhedsprofil

/232

Create your future with us flsmidth.go.dk

Bedøm os, læs mere og se videoen:

95


Henrik Lennert Simonsen, 41 år: Uddannelse: 1995 – Uddannet maskiningeniør fra Helsingør Teknikum Jobtitel: Project Manager hos GEA Process Engineering (teknologi brand GEA Niro) Første job: Salgsingeniør hos HVL A/S (Filtreringsteknik) Baggrund/erfaring: Salgsingeniør hos Hans Buch A/S (Magnetventiler og pneumatik) Produktansvarlig hos Gustaf Fagerberg A/S (Reguleringsventiler og sikkerhedsventiler)

Project Manager hos GEA Process Engineering Henrik Lennert Simonsen skal have mange kasketter på som Project Manager hos GEA Process Engineering. Ikke bare skal han være tovholder gennem samtlige faser af et projekt. Han skal også have det store overblik, det mekaniske kendskab og styr på processen og økonomien i sine projekter. Da Henrik Lennert Simonsen for snart fem år siden arbejdede i en anden virksomhed og skulle sælge ventiler til GEA Process Engineering, blev han meget fascineret af tanken om at projektere komplette produktionsanlæg, som de gør i GEA Process Engineering. Kort efter ringede han diskret til sin kontaktperson hos GEA Process Engineering, og efter et par samtaler blev Henrik Lennert Simonsen ansat som Project Manager. GEA Process Engineering laver industrielle procesanlæg som bruges til at tørre produkter i væskeform. Firmaet er nok mest kendt for deres mælkepulverfabrikker, men Henrik Lennert Simonsen sidder i husets kemiafdeling, hvor der laves anlæg til fremstilling af blandt andet pulverbestanddele til lithium-ion-batterier, farvepigmenter, aktivstoffer til pharmaindustrien og en lang række andre kemiske produkter. ”Som Project Manager skal jeg få det hele til at gå op i en højere enhed, og jeg er med hele vejen, hvilket jeg rigtig godt kan lide,” fortæller han.

for så til sidst at sikre, at det hele bliver leveret hos slutkunden og monteret korrekt. ”Det allerbedste ved jobbet er, når det hele går op i en højere enhed. Jeg synes, det er rigtig sjovt at planlægge – og så kan jeg virkelig godt lide at være med til at starte anlæggene op ude i verden! Der får man resultatet af de sidste mange måneders arbejde. Fungerer det? Gør det ikke? Spiller det bare, er man super glad – hvis ikke, må man jo få det til det,” fortæller han.

Kontant afregning

De mange rejser har dog ikke afskrækket den 41-årige familiefar. ”Det kunne da være spændende at blive udstationeret engang – men det kræver selvfølgelig, at det er et land, hvor både min kone og børn ville kunne finde sig til rette. Det kunne være Australien,” siger Henrik Lennert Simonsen og

Når Henrik Lennert Simonsen får overleveret projektet fra en sælger, er det hans ansvar med hjælp fra kolleger at få anlægget designet, at specificere og bestille hovedkomponenter som tørrekammer, cykloner, ventiler, pumper, instrumentering, motorer m.v. hos underleverandører

96

Ude godt – hjemme bedst Selvom Henrik Lennert Simonsen også har ”almindelige” dage på kontoret, er der mange rejsedage i hans job. ”Måske sidder jeg og planlægger ved mit skrivebord om formiddagen, og om eftermiddagen sidder jeg i en flyver på vej til Asien for at starte et anlæg op. Det er rigtig spændende – og man skal være indstillet på nogle rejsedage i mit job. Jeg er måske væk 40-60 dage om året,” fortæller han.

pointerer, at han lige nu er glad herhjemme – og det skyldes i høj grad hans gode kolleger. ”Jeg kender mange mennesker i huset, fordi jeg arbejder sammen med mange forskellige afdelinger. Vi har det rigtig godt socialt, og man kan altid spørge sine kolleger til råds. Vi arbejder godt sammen og er gode til at hjælpe hinanden,” fortæller han og tilføjer: ”Det betyder rigtig meget for mig, at der er en god stemning og et godt arbejdsmiljø. Også selv om vi har travlt, er der altid plads til sjov og sort humor. Det er meget vigtigt,” slår Henrik Lennert Simonsen fast.

Got ambition? Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

gea.go.dk

/234


Tore Sylvester Jeppesen, 31 år: Uddannelse: 2005 – Kemiingeniør (cand.polyt.) fra DTU Jobtitel: Project Manager hos Haldor Topsøe Baggrund/erfaring: 2006 – Process Engineer hos Haldor Topsøe 2005 – Service Engineer hos Oreco A/S

Project Manager hos Haldor Topsøe Viden, overblik, rejselyst og fascination af store anlæg er nogle af de egenskaber, der er gode at have for at være projektleder i den verdensomspændende virksomhed Haldor Topsøe. Den DTU-uddannede kemiingeniør Tore Sylvester Jeppesen kan sætte flueben ved det hele. Tore Sylvester Jeppesen arbejder som projektleder hos Haldor Topsøe og er begejstret for store procesanlæg. ”At stå på et anlæg, der fylder otte fodboldbaner, med 20 meter høje reaktorer, 60 meter høje tårne, et tryk på 200 bar og temperaturer over 1.000°C – det er simpelthen fascinerende,” siger han.

Kompressorer og rør Når en ejer af f.eks. et ammoniakanlæg gerne vil have lavet nogle større ændringer, undersøger Tore Sylvester Jeppesen mulighederne. Det kan f.eks. være, at kunden gerne vil udvide produktionskapaciteten, og at energiforbruget samtidig skal ned. Han brainstormer med kolleger om, hvordan anlægget kan laves om. Kan en anden form for kompressor eller nye rør gøre forskellen? ”Vi gennemgår udstyret i anlægget og tjekker, om det performer, som det skal under de nye betingelser. Hvis ikke, skal der enten installeres nyt udstyr eller ændres i det eksisterende”. Tore Sylvester Jeppesen skal også kontrollere, at de andre ingeniører har brugt de rette forudsætninger i deres beregninger.

Laver noget relevant Han er løbende i kontakt med kunderne om deres ønsker og ikke mindst deres økonomiske

muligheder, der ofte kræver, at man må gå til plan B eller C. ”Så laver vi designpakker – altså grundtegninger til, hvordan fabrikken kan laves om, og giver kunden et detaljeret teknisk tilbud,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg har en fed følelse af, at jeg udretter noget relevant. Det at fedt at tænke på, at 3.500 kilometer væk sidder der nogen og venter på det, jeg laver, og at de sætter pris på resultatet af min indsats.” Tore Sylvester Jeppesen rejser ud til kunder seks-syv uger om året. Han har f.eks. været ude at rådgive og supervisere på anlæg i Qatar, Spanien, Rusland og Pakistan. ”Topsøe har et rigtig godt ry i industrien, så kunderne er altid positive og imødekommende,” fortæller han.

og specialister. Topsøe klæder ham godt på til at klare udfordringerne. Han har bl.a. taget kurser i projektledelse og kulturforståelse, og i øjeblikket er han i gang med en HD i International Business. Medarbejderne hos Haldor Topsøe har en stor faglig viden, Tore kan trække på. ”Vi har specialister inden for alt fra katalysatorer til mekanisk design. Det er fedt, at man f.eks. kan tale med en, som ved virkelig meget om kompressorer,” siger han og konkluderer: ”Hos Topsøe har jeg fået lov til at lave alt det, jeg vil. Der har altid været mulighed for at få hjælp, selvom her er travlt. Stemningen er positiv, og arbejdsmiljøet er stimulerende og fagligt udviklende. Og så er det fedt at arbejde med store procesanlæg!”

Projektledelse kræver overblik Projektledelse kræver overblik over økonomi og teknologi i milliardklassen. ”Man har kontakt til utrolig mange forskellige folk, så det er et puslespil at få det til at hænge sammen.” Tore Sylvester Jeppesen skal ofte koordinere tre-fire projekter på forskellige stadier - ad gangen. Han har den daglige kontakt og koordinerer mellem kunderne og Topsøes sælgere

Læs vores virksomhedsprofil

/237

Bedøm os, læs mere og se videoen:

topsoe.go.dk Shaken – not stirred

97

WWW.TOP S OE.C OM

”I Topsøes shaker lab kan vi videreudvikle og mekanisk teste vores katalysatorer til lastbiler. Shakeren kan generere svingninger med frekvenser på 5-2.000 Hz, og den kan udføre


Majbrit Hoppe, 31 år: Uddannelse: 2005 – Seniorofficerseksamen (Maskinchef), SIMAC Svendborg 2002 – Juniorofficerseksamen (Dual purpose), SIMAC Svendborg Jobtitel: Projektingenør i ABB Første job: Junior Officer i A.P. Møller-Mærsk Baggrund/erfaring: Junior Officer i Maersk Line Turnusansat i Teknisk Organisation i Maersk Line Projektleder i Danfoss Semco

Projektingeniør i ABB For 31-årige Majbrit Hoppe er det lysten, der driver værket – for når først den er på plads, skal hun nok lære resten. Efter flere år til søs har Majbrit Hoppe fået fast grund under fødderne og fundet sin rette hylde som projektingeniør i ABB. En vinterdag i 2009 opdagede Majbrit Hoppe et jobopslag på internettet. Projektingeniør i ABB var titlen, og i jobbeskrivelsen stod der ”programmering af styresystemer til olieplatforme”. Hun kendte godt nok kun overfladisk til programmering gennem sin maskinmesteruddannelse, men var ikke skræmt. I fem år forinden havde Majbrit sejlet verdenshavene tynde som skibsofficer på nogle gigantiske containerskibe. Og med hendes ansvar for radiokommunikation, elektronik og maskinrummet følte hun alligevel, hun havde opbygget den ballast, der skulle til. ”De fleste af mine kolleger er IT-ingeniører, maskinmestre, elinstallatører eller svag- og stærkstrømsingeniører – og meget fagnørdede inden for programmering og hardware. Til gengæld har jeg det held, at jeg selv har sejlet med de systemer, vi skulle programmere. Derfor kender jeg brugerfladen og kan operere med systemet i praksis,” forklarer hun.

Lyst til at lære Og det var nok. Efter to samtaler var Majbrit Hoppe ansat i ABB, og i dag er hun glad for, at hun kom gennem nåleøjet. ”Jeg er virkelig glad for mit job, og programmeringen er jeg heldigvis kommet efter. Vi har nogle gode instruktionsbøger, så man kan læse sig til meget, hvis man har lysten.”

98

Og lysten mangler i hvert fald ikke. Majbrit Hoppe er lykkelig for de vekslende arbejdsopgaver og det fleksible og uformelle arbejdsmiljø i ABB. ”Jeg synes, at selve programmeringen er enormt spændende,” siger hun og forklarer: ”Helt konkret sørger vi for, at proces- og sikkerhedssystemerne fungerer på platformene. Hvis kølevandet til maskineri i olieproduktionen f.eks. bliver for varmt, programmerer vi en ventil til at åbne, så temperaturen i kølevandet falder. Eller hvis der opstår gasudslip eller en brand i en brandzone på platformen, kan vi programmere systemet til, at produktionen i de berørte zoner lukkes ned, eller ved større uheld, at hele platformen lukkes ned.”

føler sig glad, når man er på arbejde. Hvis man f.eks. har haft en dum morgen eller sovet dårligt, er alt glemt, når man kommer på job og møder den første glade kollega. Man bliver modtaget med åbne arme hver eneste dag, og det er faktisk det bedste ved mit arbejde,” fortæller hun og løfter et lille slør for fremtiden. ”I løbet af det næste halve år skal jeg formodentligt offshore, altså ud på olieplatformene og installere et af mine projekter. Det glæder jeg mig meget til! Og hvem ved, på sigt kunne jeg måske godt tænke mig en stilling som projektleder? Men lige nu skal jeg først lære lidt mere,” siger den glade ABB-medarbejder.

Verdens bedste kolleger Men selvom arbejdsopgaverne er spændende og udfordrende, er der en anden faktor, der også vægter højt, når Majbrit Hoppe fortæller, hvorfor lige netop hendes job er det bedste i verden. Nemlig kollegerne. I et broget mandemiljø med kun en enkelt kvindelig ingeniørkollega, et par kvindelige tekniske assistenter og et par sekretærer ud af 75 i afdelingen, trives Majbrit Hoppe fint. ”Jeg kan godt lide den der lidt rå tone; det er sjovt, og der bliver lavet meget skæg med alle. Vi driller hinanden meget, men i en kærlig tone. Arbejdsmiljøet er utroligt rart, og man

Læs vores virksomhedsprofil

/204

Bedøm os, læs mere og se videoen:

abb.go.dk

Discovering ABB is even better on the inside. Graduate opportunities With some 120.000 people in over 100 countries, the facts speak volumes about ABB but they are far from the full story. Our innovation, passion and collaboration need to be experienced for themselves. As you will discover as a graduate here, these qualities


Tobias Berner Hansen, 34 år: Uddannelse: 2004 – Ingeniør, bygningsretningen, DTU Er derudover i gang med HD-studiet Jobtitel: Projektleder hos NCC Baggrund/erfaring: Projektleder, Barslund A/S Entrepriseleder, NCC Freelancer, Søe Teknisk Design (eget firma) Teknisk designer, Teknisk Forvaltning, DTU

Projektleder hos NCC Tobias Berner Hansen føler sig fri, fordi han ikke er låst fast i nogle definerede rammer. For den 34-årige projektleder i entreprenørvirksomheden NCC er det allervigtigste, at han selv kan være med til at definere sin hverdag. Og så elsker han at møde nye mennesker. Da 34-årige Tobias Berner Hansen blev ansat som projektleder i NCC, var det ikke en ny og ukendt virksomhed, han kom til. Han vendte nemlig tilbage til NCC efter to år, hvor han havde prøvet kræfter som projektleder et andet sted. ”Jeg blev kontaktet af min nuværende chef, som spurgte, om jeg kunne været interesseret i at komme tilbage. Det var jeg, så det gik rigtig stærkt. Først var jeg lige inde til en kop kaffe, og så kom jeg igen og skrev under,” fortæller Tobias Berner Hansen. I dag sidder han som projektleder i entreprenørvirksomheden og agerer bindeled mellem arkitekter, ingeniører og bygherrer. ”Min opgave er at få hele projektet til at spille og sørge for at få alle parter til at nå til enighed. Jeg har mange forskellige kasketter på; den ene dag kan jeg gå rundt på en byggeplads og snakke med håndværkere, mens jeg den næste sidder til møde med en bygherre,” forklarer Tobias Berner Hansen.

Ikke noget med 8.00 til 16.00 Han holder meget af den afvekslende hverdag, selvom der ikke er noget, der hedder 8-16 for hans vedkommende. Tobias Berner Hansen sidder sjældent på den samme stol mange dage ad gangen. I den planlæggende fase skal han holde sammen på arkitekter og

ingeniører og samle trådene mellem fagrådgiverne, mens han i den afsluttende fase primært sidder ude på byggepladsen. ”Det bedste ved mit job er, at jeg selv kan præge min hverdag. Ulempen kan være, at det kan være lidt stressende. Der er da dage, hvor jeg har meget på tapetet, og hvor de ting, jeg havde planlagt, bliver ændret. Så mit job kræver, at man holder fokus på de ting, man skal nå,” fortæller Tobias Berner Hansen. Fagligt har den 34-årige projektingeniør bevæget sig i den retning, han synes, er allermest interessant. ”Jeg kan rigtig godt lide processen. At man er med til at præge byggeriet og se det blive bygget op. Det er sjovt, at de ting, jeg laver, er noget blivende. At jeg fremover kan køre forbi f.eks. Tuborg Havnepark og tænke, at dét der har jeg været med til at bygge.” Det tiltaler også Tobias Berner Hansen, at han både får mulighed for at bruge sin tekniske uddannelse, sine menneskelige, pædagogiske evner og fritids-handymanden, når han er på arbejde. ”Fagligt kræver jobbet, at jeg har en forståelse for alt fra jord- og kloakarbejde til tagdækning. Min uddannelse er relativt teoretisk, men det er vigtigt, at man også har en naturlig, praktisk tilgang til byggeprocessen. I min fritid kan jeg godt

lide at bygge ting og har blandt andet lige sat en gammel murermestervilla i stand,” forklarer han.

Støttende kollegaer En stor del af Tobias Berner Hansens tid går med at køre rundt til møder og byggepladser, så det er sjældent, han ser sine faste kolleger på daglig basis. ”Det rører mig ikke, at jeg engang imellem skal spise frokost alene. Men fordi jeg netop kører så meget rundt, er det rart at have nogle gode kolleger på hovedkontoret,” siger han og fortsætter: ”Det er vigtigt, at vi har det sjovt og kan grine sammen – og jeg ved, at jeg altid kan ringe og spørge om hjælp, hvis jeg er i tvivl om et eller andet. Det er faktisk det allerbedste ved mine kolleger; at de støtter op om det, man laver og kan give lidt luft og hjælp, når der er behov for det.”

Læs vores virksomhedsprofil

/256

Bedøm os, læs mere og se videoen:

ncc.go.dk 99


Anders Kruse, 29 år: Uddannelse: 2007 – Civilingeniør i international teknologi ledelse AAU, Ballerup Jobtitel: Regional Sales Manager i Danfoss Første job: Graduate hos Danfoss Baggrund/erfaring: Elitefodboldspiller på deltid

Regional Sales Manager i Danfoss Anders Kruse havde ikke regnet med, at han skulle flytte til Sønderborg for at få sit favoritjob. Men i dag er han glad for sin stilling hos Danfoss. Et job, der rækker helt til Fjernøsten, hvor han er med til at bygge et nyt marked op. ”Det ligger godt nok langt væk, her kommer jeg aldrig til at arbejde.” Sådan tænkte Anders tilbage i 2006, da han sad i bilen på vej til Danfoss’ hovedkvarter i Nordborg på Als. Han havde forladt hjemmet i Roskilde for at tage til optagelsessamtale på deres graduateprogram. Men allerede da han sidst på dagen kørte hjem, var noget i ham forandret. ”Mit mindset var ændret. Jeg kunne mærke, jeg havde en god kemi med lederen og coachen på programmet. Jeg følte mig utrolig velkommen, de tog mig alvorligt og var ambitiøse. Det gik rent ind hos mig.” Han sagde ja til at blive graduate og flyttede med kæresten til Sønderborg. Da han to år senere havde gennemført programmet, blev han fastansat, og i dag strækker hans daglige arbejde sig langt ud over de sønderjyske marker.

Udenlandsk potentiale I sin nuværende stilling arbejder Anders i Danfoss’ afdeling for high pressure pumps og har ansvaret for virksomhedens marked i Fjernøsten. Det er et nyt marked, så han er med til at bygge salgsorganisationen op fra bunden. Han er derfor både med til at ansætte sælgere, tage kontakt til kunder og lave aftaler med lokale partnere i lande som Kina, Japan, Korea og Taiwan. De udfordringer indeholder

100

kundekontakt, strategi, personaleansættelse, jura og meget mere. ”Lige nu arbejder vi bl.a. på at udvikle vores pumpemarked inden for LCD-tv, hvor vores pumper bruges til at rense fladskærme under produktionen af dem. Det er et meget tværfagligt job, og det sætter jeg stor pris på.” For Anders er det kun et ekstra plus, at jobbet foregår i et internationalt miljø. ”En stor del af forretningsudviklingen i dag sker i udlandet, simpelthen fordi potentialet i de markeder er så stort.”

har lært, hvor lille en brik Danmark er på den globale scene, men også hvor vi har mulighed for at udnytte vores potentiale.” På det sociale område fremhæver han især den fælles glæde, når hans team når de mål, de har kæmpet for. En succes han fejrer sammen med sine kolleger både i Danmark og Asien. Han vil derfor anbefale andre også at tage springet og flytte efter ønskejobbet. ”Man har en tendens til at tro, at dér, hvor man er lige nu, er verdens centrum. Men så snart man flytter, så flytter det centrum med.”

Det betyder, at han har 40-60 rejsedage om året, hvor han flyver til Asien for at mødes med nye kolleger og opbygge relationer til kunderne. ”Det er virkeligt spændende, for jeg har altid interesseret mig for at kunne skabe resultater ved at kombinere det forretningsmæssige og det kulturelle.”

Horisonten rykkes Jobbet i Danfoss har udviklet ham meget. Det har lært ham om forretningsudvikling, og så udvider det hans horisonter ikke kun geografisk men også vidensmæssigt. ”Det er en fordel at være videbegærlig. Jeg skal ofte sætte mig ind i nye områder, som f.eks. produkter eller kulturelle forskelle. Jeg

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

danfoss.go.dk

/219


Andreea Balasiu, 29 år: Uddannelse: 2010 – Diplom i ledelse fra Ingeniørhøjsko len i København 2005 – Diplomingeniør (Polytekniske Univer sitet Timisoara, Rumænien) Jobtitel: Sales Manager hos Siemens Første job: Projektingeniør i Siemens Rumænien Baggrund/erfaring: Lidt over 14 måneder i Siemens Rumænien og over fem år i Siemens Danmark (fra August 2006) Studiejob: I Rumænien var, i hun tre somre i træk praktikelev i et firma som producerer styrings- og overvågningsenheder til højspændingsstationer.

Sales Manager hos Siemens Andreea Balasiu var kun 23 år, da hun som nyuddannet diplomingeniør fik job i Siemens i hjemlandet Rumænien. Efter at have gået den snorlige vej gennem uddannelsessystemet er hun i dag havnet som Sales Manager i Siemens Danmark. Og det er hun rigtig glad for. ”Jeg har altid været meget ambitiøs og altid vidst hvilken vej, jeg ville i mit liv. Da jeg søgte job i Siemens, så jeg det som en mulighed for at udvikle min karriere,” fortæller Andreea Balasiu og understreger, at hun lægger stor vægt på uddannelse og karrieremuligheder på sin arbejdsplads. I dag har den 29-årige Sales Manager været ansat i Siemens i godt seks år, og hun er stadig enormt glad for sit arbejde. Hverdagen er alsidig, og hendes opgaver spænder bredt fra kundekontakt til at udarbejde tekniske koncepter. ”Den ene dag kan jeg tale med en elektriker på en højspændingsstation, mens jeg den næste skal forhandle et partnerskab på plads med topledelsen i en el-virksomhed. Det er noget af det, der gør jobbet spændende: Man skal have en meget bred kontaktflade, det kan jeg rigtig godt lide,” fortæller Andreea Balasiu.

Gør verden til et bedre sted Helt konkret arbejder hun med salg og udvikling af koncepter i forbindelse med smart gridløsninger. ”Smart grid” er det nye buzzword inden for el-branchen og er et intelligent elnet, der skal sørge for, at overskudsenergi fra vindmøllerne f.eks. kan bruges til at oplade en elbil om natten, hvor energiforbruget er lavt. ”Det er vanvittig spændende at arbejde med smart grid, fordi det er fremtiden! Det er så

nyt, og jeg får lov at være med til at danne et fundament for, hvordan verden skal udvikle sig i forhold til energi. Man kan sige, at jeg er med til at skabe rammerne for, at verden i morgen bliver bedre, end den var i går. Jeg føler, at jeg gør en forskel,” forklarer Andreea Balasiu, som også er en del af et smart grid netværk nedsat af Klimaministeriet. Jobbet som Sales Manager i Siemens kræver ikke bare teknisk indsigt i produkterne, man skal også have forstand på, hvordan man får teknik, økonomi og jura til at hænge sammen. Og ikke mindst er det vigtigt, at man er udadvendt, kan samarbejde og kommunikere.

Ingen komfortzone ”Jobbet kræver helt klart, at man har et åbent sind og er villig til at lade sig udfordre. Man bliver virkelig skubbet ud af sin komfortzone! Det passer mig godt, jeg synes ikke om rutinearbejde. Jeg har den holdning, at hvis man har for mange rutineopgaver, kan man ikke udvikle sig,” siger Andreea Balasiu på fejlfrit dansk og tilføjer, at hun for tre år siden ikke kunne mange ord på dansk. Det ændrede sig hurtigt, da Siemens gav hende mulighed for at tage en diplomuddannelse i ledelse - på dansk! Ifølge Andreea Balasiu er det allerbedste ved hendes arbejde dog kontakten med kolleger-

ne og de mange mennesker, hun taler med i løbet af en dag. ”Jeg har brug for at socialisere med andre mennesker, og det er meget svært for mig at blive hjemme, hvis jeg er forkølet. Jeg savner meget hurtigt at komme ud og tale med nogen,” griner Andreea Balasiu, der har fået mange gode venner i Siemens. For tre år siden var hun nemlig med til at starte Siemens Social Network op – en ”ungdomsklub”, hvor de, der har lyst, kan mødes, hygge og netværke. ”Vi mødes officielt fire gange om året til forskellige arrangementer. I dag er der knap 50 medlemmer – det er rigtig sjovt at møde især mange unge mennesker fra forskellige afdelinger i Siemens. Og man kommer til at kende utrolig mange mennesker rundt omkring i virksomheden. Det sætter jeg stor pris på.”

Kanvirksomhedsprofil man besvare verdens Læs vores

/277

sværeste spørgsmål og Bedøm os, læs mere og det se videoen: stadigvæk have sjovt?

siemens.go.dk

Sørg for at stille de svære spørgsmål.

Vi besvarer verdens sværeste spørgsmål hver dag. I Siemens er 360.000 mennesker bundet sammen af en grænseløs nysgerrighed, der giver svar. Om Siemens Med innovative løsninger inden for Infrastrukturer og Byer, Energi, Industri og Healthcare samt den mest omfatten-

Offshore, Service og stabsfunktionerne Finance, IT, Communications og HR. Hvilke personlige og faglige kvalifikationer søger vi hos en ny kollega? Vi søger talentfulde, initiativrige, entusiastiske, spørgelystne og innovative medarbejdere med stærke faglige kompetencer og lyst til at gøre en indsats for

101


Martin Petersen, 34 år: Uddannelse: 2007 – Cand.scient.pol., Syddansk Universitet Jobtitel: Sekretariatschef i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune Første job: Konsulent i Direktørsekretariatet i Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune Baggrund/erfaring: Stillinger ved Odense Kommune: 2011 – Chefkonsulent og direktionsassistent i Byrådssekretariatet i Borgmester forvaltningen 2010 – Konsulent i Direktørsekretariatet i Borgmesterforvaltningen 2010 – Konstitueret sekretariatschef i Social- og Arbejdsmarkedsforvalt ningen 2009 – Konsulent i Ledelsessekretariatet i Borgmesterforvaltningen 2006 – Konsulent i Direktørsekretariatet i Borgmesterforvaltningen 2004 – Studentermedhjælp i Struktursekre tariatet i Borgmesterforvaltningen

Sekretariatschef i Odense Kommune Martin Petersen er sekretariatschef i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune. Han har været ansat i kommunen siden 2004, men har flyttet en del rundt på sin kontorstol i det kommunale landskab. Han elsker at være tæt på beslutningerne, der træffes i den politiske og administrative top. Det startede med en tjans som studentermedhjælper i Odense Kommune under statskundskabsstudierne. Siden har 34-årige Martin Petersen beholdt sin kontorstol i kommunen, som han har rykket rundt mellem hele syv forskellige stillinger inden for det politiske og det administrative område. ”Det er dét, der gør det interessant at arbejde i Odense Kommune. Det er en kæmpe organisation med over 18.000 ansatte, og det giver uanede muligheder i forhold til at gøre karriere,” siger han. I sine syv år i kommunen har Martin Petersens opgaver spændt meget vidt. Han har bl.a. hjulpet borgmesteren med input til sine taler. Han har sørget for strategisk sparring og rådgivning af stadsdirektøren. Han har arbejdet med tværgående projekter, der skal knytte de fem forvaltninger tættere sammen. Han har været programansvarlig for Vision Odense – et ti-årigt projekt, der skal udvikle og markedsføre kommunen. Og meget, meget mere.

Praktisk og visionær rolle Senest har han fået titlen som sekretariatschef i By- og Kulturforvaltningen. ”I min nuværende funktion skal jeg sikre en strategisk og optimal servicering af rådmanden, den administrerende direktør og forvaltningen som helhed,” fortæller Martin Petersen, der elsker at befinde sig dér, hvor beslutningerne træffes og

102

udformes. Bl.a. er han i daglig dialog med rådmanden og direktøren for forvaltningen. Som sekretariatschef har han ansvaret for en række praktiske funktioner – alt fra ansvaret for at undersøge juridiske spørgsmål i forbindelse med en byggetilladelse med hjælp fra sine juridiske medarbejdere til ansvaret for, at forvaltningens budskaber kommer i medierne. Derudover er han bl.a. ansvarlig for at udarbejde dagsordener til det politiske udvalg, til chefmøder og rådmandsmøder. En typisk dag deltager han også selv i mange møder med den politiske og administrative top. Det kan f.eks. være chefmødet, hvor de store linjer for forvaltningen tegnes. Et emne på dagsordenen kan være kompetenceudvikling af medarbejdere, som typisk vil ende på Martin Petersens bord. Han står nemlig også for den tværgående koordinering i forvaltningen, når det kommer til bl.a. HR-området. Den daglige dialog med medarbejdere er derfor også en vigtig del af jobbet. Og det skal gerne ske med et smil på læben, mener han: ”Det er vigtigt, at man kan grine med sin chef. Det tillægger jeg stor værdi.”

Vigtigt bindeled Udover at skulle servicere sin egen forvaltning, har han en vigtig funktion som bindeled mellem By- og Kulturforvaltningen og de andre forvaltninger.

En gang om ugen mødes han med sekretariatschefen for hver af de fire andre forvaltninger, hvor der er fokus på tværgående samarbejde. F.eks. hvordan administrationen kan blive mere effektiv. ”Jeg skal sikre sammenhæng og sørge for, at vi arbejder forholdsvis ens i forhold til tværgående politikker og strategier,” fortæller Martin Petersen og reflekterer: ”Min tid i kommunen har gjort mig dygtigere og skarpere. Omvendt synes jeg også, jeg har bidraget til, at kommunen har et mere tværgående perspektiv,” fortæller han. Selvom man har en lang stillingsportefølje bag sig og en cheftitel på sig, kan det dog stadig være svært at spå om fremtiden. ”Som min tidligere chef altid sagde: man kan ikke planlægge sin karriere. Man kan gribe mulighederne, når de er der.”

Journalist it-arkitekt der

ProjektleHR-konsulent

Kemiker

Proceskonsulent

Trafikplanlægger Webudvikler Bygningskonstruktør Ergoterapeut Øko-

Bioanalytiker

nomikonsulent

Jurist

Landskabsarkitekt

Dyrlæge Biolog Pædagog Psykolog Ingeniør KomLæs vores virksomhedsprofil Laborant /264 Fymunikationskonsulent Geolog ob ej dit drømm Tolk

Kulturkonsulent

Tandlæge

Bedøm os, læs Fi mere ndog se videoen: Sygeplejerske sioterapeut .dk/job Jurist odenseit-supporter på Dyrlæge Landskabsarkitekt odense.go.dk Læge Grafiker Bibliotekar Lærer Datamatiker

Laborant


Søren Krabbe, 30 år: Uddannelse: 2008 – Cand.merc.(dat) fra Copenhagen Business School Jobtitel: Senior Consultant i Capgemini Baggrund/erfaring: Studiejob som systemudvikler på et privathospital kombineret med diverse IT hobbyog opstartsprojekter.

Senior Consultant i Capgemini Da Søren Krabbe søgte ind i konsulenthuset Capgemini, var det især firmaets værdier, han følte sig tiltrukket af. I dag sidder han i en stilling som Senior Consultant og fremhæver den uformelle stemning, de gode kolleger og følelsen af at gøre en forskel som det bedste ved jobbet. Ærlighed, dristighed, tillid, frihed, team spirit, ydmyghed og sjov. Han lister ubesværet Capgeminis værdier op. Netop de syv ord var med til, at Søren Krabbe som attraktiv, nyuddannet cand.merc.dat sendte sin ansøgning til Capgemini. ”Jeg syntes, at værdierne tiltalte mig. Man skal være ydmyg, men tro på sig selv og være ærlig. Jeg kan godt lide at sige tingene, som de er. Faktisk kan jeg identificere mig med alle værdierne,” siger Søren Krabbe.

som er et IT-system, der skal hjælpe salgsafdelinger med at holde styr på ordrer, kunder og meget mere. Efter kurset fik han en ny stilling som teknisk konsulent på Salesforce, og det var det helt rigtige for Søren Krabbe. ”Hvor jeg med TDC-projektet sad med én kunde, kommer jeg nu meget mere rundt. Jeg hjælper forskellige virksomheder med at integrere og udvikle videre på systemet. Jeg har f.eks. lige været i Norge for at assistere på et stort projekt deroppe,” fortæller Søren Krabbe.

Søren Krabbe skrev speciale om ”Offshore Systemudvikling” på CBS, og efter tre samtaler med Capgemini blev han ansat på et projekt, hvor virksomheden, i samarbejde med TDC og en masse indiske medarbejdere, skulle videreudvikle TDC Mobils systemer. Det meste af udviklingsarbejdet foregik i Indien, og Søren Krabbe blev som nyuddannet derfor sendt to måneder til Indien for at forestå projektet og samarbejdsformen. ”Det var vildt spændende og lå meget tæt op ad det, jeg havde skrevet speciale om. Så i halvandet år sugede jeg bare til mig,” fortæller Søren Krabbe.

Det at opleve andre virksomheder indefra og prøve at være en del af forskellige projektkulturer er noget, der tiltaler den 30-årige konsulent. Han har samtidig fået mulighed for at blive ekspert på sit område, hvilket gør, at jobbet er det hele værd. ”Før i tiden følte jeg ofte, at jeg halsede bagefter. Jeg tænkte egentligt, at det jeg lavede kunne mange andre omkring mig lige så godt lave. Jeg er nu ekspert i den tekniske del af Salesforce.com, hvor jeg føler, jeg kan gøre en forskel. Jeg har stor mulighed for at præge mit job,” forklarer han.

Ekspert på sit område

Mange personligheder

Alligevel følte han, at han gerne ville prøve noget andet. Virksomheden gav ham derfor mulighed for at komme på kursus i Salesforce,

Samtidig er arbejdskulturen i Capgemini også med til, at Søren går glad på arbejde. ”Det er fedt at arbejde med en masse men-

nesker, der interesserer sig for den samme verden som en selv. Man kommer ind i en fed boble, hvor alt er centreret omkring IT, sprog og forretningsanalyser - når det er sagt, skal man også huske, at folk er forskellige,” siger Søren Krabbe og griner: ”Nogen går rundt i sutsko, andre i træsko eller designersko. Der er en meget fri og uformel stemning, fordi vi er vidt forskellige. Men det at vi har en fælles passion og et fælles mål – dét er rigtig rart.”

Læs vores virksomhedsprofil

/214

Bedøm os, læs mere og se videoen:

capgemini.go.dk 103


Jens Østrup, 26 år: Uddannelse: 2009 – Cand.merc.FIR fra Copenhagen Business School Jobtitel: Senior Consultant i KPMG Første job: Consultant i KPMG Baggrund/erfaring: Forskningsassistent for professor Thomas Plenborg og Carsten Rohde Finansiel controller / analytikerassistent (studiejob) i Alm. Brand

Senior Consultant i KPMG Han er politikernes drømmeeksempel: 26 år, ambitiøs, og så har han fuld gang i karrieren. Jens Østrup er gået den snorlige vej gennem uddannelsessystemet, og i dag er han ansat på andet år som Senior Consultant i KPMG Management Consulting. også mulighederne. En ret stærk feedbackkultur betyder, at du hurtigt udvikler dig både fagligt og personligt.”

så kunden forstår det. Det er fedt, at man er med til at ændre nogle ting og skabe en værdi for kunderne,” forklarer han.

Mennesker og faglige udfordringer

Et ungt team

Jens Østrup elsker ”at være på” og snakke med en masse nye mennesker – og netop den del fylder meget i jobbet som Senior Consultant. ”Min hverdag er meget alsidig, og jeg snakker med mange mennesker i løbet af en dag. Jeg kommer i private virksomheder og offentlige organisationer og taler med både medarbejdere og chefer,” siger han.

Han afleverede sine papirer ved KPMG’s stand, og knap et år inden han var færdiguddannet, blev Jens Østrup kontaktet af sin nuværende chef og inviteret til en uformel samtale. ”Vi fandt hurtigt ud af, at vi var et godt match, så otte måneder inden jeg blev færdig, skrev vi kontrakt,” fortæller han.

For Jens Østrup er kombinationen af den menneskelige kontakt og de faglige udfordringer det allerbedste ved jobbet. ”Konsulentjobbet består først og fremmest i at forstå vores kunders problemstillinger og bruge vores viden og erfaring til at finde de helt rigtige løsninger Det gør vi bl.a. ved at indsamle informationer gennem interviews, dokumenter og data og derefter analysere informationerne og udarbejde rapporter og præsentationer,” siger konsulenten, der elsker at bryde komplekse problemstillinger.

Også arbejdsmiljøet motiverer Jens Østrup. ”I mit team er mange i slutningen af 20’erne eller begyndelsen af 30’erne. Det gør, at der er gang i den. Vi er meget omstillingsparate og friske på at prøve nye ting,” siger han og fortsætter: ”Vi har alle noget at bidrage med. Der bliver lyttet meget, og hvis man har en idé, får man som regel lov at ”gå planken ud”. Jeg kan godt lide, at der er plads til at tage nogle chancer. Og selvom vi ind i mellem arbejder meget og med stramme deadlines, er vi i mit team rigtig gode til at hjælpe hinanden – det betyder meget for mig, at vi har det godt sammen og kan tale om andet end arbejde.”

I sin første stilling som Consultant banede hans talent og gode resultater vejen for, at han blev udnævnt til Senior Consultant, og fremtiden ser han også lyst på: ”Jeg forventer, at fremtiden byder på mange spændende udfordringer og muligheder – også for en yngre konsulent som mig. Det som kendetegner vores afdeling er, at viser du gåpåmod, og har du kompetencerne, får du

”For det meste kommer vi jo ud til nogle problemer, som andre ikke har kunnet løse. Og i forlængelse af dét skal vi forstå kundens behov og servere vores løsninger på en måde,

11104

Karrieren og faglige udfordringer er to vigtige ting for Jens Østrup – og han har altid været ambitiøs og gjort sig umage for at levere gode resultater. Et år inden han blev færdig som cand. merc.FIR på CBS, med det højeste gennemsnit på årgangen, opsøgte han revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG på en karrieremesse. ”Dét, der fangede mig ved KPMG, var, at det er et enormt stærkt brand. Der bliver virkelig lyttet til en KPMG’er! Og så er der et tæt samarbejde mellem revisorer, skattefolk og konsulenter, som betyder, at man kan trække på et stærkt netværk,” fortæller Jens Østrup.

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

kpmg.go.dk

104

Tænker du som

/242


Mads Bach-Sørensen, 33 år: Uddannelse: 2008 – Cand.polyt. Software (Civilingeniør) med specialisering i programme ringsteknologi ved Aalborg Univer sitet Jobtitel: Engineer, Software Terma A/S Baggrund/erfaring: Faglig vejleder (studievejleder) på det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet; Studenterprogrammør ved Institut for Datalogi, afdeling for sprogteknologi, Aalborg Universitet

Software Engineer i Terma Han udvikler software til at beskytte kampfly og helikoptere. Militære fly er i dag effektivt beskyttet mod missiler, når de er på kritiske missioner i verdens brændpunkter. Mød Mads Bach-Sørensen, Software Engineer i Terma, masterstuderende og nybagt far til tvillinger. ”Nogle gange skal et kampfly affyre flares (kraftigt lysende magnesiumkugler, red.) for at undgå at blive ramt af et missil – andre gange er det chaff (metalliserede fibernåle, red.), hvis der f.eks. er tale om et radarstyret missil,” fortæller 33-årige Mads Bach-Sørensen engageret.

”Vi kalder det ”embedded training”. Det betyder, at piloten kan trykke på en knap i flyet, og så simulerer programmet et angreb, så det ser ud som om, han bliver beskudt med et missil. Piloten skal så reagere lynhurtigt, og efterfølgende kan vi via vores computersystem vise ham, om han manøvrerede og reagerede hensigtsmæssigt,” forklarer Mads Bach-Sørensen. Han erkender, at hans arbejde på dette punkt kan minde om et computerspil, hvis ikke det var for den kompromisløse seriøsitet, der følger med, når menneskeliv er på spil.

Far og friluftsmenneske Selv er han ikke interesseret i hverken computerspil eller krigsfilm. Han er nybagt tvillin-

kan snakke om andet end arbejde. Nogle gange sidder jeg ligefrem og smiler i bilen på vej til arbejde, fordi jeg glæder mig sådan,” fortæller han.

”Jeg føler, at jeg gør en forskel. Jeg tror på det, jeg laver og er stolt af vores produkt. Mit arbejde er vigtigt, fordi det kan være et spørgsmål om liv eller død for danske eller vores allieredes piloter. Vi laver kvalitetssoftware, og jeg kan godt lide, at vi får tid til at vælge de helt rigtige løsninger og gennemteste systemerne. Opgaverne er meget forskellige, og det er fedt, at jeg er med i hele processen – både til at designe, diskutere arkitekturen, udvikle softwaren og til sidst at teste løsningerne. Faktisk får jeg lov at bruge alt det, jeg har lært gennem min uddannelse,” forklarer han.

