Issuu on Google+

batk badmintons aldersrelaterede trĂŚningskoncept


batk badmintons aldersrelaterede træningskoncept Udgiver © Danmarks Badminton Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby

Projektledelse Finn Trærup-Hansen, Sportschef, DBF Bo Ømosegaard, Talentudviklingschef, DBF Stig Eiberg, konsulent, Team Danmark

Redaktion Bo Ømosegaard, ansvarshavende Lise Kissmeyer

Forfattere Bo Ømosegaard Lise Kissmeyer Finn Trærup-Hansen Sofie Ejlersen

Interviewpersoner og bidragydere Kim Andersen

Tanja Berg

Jette Boyer

Helen Elbjørn

Lennart Engler

PG Fahlström

Morten Frost

Lian Ying Zhang

Peter Gade

Ulrik Ditlev Jansen

Thomas Kjær

Jakob Høi Kristensen

Mikkel Elbjørn Larsen

Per Larsen

Jens Maibom

Bjarne Nielsen

Preben Nørgaard

Jacob Oehlenschläger

Steen Schleicher Pedersen

Zhang Qiang

Anne Skelbæk

Tove Skelbæk

Kim Vistisen

Grafisk tilrettelæggelse og produktion Grete Durhuus og Ulla Aagren

Tryk Mark & Storm Grafisk

ISBN 978-87-990229-2-2 1. udgave, 2. oplag. 2008


2.3 Overordnede anbefalinger for teknisk træning Teknikspiralen "Teknikspiralen" er en model, som skal illustrere grundprincipperne i BATK tekniktræning. Bemærk, at ordet teknik henviser til både benarbejdsteknik og slagteknik. Spilleren vender tilbage til de samme teknikker adskillige gange i sit udviklingsforløb, men træner teknikker med forskelligt fokus. Fokus skifter fra grovmotorisk basis over finmotorisk træning (den ”traditionelle indlæring af nye teknikker”) af nye teknikker, præcision, maskeringer og sikkerhed for endelig at have fokus på det fysiske med tempo, speed og power. På den måde bliver tekniktræningen understøttet af kroppens naturlige udvikling, fx de ”åbne vinduer” for grovmotorisk og finmotorisk træning, den fysiske udvikling som følge af puberteten og den mentale udvikling med bevidsthed om egne styrker/svagheder, specialisering, individuel stil mv.

”Teknikspiralen” har fire vindinger > > > >

I ”Teknikspiralens vinding 1” 5-8 år / - U9 starter man med de basale teknikker. I ”vinding 2” 9-12 år / U11-U13 får spillerne præsenteret alle eksisterende tekniktyper, men arbejder kun i dybden med de vigtigste. I ”vinding 3” 13-15 år / U15 træner spillerne i dybden med væsentlig flere teknikker, nu med øget fokus på tempo, præcision og maskeringer. I ”vinding 4” 15-18 år / U17-U19 trænes alle teknikker, og der er fokus på speed/power, maskeringer, individualisering og sikkerhed. Spillerne begynder at specialise sig i single, double og mix og træner tilhørende teknikker.

Se Teknikspiralen på næste side »

Teknisk træning

17


Figur 2-1. Teknikspiralen aldersgruppe

fokus MANGE TEKNIKKER

> Træne speed/power, EFTER PUBERTET 15-18 ÅR / U17-U19

maskeringer, indivi-

dualisering og sikkerhed

SPEED/POWER

SPEED/POWER

> Kategorispecifikke teknikker > Træne tempo, præcision og

PUBERTET 13-15 ÅR / U15

FØR PUBERTET 9-12 ÅR / U11-U13

maskeringer > Træne alle grundlæggende

slag- og benarbejdsteknikker

til et godt funktionelt niveau

18

BATK

OPTIMERE TEKNIKKER

> Få en god fornemmelse for

alle tekniktyper

> Træne de mest brugte teknikker

BadmINTRO 5-8 ÅR / -U9

OPTIMERE TEKNIKKER

Afprøve og fornemme alle tekniktyper

til et godt funktionelt niveau

> Skabe motorisk basis > Træne basisteknikker

SKABE MOTORISK OG TEKNISK BASIS


Eksempler på teknikker

Serv, servereturneringer, 3. 4. og 5. bold samt offensiv og defensiv. Stabil teknik og slagsikkerhed under højt tempo og stort pres. Individuelle teknikker og maskeringer. Speed og power i slagarm: smashhårdhed, maskeringer og returneringsmuligheder i meget pressede situationer. Double-benarbejdsteknikker. Speed og power i basistempo, hopslag, defensiv og ”desperate situationer”.

Alle grundlæggende slag, slagtyper og slagsituationer trænes til funktionelt niveau. Alle slagteknikker trænes i højere tempo og under større pres. Maskeringer på de mest brugte slag samt med individuelt udgangspunkt. Alle grundlæggende benarbejdstekniske elementer trænes til funktionelt niveau. Alle benarbejdsteknikker trænes i højere tempo og under større pres med fokus på både teknik og eksplosivitet.

