BAGGÅRDTEATRET KULTURNYHEDER FRA SYDFYN
FEBRUAR - APRIL 2016
FOR HELE N E FAMILI
LEVER! Et digitalt teatereventyr
side 5
TOYBOY side 6
SPOT PÅ: B&U TEATRET side 12
GÆSTEKLUMMEN: KIM LINNET side 13
NR6
H.C. ANDERSEN
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
BAGTANKER: FOR FREMTIDENS FÆLLESSKAB Hvornår var du sidst i teatret? For nylig? For et par år siden? Var det berigende? Eller faldt du i søvn? Var der for varmt? Var stolen for dårlig? Havde sidemanden glemt sin deodorant? Og talte de ovenikøbet på vers? Holdningerne til og fordommene om teatret er mange. De fleste af dem berettigede – eller rettere – var berettigede. For sandheden er, at teater i 2016 er meget andet end dårlige stole og en uendelig strøm af ord. Teatret bliver i højere og højere grad (igen) brugt som kulturelt mødested for store oplevelser. Et rum for refleksion og bevægelse. Flere og flere går faktuelt i deres lokale egnsteater (jvf. Danmarks Statistik, 2015) for at se og berøres af vedkommende dramaer - relevante og i øjenhøjde. Overalt i verden diskuterer teatre og kulturinstitutioner begrebet publikumsudvikling. Hvordan udvikler vi et nyt og andet publikum. Hurtigt forlyder det dog, at det er publikum, der skal forandre sig for kunstens skyld og ikke omvendt. På BaggårdTeatret bestræber vi os altid på at udvikle os for og med vores publikum. Vi søger den lokale relevans - gerne med internationalt udsyn. Med særlig stor forventning ser jeg derfor frem til den kommende lokalproducerede
verdenspremiere, 12. marts, H.C Andersen Lever! Her gøres børn i alle aldre, med hjælp fra banebrydende teknologi, til aktive medskabere i en foranderlig historie om H.C. Andersen, Ællingen og Klods Hans i en hidtil uset blanding af klassisk teater og live animationstegnefilm. Samtidig udgiver vi både en fysisk avis og en debatskabende kulturblog. Vi åbner pop-up butik, afholder festival, giver gratis adgang til TwitterSeats, inviterer FRAKTION B til at arrangere BEATS og meget andet. Alt sammen utænkelige initiativer for et teater for bare 20 år siden. Vi gør det hverken i desperation eller for at please, men fordi mennesker i 2016 bevæger sig på disse platforme, og teater er en del af mennesket. Summen, og ambitionen bag disse aktiviteter og de store lokalforankrede forestillinger, er kunst, du kan genkende dig selv i set fra en helt ny vinkel – og med mulighed for at opleve den næste store, uventede, sociale og samlende kunst- og kulturoplevelse. For fremtidens fællesskab. Vi ses i teatret. Jakob Bjerregaard Engmann Teaterchef
FOTO: SØREN BOJSEN
@jakobengmann
#BAGGAARDTEATRET ”Dansk kultur og sammenhængskraft er under pres i en stadig mere globaliseret verden, hvor polariseringen desværre synes at blive stærkere mellem forskellige grupper i samfundet. Det er her kulturen og kulturinstitutionerne spiller en afgørende rolle” Således skriver denne uges B-blogger Henrik Nielsen, viceborgmester i Svendborg Kommune og formand for EBK udvalget. Læs her hele hans indspark til kulturdebatten i hans indlæg ”Kulturbudgettet – har vi overhovedet råd? www.baggaardteatret.dk/b-times
2
Det her er @jesper_groth. Han er fra Ærø, og han er skuespiller i H.C. Andersen Lever!, som har premiere d. 12. marts. Den næste uge vil han (ud over at stå på scenen) styre vores insta-profil med hård hånd og lægge billeder op fra sin hverdag. Tag godt imod ham. #HCALever #baggaardteatret #Ælling #ærø
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
INDHOLD BAGGÅRDTEATRET ER: Teaterchef JAKOB BJERREGAARD ENGMANN Forretningsfører ANNE THOMSEN Kommunikation LENE STRUCK-MADSEN Billet ANNEMETTE SLOTH Produktionsleder DAVID ENGHUUS Teknikere PALLE BERG PETER NIELSEN Skrædder MONA WICKSTRØM
02
BAGTANKER: FOR FREMTIDENS FÆLLESSKAB
04
H.C. ANDERSEN LEVER!
