Page 1

MEDARBEJDERBLAD FOR ANSATTE I BALLERUP KOMMUNE

Nr. 86 April 2016 TEMA: TVÆRFAGLIGHED

Side 2, 4-5-6-7

MEDARBEJDERBLADET GÅR PÅ PENSION

Farvel til Aben Side 10-11

Hyrd jer til bedre samarbejde

Sygefraværet faldet 10 %

Nu kommer kommunens svar på Google

Side 8

Side 15

Side 16


LEDER

Tværfagligt samarbejde – vi er godt på vej

Af Eik Møller Kommunaldirektør

Mange af de udfordringer, som vi står over for som kommune, er så komplekse, at der er behov for at løse dem på tværs af både centre, faglig kunnen og i fællesskab med både borgere og virksomheder. For det er ofte nødvendigt at have flere fagområder på banen for at finde en samlet løsning på en aktuel udfordring, så den matcher både borgernes og virksomhedernes ønsker og behov. Lad mig give et par konkrete eksempler fra hverdagen i Ballerup. Næsten alle, som modtager en socialpsykiatrisk indsats her i kommunen, er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og mange af de unge, som modtager rådgivning og indsatser fra vores Børne- og Ungerådgivning, er en del af skoleverdenen, og stort set alle virksomheder er i konktakt med miljøområdet og ikke blot vores jobcenter og erhvervsafdeling. Det er bare nogle få eksempler, men de understreger på bedste vis relevansen og behovet for tværfagligt samarbejde for at udvikle en effektiv service over for borgerne og virksomhederne. Et samarbejde der er utrolig vigtigt, og som sikrer, at borgerne ikke skal løbe spidsrod mellem de enkelte kommunale forvaltninger og medarbejdere for at få enderne til at mødes.

Det kan lyde enkelt, men det er det nødvendigvis ikke. Kompleksiteten udfordrer vores processer, og det letteste er tit at lave lange ressourcekrævende inddragelsesprocesser, så alle føler, de er med. Men samtidig er det helt afgørende, at vi er proces-effektive. Det er et paradoks, som vi skal forholde os konkret til, når vi arbejder tværfagligt. Det er en udfordring for mange kommuner også Ballerup, men jeg synes, at vi er godt på vej, og det er blandt andet takket være vores ledelsesudviklingsindsats, Lederspring. Her har vi blandt andet arbejdet på en øget forståelse for det fælles hvorfor og dermed den fælles retning for Ballerup Kommune. Jeg synes også, vores fokus på hvorfor’et har været med til at øge forståelsen af det fælles ansvar, vi har. Det giver os mulighed for at bedre det tværgående samarbejde yderligere. I dette nummer af Aben har vi valgt at fokusere på tværfaglighed som tema, og derfor kan du læse mere om, hvordan nogle områder i kommunen arbejder tværfagligt, og jeg håber, at historierne måske kan være til god inspiration for dit eget arbejde. God læselyst


ABEN APRIL 2016

VIDSTE DU...

INDHOLD

Bøtø kan bruges til meget

TEMA:

Ballerup Kommunes feriekoloni på Falster kan bruges – og bliver brugt - til alle typer arrangementer lige fra skoleklasser, pensionistophold, seminarer og træningslejr til mange private fester med overnatning.

TVÆRFAGLIGHED

Bøtø Strandpark lejes kun ud med kostforplejning, men det faste personale laver alle typer mad fra fest til hverdagsretter. Skal du holde en anderledes fest eller på et andet ophold, lejrskole, træningslejr, seminar eller lignende, så kan Bøtø Strandpark sikkert hjælpe. Læs mere om Bøtø Strandpark og find priser på ballerup.dk. Du kan også se mere på facebook.com/botostrandpark.

03

Hjemmeplejen har fundet den røde tråd 4 TVÆRFAGLIGHED

Miljøtilsyn og jobcenter går hånd i hånd 5 TVÆRFAGLIGHED

Den unge er kommet i fokus 6-7

Ferie

Hold ferie i dit sommerhus

9

FARVEL

Aben går på pension

10

Kursus for dig og mig Løbende faglig, social og personlig kompetenceudvikling er med til at understøtte dig og dine kollegaer i den daglige opgaveløsning. På kommunens intranet, INTRA, finder du alle ledige kurser, som kommunen udbyder. Klik ind under ”medarbejder” og derefter ”kurser og uddannelse” og se, om der er noget for dig.

QUIZ

Vind en købmandskurv

14

DIGITALT

Nu kommer kommunens svar på Google 16 STUDIEREJSEPULJEN

Ballerup kan lære af Canada

21

ABEN NR. 86 APRIL 2016 Medarbejderblad for ansatte i Ballerup Kommune Ballerup Rådhus Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Mail: aben@balk.dk

Ansvarshavende redaktør Søs Hansen Kommunikationschef Udvikling og Kommunikation sosh@balk.dk Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse.


04

ABEN APRIL 2016

TEMA - TVÆRFAGLIGHED

Fra højre Bettina Schmidt, Maj-Britt Holm og Stine Lyng.

mulighed for faglig sparring med kollegaerne er med til at sikre en rød tråd i plejen, siger Stine Lyng, der er sygeplejerske og blandt andet står for at håndtere medicindosering til borgerne. Kollegaen Maj-Britt Holm, der er socialog sundhedshjælper i teamet, mener også, at den tværfaglige organisering bidrager positivt i hverdagen.

Hjemmeplejen har fundet den røde tråd Rette faglighed og tværfaglig sparring. Det er ingredienserne i Team 9 i Ballerup Kommunes Hjemmepleje. Slutproduktet er en rød tråd i plejen til borgerne. Af Lasse Munkholm Kommunikationskonsulent Politisk Sekretariat lamu@balk.dk

Den kommunale hjemmepleje i Ballerup Kommune har været igennem en større omorganisering, og i godt fem måneder har det rehabiliterende Team 9 spillet en speciel rolle i at varetage den rehabiliterende pleje, som borgerne kan blive visiteret til efter for eksempel en hospitalsindlæggelse. Den rehabiliterende tilgang er nyere i Ballerup - og i mange andre danske kommuner - og med rehabilitering er der fokus på, hvordan borgere med funktionstab bedst muligt kan vedligeholde og/eller genvinde evnen til igen at klare hverdagsaktiviteter.

Team 9 består af både social- og sundhedshjælpere, assistenter og sygeplejersker, og teamet arbejder tværfagligt tæt sammen med kommunens sundhedsstrategiske afsnit, så borgerne får den helt rigtige pleje ud fra devisen ”hvad er vigtigst for dig?”.

Faglig sparring og rød tråd Et forløb for en visiteret borger i Team 9 varer max 12 uger, og er der behov for hjælp efterfølgende, så overgår borgeren til ét af hjemmeplejens andre teams, så alle får den hjælp, de skal og har brug for. Team 9’s sammensætning, arbejdsopgaver og snitflader sikrer både faglig sparring og en rød tråd i plejen. - I Team 9 mødes vi ansigt til ansigt to gange om ugen. Den tætte kontakt og

- Det har en stor betydning, at vi får set hinanden i øjnene i løbet af vores arbejdsuge. Tidligere udvekslede vi information om borgerne via et computersystem, men nu er det muligt at tage nogle gode, faglige snakke om borgerne ansigt-til-ansigt. Det skaber smidigere arbejdsgange, som er til gavn for borgerne og os, siger Maj-Britt Holm.

Mere fleksibilitet i plejen Måden, som Team 9 er struktureret på, og takket være den faste planlægger, der holder styr på medarbejdere og borgere, er det også blevet nemmere at flytte ydelser, der tilgodeser borgernes ønsker. Det er hensigtsmæssigt, hvis en medarbejder oplever enten frem- eller tilbagegang i en borgers rehabiliteringsforløb. - Kan en medarbejder se, at en borger måske går hurtigere frem end antaget, eller måske får et tilbagefald, så kan vi hurtigere justere eller flytte rundt på hjælpen, som vi leverer. På den måde kan vi sikre den helt rigtige pleje, så vi ikke går for hurtigt eller langsomt frem, siger Bettina Schmidt, der er ansat i kommunens sundhedsstrategiske afsnit. Antallet af borgere, der er tilknyttet det rehabiliterende Team 9 svinger naturligt fra uge til uge, men det ligger et sted mellem 150-200 borgere.

Sådan er den kommunale hjemmepleje organiseret Hjemmeplejen i Ballerup Kommune er inddelt på tre forskellige områder. Alle borgere, der er visiteret til hjemmepleje, begynder hos Team 9, og er der behov yderligere pleje, flyttes de til ét af to andre områder.