Spillerne skal præsenteres for alle grundlæggende slagtekniske elementer: Alle træftyper: Rent, cut, ”reverse cut”, ”cut/rul” ved net mv. Slag med væsentligt element af håndleds- og fingeraktion samt slag domineret af skulder- og underarmsrotation. Slag der slås højt, i mellemleje og lavt. Slag der slås foran, udfor og bagved kroppen. Slag fra alle banens positioner. Boldbaner varieret i højde, længde og retning. Alle som forhånds- og baghåndsslag. De fire standard maskeringstyper. Følgende slag skal trænes til et godt funktionelt niveau: Clear, drop, netdrop, lob, server, smash og opsamlinger i både for- og baghånd. Et slag med hvert eneste af de grundlæggende slagtekniske elementer. Spillerne skal præsenteres for alle grundlæggende benarbejdstekniske elementer: Timing i forhold til spilsituation og modstanderens slagbevægelse, rytmeskift, højt/lavt tyngdepunkt. Forspændingsbevægelser ved stående start, rullestart og flyvende start. Retningsbestemte afsæt fremad, bagud, sidelæns og opad. Afsæt og landing til hopslag fremad, bagud, sidelæns og lige opad. Alle benarbejdsteknikker knyttet til slagene. Offensive og defensive benarbejdsteknikker. Korrektionsskridt og hurtige fodflytninger. Løbeskridt, chasse, krydsbagomskridt, hurtige fodflytninger til forspændingsbevægelse. Disse grundlæggende benarbejdsteknikker skal trænes til højt funktionelt niveau: Afsæt i og omkring sc. Saksning, stemskridt, tobenslanding og hop til offensive baglinieslag eller blokeringshop. Defensivt benarbejde. Effektiv brug af løbeskridt, krydsbagomskridt, chasse og hurtige fodflytninger til forspændingsbevægelse.

Baghånd (BH): Kort serv (KS), Lob (LO), Lob-kryds (LOX), Netdrop (ND), Netdrop-rullende (NDrul), Drop (DR) Forhånd (FH): DR, LO, LOX, CL, ND, NDrul, Lang serv (LS) Forspænding: ”Fjedre-fornemmelsen” Lavt og højt tyngdepunkt Benarbejde i forbindelse med slag Retningsbestemte afsæt Rytmeskift ved afsæt, Komme tæt på bolden før slag.

19


20

BATK


Den rigtige teknik fra start Alle teknikker skal fra allerførste præsentation være så tæt på det færdige idealbillede som overhovedet muligt. Derfor må der ikke ske nogen bevidst indlæring af tekniske elementer, der senere skal aflæres eller ændres på afgørende punkter. Undervejs i spillerens udvikling kommer der naturlige justeringer som følge af højdevækst og øget muskelstyrke. Langt de fleste af disse justeringer klarer kroppen dog heldigvis selv.

I BATK har vi valgt en anden tilgang nemlig at præcisere vores grundholdninger til slagteknik og benarbejdsteknik gennem en række fælles grundprincipper. Det kan så udmønte sig i teknikker, som nok kan se ret forskellige ud, men følger de samme tekniske grundprincipper. Dette er valgt i erkendelse af, at god teknik kan udføres på mange måder, samt at individuelle styrker, svagheder og opfindsomhed (!) kan spille afgørende ind.

Teknikbeskrivelser og tekniske grundprincipper Traditionelt er omfattende og meget detaljerede teknikbeskrivelser af en lang række slag- og benarbejdsteknikker en central del af ”retningsgivende” badmintonmaterialer.

2.4 TEKNIKTRÆNING – DEN OVERORDNEDE PLAN 2.4.1 DE TEKNISKE GRUNDPRINCIPPER Fælles grundprincipper for slagteknik > Løst greb. Ketsjeren bæres primært med tommel-, pege- og langfinger. > Grebet justeres i forhold til den aktuelle returne ringssituation. > Udgangsposition med løs albue lidt fra kroppen. > Start på slag: Overhåndforhånd  albuen trækkes tilbage i skulderhøjde og ketsjer cirkles tilbage. Alle andre slag  generelt føres albuen lidt ud mod træfpunktet. > Albuen accelereres frem og op/ud mod træfpunkt, og på grund af et løst greb og en afslappet under arm kommer albuen tydeligt foran ketsjer og under arm. Herved forspændes underarmens rotatorer. > Via rotationer i underarm og skulderled svinges ketsjeren frem til boldkontakt i en rytmisk acce- lereret bevægelse. Denne del af bevægelsen kan dog varieres meget; særligt ved maskeringer og bløde slag ved nettet, hvor især fingerbevægelser samt bøjning/strækning af håndleddet kan indgå. > Umiddelbart før overhåndsforhåndsslag har spille ren om muligt siden til bolden, og starter slag bevægelsen med en kropsrotation. > Bolden rammes så højt oppe og langt fremme mod nettet, som situationen overhovedet tillader. > Ketsjer og slagarm svinger igennem og stopper automatisk, idet udgangspositionen atter indtages i direkte forlængelse af slaget. Længden af fremsving og gennemsving følges ad. Kun hvis spilsituationen direkte nødvendiggør, at ketsjer og slagarm skal være klar til næste slag så hurtigt som muligt, stoppes ketsjerens gennemsving aktivt og kraftfuldt. > Ketsjerkontrol og de kraftgivende bevægelser læg- ges så langt ud mod hånd og ketsjer som muligt. Undtaget er hårde slag og maskeringer, som starter med høj fart.

