Page 1

150 ÅRS JUBILÆUM MED RØDDER I FORTIDEN GRUNDLÆGGER VI FREMTIDEN, PERSPEKTIVERER NUTIDEN OG UDFORDRER ALTIDEN

FRA 1866 TIL 2016


BALLE FRISKOLE

IDÉ OG UDARBEJDELSE:

SKRIBENTER:

1866-2016 ©Balle Friskole 2016 www.balle-friskole.dk www.balle-efterskole.dk

Lykke Møller Kristensen Dorte Svane Peschardt Søren Petersen Hanne Flarup Christensen

Lykke Møller Kristensen Christel Skousen Thrane Frederikke Lett

DESIGN OG PRODUKTION: Frank & Frank


VELKOMMEN TIL BALLES 150 ÅRS JUBILÆUMSMAGASIN Ved Balle Friskoles 150 års jubilæum fejrer vi ikke kun skolen, vi hylder også alle dem, der gennem opbakning og visionære indsatser, stærke værdier og dedikeret fællesskab har skabt og bevaret den skole, der blev grundlagt for 150 år siden. Hver og en har de i deres nutid ikke kun dannet men også været med til at udvikle en skole, der kunne bestå i fremtiden – i vores nutid. Således bindes der hele tiden bånd mellem fortid, nutid og fremtid. Med 150 år kan vi måske ligefrem kalde det altid? Det går igen, at det er værdier, der bærer skolen. Værdier, der altid har været omsat til tiden men også til menneskene i fællesskabet. For mens der er strømninger i nutiden, som har betydning for skolen på den korte bane, så er det gennemgående værdier, det har betydning for skolen og dens beståen på den lange bane. Værdier, der bæres af den enestående opbakning og de mange mennesker, der har været en del af Balle igennem alle årene. Derfor har vi udarbejdet et magasin, der skal forbinde skolens fortid med vores nutid og de temaer, der har betydning for vores udvikling, så vi også kan levere en værdifuld skole til fremtiden. I magasinet kan du læse om nogle af de perspektiver, der udvikler og udfordrer vores fysiske og dannelsesmæssige fundament. Du kan læse om hverdagen på skolen, få et indblik i historien samt ikke mindst læse om de strømninger og tanker, der har betydning for de første og kommende 150 års Balle. Vi kalder det:

MED RØDDER I FORTIDEN GRUNDLÆGGER VI FREMTIDEN, PERSPEKTIVERER NUTIDEN OG UDFORDRER ALTIDEN.


MED RØDDER I FORTIDEN GRUNDLÆGGER VI FREMTIDEN, PERSPEKTIVERER NUTIDEN OG UDFORDRER ALTIDEN


GÅ PÅ OPDAGELSE I TIDERNE Indholdsfortegnelse

NUTIDEN FORTIDEN

06

08 ELLEN MARGRETHE NIELSEN Det fantastiske fællesskab og fornyelse på Balle 10 MILESTEN FOR BALLE FRISKOLE

30 SØREN PETERSEN Vi skal huske, hvad vi er her for 32 FRIKVARTER 34 BALLE BLIVER TIL BALLE I DAG

13 FRIKVARTER

36 PETER KEMP Vi er ikke så dannede, som vi selv går og tror

14 JAKOB BONDERUP Derfor overlever værdierne

40 VI SPØRGER BALLE

18 VI SPØRGER ELEVERNE 20 BALLES VÆRDIER 22 SINNE BRUUN Tiden på Balle Friskole står stadig tydeligt for mig 24 VI SPØRGER ELEVERNE 26 FRA TIDLIGERE SKRIFTER

42 TOVE ANDRESEN Tiden er nu 47 EVA FOG Fra pult til iPad

28

FREMTIDEN

50

52 ANNE SKARE Fra pedeller til rebeller 56 VI SPØRGER ELEVERNE 58 DET FYGER MED BEGREBER 60 JENS GAMAUF MADSEN Når innovativ bliver en egenskab 64 VI SPØRGER ELEVERNE 66 VI SPØRGER BALLE 68 HVOR RUSTET ER DIT BARN TIL FREMTIDEN? 68 HVAD MED LÆRING? 74 LÆRING GENNEM HELE LIVET

ALTIDEN

78

80 DORTE SVANE PESCHARDT Værdierne mærkes altid 82 OVERSIGSTFOTO 84 VI SPØRGER ELEVERNE 86 KNUD ILLERIS Hvis læring skal sætte sig for altid, skal den være kvalitativ 88 FEM FAMILIER I fem generationer 92 INDBLIK 94 SPOR FOR ALTID 96 BALLE SANGEN 98 EFTERSKRIFT


Fortiden · 7

Med rødder i

FORTIDEN ...

HER KAN DU LÆSE OM HISTORIEN, PERSONER OG HOLDNINGER SAMT BØRNENES TANKER


DET FANTASTISKE FÆLLESSKAB OG FORNYELSE PÅ BALLE Ellen Margrethe Nielsen Lærer på Balle fra 1964 til 2007

Da jeg startede som lærer på Balle Friskole i 1964, var der ti elever i Friskolen. Da jeg sluttede i 2007 var der over 140. Den markante fremgang skyldtes en kæmpe indsats og mod til at udvikle sig. Med kun ti elever så det ud til, at der var økonomisk krise på Balle i 1964. Det var tydeligt for os alle, at der skulle hårdt arbejde til, hvis skolen skulle have en fremtid. Men de dystre udsigter til trods, var gejsten og motivationen høj. Vi ville virkelig den skole alle sammen. Det var som om, vi havde en fælles mission. Vi tog en dag ad gangen. Vi sørgede for, at der var orden på tingene og sørgede for at motivere os selv og børnene, så de fik det, vi var sat i verden for, nemlig oplysning, fællesskab og en god skole. I dag ville man muligvis opgive tanken, og det kan endda lyde som en meget hård tid. Men det var en uhyre givende tid, fordi vi stod sammen. Hele baglandet omkring skolen, opbakningen og fællesskabet om at få skolen til at køre var unikt og en stor motivationsfaktor. To år før jeg kom til, var ungdomsskolen startet, men her kneb det også med at få nok elever. Jeg var lærer på både friskolen og efterskolen, og jeg husker, hvordan jeg af min egen lomme måtte lægge ud for materialer, som jeg skulle bruge til undervisningen. Jeg opkrævede pengene fra eleverne og

holdt styr på udlæg og betalinger. Sådan gik der nogle år. Det var ikke en ordning, jeg stillede spørgsmålstegn ved, for det var en naturlig del, at vi alle bidrog. Det var derfor også en fælles glæde, da det begyndte at gå bedre, og vi kunne mærke fremgangen.

DEN NØDVENDIGE UDVIKLING Jeg var lærer på Balle Friskole og på efterskolen i 43 år. I de år ændrede elevtallet sig på friskolen fra 10 til over 140. Jeg tror, at især beslutningen om at lave en børnehave var afgørende for det stigende antal elever. Vi havde gjort meget for at tiltrække børn og familier. Blandt andet havde vi i årene, inden vi åbnede en børnehave, haft legestue nogle gange om ugen. Vi håbede, at det ville betyde, at børnene ville starte i skole hos os. Men det skete først for alvor, da vi åbnede børnehaven. Med børnehaven kom nye, unge forældre hos os, og da de lærte, hvad skolen stod for, meldte de efterhånden børnene ind i skolen. Børnehaven var et udviklingstrin af de store, og det begyndte at gå stærkt derefter. Jeg tror ikke, Balle havde nået 150 års jubilæum, hvis skolen ikke havde


Fortiden · Leder af Ellen Margrethe NIelsen · 9

fornyet og udviklet sig løbende. Ikke for udviklingens skyld, men for børnenes og skolens skyld. Mit eget fagområde ændrede sig også i takt med udviklingen. Jeg underviste i kreative fag – de manuelle fag, som også undergik en udvikling i alle årene. Hvor jeg i de første år underviste i blandt andet knipling, sluttede jeg de sidste år af med blandt andet at undervise i linjefaget modedesign. Vores værdier var stærke - værdier der levede i fællesskabet og fik fælleskabet til at gro. I årene hvor efterskolen også voksede, betød det gode synergier. Vi brugte det bedste fra begge verdener til gavn for vores elever. Jeg ved, at Balle Friskole stadig står på de værdier, og at fællesskabet er stærkt. Om det er ved den daglige morgensang eller gennem omgangstonen og den fantastiske opbakning fra skolekredsen. Eller hos medarbejdere og elever, tidligere som nuværende, og deres forældre, så er Balle kun Balle på grund af fællesskabet.

Skolen har formået at følge med udviklingen. Det gælder gode undervisningslokaler, haller og rammerne i det hele taget. Ikke mindst den nye teknologi, har man taget til sig. Udviklingen har dog ikke rokket ved de fantastiske traditioner, som er en vigtig del af Balle. Her tænker jeg blandt andet på høstfesten, hvor børnene danser i de gamle folkedansdragter, som forældre og bedsteforældre og lærere syede for mange år siden. Også det har fået en fornyelse, da der i dag, hvor der er mange børn, danses folkedans af de yngste, imens mellemtrinnet danser squaredans og de ældste lancier. Sidst men ikke mindst har skolen bevaret det, den står for. Sangen, fortællingen, historien mm. Samt at sætte børnene i centrum. Stort tillykke med de 150 år. Hvor er jeg glad for at have været med på en del af rejsen.

BALLE HAVDE ALDRIG NÅET 150 ÅRS JUBILÆUM, HVIS SKOLEN IKKE HAVDE FORNYET OG UDVIKLET SIG


10 · Fortiden · Milesten for Balle Friskole

MILESTEN FOR BALLE FRISKOLE Balle Friskole blev oprettet som følge af en grundtvig-koldsk strømning i samfundet og var med til at udvikle lokalsamfundet. En tendens der gik igen mange andre steder i landet i de år, hvor friskoler skød op overalt.

Traditionen med friskoler startede i 1852, da Christen Kold åbnede Danmarks første friskole i Dalby ved Kerteminde på Fyn med udgangspunkt i Grundtvigs tanker om oplysning og frisind. Værdier Christen Kold havde stiftet bekendtskab med i forbindelse med historiske lørdagsforedrag i sin barndomsby. Åbningen af den første friskole var startskuddet til en udvikling for friskoler overalt i Danmark. Det gik forrygende, og det siges, at Christen Kold i sin levetid var involveret i oprettelsen af omkring 100 friskoler, der i øvrigt alle kaldte sig grundtvig-koldske. Herunder også Balle Friskole. Samtidig strømmede en bølge af foredrag og oplysning under det, man i dag kalder afslappede forhold, ind over landet.

Balle Friskole blev udgangspunktet for udvikling af forsamlingshuset, hvor lokalsamfundet samledes til foredrag og oplysning og gymnastisk i Bredsten Skytteforening, der blev oprettet samme år. Hvad der startede med en friskole i Dalby ved Kerteminde blev med andre ord fundamentet for flere landsbyer - præcis som det blev for Balle, hvor Christen Kold også havde en finger med i spillet omkring den kommende friskole. Man havde hørt om Kold i hele landet, og da andenlærer Våben i Bredsten i 1866 var på besøg på en gård i Ravning og fortalte, at han skulle på kursus for lærere på Kolds skole, sendte ægteparret fra gården

Niels Ebbesen

Og det var netop i forbindelse med den grundtvigske strømning i Danmark, at der også blev konsolideret et landsbysamfund omkring Balle. I årene omkring 1850 og derefter oplevede man ”den grundtvigske vækkelse” i lokalsamfundet.

et bud med ham til Christen Kold. De bad ham skaffe en lærer, der kunne undervise deres børn. Kold anbefalede Niels Ebbesen. Godt nok havde han ikke færdiggjort sin eksamen, men han havde dog gået på seminarium. Som sagt, så gjort. Niels Ebbesen kom til Balle og forestod undervisningen derefter.


Fortiden · Milesten for Balle Friskole · 11

Undervisningen foregik i starten på gården i Ravning to dage om ugen og på en gård i Lildfrost tre dage om ugen, men det, at Niels Ebbesen var kommet til området og underviste flere steder, gav lokalsamfundet en mulighed for at oprette en friskole. Man manglede nu bare en bygning, hvor skolen kunne være.

I 1875 blev der i forlængelse af friskolen bygget et forsamlingshus, som dannede rammen om viden, foredrag og gymnastikken, der siden har haft stor betydning for både store og små i Balle.

Jorden fandt man i efteråret 1866, og herefter gik det stærkt. Grunden blev købt og byggeriet sat i gang. Imens fortsatte undervisningen på gårdene frem til bygningen stod færdig i 1867. I de efterfølgende år var der mange, der tog turen til Kolds skole i Dalum for at lære mere.

Fra 1950 fremgår det af gamle referater, at nye tanker om byggeri tager form. Det var vigtigt at ajourføre skolen til det omkringliggende samfund samt at skabe rammer for udviklingen.

Niels Ebbesen var optaget af skolen og undervisningen og var enelærer for børnene i ikke mindre end 35 år. Herefter var der behov for en lærer mere, og Niels Ebbesen stoppede på skolen efter 37 år.

I 1885 blev den ottekantede kirke opført, og i 1899 blev det nuværende forsamlingshus indviet.

I 1959 blev der på skolens generalforsamling fremlagt forslag om at bygge en ny fri- og ungdomsskole. Balle Friskole blev samme år ændret til en selvejende institution Balle Fri- og Ungdomsskole. En ungdomsskole (senere efterskole) så dagens lys et par år senere og undervejs blev skolens nye bygninger

PRIMÆRE VÆRDIER: FORTÆLLING OG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB, SAMVÆR OG LÆRING

Bygningen som husede skolen fra start, indeholder i dag Friskolemuseet, og bygningen ligger stadig på skolens grund. Grunden er siden blev meget større, og i takt med at friskolebegrebet blev udviklet nationalt, skete der også meget lokalt for Balle.

tegnet og opført. Bygningen af det nye Balle Fri- og Ungdomsskole stod færdig til indvielse den 1. marts 1963.