1: Det kognitive område. Medarbejderne med speciale i blandt andet demens, neurologiske og psykiatriske sygdomme. 2: Kronikerområdet. Medarbejdere med speciale i for eksempel KOL, diabetes,

hjerte/kar, nyresygdomme eller andre kroniske sygdomme. 3: Det rehabiliterende område, Team 9. Medarbejdere med speciale i funktionsnedsættelser, hvor der er behov for en støttende og vejledende indsats.


TEMA - TVÆRFAGLIGHED

ABEN APRIL 2016

05

Miljøtilsyn og jobcenter går hånd i hånd Henrik Linders åbne dør til virksomhederne er en gylden mulighed for Marianne Kobberø for også at vise flaget. Af Jesper Lund Kommunikationskonsulent Politisk Sekretariat

Siden november har miljøtekniker Henrik Linder haft godt selskab på flere af sine virksomhedstilsyn i form af Marianne Kobberø fra Ballerup Jobcenters Virksomhedsservice. Samarbejdet, der både er en gevinst for kommunen og virksomhederne, opstod spontant ud fra en række workshops omkring temaet ”En indgang”, og hvordan alle bliver involveret.

- Vi presser ikke borgere ned i halsen på virksomhederne, men vi vil gerne være de første, de tænker på, når de står og mangler arbejdskraft. Og via miljøtilsynet får kommunen en indgang til virksomhederne og et tillidsforhold, siger Marianne. Også Henrik ser fordele ved, at de to repræsentanter for kommunen kommer samlet ud: - Vi kommer ikke bare som kontrol, men har også noget at tilbyde – det bliver mere dialog og vejledning, siger han.

Ideen om at gå ud som tværfagligt team blev straks til virkelighed med holdningen ”det prøver vi da bare”, fortæller Henrik og Marianne.

- Jeg kan godt lide at bringe andre dele af kommunen med ind. Og jo bedre, vi lærer hinanden at kende, er der måske også nogle nye måder at se tingene på miljømæssigt.

Vi får et tillidsforhold

Vi er én kommune

Blandt de steder, der allerede har haft glæde af miljø- og virksomhedskonsulenternes fælles besøg er Ballerup Krematorium i Digterparken. Måske på overfladen ikke det oplagte mål for jobcenteret, men det skal man ikke lade sig narre af:

Henrik og Marianne føler, de er blevet taget godt imod på virksomhederne, hvor møderne har givet anledning til gode samtaler og kontakter.

- Selv i en så tilsyneladende lille virksomhed er der mange muligheder som fx administration, procesoperatør eller gartner, fortæller Marianne Kobberø. Hun er da også hurtig til at gribe chancen, da Henrik og Marianne sammen med fotografen er på rundtur omkring kirke og krematorium og møder kirkegårdsleder Per Kristensen, der følger et større ombygningsarbejde. Han nævner, at han faktisk mangler nogle hænder til det grønne arbejde, og det vil Marianne meget gerne hjælpe med.

Henrik Linder og Marianne Kobberø har kun gode erfaringer med at gå ud som tværfagligt team til virksomheder som her Ballerup Krematorium.

Efter at have evalueret den første lille testperiode, er man da også blevet enige om, at fortsætte foreløbig året ud med, at miljøkonsulenter og virksomhedskonsulenter går ud som team. - Succeskriteriet er ikke kun at få folk i job, men at virksomhederne får følelsen af, at vi er én kommune. Og så er det samtidig en positiv oplevelse at få kendskab til hinandens arbejdsopgaver, siger Marianne.

Én indgang Det er væsentligt, at vi lytter til de ønsker, behov og udfordringer, erhvervslivet har. Derfor arbejder vi med Ballerup Kommunes kommunikation med erhvervslivet og den oplevelse, den enkelte virksomhed får i mødet med kommunen – både personligt og digitalt. Opgaven løses ikke isoleret ét sted i organisationen, hvorfor projektet ”Én indgang” involverer medarbejdere på tværs af alle forvaltningsområder, der er i kontakt med virksomhederne. Én indgang skal øge virksomhedernes og organisationernes oplevelse af: • at det er enkelt at komme i kontakt med Ballerup Kommune • at vi leverer en hurtig erhvervsrettet service • at vi leverer en professionel myndig hedsudøvelse og sagsbehandling med udgangspunkt i virksomhed ernes behov


06

ABEN APRIL 2016

TEMA - TVÆRFAGLIGHED

Den unge er kommet i c

Tværfagligt samarbejde er den absolutte grundsten i en samarbejdsmodel, der skal sikre unge, der har det svært, det bedste fundament for fremtiden.

Af Rikke Storgaard Pedersen Pædagogisk udviklingskonsulent Center for Skole, Institutioner og Kultur rsg@balk.dk

En ny samarbejdsmodel er ved at blive implementeret i Ballerup Kommune. Den skal sikre en sammenhængende indsats i forhold til komplekse ungesager. I tidligere ungesager har det vist sig, at op mod 50 fagpersoner har været involveret i bare én sag, og det skal samarbejdsmodellen lave om på. Kodeordene er koordineret, tværfaglig indsats og fællesfaglige løsninger – med den unge i centrum.

Sammen løfter vi i flok Samarbejdsmodellens hjerte har tværfagligt og forpligtende samarbejde med

den unge i centrum. Vi er sikre på, at hvis alle aktører samarbejder, løfter i flok og tager et fælles ansvar, så bliver der skabt det bedste fundament for at løse komplekse ungesager. Det kan lyde som gammel vin på nye flasker, da tværfaglighed ikke er et ukendt fænomen. Men tilgangen i ar-

Tre af de fem ungekoordinatorer Rikke Storgaard Pedersen, Ali Filikci og Hanne Low. På fotoet mangler Irene Jørgensen og Rikke Posborg.

bejdet med de unge adskiller sig på flere måder fra den traditionelle opfattelse af tværfagligt samarbejde. Man kan formulere det på den måde, at samarbejdsmodellen vil fællesfaglige løsninger, vil et 360 graders tilgang til den unges situation og vil, at den unge oplever én indgang til kommunen.


TEMA - TVÆRFAGLIGHED

ABEN APRIL 2016

07

i centrum Fire omdrejningspunkter Samarbejdsmodellen har fire centrale omdrejningspunkter, og det betyder for det første, at hver ung har én koordinerende og ansvarlig tovholder fra start til slut. For det andet vælger den unge selv en voksen fra vedkommende private netværk, som kan støtte i for eksempel mødeaktiviteter. For det tredje bliver den unge altid mødt med respekt, inddragelse og overblik. Den unge er for eksempel selv er med til at planlægge møder, så vidt det er muligt. Det betyder, at vi ikke holder møder om den unge, men med den unge. Det sidste omdrejningspunkt omhandler det tværfaglige team, der knyttet til den unge. Teamet består af centrale fagpersoner, som er relevante for sagens mange perspektiver. Det kan være en klasselærer, en uddannelsesvejleder, en misbrugskonsulent mv. Komplekse ungesager omhandler som oftest mange problematikker, og det skal der tages højde for. Tværfaglig koordinering og fremdrift Når der indkaldes til det første tværfaglige møde i samarbejdsmodellen, så har tovholderen i samarbejde med den unge og den unges voksne afdækket historikken forinden. Fx hvad har forløbet været, og hvem har været involveret? I tidligere analyser af ungesager i Ballerup Kommune er det blevet konstateret, at op mod 50 fagprofessionelle har været involveret i en kompleks ungesag. I samarbejdsmodellen sætter tovholderen og den unge de relevante fagpersoner til bordet fra start.

Unge-koordinatorerne Siden Ballerup Kommune besluttede at implementere samarbejdsmodellen har fem unge-koordinatorer sammen med en projektleder fra Politisk Sekretariat arbejdet med at få iværksat modellen. Ungekoordinatorerne er udpeget fra hver af de centre, der arbejder med en sammenhængende indsats på 0-25 års området.

Tovholderne på indsatsen Mette, Karin, Sandra og Mette V.

Unge-koordinatorerne har flere opgaver i forhold til at støtte implementeringen. Til en begyndelse var fokus på formidling både skriftligt og mundtligt og tilpasse modellen til Ballerup Kommune. Senere hen, efter ungesagerne er kommet i gang, så er ungekoordinatorerne repræsenteret i alle tværgående teams, dels for at støtte processen, dels for at indsamle erfaringer til organisationen. Man kan sige, at ungekoordinatorerne understøtter, opsamler og justerer. Og netop justere er et vigtigt fokus i ungekoordinatorgruppen, fordi erfaringerne løbende betyder, at der skal justeres. Arbejdet i ungekoordinatornetværket er spændende og lærerigt ikke mindst, fordi man lære nye kollegaer af kende og får et blik ind i andres fagpersoners praksis. Samtidig er det meget meningsfuldt at arbejde med unge mennesker, som af forskellige årsager har mistet orienteringen i deres liv ofte på et meget tidligt tidspunkt i deres livsbane. Med samarbejdsmodellen giver vi i Ballerup Kommune den unge en mulighed for et stærkt og sammenhængende tværfagligt fundament.

