Page 1

baptist.dk

5 Ud med sproget 2016

Baptist

Baptist

Kirken

Kirken


Indhold

[

] Helle Jessen

I Ud med sproget

3 Jeg kan ikke høre, hvad du siger – leder

4 Det poetiske sprog – giver nye muligheder

12 I begyndelsen var Ordet – bibelsprog

15 De bærer stadig et håb – Christoffer Wilki i Athen

18 Hvad laver udvalget for International Mission? – tanker og opgaver

20 At lytte til Guds kald

32 Nye værker – Lys i mørket

33 Navne 34 Kvinder og samarbejde – opkvalificering og udvikling

36 Gæt en emoji-bibelhistorie – klumme

– portræt af Asta Jørgensen

23 Drop Janteloven – Michael Miller fortæller

6 Mediation – en særlig samtale

8 Der er teologi i kropssproget – om kroppens sprog

10 #sprog #nettet #hvadgørdetvedos – om det digitale sprog

2

| baptist.dk

Udgivet af Baptistkirken i Danmark Nummer 5, 2016 – 163. årgang Redaktion Hanne Kiel, ansvarshavende redaktør tlf. 3190 8190, hanne_kiel@hotmail.com Casper Walsøe Hansen, webredaktør tlf. 3159 0733, casper@walsoehansen.dk Bente Jensen, tlf. 9829 3302, beje@events.dk Lea Binta Kjeldgaard, tlf. 6016 1219, leabinta@gmail.com Lone Møller-Hansen, tlf. 2347 4015, lone@baptistkirken.dk Else Skov Villadsen, tlf. 7583 4006, else@villadsen.com Gitte Elleby Jørgensen, redaktionssekretær tlf. 2299 0424, gitte@baptist.dk Oplæser og ansvarlig for lydudgaven på CD og hjemmeside: Ole Engel

26 Sommerstævnebilleder – collage

28 Portræt af nye ledelsesmedlemmer – Vibeke Dalsgaard og Per Beck

31 Hel- eller halvtids missionær – opsamling fra landskonferencen

Grafisk design: Pedersen & Pedersen, Aarhus Trykkeri: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.200 baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks kirkeblad og kan sendes til alle med tilknytning til en baptistmenighed. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for Baptistkirken i Danmarks eller redaktionens holdning. Idéer, artikelforslag og digitale billeder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger to numre ad gangen. Udgivelsesdatoer og deadlines Nr. 6: 2. december. Deadline 3. oktober.

Baptistkirken i Danmark Sekretariatet Lærdalsgade 7, st.tv., 2300 København S Tlf. 3259 0708 Telefontid: Mandag-fredag kl. 9-12 E-mail: info@baptistkirken.dk Hjemmeside: www.baptistkirken.dk Henvendelse om adresseændring til din lokale menighed. Dødsfald og nye medlemmer indberettes til Sekretariatet. Bladet kan modtages som lydfiler på CD ved henvendelse til Sekretariatet. Gaver til baptist.dk: Kan indbetales på 3201 10042879 eller MobilePay 2299 6483 mærket »baptist.dk«. Gaver er fradrags­ berettigede efter gældende regler.


| Leder |

Jeg kan ikke høre, hvad du siger – dine handlinger råber højere! Troen kommer af det, der høres,

anledning til misforståelser, når ord, der bli-

Det regner fra Guds evighed

og det, der høres, kommer i kraft

ver sagt, modsvares af kropssproget og gi-

med timer og sekunder,

af Kristi ord, lyder det i Romerbrevet1.

ver en helt anden mening hos modtageren.

med øjeblikkets kærlighed,

Men sprog er en levende mekanisme,

med liv ved nuets under.

der er under konstant forandring.

sprog til de unges sms-sprog med for nogle

[ ] Bente Jensen [

] Helle Jessen

Der er langt fra gamle dages kancelli-

af os uforståelige forkortelser, hvoraf de fle-

Man taler om poesiens blå blomst, men

ste stammer fra engelsk – B4N ›på gensyn‹

indimellem oplever man også verbalt

(by for now) eller CU ›vi ses‹ (see you) er ek-

ukrudt, når mennesker kommer i konflikt

sempler på dette. Eller til det sidste skud

med hinanden. Fronterne kan stå stejlt,

ores Bibel er fuld af ord, ord som vil

på stammen – emojis, dvs. humør­ikoner,

men en dygtig mediator kan måske bløde

forandre, ord med liv og indhold, ord

der med små tegninger fortæller en historie

dem op, så et kompromis nås, og begge fø-

der skaber sprækker i vores fasttømrede ver-

som klummen på bagsiden.

ler ejerskab til den løsning, der nås.

densbillede. Men vi siger også, at vi har ›or-

det i vores magt‹, vi kan bruge eller misbru-

må skrive en salme om det‹ – har Søren P.

forkyndelses-ord, foredrags-ord, ­musik-ord,

ge ordet til at forme hinandens liv og lykke.

­Grarup udtalt, så med poesiens sprog kan

samtale-ord, glædes-ord og genkendelses-

V

Efter en indholdsrig stævneuge med

man ramme følelser, der ellers er svære at

ord har vi noget at tære på i den lange,

midle en tanke eller et budskab, men dit

få frem. Ordmusik, kalder Søren poesiens

­mørke vinter!

kropssprog noget helt andet. Det kan give

sprog og læs blot:

3

| baptist.dk

Dine ord kan fortælle en historie, for-

›En følelse kan være så stærk, at man

1) Romerbrevet kap. 10 vers 17


| Kirkeliv |

Det poetiske sprog

[ ] Søren P. Grarup [

D

] Lars Jørgensen

et danske sprog er i virkeligheden mange forskellige sprog, som hvert

især kan udtrykke noget ganske særligt. Læg fx en lovtekst ved siden af et kærestebrev og sammenlign sproget. Eller prøv at skrive et kærestebrev i medicinsk fagsprog – ikke godt!

Et af de danske sprog er det poetiske

sprog. Slår man ordet poesi op i en ordbog, får man at vide, at sproget er følelsesladet, blomstrende og stemningsfuldt. Men det er meget mere end det. Ordet poesi kommer af der græske ord poiein, der betyder at gøre, at skabe. Da dette særlige sprog skulle have et navn, blev det altså opfattet som

Vi behøver det poetiske sprog for

skabende – det gjorde noget ved nogen.

at kunne undre os over livet og for højder, der ligger uden for vor

Forskellige udtryksmidler i stramme former

tankes umiddelbare rækkevidde.

Umiddelbart forbindes poesiens sprog med

at udforske åndelige dybder og

rim. Det kan være enderim: ›Pris Gud, fra hvem al nåde kom, pris Herren i hans hel-

Søren P. Grarup • baptistpræst • salmedigter • medvirkede ved udgivelsen af Baptisternes Salmebog, 1989.

4

| baptist.dk

ligdom‹1 eller bogstavrim: ›Vov at være

1) Baptisternes Salmebog (BS), nr. 1


»

I poesiens billeder gemmer sig

ofte den samme underfundighed, som kendes fra humorens sprog.

«

Poesiens sprog er beslægtet med andre sprog

lyset. Men poesien bruger dette ›kneb‹ for

Poesien i de bibelske salmer er kendeteg-

kan siges direkte, fx når vi taler om Gud.

at føre os til lyset – til den mening, der ikke

hvad du i Kristus er‹ eller meningsrim,

net ved meningsrim. Analyserer man bønner

hvor det samme indhold gentages med an-

i en bønnebog eller frit formulerede bøn-

Mere end følelsesladet og stemningsfuldt

dre ord: ›Min sjæl, Pris Herren,/ alt i mig

ner, finder man ofte den samme opbygning

Poesiens sprog er kreativt, skabende – det

skal prise hans hellige navn‹3.

som en spontan udtryksmåde. Det poetiske

gør noget både ved den, der taler, skriver

2

sprog er beslægtet med bønnens sprog. Og

eller synger det, og ved den, der hører det.

ler lignelser. Det kan være hele teksten, der

Poesien benytter sig ofte af billeder el-

de fleste salmer er faktisk bønner.

Det kan åbne for perspektiver, vi ikke umid-

maler et billede – fx salmen ›Den yndig-

delbart ser. Det kan udtrykke det, der lig-

ste rose er funden‹4, eller enkelte ord, der

samme underfundighed, som kendes fra

ger gemt dybt i et hjerte, og som ikke i dag-

i sammenhængen får ny betydning: ›Tænd

humorens sprog. Både i bønnen og i humo-

lig snak kan finde ord, der kan give indsigt,

nu kærlighedens bål‹5.

ren ligger den egentlige pointe ofte dybe-

som vor tanke ellers er blind for – også for

Gentagelsen er et af poesiens ofte be-

I poesiens billeder gemmer sig ofte den

re, højere eller ved siden af det, der direk-

den, der formulerer det poetiske sprog, så

nyttede virkemidler. Et omkvæd i en sang

te siges. Således også i poesiens sprog. Det

poeten må undre sig: ›Hvor vidste jeg det

eller et ord, der går igen i teksten, for at

sprog kan tale om ting, der ikke kan tales

fra?‹ Sådan bliver det poetiske sprog et er-

bore dybere i emnet eller svinge sig højere

om med almindelige snakkeord eller viden-

kendelsessprog.

i glæden: Se fx salmerne ›Krist stod op af

skabelige, eksakte gloser. Der tales mellem

døde‹ og ›Herren Krist opstod i dag‹6.

linjerne, i pauser og kommaer. Hvis man

end mange trosbekendelser. Det kan ud-

gør det i en almindelig samtale eller et fore-

trykke håb hinsides drømme og ønsker.

drag, er man ude på at føre tilhøreren bag

Det kan udtrykke kærlighed dybere, høje-

Det poetiske sprog er rytmisk – enten

med versefod eller en underliggende puls

Det kan udtrykke tro mere troværdigt

– ofte begge dele. Men også rim og genta-

re og mere ægte end roser og guldringe.

gelser giver en rytme. Poesien er altså be-

Det kan sætte ord på den dybe sorg og den

slægtet med musik, og derfor er det natur-

høje glæde. Det kan skabe et kighul ind til

ligt at synge poesi på melodi. Poesi er ord-

»

Poesi er ordmusik.