12 · Fortiden · Milesten for Balle Friskole

Friskolen flyttede i de nye bygninger, og her kunne man tro, at udviklingen stoppede for en tid. Men præcis som Balle Friskole blev oprettet som følge af en tendens i samfundet, har Balle Fri-og Ungdomsskole udviklet sig trinvist med samfundet – og de øvrige frie skoler. Hvis Kold var med til at oprette 100 skoler i de første tolv år efter den første friskole så dagens lys, så kom der for alvor fart over begrebet i de næste 100 år. Ved udgangen af 2015 var der over 500 fri- eller privatskoler i Danmark, og i dag er begrebet friskole meget mere alsidigt brugt og anvendes ikke kun om en bestemt idemæssig retning. Balle fulgte med den generelle udvikling, og skolen har siden starten udvidet og udviklet sig med tiden. Både indenfor rammen af friskole-begrebet, men også med udvidelse af de fysiske rammer, flere fag og fordybelse i linjefag for de ældste årgange.

VIDSTE DU at traditionel undervisning i friskoler som Kold inspirerede især var historie, dansk og religion, men senere udviklede Balle Friskole sig til også at rumme fag som matematik og fremmedsprog. Skolens opgaver defineres først og fremmest af baglandet som især omfatter forældre og skolekreds. Dengang som nu.


FRIKVARTER Klokken ringer


14 · Fortiden · Interview med Jakob Bonderup

BALLE ER GRUNDLAGT AF STÆRKE VÆRDIER. KAN DE OVERLEVE I EN OMSKIFTELIG VERDEN - ELLER ER DE MERE ET FORTIDSLEVN?


DERFOR OVERLEVER VÆRDIERNE I EN OMSKIFTELIG VERDEN Interview med Jakob Bonderup Tager vi temperaturen på debatten, bliver vi næsten dagligt udfordret på vores grundlæggende værdier, og spørger du forstander på Engelsholm Højskole, Jakob Bonderup, er det blot endnu mere væsentligt at fastholde værdierne i en omskiftelig verden. Også selv om de kan virke fortærskede. Det kan i virkeligheden være en styrke. Værdier fastholdes ikke i evindelige skål-taler, men ved dagligt brug. Værdier behøver ikke udtales, vi har i skoleverdenen langt mere brug for, at de efterleves. At de ikke italesættes, men at de er en naturlig del af vores tilgang til eleverne. Sådan siger forstander på Engelsholm Højskole, Jakob Bonderup, der i 2016 har den sidste af sine tre børn på Balle Friskole og har været tæt på skolen gennem flere år. Og fremfor alt tæt på skoleverdenen. I dag er han forstander på Engelsholm Højskole, der i manges bevidsthed er forbundet med lokalområdet og Balle. - Jeg er privilegeret. Jeg har i det daglige med elever at gøre, der på højskolen kan tage et åndehul fra et stresset uddannelseskodeks, og som kan komme til vores højskole for at dykke ned i noget. Om det er dem selv eller en passion. De har valget og råderetten over deres liv. Men lige præcis råderetten og ansvarligheden overfor eget liv, oplever jeg, er en af de væsentligste styrker, man som menneske kan have med ud i livet fra skoleverdenen. En tro, en tillid og et fundament.


TILBAGE TIL SKOLEN SOM GRUNDLÆGGER AF VÆRDIERNE

Hvem kan skabe det bedre i fællesskabet end skolen, siger han. Ifølge Jakob Bonderup hænger skolernes værdier nøje sammen med samfundets værdier og udfordres derfor i høj grad af samfundet omkring. - Jeg mener, at vi har opsat nogle målepunkter i samfundet i dag, som faktisk strider imod det grundlag, som især vores frie skoler stadig bygger på. Et af de målepunkter er konkurrencementaliteten. Faktisk er det en hård kultur, der i mange af de lande, som vi pludselig efterstræber at kunne sammenligne os med, betyder en høj selvmordsrate og gennemgående ulykkelighed. Der er mange kinesere og koreanere, der er dybt ulykkelige, og det er deres ekstreme produktionshastighed, vi vil forsøge at kopiere. Imens går de faktisk rundt og forsøger at finde ud af, hvorfor vi gang på gang bliver kåret som verdens lykkeligste folk, siger den 45-årige forstander, der også mener, at det især er et skråplan, fordi de nyere målepunkter bygger på frygt fremfor tillid. - Vi er bange for at blive tabt i en konkurrenceverden. Men i virkeligheden bider vi os selv i halen, hvis vi tror på, at vi med frygt kan viderebringe værdier og bevare vores fundament. Vores fundament bygger på tillid, fællesskaber og lange traditioner. Hvorfor skal vi ødelægge en succes, der er grundlagt igennem generationer?

- Hvis vores uddannelsessystem skal blive ved at være relevant, tror jeg ikke, at man skal lade sig styre af objektive nationale målepunkter – men som skole bevare fokus på individet i fællesskabet. Vi har grundlæggende haft stor succes i Danmark, og det har ikke mindst været på grund af de værdier, vi hver dag, hver måned og hvert år har viderebragt til børnene i de danske skoler. Vi har formået at sætte fællesskabet i fokus, og vi har en dyb og lang tradition for at samles i fællesskaber som idræt, sang, foredrag og alle mulige former for forsamlinger. Alene vores begreb ”forsamlingshuse” vidner om, at vi har været fælles om stort og småt. Denne funktion lever stadig i kraft af vores skoler, og de kæmper en hård kamp for at bevare denne værdi – for at integrere den i hvert enkelt menneske.

DET GODE SKOLELIV GRUNDLÆGGER DET GODE LIV - Vi skal med andre ord have mulighed for at stille spørgsmålstegn ved, hvad det gode liv egentlig indeholder. Ikke hvad der er succeskriterier, men hvad der er det gode liv. Min søns skolegang på Balle er fyldt med gode refleksioner over det gode liv, over det han vil, men i høj grad over det han vil i fællesskab med andre. Sådan ser jeg skolens største forpligtelse og årsagen til, at værdierne overlever i en meget omskiftelig verden. Nemlig den helt grundlæggende værdi, at vores liv først får værdi, når vi deler det med andre. Ikke kun at være sammen men at være sammen på en måde, hvor alle føler, de er en del af det. Ikke bare små brikker i et stort spil. Men snarere føler, at deres værdi stiger ved at have en rolle.

DET KAN JO FAKTISK MÅLES Ifølge Jakob Bonderup er det svært for skoler i dag at belyse det, de ikke kan måle med grafer og matematik. Men de skal fastholde den grundtvigske og demokratiske dannelsesbaggrund. For det handler ikke kun om at kunne måle succes eller at kunne matche en Pisa-undersøgelse. Det handler derimod om, at de målbare færdigheder bliver brugt optimalt for det enkelte individ såvel som for samfundet. Og her er værdierne igen på banen som de vigtigste pejlepunkter.


- Der skabes nye teknologier og muligheder i dag som aldrig før. Mange af dem var aldrig blevet til noget, hvis de mennesker, der har udviklet dem, havde haft den målbare succes – en succes, der havde placeret dem på en lige vej, opsat af politiske målepunkter. De er blevet skabt i fællesskaber med nysgerrighed og med en tro på egne evner. Tænk hvis de mennesker, der hver dag tænker nye tanker, skulle være bundet af frygt, og hvad nu hvis – ville de så have turde skabe noget?

Jeg mener, at mennesker, der kan se tilbage på deres indsats med stolthed, fører en tradition videre. Vi bør faktisk se på det samfund, vi har opbygget, med stolthed og ikke i frygt for fremtiden. Derfor bør værdierne kunne overleve i en omskiftelig verden, og det tror jeg også på, at de kan.

- På den måde mener jeg faktisk, at værdierne alligevel kan måles. En af skoleverdenens grundlæggende forpligtelser er, at vi ikke kun skal sende eleverne ud med grundlæggende færdigheder i matematik, men også som hele mennesker, der kan agere i fællesskabet og bidrage, både kritisk og eftertænksomt.

VORES FUNDAMENT BYGGER PÅ TILLID, FÆLLESSKABER OG LANGE TRADITIONER


18 · Fortiden · Vi spørger eleverme

VI SPØRGER ELEVERNE Hvad er værdier?

FREJA Det er en følelse inde i kroppen om, at nu skal man bare være så god, som man kan. Det sagde jeg også i går, da jeg forsøgte at hjælpe en med noget, hun var bange for: ”Bare vær så god som du kan.”

LAURA Det er noget med at have det godt i skolen. At blive god til at have selvtillid og at turde noget. At lære at gøre noget, man ikke har prøvet før. For eksempel at blive god til at sige til andre: ”Du kan godt!”

TOKE Morgensang om morgenen. Sammenhold. At man ikke bare skal sidde og være selv. Man bliver hjulpet, hvis man ikke har det nemt ved at snakke med andre. I overbygningen skal man lave rigtig meget sammen. Der skal vi både have idræt og valgfag og linjefag sammen.

ANDERS Det er at blive klar til eksamen og at lære noget, og det er også en værdi, at der er så mange gode forhold.


HEDVIG Det er måske klassens tid, hvor vi kan snakke om gode råd om, hvad man kan lære, og hvordan man kan være gode ved hinanden.

LÆRKE At man lærer at læse og have det sjovt og kan lege med sine venner. For eksempel at lege detektiver.


20 · Fortiden · Balles værdier

BALLES VÆRDIER

FÆLLESSKAB

GLÆDE FAGLIGHED

Balle er en Grundtvig/Koldsk skole, hvor trivsel, dialog og livsoplysning er i centrum. Vi prioriterer et fællesskab, der fremmer den enkeltes frihed og ansvarlighed. Initiativ, glæde og faglighed er for os vigtige faktorer til personlig udvikling af elever og medarbejdere.

FORDYBELSE


22 · Fortiden · Tiden på Balle Friskole står stadig tydeligt for mig

TIDEN PÅ BALLE FRISKOLE STÅR STADIG TYDELIGT FOR MIG Sinne Bruun Elev på Balle Friskole fra 1938

VI GIK OP AD LANDEVEJEN FRA OLLERUP TIL SKOLE, OG NOGLE GANGE VAR VI HELDIGE AT BLIVE SAMLET OP AF MÆLKEMANDEN


Fortiden · Tiden på Balle Friskole står stadig tydeligt for mig · 23

Jeg husker min skoletid som en tid, hvor vi var nære. Vi var nære med hinanden og med læreren. Jeg kan huske, at vores lærer boede i bygningen, hvor vi gik i skole, og jeg husker, hvordan han altid kom ind i klasseværelset direkte fra sin stue. Det gav os en fornemmelse af nærhed, og det betød også, at vi behandlede hans hverdag med respekt. Vi var mange elever dengang. Vi gik ad landevejen fra Ollerup til skole, og nogle gange var vi heldige at blive samlet op af mælkemanden. Efterhånden var vi en god stor flok, og det var stunder, som jeg stadig husker tydeligt. Når vi skulle have gymnastik, klædte vi om oppe på loftet og gik over i forsamlingshuset og tilbage igen, når vi var færdige. En anden ting, jeg stadig husker med glæde, er den 9. april 1940. Vi havde håndarbejde, og jeg stod ved vinduet i klasseværelset. Så kom der en flyvemaskine, der fløj så lavt, at jeg troede, den fløj ind i mig. Alvoren gik ikke lige med det samme op for mig. Men det kom den til. Jeg gik på Balle Friskole under hele krigen, men det er oplevelsen med flyet, som jeg husker bedst. Vi var tætte på hinanden dengang. Ikke alene gik vi flere aldersgrupper sammen, vi var bare gode til at være sammen. Det har betydet, at jeg igennem mange år er kommet på skolen til koncerter og foredrag, og jeg misunder næsten de af mine venner, som har børnebørn på skolen. De kommer stadig til de traditionelle arrangementer, der betyder så meget for fællesskabet.


JEG TAGER DET MED MIG AT JEG KOMMER TIL AT TURDE NOGET Andreas


Fortiden · Vi spørger eleverne · 25

VI SPØRGER ELEVERNE Hvad tager I med?

NOA

DITTE

Jeg bliver god til at bygge et hus, fordi jeg har lært at bygge en hule. Det har taget lang tid, men det er sjovt og vi har fået lov til det.

Jeg bliver for eksempel god til engelsk og matematik, og så kan jeg for eksempel komme til at arbejde med noget i USA eller noget som ingeniør.

ANDERS

LAURA

Jeg kommer til at savne det fællesskab, her er. Jeg kom fra en anden skole og var meget nervøs for at komme hertil. Men her er så god stemning og så mange mennesker, der er søde ved hinanden, at jeg kommer til at tage med mig, at det godt kan lade sig gøre. At det er skolens skyld, når vi har det godt.

Man modner sig. Man lærer fra børnehaven, at der er fokus på venner. Senere lærer man noget om fællesskabet – men vi ser os som mennesker. De forbereder os på det, der kommer, og derfor føler jeg, at jeg tager en masse vigtigt med om livet og mig selv.

KATINKA

TOBIAS

Jeg tager en masse viden og fællesskab med. Der er plads til os alle sammen. Vi har lært både at behandle andre med respekt og at føle, at vi er værd at behandle med respekt.

Diskussionsklubben har været rigtig god for at lære, hvad vi kan forvente os, og hvad vi skal være opmærksomme på i fremtiden.

EMILIE-MY

TOKE

Jeg kommer til at tænke meget over, hvordan jeg taler, så alle folk kan høre, hvad jeg siger. Jeg vil gerne være skuespiller, og så er det vigtigt at tale og at turde tale. Det kommer jeg til at tage med mig.

Jeg vil for eksempel på efterskole fordi jeg har gået på Balle. Jeg kommer til at tænke på, hvor godt det er, at der er så mange forskellige elever.


26 · Fortiden · Fra tidligere skrifter

FRA TIDLIGERE SKRIFTER: Fra jubilæumsbogen i anledning af Balle Friskoles 125 års jubilæum

DYGTIGE LÆRERE: ”Balle Friskole har igennem årene haft mange dygtige lærere. Man kan endnu i dag opleve, hvordan ældre skolekredsmedlemmer beretter om deres skolegang i friskolen, og hvordan deres øjne lyser og tindrer, når de gennem fortællinger om gamle dage genoplever de glade børneår. Det vidner om lærere med en stærk, personlig og åndelig udstråling.”

”Her er sommersol nok, her er sædejord nok, bare vi, bare vi, havde kærlighed nok”. Max Kramer, tidl. forstander

BALLE PÅ MUSEUM: Skolens historie er enestående vist på Balle Friskolemuseum. Museet er blandt andet indrettet som skolestue i den oprindelige skolebygning og indeholder gamle genstande, billeder og tidskriftssamlinger. Museet blev oprettet i forbindelse med skolens 125 års jubilæum i 1991.