Fælles grundprincipper for benarbejdsteknikker > Udgangspunkt er altid lavt tyngdepunkt (tp) via bøjning i knæ-, ankel og hofteled, 1-2 skulder- bredders afstand mellem fødderne samt let udad roterede hofteled. > Benyt retningsbestemte to-bensafsæt under afsæt mod slagsted. > Bevidst og aktiv timing af forspænding/afsæt i forhold til spilsituationen og modstanderens slag bevægelser. > Kom så tæt på slagstedet og højt på bolden, som situationen overhovedet tillader før slagbevægel- serne starter. > Sæt et ben – og hvor hensigtsmæssigt to ben – på den anden side af kroppens tp i forhold til den ønskede afsætsretning. > Tryk altid kraftigt væk fra slagstedet med lavt t yngdepunkt, mens spilsituationen læses, og tempoet sættes straks op eller ned efter behov. > Tilstræb at skifte op i rytme/tempo i forbindelse med alle afsæt. > Alle afsæt og defensive situationer er forbundet med ekstra lavt tp via knæ- og hoftebøjning. > Afsæt i spillecentrum (SC) og omkring det enkelte slagsted er principielt ens teknisk set fra gang til gang og dermed uafhængig af alder, højde og styrke. > Transport fra SC til slagsted er derimod afhængig a f spilsituation, alder, højde og styrke.

Teknisk træning

21


2.4.2 tekniktræningens SKIFTENDE FOKUS Som illustreret med ”teknikspiralen” figur 2-1 gennemløber tekniktræningen 4 faser, som hænger meget nøje sammen med spillernes fysiske, mentale og badmintonmæssige udvikling.

>

Spillernes fysiske udvikling og fysiske træning understøtter naturligt dette. Det er vigtigt, at den fysiske træning – primært styrke- og plyometrisk træning (springtræning) – tilrettelægges, så en del af øvelserne direkte understøtter og konsoliderer de korrekte slag- og benarbejdsteknikker.

Børn udvikler sig som nævnt i forskelligt tempo. Rækkefølgen af de kritiske perioder ligger ret fast, men det tidsmæssige forløb er individuelt og kan være meget forskelligt. Af praktiske årsager er de aldersrelaterede anbefalinger samlet i aldersgrupper, men også ved teknisk træning er det meget vigtigt at være opmærksom på den enkelte spillers udviklingstrin, således at træning, krav, forventninger, indplacering på træningshold mv. kan indpasses derefter.

2.4.3 HVILKE TEKNIKKER SKAL TRÆNES OG LÆRES?

BadmINTRO / 5-8 år / -U9 Basisteknikker og motorisk basis

Slagteknik > Baghånd (BH): Kort serv (KS), Lob (LO), Lob-kryds (LOX), Netdrop (ND), Netdrop-rullende (NDrul), Drop (DR) > Forhånd (FH): DR, LO, LOX, CL, ND, NDrul, Lang serv (LS)

> > >

Træning af de grundlæggende bevægelsesmønstre, ”kroppens ABC”: De basale koordinative færdigheder som løb, hop, spring, balancere, gribe, kaste mv. Sportens ABC: Løbe, springe, kaste, gribe, sparke. Samtidig med og i naturlig forlængelse af de basale koordinative færdigheder trænes de grundlæggende mønstre for slagteknik og benarbejdsteknik.

Før pubertet / 9-12 år / U11-U13 Alle tekniktyper præsenteres > > > > >

De basale koordinative færdigheder trænes nu med fokus på retningsskift, hurtighed, afsæt, præcision, kombinationer mv. Dette kaldes også ”sportens ABC”. En del af denne træning gøres meget badmintontekniklignende og fungerer derfor også som direkte træning af slag- og benarbejdsteknik. I denne periode introduceres og afprøves alle grundlæggende slag- og benarbejdsteknikker. Det er vigtigt, at spillerne prøver at arbejde med alle eksisterende tekniktyper i et eller andet omfang. Der er så mange forskellige, at det i praksis ikke er muligt at nå at beherske dem alle inden for denne periode. Der arbejdes derfor i dybden med en række grund læggende teknikker, mens målet med de øvrige slagtyper er, at ”fange” bevægelserne og fornemme/ føle, hvordan de mærkes i kroppen.

Pubertet / 13-15 år / U15 Tempo, præcision og maskeringer >

De grundlæggende teknikker tages op igen, så alle teknikker nu kan beherskes. Teknikkerne trænes nu i højere tempo og med mere præcision. De kategorispecifikke slag- og benarbejdsteknikker inddrages i træningen.

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 Speed/power, maskeringer, individualisering og sikkerhed > Teknikkerne trænes nu med fokus på speed og power, maskeringer, sikkerhed og individuel stil.

22

BATK

BadmINTRO / 5-8 år / -U9 Basisteknikker og motorisk basis Selv om betegnelsen er basisteknikker, udføres alle teknikker så tæt på den færdige version, som overhovedet muligt!

Benarbejdsteknik > Forspænding: ”Fjedrefornemmelsen”  lande og sætte af i én sammenhængende bevægelse > Lavt og højt tyngdepunkt > Stemskridt, sax, forspændingsbevægelse (fsb) og retningsbestemte afsæt ved stående start, forspænd ingsbevægelse (fsb) og retningsbestemte afsæt i bevægeforløb, chassé, baglæns transport. > Rytmeskift ved afsæt, komme tæt på bolden før slag.