Få det hele tegnet og fortalt Vi har fået produceret en simpel tegnefilm, som enkelt og nemt beskriver et ungeforløb ud fra samarbejdsmodellen. Du finder videoen på INTRA.

SAMARBEJDSMODELLEN Samarbejdsmodellen er en model for samarbejde i organisationer, som er udviklet og afprøvet af Socialstyrelsen. Omdrejningspunktet for samarbejdsmodellen er at få udsatte unge i job og uddannelse ved en tværfaglig og koordineret indsats. I Ballerup Kommune er samarbejdsmodellen tilpasses en afgrænset målgruppe af unge og afprøves i forhold til 15 unge-sager, hvor de unge har massivt fravær fra skole eller ingen skoletilknytning. Baggrunden for samarbejdsmodellens søsætning i Ballerup Kommune er, at der er kommunal opmærksomhed på, hvordan man bedst muligt samarbejder om og løser komplekse ungesager. Samarbejdsmodellens udvikling og resultater følges tæt af 0-25 års udvalget, som består af en chefgruppe fra C-SIK, C-BUR, C-SS, C-BB og UU-Vejledningen med direktør for Børne- og Ungeområdet Anne Vang i spidsen. I praksis implementeres samarbejdsmodellen af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af 5 unge-koordinatorer og en projektleder, samt alle de fagprofessionelle aktører, som er involveret i samarbejdsmodellen i Ballerup Kommune.


08

ABEN APRIL 2016

Hyrd jer til bedre samarbejde Dyrene på Grantoftegaard har mange forskellige opgaver. Det sidste halve år er en ny kommet til. Af Lena Munk Udviklingskonsulent lm@lenamunkconsult.com

Det går fint. I hvert fald i starten. Fårene tripper roligt afsted i den rigtige retning, men pludselig går der kludder i det. Fårehyrderne, en flok kursister, har ikke helt styr på planlægningen, og det kan fårene mærke. De bliver forvirrede, stopper op og begynder at løbe den anden vej ...

Fårene som teambuildere Som noget nyt tilbyder Grantoftegaard, at arbejdspladser i og uden for kommunen kan komme på besøg og styrke samarbejde og kommunikation. På folden venter 60 meget bestemte og ressourcestærke ”damer” i alle aldre. Som gæst på Grantoftegaard får gruppen ansvar for sammen at hyrde en flok på 60 får.

Grantoftegaard • Har siden 1991 løst opgaver inden for beskæftigelse, uddannelse og miljøvenlig naturpleje i Ballerup Kommune. • I 2001 stiftede Ballerup Kommune “Den erhvervsdrivende Fond Grantoftegaard”, som på markedsvilkår fortsætter udviklingen af moderne økologisk landbrugsproduktion. • Grantoftegaard har rådighed over 800 hektar landbrugsarealer i Ballerup og nabokommuner. På de 150 hektar foretages naturpleje ved afgræsning med får og kvæg. • Der er 30 fastansatte, heraf en tredjedel på særlige vilkår og en femtedel på sæsonbasis. Hertil kommer 55 pladser til forløb med erhvervs- og personligt afklarende formål samt uddannelse, herunder Grantoftegaardskolen med specialundervisning for voksne på 9. og 10. klasses niveau.

Den første opgave er typisk at samle alle fårene og holde dem under kontrol på ét sted. Næste øvelse kan være at dele flokken i to og flytte dem ned i hver sin ende af folden. Herefter bliver opgaverne sværere og sværere.

I mødelokalet får deltagerne bagefter mulighed for at reflektere over oplevelserne i folden. Gruppen bliver klogere på hinanden, de forskellige roller, der er i gruppen og øger forståelsen for hinandens måde at gribe en opgave an på.

Det tager et par sekunder, så har fårene vurderet gruppen. Hvis der er en svaghed i samarbejdet, så udnytter dyrene det.”

Fårehyrdning er en sjov og effektiv vej til at sikre læring og nye handlemønstre. Metoden er inspireret af Roger Greenaway, opfinderen af tankegangen ”Moving Bodies – Moving Minds”. Det handler om, at når vi involverer kroppen, så lærer vi langt mere effektivt.

- Jeg er så glad. Det er en utrolig god følelse, at vi klarede alle de vanskelige opgaver sammen, lød det fra en medarbejder fra en børnehave, efter at have været på folden med fårene i små to timer.

Kurserne på Grantoftegaard planlægges specifikt til den enkelte gruppes behov i samarbejde med konsulenten. Læs mere på grantoftegaard.dk

Brug kroppen og lær bedre Atmosfæren er temmelig euforisk, når gruppen forlader folden og spadserer op til stuehuset og mødelokalet, hvor maden tilberedt i Grantoftegaards økologiske køkken venter.

At holde styr på 60 af Grantoftegaards får styrker kommunikation og samarbejde i gruppen.


ABEN APRIL 2016

09

Hold ferie i dit sommerhus Som ansat i Ballerup Kommune har du faktisk hele otte dejlige huse spredt ud over Danmark, som du kan leje til gode priser gennem Feriefonden.

Af Jesper Lund Kommunikationskonsulent Politisk Sekretariat

Trækker Vestkystens klitter og hav i dig, er du dybt forelsket i klippeøen Bornholm, eller tigger børnene bare om den store badetur i Lalandia? Så kan du få ønsket opfyldt takket være Ballerup Kommunes Feriefond. Og med Feriefonden mener vi, du og jeg og alle andre ansatte i Ballerup Kommune. For husene er vores allesammens – med en lang og fin historie bag sig. Det var en medarbejder på Lønkontoret, der i 80’erne tog initiativ til, at Ballerup Kommune skulle oprette sin egen feriefond for personalet, da hun sad og afregnede uhævede feriepenge, som ellers blev sendt ud af kommunen og videre til staten.

er allerede et af de mest populære valg sammen med Skallerup Klit og Bornholm. Bag Feriefonden står syv bestyrelsesmedlemmer udpeget af Hoved-MED, hvor formand og næstformand skal være medarbejderrepræsentanter. Bestyrelsen skal sikre, at Feriefonden drives økonomisk forsvarligt, og skal indsende årligt regnskab til godkendelse hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Du kan også weekend-leje Lejeprisen dækker driftsudgifterne og med til at holde prisen nede er, at vi som kolleger selv tager ansvar for husene – bl.a. står du selv for rengøring i de fleste huse. Til gengæld kan du uden for absolut højsæson leje et hus for under 2.000 kr. om ugen.

Fonden blev oprettet 19. juni 1985 som en selvejende institution med sin egen økonomi. Den drives af lejeindtægterne og de uhævede feriepenge, som staten i øvrigt tager 42 pct. af.

Lalandia er det nye hit Der er derfor også langt mellem, at der er økonomi til at udvide antallet af huse. Ellinge Lyng var det første og Lalandia i Rødby det seneste køb. Det kom til i 2015, som første køb siden 2001, men

Lalandia er Feriefondens nyeste køb og allerede et af de mest populære huse.

Fordelingen af ferieboliger i den attraktive sommerperiode foregår ved lodtrækning sidst i februar. Men ellers er der frit valg på alle hylder, hvor du kan booke et hus direkte på nettet. Det er også muligt for at leje husene for en weekend fra fredag til mandag for priser typisk under halv uges leje.

SÅDAN LEJER DU MED OS • Du skal være ansat i Ballerup Kommune for at leje Feriefond ens huse • Bliv oprettet som bruger ved at sende en mail til feriehus@balk.dk med navn, adresse, arbejdsplads og cpr-nummer • Log ind på ballerupferiefond.dk • Her kan du læse mere om husene, udlejningsbetingelser og booke et hus direkte i kalenderen


10

ABEN APRIL 2016

Aben går på pension Af Eik Møller Kommunaldirektør

Dette er et lidt særligt øjeblik. Du er faktisk nu i gang med at læse det sidste trykte nummer af Aben. Artikler og indhold, som du har været vant til at læse i Aben, vil fremover blive publiceret på vores fælles intranet, INTRA. Nogle vil formentlig synes, det er ærgerligt, at vi nu siger tak for denne gang til den trykte udgave af Aben. Andre vil formentlig mene, at det er på tide, at indholdet i Aben bliver digitaliseret, for Ballerup skal selvfølgelig følge med tiden.