05
DEN GRIMME GROTH ÆLLINGEN FRA ÆRØ
06
TOYBOY
07
DANSETEATER – IKKE FOR SARTE SJÆLE
08
B TIDERNE
10
HIGHLIGHTS
11
KULTURNYHEDER FRA SYDFYN POLYMEREN I ÅRSLEV
12
SPOT PÅ: B&U TEATRET
13
DE SMÅ OASER GÆSTEKLUMMEN: KIM LINNET
16
PRAKTISK OG PRISER
Baransvarlig MADS STEPHENSEN Medhjælp JESPER SØRENSEN Barpersonale Piccoliner Fraktion B Stagehands BAGGÅRDTEATRETS BESTYRELSE: JENS BO THOMSEN JULIE LINDEGAARD SOPHIE LOUISE LAURING JANICKE BRANTH LIV DYRHAUGE-KLARGAARD PETER SELIGMANN MONA WICKSTRØM BAGGÅRDTEATRET STØTTES AF: Svendborg Kommune Statens Kunstråd Turnénetværk for Voksenteater Moderne Dans på Turne Redaktion: LENE STRUCK-MADSEN M.FL. Grafisk Design: ArtRebels, KARIN BORRING Tryk: SVENDBORG TRYK Oplag: 20.000
3
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
VERDENSPREMIERE
FOR HELE FAMILIEN
12. marts 2016
BaggårdTeatret og Rokoko præsenterer
H.C. ANDERSEN
LEVER! Et digitalt teatereventyr
Mød den Grimme Ælling og den selvsikre Klods Hans i en ny teaterforestilling for hele familien, hvor H.C. Andersens kendte og elskede figurer bliver sendt ud på et udfordrende og ukendt eventyr.
solodanser ved Den Kongelige Ballet, men han kan ikke danse. Skrive kan han til gengæld, men hvem vil høre fjollede eventyr om ællinger, der bliver til svaner, og klodsede drenge, der gifter sig med prinsesser?
Spritny teknologi forener det bedste fra animationens og teatrets verden, og gør det muligt for figurerne at få hjælp fra publikum – og det får de brug for!
I et nyskrevet eventyr inviterer BaggårdTeatret og tekniktroldmændene fra Rokoko børn og barnlige sjæle ud på en eventyrrejse i jagten på fantasi, selvtillid, prinsessen og det halve kongerige.
Danmarks mest kendte og elskede digter sidder alene og modløs og drømmer om et liv som
Medvirkende: Søren Zacho Ruby, Jesper Groth og Thomas Corneliussen / Instruktør: Rasmus Ask / Manuskript: Rasmus Ask efter oplæg fra Petter Madegård / Manuskriptkonsulent: Brian Wind Hansen / Head of Rokoko Studios: Troels Linde / Tech og 3D Wizard: Anders Klok / Productmanager: Tone Tarding / Produktionsleder: David Enghuus / Forestillingsleder: Kathrine Lund / Skrædder: Mona Wickstrøm / 3D artist: Jacob Behrndtz / Art director: Søren Kulmann Klok / Ass. Tech: Victor Breum / Lyddesign: Ditlev Brinth / Komponist: Jesper Balslev / Originalidé: Jakob Balslev og Jakob Bjerregaard Engmann / Co.produktion: BaggårdTeatret og Rokoko Studios. H.C. Andersen Lever! er støttet af: FilmFyn, L. Zeuthens Mindelegat og Lassons Andersens Fond
Spilleperiode: 12. - 19. marts på BaggårdTeatret Billet: baggaardteatret.dk 30. marts - 9. april på Folketeatret i København Billet: folketeatret.dk
4
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
H.C. ANDERSEN
LEVER! Et digitalt teatereventyr
Jesper Groth er skuespiller, og så er han fra Ærø. I modsætning til Den Grimme Ælling har han en kærlighed til sin hjemstavn, der er så stor, at det har resulteret i hele to tatoveringer af øen. Lige nu er han i Svendborg for at spille med i BaggårdTeatrets familieforestilling H.C. Andersen Lever!
DEN GRIMME GROTH ÆLLINGEN FRA ÆRØ
Ærø 4 life Den ene sidder på låret over knæet og er et omrids af øen. Jesper Groth har smidt bukserne og står i køkkenet på BaggårdTeatret, og viser den frem. Altså tatoveringen. Teatrets ansatte kigger interesseret med. Den, der viser øens omrids, har han fortrudt, men den anden han har, den er han glad for! Det er den, hvor der helt simpelt, med sorte blogbogstaver, står ÆRØ. Han fik den, da en af hans venner havde købt en tatoveringsmaskine og manglede en at øve sig på: ”Han trykkede for hårdt, da han skulle skrive Æ’et, så det er blevet lidt tykt,” fortæller han beredvilligt. Tilhørerne nikker indlevende og ser fascineret på det sorte blæk, der ganske rigtigt er et par millimeter tykkere omkring Æ’et. Det er mandag og første dag på produktionen H.C. Andersen Lever!, hvor Jesper skal spille den computeranimerede udgave af Den Grimme Ælling. Alle hilser høfligt med hånd, navn og arbejdstitel. Nogle få har mødt hinanden før og hilser hjerteligt på hinanden, mens det for andre er første gang, de sætter deres ben på BaggårdTeatret. For Jesper er det første gang. Han boede godt nok i byen for ca. 10 år siden, lige efter efterskolen, men dengang lå det ikke i kortene, at han skulle være skuespiller.