Før pubertet / 9-12 år / U11-U13 Alle tekniktyper præsenteres Slagteknik Spillerne skal præsenteres for alle grundlæggende slagtekniske elementer: > Alle træftyper: Rent slag, cut mod lillefingersiden (”normalt cut”), cut mod tommelfingersiden (”reverse cut”), ”skubbe slag” ved nettet – rent og med cut/rul > Slag med væsentligt element af håndleds- og finger aktion (nogle af slagene fra nettet) samt slag domine ret af skulder- og underarmsrotation (alle andre slag) > Slag der slås højt (overhåndsslag), i mellemleje og lavt (underhåndsslag) > Slag der slås foran kroppen (typisk slag ved nettet og fladt spil), ud for kroppen og bagved kroppen (fx presset ved baglinien) > Slag fra alle banens positioner > Boldbaner i alle 3 dimensioner: Højde, længde og retning (fx lige og kryds) > Alle teknikker både som forhånds- og baghåndsslag > De fire standard maskeringstyper: Vise høj fart  slå med lav fart, vise lav fart  slå med høj fart, vise lige slag  slå krydsslag, vise krydsslag  slå lige slag. > Alle teknikker skal trænes, mens spilleren har et bevidst formål med slaget (fx afgøre bolden, holde et pres eller komme ud af defensiv position)


Disse elementer kombineres i alle relevante kombinationer.

Pubertet / 13-15 år / U15 Tempo, præcision og maskeringer

Følgende slag skal trænes til et godt funktionelt niveau: > De mest brugte slag vægtes højere og trænes til et godt funktionelt niveau i både forhånd og baghånd: Clear, Drop, Netdrop, Lob, Server, Smash og Opsamlinger. > Hvert eneste af de grundlæggende slagtekniske elementer skal indgå i mindst ét slag, som trænes til et godt funktionelt niveau fx: et slag med cut mod lillefingersiden, et slag som baghånds-over - håndsslag, et slag med maskering lige  kryds, et fladt løft fra nettet som finger-håndledsslag osv.

Slagteknik > Alle grundlæggende slag, slagtyper og slagsituationer trænes til funktionelt niveau. > Alle slagteknikker trænes nu i højere tempo og under større pres, så spillerne udfordres i forhold til deres tekniske og fysiske niveau. > Maskeringer er væsentlige. Først og fremmest på de mest brugte slag dvs. clear, drop, lob, smash og net drop, men også på individuel basis med udgangs punkt i spillerens vaner, stil og slagteknik.

Benarbejdsteknik Spillerne skal præsenteres for alle grundlæggende benarbejdstekniske elementer: > Basis: Forspænding (”fjedre”: lande og sætte af i én sammenhængende bevægelse), fodisætning i for hold t il tyngdepunkt og ønsket bevægelsesretning, timing i forhold til spilsituation, timing i forhold til modstanderens slagbevægelse, rytmeskift ved afsæt, højt/lavt tyngdepunkt > Forspændingsbevægelser ved stående start, rullestart og flyvende start > Retningsbestemte afsæt fremad, bagud, sidelæns og opad > Afsæt og landing til hopslag fremad, bagud, sidelæns og lige opad > Alle benarbejdsteknikker knyttet til slagene (sax, stemskridt, hop med etbenslanding, hop med tobenslanding) > Offensive og defensive benarbejdsteknikker > Korrektionsskridt og hurtige fodflytninger > Løbeskridt, chasse, krydsbagomskridt, hurtige fodflytninger til forspændingsbevægelse Benarbejdstræningen skal fokusere på, at spillerne afprøver og træner disse grundlæggende benarbejdstekniske elementer. Spillerne bliver guidet til at sætte elementerne sammen, så det passer til spillerens individuelle og aktuelle styrke, eksplosivitet og benlængde. De fleste piger og mange drenge gennemlever vækstspurten i denne alder, og konstant opmærksomhed på og eventuelle justeringer af benarbejdsteknikken er vigtig. Disse grundlæggende benarbejdsteknikker skal trænes til højt funktionelt niveau: > Afsæt omkring spillecentrum: stående start, rullestart og korrektionshop > Saksning, stemskridt, tobenslanding og hop til offensive baglinieslag eller blokeringshop > Defensivt benarbejde, herunder stemskridt på begge ben > Effektiv brug af løbeskridt, krydsbagomskridt, chasse og hurtige fodflytninger til forspændings bevægelse

Benarbejdsteknik > Alle grundlæggende benarbejdstekniske elementer trænes til funktionelt niveau. > Alle benarbejdsteknikker trænes i højere tempo og under større pres med fokus på både teknik og eksplosivitet.

