Page 1

1969 -72/73

Aurora ved Alice Faber & Tommy Flugt

I MIKROSKOPET

I Mikroskopet var et visevershus som blev skabt i 1969 og varede til 1972/73. Dets oprindelse og korte historie forsøges bevaret her på disse sider. Det er erindringsstof og som sådan afhængig af den erindrendes hukommelse og evne til at udtrykke det erindrede. Det er altså ikke sandheden, men en synsvinkel fra en af deltagerne til noget, der viste sig at have holdbarhed langt ud over sin egen tid. For at støtte hukommelsen og mindet om den gang udsender vi dette lille skrift til opmuntring. Andre kunne have glæde af det og eventuelt få lyst til at føje noget til. I så fald er vi modtagelige for inputs. Skulle nogen ligge inde med materiale fra dengang, som de synes egner sig til dette lille skrift, så modtager vi det gerne og udvider skriftet med nyindvundet stof og erfaringer. Vi ønsker alle en god oplevelse og evt. rejse i erindringen. Vi ønsker ikke tiden tilbage, men vil gerne bidrage med vort syn på sagen. Vi har set at historien allerede har taget fejl af stedet i diverse bøger om tiden, hvor forkerte mennesker er udpeget til at være dem der startede stedet. Det retter dette lille skrift i hvert fald op på, uden at gå ind i debat om fejltagelserne, de er hvad de er - fejl. Aurora Galleri Alice Faber & Tommy Flugt Kastrupvej 31, 4300 Holbæk www.faberflugt.dk - 2874 1636

Med dette skrift har vi ønsket at hylde vores ungdom og initiativet og de mennesker bag. I Mikroskopet brændte sig i en periode fast i vores unge og varme hjerter. Der kom gode vibrationer fra det sted.


I MIKROSKOPET - historien om et visevershus 1969-72/73 fortalt af Tommy Flugt 2013

2


De sene gæster Rundt om hjørnet på Ny Rosenborg Kareen til Jarmers Plads lå Jarmers Bodega hvor entertaineren Simon Rosenbaum havde startet sin musiCabaret 1960-69 og i den periode sled bravt med genren på stedet i et forsøg på at forny den. Men tiden var ikke rigtig mere den samme. Der skete noget i tresserne. En forandring af tiden var på vej. Det blev Tony Rodian bevis på da han overtog cabareten og forsøgte at føre den videre. Det var ren nedtur. I slutningen af tresserne var det ved at være slut med den slags underholdning. Der var ikke borgerligt publikum til det mere på Ny Rosenborg. At overvære Tony Rodian give den hele armen i et halvtomt lokale, mens han sang "København, København" var en rystende og vemodig oplevelse. Det var håbløst utidssvarende. Formen der var startet som oprør i sin tid imod det bestående var selv blevet en del af det bestående og udslidte. Der var ellers megen fornuft i den praktiske meget enkle form for den, der lagde lokale til. En forhøjning i den ene ende af lokalet og lidt ekstra lys på de optrædende var nok, og havde man de rette kunstnere, kunne det mærkes på omsætningen ved bordene. Og for de unge kunstnere var det til gengæld et godt udstillingsvindue. Men Rodian havde haft sin tid i halvtredserne og de vendte ikke tilbage. Gik man rundt om hjørnet til H.C. Andersens Boulevard langs Ny Rosenborgs halvtomme spiserestaurant kom man til en lille undseelig indgang til et værtshus Air Bar. Derinde var der en trappe ned til kælderen, hvor der var tre bowlingbaner og natbevilling til klokken fem om morgenen. Det havde medført så megen ballade og polititilkaldelse at ejeren havde sat stedet i venteposition og lukket banerne ned. Tilbage var den lille bar og natværtshus.

Ny Rosenborg Karreen på H. C. Andersens Boulevard.