Fortiden · Fra tidligere skrifter · 27

Marie Stougård

PERSONLIGHEDER: ”Da Niels Ebbesen og Holger Lassen i 1903 begge rejste fra Balle Friskole, ansatte skolekredsen Kristen Rosenkrans som lærer og Kirstine Rasmussen som lærerinde. De blev der dog kun kort tid, et par år, derefter blev Marie Stougård lærerinde i 1905 og M. Jensen Sinning lærer ved friskolen i 1906. Ved deres tiltrædelse som lærere fik skolen gode lærerkræfter, de var flittige og begge velegnede til deres arbejde. De kunne fange børnenes opmærksomhed, når de fortalte for dem. Stougård mestrede at instruere komediestykker, som eleverne opførte bl.a. på hendes fødselsdag d. 1. marts. Komedien optog hende i mange år efter, hun var holdt op med lærergerningen, og hun var altid sufflør, når ungdomsforeningen spillede dilletant.”

Mette og Steffen Jensen om Marie Stougård, lærerinde på Balle Friskole 1905-1931.

SKOLEMINDER: ”I 1955 bestod 1. klasse af fire lever: Bodil, Kirstine, Niels og undertegnede. Det samlede elevtal lå på omkring tyve. De første tre år gik vi i den ”lille klasse”, først med Anna Lauridsen som lærerinde, derefter Ane Marie Nielsen, Jytte Jensen og Karen Andersen. Jeg husker, at jeg var meget glad for Jytte. Lærer var Hakon Kristensen. Vi gik kun i skole hver anden dag, om sommeren fra kl. 7-12, om vinteren fra kl. 8.30-15.00.”

Ingerlise Eriksen


Nutiden · 29

... perspektiverer vi

NUTIDEN ...

HER KAN DU LÆSE OM BALLE I DAG, OM PERSPEKTIV PÅ NUTIDEN, HOLDNINGER OG BØRNENES ORD


VI SKAL HUSKE, HVAD VI ER HER FOR Søren Petersen Skoledirektør på Balle

Det kan være fristende at lade sig rive med af udvikling, innovation og alle de nye muligheder. Muligheder vi så gerne vil lære vores elever at se og skabe. På Balle udvikler vi os ikke for udviklingens skyld men for elevernes skyld. Derfor er det en god ide at stoppe op engang imellem for at holde fast i det, det hele drejer sig om – nemlig mennesker og at gøre vores elever til hele mennesker.

fremtid. Vi skaber fundamentet gennem vores værdier som ligger i alt, hvad vi foretager os.

Gør vi det ved hele tiden at stå et nyt sted, eller gør vi det ved at lære dem at stå et nyt sted – at være klar til samfundet og de krav, det stiller i dag?

Det kan både være, når vi får sved på panden og vil være bedre, eller når vi bakker hinanden op og må træne det samme igen og igen inden præstationen. Det kan være til fællesgymnastikken, i sporten såvel som i frikvarteret. Vi vil skabe det bedste afsæt for vores individuelle roller i fælleskabet. Fysisk og mentalt. Til det har vi i dag gode rammer, som vi dog hele tiden er opmærksomme på at udvikle.

Vi tror på det sidste, men bevæger os naturligvis også med det første. For vi vil noget på Balle. Fra det yngste skolebarn, der skal udvikle sig motorisk gennem øvelser og leg i idræt, til de ældste klasser, hvor motorikken er sikker, tager vi udgangspunkt i elevens behov. Fra det første hul igennem til læsning til at kunne analysere og perspektivere og fra den fælles morgensang til musikforståelse er det vores ansvar at sikre, at de i løbet af deres skolegang på Balle får det bedste afsæt for hver deres personlige

Vi vil bevæge os gennem fælles oplevelser, uanset om det handler om at dygtiggøre sig og nå til præstationens ypperste eller om at lære sin egen rolle at kende i fællesskabet. Hos os er bevægelse en vej mod et mål, indre som ydre.

Det mærkes, at der er sket en stor udvikling igennem årene, og det mærkes ikke mindst, at det er sket med stor opbakning fra lokalsamfundet, elever, forældre og skolekredsen. Det er unikt at være på en skole med så stort engagement og naturlig imødekommenhed. Det gør det både nemt og givende at


Nutiden · Leder af Søren Petersen · 31

huske på, at vi er her for elevernes skyld. For vi er ikke en maskine, selv om vi som skole er blevet større og har fået mere bredde på. Historisk er der gennem årene blandt andet kommet nye bygninger, en efterskole, musikskole og et kursuscenter til. Vi kan lære af det, at vi sagtens kan udvikle og samtidig bevare de værdier, skolen bygger på.

Vi vil i fællesskab gøre vores elever til hele mennesker, og vi brænder for det både fagligt og personligt. Vores fælles passion har stor betydning for vores hverdag som medarbejdere, og det er kun naturligt, at den skinner igennem overfor vores elever. For vi har eleverne for en tid, men deres tid på Balle skal skabe hele forskellen for det liv, de skal leve - nu og i fremtiden.

Vi tror på, at vi skal kunne acceptere at fejle. Både som skole og medarbejder såvel som elev. Det er et grundvilkår hos os, at vi forstår, at når man prøver, så fejler man. Når man ikke fejler, så prøver man ikke. Vi støtter vores elever i at prøve. Det er et vigtigt mål for os.

VI TROR PÅ, AT VI IKKE KAN LÆRE UDEN AT FEJLE


FRIKVARTER KLOKKEN RINGER, TID TIL LEG, NÆRVÆR OG SOCIALE FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS


34 · Nutiden · Balle bliver til Balle i dag

BALLE BLIVER TIL BALLE I DAG I forbindelse med jubilæumsmagasinet har mange fremhævet den udvikling, Balle Friskole har gennemgået med stor opbakning fra skolekredsen. Vigtige beslutninger er blevet taget, og når det kommer til de fysiske rammer, var det stort, da skolen flyttede ind i de nuværende bygninger. Byggeriet blev indledt i 1961 og betød nye og større rammer samt tilføjelse af ungdomsskolen (senere efterskolen). Med de nye bygninger sagde skolen farvel til det, der havde været skolens fysiske rammer i 95 år og goddag til nogle hårde år. Der var i 60´erne krise på skolen, og det var ikke en umiddelbar succes med ungdomsskolen. I starten blev de nye lokaler brugt til grønlandske handelsskolestuderende, og der gik nogle år, før ungdomsskolen havde en reel tilgang af elever. Så snart, der var fremgang, udviklede skolen sig yderligere. Der blev oprettet en børnehave, og det betød flere elever i friskolen. Elevtallet på ungdomsskolen udviklede sig stødt og for at tiltrække endnu flere, kom der med tilgangen af elever også ny elevfløj, spisesal, idrætshal og efter nogle år yderligere elevfløje. Opdaterede klasselokaler i friskolen samt muligheden for at bruge ungdomsskolens faciliteter betød også, at skolen blev mere og mere eftertragtet. Siden blev ungdomsskolen til efterskole, og synergien på skolen italesættes i dag som positiv. Overordnet er det viljen og modet, der har skabt skolen som den kulturbærende skole, hvor høj faglighed, kvalitet og dannelse er grundlaget for at forberede vores elever til et videre uddannelsesforløb. Skolens profil justeres til tiden og i tiden.

FRA TANKE TIL HANDLING Det er kun få år siden, idéen om musikskolen opstod som følge af den nye skolereform, og på tre år er der så mange elever, at der er ni bands og tre musikværksteder.

- Man er altid villig til at udvikle på Balle. I hvert fald hvis man har gjort sit forarbejde og spurgt elever og forældre, fortæller Niels Brinck, der fik idéen til musikskolen for bare tre år siden. Han spurgte i forældrekredsen, om det kunne have interesse, og på kort tid og med mange positive tilkendegivelser, blev musikskolen en realitet.

FASTHOLDELSE AF TRADITIONER Juletræsfest, høstfest, gymnastikopvisning, fastelavn og traditionen med folkedans står i manges bevidsthed som det, der skaber de stærke bånd på den nuværende skole. Men en ting er de sæsonprægede traditioner. En anden er hverdagen på skolen. ”Vi synger morgensang hver eneste morgen. Her styrkes fællesskabet blandt alle skolens elever og der skabes stunder, hvor den enkelte får mulighed for at udfolde sig.” Her er sang, fadervor, ”ordet er frit” og kontakt til hinanden i friskolen og morgensamling med temaer og sang på efterskolen.

BALLE I DAG Balles rolle i lokalsamfundet er nu udvidet til også at indeholde rammer for områdets borgere, og der er godt samarbejde med den lokale gymnastikforening. Skolen breder sig på grunden mod nord, og man vil som forbipasserende ofte opleve rig aktivitet på sportsbanerne, ligesom man om morgenen kan møde efterskoleeleverne på deres daglige morgentur eller lærere fra andre skoler, der er på Balle for at dygtiggøre sig i kursus- og læringscentret. Efterskolen har sat Balle på danmarkskortet som en efterskole, der er efterspurgt blandt elever, der enten vil dykke ned i deres interesse for musik, gymnastik, håndbold eller fodbold, imens læringscentret på kort tid har skabt en øget bevidsthed om Balle hos fagfolk fra hele regionen.


HVIS VÆRDIER ER VORES GRUNDLAG, OG DANNELSE ER DET BÅND, DER BINDER MENNESKER SAMMEN, HVAD ER SÅ SUMMEN AF DE TO HER OG NU?


Nutiden · Interview med Peter Kemp · 37

VI ER IKKE SÅ DANNEDE, SOM VI SELV GÅR OG TROR Interview med Peter Kemp Teolog og filosof Det er tid til at sadle om. Det nytter intet, at vi får vores børn og unge til at halse af sted efter de faglige, vise sten, hvis de ikke aner det mindste om, hvordan man fungerer socialt, dannet og ansvarligt sammen. Filosof Peter Kemp mener, at vi lever på en løgn, hvis vi tror, at vi er et dannet folkefærd. Det har han skrevet om i ”Løgnen om dannelse.” Danmark er et socialt samfund og ikke bare én stor virksomhed, som kun skal bruge mennesker til at producere og tjene penge. Men det er der åbenbart rigtig mange, der har glemt. Det siger filosof Peter Kemp, som mener, at fællesskabet har trange kår og derfor har skrevet ”Løgnen om dannelse,” hvor han har kigget nærmere på, hvad det er for nogle værdier, der præger den måde, vi uddanner vores børn og unge på. - I dagens Danmark er der lighedstegn mellem hvem man er - og hvad man kan på arbejdsmarkedet. Et lighedstegn, der kun giver mening, hvis mennesket kun er til for at arbejde, mens det kan opfattes som et fattigt menneskesyn, hvis mennesket er til for andet end arbejde, siger han og understreger, at det overordnede formål må være, at vi får et samfund, hvor folk kan holde ud at leve. Hvor man er mere end, hvad man ejer, hvad man laver, og hvad andre mener om en.

VI GLEMMER DET VIGTIGSTE Han mener, at der er alt for meget fokus på, hvilke undervisningsmetoder, der virker i skolen, og hvilke pædagogiske færdigheder, der er nødvendige for at

få de svageste med rent fagligt. Man glemmer, at det overordnede mål må være dannelsen af alle – både de stærkeste og de svageste – til både social, lokal og global ansvarlighed. - Jeg taler ikke om en ekstrem socialisme, men vi skal kunne leve sammen. Man må sørge for, at de fattige får nogenlunde ordentlige eksistensvilkår. Hvis skolens formål udelukkende er at skaffe job, så tipper det, siger Peter Kemp, som savner tillid til, at alle mennesker er selvstændige væsener. - Et barn skal da have oplevelsen af, at de selv forvalter deres fritid og frihed. De skal have fritid til at fordøje, til at tænke, til at lave noget andet, at slappe af og komme tilbage. Hele balancen mellem fritid og arbejdsliv har man set bort fra. Det er naivt, dumt og indskrænket, siger han. I sin bog ridser han de store globale udfordringer op, som han mener, vi står overfor i dag: Klimakrise, sameksistens mellem store kulturer, folkevandringer, terrorisme samt global økonomisk kriminalitet: - Vi skal holde fast i vores egen kunst, tradition,


38 · Nutiden · Interview med Peter Kemp

kultur og litteratur samtidig med, at vi åbner os for fremtiden. Den, som mener at kunne tænke vor tids dannelse uden bevidsthed om vores ansvar overfor de globale problemer, kan roligt kaldes verdensfjern. Det er nemlig de globale problemer, der i dag gør verdenssamfundet til vores store dannelsesopgave, siger Peter Kemp.

Peter Kemps pamflet er et forsvar for de gode uddannelsesinstitutioner, hvor man ikke bare lærer at tilegne sig informationer og skelne mellem god og dårlig viden, men også at leve sammen med andre. I den gode skole lærer eleverne ifølge ham at forstå og tage medansvar for det samfund, den kultur og den verden, de befinder sig i.

DANNELSE ER VIGTIG

- Heldigvis er Danmark et land, som kan tilbyde børn og unge mange forskellige former for skolegang. Der findes jo friskoler og efterskoler, hvor man netop har fokus på fællesskabet og uddanner børnene til en forståelse af hinanden og hvordan man er sammen. Skoler med fokus på at gøre mennesker socialt ansvarlige og dermed til gode samfundsborgere. Og den gode nyhed er, at kritik og debat virker. Jeg oplever, at mange er blevet mere åbne overfor at se på, om vi er gået for meget over i den ene grøft. At flere og flere er med på, at vores børn først og fremmest skal dannes til at være gode borgere, som vil fællesskabet og som ikke bare lever for at tjene flest muligt penge til sig selv. Så på den måde spirer jeg et håb for fremtiden, slutter Peter Kemp.

Han mener, at vi mangler den anden side af mønten, når vi reducerer dannelsesbegrebet til kompetencer og faglighed. Det gør os kun ”halvdannede.” Halvdannelsen er som begreb næsten lige så gammelt som dannelse, og betyder for Peter Kemp, at dannelse i dag kun bliver forstået som uddannelse til et job og at blive dygtigere end andre i henhold til markedets egen logik. - I dag er det politisk korrekt at henvise til markedet som retfærdiggørelse for alle handlinger, vi foretager os. Konsekvensen af at fokus rettes mod kompetencer er, at skoler og universiteter ledes som virksomheder i stedet for at være fællesskaber med kulturelt og alment politisk indhold, siger han. Peter Kemp tænker dannelse meget bredere nærmere som en proces, et dannelsesforløb og en vigtig del af det at udvikle et menneske fra barn til voksen. Han referer til den tyske dannelsestænker Wilhelm von Humboldt (1767-1835), der sagde, at dannelse er, hvad enhver nødvendigvis må vide som menneske og samfundsborger. Det betyder, at dannelse inkluderer såvel etik som ansvarlighed. Det vil sige, at dannelsen inkorporerer hensynet til næsten og en viden om, hvad det vil sige at være borger i det lokale, det nationale og det internationale samfund. - Vi har skolen, der skal lære børn, at der er noget, der er vigtigere end konkurrence. Problemet er, at man har undertrykt den sociale dannelse. De allerfleste mennesker kommer jo ikke i toppen i det her samfund. Men de skal kunne leve sammen på kryds og tværs af skel, religion og livssituation, siger han.