I fremtiden forestiller Mads Bach-Sørensen sig da også, at han skal blive i Terma i mange år. Han drømmer om at blive projektleder i virksomheden. Det er en realistisk drøm, for Terma betaler for, at han tager en master i IT og Organisation ved siden af sit almindelige job. ”Jeg vil gerne have lidt mere med mennesker at gøre. Jeg er fascineret af software, men jeg synes også, at det menneskelige aspekt er sjovt og spændende. Så det er rigtig fedt, at Terma tror på mig og støtter min karrieremæssige udvikling,” siger Mads Bach-Sørensen.

WE CREATE THE TECHNOLOGY OF TOMORROW

idworks.dk 4871/05.10

Han er ansat som Software Engineer i Terma og er til daglig med til at udvikle elektroniske selvbeskyttelsessystemer til fly og helikoptere. En af opgaverne er at udvikle et træningsprogram til piloter, så de er bedst muligt rustet, hvis de en dag står over for reelle trusler i et meget krævende miljø.

gefar, friluftsmenneske og holder af at gå ture og sejle. Alligevel er han fascineret af udstyret, flyene og den faglige udfordring, det er at udvikle selvbeskyttelsessystemer.

Det bedste er kollegaerne Men det allerbedste ved jobbet i Terma er Mads Bach-Sørensen dog slet ikke i tvivl om; det er kollegaerne. ”Der hersker en helt speciel udviklerstemning i virksomheden. Folk er glade og positive og vil gerne være med til at lave noget nyt og spændende. Der er aldrig nogen, der tager tidligt hjem, hvis vi har en vigtig opgave, der skal være færdig. Vi har et utroligt sammenhold, og det betyder meget for mig, at vi også

Image: Lockheed Martin

Image: ESA - P. CARRIL

Læs vores virksomhedsprofil Terma is an international high-tech company committed to supplying unique solutions for the defense, aerospace, and security industries.

/286

We supply state-of-the-art products and systems for a number of non-defense and defense applications, including command and navigation equipment, radar and space technology, self-protection systems and structures for high-performance military aircraft and helicopters.

Bedøm os, læs mere og se videoen:

terma.go.dk

Our products are developed and designed for use in extreme mission-critical environments and situations, where human lives and crucial material assets are at stake.

105


Rasmus Jørner, 30 år: Uddannelse: 2008 – Cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School Jobtitel: Supervisor i Ernst & Young Assurance Baggrund/erfaring: Trainee i Ernst & Young Assurance

Supervisor hos Ernst & Young Hos Ernst & Young har revisorerne tørret støvet af det grå image og oprustet med konsulentarbejde. Det betyder, at revisorerne også er med ved bordet, når virksomhederne har brug for at træffe fremtidige økonomiske beslutninger. Rasmus Jørner kender til fordommene. Om revisorer, der sidder indelukket på et lille, lukket kontor hele dagen i deres grå jakkesæt med stakke af papirer, en lommeregner og en tør personlighed. ”I gamle dage havde man et lidt gråt og støvet billede af, at en revisor bare sad i bogholderiet og kiggede på tal,” siger han. Men sådan er det ikke hos Ernst & Young, en af verdens største revisions- og rådgivningsvirksomheder. ”Selvfølgelig har vi stadig talfokus, men vi er også finansrådgivere og sparringspartnere, især når det kommer til små og mellemstore virksomheder,” fortæller Rasmus Jørner, der anslår, at hans job indebærer omkring 60 procent revision og 40 procent konsulentarbejde.

Revisor med fremtidssyn Rasmus Jørner startede i firmaet i 2006 i en 2-årig traineestilling, mens han sideløbende tog sin cand.merc.aud. De første år arbejdede han med både store og små virksomheder. Det er en del af Ernst & Youngs filosofi: at sikre, at alle revisorer har et bredt fundament, som deres fremtidige udvikling kan bygge videre på. Efterfølgende ville Rasmus Jørner gerne arbejde med de mindre virksomheder, netop fordi konsulentfunktionen fylder mere her. ”Jeg nyder at have daglig kundekontakt og

106

nyder, at mit job er forretningsorienteret,” fortæller han. For halvandet år siden fik Rasmus Jørner sin nuværende titel som Supervisor. Det betyder, at han er ansvarlig for revision af de små og mellemstore virksomheder. Samtidig er hans opgave at sammensætte de revisionsteams, der skal komme kunderne til undsætning, når det gælder mere langsigtede opgaver. Typisk har han fokus på flere kunder i løbet af en uge. ”Det kan være en procesoptimeringsopgave, hvor et selskab f.eks. spørger os, om vi kan optimere deres lønproces. Så kan vi få til opgave at sikre en funktionsadskillelse - at lønnen bliver godkendt af forskellige mennesker i organisationen med forskellige beføjelser for at undgå besvigelser og sikre, at der bliver udbetalt korrekt løn til de ansatte,” fortæller han.

sidder i et hjørne og kigger,” fortæller Rasmus Jørner og forklarer, at den faglige og sociale ånd i firmaet var medvirkende til, at han sagde ja til jobbet. ”Jeg valgte Ernst & Young, fordi det var et ungt og dynamisk miljø med stor fokus på det faglige og på den enkeltes udvikling samtidig med, at man ikke glemmer de sociale værdier,” siger Rasmus Jørner og starter en opremsning af afdelingsfester, fredagsbarer, fitnesslokaler, en række klubber internt i Ernst & Young og en årlig, international fodboldturnering. Selv er han ved at stable en triatlonklub på benene sammen med en kollega. Rasmus Jørners næste mål er - ud over at løbe en ironman - at blive statsautoriseret revisor.

Derudover ringer kunder ofte ind med mindre, økonomiske spørgsmål i løbet af en dag. ”Det kunne være en kunde, der spørger, hvad han skal gøre i forbindelse med beskatning af fri bil,” fortæller Rasmus Jørner.

Fredagsbar, fodbold og triatlon Kollegerne betyder også meget i hans hverdag. ”Vi har stor fokus på at udvikle hinanden som kolleger. Fagligt og personligt. Vi er sparringspartnere og rådgivere for hinanden og har et samlet ansvar for, at der ikke er nogen, der

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

ey.go.dk

/228


Rudy Kowal, 29 år: Uddannelse: 2010 – Master of Science in International/ Industrial Marketing and Purchasing, Copenhagen Business School 2008 – Master in International Commerce specializing in procurement, IMEA Business School, CCI du Doubs, Besançon, Frankrig 2007 – Bachelor Degree in International Business and Modern Languages specializing in French, Syddansk Universitet, Odense Jobtitel: Supply Chain Management graduate hos Cheminova Første job: Har arbejdet i Irland på et hotel som rengøringsassistent og Spa-assistent Baggrund/erfaring: Praktik i Frankrig som indkøber i tre måneder hos Plastival SAS i 2008

Supply Chain Management graduate hos Cheminova Som trainee hos Cheminova får Rudy Kowal indblik i hele virksomhedens værdikæde – fra planlægningen af indkøb af råvarer til leveringen af de endelige produkter hos kunder over hele verden. Han sætter især pris på det internationale aspekt og håber på en fremtidig stilling i Asien. Da han var yngre, ville han gerne have været astronaut. I dag, i en alder af 29 år, svæver Rudy Kowal dog ikke rundt ude i verdensrummet, men er derimod blevet cand.merc. i International og Industrial marketing og Indkøb. I september 2010 startede han som Supply Chain Management graduate hos Cheminova – et forløb, der varer to år, og som skal give ham et indblik i hele virksomhedens værdikæde. Fra planlægning og indkøb af råvarer til selve produktionen af firmaets produkter inden for ukrudts-, svampe- og insektmiddel. I alt skal han være i fire afdelinger. De første seks måneder i Planning-afdelingen, hvor hans primære funktion er at koordinere med produktionsafdelingen og de 23 datterselskaber over hele verden om den mængde produkter, der skal produceres. Her har han fast korrespondance med Australien, Colombia, Frankrig, Tyskland, Portugal, Rusland og Asien. ”Vi får hver måned deres forecast for, hvor meget de regner med, de skal afsætte til distributørerne. Hvis ikke vi kan skaffe de nødvendige råvarer, skal vi prioritere i forhold til, hvilke datterselskaber, der skal have produkterne,” fortæller han. Derefter skal han et halvt år i sourcing-afdelingen, der beskæftiger sig med fremtidige varer. ”Her arbejder vi med potentielle fremtidige pro-

dukter. Det kan f.eks. være et ukrudtsmiddel, som vores konkurrenter har patent på indtil 2018. Så kigger vi på, hvilke potentielle leverandører af råvarer der findes og til hvilken pris, så vi kan være klar til at producere, når patentet udløber.” Bagefter skal han en tur i indkøbsafdelingen og til sidst et stop i Customer Service-afdelingen, hvor fokus er på logistik og transport – at få produkterne ud til kunderne.

International arbejdsplads Der er flere grunde til, at Rudy Kowal blev tiltrukket af graduate-stillingen hos Cheminova. ”Du kommer rundt i flere afdelinger og får en bred viden. Samtidig er det en international arbejdsplads med gode muligheder for udstationering. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i Kina, fordi jeg synes, der er en interessant kultur. Jeg går også til kinesisk og vil gerne lære sproget,” fortæller han. Fremtiden byder på forretningsrejser til netop Kina og Indien, hvor han skal mødes med nuværende og fremtidige leverandører for at sikre, at fabrikkerne ikke forurener for meget, og at produktionen er stabil.

Kaviar og motionsløb Det hjemlige miljø er dog også vigtigt for Rudy Kowal.

”Det bedste er kollegerne. De er gode til at hjælpe og lære fra sig, og man kan altid stille spørgsmål,” siger han. Bl.a. har han været på kursus i kemi for begyndere, hvor en kollega var underviser. Der foregår også mange sociale aktiviteter på arbejdspladsen - fra øl- og kaviarsmagning til grillfester og motionsløb. I fremtiden vil han gerne enten arbejde med sourcing, hvor han kan undersøge nye muligheder for samarbejdspartnere – eller også vil han gerne bruge sin brede viden fra sit graduate-forløb til at optimere nogle dagligdagsprocesser, så der kommer mere samarbejde på tværs af afdelingerne. ”Det er det, jeg forestiller mig lige nu, selvom det ændrer sig hele tiden. Men jeg bliver i hvert fald et par år efter mit graduate-forløb er færdigt.”

Læs vores virksomhedsprofil

/215

Bedøm os, læs mere og se videoen:

cheminova.go.dk 107


Anders Schack-Nielsen, 30 år: Uddannelse: 2011 – Ph.d. i datalogi fra IT-Universitetet via den såkaldte 4+4 ordning, der betyder, at han afleverede sit spe ciale under ph.d.-forløbet. 2008 – Kandidat i datalogi fra Københavns Universitet 2004 – Bachelor i matematik og datalogi, Københavns Universitet Jobtitel: System Developer i SimCorp Baggrund/erfaring: Forskning og undervisning

System Developer i SimCorp Det allerbedste ved Anders Schack-Nielsens job som System Developer i SimCorp er, at han hver eneste dag bruger en masse af det, han har lært gennem sine ti år på universitetet. Samtidig er kollegerne både søde, rare og dygtige, hvilket betyder mange relevante diskussioner hen over skærmene. Da 30-årige Anders Schack-Nielsen sidste efterår så småt var ved at færdiggøre sin ph.d. i datalogi, blev han kontaktet af en tidligere kollega fra IT-Universitetet, som var blevet ansat i softwarevirksomheden SimCorp. Eks-kollegaen skrev, at der var et job ledigt i virksomheden og sendte et formelt jobopslag videre til Anders Schack-Nielsen. Og så gik det stærkt. Efter to samtaler var han ansat. ”Det var et virkelig hurtigt og behageligt forløb. Dog havde jeg jo aldrig prøvet at forhandle løn før, og det var egentlig lidt ubehageligt,” fortæller Anders Schack-Nielsen ærligt. ”Jeg havde jo ikke den fjerneste idé om, hvad sådan én som mig burde have. Det var et spil, jeg aldrig havde prøvet at spille, så jeg ved faktisk ikke, om det gik godt eller dårligt,” griner han. Anders Schack-Nielsen elsker sit job. Han synes, det er fedt at sidde med OCaml, som er et funktionsprogrammeringssprog, SimCorp er frontløbere med.

Programmering og fejlfinding SimCorp udvikler kun ét softwareprodukt, ”SimCorp Dimension”, hvilket bliver brugt til porteføljestyring af banker, forsikringsselskaber, fonde og andre, der skal have overblik over deres investeringer. Anders Schack-Nielsen

108

udvikler og programmerer den funktion af softwaren, der omhandler kontrakter. Altså de kontrakter bankerne bruger, når de handler med hinanden. ”Det meste af min dag går med at sidde foran computeren og programmere. Det kan enten være udvikling af nye features til softwaren eller fejlfinding, hvis vores testere eller kunder opdager noget, som ikke er, som det skal være,” fortæller Anders Schack-Nielsen. Hver eneste dag glæder han sig over, at han får brugt den viden, han har samlet sammen gennem ti år bag universitetets mure. ”Det er rigtig fedt, at jeg kan bruge min uddannelse til noget. Jeg kan godt lide, at vi har tid til at lave de ”rigtige” løsninger set ud fra et datalogisk synspunkt. Vi er en del i vores team, som har en længere datalogisk baggrund. Det gør, at vi har en rigtig god sparring om, hvad der er den rigtige løsning og den rigtige måde at gøre tingene på,” forklarer han.

kender hinanden godt,” siger han og fortæller, at det ofte bliver til et par øl i SimCorps fredagsbar eller en spilleaften uden for arbejdstid. Anders Schack-Nielsen føler også, at der bliver bakket op om medarbejderne fra ledelsens side. ”Vi har en rigtig god chef, som går ind for de samme faglige synspunkter som os. Vi er meget i øjenhøjde, og han støtter os, hvis vi har forslag til at gøre tingene på en anden måde, også selvom det måske på kort bane koster mere tid og flere penge. Og det er rigtig fedt,” mener Anders Schack-Nielsen.

Støtte og faglig sparring Netop de gode kolleger og det gode arbejdsmiljø er også en ting, Anders Schack-Nielsen sætter stor pris på. ”Vi er et relativt lille team på otte mennesker, og vi har det rigtig godt sammen. Der er meget snak hen over computerskærmene, og vi

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

simcorp.go.dk

/278


Anne Schannong Vinther, 27 år: Uddannelse: 2009 – Civilingeniør i Virksomhedssystemer fra Aalborg Universitet Jobtitel: Technical Claim Engineer i Siemens Wind Power Første job: Process Specialist and Business Developer, Siemens Wind Power Baggrund/erfaring: Allround-studiejob i Aalborg Portland i forskellige afdelinger som Finans, Indkøb og HR, Produktion og Kvalitet

Technical Claim Engineer i Siemens Wind Power En stor del af sin arbejdstid kravler 27-årige Anne Schannong Vinther rundt med sikkerhedsudstyr på gigantiske vindmøllevinger. Hun er Technical Claim Engineer i Siemens Wind Power, og en del af hendes job er at inspicere vindmøllevinger og kvalitetstjekke dem. Ifølge 27-årige Anne Schannong Vinther er noget af det bedste ved hendes job alsidigheden og kollegerne. Hun sidder til dagligt i Aalborg, som er hovedkontor for alle vingefabrikkerne i Siemens Wind Power, der producerer vindmøller. Hun selv er med til at inspicere vingerne og står for den efterfølgende datahåndtering. ”Det er jo ikke ligefrem noget typisk ingeniørjob at inspicere vinger på vindmøller. Men jeg synes, det er rigtig fedt, at jeg har muligheden for at komme ud at se det færdige produkt i drift og stadig sidde på kontoret og arbejde med de ting, jeg har lært på min uddannelse,” fortæller hun. Når Anne Schannong Vinther inspicerer vinger, foregår det over hele verden. Hun er væk cirka 50 procent af sin arbejdstid og rejser som regel rundt i USA og Europa i to-tre uger ad gangen. ”Det er helt fantastisk, det giver en helt utrolig følelse af frihed, når man hænger deroppe i luften,” fortæller hun og forklarer proceduren: ”Vi kravler op indvendigt i vindmølletårnet og kommer op i ”nacellen”, som er møllens maskinhus. Derefter kravler vi ud på en vinge og rapeller ned ad den. Vi tjekker f.eks, om der er overfladeskader, der forringer aerodynamikken. Disse kan være opstået som følge af de påvirkninger, vindmøllerne udsættes for.”

Spændende arbejdskulturer

vi har et godt sammenhold,” fortæller hun.

Hjemme på kontoret skal Anne Schannong Vinther indrapportere og lave statistik på de inspektionsdata, hun og kollegerne samler sammen fra inspektion af vingerne. ”Jeg elsker, at mit job er så afvekslende. Det er skønt at kunne lave to så vidt forskellige ting, som alligevel hænger helt utroligt godt sammen. Og så er det fantastisk at rejse så meget i forbindelse med sit arbejde. Man møder nye arbejdskulturer og en masse nye mennesker. Det er meget spændende,” siger Anne Schannong Vinther.

I afdelingen, hvor hun sidder, er de tilsammen 30 ansatte, og selv indgår hun i et team med tre andre. ”Vi har det rigtig godt med hinanden. Som team er vi meget åbne, udfarende og fleksible. Det er meget professionelt, men der er plads til humor. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at der er plads til et godt grin – også selvom der er travlt. Der går ikke én dag på arbejdet, hvor jeg ikke har grinet i løbet af dagen, og det betyder rigtig meget,” siger Anne Schannong Vinther.

Dog kræver jobbet også, at man er selvstændig, kan tage ansvar og ikke mindst, at man er en problemknuser. ”Der kan opstå mange udfordringer, når vi er ude på inspektion. Vi er meget afhængige af vejret: Nogle gange må man overveje, om man kan gøre noget andet, eller om man må stoppe arbejdet og vente på bedre vejr. Det kan skabe problemer, hvis man skal rejse videre og bliver nødt til at udskyde næste inspektion,” forklarer hun.

Dejlige kolleger Men det allerbedste ved jobbet er Anne Schannong Vinther slet ikke i tvivl om. Det er kollegerne. ”Der er en rigtig god stemning på vores arbejdsplads, kulturen er meget fri og åben, og

Kanvirksomhedsprofil man besvare verdens Læs vores

/277

sværeste spørgsmål og Bedøm os, læs mere og det se videoen: stadigvæk have sjovt?

siemens.go.dk

Sørg for at stille de svære spørgsmål.

Vi besvarer verdens sværeste spørgsmål hver dag. I Siemens er 360.000 mennesker bundet sammen af en grænseløs nysgerrighed, der giver svar. Om Siemens Med innovative løsninger inden for Infrastrukturer og Byer, Energi, Industri og Healthcare samt den mest omfatten-

Offshore, Service og stabsfunktionerne Finance, IT, Communications og HR. Hvilke personlige og faglige kvalifikationer søger vi hos en ny kollega? Vi søger talentfulde, initiativrige, entusiastiske, spørgelystne og innovative medarbejdere med stærke faglige kompetencer og lyst til at gøre en indsats for

109


Lotte Foged Pedersen, 27 år: Uddannelse: 2010 – M.Sc. in Finance & International Business ved Handelshøjskolen i Aarhus 2008 – Bachelor i Erhvervsøkonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus Jobtitel: Trainee i Energi Danmark Baggrund/erfaring: Studiejob i Nykredit

Trainee i Energi Danmark Lotte Foged Pedersen vidste en masse om finans og ingenting om el, da hun startede som trainee hos Energi Danmark. I dag ved hun en hel del mere og har fundet det drømmejob, hun ikke vidste, hun ledte efter. Lotte Foged Pedersen er 27 år og blev i 2010 færdig som cand.merc. i Finance & International Business. I dag er hun i gang med et et-årigt trainee-forløb hos Energi Danmark. Det var dog ikke her, hun havde regnet med at få sit første job. ”Jeg vidste ingenting om el. Havde nogen spurgt efter specialet: ”Hvad skal du nu?”, havde jeg nok ikke gættet på energibranchen,” fortæller den unge trainee. I dag er tonen en helt anden: ”Jeg har fundet det drømmejob, jeg ikke vidste, jeg ledte efter,” fortæller hun.

Hendes egen rolle er mere servicemindet og udadvendt: Hun arbejder ved det såkaldte kundebord, der håndterer alle processerne omkring salget af el til erhvervskunder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I hele sin tid som trainee har hun sin base ved kundebordet – med små satellitophold i andre afdelinger. F.eks. har hun været en uge i økonomiafdelingen og ved handelsbordet. ”Det er fedt, at jeg kan komme rundt og snuse til de andre afdelinger, men kan bruge mine kræfter der, hvor jeg synes, det er spændende,” fortæller hun.

Ungt og uformelt arbejdsmiljø

Som ny i firmaet starter man typisk som trainee – og når trainee-forløbet efter et år er færdigt, får man sit eget ansvarsområde. Indtil videre er planen for Lotte Foged Pedersen, at hun bliver kundeansvarlig for et af de nordiske lande.

Lotte Foged Pedersen fandt da også hurtigt ud af, at der kan trækkes en del paralleller til finansverdenen i hendes job – at elbørsen og aktiebørsen ikke er så forskellige fra hinanden. Til daglig sidder hun som ene kvinde blandt 18 mænd i virksomhedens handelsafdeling, hvor krafthandlerne ved handelsbordet råber højt, når der sker noget på elbørsen. Men som ”drengepige” passer det Lotte Foged Pedersen fint. ”Der bliver både snakket fodbold og biler, men også om daginstitutioner og ”nu har vi købt hus”,” siger hun og beskriver arbejdsmiljøet som ungt og uformelt – og at man sagtens kan sige til chefen, at nu er det altså hans tur til at hente kaffe.

110

Andre typiske opgaver er at udregne priser for de forskellige produkter i forbindelse med udbud og forespørgsler fra sælgerne ved bl.a. at kigge på den enkelte kundes forbrugsmønster. Og så holder hun selvfølgelig skarpt øje med elbørsen. ”Det vigtigste er, at den pris, vi stiller, er så skarp som muligt. Hverken for høj eller for lav, så vi er konkurrencedygtige,” fortæller hun. ”Det fedeste er, at der aldrig er to dage, der er ens. Dagen er styret af markedet og børsen, hvor en våd vejrmelding eller en politisk beslutning kan ændre det hele,” fortæller hun og er ikke i tvivl om, at hun har fundet sin rette hylde: ”Der er mange muligheder i Energi Danmark. Elbranchen er i udvikling, og vi bevæger os ud på nye markeder. Jeg kan sagtens se mig selv i det her job i mange år frem.”

Kundekontakt og rådgivning Hendes typiske arbejdsdag starter med, at hun sender en mail ud til kunder og andre interessenter med en indikation af, hvordan elpriserne ser ud lige nu og hvorfor. ”Det kan være, at prisen på el er faldet i en lang periode, men nu stiger den, og så ringer nogle af kunderne måske til mig, fordi de gerne vil høre om fordele og ulemper ved at prissikre hele eller dele af deres forbrug lige nu,” fortæller hun.

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

energi.go.dk

/226


Rikke Pelle Jensen, 28 år: Uddannelse: 2009 – Bachelor og kandidatuddannelsen på Statskundskab, Syddansk Universitet, Odense Jobtitel: Webkonsulent i Odense Kommune Baggrund/erfaring: Netværkskoordinator for IT-Forum Fyn og KommitFyn i Vækst og Viden, Odense Kommune Studentermedhjælper i Udviklingsforum Odense

Webkonsulent i Odense Kommune Rikke Pelle Jensen elsker at gøre tingene smartere og billigere. I hendes job som webkonsulent i Odense Kommune er der fart over feltet og masser af plads til at prøve sig frem og tage nogle chancer. Og det er noget, der tænder den unge konsulent. Da 28-årige Rikke Pelle Jensen startede med at læse Statskundskab, havde hun ikke den fjerneste idé om, at hun en dag skulle havne som webkonsulent. Ikke desto mindre trak et studiejob hende i den retning – og da Odense Kommune, et halvt år efter Rikke Pelle Jensen havde afsluttet sine studier, slog en stilling op som webkonsulent og målgruppeansvarlig for studerende, slog hun til. ”Det var faktisk min første ”rigtige” jobsamtale, efter jeg blev uddannet, så jeg var enormt nervøs. Jeg kan huske, at jeg var meget opmærksom på de tre personer, der var med til samtalen, og da jeg kom ud, anede jeg ikke, om det var gået godt eller dårligt,” husker Rikke Pelle Jensen. Men samtalen gik godt, og kort efter var Rikke Pelle Jensen ansat. I dag arbejder hun med at digitalisere forskellige områder i kommunen. Primært er hun ansvarlig for at få studerende til at bruge digitale selvbetjeningsløsninger på internettet, når de skal flytte, søge boligstøtte eller bestille nyt sundhedskort. Men hun har også arbejdet med borgerinddragelse og andre områder, som har behov for digitalisering.

fyres. Men mit job er ikke at fyre – men at gøre tingene smartere og billigere, så medarbejderne kan koncentrere sig om deres kerneområder! Og det er rigtig fedt. Bare fordi man er en kommune, behøver man jo ikke at være bureaukratisk eller ineffektiv,” slår Rikke Pelle Jensen fast. ”Det allerbedste ved jobbet er nok at afslutte et projekt og se det gå i luften. Når vi har lavet alt forarbejdet og testet systemet, så er det altså fedt at se det køre! Jeg er meget resultatorienteret og kan godt lide, når tingene går hurtigt – og sådan er det meget i kommunen. Alle de fordomme om at kommunale medarbejdere sidder og sumper, kan jeg slet ikke genkende. Her er der fart over feltet og plads til at prøve sig frem,” forklarer Rikke Pelle Jensen. Og selvom hendes titel lyder ”webkonsulent”, betyder det ikke, at hun selv skal bygge de digitale løsninger op. ”Jeg har jo altid nogle IT-folk med rundt. Man kan sige, at jeg er borgerens øjne – hvis jeg ikke kan finde ud af det, så kan borgerne sikkert heller ikke. Så mit job er egentlig at gøre løsningerne forståelige over for borgerne,” siger hun.

”Mine kolleger er cirka midt i 40’erne, men jeg synes, at vi har lige så god kemi, som jeg har med mine jævnaldrende. Når man kommer ud som yngste medarbejder og er vant til sine studiekammerater, så føles de andre selvfølgelig som nogle gamle rotter,” fortæller hun og fortsætter: ”Vi har dog gjort en del ud af at lave sociale arrangementer; vi tager måske hjem til en af os og griller eller hygger i Eventyrhaven efter arbejde. Det giver rigtig meget, at vi er trygge ved hinanden. Og selvom mine kolleger er ældre, er de stadig fandenivoldske! Der er ikke noget, der ikke kan lade sig gøre – og der er ingen, der læner sig tilbage og venter. Vi er alle utålmodige og overivrige – det er rigtig fedt!”

Journalist it-arkitekt der

ProjektleHR-konsulent

Kemiker

Proceskonsulent

Trafikplanlægger Webudvikler Bygningskonstruktør Ergoterapeut Øko-

Bioanalytiker

nomikonsulent

Jurist

Landskabsarkitekt

Dyrlæge Biolog Pædagog Psykolog Ingeniør KomLæs vores virksomhedsprofil Laborant /264 Fymunikationskonsulent Geolog ob ej dit drømm Tolk

Kulturkonsulent

Fedt af afskaffe papirnusseri

Yngste mand ved roret

”I virkeligheden har det jo en lidt negativ klang, når jeg siger, at jeg arbejder med at effektivisere. Nogle frygter måske, at de skal

Som 28-årig er Rikke Pelle Jensen suverænt den yngste blandt sine nærmeste kolleger, men det generer hende ikke.

Tandlæge

Bedøm os, læs Fi mere ndog se videoen: Sygeplejerske sioterapeut .dk/job Jurist odenseit-supporter på Dyrlæge Landskabsarkitekt odense.go.dk Læge Grafiker Bibliotekar Lærer Datamatiker

Laborant

111


Maria Sinding-Olsen, 26 år: Uddannelse: 2009 – Cand.polit., Københavns Universitet 2007 – Udvekslingssemester på Faculdade de Economia da Universidade Nova de Lisboa Jobtitel: Økonom i Nationalbanken Baggrund/erfaring: 2008 – Studentermedhjælp i TDC’s pensionskasser 2006 – Studentermedhjælp i Finans ministeriet

Økonom i Nationalbanken Maria Sinding-Olsen har altid drømt om at arbejde som økonom i Nationalbanken. Her handler det ikke bare om tørre tal, men også om hvad tallene fortæller om samfundet. Snart pakker hun kufferten og tager til Bruxelles i et halvt år som en del af Nationalbankens økonomprogram for nyuddannede. Maria Sinding-Olsen har aldrig været i tvivl om, at hun ville arbejde i Nationalbanken, når hun blev færdig som cand.polit. Og allerede to uger før hun skulle forsvare sit speciale, fik hun en kontorstol i Nationalbankens statistiske afdeling i sektionen Penge- og Bankstatistik. Her fokuserer hun meget på både mikro- og makrotallene; hvad der sker i den finansielle sektor i Danmark, og hvad der sker i de enkelte banker, fortæller Maria Sinding-Olsen. ”Jeg kan godt lide, at det er en økonomarbejdsplads med et højt fagligt niveau, og at der er en politisk dimension,” fortæller den 26-årige cand.polit. og fremhæver også den direkte kontakt med bankerne som et stort plus. En stor del af hendes arbejde går nemlig ud på løbende at indsamle forskellige taloplysninger fra de danske banker, som Nationalbanken hver måned offentliggør i pressemeddelelser. Og Maria Sinding-Olsen er selv med til at vælge, hvad der er vigtigt at fokusere på. Den ene måned kan det være, hun sætter fokus på, hvor meget bankerne låner ud til erhvervslivet. Den næste måned er det måske fakta om indlån.

Bruxelles venter Sammen med cirka 25 andre nyuddannede er Maria Sinding-Olsen en del af Nationalbankens økonomprogram, der blev oprettet i 2009. Ud over at rokere mellem forskellige

112

afdelinger over en periode på fem år, skal hun, som en del af programmet, deltage i en række kurser i bl.a. skriftlig formidling og præsentationsteknik. Efter to år i Penge- og Bankstatistik pakker hun til januar kufferten for at arbejde hos Danmarks Faste Repræsentation ved EU i Bruxelles i seks måneder under det danske EU-formandskab. Og når hun vender hjem igen, skal hun arbejde i en ny afdeling jf. økonomprogrammet. Hvilken ved hun dog ikke endnu.

En betroet medarbejder Noget af det bedste ved at arbejde i Nationalbanken er tilliden til medarbejdernes faglighed, mener Maria Sinding-Olsen: ”Du føler, at du har et ansvar, og at der bliver lyttet til dig, selvom du kun er 26 år,” fortæller hun. Bl.a. har hun i sit nuværende job ansvaret for Nationalbankens Udlånsundersøgelse, der bliver udgivet fire gange om året, og som skal give en samlet og nuanceret baggrundsviden om årsagerne til bankernes kreditgivning. En undersøgelse, der også bliver flittigt brugt af politikerne på Christiansborg. Og netop de ”tørre” tal kombineret med det samfundsrelevante er noget af det, Maria Sinding-Olsen synes er spændende ved at arbejde inden for

finansverdenen. ”Man får en god baggrundsviden, og det er interessant at være involveret i, hvad der foregår i samfundet,” siger hun. ”Men jobbet kræver ikke kun talforståelse og politisk interesse – man skal også have kommunikationsevnerne i orden,” fortæller hun. Bl.a. skal hun skrive interne notater om forskellige statistiske sammenhænge, som Nationalbankens ledelse kan bruge i taler, eller som kan bruges i bankens pressemeddelelser. Fremtiden? Dén kan straks være lidt sværere at analysere på, selv for en økonom. ”Men jeg kan godt lide at være i Nationalbanken og er åben over for de muligheder, der kommer,” fortæller hun.

Læs vores virksomhedsprofil

Bedøm os, læs mere og se videoen:

dn.go.dk

/220


Der er lige så stor forskel på traineeordninger som alle andre job. Både jobindhold, varighed og opbygning varierer i lighed med fx sprogkrav og muligheden for internationalitet i traineeperioden. Denne traineeguide giver dig et overblik over mulighederne som trainee på en række danske arbejdspladser.

Graduate/traineeguide


Arla Foods amba

one of our leaders of the furture.

Vores 2-årige graduate program, kaldet F15 , består af tre forskellige moduler, hvoraf minimum ét foregår i udlandet. Som talentfuld og ambitiøs kandidat indgår du i et intensivt udviklingsforløb, hvor du blandt andet tilknyttes din egen personlige mentor. Du involveres i tværorganisatoriske projekter, casearbejde og daglige opgaver, der har direkte kobling til forretningen, og du gennemgår desuden træningsmoduler i projektledelse og ledelse. Formålet med programmet er at udvikle højt kvalificerede, nyuddannede og internationalt orienterede kandidater til kommende nøgleposter i Arla. Link til egne trainee-sider: Ansøgningstidspunkter: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

www.futurefifteen.com marts 2 år ja engelsk

The Management Trainee Programme gives you the opportunity to broaden your horizons; offering you international assignment: the chance to work across several functions and with colleagues from a wide diversity of cultures and backgrounds. It will prepare you for your first management position and allow you to make an early impact in your career. Link til egne trainee-sider: www.batgraduatecareers.com Ansøgningstidspunkter: januar, februar, marts, august, september, oktober Forløbets varighed: 2 år Ophold i udlandet: ja Sprogkrav: engelsk

Capgemini Danmark A/S Banedanmark I Banedanmark tilbyder vi nyuddannede ingeniører mulighed for: • et et-årigt turnusforløb • specialisering inden for sikring, spor, strøm eller trafikplanlægning • et stærkt fagligt netværk blandt de dygtigste eksperter i jernbanebranchen • udfordrende og projektorienterede arbejdsopgaver • deltagelse i specialistuddannelse og relevante kandidatkurser på fx DTU • fleksible arbejdstider & attraktiv sundhedsordning Vi forventer, at vi igen i 2012 skal ansætte en ny gruppe turnusingeniører, og stillingerne til disse bliver slået op på vores hjemmeside. Link til egne trainee-sider: Ansøgningstidspunkter: Forløbets varighed: Sprogkrav:

www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=12863 marts, april, maj 1 år dansk, engelsk

Capgemini er et af verdens største IT konsulenthuse og derfor løbende på udkig efter Danmarks bedste unge talenter til at hjælpe os i vores mange spændende og udfordrende konsulentopgaver. Hvis du er nyuddannet eller har mellem 0-2 års erfaring, kan du blive optaget på vores 12 måneders talent program, hvor du vil få on-the-job-training og kurser, som vil give dig et bredt kendskab til vores metoder og vores globale organisation. Du vil få tilknyttet en mentor, som vil hjælpe med din udviklingsplan og være din sparringspartner. Forløbet vil være et springbræt til din videre karriere i en global organisation med mere end 115.000 kollegaer. Link til egne trainee-sider: http://www.dk.capgemini.com/ Ansøgningstidspunkter: januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december Forløbets varighed: 1 år Sprogkrav: dansk, engelsk

Cheminova A/S Bravida Danmark BraIngeniør er Bravidas traineeforløb på 18 måneder for nyuddannede ingeniører med interesse for byggeteknik, projektledelse og en uddannelse inden for installation. Kombineret med det daglige praktiske arbejde får du en individuel uddannelsesplan med både generelle og specialiserede kurser. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Sprogkrav:

www.bravida.dk 1½ år dansk, engelsk

British American Tobacco Denmark Take control of your career and bring your difference to British American Tobacco Our Management Trainee Programme is a two year programme designed to help you embark on your journey from graduate to

114

Cheminova A/S tilbyder nyuddannede kandidater (cand.merc, cand.oecon, logistikingeniører el.lign.) et udfordrende og spændende graduate forløb inden for Supply Chain Management, Global Portfolio Management (marketing & salg) samt Finance & Accounting. Efter trainee perioden forventer vi at kunne ansætte dig i en fast nøglestilling i en af de afdelinger, du har været tilknyttet. Vi tager løbende nye graduates ind. Forløbets varighed: Sprogkrav:

2 år dansk, engelsk, gerne spansk

Codan Global Graduate Programme - We will keep you moving Codan tilbyder et 2-årigt program for nyuddannede inden for matematik, jura, økonomi, business samt ingeniører, der ønsker


en teknisk karriere i den finansielle sektor. Programmet giver adgang til både faglig og personlig udvikling og starter med en spændende introduktion i London, hvor du bygger netværk på tværs af hele den globale RSA koncern. Vil du være en del af en af verdens største forsikringskoncerner og blive den næste Graduate i Codan? Besøg os på www.codan.dk/graduate Link til egne trainee-sider: Ansøgningstidspunkter: Forløbets varighed: Sprogkrav:

www.codan.dk/graduate februar 2 år dansk, engelsk

Danfoss A/S Two years of intense career acceleration and travelling Why settle for making a difference, when you can make an impact? The Danfoss Postgraduate Programme is a two-year process for students who have recently completed a master’s degree typically in engineering, finance or marketing. On-the-spot job training, working abroad and systematic focus on your continuous development will be the main ingredients. Being a Postgraduate is a major professional and personal challenge, and the programme gives you a unique insight into the Danfoss organisation. If you think you are up for it visit the website and read more. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

postgraduate.danfoss.com 2 år ja engelsk, dansk

Danmarks Nationalbank Nationalbankens økonomprogram er et flerårigt, skræddersyet uddannelses- og udviklingsprogram, som giver en bred centralbankforståelse og styrker den økonomiske faglighed. Programmet tilbydes kun dygtige, nyuddannede økonomer. Gennem programmet kommer man omkring to afdelinger (1½ til 2½ år i hver) og får undervejs tilbud om et udlandsophold (i ECB eller en centralbank) samt en mentor og et uddannelsesforløb, der afsluttes med AssessmentCenter. Vi lægger vægt på dine sociale og personlige kompetencer, bl.a. faglig dygtighed, kommunikationsevne, selvindsigt samt samarbejdsvilje og -evne. Programmet søges ifbm. generelle jobopslag. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

www.nationalbanken.dk/oep op til 4-5 år (se tekstforklaring) ja dansk, engelsk, evt. andre sprogkrav afhængig af evt. udstationering.

Deloitte Trainee eller graduate Trainee: Som revisortrainee arbejder du med revision og rådgivning for nogle af landets mest spændende virksomheder. Fra første dag kommer du på praktiske kundeopgaver og kommer igennem et omfattende uddannelsesforløb, herunder vores eget Audit Academy. Vi ansætter HHX, HA og CMA profiler. Graduate: Som graduate i Business Process Solutions arbejder du som økonomikonsulent med at udvikle, implementere og drive økonomifunktioner hos vores kunder. Du får en udfordrende hverdag kombineret med et struktureret uddannelsesforløb på vores Graduate Academy. Vi ansætter kandidatstuderende og nyuddannede inden for økonomi. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Sprogkrav:

www.karriere.deloitte.dk afhænger af din uddannelsesbaggrund dansk, engelsk

DONG Energy DONG Energy Graduate Programme is a high potential rotation programme for newly graduated candidates. The programme offers the participants a unique opportunity to test professional competencies on specific projects and problems in different parts of DONG Energy and to further develop both professional and personal competencies. The programme is designed to suit the technical skills, competencies and personal goals of the individual participant as well as business needs. Next opportunity for participating in this programme as a new graduate will be September 2012. The recruiting campaign begins each year in February. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

www.dongenergy.com/job 2 år ja engelsk

ECCO Sko A/S Step into a world of opportunities.... ECCO’s trainee programmes provide you with a two or threeyear-long insight into the international business world. You will experience different cultures and countries during your trainee period and get the chance to combine practical experiences with theoretical knowledge. By joining one of our trainee programmes you will be given a great opportunity to broaden your horizon and getting indepth knowledge about shoe manufacturing via expatriation to one of ECCO’s production units. Link til egne trainee-sider: Ansøgningstidspunkter: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

www.ecco.com/trainees januar, februar, marts, november, december graduate 2 år, EITE 3 år, Specialist 3 ja engelsk, dansk

115


Energi Danmark A/S Hos Energi Danmark får du som trainee både ansvar og rig lejlighed til at sætte dit eget præg på udviklingen og din dagligdag. Du vil få en grundig indføring i det europæiske energimarked, hvor handel med el, olie, gas, kul og CO2-kvoter er de primære fokusområder. Du kommer rundt i forskellige afdelinger, bl.a. Salgs-, Handels- og Økonomiafdelingen. Derved stifter du bekendtskab med bl.a. risikostyring og kundeporteføljeforvaltning, rådgivning af kunder i forbindelse med finansielle produkter og produktionsplanlægning samt overvågning og analyse af energimarkedet. Efter forløbet vil du indgå i et af vores teams med dit eget ansvarsområde. Forløbets varighed: Sprogkrav:

1 år dansk

Skru op for mulighederne Et graduateprogram hos Energinet.dk varer 2 år og består af 3 turnusophold i forskellige afdelinger, der matcher din uddannelse og interesser. Under graduateforløbet støtter vi dig i din fortsatte faglige og personlige udvilkling, og du bliver fulgt af en mentor hele vejen. Nu med international vinkel 5 graduates skal arbejde på hovedsædet i Fredericia og 1 får mulighed for at arbejde i Ballerup, hvorfra størstedelen af vores gasaktiviteter styres. Som noget nyt er der nu mulighed for at 2 graduates på holdet kan blive udstationeret i 6 måneder til enten Statnett i Norge eller Svenska Kraftnät i Sverige. www.energijob.dk marts, april 2 år ja dansk, engelsk, evt. norsk & svensk

Ernst & Young Grib potentialet og find din retning Revisor-trainee: En unik mulighed hvor du udvikler dit potentiale - både fagligt og personligt fra første dag. Du får adgang til et af branchens bedste uddannelsesprogammer, der starter med et introtur i udlandet sammen med kolleger fra hele Norden. Du kan starte som revisor-trainee med en uddannelses som HHX, STX, HA eller Cand.merc.aud. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Sprogkrav:

www.ey.com/dk/revisortrainee 1-2 år dansk, engelsk

FLSmidth A/S Som Graduate (trainee) hos FLSmidth får du adgang til en verden af uddannelses- og karrieremuligheder på tværs af længdeog breddegrader. Som verdens førende leverandør af fabrikker, maskiner, service og reservedele til cement- og mineralindustri-

116

Er du ingeniør, kan du vælge mellem et spændende graduateprogram og et kortere Fast Track-program: Technical Sales Engineer / Product Manager – graduate-program Airtech – Air Pollution Control - Fast Track to Site Skills-program Link til egne trainee-sider: http://www.flsmidth.com/en-US/Careers/ Jobs/Exclusively+for+Students Forløbets varighed: varierer pr. program Ophold i udlandet: ja Sprogkrav: dansk, engelsk

Grundfos

Energinet.dk

Link til egne trainee-sider: Ansøgningstidspunkter: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

en arbejder vi nemlig bredt inden for områderne: udvikling og design, salg og projektering, transport og bygning samt opstart, opfølgning og vedligeholdelse.