Efter pubertet / 15-18 år / U17-U19 Speed/power, maskeringer, individualisering og sikkerhed Slagteknik > Fokus på single-, double- og mix-specifikke situationer: serv, servereturneringer, 3. 4. og 5. bold samt offen- siv og defensiv > Fokus på stabil teknik og høj slagsikkerhed under højt tempo og stort pres > Fortsat udvikling af individuelle teknikker og maskeringer > Fokus på speed og power i slagarm med henblik på smashhårdhed, maskeringer og returnerings muligheder i meget pressede situationer Benarbejdsteknik > Fokus på single-, double- og mix-specifikke situa- tioner: servereturneringer, 3. 4. og 5. bold samt offensiv og defensiv > Fokus på konstant udvikling af speed og power: > som basistempo > i offensive situationer med hopslag og ryk > i defensive og ”desperate situationer” Når spillernes højdevækst efter PHV er nede på 1-2 cm/år kan spillere individuelt begynde at træne faste/blivende benarbejdssekvenser, der fx i ”standardsituationer” eller som ”taktiske valg” kan supplere det hidtil trænede ”situationsbestemte benarbejde”.

Teknisk træning

23


2.5.3 Hvilke tekniktræningsmetoder anvendes? Tekniktræning kan gennemføres efter forskellige metoder og modeller.

Tekniktræningsmetode: Hel- eller delmetode? Helmetoden tager udgangspunkt i hele bevægelsesforløbet. Ved introduktion af nye teknikker lader træneren spilleren starte med at udføre hele bevægelsesforløbet, og tekniktræningen tager udgangspunkt derfra. Med delmetoden træner man først en eller flere dele af bevægelsesforløbet og sætter det derefter sammen til det ønskede forløb. Moderne forskning viser, at tekniktræning bør tage udgangspunkt i helmetoden, og denne metode er derfor udgangspunktet for tekniktræning i BATK. Hvis en spiller har problemer med en specifik del af færdigheden, kan delmetoden dog med fordel anvendes til at afhjælpe dette problem.

Eksempel på træning efter helmetoden suppleret med delmetoden: Baghåndsclear introduceres og trænes ved at spilleren udfører hele slagbevægelsen, og træneren instruerer med udgangspunkt i helheden. Hvis grebet er forkert og trods gentagne forsøg ikke kan rettes, mens spilleren udfører hele slagbevægelsen, kan greb og underarmsbevægelserne trænes isoleret. Så snart det er muligt, skal korrigeret greb og slagbevægelse sættes ind i baghåndsclearet via helmetoden. Med andre ord; "Så helt som muligt og så delt som nødvendigt!" Helmetodens dokumenterede fortrin har en anden vigtig konsekvens: Ved al tekniktræning er det altid vigtigt at vælge og identificere bevægelsesforløbets mest hensigtsmæssige start- og slutposition, ud fra de tekniske elementer, man ønsker at træne.

Eksempel på helmetoden – valg af bevægelsesforløbets start og slutposition: Slagteknikken i et forhåndsclear udføres samtidig med benarbejdet, hvor spillerens bevægelse ud til bolden bremses og går direkte over i et afsæt ind i banen igen. Hvis der er fokus på tekniktræning af slagbevægelsen, er det naturligt at afgrænse helheden fra 1-2 skridt før slagbevægelsen starter til 1-2 skridt efter slaget: Dvs. spilleren må bevæge sig et eller to skridt ud til bolden og efter slaget til bolden sætte af ind i banen igen, og helst med den kraft og rytme, som passer til den intenderede spilsituation. Årsag: Hvis spilleren ikke udfører landing og afsæt ind i banen, automatiserer man ubevidst en forkert benarbejdsteknik. Hvis dette sker gang efter gang – og tilmed sæson efter sæson – kan det få dramatiske negative konsekvenser for spillerens benarbejdsteknik. Det manglende benarbejde kan også have negativ indvirkning på tekniktræningen af slagbevægelsen. For eksempel vil kroppen typisk rotere under clearslaget og være bestemmende for kroppens position i slagøjeblikket. Uden det rigtige benarbejde er kropsrotationen lidt anderledes end normalt, og spilleren får ikke mulighed for at træne koordination og justering i forhold til kroppens position og bevægelse under ”rigtige” forhold. Hvis spillerens niveau tillader det, kan man med fordel sætte et slag ind før og efter forhåndsclearet. I situationen med forhåndsclear er denne tankegang let at sætte sig ind i. Men det gælder også i mere ”stationære” situationer som for eksempel defensiv i double. Ud fra de samme argumenter som ovenfor, bør træning af defensiv inkludere fokus på korrekt benarbejdsteknik og kropsholdning. Øvelsesvalget skal understøtte dette fokus. Igen: Udfører man overvejende ”stående træning af defensiv” (= træning af defensiv hvor der kun er fokus på slagteknikken) fører det til automatisering af forkert og uønsket benarbejdsteknik!