«

for vor tanke. – Det skaber nyt i os.

5

| baptist.dk

musik.

Guds evighed, som ellers er utilgængelig

2) BS nr. 527, 3) Salmernes Bog kap. 103, vers 1 4) BS nr. 135, 5) BS nr. 540, 6) BS nr. 205 og nr. 206


| Debat |

Mediation – en særlig samtale Når forholdet mellem to parter går i hårdknude, kan det ende med en

6

| baptist.dk

retssag. Ofte en smertefuld proces

M

ediation betyder at bringe parterne

til at snakke og sætte nye ord på, så der bli-

mod midten og tilbydes af det dan-

ver basis for videre forhandling.

ske retsvæsen, når man anlægger en sag.

med en vinder og en taber. Siden

Mediation er altid frivillig. Parterne kan

Hvordan foregår det?

2003 har det været muligt at få hjælp

til enhver tid forlade forhandlingerne. Det

»De stridende parter møder typisk op hos

fra en mediator, der hjælper parterne

foregår i fortrolighed, og mediator er neu-

mediator med hver sin advokat, der sidder

til selv at løse konflikten.

tral og kommer ikke med løsningsforslag.

bagved og lytter«, fortæller Carsten Michel-

Mediatorer i retsvæsenet er dommere, der

sen, mediator og dommer ved retten i Aal-

[ ] Bente Jensen

er vant til at prøve at forstå sammenhænge,

borg. Parterne orienteres om, at forvent-

[

og som har gennemgået en ekstrauddan-

ningen er, at der opnås et resultat samme

nelse. Det kræver sproglig kunst at få folk

dag: ›Hvis I går her fra, og vi har et resultat,

] Lisbeth Michelsen, Svend Eli Jensen


»

Parterne finder selv løsningen

og får ejerskab til resultatet.

«

så er retssagen slut. Hvis ikke, fortsætter retssagen. I er herre over, om det skal afgøres her eller ved dom‹, lyder det.

eller give den ene part ret. Afgørelsen re-

Mediator beder den, der har anlagt sa-

Et eksempel på mediation ved skilsmis-

sulterer i en vinder og en taber. Vælger man

se var en bitter skilsmissesag med et stort

gen, om at forklare over for modparten,

mediation, hvor parterne selv finder løsnin-

bo. Man sloges bl.a. om kostbare maleri-

hvorfor sagen er anlagt. Dernæst gives or-

gen, er det en smertefuld proces, der kræ-

er, da mediator spurgte: ›Hvem skal egent-

det til modparten. Det er i den fase, alle

ver flere kræfter, men det medfører typisk,

lig have malerierne, når I ikke er her mere?‹

uenigheder kommer frem. Mediator med-

at man får inddraget langt flere facetter og

›Vores datter, lød svaret!‹ Det spørgsmål

virker til en fremadskridende proces, hvor

får ejerskab til resultatet.

og svar bragte parterne til fornyet samta-

det ofte går op for folk, hvor barsk og kon-

le. Enigheden medførte, at dialog blev mu-

tant, de har udtalt sig. Udsagn trækkes i

rolle. Ved mediation betaler parterne typisk

lig. Den løsning kunne man ikke være nået

land og tilrettes, til man er enige om, hvori

hver sine udgifter. I en retssag er det taberen,

frem til ved en retssag.

uenigheden består.

der skal betale også modpartens omkostnin-

Det økonomiske aspekt spiller også en

Hvis processen går i stå, har media-

ger. Udgiften til mediator dækkes af retsaf-

tor mulighed for at tale med parterne i en-

giften, der betales, når man anlægger sag.

rum. Det bringer ofte nye oplysninger frem,

der kan være med til at bane vej for et for-

opnås forlig i 3/4 af sagerne. For retsvæse-

lig: ›Hvad er mulighederne for, at ønsker

net er det nemt, hurtigt og mere tilfredsstil-

og behov kan blive opfyldt?‹, lyder media-

lende at afgøre en uenighed ved mediation.

I Carsten Michelsens mediationsforløb

tors spørgsmål derefter til begge, og der Det er parterne selv, der skal komme med

Hvilke sager forsøges løst ved mediation?

løsningsforslag, som man så kan forhandle

Kerneområdet er nabokonflikter. Her er

om. Bliver parterne enige, udfærdiger ad-

det vigtigt at undgå en dom. Folk bor sta-

vokaterne typisk de nødvendige papirer.

dig dør om dør også efter konflikten. Men

åbnes for brainstorm af løsningsmodeller.

I en retssag belyses en konflikt, hvor dom-

meren i bedste fald kan hugge knuden over

dighed, er der en del af. Her er udgangs-

»

Mediation betyder at bringe

parterne mod midten.

«

Skilsmissesager, bl.a. om forældremyn-

punktet, at folk har en fælles interesse i at

Carsten Michelsen

finde den bedst mulige løsning for deres

• dommer ved Retten i Aalborg

børn.

• næstformand i Flygtningenævnet

7

sager.

| baptist.dk

i princippet kan mediation bruges på alle

Hvorfor mediation?


| Kirkeliv |

Der er teologi i kropssproget Størstedelen af den menneskelige kommunikation sker gennem kroppens signaler.

[ ] Hanne Dalsgaard, Cand. Musicae. [

D

] Kurt Bøgsted

et har betydning for kontakten mellem os alle, men for dem, der skal formid-

le et budskab, er det utrolig vigtigt at være

Vi udtrykker os konstant med

opmærksom på de signaler, kroppen sen-

kroppen, hvad enten vi vil det

der. Det gælder bl.a. lovsangsledere, der

eller ej, og kropssproget er

må være opmærksomme på, at kropssprog

bestemt ikke altid det samme

og fremtoning er en uundgåelig faktor i for-

som de ord, der kommer

hold til at lede mennesker i tilbedelse.

ud af munden.

Det handler ikke om at få lovsangere til

at se mere tjekkede ud eller pakke dem ind i et indøvet performance show, men tværtimod om at give konkrete redskaber, så ­lovsangere bliver bevidste om deres vaner og tendenser i brug af kropssprog.

Hvad fortæller din udstråling om Gud?

8

| baptist.dk

Stemmer det overens med det, du faktisk

Hanne Dalsgaard er professionel sanger og konsulent i kommunikation og kropssprog, indehaver af Captivator.


»

Det at elske Gud og give

sit liv til ham er mere end bare overlykkeligt! Det er også hårdt og fyldt med smerte.

«

ønsker at kommunikere? – Lad mig give et

tisk. Der manglede nuancer. Det blev

få konkrete redskaber til som ind­advendt

par eksempler.

­overfladisk og ensformigt. Det at elske

og privat person at kunne lede i tilbedelse

Gud og give sit liv til ham er mere end bare

med gennemslagskraft og sikkerhed. Han

Variation i kroppens udtryk

overlykkeligt! Det er også hårdt og fyldt

opdagede, hvor meget de kropslige vaner

Simone er flasket op med en ­karismatisk

med smerte. Der må være variation i vores

havde låst ham fast i et ubehag og en følelse

lovsangstradition og fungerer nu som lov­

udtryk, e ­ llers mister vi dybden.

af utilstrækkelighed. Han erfarede, at hans

At turde træde i karakter

han trådte mere i karakter, blev gjort til

samtlige fra lovsangsgruppen smilede kon-

Frank elsker at spille guitar og synge lov-

skamme. Faktisk var det som om, der kom

stant og bevægede sig fra side til side eller

sange til Gud, men han bryder sig ikke om

mere fokus på Gud – og menigheden blev

foretog små hop på stedet. Deres øjne var

at stå foran en forsamling. Imidlertid er han

mere aktiv.

lukkede eller vendt mod himlen.

den eneste kandidat til jobbet i sin menig-

hed. Når Frank leder lovsang, har han som

shop med gruppen. Vi arbejdede med at

regel en ekstra sanger og en bassist med.

Man skal vel ikke lave om på, hvem man er?

bryde de ubevidste og indgroede vaner;

Nej, det er ikke mit ærinde, men nogle gan-

stabilisere blikket, få ro på kroppen – helt

de, at Frank så meget alvorlig og anspændt

ge forveksler vi vores indgroede vaner med

ro! – og at opleve fornemmelsen af at er-

ud, blikket skiftede hurtigt fokus. Den kvin-

en konstatering af, hvem vi er. Musikalsk

statte smilet med et søgende eller ­undrende

delige sanger ved hans side så nærmest

ville vi næppe godtage, hvis en pianist kun

udtryk. I begyndelsen var det vanskeligt,

nervøs ud, mens hendes ene arm lå limet

vil spille i 3/4-dels takt, fordi ­vedkommende

men hurtigt oplevede flere af dem at finde

til kroppen bortset fra hånden, som tro-

altid har gjort det, og derfor finder det

ind i tilbedelse på en helt ny og ­nærværende

fast slog takten på det ene lår. Menigheden

mest naturligt.

måde – som et bevidst redskab til at b ­ live

­deltog med nød og næppe i tilbedelsen.

nærværende. Efterfølgende søndag fik

hjælper os til at opbygge tilbedelsen, bliver

Efter gudstjenesten havde jeg en work-

gruppen stor respons på lovsangsledelsen.