3


I MIKROSKOPET 1969-72 af Tommy Flugt

Tove og Air Bar Tove var bartender i Air Bar omkring 1968-70 og en respekteret en af slagsen. Hun var venlig og bestemt. Rolig og lyttende overfor de ordentlige stamkunder, skifteholdarbejdere, natholdsarbejdere. Og hun var håndfast overfor uromagerne og drukmåsene. Dem var der en del af, da der var natbevilling til kl. 5 om morgenen. Ofte måtte politiet tilkaldes. Man skulle igennem Air Bar hos Tove og ned ad en trappe til en bowlingkælder nedenunder. Det var her der var natteballade. Og det endte med at ejeren Hierbæk lukkede kælderen. Ved siden af baren var en port og opgang til H.C. Andersens Boulevard 7. Her boede jeg på femte sal i et rummeligt studerekammer. Jeg læste Litteraturvidenskab på Københavns Universitet, læste og skrev det meste af dagen ovenpå. Om aftenen ved tolvtiden gik jeg ned på Rådhuspladsen efter dagens Politiken og så ind på Air Bar hos Tove. Fik en øl eller to og af og til raflede vi. Snakkede en del med Tove ved baren og hun fortalte mig historier om nogle af personlighederne i det lille og tætte lokale. Bl.a. havde en gruppe højlydt siddet og planlagt et røveri dér. Hun rystede på hovedet: Tre uger efter sad de i spjældet. Det var ren amatørvirksomhed. Hun fik mange

4


julekort af tidligere gæster fra fængsler. Ensomheden havde flyttet lokale. Hun viste mig den tomme bowlingkælder en aften og ikke længe efter opstod ideen til et visevershus. Hun formidlede kontakt med ejeren Arne Hierbæk af Ny Rosenborg, Jarmers Bodega, hvor han havde en Kabaret med Tony Rodian. Det gik ikke så godt, der var for lidt kunder, så han var interesseret i nye ideer. Dem forelagde jeg for ham på et møde. Han tænkte over det og gav os så frie hænder til at gå i gang. Han ville betale materialerne og bød på middag hver dag. Ombygning til visevershus Vi rev det hele ned og indrettede kælderen til et folk, blues- og poesifristed i løbet af nogle måneder. Kareen Ny Rosenborg fra 1894-95, bygget af Clausen og Hagemann arkitekter er et stort og stateligt ejendomskompleks fra Jarmers Plads til Rådhuspladsen - næsten. En markant bygning overfor Studenterforeningen og centralt beliggende i København. Det var et velegnet sted for vort projekt og så havde kælderen natbevilling. Arne Hierbæk og sønnen Bo stod for stedets økonomi og salg i baren. Vi tog os af entreen som blev fordelt mellem de optrædende. De spillede på døren, som det hed. Hierbæk gav smørrebrød om aftenen. Og betalte vist nok nogle annoncer for stedet. Vi fik frie hænder til projektet. Økonomi var der intet af. Men optimismen og lysten til at lave noget nyt var stor og drivkraften i projektet. Vi gik på med krum hals. Vi fik fat i en arkitekt, der boede på samme opgang som jeg. Navnet har jeg glemt. Han var med til at rive det hele ned i kælderen og tegnede så skitser til rummet efter vores anvisning. Og så trak han sig tilbage. Alice Faber, Torben Jørgensen og jeg gik i gang. En alt mulig mand og håndværker, kunde fra Air Bar og godkendt af Tove, meldte sig og var med til at tømre det hele sammen. Han fik senere job som bartender nedenunder. Af og til rejste han til Grønland og fra sådan en rejse forærede han mig en fin samling tupilakker, som jeg stadig har og værdsætter. Den kunstneriske indretning af stedet var det os tre der tog os af: Alice tegnede loft og dør, Torben lavede scene og udsmykning og plakater m.m. Vi savede Alices tegninger ud til loft og dør og lyssætningen senere gav en god virkning til rummet. Specielt nedgangen fra trappen til døren og lokalet var blændende. Igennem udskæringerne i døren skimtede man lokalet, når man gik derned. Der var nogle sænkekasser og vinduer ud til gaden, dem blændede vi af og lavede om til udstillingsrum. I en periode havde vi månedlige kunstudstillinger. Vi havde kontakt med Kunstakademiets elever. Bl.a. udstillede grafikeren Jørgen C. Rasmussen. Han lavede også en plakat til stedet. På endevæg hængte vi en stor forstørrelse af et digt af Miroslav Holub op, jeg havde oversat det til dansk og givet det titlen I Mikroskopet. Vi lavede båse til gæsterne og en lille interimistisk scene midt i rummet. Her kunne man optræde, læse digte, spille musik, fortælle historier, danse. Lidt længere nede var en bar og ude bagved et rum hvor kunstnerne kunne hvile sig, klæde om eller vente på hinanden. Pludselig var det hele færdigt, malet og klart. Det var tid at finde på et navn og arrangere åbning. Det var oplagt at kalde stedet for Alices Restaurant, så det lod vi være med. Der var et filmhit med det navn i omløb. Stedet tog navn efter det store digt der hang på endevæggen. Titlen blev stedets navn.

