Issuu on Google+

BO BEDRE

MIT NYE RUM

ET FARVERIGT FÆLLESRUM I denne indflytningsklare, højloftede stue kneb det med inspirationen for den nye husejerfamilie fra Aarhus. Lysten var der, ligesom behovet for nyt interiør, men det kneb med de gode idéer. BO BEDREs indretningsekspert hjalp dem til en kunstnerisk og farverig stue, som de aldrig selv havde drømt om, at de skulle få. 142

BO BEDRE Nr. 12 2012 . Af Birgit Tarp . Foto The Blue Room . Tak til Flügger for sponsorering af maling og materialer


BO BEDRE HJÆLPER LÆSERNE

OM MIT NYE RUM MÅNEDENS LÆSERPAR ER CHRISTINA RUUS FROST OG JAN BECHMANN HVORFOR HENVENDTE I JER TIL BO BEDRE? Vi følte ikke rigtigt, vi havde løsningen til, hvordan man kunne få det bedste ud af vores stue. Vi var idéfattige. Her var meget tomt og ingen farver. Men det hang også sammen med, at vi ikke rigtigt vidste hvilken vej, vi ville gå, når det kom til indretning. Vi ville gerne have en stue, hvor man elsker at være, hvor der er plads til at slappe af med en god bog eller se en film, og hvor Bertram kan lege. HVORDAN MATCHER LØSNINGEN JERES FORVENTNING? Vi synes, at vi har fået præcist det, vi søgte, selvom vi ikke helt var klar over, hvad det var. Der er plads til hygge i sofaen, læsning i læsehjørnet og Bertram har sin egen hyggekrog, hvor han allerede har haft sin bedste veninde på besøg for at se tegnefilm. HVAD SYNES I OM DE NYE MØBLER OG BELYSNINGEN? Vi er vilde med det hele. Møblerne er flotte og lækre, og belysningen giver lige det sidste til stuen. Bio-pejsen har allerede været i gang en del aftener, og den skaber en superhyggelig stemning og lidt ekstra varme. Det grafiske mønster i seks farver er optegnet af indretningseksperten og derefter malet direkte på væggen med Flügger-farver. Det skaber en ægte wauw-effekt og helt unik helhedsoplevelse i den nye stue.

sofa

opbevaringsbox sofabord tumlemadras

lampe

sofabord

pejs

tæppe

trappe puf magasinholder

HVAD SYNES I OM FARVEPALETTEN OG VÆGDEKORATIONEN? Den er jo blevet det helt store kendetegn i vores stue og klart den største forandring. Vi var noget skeptiske, da vi så skitsen, men tog chancen og det har vi bestemt ikke fortrudt! Der er flere af vores gæster, som har udtrykt stor beundring og spurgt interesseret til, hvordan vi dog fik den idé. Vi må så krybe til korset og indrømme, at vi fik lidt hjælp.

FØR: Kun sofabordet og en tv-skænk ville parret gerne beholde, ellers ønskede de sig en indbydende og personligt indrettet stue. Familien havde slet ikke fundet modet til at kaste sig ud i indretningen af rummet, så stuen fungerede mere som opmagasineringsplads for gamle møbler end som hyggerum for store og små.

tv/skænk halvvæg Nr. 12 2012 BO BEDRE

143


BO BEDRE

MIT NYE RUM

1

2

3

PERSONLIG STIL I DET NYE HUS Mange nybyggede huse har store glaspartier og direkte kig ind til naboen over den lille babyhæk. Den svære kunst er at gøre den nye bolig personlig. Men stuens indretning her giver præcis den privatsfære og stemning af ”vores sted”, som de fleste husejere ønsker sig. Centralt er den nye sofa og et legemadrasområde, hvor både børn og voksne kan tumle eller sidde. På væggen over sofaen fungerer Vivi Haackes små betonbilleder i kvadrater rigtigt godt. De er lette i stilen og tilfører en fin dekorativ effekt til stuen uden at stjæle opmærksomheden fra den store malede vægdekoration.

SHOPPING

BIRGIT TARP er designer, trendekspert, foredragsholder og indehaver af Design Circus. Hun er en af de faste eksperter på BO BEDRE, vi sender ud til læserne. Læs mere på designcircus.dk

144

BO BEDRE Nr. 12 2012

”Mine kodeord var en energigivende og stærk personlig indretning, der kunne tilgodese alle familiemedlemmer. Den høje vægflade råbte på at blive udnyttet, og da skitsen var på plads, dannede den udgangspunkt for indretningen. Det var vigtigt at få trukket møblerne lidt ud, så de visuelt indtager stuen, og ikke står ”klistret” op af væggene. Det var også vigtigt at bruge gulvpladsen konstruktivt for på den måde at skabe ”flere rum” i rummet.