Der er ikke noget galt i at smile og hop-

pe, men hvis hvert ord skal igennem det udtryk, bliver det vanskeligt at være auten-

Jeg var til gudstjeneste og observere-

I Franks tilfælde blev det en befrielse at

»

Ligesom de musikalske kompetencer

det også naturligt at skifte mellem nuancerne i kropssproget, sådan at tilbedelsen bli-

Hvad fortæller din udstråling

om Gud?

«

ver dyb, inviterende og en sand fortælling om livet med Gud.

| baptist.dk

frygt for at komme til at stjæle fokus, hvis

vere lovsangsgruppen og bemærkede, at

9

sangsleder. Jeg var på besøg for at obser-


| Debat |

#sprog #nettet #hvadgørdetvedos I takt med de sociale mediers stigen-

nation hjælper din samtalepartner til at af-

me skuffe. Den hårde tone accepteres på en

de popularitet er de digitale kommu-

kode, hvornår du forventer særlig opmærk-

anden måde på nettet, fordi vi hver især har

nikationsformer blevet en almindelig

somhed mod det, du siger.

en skærm, vi kan gemme os bag.

del af vores hverdagskommunika-

tion, og sprogbrugen på nettet har

kode situationen, stemningen og hinandens

Udtryk forbeholdt nettet

særligt i de senere år været genstand

følelser. Det bliver et ›rum‹, vi kan træde ind

Et andet særtræk for sproget på nettet

for mediernes opmærksomhed. Vi

i og ud af efter vores egne behov, og det kan

er den iscenesættelse, der i høj grad fin-

bruger den digitale platform til at ori-

medføre flere misforståelser og konfronta­

der sted på de sociale medier: #morgen-

entere os om, hvad der sker i verden,

tioner, der ellers kunne være undgået.

frisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv.

På nettet mister vi muligheden for at af-

ligesom vi bruger nettet til at udtryk-

er og er et fælles værktøj til at kategorise-

På nettet nedbrydes barrierer, og man del-

re dét, der bliver skrevet på nettet. Det er

[ ] Maria de Melo Lundegaard

tager og tilkendegiver personlige holdnin-

stikord, der ikke fungerer i samtalen eller i

[

ger i andre og flere sammenhænge, end

skriftsproget, men det er en helt afgørende

man ellers ville. I og med, at vi ikke kan se

faktor for, hvordan vi iscenesætter os selv

hinanden, har vi behov for at markere, når

og hinanden på de sociale medier.

et sprog, vi bruger på nettet, er en va-

vi synes, at noget er særligt vigtigt, og at

riant af det sprog, vi bruger, når vi ta-

andre skal lytte. Derfor råber vi med STO-

emojis frem, men de vandt først rigtigt ind-

ler med hinanden ansigt til ansigt. En sam-

RE bogstaver og fylder ud med udråbstegn

pas med smartphone-bølgen. Emojis er

tale er mere end det, der siges. Det er i lige

og punktummer – og gerne mange af dem –

små humørikoner, der rummer alt fra pan-

så høj grad det, der ikke siges. Det er ge-

for at markere de funktioner, vi mangler fra

daer til sushi og hjerter og følelser som

stik, intonation, ansigtsudtryk og pauser

det talte sprog.

glæde, skuffelse osv. De er på mange må-

mellem ord og sætninger. Et glimt i øjet el-

ler et smil kan ændre en spydig kommen-

der et behov for at sikre sig, at ens intentio-

tar til en ironisk bemærkning, man sammen

ner træder tydeligt frem. Tonen bliver grove-

kan grine af. Et åbent kropssprog indikerer,

re, mere direkte og fyldt med udråbs-mar-

at du interesserer dig for den, du taler med.

kører. I forsøg på at deltage og interagere

Et nik opmuntrer din samtalepartner til at

med andre får man måske sagt noget, man

deltage i samtalen, og dine pauser og into-

ikke mener. Og så får man tilbage fra sam-

ke os om stort og småt i vores liv.

D

10 | baptist.dk

Hashtagget (#) dominerer de sociale medi-

Et rum med plads til forskellighed

] Unsplash – Jason Rosewell og Fabian Irsara

Omkring årtusindskiftet kom de små

Fordi vi ikke kan se hinanden, opstår

»

Et andet særtræk for sproget

på nettet er den iscenesættelse, der i høj grad finder sted på de sociale medier: #morgenfrisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv.

«


Maria de Melo Lundegaard • stud. mag. i dansk på Københavns Universitet med fokus på sprog og sprogbrug • studiejob: sprog og kommunikation

der et sprog i sig selv, og de hjælper os til at udtrykke det, vi mangler, når vi skriver på nettet. Sommetider kan enkelte emojis sågar udtrykke hele pointer og samtaler, og ord bliver overflødige. De har stor betydning for, hvordan man fortolker det, der bliver sagt.

Forskere har udtrykt bekymring for, at

de små ikoner kommer til at overtage det skrevne sprog, og nogle vil endda sige, at

»

rfald. Så riftsprog er i fo det danske sk ikke nødman imidlertid langt behøver ke så mange . Emojis har ik vendigvis at gå vil ikke kunriftsproget og facetter som sk opssprog osv. sigtsudtryk, kr ne erstatte an nsformer fylkommunikatio De digitale rog udvikere, og vores sp der mere og m regel, når man ed det. En god ler sig i takt m du ikke nettet, er: Hvad gebærder sig på i det fysiske det menneske an et til ge si ville på nettet! ller ikke skrive rum, skal du he

i revisionsbranchen

Den hårde tone accepteres på en anden

måde på nettet, fordi vi hver især har en skærm,

«

| baptist.dk

bag.

11

e os vi kan gemm


| Teologi |

I begyndelsen var Ordet I begyndelsen var Ordet. Der er sy-

I begyndelsen var Ordet

stem i tingene. Vi mærker en henvis-

og Ordet var hos Gud, Lyset, det sande lys,

Alt blev til ved ham,

som oplyser ethvert menneske,

blev intet til af det, som er‹. Og der-

og uden ham blev intet til

var ved at komme til verden.

efter det næste store guddommelige

›Alt blev til ved ham, og uden ham

af det, som er.

Han var i verden,

nedslag: ›Og Ordet blev kød og tog

I ham var liv,

og verden var blevet til ved ham,

bolig iblandt os‹. Efter at have læst

og livet var menneskers lys.

og verden kendte ham ikke.

de ord kan vi ikke længere opfatte

Og lyset skinner i mørket,

Han kom til sit eget,

Guds ord som et rent følelsesmæs-

og mørket greb det ikke.

og hans egne tog ikke imod ham.

sigt anliggende. Ordet bliver konkret.

Men alle dem,

Det bliver til kød og blod. Forbindelsen mellem ordet og kødet hedder

Der kom et menneske,

der tog imod ham,

udsendt af Gud,

gav han ret til at blive Guds børn,

tro. Når vi hører Guds ord, forandres

hans navn var Johannes.

dem, der tror på hans navn;

vi, og ordet inkarneres gennem tro.

Han kom for at aflægge vidnesbyrd,

de er ikke født af blod,

han skulle vidne om lyset,

ikke af køds vilje,

for at alle skulle komme til tro på ham.

ikke af mands vilje,

Selv var han ikke lyset,

men af Gud.

[ ] Raymond Jensen [

men han skulle vidne om lyset. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, 12 | baptist.dk

ning til den fysiske verdens skabelse:

og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud.

en herlighed, som den Enbårne har fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.1

1) Johannesevangeliet kap. 1, vers 1-14

] Unsplash – Alice Hampson og Todd Quackenbush


»

Der er forskel på godt og ondt, det

gode er lyset eller kærligheden, det onde er mørket.

O

«

rdet er Guds inderste væsens første inkarnation. Ordet er tanken på fysisk

form. Først var Gud. Gud havde en drøm, en tanke, og derved begyndte alting. Men i det skabte er der både lys og mørke, det ved vi godt. Med Jesus Kristus kommer lyset til verden, fuld af nåde og sandhed.

Tre trin Der er altså tre trin: Ordet, skabelsen og den aktive modtagelse af lyset. Vi er skabt af Ordet; men det er helt frivilligt, om vi vil modtage det sande lys, som er kommet til

bere på hinandens liv gennem vores ord og

verden. Og ja, hvor er det sandt, at vi ind

handlinger.

ke, at skelne og vælge klogt.

Betydning for hinanden

Moderne hjerneforskning har vist, at man

Som mennesker har vi også ›ordet i vo-

res magt‹, vi kan bruge eller misbruge or-

kan påvise fysiske forandringer i hjernen

det til at forme hinandens liv og lykke. Et

på mennesker, der har gennemgået et psy-

ord fra et andet menneske, som vi tillæg-

koterapeutisk forløb. Vores tanker og følel-

ger betydning, kan give mod på livet eller

ser er ikke adskilt fra kroppen, men er en

kan gøre os dybt ulykkelige. Vi er medska-

del af kroppen og et produkt af kropslige

13 | baptist.dk

imellem har svært ved at kende lys fra mør-


| Kirkeliv |

»

Det Nye Testamente er ikke en hyggebog.

