Page 1

12 .FORMLAND MAGAZINE

CIRKUSDIREKTØR JONGLERER MED TIDENS TRENDS BIRGIT TARP ER DIREKTØR I SIT EGET FIRMA, DESIGN CIRCUS. HER KASTER HUN ABSTRAKTE BOLDE OP I LUFTEN DAGLIGT FOR SENERE AT GRIBE DEM OG OMDANNE DEM TIL KONKRETE BUD PÅ TIDENS TRENDS.

Af Monica Jørgensen Ord. Mange ord. Birgit Tarp er fyldt med ord, der står i kø for at komme ud. Hendes begejstring for design-, koncept- og trendudvikling skinner tydeligt igennem. – Jeg vil gerne sprede begejstring og oplevelser, som man gør det i et cirkus, siger Birgit Tarp. Hun er 40 år og har siden 2004 drevet sit eget firma, Design Circus, der har base i et kreativt kontorfællesskab på Ingerslevs Boulevard i Århus. Birgit Tarp har en fortid i modebranchen, er uddannet tekstildesigner og har haft sit eget brand. Men i dag har hun flyttet sig mentalt og fagligt i retning af detail- og interiørbranchen. . – Men jeg har ikke sluppet modebranchen. Den puls, der kendetegner modeverdenen, vil jeg gerne føre med mig. Verden som arbejdsplads Hele verden er Birgit Tarps arbejdsplads. Det er nødvendigt, når fokus er på den seneste udvikling – og helst den udvikling, ingen andre endnu har fået øjnene op for. Med hjælp fra tilknyttede freelanceansatte eksperter rådgiver Birgit Tarp om alt fra produktdesign over sortimentssparring for detailkæder til butiks– og domicilindretning. Derudover beskæftiger hun sig med trendspotting, trendudvikling og formidling. For nogen kan det lyde meget abstrakt. Men sådan forholder det sig ikke hos Birgit Tarp.

– Jeg lever af ting, der bliver til noget. Det er ikke bare ord. Det skaber visuel image og værdi for mine kunder, understreger Birgit Tarp. Således har hun et kommercielt snit på de ting, hun arbejder med. Her er tale om helhedsoplevelser fra produktidé til købsoplevelse. Trends er ikke kun for fagnørder Trendspotting og trendudvikling er ikke noget, der er forbeholdt fine, franske designere – det er i høj grad også noget, man kan arbejde med i en almindelig, dansk butikskæde eller leverandørvirksomhed. – Jeg har siddet på begge sider af bordet, og det har været med til at give mig en ganske god fornemmelse for, hvad der rør sig hos slutbrugeren, siger Birgit Tarp, der som designer og indretningsekspert i det førende danske magasin Bo Bedre har tæt kontakt til design– og indretningsinteresserede forbrugere. Det er vigtigt for Birgit Tarp, at hun formidler sit arbejde og sine trendløsninger på en måde, så det ikke er nørdet. Det skal være til at gå til og ikke mindst til at forstå for de kunder, der hyrer hende til at løse en opgave. Men passionen og begejstringen er stadig dominerende. – Hvad hjælper æstetik, hvis folkene, som arbejder omkring et produkt ikke har indsigt og kærlighed, for det de skal viderebringe, lyder det ivrigt fra Birgit Tarp.


FORMLAND MAGAZINE . 13

SPOT ON

Birgit Tarp er en flittigt brugt ekspert på trendområdet. De seneste år har hun, udover at drive egen virksomhed, været med til at formidle og udvikle trendmateriale for det anerkendte trendinstitut, pej gruppen. Tidligere har hun været kædechef i Sanibad og tøjdesigner med eget brand. Til februar skal Birgit Tarp udarbejde trendzonen i hal K ENJOY the MARKET SQUARE på Formland Spring 2011.