Dengang arbejdede han for ”vej og park” og slog græs for kommunen og samlede affald. ”Det var fantastisk, så gik jeg der og drømte om, hvad jeg skulle bruge mine penge på, når jeg havde fri.” Arbejd arbejd Senere kom han på højskole i Toftlund. Det var der, drømmen om at blive skuespiller begyndte. Tidligere havde han kun stået på scenen i forbindelse med den lokale PlayBack konkurrence på Ærø, (som han til gengæld også havde vundet!). På højskolen mødte han to personer, der kom til at have stor betydning for hans liv. Den ene var underviseren Hartvig Dolberg, og den anden var en pige. Hartvig var manden, der sagde, at Jesper havde en chance for at komme ind på skuespillerskolen, hvis han altså arbejdede for det. Pigen trak ham med til Aarhus, da højskoleopholdet var tilendebragt, og var senere også hende, der skubbede til ham og fik ham til at søge ind på skuespillerskolen. ”Jeg havde læst HF, men var stoppet, og var derefter begyndt at arbejde i en børnehave. Da efteråret begyndte at gå på hæld, sagde min kæreste, at jeg skulle ”gøre noget ved det” … Jeg gik ind på biblioteket og lånte en bog af Shakespeare. Jeg turde ikke
”JEG HAVDE LÆST HF, MEN VAR STOPPET, OG VAR DEREFTER BEGYNDT AT ARBEJDE I EN BØRNEHAVE. DA EFTERÅRET BEGYNDTE AT GÅ PÅ HÆLD, SAGDE MIN KÆRESTE, AT JEG SKULLE ”GØRE NOGET VED DET”
læse hos nogen eller spørge om hjælp, men fandt en tekst og gik til arbejdet på egen hånd. Det lykkedes. I første forsøg. Jeg blev optaget på Den Danske Scenekunstskole i København i 2011 og blev færdig i sommeren 2015,” fortæller han. Nu er han tilbage i Svendborg; byen hvor han tidligere samlede affald. Han har glædet sig til at komme tilbage. Glædet sig til at invitere sin eks-kærste og hendes datter i teatret for at se ham som Den Grimme Ælling. Og så glæder han sig til at give H.C. Andersens ælling og alterego krop og stemme for at hjælpe ham til at blive en rigtig svane. Hvis der er nogen, som kan det, så er det Jesper. Han har taget hele turen selv. H.C. Andersen Lever! har verdenspremiere lørdag d. 12. marts Spilleperiode: 12. – 19. marts på BaggårdTeatret. Priser: Barn: Kr. 50 Voksen: Kr. 100 Med BaggÅRSKORT: Kr. 0
5
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
ToyBoy – en danseforestilling om altid at ville være ung og aldrig forholde sig til livet som andet end en moderne Peter Pan
TOYBOY Premiere: 12. april Spilleperiode: 12. – 22. april Medvirkende: Koreografi/iscenesættelse: Sofie Christiansen / Dansere: Miran Ugljen og Jean Hugh Miredin / Musiker/komponist: Julie Hjetland / Scenografi: Luise Midtgaard / Kostumer: Alaya Riefesthal / Skrædder: Mona Wickstrøm / Teknik: David Enghuus, Palle Berg og Peter Nielsen / Lysdesign: Sara Clemmesen / Producent: sART Danseteater / Co.producent: BaggårdTeatret
6
ToyBoy er en udforskning af det maskuline mellem leg og alvor, og en poetisk rejse ind i det moderne menneskes liv mellem nærhed og afstand, sårbarhed og venskab. Koreografien er et møde mellem Hip Hop og Moderne dans – mellem ungdommens vildskab og den modne dansers glidende bevægelser. Årets folkemusiksanger 2014, den karismatiske Jullie Hjetland, spiller sammen med danserne live på scenen. Bliv som publikum ført ind i et sanseligt og foranderligt rum drevet af lyd og bevægelse. ToyBoy er sART Danseteaters fjerde danseforestilling på BaggårdTeatret. Forestillingen Spis brød til i 2014 fik flotte anmeldelser og stor publikumssucces.
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
TOYBOY
kan opleves på BaggårdTeatret fra d. 12. – 22. april
DANSETEATER – ikke for sARTe sjæle I april har sART Danseteater premiere på forestillingen TOYBOY, produceret på BaggårdTeatret. Selvom danseteater kan lyde som en både abstrakt og svært tilgængelig kunstart, er det ikke tilfældet med sART. Dansekompagniet er etableret og ledet af Sofie Christiansen, der ønsker at skabe nærvær, sanselighed, undren og begejstring hos det fynske publikum.