«

processer. På samme måde påvirker vi hin-

og andre internet-tjenester. Inde i os gror

anden, når vi taler sammen. Når den anden

ordene sammen og kommer ud i en sam-

siger: ›Jeg elsker dig!‹, så stiger pulsen,

menhæng. Der finder en kamp sted; men

og vi rødmer og oplives eller genoplives.

hvor er skellet i den kamp?

Samtale er motion for hjernen og hjertet.

Ordet sætter gang i hjernecellerne og

bog, der klapper læseren på hovedet og

­skaber handling og forandring.

opfordrer ham til at lade stå til. Skriften

Det Nye Testamente er ikke en hygge­

er fyldt med drama. Skaberen kæmper for

Guds ord er fyldt med drama

sine børn, en kamp mellem lys og mørke.

Vores Bibel er fuld af ord. Ord som vil for­

Der er forskel på godt og ondt, det gode er

andre. Den er et poetisk værk med ­breve,

lyset eller kærligheden, det onde er ­mørket.

lovsange, hymner og evangelier. Guds rige

Og mærkeligt nok har vi nogen gange

beskrives og udlægges i kraftfulde p ­ oetiske

svært ved at skelne mellem de to.

14 | baptist.dk

billeder. Poesi opstår, når ordene er sat rigtigt sammen, så de åbner fantasien og ræk-

Gud er en rejsende

ker ud over det konkret skrevne ord. Poesi

Gud lader sig ikke nøje med en selvtilfreds

skaber sprækker i vores forsvar, sprækker

tilstedeværelse i det hinsidige. Han sender

i det fasttømrede verdensbillede. Digter-

sin søn ud i verden i kød og blod. Han slår

præsten Jacob Knudsen skriver: ›Poesien

sit telt op som en nomade midt i vores ver-

stryger duggen af sjælens rude‹.

den. Han slår sig ikke ned og skaber en be-

Men Bibelen er jo sandt at sige ikke det

hagelig tilværelse i en bekvem oase. Han

moderne menneskes eneste kilde til ord. Vi

er en rejsende. Han er sendt, som lys, det

fyldes med ord fra aviser, blade, romaner,

sande lys, som belyser ethvert menneske,

fjernsyn, og ikke mindst fra sociale medier

for at vore liv kan få betydning.

Raymond Jensen • præst i Østhimmerlands Baptistmenighed • medarbejder på ›Den Nye Aftale‹. Det Nye Testamente på nudansk. • cand. theol. fra Århus Universitet


| Internationalt | Christoffer Wilki arbejder blandt børn og unge – oftest drenge – som er flyg-

M

in dag veksler mellem at være på vo-

Størstedelen af min arbejdstid går med

res kontor og besøge de forskellige

rekruttering, træning og koordinering af

aktiviteter, som vi tilbyder i Athen. I Faros

frivillige. Vi har korttidsfrivillige fra hele

deres forældre eller familie. De er

har vi tre arbejdsgrene:

verden, men vi er i gang med at ­engagere

strandet i Grækenland, hvor Christoffer

• Faros Day Center, som indeholder vores

flere langtidsfrivillige fra vores græske

tet fra Afghanistan eller Syrien uden

prøver at tænde lys i deres mørke. Her

drop-in center og shelter for uledsage-

partnerskabskirker for at skabe et bære­

fortæller han om sit arbejde

de mindreårige flygtninge

dygtigt miljø, der er genkendeligt og

• et familiecenter, Hope Center, for kvin[ ] Dan Biswas og Christoffer Wilki [

] Private

der med børn • et aktivitetstilbud for børn, der bor i en af de større flygtningelejre

trygt for de mennesker, vi hjælper. U ­ dover det bruger jeg min tid på engelskundervisning for drengene på drop-in ­centeret samt sportsaktiviteter som fodbold og

15 | baptist.dk

De bærer stadig et håb


»

Med lukningen af grænserne

er tusindvis af mennesker strandet i Grækenland.

«

beachvolley, der er et stort hit blandt

smile. Det giver mening, at børnene udvik-

dem!

ler sig og lærer engelsk og græsk, får nye

16 | baptist.dk

venskaber eller bliver bedre til at passe på

Jeg vil bryde mure ned

sig selv. At de for en kort tid får lov til at op-

Jeg færdiggjorde mit studium i ­februar og

leve den barndom og ungdom, som blev ta-

har længe haft en drøm om at komme til

get fra dem. Det er givende, om end til ti-

udlandet og arbejde. Gennem ­Roskilde

der hårdt. Jeg får lov til at være en lille del

Baptistkirke, som er engageret i Faros,

af deres rejse mod en bedre fremtid.

kom jeg i kontakt med Dan og Patricia Kirk

Biswas, der startede organisationen, og

rede det mig også fagligt at være med til

jeg mærkede virkelig, at deres hjerte for

at opbygge en frivilligkultur i et land, som

de flygtende børn og organisationens

ikke har den store tradition for frivilligt ar-

vision tiltalte mig.

bejde. Hvordan kunne jeg være med til at

motivere almindelige grækere til at enga-

De seneste par år har jeg haft en vok-

Udover de personlige årsager motive-

sende længsel efter at ›bryde mure ned‹

gere sig i at gøre en forskel for alle de men-

mellem folk. Vi lader tit vores frygt adskille

nesker, som er kommet til deres land?

Faros:

os fra mennesker, der ligner os mere, end

Faros hjælper uledsagede mindreårige

vi tror. Når jeg lærer en flygtende person

Guds hjerte for den lidende

flygtningebørn og -unge samt sårbare flygt-

fra Afghanistan, Syrien eller et andet sted

Jeg oplever både lyse og mørke øjeblikke

ningefamilier i Athen, Grækenland. Faros er

at kende over et spil skak eller en fodbold-

hernede. Når en dreng kommer og siger, at

startet med støtte af International Aid Ser-

kamp, oplever jeg en stor følelse af me-

jeg har betydet noget for ham i en svær tid,

vices (IAS DK) og flere danske kirker. Læs

ning, genkendelighed og medmenneskelig-

og jeg ser, at den dreng har åbnet sig og

mere på www.faros.org.gr og støt arbejdet

hed på tværs af grænser og virkeligheder.

udviklet sig, siden han kom. Det er en stor

via MobilePay: 7534 5855 (mærk Athen).

glæde. Samtidig føler jeg mig også magtes-

Det er normale børn og unge i en me-

get unormal og udfordrende situation, som

løs og nedslået, når jeg får indsigt i, hvad

har forårsaget nogle reaktionsmønstre, der

børnene går igennem og har gået igennem,

Christoffer Wilki

til tider er fremmede for os. Trods trauma-

og at man kun kan hjælpe dem delvist.

• cand.mag. i Kulturmøder & Pædagogik

tiske oplevelser, som er svære at sætte sig

ind i, bærer disse børn og unge dog stadig

velser to sider af, hvad det vil sige at for-

på store håb for fremtiden og en evne til at

søge at have Guds hjerte for de lidende. At

(RUC) • fra Kristuskirken/Regen

For mig repræsenterer sådanne ople-


Konstant forandring

te to-tre dage i Athen. Med lukningen af

glæde sig, når forandring sker, men sam-

På nuværende tidspunkt er Grækenland

grænserne er tusindvis af mennesker stran-

tidig også være til stede i de undertryktes

den primære indgang til Europa for flygt-

det i Grækenland. Det medfører, at vi har

smerte og opleve den sammen med dem –

ninge, der kommer over Tyrkiet. Ændringer

uledsagede mindreårige flygtninge, som

håbe for dem. Jeg bliver mere afhængig af

i konflikterne i Mellemøsten eller EU’s po-

har brugt drop-in centeret i op til seks må-

Kristus for at finde styrken, når alt udtryk-

litik på området mærker vi derfor hurtigt i

neder, og som nu overvejer at søge asyl her

ker håbløshed, men også klar over, at jeg

det daglige arbejde. Antallet af personer,

i Grækenland. Det giver os muligheden for

er fuldt udrustet i Ham til at være lys for

der kommer over vandet, er faldet drastisk

at skabe en anden, længevarende relation

mennesker omkring mig.

siden efteråret, men der ankommer stadig

til barnet og få indblik i, hvordan vi bedst

folk hver dag.

kan hjælpe. Vi må hele tiden tilpasse vo-

res indsats til en situation i konstant foran-

»

Det er givende, om end til

tider hårdt.

«

Da jeg kom i starten af året, var de græ-

ske grænser mod nord stadig åbne, og det medførte, at mange flygtninge kun brug-

dring.

17 | baptist.dk

tage del i genoprettelsen af det brudte og


| Kirkeliv/Internationalt |

Hvad laver Udvalget for International Mission? »

Støtte til projekter forudsætter

18 | baptist.dk

kompetent argumentation.