Som nyuddannet har du måske forskellige jobmuligheder og er i tvivl om, hvad du skal vælge. Vi tilbyder et to-årigt turnusforløb, hvor du arbejder med fire projekter i forskellige afdelinger. For at komme i betragtning til et turnusforløb skal du have afsluttet en ingeniør- eller merkantil kandidatuddannelse med et godt resultat. Du har også mulighed for at ansøge om et praktikophold eller om at skrive afgangsprojekt/speciale hos Grundfos. Læs mere på www.grundfos.com/careers. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

www.grundfos.com/careers 2 år ja dansk, engelsk

Jyske Bank A/S Jyske Bank tilbyder traineeforløb af kortere og længere varighed, oftest i Hjemstedet i Silkeborg. Vi har ikke et fastlagt forløb - det hele afhænger af dine interesser og kompetencer. Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan tage en snak om det. Ønsker du at blive finansøkonom i Jyske Bank, så tjek: www.jyskebank.dk/finansokonom.

Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmith Kammeradvokaten tilbyder en unik og fagligt udviklende advokatfuldmægtiguddannelse. Vores fokus er at give dig et godt grundlag for en fremtidig karriere som advokat. Vi lægger vægt på din faglige bredde, og du vil derfor i løbet af din fuldmægtigtid arbejde i tre forskellige faggrupper. Du biver ansvarlig for en spændende sagsportefølje og får solid procedureerfaring allerede i de første år, og flere af vores fuldmægtige får møderet for landsretten samtidig med deres bestalling. På den måde får du det bedste udgangspunkt for at vælge, hvad du vil specialisere dig i som advokat. Link til egne trainee-sider: http://www.kammeradvokaten.dk/da/ home/karriere/advokatfuldmaegtig.aspx


Ansøgningstidspunkter: Forløbets varighed: Sprogkrav:

februar, september 3 år dansk

Microsoft Development Center Copenhagen Microsoft Development Center Copenhagen er en del af den globale Microsoft-organisation og tilbyder en lang række forløb for både kandidater og studerende fra alle dele af verden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Du kan læse mere om vores programmer og udforske dine muligheder på vores internationale karrieresite på adressen nedenfor.

Introduktionsforløbet består af faglige kurser og forskellige opgaver. Du får en faglig mentor, og på tre år bliver du en komplet og alsidig medarbejder på vores fagområder. Derudover er intern rokering i styrelsen en naturlig del af din faglige udvikling, således at du får en kendskab til flere brancher og faglige områder. Der vil ligeledes være mulighed for udstationering i udlandet.

Link til egne trainee-sider: https://careers.microsoft.com/careers/ EN/DK/Graduate.aspx Sprogkrav: engelsk

Link til egne trainee-sider: http://www.kfst.dk/service-menu/job/ udvikling-i-jobbet/ac-ere/ Forløbets varighed: 3 år Sprogkrav: dansk

MT Højgaard

KPMG Revisortrainee Hos os er revision ikke bare tørre tal. Hos os er revision en unik mulighed for at komme helt tæt på nogle af landets mest spændende virksomheder og få en suveræn platform for din fremtidige karriere. Uanset om du vil udvikle dig til generalist, specialist eller leder. Samtidig giver jobbet dig alle tiders chance for at koble teori og praksis, for du får både kundekontakt og branchens bedste uddannelse. Du kan også blive udstationeret, når du har gjort dig dine første erfaringer. Du kan søge nu og skal have en uddannelse som HHX, STX, HA/HD eller cand.merc.aud. Næste hold starter til august 2012. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Sprogkrav:

www.kpmg.dk/karriere 5-10 år afhængig af uddannelsesniveau dansk

LEGO Koncernen Har du den fornødne fantasi og kreativitet til at omsætte din teoretiske viden til aktiv handling, så er et graduate program i LEGO Koncernen noget for dig. Vi tilbyder dig et globalt program, hvor du fra start får egne opgaver inden for et bredt fagligt felt. Du udfordres gennem konkrete opgaver til at skabe unikke resultater. Vil du opleve høj faglig og personlig udvikling gennem kyndig vejledning, så er vores Graduate Programs noget for dig. Vi tilbyder tre Graduate Programs inden for Sales & Marketing, Finance og Global Supply Chain. De annonceres på jobsatlego.com i begyndelsen af 2012. Ansøgningstidspunkter: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

marts 2 år ja engelsk

Turnusordning i MT Højgaard Bliv klædt på til at varetage fremtidige opgaver inden for byggeog anlægsbranchen. Hvis du er forholdsvis nyuddannet og har mod på opgaver i både Danmark og udlandet, er vores turnusordning en mulighed. Som turnus bliver du fastansat fra dag ét og herefter følger et spændende og udfordrende forløb over 3-3 ½ år. Der vil også indgå et forløb på vores interne kursus Academy. Vi ansætter omkring seks turnusingeniører/-konstruktører om året. Hvis du er interesseret så læs mere på mth.dk og send en uopfordret ansøgning via vores online ansøgningsskema. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

http://mth.dk/Om-Os/Job/Turnusordning 3 - 3½ år ja dansk, engelsk

Netcompany A/S Starter du din karriere som Graduate i Netcompany, får du: • Muligheden for at arbejde sammen med dygtige kolleger • Udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver • Gode udviklingsmuligheder • En sjov arbejdsplads i et ungt og stimulerende miljø Sammen med andre graduates følger du et fast struktureret udviklingsprogram under Netcompany Academy. Herudover er der on-the-job-training og sidemandsoplæring, som gennemføres af erfarne kolleger. Da du som Graduate i konsulentforretningen vil rotere mellem forskellige projekter, vil du ligeledes få en mentor fra ledergruppen tilknyttet, som udfylder rollen som din faste sparringspartner. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Sprogkrav:

www.netcompany.com/karriere/Graduate graduate forløbet er et skræddersyet udviklingsprogram for nyuddannede. dansk, engelsk

117


NNIT A/S

PwC

Er du nyuddannet kandidat? Og er du klar til en flyvende start på din it-karriere?

Vi tilbyder to forskellige forløb i Assurance, alt efter hvor langt du er i studiet. Er du færdig med cand.merc.aud sommeren 2010? Så kan du blive ansat som associate september 2012, hvor du får mulighed for at prøve din teori af i praksis. Vi giver dig mulighed for løbende udvikling, både fagligt og personligt. Er du snart færdig med HA? Så kan du blive ansat som trainee september 2012. Her vil du ved siden af CMA-studiet få mulighed for at få praktisk erfaring, samtidig med at du udvikler din teoretiske viden.

Du får en personlig mentor, og i løbet af 18 måneder får du bred praktisk erfaring. Du bevæger dig gennem to-tre moduler, der svarer til tre kerneområder inden for it eventuelt kombineret med ophold på et af vores internationale kontorer. Du vil opleve et markant fokus på praksis og læring – både i de konkrete projektgrupper, i dialogen med de øvrige graduates og i løbende samtaler med din personlige mentor. Du vil blive tilbudt udvalgte kurser og certificeringer, som stemmer overens med dine evner og ambitioner. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

http://www.nnit.dk/graduate 1½ år ja engelsk

Forløbets varighed: Ansættelsen som trainee eller associate er faste stillinger hvor vi sikrer en løbende udvikling Sprogkrav: dansk, engelsk

Schneider Electric i Danmark Nordea Graduate Programme i Nordea Hvert år ansætter vi graduates i Nordea. Vores graduates bliver ansat i specialiststillinger og indgår i et skræddersyet forløb det første år. Hold øje med Nordeas graduate stillinger i foråret. Vi søger nyuddannede talenter, som ønsker at gøre en forskel i deres arbejde, og som samtidig vil udvikle deres potentiale. Nordeas Graduate Programme er kendetegnet ved at give de bedste on-the-job-muligheder: Et grundigt kendskab til forretningen, seminarer med faglig og personlig udvikling, en mentor og et godt netværk i organisationen. Kort fortalt – alle muligheder for at skabe en spændende og udfordrende karriere. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

www.nordea.com/graduate 1-2 år ja engelsk

Pressalit Pressalit ønsker at tiltrække de bedste og dygtigste kandidater, der kan bidrage til at sikre virksomhedens viden og vækst. Pressalit forventer, at du som Graduate bidrager med den nyeste viden inden for forskellige faglige områder, kreative og innovative ideer. Vi er ivrige efter at få dit drive i håndteringen af en udfordrende hverdag. Selvom du har en kandidatgrad inden for et bestemt område, vil vi udfordre dig til at påtage dig et projekt inden for et andet område, for at give dig en bred erfaring hos Pressalit før du sætter dit fokus på en bestemt karriere. Link til egne trainee-sider: Ansøgningstidspunkter: Forløbets varighed: Sprogkrav:

118

www.pressalit.dk/karriere april 2 år engelsk, til de kandidater, der ikke taler tilbyder vi sprogundervisning.

Med Schneider Electric kan du komme til udlandet og få 1-2 års international erfaring som en del af din første ansættelse. Det er muligt med vores trainee-program, som handler om at rejse ud og få en forståelse for vores forretningsområder og vores selskaber i hele verden. Vi har to former for trainee-stillinger; én hvor du tilbydes en to-årig stilling i et Schneider Electric-selskab i et andet land samt én, hvor du har du base i Danmark men har længerevarende ophold i udlandet. Fælles for de to traineeformer er, at du vender hjem til den danske organisation med international erfaring og et netværk af kollegaer på tværs af landegrænser. Link til egne trainee-sider: http://www.schneider-electric.dk/sites/ denmark/da/firma/karriere/din-karriere/ studerende-og-nylig-dimitteret/ international-rekruttering.page Forløbets varighed: 1-2 år Ophold i udlandet: ja Sprogkrav: engelsk. Andre sprog vil, afhængig af job og geografisk placering, kunne være et krav el. en fordel

Siemens Har du mod på at tage ansvar i en af verdens førende teknologivirksomheder? Så kickstart din karriere som graduate i Siemens. Siemens er en attraktiv og spændende virksomhed, som kan tilbyde dig masser af udfordringer og udviklingsmuligheder. Vi tilbyder graduate-stillinger i vores forskellige divisioner og inden for forskellige arbejdsområder som eksempelvis økonomi, salg, HR, indkøb og it. Vores Graduate Programme er et godt springbræt til et udfordrende job med globale karrieremuligheder i Siemens. Krav og forventninger Når du starter som graduate i Siemens, skal du have afsluttet en videregående uddannelse på kandidatniveau. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

www.siemens.dk/careers 2 år ja dansk, engelsk


SimCorp A/S

VELUX A/S

We do not operate with Graduate programs in SimCorp, but we do have a very formalised introduction period, which will ensure a smooth transition and introduction to working at SimCorp.

VELUX LUMOS™ is the VELUX Group’s international graduate programme for ambitious and internationally oriented talents who want to work with technology and production or sales.

When you join SimCorp, a thorough introduction programme is ready for you! The vast majority of our new colleagues join the SimCorp Academy – a 3-week professional, in-depth introduction to our product, SimCorp Dimension.

As part of our team of graduates, you will have the chance to keep learning and to build a valuable international network of dedicated specialists across both professional, geographical and cultural borders.

Following SimCorp Academy you continue your introduction, in your local unit, with on-the-job training and relevant courses. In addition a toutor, who is an experienced colleague, will follow you the first 6-12 months of your employment.

During the 18 months, you will have the opportunity to maintain and strengthen the VELUX Group’s position as a respected market leader.

Link til egne trainee-sider: http://www.simcorp.com/Home/Careers/ CareerDevelopment.aspx Forløbets varighed: ½ år Sprogkrav: engelsk

We have kick-off with our Graduate programme at February 2012. To see more visit us at our webpage. Link til egne trainee-sider: Forløbets varighed: Ophold i udlandet: Sprogkrav:

http://www.velux.com/jobs 1½ år ja dansk, engelsk

Sydbank Sydbank tilbyder akademikere traineeforløb til følgende stillinger: • Dealer • Investeringsrådgiver • Erhvervsrådgiver ad 1) Som dealertrainee (aktier eller valuta/renter) kommer du igennem et forløb på ca. 18 måneder. Forløbet vil tage udgangspunkt i praktik ved de forskellige ”borde” i det pågældende område i Markets, kombineret med relevante teoretiske kurser. ad 2 og 3) Som investerings- og erhvervstrainee vil du først få en grunduddannelse på 3 måneder i en kundevendt afdeling, hvor du beskæfgtiger dig med almindeligt forekommende arbejdsopgaver i en bank. Dernæst ca. 15 måneders praktikperiode i fagområdet. Sprogkrav:

engelsk

Vattenfall A/S Turnusingeniører til Vattenfall Vi er i gang med at bygge fremtidens energianlæg, der skal forsyne Nordeuropa med miljøvenlig el og varme. Det er en stor opgave, og vi har brug for nyuddannede ingeniører til at udvikle de nye produktionsanlæg. Som turnusingeniør i Vattenfall får du et fast job, hvor du over to år får mulighed for at prøve kræfter med forskellige værdiskabende opgaver og projekter inden for maskin/proces, el/SRO og kemi. Vi giver dig en bred indsigt, inden du specialiserer dig eller videreudvikler dig som generalist. Er du interesseret, kan du kontakte Bent Lorentzen på tlf.: 27875590 og læse mere om os på vattenfall.dk. Forløbets varighed: Sprogkrav:

2 år dansk, engelsk

119


Jobsøgning

3. Jobsøgning


Så er det på med arbejdshandskerne og vindermentaliteten. Jobsøgningskapitlet giver dig alle de redskaber, du skal bruge i din jobsøgning. Fra guiden til den gode ansøgning (fra s. 124) til, hvordan du forbereder dig bedst til jobsamtalen (fra s. 144). Er det vindermentaliteten, det kniber med, fortæller direktøren i Akademikernes A-kasse, Michael Valentin, hvordan du finder den frem (s. 134). Samtidig får du løbende råd fra KarriereVejviserens kompetente personalechefpanel, HR-cheferne, der arbejder i forskellige danske virksomheder og giver dig deres syn på alt fra din ansøgning (fra s. 128) til dit CV (s. 140) set med din kommende arbejdsgivers øjne.

Husk, at du kan finde artiklerne fra KarriereVejviser 2012 – og mange andre artikler om job og karriere - på go.dk


Jobsøgning starter på studiet Årene før, du søger job Allerede i årene op til dit første job former du din faglige identitet og de kompetencer, der senere skal få arbejdsgiveren til at vælge lige netop dig. Og det drejer sig ikke kun om kompetencerne, du kan få fra de tykke lærebøger.

1 år før: Begynd!

½ år før: Træning

Den bedste måde at finde ud af, hvad du kan lide at arbejde med er gennem små ”smagsprøver” på en eller flere virksomheder. Her gælder det ofte om selv at være opsøgende for at få en lille bid af de forskellige virksomheder.

Du ved (måske), hvad du vil arbejde med, og nu gælder det om at sætte charmeoffensiven ind – både i den virkelige og den virtuelle verden.

Tag på karrieremesser

Studiejob og praktik er en god måde at få erfaring med arbejdslivet allerede i din studietid. Jo mere studiejobbet læner sig op af dit studie, jo bedre. Ofte kan studiejobbet være en adgangsbillet til en senere fastansættelse eller en måde for dig at få indblik i drømmearbejdspladsen – og at finde ud af, om den nu også er det.

På karrieremesser møder du firmaer og får indtryk af opgaver, kolleger, arbejdsform og ambitioner. Besøg Karrieredagene – Danmarks største job- og karrieremesse fra 6.-9.marts 2012 i en universitetsby nær dig, eller tyvstart allerede nu på www.karrieremessen.dk, hvor du kan læse firmabeskrivelser og komme i kontakt med over 100 forskellige virksomheder. Læs også artiklen om, hvordan du får det bedste ud af en karrieremesse på side 176.

Søg studiejob og praktikophold på GO.dk – der er helt sikkert også ét inden for dit felt.

Brug dit speciale som adgangsbillet

Få et studiejob eller praktikophold

Brug sommerferien

Sommertraineestillinger og internships giver en god arbejdserfaring i perioder, hvor du ikke samtidig skal bruge tid på studier. Hold øje med Go.dk, når sommerferien nærmer sig.

Deltag i prisopgaver

Prisopgaver er en måde at gøre opmærksom på dit faglige talent. Det tager tid at skrive, så kom tidligt i gang.

Søg vikariater

Vikarbureauer kan give dig gode erfaringer i et jobmarked, som du ellers ikke har adgang til, og hvor du får lov at prøve forskellige ting. På Go.dk kan du lave en specifik søgning på vikariater, når du skal vælge ”jobtype” i din søgning.

122

Udnyt specialet, når du søger job. Find arbejdspladser i kapitel 2 og 4 som du tænker kunne være interesseret i et samarbejde. Find flere på go.dk. ved at søge på ”studieprojekt” i søgefeltet ”opslagstype”. Læs også artiklen på side 174 om Cecilie, der blev inspireret til at skrive speciale ud fra sit studiejob hos Patientforsikringen og senere kunne bruge sin viden fra specialet, da hun blev fastansat.

Gør dit talent synligt

Mange virksomheder køber adgang til at søge talenter via CV’er i jobbank.dk eller Talent Relationship Management. Så; har du talent, så læg dit CV ind i Akademikernes Jobbank på jobbank.dk. Bemærk også, at du kan hente dit CV direkte fra LinkedIn og direkte ind i Jobbanken.

Tag til Åbent Hus/ foredrag

Mange virksomheder tilbyder events som Åbent Hus og foredrag, og det skal du selvfølgelig benytte dig af! Det er en god anledning til at få et indblik i virksomheden – og måske et håndtryk og en samtale med din kommende arbejdsgiver. Find events i Karrierekalenderen på jobbank.dk eller hør virksomheden, hvad de har af events og hvornår.

Læs virksomhedsprofiler og tag kontakt

I kapitel 2 og 4 af KarriereVejviseren finder du en masse virksomheder og kontaktpersoner, som du kan kontakte for at høre mere om virksomheden. Skynd dig at gøre det før din studiekammerat!

Opdatér din netidentitet

Nu er det også arbejdsgivernes tid til at finde dig – og her er nettet et godt udstillingsvindue. Sørg for, at de finder de helt rigtige oplysninger om dig. Få dit CV på plads og sørg for, at din profil på facebook og LinkedIn giver et rigtigt billede af dig.

Få en mentor

En mentor har måske 5-10 år mere erfaring end dig. Find en mentor, som passer dig socialt og fagligt.


Jobsøgning er meget mere end et A4-ark, hvor du skal sælge dig selv. Hvis du skal stå stærkt i ansøgerfeltet, gælder det om at starte din jobsøgningsproces, allerede flere år før du ser opslaget til drømmejobbet. KarriereVejviseren fortæller dig her hvordan.

3 måneder før: Du søger Din motivation og indlevelse er afgørende. Det er nu, du skal vise både dine kompetencer og din personlige motivation og viljestyrke frem.

Opret en jobagent

Det behøver ikke kun at være dig, der finder jobbet. Det kan også være, at jobbet finder dig. Opret en jobagent og et CV på jobbank.dk og GO.dk. Med et CV på nettet kan du blive fundet, når virksomhederne søger talentet i jobbankerne ved hjælp af CV og profil.

Få styr på ansøgningen og CV’et

Kapitel 3 vejleder dig i, hvordan du skriver det bedste CV og den bedste ansøgning. Husk at lægge dit CV ind på jobbank.dk – hvis du allerede har et LinkedIn-CV, er det også muligt at hive det direkte ind i jobbanken.

Søg uopfordret

At få job gennem uopfordrede ansøgninger kræver både tid og en timing, der passer til virksomheden. Send derfor din uopfordrede ansøgning så tidligt som muligt og vær tålmodig. Se i kapitel 4, hvordan du laver en god uopfordret ansøgning.

Lav grundig research

Brug al den information du finder i opslaget, og søg efter mere information på nettet. Ring til kontaktpersoner og hør mere. Lav god research, som du kan bruge til at beskrive i din ansøgning (og senere samtale), hvad du kan bidrage med i jobbet.

Ansættelsesforløb

Læs også:

Ansættelsesforløbet er sidste afgørende fase i jagten på jobkontrakten. Det kan ofte, ud over en eller flere samtaler, bestå af test af alt fra din intelligenskvotient til din personlighed.

Forbered dig til samtalen

Samtaler kræver grundig forberedelse. I kapitel 3 finder du en guide til den gode samtale og får også en oversigt over typiske spørgsmål, du kan blive stillet til en samtale. Men husk, at samtalen ikke først starter i sidste del af jobsøgningsprocessen – fundamentet til den bliver lagt længe før. Læs mere i artiklen ”Samtalen starter NU!” på side 166.

Uopfordret ansøgning / 130

Tag en test

Hvis du ikke har prøvet at blive testet, kan du læse i kapitel 3 om forskellige typer af test, du kan støde på som en del af et ansættelsesforløb, og hvordan du kan træne tests på nettet.

Kontrakt og vilkår

Du har måske ikke erfaring i, hvad en kontrakt skal indeholde. I kapitel 4 giver eksperter deres bud på, hvad du skal huske, og hvordan du kan bruge din fagforening.

Husk prøvetiden

Du er sikkert på prøvetid de første måneder i det nye job. Vær opmærksom på andre jobmuligheder, hvis prøvetiden ikke går som forventet. Behold dine jobagenter. Og husk, at virksomheden også er på prøve hos dig.

Virksomheder / 196

Husk, at selv når du har fået et job, er det vigtigt, at du ajourfører dit CV og dine profiler på nettet, så andre arbejdsgivere ved, at du er i job – og hvem ved, måske bliver du kontaktet af en headhunter med et jobtilbud, du bare ikke kan sige nej til (læs artiklen om, hvordan du bliver headhuntet på side 172). Husk også, at erfaringer fra dit nye job bygger op til det næste job – i samme virksomhed eller i en anden. Hold styr på, hvad du lærer og ajourfør dit CV. Opret et CV på jobbank.dk og LinkedIn. Når du har oprettet et CV på LinkedIn, kan du hente det direkte ind i jobbanken.

Udvis vindermentalitet

Det er ikke nok bare at have kompetencerne. Det gælder også om at vise, at du virkelig brænder for jobbet. Læs hvordan, du får vindermentalitet på side 134.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

123


Den gode ansøgning Læs også:

Opfordret ansøgning / 126

En god ansøgning er afgørende for, om du bliver kaldt til jobsamtale. Selvom der ikke findes nogen klar opskrift på den perfekte jobansøgning, giver KarriereVejviseren dig på de næste sider inspiration til, hvordan du sikrer, at din ansøgning ikke bare er endnu et A4-ark med Times New Romanskrift i ansøgningsbunken. Men først nogle generelle råd. Lad os slå det fast med det samme: Standardansøgninger, hvor du bare skifter virksomhedens navn ud og copy-paster den samme tekst ind i din ansøgning til ti forskellige virksomheder, vil hurtigt blive gennemskuet og sorteret fra. Det er derfor vigtigt, at du tilpasser hver ny ansøgning til den stilling og virksomhed, du søger job hos. Derfor skal du øve dig i at matche dine kompetencer med dét, virksomheden efterspørger. Og er der tale om en uopfordret ansøgning, er det vigtigt, at du har en god forestilling om, hvilke kompetencer virksomheden kan have brug for.

Vis hvad du kan tilbyde Uopfordret ansøgning / 130

CV - hvad er det? / 137

Det essentielle ved en ansøgning er, at læseren ganske hurtigt får en begrundelse for, hvorfor du søger, hvad du kan tilbyde virksomheden, og hvorfor det er dig frem for den næste ansøger i bunken, der skal have jobbet. Derfor bør du overveje, hvilke sætninger, der kan skille dig ud fra mængden og sende dig over grænsen til det forjættede ”samtale-land”. Der er ingen grund til at fare hen i reolen og finde fremmedordbogen frem for at skrive en god ansøgning. Snarere tværtimod! Brug aldrig ord eller sætninger, som du normalt ikke ville bruge. Skriv din ansøgning, så den afspejler den person, du er, og juster sproget, så det passer til den virksomhed, du søger arbejde i. Søger du for eksempel en stilling, hvor du skal være kreativ og dygtig til at formulere dig, er det ikke nok at skrive, at du er kreativ, hvis din ansøgning ikke afspejler kreativiteten. Du er nødt til at vise i din ansøgning, at du også mestrer de spændende og levende formuleringer. Samtidig bør du indholdsmæssigt også skrive noget om, at du trives med at være kreativ, at du er god til at brainstorme og finde på gode idéer – og husk at give eksempler, der understøtter dine postulater.

Hårdt arbejde Det er hårdt arbejde at skrive ansøgninger, og måske vil du komme til at skrive mange af dem, før du bliver kaldt til jobsamtale eller får det afgørende håndtryk, der sikrer dig job og pensionsopsparing.

Men husk også at betragte arbejdet med at skrive ansøgninger som en proces, hvor du bliver bedre og bedre til at beskrive og fremhæve dine egne kvaliteter. For det kan faktisk være en svær opgave at finde frem til og få formuleret dine bedste kvaliteter – og hvor du skiller dig ud fra andre ansøgere.

Vær positiv Generelt skal du fokusere på alle de positive ting – både ved jobbet og dine evner. Er der f.eks. opremset nogle opgaver i stillingsbeskrivelsen, som du ikke lige synes om, bør du springe dem over og i stedet fremhæve de opgaver, du synes er spændende. Husk dog på, at der vil være rutinemæssige arbejdsopgaver i stort set alle job. Så du kan ikke forvente altid kun at lave alt det sjove. Desuden bør du ikke blive skræmt, hvis der i jobopslaget er beskrevet nogle opgaver, som du måske ikke lige er verdensmester i. Alting har en begyndelse, og det vigtigste er, at du får beskrevet alt det, du kan – og ikke mindst brænder for.

Vær kort og kontant En ansøgning bør under normale omstændigheder ikke fylde mere end en A4-side. Det er derfor vigtigt, at du strukturerer den godt, så modtageren hurtigt kan danne sig et overblik over, om du er kvalificeret til at blive lagt i samtalebunken. Kom med de gode argumenter, og gør det kort og præcist. Dog må ansøgningen heller ikke være for kort, for så ser det ud som om, du ikke har argumenter eller kvalifikationer nok til at fortælle om, hvorfor du er den rette til jobbet.

Opfordret eller uopfordret Der er to forskellige ansøgningstyper: Den opfordrede ansøgning, der svarer på et stillingsopslag. Og den uopfordrede, hvor du på eget initiativ henvender dig og tilbyder din arbejdskraft. På de næste sider kan du se eksempler på opfordrede og uopfordrede ansøgninger og få gode råd til dit CV, der selvfølgelig også er en afgørende del af ansøgningen.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

124


LEDELSE, KOMMUNIKATION, MARKETING, ØKONOMI, FINANS, CONSULTING, HR, IT, SALG, LOGISTIK, INDKØB OG JURA

I ERHVERVSLIVET? VÆLG EN A-KASSE, DER FREMMER DIN KARRIERE Er din kommende karriere for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder? Så bliv gratis studiemedlem i CA a-kasse. Hvis du er studiemedlem i mindst et år, inden du dimitterer, undgår du nemlig karensperioden på en måned og får ret til dagpenge allerede dagen efter, du afslutter din uddannelse, hvis du står uden job. Du får også adgang til Career Academy, en unik pakke af kurser, rådgivning og andre aktiviteter, der fremmer din karriere, hvis du drømmer om en karriere i erhvervslivet. .dk w w w.c a 9045 4 1 3 3 . T lf

P.S. Er du snart færdiguddannet? Så husk 14-dages fristen, og meld dig ind som nyuddannet på ca.dk/dimittend

rvslivet

de i erhve

uddanne

For højt

LÆS MERE PÅ CA.DK 95-aug11

CA er a-kassen, som gør mest for at fremme din karriere – uanset om du er under uddannelse, i job eller ledig. CA er også, ifølge Arbejdsdirektoratets Benchmarking-rapport, den a-kasse med den højeste medlemstilfredshed blandt akademiske a-kasser.


opfordret ansøgning HVAD

1

Firmanavn og kontaktperson Du skal stile ansøgningen til den person, som er kontaktperson i annoncen.

2 3

Overskrift Giv din ansøgning en overskrift, der fænger. Så får arbejdgi-

4

Du tilbyder… Beskriv kort, hvad du kan tilbyde med hensyn til at udfylde

5

Besvarelse af krav Her skal du fokusere på kravene i annoncen, og du skal hu-

6

Dig selv Her kan du skrive lidt om dig selv og dine personlige kom-

7 8 9 126

veren lettere ved at huske dig – og dit budskab.

Hvorfor dig Skriv en kort og præcis præsentation af dig selv, så læseren

hurtigt får indblik i hvilken person, der er bag ansøgningen. Og ikke mindst hvorfor du søger det annoncerede job.

det annoncerede job og løse de opgaver, jobbet indeholder. (Gem dine krav til virksomheden til samtalen).

ske, at dine faglige kompetencer og annoncens krav skal matche bedst muligt. Sæt dine kompetencer ind i en sammenhæng og ”sælg” dig selv bedst muligt (uden at lyve selvfølgelig) – også selvom du måske ikke opfylder alle kravene fra annoncen. Begynd med de vigtigste krav og undgå at skrive noget om de krav, du ikke opfylder.

petencer, så din læser også får et indblik i, hvem du er som menneske. Mange virksomheder går også op i, at du har et liv ud over dit arbejde.

Afslutning I slutningen af ansøgning skal du vise, at du er interesseret i

det videre forløb, og at du aktivt vil følge din ansøgning til dørs.

Husk Underskrift, navn og henvisning til vedlagte bilag. Læs korrektur Overraskende mange ansøgninger rummer sjuskefejl, stavefejl eller andre fejl. Det sender et signal til arbejdsgiveren om, at du ikke er grundig og ikke har brugt særlig meget tid på ansøgningen.

LM IT D BÆKHO A/S Agade 2 2345 B Att.: S ystrup algsch ef Co ntakta Akom o

-S EJVIN M VITAE –omhed

CURRICULU d Jensen Gammelgaar rnalist Petra Gift med jou år 1 2 på ni i Jan Far til født 10. jul 198 orger, 28 år, Dansk statsb

2. sal Højkærsvej 4, s C 8000 Århu 78 90 Telefon 34 56

1

ta

onom del lig chef og økalder, fordi jeg har prøvet en offaren offent n for Resume – Erdriftsøkonom i forhold til mi. Jeg har meget stor interesse ultater,

rk mi ssige res Jeg er en stæ af driftsøkono r samfundsmæ r med styring lsektor. Jeg ha at skabe gode jobfunktione Ch lighederne for ng i den kommunale so cia llega. Min mu og i om ist yri m ko so om rd on fentlig økon fæ øk ad om d. speciale enskaber og r meget tid me og har skrevet ne sociale eg ge mi bru af vi er m ng so eri Sælge datter Janni, renvo fået gode evalu sid , dres fik ste år er får kæreste og jeg J jeres salg 2 eg søg 1%o fra mit er herved s p ind tillin ipro en ok økonom tober med offentlig Jeg har e jektarbejd gen som s ing far ser e, at IT ælger, nun eng la Erhverv mm m Ko s å hu , d som I -Somh e, jeg une releva ldmægtig, År s Ko Fu h e n h mm ar be ar ann endv ii Århu 2010skrev t salgserfari d A/S har et. ofor n merede Projektansat J erivæJeg t psty sentludigrtecretil g, gh epå plast A/S et i mon å rel g ePe soold it spekac ssenbo m jeart r brce kadem rappo e probbe A levpti iaøre supervisi af søkonom kv g als e og k le og ltid ft t ikern a re n le De dri , c n g pri g a d metegli ekt b om ori nfor nd.me ktøren og dir er fik ning til vis rugse skda r r 2008-2009 a sva m e an b e ire ed a s ti vd rc to led ed s sl t vkti vic ystil .au . s eget udsagn an pkara sts pro Jeg ha reom er tem gnira enon skpp fra Sy er.erDdir kteren adu pla de salg t sæ abort ektørden rcepti Pe i s r e d eft me d v dere nye økon rf ri ble 1 ga d m g o sresu 2. proansk r ar ke ed.porterin ft. Jeg h hed afd rap Un jegde ar ogs hæk sen. Den nye nnemsigtig å inds også den iversitet for den bedre ge faglig igt i d ringer, fordi 14 da budgetJ e e e g g b d ge e v e a dli a ed, at sid n glige svar gfor g mådne mmun økonomi.B m jegnin - ed s Randers Ko dfo ri runet for eregisetre irkso m kage jeg ha vde uan p n sn,ælg omifo ringngafer , tim at fo hervdalt rperiode, hvor i implementerd tå -jere ec someme sæon isyrsste Vikar, Øk soon jere /St,isen lgba mom ikaAria s øk e desuden s s lsv g en b rse fo lto p un o 2007 ru de ro mm m rs r Jeg ko de g dukt.tatransport til Birsk erne a so råduet. d 4 måne om v k ole ik s o da J ke r le f e m g ha jere hed A er på fol ogde , herrun un/Sen opfølgn Jeing i komm gem , som sælger et r nemlig fo er på udskolerne lig både m ré r ringsspyst ressed advendt, h sid ine an nende softw teåpå , driftsgse læ an n u e r. a m me Je befali villingslov re. Jeg Tilfs lu et . uation vedoriAS g arbe sitstu nger, aska . lige ttTR job er og stiBsk onlæ dgetter og be g hgg jdr,er d die de red bere ferenbcmvhavde me 3½ år ar eebu r vat t nve r efor Stuedie a anpla atujle get s goerdipFFL, presse er og t tiny tiantiv 2005-2007 l aetini igtenfot rlmegdligant sva i et plæ o onrlsul v om rt e g a k io d rb Spaeci o nlaalk lagte s tor n selv nkurre ejde m gkut dso og mråder,øbbui dg meto algss iro n in e og arbtils ejdspla tager mig a hverdag a ce præget m d budgetm ni. Jeg er gende holdt lt id tid t erfølg od til arked . Jegålhapråeft dsen. t m ale a tor eci til at ly arbejdha o å t ek Sp e . n g p-s b meica afoKL nd år forr d kort ektørger anegereted g årsb evare o e ale til min soc den kommttun dirsigted arr s Uddannelse Jeg har v omist yring i e koial e. og la t for at nå asis samt kommunale h on alee:dØk er,Sp llegistayri ftere målet. deeci ngsigte 07 tm angementer for er ng r kan vedæfle Økonom arr & k it o 2009 ati g Lige c orm , v g vgt i Inf skaEc icsde20 -2008 for edrag øge jere b oneom ikel ogobra il gern n god salgsforløb le on School of eer. nd Lo skr evet til arts salg så d om e ve I er er . Je st ld emnin ræsen oppho ydels e die k meget ial ra Stu soc B, e ft AS tlig g på igt. reen ., (9,0) velkrc. g afteoff mig fo o mint Cand. me med udliciterin e n r ern e 09 ng je -20 ti ari 07 r, 20 så I ha Med vmed fokus på erf l at kon takte enlig r muli mig p hils n hus. ghed å 23 3 for at HA, ASB,eÅr 4 45 5 e, hve af wesb2004-2007 6 eller og udvikling ng ita pålisjoeri John F dig er, av pg h nflegg købso leggm ind g og ro sp ifts og -dr mann IT ann IT-projekter, IT @hotm at planlægge ger. ail.co Erfaring med m MS-Office bru r. gica. Trænet

2

3

4

5

6

8

7

A/S og Lo grænseflade ter med Traen en i spansk. med til projek dentereksam Jeg har været r desuden stu ha og lsk ge nde en de fly er tal Skriver og r sammen. den båd, vi ha n familie på r Janni. vande med mi tte far da e Fritid res nsk vo da jet sig om lsport i de Jeg dyrker sej r stort set al fritid dog dre ha mig: Det seneste år udtale sig om spørgsmål og for at svare på n 99 34 78 90 ve ringet op efo bli tel at k, til t.d e Referencer las lig 99 ersoner er vil A/S, noe@pp .dk, 33 92 99 To referencep els Ørnholt, Perceptiplast une, kbi@åk Ni , Århus Komm Videdirektør ine Birkegaard thr Ka f he Afdelingsc


harlott

Du har fundet et stillingsopslag, som du bare MÅ søge, og nu gælder det om at pudse tastaturet af og få skrevet en god opfordret ansøgning. Her får du KarriereVejviserens guide til, hvad der bør være i din ansøgning – og ikke mindst, hvordan du kommer til at fremstå som den uundværlige medarbejder.

HVORDAN

A enlund

20/1-2

012

B

nes Jo ælge s bbank. Jeg ve ine ultate produkter. d rne på den

ciale i e o ftwa lektronisk e re es pro til dukt s idder

som s æ succe lger hos s statisti med at k vise r. overb likket i deadli n edes e es. r eg er det socialt

em de t

Fortæl om din motivation Det er vigtigt i din ansøgning at stille skarpt på, hvad du kan udrette for den virksomhed, du skriver til, og hvordan. Det er det, der gør dig relevant. Udfordringen er, at du med din ansøgning skal vise virksomheden, at den har behov for dig, og at du kan løse opgaven. Men selvfølgelig også at gøre det klart, hvorfor du personligt finder stillingen interessant.

Uopfordret ansøgning / 130

Vær forberedt Der er ingen undskyldning for ikke at sætte sig ind i, hvad

jobbet er, når du ansøger på baggrund af et stillingsopslag. Alligevel ringer ni ud af ti ikke til den kontaktperson, der står i opslaget for at høre mere om jobbet. Sørg altid for at ringe og høre nærmere. Det giver dig en bedre baggrundsinformation end de øvrige ansøgere, og måske kan arbejdsgiveren huske dig, når hun sorterer ansøgninger. Du kan f.eks. få oplysninger om, hvorfor stillingen er slået op nu, hvem kollegerne bliver, detaljer om opgaverne og mange andre ting, du kan bruge til at gøre din ansøgning mere præcis.

C

Vær fokuseret Når du søger et annonceret job, er der meget hjælp at hen-

D

Koordinér din indsats Din ansøgning bliver set i sammenhæng med dit CV og

E

Følg op Følg op på din ansøgning – også selvom den er opfordret.

m.

Læs også:

Virksomheder / 196

te i jobopslaget, der kan gøre din ansøgning mere fokuseret. Derfor skal du være konkret og skrive om de opgaver, du har fundet ud af ligger i jobbet. Prøv at undgå passivt sprog og generaliserende sammenfatninger og skriv i stedet konkret, hvad du vil bidrage med.

din profil, men også i sammenhæng med, hvordan du har virket til de forberedende telefonsamtaler, om du har været til arbejdspladsens arrangementer og opsøgt deres stande på karrieremesser osv. Arbejdspladserne husker overraskende godt. Sørg for, at du præsenterer dig på en måde, der hænger sammen med din tidligere kontakt til virksomheden.

Hvis du ikke følger op, virker den brændende motivation, du har skrevet om, utroværdig. Det er meget almindeligt og legitimt at følge op på sin ansøgning. Måske kan du med din opfølgning selv være med til at presse dig ind til en samtale ved at sætte nogle ekstra ord på, hvorfor du skal med videre til samtalen.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

127


HR-cheferne om

opfordret ansøgning

Rikke Krogh, Recruitment Manager LEGO Koncernen

Annette Otto, Vice President HR Telia Mobility

Carsten Søgaard, HR direktør Region Syddanmark

Hvad er en god, opfordret ansøgning? Og hvilke fejl begår nyuddannede ofte på det afgørende lille stykke papir? KarriereVejviserens HR-chefpanel giver dig svaret her. Hvad er en rigtig god ansøgning? En god ansøgning er målrettet mod det job, kandidaten søger og adresserer de krav, vi har skitseret i jobbet. Derudover udstråler den også, at ansøgeren vil det her job, og at personen har sat sig ind i vores organisation. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark En god ansøgning er en, hvor vi hurtigt får en fornemmelse for ansøgerens kompetencer i forhold til det konkrete job. Samtidig skal den være motiveret, dvs. beskrive, hvorfor vi skal indkalde kandidaten til samtale. Hvis man ikke synes, at jobannoncens oplysninger er tilstrækkelige nok, opfordrer vi til, at man kontakter den Siemens kontaktperson, der er angivet i annoncen, så man kan få den information, man har brug for. Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist, Employer Branding hos Siemens En god ansøgning er målrettet det job, du søger, samtidig med at den er motiveret, velskrevet og overskuelig. Ansøgningen er vores første indtryk af ansøgeren, og derfor er det vigtigt, at ansøgningen fungerer som en appetitvækker, der gør os nysgerrige efter at vide mere om ansøgeren. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

Hvordan skal sproget være? Hvor meget betyder retstavning og grammatik? Det er vigtigt for os, at ansøgningen fremstår fejlfri og gennemarbejdet. Det giver et indtryk af, at ansøgeren viser interesse for jobbet og os som virksomhed og gør sig umage. Selvfølgelig bliver man ikke sorte-

128

ret fra på enkelte slåfejl, men det overordnede billede skal være i orden. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S

Kort og præcis. Det er det korte svar. Hold din ansøgning på en A4-side. Er du dygtig, kender du dine bedste salgsargumenter og du ved, hvad virksomheden har brug for at få at vide. Det kan sagtens gøres på en A4-side. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Sproget skal selvfølgelig afspejle din personlighed, men sjusker du i din ansøgning med sprogbrug og retstavning, sender det selvfølgelig et dårligt signal. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen

Hvordan skiller man sig positivt ud fra mængden af ansøgere?