Peter Kemp Løgnen om dannelse. Opgør med halvdannelsen. 130 sider, 199 kr. Tiderne Skifter


VI HAR SKOLEN, DER SKAL LÆRE BØRN, AT DER ER NOGET, DER ER VIGTIGERE END KONKURRENCE


Nutiden · Vi spørger Balle · 41

VI SPØRGER BALLE Hvad er dannelse?

STINE

NIELS

Dannelsen gælder hele mennesket, både fagligt og socialt. På Balle er vi gode til at styrke det sociale som fundament for det faglige. Det gør vi ved at møde børn og unge der, hvor de er. For mig handler det også meget om, at de lærer at blive selvstændige ved at prøve sig frem, så vi ikke kun fortæller men også lader dem reflektere ud fra egne erfaringer. På den måde binder vi det hele sammen.

Dannelse er for mig at hjælpe børnene med at kunne klare sig i samfundet fremadrettet med de forudsætninger, de hver især har. Vi prøver på vores skole - i samarbejde med forældrene - at gøre børnene fysisk og mentalt robuste og at gøre dem vidende men også kreativt og innovativt tænkende. At gøre eleverne individuelt målrettede samt omsorgsfulde med øje for fællesskabets styrker. Vi prøver at skabe rum for glæde, så børnene går til udfordringer med en positiv indstilling.

Når det kommer til dannelse, er det også vigtigt, at vi giver dem indsigt i, hvor de stammer fra kulturelt og historisk, samt hvordan de lærer at gebærde sig i samfundet og fællesskabet. Så de får med andre ord både redskaber og værdier med sig.

LENA For mig er dannelse, når individet lærer noget om sig selv. Hvordan agerer mennesket på forskellige scener og arenaer. Og det er kun fantastisk, hvis vi kan være forskelligt dannede. Dannelse bliver ofte forvekslet med opdragelse, men dannelse er mere noget, der kommer både før og efter opdragelsen, der jo ofte tager udgangspunkt i alderen. Dannelse er hele tiden.

OLAV Dannelse er en livslang proces, der hænger sammen med opdragelsen. At lære at være. Det er meget mig i forhold til de andre og ikke mig mig mig. Her på skolen vil vi gerne, at vores elever kender deres rolle i forhold til andre. At de kan lære at agere i et fællesskab og kan fornemme deres rolle i forhold til andre. Dannelse er grundlaget for at kunne begå sig i flere sammenhænge i fællesskab.


42 · Nutiden · Tiden er nu

TIDEN ER NU - OG SÅDAN FASTHOLDER MAN NUET BARE ET LILLE ØJEBLIK Tove Andresen Billedkunstner

Tove Andresen har arbejdet i skoleverdenen i mange år. I dag er hun billedkunstner med god tid til at være i nuet. Fordi hun vælger det. Og hun mener, at det er et vigtigt valg at kunne mærke nuet i en travl skoledag, der er fuld af udefrakommende krav. At være i nuet er på mange måder det nemmeste og det sværeste. I dag er Tove Andresen tilstede i nuet, når hun maler og arbejder med sin kunst. En øvelse hun ved er vigtig efter over 40 år i skoleverdenen. Og selv om nuet først og fremmest er foran lærredet i dag, har hun altid fastholdt, at nuet er vigtigt – for børn og unge såvel som alle de voksne, der underviser og tager sig af dem i hverdagens skole. Hun har igennem alle årene været drevet af at ville gøre en forskel i nuet, en forskel der bunder i grundlæggende værdier som kærlighed, nysgerrighed, kreativitet og fællesskab.

NÅR MENNESKER VOKSER AF TID OG KÆRLIGHED - I bund og grund handler det om kærlighed. Efter min opfattelse. Det gør det, når det handler om at tage sig af små børn, der skal vokse fra skolestart, til de bliver unge mennesker, der skal mærke sig selv i livet. - På en måde er det meget ukonkret og så alligevel ikke. Det skal ligge i skolens inderste værdier – at de her små væsener er fremtidens voksne, som bærer samfundet videre. De skal bære vores ideologi videre,

vores kultur og vores sociale forståelse. Det gør vi bedst ved at respektere nuet. Give tid til at mærke sig selv og sig selv i fællesskabet, siger hun og kommer med et eksempel for at konkretisere: - Da min egen søn gik på Balle Friskole, talte vi ofte om, hvad man gør, når børnene græder eller har slået sig. Skal man tage dem op, vise dem, at øjeblikket er deres, eller skal man bare lade dem græde. - Du kan dog aldrig give et barn kærlighed nok. Og her oplevede vi, at alle ansatte på friskolen som det mest naturlige i verden netop gav børn kærlig opmærksomhed. Det gav dem tryghed til at mærke sig selv. Og dermed åbne op for børnenes nysgerrighed. Ifølge den tidligere forstander handler det om, at kærlighed åbner op for nysgerrighed – der igen kræver tilstedeværelse i nuet.


I BUND OG GRUND HANDLER DET OM KÆRLIGHED


At kunne 10-tabellen er vigtigt, men hvis man ikke kan forestille sig, hvad man skal bruge den til eller ikke har ro i sig selv til at finde pü noget, sü er det andet jo bare tal. Det kan vi müle, og det gøres rigeligt i dag. Men det, der ikke kan müles, er det vigtigste. Tove Andresen


Nutiden · Tiden er nu · 45

MED KÆRLIGHED OG NYSGERRIGHED KOMMER OGSÅ KREATIVITETEN Hvor nysgerrighed kræver tilstedeværelse i nuet, når man skal finde et svar på sine spørgsmål, så kræver kreativiteten også fuld opmærksomhed. Og selv om der i samfundet i dag er opmærksomhed omkring det kreative, tager den opmærksomhed ifølge Tove Andresen ofte udgangspunkt i, at kreativiteten skal føre noget med sig. Men skolens opgave er en helt anden, mener hun. - Kreativitet er ikke en model, man kan trække ned over alle individer. Den kommer, når der er plads til at lære på forskellige måder. Når vi tager udgangspunkt i mennesker – for eksempel at nogle er følelsesmennesker og nogle er handlemennesker. Min egen søn begyndte først at læse, da han gik i tredje klasse. Det var der heldigvis masser af plads til på Balle Friskole, også uden at han blev betragtet som en taber. Og så kunne han pludselig læse fra den ene dag til den anden, fordi han havde fået det bearbejdet inde i sit hoved. Men havde han mødt modstand og krav om noget, der ikke matchede hans personlighed, ville han have haft svært ved det, fortæller hun. Om det er læsning, matematik eller kreativitet og nutidens mange populære begreber, så grundlægges de med andre ord i det nu, der er hverdag for børnene i skolen: - Vi skal jo ikke være ens alle sammen. Det siger man jo i samfundet, og heldigvis forsøger de fleste skoler at fastholde denne værdi i deres arbejde med børnene. Børn bliver kreative, når de får lov at mærke sig selv.

DET IKKE MÅLBARE - Der er egentlig ikke noget nyt i det, jeg siger, konkluderer Tove Andresen og drager dermed tidens trends ind i samtalen. Trenden der handler om at opfinde tingene på ny. Opfinde nye begreber, nytænke Grundtvigs værdier og de menneskelige færdselsregler.

- Jeg ved jo, at det kan hænge mange ud af halsen det her med værdierne. Og jeg forsøger selv at formulere mig anderledes. Men grundlæggende mener jeg, at man skal leve i nuet for at kunne forstå fortiden og grundlægge fremtiden. Det er ret banalt. Det handler ifølge Tove Andresen ikke om, at man ikke skal kunne de grundlæggende færdigheder indenfor matematik, læsning og samfund. - Man skal naturligvis kunne de ting, samfundet kræver af en, men det er mindst lige så afgørende, at man ved, hvorfor det er vigtigt, og hvordan man skal bruge det. Hvis man indlærer pga frygt for at falde ved siden af, så lærer man jo med andre ord intet, siger hun med henvisning til alle de målinger, der findes i dag. - At kunne 10-tabellen er vigtigt, men hvis man ikke kan forestille sig, hvad man skal bruge den til eller ikke har ro i sig selv til at finde på noget, så er det andet jo bare tal. Det kan vi måle, og det gøres rigeligt i dag. Men det, der ikke kan måles, er det vigtigste, siger hun og understreger, at det er nu, der tæller for fremtiden.


46 · Nutiden · Fra pult til iPad

FRA PULT TIL iPAD – TEKNOLOGIEN ER OVER OS Interview med Eva Fog Pædagog og specialist i børn og IT Der er sket meget på udviklingsfronten, siden den første skoleelev trådte ind ad døren på Balle Friskole, og især de nye teknologier er efterhånden integreret på de fleste skoler såvel som hos mange lærere. Udviklingen skriger dog på højere bevidsthed og klare forventningsafstemninger skole og forældre imellem. Eva Fog, der er pædagog og ekspert i teknologiske undervisningsredskaber, lister her tre vigtige punkter op, der kommer før smartboards og Google Drev. Siden Eva Fog, der er uddannet pædagog, surfede på internettet for første gang som en af de første i Danmark, har hun brugt det meste af sin tid på at integrere nye teknologier i både institutioner og skoler gennem undervisning, interviews og artikler for at sikre, at viden og læring ikke går tabt i den stigende teknologiske omstilling i skolerne. For hun mener ikke, vi er i mål endnu. - I vores forståelse går digital ikke uden teknologi. Men teknologi går faktisk uden digital. Jeg mener, at vi skal starte med at opdrage vores børn til teknologi. Vi kan ikke undgå det. For det første de oplever, når de bliver født, er faktisk at se bagsiden af en iPhone. Så vi kan lige så godt inddrage hele dette element, allerede fra vi begynder at lære dem at sidde, stå, gå og at de ikke må drikke af klorinen, siger Eva Fog og peger på, at digital opdragelse er det vigtigste. Både hjemme og i skolen. Ifølge hende har digital opdragelse nogle grundsten, som er vigtige, når det kommer til barnets udvikling fra fødsel til afgangseksamen.

1 FRA FØDSEL - VI SKAL REFLEKTERE SAMMEN MED BØRNENE Som forældre påvirker du dit barn, allerede når det er født. Det første barnet ser er bagsiden af en mobiltelefon. Min niece ville have min søsters telefon, fordi hun hurtigt kunne spotte, at her var der tale om noget, der optog mor. Så måtte det jo være interessant. Sådan er børn. Og når det første, de møder, er en mobiltelefon, der tager billeder, så vil de langsomt få et forhold til den her dims. Når de ser, at det oven i købet er noget, mor og far er optaget af, så er vi faktisk i gang med den digitale opdragelse. Alt hvad man gør med den dims, vil barnet se og ønske at deltage i. Så det store spørgsmål er: hvad gør du så? Lader du barnet pille ved telefonen, allerede imens det ligger i barnevognen, eller tager du en kigger på telefonen sammen med barnet?


FRA PULT TIL iPAD


48 · Nutiden · Fra pult til iPad

Lader du din 1-årige lege med iPad´en alene, eller leger du sammen med barnet og kigger på, hvad man kan på sådan en iPad?

Når de så skal anvendes i skoletiden, så er der nogle ting, som børn ved på forhånd og nogle ting, som lærerne kan følge op på.

Lader du din 3-årige spille for sig selv, eller reflekterer du sammen med barnet over, hvad det spil egentlig kan?

3

Man kan sagtens overlade en iPad til en 1-årig, men jo længere tid dit barn har med en skærm uden dig, jo tættere kommer barnet på skærmen, uden at du har indflydelse på, hvad der sker, når barnet er alene med teknologien. Undersøgelser viser, at når barnet bliver ældre, så danner barnet en relation til denne her dims. De bliver rigtig gode venner. Forskning viser, at de spejlneuroner som børnene i forvejen bruger til at lære at genkende ansigtsudtryk (når vi smiler, smiler barnet etc.), bliver aktiveret, når de sidder med de her skærme. Digital opdragelse kræver, at vi som forældre tager aktiv del og opdrager vores børn til at bruge teknologien indenfor den tidsramme, vi ønsker.

2 SKOLEKLAR - VI SKAL FRA SKOLENS SIDE KRÆVE EN DIGITAL OPDRAGELSE Der er mange helt basale krav til børn, der skal starte i skolen. De skal kunne gå på toilettet, spidse en blyant, tale pænt til hinanden etc. Når det kommer til digital opdragelse, er det oplagt, at man som skole også har en forventning om, at børn har lært helt basale ting om teknologi. Eksempelvis hvordan man tænder en computer – eller at computere overhovedet findes, og at mange har en mobiltelefon. Hvad man kan med teknologien sådan i overordnede træk. Jeg mener, at vi kan udarbejde nogle grundkrav til forældre om den digitale dannelse, så vi ved, hvem der gør hvad. Det er ikke noget, vi bare kan forvente at den anden gør. Teknologien og computere fylder så stor en del af vores liv og af børns liv, at vi ikke kan sende børn i skole og forvente, at nu lærer de noget om computere der.

DAGLIG BRUG – VI SKAL FEJLE OG LÆRE SAMMEN Tid og læring hænger sammen. Det er fint at vide, hvilken knap, man skal trykke på, men meget teknologi handler om at prøve sig frem. Vi skal ikke kun kende fakta, vi skal i høj grad prøve at arbejde med metoderne. Børn har brug for at få introduceret ting på en meget letforståelig måde, og den bedste måde at gøre det på, er ved at afprøve tingene sammen med børnene. Det gælder også for voksne, lærere og pædagoger. Viden er gratis, det samme er fakta, men det vigtigste er at prøve teknologien af for at kunne forstå og anvende den. Det handler om at sætte sig ned sammen og gøre det, for den tid er en investering i fremtiden. Når man trykker på en knap og siger: ”Jeg ved ikke, hvorfor denne her ting ikke gør, som jeg vil,” går man på opdagelse sammen, og teknologien giver rig mulighed for opdagelse – og opdragelse.