«

Udvalget for International Mission

BaptistKirken har i mange år drevet missions- og udviklingsarbejde

består af Ebbe Holm (formand), Signe

i nogle af verdens fattigste og mest kriseberørte områder. ­Udvalget

Lund Christensen og Signe Leth.

skal give sparring og støtte til den ansatte leder af International ­Mission, som administrerer et millionbudget.


rer med som vigtige bestanddele af udval-

ner og menigheder ønsker eller kan stille

[

gets arbejde.

til rådighed for internationalt arbejde, har

] Morten Kofoed og Rasmus Hylleberg

en tendens til at blive mindre og mindre. Vi

Danske udviklingsorganisationer og partnere

har ikke planer om at lukke vores interna-

nationalt missionsarbejde. Der diskuteres

BaptistKirkens Internationale Mission sker

de eller vores egen andel af ud-

bistands- og udviklingsteorier, missions-

med støtte fra statens udviklingsmidler.

gifterne til arbejdet vil vokse be-

strategi, udformning af projektansøgnin-

Det betyder, at vi hele tiden er underkastet

tydeligt i den kommende tid,

ger og de politiske systemers betydning for

politikernes beslutninger om nedskæringer

hvis vi ønsker, at indsatsen skal

den indsats, vi som baptister kan yde. Vi

eller forandringer i den økonomiske støt-

være nogenlunde som nu. El-

arbejder løbende med en formuleret strate-

te – nogle gange uden forudgående var-

ler ønsker man, at vi skal bruge

gi- og handlingsplan.

sel. Udvalget er derfor gennem samarbejde

en stor del af BaptistKirkens for-

med andre udviklingsorganisationer opda-

mue?

dvalget består af tre personer med praktisk og teoretisk baggrund i inter-

tionale mission, men den økonomiske byr-

Samarbejde med partnere

teret på, hvad der sker, og hvad der kunne

International Mission er funderet i et sam-

tænkes at få økonomiske konsekvenser for

Nye medarbejdere

arbejde med søsterkirker i Burundi, Rwan-

vores internationale arbejde.

Vi glæder os over unge, der sat-

da og Myanmar. Ud fra det har vi sammen

ser på uddannelse og job inden-

udviklet selvstændige projektorganisatio-

menigheder og organisationer som kvinde-

for internationalt udviklingsar-

ner – eller projekter, der støttes af menig-

netværk, spejderkorps og ungdomsforbund

bejde både i Danmark og ude i

heder eller personlige initiativer. Alt med

kan ikke overvurderes.

verden. Vi glæder os over voks-

Betydningen af samarbejde inden for

ne i vores menigheder med ini-

ønsket om at få mest muligt ud af de personlige initiativer og de indsamlede midler

Udfordringer nu og fremover

tiativer, der udløser personlige

til både generelle og øremærkede formål.

International Mission ønsker at bidrage til

indsatser og støtte til konkrete

Støtte til projekter, såvel små som store,

uddannelse af mennesker og udvikling af

projekter. Og vi glæder os over,

forudsætter kompetent argumentation.

lokale samfund, herunder menigheds- og

at vi kan trække på seniorer til

kirkeliv. Vi må konstatere, at det er en tål-

arbejde i perioder både hjemme

Strategi må omsættes til praksis

modighedskrævende og meget langstrakt

og udstationeret hos vores sam-

Udvalget er medansvarligt for området med

proces. På grund af etniske, politiske og

arbejds- og søsterkirker.

flest fuldtidsansatte i BaptistKirken og skal

kulturelle konflikter samt naturkatastrofer

bidrage med inspiration og erfaring, der

udfordrer det os med spørgsmålet: ›Nytter

Et spændende udvalgsarbejde

kan matche både missionssekretær Mor-

det overhovedet noget som helst?‹

På trods af lange dagsordener er

ten Kofoed, de udsendte fuldtids medar-

det noget af det mest spænden-

bejdere (pt. Line og Rasmus Hylleberg) og alle de øvrige samarbejdspartnere. Samtaler og indimellem diskussioner om projekters og personers udviklingsfaglighed hø-

Den tid og de penge, som enkeltperso-

»

de i BaptistKirkens daglige liv. Et sted hvor vi får indblik i og rådgiver ledelsen om me-

Udvikling af lokale samfund

er en tålmodighedskrævende og meget langstrakt proces.

«

nighedernes fælles og internationale missionsopgaver.

19 | baptist.dk

U

[ ] Ebbe Holm


| Personer |

»

Jeg tænkte: ›Du glade, hvad

er nu det. Det her fortæller du

20 | baptist.dk

aldrig derhjemme!‹

«


At lytte til Guds kald Asta Jørgensen er 100 år gammel, men det er langt fra det eneste bemærkelsesværdige ved hende. baptist.dk har været på besøg hos Asta, og det blev en samtale om barndommen, kærligheden og kaldet.

Sorg, savn og trøst

der skulle ske noget: At jeg skulle mærke

[

»Da jeg var syv år, døde min mor, og det

en særlig fred. Den havde jeg ikke.«

] Peter Klarskov og Birte Mikkelsen

var frygtelig hårdt. Min far stod jo dér med

eg voksede op i et godt, kristent

seks børn og en gård. Jeg græd meget, men

Mod til at tage en uddannelse

hjem. Om aftenen samlede min mor

heldigvis hang der i mine forældres sove-

»Senere fik jeg nattevagter på åndssvage-

os seks søskende i køkkenet og fortalte hi-

værelse et billede af en smuk engel. Min

anstalten Ebberødgård. Jeg var glad for at

storier. Hun havde ofte ondt i ryggen, så

mor havde jo fortalt om englene, og jeg

være der, og hver nat kom en nat-trice. Hun

jeg kan huske, at hun altid sad op ad den

vidste, at hun nu var sammen med dem. Så

sagde: »Frk. Christensen, De skulle bli-

varme ovndør«, fortæller Asta med stor

jeg bad englen om at passe godt på mor

ve sygeplejerske«. Men det kunne jeg slet

kærlighed i tonefaldet. »Min mor fortal-

og fortalte alt det, jeg gerne ville fortælle

ikke se, at jeg kunne. Jeg havde ikke gået

te historier om Jesus og om englene, som

min mor. Jeg gik derind hver dag i lang tid«.

meget i skole, og jeg følte mig altid dum,

passer på os. Desuden fortalte hun os, at

Man fornemmer, at dén engel virkelig pas-

dum, dum i skolen. Men hun stod fast, og

der langt væk boede mennesker, som var

sede på den lille Asta midt i sorgen.

jeg søgte ind i Esbjerg og i Hjørring. Jeg

sorte og meget fattige. Det havde jeg svært

valgte at tage til Hjørring, fordi jeg aldrig

ved at begribe – sorte mennesker?« Asta

Arbejde og mening

havde været i Vendsyssel. Det kunne være

smiler ved tanken om sin barnlige forun-

»Som ni-årig kom jeg ud at tjene. Det var

spændende.«

dring. »Hver uge fik vi børn hver et styk-

hårdt arbejde. Jeg kan huske, at jeg en dag,

ke sæbe. En uge passede jeg godt på min

da jeg lå på knæ i kartoffelmarken, sag-

lajsen sygeplejerske, og hun fattede kær-

sæbe og en aften sagde jeg: ›Mor, her er

de til mig selv: ›Det er ikke det her, du vil

lighed til mig sølle skrog. Hun invitere-

mit stykke sæbe til de sorte, så de kan bli-

med dit liv!‹« Asta ser meget bestemt ud,

de mig med i kirke, og vi fulgtes ad fra ho-

ve vasket!‹ Jeg troede jo, at de var sorte,

og man forstår, at dér i kartoffelmarken traf

spitalet. Jeg troede, vi skulle i Sankt Ka-

fordi de var beskidte og ikke havde sæbe.«

hun et vigtigt valg. »Samtidig havde jeg så-

thrine Kirken, men Lydia tog mig med ind i

Asta ler hjerteligt: »Der startede min drøm

dan en længsel i mit hjerte efter at blive en

baptistkirken. Jeg tænkte: ›Du glade, hvad

om at rejse ud på missionsmarken«.

kristen. Jeg bad meget, men jeg troede, at

er nu det? Det her fortæller du aldrig der-

»På hospitalet i Hjørring var Lydia Niko-

21 | baptist.dk

»J

[ ] Maria Klarskov


Asta Jørgensen • født 7. juli 1916 • uddannet sygeplejerske og jordemoder • gift med Jens Anker Jørgensen, der døde i 1985 • de fik tre drenge, mens de var i Burundi; de bor alle i Danmark i dag • bor i eget hus i Vrå, hvor hun nyder at sidde på altanen, gerne med en god samtalepartner

hjemme!‹ Men jeg var nødt til at gå med. På

bryllupsrejse i Holland. En aften

bænken foran mig sad en smuk dame, der

holdt han en meget smuk tale om

vendte sig om og gav mig hånden, mens

missionsmarken, og dér blev jeg

hun sagde: ›Du skal altid være velkommen

forelsket i min mand!« Asta smi-

her!‹ Det gjorde et stort indtryk på mig. Så

ler kærligt, og det forstås, at her

jeg endte med at komme i baptistkirken,

oplevede hun, at Gud gav den

og inden jeg tog til Sjælland for at gøre min

fred, hun havde længtes efter.

sygeplejeuddannelse færdig, blev jeg døbt

i Hjørring Baptistkirke.«

Her skulle vi afløse et missionær­

»Vi tog derefter til B ­ urundi.

22 | baptist.dk

par, der skulle hjem til Danmark

Fred i sindet

en tid. Kvinden var jordemor og

»Som færdig sygeplejerske tog jeg til Bru-

havde startet en fødeklinik, men

xelles for at arbejde for Røde Kors, mens

da jeg ikke var uddannet jorde-

jeg lærte fransk. Her mødte jeg en dansk

mor, havde hun lukket k­ linikken.

missionær fra Burundi. Hans tøj var slidt, og

Afrikanerne kom alligevel, så

han så miserabel ud. Da jeg kom hjem fra

snart sad der en fødende kvinde foran dø-

Bruxelles, mødte jeg en flot ung mand hos

ren. Jeg måtte jo tage imod barnet så godt,

nye missionsstationer sammen med afrika-

min veninde Valborg. Han bad Valborg om

jeg kunne. Fem år efter kom vi hjem til Dan-

nerne, bl.a. klinik og kirke. Vi havde ingen-

at gå ud, og så bad han om et kys. Jeg v­ ille

mark på ferie, og her blev jeg uddannet som

ting, og det var hårdt. Vi startede med et

ikke kysse en fremmed mand, for jeg ­kunne

jordemor.« Freden, hun oplevede ved at

telt, en primus og en lille løn fra Danmark.

ikke kende missionæren fra Bruxelles. Men

være på rette sted, lyser stadig ud af Asta.