Teknisk træning

25


Tekniktræningsmodeller Træning i blokke (”bloktræning”), træning i seriel rækkefølge (”seriel træning”), træning i vilkårlig rækkefølge (”vilkårlig træning”) og variabel træning er veldefinerede fagudtryk for tekniktræningsmodeller. Disse kan lettest forklares ved eksempler:

Definitioner og eksempler på tekniktræningsmodeller: > Træning i blokke: Spilleren træner den samme teknik mange gange uden at træne andre ting. Fx 10 minutter med forhåndsclear. > Seriel træning: Spilleren træner flere forskellige tek nikker i den samme rækkefølge. Fx en slagøvelse, hvor spilleren skiftevis slår clear, drop og lob. > Træning i vilkårlig rækkefølge: Spilleren træner nogle bestemte teknikker, men i vilkårlig række følge. Fx clear eller lob afhængig af, hvor feederen spiller bolden. Det kan også være spilleren, der væl ger mellem forudbestemte returneringsmuligheder. > Variabel træning: Her varieres kravene til teknikken i øvelsen fra gentagelse til gentagelse. Fx kan spil leren træne clear fra det lange forhåndshjørne, hvor feederen varierer oplæggene mht. højde, længde og rytme, – eller feeder til det lange forhåndshjørne fra forskellige positioner på banen, – eller af og til feeder til andre hjørner som variation, – eller spil- leren selv varierer mellem hurtige, langsomme, lige og kryds clear, - eller…? Ved indlæring af nye teknikker bør man anvende bloktræning. Men allerede anden træningsgang bør man supplere med seriel træning og/eller træning i vilkårlig rækkefølge.

Alle øvelsestyper kan varieres på mange måder: Tempo, varighed af arbejdsperiode og pause, boldbane, faste returneringsmønstre, valgmuligheder mellem flere slag for spiller, valgmuligheder mellem flere slag for feeder, valg af slag afhængig af situationen, antal feedere, antal spillere, helbane, halvbane, kvartbane osv. Øvelsestyperne kan også kombineres: > Skyggeøvelse kan kombineres med multifeeding ved, at spilleren udfører et skyggeslag i ét hjørne, før feederen sender en bold afsted til spilleren. > Multifeeding kan kombineres med stående feeder og kørende bold ved, at feederen sender en bold afsted, og bolden holdes kørende ét, to eller flere slag efterfølgende. Principielt anvendes disse tekniktræningsmodeller og øvelsestyper uafhængigt af alder og udviklingstrin. Det er træningens formål og spillerens udgangspunkt, som er afgørende, og enhver øvelse skal tilrettelægges omhyggeligt med dette som udgangspunkt. BATK anbefaler, at det ”laveste niveau” – bloktræning og multifeeding – maximalt udgør 30 % af tekniktræningstiden i U9-U13, hvor hovedvægten er på at lære ny teknik. Af samme grund aftager brugen af multifeeding i U15, og i U17-U19 er spillignende træning fx småspil, kørende bold og variabel træning på højt niveau altdominerende.

2.5.5 Hvordan planlægges tekniktræningen?

Når de vigtigste elementer i teknikken er på plads i store træk, påbegyndes den variable træning. Valg af tekniktræningsmodeller er nærmere omtalt i afsnit om planlægning af tekniktræning.

At hjælpe spillere gennem forløbet fra et teknisk begynderniveau til de mestrer teknikken i kampsituationen er ”al tekniktrænings moder” – tekniktræningens fornemmeste opgave og den største tilfredsstillelse for alle parter, når det lykkes!

2.5.4 Praktisk gennemførsel af øvelserne

I dette forløb skelnes ofte mellem tre indlæringsfaser: Begynderen, den øvede og eksperten.

Tekniktræningsøvelserne kan rent praktisk gennemføres på en række forskellige måder. Hovedtyperne for træningsøvelser er: > Skyggeøvelser, dvs. træning uden bold. > Multifeeding, hvor en eller flere feedere sender én bold afsted ad gangen, og spilleren slår et slag på hvert oplæg. > Stående feeder og kørende bold, hvor bolden holdes i gang efter aftalte retningslinier. > Både spiller og feeder i bevægelse og kørende bold. > Forskellige typer spil eller ”småspil” efter aftalte retningslinier. > Spilletræning med specifikt fokus.

26

BATK


Begynderen – den verbale kognitive fase

Den øvede - motorfasen

> > > > > >

> I denne fase skal bevægelserne gøres mere effektive og forfinede. > Første skridt er at gøre teknikken stabil, dvs. at spilleren kan udføre teknikken principielt rigtigt hver gang – forudsat naturligvis, at spilleren ikke kommer under pres. > I denne del af motorfasen udføres tekniktræningen altid som seriel træning og træning i vilkårlig række følge. Multifeeding, hvor der feedes til flere hjørner på skift, kan udgøre en mindre del af træningen, men hovedvægten er på kørende bold med stående feeder og evt. feeder i bevægelse. > Feedback skal stadig fokuseres på udførelsen af teknikken og ikke resultatet af bevægelsen. > Når teknikken er stabil, skal den tekniske træning rettes mod at sætte spilleren i stand til at kunne udføre og tilpasse teknikken til forskellige forhold. Det er en helt afgørende faktor i badminton. Eksem pelvis skal et forhåndsdrop fra det lange forhånds- hjørne kunne slås som svar på modstanderens clear, lob, krydslob mv. Modstanderens slag kan være flade eller høje, nå helt til baglinien eller være for korte, spilleren kan vente på bolden, komme fra nettet eller baglinien, være presset osv.