Fremtiden · 51

... grundlægger vi

FREMTIDEN

HER KAN DU LÆSE PERSPEKTIVER OM DEN FREMTID, VI LAVER SKOLE TIL – I DAG


52 · Fremtiden · Perspektiv af Anne Skare

FRA PEDELLER TIL REBELLER Perspektiv af Anne Skare Fremtidsforsker

Fremtidsforsker Anne Skare om fremtidens skolesystem og fremtidens arbejdsmarked, og hvad man skal være forberedt på. VI LEVER LÆNGERE

DET U-PERFEKTE OVERSKUDSMENNESKE

En af de helt afgørende ting for fremtiden, er det faktum, at vi lever længere. Det vil sige, at vi ved, at det børnene kommer til at lære i skolen i dag ikke er noget, de kommer til at kunne bruge resten af deres liv. Man skal i stigende grad evne at være fleksibel. Man er nødt til at kunne aflære, for at kunne genlære. Derfor er det mere vigtigt, at man i skolen får et godt fundament at stå på. Hvis man sidder i 8. klasse og er blevet apatisk og demotiveret og ikke har lyst til at lære noget eller videreuddanne sig, så har vi fejlet stort. Som fremtidsforsker er vi ligeglade med, hvad børnene er dygtige til, bare de er dygtige til noget. Hvis man er dygtig til et eller andet, har man også meget nemmere ved at lære nye ting. Når man ved, at der er noget man mestrer, tør man mere.

Vi kender alle følelsen af enten at være i overskud eller i underskud. Når man er i underskud, kommer man også hurtigt i mere underskud. Det bliver en negativ, selvforstærkende spiral. Hvis man begynder at tvivle på sig selv, og man ikke får nok kærlighed, så begynder man også at søge alle de negative budskaber. Derfor handler det om at være i overskud, fordi det kræver overskud at være i overskud, og derfra kan man skabe.

FÆLLESSKABER FOR AT KUNNE SKABE Det er vigtigt, at man kan indgå i dedikerede fællesskaber. Der er ingen, der får succes alene i fremtiden. I dag ser vi jo en stor trend, der handler om menneskets ensomhed. Men fremtiden kommer i langt højere grad til at handle om at organisere sig, så man går sammen om at løse problemer, og så man samtidig passer på hinanden.

Hvad overskud ikke handler om, er perfektionisme. Perfektionisme er roden til alt ondt. Der er meget perfektionisme blandt de unge mennesker i dag. Det kan godt være, de drikker senere, men det er også fordi, de er bange for at miste kontrollen. De skærer i sig selv, de får depressioner, og de er bange for ikke at være perfekte. Det kan ikke understreges nok, at overskud aldrig handler om at være perfekt. Overskud handler derimod om at turde være det hele menneske.

TRIVSEL ER RODEN TIL ALT GODT Trivsel er et stort tema for øjeblikket. Alt handler meget om, at man får tilført noget energi fra noget andet eller nogle andre. Man skal også være i stand til at bevare sin egen energi, og man skal være i stand til at vælge sit eget humør. Man skal ikke bare være sådan en optimistjolle, der padler af sted i det


Fremtiden · Perspektiv af Anne Skare · 53

store fremtidshav. Man skal have en ordenligt køl, der stikker ned. Etik og moral er vigtigt, og man skal vide med sig selv, hvad der er rigtigt og forkert. På fremtidens arbejdsmarked kommer de etiske dilemmaer til at fylde meget mere.

DIGITALISERING OVERTAGER SKRIVEBORDSARBEJDET Jeg synes, det er meget tydeligt, når jeg kigger på, hvad der allerede nu bliver lavet af digitale løsninger, at flere og flere digitale løsninger, kommer til at overtage rigtig mange funktioner. Bare det at lave dette interview bliver overtaget af en maskine, der kan transskribere, det behøver journalisten ikke gøre. Vi som fremtidsforskere mener ikke, at der vil være særlig mange skrivebordsjobs i fremtiden. Vi siger farvel til bankrådgiverne, til advokaterne, ejendomsmæglerne – medmindre de begynder at dyrke den del, der handler om at være sammen med andre mennesker.

FREMTIDEN HANDLER OGSÅ OM MENNESKER Det meste kommer til at handle om menneske til

menneske jobs, hvor vi ikke skal være bange for at lave fejl og eksperimentere. Derfor er det vigtigt, at vi lader børnene beholde deres skaberkraft. De små børn er de her originale individer, som er lidt ustyrlige, som har forestillingsevner og skaberkraft. Det skal de udfolde. Det lykkes jo desværre ofte for os at få det dræbt i folkeskolen, hvor børnenes motivation løber tør i 6.-7. klasserne. Vi glemmer, at de er født som unikke individer, som skal elskes, som dem de er. Fremtidens skole skal skabe rammerne, så de kan udfolde sig. Modsat i dag, hvor man prøver på at få børnene til indpasse sig under rammerne. De normalitetsrammer, som vi forsøger at få børn til at passe ind i, stammer fra et industrisamfund, hvor vi havde brug for pedeller, akademikere, revisorer og forvaltere. Det er folk fra en tid, hvor man gik rundt med det store nøglebundt og sagde: ”Det må du ikke, det må du ikke.” Man bliver apatisk af at få at vide, hvad man må og ikke må. Den apati, skal der et opgør med. For de unge må gerne gå ud og rive i verdens håndtag, åbne døren og rykke tingene ned.


FRA PEDELLER TIL REBELLER

Som fremtidsforskere tror vi enormt meget på den styrke, der kan ligge i, at nogle skoler tager udgangspunkt i madlavning, og andre skoler tager udgangspunkt i entreprenørskab eller noget tredje. Det vil styrke fremtidens unge på en helt ny måde.


Fremtiden · Perspektiv af Anne Skare · 55

RIV NED OG BYG OP Vi har lige så meget brug for dem, der tør rive sandslottene ned, som vi har brug for dem, der kan bygge dem op. Død og ødelæggelse er lige så stor en del af livet, som at se noget gro og vokse. Vi har brug for den grimme side, den negative side, det at kunne anerkende, at det er svært det her med at være menneske. Og samtidig en stor tilkendegivelse af, at vi holder af hinanden, præcist sådan som vi er. Det er også vigtigt, at vi kan tage konflikterne. Det er det, der kendetegner det sunde, dedikerede og til tider konfliktfyldte fællesskab, at vi tør se på det hele. Vi skal ikke se konflikter som noget negativt, vi skal se det som noget, hvor vi kan lære, hvordan vi gør det bedre næste gang.

Om skolen er gearet til det? Både ja og nej. Hvis vi vil, kan vi sagtens gøre det. For alt, hvad vi skal bruge for at lave fremtidens skole, har vi. Men vi sidder med vores skyklapper på og kigger ind på skolesystemet på den måde, vi selv fik det serveret på. Og hvis der kommer noget, der forstyrrer vores egen virkelighedsopfattelse, så reagerer vi utrolig negativt.

CONSTRUCTION MINDSET

Vi skal være bedre til at rose hinanden og selvfølgelig specielt dem, der har taget det lange, seje træk. Men vi skal også være bedre at se, at den her skole er et lejrbål, som vi passer i fællesskab, som vi alle sammen skal bidrage til med mere, end vi regner med at få ud af det.

Fremtidens arbejdsmarked er hele tiden under konstruktion. Det bliver aldrig færdigt. Man bliver aldrig færdig med skolen, og det kan føles enormt stressende, når vi nu er vant til det her med at aflevere en opgave, og så er den færdig. Nu skal man i stedet for vænne sig til, at skolen og livet handler om: jeg finder en problemstilling, der er spændende og interessant – så skal jeg løse den i et dedikeret fællesskab med de andre i klassen, eller allerbedst hvis problemstillingen løses på tværs af klasser og personligheder. Så skal man forsøge at lave et eksperiment, der løser det her problem, altså ikke bare skrive om det – men rent faktisk gøre det. Produktet skal så præsenteres, og teamet skal have feedback, der giver dem lyst til at gå ud og gøre det en gang til. Det er succeskriteriet, og det er fremtidens skolemodel i vores optik.

BRUG LEJRBÅLET Mit bedste råd til alle, der arbejder i og med skoler: Se på det som et lejrbål. Alle bidrager til lejrbålet: en har tændt det, en har fået ideen, en er kommet med brænde, og en passer ilden. Pointen er, at hvis vi ikke ser det som et fællesprojekt, så dør det.

Dels fordi vi kommer til at sidde og varme os ved det, men også at vi gerne vil vedligeholde det, blive ved med at have lyst til at fodre det og holde hovedformålet for øjnene. Hovedformålet er vores børn, at vores børn skal kunne gå ud af skolen, udfolde deres potentiale – og om de så har fået gode karakterer undervejs, det er fuldstændig lige meget. Mit råd og min pointe handler om at dyrke fællesskabet i skolen og rammen for børnene til, at de kan udfolde sig.


56 · Fremtiden ·Vi spørger eleverne

VI SPØRGER ELEVERNE Hvad tænker I om fremtiden? “DET ER NOGET MED AT TÆNKE FREMAD. TÆNKE PÅ DEN TID EFTER SKOLEN”

“FREMTIDEN ER NOGET, MAN ER GLAD FOR AT GØRE MEGET LÆNGE”

“I FREMTIDEN VIL JEG STADIG BARE VÆRE MIG SELV. SÅDAN ER FREMTIDEN. MAN SKAL VÆRE SIG SELV”

“FREMTIDEN ER DRØMME”

“MANGE ÅR ER FREMTIDEN”


DET FYGER MED BEGREBER, DER SIKRER VORES FREMTID GENNEM BØRN, DER EVNER DEM: ROBUSTHED, OMSTILLINGSPARATHED, INNOVATION


60 · Fremtiden · Interview med Jens Gamauf Madsen

NÅR INNOVATIV BLIVER EN EGENSKAB MERE END ET MINDSET Interview med Jens Gamauf Madsen Adm. dir. IBC Innovationsfabrikken Et af tidens krav til børn og unge er, at de skal være innovative. Mange ved dog ikke helt, hvad det betyder. Er det for eksempel overhovedet en egenskab? Eller er det snarere et mindset? Ligger sandheden måske midt i mellem, og hvad gør vi så for at fastholde den gode tanke bag, der for mange er lig med iværksætteri og drivkraft i samfundet? Vi har taget en samtale med adm. dir. Jens Gamauf Madsen fra IBC, Innovationsfabrikken.

HVAD ER INNOVATION? Den korteste måde at beskrive innovation på er, at det er noget anderledes, som skaber en positiv effekt. Så enkelt kan det siges, selvom det kan variere alt efter hvilken kontekst, vi sætter begrebet ind i. Hvis man taler om innovation i en virksomhed, skaber vi noget værdifuldt, som kunder vi betale for. Hvis vi taler om social innovation, så forandrer det nogle grundlæggende vilkår for mennesker. Skåret ind til benet er innovation noget anderledes i forhold til det, der var før, som resulterer i en positiv effekt. Man kan ikke tale om, at innovation i sig selv er en proces. Innovation er et resultat en proces. Selve processen kan godt være innovativ, hvis den er bedre end den, der var der før. Grundlæggende er det er først innovativt, når det har skabt effekten – og den effekt skal forandre noget i verden til det bedre.

Foto: Jonas Fotografi

KAN DU NÆVNE NOGLE EKSEMPLER PÅ RESULTATER AF EN PROCES? Ja, faktisk synes jeg nogle af de bedste eksempler er dem, hvor flere problemstillinger bliver løst samtidigt. Jeg har et smukt eksempel fra Colombia, hvor man var optaget af at få medicin frem til børn i fattige kvarterer. Det handlede bl.a. om aspirin, men også mange andre typer håndkøbsmedicin. Problemet var, at de fattige familier ikke havde råd til at købe en hel pakke med 10 piller. Så uddannede man i stedet de hjemmegående husmødre i sundhedsmedicin, som så drog ud og solgte f.eks. aspirinerne stykvis og rådgav de enkelte familier om sundhed. På den måde forandrede man to ret afgørende forhold. For det første sørgede man for, at børnene blev raske, og for det andet fik man uddannet mennesker, som kunne skabe sig et økonomisk grundlag ved at drage rundt og sælge medicinen.


Fremtiden · Interview med Jens Gamauf Madsen · 61

En anden god case er Tesla. En af grundene til at Telsa blev så succesfulde er ikke alene, at der var tale om ny teknologi, men fordi de har knyttet hele deres sag an på klimadagsordenen. Det er jo relevant, i betragtning af hvor mange mennesker, der i stigende grad bliver optaget af miljøet, får en større bevidsthed og gerne selv vil bidrage.

HVAD SKAL DER TIL FOR AT INNOVATION LYKKES I ENDNU HØJERE GRAD I DANMARK? Det starter som mindset. Nogle siger, at hvis man er en del af middelklassen, bliver man magelig. Så har man akkurat så tilstrækkeligt meget, at man ikke tør eller vil satse, det man har. Hvorfor skulle man? Så er der andre, der siger, at vi skal gøre det nemt for iværksætterne, at der er for mange forhindringer, der gør, at folk ikke kommer i gang. Ja, men det dur ikke, siger andre så – for så har de ikke hånden på kogepladen. Nogle har ekstremt meget brug for at have hånden på kogepladsen og hele tiden have ryggen mod muren for at kunne være kreative og innovative. Men det gælder ikke for alle. Andre har brug for at starte stille og roligt op, så de kan overskue det.

Kommunernes Landsforening lavede en undersøgelse om en dansk region, hvor de havde 50 erhvervsfremmende initiativer. Men ifølge undersøgelsen, var der ingen eller i hvert fald få, der kendte dem. Hvorfor kender man dem ikke det? Folk interesserer sig ikke umiddelbart for det. Når du står på en fabrik eller et gartneri eller en anden arbejdsplads, hvordan skulle du så ud af det blå interessere dig for det? Tanken skal plantes et sted, viden skal komme et sted fra. Og det kunne da i den grad være på en uddannelse eller i folkeskole fra 8.10. klasse, at man havde fag, hvor man gennemgik, hvilke muligheder, der er rundt omkring i landet for at få hjælp til sin idé.

MEN OPLEVER VI IKKE EN STØRRE BEVIDSTHED OM INNOVATION NU OM DAGE? Jo, der er en meget større bevidsthed, meget større. Jeg kan især godt lide, at det er blevet fremhævet via de virksomheder, som er skabt på grund af innovativt mindset fremfor, at det skal fremstilles som en egenskab, for så er der mange, der vil føle, at de fejler.