Indhold skal styrke livet på INTRA Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gør det for at styrke indholdet og livet på INTRA. INTRA skal være vores vigtigste interne kommunikationskanal, og det er en del af en digital omstilling. Derfor har jeg også en stærk ambition om, at alle medarbejdere i vores organisation skal have let adgang til INTRA. Ellers giver det ikke mening. Vi er lige nu i gang med at undersøge forskellige muligheder, så det kan lykkes. Ved at flytte Abens indhold over på INTRA håber vi på at gøre INTRA mere spændende og levende at læse. Aben

skal give plads til nyt liv, og det skal være lettere som læser at reagere på artiklen, bidrage og skrive kommentarer direkte på INTRA. Det vil skabe liv, debat og løbende dialog. Hertil kommer, at Aben er dyr at trykke og distribuere i trykt form. Og vi har kunnet konstatere, at de trykte eksemplarer flere steder bare ligger hen og samler støv. Det er ærgerligt i forhold til det store arbejde, der bliver lagt i at producere et nummer af Aben.

Deltag med kommentarer, debat og gode ideer INTRA vil komme med nyheder om livet i Ballerup Kommune. Relevante informationer og historier for dig, som er ansat i Ballerup Kommune. Men vi vil også – akkurat som i Aben – tage temaer op og behandle dem et par gange om året. For INTRA er ikke kun det sidste nye. Det er også her, vi får konkrete eksempler på de strategiske pejlemærker, brugbar viden og indsigt som ansat i Ballerup. Jeg håber, I vil nyde dette sidste trykte nummer af Aben. Efter sommerferien rykker Abens indhold ind på INTRA. Vi håber, du vil tage godt imod det – og vi håber meget, du også vil deltage med kommentarer, gode idéer, tips eller måske noget helt fjerde. Mulighederne er mange.

Aben begyndte so

Med 23 år på bagen er det med det te nu Af Jesper Lund Kommunikationskonsulent Politisk Sekretariat

Når nye medarbejdere første gang har hørt om Aben, har de som regel været et stort spørgsmålstegn. Og sådan begyndte Ballerup Kommunes personaleblad faktisk også – med spørgsmålstegn. Nummer 1, 1. årgang, udkom 1. januar 1993 med en række spørgsmålstegn på forsiden og udskrivning af konkurrencen ”hvad skal barnet hedde?” – ledsaget af et foto af Susanne Ussings nye kunstværk placeret ved indgangen til Ballerup Rådhus. De tre aber med titlen ”Ikke tale – ikke se – ikke høre” inspirerede flere til at foreslå, at personalebladet skulle hedde noget med abe, så allerede blad nr. 2 havde nu fået navnet Aben.


ABEN APRIL 2016

11

te som et spørgsmålstegn

d det te nummer 86 blevet tid at sige farvel til den trykte udgave af personalebladet. At navngive personalebladet efter de tre berømte aber, der ikke vil forholde sig til verden, blev i øvrigt af nogle set som et uheldigt signal, og daværende kommunaldirektør Uffe Stormgaard foreslog en lille elegant ændring til ”Åben”. Et ønske, der blev kontant afvist af redaktionen. Det nye personaleblad havde i øvrigt en endnu ældre forhistorie i Ballerup Rådhus’ personaleblad ”På Talefod”, der så dagens lys helt tilbage i december 1982. Det skete med opbakning fra den da nyslåede borgmester Ove E. Dalsgaard for at skabe bedre kommunikation og større åbenhed på rådhuset.

Skål i skummetmælk Det var samme udgangspunkt, Hovedsamarbejdsudvalget havde i 1992 for beslutningen om at udgive et fælles personaleblad for - og til - samtlige ansatte i Ballerup Kommune. Bladet skulle øge kommunikation mellem ledelse og

medarbejdere, men også mellem faggrupper og institutioner. Og så skulle det være med til at skabe dialog om vores fælles arbejdsplads. Dialog var der allerede det første år med indførelsen af en fælles alkoholpolitik, hvor et af indlæggene bl.a. malede dette sortsyn: ”Ved jubilæumsreceptioner og andre festlige lejligheder kan man løfte et glas skummetmælk og sige borgmesteren tak for talen”. I den modsatte grøft opfordrede et andet indlæg til at supplere med en tobakspolitik og ”indførelse af rygerum, så medarbejdere kan blive befriet for passiv rygning”. Emner der er selvfølgeligheder i dag, men delte vandene dengang. Og sådan har Aben år efter år både haft fokus på tidens store udfordringer og skrevet om stort og småt. Samtidig har bladet forsøgt at følge med tiden med nyt design, farver på siderne og bedre tryk.

Farvel til en silverback Men nye kommunikationskanaler er kommet til. Samtidig med at Aben blev født, kunne danskerne for første gang gøre brug af www på det spæde internet. I dag har vi alle adgang til intranet, mail, facebook m.m. Det tempo er det svært for en gammel abe at følge med i. De tre aber i Ussings skulptur, der nu lever en mere tilbagetrukket tilværelse ved Helsehusets indgang, er såkaldte japanske makaker. De bliver i naturen op til 20 år gammel. Ud fra det må også den 23-årige silverback Aben siges at have opnået retten til et fortjent otium.


12

ABEN APRIL 2016

Holland viser vejen Social- og Sundhedsudvalget har været på studietur i Holland med fokus på indsatser omkring borgere med demens.

Det blev en intensiv studietur til Holland for Social- og Sundhedsudvalget i november sidste år. På tre dage nåede man seks besøg. Det overordnede fokus med studieturen var at se på social- og sundhedsindsatser primært omkring borgere med demenssygdom. På studieturen blev plejehjemmet De Hogeweyk, der i daglig tale omtales som en demenslandsby, blandt andet besøgt. I over 20 år har de på Hogeweyks arbejdet efter samme koncept, og for nogle år siden valgte de at bygge deres egen ”demenslandsby”. Landsbyen er dog ikke bygget i fysiske mursten, men derimod i den holdning og tilgang som personale har over for beboerne på plejehjemmet. Boligerne på Hogeweyks er desuden opdelt i syv forskellige ’livsstile’, så borgere, som har levet et religiøst liv, et liv på landet eller et liv som kunstner, får mulighed for at føle sig hjemme. Der er også en ”livsstil” for borgere, der har en anden kulturel baggrund end den hollandske. De forskellige livsstile kan tydeligt ses i indretning af husene, interaktionerne i gruppen og med personalet samt i de daglige aktiviteter.

Omsorgsgården Paradiset Under besøget i Holland blev der også tid til at besøge omsorgsgården Paradiset. På gården bliver brugerne tilbudt pleje og omsorg samtidig med, at man kan hjælpe til på gården, i det omfang man kan. Det gælder for eksempel i landbruget med at fodre dyr, eller i gårdbutikken. På gården er der forskellige grupper af brugere: børn med autisme, voksne med psykiatriske problemer og ældre med demens. På gården bliver der taget udgangspunkt i det ”normale liv” og meningsfyldt beskæftigelse for dem, som kommer på gården. Filosofien er, at alle kan bidrage med noget og alle hører til.

HVAD ER INTERESSANT FOR BORGERNE? • • • • •

Man skal tage udgangspunkt i det normale liv Man skal tage udgangspunkt i ressourcerne Hverdagen indebærer meningsfyldt beskæftigelse Man skal holde omsorg og pleje tæt på borger Man skal være opmærksom på at huske ”det levede liv”

HVAD VAR INTERESSANT ORGANISATORISK? • Personalegrupperne er mere selvkørende • Der er små grupper med fast personale • Pårørende bliver inviteret til at deltage på aktivitetsniveau • På plejecentrene er der en fast læge • Personalenormeringen er ikke større end i Danmark • Der bliver brugt flere frivillige og der er en koordinator


ABEN APRIL 2016

13

Henriette og Anneke lærer butikker at tackle demens Kommunens to demenskoordinatorer på rundtur til lokale Rema 1000-butikker med tips og tricks til medarbejderne. Af Jesper Lund Kommunikationskonsulent Politisk Sekretariat

Det begyndte med en ulykkelig episode, hvor en dement mand forlod en dagligvarebutik uden at betale for varerne. Hvor personalet stoppede ham, han blev vred, politiet blev inddraget og til sidst Ballerup Kommunes demenskoordinatorer kom på banen. Men det gav også de to demenskoordinatorer Henriette Wager Nielsen og Anneke Dapper en god idé – at klæde butiksmedarbejdere bedre på til at genkende og håndtere kunder med demens. - Hvis vi er bedre til at genkende demens og er villige til at give en lille håndsrækning, vil livet for borgere med demens og deres pårørende være en del nemmere. Og borgere med demens vil kunne færdes mere trygt og få en del flere oplevelser, hvor blandt andet det at købe ind er en meningsfuld beskæftigelse, forklarer Henriette Wager Nielsen.