Her er det vigtigt, at spilleren får lært en groft tilnærmet version af teknikken. De vigtigste dele af teknikken SKAL rettes på plads så hurtigt som muligt, fx forspænding-afsæt (”fjedrebevægelsen”) og knævinkler i benarbejdsteknik samt ketsjergreb og albuebevægelse i slagteknik. Teknikken formidles gennem god demonstration, forklaring med få pointer og gerne videoklip. Det bør kun tage få minutter, før spillerne er i gang selv. Bloktræning organiseret som multifeeding eller stående feeder og kørende bold giver de mange gentagelser, som er afgørende for hurtige forbedringer på begynderniveau. Feedback er meget vigtig for at rette teknikken, dvs. 4 - maks. 8 spillere pr. træner. Feedback skal fokuseres på udførelsen af teknikken, ikke på resultatet (fx boldens bane). Begynderfasen er oftest kort. Den er overstået, når spillerne kan udføre færdigheden i grove træk, men dog med alle de vigtigste dele af teknikken principielt korrekt udført.

DFDT-metode: Demonstration – Forklar 1-2 pointer – Demonstration – Træning Denne ”DFDT-metode” kan anvendes på mange måder og er meget anvendelig. Ofte er der mere end 1-2 vigtige pointer knyttet til en teknik, og så kan man efter fx 5-15 minutters træning samle spillerne til en ny omgang DFDT, og fx gentage én af pointerne fra første omgang og supplere med en eller flere nye pointer.

Alle disse forskellige situationer kræver justeringer i timing, ketsjergreb, hvor bolden rammes i forhold til kroppen, hvor hårdt bolden skal træffes, kropsholdning, benarbejdsteknikken osv. Alle disse variationsmuligheder betyder, at tekniktræningen i denne fase skal udføres som seriel, vilkårlig og variabel træning. > > >

Multifeeding, hvor der feedes til flere hjørner på skift og/eller med varierende boldbaner, kan eventuelt udgøre en mindre del af træningen, men træningen baseres på øvelsestypen kørende bold med stående feeder og feeder i bevægelse samt småspil. Anvend stadig ”DFDT-metoden”, men allerede kort inde i motorfasen kan forklaringerne gøres gradvist mere detaljerede. Feedback skal i denne del af motorfasen fokuseres på både udførelsen af teknikken og på resultatet af bevægelsen. Hvis spillerne er klar til det, typisk U15 eller ældre, bør feedbacken sidst i motorfasen indeholde coachende elementer, hvor spillerne selv skal reflektere og finde løsninger.

Motorfasen kan vare i måneder eller år og slutter, når spilleren er i stand til at udføre teknikken perfekt under varierende forhold uden at skulle koncentrere sig om, hvordan den udføres. »

Teknisk træning

27


Eksperten – den autonome fase > > > > >

Eksperten har så at sige automatiseret sin teknik og kan (skal!) derfor rette opmærksomheden mod de taktiske og mentale aspekter også. Eksperten skal fortsat udvikle denne automatisering. Dels ved at forbedre automatiseringen for eksempel ved at øge tempoet i udførelsen, og dels ved at inddrage nye elementer i de allerede automatisere færdigheder. På dette ”ekspertniveau” er det muligt at tage dele af teknikken ud af helheden, træne denne del med et specifikt fokus og sætte den ind i igen, uden at den tekniske helhed lider skade. For eksempel kan af- sættet i hopsmash trænes næsten stående på stedet: ”et skridts tilløb – afsæt – smash”. Det er vigtigt at kombinere denne afsætstræning med hopsmash udført i en realistisk, spillignende situation, i samme træningsenhed. Til netop denne type tekniktræning bruges bloktræning eller seriel træning udført med øvelsestyperne stående feeder med kørende bold og/eller multifeeding – men samlet set udføres tekniktræningen altover- vejende som seriel, vilkårlig og variabel træning. Øvelsestyperne er kørende bold med stående feeder og feeder i bevægelse, småspil samt spilletræning med specifikt teknisk fokus.

2.5.6 Nogle grundlæggende retningslinier og overvejelser

”En træner er ikke bedre end han/hun er organiseret”. Sådan lyder et klassisk citat i sportsverdenen, og det gælder også for tekniktræning. Det er en helt grundlæggende forudsætning for effektiv tekniktræning, at træneren er helt afklaret omkring: > Formålet med træningen og den enkelte øvelse > På hvilket niveau skal træningen starte? > Hvordan tilrettelægges progressionen i træningen? Det gælder for den enkelte træningsøvelse, den enkelte træningslektion såvel som for kortere og længere træningsforløb.

Formålet med træningen og den enkelte øvelse Hvad præcis ønsker man at træne – hvad er formålet med øvelsen? Er det indlæring af ny teknik, forbedring af eksisterende teknik, sikkerhed, præcision? Og hvilken del af teknikken er der helt præcist fokus på? Det er flere gange pointeret, at træneren skal være afklaret med hensyn til formålet. Og det skal spillerne også! En vigtig del af instruktionen af enhver slagøvelse er, at spillerne bliver 100 % klar over øvelsens formål, og hvor deres fokus skal ligge. Måtte der komme en fremmed person ind på banen, bør spillerne uden tøven kunne forklare vedkommende om øvelsens formål og fokus. 28

BATK

På hvilket niveau skal træningen starte? Hvor vurderes spilleren at ligge på udviklingslinien med hensyn til netop dét, man ønsker at træne? Spillerens startniveau ligger til grund for valg af tekniktræningsmodel og valg af træningsøvelsestype. Er det indlæring af ny teknik, så er bloktræning og multifeeding et godt bud. Træning af sikkerhed for en øvet spiller kunne fx ske med variabel træning og stående feeder, kørende bold med mulighed for variation til to hjørner.