5


I Mikroskopet Her er ligeledes drømmende landskaber, måne, øde. Her er ligeledes massernes rodskud på jorden. Og celler, kæmpende ofrer livet for en sang. Her er ligeledes kirkegårde, berømmelse og sne. Og jeg hører mumlen, umådelige formuers revolte. Digt af Miroslav Holub: In the Microscope/ oversat af Tommy Flugt

Digtet rummede visionen om stedet og tiden i sig. Det blev navngivet med en reception og utallige invitationer. Ved åbningen den 20. november 1969 tilsmilede heldet os. Alice var ude at køre efter nogle ting og skulle have benzin på en tankstation. Her mødte hun Per Dich i samme ærinde. Hun kontaktede ham omgående og inviterede ham til åbningen af I Mikroskopet om aftenen. Han kom og spillede. Og bragte omtale til stedet. Stedet for fri udfoldelse, for initiativ, for folk, for alle, der interesserede sig for kunst, musik, beat, dans og snak var åbnet i kælderen i Ny Rosenborg på H.C. Andersens Boulevard 7. Et nyt mødested var skabt. I løbet af kort tid blev der skabt atmosfære i undergrunden overfor Studenterforeningens mørke bygning. Folkemusik og digtaftener Foruden folkemusik og digteraftener var der også en dukketeateraften, som handlede om sange af Jacques Prevert. En rørende og poetisk aften. I løbet af januar måned havde stedet besøg af 60-70 sangere. Sammen med nogle studenter fra Århus arrangerede vi en Wolf Biermann aften i forbindelse med udgivelsen af en single plade. Alle gæster fik en single plade foræret. Et af numrene handlede om de tre kugler mod studenterpolitikeren Rudi Dutschke. Vesttyskeren Walther Mossman sang og Walther Splidt fortalte om Biermann og Dutschke. Der var digtoplæsnings aftener ved bl.a. Niels Simonsen, Carl Braunstein, Arne Ærtebjerg, Charles Baudelaire (oplæsning) og Tommy Flugt. En revolutionær digter og diskussionsaften blev det også til med Ole Wahl Olsen, Bjarne Segefjord, Jens Nauntofte, Bent Irve m.fl. Der blev plads til elskelige Herman som fik sin egen aften og holdt åbent hus for folkesangere. Og en aften stod en ung mand på scenen. Sebastian kaldte han sig og han fik hurtigt en aften for sig selv. Han fyldte hele rummet ud med et stort engelsk repertoire den gang. Eddie Skoller kom der også. En jazzaften med Steady Stompers blev det også til. Der var brug for samspil og det skete ved at vi indførte nogle

6


jamsessions som blev velbesøgte bl.a. med Paddy Doyles Boots som svingede fint til stedets ånd, Alan Klitgård var meget på. De trak andre med sig. Dubliners fx Der kom folk som Bjarne Lisby, Jan Monrad, Peter Vest, Niels Skriver, Terry Murphy, Mike Moffett, Krølle Erik, Andrew John og mange flere I Mikroskopet. Man afprøvede sig selv i kælderen, spillede sammen og lyttede til hinanden. Fra konkurrenten, Tivolis Vise Værts Hus, hvor Tøger Olesen residerede og som vi var i opposition til, sendte man et par hjælpere: Per Juul og Ann Tholsted. De havde kontakt til den lettere genre og inviterede Quaks, An Te Arrach, Steen Mørch, Brdr. Simonsen og flere. Gæster I Mikroskopet En aften, hvor Paddy Doyles skulle spille, skriver Alan Klitgaard, kom vores guitarist Mike Moffett drønende gennem lokalet med det nye Melody Maker slået op på midtersiderne. Det er ham, råbte han, da han kom ud i musikerrummet, og holdt bladet frem. "Loudon Wainwright III- det new Dylan?" stod der over artiklen. Det er ham, der har været her de sidste par aftener! Det var det. En lang tynd mand i et par hullede gummisko, som, hvis sandheden skal frem, ikke havde gjort det store indtryk på publikum. Havde vi fanget hans unikke, kringlede tekster, havde vi måske været mere opmærksomme, fortæller Alan Klitgaard videre. Loudon var der en fire-fem aftener, og før vi skiltes, gav han os adressen på sin manager i USA, som han syntes vi skulle besøge, hvis vi, som planlagt, skulle spille i USA. Han hed Albert Grossman, manager for Dylan, Joplin, The Band og mange, mange andre. Men aldrig Paddy Doyles! USA-turen og besøget blev ikke til noget. Mange år senere fandt Alan Klitgaard ud af, hvorfor Wainwright var i København. Han og Kate McGarrigle's bryllupsrejse gik til London, men de blev uvenner, og han fortsatte til København. At de siden fandt sammen igen er Rufus og Martha Wainwright bevis på, men begge har også i deres sange fortalt, at forholdet forblev stormfuldt. Loudon Wainwright III http://www.lw3.com/home.php Walter Mossmann: http://www.imusic.dk/cd/4015698033021/walter-mossmann-2004-chansons-balladen-cd Arlo Guthrie: http://www.risingsonrecords.com/video.html?ma_id=2