I Danmark lever op mod 85.000 med en demenssygdom I Ballerup Kommune er der anslået 900, der er ramt af demens i større eller mindre grad. Kommunens to demenskoordinatorer har kontakt til under halvdelen via pårørende eller i form af telefonsamtaler og hjemmebesøg. Den største del af de demensramte borgere bor stadig i eget hjem.

Modtaget med åbne arme Henriette og Anneke tog derfor kontakt til købmændene i tre lokale Rema 1000-butikker med et tilbud om at komme og fortælle om demens og give en række tips og tricks videre. De blev modtaget med åbne arme, og derefter er det gået slag i slag.

- Hvis man ikke får det at vide, tænker man ikke over det i hverdagen. Det koster så lidt for os, men er så meget værd for andre, siger købmand Torben Getz, Rema 1000 i Skovlunde, der som de første har haft besøg af Ballerup Kommunes to demenskoordinatorer. I april kommer turen til Rema 1000s medarbejdere i Jonstrup, og inden sommer har alle tre Rema-butikker fået undervisning.

En mere demensvenlig kommune Formand for Social og Sundhedsudvalget i Ballerup Kommune Lolan Ottesen glæder sig over butikskædens interesse for at lære mere om demens:

- Vores ambition er at gøre Ballerup til en mere demensvenlig kommune, hvor mennesker med demens mødes med venlighed, respekt og indsigt fra omgivelserne – og det er dette initiativ og samarbejde med Rema 1000 et fantastisk godt eksempel på, siger hun.

Købmand Torben Getz og hans hustru Dorthe er sammen med de øvrige medarbejdere i Rema 1000 i Skovlunde blevet bedre til at møde mennesker med demens efter at have haft besøg af Ballerup Kommunes to demenskoordinatorer Henriette (t.v.) og Anneke.


14

ABEN APRIL 2016

Vi udfordrer - for sidste gang - Abens skarpe læsere til en quiz med 10 spørgsmål. Alle svarene kan du finde i dette nummer af medarbejderbladet. Vi sætter en købmandskurv på højkant til en enkelt heldig – og dygtig – vinder. Send dit svar i mail til aben@balk.dk med teksten ”Tip en 10’er” i emnefeltet senest fredag den 10. juni. Vinderen får direkte besked pr. mail og annonceres på INTRA.

Quiz – Tip en 10’er 1: Hvilket team dækker det rehabiliterende område i Hjemmeplejen? 1: Team 2 X: Team 7 2: Team 9

4: Hvilket udgivelsesnummer har denne udgave af Aben? 1: Nummer 84 X: Nummer 86 2: Nummer 85

8: Hvor mange daginstitutioner sparer på energien? 1: 44 X: 54 2: 64

2: Hvor mange fagpersoner har man tidligere kunne tælle i enkelte ungesager? 1: Op mod 50 X: Op mod 30 2: Op mod 45

5: Hvilken butikskæde har fået tips og tricks til at håndtere demente kunder? 1: Lidl X: Netto 2: Rema 1000

9: Hvor længe har Johnny Holmlund været ansat på Materielgården? 1: 26 år X: 16 år 2: 6 år

6: Hvor mange årsværk er sygefraværet i Ballerup nedbragt med fra 2014 til 2015 1: Cirka 18 årsværk X: Cirka 8 årsværk 2: Cirka 28 årsværk

10: Hvem er forfatter til biografien ”Ambassadøren”? 1: Rasmus Tantholdt X: Stéphanie Surrugue 2: Niels Christian Meyer, ”Bubber”

3: Hvornår blev Feriefonden oprettet som selvejende institution? 1: 19. juni 1985 X: 19. juli 1985 2: 19. august 1985

7: Hvor mange får hyrdes på Grantoftegård? 1: 50 X: 40 2: 60


ABEN APRIL 2016

Sygefraværet faldet 10 procent i 2015 Ballerup Kommune oplevede en markant stigning i sygefraværet i 2013 og 2014. Siden da er der arbejdet målrettet med at nedbringe sygefraværet. Af Mikkel Baunkilde Udviklingskonsulent Center for HR og Organisationsudvikling mikb@balk.dk

målrettet sammen med centrene og deres arbejdspladser, hvor der er særlige behov for bistand til en positiv udvikling i den sociale kapital og en nedbringelse af sygefraværet.

Håndholdt indsats Med en reduktion i sygefraværet på 10 procent, er Ballerup Kommune gået fra at være den kommune i Region Hovedstaden med det højeste sygefravær i både 2013 og 2014 til, at der i 2015 er 10 kommuner i regionen med et højere sygefravær end Ballerup Kommune.

Et fald på 18 årsværk Samlet set er sygefraværet nedbragt med 4.542 dagsværk i 2015 sammenlignet med 2014, hvilket svarer til ca. 18 årsværk. Faldet i sygefraværet hænger primært sammen med en nedgang i det langvarige sygefravær, men det kortvarige sygefravær er dog ligeledes nedadgående. Der kan spores et fald i sygefraværet for de fleste sektorer, men særligt Pleje og Omsorg under Center for Social og Sundhed og Dagtilbud under Center for Skoler, Institutioner og Kultur udgør tilsammen omtrent trefjerdele af den samlede reduktion i sygefraværet. Det hænger sammen med, at de både har mange medarbejdere ansat og har reduceret deres sygefravær betragteligt.

Fokus på social kapital I indsatsen for at nedbringe sygefraværet og hæve tilstedeværelsen arbejdes der med at styrke den sociale kapital, have en dybdegående sygefraværsstatistik samt afholde systematiske samtaler med sygemeldte og ledere. Social Kapital er valgt som hovedindsats, da det er evident, at højere social kapital fører til lavere sygefravær. Omdrejningspunktet for indsatsen med at nedbringe sygefraværet er de lokale arbejdspladser. Der arbejdes således

Hertil er der en fastholdelseskonsulent i Center for HR og Organisationsudvikling, som skal styrke indsatsen til nedbringelse af det langvarige sygefravær, som stadig udgør en betragtelig del af sygefraværet. Fastholdelseskonsulentens arbejde består i en målrettet og håndholdt indsats overfor sygemeldte eller sygdomstruede medarbejdere, samt til lederne på de områder, hvor der er de største udfordringer med det langvarige sygefravær. I forbindelse med indgåelsen af Ballerup Kommunes nye MED-aftale er Hoved-MED påbegyndt et arbejde med at revidere den nuværende personalepolitik om sygefravær.

15


16

ABEN APRIL 2016

Nu kommer kommunens svar på Google Når Ballerups nye hjemmeside går i luften den 1. juni, vil borgerne kunne betjene sig selv og finde information langt hurtigere, end de kan i dag. Det viser en brugertest af den nye hjemmeside. Af Pernille Brandt Kommunikationskonsulent Politisk Sekretariat pbd@balk.dk

Overskuelig. Nem at bruge. Flot. Det er nogle af de ord, en række Ballerupborgere brugte til at beskrive kommunens nye hjemmeside, da vi bad dem om at teste en prototype af den. Målet for hjemmesiden har da også været at skabe en, der er overskuelig og brugervenlig. Samtidig skal den nye hjemmeside tage højde for, at over halvdelen af alle de besøgende bruger Google til at finde det, de søger. Derfor får den nye hjemmeside også et stort søgefelt midt på forsiden, hvor det ikke er til at overse.

Selvbetjening – det er da god service Et andet vigtigt mål for den nye hjemmeside er, at det skal være nemt for borgerne at betjene sig selv. Selvbetjening skal være en god serviceoplevelse. Og heldigvis kunne alle deltagerne i brugertesten - uden problemer - løse de opgaver, hvor de skulle betjene sig selv via den nye hjemmesides menuer.

Også nemt for Brian og oldemor Sproget på den nye hjemmeside skal også være nemt at forstå. Teksterne skal være skrevet på et ligefremt sprog uden for højt lixtal og tungt kommunalt forvaltningssprog. Derfor arbejder webredaktørerne i alle centre og sekretariater lige nu på højtryk for at opdatere indholdet.