Vær klar i spyttet. Dit sprog bør være nemt at gå til. Drop al tvetydighed. Din modtager må ikke være i tvivl om, hvad du mener keep it simple. Det er en selvfølge at din ansøgning skal være uden stavefejl, og at din grammatik er i orden. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Du skal brænde igennem, og så er det vigtigt, at din ansøgning er velskrevet. Ofte kan man se, hvor længe en ansøger har villet bruge på en ansøgning og derved på sin nye arbejdsgiver - grundighed er en dyd i arbejdet med ansøgninger. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Sproget bør i et vist omfang afspejle annoncen. Sproget i stillingsannoncen kan give en indikation om, hvilket sprog – i hvert fald på skrift og officielt – man bruger i virksomheden. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Først og fremmest skal du have en profil, der passer til stillingen. Dernæst skal du vise, at du forstår, hvad jobbet kræver. Det gør du bedst ved at undersøge, hvad det er for en virksomhed – hvad er formålet og eksistensberettigelsen, og hvem er kunderne eller brugerne? Sidst, men ikke mindst, skal du prøve at anskueliggøre, hvad det er, du kan bidrage med. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Hvor lang skal en ansøgning være? Ikke for lang. Det kan tage lang tid at fatte sig i korthed, men det giver et godt indtryk, er overskueligt for læseren, og det viser, at du har fanget essensen. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut En ansøgning skal være en appetitvækker, der fortæller om ansøgerens motivation for at søge jobbet. Der er ikke nogen regel om længde, men anbefalingen er, at holde den på under én side. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark

Hvilke fejl begår kandidater ofte i ansøgninger? Vi ser tit for lange ansøgninger, hvor der fortælles for meget om irrelevante ting. Ansøgningen må gerne være meget præcis i forhold til den konkrete stilling. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen


Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist Employer Branding, Siemens

Ditte Haulund, Director, Recruitment Danfoss A/S

Ofte bruger kandidaterne ikke tilstrækkelig tid på at personliggøre og henvende sig direkte og relevant til den enkelte arbejdsgiver og stilling. Standardansøgninger når man ikke langt med. Vær grundig og henvend dig, så vi fornemmer, at du ved, hvem vi er og ikke føler os som modtager af masseproduktion. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Nogle sender en standardansøgning, der hverken er målrettet eller motiveret. Nogle opsummerer blot deres CV i ansøgningen eller fremhæver kompetencer, der ikke er relevante for jobbet. Det er vigtigt at skelne mellem et CV og en ansøgning. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Hvad er forskellen på en ansøgning og et CV? Ansøgningen er din forside. Her sælger du dig selv. Ansøgningen skal vise, hvorfor arbejdsgiveren skal ansætte netop dig – din motivation for Telia og jobbet og hvorfor virksomheden ikke kan undvære dig bør skinne igennem. CV’et skal på en overskuelig måde vise dine faglige kvalifikationer, der er relevante for netop det job, du søger. Dog er dine fritidsinteresser, der viser dig som et ”helt” menneske, også fint at have med i CV’et. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Ansøgningen skal ikke indeholde CV’et i komprimeret form. I ansøgningen laver du koblingen mellem dine kompetencer, interesser, og med det job, du har søgt, og du bør fokusere på din motivation for jobbet. I dit CV redegør du på en overskuelig måde

Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder Teknologisk Institut

Peter Brandt, HR-chef Rambøll

med beskrivelser og årstal for dine relevante kvalifikationer, erfaringer og interesser, der leder frem mod det job, du søger. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Læs også:

Hvilken ansøgning husker I som den bedste, I har set? Og den værste? Telia får løbende mange ansøgninger, både gode og mindre gode. De gode er kendetegnet ved at være korte, præcise og målrettede. De dårlige er standardansøgninger, der måske endda er stilet til den forkerte virksomhed. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Det er svært at pege på en enkelt, men nogle af de bedste ansøgninger giver indtryk af, at ansøgeren har brugt tid på at sætte sig ind i, hvad jobbet går ud på, og hvor motivationen ikke er til at tage fejl af. De værste ansøgninger er dem, man ikke kan finde rundt i, er fulde af fejl, og som virker standardiserede. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut De gode ansøgninger, vi får, bærer tydeligt præg af, at der er brugt tid og ressourcer på at målrette ansøgningen til det specifikke job. Vi modtager desværre også en del dårlige ansøgninger, der bærer præg af at være standardansøgninger, der er sendt ud til mange virksomheder. Ved at sende en standardansøgning ender man oftest bagerst i ansøgerfeltet, da hele motivationen omkring stillingen og virksomheden mangler. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

Opfordret ansøgning / 126

Den gode ansøgning / 124

HR… hvem? Hvor lang må en ansøgning være? Og hvordan gør man et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale? HR-chefpanelet består af personaleansvarlige fra syv forskellige virksomheder, som løbende gennem KarriereVejviseren svarer på spørgsmål omkring jobsøgningsprocessen – set gennem virksomhedernes øjne.

Læs mere: hr.go.dk

129


Uopfordret ansøgning HVAD

1 2

Vælg en kontaktperson Find den person, som du mener bør have din ansøgning i hånden. Skriv personens navn på dit brev eller nævn navnet, når du møder virksomheden eller ringer.

Lav en fængende overskrift Formulér en overskrift, som sætter dig i forhold til ar-

bejdspladsen – og sørg for, at det er en overskrift, som du både kan sige og skrive. Du skal også kunne bruge den til hurtigt at få formuleret dit budskab, når du henvender dig personligt eller pr. telefon.

3

Beskriv dit tilbud Du kan lige så godt fyre din ”salgstale” af med det sam-

me. Sørg for at blive hørt ved at komme til sagen med det samme. Hvis dit tilbud er interessant nok, skal læseren nok blive motiveret til at læse længere ned i teksten om din baggrund, uddannelse osv. Det samme gælder, hvis du får kontakt i telefonen, på en messe eller lignende. Dit tilbud skal handle om, hvorfor det er en god idé for arbejdspladsen at tage dig ind.

4

Lav et resumé om dig selv Beskriv kort og præcist dine kompetencer, hvad du har

5

Husk relevant baggrund Fremhæv de vigtigste ting, der kan underbygge, at du

6

Husk visitkortet Sørg for, at dine personlige data er tilgængelige enten

130

beskæftiget dig med, og hvad du brænder for at arbejde med. Vær præcis og konkret.

kan indfri det tilbud, du har givet virksomheden. Har du f.eks. lover virksomheden, at du kan stå for hele regnskabsdriften er det selvfølgelig relevant, at du også husker at fortælle, at du er uddannet revisor.

på din ansøgning eller i form af visitkort, eller noget du kan udlevere, hvis du skaber kontakt ved et personligt møde. Dine personlige data giver virksomheden mulighed for kende dig og vende tilbage til dig.

LM IT D BÆKHO A/S Agade 2 2345 B Att.: S ystrup algsch ef Co ntakta Akom o

-S EJVIN M VITAE –omhed

CURRICULU

G

d Jensen Gammelgaar rnalist Petra Gift med jou år 1 2 på ni i Jan Far til født 10. jul 198 orger, 28 år, Dansk statsb

C

A

2. sal Højkærsvej 4, s C 8000 Århu 78 90 Telefon 34 56

ta

onom del lig chef og økalder, fordi jeg har prøvet en offaren offent n for Resume – Erdriftsøkonom i forhold til mi. Jeg har meget stor interesse ultater,

rk mi ssige res Jeg er en stæ af driftsøkono r samfundsmæ r med styring lsektor. Jeg ha at skabe gode jobfunktione Ch lighederne for ng i den kommunale so cia llega. Min mu og i om ist yri m ko so om rd on fentlig økon fæ øk ad om d. speciale enskaber og r meget tid me og har skrevet ne sociale eg ge mi bru af vi er m ng so eri Sælge datter Janni, renvo fået gode evalu sid , dres fik ste år er får kæreste og jeg J jeres salg 2 eg søg 1%o fra mit er herved s p ind tillin ipro en ok økonom tober med offentlig Jeg har e jektarbejd gen som s ing far ser e, at IT ælger, nun eng la Erhverv mm m Ko s å hu , d som I -Somh e, jeg une releva ldmægtig, År s Ko Fu h e n h mm ar be ar ann endv ii Århu 2010skrev t salgserfari d A/S har et. ofor n merede Projektansat J erivæJeg t psty sentludigrtecretil g, gh epå plast A/S et i mon å rel g ePe soold it spekac ssenbo m jeart r brce kadem rappo e probbe A levpti iaøre supervisi af søkonom kv g als e og k le og ltid ft t ikern a re n le De dri , c n g pri g a d metegli ekt b om ori nfor nd.me ktøren og dir er fik ning til vis rugse skda r r 2008-2009 a sva m e an b e ire ed a s ti vd rc to led ed s sl t vkti vic ystil .au . s eget udsagn an pkara sts pro Jeg ha reom er tem gnira enon skpp fra Sy er.erDdir kteren adu pla de salg t sæ abort ektørden rcepti Pe i s r e d eft me d v dere nye økon rf ri ble 1 ga d m g o sresu 2. proansk r ar ke ed.porterin ft. Jeg h hed afd rap Un jegde ar ogs hæk sen. Den nye nnemsigtig å inds også den iversitet for den bedre ge faglig igt i d ringer, fordi 14 da budgetJ e e e g g b d ge e v e a dli a ed, at sid n glige svar gfor g mådne mmun økonomi.B m jegnin - ed s Randers Ko dfo ri runet for eregisetre irkso m kage jeg ha vde uan p n sn,ælg omifo ringngafer , tim at fo hervdalt rperiode, hvor i implementerd tå -jere ec someme sæon isyrsste Vikar, Øk soon jere /St,isen lgba mom ikaAria s øk e desuden s s lsv g en b rse fo lto p un o 2007 ru de ro mm m rs r Jeg ko de g dukt.tatransport til Birsk erne a so råduet. d 4 måne om v k ole ik s o da J ke r le f e m g ha jere hed A er på fol ogde , herrun un/Sen opfølgn Jeing i komm gem , som sælger et r nemlig fo er på udskolerne lig både m ré r ringsspyst ressed advendt, h sid ine an nende softw teåpå , driftsgse læ an n u e r. a m me Je befali villingslov re. Jeg Tilfs lu et . uation vedoriAS g arbe sitstu nger, aska . lige ttTR job er og stiBsk onlæ dgetter og be g hgg jdr,er d die de red bere ferenbcmvhavde me 3½ år ar eebu r vat t nve r efor Stuedie a anpla atujle get s goerdipFFL, presse er og t tiny tiantiv 2005-2007 l aetini igtenfot rlmegdligant sva i et plæ o onrlsul v om rt e g a k io d rb Spaeci o nlaalk lagte s tor n selv nkurre ejde m gkut dso og mråder,øbbui dg meto algss iro n in e og arbtils ejdspla tager mig a hverdag a ce præget m d budgetm ni. Jeg er gende holdt lt id tid t erfølg od til arked . Jegålhapråeft dsen. t m ale a tor eci til at ly arbejdha o å t ek Sp e . n g p-s b meica afoKL nd år forr d kort ektørger anegereted g årsb evare o e ale til min soc den kommttun dirsigted arr s Uddannelse Jeg har v omist yring i e koial e. og la t for at nå asis samt kommunale h on alee:dØk er,Sp llegistayri ftere målet. deeci ngsigte 07 tm angementer for er ng r kan vedæfle Økonom arr & k it o 2009 ati g Lige c orm , v g vgt i Inf skaEc icsde20 -2008 for edrag øge jere b oneom ikel ogobra il gern n god salgsforløb le on School of eer. nd Lo skr evet til arts salg så d om e ve I er er . Je st ld emnin ræsen oppho ydels e die k meget ial ra Stu soc B, e ft AS tlig g på igt. reen ., (9,0) velkrc. g afteoff mig fo o mint Cand. me med udliciterin e n r ern e 09 ng je -20 ti ari 07 r, 20 så I ha Med vmed fokus på erf l at kon takte enlig r muli mig p hils n hus. ghed å 23 3 for at HA, ASB,eÅr 4 45 5 e, hve af wesb2004-2007 6 eller og udvikling ng ita pålisjoeri John F dig er, av pg h nflegg købso leggm ind g og ro sp ifts og -dr mann IT ann IT-projekter, IT @hotm at planlægge ger. ail.co Erfaring med m MS-Office bru r. gica. Trænet

B

D

E

F

A/S og Lo grænseflade ter med Traen en i spansk. med til projek dentereksam Jeg har været r desuden stu ha og lsk ge nde en de fly er tal Skriver og r sammen. den båd, vi ha n familie på r Janni. vande med mi tte far da e Fritid res nsk vo da jet sig om lsport i de Jeg dyrker sej r stort set al fritid dog dre ha mig: Det seneste år udtale sig om spørgsmål og for at svare på n 99 34 78 90 ve ringet op efo bli tel at k, til t.d e Referencer las lig 99 ersoner er vil A/S, noe@pp .dk, 33 92 99 To referencep els Ørnholt, Perceptiplast une, kbi@åk Ni , Århus Komm Videdirektør ine Birkegaard thr Ka f he Afdelingsc


harlott

Et fysisk brev er ikke nødvendigvis den bedste og den eneste måde du kan lave en uopfordret ansøgning på. En uopfordret ansøgning kan starte med din personlige henvendelse, f.eks. på en karrieremesse, eller ved at du ringer eller mailer til virksomheden.

HVORDAN

enlund

Fortæl om din motivation Det er vigtigt i din ansøgning at stille skarpt på, hvad du kan ud-

B

Vær opmærksom på timingen Timing er centralt for den uopfordrede ansøgning. Du skal være

ciale i e o ftwa lektronisk e re es pro til dukt s idder

som s æ succe lger hos s statisti med at k vise r. overb likket i deadli n edes e es. r eg er det socialt

rette for den virksomhed, du skriver til, og hvordan. Det er det, der gør dig relevant. Udfordringen er, at du med din ansøgning skal vise virksomheden, at den har behov for dig. Opfordret ansøgning / 128

i så god kontakt med virksomheden, at du kan time din uopfordrede ansøgning på et tidspunkt, hvor du – evt. fra virksomheden selv - ved, at der kunne være muligheder. Det forbedrer dine chancer for at blive kaldt til samtale markant.

20/1-2

012

nes Jo ælge s bbank. Jeg ve ine ultate produkter. d rne på den

em de t

A

Læs også:

C

Vær troværdig Dit CV må ikke lugte af overdrivelser. Beskrivelserne skal være detaljerede, men uden at blive overtekniske. Du skal oplyse alt relevant og sørge for, at der ikke er huller, der kan gøre læseren mistænksom.

D

Vær fokuseret Ansøgningen skal ikke bare handle om, at du en dag synes, at

E

Koordinér din indsats Din uopfordrede ansøgning kan ikke stå alene. Den er blot et af

F

Følg op Følg op på din ansøgning. Hvis du ikke følger den op, virker den

m.

Samtalen starter... nu! / 166

det kunne være dejligt at arbejde i virksomheden. Vær skarpt fokuseret på, hvad du vil arbejde med, hvor, og hvad det er, du kan udrette. Det kan give dig bedre chancer for at blive sendt videre til den relevante faglige chef. En fokuseret ansøgning vil typisk også være mere detaljeret og på den måde signalerer du, at du er velforberedt.

de redskaber, du bruger til at fange virksomhedens interesse. Dine chancer for succes er ikke særligt store, hvis det eneste du gør er at sende en uopfordret ansøgning pr. brev. Sørg for at have talt med de medarbejdere, der modtager ansøgningerne og personer i de afdelinger, du gerne vil arbejde i – inden du sender ansøgningen afsted.

store motivation, du har skrevet om ikke særlig troværdig. Ved at følge op finder du måske også ud af, at det bare er uheldig timing. Og måske ser situationen anderledes ud om seks måneder, så kontakt virksomheden med løbende mellemrum for at minde dem om, at du er interesseret.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

131


HR-cheferne om

Uopfordret ansøgning

Rikke Krogh, Recruitment Manager LEGO Koncernen

Annette Otto, Vice President HR Telia Mobility

Carsten Søgaard, HR direktør Region Syddanmark

Hvad er fordelene og ulemperne ved at sende en uopfordret ansøgning til en virksomhed? Og kan det i det hele taget betale sig? KarriereVejviserens HR-chefpanel giver dig svaret her. Hvad er vigtigt, når jeg søger uopfordret hos jer? Du skal som ansøger have et klart billede af, hvad og hvor i organisationen du søger udfordringer og sikre, at dette er klart beskrevet. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Det er vigtigt, at din henvendelse er meget konkret, og at du har sat dig godt ind i virksomheden, og hvor i virksomheden dine kompetencer passer ind. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll En uopfordret ansøgning skal være målrettet og vise, at du har sat dig ind i, hvad det er for en virksomhed, du søger job i, og hvilke kompetencer, du kan bidrage med. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Du skal vide, hvad du vil. Og ikke mindst, hvordan du kan hjælpe Telia. Vær kortfattet og specifik, og gør det let og indbydende at kontakte dig for mere info, hvis det er relevant. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Hvor meget bruger I uopfordrede ansøgninger i rekrutteringen? Vi behandler alle uopfordrede ansøgninger, og vi har løbende samarbejder med praktikanter under uddannelse og i virksomhedspraktik. Vi påskønner, at ansøgere viser interesse, er motiverede og bruger

132

tid på at søge. Da vi modtager mange ansøgninger, stiller det høje krav til ansøgeren om at skille sig ud, og så handler det også om timing, da man skal ramme et aktuelt behov. Som ansøger kan man også være med til at pege på et potentielt behov eller en udviklingsmulighed inden for et område. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Alle uopfordrede ansøgninger bliver gennemgået og matchet op mod de ledige stillinger, vi har. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll I det omfang det er relevant for den enkelte rekruttering, bruger vi vores kandidatdatabase. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Meget lidt, da vi har en politik om, at ledige stillinger opslås. Derfor opfordrer vi også alle ansøgere til at holde øje med stillingsopslag på vores hjemmeside. Her kan man også tilmelde sig en jobagent, så man automatisk får besked, når der er en stilling ledig, der matcher ens ønsker. Annette Otto, Vice President HR hos Telia Mobility Alle stillinger skal opslås, så vi anbefaler altid kandidater, der søger uopfordret til at tilmelde sig jobagenten på vores jobportal. På den måde kan de holde sig orienteret, når der opslås relevante stillinger. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark

Hvilke procedurer har I ved uopfordrede ansøgninger? Vi behandler løbende uopfordrede ansøgninger, og passer ansøgningen med et aktuelt behov, vil vi kontakte ansøgeren. Vi opfordrer desuden ansøgere til at lægge deres CV i vores database, hvor der også er mulighed for at lave en jobagent, der gør ansøgere opmærksom på ledige job. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Hvad er fordele og ulemper for jer ved uopfordrede ansøgninger? Den uopfordrede ansøgning kan være endnu mere motiveret end den opfordrede og eventuelt ramme et fagområde, der gør den særligt interessant. Den opfordrede har den klare fordel, at den svarer på et aktuelt behov. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Den gode uopfordrede ansøgning er skræddersyet. Således er den let afkodelig og relevant og kan, hvis den er original, ramme et behov, vi ikke vidste vi havde, og som kan styrke vores profil i forhold til konkurrenter. Ulempen ved uopfordrede ansøgninger er mængden. Vi får mange, og det kræver store administrative ressourcer og kun få fører til et job, da vi jo slår alle ledige stillinger i Telia op internt og eksternt. Annette Otto, Vice President HR hos Telia Mobility


Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist Employer Branding, Siemens

Ditte Haulund, Director, Recruitment Danfoss A/S

Fordelene er, at vi har en aktiv kandidatmasse, der har givet udtryk for, at de gerne vil søge hos os. Ulempen er, at de uopfordrede ansøgninger ofte ikke er særligt målrettet specifikke områder, og der kan det være svært for os at se, hvor i organisationen, du som ansøger vil passe ind. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen

Tager I nogle gange personer direkte til samtale efter at have mødt dem på messer, til præsentationer, forelæsninger mv.? Det sker næsten ikke. En målrettet og motiveret ansøgning og CV danner ofte det bedste grundlag for en samtale om et eventuelt kommende job hos Telia. Annette Otto, Vice President HR hos Telia Mobility Det sker relativt ofte, at vi indleder en dialog i nogle af de nævnte sammenhænge, som senere fører til en ansættelse. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Ja, det er sket, når vi møder en person med lige præcis den profil, vi søger. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder Teknologisk Institut

Peter Brandt, HR-chef Rambøll

Hvilke procedurer har I ved uopfordrede ansøgninger? Vi modtager uopfordrede ansøgninger i vores rekrutteringssystem. Vi gennemgår alle ansøgninger og matcher dem op mod de ledige stillinger, vi har. Ønsker du det, bliver din ansøgning overført til vores CVdatabase, hvor vi ofte søger efter de kompetencer, vi har brug. Det er også muligt at oprette en jobagent, så du får besked, når vi slår en stilling op, der matcher dine kompetencer og ønsker. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

Læs også:

Uopfordret ansøgning / 130

Du lægger din uopfordrede ansøgning ind via vores system på LEGO.com. Det er så muligt for os at foretage en søgning på diverse parametre, således at kandidater, der er relevante for en given stilling kommer frem. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Proceduren er, at du indtaster din ansøgning i vores system på hjemmesiden. Den vil herefter blive gennemlæst af en HRkonsulent, og du vil få svar, hvis en stilling hos os matcher dine kvalifikationer. Samtidig kan du vælge at blive tilmeldt vores jobagent, der informerer dig, hvis potentielle job dukker op i fremtiden. Annette Otto, Vice President HR hos Telia Mobility

Virksomheder / 196

HR… hvem? Hvor lang må en ansøgning være? Og hvordan gør man et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale? HR-chefpanelet består af personaleansvarlige fra syv forskellige virksomheder, som løbende gennem KarriereVejviseren svarer på spørgsmål omkring jobsøgningsprocessen – set gennem virksomhedernes øjne.

Læs mere: hr.go.dk

133


Fokus:

Vindermentalitet

Hans job går ud på at hjælpe ledige akademikere i arbejde. Og det stærkeste våben er vindermentalitet. Den nyslåede direktør i Akademikernes A-kasse, Michael Valentin, giver her sine gode råd til, hvordan du bliver en vinder i arbejdsgivernes øjne. Og faktisk kan det hele koges ned til en post-it og en elevator…

Det handler også om personlighed Læs også:

Bliv headhuntet / 172

Karriereportræt: Mette Melgaard / 38

Den ser ikke ud af meget. Den lille gule post-it, som direktøren i Akademikernes A-kasse, Michael Valentin, lige har været et smut ovre på sit skrivebord for at hente. Nu er han tilbage i den røde læderlænestol i sit nye kontor med glasvæg ud mod gangen, vindue ud mod et lille stykke af Indre København og kvadratmetre nok til de store, mentale armbevægelser, han gerne vil give videre til nyuddannede, ledige akademikere i deres jobsøgning. Den lille gule kvadratiske seddel har han inddelt i endnu fire kvadrater med sin sorte kuglepen. Hvert kvadrat indikerer en personlighedstype, når det kommer til jobsøgning. ”Jeg ansætter altid dem her!” siger han og sætter en stålfast cirkel i nederste højre hjørne. Det er ”vil gerne, men kan ikke”-typerne, forklarer han. Dem, der har motivationen, men måske ikke har alle de faglige kompetencer, der stod i jobopslaget. ”Jeg siger ikke, at en der har et 2-tal kommer foran en i ansøgningsbunken, der har et 10-tal. Men hvis du vælger imellem to, der har en god karakter, vil jeg altid tage den, der viser størst motivation. Det kan ofte også kompensere for en dårligere karakter,” fortæller han og indskyder, at dem, der både kan og vil fra start, selvfølgelig også er selvskrevet på arbejdsgivernes ønskeliste. Hvis du har kompetencerne, men ikke udviser vilje, er du til gengæld ikke en vinder i Michael Valentins optik. Det handler nemlig ikke kun om din faglige kunnen, men i høj grad også om din personlighed, hvis du skal kunne begå dig i et job, fortæller han. ”Du bliver ansat på din faglighed, men fyret på din personlighed,” konstaterer han.

Sælg dig selv Han har i løbet af post-it-snakken igen sat sig godt til rette i den røde lænestol. Blazerjakken ligger henkastet over nabostolen, mens han har lagt benene i korspositur. Michael Valentin mener, det er hans egen vindermentalitet, der først gjorde ham til mønsterbryder og for nylig til direktør for Akademikernes A-kasse. ”De spurgte mig, hvorfor de skulle ansætte mig og jeg sagde: fordi jeg simpelthen så gerne vil det her!,” forklarer han. Og det var hans ærlige og ty-

deligt engagerede svar, der, ud over hans faglige kompetencer, var med til at sikre ham jobbet, har han senere fået at vide. Og netop det at ”sælge” sig selv, er noget nyuddannede akademikere skal være bedre til, mener han. For viljen til at komme i arbejde oplever han i høj grad i sin daglige omgang med jobsøgende. Og kompetencerne. Men vindermentalitet går også ud på at kunne kommunikere klart og utvetydigt, hvad man har at tilbyde en arbejdsgiver, fortæller han. Og det kræver forarbejde.

Tænk kreativt For at kunne forklare yderligere, skifter han postit’en ud med en elevator: ”Den største udfordring for akademikere er at kunne holde ”elevatortalen” på 20 sekunder over for en virksomhedsleder,” fortæller han. En egenskab, der både skal bruges i ansøgningen og under selve jobsamtalen. ”Forestil dig, at du står i en elevator, der kører op på 4.sal. Det tager 20 sekunder, og du står over for din drømmearbejdsgiver. Så hjælper det ikke noget, at du står og bider sig selv i underlæben eller starter på en lang tirade om, hvad du også har lavet på 6. og 7. semester,” fortæller han. ”Du skal kunne prioritere det vigtigste og sige: Jeg er farmaceut, jeg har speciale i det og det. Og så er det vigtigt, at du ikke kun fokuserer på det, du selv kan, men at du kan tænke dig ind i, hvad det er, du kan bidrage med, som giver værdi for virksomheden. Du skal signalere, at din viden kan gøre en forskel for virksomheden, og at de ikke skal ansætte dig for din skyld, men for virksomhedens skyld,” siger han. Derfor kan du også vise vindermentalitet ved at sætte dig grundigt ind i både virksomheden og dine egne kompetencer, så du kan finde ud af, hvad lige netop du har at bidrage med i lige netop den virksomhed, du står over for. Og det kan godt betyde, at der skal tænkes alternativt. ”Som bibliotekar behøver du ikke kun at søge job på et bibliotek. Det kan også være, at du har løsningen på, hvordan et advokatfirma kan sætte sine dokumenter bedre i system, og de på den måde kan spare en masse tid og penge >>

Læs mere: vindermentalitet.go.dk

134


” kan Du skal signalere, at din viden gøre en forskel for virksomheden, og at de ikke skal ansætte dig for din skyld, men for virksomhedens skyld.

ved at ansætte dig. Så er det vigtigt, at du fortæller dem det,” forklarer han og understreger, at man skal huske, at vejen til drømmejobbet ofte er en omvej. Om den så går over Stockholm eller over en anden stilling, end man i første omgang havde forestillet sig. ”Det er ligesom i elitesport. Man kan ikke nå sine mål uden at få lidt mælkesyre i musklerne.” siger han.

Vis vindermentalitet i jobbet Selv når kontrakten er underskrevet, er det stadig vigtigt at vise vindermentalitet, understreger direktøren. ”En stor del af det at være på en arbejdsplads er også at kunne byde sig til - at kunne sælge sig selv internt.” Han uddyber: ”I stedet for at sætte dig ned og vente på, at opgaverne havner på dit bord, er det også vigtigt at være proaktiv og hele tiden sælge dig selv og dine evner ved at kommunikere din værdi, og det du kan, ud,” fortæller Michael Valentin. ”Hvis dine kolleger opfatter dig som træls og besværlig, og de i øvrigt ikke ved, hvad du laver, efterspørger de jo ikke dine ydelser, og så bliver du fyret. Du skal være dygtig til at byde dig til, og vise, hvad du kan bidrage med. Det skal jeg også som direktør.”

Hold ud Men selvom vindermentalitet ifølge Michael Valentin bringer dig et godt stykke videre på vejen mod et job, understreger han, at han har stor forståelse for, at det ikke er nogen let øvelse – og heller ikke hele løsningen. På reolen henne ved vinduet ligger bogen ”What a beautiful waste of talent”. Og den illustrerer hans pointe: ”Den bog har jeg liggende for at huske på, at det er dødhamrende ærgerligt, at det danske samfund går glip af alt det talent. Jeg er helt frustreret

Det er ligesom i elitesport. Man kan ikke nå sine mål uden at få lidt mælkesyre i musklerne.

Michael Valentin, direktør i Akademikernes A-kasse

på de unges og på Danmarks vegne, når vi har så mange dygtige, ledige unge mennesker, som vi ved vil kunne bidrage med øget vækst. Alle vil gerne nå målet, men det er nu engang virksomhederne, der skal åbne dørene,” siger han og hentyder til, at jobmarkedet ikke er det letteste territorium at bevæge sig ind på som nyuddannet for øjeblikket – uanset om man har viljen. ”Så jeg har enorm stor forståelse for, at det her er brandhamrende svært, og at det kan ramme en på ens personlighed, når det ikke lykkes, når man synes, man kæmper så godt. Men det er ofte også, når det gør lidt ondt, at man tvinges til at tænke i kreative baner eller til at kæmpe endnu hårdere for sit mål,” siger han.

135


C HAR DU VALGT RIGTIGT? Forhåbentlig får du aldrig brug for din a-kasse. Men hvis du gør, kan du regne med AAK. Vi har direkte kontakt med de private og offentlige virksomheder og ved, hvor akademikerjobbene er før alle andre. Vælg os.

Læs mere på aak.dk


CV’et CV’et skal give din læser et hurtigt og godt overblik over dine kompetencer. Derfor handler det bl.a. om at fremhæve de ting, som kan være relevante for lige netop den virksomhed, du søger job hos. Curriculum Vitae (CV) betyder livsløbebane og handler om at præsentere dine erfaringer – både de faglige og de personlige. Dit CV er en oversigt over din uddannelse, dine studiejob, dine sprogog IT-kundskaber, personlige interesser, priser du har vundet osv. Kort sagt giver CV’et et hurtigt overblik over, hvem du er. På de næste sider hjælper vi dig med at få struktur og indhold på dit CV. Det er vigtigt, at du arbejder med dit CV, som du arbejder med din ansøgning: Tilpas det efter det job, du søger. Du behøver ikke nødvendigvis lave et helt nyt CV hver gang, du søger job, men det kan være en rigtig god idé at tilpasse dit CV til en bestemt stillingstype. Søger du f.eks. en stilling som journalist, er dine skriveerfaringer sikkert det væsentligste, hvorimod dine evner inden for layout og salg er vigtigst, hvis du søger en stilling som marketingkoordinator. For der gælder det samme for dit CV som med dine ansøgninger: Det skal være personligt, og der findes ingen endegyldig opskrift på, hvordan det skal se ud. Til gengæld findes der nogle meget anvendte skabeloner for, hvordan et CV kan se ud, som du kan lade dig inspirere af på de følgende sider.

Husk, at det billede, du giver af dig selv, skal have fodfæste i virkeligheden. Det er vigtigt, at man kan genkende det billede, du giver af dig selv fra CV’et, hvis man tjekker din facebookprofil, eller hvis man senere møder dig til en samtale. Se også CV’et som en rigtig god lejlighed til at sælge dig selv og gøre opmærksom på, hvad du kan.

Læs også:

CV / 138

Og her kan du måske endda komme foran i ansøgningsbunken, hvis du prioriterer og målretter dit CV. Nogle personalechefer læser nemlig CV’et før selve ansøgningen – derfor skal du gøre dit CV så overskueligt som muligt. Om du vælger at bygge dit CV op efter f.eks. årstal eller funktioner er en smagssag. Men der er både normer og traditioner omkring CV’er, som du kan læne dig op af, hvis du vil være helt sikker på ikke at stikke negativt ud blandt de andre CV’er.

CV er mere end papir / 142

På næste side har vi stillet de vigtigste etiketter og normer for CV’et op for dig. På Jobbank.dk og Go.dk kan du finde skabeloner til CV, som du kan bruge – eller lade dig inspirere af.

HR-cheferne om CV / 140

Læs mere: jobsoegning.go.dk

137


CV HVAD

1 2 3

Overskrift CV eller Curriculum Vitae. Dine personlige data Navn, adresse, (mobil-)telefonnummer, e-mail, civilstand osv.

G

Resu m

Resumé Beskriv kort og præcist dine kompetencer, hvad du har be-

skæftiget dig med, og hvad du brænder for at arbejde med. Det er afgørende, at resuméet er personligt og beskriver lige netop dig som person.

4

Dine faglige kompetencer Find f.eks. 4-6 hovedoverskrifter med kompetencer, der er

5

Dine sprogkundskaber Her kan du skrive hvilke sprog, du behersker, og om du kan

6 7

IT-kendskab Her kan du skrive hvilke IT-programmer, du har erfaring med

8

Dine ansættelser Husk at opgive navnene på de virksomheder, du har været

9

Andre relevante oplysninger Her kan du skrive om andre oplysninger, du finder relevant

relevante for det job, du søger – tænk over rækkefølgen og brug tid på at udarbejde relevante underpunkter, der uddyber hver af dine hovedkompetencer. Du kan evt. inddrage erhvervsarbejde, du har haft i studietiden, og relevant erfaring, du har fået i forbindelse med kurser, projektarbejde, specialeskrivning m.v. i din studietid.

tale, skrive og læse sproget. Husk også at skrive på hvilket niveau.

og evt. tilføje din kendskabsgrad til det pågældende program.

Din uddannelse Du skal nævne de uddannelser, du har gennemført. Be-

gynd altid med den senest afsluttede. Du kan også vælge at skrive de kurser, du har deltaget i, og som har relevans for det job, du søger.

ansat i. List dem kronologisk og med din seneste ansættelse først.

at fortælle en kommende arbejdsgiver om. Det kunne f.eks. være fritidsinteresser eller personlige forhold (fødselsdato, familiære forhold, børn).

138

Gift m CURR Far ti ed journali ICUL l s UM V Dansk Janni på 1 t Petra Ga mmelg år ITAE statsb – EJV aard J orger, e 28 år, nsen født 10. ju li 198 2

A

Jeg er e – Erf a e jo bfu n stærk d ren offen rif n fent li ktioner me tsøkonom tlig chef g ø o d i og ha kono mi o st yring af forhold t il g r d g m fået g skrevet sp mulighed riftsøkono in eciale ode e erne f mi. J va o kæres o te og j lueringer a m økonom r at skabe eg fik ist yrin f min Erhv e s g i so ervse idste å rfarin r vore ciale egen de 2010- g med s s datt offen er Jan kab tlig ø ni, so Fuldm kono æ m

gtig i Proje ktans , Århus K at i Å rhus K ommune Deltid ommu Jeg ha søkonom ne p der e n vde ansvar å Percept ip for d ye øk aglig d last A/S sen. D onom ir r e ringer n nye rap apporter t ift og supe p il , r økono fordi den b ortering ga vicedirektø vision af k 2007 v as mi. edre g r e ennem fter dir ektø en og dir ek sebogh Vikar tø sigtig hed a rens eget u ren og 4 mån , Økonom fd æ iforva kkede dsagn an eders barse prob opfølg ltning lemer ls ringss ninger på f vikariat i en, Rande e r y o mer. stem på sk lkeskoleom n sommerp s Kommu 2005-2 ne olerne eriode rådet. 0 07 i kom , J Studie mune eg deltog d hvor jeg ha n, her Specia vejleder, under esuden i im vde an s tu lk d p atatra og tils onsulent diejob v nspor lemen ed kudso m Udda t til k mråde ed ansvar ASB nnels o for a r, bud e t p 2009 getop læg o lanlægge b m u nye i Specia nitiati dgetter og b ver i F e for ed le: Økono FL, p villings rag ve misty resseb r d e ing i d fler e a r oms 2007-2 er ed k e n kom r evet rrang 009 e til art Cand ikel o menter for munale ha . mer g n k b d o ic ragt i m c med f 2004-2 Infor m munale s ap-sektor. okus p . int., (9,0 007 ocia Jeg )A atik & å erfa HA, A ringer SB, Stud Økon ldirektøre har eft ieoph SB, Å ne me r arra IT og omisty old ve nge d udli rhus. sprog r ing. d L citerin Erfarin g af o ondon Sc h ff g o m e o n l tl ed græns o ige so eflade at planlæ ciale y f Econom gge IT r. delser Jeg ha -proje . r vær k te r, IT-d et me rifts- d til p Skriv o er og t rojekte g indk aler f r med øbsop lyden Trae gaver de en Fritid n A/S , digit gelsk o aliser g Logic og ha Jeg dy ing og a. Træ r desu r udvik k e r s den s net M Det s li tuden eneste ejlsport i d S -Offic ter eks år ha e dan e brug a men ske fa r stor e r. i spa t set a rvand Refer nsk. l fritid e e dog d med min f To re ncer f a r ejet s Vided erencepers ig om milie på de oner e vores irektø n båd r v Afdeli , r N datte r Jann vi har sam ngsch iels Ørn illige til a h men. i. ef Ka t thrine olt, Percep blive ring et Birke ti gaard plast A/S, op for at s , Århu n v s Kom oe@pplast. are på spø rg d mune , kbi@ k, telefon 9 smål og ud ta 9 åk.dk , 33 9 34 78 90 le sig om m 2 99 9 ig: 9 2008-2

009

D


Dit CV er lige så vigtigt som din ansøgning. Nogle chefer læser endda CV’et først. Derfor er det vigtigt, at CV’et er overskueligt og målrettet. Nedenfor får du KarriereVejviserens eksempel på et funktionsopdelt CV, som du kan vælge at ”kopiere”. Du kan også vælge at læse de generelle råd, som du kan bruge – uanset, hvordan du vælger at opstille dit CV.

HVORDAN

VIND

BÆK

HOL M

økon o

A

Gør dit CV overskueligt Hold f.eks. dit CV på én side. Nyuddannede har sjældent

B

Få en klar identitet CV’et har et klart budskab og skal gerne give dig en klar

C

Vær troværdig CV’et må ikke lugte af overdrivelser. Beskrivelserne skal

E B

Højkæ rsvej 4, 2. s 8 Telefo 000 Århu al s C n 34 5 6 78 9 0

n alde m r, Jeg ha fordi jeg h r m a gode eget stor r prøvet en s i d en ko amfundsm nteresse fo el æ m r o ber og munale so ssige result fc a a o m vi dfærd som ialsektor. J ter , eg bruge k r meg o llega. M har et tid m in ed.

C

holde rie g kva t. Jeg udfo rta r nledn lsrapporte mede endv in r t i i Per g til visse o il bestyr elceptip lasts p mpriorit eroduk tionsnsvar for m ånedli nterin g ommu g af et tim e budgeter e nens ø konom gistreisyst e -

slove på dskab anlægs-, d mv. T r illige Tifts- R.

ing af

web-

udrettet noget, der behøver fylde mere. Lav klare overskrifter og en klar struktur.

CV er mere end papir / 142

identitet. En god metode til at opnå en klar identitet i CV’et er at udelade alt overflødigt.

være detaljerede uden at blive for tekniske. Alt relevant skal være oplyst, og der må ikke være huller, der kan gøre læseren mistænksom.