Af Kat. Sekjær For den kunstneriske leder af SART Danseteater, Sofie Christiansen, er publikum altid tænkt med ind i forestillingen på den ene eller anden måde. De får ikke lov til bare at sidde og betragte på afstand, men bliver udfordret af rummet eller overraskes gennem sanserne, forklarer hun: »I vores koncepter går vi for eksempel meget op i at lave om på det sceniske rum. Vi vil ikke have passive publikummer, der bare sidder og kukkelurer. Sidste gang havde vi en guide, der flyttede publikummerne rundt. De fik serveret mad, som passede til det, de så på scenen. Det var en forestilling, hvor der indgik tre karakterer, som var typer, vi normalt ikke orker – mennesker på kanten af samfundet. Vi kombinerede det, publikum så på scenen med en smagsoplevelse. På den måde prøvede vi at ramme mere end én sans og få det til at spille op mod hinanden.«
se, hun har fået i Svendborg: »Der er rigtig mange, som kommer og siger, ’nej, hvor var det fantastisk’. De bliver rørt og vil gerne komme igen. Jeg får faktisk også flere og flere tilkendegivelser fra folk, der siger, ’hvor er vi heldige at have et professionelt danseteater her i byen’.« Legeunivers spejler vores samtid På spørgsmålet om, hvor hun finder sin inspiration, nævner Sofie Christiansen et par konkrete – særligt belgiske dansetea-
tre – men derudover finder hun en stor del af sit materiale i hverdagen og det, der rører sig i vores samtid. Det er også tilfældet med den kommende forestilling TOYBOY, der spiller på BaggårdTeatret i april: »Den handler om min oplevelse af, at den yngre generation, og faktisk også min egen, ikke rigtig vil tage ansvar. Vi kæmper med det at blive voksen, tage ansvar og være et overskudsmenneske; men det bliver blandet med det modsatte, altså for meget ordentlighed. Vi må ikke lege – vi skal være
så skide dygtige hele tiden. De to emner arbejder vi med i forestillingen og sætter op mod hinanden,« siger Sofie Christiansen, der i TOYBOY har prøvet at skabe et legeunivers, der også inviterer publikum ind i forestillingen.
FOTO: ARD JONGSMA
Vil have publikum med For Sofie Christiansen er det vigtigt at have publikum ’med sig’, og derfor laver hun ikke noget, der er alt for abstrakt, fortæller hun: »Folk, der kommer ind, vil gerne forstå det, vi laver – og det vil jeg gerne imødekomme. Derfor er der altid en fortælling i mine forestillinger. Jeg har også altid livemusikere med, for på den måde bliver det også en koncertoplevelse for publikum. Hvis ikke de kan være med på alt med dansen, så kan de få noget andet med også.« sART Danseteater får mange positive tilbagemeldinger fra det fynske publikum – og det på trods af, at de kun har eksisteret i 4 år. Sofie Christiansen selv har koreograferet danseteater siden 1996, og hun er meget glad for den positive modtagel-
7
BTIMES NR 5 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
B TIDERNE 12. – 19. MARTS H.C. ANDERSEN LEVER! KL. 18.00 PÅ HVERDAGE WEEKENDER: 11.00 OG 14.00
31. MARTS - 2. APRIL ANNE MARIE GIFT CARL NIELSEN KL. 20.00 PÅ HVERDAGE, WEEKENDER KL. 16.00
FORÅR 2016
BAGGÅRDTEATRET
2016
EFTERÅR 2016
Billet og BaggÅRSKORT: www.baggaardteatret.dk
SØREN HUSS Jens Gotthelf / Leif Eric Young
INSTRUERET AF Petra-Leonie Pichler
KØB BILLETTER NU Baggaardteatret.dk BAGGÅRDTEATRET / SVENDBORG EGNSTEATER / CAROLINE AMALIE VEJ 26 / 5700 SVENDBORG / TLF. 62 21 40 43
8
POST@BAGGAARDTEATRET.DK / WWW.BAGGAARDTEATRET.DK
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
BAGGÅRDTEATRET KULTURNYHEDER FRA SYDFYN
SÆSON 2015/2016
31. MARTS MGP QUIZ MED JØRGEN DE MYLIUS BEATS KL. 20.00 STED: OURE HØJSKOLE
3. APRIL KONGEN OG VANDKANDEN BØRNEBAGGÅRD KL. 14.00
12. - 22. APRIL TOYBOY KL. 20.00
21. APRIL SVENDBORG FOR MANGFOLDIGHED BEATS KL. 20.00 STED: OPLYSES SENERE
BLIV 27. MAJ BEVÆGET SÆSONLANCERING
NR4
2016/2017 KL. 16.00
BAGGÅRDTEATRET PRÆSENTERER
BERTOLT BRECHTS SVENDBORGDIGTE Verdenspremiere 17. november 2016
9
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
HIGHLIGHTS BAGGÅRDTEATRET FORÅRET 2016 SE DET FULDE PROGRAM PÅ: WWW.BAGGAARDTEATRET.DK
H.C. Andersen Lever! - Et digitalt teatereventyr Mød den Grimme Ælling og den selvsikre Klods Hans i en ny teaterforestilling for hele familien, hvor H.C. Andersens kendte og elskede figurer bliver sendt ud på et udfordrende og ukendt eventyr. Spritny teknologi forener det bedste fra animationens og teatrets verden og gør det muligt for figurerne at få hjælp fra publikum – og det får de brug for! Danmarks mest kendte og elskede digter sidder alene og modløs og drømmer om et liv som solodanser ved Den Kongelige Ballet, men han kan ikke danse. Skrive kan han til gengæld, men hvem vil høre fjollede eventyr om ællinger, der bliver til svaner, og klodsede drenge, der gifter sig med prinsesser? I et nyskrevet eventyr inviterer BaggårdTeatret og tekniktroldmændene fra Rokoko børn og barnlige sjæle ud på en eventyrrejse i jagten på fantasi, selvtillid, prinsessen og det halve kongerige.