Vi var fattige, men det var så godt at kun-

han insisterede, og det endte med, at vi blev forlovet. Det hele skulle gå hurtigt, for han skulle snart tilbage til Burundi, så vi ­lærte faktisk først hinanden at kende på vores

»

»Herefter gik vi i gang med at bygge

ne hjælpe, for der var meget at gøre.« Hun holder en lille pause: »Det vigtigste er at

Her oplevede hun, at Gud

gav den fred, hun havde længtes efter.

«

lytte til, hvor Gud kalder én hen. Så sørger Han for resten.«


På sommerstævnet fik jeg mulighe-

ikke at overbevise mig. Han viste mig, hvor

»Den sociale norm, I kalder Janteloven, får

den for at tale med Michael Miller,

attraktiv han var, og jeg kunne lide ham

folk til at gå glip af meget. Formålet med

og det viste sig hurtigt, at han havde

med det samme.«

loven er, at du ikke må tro, du er noget

meget på hjerte.

stort. Men alle har et formål!«

Han fortæller, at han ikke følte, at han

opgav særlig meget ved at give sit liv til Je-

[ ] Marie Bermann Schmidt

sus, for han havde et elendigt liv: »Det var

har magt, indflydelse eller berømmelse.

[

især Salmernes Bogs poetiske billedsprog,

Han siger: »Nogle gange er dét Guds vilje«.

der først talte til mig. Vers som ›Find din

Michael refererer til historien, hvor Jesus’

ichael er opvokset hos sin jødiske

glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit

disciple diskuterer, hvem af dem der vil bli-

mor. Faren forlod familien, da M ­ ichael

hjerte ønsker‹1 var noget af det første, jeg

ve regnet som den største.2 For Michael er

memorerede.«

det vigtigt, at Jesus ikke irettesætter dem,

var en lille dreng. Det var ikke en særlig religiøs familie, og de kom kun i synagogen

Michael er ikke bange for, om nogen

rakker ned på dem eller ydmyger dem, men

til højtiderne. Allerede i en ung alder var

Alle har et formål

at Han i stedet forklarer dem, at de ved at

Michael på den gale vej med druk, slås-

Succes er ikke vigtig for Michael: ›Det

tjene andre bliver som ham, og dermed vil

kampe og venner på stoffer. Men det var

­vigtigste er at turde træde ud i tro – uden

kunne regnes blandt de største.

en af de venner, der gav ham hans første

hensyn til slutresultatet. Succesen ligger jo

­Bibel, da han var 15 år. Michael ser sin tros-

alligevel ikke i vores hænder‹, mener han.

Michael, »at tryne andre med falsk ydmyg-

historie som et eksempel på suveræniteten

Derfor bekymrer det ham også, at vi i Dan-

hed. Men i Guds rige er det modsat. Her

ved Guds ord. Han siger: »Jesus behøvede

mark lader Janteloven holde os tilbage:

skal vi opmuntre hinanden og tro på folk,

1) Salmernes Bog kap. 37, vers 4

2) Lukasevangeliet kap. 22, vers 24-27

»Formålet med Janteloven er«, ifølge

23 | baptist.dk

M

] Frode Prøhl

| Kirkeliv/Personer |

Drop Janteloven


indtil de tror på sig selv og ser sig selv i et andet lys – nemlig Helligåndens lys. Hvad enten du er præst, entreprenør eller taxachauffør, så er du kaldet til at bruge din indflydelse og bringe Guds rige ud til andre.«

»

Jesus behøvede ikke at over­

Vi skal i menighederne gøre brug af

bevise mig. Han viste mig, hvor

alle de gaver, vi har fået: »Vi har en s­ året

attraktiv han var, og jeg kunne lide

verden, der reelt har brug for hjælp. Og

ham med det samme.

«

hvis vi ikke gør det, hvem gør så?« spørger ­Michael. Han er meget optaget af, at vi forstår, at vi er blevet givet velsignelsen

At genkende Jesus

af Helligånden til at udføre mirakler, og at

I ›The Upper Room‹ taler de om ›In & Out

­Michael er det vigtigt, at vi forstår, at Hel-

ingen andre religioner taler om, at Guds

lifestyle‹4. Udtrykket stammer fra Det

ligånden er den samme i dag.

kraft bor i mennesker.

Gamle Testamente. Michael forklarer: »Når

israelitterne skulle i krig, gik de ind ad én

han, »spurgte vi os selv: Hvordan gør vi

klamere: »Der er ingen som vores Gud. Det

port, men de måtte ikke gå ud igennem

­kirken appellerende for Helligånden?« De

er der virkelig ikke. Og vi har det privile-

den samme. Pointen er, at man altid kom-

havde et ønske om, at se Helligånden som

gium at få lov at vise folk, hvordan et liv i

mer anderledes ud, end da man gik ind.«

deres VIP-gæst , fordi det er mødet med

Åndens kraft ser ud. Men det kræver, at vi

Det er samme profetiske billede, de bruger i

Ånden, der er det allervigtigste for kristne.

øver os. Så det er min opfordring til jer: Øv

›The Upper Room‹: Når vi kommer ind foran

Michael uddyber: »Vi vil gerne have del i

jer i at bruge Åndens gaver!«

Jesus og ser, hvem Han er, forandres vi i mø-

Åndens kraft, bruge af den og derigennem

det med Ham. Michael sammenligner det

få en smag af, hvordan himlen ser ud.«

3

»Da vi dannede menigheden«, ­­fortæller

6

med en ven, man ser op til, og derfor påtager sig dele af hans karaktertræk: »Jo mere

Et liv i Åndens kraft

tid, du bruger med din ven, des bedre ken-

Brugen af nådegaverne ligger Michael sær-

der og genkender du ham. Ingen kan kom-

lig meget på sinde. Ofte bliver de brugt uaf-

me uforandret ud fra et møde med Jesus.«

hængigt af hinanden, men i virkelig­heden

24 | baptist.dk

hører de sammen og skal bruges sammen.

Michael slutter samtalen med at pro-

»

Her skal vi opmuntre

hinanden og tro på folk, indtil de tror på sig selv og ser sig selv i et andet lys – nemlig Helligåndens lys.

«

Ånden er den samme

Og det kan få katastrofale konsekvenser,

Temaet for årets sommerstævne, ›I Åndens

hvis vi bruger dem forkert. Michael forkla-

kraft‹, stammer fra Lukasevangeliet, hvor

rer: »Når vi bruger nådegaverne forkert,

Jesus efter sin dåb og sin fristelse i ørkenen

går vi glip af muligheden for at opbygge,

vender tilbage ›i Åndens kraft‹5 og begyn-

opmuntre og trøste hinanden7. Det er nåde-

Michael Miller

der at helbrede syge, rense spedalske, ud-

gavernes egentlige formål. Dermed går vi

præst i og medstifter af ›The Upper Room‹

kaste dæmoner og genoprejse de døde. For

glip af, at folk kommer til tro.«

i Denver i 2010

3) Den menighed i Denver, Michael Miller kommer fra 4) På dansk: Ind og ud livsstilen 5) Lukas-evangeliet kap. 4, vers 14

6) VIP = Very Important Person, dvs. den allervigtigste ›gæst‹ 7) 1. Korintherbrev kap. 14, vers 3


25 | baptist.dk


| Kirkeliv |

SommerstĂŚvnebilleder

26 | baptist.dk

[

] Kurt Bøgsted

Nigel Wright.


Peter Halldorf.

Aera-koncert.

27 | baptist.dk

Viskinde-koncert.


| Personer |

En rodfæstet baptist relation til tiden. Vi skal være tro mod evangeliets kerne, også når det betyder, at vi bliver en modkultur; når samfundet fx udvikler sig i retning af, at den enkelte ikke er vigtig. Vi er forpligtet på at fastholde, at mennesket skal være i centrum, og at vi skal omgås på en ordentlig måde.« Nyt medlem af ledelsen er Per Beck, der igen påtager sig en opgave i BaptistKirken. Dels fordi han blev bedt om at stille op, dels fordi han har tillid til indstillingen, arbejdsformen og samarbejdet i ledelsen.

På landskonference 1 blev Per Beck præsenteret som repræsentant for • et tillidsfuldt samarbejde om opgaver,

28 | baptist.dk

P

[ ] Hanne Kiel

hed. Det er en fordel, men ulemperne er

den enkelte menighed ikke kan løse og

[

større, for repræsentationen bliver for

til gensidig inspiration og kaldsudfor-

smal«, siger Per og fortsætter: »Meninger-

dring

] Privat

• opbakning til menighederne i ­praktiske

å spørgsmålet om mange års ledelses-

ne skal helst brydes, så alle synspunkter

erfaring fra arbejdslivet kan bruges i

bliver repræsenteret. Opgaven er at være

forhold, som fx at sikre mindre menig-

BaptistKirkens ledelse, svarer Per Beck:

opmærksom og handle på strømninger i

heders muligheder for at anvende de

»Det er en ledelses opgave at sætte ram-

samfundet omkring os og iblandt os, men

økonomiske muligheder, det danske

merne og overbevise medarbejderne. Det

samtidig skal jeg kunne stå inde for beslut-

gælder både i kirken og i skolen, men i kir-

ningerne. Selv er jeg en baptist med histo-

ken har ledelsen heldigvis ingen magtmid-

riske rødder, men jeg er åben overfor andre

re til tjeneste i menighederne og Bap-

ler.«

holdninger.«

tistKirken

›Enshed‹ – en fordel eller en ulempe?