GRUNDLÆGGENDE, ER DET FØRST INNOVATIVT, NÅR DET HAR SKABT EFFEKTEN - OG DEN EFFEKT SKAL FORANDRE NOGET I VERDEN TIL DET BEDRE

Et af mine yndlingscitater er: ”Mudret vand virker altid dybere end det er. Vandet bliver lidt klarere, hvis man kan se konsekvenserne og har viden.” Udover at det er et mindset, som handler om at turde, så handler det også om at gøre det så lavpraktisk, at vi kan bruge vores hverdagsudfordringer til at finde bedre løsninger.

Først og fremmest har heltebilledet forandret sig. Nu er det jo entreprenørerne, der er ved at blive de største helte. Der har måske indtil nu været en tendens til, at man var mest imponeret over de der højtudannede, der gik med jakkesættene , men der kommer flere innovative entreprenører, der sætter dagsordenen. Som jeg læste forleden dag,


62 · Fremtiden · Interview med Jens Gamauf Madsen

og som jeg synes tegner tiden godt: ”I used to be impressed by peoples in suits – until I realised they worked for people in t-shirts and jeans.” Jeg tror desværre ikke, at medierne er gode nok til at fortælle alle de historier, der skal fortælles for at inspirere. Vi hører altid om superheltene. Men der er jo masser af innovative sjæle og dygtige iværksættere, hvis historier aldrig bliver fortalt af den simple grund, at de er små iværksættere, en-mands virksomheder, eller bare en virksomhed med få ansatte, der ikke tjener milliarder. Men måske er det faktisk dem, som mange kan identificere sig bedre med. Her i Danmark, er der to måder, hvorpå medierne fortæller historier på. Enten handler det om den lille iværksætter, der vokser sig stor, eksempelvis historien om Jesper Buch med Just Eat. Eller også hører vi om den store, der falder med et brag. Men i virkeligheden ville det være fantastisk, hvis man hørte mange, varierede historier – skridt for skridt om, hvordan landets nye virksomheder tager form.

HVAD BLIVER AFGØRENDE PARAMETRE I FREMTIDEN – HVAD SKAL MAN VÆRE BEREDT PÅ? Noget der er fuldstændig afgørende i fremtiden er, at digitalisering kommer til at spille ind på den måde, vi arbejder på – for alle. Computere og maskiner overtager vores arbejde. Vi ser det jo allerede, bare tænk på IKEA’s betalingskasser, hvor der nu kun står et par medarbejdere. Men også brancher vi umiddelbart ikke forbinder med digitalisering, vil blive revolutioneret. I revisionsbranchen, overtager et xcel regneark hurtigt nogle af de kompetencer, revisoren tidligere havde. Selv advokatbranchen er under pres. De har ellers været skeptiske overfor, hvordan digitaliseringen kunne have indflydelse på deres hverv. Men det har den, blandt andet når standardiserede kontrakter som eksempelvis lejekontrakter bliver tilgængelig online, eller når det er muligt selv at oprette selskaber m.v.

Iværksættere, der kan noget digitalt, kan komme ind rigtig mange steder. Ham, der sidder og handler med piber, er måske ham, der har den mest specifikke viden om piber, men det er ham, der kan lave den optimale webshop, der sælger dem bedst. Jeg kan ikke understrege nok, at det er de digitale kompetencer, der bliver HELT afgørende for fremtidens innovation og iværksætteri. Der er jo så områder, der ikke kan digitaliseres, som f.eks. oplevelsesindustrien, som også er stor. Se bare på storbyerne, hvor flere forretninger dør, og hvor der i stedet åbner cafeer, restauranter m.v. Derudover vil jeg give det råd, at man jo skal holde øje med markedet. Vi kender alle Amazon, men hvem kan nævne den næststørste boghandler nu om dage? Det handler om at finde en niche. I stedet for at åbne en boghandel, der skal konkurrere med Amazon om kunderne, er det bedre at åbne en rejseboghandel eller noget andet, der i høj grad specialiserer sig inde for et emne. Hold øje med hvor behovene er, og man kan snildt tage udgangspunkt i sit eget liv eller ved at se rundt på verden. For er det ikke der, ideerne opstår?


I USED TO BE IMPRESSED BY PEOPLE IN SUITS - UNTIL I REALISED THEY WORKED FOR PEOPLE IN T-SHIRTS AND JEANS


64 · Fremtiden · Vi spørger eleverne

VI SPØRGER ELEVERNE Hvad er innovation?

KATINKA

TOBIAS

At skabe noget og tænke nyt. At man skal frem med noget nyt. Tænke nye tanker, så man ikke bliver låst fast i gamle rytmer. Opfinde noget nyt. At skabe og i forhold til hvordan vi er overfor hinanden. At tænke nyt og tænke anderledes.

Innovation er noget med livet. Noget om at man skal lære økonomi og at leve og tage beslutninger. Forberedelse på det virkelige liv. På efterskolen og efteruddannelse. Hvordan man skal bygge en familie op og et hus og en ordentlig økonomi og nogle gode venner, man kan hygge sig med.

KASPER Innovation handler om noget med at bygge sin egen virksomhed. Det kan både være meget produktorienteret eller noget, hvor det skal gavne en ny gruppe mennesker. I hvert fald noget at være sammen om.

LAURA Innovation handler om nytænkning – nogle nye idéer – at gøre det nemmere for alle. Om hvordan man får nye tanker. Dem får man for eksempel, hvis man er tryg. Man kommer frem til noget, og så er det nemmere at sidde sammen om en ting. Kort sagt: Finde på noget, der ikke er her endnu.


INNOVATION ER NOGET MED LIVET


66 · Fremtiden · Vi spørger Balle

VI SPØRGER BALLE Hvad er innovation?

LARS

LINE

Innovation starter med en idé. For at den kan blive til virkelighed, kræver det handling. Jeg kan godt lide at bygge en innovativ proces op. Ofte sker det i samarbejde med andre, for selv de bedste idéer udvikles bedst ved at inddrage andre. Innovation kræver, at man har øjne og ører åbne, for idéer udspringer jo ofte af, at man har set et behov.

Selv i en skole, der er meget traditionsrig, kan man være innovativ og nytænkende. Vi har respekt for det gamle, men vi gør det i nogle tilfælde på en ny måde. Når vi for eksempel holder fast i de gamle traditioner og dyder, gør vi det stadig på en ny måde. Et eksempel er høstfesten, hvor vi stadig danser folkedans, som det har været tradition i mange år. Men vi danser også disco og jive. Når det kommer til gymnastikken, fastholder vi også den klassiske opvisning, men vi tilføjer noget nyt, der passer til den tid, vi lever. På Balle er der stor villighed til at prøve nye ting af – naturligvis med respekt for de værdier, skolen er grundlagt på. Vi tør prøve nyt og lære af det. Nogle ting bliver til nye traditioner – andre bliver ved det ene forsøg.

ELISABETH Innovation er et moderne udtryk for noget, vi i virkeligheden altid har gjort. Vi har altid arbejdet på at gøre vores elever til selvstændigt tænkende individer, der kan skabe noget og frem for alt have tillid nok til sig selv til at kunne skabe alt fra små og store initiativer. Innovation er udvikling af mennesker og virksomheder, idéer og sammenhold.

STEFFEN Innovation er at turde tænke nyt i en verden, der er farvet af det, man plejer at gøre, med de risici, der nu engang kan være forbundet med det. Samt at turde sætte det nye i spil og prøve idéen af. At udfordre vanetankegangen – også med idéer, der måske allerede er afprøvet. Nye tilgange er også innovation.


68 · Fremtiden · Hvor rustet er dit barn til fremtiden?

HVOR RUSTET ER DIT BARN TIL FREMTIDEN? Hvad er vigtigst? Om dit barn har det godt, eller om dit barn gør det godt? Det er langt fra altid, at de to ting går hånd i hånd. Det siger forfatter Thomas Milsted, som taler imod de urealistiske ambitioner, der bliver stillet til nutidens unge. Det handler ikke om at gøre børn og unge mere robuste, effektive og skarpe - men om at lære dem at mærke efter, kende sig selv og få lyst til også at leve op til gamle dyder som pligt og ansvar. Det er meget moderne at mene, at unge skal være robuste og kunne præstere. Samtidig er det nærmest skamfuldt, hvis man ikke realiserer sit fulde potentiale hele tiden. Tal viser, at flere og flere unge føler sig stressede, pressede og ikke særligt glade. Det mener Thomas Milsted er et billede på, at vi har fokus på det forkerte. - I vores kompetencesamfund har man fokus på alle de målbare resultater hos det enkelte individ. Det er hver mand for sig selv, og det gælder bare om at komme først. Men i virkeligheden er tid og nærvær det allerbedste, man kan give sine unge mennesker, hvis man gerne vil sikre sig, at de får en lys fremtid. Alt det præstationsræs skaber nogle temmelig uforløste unge mennesker, som ofte ikke har det særlig godt og derfor ikke er særlig godt rustet til fremtiden, siger forfatter og stressrådgiver, Thomas Milsted. Hans hovedpointe er, at fremtiden er så udefinerbar, at det er komplet grotesk at tro, at vi præcis kan regne ud, hvad vores børn skal kunne for at imødegå den bedst muligt. Men en ting er sikkert, at hvis vores børn og unge er under konstant pres og slet ikke i kontakt med sig selv, så er det fuldkommen ligegyldigt, hvad de har tillært sig af faglighed, for man kan intet udrette, hvis man brænder ud, før man overhovedet kommer i gang.

- Vi lever i en kultur, hvor alle er blevet gjort ansvarlige for deres eget liv og for, hvor succesfuldt deres liv bliver. På den ene side er det jo positivt, at de unge tager mere ansvar for eget liv. På den anden side er problemet, at hvis de er ansvarlige for deres egen succes, er de også selv ansvarlige for deres fiasko, og det gør dem sårbare. Hele tiden skal de være på den her fremadskridende hest, hvor det handler om at være i konstant udvikling. Og de skal være ”robuste”. Men robust kan man kun være, hvis man er vokset op med en tryghed og en tillid til verden, siger Thomas Milsted.

THOMAS MILSTED er rådgiver og forfatter til adskillige bøger og artikler om arbejdsmiljø. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.


Fremtiden · Hvor rustet er dit barn til fremtiden? · 69

ROBUSTHED KAN IKKE STÅ ALENE

FÆLLESSKAB FREM FOR SOLOLØB

Ifølge Thomas Milsted skelner man mellem robusthed og resiliens. Sidstnævnte er det psykologiske begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af et hårdt liv. De såkaldte mælkebøttebørn.

Det er vigtigt, at man har nogle værdier, hvor eleverne er i centrum, hvor man er i stand til at inkludere alle og sørge for, at selv den bagerste er med. Alle børn er jo forskellige og det at være forskellig skal være en værdi i sig selv - ikke et problem.

De er ikke bare blevet resiliente (eller robuste, om man vil) fordi der er stillet store krav til dem. De har tværtimod klaret sig godt, fordi de på et tidspunkt i deres liv er blevet mødt af en person, der tog sig tid til dem. Som viste dem tillid og var nærværende. Det kan have været alt fra en pædagog eller lærer over en nabo til en sød mormor, men fælles for dem alle er, at de har oplevet et håb, et sted, hvor der var tryghed og kærlighed og hvor de turde tro på, at de var vigtige og havde betydning.

- Vi skal tilbage til fællesskabet, at alle tager ansvar for den gode, trygge stemning. Hvor det enkelte barn kan føle sig glad og fri og derfor er i stand til at tænke selv og lære.

Så når man taler om, at børn og unge skal være robuste, så er det komplet misforstået, hvis ikke man samtidig skruer op for at skabe et rum omkring dem med tryghed og forståelse og stor tålmodighed.

- Hvis børnene ikke føler sig set, så overkompenserer de ofte ved at præstere endnu mere med fare for at bukke under og gå ned med flaget. Både forældre og lærere kan komme langt med at give nærvær og tid til børnene, siger Thomas Milsted og understreger, at der ikke findes nogen fast formel for, hvordan man bedst klæder børn og unge på til fremtiden, men han bakker op om den nye bølge omkring at skabe ordentlige mennesker, der tænker på andre end sig selv.

HVAD ER VIGTIGST? OM DIT BARN HAR DET GODT, ELLER OM DIT BARN GØR DET GODT?

- Man husker det jo selv fra ens egen barndom, alle kan huske den lærer, som tog sig tiden til at forstå, hvad ens udfordringer var, og som troede på en. Den lærer, som sagde: ”Det gør ikke noget, at du ikke lige kunne finde ud af det, så prøver vi bare en gang til. ” Det er banalt og enkelt. Et barn, der bliver set og rummet, vokser af det, siger forfatteren.

Bl.a. repræsenteret ved psykologiprofessor Svend Brinkmann, der i sin bog ”Stå fast” og ”Ståsteder” slår fast, at ingen mand er en ø, og man netop ikke har eneansvar for eget liv, lykke og selvrealisering. Vi er ikke vores egen lykkes smed, men måske snarere hinandens lykkes smede. Gammeldags dyder som ansvarlighed, pligt og moral er nødvendigt at få mere fokus på, for det er det plateau som al udvikling skal udspringe fra.


Fremtiden · Hvor rustet er dit barn til fremtiden? · 71

FARVEL TIL FEJLFINDERKULTUREN OG GODDAG TIL MERE NÆRVÆR Thomas Milsted mener, at børn og unge med fordel kunne lære at meditere, at filosofere og i det hele taget lære at bruge mere tid på at forholde sig til sig selv og til omverdenen. - Jeg siger ikke, at det skal lægges ind som et egentlig fag på skolerne. Men det er vigtigt, at de får lært sig nogle kognitive færdigheder, som hvordan man angriber et problem mest konstruktivt, at det ikke gør noget, at man laver fejl. At man tværtimod lærer allermest ved også at turde fejle og den slags ting. De skal lære, hvordan de samler kræfter og energi og samler sig selv op igen. Desuden ville det være skønt, hvis børnene blev mere nysgerrige på de store spørgsmål i livet, og fik mulighed for at både læse og diskutere filosofiske tekster blandt andet. At så mange børn og unge har det skidt med angst og stress handler i Thomas Milsteds øjne ikke om, at de er curlingbørn, som er blevet forkælet og plejet og fået fjernet hver en knast på sin vej. Det handler snarere om, at så mange forældre har haft så travlt med deres eget præstationsræs, at nærværet er forsvundet. Hvis man stiller krav og pacer sine børn uden det store nærvær, så kompenserer børn ved at præstere til de segner. - Børn skal opdrages realistisk. De skal lære, at livet også kan gøre ondt. At det også kan være rigtig kedeligt på vejen mod det, de brænder for. Men først og fremmest skal de gives muligheden og tiden til at komme tæt på sig selv. Det nytter ikke noget, at vi siger, at de skal følge deres hjerte og gøre det, de har allermest lyst til, hvis de ikke aner, hvad det er, siger han.