Verdenspremiere 12. marts / Spilleperiode: 12. – 19. marts
Anne Marie gift Carl Nielsen Anne Marie Carl-Nielsen troede på kærligheden. Hun var mor til tre og hustru til den verdensberømte komponist Carl Nielsen, men først og fremmest var hun kunstner. Anne Marie og Carl skabte en for tiden ny måde at leve på – som ligestillede partnere, der arbejdede og elskede jævnbyrdigt. De opbyggede en relation med plads til passion, ambition og forpligtelser overfor både sig selv og hinanden. Deres forhold havde dog en pris, som de begge måtte betale. Med tråde frem til nutiden skildres Anne Marie og Carls kompromisløse kærlighed til kunsten og hinanden. I lyset af deres forhold stiller Mungo Park Kolding skarpt på det moderne forholds gaver og vildfarelser.
31. marts – 2. april kl. 20.00 på hverdage, weekender kl. 16.00
ToyBoy En moderne danseforestilling og fortælling om to mænd, deres leg og det spil, som driver dem mellem nærhed og afstand. Det er fortællingen om altid at ville være ung og aldrig forholde sig til livet som andet end en moderne Peter Pan. ToyBoy er en udforskning af det maskuline mellem leg og alvor. Toyboy produceres af sART Danseteater i samarbejde med BaggårdTeatret.
12. – 22. april kl. 20.00, weekender kl. 16.00
BAGGÅRDTEATRET KULTURNYHEDER FRA SYDFYN
SÆSON 2015/2016 Sæsonlancering 2016/2017 Vi tæller ned og sætter billetsalget i gang til samtlige egenproduktioner, gæstespil, BEATS og børneteaterforestillinger i sæson 16/17. Teaterchef Jakob Bjerregaard Engmann er vært og vil sammen med musikere, skuespillere og idemænd guide publikum gennem den kommende teatersæson. Det bliver en unik mulighed for at sikre sig billetter på første parket til de mange spændende oplevelser, du kan få på BaggårdTeatret i sæson 16/17. Hør mere om verdenspremieren på Svendborgdigte og få en forsmag på musikken, som komponeres og spilles af Søren Huss.
27. maj kl. 16.00 Sted: Oplyses senere
10
BLIV BEVÆGET
NR4
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
KULTUR NYHEDER FRA SYDFYN
POLYMEREN I ÅRSLEV
NYT SPIRENDE FUNDAMENT FOR FÆLLESSKAB Siden oktober 2015 er der sket en mindre kulturrevolution på en gammel, tom fabrik i Årslev. Polymeren hedder det nye sted, og der popper allerede nu en masse forskellig kultur op – så stedet er lige så langsomt begyndt at leve igen. Visionen er at skabe et levende kulturelt og socialt samlingspunkt, der favner og forbinder de mange fællesskaber, som allerede findes i byen. Da polymerfabrikken lukkede i 2010 forsvandt en central del af Årslevs historie, og det kunne have været sidste blad i den over 130 år lange fortælling om fabriksbygningerne midt i byen. Men i 2015 overtog Faaborg-Midtfyn Kommune imidlertid de tomme fabrikshaller, og dermed opstod muligheden for at tilføje endnu et kapitel til den gamle fabrik – denne gang som en social og kulturel smeltedigel for en masse mennesker. Her er der plads til alle de aktiviteter, som borgerne efterspørger, men som de eksisterende tilbud ikke har kapacitet til at imødekomme. Polymeren vil tilbyde nye aktiviteter og arrangementer, som bliver skabt af borgere for borgere. Eksempler, på noget af det der allerede sker på stedet, eller som der er planer om skal komme, er kunstudstillinger i stort format, koncerter – både de intime og de store, foredrag, talk-show
med forfattere, iværksættervirksomheder indenfor bl.a. møbelproduktion, kunstnerfællesskaber med værksteder, spildesignuddannelse, skaterhal, cross-fit, parkourbane, volley, filmevents, store legedage, halloweenfest, ghost walk, tangoaften, teater, bane for fjernstyrede biler, loppemarkeder, fællesspisninger mv. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er muligt. Det er den gode energi, der bestemmer, hvad der kommer til at ske. Rammerne er rå og lidt beskidte, det regner ind et par steder, og endnu er der ikke rigtig så meget varme på – men det kommer der måske. Til gengæld må man næsten alt – der er ikke meget, man skal være forsigtig med ud over sikkerheden naturligvis. Vil man bruge stedet, skal man også ville fællesskabet og bidrage til, at det bliver et godt sted at være. Man skal passe på stedet i den forstand, at der skal være rummeligt og ordentligt. Frihed under ansvar hed det vist i gamle dage. Polymeren er et fællesskab, hvor man mødes, som man er. Der er højt til loftet og albuerum til alt fra sport og kultur til fest, fællesspisning og foreningsliv. Polymeren er et varetegn på kommunens stærke sammenhold og lægger hus til den mangfoldighed af aktiviteter og mennesker, som kommunen er kendt for at rumme. Polymeren er for dem, der vil.