D

Vis dokumentation Der skal være referencer, der kan dokumentere indholdet i

E

Lav et lækkert layout Indholdet skal være lækkert at se på. Dvs. at det hele ikke

F

Brug de digitale medier Brug nye digitale dokumenter til at integrere filmklip med

G

Bilag Der er vedlagt et eksamensbevis og relevante anbefalinger.

terfølg er et a ende holdt f KL. Specia let mics, 2007-2 008

Læs også:

Den gode ansøgning / 124

dit CV. Referencerne skal være klare, tilgængelige på mail eller telefon. Husk at forberede dem på, at de kan blive kontaktet.

skal være sat op i Britannic Bold i skriftstørrelse 14. Du kan vælge at brugt kvalitetspapir, baggrundsfarve, professionelt foto, professionelt print eller andre elementer, der giver et kvalitetsindtryk. Men husk, at layoutet ikke må stjæle opmærksomheden fra indholdet.

præsentationer af dig selv, optagelser af resultater, oplæg, du har holdt osv. Det giver læseren mulighed for at ”grave videre” efter behov og dig mulighed for at påvirke det indhold, læseren finder om dig.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

139


HR-cheferne om

CV

Rikke Krogh, Recruitment Manager LEGO Koncernen

Annette Otto, Vice President HR Telia Mobility

Carsten Søgaard, HR direktør Region Syddanmark

Hvad skal et CV indeholde? Og hvordan skal det struktureres? KarriereVejviserens HR-chefpanel giver dig svaret her. Hvad mener I, at CV’er bør indeholde? Faglige og personlige kompetencer – her er det vigtigt, at disse bindes op på eksempler. Det er ikke nok bare at skrive, at man er f.eks fleksibel og samarbejdsvillig – man skal give eksempler på tidligere erfaringer, der viser, hvorfor man er det. Det er også vigtigt at vide noget om ansøgeren som privatperson. Det er derfor relevant at ansøger skriver om sig selv som person, sine interesserer og hobbyer. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S Det gode CV indeholder dit uddannelsesforløb og din erhvervserfaring. Færdigheder for IT og sprog kan også være relevant at få med. Når du beskriver din erhvervserfaring, er det en god idé at tydeliggøre, hvad du har af kompetencer, og hvilke resultater, du har opnået. Har du eksempelvis arbejdet med projektledelse, bør du skrive eksempler på de forskellige projekter, du har stået for osv. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Et CV skal på en overskuelig måde give et overblik over uddannelse, erhvervserfaringer og måske fritidsbeskæftigelser, hvis du skønner, at de bidrager til at give et billede af dig som person. Man kan starte med et meget kort resumé, fagligt og personligt, hvor ”den røde tråd” træder frem. Hvis du eksempelvis er meget interesseret i robotteknologi eller grøn energi, og det er en rød tråd gennem dit CV, er det oplagt at skrive det i et resumé. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

140

CV’et skal i overskuelig form fortælle om en ansøgers erfaring, uddannelse og kompetencer. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark

baglæns. Under hvert punkt er det vigtigt, at du beskriver dine kompetencer nærmere samt hvilke resultater, du har opnået. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

Relevant erfaring og uddannelser. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen

Gerne overskueligt sammenfattet og i omvendt kronologisk rækkefølge. De væsentlige erfaringer skal være til at få øje på. Dernæst vil det for en nyuddannet være væsentligt, at der medfølger en kort beskrivelse af de arbejdsopgaver, specialer og projekter, der er relevante for jobbet. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Vi foretrækker et kronologisk CV frem for et kompetencebaseret CV. Det skal være overskueligt uden ”huller” i kronologien, så man som læser nemt kan orientere sig og hurtigt kan danne sig et overblik over personen bag. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S

Hvordan bruger I CV’er? Ofte er CV’et det første, man læser for at tjekke, om ansøgeren overhovedet er fagligt kvalificeret til den pågældende stilling. Det skal derfor være overskueligt og afspejle dine relevante erfaringer og uddannelsesmæssige baggrund. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Vi bruger et CV til at danne os et indtryk af ansøgerens faglige kompetencer. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Hvordan bruger I CV’er? Vi bruger CV’et til at danne os et hurtigt overblik over ansøgerens uddannelse og erhvervserfaring. Vi læser oftest CV’et før ansøgningen for at se, om kandidatens kompetencer matcher de krav, der er til jobbet. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

Hvordan foretrækker I, at CV’et er stillet op? CV’et skal være omvendt kronologisk opbygget, dvs. starte med det nyeste og gå

Helst kronologisk, men kan være opdelt i funktioner – det er ikke afgørende. Det er overskuelighed og relevans til gengæld. Layout må gerne understøtte overskuelighed og være indbydende. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Det er helt op til ansøgeren, men et godt råd er, at det skal være overskueligt, så man ud fra cv’et hurtigt kan danne sig et overblik over ansøgeren og dennes kompetencer. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark


Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist Employer Branding, Siemens

Ditte Haulund, Director, Recruitment Danfoss A/S

Det skal være præcist og overskueligt. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen

Hvor langt skal et CV være? Modsat ansøgningen er længden på dit CV ikke afgørende. Et CV skal indeholde alle relevante oplysninger, og så skal det være godt struktureret, overskueligt og letlæseligt. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Vi sætter egentlig ikke en øvre grænse for, hvor langt et CV må være. Tænk i stedet over, hvad det er, man som ansøger ønsker at formidle samt måden det formidles på. Et typisk CV er 2-4 sider. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S Det vigtigste er ikke, hvor langt eller kort, det er. Det vigtigste er, at det er overskueligt og velstruktureret samt at de relevante oplysninger er med og til at få øje på. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Det er der ikke nogen regler for, men prøv altid at begrænse informationen i CV’et til det, der er mest relevant. Hvilket fritidsjob man havde i 7. klasse er ikke specielt relevant, hvis man søger et job efter endt kandidatgrad. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark Højst to sider for en nyuddannet. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen

Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder Teknologisk Institut

Peter Brandt, HR-chef Rambøll

Hvordan ser et dårligt CV ud? Læs også:

Et CV, der ikke indeholder en kronologisk liste over ansøgerens uddannelse, erhvervserfaring og kurser. KompetenceCV’er er ok, men de skal altid suppleres af et overblik. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark Et dårligt CV er et CV bestående af korte overskrifter eller bullet points uden uddybende information Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S

CV er mere end papir / 142

Et dårligt CV er mangelfuldt, ustruktureret eller rodet. Det dårlige CV er også kendetegnet ved, at det ikke formår at skabe hurtigt overblik over ansøgers kvalifikationer. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Et dårligt CV er for langt, uoverskueligt og efterlader spørgsmål hos læseren. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Det er uoverskueligt og fyldt med fejl og mangler. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

CV / 137

HR… hvem? Hvor lang må en ansøgning være? Og hvordan gør man et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale? HR-chefpanelet består af personaleansvarlige fra syv forskellige virksomheder, som løbende gennem KarriereVejviseren svarer på spørgsmål omkring jobsøgningsprocessen – set gennem virksomhedernes øjne.

Læs mere: hr.go.dk

141


CV Din udstråling

Dine værdier

Hvad gør forskellen for dig, og hvordan lever du dit liv? Spiser du kun økologisk og vasker alt dit tøj ved 30 grader? Virksomheder begynder i stigende grad at formulere værdier, dyrke CSR (Corporate Social Responsibility) og bruge værdier i ledelse. Måske deler du nogle værdier med din kommende arbejdsplads, som du kan udnytte til din fordel. • Formuler de værdier, du lever efter. • Vær klar til at forklare, hvordan du har ladet dig styre af dine værdier.

Det er vigtigt at signalere kraft, vilje og ambitioner. Hvad vil du udrette her i livet? Hvad har du allerede udrettet og hvorfor? Vis dine ”trofæer” og resultater, du er stolt af. • Gør dig klart, hvad du har af resultater. • Få anbefalinger, der anmelder dit drive og resultater. • Find din interesse. Det kan mærkes, hvis din interesse er uægte.

Din faglige profil

Dit udseende

Er du velfriseret, og dufter du af Chanel no. 5? Det behøver du måske heller ikke ligefrem. Men din fysiske fremtoning siger noget om, hvem du er: Er du sjusket, pertentlig? Hovedsagen er, at din fremtoning skal være betryggende og ikke stjæle opmærksomheden fra din faglighed. Omvendt kan det også være en styrke i visse sammenhænge at vise din personlighed. Søger du job inden for en kreativ branche, er det måske en god idé ikke at tage den musegrå spadseredragt på, men omvendt er den lyserøde butterfly måske også en tand for meget. Skru op og ned for din personlighed, så det passer til situationen. • Få taget nogle professionelle billeder, du kan bruge til ansøgninger, CV, visitkort mv. • Tænk bare en lille smule over, hvad du tager på. Og tilpas dit tøjvalg efter omstændighederne. • Brug din fremtoning aktivt. Har du en smittende glæde, så skal du måske gøre endnu mere brug af fysiske møder, end du gør i dag. 142

Din faglige kernekompetence viser sig i dine projekter, dine akademiske resultater, dine karakterer fra din uddannelse, udtalelsen fra din vejleder m.v. • Formulér dine akademiske styrker klart. • Vis dine produkter i artikler, få dem udgivet, få projekter/artikler i biblioteker og tidsskrifter. • Send artikler til relevante faglige personer i virksomheden.

Dit møde med virksomheden Du kan møde virksomheder i mange sammenhænge. Alt fra formelle til uformelle sammenhænge – og alle indtryk er lige vigtige. • Brug messer, tag på virksomhedsbe søg og til forelæsninger. • Har du mulighed for vikariater, studie job, projekter, praktik, summerintern ship i virksomheden? • Har du mødt medarbejderne til DHL stafet? • Har du venner eller bekendte, der kan tage dig med ind til frokost, introducere dig mv.?


V

er mere end papir!

Dit CV er ikke kun et stykke papir med nogle årstal over, hvornår du blev født, gik med aviser og studerede bioinformatik på Københavns Universitet. Dit CV er hele det samlede indtryk, du giver en arbejdsgiver – på nettet, på karrieremesser og på papir.

Har du prøvet at google dig selv? (Selvfølgelig har du det).

Dit netværk Det er fint med mange kontakter på LinkedIn. Men det er endnu bedre, hvis du demonstrerer, at du kan bringe dit netværk i arbejde for dig. Det demonstrerer bl.a. sociale kompetencer, overblik og handlekraft. • Få personer til at anbefale dig direkte over for virksomheden. • Klæd dine referencepersoner godt på. • Bliv en del af virksomhedens netværk. • Få synliggjort dit netværk på nettet og sociale medier.

Er det drukbilleder, din profil på Hestenettet eller en artikel om dit prisvindende projekt, der kommer frem? Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, når du skal gøre (førstehånds)indtryk på din måske kommende arbejdsgiver. En googlesøgning siger (læs: afslører) nemlig meget om dig. Det samme gør din LinkedIn-profil, din facebookprofil, dine referencer, det indtryk du efterlader på et virksomhedsbesøg, kvaliteten af dine projekter og meget mere. Pointen med denne lange opremsning er, at alle de elementer tilsammen danner et samlet billede af dig over for virksomhederne. Og det er vigtigt, at du udnytter alle platformene til at sikre, at det billede er både positivt og sammenhængende.

Din google-profil Google-profilen kan ofte give et andet billede og konkurrere med dit CV. Regn med, at din kommende arbejdsgiver googler dig og vil se søgningen som et autentisk billede af dig. • Styr din Google-profil. • Fjern ting du ikke ønsker på nettet. • Brug din LinkedIn m.fl. proaktivt. 143


HR-cheferne om

JOBSamtaler

Rikke Krogh, Recruitment Manager LEGO Koncernen

Annette Otto, Vice President HR Telia Mobility

Carsten Søgaard, HR direktør Region Syddanmark

Hvad er gode spørgsmål at stille til jobsamtalen? Og må man spørge til lønnen? KarriereVejviserens HR-chefpanel giver dig svaret her. Hvordan bør man forberede sig til en jobsamtale? Du skal som minimum være i stand til at fremstille både dig selv og dine kompetencer på en god og troværdig måde, så det giver mening at afholde interviewet. Derudover skal du have en vis viden omkring LEGO Koncernen, så du ved, hvad vi står for. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Læs vores hjemmeside, og sæt dig godt ind i, hvad Rambøll laver. Det giver desuden et positivt indtryk, hvis du har indblik i vores kultur og værdier og kan forklare, hvordan du synes, du passer ind i det samlede billede. Forbered relevante spørgsmål, og fortæl, hvordan du kan yde en særlig indsats i forbindelse med jobbet. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll Det er vigtigt at nærlæse stillingsopslaget, at forberede nogle relevante spørgsmål og undersøge det, du kan via hjemmesiden eller netværk. Dertil skal du have gjort dig nogle tanker om, hvad det er, du kan bidrage med i stillingen – nu og måske på sigt. Det er vigtigt, at du er ærlig og ser samtalen som en dialog, hvor du selv bliver klogere på, hvad jobbet går ud på, og om det stemmer overens med de forventninger, du har. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Forbered dig. Grundigt. Læs din ansøgning og dit CV igennem, læs jobopslaget og tænk over, hvordan du kan uddybe dine tanker omkring, hvordan du vil kunne udfylde en vigtig rolle i dit muligt kommende job og overvej, hvilken situation Telia står i. Sørg i øvrigt, så vidt muligt, for at være dig

144

selv og nærværende under samtalen, og vis gerne dit engagement og din interesse for jobbet. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Hvad bruger I jobsamtalerne til hos jer? Først og fremmest finder man i samtalen ud af, om ansøgerens kvalifikationer, personlighed og forventninger reelt passer til jobbet. Ansøgning og CV giver kun en indikation om, hvem du er. Det er derfor væsentligt at få uddybet såvel faglige som personlige kompetencer samt motivation og forventninger ved en samtale. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger og udvælger de tre til seks kandidater, som vi gerne vil invitere til en første samtale. Samtalen har til formål at uddybe de indtryk, som ansøgningen og CV’et har givet – med det udgangspunkt at afdække om personen er det rigtige match i forhold til jobbet. Matchet går både på faglige kvalifikationer og personlige egenskaber. Vi har to samtalerunder. Under første samtale fortæller vi mere om stillingens indhold og vores forventninger til den kommende medarbejder. Ansøgeren vil få mulighed for at stille spørgsmål om jobbet og virksomheden. Ved anden samtale taler vi videre om forventninger og jobbet. Der indgår samtidig en tilbagemelding på den test, som ansøgeren har udfyldt online inden samtalen. Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist, Employer Branding hos Siemens Jobsamtalen skal uddybe og kvalificere det indtryk som din ansøgning har givet. En jobsamtale er både arbejdsgiver og

arbejdstagers samtale. Det er derfor også din mulighed for at gøre et godt indtryk og for at stille spørgsmål til job og procedurer i Telia. Ofte gennemfører vi to samtaler: Den første skal afklare om dine kvalifikationer matcher den opslåede stilling. Den anden samtale har mere fokus på den person du er og på det fremtidige samarbejde. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Må man spørge om lønnen til en jobsamtale hos jer? Det er helt naturligt at spørge ind til lønnen ifm. en jobsamtale. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S Som udgangspunkt bør du først selv tage emnet op til anden samtale. Men du skal være forberedt på at indikere et niveau for den forventede løn, hvis du bliver spurgt om det. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen Det vil være helt naturligt at spørge til lønniveauet som en del af forventningsafstemningen. Særligt hvis man er kommet lidt længere i et rekrutteringsforløb. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Selvfølgelig må man spørge om lønnen. Det er en vigtig del af et eventuelt fremtidigt job. Man bør dog være opmærksom på timingen. Først når begge parter har fået afklaret, hvordan ansøgers kvalifikationer og kompetencer matcher stillingen, vil det være naturligt at komme ind på lønnen. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility


Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist Employer Branding, Siemens

Ditte Haulund, Director, Recruitment Danfoss A/S

Hvad bør nyuddannede være særlig opmærksomme på? Nyuddannede skal være gode til at overføre det, de har lært på studiet til en konkret arbejdssituation. Altså stille sig selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg som nyuddannet bruge alt det jeg, har lært på mit studie i en dagligdag i Region Syddanmark. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark Den nyuddannede bør gøre sig det klart, at jobsamtalen ikke er et forhør – det er en samtale. Det er en gensidig kontrakt og forventningsafstemning, hvor også den nyuddannede bør komme hjem med svar på spørgsmål om det mulige job og om Telia som arbejdsplads og de forventninger, der ligger bag. Som nyuddannet har du naturligvis begrænset erhvervserfaring - derfor skal du fokusere på den, du har samt fritidsinteresser, tillidsposter mv. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Husker I en ansøger, som faldt igennem til en jobsamtale? Giv et eksempel. Hvis en ansøger ikke har forberedt sig tilstrækkeligt og udviser manglende forståelse for centrale problemstillinger og løsningsmuligheder i kommende job eller tydeligvis ikke selv har udarbejdet sin ansøgning, er vejen til et job hos Telia lang. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility En ansøger, der fuldstændig mangler situationsfornemmelse, som virker meget negativ eller indelukket, vil man få et mangelfuldt eller dårligt indtryk af. Det er også

Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder Teknologisk Institut

en god idé at komme velforberedt til tiden og desuden virke interesseret i den stilling, man har søgt. Jeg har oplevet en ansøger, der kom et kvarter for sent, og som undervejs gjorde opmærksom på, at det ikke gjorde noget, hvis det gik hurtigt, for han havde noget, han skulle nå bagefter. Fra tid til anden kan man opleve, at ansøgere ikke rigtigt har forberedt sig til samtalen. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut

Peter Brandt, HR-chef Rambøll

Læs også:

Forbered dig på jobsamtalen / 148

Hvad er et godt spørgsmål at stille, når man er til jobsamtale? Det er godt at stille mange relevante spørgsmål. Gode spørgsmål kan være spørgsmål til arbejdsopgaverne, virksomheden, forventninger, fremtidsperspektiv, og ikke mindst de spørgsmål, der opstår naturligt under samtalens forløb. Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder hos Teknologisk Institut Der findes rigtig mange gode spørgsmål. De bedre spørgsmål, du kan stille, er de, som er med til at afklare om jobbet er det rigtige for dig og viser, hvordan du ser eller ikke ser dig selv i stillingen. Det er vigtigt at huske, at matchet skal være rigtigt for både ansøgeren og Telia. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility Det vigtigste er at stille spørgsmål omkring noget, man reelt er interesseret i at vide noget om. Spørgsmål kan bruges til at få yderlige oplysninger om jobbet og organisationen og til at skabe en god tovejs dialog. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark

Nervøsitet ved jobsamtalen / 156

HR… hvem? Hvor lang må en ansøgning være? Og hvordan gør man et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale? HR-chefpanelet består af personaleansvarlige fra syv forskellige virksomheder, som løbende gennem KarriereVejviseren svarer på spørgsmål omkring jobsøgningsprocessen – set gennem virksomhedernes øjne.

Læs mere: hr.go.dk

145


10 tips til

jobsamtalen 1. Få indsigt i virksomheden

Hvis du vil have succes til jobsamtalen, gælder det om at lave et solidt forarbejde. Det gælder derfor om at sætte dig grundigt ind i den virksomhed, du skal til samtale hos. Det kan du bl.a. gøre ved at surfe rundt på virksomhedens egen hjemmeside. Kast også et blik på kapitel 2 og 4 og se, om der er en profil af den virksomhed, du skal til samtale hos. Er du velforberedt, viser du, at du interesserer dig for virksomheden og har givet dig tid til at undersøge, om det er et sted for dig.

2. Forbered spørgsmål

Inden jobsamtalen er det en god idé at forberede et par spørgsmål, som du kan stille i løbet af samtalen. De kan blandt andet handle om faglig udvikling – får du mulighed for at komme på kurser? Får du tilknyttet en mentor? Det kan også handle om mere ”bløde” ting, såsom hvordan frokostordningen fungerer, eller om der er nogle sociale arrangementer på arbejdspladsen? Det er også en god idé at medbringe en kopi af din ansøgning, dit CV, dit eksamensbevis, evt. anbefalinger og jobannoncen, hvis du har søgt opfordret.

3. Kom nervøsiteten i forkøbet

Det er meget naturligt at være nervøs før en jobsamtale, men husk, at din nervøsitet ikke er noget, der skiller dig negativt ud eller diskvalificerer dig i forhold til jobbet. Er du meget nervøs kan du overveje at fortælle intervieweren det – det hjælper ofte på nervøsiteten. Har du brug for flere råd til at komme din nervøsitet i forkøbet, kan du læse artiklen ”Nervøsitet ved jobsamtalen” på side 156. Det kan måske også hjælpe på din nervøsitet at træne interviewsituationen hjemmefra – f.eks. ved at forberede konkrete spørgsmål, du gerne vil stille og forberede dig på spørgsmål, som du tror, du selv kan blive stillet. Her kan du bl.a. få hjælp i artiklen ”Forbered dig til jobsamtalen” på side 148. Forsøg at få italesat dine egne styrker, svagheder og dine arbejdsmæssige øn146

sker og hold evt. ”prøvesamtaler” med studiekammerater eller familiemedlemmer.

4. Undgå kontaktbrølere

Undgå de klassiske kontaktbrølere, der skaber et kedeligt førstehåndsindtryk: Det slappe håndtryk, det vigende blik, det manglende smil, armene over kors eller fumlen ved håret. Spørg eventuelt dine venner, om du har nogle irriterende/ dårlige vaner, eller optag en lille video af dig selv. Måske vil videooptagelserne vise, at du virker på en anden måde, end du troede. Samtidig er det en god idé at være nogenlunde neutral i din opførsel i de første minutter, indtil du har ”læst” situationen. Måske skal du være mere udadvendt, hvis intervieweren virker det – eller omvendt dæmpe din trang til vittigheder og hurtige bemærkninger, hvis der ikke blev grinet af din første kække bemærkning.

5. Fortæl, hvad du kan

Når du sidder til jobsamtalen, er det i høj grad op til dig at få formidlet dine kvalifikationer tydeligt. Du skal ikke tage for givet, at intervieweren er fuldstændig klar over, hvad en person med netop din uddannelse kan, for der findes mange studieordninger og kandidatgrader. Fortæl hvad det er, du kan i forhold til jobbet: At din erfaring med at analysere Shakespeare-sonetter har givet dig et forståelsesværktøj, du kan bruge til virksomhedens computerprogrammer, eller at du har holdt foredrag om sonetterne, så du også sagtens kan holde foredrag om virksomhedens produkter.

6. Tal, men hverken for lidt eller for meget

En anden måde at vise begejstring på er ved at tale. Selvfølgelig skal du ikke tale så meget, at du afbryder eller forhindrer intervieweren i at få stillet sine spørgsmål. Men du skal heller ikke tale så lidt, at du fremstår som et interviewoffer – med tryk på offer – der kun tør sige noget, når arbejdsgiveren spørger. Det handler om

at tale på dit eget initiativ ved at komme med konkrete svar, drage paralleller fra samtaleemnet til dine egne erfaringer og stille spørgsmål.

7. Vis interesse og vær positiv

En typisk jobsamtale starter med, at arbejdsgiveren f.eks. fortæller om virksomheden, dens arbejdsområde og udvikling. Det skaber en god stemning, hvis du virker interesseret og positiv over for det, du hører. Undgå at afbryde hele tiden, men kom i stedet af og til med bemærkninger og uddybende spørgsmål. Nysgerrighed og interesse giver intervieweren et godt indtryk af dig.

8. Klæd dig, så du matcher stedet

Match det sted, du skal til samtale hos. Er det en konservativ finansvirksomhed, så undlad at komme med ring i næsen. Og er det et lille afslappet webbureau, så overvej om det mørke jakkesæt og en slipseknude, der sidder helt oppe ved strubehovedet nu også er den rigtige stil. Vær tro mod dig selv. Tag ikke noget tøj på, som du føler dig utilpas i, og klæd dig ikke i noget, du aldrig ville gå i, hvis du fik jobbet.

9. Opfør dig som ansøger og gæst

Opfør dig som om, du er til prøve, ikke tager noget for givet og ikke udstråler, at du er mere attraktiv for virksomheden end omvendt. Opfør dig som en gæst. Vis ydmyghed og hold dig lidt tilbage, indtil du har fornemmet ”spillereglerne” og stemningen ved jobsamtalen.

10. Ærlighed sælger

Hvis du svarer ærligt og udstråler ærlighed under jobsamtalen, så tæller det godt på plussiden – hvis du i øvrigt har været fornuftig at høre på. Så vær oprigtig og forsøg ikke at gætte på, hvilke svar der vil være taktisk klogest.


cand.mag., BA, cand.scient., master, cand.pæd., cand.public., cand. comm., cand.scient.anth., master, Nyuddannet og på vej master, ph.d., cand.it. cand.mag., på cand.scient., arbejdsmarkedet? anth., cand.public., hjælper dig BA, DM cand.comm., master, ph.d., cand.ling.merc., cand.soc., master, cand.scient., BA, ph.d., cand.public., cand.comm., master, cand.scient. san., master, ph.d., cand.soc., cand. it., cand.mag., ph.d., cand.scient., cand.public., cand.it., master, cand. public., cand.pæd.psyk., cand.pæd., BA, cand.scient.soc., cand.public., cand.mag., ph.d., cand.scient.san., cand.scient., cand.public., cand.it., dm.dk/medlemskab cand.comm., cand.scient., master Løn og ansætteLse

Rådgivning om løn og vilkår på jobbet

Jobsøgning

Gode råd og sparring på cv og ansøgning

Karriererådgivning

Hjælp til nyt job og nye kompetencer

arrangementer

Viden om højaktuelle emner

dm Procent

Rabatter og fordelagtige tilbud

magisterJob

Jobdatabase og jobagent

netværK

Kontakter og inspiration

efteruddanneLse

Kurser og kompetencegivende fag


Forbered dig til jobsamtalen Indledning Det første håndtryk er givet. Kaffen er skænket, og du har endnu ikke nået til at spise hullet i den vaniljekrans, du er blevet tilbudt. Jobinterviewet kan begynde, og det vil typisk starte med, at interviewerne siger en eller flere af følgende ting: 1. 2. 3.

Fortæl kort om dig selv. Hvorfor søger du netop dette job? Fortæl med dine egne ord, hvad du forestiller dig, at du skal lave i jobbet?

Din personlighed Hvis du troede, at dit fine gennemsnit og dit relevante studiearbejde er det eneste, interviewerne er interesserede i, så tager du fejl. De er nemlig også meget interesserede i din personlighed og kan derfor finde på at stille spørgsmål som: 4. 5. 6.

Hvad er dine personligt stærke sider? Nævn tre af dem. På hvilke områder ønsker du at styrke din personlighed? Nævn tre af dem. Hvordan vil dine venner/familie beskrive dig?

7. 8. 9.

Hvad synes du er mest interessant at lave? Hvad synes du er mindst interessant at lave? Beskriv en konfliktsituation, du har befundet dig i – hvad gjorde du for at løse konflikten?

10. 11. 12.

Hvordan oplevede modparten den måde, du løste konflikten på? Hvordan oplever du at modtage kritik fra andre? Hvilke typer personer foretrækker du at arbejde sammen med?

148

13. Hvilke typer personer finder du irriterende at arbejde sammen med? 14. Hvilken rolle har du typisk i gruppe sammenhæng? 15. Hvilket råd tror du, dine rigtig gode venner ville give dig med på vejen? 16. Er du et ordensmenneske? Beskriv. 17. Er du kreativ? Giv nogle eksempler. 18. Handler du analytisk eller intuitivt? 19. Er du impulsiv af natur? Giv eksempler. 20. Holder du af at fordybe dig? Giv eksempler. 21. Hvordan vil du beskrive dit temperament? 22. Opfatter du dig selv som en selvstændig person? 23. Holder du af at tale i forsamlinger? 24. Beskriv et menneske, du beundrer. Hvorfor beundrer du vedkommende? 25. 26. 27.

Hvilke beslutninger er i dine øjne de vanskeligste at træffe? Og de letteste? Hvad irriterer dig mest? Hvorfor? Hvordan kommer din irritation til udtryk over for andre?

28. 29. 30.

Hvad er du mest stolt af i dit liv? Hvilke personlige egenskaber sætter du mest pris på? Hvad har du gjort for at udvikle dig selv de sidste fem år?

31. 32. 33.

Hvad laver du i din fritid? Hvilke sportsaktiviteter deltager du i – om nogen? Er du politisk engageret?

34. 35. 36.

Er du socialt engageret? Aktivt? Har du haft tillidshverv? Hvilke? Hvorfor påtog du dig dem? Hvilket udbytte fik du? Hvordan foretrækker du at slappe af?

Din teoretiske baggrund Under en samtale skal du regne med at blive spurgt ind til din teoretiske baggrund – f.eks. spørgsmål til din uddannelse og hvilke kurser, du har taget, så arbejdsgiveren får et billede af dine kompetencer – men også, hvordan du bruger dem, og hvorfor du har valgt den retning, du har. Her kan interviewerne finde på at spørge: 37. Hvad er dine fagligt stærke sider? 38. Hvor ønsker du at styrke dig selv fagligt? 39. Hvilket udbytte har du fået af din uddannelse? 40. Hvorfor valgte du den studieretning, du valgte? 41. Kunne du bedst lide mundtlig eller skriftlig eksamen? 42. Hvad er den væsentligste ting, du lærte på dit studie? 43. 44. 45.

Har du taget kurser i din fritid? Hvilke? Hvorfor? Er du optaget af forskning og udvikling? Hvorfor? Taler du andre sprog end dit modersmål? Hvilke og hvor godt?

46. Hvilke it-programmer har du erfaring med? Hvor god er du til at bruge dem? 47. Når du ser tilbage på dit studieforløb - er der så noget, du ville gøre anderledes?

Din praktiske baggrund Din praktiske baggrund er også interessant i en arbejdsgivers øjne, fordi det viser, at du også kan føre din viden ud i livet. Spørgsmålene til din baggrund kunne være: 48. Har du haft studiejob? Beskriv det (opgaver/timeantal/ansvar). 49. Hvordan vil du beskrive dit sidste arbejdssted?


Hvilke spørgsmål bliver man stillet som nyuddannet til en jobsamtale? KarriereVejviseren har spurgt personaleansvarlige i små og store, offentlige og private virksomheder for at kunne give dig svaret.

50. Fortæl om et par opgaver, du ikke har løst tilfredsstillende efter din egen mening. 51. Fortæl om et par opgaver, hvor du har haft succes. 52. Har du referencer fra tidligere arbejdsgivere?

Din rolle på arbejdspladsen Du er nået et stykke ind i samtalen. Der er måske kun én vaniljekrans tilbage. Er du den, der går ind og mægler omkring, hvem der skal tage den sidste, eller slår du til og skynder dig at tage den selv? Det vil interviewerne faktisk gerne vide. Måske ikke lige det med vaniljekransen – men hvilken type du er, når du er sammen med andre mennesker – selvfølgelig med fokus på arbejdssammenhænge. Så måske spørger de: 53. Hvad er betegnende for din måde at arbejde på? 54. Er der mennesketyper, du har svært ved at samarbejde med? 55. Hvilke typer mennesker arbejder du bedst sammen med? 56. Hvordan foretrækker du at arbejde – alene eller sammen med andre? 57. Holder du af at tænke langsigtet – planlægger du morgendagen? 58. Hvordan arbejder du under pres? Har du prøvet det? Beskriv. 59. Hvilke arbejdssituationer får dig typisk til at føle dig presset? 60. Hvordan kan dine omgivelser se og mærke på dig, at du er presset? 61. Hvad er dine erfaringer med projek tarbejde? Hvad er din rolle typisk i en gruppe?

62. 63. 64.

Synes du om at lede andre mennesker? Fortæl om en vanskelig opgave, og hvordan du løste den. Har du nogensinde grebet en opgave an på utraditionel vis?

65. Hvilke typer arbejdsopgaver trives du mindre godt med? Beskriv sådan en opgave. 66. Hvad motiverer dig? 67. Er du en ”fighter” for det, du mener, er rigtigt? Giv et eksempel.

Dine forventninger En samtale handler ikke kun om, hvilke forventninger virksomheden har til dig. Men også hvilket billede, du har af virksomheden og jobbet. Derfor kan du sagtens blive stillet spørgsmål som: 68. 69. 70.

Hvad kender du til vores virksomhed? Hvad er dine forventninger til jobbet? Hvilke forventninger har du til det sociale aspekt på arbejdspladsen?

71. 72. 73.

Hvad er din indstilling til overarbejde? Hvilke forventninger har du til din karriere i øvrigt? Og til dit liv? Hvad kan få dig til at sige op?

80. 81. 82.

Hvad tror du, der bliver henholdsvis det letteste og sværeste i dette job? På hvilke områder skal en eventuel kommende chef være særligt opmærksom på at støtte dig? Hvilke forventninger har du til løn?

Dine fremtidsplaner Virksomheden vil ofte også vide, om du sidder og spiser deres vaniljekranse, fordi du ser en fremtid i virksomheden – eller det egentlig mest er fordi du ret godt kan lide vaniljekranse. Derfor kan interviewerne også finde på at spørge ind til dine fremtidsplaner, personlige som faglige: 83. Hvad er dine fremtidige uddannelses planer? 84. Hvor længe kunne du tænke dig at arbejde i vores virksomhed? 85. Hvad er dit endelige karrieremål? Når du bliver 30 år? 40 år? 60 år? 86. 87. 88.

Har du overvejet, hvordan du vil holde din faglighed ajour? Hvad lægger du mest vægt på i dit familieliv/din fritid? Hvad er din civilstatus?

74. Hvad syntes du bedst om i dit sidste job? Og mindst? 75. Hvad lærte du mest af i dit tidligere job? 76. Hvad tror du er afgørende for en persons succes i en virksomhed?

Afslutning

77. 78. 79.

89. Er der noget, vi burde spørge dig om, som vi ikke har spurgt om? 90. Har du nogle spørgsmål til os?

Hvad kan du tilføre vores virksomhed? Hvilke kvalifikationer har du, som er afgørende for netop dette job? Hvilke forventninger har du til en eventuel kommende chef?

Samtalen er ved at være slut. Kaffen er drukket. Vaniljekransene er spist. Og du får din sidste chance for at levere et godt indtryk, når intervieweren spørger:

149


Fokus:

FIND DINE SUCCESHISTORIER

Storytelling som afgørende faktor til dit drømmejob, hvem havde troet det? Ikke desto mindre er det et centralt punkt i verdens bedste og mest træfsikre interviewmetode til rekrutteringer – der går under betegnelsen det strukturerede interview.

Lars Ulrik Jeppesen, Karrierekonsulent CA a-kasse

Har du ramt plet i jobsøgningen med dine guldhistorier?

Guldhistorier i jobsøgningen – er de virkelig så vigtige? I dine succesfulde historier om dine tidligere bedrifter, kan du finde værdifulde informationer om dig og dine kvaliteter i forhold til dit kommende drømmejob. Kunsten er blot at få det interessante ’gravet’ frem og præsenteret på en – for dig – lukrativ måde. Så svaret til spørgsmålet er et klingende JA. Guldhistorierne er vigtige for profileringen af dig selv som værdig kandidat til et givent job. De skaber et bedre beslutningsgrundlag for virksomheden i deres rekrutteringsproces (da du synliggør din fremtidige forventede adfærd i centrale situationer, du vil blive bragt i, hvis du bliver ansat til jobbet), og de hjælper med at matche kvalifikationskrav til de kvaliteter, du repræsenterer. For at du kan præsentere dine guldhistorier på en succesfuld måde, skal du lære fremgangsmåden. Find situationer frem, hvor du tidligere har høstet succes og beskriv dem. Opbyg historien via STARK-modellen, læs senere i artiklen om, hvordan du gør det og få gerne hjælp af andre til at få dine STARK-historier ’til at sidde lige i skabet’. Brug en af historierne i din ansøgning, som er med til at understøtte de kvaliteter, du fremhæver omkring dig selv. Hav resten af guldhistorierne klar til jobsamtalen, så du virker overskudsagtig og velforberedt og dermed kan perspektivere kompetencekravene fra virksomheden.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

150


Den der fejler i forberedelsen, forbereder sine fejl!

Hvad er det, historierne skal matche? Når du som jobsøgende skal beskæftige dig med historier (fortællinger om din adfærd i specifikke situationer), skal de sige noget centralt om, hvordan du vil håndtere situationer i jobbet, hvis du bliver ansat i virksomheden. Har du styr på dine Critical Incidents? Tilbage i 50’erne formulerede psykologen J. Flanagan, (1954) modellen om ’Critical Incidents’, som handler om de nøglesituationer, der er i ethvert givent job. Det er en af grundantagelserne i udvælgelsesprocessen, at hvis du håndterer disse nøglesituationer på en succesfuld måde, så vil du også være en succes i det givne job, du søger. En anden del af grundantagelsen er også, at vores situationsbestemte adfærd har en tendens til at gentage sig, dermed forstås at hver gang DU møder en ny situation, vil du håndtere den på nogenlunde samme måde, som du har håndteret en lignende situation på tidligere. Hvilket forklarer interessen for situationsspecifik adfærd hos dem, der rekrutterer.

Trin 1: Få sat ord på dine guldhistorier ”Al begyndelse er svær”, og det vil det også være, når du skal spotte dine mest brugbare erfaringer og få sat ord på dem og det, de siger om dig og din adfærd. Ting, der er gode at huske, er: • Situationer/ansvarsområder/beslutninger du har truffet. • Hvad det var du helt præcis gjorde og tænkte i situationen. • Hvilke resultater du specielt gerne vil fremhæve. • Hvad det var ved situationen, du specielt gerne vil huskes for. • Hvordan du vil bringe det i spil en anden gang.

Hørt på et salgskursus

Trin 2: S-T-A-R-K-Modellen For at forberede dine guldhistorier kan du bruge STARK modellen. Den består af forskellige faser (elementer), der skal indgå i dine guldhistorier. STARK står for Situation-Task-Action-ResultKnowledge. Modellen er blevet den mest udbredte model, der anvendes til jobinterview. Virksomheder anvender denne metode til at indhente informationer om kandidaters adfærd i situationer, så de kan træffe beslutninger om hvilke kandidater, der skal satses på ved at udvælge dem til jobbet. Her ser vi bare på modellen fra jobsøgers synsvinkel. >>

Situation: Beskriv en situation tidligere, der minder om den situation,

som du vil blive bragt i, hvis du bliver ansat i jobbet. • Hvilken situation har du stået i tidligere, der minder om dette? • Hvornår har du sidste gang skulle forholde dig til at være målrettet/at holde styr på mange detaljer/være udadvendt/være serviceorienteret…?

Task: Beskriv de opgaver, du arbejdede med (de problemstillinger, du skulle forholde dig til). • Hvilke opgaver skulle du løse? • Hvad var de typiske problemstillinger? • Hvilke ansvarsområder havde du i situationen?

Action (adfærd).

• Hvordan håndterede du situationen dengang - hvad var din adfærd i situationen? • Hvad gjorde du konkret i situationen? • Hvad var din aktuelle adfærd i den måde, du løste problemet på? • Hvad sagde du til de andre? • Hvilke overvejelser gjorde du dig? • Hvad havde du ønsket, du havde gjort?

Result: Hvad blev resultatet af den måde, du håndterede situationen på? • Hvad blev resultatet af situationen? • Hvad blev løsningen på konflikten? • Hvor meget steg omsætningen/hvor meget faldt omkostningerne?

Knowledge: Hvad lærte du af situationen, som du vil bruge i en lignende situation en anden gang? • Hvilken læring bringer du med fra situationen? • Hvad vil du gøre anderledes en anden gang, hvis du havner i en lignende situation?

151


Fokus:

FIND DINE SUCCESHISTORIER << Har du ramt plet i jobsøgningen med dine guldhistorier?

Læs også:

Forberedelsen af dine STARK-HISTORIER: Jeg møder ofte studerende, der har opfattelsen, at når de først er kommet igennem det første nåleøje – og er blevet inviteret til jobsamtalen, så kan de sagtens ’køre resten på rutinen’. Men ofte kommer de tilbage efter et jobinterview eller efter deltagelse i et seminar omkring jobinterviewet og siger: ”… der er alligevel en del, jeg skal hjem og se på inden mit næste interview”. En væsentlig del af din forberedelse før dit næste jobinterview skal være at udarbejde STARK-historier på de centrale områder i jobbet. Brug max 50-100 ord til at beskrive hver af modellens 5 trin. Ofte er det en hjælp at opstille det i et skema.

Kom til tops med test / 162

HR-cheferne om opfordret ansøgning / 128

Når du sidder i jobsamtalen, eller hvis du bruger modellen til at fortælle om en erfaring (en anekdote) i din motiverede ansøgning, så er det ofte action-delen og result-delen, der er det centrale og interessante for virksomheden. Derfor er det en stor fordel at lægge vægt på disse dele for at skabe de rigtige og brugbare billeder, når virksomheden skal vurdere, i hvilken grad du er den rette kandidat til jobbet. En stor fordel ved at være forberedt på de centrale områder i det job, du skal til samtale omkring er, at du vil virke mere rolig, mindre nervøs og mere i balance under interviewet, da du ved, du har forberedt dig så godt som muligt. Det vil yderligere få dig til at virke mere overskudsagtig og med større selvtillid. Du vil også perspektivere nøglesituationerne i jobbet bedre, da det så ikke virker som om, at du sidder under interviewet og opfinder historierne.

Hvor kan du hente erfaringerne fra? Ofte tænker du nok ikke på, at du indsamler kompetencer og brugbare kvalifikationer gennem hele livet. Kompetencer er ofte overførbare mellem forskellige kontekster, så selvom du har fået erfaringer fra sportsklubben, fra projektarbejde på uddannelsen eller i et tidligere job, så kan effekten, adfærden og læringen med succes anvendes i et kommende job eller en kommende karriere. Eksempler på steder du kan hente situationsbestemte erfaringer: • I projektarbejde på studiet, hvor du har ageret i forskellige teamroller. • I den seneste præsentation du holdt ifm. dit frivillige arbejde i sportsklubben, hvor du holdt et motivationsforedrag om, hvordan andre kan forbedre sine resultater. • Som leder af håndboldholdet af drenge og piger i alderen 10-14 år, hvor du har fået erfaringer med at håndtere konflikter, men også

152

i at være coach for den enkelte og give ham/hende den motivation, de lige står og mangler. • Dit seks måneders praktikophold på ambassaden i Mexico, hvor du arbejdede med at hjælpe danskere på gennemrejse og udbyggede dine analysekompetencer som del af en stor undersøgelse, som Udenrigsministeriet gennemførte blandt ambassader i Syd- og Mellemamerika. • Dine rejseaktiviteter i Mellemøsten, hvor du har bevist dit værd ved at håndtere tilspidsede situationer med lokalbefolkningen, hvor sprogbarrieren var et særligt stort problem. • Familieaktiviteter, hvor du har brudt ud af den rolle, du ellers altid spiller, og har skabt nogle fantastiske oplevelser for hele familien ved de seneste to fætter-kusine sammenkomster. • Lønnet job (uanset branche), hvor du har arbejdet i forskellige servicesammenhænge og skabt særdeles gode salgs- og serviceoplevelser for kunder.