Tony Rodians sidste kabaret Om aftenen når han havde kæmpet sig igennem sin kabaret gik han sammen med venner ned IMIKROSKOPET og drak øl og snaps, mens de sugede stemningen til sig. Det var kontrastfyldt for dem, men også meget smertefuldt. De havde kontrakt med Hierbæk, men han ville ikke bryde den, for så skulle han betale dem ud, og de ville ikke holde op frivilligt, så han chikanerede Rodian. I kælderen lykkedes projektet til gengæld og det gav indtægt til Rosenborg komplekset en tid, men det var en stakket frist. Det var det sådan set også for IMIKROSKOPET: Stedet havde en kort og hektisk opblomstring og blev et tiltrængt anderledes musiksted på musikernes præmisser. Men manglende ledelse og forståelse fra ejerens side gjorde at han blot malkede det og lod det sejle videre til der ingen var til at tage sig af det. I dag er der Borgerservice og Banker i ejendommens nederste etager. Men mærkeligt nok lever drømmen, initiativet og stedet videre i erindringen. Der skete noget IMIKROSKOPET.

7


Mandags digtaften med konfrontation Til en mandags oplæsning IMIKROSKOPET havde jeg stensileret nogle "kusse-digte" af Niels Simonsen beregnet til uddeling ved bordene. Niels Simonsen havde skrevet en digtsamling med titlen: en kusse er en kuffert og udgivet dem på Arena SUB-Publikationer dec. 1969. Som tiden var skrev han: Ingen copyright: dvs: digtene tilhører alle og han skulle læse dem op om aftenen. Det var hans debut digte. Uddelingen blev forbudt af Hierbæk, der ejede stedet. Ud fra en bornert, snæversynet forretningsmoral kunne han ikke tolerere at tingene blev uddelt. Hans kunder (han troede det var hans) kunne tage anstød af det - og det må en forretningsmand tage til efterretning, mente han. Jeg var naturligvis ikke enig. Om aftenen læste Niels Simonsen op. Jeg delte digtene ud og Hierbæk gik bagefter og samlede ind. Kunstneren der går foran den nervøse spidsborger, som sletter sporene efter kunsten. Sådan blev rollerne fordelt. Men der var gehør for digtene. Jeg husker en kvinde ved et bord som spontant sagde, at så smukt havde hun aldrig hørt sit køn beskrevet, muligvis var det hendes første digte. Men indtryk gjorde de. Hierbæk tav og optrinet blev ikke senere berørt eller kommenteret. Digteren var blevet hørt og modtaget godt. En markant debutaften.