Lyder det som et sted for dig? Så følg projektet på facebook/ polymeren eller kontakt tovholder Trine Hedegård Jensen på 72532031 eller på trinj@fmk.dk
11
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
FRA FORESTILLINGEN ”FOLK OG RØVERE I KARDEMOMMEBY”
FRA FORESTILLINGEN ”ALADDIN"
FRA FORESTILLINGEN ”ALADDIN"
I dag er situationen sådan, at B&U Teatret får et fast kommunalt tilskud, som dækker både husleje og drift. Resten er finansieret gennem egenbetaling fra eleverne. I det hele taget er der meget, der har ændret sig, siden Preben Birkeholm for tyve år siden stod i en overfyldt gymnastiksal: »I 2010 fik vi nye lokaler i Borgerforeningen i Svendborg Kulturhus. Her er der mulighed for at lave produktionerne i salen, hvor vi før skulle ud og finde lokalerne et andet sted. Vi har i dag både teatersal, kontorfaciliteter, rum til kostumer og teknikerrum.«
SPOT PÅ: B&U TEATRET Svendborgs Børne- og Ungdomsteater, B&U Teatret, har gennem snart 20 år givet børn og unge mulighed for at lære både sig selv og scenekunsten bedre at kende gennem teaterets magiske verden. BTIMES har talt med leder Preben Birkeholm, der har været med helt fra den gang, hvor teatret blot var 70 børn og unge i en gymnastiksal til i dag at være et teater med egen sal, kontorfaciliteter og teknikerrum.
Og ambitionerne er der også plads til her to årtier senere: B&U Teatret har stadig som vision at give unge med teaterinteresse undervisning og udfordringer på et højt fagligt niveau. Derfor indgår teatret i forskellige tværfaglige samarbejder for netop at styrke vækstlaget for kulturinteresserede unge i Svendborg: »Uden at kunne løfte sløret for alle vores planer, kan jeg sige, at vi har planer om at samarbejde både med Svendborg Gymnasium og andre undervisningsinstitutioner – og desuden samarbejde med BaggårdTeatret om muligheden for at afholde masterclasses.«
Af Kat. Sekjær Det var egentlig bare en ide om, at børn skulle have lov til at lave teater uden voksne, som bed sig fast i Preben Birkeholm, der den gang selv var meget aktiv i amatørteatermiljøet. Han syntes, at børn og unge skulle have mulighed for at udfolde sig gennem teater og drama, men også at det skulle ske i mere teaterpædagogiske rammer, hvor der var mulighed for at lave impro og øvelser, uden at det nødvendigvis var rettet mod en konkret produktion: »Jeg har været med til at starte B&U Teatret og henvendte mig til andre forældre, der som jeg, havde interesse i teater. Jeg spurgte, om ikke vi skulle se, om det var muligt at tilbyde undervisning og mere professionel vejledning. Vi ville gerne have, at børn skulle lære at spille teater – men vi ville gerne have de didaktiske overvejelser med,« siger Birkeholm og tilføjer, at han oplevede ret stor opbakning. Han tog derfor kontakt til kommunen for at finde ud af, om der var basis for at lave et teatertilbud for børn i Svendborg:
12
»Vi lavede en stiftende generalforsamling og en forening, hvorved vi gennem kommunen kunne søge økonomiske midler. Pludselig gik det rigtig stærkt – og heldigvis kunne vi få penge til undervisning.« Undervisningen foregik en gang om ugen på en lokal skole, forklarer han. Her kunne der snildt være samlet mellem 60-70 elever på én gang, spredt ud over alle aldersgrupper. Det gjorde, at undervisningen den gang bar præg af at være "one size fits all", simpelthen fordi der ikke var praktisk mulighed for at dele undervisningen op. Siden rykkede teatret ned i egne lokaler, hvor de havde faciliteterne for sig selv hele tiden. Det gav pludselig mulighed for at målrette undervisningen mod forskellige aldersgrupper, fortæller Preben Birkeholm og tilføjer: »Vi fik vind i sejlene og fik mulighed for at lave flere forestillinger om året.«
”I 2010 FIK VI NYE LOKALER I BORGERFORENINGEN I SVENDBORG KULTURHUS. HER ER DER MULIGHED FOR AT LAVE PRODUKTIONERNE I SALEN, HVOR VI FØR SKULLE UD AT FINDE LOKALERNE ET ANDET STED.
PREBEN BIRKEHOLM
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
GÆSTEKLUMMEN:
stere med stramme balder og plads til livsstykker i den modne alder. Så længe barnet i dig til tider titter frem, så har byen oaser, hvor du kan finde hjem.