FORMER OG FARVER 1. Vælg interiør med masser af personlighed. Hello-gulvlampen, designet af Jonas Wagell, er en hel lille skikkelse i sig selv, hvilket perfekt matcher ønsket om den familiære stue. Vælg mellem grå eller hvid, h 165 cm, 4900 kr., Normann Copenhagen. 2. Tænk på at skabe kontraster til det grafiske med bløde, organiske former. Sofabordet EJ 190 Insula, designet af Anne-Mette Bartholin Jensen og Morten Ernst, er perfekt egnet til at twiste de grafiske detaljer og den mere lineære vægdekoration. Fås i flere str. og farver, her 72 x 76 x h 29,5 cm, til 6445 kr., Erik Jørgensen. 3. Indret overraskende med en grafisk vægdekoration. Bestil dit helt eget motiv, dette er fra Colourbox.dk til 74 kr. Herefter skal du uploade og få trykt billedet hos fx illux.dk. Vælg mellem print på tapet eller som folie, fx 400 x 150 cm til 1690 kr. inkl. levering. Lad billedets farver matche og understrege den øvrige stil i indretningen.


DETALJERNE Tumlemadrassen giver uanede muligheder for, hvordan husets yngste kan sidde. I baggrunden ses den grafiske opsætning af trækasser, der rummer skiftende børnekunstværker. Stuens absolutte ego-plads er lænestolen med magasinerne lige ved hånden og gulvlampen til at sørge for det perfekte læselys. Bemærk de dekorative mobiler i vinduet, der bryder den store glasflade. En stærk visuel detalje er de malede vindueslysninger, der her farvemæssigt gentager vægdekorationens gule felt. Stuens anden aflange vindueslysning er malet med vægdekorations blålige farvetone.

KVADRATER OG ORGANISKE FORMER Det begrænsede farvevalg i rummet er med til at helstøbe indretningen og sætte fokus på brugen af forskellige materialer i en vekselvirkning mellem det kvadratiske, lineære og det organiske udtryk. Her skabes kontrasten mellem tæppemønstrets lige linjer og sofabordets og keramikkens afrundede formsprog. Den stilrene bio-pejs med hvidlakeret ramme spreder hygge og atmosfære i stuen.

PRISER OG FAKTA Vægmaling i følgende farver: NCS 1426, 5487, 4475, 2421, 2316 og 3315, Flügger. Bio-pejs, model Empire 15.500 kr., Decoflame. Blå bordlampe, 1195 kr., Gubi. Colour Carpet, 05 tæppe, 5999 kr., Hay. 2 stk. uro, designet af Artenica Themis, 425 kr., Super Studio. Hoff-sofabord, lysegråt, 3200 kr., &Tradition. Lænestol, med stoffet Highfield 181 fra Kvadrat, 14.800 kr., Stouby. Fold 4-tumlemadras, 2399 kr., KlipKlap. Cubus-sofa, 17.500 kr., Bolia. Bambusopbevaring, model Chest, sæt med 3 str., 1500 kr., We Do Wood. Strikket rosa pude, 849 kr., By Nord. Væghængte opbevaringskasser, 5 stk. i pastelfarverne Dusty blue, Rose, Grey, Aqua og lyst træ, i alt 3345 kr., alle fra Ferm Living. Puf, 2595 kr., Normann Copenhagen. Velourpude, 30 x 50 cm, 229 kr. og velourpude, 50 x 50 cm, 299 kr., begge fra Bungalow. Keramikhylde, Wallthing on the moon, 699 kr., Finnsdottir. Magasinholder, model Grill, 599 kr., Neonliving. Pude med fjerprint, 50 x 50 cm, 649 kr. og pude med rosa isbjørneprint, 399 kr., begge fra By Nord. Små billeder, i beton, 750 kr. pr. stk., Vivi Haacke. Keramikskåle, sort/blå, 595 kr., sort/gul, 750 kr. og rosa, 425 kr., alle fra Designership. Strikkede puder, Gul Pepita, 40 x 60 cm, 599 kr. pr. stk., begge fra Sen-Sen. Puder med ansigtsprint og print af pibe på rosa bund, 50 x 50 cm, 399 kr. pr. stk. inkl. fyld, begge fra Vanilla Fly. Pude, 50 x 50 cm, 499 kr., H&M. Gulvtæppe, Loop Rug, 140 x 200 cm, 2799 kr., Bolia.com. Gulvlampe, Pied, h 158 x b 27 cm, 1999 kr., Ilva. Sofabord og tv-skænk er privateje.

VIL DU VÆRE MED? Har du et sted i din bolig, der er kedeligt, upraktisk eller dårligt udnyttet, kan du skrive til BO BEDREs Mit nye rum. Hver måned vælger vi en læser, der får hjælp til at ændre sit problemrum. Send en mail til mitnyerum@bobedre.dk, hvor du beskriver dit problemrum, og send gerne billeder med.

Nr. 12 2012 BO BEDRE

145


Bo bedre - Mit nye rum