Evangeliet overfor samfundskulturen

»›Enshed‹ får arbejdet til at glide lettere,

»Vi skal være et korrektiv til den fremher-

fordi man ikke skal tale sig frem til enig-

skende kultur, fordi vi sætter evangeliet i

samfund stiller til rådighed • arbejde for uddannelse af medarbejde-

• en aktiv spiller for at sikre friheden til at forkynde Ordet, som vi kaldes til • sikre en baptistisk stemme i dansk ­kirkeliv og fælleskirkelige aktiviteter


»

| Personer |

En fokuseret ildsjæl Opgaven er at være

opmærksom og handle på strømninger i samfundet omkring os og iblandt os.

«

Per Beck • 65 år og medlem af Karmelkirken, ­Aalborg • arbejdsliv:

gået på pension

– rektor, vicerektor og gymnasielærer

i samfundsfag, erhvervsøkonomi og

matematik

Vibeke Koch Dalsgaard er nyt medlem af BaptistKirkens ledelse. Hun stillede op på grund af perspektiverne i arbejdet med ›Mission i Danmark‹: »Det kan medvirke til at åbne os mod det samfund, der har brug for os«.

– har skrevet: »Det danske Baptist

samfund en demokratisk minoritets-

kirke«, 1979

• engagement: – medlem og næstformand for

missionskommiteen 1975-91

– menighedsrepræsentant i missions

kommiteen i 00’erne

– lægprædikant, forhandlingsleder,

[ ] Hanne Kiel

hedssyn var givtige. Vi har behov for sam-

[

tale om vores relation til samfundet, og

] Erik Christensen

I

om ›at kunne virke i verden‹, så almindeli-

sit arbejdsliv er Vibeke Dalsgaard afde-

ge danskere får hjælp til at finde ståsted.

lingsleder for engagerede medarbejdere,

Alt for mange er præget af ligegladhed og

og hun mener, at erfaringer herfra kan bru-

selvtilstrækkelighed. Vi må engagere os

ges i kirkelig ledelse. Blot skal man tage

socialt med udgangspunkt i samfundets og

højde for, at her bæres arbejdet af frivillig-

menneskers behov. Det er kernen i al missi-

hed: »Og der skal kræses for de frivillige«,

on, og det er menighederne nødt til at samarbejde om, for ellers kan vi ikke løfte det«.

menighedsrådsmedlem og -formand

siger hun og fortsætter: »De skal have no-

i Karmelkirken

get til sig selv«.

Båret af engagement

– formand for Ungdomsforbundet1

Vejen frem for BaptistKirken

Menighedsbidraget skal ind i det private

• særligt arbejdsområde i ledelsen:

»Den går gennem samtale«, mener Vibeke.

budget som en fast udgift på linie med for-

– økonomi

»Samtalerne om bibelbrug og om menig-

sikringer. Det hører ikke hjemme i rubrik-

i 70’erne

1) Nu: Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU)

29 | baptist.dk

– timelærer i matematik, men er ellers


ken ›uforudsete udgifter‹. Når BaptistKirkens budget er vedtaget, må hver menighed mindst betale sin del. Derefter kan vi give til projekter.

Dåb »Vi får alt af nåde«, siger hun, »men vi skal modtage den personligt«. Det var et mangeårigt ønske, og derfor valgte Vibeke at lade sig døbe med baptistisk dåb. »Dåb er et ›Ja, tak!‹ til Jesus Kristus’ nåde, og man

Vibeke Koch Dalsgaard

må ikke døbe mennesker, der ikke kan

• 62 år og medlem af Pandrup Baptist­

modtage nåden personligt«.

menighed siden 2004 • arbejdsliv: – afdelingsleder på socialpsykiatrisk

bosted for svært sindslidende

– ledelseserfaring fra kommunale dag-

På landskonference 1 blev Vibeke Dalsgaard præsenteret som repræsentant for

• engagement:

• evangeliet er stadig gyldigt

– lægprædikant, menighedsråds-

• det er stadig menighedernes opgave at bringe det ud – også her i landet

30 | baptist.dk

• BaptistKirken skal udruste menighed­ erne til dette arbejde gennem inspira­ tion og undervisning • et tættere samarbejde mellem menigheder rummer stordriftsfordele for fx

­institutioner og rengøring

medlem og -formand i Pandrup

Baptistmenighed

– fjernstuderende på SALT i et par fag – menighedsrådsmedlem i folkekirken

i Vejgård

– har været politisk aktiv og medlem af

Aalborg Byråd

integrationsarbejde, større arrange-

– først KFUK- og siden KFUM-spejder

menter for unge og familier og under-

• særligt arbejdsområde i ledelsen:

visningsaktiviteter

– international mission – personaleudvalget

»

Vi må engagere os socialt

med udgangspunkt i samfundets og menneskers behov.

«


[ ] Lone Møller-Hansen

dem og udfordrer dem til at være stærke

[

og selvstændige kvinder, der spiller en stor

70.000 kr. Baptistkirken Sydjylland satte

] Kurt Bøgsted

Økonomisk drejede forskellen sig om

rolle i menighederne i Rwanda.«

trumf på og tilbød at betale halvdelen af for-

edelsen i BaptistKirken havde ikke tur-

skellen. Derefter trak ledelsen sit forslag –

det foreslå Landskonferencen, at både

L

Hun fortsatte: »Derfor har vi i Kvinde-

netværket besluttet, at vi støtter Line og

og både Line og Rasmus Hylleberg fik for-

Line og Rasmus Hyllebergs ansættelse i

Rasmus’ udsendelse med 50.000 kr. og op-

længet deres ansættelser frem til 1. juli 2017.

Rwanda skulle forlænges på fuld tid. Det

fordrer til, at landskonferencen bakker op

ville koste 406.000 kr., især fordi staten har

om at forlænge deres udsendelse frem til

slaget fra Mission i Danmark-udvalget om

skåret ned på støtten til skolepenge. ­Derfor

næste sommer!« Hun sagde ikke et ord om

at støtte Thomas Willers uddannelse som

var forslaget, at Line Hylleberg skulle gå på

heltid eller halv tid! Men derefter kom flere

konsulent, støtte til nye trosfællesskaber

halv tid og Rasmus fortsætte på fuld tid.

op af stolene for at sige, at Line selvfølgelig

og at to lederskoler for især unge kan gå

Det ville koste i alt 338.000 kr. Men det ville

også skulle på fuld tid. Blandt andre tidli-

i gang – i Aalborg nu i september og i Ros-

Landskonferencen imidlertid ikke gå med til.

gere missionær Torben Roulund fra Viborg.

kilde til foråret.

| Kirkeliv/Internationalt |

Hel- eller halvtids missionær? Landskonferencen godkendte også for-

Ingen kønsdiskrimination Kvindenetværket indledte den eneste debat, der var på Landskonferencen, med at rose især Line for hendes indsats for kvinderne i AEBR (Rwanda). De har nu fået en samarbejdsaftale og et selvstændigt budget. Lise Emming WeberHansen sagde bl.a.: »For os er det af stor betydning, at kvinderne møken i øjenhøjde. En kvinde, som er lydhør, men samtidig skubber til

Rasmus og Line Hylleberg.

31 | baptist.dk

der en medarbejder fra BaptistKir-


| Nye værker |

Lys i Mørket Jesper Nielsens digtsamling giver et

unikt indblik i tankerne og kampene

hjem i Pandrup. Han har altid været idérig

­poetry slam giver en udpræget rytme i dig-

hos en ung skizofren mand med plads

og fantasifuld og har i de senere år klaret

tene. Det betyder også, at de bliver skrevet

til både afmagt og håb

sig rigtig godt på diverse forfatterskoler og

med det formål at blive fremført. Derfor vil

i ›poetry slam‹1 konkurrencer.

Jespers oplæsning give læseren eller hans

[ ] Lea Binta Kjelgaard

publikum en særlig oplevelse og forståelse

[

grund af en ven af familien, Anker Lunde­

af digtene i forhold til blot at læse dem.

Digtsamlingen blev til ikke mindst på

Digtene er moderne i stilen. Genren

gaard, som havde hørt Jesper læse et par

esper Nielsen er diagnosticeret skizofren,

af sine digte op, og han hjalp Jesper med at

rer og koster 100 kr. Bestil digtsamlingen

og hans digtsamling – ›Lys i Mørket‹ – ta-

J 32 | baptist.dk

] Jesper Nielsen/Anker Lundegaard

Jesper er 22 år og opvokset i et kristent

›Lys i Mørket‹ er trykt i 500 eksempla-

udvælge og bearbejde de 14 digte. Jesper

ved at skrive til fbnielsen@os.dk eller zin-

ger læseren med ind i hans tanker og kam-

har udgivet bogen gennem Forlaget Tanke-

kie@os.dk

pe. De 14 udvalgte digte rummer alt fra en-

spil, som er oprettet i forbindelse med

somhed, mørke og afmagt til de mere op-

bogen, og tegningerne i bogen er lavet af

per Nielsen fremføre digtet ›Lys‹. Linket

løftende digte om venskab, familie og Guds

Jespers kammerat, mediegrafiker Jonas

hertil hedder https://www.youtube.com/

glæde og lys.