POETRYSLAMMER OG UNDERVISER
Og fan'me om idioten nu ikke ringer igen. ”Nå, hvordan går det så derude på landet?” – og hvor ville jeg dog ønske, han havde spurgt om noget andet. Nu skal vi igen til at snakke om alt det farlige efter Valby Bakke. Hvor husene står tomme og måske fyldes op med flygtninge, der har mærket krigen på egen krop. Og han vil høre om al polemikken, om det er DF, der styrer lokalpolitikken. Og hvad skal de dog lave derude, hvor kragerne vender. Flygtninge kan jo være veluddannede og have kloge hænder. Og jeg svarer, at ikke alle på landet er stakler, der er faktisk dejligt derude og plads til mirakler. Nogle huse er fyldt op til sidste tomme med fællesspisning og intime koncerter, hvor folk mødes, når dagen er omme, med et smil på læben og bankende hjerter. Alle er velkomne her, selv Inger Støjberg.
KIM LINNET
DE SMÅ OASER
Klummen er udelukkende udtryk for skribentens personlige holdning.
KULTUR NYHEDER FRA SYDFYN
Han ringer ca. hver anden måned med et ”Hvordan går det så i provinsen?” Og så bliver jeg lidt glad. Og så bliver jeg lidt gal. Og så bliver jeg lidt stille. For han vil høre, hvordan det går med trailerturene til Tyskland, og hvor mange der overhovedet kan læse Politiken på Langeland, om Weber®grillen nu er godt i gang, og om vi mødes med højskolen og synger fællessang. Og hvad med konen? Får I gjort noget sammen, er det hos AOF med lidt tango, eller er det i hallen til håndbold og banko? Og han griner lidt nervøst. Og jeg giver ham plads, og jeg trækker vejret, og jeg får ham til at falde til ro med historier om kutnikker, rundstok, faskine, rørtang, kap-gearingssav, rank ryg, ingen penge, mandighed, arbejde længe, tale meget med en dåse i hånden, rig på værktøj, men fattig i ånden, invitere på middag, raclette, fondue, tre-liters vin, rigtig på med vanten, være voksen og fin fin. Læse Amtsavisen og ha' den liggende fremme, Vi Bor Bedre, den er hjemme, og vi tænker på fremtiden med vældig interesse, skal der nu være riflede brædder på vores terrasse? Og så griner han igen, og så er han faldet helt til ro, og så lever han videre med sin provinstro og sine idéer om, hvad man laver hele dagen, når man nu bor i den rådne banan. Jeg kunne jo godt fortælle ham noget andet, noget om stemningen og ja-hatten og livet ved vandet. At kultur da også er noget, vi forbruger, men først og fremmest noget vi skaber. Der er små oaser i byen med vækstlag og græsrødder, åben scene, cabaret og dansefødder. Huse som holdes sammen af frivillige, hvor der er højt til loftet, og drinksene er billige. Det er steder uden kontrol, drevet af visioner og sammenhold. Med plads til hip-
Og jeg håber, der går lidt tid, før han ringer igen – den skid. Men lige der, hvor jeg sidder og nyder en brunsviger, så ringer han en sidste gang og siger ”Hør lige her, jeg er blevet lidt træt af storbyen, og tænker jeg har brug for lidt sydfyn.” Jeg sukker og bliver en anelse træt, for en gangs skyld har han sikkert ret. Jeg siger "bare rolig, forlad du blot Valby Bakke, her har vi også spelt og latte." Og så bliver han gal, og så bliver han vild og råber, at det er noget andet, der skal til. Han vil have ro til at finde sig selv, slå både forbrug og tiden ihjel. Være sensibel som prinsessen på ærten, skabe noget nyt og forandre verden. Det bliver nul facebook og nej til at konsumere, men hænderne op og i gang med at producere. Han drømmer og råber og er bare så glad, og før jeg ved af det, så er han afsted. Han vil alt på sydfyn, han vil ned og svælge i banko og trailere og sejlture med Helge. Og så bliver jeg vild, og så bliver jeg gal og råber højt om, han er helt normal. For der foregår jo mere, end det du siger. Du tror alt er gymnastik og fynske piger, men kom du blot herned og tag dine fordomme med. Så kan vi sammen gå lidt på jagt og få fremtidsplanerne lagt; opdage oaserne, og jeg tror vi er klar – vi skal bare huske: Forandring starter indefra…