Trin 3: Anvendelse af STARK modellen i ansøgningsskrivningen og ved jobinterviewet Som beskrevet tidligere er modellen meget anvendelig til at beskrive fortællinger fra dit liv – både i ansøgningen, men i særdeleshed under jobinterviewet.

Når du skriver ansøgningen Undgå at skrive trivialiteter og klicheer i ansøgningen. Til gengæld virker det meget effektfuldt at have en historie med, der kan være med til at belyse (eller understøtte) de ting (personligt eller fagligt), du fremhæver omkring dig selv i din ansøgning.

Under jobinterviewet Du skal i din forberedelse til jobinterviewet have afdækket de centrale situationer for jobbet, som der er sandsynlighed for, at I kommer til at tale om under samtalen. Din forberedelse skal gå ud på at have beskrevet STARK-historier om disse, så du har dine guldhistorier ’på lager’ lige til at plukke og bruge. Hvis I taler om at være målorienteret, er det historie A, du bringer i spil, hvis det er detaljefokus, er det historie C, du bringer i spil, etc. Den bedste måde at finde frem til de fleste af jobbets ’Critical Incidents’ er at gå igennem stillingsopslaget. Her vil du få en del af situationerne foræret via de forventninger og krav, virksomheden stiller til dine kvalifikationer.


HR-cheferne om

Test

Rikke Krogh, Recruitment Manager LEGO Koncernen

Annette Otto, Vice President HR Telia Mobility

Carsten Søgaard, HR direktør Region Syddanmark

Hvorfor bruger virksomhederne test i forbindelse med rekruttering? Og kan man sige nej til at tage den? KarriereVejviserens HR-chefpanel giver dig svaret her. Bruger I test i forbindelse med rekruttering? Hvilke? Med hvilket formål? Vi bruger såvel kognitive som personlighedstests, idet de kan give os nogle hypoteser om, hvilke foretrukne arbejdsstile og reaktionsmønstre kandidaten måtte have. Tests står dog aldrig alene, og vi har altid en samtale med en kandidat, der har udført en test hos os. Dels for at give kandidaten en tilbagemelding på testens analysepunkter, og dels for at få en nuanceret dialog med kandidaten om analysepunkterne. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S

Vi bruger en person profil analyse. Vi anvender det som et værktøj i anden samtalerunde. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen

Ja, det gør vi ved ansættelse af ledere og specialister. Vi benytter testen som et supplement til anden samtale, hvor testen er med til at give et indblik i, hvordan kandidatens foretrukne arbejdsmåde er. Ud fra første og anden samtale samt testen vælger vi den kandidat, der bedst matcher stillingen. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

Vi bruger en personprofilanalyse, som ansøgeren udfylder online og efterfølgende

154

får en personlig tilbagemelding på fra en af vores HR-konsulenter. Analysen bruges udelukkende som bidrag til en samtale om ansøgerens kompetencer og præferencer. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark

Ja, alle ansøgere, der går videre til anden samtale udfylder en personlighedstest online. Testen giver et indblik i, hvilken personlighed ansøgeren har, og hvilke præferencer han eller hun har arbejdsmæssigt. Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist, Employer Branding hos Siemens

Tests er en almindelig del af vores ansættelsesprocedure. Normalt benytter vi os af personlighedsprofiler, men af og til tester vi også ansøgerens færdigheder. Tests giver os endnu en dimension til samtalen med kandidaten, men her er det vigtig at pointere, at tests kun er et supplement til samtalen. Vores tests foretages af professionelle repræsentanter fra vores HRafdeling. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Hvilke råd vil I give ansøgere omkring det at tage en test? Vær tro mod din overbevisning og dig selv. Det vil blive gennemskuet, hvis du forsøger at tilpasse dine svar til det, du tror virksomheden gerne vil se. Der er ingen

”rigtig” eller ”forkert” profil ud fra en test. Mennesker er sammensatte væsener, og testene bruges til at anskueliggøre, hvor vi er forskellige fra hinanden. De dømmer ikke på, at noget er mere rigtigt end andet. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S

Svar ærligt, spontant og arbejdsrelateret. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen

Det er vigtigt at være ærlig og at være sig selv. Hos os bruges personprofilerne med omhu, og vi har en stor grad af etik omkring brugen af dem, så ansøgere kan være helt trygge ved processen. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark

Det kan være meget givende at tage en personlighedstest. Særlig som nyuddannet kan det være med til at afklare, hvilke typer af job, man har præferencer for. Samtidig får man mulighed for at reflektere over sig selv, og det kan være meget udviklende. Det er også vigtigt at understrege, at man jo får en tilbagemelding på sin test, og hvis man ikke synes, at testen har givet et retvisende billede, får man jo mulighed for at uddybe det under anden samtale. Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist, Employer Branding hos Siemens

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke findes rigtige og forkerte svar i personlig-


Lise Emilie Fritzbøger, HR Specialist Employer Branding, Siemens

Ditte Haulund, Director, Recruitment Danfoss A/S

hedsprofilen. Derfor gælder det også om at være så ærlig som muligt – også fordi, at det typisk skinner igennem, hvis man forsøger at være en anden end den, man egentlig er. Derudover skal man huske at tests kun er et supplement til samtalen. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Kan man sige nej til en test hos jer?

Eike Marie Friis-Aalling, HR Faglig Leder Teknologisk Institut

Peter Brandt, HR-chef Rambøll

Ja, det kan man godt – det har vi dog aldrig været ude for. Carsten Søgaard, HR direktør hos Region Syddanmark

Ja, det kan man godt. Det står ansøgeren frit for, om man vil deltage i tests. Man skal dog være opmærksom på, at vi hermed så kommer til at mangle et element i vurderingen og derved kan det være diskvalificerende. Annette Otto, Vice President HR, Telia Mobility

Læs også:

Kom til tops med test / 162

Vore test er en standardiseret del af vores ansættelsesproces, og man siger med et nej til en test reelt nej til at indgå i et samarbejde med os. Ditte Haulund, Director, Recruitment hos Danfoss A/S

Ja, det kan man godt. Rikke Krogh, Recruitment Manager hos LEGO Koncernen

Ja, det kan man godt, men man skal være opmærksom på, at det ofte diskvalificerer én at sige nej til at tage en test, da vi kommer til at mangle et vigtigt sammenligningselement blandt ansøgerne. Vi forklarer altid, hvorfor vi ønsker, at kandidaten skal tage en test samt hvad testen måler. Kandidaten får også altid en tilbagemelding fra en test-certificeret HR-konsulent. Peter Brandt, HR-chef hos Rambøll

HR-cheferne om efterspurgte kvalifikationer / 10

HR… hvem? Hvor lang må en ansøgning være? Og hvordan gør man et godt førstehåndsindtryk til en jobsamtale? HR-chefpanelet består af personaleansvarlige fra syv forskellige virksomheder, som løbende gennem KarriereVejviseren svarer på spørgsmål omkring jobsøgningsprocessen – set gennem virksomhedernes øjne.

Læs mere: hr.go.dk

155


Fokus:

Jobsamtalen

Nervøsiteten til jobsamtalen er noget, de fleste kender. For nogen kan nervøsiteten dog blive så voldsom, at den overtager styringen og virker hæmmende. Men sådan behøver det ikke være. For din nervøsitet kan faktisk bruges positivt. Her giver cand.psych. Lykke Pedersen gode råd til hvordan.

Lykke Pedersen, cand.psych

Nervøsitet ved jobsamtalen – brug den positivt! Læs også:

Pikante spørgsmål til jobsamtalen / 159

Svedige hænder og bankende hjerte. De fleste kender fornemmelsen af den nervøsitet, der kan melde sig, når man skal til jobsamtale. For nogen starter det allerede med en spænding, når indkaldelsen til samtalen dumper ind af brevsprækken. For andre melder den sig først, når man sætter sig i stolen foran ens – måske – kommende arbejdsgiver. Der er mange, der formår at styre balancen mellem nervøsitet og spænding. Men der er også mange, der oplever et sådant adrenalinchok, at nervøsiteten fuldstændig overtager styringen og er til så stor gene, at den sætter sine tydelige spor ved selve jobsamtalen.

Den ”gode” nervøsitet

Forbered dig på jobsamtalen / 148

Overordnet findes der to former for nervøsitet: Den gode og den dårlige. Den gode form for nervøsitet er den tilstand, hvor du er spændt og ”sat op” til at yde og præstere – og det er bestemt ikke noget dårligt tegn. Sommerfuglene i maven er kroppens signal om, at du er parat til at løse den forestående opgave. Den gode nervøsitet er faktisk tegn på, at du tager opgaven alvorligt, og det er ubetinget et godt tegn, for du SKAL være sat op, når du går til jobsamtaler. Ellers virker du ikke interesseret nok i jobbet – og det vil intervieweren hurtigt finde ud af. Det bliver aldrig rutine at gå til jobsamtaler uanset hvor mange, du bliver inviteret til gennem din karriere. Så hvis du virkelig er interesseret i et job, vil du mærke nervøsiteten stige - selv ved jobsamtale nummer 100. Og på den måde kan den gode nervøsitet faktisk være med til at forbedre din præstation til samtalen.

Den ”dårlige” nervøsitet Nogle mennesker oplever også nervøsitet som utroligt hæmmende. Adrenalinen, som normalt er med til at forhøje præstationsniveauet, får i disse tilfælde systemet til at kollapse. Nervøsiteten har fået overtaget, og du har svært ved at mane til indre ro og besindighed. Forestil dig en enorm supertanker, der blot har lagt kursen og ikke er til at vende. Resultatet er, at tankerne flimrer, og du bliver forvirret og mister

overblikket. Du har sværere ved at formulere dig og glemmer måske, hvad du gerne vil sige. Dit hjerte begynder at banke, kroppen spænder over det hele, og sveden pibler på panden, i håndfladerne og ned ad ryggen. I værste fald gør du et ynkeligt indtryk ved jobsamtalen.

Hvorfor opstår ”dårlig” nervøsitet? ”Dårlig” nervøsitet kan skyldes flere ting. Måske har du været til en samtale tidligere, der gik dårligt, og så fokuserer du på den i stedet for at viske tavlen ren og tage nærværende samtale som en ny opgave. Undersøgelser viser, at der skal ti gode oplevelser til at udviske én dårlig. Du kan også opleve ”dårlig” nervøsitet, hvis du er underlagt et stort forventningspres – enten fra dig selv eller dine omgivelser. Søger du en stilling hos en eftertragtet virksomhed, hvor der virkelig er prestige i at arbejde, kan du nemt opleve at blive nervøs. Måske har din familie høje forventninger til din karriere, og så er du bange for at skuffe dem, hvis du ikke får jobbet. Derudover vil du muligvis opleve et større pres, hvis du kun er blevet kaldt til netop denne ene jobsamtale, selvom du har sendt måske ti ansøgninger. Billedet vil uden tvivl være helt anderledes, hvis du er indkaldt til ti jobsamtaler; så vil du sikkert ikke være så nervøs for, at denne jobsamtale glipper – for så er der jo ni andre ”skud i bøssen.” Men sådan ser billedet desværre ikke ud for de fleste. Det er derfor mere vigtigt, at du fokuserer på at komme nervøsiteten til livs.

Vær ikke nervøs for nervøsiteten Mange mennesker lider under illusionen om, at alle andre kan se, når de er nervøse. Flere nye forskningsresultater viser dog, at man stort set aldrig kan se på et menneske, hvor nervøs vedkommende er indeni. Hvis du har tendens til at blive meget nervøs, så husk på, at det faktisk ikke er sikkert, at intervieweren kan se det på dig. Desuden er den professionelle interviewer udmærket klar over, at mennesker bliver nervøse ved samtaler og tager det derfor ikke som noget negativt, så længe der ikke er tale om ekstremer.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

156


Psykolog Lykke Pedersen giver dig her fem gode råd til, hvordan du håndterer den ”dårlige” nervøsitet ved jobsamtalen.

1. Vær godt forberedt

Opfordringen er klassisk. Det er altid godt at være velforberedt – både med hensyn til viden og spørgsmål om virksomheden. Men det er også vigtigt, at du er godt forberedt på at præsentere dig selv. Du kan forberede en 20 minutters ”salgstale,” som du holder for dine forældre eller venner. Kort sagt: overvej nøje, hvad du har på hjerte. Det er nu, du har muligheden for at sælge dig selv, så grib chancen!

2. Tænk progressivt

Se mulighederne for at give intervieweren en god oplevelse, så vedkommende husker dig som noget særligt. Se også jobsamtalen som en enestående chance, hvor du med en times god performance kan sikre dig dit drømmejob. Du skal tænke i muligheder og ikke begrænsninger. Du kan samtidig arbejde med at udvide din tryghedszone, så du ved i hvilke situationer, du har det godt, og hvornår du bliver utryg og nervøs. Tryghedszonen kan bedst beskrives som nogle mentale grænser, inden for hvilke du føler dig tryg og komfortabel. Udenfor derimod føler du dig utryg og usikker. Tryghedszonen bestemmes af flere forskellige omstændigheder - f.eks. din opvækst,

dine egne forventninger og det sociale miljø. De mentale grænser, du sætter for dig selv, er ofte bestemmende for din præstation. Udnyt jobsamtalen til at udfordre din tryghedszone, så den udvides for hver gang, du går til samtale.

3. Forbered din indledning grundigt

En god start giver oftest en god samtale. Det er derfor vigtigt, at du øver dig på at komme godt i gang med at tale med intervieweren. Tal om noget dagligdags, eller hvis du har læst en avisartikel om virksomheden for nylig, så kommentér den. Således får du også aktiveret intervieweren og får banet vejen for tovejs- frem for envejskommunikation. Det er for eksempel også helt legalt at sige, at du er nervøs, for på den måde får du måske løst op for noget af nervøsiteten. Det er i hvert fald ikke nogen god idé at forsøge at skjule, at du er nervøs – hverken indledningsvist eller gennem samtalen.

4. Vær positiv

Du skal tro på dig selv og på, at det hele forløber positivt - så får du selvtillid. Nervøsitet afhænger for det meste af dit selvværd, så

du bør gå ind til jobsamtalen med den forestilling, at du har noget værdifuldt, som virksomheden kan have gavn af. Husk også, at det sjældent ender med en katastrofe. Forestil dig det værste, der kan ske, og tænk over, hvordan du kan redde situationen. Men primært skal du fokusere på de gode ting: Saml på de gode oplevelser (gerne fra eksamen eller fra en oplevelse, du havde som kioskpasser på tanken, hvor du hjalp en kunde og klarede situationen godt) og prøv så vidt muligt at glemme de dårlige.

5. Acceptér din nervøsitet

Har du tendens til at blive meget nervøs, når du skal til jobsamtale, er dit første skridt faktisk at acceptere, at nervøsitet er en del af dig, når du skal præstere. Det er i de fleste tilfælde noget naturligt og gavnligt. Får du svedige hænder, så tag et lommetørklæde med i tasken. Ryster du på hænderne, så hold fast i stolekanten, så du får fornemmelsen af fast grund og tryghed. Er din vejrtrækning hurtig, så tag et par dybe indåndinger helt ned i maven. Lad være med at dulme nervøsiteten med alkohol eller medicin. Det gør det kun værre. Nervøsitet er en form for fobi. Den eneste måde at bekæmpe det på er ved at gøre det.

157


Kan virksomhederne Finde dig? TIlføj din profil på Jobbank.dk

Danmarks største jobbank [ kun for højtuddannede ] Opret en jobagent og få relevante job på mail Opret et CV og lad virksomhederne finde dig


Fokus:

pikante spørgsmål

Der findes en række spørgsmål, du kan blive stillet til en jobsamtale som ifølge lovgivningen er ulovlige at stille - eller hvor det er ulovligt, at virksomheden lægger vægt på dit svar. Her har du en oversigt over nogle af de spørgsmål, du ikke er forpligtet til at svare på. Jon Finsen, forhandlingschef, Dansk Magisterforening

Skal du snart have børn? Hvor mange sygedage havde du sidste år? Hvad stemte du ved seneste folketingsvalg? FEJLER DU NOGET?

Helbredsoplysninger

Læs også:

Ifølge loven om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet må en arbejdsgiver ikke stille spørgsmål vedrørende dit helbred. Hverken før, under eller efter din ansættelse. Arbejdsgiveren må altså ikke spørge, om du er sund og rask, om du lider af arvelige sygdomme, eller om hvor meget sygefravær du generelt har haft indtil nu. Men… Der er dog en undtagelse. Hvis der er tale om en (aktuel) sygdom, som har væsentlig betydning for, om du kan udføre dit arbejde tilfredsstillende, har du omvendt pligt til at oplyse det og svare på spørgsmål vedrørende sygdommen. Kontakt din fagforening, hvis du er i tvivl om, om du har pligt til at oplyse din sygdom eller ej.

ER DU GRAVID?

Graviditet og adoption

Bliv forsker / 51

Nervøsitet ved jobsamtalen / 156

Bliver du spurgt, om du er gravid, overvejer at adoptere, eller hvordan din generelle familieplanlægning ser ud, er det ikke i sig selv ulovligt, men det er nærliggende at gå ud fra, at arbejdsgiveren vil bruge svaret til at vurdere, om det nu også er dig, han skal ansætte, når du går på et års barsel om syv måneder. Og det er ulovlig diskrimination. Derfor er du ikke forpligtet til at svare på spørgsmål om graviditet, adoption eller fremtidig familieplanlægning. Men… Hvis du er kvinde og allerede ansat i en virksomhed, har du pligt til at oplyse din arbejdsgiver om dit forventede fødselstidspunkt senest tre måneder før din termin. En mandlig lønmodtager skal oplyse sin arbejdsgiver, hvis han ønsker at udnytte sin ret til orlov senest 4 uger før den forventede fødsel. Ønsker du at adoptere et barn, skal du så vidt muligt varsle dit fravær med de samme tidsfrister. >>

Læs mere: jobsoegning.go.dk

159


Fokus:

pikante spørgsmål

<< Skal du snart have børn? Hvor mange sygedage havde du sidste år? Hvad stemte du ved seneste folketingsvalg?

HVEM STEMMER DU PÅ?

Private forhold Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. forbyder også virksomheder at forskelsbehandle dig på grund af bl.a. din race, din religion, dine politiske synspunkter, din seksuelle orientering eller din etniske oprindelse. Det gælder både i forbindelse med din ansættelse, og når du først er ansat hos virksomheden. Om du er medlem af en fagforening bliver også betragtet som en privat oplysning. Det er du derfor heller ikke forpligtet til at svare på. Men… Hvis virksomhedens formål er at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt, eller det er afgørende, at du f.eks. har en specifik etnisk oprindelse, kan det godt være lovligt, at arbejdsgiveren spørger ind til den slags forhold. I nogle tilfælde skal virksomheden dog på forhånd have indhentet en godkendelse hos Beskæftigelsesministeren for lovligt at kunne lægge vægt på kriteriet. Er du i tvivl om, om virksomheden bevæger sig på den rette side af loven eller ej, kan du spørge din fagforening til råds. Din kommende arbejdsgiver har også ret til at spørge til din privatøkonomi, bl.a. om du er registreret i RKI, hvis du skal arbejde i en særligt betroet stilling.

HVAD VIL DU HAVE I LØN?

Lønforhandling Mange nyuddannede synes, det er ubehageligt, at der bliver spurgt ind til, hvad de gerne vil have i løn. I den offentlige sektor er ansættelserne dækket af overenskomster, og det er som hovedregel fagforeningerne, som forhandler og indgår aftaler om løn. Du kan afvise at indgå i en lønforhandling og i stedet henvise forhandlingen om løn til din fagforening. I det private erhvervsliv er det som udgangspunkt dig selv, som forhandler løn. Men med henvisning til Funktionærloven kan du dog kræve, at lønnen forhandles af din fagforening. Men… Husk, at løn ikke bare er det, der kommer ind på kontoen én gang om måneden. Løn er f.eks. også pension, ferie, overarbejde, vilkår under barsel og frynsegoder. Derfor er det også en god idé at researche op på den slags forhold, inden du spiller ud med et lønniveau. Læs mere om lønforhandling i artiklen: ”Løn er mere end penge” på side 184. Inden du søger en bestemt stilling, bør du dog have gjort dig klart, hvilke lønforventninger du har. Overenskomster, lønstatistikker, vejledende minimumslønninger m.v. er i den forbindelse vigtige. Spørg din fagforening, som du også kan bede om at gennemgå din kontrakt, inden du sætter din underskrift.

Hvad gør jeg, når jeg får et ulovligt spørgsmål? Hovedreglen er, at det er helt i orden, hvis du afviser at svare på spørgsmålet. Bliver du stillet over for ulovlige spørgsmål eller spørgsmål, hvor der ikke må lægges vægt på svaret, kan det være en god idé i første omgang at svare med et modspørgsmål om, hvilken betydning, det har. På den måde kan du høre, om det handler om en af de grunde, der står nævnt oven over, og dels kan du undersøge arbejdsgiverens motivation for at stille spørgsmålet. Du har ret til at ”lyve”, hvis du føler, at du bliver afkrævet et svar. I længden er det dog ikke en særlig holdbar idé, fordi din chef måske finder ud af, at du har løjet, og det kan gå ud over jeres samarbejde.

160


Gi’r du ikke lige en hånd med at få Danmark ud af finanskrisen? markedsforing.dk/job Danmark har brug for flere og dygtigere marketingfolk, der kan få forbrugerne ud af skabet og ind i butikkerne. Hvis det lyder som noget for dig, så klik ind på markedsforing.dk/job og find Danmarks bedste marketingjobs.


Fokus:

Test

Test er et vigtigt værktøj i mange virksomheder, når de rekrutterer. Men hvad er det egentlig for test, du kan komme ud for, og hvad bruger virksomhederne testresultaterne til? Karrierevejviseren har taget psykolog Helle Milton med på råd.

Helle Milton, psykolog

KOm til tops med test Hvor lang tid varer en test? Et standard test set-up findes ikke. Som kandidat til en stilling skal du som hovedregel forvente at blive informeret om processen i rekrutteringsforløbet. Hvis det ikke sker helt automatisk, så spørg! Det er den enkelte HR-afdeling eller et konsulentfirma, som vælger en testpakke. Pakken kan vare fra 12 minutter til det meste af en dag. Forhør dig om, hvilket forløb du skal igennem, og hvor lang tid du skal afsætte til testen, allerede inden du møder op.

Hvorfor anvender virksomhederne test? Virksomhederne bruger test som en helt naturlig del af ansættelsesprocessen, fordi de vil være helt sikre på, at det er den helt rigtige kandidat, der bliver valgt til den ledige stilling. Testen bliver brugt til at finde ud af, om der er grobund for at matche ansøgerens profil med jobbets indhold, for det kan få betydelige negative konsekvenser for både firmaet og dig som person, hvis virksomheden ikke er i stand til at udvælge den rigtige person.

Hvilke typer af test kan jeg blive udsat for? Der bliver anvendt forskellige typer test i en rekruttering, som afhænger af jobbeskrivelsen: Færdighedstest, der som regel er på tid,

Husk, at… Test må aldrig alene afgøre, om du får jobbet eller ej. Ifølge dansk lovgivning skal alle, der testes i forbindelse med en jobsamtale, indhente et informeret eller skriftligt samtykke hos dig og redegøre for, at dette samtykke når som helst kan tilbagekaldes. Det betyder, at du, inden du lader dig teste, skriver under på en samtykkeerklæring. I dansk lovgivning er der helt specielle retningslinjer for indhentning og opbevaring af personfølsomme data – langt de fleste virksomheder efterlever kravene. Hvis testen skal foregå i virksomhedens HR-afdeling, så spørg efter virksomhedens testpolitik. Her finder du en nøjagtig beskrivelse af hele proceduren. Mange virksomheder har i dag en nedskrevet, officiel testpolitik. Det er i orden at spørge til ’instrumentets’ kvalitet, og hvilken vægt resultatet af testen bliver tillagt i den samlede vurdering af din profil. Og husk at insistere på at få en tilbagemelding i samtaleform.

beskriver diverse almene færdigheder som f.eks. talfærdighed, retskrivning osv. Så er der IQ-testen, der som regel også er på tid, og som beskriver din intelligensmæssige kapacitet. En anden type test er ”persontesten”, der som regel sjældent er på tid, men beskriver karakteristika hos dig som person - f.eks. i form af præferencer i forhold til orientering af omverdenen, informationer, beslutninger, struktur, fleksibilitet osv. Nogle persontest kommer så at sige hele vejen rundt om din personlighed. Andre er mere målrettede ”job-personligheden”.

Kan man ”dumpe” i en test? Svaret er ikke et entydigt ja eller nej. I stillingsannoncen kan der være opstillet bestemte krav til ens kompetencer – både faglige, personlige og færdighedsmæssige. Den profil, der beskrives i opslaget er målebåndet, som din profil vil blive holdt op imod. Alligevel sker det ofte, at en kandidat, der ikke opfylder alle de stillede kompetencekrav, ender med at få jobbet. ”Dumper” du, vil jeg opfordre til, at du beder den ansvarlige tilbagemelder om at forklare, på hvilke punkter din profil ikke matchede den profil, virksomheden søgte. Det er en konstruktiv måde at komme videre på. For hvem vil have et job, der ikke passer til en?

Får man tilbagemelding på testen? Du har krav på at få en tilbagemelding, uanset om du får stillingen eller ej. At få ”resultatet” betyder ikke nødvendigvis, at du får en lang rapport, en grafisk fremstilling af din personprofil eller et stykke papir med svaret. Det betyder, at den, der er ansvarlig for rekrutteringen, skal give dig tilbagemelding på din profil eller på dine konkrete resultater af f.eks. en færdighedstest. Det kan ske i samtaleform, hvor du og tilbagemelderen i fællesskab forholder jer til profilen. Tilbagemelderen lytter til dine kommentarer og besvarer eventuelle spørgsmål.

Hvad hvis jeg er uenig i resultatet? Hvis du er uenig i måden, profilen beskriver dine kompetencer på, så sig det! Bed tilbagemelderen om at uddybe og redegøre for de forhold, du stiller dig tvivlende over for. Stil spørgsmål, til du synes, du har fået et tilfredsstillende svar. For de fleste er testprocessen heldigvis en positiv oplevelse, som på mange måder er med til at øge bevidstheden om personlige ressourcer og specifikke kompetencer – og måske frem for alt give dig bedre mulighed for at afgøre, om en bestemt stilling er den helt rigtige for dig.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

162


DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE. NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE. ma-kasse.dk

Bliv medlem og vind en iPad

Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.607 kr. Når du afslutter din uddannelse, har du 14 dage til at melde dig ind i MA for at få ret til dagpenge i op til 2 år. Kommer du for sent, er alternativet kontanthjælp. Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst). Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem


Er Er du du klar klar til til en en karriere karriere på på lægemiddelområdet? lægemiddelområdet? sikrer ErPharmadanmark du klar til en karriere på lægemiddelområdet? Pharmadanmark sikrer dig dig de de

bedste bedste lønløn- og og arbejdsvilkår arbejdsvilkår Pharmadanmark sikrer dig de bedste løn- og arbejdsvilkår

Pharmadanmark er den faglige organisation, der samler Pharmadanmark er den faglige organisation, der samler alle akademikere på lægemiddelområdet. Vi kender alle akademikere på lægemiddelområdet. Vi kender området og sikrer vores medlemmer de bedste forudsætområdet og sikrerervores medlemmer de bedste Pharmadanmark den faglige organisation, derforudsætsamler ninger i den globale konkurrence. Vi hjælper dig godt på ninger i den globale konkurrence. Vi hjælper dig godt på alle akademikere på lægemiddelområdet. Vi kender vej med dit første job. Pharmadanmark er kendetegnet ved vej med dit job. Pharmadanmark kendetegnet ved området ogførste sikrer medlemmer de er bedste forudsætfælles identitet og vores interesser kombineret med god service, fælles identitet og interesser kombineret med god service, ninger i den globale hjælper dig godt skræddersyet til den konkurrence. enkelte. Og såVigør det heller ikke på skræddersyet til den enkelte. Og så gør er detkendetegnet heller ikke ved vej med dit første job. Pharmadanmark noget, at du som medlem har en lang række fordele, noget,identitet at du som medlem har en lang række fælles interesser medfordele, god service, som styrker din og faglighed og kombineret din økonomi. som styrker din faglighed og din økonomi. skræddersyet til den enkelte. Og så gør det heller ikke noget, at du som medlem har en lang række fordele, Velkommen i Pharmadanmark Velkommen i Pharmadanmark som styrker din faglighed og din økonomi. Oversigt over de øvrige medlemsfordele Velkommen i Pharmadanmark Oversigt over de øvrige medlemsfordele

www.pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk

Arbejdsløshedssikring Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) er en ekstra arbejdsløshedssikring, du får som medlem af Pharmadanmark. Jobsøgning vi holder jobsøgningskurser og hjælper med CV, Arbejdsløshedssikring Pharmadanmarks er en ekstra kan arbejdsløshedssikring, du tillægsforsikring får som medlemhos af Pharmadanmark. Jobsøgning vi holder jobsøgningskurser og hjælper med CV, ansøgninger og forberedelse til en samtale. Arbejdsløshedskasse Tillægsforsikring Via(PDA) Pharmadanmark du tegne en personlig Topdanmark og således sikre din indtjening i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. ansøgninger og forberedelse til en samtale. Tillægsforsikringinden Via Pharmadanmark kan duBare tegne Topdanmark og således sikre din indtjening i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. Kontraktgennemgang Vi gennemgår din ansættelseskontrakt, du skriver den under. given ospersonlig 24 timer.tillægsforsikring Karriereudviklinghos Vi tilbyder dig individuel karriererådgivning og hjælp til udformning af ansøgninger Kontraktgennemgang Vi gennemgår din ansættelseskontrakt, du skriver deninklusive under. Bare giv os 24 Karriereudvikling Vi tilbyder individuel karriererådgivning og Gruppeliv. hjælp til udformning af ansøgninger og CV. Forenede Gruppeliv Alle erhvervsaktive medlemmer inden af Pharmadanmark arbejdsløse ogtimer. personer på orlov er omfattet af dig en gruppelivsforsikring i Forenede Hospitalsforsikring Du og CV. Forenede Alle erhvervsaktive Pharmadanmark inklusive ogfor personer er omfattet af en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Hospitalsforsikring Du Oversigt over de Gruppeliv øvrige medlemsfordele kan tegne en hospitalsforsikring i Skandia Lifeline medlemmer på favorable afvilkår. Rabat hos TRYG Du arbejdsløse har mulighed at tegnepå enorlov fordelagtig forsikringsordning hos Tryg. Ordningen administreres af Forsikringsforeningen kan tegne en hospitalsforsikring i Skandia Lifeline på favorable vilkår. Rabat TRYG Du har mulighed fordu atgennem tegne fordelagtig forsikringsordning hos Ordningen administreres af Forsikringsforeningen Arbejdsløshedssikring Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) er en ekstra arbejdsløshedssikring, får somen medlem af Pharmadanmark. Jobsøgning vi holder jobsøgningskurser og hjælper medpris. CV, for Farmaceuter. Pharmabank Pharmadanmark tilbyder sammen med Lån &hos Spar Bank attraktive banktilbud Pharmabank. Avisabonnement Du Tryg. kan tegne avisabonnement til særdeles favorabel for Farmaceuter. Pharmabank Pharmadanmark tilbyder sammen med Lån & Spar Bank attraktive banktilbud gennem Pharmabank. Avisabonnement Du kan tegne avisabonnement til særdeles favorabel pris. ansøgninger ogDu forberedelse til en Tillægsforsikring Via Pharmadanmark kan du tegne en personlig tillægsforsikring hosmedlem Topdanmark og således sikre af din1886 indtjening tilfældenår af ufrivillig arbejdsløshed. Sommerhuse har mulighed forsamtale. at leje Pharmadanmarks sommerhuse til en favorabel pris. Forbrugsforeningen Du kan blive af Forbrugsforeningen og få ibonus, du handler. Coaching Sommerhuse Dutilbyder har Vi mulighed for atdin lejeansættelseskontrakt, Pharmadanmarks sommerhuse til enden favorabel pris. kan bliveVimedlem Forbrugsforeningen af 1886 og bonus, nårPension. du handler. Coaching Kontraktgennemgang gennemgår inden du skriver under. BareForbrugsforeningen giv os 24 timer. tilbyder af digom individuel karriererådgivning ogfåhjælp udformning af ansøgninger Pharmadanmark alle medlemmer individuelle coachingforløb til reduceret pris. Pensionsrådgivning DuKarriereudvikling kan Du få personlig rådgivning dine samlede pensionsforhold hos til PFA Mediation Du Pharmadanmark alle medlemmer individuelle coachingforløb til Hvis reduceret Pensionsrådgivning Duen kan få orlov personlig rådgivning dine samlede pensionsforhold hos PFA Pension. Mediation Du og CV. Forenede Gruppeliv Alle erhvervsaktive medlemmer af Pharmadanmark inklusive og du personer på er rådgivning omfattet af om enom gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Hospitalsforsikring kan få hjælp til attilbyder løse arbejdsrelaterede konflikter. Skatterådgivning du får pris. arbejde i arbejdsløse udlandet, kan få times gratis dine danske skatteforhold i forbindelse med dit udenlandsarbejde. kan få hjælp at aktieløn løse arbejdsrelaterede Skatterådgivning Hvis du fårTRYG arbejde udlandet, kanfor duatfåtegne en times gratis rådgivning om dine U2F danske skatteforhold i forbindelse med udenlandsarbejde. tegne entil hospitalsforsikring Skandia Lifeline på favorable vilkår. Rabat hos Dui har mulighed en udviklingsfonden fordelagtig forsikringsordning hos Tryg. Ordningen administreres af dit Forsikringsforeningen Rådgivning om Bliver idu tilbudtkonflikter. aktieaflønning, kan du få rådgivning hos Pharmadanmark. Uddannelsesog - U2F er en fond, der kan søges af apoteksansatte farmaceuter. Rådgivning omI Studiefonden aktieløn Bliverkan dudu tilbudt kanrejsestøtte. du fåmed rådgivning hos Pharmadanmark. Uddannelsesog udviklingsfonden - U2Fsociale U2F Du erbegivenheder, en fond, deravisabonnement kan af apoteksansatte farmaceuter. for Farmaceuter. Pharmabank Pharmadanmark tilbyder sammen Lån & Spar Bank Kommer attraktive du banktilbud gennem Pharmabank. Avisabonnement kan tegne til særdeles favorabel pris. Studiefonden søgeaktieaflønning, om projektog Hjælpefonden i akut trang på grund af sygdom eller andre kansøges du søge fonden om hjælp. Pharma Studiefonden I Studiefonden kan søge om projektog rejsestøtte. duudbud i akut af trang på grund afblive sygdom ellerfor sociale begivenheder, søge Fredag fonden hjælp. Pharma Sommerhuse har mulighed for du at leje Pharmadanmarks sommerhuse en favorabel pris.store Forbrugsforeningen Du medlem afandre Forbrugsforeningen af 1886kan og du få bonus, når du om handler. Coaching Courses VoresDu elektroniske efteruddannelsesportal hjælper dig med Hjælpefonden attilfinde rundt i Kommer det kurser og kan efteruddannelse akademikere på lægemiddelområdet. Formiddag Vores Courses Vores elektroniske efteruddannelsesportal hjælper dig med at finde rundt i det store udbud af kurser og efteruddannelse for akademikere på lægemiddelområdet. Fredag Formiddag Vores Pharmadanmark tilbyder alle medlemmer individuelle coachingforløb til reduceret pris. Pensionsrådgivning Du kan få personlig rådgivning om dine samlede pensionsforhold hos PFA Pension. Mediation Du elektroniske nyhedsbrev giver dig overblik over ugens relevante nyheder på lægemiddelområdet. elektroniske giver dig overblikkonflikter. over ugens relevante nyheder pådu lægemiddelområdet. kan få hjælp nyhedsbrev til at løse arbejdsrelaterede Skatterådgivning Hvis får arbejde i udlandet, kan du få en times gratis rådgivning om dine danske skatteforhold i forbindelse med dit udenlandsarbejde. Rådgivning om aktieløn Bliver du tilbudt aktieaflønning, kan du få rådgivning hos Pharmadanmark. Uddannelses- og udviklingsfonden - U2F U2F er en fond, der kan søges af apoteksansatte farmaceuter. Studiefonden I Studiefonden kan du søge om projekt- og rejsestøtte. Hjælpefonden Kommer du i akut trang på grund af sygdom eller andre sociale begivenheder, kan du søge fonden om hjælp. Pharma


Samtalen starter …nu! En jobsamtale er ikke bare en jobsamtale. Jobsamtalen starter længe før: Når du møder din – måske – kommende chef på en karrieremesse. Når du opretter din LinkedIn-profil – og når du ringer og spørger ind til din konkurrencesituation før samtalen. Det gælder om at pudse skoene og at komme så langt frem i dem som muligt – og være bevidst om, at forskellige led i jobsøgningsprocessen kan bruges til at demonstrere forskellige færdigheder. Jo bedre du er forberedt, jo større er chancen for, at det er DIG, der får lov at sætte din underskrift på drømmekontrakten bagefter. Ready, steady – go!

166

Samtalen Selve samtalen varer typisk omkring 45 minutter. Samtalen er god til at præsentere din personlighed og cheferne får en god mulighed for at vurdere, om de kan se dig som en del af teamet. Det er vigtigt, at du allerede inden samtalen kender din kampsituation. Hvor mange er kaldt til samtale? Hvornår på dagen – og hvilket nummer i rækken – er din samtale? Det kan virke uretfærdigt, men måske er du uheldig at være nummer syv i rækken af samtaler sidst på eftermiddagen, hvor du sidder over for tre chefer, der har drukket kold institutionskaffe hele dagen – den ene er stresset, den anden skal snart hente børn og den sidste mente slet ikke, du skulle have været til samtale. Vend det til din fordel – tag noget farverigt tøj på og træk et par velplacerede jokes frem fra ærmet for at bløde stemningen op. Derudover er det vigtigt at huske, at cheferne også kan være nervøse – og at der samtidig er en grund til, at lige netop du er blevet kaldt til samtale. Den bedste samtale er derfor en samtale, hvor der er et ligeværdigt forhold mellem dig og cheferne. Det er vigtigt, at du kommer med et budskab, og at du ikke bare sidder og venter på at blive gennemboret af spørgsmål fra bedømmelsespanelet. Samtalen drejer sig ikke om at lire et 20 minutters foredrag af om dine undersøgelser omkring, da spyfluen kom til Europa. Det kan være svært for arbejdsgiveren at vurdere under selve samtalen, om du reelt har forstand på det, du sidder og snakker om. Det skal du vise allerede inden samtalen, når du vedhæfter en relevant videnskabelig artikel til din jobansøgning eller overleverer den på en karrieremesse. Det primære råd er: Forbered dig på samtalen længe før den finder sted. Du kan gå tidligt i seng dagen inden samtalen og huske at spise morgenmad, men ud over det er det langt hen ad vejen i forberedelsen på den lange bane – og ikke under de 45 minutters samtale, at det største slag skal slås.


Fokus:

Samtalen

Charme, selvtillid og et lækkert CV er ikke nok til at sikre, at du klarer dig godt under en jobsamtale. For jobsamtalen starter længe før, du sidder og charmer dig ind på dine måske kommende chefer på tid i et lille, lukket mødelokale. KarriereVejviseren giver dig her gode råd til, hvordan du længe før du bliver kaldt til samtale kan forberede dig på jobsamtalen.

Karrieremesse En karrieremesse er god til at vise din personlighed. Du kan ikke demonstrere dine ITfærdigheder ved at stå ved en karrieremesse og fortælle, at du er god til at programmere. Til gengæld har du her mulighed for at vise interesse og initiativ ved selv at henvende dig til din drømmearbejdsgiver og spørge interesseret ind til deres arbejde. Her kan du f.eks. også præsentere arbejdsgiveren for relevante opgaver, artikler, apps osv., du har lavet i og uden for din studietid, som kan være med til at vise noget om dine kompetencer. I løbet af året er der en række karrieremesser rundt omkring i landet, men du kan også starte online ved at gå ind på www.karrieremessen.dk og kontakte en lang række firmaer allerede i dag. Hvis du gør et godt indtryk til samtalen, vil det gode indtryk også komme dig til gode i resten af ansøgningsprocessen.

CV og ansøgning Mens karrieremesser og onlineaktivitet kan være gode til at vise din personlighed, er et blankt ark papir med bogstaver det modsat ikke. Ansøgningen skal primært vise, at du har visse akademiske færdigheder i forhold til, at du kan strukturere din ansøgning og komme ud med dine hovedbudskaber allerede i starten af teksten. Det samme gælder dit CV – det gælder om at prioritere og strukturere og få de vigtigste budskaber frem på en ordentlig måde, der demonstrerer dine faglige og akademiske kvaliteter. I ansøgning og CV’et kan du referere til din onlineidentitet: f.eks. din LinkedInprofil. Det er også her, du kan vedlægge din videnskabelige artikel om spyfluens komme i år 1800-og-hvidkål, som har høstet stor international anerkendelse og er blevet citeret mange steder.