Fra kommunens borgere til borgernes kommune Sidst, men ikke mindst skal den nye hjemmeside sætte brugernes behov i centrum. Det gør vi ved, at forsiden Borger er valgt på forhånd, når siden åbnes, og ved at vise de borgernære menuer direkte på forsiden. For eksempel pas, lægeskift og opskrivning til vuggestue og skole. Nyheder, arrangementer og anden information, som er vigtig for kommunen selv, er rykket lidt længere ned for at skabe maksimalt fokus på netop de emner, langt de fleste kommer på kommunens hjemmeside efter. Kommunens hjemmeside er ganske enkelt ikke det sted, folk søger denne type informationer. Derfor får Ballerup Kommune officielle profiler på de sociale medier Facebook, LinkedIn og Instagram samtidig med lanceringen af den nye hjemmeside. Tilsammen kalder vi det kommunens digitale mødested. Du kan læse mere om Ballerup på de sociale medier på modsatte side.

Vil du vide mere Har du spørgsmål, kommentarer eller vil du bare gerne vide lidt mere, så kan du kontakte kommunikationskonsulent Pernille Brandt, pbd@balk.dk


ABEN APRIL 2016

17

Kom med! Vi skal på de sociale medier Fra sommer kan du, borgere, virksomheder og andre interesserede følge Ballerup Kommune på Facebook, Instagram og Linkedin. Af Lasse Munkholm Kommunikationskonsulent Politisk Sekretariat lamu@balk.dk

Som du kunne læse på modsatte side, så får Ballerup Kommune en flot, ny hjemmeside den 1. juni. Med lanceringen af den nye hjemmeside tager Ballerup som kommune også springet fuldt ud på de sociale medier. På det nye ballerup.dk kommer der langt større fokus på det, borgerne og virksomhederne efterspørger, når de besøger en kommunal hjemmeside. Og det er ikke nyheder og kulturelle arrangementer. Derfor sadler vi om og vælger at bruge de tre sociale medier Facebook, Instagram og Linkedin mere strategisk i vores måde at kommunikere med og til omverdenen på.

skilt, er, at Ballerup Kommune først nu som samlet virksomhed går online med overordnede profiler på de tre sociale medier.

Breaking News: Nu kommer vi! Brugen af sociale medier i Ballerup Kommune er ikke ny, da flere af kommunens decentrale institutioner allerede er i gang. For eksempel er der godt gang i Ballerup Bibliotek og Ballerup Super Arena, og fra centralt hold har vi også høstet gode erfaringer på blandt andet Facebook i forbindelse med udviklingen af skolestrukturen tilbage i 2014. Grunden til, at vi alligevel har valgt at tænde det helt store breaking-news-

Facebook På Facebook vil vi fortælle om kultur, arrangementer, tilbud, services og hverdags-historier i kommunen. Samtidig er Facebook en kanal for dialog, og med en Facebook-side skaber vi mulighed for at få inputs fra borgerne og engagere dem vores fælles kommune.

Hvis ’shitstormen’ rammer Med de sociale medier kommer dialog og interaktion i fokus, og du har sikkert oplevet, at tonen til tider kan være hård, kontant og lige til grænsen på de sociale medier. Derfor er det også enormt vigtigt med gode og klare retningslinjer og en plan for eventuel krisehåndtering.

Du er vores bedste ambassadør Som du sikkert ved, så lever de sociale medier i kraft af godt indhold, som folk har lyst til at dele og interagere med. Ofte er det de små, nære historie fra hverdagen, som lever bedst på de sociale medier. Hvordan du kan hjælpe os med de gode historier og øge kendskabet til vores kommende Facebook, Linkedin eller Instagram-konto, vil vi fortælle meget mere om, når vi kommer tættere på lanceringsdatoen. Informationen vil fremgå af INTRA.

Retningslinjer og guidelines er vi i fuld gang med at udarbejde, og arbejdet sker i tæt samarbejde med udvalgte fagmedarbejdere og en hjælpende hånd fra en ekstern konsulent.

Vil du vide mere?

Instagram På Instagram skal vi vise og formidle Ballerup Kommune gennem billeder. Med brugen af Instagram har vi mulighed for at give et mere personligt billede vores kommune. Der er også mulighed for at inddrage borgerne, ved at opfordre dem til at dele billeder under et fælles hashtag

Linkedin På Linkedin skal vi synliggøre Ballerup Kommune som en attraktiv kommune – både for nuværende, men også nye potentielle medarbejdere. På Linkedin skal der postes jobannoncer og erhvervsrelaterede nyheder.

Har du spørgsmål, kommentarer eller vil du bare gerne vide lidt mere, så kan du kontakte kommunikationskonsulent Lasse Munkholm, lamu@balk.dk


18

ABEN APRIL 2016

KORT NYT

»Ingen skal dø alene« Det stod der blandt andet på én af de gule memoblokke, da der lørdag den 13. februar var workshop på Ballerup Rådhus. Cirka 40 borgere var mødt op for at bruge to timer på at beskrive, hvad de synes bør ligge til grund en værdig ældrepleje i Ballerup Kommune.

Karoline er Ballerup Mester i oplæsning Der var næsten stemning som til en landskamp i foreningscenter Tapetens store sal i Ballerup onsdag den 17. marts. Her kæmpede 19 elever om Ballerup Mesterskabet i oplæsning foran 250 af deres klassekammerater, der fulgte dem med bannere, trommen i bordene, indlevelse – og god sportsånd. De 19 finalister fik hver 2x2 minutter til at oplæse henholdsvis en kendt og

en ukendt tekst for den tre mand store jury, der gav point fra 1 til 9 for blandt andet hastighed og tydelighed, indlevelse, pausering, lydstyrke og kontakt med publikum. I en tæt afgørelse blev vinderen 12-årige Karoline Mandal Rem fra 6.a på Skovlunde Skole Nord. Hun oplæste indledningen til H.C. Andersens ”Den grimme ælling” og en nyhedstekst om hiphop.

Wagn og Elga har fået egen hoveddør

Arbejdet med at udforme en værdighedspolitik er ikke forbeholdt Ballerup Kommune alene. Samtlige danske kommuner er i gang i øjeblikket, efter en værdig ældrepleje blev skrevet ind som en del af den endelige finanslovsaftale for 2016.

Beboere på plejecentre kan have svært ved at finde hjem, da dørene ofte ligner hinanden. Det har Plejecenter Lundehaven lavet om på i forbindelse med projektet ”min egen hoveddør”. Her har to beboere, Wagn og Elga, fået individuelle hoveddøre. Wagn har for eksempel fået en tro kopi af sin tidligere hoveddør, så det nu er det nemt at se, hvilken dør han bor bag. Da den blev sat op, var gensynsglæden hos Wagn stor, og han smilte fra øre-til-øre.

Med deres deltagelse i workshoppen fik de fremmødte mulighed for at sætte deres fingeraftryk, inden arbejdet med at udforme en værdighedspolitik for alvor går i gang i løbet af foråret.

Snoren klippet til 16 nye korttidsboliger 16 nye korttidsboliger blev torsdag den 25. Februar indviet. Med dem vil flere Ballerup-borgere med behov for døgnhjælp kunne opleve en smidigere overgang fra hospitalet. Det kan være hårdt at vende tilbage til hverdagen efter en hospitalsindlæggelse. Ofte kan man som hjemsendt patient have behov for døgnhjælp i form af blandt andet personlig pleje eller genoptræning. Takket være 16 nye korttidsboliger kan flere borgere i kommunen nu få en smidigere overgang fra hospitalet til deres eget hjem efter udskrivelse.

64 daginstitutioner sparer på energien Gennem en årrække har Ballerup Kommune energioptimeret sine store bygninger, og i efteråret 2015 var turen kommet til de mindre bygninger. Det betyder, at 64 daginstitutioner er blevet introduceret til Sluk, luk, skru ned-konceptet fra SEAS-NVE.


ABEN APRIL 2016

19

KUNSTFORENINGEN

Når museet bliver kunst i sig selv Af Annegitte Hjort Kunstforeningen 2750 agi@balk.dk

Den kinesiske ambassadør kom på besøg Det kinesiske flag blafrede fint foran Ballerup Rådhus onsdag den 30. marts. Anledningen var besøg af den kinesiske ambassadør, Liu Biwei . Under besøget holdt han møde med borgmestrene fra Ballerup, Egedal og Frederikssund i forbindelse med Bycirklen-samarbejdet.

Tilbage i 60’erne var et besøg på Nationalmuseet en blandet fornøjelse for et barn - og måske også for de voksne. Der var farvestrålende dragter fra andre egne af verden, og solvognen var ret pæn, omend skuffende lille. Derudover var der montre efter montre med små pilespidser og potteskår forsynet med gulnede, sirligt håndskrevne lapper. Den slags udstillinger var det meget svært at føle nogen begejstring for. Formidling var ikke noget, der blev gjort meget ud. Det har sandelig ændret sig siden! Inden for det sidste års tid har jeg besøgt to museer, som har overvældet mig ved at formidle deres stof på helt forrygende vis, hvor de fantastiske byggerier er en del af formidlingen.