KULTURCAMP 2.0 I KulturCamp 2.0 får en række udvalgte unge talenter en unik mulighed for at arbejde med og udvikle sig inden for de scenekunstneriske genrer f.eks. skuespil, instruktion, manuskriptskrivning, lys- eller lyddesign. 12 unge talenter i alderen 15 -21 år er blevet nøje udvalgt til at deltage i KulturCamp 2.0. Teaterunderviser Sine Sværdborg, fra teater ZeBU og konceptudvikler Marie Markvard Andersen, vil inspirere og kick-starte et intenst forløb, der munder ud i en eksperimenterende forestilling skabt i samarbejde med de unge selv, og som bliver vist på Teater Momentum i Odense og BaggårdTeatret i Svendborg. KulturCamp har fokus på talentudvikling og er dermed en håndsrækning til unge, som ønsker at uddanne sig inden for teaterverdenen. Projektet har professionelle instruktører tilknyttet, og som deltager vil man møde forskellige mennesker fra teaterverdenen og dermed få mulighed for at danne netværk. Den færdige forestilling vises d. 20. april på Teater Momentum i Odense og d. 21. april på BaggårdTeatret i Svendborg. KulturCamp 2.0 arrangeres af Kulturregion Fyn. Læs mere om KulturCamp 2.0 på hjemmesiden: www.kulturregionfyn.dk/kulturcamp-20
13
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
BAGGÅRDTEATRETS SAMARBEJDSPARTNERE:
14
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
ET KORT TIL DET HELE
KR. 500
KØB ET BaggÅRSKORT OG FÅ ET HELT ÅRS TEATEROPLEVELSER LÆS MERE OG KØB DIT BaggÅRSKORT PÅ WWW.BAGGAARDTEATRET.DK
KULTUR NYHEDER FRA SYDFYN
TO STORE BASSISTER BESØGER GIANT STEPS Af Pia Blohm I den kommende uge står den på to koncerter med to af landets store bassister. Som altid sker det hele på Giant Steps' faste spillested Arne B. Torsdag d. 3. marts kl. 20 er der besøg af Jesper Bodilsen, som denne aften præsenterer sit nyeste anmelderroste projekt Scenografie. I selskab med en fremragende kvintet, der bl.a. tæller flere anerkendte italienske musikere, udfolder Bodilsen et smukt farverigt landskab - blødt og følsomt. En sjælden varm og livgivende oplevelse er i vente. Allerede et par dage efter, lørdag d. 5. marts kl. 14, byder Giant Steps under overskriften Lunzz & Lun Jazz velkommen til bassisten Bo Stief. Han er denne eftermiddag flankeret af ingen ringere end top-crooneren Bobo Moreno og den mesterlige pianist Ole Kock Hansen. Inden koncerten er det muligt mod bestilling at nyde Arne B's lækre frokostbuffet. Yderligere oplysninger om koncerterne og alle sæsonens øvrige arrangementer kan hentes på: www.giantsteps.dk
15
BTIMES NR 6 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER
VI ANBEFALER AKTIVITETER PÅ SYDFYN
BAGGÅRDTEATRET
PRAKTISK OG PRISER Køb BaggÅRSKORT og billet på www.baggaardteatret.dk
BaggårdTeatret er Svendborg Egnsteater og har til huse i Rottefælden, Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg. Telefon: 62214043 BaggÅRSKORT Et BaggÅRSKORT giver adgang til alle BaggårdTeatrets forestillinger i ét år fra udstedelsesdatoen. Pris: Kr. 500
SØREN ZACHO RUBY, skuespiller i H.C. Andersen lever!, anbefaler: Baal på Harders d. 4. marts kl. 21.00 Efter jeg flyttede fra København til Jylland for ti år siden, er jeg gået glip af et hav af Baal’s fede koncerter. Og nu endelig - som gæst i Svendborg - får jeg mulighed for en intim koncert med den store stemme; Bjørn Fjæstad, der besøger Harders med sit nye solo-album. Det vil jeg ikke glippe!
LØSSALG Voksen: Kr. 180 Ung under 25 år: Kr. 100
BØRNEBAGGÅRD Voksen: Kr. 100 Barn: Kr. 50
BEATS Voksen: Kr. 100 Ung under 25 år: Kr. 50
GRUPPER Gruppepris v. min 10 personer: Kr. 125 pr. billet
BaggårdTeatret skræddersyr desuden gruppearrangementer. Kontakt post@baggaardteatret.dk for mere info. KØB BILLET PÅ SVENDBORG BIBLIOTEK Du kan også købe billet eller bestille BaggÅRSKORT til BaggårdTeatret på Svendborg Bibliotek, Svinget 1, 5700 Svendborg. MAD OG TEATER BaggårdTeatrets hyggelige BaggårdsBar tilbyder et rigt udvalg af lokale øl, økologiske smoothies og sodavand. Vi har håndplukket et par gode vine, der gør sig godt i selskab med teater og god mad, og så laver BaggårdsBaren ualmindelig god kaffe, med og uden latte. BaggårdsBaren holder åben en time før forestillingen starter, og efter forestillingen er slut. Kombiner dit teaterbesøg med en lækker BaggårdsDish fra Svendborg Madmarked. Den kan nydes i BaggårdTeatrets hyggelige foyer, 1½ time før forestillingen starter. Pris: Kr. 150. Mad skal bestilles sammen med dit billetkøb. KATRINE DE PLACE BJØRN, ansat i baren på BaggårdTeatret, anbefaler: Mikael Simpson på Kammerateriet d. 1. april kl. 20.00 Jeg glæder mig til, ikke kun at høre men også opleve Mikael Simpson på Kammerateriet d. 1. april kl. 20.00. Jeg tror en aften med en af Danmarks skarpeste musikere bliver mindeværdig og fuld af god musik, tekst og tør humor.
16
AFBUD TIL ÅRSKORTHOLDERE: Der er 120 eftertragtede pladser til vores arrangementer i salen og kun 60 pladser til Beats. Bliver du forhindret, så husk at afbestille din reservation på post@baggaardteatret.dk, ellers opkræves du fuld løssalgspris. Købte billetter refunderes ikke.