Gjerrild.

watch?v=RZK5q8jWgEo

1) Poetry slam er en litterær konkurrence i ›spoken word‹ (mundtligt fremførte digte)

Gå ind på www.baptist.dk og hør Jes-


Korskirken, Herlev 29.05.2016: Louise Hentze Jørgensen, f. 28.02.1998 Marie Hentze Jørgensen, f. 23.06.2000 Miki Phyo Klinder, f. 29.06.2000 Holbæk 28.07.2016: Natascha Middleton, f. 20.12.1997 Nhaomi Umurerwa, f. 08.10.2003 Victor Printz Agerskov, f. 13.02.2003 Odense 28.08.2016: Clive Douglas Wolstencroft, f. 07.06.1954 Roskilde 12.06.2016: Emilienne (Veronique) Laursen, f. 16.09.1963 Slagelse 11.06.2016: Louise Thai Dieu, f. 13.03.2001 Natascha Nri Dieu, f. 13.05.2001 Amanda M H Dieu, f. 04.10.2000

Optaget Odense 12.06.2016: Elizabeth Anne Wolstencroft, f. 29.04.1955, døbt 01.05.1973

Døde Korskirken, Herlev Ruth Madsen, født 09.04.1932, døbt 07.12.1947 i Fredskirken, Frederiksberg, døde 01.06.2016 Hjørring Søren Frederiksen, født 06.07.1950, døbt 22.05.2005 i Hjørring, døde 25.07.2016 Ebba Pedersen, født 08.01.1932, døbt 11.11.1945 i Hjørring, døde 28.07.2016

Sæsing, Kirken i Kulturcenter Vendsyssel 03.04.2016: Helena Uggerhøj Christesen, f. 28.11.2002

Lyngby Kirsten Marie Christiansen, født 22.05.1932, døbt 10.02.1946 i Vaarst, døde 13.07.2016 Lise Esger Jensen, født 20.06.1925, døbt 20.11.1949 i Kristuskirken, Kbh., døde 06.08.2016

Tølløse 29.05.2016: Marcus Offenberg, f. 07.12.2001

Nyrup Olivia Lorentzen, født 26.09.1916, døbt 14.08.1932 i Nyrup, døde 18.07.2016

Nørresundby-Vodskov Elly Christensen, født 17.12.1923, døbt 02.01.1944 i Hals, døde 03.08.2016 Roskilde Tove Alice Jensen, født 14.05.1933, døbt 15.08.1948 i Rønne, døde 14.07.2016

| Personer |

Frederikshavn 05.06.2016: Andreas Tøttrup Emmering, f. 13.04.2002 03.09.2016: Josefine Christensen, f. 19.11.2002

Vrå 03.04.2016: Victoria Christensen, f. 03.04.2002 Oliver Christensen, f. 27.05.2000 28.07.2016: Simon Nordlund Kragh, f. 17.05.2001

Rønne, Baptistkirken Bornholm Asger Gjerrild, født 08.10.1933, døbt 08.02.1948 i Tølløse, døde 31.07.2016 Silkeborg Mona Hansen, født 12.04.1943, døbt 19.01.1958 i Gandrup, døde 04.06.2016 Sæby Ragna Marie Nielsen, født Andersen, født 04.04.1924, døbt 21.04.1940 i Østervrå, døde 14.06.2016 Sæsing, Kirken i Kulturcenter Vendsyssel Britta Rishøj, født 23.11.1948, døbt 25.12.1962 i Sindal, døde 14.07.2016 Aalborg, Bethelkirken Asger Engberg, født 29.07.1931, døbt 19.03.1944 i Bethelkirken, døde 07.06.2016 Flemming Johnsen, født 15.02.1947, døbt 16.06.2002 i Bethelkirken, døde 30.07.2016 Helge Jørgensen, født 04.07.1935, døbt 30.11.1952 i Karmelkirken, døde 06.08.2016 Aalborg, Karmelkirken Inger Bisgaard, født 03.08.1941, døbt 06.03.1955 i Karmelkirken, døde 28.07.2016 Aarhus, Sydøstjyllandskredsen Erik Rasmussen, født 07.09.1931, døbt 03.02.1946 i Sæby, døde 24.06.2016

33 | baptist.dk

Døbt

Emoji-bibelhistorier fra bagsiden: 1: Skabelsen 2: Noas ark 3: Daniel i løvekulen


| Internationalt |

Kvinder og samarbejde I det sydlige Rwanda er en del kvin-

og danske kvinder enige om at støtte små

der glade, fordi de med Kvindenet-

indkomstskabende projekter, der kunne

værkets assistance har fået udvidet

hjælpe kvinderne i dagligdagen. Langt de

husdyrholdet med nogle grise, der

fleste valgte at satse på grise, og flere af

kan være med til at forbedre kvinder-

dem har ambitioner om senere at ›veksle‹

nes og familiernes liv.

grisene til køer.

»

Tiltagene er med til at

præge udviklingen og ændre holdningerne i de ofte meget patriarkalske lokalsamfund.

«

34 | baptist.dk

Hylleberg, der har været involveret i afta[ ] Morten Kofoed

Partnerskabsaftale

[

Senere er samarbejdet mellem kvinderne i

] Line og Rasmus Hylleberg

lens tilblivelse, fortæller: »De små projekter er rigtig vigtige for kvinderne. Men det

det sydlige Rwanda blevet en del af AEBRs

er i lige så høj grad samarbejdet og partner-

or flere år siden besøgte Kvindenetvær-

nationale kvindearbejde, og i foråret 2016

skabet med kvinder i Danmark, der tæller.

ket Rwanda. I Hanne og Hartvig Weber-

underskrev Kvindenetværket og AEBRs

Omsorgen, omtanken og forbønnen er vig-

kvinder en formel samarbejdsaftale. Line Jul

tig for kvinderne – både i ledelsen og helt

1

F

Hansens stue i Butare blev de rwandiske

1) AEBR: Den baptistkirke i Rwanda, som danske baptister samarbejder med


ude på højene. Vi har været med til at brin-

ge håb ind i deres liv, og vi har kunnet hjæl-

Weber-Hansen: »Målet for vores partner-

dearbejdet er også blevet bedre organise-

pe dem med øget viden om, hvordan dyrene

skab er at opkvalificere kvinderne i AEBR –

ret, så der nu er velfungerende kvindegrup-

skal passes, så flere af dem overlever.«

og her er konkrete projekter et vigtigt ele-

per i de 18 menigheder. Og faktisk er der et

Nogle af kvinderne fra Kvindenetvær-

Om samarbejdet fortæller Lise Emming

ledere af andre menighedsaktiviteter. Kvin-

ment. Vi vil gerne være sammen om forkyn-

overlap mellem deltagerne i Kvindenetvær-

kets projekt, Dukore, fik mulighed for at

delsen af Guds ord, uddannelse og træning

kets indkomstskabende projekter og del-

deltage i uddannelse sammen med delta-

af kvinderne indenfor sundhed og rettighe-

tagerne i Timotheus-ledertræningen. Det

gere i landbrugsprojektet Terimbere2. Her

der – og altså hjælpe dem økonomisk.«

er til gensidig gavn. Der er stadig et stykke

tilegnede de sig færdigheder i husdyrhold og dyrkningsmetoder, som de kunne videregive derhjemme.

»

vej, før kvinderne er fuldstændig ligevær-

Timotheus – kvinder i ledelse

dige, men tiltagene er med til at præge ud-

En vigtig komponent i Timotheus-projek-

viklingen og ændre holdningerne i de ofte

tet3 er involvering af kvinderne. Her delta-

meget patriarkalske lokalsamfund.

ger kvinder fra de 18 menigheder, og det

Det er i lige så høj grad

samarbejdet og partnerskabet med kvinder i Danmark, der tæller.

«

sætter sit præg på undervisningen og efter-

Samarbejde mellem organisationer

følgende i menighederne. Edouard Ntariku-

Line og Rasmus Hyllebergs arbejde har sat

timana, projektleder på Timotheus, beret-

skub i aktiviteterne i Rwanda og i samarbej-

ter, at kvinderne i højere grad tager ansvar i

det mellem de forskellige organisationers

menighederne som gudstjenesteledere og

og menigheders arbejde. Projekterne – fx kirkebyggeri, uddannelse af præster og menighedsledere, landbrugsaktiviteter og spa-

Repræsentanter fra Kvindenetværk i Danmark og Rwanda.

re- og lånegrupper – arbejder i højere grad sammen og udnytter hinandens styrker til gavn for vores rwandiske søstre og brødre. Line og Rasmus har en stor og vigtig opgave i at koordinere de forskellige aktiviteter

Støt Baptistkirkens Internationale arbejde: MobilePay 2299 6483 eller konto 3201 10042879 mrk. IM 2) Projekt med fokus på forbedrede dyrknings­ metoder og spare- og lånegrupper

3) Ledertræningsprojekt i samarbejde mellem AEBR, Baptistkirken i Danmark og Bethelkirken i Aalborg, der sender undervisere ud og støtter økonomisk.

35 | baptist.dk

sammen med AEBRs dygtige medarbejdere.


Magasinpost-MMP ID-Nr.: 46476

| Klummen |

Gæt en emoji-bibelhistorie [ ] Lea Binta Kjelgaard

E

Kan du gætte, hvilke ­bibelhistorier der bliver fortalt herunder?

36 | baptist.dk

Se svarene på side 33 og læs mere om emojis på side 10-11.

Afsender: Baptistkirken i Danmark, Lærdalsgade 7, st. tv., DK-2300 København S, ISSN 1901-4635

mojis – eller humørikoner – kan uden ord fortælle en historie.

2016 05 baptist dk  
2016 05 baptist dk  
Advertisement