MODREAKTION PÅ VEJ Selv om det bekymrer Thomas Milsted med det stigende antal stressede og angste unge, er han overordnet optimistisk omkring fremtiden. - Der er helt klart en modbevægelse på vej, det sker helt af sig selv, når det hele er blevet for meget. Det behøver man ikke engang planlægge eller aftale. Slow food, slow living og hvad det alt sammen hedder. Det kommer til at brede sig også til børnenes skolegang, det er jeg ikke i tvivl om. Man er allerede gået væk fra kravet om ”robuste medarbejdere” og arbejder nu mere hen imod at skabe den ”robuste arbejdsplads,” slutter han.


VI TALER SÅ MEGET OM DANNELSE OG VÆRDIER - MEN HVAD MED LÆRING?


VI VIL VÆRE MED TIL AT SÆTTE DAGSORDENEN FOR DE FRIE SKOLER, OG DET KAN VI LYKKES MED VED AT SÆTTE LÆRERNE FRA DE FRIE SKOLER, PRIVATSKOLER OG FOLKESKOLERNE SAMMEN.


Fremtiden · Læring gennem livet · 75

LÆRING GENNEM HELE LIVET Interview med Lars Thomsen Kursusleder på Balle Kursus & Læring Børn skal motiveres og støttes i at folde sig selv ud gennem læring og ved at prøve sig selv af. Det samme gælder lærerne. Balle Kursus & Læring er et af de nyeste skud på Balle-stammen, og her får lærere fra det meste af Danmark afprøvet og indarbejdet ny viden og nye metoder indenfor deres fagområde på en enkelt eller flere dage. I en tid, hvor viden er gratis, men hvor det er vigtigt at kunne omsætte den til hverdagens undervisning, har Balle Kursus & Læring skabt kurser, hvor lærere kan prøve metoderne af, og hvor erfaringsudveksling og vidensdeling, undervisning og gruppearbejde skaber et godt mix af indlæring og motivation. Kursusdelen startede i 2015 med udvalgte kurser og et forsigtigt mål. I 2016 er Balle Kursus & Læring velbesøgt og uddanner ikke kun lærere i at anvende nye metoder på stort set alle fagområder men skaber også grundlag for læring indenfor de behov, der er i de frie skoler. - Vi vil være med til at sætte dagsordenen for de frie skoler, og det kan vi lykkes med ved at sætte lærerne fra de frie skoler, privatskoler og efterskoler sammen, siger Lars Thomsen, der er leder af kursusdelen. Han har den daglige kontakt til kursusdeltagerne og underviserne og står praktisk for at gennemføre så bredt et program som muligt. Her er omverdenens krav til lærerne en god pejlepind for løbende udvikling af kurser.

RUN PÅ FORSKELLIGE BEHOV - Vi lærer jo gennem hele livet, og vi kan især se, at når der laves ændringer i skolereformer eller nye krav til særlige fag, så skabes der samtidig et behov for, at lærerne prøver de her metoder af i praksis. Så selv om vi har viden og deler viden med vores kursister, så er vi først og fremmest et læringsrum, hvor metoder og erfaringer deles og gennemprøves. Det nyder lærerne rigtig godt af, siger han og giver et eksempel: - Vi oplever stor efterspørgsel på naturfag øjeblikket. Det er fagene biologi, fysisk, kemi og geografi. Samfundet har en stor interesse i, at der er langt flere, der interesserer sig for naturfagene, og nu, hvor man har fundet ud af, at børn bedre kan se sammenhængen, når de ikke kun har geografi for geografiens skyld, men at det hænger sammen med biologi og fysik/ kemi, har det skabt nye behov for at opdatere lærerne. Der er i det hele taget rigtig mange lærere, der bliver udfordret, siger Lars Thomsen, der har et mål om, at der skal udvikles kurser til de mange behov hele tiden.


76 · Fremtiden · Læring gennem livet

LÆRINGSFORM DER MOTIVERER - Vi får ikke et fast program, men lægger derimod vægt på det agile. Både i forhold til flere niveauer indenfor de forskellige fag, men også at vi hurtigt kan sætte et kursus op, hvis vi ser et behov og har en faglig kompetent kapacitet, fortæller han. For at sikre en god læring for alle parter – også Balle Kursus & Læring – er Lars Thomsen så tæt på kursisterne og underviseren som muligt undervejs på kursusdagene. Ofte er der sørget for overnatning og andre aktiviteter, men alt det, der foregår i og udenfor kursuslokalet er med til at støtte Lars Thomsen i at kunne støtte lærerne i fremtiden: - Læring er i høj grad et samspil mellem lærere og elever, hvor elever skal have en stor grad af medindflydelse på, hvordan de lærer bedst. Det er ofte sådan i dag, at læreren laver nogle oplæg, og derefter går eleverne i dybden. De opstiller problemstillinger, som de skal undersøge, og så vender man tilbage og skal præsentere for klassen og læreren. Hele den fase er også vigtig. Det samme oplever vi er meget vigtigt for vores kursusdeltagere, der ofte fortsætter diskussioner og vidensdeling efter kurset via digitale platforme. Når der kommer flere fra samme skole, er implementeringen langt nemmere hjemme på egen skole. Det kan vi se på den feedback, vi får fra kursisterne. Men i bund og grund handler det om at skabe motivation og nysgerrighed hos eleverne: - Al undervisning handler om motivation. Hvis eleverne ikke er motiverede, kan du ikke lære dem noget. Derfor er det nødvendigt med fagligt dygtige lærere, som også fagdidaktisk og pædagogisk kan inspirere eleverne, siger Lars Thomsen, der hele tiden er orienteret imod udviklingen og behov hos lærerne.


Fremtiden · Læring gennem livet · 77

BALLE KURSUS OG LÆRING HAR KURSER INDEN FOR FAGENE: Dansk Engelsk Matematik Tysk Naturfag Fysik Historie – samfundsfag, herunder kristendomskundskab

FAGKURSER SUPPLERES AF PÆDAGOGISKE KURSER OG TEMAKURSER I: Pædagogisk: Cooperative Learning version 2.0 Kommunikation og konflikthåndtering Motivation for læring Temakurser: Elektronisk musik 3D i undervisning Flipped Classroom Version 2.0 Website og blogs Få success med fundraising Sociale medier


Altiden · 79

... udfordrer

ALTIDEN

HER KAN DU LÆSE OM DET, DER SÆTTER SPOR FOR ALTID


80 · Altiden · Leder af Dorte Svane Peschardt

VÆRDIERNE MÆRKES ALTID Dorte Svane Peschardt Tidligere elev og forælder til to friskolebørn Bestyrelsesmedlem fra 2002 til 2016 / formand fra 2008-2016

Det, der har betydning for altiden er i virkeligheden det, der er svært at sætte ord på, men som strømmer imod dig, når du besøger Balle. Fra elever, medarbejdere, forældre og skolekredsen og den store opbakning, som altid har været der. Fra det stærke sammenhold på gårdene omkring fortidens Balle til den samme lokale opbakning, som omkranser skolen i dag. Nøgleordet er fællesskab. Man har på Balle formået at skabe stærke værdier – et stærkt fællesskab, der ikke kun er blevet skabt, men også dyrket. På tværs af årtier og et århundrede, på tværs af økonomisk skel, politisk skel og ikke mindst på tværs af den udvikling, der har været i samfundet omkring. Et fællesskab som det, der er på Balle, binder det hele sammen – fra dengang bønderne stod sammen i visionen om en skole og op til i dag. Stærke kræfter har gennem alle årene skabt samhørighed, traditioner, liv og glæde ved at være sammen om at bevare og udvikle en kulturbærende skole. På mange måder er denne ildhu med at skabe noget og være fælles om det blevet så forankret på Balle, at det i virkeligheden er svært at sætte ord på. Der er noget fælles hver dag i form af morgensang, som mange sætter stor pris på. Men fællesskabet er på Balle en følelse – den sætter sig fast for altid.

Et andet nøgleord for Balle og altiden er dannelse. Det har altid været vigtigt at skabe fundament for det gode liv. Betyder det så, at der ikke er svære tider? På Balle og for de mennesker, der har været ansat eller været elever på skolen? Nej, det betyder derimod, at Balle har bidraget som skole til de første mange år i elevernes liv. Skolen har villet børnene det bedste altid og derfor haft en stor rolle i dannelsen af hele mennesker. Alle medarbejdere på Balle har med andre ord villet noget med hinanden og eleverne. Og der har altid været plads til forskellighed. Jeg oplevede det selv som elev, som mor til to elever og som barn i en familie, hvor vi i fem generationer har været elever på Balle. Og jeg oplevede det i mine 14 år i bestyrelsen. Balle er en ramme om ordentlighed. Og selv om de fysiske rammer har udviklet sig markant gennem årene, så er det det, der er indeni, der er det vigtige. Præcis som ansatte på Balle arbejder med det, der er indeni mennesket. Det kan naturligvis ikke gøres uden at være stærke i sine værdier. Eller uden at turde stille krav og træffe valg i en hurtig omskiftelig verden. Det er en del af pakken, når man har børn på Balle, at der er tydelige forventninger til både børn og voksne, og det har altid betydet ro og stabilitet og masser af engagement.


Altiden · Leder af Dorte Svane Peschardt · 81

Det betyder også, at man på Balle er fælles om både glæder og sorger, præcis som alle tidligere ansatte og baglandet ofte har været fælles om både det hårde arbejde med at opbygge Balle, som vi oplever skolen i dag og ved at levere en ekstra indsats og stå sammen, når der har været udfordringer. Et tredje nøgleord er læring på flere niveauer. Der har på Balle altid være medarbejdere, der har turde drøfte de pædagogiske overvejelser og metoder. Jeg tror på, at det gør de voksnes dedikation og passion stærkere, at der er rummelighed og plads til at skabe læring, der gør en forskel. Jeg mener, at Balles gode og lange historie kan tilskrives det faktum, at læring ikke kun følger eleven men også er drevet af passionen hos medarbejderen.

Tidligere talte vi meget om disciplin. I dag taler vi mere om respekt. Respekt – både i den medmenneskelighed og imødekommenhed, der er naturlig på Balle. Men også i den daglige tilgang til både fag, elever og medarbejdere. Balle er en friskole, og det har man igennem årene altid været bevidst om. En fri skole, der laver skole I tiden og TIL tiden. Ikke nødvendigvis med på trenden men i løbende udvikling og gerne til kanten nogle gange. Det er naturligt at udvikle sig, og Balle har udviklet sig. Fra den oprindelige skole til en skole med børnehave, efterskole, musikskole og nu også kursuscenter for lærere. I 2014 også med en ny fordeling i ledelsen og ved ansættelsen af en skoledirektør. Balle sætter spor i altiden ved ikke at jage fremtiden men ved at være det solide udgangspunkt for fællesskab, dannelse og læring nu og for altid.

SKOLEN HAR VILLET BØRNENE DET BEDSTE ALTID OG DERFOR HAFT EN STOR ROLLE I DANNELSEN AF HELE MENNESKER


Altiden · Vi spørger eleverne · 85

VI SPØRGER ELEVERNE Hvad er altid?

”DER ER ALTID ET KLATRESTATIV”

”DER ER ALTID ET LEGEOMRÅDE”

”ALTID BETYDER, AT DER ALTID ER NOGET”

”DER ER ALTID EN KLOKKE, DER RINGER”

”DER ER ALTID NOGLE, DER SMILER HER PÅ SKOLEN”

”ALTID ER BARE ALTID”


86 · Altiden · Hvis læring skal sætte sig for altid, skal den være kvalitativ

HVIS LÆRING SKAL SÆTTE SIG FOR ALTID, SKAL DEN VÆRE KVALITATIV Interview med Professor Knud Illeris om læring

I disse år taler vi så meget om dannelse fremfor læring, men måske er det vigtigere at forstå sammenhængen i stedet for at sætte det ene begreb foran det andet. Hvem husker ikke den lærer, der adskilte sig fra alle de andre ved at være så passioneret, dedikeret om sit emne, at det smittede af på klassen, så alle pludselig interesserede sig for spidsfindigheder i latinsk grammatik? Eller den lærer, der var gået helt i stå i sit fag, og som år efter år sagde det samme uden, at det for alvor blev taget til indtægt, selvom emnet kunne have været nok så interessant? - Der er stor forskel på dem, der lærer fra sig, og stor forskel på dem, der skal modtage undervisningen, men en ting er sikkert. Jo større engagement, desto mere og bedre læring, forklarer professor Knud Illeris fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Han understreger:

For Knud Lilleris er omdrejningspunktet det levende. Han mener ikke, at undervisning er interessant, når læreren bare gengiver lærebogens tekst. Det er derimod interessant, når teksten hæver sig og forandrer sig til noget levende og bliver aktiveret for eleverne. Så er det, at læring får betydning for altid. - Man skal fremstå engageret, være i dialog med sine elever, stille spørgsmål og perspektivere. Og så skal man være i stand til at forstå forudsætningerne hos dem, man underviser. Hvad er deres livssituation, hvad er vigtigt for dem. Selvom man er meget engageret, kan det være, at det ikke interesserer dem, man underviser. Det gælder specielt i undervisningen af unge og voksne. Børn er mere umiddelbart interesserede.

MAN LÆRER BEDST, NÅR MAN ER ENGAGERET, OG JO MERE ENGAGERET MAN ER, DESTO MERE HOLDBAR BLIVER LÆRINGEN

- Man lærer bedst fra sig, når man er engageret, og jo mere engageret, man er, desto mere holdbar bliver læringen. Det er meget centralt og i princippet meget enkelt. Man har talt om læringens kvalitet og troet, at det var den, man målte ved forskellige tests. Men det er energien i selve læringssituationen, der gør læring kvalitativ.