Din online identitet Din samlede webprofil kan være god til at vise din personlighed og din faglighed. På LinkedIn kan du give et overblik over dit CV og dine kompetencer, samtidig med, at du kan tilføje udtalelser fra relevante referencer. Det kan også være, du har en blog, hvor du laver daglige opdateringer inden for dit fagområde – eller måske noget helt andet, der viser en del af din personlighed, som kan være med til at give en kommende arbejdsgiver et førstehåndtryk af dig fra det tidspunkt, chefen møder dig første gang på en karrieremesse eller gennem en jobansøgning og klikker sig ind på Google og trykker ”søg”.

Men husk: Det nytter ikke noget, at du skriver i din ansøgning, at du anser dig selv som en seriøs og akademisk person, der dedikerer alle dine weekender til at læse tykke fagbøger, hvis du samtidig har et profilbillede på facebook, hvor du har en Cultshaker i hånden og har en t-shirt på, hvor der står ”fuck the police”. Din samlede profil skal hænge sammen – og gøre det på en måde, der er til din fordel. For du kan være helt sikker på, at så snart chefen kender dit navn, bliver det også tastet ind i Google-søgefeltet.

Test En test vil typisk blive afholdt mellem 1. og 2. samtalerunde. Alt efter type kan en test vise alt fra din personlighed til din intelligenskvotient til at belyse om du er en metodisk og struktureret person. Modsat til samtalen og på karrieremessen kan en test være med til at belyse dine faglige kvaliteter – f.eks. at du er god til at regne.

referencepersoner. Det kan også være, at du ringer op og siger, at du syntes, det var en god samtale, men at du godt kunne høre, at de var i tvivl om nogle ting. Så kan du sige, at det kan du godt forstå, men at du selv synes, du er motiveret for jobbet fordi a og b og c… Du bestemmer selv tempoet, timingen og budskabet. At ringe efter samtalen kan være lidt af en dark horse. Ved en samtale sidder alle cheferne med paraderne oppe og tænker: Så nu kommer han med sin salgstale. Men hvis du kan tage cheferne med paraderne nede, kan det sagtens vise sig at blive til din fordel.

Læs også:

Grib mobilen Det kan være en god idé at hive mobilen op af lommen i flere faser af ansøgningsprocessen. I et jobopslag står der altid ”ring og hør mere.” Men det er kun de færreste – omkring ti procent af ansøgerne – der rent faktisk ringer for at ”høre mere.” Du kan derfor få et afgørende forspring ved at gribe mobilen og vise din personlighed ved at ringe op for at høre mere om jobbet. Hvis du bliver kaldt til samtale er det også godt at forhøre dig – enten på mail eller mobil – om, hvor mange ansøgere, der er kaldt til samtale, hvordan hele ansættelsesproceduren foregår, hvor længe samtalen kommer til at vare, hvem du kommer til at sidde overfor, og eventuelt også, hvorfor det lige er dig, der er kaldt til samtale. Alle de her ting giver dig et bedre indblik i, hvordan selve samtalen kommer til at foregå, og hvad den kommer til at handle om, samtidig med at du viser, at du har personlighed og en seriøs og struktureret tilgang til jobbet og jobsøgningsprocessen. Husk også at bruge nettet. Alt fra Google til LinkedIn til at researche op på virksomheden og de chefer, du skal sidde overfor.

Jobsøgning starter på studiet / 122

Ti tips til jobsamtalen / 146

Efter samtalen Det er ikke kun før samtalen, du kan give et godt indtryk og vise dynamik og initiativ. Det kan du også gøre bagefter. Det kan f.eks. være, du ringer op til arbejdsgiveren og fortæller, at nu har du sendt de ekstraoplysninger, de bad om, eller at nu har du advaret dine

Bliv messeklar / 176

167


Bliv headhuntet

Hov… jeg fik et job!

Ulrik Andersen er headhunter og direktør i SAM Headhunting

Der er andre måder at få et job på end den lige vej, der går fra skolebænken til jobansøgningen og ansættelseskontrakten. På de næste sider kan du blive inspireret af alternative måder, du kan få et job på. Både den slags, der kræver talent, den slags, der kræver viljestyrke – og den, der også kræver en god portion held.

/172

Mød den tidligere jurastuderende Cecilie Jørgensen, der fik et studiejob hos Patientforsikringen, som både gav hende en god specialeidé og et fast job. Læs også om Lau Aaen, der er kandidat i statskundskab og startede bloggen Dagpengeland.dk som et satirisk indspark til det danske aktiverings- og dagpengesystem – og som paradoksalt nok endte med at give ham et job.

Ud af Dagpengeland

Endelig kan du møde en headhunter og finde ud af, hvordan du kan blive headhuntet, hvis du har et særligt talent og læse KarriereVejviserens guide til, hvad du kan få ud af at deltage på en karrieremesse – og hvis du er heldig, kan det også være et job.

Lau Aaen om sin satiriske blog Dagpengeland.dk

/170

Fra studiejob til fastansættelse Cecilie Jørgensen om, hvordan hendes studiejob blev til hendes faste arbejdsplads

/174

169


Tema:

Alternative jobveje

Lau Aaen om sin satiriske blog Dagpengeland.dk

Det var egentlig mest for sjov, at Lau Aaen startede sin satiriske blog Dagpengeland. dk, der handlede om, hvor absurd han mente, aktivering og dagpengesystemet var. Men før han vidste af det, og uden at have gjort noget for det, havde han flere tusinde lÌsere dagligt. Og nu har bloggen endda givet ham job.

170


Ud af Dagpengeland Læs også: Da Lau Aaen i efteråret 2010 startede på aktiveringskursus hos den private aktør Integro, var han mildest talt rystet. Rystet over undervisningen, undervisningsmaterialet og øvelserne, hvor unge akademikere under 30 år skulle lære at google og give hånd til en arbejdsgiver. Den nyuddannede cand.scient.adm. skrev nogle brokkemails til sine tidligere studiekammerater om oplevelserne på jobsøgningskurset, og det skulle blive de spæde startskridt til bloggen Dagpengeland.dk. ”Jeg sad på det kursus, og efter to timer tænkte jeg; det overlever jeg simpelthen ikke! Der blev ved at komme sindssyge figurer og absurde undervisningsmaterialer på bordet. Nogle gange måtte man simpelthen gå uden for døren og grine færdig. Jeg tænkte, at jeg måtte få fat i al materialet og få taget så mange noter som muligt,” fortæller 28-årige Lau Aaen.

Home Log in About me RSS Documentation Themes

Admin User name:

Tusindvis af læsere Kammeraterne syntes, at det var sjovt at høre om Lau Aaens oplevelser og opfordrede ham til at oprette en blog, så andre også kunne læse med. Hvad der startede som ren underholdning for en lukket skare af Lau Aaens venner og tidligere studiekammerater, udviklede sig til et kultfænomen i blogosfæren. Det første oplæg lagde han op i november 2010, og så gik det stærkt. ”Allerede efter en uge var der rigtig, rigtig mange læsere. Jeg fik mails ud af ingenting, og pludselig opdagede jeg også, at nogle havde oprettet en Facebook-fanside. Det var meget mærkeligt, da jeg overhovedet ikke havde gjort noget for at reklamere for bloggen,” fortæller han og tilføjer, at der i de mest travle uger har været 8.000-10.000 læsere på Dagpengeland.dk.

A-kasse, fagforening og dagpenge / 179

Password:

Bliv headhuntet / 172

remember me Lost password? Create new blog

Ud af Dagpengeland Dagpengeland.dk spredte sig hurtigt videre til medierne og har skabt debat og røre både blandt politikere og ledige. Blandt andet fik Lau Aaens oplevelser den tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til at udtale, at det var lige netop den slags kurser, man ikke ville have. Ironisk nok er Dagpengeland.dk ikke bare blevet kult, bloggen har også hjulpet Lau Aaen ud af dagpengesystemet. I dag skriver han klummer for både Ekstra Bladet og Information, samtidig med at han arbejder på at skrive bloggen om til en bog for Gyldendal. Derudover har produktionsselskabet Monday vist interesse for at lave en tv-serie baseret på bloggen. ”Jeg havde aldrig drømt om, at Dagpengeland.dk skulle få så meget opmærksomhed. Men lige nu er mit succeskriterium, at jeg ikke skal være på dagpenge. Og nu har jeg cirka det samme, som hvis jeg havde fået dagpenge. Så det positive er da, at jeg, som nok den eneste, faktisk fik et job ud af det jobsøgningskursus,” siger Lau Aaen.

171


Tema:

Alternative jobveje

Ulrik Andersen er headhunter og direktør i Nordeuropas største headhuntingvirksomhed SAM Headhunting. Han fortæller her, hvordan han finder de helt rigtige medarbejdere til de virksomheder, der efterspørger hans skarpe øje for det perfekte match. Find også ud af, hvordan du selv kommer i headhunternes søgelys. Interview med Ulrik Andersen

Bliv headhuntet

”En headhunter er en, der er på evig jagt efter erhvervsfolk og dygtige talenter”

Ulrik Andersens råd til nyuddannede

1

Tænk over, hvad du virkelig er god til – altså rigtig god og nærmest unik til. Det er vi alle på en eller anden måde, vi skal bare finde ud af det. Det er en blanding af faglige og personlige kompetencer.

2

Når du har fundet ”de vise sten” – (det kan faktisk tage årtier, men jo tidligere man prøver, jo bedre), så ved du hvilket job, du skal gå målrettet efter.

3

Du kan blive i tvivl om du nu er på rette vej eller ej – så godt kender du jo endnu ikke erhvervslivet, og der er jo masser af muligheder – men forbliv målrettet.

4

Se på jobportalerne, hvilke headhuntere eller beslutningstagere, der typisk arbejder i dit talentfelt. Kontakt dem systematisk og fortæl din historie. Jo mere afklaret du er, og jo mere stålfast du er på din karriere, des større indtryk gør du.

5

Når nu du ved, hvad du er bedst til, er der jo ingen anden vej – du SKAL have overbevist headhunteren eller beslutningstageren – og det er der ingen grund til at skjule for dem.

6

Hvis du virkelig ”brænder igennem” hos headhunterne, vil de hjælpe dig på vej og formidle netværk og relationer, selvom de sandsynligvis ikke har stillinger for nyuddannede.

172


Sådan bliver du headhuntet Find ud af hvilke headhuntere, der begår sig i din branche og netværk.

”Det er klart, at der som headhunter er meget høje krav til etik og fortrolighed. Derfor bliver det af mange opfattet som et meget hemmelighedsfuldt erhverv. Og hvis man holder møder med en administrerende direktør i en stor virksomhed, er der selvfølgelig ingen, der må vide det,” fortæller Ulrik Andersen. Han afviser dog, at headhuntere bruger falsk overskæg og mørke briller til at camouflere deres hemmelige ærinder. ”Vi er jo med på sidelinjen i erhvervslivet, så vi skal gerne ligne de mennesker, vi omgås. Derfor er headhunteruniformen bare et helt almindeligt jakkesæt.”

Arbejde i det skjulte Men hvad laver en headhunter helt præcist? ”En headhunter er en, der er på evig jagt efter erhvervsfolk og dygtige talenter. Det er en, der hjælper virksomhederne med at optimere deres forretning, som har forståelse for kompetencebehovet og det at kunne matche behovet med de forskellige talenter,” forklarer Ulrik Andersen og erkender, at det at være headhunter ofte er en lidt lyssky affære. ”Vores arbejde foregår tit i det skjulte. Vi analyserer virksomhederne og deres kompetencebehov, laver persontest på ledere og medarbejdere i organisationen, men også på den mulige kandidat til jobbet,” fortæller han og fortsætter: ”En typisk hverdag i en headhunters verden består af en masse møder og en masse telefonsamtaler. Der er måske to-tre møder i forskellige virksomheder, så er der typisk et par netværksmøder eller kaffeaftaler med mulige kandidater, og derimellem er der så en masse telefonsamtaler,” siger Ulrik Andersen.

Talenter på sigtekornet Har du et særligt talent, kan det derfor godt være, at du kan komme i en headhunters søgelys – selv som nyuddannet, forklarer Ulrik Andersen. ”Alle headhuntere er interesserede i talenter,” siger han og uddyber:

”Kontakt os! Nogle har måske lidt berøringsangst med at kontakte headhuntere, men vi vil gerne kontaktes. Man kan sende os et CV eller ringe til os, så kan vi gennem en telefonsamtale pejle os ind på, hvem personen er”.

”Et erhvervstalent er for mig en person, som har et nærmest medfødt talent for en given stilling, han/hun er samtidig bevidst om det og er villig til at udnytte sit talent fuldt ud. Talent gør det altså ikke alene, man skal være bevidst om det og være villig til at sætte andre forhold og interesser til side for det.” Ulrik Andersen vurderer også, at headhunting efterhånden er mere reglen end undtagelsen, når det kommer til ledelsesposter i erhvervslivet. ”Jeg ser headhunting som en helt naturlig del af erhvervslivets mekanismer. Folk ved godt, at det er sådan, det foregår. Og til de

”En headhunter er en, der er på evig jagt efter erhvervsfolk og dygtige talenter” lederstillinger og specialiststillinger, hvor der er brug for særlige kompetencer, tager man som regel headhunting i brug. Headhunting er en sikring af, at man kommer hele vejen rundt. Vi afdækker alt og ser på hvem, der er den bedste i den givne branche på det givne tidspunkt,” siger Ulrik Andersen. Det bedste ved at være headhunter ifølge Ulrik Andersen er, at man kommer tæt på en masse mennesker og er med til at hjælpe dem i deres karriere. ”Det er spændende at være sparringspartner for virksomhedsledere, og derudover kan jeg godt lide den selvstændige arbejdsform og dynamikken i jobbet – ikke to dage er ens.” Det værste er, hvis en kandidat springer fra tæt på målstregen. ”Hvis man ved, at man har det rigtige job til kandidaten, og man kan mærke at et skifte ville være godt for ham – så er det rigtig ærgerligt, hvis han får kolde tæer.”

”Opdater dit CV på LinkedIn. Vi bruger primært vores egen netværksdatabase, men vi tjekker selvfølgelig internettet for, hvad der ligger om en person”.

Headhunterne hvem er de? Alle headhuntere hos SAM har hvert deres segment eller fagområde. Ofte er en headhunter en tidligere erhvervsmand/kvinde og har derfor sin erfaring og sit netværk i en given branche. Derudover er der også forskel på headhuntere og rekrutteringskonsulenter. Hvor en headhunter selv er ude at finde talenter, finder en rekrutteringskonsulent typisk den egnede kandidat til et bestemt job ved at formulere et jobopslag på firmaets vegne. Både headhuntere og rekrutteringskonsulenter står derfor for hele ansættelsesforløbet.

Læs også:

Det handler også om personlighed / 134

Han lever af hemmeligheder / 35

Læs mere: jobsoegning.go.dk

173


Tema:

Alternative JOBVEJE

Læs også:

Jobsøgning starter på studiet / 122

Et studiejob kan også være vejen til en fastansættelse. Det ved den tidligere jurastuderende Cecilie Jørgensen alt om. Hun fik både inspiration til specialet og en fast stilling hos Patientforsikringen ud af sit studiejob.

Et studiejob er ikke bare et studiejob. Hvis det også er studierelevant, kan det ofte også blive et springbræt til en fastansættelse, når bøgerne er lagt på hylden. Det var også det håb den tidligere jurastuderende Cecilie Jørgensen havde, da hun i september 2008 sendte en ansøgning til et job som studentermedhjælp hos Patientforsikringen, der i dag er blevet hendes faste arbejdsplads. ”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med erstatningssager, og jeg tænkte, at jobbet lød rigtig interessant. Lige meget hvad skulle jeg have et job for at tjene penge ved siden af studierne, men det var da klart, at jeg også tænkte, at det var en fordel at vælge noget relevant, til når jeg skulle have et job bagefter,” fortæller 28-årige Cecilie, der dog også mente, at det studierelevante job ville have mange gevinster i sig selv. ”Det var relevant, fordi jeg ville få noget juridisk erfaring, og jeg syntes samtidig, det kunne være både spændende og udfordrende,” fortæller hun.

Inspiration og hjælp til specialet Og netop det med udfordringerne, fik hun ret i. Allerede kort tid efter, hun var startet i sit studiejob, fik hun mulighed for at arbejde med sine egne sager. Det gav hende både den relevante erfaring, hun havde håbet på – og en ekstragevinst i form af en inspiration til specialet, hun ikke mener, hun ville have fået uden at have siddet med den praktiske tvivl. Cecilie Jørgensen havde flere gange været i tvivl om, hvornår en patients tilskadekomst inden for sundhedsvæsenet skulle betragtes som et ulykkestilfælde eller en behandlingsskade; om man skulle træffe en afgørelse efter behandlingsreglerne, eller efter reglen, der handler om ulykkestilfælde? Flere af Cecilies færdiguddannede kolleger var også i tvivl, og det fik den jurastuderende studentermedhjælp til at se lidt nærmere på de to paragraffer. ”Jeg valgte at skrive speciale om, hvordan af-

grænsningen mellem to paragraffer skal foretages i sager, der handler om tilsyn med patienter. Jeg kunne se, at der ofte opstod tvivl om afgrænsningen mellem reglen om ulykkestilfælde og behandlingsreglerne, selvom der lå domme på området,” fortæller hun og uddyber: ”Jeg syntes derfor, det kunne være spændende at gennemgå området og undersøge, hvordan retspraksis og den administrative praksis var. Jeg ville gerne komme med mit bud på nogle retningslinjer for, hvordan man kunne tolke reglerne.” Patientforsikringen blev også i praksis en hjælp under hendes specialeskrivning. De stillede en masse gamle sager til rådighed, og hun gik i gang med at gennemtrawle området, hvor hun gennemgik retspraksis og administrativ praksis for at komme nogle retningslinjer nærmere.

Fik fast job Allerede inden specialet var afleveret i december 2010, blev hun tilbudt en fast stilling som fuldmægtig cand.jur. i organisationen. Og Cecilie Jørgensen er sikker på, at det er studiejobbet, der har banet vejen. ”De vidste, hvem jeg var som person, hvad jeg kunne, og at jeg passede ind,” fortæller hun og forklarer, at flere af de fastansatte i Patientforsikringen i dag er tidligere studentermedhjælpere. Samtidig tror hun også, at det, at hun har vist interesse for arbejdspladsens emneområde – bl.a. ved at skrive et relevant speciale – har været med til at få ansættelseskontrakten til at rykke tættere på. Og selvom hun stadig er næsten nyuddannet og føler sig rimelig grøn, har studiejobbet og specialet givet hende et lille forspring, når ældre, erfarne kolleger kommer og spørger hende til råds, når det gælder afgrænsningen mellem reglen om ulykkestilfælde og behandlingsreglerne. ”Det er dejligt at føle, at jeg ved rigtig meget om ét område, når jeg nu stiller så mange spørgsmål på alle mulige andre områder,” siger hun.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

174


Fra studiejob til fastansĂŚttelse

â&#x20AC;?

De vidste, hvem jeg var som person, hvad jeg kunne, og at jeg passede ind.

175


Tema:

Alternative JOBVEJE

Karrieremesser er andet og mere end haller fyldt med stande, hvor virksomheder uddeler popcorn og pamfletter. En messe kan nemlig være god inspiration i din jobjagt og en god mulighed for at møde virksomhederne face to face. Men hvordan ”messer” man?

Bliv messeklar

Er du på udkig efter drømmejobbet eller -virksomheden? Studiejob eller projektidéer? Eller bare på jagt efter generel inspiration til karrieren? Så kan et besøg på en karrieremesse være en rigtig god investering. Karrieremesser er først og fremmest en form for brobygning mellem studerende/ dimittender og virksomheder. Her kan du stille virksomhederne en masse uformelle spørgsmål og få nyttige kontakter i virksomheden, så du kan målrette din ansøgning på et senere tidspunkt. Messer kan også give dig et indblik i, hvad virksomheden gemmer bag facaden, fordi du på virksomhedernes stande kan få et indblik i, hvordan dagligdagen ser ud, hvem der arbejder der, og hvordan kulturen er. Og så kan et messebesøg måske åbne dine øjne for forskellige job og brancher, du slet ikke kendte i forvejen, og som du ikke havde opdaget, hvis ikke du lige var kommet forbi deres stand. Kort sagt er karrieremesser en unik mulighed for dig til at lave research på virksomhederne.

Få mest muligt ud af messen Messer kan altså være ganske givende for dig som studerende og nyuddannet – men

176

det forudsætter, at du bruger dem rigtigt. Hvad vil du have ud af messen? Er det inspiration, du kommer efter? Er det kontakter til din kommende hovedopgave? Eller vil du finde en håndfuld arbejdsgivere, som du kan sende en uopfordret ansøgning? Det er lettere at få et fuldt udbytte, hvis du på forhånd ved, hvad du går efter. Find ud af hvilke virksomheder, der deltager på messen – ofte kan du se en oversigt på hjemmesiden eller i messekataloget fra den pågældende messe. Udvælg nogle virksomheder, du vil tale med – og tag gerne et par ”outsidere” med, som du ikke kender i forvejen. For hvem ved: Måske er en lokal, ukendt virksomhed lige så spændende som en stor, multinational koncern? På den måde er du godt rustet, hvis du skulle falde i snak med en af virksomhedens medarbejdere. Det kan dreje sig om spørgsmål om f.eks. virksomhedens holdning til dine idéer omkring en opgave, hvordan en arbejdsdag i virksomheden forløber, eller hvad arbejdsgiveren lægger vægt på i en ansøgning. På nogle messer er det muligt at forhåndsregistrere dig med henblik på at opnå fordele på messen. Tilmelding og registrering sker som regel på messens hjemmeside.

Hvad får virksomhederne ud af det? Karrieremesser er god profilering for virksomhederne – også selv om de ikke skulle have aktuelle jobtilbud på hånden lige nu og her. Messerne giver virksomhederne mulighed for at vise dig, hvad de kan og står for, så du er klar over, hvad de kan tilbyde den dag, de rent faktisk opslår en stillingsannonce. - Måske får du endda lyst til at søge uopfordret? Virksomhederne får feedback og inspiration til, hvad studerende og nyuddannede gerne vil have. Netop den tætte dialog giver både dig og virksomheden et større udbytte end en telefonsamtale eller en e-mail. Mange virksomheder og organisationer vil gerne skabe en længerevarende relation til udvalgte studerende og dimittender. Når du besøger en stand, kan du f.eks. blive bedt om at registrere dig i virksomhedens talentdatabase. På den måde kan virksomheden kontakte dig, hvis de vil invitere dig til en samtale, til et fagligt arrangement eller lignende. Messerne kan på den måde blive et led i virksomhedernes opbygning af deres talentpuljer.


Årets karrieremesser Karrieredagene 2012

DSE Messe

IT Match Making

Hvem, hvad, hvor:

Hvem, hvad, hvor:

Hvem, hvad, hvor:

Karrieredagene er en af de absolut største job- og karrieremesser, der hvert år afholdes i de største danske universitetsbyer i starten af marts. Messen henvender sig til alle typer af studerende på sidste del af deres studie, inklusiv nyuddannede. De virksomheder, der besøger Karrieredagene, spænder bredt over både den private og offentlige sektor. Besøg Karrieredagene, hvis du er på udkig efter netværk, studiejob, opgaveidéer, job til færdiguddannede m.m.

DSE (De Studerendes Erhvervskontakt) afholder to messer om året – henholdsvis DSE Messe Lyngby, der altid bliver afholdt om foråret og DSE Messe Jobtræf Aalborg, der bliver afholdt hvert efterår. Messerne henvender sig primært til studerende inden for de teknisk-naturvidenskabelige fag, men alle er velkomne. På messen kan du tale med både små og store, nationale og internationale virksomheder om f.eks. praktik, aktuelle job, studiejob.

IT Match Making er en karrieremesse målrettet dig, der gerne vil arbejde med IT i ordets bredeste forstand – ligegyldigt om du er mest interesseret i kommunikation eller softwareudvikling. To gange om året inviterer IT Match Making 25 udvalgte virksomheder til at deltage i messen, som tilbyder alt fra en uforpligtende snak til studiejob, fuldtidsjob og måske den praktikplads, du lige går og drømmer om. Karrieremessen foregår på IT Universitetet i København.

Hvornår:

Hvornår:

Hvornår:

I 2012 afholdes Karrieredagene i uge 10 i Aalborg (6/3), Aarhus (7/3), Odense (8/3) og København (9/3). Det er en god idé at forhåndsregistrere sig til messen – så kan virksomhederne kontakte dig både før og efter messen med tilbud om faglige arrangementer, job, projekter m.m.

Næste messe i Lyngby finder sted 28. og 29. marts 2012 og i Aalborg 10. og 11. oktober 2012.

IT Match Making finder næste gang sted 12. april 2012 og 4. oktober 2012.

Se mere på

Se mere på

Se mere på

www.karrieredagene.dk

www.studerende.dk

facebook.com/itmatchmaking

Læs også:

Hvem ved: Måske er en lokal ukendt virksomhed lige så spændende som en stor, multinational koncern?

Samtalen starter... nu! / 166

Virksomheder / 196

Læs mere: jobsoegning.go.dk

177


DANMARKS STØRSTE JOB- OG KARRIEREMESSE

AALBORG 6 MARTS

AARHUS 7 MARTS

ODENSE 8 MARTS

KØBENHAVN 9 MARTS

GIGANTIUM KL. 10-16

RADISSON BLU KL. 10-16

SDU CAMPUSTORVET KL. 10-16 ØKSNEHALLEN KL. 10-16

DU HAR MULIGHED FOR AT MØDE BL.A. : • Accenture • Affecto Denmark a/s • Aibel AS • Akademikernes A-kasse • Arla Foods • AS3 Employment • Avanade • BDO • Bladt Industries A/S • British American Tobacco Denmark • CA a-kasse • Capgemini Danmark A/S • Career Country • Carlsberg • Cheminova A/S • CO-RO FOOD A/S • Dafolo A/S • Danfoss A/S • Danisco A/S • Danske Bank IT • Danske Bank-koncernen • Dansk Standard • De Forenede Dampvaskerier A/S • Deloitte • DJØF • DM (Dansk Magisterforening) • DSB • DTU • ECCO Sko A/S • Energinet.dk • Ernst & Young

• Euler Hermes Kreditforsikring • Falck Schmidt Defence Systems • Folia • Forsvaret • Gabriel • Greenland Contractors • Grundfos • Hilti Danmark A/S • HjulmandKaptain • IAK /IDA • Ib Andresen Industri • IBM • Jammerbugt Kommune • Job-i-Staten/Ministerier • Jobindex • Job Vision • Jyske Bank • KMD A/S • Kommunikation og Sprog • KommunikationsKompagniet • Konsulenthuset ballisager a/s • KPMG • LEO Pharma • Logica • Maersk Line • Magistrenes A-kasse • Meltwater Group • Microsoft • Nestlé Nordic • Netcompany A/S • Nets

LÆS MERE PÅ WWW.KARRIEREDAGENE.DK

• NNIT • Nordea • Norrbom Vinding • NRGi • Odense Kommune • PA Consulting Group • Pressalit A/S • PwC • Rambøll Management Consulting • Reckitt Benckiser Nordic A/S • Region Midtjylland • Region Syddanmark • Region Nordjylland • Rigsrevisionen • Robert Bosch A/S • Schlumberger • Siemens A/S - Siemens Wind Power • SimCorp A/S • Systematic A/S • TARGIT A/S • Telenor • Telia Danmark • Thorn Lighting • Trekantområdet Danmark • VandCenter Syd as • VELUX A/S • Workindenmark • Aalborg Energi Technik, AET • Aalborg Universitet • AAU Matchmaking


Fokus:

A-kasse fagforening

Er du nyuddannet og i tvivl om, hvad du kan bruge en a-kasse og en fagforening til? Her får du KarriereVejviserens guide til at finde rundt i det hele. Vidste du f.eks., at du ikke kan få dagpenge uden at være medlem af en a-kasse? Og at en fagforening kan hjælpe dig med bl.a. lønforhandlinger og din ansættelseskontrakt? Niels Bjerre, forsikringschef i Akademikernes A-kasse

&

A-kasse fagforening dagpengene 1. Hvad er en a-kasse?

Læs også:

En a-kasse er en privat forening af lønmodtagere og/eller selvstændige, som du frivilligt kan være medlem af. Bliver du ledig, har du mulighed for at få dagpenge fra a-kassen, ligesom den bidrager til, at du hurtigst muligt kommer retur til arbejdsmarkedet.

2. Hvad kan en a-kasse tilbyde?

Ud over at udbetale dagpenge kan a-kassen f.eks. tilbyde: Rådgivning om jobsøgningen Råd om karriere- og kompetenceudvikling Målrettede kurser og mulighed for personlig coaching Frivillige jobtilbud, der matcher dine faglige kompetencer (nogle a-kasser, fx Akademikernes A-kasse) Dagpenge i op til tre måneder, hvis du søger job i et andet EØS-land Tilmelding til efterlønsordningen

3. Hvilken a-kasse kan/skal jeg være medlem af?

Ud af Dagpengeland / 170

Styrk dine kvalifikationer - mens du søger job / 58

Valget af a-kasse kan afpasses, så det matcher dine personlige behov, herunder medlemskreds, kontingent og servicetilbud – f.eks. Akademikernes A-kasse (AAK), hvor vi er specialister i højtuddannede.

4. Hvad koster det at være medlem af en a-kasse?

Medlemskab af en a-kasse ligger i gennemsnit på 420 kr. om måneden, men tjek markedet, for prisen varierer fra a-kasse til a-kasse

179


5. Kan jeg trække kontingentet fra i skat? Ja, a-kassekontingent er fradragsberettiget.

6. Hvor penge?

Som nyuddannet skal du først og fremmest melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter endt uddannelse. Dernæst skal du sende en ledighedserklæring til – du finder den på a-kassens hjemmeside. Desuden skal du tilmelde dig jobcenteret som ledig på jobnet.dk. Her skal du også udfylde dit CV senest en måned efter, du blives ledig.

7. Hvornår kan jeg få dagpenge?

Som nyuddannet kan du ikke få dagpenge den første måned, efter at du er færdig med din uddannelse – med mindre, du været medlem af en a-kasse i mindst 1 år under studiet. I så fald kan du få dagpenge fra første dag som ledig. Du skal dog huske at melde dig ind i din a-kasse igen som nyuddannet senest 14 dage efter, du har afsluttet uddannelsen

8. Hvad er dagpengesatsen p.t.?

I 2012 er dagpengesatsen for dimittender ca. 14.200 kr. per måned.

9. Hvad sker der, hvis jeg bliver arbejdsløs uden at være i en a-kasse?

Hvis du bliver arbejdsløs uden at være medlem af en a-kasse, er der ikke mulighed for at få dagpenge. Hvis du ikke kan forsørge dig selv, kan du søge kontanthjælp på social- og sundhedsforvaltningen i din bopælskommune, men her er ingen økonomisk støtte at få, hvis du har formue for eksempel i form af bolig eller bil eller er gift med ægtefælle, der har job.

10. Hvor får jeg vejledning om jobsøgning?

Ud over individuel sparring arrangerer mange fagforeninger og a-kasser jobsøgningskurser, workshops, temamøder, erhvervsintroducerende kurser og lignende.

180

11. Hvad er en fagforening?

Det er en forening af personer, som arbejder eller er uddannede inden for et bestemt fag eller fagligt område. Fagforeningens hovedformål er at tage sig af medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår, så de bliver mest gunstige for medlemmet.

12. Hvad koster det at være medlem af en fagforening?

Kontingentet varierer en del fra fagforening til fagforening, men et gennemsnit af 25 store fagforeninger ligger på cirka 1.000 kr. i kvartalet.

13. Kan kontingentet til fagforeningen trækkes fra i skat?

Ja, kontingentet til fagforeningen er fradragsberettiget op til 3000 kr. om året.

14. Hvad kan en fagforening tilbyde?

• Råd og vejledning, når du søger job • Gennemgang af din ansættelseskontrakt, når du får nyt job samt vejledning om lønniveau. • Kurser, netværkstilbud og lignende. • Individuel rådgivning ved eksempelvis fyring eller opsigelse samt juridisk støtte. • Råd om karriere- og kompetenceudvikling. • Adgang til faglige foreninger og netværk. • Kontante medlemsfordele som for eksempel forsikringer, rabatordninger til diverse arrangementer m.m.

15. Hvordan kan jeg bruge fagforeningen ved lønforhandlinger?

Fagforeningen hjælper dig med at finde ud af, hvad netop du som nyuddannet kan forvente at få i lønningsposen. Mange fagforeninger udarbejder en årlig lønstatistik. På samme måde kender fagforeningen også til lønforholdene for en medarbejder, der har været ansat i en længere periode og kan således assistere dig ved en lønforhandling eller et jobskift.


Fra studie til a-kasse - trin for trin 16. Hvordan kan fagforeningen/ a-kassen hjælpe mig i tilfælde af opsigelse?

Bliver du opsagt, kan fagforeningen hjælpe dig med at undersøge, om de gældende love og eventuelle overenskomster er overholdt. Hvis din arbejdsgiver går konkurs, kan din fagforening tage hånd om det praktiske og juridiske. A-kassen hjælper dig økonomisk i form af dagpenge og hjælper dig med at komme i arbejde igen.

17. Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Det er mest optimalt hvis, du vælger en fagforening, der optager den faggruppe, du tilhører som studerende eller medarbejder. Nogle optager alle uanset faglig baggrund.

18. Er det frivilligt at blive medlem af en fagforening

Ja. Det er ikke lovpligtigt at være medlem af en fagforening, men du kan blive ansat et sted, hvor alle medarbejderne er organiserede og tager det som en selvfølge, at du også bliver det.

19. Kan min arbejdsplads afgøre, hvilken fagforening jeg skal melde mig ind i?

Nej. Men i flere virksomheder vælger mange at være organiserede i den samme fagforening.

Meld dig helst ind i en a-kasse som studiemedlem senest et år, inden du dimitterer. Så slipper du for at vente en måned på at få dagpenge. Hvis du er under 30 år, er medlemskabet i nogle a-kasser som eksempelvis Akademikernes A-kasse, gratis. Som nyuddannet skal du dog senest melde dig ind i a-kassen 14 dage efter bestået eksamen – også selvom du allerede er studiemedlem. Det gør du lettest via a-kassens hjemmeside.

Er din afsluttende eksamen mundtlig, regnes denne eksamensdag for dimissionsdag. Er den skriftlig, er dimissionsdagen, når du modtager resultatet af din opgave. Afslutter du med speciale/hoved opgave, og har du afsluttet al anden studieaktivitet, er din dimissionsdag den dag, du modtager en forhåndsgodkendelse fra vejleder og censor.

Tilmeld dig jobcenteret på den første dag, du er ledig – gør det på jobnet.dk

Udfyld og send hurtigst muligt en ledighedserklæring fra din a-kasses hjemmeside.

Hvis du arbejder på nedsat tid (f.eks. et studiejob, som du ønsker at beholde), kan det være nødvendigt, at du sender en frigørelsesattest til a-kassen. Læs mere på a-kassens hjemmeside eller kontakt a-kassen. Frigørelsesattesten kan du printe fra din a-kasses hjemmeside.

Udfyld dagpengekortet for alle dage – også lørdage og søndage – og send det til a-kassen den næstsidste søndag i måneden. Som oftest vil du have mulighed at logge ind på din a-kasses hjemmeside og gøre det elektronisk.

Herefter sætter a-kassen pengene ind på din Nemkonto og sender dig en udbetalingsspecifikation.

Læs mere: jobsoegning.go.dk

181


Fokus:

jobsøgningsprocessen

Mange dimittender kaster sig med stor iver ud i jobsøgningsprocessen, og det er rigtig godt. Men det kan dog også gå så hurtigt, at man ikke når at finde ud af, om det er det rigtige job, man er på vej ind i. Brug derfor tid på både at blive klogere på dig selv og på den virksomhed, du søger job hos, så du kan finde den helt rigtige arbejdsplads for netop dig. Karin Ingemann Rose Kolding, CBA og cand.mag., Strategi og udvikling, Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Hastværk er lastværk! Læs også:

Hvad er en god karriere? /8

Find dine succeshistorier / 150

Du kan se dit eget udviklingspotentiale som virksomhedens investering i fremtiden. Som nyuddannet skal du faktisk først i gang med at udvikle dine kompetencer fra studiet. Virksomheden får derfor mere ud af dig, end det umiddelbart koster at ansætte dig – nemlig den gevinst, der ligger i det, som du med din personlighed og uddannelse kan udvikle dig til over tid. Men det har faktisk også en pris at kaste sig ud i det forkerte job. Det kan nemlig koste ærgrelse, tid og økonomi, hvis en hurtig ansættelse kommer til at betyde, at man hurtigt ryger ud af jobbet igen. Kom derfor i gang så hurtigt som muligt – og gerne allerede inden eksamensbeviset er i hus – med at researche efter den eller de virksomheder, du vil i dialog med, og som du kunne tænke dig at søge ansættelse hos. Så er du meget bedre rustet til at finde ud af, hvad det bedste job er for dig, og hvorhen du skal rette din ansøgning og dit fokus, når du står som nyuddannet kandidat.

Grundig research skaber et godt jobforløb Sideløbende med at du går i gang med at skrive en målrettet ansøgning, kan du med fordel foretage en grundig research af virksomheden. Du kan skabe dig et overblik over virksomhedens ejerforhold, økonomi/soliditet og produkter via diverse virksomhedsdatabaser. Ved at analysere virksomhedens hjemmeside kan du finde ud af, hvordan de udtrykker deres egen selvforståelse og danne dig et billede af, hvordan virksomheden ser sig selv og dermed få en indikator på kulturen i organisationen. Du kan også bruge dit eget personlige netværk til at få informationer om virksomheden. Der er næsten altid en, der har hørt om virksomheden eller kender en, der er eller har været ansat i virksomhe-

den. Benyt dig af den viden, når du skal skrive din ansøgning eller tage kontakt med virksomheden. Endelig kan du forsøge at finde ud af, om der er mulighed for at møde virksomheden ved en virksomheds- eller karrieremesse, hvor du kan få et personligt indtryk og uforpligtende kan stille spørgsmål til virksomhedens kultur, produkter og de opgaver, der ligger inden for dit interesse- og kompetencefelt. Inden du får set dig om, kan det let vise sig, at du har fået en masse information om virksomheden. Den viden er god at have, inden du kaster alt dit hjerteblod ind i en ansøgning til netop den virksomhed. For det kan måske resultere i, at det job, du troede var et drømmejob, mister noget af glansen.

Kend dig selv Klarlæg dine egne værdier, kompetencer og udviklingspotentiale, inden du går til jobsamtale og forhandling med din kommende arbejdsgiver. Find ud af, hvad dine kerneværdier er. De værdier har du med dig bl.a. fra dit studie og din familie. Du kommer med en baggrund og en personlig bagage – lær den at kende. Det giver dig først og fremmest en styrke, at du ved, hvad du står for, og det efterlader et stærkt indtryk hos den HRperson fra virksomheden, der skal ansætte en ny kandidat. Faglige og personlige kompetencer er det, der har salgsværdi i ansættelsen, fordi de giver dig mulighed for at løse de opgaver, som jobbet kræver. Allerede i den del af processen, hvor du skriver dit CV og din ansøgning, bør du have fokus på dine kompetencer og f.eks. med eksempler vise, hvordan du vil løse de opgaver, som virksomheden efterspørger i stillingsopslaget. Det betyder, at du skal kombinere din faglighed med en forståelse

Læs mere: jobsoegning.go.dk

182


for forretningen for dermed at synliggøre, hvor du kan tilføre værdi til virksomheden. Det skaber klarhed for dig selv over, hvad dine styrker er og giver et godt forhandlingsudspil i ansættelsesprocessen. Vær opmærksom på, at du har masser af kompetencer at byde på, selvom du måske som nyuddannet endnu ikke har stor erhvervserfaring. Som ung er du parat til nye opgaver, ofte innovativ og har fingeren på pulsen, og det er i sig selv en gevinst for en arbejdsplads i dag. Samtidig kommer du som nyuddannet også med state of the art inden for dit fag og kender til alle de nyeste metoder på dit uddannelsesområde. Det skal du slå på, for det har stor værdi for virksomheder i dag. Vær derfor fokuseret på dit potentiale, som også er med til at give en god ballast i forbindelse med ansættelsen.

Hvad får dig til at blomstre? Medarbejdere er forskellige. Det, der får den ene medarbejder til at springe glad af sted om morgenen med tanke på de opgaver, der venter, får måske en anden til at slæbe sig af sted, træt ved tanken om det, der venter i løbet af dagen. Du kan gøre dig selv en stor tjeneste ved at kortlægge, hvad det er for nogle opgaver, hvilken type samarbejder og hvilke arbejdspladskulturer, der får dig til at blomstre og yde dit bedste. De fleste kandidater, der har taget en lang uddannelse, har gennem årene fået en god fornemmelse for, hvornår det rykker i forbindelse med opgaverne, eller hvornår man skal slide med tingene. Og hvordan samarbejde med kolleger om løsning af opgaver kan inspirere eller dræne en for energi. Gå naturligvis efter det, der får dig til at blomstre, fordi det giver liv og gode muligheder i jobbet. Det kommer tydeligt til udtryk under en jobsam-

tale, når du får givet et godt indtryk af dit personlige potentiale, og det gør du, når du er bevidst om, hvad du kan gøre for at blomstre i jobbet. Det viser overskud og selvindsigt, som vil være en gevinst for dig i jobbet og dermed også for arbejdsgiveren.