Politikadet vandt fornem pris Projekt ’Politikadet’, som Ballerup Kommune har været med til at udvikle, vandt torsdag den 14. april Den Kriminalpræventive Pris 2016. Justitsminister Søren Pind overbragte både diplom og rosende ord ved overrækkelsen, der fandt sted i Odense.

Hoved-MED på seminar Hoved-MED var på et ”12-12”-seminar fra torsdag den 7. april og til fredag den 8. april. På seminaret blev der blandt andet gjort status på arbejdet med social kapital og evalueret på den nye MED-aftale i Ballerup Kommune.

Seværdig arkitektur Museet for Søfart M/S i Helsingør er bygget under jorden, rundt om en gammel dok. Udstillingen er opbygget, så den fysisk understøtter det, der fortælles: den del, der handler om når sømænd går i havn, er opbygget med udstillingskasser placeret som tætte ‘gader’. Afsnittet om livet om bord foregår inden for en buet afgrænsning, der illuderer skibsskrog og afsnittet om at være på havet i krig er tæt og

klaustrofobisk som en ubåd. Det er imponerende. Uden for Århus er Moesgård Museums nye bygning også delvist gravet ned i jorden - eller snarere ind i landskabet. Fin arkitektur, seværdig i sig selv. Udstillingerne er opbygget, så lys og lyd og interaktive eller bevægelige elementer hele tiden vækker nysgerrigheden, og på den måde leger viden om fx Danmarks oldtid eller vikingetiden ind i os. Der er ganske vist ikke tale om kunstmuseer, men det er en kunst at formidle sit stof så blændende og legende. Jeg vil derfor på denne plads anbefale besøg på disse to museer. Og så naturligvis på de store, fremragende kunstmuseer i nærheden: Aros i Århus og Louisiana i Humlebæk. Se mere på moesgaardmuseum.dk og www.mfs.dk.


20

ABEN APRIL 2016

STUDIEREJSEPULJEN

Under besøget i Bruxelles så vi også den imponerende mødesal, der har plads til de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet.

Bruxelles har stor betydning i hverdagen Udbudskonsulent Ellen Schmidt besøgte Europa Kommissionen i Bruxelles med tilskud fra Studierejsepuljen. Vi bringer her uddrag af hendes beretning. Man lærer bedst at forstå EU ved at arbejde i EU, men nu hvor jeg arbejder i Ballerup Kommune med EU udbud, så er det næstbedste vel at besøge EU, og det var den mulighed, der åbnede sig for mig i 2015. EU lovgiver på mange områder. For mit vedkommende har handel den største interesse, og da EU-landene har valgt at følge de samme regler og standarder, er EU vigtig at forstå og følge for at kunne udføre mit arbejde bedst muligt. Danmark har nu en kommissær, der har mere at skulle have sagt i EU, end de fleste ved, Margrethe Vestager – og i forbindelse med mit besøg i Bruxelles fik jeg lejlighed til at besøge hendes kabinet.

særer har. Hun har været kommissær i omkring et år og fra at være ukendt, er hun nu den, som fx New York Times ringer til for at høre, hvad hun laver. Reform af udbudsreglerne og dermed de regler, vi arbejder med, startede i december 2011 og er ved årsskiftet 2015-16 blevet implementeret ved lov her i Danmark. Flere lande ”øffer i det skjulte” over beslutninger i det nye direktiv, men der bliver ikke korrigeret noget, før det nye direktiv er introduceret i alle EU-landene. Men hvis du har svært ved at forstå reglerne, så vil vi i Udbud og Kontaktstyring altid kunne vejlede om, hvorfor det er, som det er.

Margrethe Vestager er ansvarlig for al konkurrence i det indre marked, hvilket direkte har påvirkning på min hverdag i Ballerup Kommune, hvor jeg arbejder med udbud og kontrakter.

Jeg deltog i et møde med det socialdemokratiske medlem af Europa Parlamentet Christel Shaldemose, som har stor viden om, hvordan alt fungerer, og hvad man specielt skal være opmærksom på.

Margrethe Vestager har direkte beslutningsmagt, hvilket meget få kommis-

Christel Shaldemose fortalte meget om intentionerne bag det nye udbudsdirek-

tiv og var meget interesseret i at høre fra Danmark og interesseorganisationer, hvis det ikke virkede efter hensigten. En af intentionerne med det nye direktiv er fx, at det skal være muligt at opdele byggeprojekter for at redde lokalsamfund i Europa. Derudover opfordrede hun til mere kædeansvar (underleverandør-ansvarlighed) – der er efter min fornemmelse her lagt op til vurdering i de enkelte medlemslande. Evaluering af det ny udbudsdirektiv starter i april 2016 – det bliver spændende at følge fra sidelinjen. Læs hele Ellen Schmidts rejseberetning på Intra under Studierejsepuljen.

Bruxelles


ABEN APRIL 2016

STUDIEREJSEPULJEN

Ballerup kan stadig lære af Canadas skolevæsen

Ontario

Skoleleder Henrik Langer Carlsen, Baltorpskolen, har med støtte fra Studierejsepuljen været på tur til Ontario i november 2015. Vi bringer her uddrag af hans rejseberetning. Der var flere formål med turen, men det overordnede mål var at se, hvordan man laver skole i Ontario. Ontario har været en stor inspirationskilde til den nye skolereform i Danmark, og er derfor både relevant og interessant at udforske. Ud over inspirerende samtaler og møder med dygtige praktikere på flere canadiske skoler, fik vi et stort input af viden og erfaringer ved ”The Quest 2015”, en to dages konference. The Quest-konferencen indeholdt oplæg og diskussioner med flere af de mest banebrydende og fremsynede professorer og skolefolk i verden. Jeg fandt særligt oplæggene omkring styringskæden for skolesystemet i forandringstid spændende, da det virkede relevant, og kunne relateres direkte til mit arbejde som distriktsskoleleder i den danske skoleverden. Programmet for turen var de første dage skolebesøg på to skoler i Ontario. Undervejs fik vi mulighed for en dialog med repræsentanter fra Undervisningsministeriet og professorer fra diverse universiteter, hvilket var både interessant og spændende.

Det faglige udbytte fik en ekstra dimension ved, at rejsedeltagerne kom fra tre forskellige kommuner, langt den største del fra Rudersdal.

med nogle af de mest anerkendte internationale forskere og folk fra diverse uddannelsesinstitutioner. Der var rigtig megen læring at hente i Ontario, og jeg vil kunne bidrage med den ind i den fremtidige skoleudvikling i Ballerup. Det er dog vigtigt at huske på, at vi gør rigtigt meget godt i Ballerup, og at der er meget fra praksis, der skal bevares.

På vej mod Deep Learning Særligt hæftede jeg mig ved, at bevægelsen i det canadiske skolesystem går mod Deep Learning, som er en kombination af synlig læring, målstyret undervisning og tankegangen i den æstetiske læreproces.

Det, der er essensen af Ontario-projektet, og grunden til succesen, skal i mine øjne hentes i den meget strukturerede læringstilgang og det fælles arbejde, der gennemsyrer hele styringskæden i uddannelsessektoren i Ontario.

Som sagt var konferencen ”The Quest 2015” en stor del af turens indhold. Der var interessante og berigende oplæg, og derudover muligheder for dialoger

Læs hele Henrik Langer Carlsens rejseberetning på Intra under Studierejsepuljen.

STUDIEREJSEPULJEN • Kan søges af alle medarbejdere ansat i Ballerup Kommune • Yder støtte til studierejser med et arbejdsrelateret, udviklende og nyskabende formål • Støtten ydes som tilskud til rejseudgifter, opholdsudgifter eller lignende • Man søger individuelt eller højst to eller tre personer • Ansøgning skal anbefales af nærmeste chef • Ansøgningsfrist 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november • Du får skriftligt svar ca. 6 uger efter ansøgningsfristens udløb • Læs mere på Intra under Medarbejder – Kurser og uddannelse

21


22

ABEN APRIL 2016

Johnny elsker stadig at skrue på biler

Ballerup Kommune har godt 4.500 ansatte. I hvert nummer af Aben kan du møde én af dem.