6


14 .FORMLAND MAGAZINE

TRENDOMRÅDE 5 1: Smykkedesign fra Billgren & Bizzarro. 2: Farverig glaseret keramik fra Louise Gaarmann. 3: Tekstil børnekollektion fra LuckyBoySunday. 4: Naturinspirerede sølvmanchetknapper fra Billgren & Bizzarro. 5: Humørfyldt grafisk design fra Anders Arhøj.

MARKEDSPLADSEN RYKKER IND ET HELSTØBT UNIVERS MED NYHEDER, HANDELSLIV, KREATIVE IMPULSER OG GLADE SMIL ER BLOT NOGLE AF DE INDTRYK, DU VIL MØDE PÅ TRENDZONEN I HAL K. DESIGNER OG KONCEPTUDVIKLER BIRGIT TARP FRA DESIGN CIRCUS STÅR BAG ZONEN “ENJOY THE MARKET SQUARE”, DER BRINGER MARKEDSPLADSEN IND I MESSEHALLERNE.

Af Monica Jørgensen ENJOY the MARKET SQUARE – Nyd markedspladsen! Sådan lyder introduktionen til den trendzone, som Design Circus byder velkommen til. En zone, der mikser det bedste fra interiørverdenen med markedspladsens handelsliv, glæde og dynamik. Et designtorv er født. – I dialogen mellem detail og design ligger ofte fornyet inspiration, siger Birgit Tarp, der selv er designer, konceptudvikler og indehaveren af virksomheden, Design Circus. Med udgangspunkt i den trend, der hedder Modern Nature, skaber hun et levende rum, hvor det autentiske og det nærværende er i centrum. – Vi har alle brug for at være mere sammen og åbne vores sanser op, forklarer Birgit Tarp om baggrunden for det oplevelsescentrum, som ENJOY the MARKET SQUARE bliver. Design, der beriger I trendzoneområdet bliver designernes oplevelser og sanselige tolkninger omdannet til brugbart produktdesign. På markedspladsen er der højt til loftet og ingen fine fornemmelser. Her findes æstetikken i andet end høje priser – og produkterne, ja, de kommer fra messens egne udstillere. – Vi åbner op for, at design ikke behøver være dyrt for at være flot. Det skal have et autentisk præg, siger Birgit Tarp og forklarer, at vi lever i en tid, hvor prisen har været i fokus. Men sådan er det ikke

længere. Nu vil forbrugerne have en helhedsoplevelse, som bygger på både den gode historie, det flotte produkt og i særdeleshed den gode service. Live optrædener På 330 kvadratmeter vil Birgit Tarp og resten af Design Circus pirre din nysgerrighed – få dig og de andre gæster til at bruge alle sanser for at fordøje trendinspirationen. Både kunsthåndværkere, designere og servicemindet personale vil være med til at bringe liv ind i området, hvor du kan se gæste-optrædener af blandt andet LuckyBoySunday, Billgren & Bizzarro, Louise Gaarmann, Anders Arhøj og selvfølgelig Birgit Tarp selv. Der vil arbejdes med metal, tekstiler og særlige materiale-overraskelser. Udover trendspots vil der være en tapas-station og en deli-bar, hvor du nøjagtig som på byens torv kan nyde små lækkerier. - På markedspladsen kan du endelig komme i direkte dialog med de udøvende designere, siger Birgit Tarp, der opfordrer til, at du bruger trendzonen til at bringe inspirationen med dig hjem i din kreative kurv. Trendområdet er ikke et kunstmuseum, slår hun fast. Her vil sprudle af liv, og området er til for at blive brugt. ENJOY the MARKET SQUARE!

/ Stand L9060


TRENDOMRĂ…DE

FORMLAND MAGAZINE . 15

1

5

4

2

ENJOY THE MARKET SQUARE KEYWORDS Modern Nature & Art Graphic & Geometrical Shapes Clouds & Mushrooms Grey, White, Beige & Pastels Tones Authentic Feelings Good Vibrations & Dynamic Dialogue between Design & Retail

6 3

Formland Magazine - Cirkusdirektør jonglere med trends  

Formland Magazine - Cirkusdirektør jonglere med trends

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you