Få gennemlæst din kontrakt I begejstring over at jobbet er i hus, overser man let væsentlige detaljer i kontrakten. Det kan være spørgsmål om, hvordan lønpakken er sammensat, om der er goder i forbindelse med ansættelsen, og om der er tale om afspadsering eller udbetaling af overtid. Inden du indgår en endelig aftale om ansættelse, er det derfor en rigtig god idé at få din faglige organisation til at gennemlæse kontrakten, inden den underskrives. Kontrakten kan indeholde krav om ingen øvre arbejdstid, og det kan være væsentligt at være klar over, så du ikke efterfølgende får ubehagelige overraskelser. Ved f.eks. større projekter kan der let oparbejdes mange arbejdstimer, og så er spørgsmålet, om de skal afspadseres, og hvordan man tilrettelægger det i praksis. Et andet eksempel er megen rejsetid i forbindelse med løsning af opgaver, hvor en arbejdsuge på den led hurtigt kan komme op på mange timer. Den slags ting er rare at vide inden ansættelsen, så du i din livssituation kan tage højde for dette. Så hav is i maven, inden du kaster dig ud i dit første job. Du bør hellere bruge lidt tid på at tænke dig om. Så er der større chance for, at du når at sikre dig, at du og din kommende arbejdsgiver er enige om, hvilke opgaver du skal varetage, dine udviklingsmuligheder samt indholdet af den formelle ansættelseskontrakt. Held og lykke!

”Klarlæg dine egne værdier, kompetencer og udviklingspotentiale, inden du går til jobsamtale og forhandling med din kommende arbejdsgiver.”

183


Fokus:

Løn

Den løn, du forhandler om som dimittend, dækker ikke bare over den månedlige bankoverførsel fra din arbejdsgiver. Den kan også dække over pension, bonus, ekstra ferie, barsel og orlov. Og alt det skal du også have med i overvejelserne ved forhandlingsbordet.

Løn er meget mere end bare penge Læs også:

A-kasse, fagforening og dagpengene / 179

En dag på jobbet / 60

Den løn, du får som nyuddannet, er langtfra en entydig størrelse. Ud over at afspejle din uddannelsesmæssige baggrund og den sektor, du har fået job i, kan den også være betinget af det sted i landet, du arbejder, ligesom jobtypen også har noget at skulle have sagt. Men derudover er det også vigtigt at være opmærksom på, hvilke øvrige goder der følger med, når lønningsposen skal fyldes op. Dem ser vi nærmere på i det følgende.

Pension Det kan være svært som nyuddannet at skulle forholde sig til sin pension allerede nu. Alligevel er det dog vigtigt at kigge nærmere på, hvorvidt pension er en del af din løn. Hvor højt er det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag, eller skal du selv betale pension ud over den aftalte løn? I det offentlige er pensionen i øjeblikket henholdsvis 16,9 procent af nettolønnen i kommunerne og regionerne og 17,1 procent af nettolønnen i staten. Det vil sige, at du i tillæg til din overenskomstaftalte grundløn vil få betalt pension. I det private erhvervsliv varierer retten til pension. Samtidig vil du opleve, at nogle private arbejdsgivere indregner pension i lønnen, og derfor omtaler din løn som bruttoløn. Dette betyder, at du af det angivne lønbeløb selv skal afsætte en vis procentdel til pension. Pensionen kan også være arbejdsgiveradministreret. Det betyder, at din arbejdsgiver har en fast ordning, som du som ny medarbejder automatisk bliver inddraget i. Det betyder, at din arbejdsgiver betaler en vis procentdel af din løn til pension og vil stå for indbetalingen til pensionsselskabet. Herefter er det op til dig selv, om pensionsindbetalingen skal være større.

Andre steder vil du opleve, at der ikke er nogen pensionsordning tilknyttet jobbet, og i de tilfælde skal du selv være aktiv og etablere en pensionsordning.

Præstationsafhængig løn I den private sektor bliver det mere og mere almindeligt at lade en del af den aftalte løn afhænge af din præstation. Din præstation og dine resultater kan både blive opgjort som økonomiske mål (indtjening, omsætning, kundeportefølje, omkostningsreduktion etc.) og/eller ikke-økonomiske mål (kvalitet, planlægning, kundetilfredshed etc.). Opnår du de aftalte mål, får du udbetalt en bonus. Du kan også opleve, at du får tilbudt en lav grundløn, men med potentiale for at opnå en højere samlet løn i form af provision. Mange synes, at provisionsløn virker motiverende for at levere en ekstra indsats på jobbet. Andre foretrækker en fast og samtidig sikker månedsløn.

Arbejdstid Arbejdstid er ikke en fast størrelse. På nogle arbejdspladser er en arbejdsuge 35 timer, på andre kan den være 39 timer. Nogle medarbejdere får betalt frokostpausen, mens de i andre virksomheder skal lægge den oven i arbejdstiden. Mens man på nogle arbejdspladser ansættes med flekstid, møder man andre steder fra kl. 8-16. På helt tredje arbejdspladser har man måske ret til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Noget helt andet er, om du får ekstrabetaling for, eller om du skal afspadsere, merarbejde på et senere tidspunkt? Og om du overhovedet kan afspadsere eventuelt merarbejde? Er du ansat uden højeste arbejdstid, og har du på forhånd en fornemmelse af, at det forventes, at du arbejder mere end for eksempel 37 timer om ugen, kan en høj løn hurtigt vise sig at være

Læs mere: jobsoegning.go.dk

184


ensbetydende med en meget lav faktisk timeløn. Spørg derfor altid din kommende arbejdsgiver, hvordan man på arbejdspladsen forholder sig til merarbejde og afspadsering. Har du ligefrem pligt til merarbejde uden betaling og afspadsering, skal din arbejdsgiver oplyse om det i ansættelseskontrakten.

Ferie/feriefridage/omsorgsdage Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie med fuld løn, hvis du har været ansat i et helt kalenderår. Ellers har du ret til det antal feriedage, der forholdsmæssigt svarer til den tid, du har været ansat. I det offentlige og på en stor del af det private arbejdsmarked er der derudover aftalt ekstra feriefridage, ligesom omsorgsdage indgår i visse ansættelsesaftaler. Som nyuddannet har du typisk ikke optjent ret til betalt ferie. Dette betyder, at du i det første og eventuelt en del af det kommende ferieår vil opleve selv at skulle betale din ferie.

Graviditet og barsel Mænd og kvinder har ret til orlov grundet graviditet og barsel. Om du får udbetalt løn under orloven, er derimod afhængig af, hvilken overenskomst du er ansat under, eller om du har aftalt en sådan ret til løn under barsel med din arbejdsgiver. Formuleringen ’barsel i henhold til funktionærloven’ betyder, at kvindelige ansatte har ret til halv løn i perioden fire uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Herefter indtræder en eventuel dagpengeret. Fuld løn under barselsorlov er altså ikke en automatisk rettighed. Forældre har tilsammen ret til 52 ugers orlov på fuld dagpengesats. Heraf har moderen ret til at gå

af på graviditetsorlov fire uger før den forventede fødsel efterfulgt af 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Faderen har ret til to ugers fædreorlov i løbet af barnets første fjorten uger. Fra barnet er 14 uger gammelt, har forældrene tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov med fulde dagpenge. De kan frit fordele de 32 uger imellem sig og kan frit afholde ugerne samtidig eller i forlængelse af hinanden.

Efteruddannelse Du er selvsagt ikke nyuddannet resten af dit liv, og på et tidspunkt vil det måske være relevant at genopfriske dit fag, udvide dit fagområde, opnå nogle certificeringer eller lignende. Vær derfor opmærksom på, om din kontrakt indeholder muligheder for det, og hvem der betaler gildet.

Frynserne Endelig er der alt det løse, som er værd at tænke igennem, inden du forhandler løn med din nye arbejdsgiver. Det handler om de såkaldte frynsegoder – fri (mobil)telefon, betalt internetforbindelse og PC, hjemmearbejdsplads, fri avis, betalt transport, ekstra ferie, særlig efteruddannelse m.m. Alle disse ting er med til at højne din løn, og selvom de ikke står læselige på din lønseddel, er de bestemt værd at regne med, når du skal vurdere virksomhedens løntilbud/-forhandling.

Snak med din faglige organisation Det vil i øvrigt altid være en god idé at konsultere din fagforenings hjemmeside eller tage en snak med en af deres konsulenter med henblik på at få en idé om, hvad du kan forvente at få i lønningsposen, samt hvad du skal være særlig opmærksom på i forbindelse med kontrakt- og lønforhandling.

185


Work Denm What you,

need-to-know about

working in Denmark

186


king in mark Working in Denmark

profile on: Hao Yuan & Murina Chan

>> 187


Work while studying in Denmark: If you are a Nordic, EU/EEA or Swiss citizen, you do not need a work permit and there are no restrictions to the number of hours you can work in Denmark while you study. Students from the rest of the world may work in Denmark for up to 15 hours per week, and fulltime during the months of June, July and August. The only requirements is a work permit sticker in your passport. If you were not granted a work permit when you received your permission to study in Denmark, you can apply for it at The Danish Immigration Service.

Danish for beginners:

danskherognu.dk ultimatedanish.dk netdansk.dk dansk.nu bbc.co.uk speakdanish.dk stellacourses.eu Find more courses at:

newtodenmark.dk workindenmark.dk

O ften associated with H.C. Andersen and his ’Little Mermaid’, Denmark is of-

ten portrayed as a fairy tale kind of place. Denmark is first and foremost a socially balanced and progressive society - and a great place to start your career. As an international graduate it is time to put to use what you have learned. Once you have been through our free-thinking education system, we know that you will thrive in our innovative and flexible work culture/environment.

Need-to-know about

working in Denmark

By Thomas Alexander Hoelgaard and Kim Niemann, Danish Agency for Universities and Internationalisation

nicipality. Further information can be found at newtodenmark.dk and workindenmark.dk.

EU/EEA-citizens and nationals of Switzerland

Entering the Danish labour market

- are also free to enter, reside, study and work here. However, if you want to stay in Denmark for more than three months, you will have to apply for a registration certificate at your Regional State Administration (’Statsforvaltning’). Subsequently, you must apply for a civil registration number (’CPR number’) at the Citizen Service in your municipality, if you plan on staying for more than six months. After graduation you may stay in Denmark for up to six months to look for a job. Further information can be found at statsforvaltning.dk and workindenmark.dk.

Nordic citizens of Finland, Iceland, Norway and Sweden

Citizens from the rest of the world

- are free to enter, reside, study and work in Denmark. If you want to stay in Denmark for more than six months, you have to apply for a civil registration number (’CPR number’) at the Citizen Service in your mu-

- are generally not allowed to enter, reside, study and work in Denmark without a visa, residence or work permit. When you graduate from an institution of higher education in Denmark, you may stay here for up to six months to look for a

Below have we provided you with the following need-to-know information about working in Denmark.

188

job, however your residence permit must be valid for an additional six months after you graduate. If you have not previously been granted an extension to your permit, you can apply for it at The Danish Immigration Service. When you find a job in Denmark, your employer must apply for a work permit at The Danish Immigration Service on you behalf. In order to look for a job, you can also apply for a residence permit through the ’Greencard’ scheme. If you do not already hold a civil registration number (’CPR number’) and want to remain in Denmark for more than three months, you must apply for it at the Citizen Service in your municipality. Further information can be found at newtodenmark.dk.

Getting your international diploma assessed In order to work in certain professions in Denmark – so-called ’regulated professions’ – you must meet certain requirements regarding your professional


The Danish Agency for Universities and Internationalisation is an authority under the Danish Ministry of Research, Innovation and Higher Education.

The flexible Danish labour market: A central feature of Danish labour market is the importance attached to balancing work and private life. The official working week is 37 hours. If you work overtime, you will usually be compensated financially or given time off in lieu. As an employee you are also entitled to five weeks of holidays and to take time off on full pay for the first day of your child’s illness.

qualifications. Access to each regulated profession is administered by a public authority called the ’competent authority’. This authority will assess your qualifications in your professional field, subsequentlty granting or denying you permission to pursure your profession in Denmark. This permit is usually called an authorisation. Most of the professions subject to regulation in Denmark are listed on the website of The Danish Agency for Universities and Internationalisation. Here you can see whether your profession requires authorisation and, if so, what you must do to work within your field. Please note that some regulated professions - for example professions within the field of land and air transport as well as certain maritime professions - are not listed. If you are in doubt about whether your profession is regulated, you can consult the competent authority or The Danish Agency for Universities and Internationalisation. If you are an EU/EEA-citizens or a national of Switzerland, certain EU rules concerning recognition of your professional

qualifications apply. You can find out more about these rules in the ’Guide to recognition of foreign professional qualifications’ on the website of The Danish Agency for Universities and Internationalisation.

Further information can be found at workindenmark.dk.

Further information can be found at en.fivu.dk.

Even though nearly everyone in Denmark speaks English, being able to speak some Danish will benefit you enormously and increase your chances of finding employment in Denmark.

Unemployment insurance Unemployment insurance in Denmark is optional. You can become a member of an unemployment insurance fund if you are between 18-63 years of age and work and reside in Denmark or another EU/EEA country. You must either: Have been employed within a profession covered by the unemployment insurance fund. Be a business-owner or a co-owner of a family run business. Have completed a business-related education of at least 18 months and applied for a membership of the unemployment insurance fund no later than two weeks after graduation.

Learning Danish

As an employee or student in Denmark, you have the opportunity to take Danish language lessons for free. To find out about courses in your area, please contact the Citizen Service or the job centre in your municipality. Further information can be found at laerdansk.dk/en. Online Danish courses are also available. These web-based courses are targeted at both beginners and those who already have some knowledge of the language. Students and graduates can use them to reach a good level of linguistic proficiency. Further information can be found at laerdansk.dk/en.

189


Early on, you need to open a dialogue with persons relevant for your future career in Denmark. Your options to do so are many, even though they may not be obvious to you at this point. Here are af few starting pointsâ&#x20AC;Ś

Reach 190

Student & alumni associations

A large number of student and alumni associations facilitate contact with business. If you join an association and participate in the work, you will learn about what Danish employers are looking for in future employees through your contacts with the companies. DSE (an association of engineering students), is a good example. DSE is facilitating contact between industry and students and thereby offers different ways of getting in touch with Danish and foreign companies: career fairs, company presentations, jobbanks etc. And

while several thousand engineering students profit from this work, you can also join approximately 100 students organizing the events. Through their contacts with industry, they learn a lot about the companies, and network. It is a brilliant way to make yourself known and test your ability to communicate with Danish employers. A number of associations have similar profiles: sicef in marketing and business (Business students), Ă&#x2DC;konomisk forening, Juridisk Diskussionsklub (Law students) etc.

Social media offers a lot

Facebook, LinkedIn and other social media does not yet host large numbers of expat groups in Denmark. However, you will find a number of groups and associations, e.g. associations of students from China, Bangladesh or the US. Also you can find nonnational associations as the European Law Students Association (ELSA) or International Veterinary Students Association (IVSA). And you can find generally accessible associations like AEISEC or ISIC. These associations may not all be focused on career issues. But they can nevertheless provide you with potentially very helpful contacts. Consider starting your own group and invite members to open a dialogue with potential co-workers or employers.

Your local contacts

Career centres, professors etc. at your university are perhaps some of the most effective contacts available to you. Your professors will often have both contacts to business and an eye on your academic skills. Their knowledge of your academic skills allows them to recommend you to companies without any prior evaluation by HR-departments etc. The career centre at your university or college can facilitate your contacts to industry as well and often has first hand knowledge of companies looking for specific skill sets..


h out! Expat in Denmark

Expat in Denmark is a network for foreign professionals in Denmark. run by the Danish Ministry of Economics and Business Affairs and a consortium made up of the Danish Chamber of Commerce, The Copenhagen Post, and the Danish Bankers Association. Craig Till of Expat in Denmark explains: Can all expats use Expat in Denmark? Yes, there are quite a wide range of students, first jobbers, middle management, executives, spouses, service personnel, and everything in between, in our network.   Which benefits can an expat in Denmark draw from your organization? Firstly, it’s the personal contact. ExpatInDenmark.com is an online portal, but most everything we do for our Expat members is “real-life”. It’s all about getting people to meet, socially and professionally, with other Expats or with Danes. Secondly, thay can attain information. We have built quite an extensive Infocentre with information on everything from schooling to how to exchange your foreign driver’s license, which is free and open to everyone. We have also collected a range of best practice articles, and other publications of relevance to the Expat community in Denmark which users can freely browse through.   What are in your experience the most common challenges facing expats in Denmark? The two main challenges are the Danish language, and establishing social connections, especially with Danes. Some Expats also find it difficult to find a new job, and the extensive public sector can be a challenge – if you’re not used to it.   What is main benefit for expats working in Denmark? The main benefit is perhaps the famous work-life balance. The salaries are fairly competitive, on a European scale, and even though cost of living is high, so is the quality of life. In particularly expats with children appreciate the focus on family time, and work flexibility.

Work in Denmark

Work in Denmark is one of a number of government programmes to attract international jobseekers to Denmark. The organization runs offices in Høje Taastrup south of Copentagen, in Odense and in Århus. It also offers a jobsite in english and a number of links to information for jobseekers as well a hotline to answer any questions you might have concerning working in Denmark.

Your practical web-guide: newtodenmark.dk iu.dk/en workindenmark.dk studyindenmark.dk skat.dk/english laerdansk.dk/en virk.dk/english jobbank.dk expatindenmark.com

191


the weekends at local cafes.” She inevitably used these informal discussions to further her network and to understand the most effective way to maneuver her job search in a Danish context.

Careful preparation

Canadian Murina Chan relocated to Copenhagen in the autumn of 2010 from Toronto. A few months later, her extensive experience in the financial sector and careful networking has allowed her land an opportunity as a Portfolio Manager at ATP, a large Danish pensions and investment group.

Knowing people

Networking has played a significant role in acquiring a job in Denmark for Murina Chan. Murina recently relocated to Denmark to work as a Portfolio Manager at the Danish pension powerhouse, ATP. “When I decided to relocate to Copenhagen I leveraged my network in Toronto to make local connections, which inevitably lead to my current position”, stated Chan. ”My strategy for finding employment in Denmark was enhanced by the close connections I had developed over the past 10 years, and their extensive global networks.” Chan began her search over a 5 month period where she made several trips to Copenhagen for meetings and informational interviews. Over this period she found herself proactively reaching out to a variety of actors in the Danish investment landscape which required a flexible approach toward making local professionals. ”I found myself spending a considerable amount of time in Toronto making connections via e-mail and LinkedIn and arranging meetings for my next visit,” explained Murina. ”I also had to be quite flexible with regard to the schedules of these new contacts by sometimes meeting informally on 192

From the start, she realized that perhaps best option for employment in Copenhagen would be to target an international company, headquartered locally. As she had not yet learned Danish, an international company would provide an English speaking environment and would enable an easier transition into work life. Also, an international company would appreciate her broad international experience and global mindset. Chan found that ATP would provide such an environment and would also benefit from her international network in their future investment strategies. ”I kept finding that the new connections I was making in Demark had experience with organizations that I had done deals with in the past,” explained Murina. ”The knowledge that I had gained about how these organizations operate allowed me to build credibility and integrity locally.” In addition, Murina found that through attaining international designations like the Chartered Financial Analyst (CFA) would pay dividends in the local market. She also supported her networking with careful preparation for interviews and related questioning. She found that the interview process was quite different from what she had previously become accustomed to in Canada, with increased scrutiny around details related to her experience. Although the timing around her contact with ATP was very good, the preparation and study of the company’s business model proved valuable. Murina summed up her experience in the interview process as requiring significant persistence, attention to detail, and follow-up. ”Over the 5 month period that I was searching, I spent considerable time studying almost every detail related to the companies I visited,” stated Murina.” I enhanced these interactions by making sure that I always followed up to thank the contacts I made and to keep them informed of my progress.”

Striking differences

No, after a few months in her new job, Murina shares a few observations on striking differences between working in Denmark and elsewhere. “In Denmark, I have found that there is increased focus on work-life balance – of course, we are all expected to work hard, but I have yet to experience management pressure or micromanaging,” mentioned Murina. Murina also remarks that the logistics of foreigners settling into Denmark is sometimes time consuming and not very well organized. Fortunately, her employer was very helpful with much of the immigration related paperwork, formalities and procedures alleviating the pressure and allowing her to concentrate on her career and life in Denmark.


Far sighted career plans

“When I achieved my master’s degree, I decided to follow the supervisor of my master thesis to Denmark to continue this important work”. Hao Yuan is now a PhD student at DTU, the Technical University of Denmark working on a research in Petroleum Engineering.

After his master’s degree, Hao Yuan, a Chinese national from Beijing never thought that his study would lead him to Denmark. Yuan found himself considering continuing his study as a PhD in Petroleum Engineering at DTU. Hao Yuan finished a bachelor degree on Material Science at Beijing University of Chemical Technology before moving to Denmark. “Before my masters study, I had no connections to anyone in Denmark. Compared to other EU countries, Denmark is quiet and secure. That is the main reason why I chose Denmark in the first place.” He finished his master’s degree on Petroleum Engineering at Technical University of Denmark in 2009, and has now been a PhD student for over a year. His decision to continue his education in Denmark was not without effort. “I contacted my current supervisor directly months before I graduated”, says Yuan when asked how he made contact with his present employer. His advice to others is this: “Make yourself known to the professor. Let him/her know that you are up for the challenge, that you are devoted to the career and the most importantly, and that you are able to work closely with him/her.” His resolve and decision to become a PhD student stems from his ambition to become a petroleum engineer – an ambition which requires a strong academic background. He believes that a PhD from DTU will further enhance his employability as after he completes his studies. Yuan also believes that it is a valuable to experience to learn other cultures for a period. He plans to use this experience combined with his education when he returns to China at some point in the future.

Highly specialized and satisfying work life

Hao Yuan works with four colleagues: “In our project we have different tasks for different aspects the study. My task involves literature review and simulation. As our supervisors are working on multiple projects, we must meet frequently to update the team and learn of new developments. During a typical work day, Hao Yuan spends half of the time working on literature reviews simulations or writing papers. The other half is split equally between teaching and meetings with supervisors or co-workers. “The job holds several highly satisfying ingredients,” proclaims Yuan. “The creativity and productivity in scientific research is quite rewarding, as is the achievements in teaching and educating new students. We also solve problems and carry our research not performed by anyone else in the world. This leads to publications in international scientific journals. Our students, often entering our courses with limited knowledge at the beginning, are often able to perform some very sophisticated modeling end of the course,” says Yuan of the 50-60 students attending his classes. Do you have any advice for other expats looking for work in Denmark? Revel in the security and quality of life in Denmark. It is easy to concentrate on the job and be quite productive because of the local work and life culture Are you a member/participant in networks for expats in Denmark? Yes, it is called Association of Chinese Students & Scholars in Denmark (ACSSD). What is the most interesting thing you have noticed about working in Denmark? Everything moves at a harmonious pace and is not tense, leading to high productivity.

193


Use your talent in Denmark Working in a Danish company whilst studying in Denmark is not only educational â&#x20AC;&#x201C; it can also benefit your career As an international student, you have something Danish companies want: strong qualifications and insight into language and culture in a foreign market. So why not tell Danish companies about your skills and experience. You can apply for jobs at workindenmark.dk.

Workindenmark South +45 72 22 33 30 south@workindenmark.dk

Workindenmark East +45 72 22 33 00 east@workindenmark.dk

Workindenmark West +45 72 22 33 60 west@workindenmark.dk


Get help finding a job in Denmark while studying – and afterwards Workindenmark.dk is where Danish companies and international students meet. This site presents all online job ads in English posted by Danish organisations and companies.

Check out

workindenmark.dk/students On this site, you can: • post your CV and present your qualifications to Danish companies • search for relevant student jobs, etc. • get advice on how to apply for jobs in Denmark • read the rules on residence and working whilst studying in Denmark

Personal support You’re always welcome to contact your local Workindenmark centre if you need support or advice on how to find a job in Denmark.


4. Virksomheder

4. Virksomheder


Der er masser af virksomheder derude som efterspørger kompetencer fra personer med videregående uddannelser. Alt fra mindre lokale virksomheder til de store, internationale af slagsen med datterselskaber over hele verden. På de næste mange sider finder du grundige virksomhedsbeskrivelser af næsten 100 virksomheder, som kun er en ansøgning væk. På go.dk kan du se, hvad der i øjeblikket er af aktuelle job hos alle de virksomheder, du kan finde i KarriereVejviser 2012 – og mange andre.

Men husk, en uopfordret ansøgning kan jo heller aldrig skade…


Førende arbejdspladser fortæller om sig selv, hvordan de samarbejder med studerende og hvilke uddannelsesretninger, de bruger.

Ved du, at Vi også udVikler Velfærdsrobotter?

Disse virksomheder forventer at rekruttere over 4.000 højtuddannede i 2012.

Saxo Bank A/S

/272

Cheminova A/S

/215

Teknologisk Institut

/283

Danmarks Nationalbank

/220

Se endnu flere virksomheder i brancherne fra side 296. se mere på www.teknologisk.dk

Grundfos

/235

Danmarks Nationalbank /220

Grønlands Selvstyre

/236

/205

Deloitte

/221

Haldor Topsøe

/237

/206

DI - Organisation for erhvervslivet

/222

Jyske Bank A/S

/238

DLBR

/223

DONG Energy

/224

Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmith

/239

ECCO Sko A/S

/225

KL - Kommunernes Landsforening

/240

Energi Danmark A/S

/226

Energinet.dk

/227

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

/241

Ernst & Young

/228

KPMG

/242

/229

A.P. Moller - Maersk

/202

Danfoss A/S

ABB A/S

/204

Accenture ALECTIA A/S

Alfa Laval in Denmark /207

/219

Arla Foods amba

/208

Atkins Danmark A/S

/209

ATP

/210

Banedanmark

/211

Bravida Danmark

/212

British American Tobacco Denmark

/213

Esbjerg Kommune

Capgemini Danmark A/S

/214

Ferring Pharmaceuticals A/S /230

Cheminova A/S

/215

Finansrådet

Chr. Hansen A/S

/216

Codan COWI A/S 198

Københavns Energi A/S /243 Københavns Kommune /244 LEGO Koncernen

/245

/231

Lejerbo

/246

FLSmidth A/S

/232

LEO Pharma A/S

/247

/217

Foss

/233

Logica Danmark A/S /248

/218

GEA Process Engineering

/234

MAN Diesel & Turbo

/249


VINDMØLLEPARK Miljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunneA/S holde til lidt af hvert. Derfor FLSmidth

/232

ate your future with us

Energinet.dk

har vi brug for ingeniører, der ikke mister pusten.

/227

Arla Foods amba

/208

Novo Nordisk A/S

/262

Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? Og har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek

PwC

/268

/269 verden venter forude

Rambøll

Det samme gør branchens dygtigste kolleger og mest udfordrende projekter, bl.a. den 19 km lange Femern-tunnel mellem Danmark og Tyskland. Du får karrieremuligheder i verdensklasse og kan udvikle din faglighed sammen med knap 10.000 specialister fra vores kontorer i 23 lande. Se mere på:

helt uundværlig

Pressalit /267

Telenor

/284

PwC

/268

Telia

/285

/252

Rambøll

/269

Terma A/S

/286

/253

Region Midtjylland

/270

Tetra Pak Hoyer A/S

/287

Region Syddanmark /271

Vattenfall A/S

/288

Saxo Bank A/S

/272

VELUX A/S

/290

Vejdirektoratet

/292

Visma Sirius A/S

/293

Microsoft

/250

Milestone Systems

/251

Miljøministeriet Moment

Move On Communications A/S /254

www.STuDenT.ramboll.Dk

MT Højgaard

/255

NCC

/256

Schneider Electric i Danmark

/273

Netcompany A/S

/257

SEAS-NVE

/274

Nets

/258

Secunia

/275

NIRAS A/S

/259

Siemens

/276

NNIT A/S

/260

SimCorp A/S

/278

Nordea

/261

Statens Serum Institut /279

Novo Nordisk A/S

/262

Nykredit

/263

Statoil Refining Denmark A/S /280

Odense Kommune

/264

Oticon A/S

/265

PFA Pension

/266

Sydbank

/281

Systematic

/282

Teknologisk Institut

/283

ÅF1877_Novo_karrierevejv_133x218mm_111121.indd A/S /2941 AAK - AarhusKarlshamn /295

Brancher

/296

199


Efterspurgte

208

Arla Foods amba

209

Atkins Danmark A/S

210

ATP

211

Banedanmark

212

Bravida Danmark

213

British American Tobacco Denmark

214

Capgemini Danmark A/S

215

Cheminova A/S

216

Chr. Hansen A/S

217

Codan

218

COWI A/S

219

Danfoss A/S

220

Danmarks Nationalbank

221

Deloitte

222

DI - Organisation for erhvervslivet

223

DLBR

224

DONG Energy

225

ECCO Sko A/S

226

Energi Danmark A/S

227

Energinet.dk

228

Ernst & Young

229

Esbjerg Kommune

230

Ferring Pharmaceuticals A/S

231

Finansrådet

232

FLSmidth A/S

233

Foss

234

GEA Process Engineering

235

Grundfos

236

Grønlands Selvstyre

237

Haldor Topsøe

238

Jyske Bank A/S

239

Kammeradvokaten/Poul Schmith

240

KL - Kommunernes Landsforening

241

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

242

KPMG

243

Københavns Energi A/S

244

Københavns Kommune

245

LEGO Koncernen

246

Lejerbo

247

LEO Pharma A/S

248

Logica Danmark A/S

200

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• • •

• •

• •

• •

• •

• •

• • •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

Økonomi & Revision

Undervisning & Pædagogik

Teknik & Teknologi

Alfa Laval in Denmark

Sprog & Kommunikation

ALECTIA A/S

207

Samfundsvidenskab

206

Produktion, Logistik & Transport

Accenture

Organisation & Ledelse

Naturvidenskab

Klima, Miljø & Energi

Medicinal & Sundhed

Kemi, Biotek & Materialer

205

Matematik, Fysik & Nano

Jura

ABB A/S

Maskin & Design

IT

A.P. Moller - Maersk

204

Marketing & Business

Humaniora

203

Landbrug & Natur

Human Resources

Fødevarer & Veterinær

Elektro & Telekommunikation

Arkitektur, Kunst & Design

Anlæg, Byggeri & Konstruktion

Administration

uddannelsesretninger

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •


MAN Diesel & Turbo

250

Microsoft Development Center Cph

251

Milestone Systems

252

Miljøministeriet

254

Moment

253

Move On Communications A/S

255

MT Højgaard

256

NCC

257

Netcompany A/S

258

Nets

259

NIRAS A/S

260

NNIT A/S

261

Nordea

262

Novo Nordisk A/S

263

Nykredit

264

Odense Kommune

265

Oticon A/S

266

PFA Pension

267

Pressalit

268

PwC

269

Rambøll

270

Region Midtjylland

271

Region Syddanmark

272

Saxo Bank A/S

273

Schneider Electric i Danmark

274

SEAS-NVE

275

Secunia

277

Siemens

278

SimCorp A/S

279

Statens Serum Institut

280

Statoil Refining Denmark A/S

281

Sydbank

282

Systematic

283

Teknologisk Institut

284

Telenor

285

Telia

286

Terma A/S

287

Tetra Pak Hoyer A/S

289

Vattenfall A/S

291

VELUX A/S

292

Vejdirektoratet

293

Visma Sirius A/S

294

ÅF A/S

295

AAK - AarhusKarlshamn

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• • •

Økonomi & Revision

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

• •

Undervisning & Pædagogik

• •

Teknik & Teknologi

Sprog & Kommunikation

Samfundsvidenskab

Produktion, Logistik & Transport

Organisation & Ledelse

Naturvidenskab

Medicinal & Sundhed

Matematik, Fysik & Nano

Maskin & Design

Marketing & Business

Landbrug & Natur

Klima, Miljø & Energi

Kemi, Biotek & Materialer

Jura

IT

Humaniora

Human Resources

Fødevarer & Veterinær

Elektro & Telekommunikation

Arkitektur, Kunst & Design

Anlæg, Byggeri & Konstruktion

Administration 249

• •

201


A successful journey starts with a goal.

www.maersk.com

From 2013, Maerskâ&#x20AC;&#x2122;s Triple-E ships will reduce CO2 emissions by more than 50% per container moved

Create your future with Maersk. Because people thrive best when they are in a position to shape their careers, we empower our people with challenging roles and learning tools that enable them to make valuable contributions to our global organisation. At Maersk, you define your career. A.P. Moller - Maersk Group includes Maersk Line, Maersk Oil and other companies within shipping, energy, logistics and retail.


A.P. Moller - Maersk A.P. Moller - Maersk Esplanaden 50 1098 Copenhagen K +45 3363 3363 www.maersk.com Main activities The A.P. Moller - Maersk Group is a worldwide conglomerate. In addition to owning one of the world’s largest shipping companies, we’re involved in a wide range of activities in the energy, logistics, retail and manufacturing industries. Global presence headquartered in Denmark The A.P. Moller - Maersk Group operates in more than 140 countries and has a workforce of some 108,000 employees. Close to 4,000 employees are based in Denmark where the Group is headquartered.

YOUR OPPORTUNITIES When you join Maersk, you’ll find that the world is your workplace. You’ll work in a culturally diverse, stimulating environment, surrounded by new ideas and different ways of doing things. At Maersk, we believe people thrive best when they are in charge of their career paths and professional growth. We’ll give you lots of responsibility right from the start and expect you to excel at your job and be accountable for your results. Maersk offers all the learning tools and training programmes you’d expect from a company of our size, and we encourage our employees to assume genuine ownership over their learning as they help to shape their own career paths. The businesses we operate in require that we constantly adapt to changing times – applying innovative ideas and technologies to help meet new market needs. That’s why we’ll encourage you to challenge the status quo and voice your opinions, even if they are new or different. Finally, we want our employees to be safe and healthy. We make occupational safety and health our highest priority, and we also try to ensure that our employees have the kind of work-life balance people need to really do their best. WORKING ENVIRONMENT At Maersk, we believe in individual performance within highly professional teams. We’ll give you plenty of opportunity to achieve, and we’ll reward your achievements accordingly.

But we also want you to win in the right way, guided by our company’s distinctive values. Much of our work is carried out in teams, and teamwork at Maersk is distinguished by mutual acceptance, respect, dedication, and the idea that we all have something to learn from our colleagues. Experience shows that we usually achieve more when we pull together towards our goal. Successful teamwork requires effective leaders, and we think the success of the team as a whole is always the best evidence of strong leadership. Our leaders are encouraged to serve by example and to inspire others through their own high standards and outstanding performance. A GLOBAL COMPANY We’re a highly diversified company, with substantial activities in the shipping, energy, logistics, offshore and retail sectors. Our diversity means we can offer a great many career paths, both for generalists and for specialists in a wide array of fields. At Maersk, you don’t have to travel to enjoy an international business milieu. At any given Maersk office, you’ll find a culturally diverse, stimulating environment, where fresh ideas and different ways of doing things are a normal part of your everyday work life. And yet for all our diversity, we share a common heritage and work in accordance with a set of distinctive values. With roots stretching back over a century, these values guide our focus on issues such as safety and environmental stewardship.

Cooperation with students • Student jobs, part time • Student jobs, full time • Project assignments • Corporate presentation • Career fairs • Ph.D. students Other information If you’d like additional information about any of our openings, please don’t hesitate to call the contact person assigned to the specific vacancy. Vacant positions are posted at maersk.com, jobbank.dk, go.dk, stepstone.dk, jobindex.dk, worldcareers.dk

Meet our three employees

Alexander Bjerno, Financial System Analyst /71

Jesper Kanstrup, Manager

/87

Julie Gjerstrup, Mechanical Engineer /91

Rate us and learn more

maersk.go.dk 203


ABB A/S ABB A/S Meterbuen 33 2740 Skovlunde Tlf.: 4450 4450 www.abb.dk Hovedaktiviteter ABB er førende inden for kraft- og automationsteknologier, der forbedrer forsynings- og industrivirksomheders ydeevne med mindst mulig påvirkning af miljøet. Geografisk placering Hovedsæde i Skovlunde, hovedafdelinger i Odense, Fredericia og Esbjerg. Se samtlige adresser på www.abb.dk Samarbejde med studerende • Studenterjob, deltid • Studenterjob, fuldtid • Erhvervspraktik • Projektskrivning • Speciale/Hovedopgave • Rundvisning på virksomhed • Virksomhedspræsentation • Karrieremesser Henvendelse rettes til HR-afdelingen: human.resource@dk.abb.com Ledige stillinger opslås her jobbank.dk, go.dk Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger

Discovering ABB is even better on the inside. Graduate opportunities With some 120.000 people in over 100 countries, the facts speak volumes about ABB but they are far from the full story. Our innovation, passion and collaboration need to be experienced for themselves. As you will discover as a graduate here, these qualities add up to a diverse, multi-cultural environment where your ideas will be heard and your talents developed. Discover the difference your initiative, drive and passion for technology could make and why a better world begins with you at www.abb.dk/job og karriere

Our project. Your legacy.

Mød en medarbejder

Majbrit Hoppe, Projektingeniør /98

Bedøm os og læs mere

abb.go.dk 204


Accenture Udviklingsmuligheder i verdensklasse Mere end it

Forskellige karrierespor

Accenture er en af verdens førende virksomheder med specialer inden for management consulting, forretningsmæssig anvendelse af teknologi og outsourcing. Vi leverer den nytænkning, der hjælper vores offentlige og private kunder med at yde deres optimale - vi kalder det High Performance Business.

Vores nye medarbejdere begynder karrieren inden for et af vores kompetenceområder:

Blandt vores kunder er et stort udsnit af Danmarks største virksomheder inden for produktion og fremstilling, energi og forsyning, kommunikation og hi-tech samt de offentlige og finansielle sektorer.

Udviklingsmuligheder i verdensklasse Vi fokuserer konstant på at udvikle faglige og personlige færdigheder. Som ansat hos Accenture kommer du gennem et struktureret og omfattende uddannelsesforløb. Hos os får du udviklingsmuligheder i verdensklasse i arbejdet med forretningskritiske projekter. Du bliver tilknyttet en career counsellor, der fungerer som din sparringspartner, hvilket sikrer dig støtte og udvikling gennem din karriere. Størstedelen af arbejdet hos Accenture bliver løst i projektgrupper. Som projektdeltager på opgaver hos nogle af Danmarks største virksomheder får du dit eget ansvarsområde. Du bliver hurtigt en del af vores globale netværk af fagligt kompetente og specialiserede kolleger. Du får udstrakt indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde, og vi lægger vægt på at sikre fleksible arbejdsforhold.

Accenture Arne Jacobsens Allé 15 2300 København S Tlf.: 7228 8188 accenturejob.dk

• Consulting, hvor konsulenterne arbejder inden for konsulentdiscipliner såsom management consulting, system integration consulting og technology consulting.

Hovedaktiviteter • Management konsulentydelser • Systemintegration og teknologi • Outsourcing

• Technology, hvor konsulenterne arbejder med design af den tekniske infrastruktur og tager ansvar for driften af applikations - og infrastrukturoutsourcing.

Højtuddannede medarbejdere i Danmark/globalt 573/223.000

• Business Process Oursourcing, hvor konsulenterne arbejder med outsourcing af forretningsprocesser såsom kundeservice, finans, indkøb og HR.

Blandt de bedste? Er du i dag blandt de bedste kandidater på din årgang eller på dit ekspertiseområde, og motiveres du af en hverdag præget af udfordringer og samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, tror vi på, at du vil passe godt ind i Accenture. Det er desuden vigtigt, at du kan holde fast i dit drive og din lyst til at prøve ideer af. Accenture ansætter personer, der vil gøre en forskel. Vi glæder os til at høre fra dig.

Geografisk placering København

Samarbejde med studerende • Studenterjob, deltid • Virksomhedspræsentation • Gæsteforelæsning • Karrieremesser Nyuddannede kontaktpersoner Accenture Rekruttering: Tlf.: 7228 8188 Henvendelse rettes til Tlf.: 7228 8188 Anden info Ansøgninger modtages via vores online rekrutteringsportal: accenturejob.dk Ledige stillinger opslås her jobbank.dk, jobbank.aau.dk, go.dk, jobbank.dtu.dk, accenturejob.dk, cbs.so.dk, asb.so.dk, jobbank.au.dk

Du kan læse mere om vores ledige stillinger på: accenturejob.dk

Nyansat hos Accenture

Tom Kejser

Nyansat hos Accenture

”Jeg vidste hele vejen gennem min uddannelse, at jeg ville arbejde i et udfordrende og varierende miljø. Endvidere var jeg opsat på at finde et job, hvor jeg fortsat kunne udvikle mig både professionelt og personligt. Som ansat i Accenture arbejder jeg lige for tiden med at sætte et nyt transnationalt it-system op for en af Danmarks største virksomheder. Her bliver jeg dagligt konfronteret med nye komplekse problemstillinger, som jeg selv får lov at prøve kræfter med. Uanset hvilke udfordringer jeg har stået over for, så har en anden Accenture ansat dog i de fleste tilfælde stået overfor en udfordring af samme karakter. Kollegaer fra et imponerende globalt netværk står således altid på spring for at hjælpe hinanden. At arbejde i et internationalt miljø har altid været en af mine ambitioner, og opgaven, som jeg arbejder på for tiden, inkluderer udfordrende aktiviteter i flere lande. Jeg har oplevet, at jeg i høj grad selv kan forme hvilken retning jeg vælger at gå i – og jeg får sågar støtte fra erfarne kollegaer. Accenture er en inspirerende virksomhed at arbejde i, og siden jeg blev ansat, har min læringskurve været stejlere end nogensinde. Herudover har jeg tilmed fået nogle fantastiske venskaber i et værdifuldt netværk.”

Mød to medarbejdere

Bastian Grubbe, Manager

/88