Selv om titlen nu er driftsleder på Materielgården, er der ofte brug for evnerne som mekaniker. Af Jesper Lund Kommunikationskonsulent Politisk Sekretariat

Hvorfor begyndte du at arbejde i Ballerup Kommune? Jeg ville gerne være mekaniker. Flere af mine kammerater var startet på værksteder, hvor de bare lavede det samme hele tiden, men sådan var det ikke hér. Her på værkstedet lavede vi alt muligt, svejsede, lavede eget snerydningsmateriel osv. Da jeg begyndte i lære som mekaniker, var der næsten 100 ansatte herude, og alene på værkstedet var vi ni mand. Ved udliciteringen for fire år siden kom man helt ned på 7-8 mand i alt, og der var ikke så meget at lave. Der var kun arbejde til en halv mekaniker og til en halv driftsleder, og det blev jeg tilbudt og sagde ja tak til. Siden er vi så blevet nogle flere igen.

Johnnys faste arbejdsplads i 26 år er ikke kun centrum for de ansatte ved Materielgården, men også central og lagerplads for mange ting i kommunen, bl.a. nye læskure.

Hvad er det sværeste, du har oplevet?

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Udliciteringen var en psykisk hård periode, hvor der blev afskediget folk i flere omgange. Det gav meget utryghed, men i dag er det faldet godt ud. Det fungerer også rigtig godt med de flexjobbere, vi har fået tilknyttet.

Jeg møder kl. 6.30 og logger ind for at se, hvad der er kommet af opgaver. Cirka 80 pct. af de opgaver, der kommer ind via Borgertip, er vores.

Men vi er nogle gange lidt udfordret af, at man ringer til os med opgaver, som om vi stadig er 70 mand.

Vi holder alle møde kl. 7, hvor jeg fordeler opgaverne, så de kan blive løst hurtigst muligt. Kollegerne kører ud to og to. Men vi har fx kun én skiltemand, så nogen gange hjælper jeg ham, for opsætning af store skilte. Så har jeg en del administrative opgaver, men jeg har også stadig opgaver som mekaniker. Bl.a. har Hjælpemidlers fire små biler lige været til syn, så dem har jeg gjort klar, ordnet bremser på osv., og kørt til syn.

Hvad er dit forhold til Ballerup? Jeg er opvokset i Skovlunde, har gået på Skovlunde gl. Skole, og bor stadig i Skovlunde i hus dejligt tæt på de grønne områder i naturparken og ved Harrestrup Å. I fritiden kører jeg lidt mountainbike i skoven med nogle kammerater, men ellers går der meget tid med at køre børnene til og fra alt muligt – jeg har en pige på 6 år og en dreng på 10 år.

Hvornår har I mest travlt? Når der er valg, er der virkelig run på, hvor alle mand er i sving! Dagen før kører vi ud og henter alle tingene – skilte, båse, stemmebokse osv - der er opmagasineret i kælderen på Tapeten og stiller op på valgstederne. Og så piller vi ned igen kl. 20. Når stemmerne er talt op, henter vi også dem og kører dem til fintælling på Parkskolen. Men til hverdag er der opgaver nok. Vi har fx 6.000 vejtræer, som to mand skal holde øje med. Og vi har to mand til at tømme skraldespande – dem har vi 600 af, hvoraf 240 skal tømmes hver dag.

Navn: Johnny Holmlund Alder: 44 år Ansat: 1990 Stilling: Driftsleder, Materielgården


ABEN APRIL 2016

23

NAVNE Carsten er Ballerup Kommunes nye direktør Kommunalbestyrelsen godkendte tirsdag den 29. marts Carsten Riis til stillingen som direktør. Carsten er 39 år, men han når lige at runde de 40, inden han indtræder i direktionen i Ballerup Kommune den 1. maj. Carsten Riis er uddannet cand.scient. pol. og kommer fra en stilling som direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. I årene 2010–2013 var Carsten økonomichef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen også i Københavns Kommune. Carsten Riis indtræder i den stilling, der blev ledig i direktionen i forbindelse med direktør Søren Krøigaards fratrædelse i august 2015. I den mellemliggende periode har centerchef Jens Vedel Jørgensen været konstitueret i stillingen.

Mette er ny sekretariatschef i Politisk Sekretariat Fredag den 1. april havde Mette Brinch første arbejdsdag som ny sekretariatschef i Politisk Sekretariat. Mette Brinch er 46 år, uddannet cand.jur. og bosiddende i Ballerup Kommune. Mette Brinch kommer fra en stilling som centerdirektør for Udbetaling Danmark, ATP, i Hillerød. Fra 2008 til 2012 har hun været ansat som direktør for Social, Børn og Kultur i Dragør Kommune, hvor hun også i otte måneder i samme periode var konstitueret som kommunaldirektør. Tidligere har Mette Brinch været ansat som specialkonsulent og souschef i Familiestyrelsen samt Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggende.

Carsten Riis’ ressort-områder bliver: Center for By, Erhverv og Miljø, Center for Økonomi og Styring, Center for Ejendomme og Digitaliseringssekretariatet.

SENIORKLUB

30 års fødselsdag fejret med et brag Reeh’s Baghus summede af liv og glade dage, da medlemmer og ægtefæller fejrede Ballerup Rådhus Seniorklubs (BRS) 30 års fødselsdag tirsdag den 12. januar. I alt var der 111 fremmødte til festen, der samtidig var startskuddet til den nye BRS-sæson, og pladserne ved de flot pyntede borde blev hurtig besat, og der var livlig trafik ved den overdådige buffet. Snakken gik lystigt ved bordene, og stemningen steg som altid nogle grader, da lodtrækningen om de mange gaver løb af stablen. Under kaffen sørgede Ole Sterndorff og Preben Nissen for musikken i et par timer, og der var gang i den på dansegulvet. Ved 19-tiden ebbede aktiviteterne så småt ud, og folk var ved at takke af. Vi i bestyrelsen er alle deltagerne TAK skyldig, da så mange havde valgt at være sammen med kollegerne fra de go’e gamle dage! Husk, du kan læse mere om seniorklubben på brs-seniorklub.dk


24

ABEN APRIL 2016

BALLERUP BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Tankevækkende biografier En biografi giver dig et helt særligt indblik i et andet menneskes liv. Fordyb dig i en eller flere af disse vidt forskellige fortællinger og bliv klogere på spændende mennesker og på deres tanker om kunst, magt og kærlighed.

Winston Churchill

Af Sara Maria Cordtz Kulturmedarbejder Ballerup Bibliotekerne saz@balk.dk

Mit liv som Ulf Af Ulf Pilgaard Skuespilleren og revykunstneren Ulf Pilgaard (f. 1940) fortæller om gennembruddet på ABC Teatret, sine mere end 30 år i Cirkusrevyen, og om de store personligheder han har mødt gennem tiden.

Bodil Udsen Af Birgitte Ellemann Höegh ”Man kan jo ikke gå rundt og være en sukkerkage hele livet!” Historien om den store skuespillerinde Bodil Udsens (1925-2008) liv og karriere i den danske film- og teaterverden.

Sort land Af Ahmad Mahmoud (f. 1987) Ahmad Mahmoud fortæller om sin barndom og ungdom i ghettomiljøet i Hundige-bydelen Askerød. En tilværelse i et parallelsamfund med egne normer og regler og en dagligdag præget af vold, undertrykkelse, socialt bedrag og afsky for dansk kultur.

Ritt Af Ritt Bjerregaard Ritt Bjerregaards (f. 1941) skildring af sin barndom og opvækst på Vesterbro i 1940’ernes og 1950’ernes København. Læs om forældrene, uddannelsen til lærer, faglige og politiske aktiviteter og om ægteskabet set i lyset af en tid med store forandringer og opbrud samt om indledningen af den politiske karriere med opstillingen til Folketinget.

Af Thomas Kielinger Winston Churchill (1874-1965) blev allerede som ung udnævnt til “Imperiets helt” af Dronning Victoria. Han deltog i Englands kolonikrige, var krigskorrespondent, havde mange forskellige ministerposter og var 2 gange premierminister. Han var også maler og forfatter og modtog Nobels litteraturpris.

Ambassadøren

Pigen med de syv navne Af Hyeonseo Lee Læs Hyeonseo Lees (f. 1980) personlige beretning om, hvordan hun som 17-årig flygtede fra sit hjemland Nordkorea til Kina, hvor hun i 10 år levede i frygt for at blive afsløret og hjemsendt til henrettelse.

Af Stéphanie Surrugue Den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford (f. 1974), beretter om sit liv og sin karriere som bl.a. kampagneleder for præsident Obama. Hør om, hvordan han endte i politik, hvordan det er at være homoseksuel i USA, og om Rufus Giffords møde med Danmark og danskerne.

Du kan selvfølgelig låne alle bøgerne på Ballerup Bibliotek eller i kulturhusene i Måløv og Skovlunde. God læselyst

Aben (april 2016)  

Medarbejderblad for ansatte i Ballerup Kommune

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you