LÆRING ER MERE END TERPERI - Slår man op i Den Store Danske Encyklopædi, står der: ”læring er tilegnelse af færdigheder eller kundskaber, ofte ved en arbejdsproces, som eleven selv har indflydelse på.” Men begrebet læring bruges undertiden synonymt med indlæring, der dog som regel beskrives som en undervisningsproces, hvor eleven ikke har indflydelse på tilrettelæggelsen, siger Knud Lilleris og beskriver en afgørende forskel i tilgangen:


Altiden · Hvis læring skal sætte sig for altid, skal den være kvalitativ · 87

- Vi tænker ofte på læring, som noget der er forbundet med barnet og skolen, men læring handler i høj grad om hele livet. Også voksne videreuddanner sig i højere og højere grad, hvorfor læring skal ses som en permanent proces. Det er et grundlæggende vilkår, så vi mennesker kan deltage aktivt i samfundet, hele livet. Læring drejer sig ikke kun om viden og færdigheder, men mere bredt om en udvidelse af en eller anden menneskelig kapacitet. Der findes to grundformer for læring. Man kan lære ved en tilføjelse, eller man kan lære ved en omstrukturering. Man er meget mere tilbøjelig til at lære ved en tilføjelse, end man er ved en omstrukturering, men det er omstrukturering, der fører én kvalitativt videre.

UDVIKLING AF LÆRINGSBEGREBET - Kigger man tilbage i historien, ser man Lektor Blomme tone frem som et billede på den sorte skole, hvor spanskrør og terperier var hverdagskost, og på den måde er vi vel kommet langt? Ja, Terpeskolen er vi kommet væk fra, men der er kommet en meget stærk målrettethed mod det faglige og mod nogle tests, som alting bliver vurderet ud fra. Jeg synes, det er ret skidt, sådan som det fungerer lige nu.

Jeg mener, målene skal være bredere. Og de skal også omfatte noget af det, der er vanskeligt at teste: børnenes udvikling, øvrige færdigheder, så det hele ikke bare handler om det faglige, at man skal klare sig godt – for på den måde forsømmer vi andre dimensioner, lyder hans erfaring og han uddyber med en holdning til faglig kontra menneskelig kunnen: - I gamle dage brugte man dannelsen som et udtryk for en kulturel udvikling. I dag er ordet kommet tilbage i en betydning, som jeg snarere vil kalde personlig udvikling. Det er sket fordi skoler og uddannelser de sidste 20 år har haft en stigende tendens til kun at interessere sig for faglig viden og faglige færdigheder. Det er utilstrækkeligt. Selvfølgelig skal man lære noget, have viden og færdigheder – men hvis faglighed står alene, har vi som samfund spillet fallit.


88 · Altiden · Fem familier i fem generationer

VIDSTE DU at der er fem familier, der alle igennem fem generationer har været elever på Balle Friskole?

FAMILIEN JOHNSEN

FAMILIEN JOHANSEN FAMILIEN CHRISTENSEN

FAMILIEN SVANE FAMILIEN KOK


Altiden · Fem familier i fem generationer · 89

TIDLIGERE ELEV FRA EN AF DE FEM FAMILIER Kristine Svane 21 år

”På Balle var der meget fokus på den enkelte, og det kunne mærkes. Skolen er ikke så stor, så vi kendte hinanden på kryds og tværs. Det havde stor værdi for fællesskabet, og vi kom tæt på hinanden og havde en naturlig omsorg. Det har naturligvis stor betydning for os, der har gået der – også selv om det ikke er noget, vi tænker på hver dag.

UD OG OPLEVE Da jeg gik på Balle, følte jeg mig meget privilegeret over at kunne komme af sted på lejrskoler. Det var ikke alle, der kom på så mange, som vi gjorde, og vi nød det virkelig. At få sat hverdagen i perspektiv og bare det at få nye oplevelser sammen, var fantastisk.

FACILITETER EN VEN I SKOLEN Jeg husker især ordningen med venskabsklasser, hvor de yngste fik en ven fra en af de ældre klasser. Min ven var Anika, som jeg så meget op til alle årene. Og det at jeg havde hende, ligesom mine kammerater havde deres, betød, at jeg følte, at der altid var en ven, der støttede mig. En fantastisk ordning.

FÆLLESSKAB OG TRADITIONER Jeg har taget meget med fra min tid på Balle – naturligvis, og fællesskabet har haft størst betydning. Det kravlede ind under huden, uden at man tænkte over det. Her, nogle år senere, er det ofte det, man fremhæver. Arrangementer og traditioner på skolen betød meget. Om det var høstfesten, gymnastikopvisning, juletræsfest og folkedans så var vi jo samlet flere gange om året, og der var kæmpe opbakning.

Vi kunne virkelig bevæge os og prøve os selv af. Både som mennesker men også fysisk. På grund af efterskolen havde vi jo også meget plads, både når vi skulle lave opgaver, idræt og selv fandt på ting at tage os til.”


90 · Altiden · De fire familier

BALLE 150 ÅR NAVNEOVERSIGT OVER DE FEM FAMILIER SOM IGENNEM FEM GENERATIONER HAR GÅET PÅ BALLE FRISKOLE: Kristen Rasmussen Kristensen Marie Johnsen (datter af Kristen Rasmussen Kristensen) Aage Johnsen (gift med Marie Johnsen) Kresten Johnsen, Balle Nørregaard (søn af Marie og Aage Johnsen) Gertrud Johnsen (datter af Kresten Johnsen/ Gertrud er ansat i køkkenet på Balle) Carsten Johnsen, Balle Nørregaard (søn af Kresten Johnsen) Oline og Thomas Johnsen (børn af Carsten Johnsen) Frederik Thomsen (far til Sofie Christensen) Jens Eriksen Christensen, St. Ballegård (far til Frode Christensen) Sofie og Frode Christensen, St. Ballegård Anne Marie Johansen, Balle Præstegaard (datter af Sofie og Frode Christensen) Ingvardt Johansen, Steensgaard (søn af Anne Marie Johansen) Anders, Marie og Mette Johansen (børn af Ingvardt Johansen) Kresten Rasmussen Kristensen Peter Pedersen Marta Kristensen (datter af Peter Pedersen) Asger Kristensen, (søn af Kresten Rasmussen Kristensen - gift med Marta) Arne Kristensen, Norgesgaard (sønner af Asger og Marta Kristensen) Lene, Hanne og Martin Flarup Christensen (børn af Arne Kristensen) Signe og Rasmus Flarup Christensen (børn af Hanne Flarup Kristensen) Frederik og Anders Flarup Christensen (børn af Martin Flarup Kristensen) Jens Antonsen, Damgaard Anna Margrethe Antonsen (Nielsen), Damgaard (datter af Jens Antonsen) Jens Aage Nielsen, Damgaard (børn af Anna Margrethe Nielsen) Marianne, Dorte og Anne Mette Svane (børn af Jens Aage Nielsen) Mathilde og Kristine Svane Madsen (børn af Marianne Svane) Jens og Signe Svane Peschardt (børn af Dorte Svane Peschardt) Peder Pedersen Jakobine Pedersen (Kok) Datter af Peder Pedersen Håkon Kok (gift med Jakobine Kok) Peder Kok, Birkelund (søn af Håkon og Jakobine Kok) Birgit, Klaus og Eva Kok (børn af Peder Kok) Jacob og Maria Kok Rasmussen (børn af Birgit Kok Rasmussen)


Altiden · Fem familier i fem generationer · 91

FRA TIDLIGERE SKRIFTER: ”Som gammel friskoleelev føler jeg, at vi fik et godt fundament at leve videre på, og jeg tror, at rigtig mange friskoleelever, der er flyttet fra egnen og bosat sig andre steder, præger den egn, hvor de kom til at leve deres liv, ved at tage den folkelige tradition med sig, søge de folkelige foreninger der ligger strøet rundt om i hele landet, tage del i det, fordi de er vokset op med en viden om, at det er nødvendigt, at også de er der og gør deres indsats.” Anne Marie Johansen

”I april 1906 fyldte jeg 7 år og skulle så begynde i skolen – hvad jeg var meget spændt på. Der var to klasseværelser og for enden en gang, hvor vi kunne opholde os i frikvarteret. Langs denne ene side var der en træskobænk, der var inddelt i rum med numre, så enhver kunne finde sine træsko.” Marie Johnsen


94 · Fortiden ·Spor for altid

SPOR FOR ALTID Mette Kramer Forstander sammen med Max Kramer 1975-2002 Da vi kom til skolen i 1975, var der 25 elever på friskolen og 50 på efterskolen. Der lå et stort arbejde foran os. For selv om skolen var trængt, ønskede vi ikke, at det skulle ses. Så vi brugte hele sommeren på at male og ordne lokalerne, så skolen fremstod præsentabel. Vi fandt på et tidspunkt ud af, at nye tilflyttere i Egtved Kommune ikke automatisk hørte om Balle Friskole. De anede ikke, at der var en friskole, så nu gik vi i gang med at gøre opmærksom på os selv og ville i det hele taget gerne samle folk om oplysning, fortælling og fællesskab. Derfor lagde vi altid foredrag og koncerter i forbindelse med, at efterskoleeleverne skulle hentes eller bringes. Det betød, at der kom flere og flere. Det er oplevelser, jeg husker for altid. Da vi oprettede børnehaven, kom der desuden en mere naturlig tilgang til vores friskole, og vi udviklede os løbende med tiden og de behov, der var. Herunder også med nye bygninger og rammer, der betød flere elever.

Mette Kramer på Balle Friskolemuseum

Men jeg husker ikke mindst, at vi havde en fantastisk engageret bestyrelse, der bakkede op og havde stor indflydelse på, at vi udvidede så meget. Vores fælles engagement smittede af på både medarbejdere og elever. Vi samledes især til de mange, tilbagevendende traditioner som juletræ, fastelavnsfest, familieudflugter, høstfest, gymnastikopvisninger og folkedans. Køkkenet var skolens hjerte, og der var et fantastisk personale på skolen. Det er den fælles indsats og det fælles mål, der har sat spor for altid.


Fortiden · Spor for altid · 95

Knud Ebbesen Lærer på Balle fra 1982-1989 Tiden på Balle har sat spor for altid. De positive oplevelser, det gode kollegiale sammenhold og den fælles forståelse for vores opgave står stadig klart for mig. Jeg fik igennem de år, jeg sammen med min kone underviste på skolen, meget stor respekt for den lokale ånd og opbakning, der var afgørende for skolens udvikling. Der var jo virkelig stærke kræfter på spil, og den nære kontakt til forældrekredsen og skolekredsen føltes unik. Det var aldrig svært for os at falde til i lokalområdet. Der var åbne arme og ikke mindst var der et stort drive for at skabe oplysning og fællesskaber. Jeg var selv meget involveret i dilettant i forsamlingshuset, og det lærte jeg meget af. Vores børn snakker stadig om tiden, hvor vi arbejdede på Balle. De fik især sat tingene i perspektiv, da vi senere flyttede fra Balle. De havde været vant til at have deres gang på skolen, hvor de altid var velkomne, når vi arbejdede. Ligesom de ikke længere var en del af de faste traditioner, der kendetegnede Balle. Morgensang husker vi alle med stor glæde. Der var altid gang i et eller andet byggeri, imens vi arbejdede på Balle. Udvidelser, udvikling og indvielser. Det var gode år i 80´erne, og det er vores indtryk, at det var gode år for både lærere og elever. Og gode år har jo stor betydning for resten af livet.


EN VERDEN TIL FORSKEL I ANLEDNING AF 150 ÅRS JUBILÆET PÅ BALLE Tekst og musik af Helle Hansen Kom og se et herligt sted mellem marker, mellem bakkerne Her kan alle være med og knytte nye bånd Under himlens parasol mellem marker, mellem bakkerne Mød et særligt sammenhold og grib en udstrakt hånd Hver morgen når vi jorden rundt, men lander hos os selv Hver aften står et broget bundt, som véd en bagatel gør en verden til forskel Der er plads til alle her mellem marker, mellem bakkerne Man er vigtig hver især og alle har værdi Visse glæder varer ved mellem marker, mellem bakkerne Udsyn gi’r dig åbenhed og indsigt gør dig fri Hver morgen når vi jorden rundt, men lander hos os selv Hver aften står et broget bundt, som véd en bagatel gør en verden til forskel Vi får noget til at ske sammen i et fabelagtigt fællesskab Vi får nye ting at se sammen og skaber os en ny fortælling Hver morgen når vi jorden rundt, men lander hos os selv Hver aften står et broget bundt som véd en bagatel gør en verden til forskel


Altiden · Balle sangen · 97


HVOR ER VI OM 150 ÅR? Fra nutid til fremtid. Fra fortid til altid.

Balle Friskole er gennem årene blevet til Balle. Skolen indeholder i dag flere afdelinger, der med respekt for tidens behov og dannelse er oprettet og videreudviklet. Dermed er skolen i dag i stand til at arbejde med oplysning, fortælling og fællesskab på flere niveauer – fra det yngste skolebarn i friskolen til den voksne lærer, der vil videreudvikle sig i kursus-og læringscentret. Midt imellem ligger de mange muligheder for at dykke ned i sine interesser, både via musikskolen og på efterskolen såvel som på faglige dage og i hverdagen på friskolen. Og hvem ved, hvilke muligheder fremtiden bringer for Balle? Balle har været enestående til ikke at lade sig bringe udvikling, men derimod at skabe den selv gennem mod, styrke og ildhu. Samt ikke mindst respekt for værdier, dannelse og læring. Når vi fejrer de første 150 år, så er netop dette et vigtigt afsæt for de kommende mange år. De muligheder, der enten skabes eller opstår i vores nutid, vil have respekten for vores elever som omdrejningspunkt. Sådan har det været hidtil, og sådan vil det fortsat være.

TAK Det har været en gave at tale med så mange tidligere og nuværende medarbejdere, ildsjæle og elever som alle har bidraget til at skabe et magasin, der giver et billede af skolen, som den var - og som den er i dag. Uden de mange ord og perspektiver, var magasinet ikke blevet. Præcis som skolen ikke havde været Balle uden den fantastiske opbakning, skolen har mødt igennem alle 150 år.


BALLE

Ballevej 57, 7182 Bredsten Tlf. 7588 1205

info@balle-friskole.dk

info@balle-efterskole.dk

balle-friskole.dk

kursus@balle-mail.dk

balle-efterskole.dk

Balle Friskole - 150 års jubilæum  

Fra 1866 til 2016. Med rødder i fortiden grundlægger vi fremtiden, perspektiverer nutiden og udfordrer altiden.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you