Hvordan tilrettelægges progressionen i træningen? Med udgangspunkt i det valgte startniveau skal træningen varieres og progredieres. Når spilleren er ”ovenpå” – eller næsten ovenpå – et øvelsesniveau, varieres øvelsen på samme niveau eller gøres sværere og mere lig badmintonkamp-situationen. Magter spilleren ikke de afgørende ting i øvelsen, må den justeres eller gøres lettere. Figur 2-2 kan bruges til at skabe et overblik over startniveau og progression. »


Figur 2-2. Forenklet oversigt over sammenhæng mellem spillerens niveau, valg af tekniktræningsmodeller og øvelsestyper

NIVEAU PÅ TEKNIKTRÆNINGSMODELLER OG ØVELSESTYPER HØJT

SPILLERTRÆNING MED FOKUS SMÅSPIL FEEDER OG SPILLER I BEVÆGELSE KØRENDE BOLD STÅENDE FEEDER (SERIEL TRÆNING) KØRENDE BOLD VILKÅRLIG TRÆNING MED VARIATION VARIABEL TRÆNING STÅENDE FEEDER KØRENDE BOLD UDEN VARIATION SERIEL TRÆNING EKSPERTEN VILKÅRLIG TRÆNING MULTIFEEDING MINDST VARIABEL TRÆNING 3 FORSKELLIGE SLAG ELLER MED VARIATION DEN ØVEDE MED MULTIFEEDING STABIL TEKNIK 1-2 FORSKELLIGE SERIEL TRÆNING UDEN VARIATION VILKÅRLIG TRÆNING SKYGGE

ØVELSESTYPE

TEKNIKTRÆNINGSMODEL

SPILLERNIVEAU

DEN ØVEDE FØR TEKNIKKEN ER STABIL

BLOKTRÆNING BEGYNDEREN

SPILLERENS NIVEAU

LAVT

Tekniktræningsmodellerne og hovedtyperne for træningsøvelser er her sat op på en udviklingslinie, hvor den ene ende repræsenterer omstændigheder, som slet ikke ligner situationen i en badmintonkamp, mens den anden ende repræsenterer vilkårene i en badmintonkamp.

Øvelsernes sværhedsgrad skal over tid følge spillernes udvikling. Men det betyder ikke, at man kun skal anvende øvelser med sværhedsgrad lige omkring spillerens niveau. Variation er med til at udvikle og motivere spillerne.

Figuren er meget skematisk, for som nævnt flere gange kan alle øvelser udføres på mange forskellige måder, med tilsvarende forskellige træningseffekter og placering på udviklingslinien.

Teknisk træning

29


”Udgangspunktet for hele BATK er, at alle børn skal have chancen for at udnytte deres fulde potentiale. Derfor skal de stimuleres og motiveres gennem hele opvæksten – gennem leg, fysiske aktiviteter og træning i attraktive miljøer. Hvis man sørger for at give dem denne ballast, så kan de selv med tiden beslutte, hvordan de vil bruge deres badminton alt efter evner og ambitioner. Men det er vigtigt, at de har fået den fulde chance fra start.” DBF´s Talentudviklingschef Bo Ømosegaard

BATK – Badmintons Aldersrelaterede TræningsKoncept – er den første samlede beskrivelse af, hvordan vi sikrer danske ungdomsbadmintonspillere de bedst mulige udviklingsbetingelser. Hele grundlaget for BATK er at arbejde langsigtet! BATK henvender sig til trænere, spillere, klubledere og forældre på alle niveauer – for selv om det mest iøjnefaldende resultat bliver bedre badmintonspillere, kommer retningslinierne for BATK alle til gode. BATK bygger på den nyeste veldokumenterede viden om træning af børn og unge. Denne viden er kombineret med erfaringerne fra mere end 25 af Danmarks mest fremtrædende badmintontrænere samt elitespillere, forældre og klubledere. BATK opdeler børnene i fire alders- og udviklingsperioder fra 5 til 18 år/-U9 til U17-U19 og kommer med konkrete anbefalinger. Men det er vigtigt at slå fast, at alle BATK anbefalinger er knyttet til børnenes fysisk/mentale udviklingstrin, ikke til alder eller aldersgrupper. Et bærende princip bag BATK er at forene målrettethed og forsvarlighed. Det gælder både på det fysiske og det træningsmæssige plan – men i lige så høj grad ved at sikre en god sammenhæng mellem uddannelse, hverdagsliv og sporten. BATK præsenterer den relevante baggrundsviden om børn og unges fysiske og mentale udvikling, og kommer med udgangspunkt i den danske klubstruktur med anbefalinger om bl.a.: - teknisk, taktisk, fysisk og mental træning - organisering, omfang og planlægning af træning og konkurrence - træningsmiljøer med fokus på motivation, indlæring, trivsel og personlig udvikling - rådgivning, henvendt til klubledere, trænere og forældre; herunder en forældreguide Det er sjovt at spille badminton – men det er sjovest at være del af et udviklende, forsvarligt og muntert træningsmiljø – både for spillere, trænere, klubledere og forældre!


BATK uddrag teknisk træning