8


Alices Restaurant og Arlo Guthrie Senere fik vi held omkring filmen Alices Restaurant. Sangeren Arlo Guthrie kom til byen og filmselskabet lagde pressemødet i vores lokaler sidst på dagen. Vi slog på tromme for arrangementet og der kom alle de folkesangere, der kunne og spillede i kælderen til hans ære. Vi havde fået at vide, at han ikke ville optræde, men den ihærdige og vedholdende energi på scenen af alle mulige, fik ham til at overgive sig og han gav numre og deltog i jamsession i timer. Det blev en stor aften og gav god omtale af I Mikroskopet. Den gode stemning holdt i en tid og energien var høj. Vi fordelte efterhånden dagene til de gode kort og gjorde det varieret. Mandagen fik poesien og eksperimenter. Resten af dagene sattes folk på og fik deres egen aften, Herman sin, Sebastian sin, Per Juul og Ann deres og så fremdeles. Jeg var blevet medlem af Røde Mor og optaget på Den Danske Filmskole og skulle i de næste par år beskæftige mig med det, så vi prøvede at gøre I Mikroskopet selvkørende. Det lykkedes til en vis grad. Et kupforsøg fra indtrængerne fra Tivoli blev afværget, men tilliden røg ved samme lejlighed. I kulisserne gnavede ormen og da vi havde fordelt ugens opgaver og dage fremskyndede Alice og jeg vort exit og vendte aldrig tilbage. Men den gode ånd levede videre. Og selvom I Mikroskopets levetid var kort, vel godt og vel tre år, så lever erindringen om stedet stadig. Den elskelige Herman lavede en mindekoncert for I Mikroskopet 10 år efter og det blev stort og var velbesøgt. Jeg tog derud og læste Miroslav Holubs digt op fra scenen. Jeg skimtede Hierbæk og Bo fra scenen. Det var sidste gang jeg så Hermann. Men nu mange år senere dukker I Mikroskopet så op igen på facebook. Vi er selv blevet historie. [Imikroskopets Venner]

9


Udklip om I Mikroskopet Aktuelt, BT & Berlingske Tidende

BT skrev 17. februar 1970 af Wez: under følgende overskrift og med stort billede af Arlo Guthrie:

I USA får han 45.000 kr. for en koncert, i går optrådte han gratis i københavnsk folkeklub … i aftes sang og spillede han gratis i det københavnske "I Mikroskopet" i flere timer, akkompagneret af sine venner. Dem mødte han, da han i 1964 boede i Sofiegården. (…) Blandt hans bedste venner dengang var Per Dich, Poul Dissing og Cæsar. Grunden til hans besøg er at gøre reklame for filmen "Alice's Restaurant" der kommer op på Nygade Teatret. Arlo Guthrie har hovedrollen i filmen, som er baseret på hans egen 18 minutter lange sang, der igen er baseret på hans egne oplevelser for fire år siden.

Lørdag 4. april 1970 Berlingske Tidende Weekend af P.J. Budtz:

Bowlingkælder som folkesangerhule Imikroskopet er Københavns nyeste folk-, blues- og poesi-fristed. [Uddrag]: Københavns nyeste folk-, blues- og poesi-fristed, Imikroskopet, H.C. Andersens Boulevard 7, [startede] for fem og en halv måned siden. Premieren var helt nøjagtig den 20. november [1969]. I den forløbne periode har Tommy Flugt (…) kunstnerisk leder af kælderens aktiviteter - virkelig fået skabt atmosfære i undergrunden overfor Studenterforeningens mørke bygning. "Det er lykkedes [Tommy] Flugt at få etableret et miljø i stil med det, man var på sporet af i det gamle Gadespejl på Halmtorvet. Man har åbent hus for alle opfattelser, og der er livlige diskussioner ved bordene, mens sangere og oplæsere giver deres numre til bedste.

10


Berlingske Tidende 4. april 1970

Herman Brüsch Hermann har været inspirationskilde for mange andre kunstnere, og har altid været en god igangsætter. Man kan godt sige at han har båret den gamle visetradition ind i nyere tid. I 70erne var Hermann primusmotor på den lille café scene Imikroskopet, hvor mange kendte kunstnere startede deres karriere. Hermann er desuden også kendt som gøgler, gadesanger og direktør for Cirkus Tusindben. Hermann er nu i gang igen (2009) efter en pause med sygdom. Her i en optagelse fra Studie Bella sammen med blandt andre hans søn Balder, Mik Schack og Krølle Erik.

Spring ud. http://www.youtube.com/watch?v=1TPn6mwYcfU

11


Røde Mor

Røde Mor 1970 epaper

Lørdag 27. februar 1971 Kultur i dag ved Marianne Hein under overskriften: Smuk manifestation på socialistisk kunst. På filmskolen skete der også noget:

Kursen var lagt - og nye døre blev åbnet. Vi var i begyndelsen af 1970rne. Der skete noget i det årti. Der var damp på.

Tommy Flugt - linosnit af Torben Jørgensen 1970 - Tommy Flugt & Alice Faber - foto af Andreas Trier Mørch 1970 http://www.faberflugt.dk - http://www.auroraordhaven.dk

12


Brugerbillede fra I Mikroskopet nytårsaften 1970 (?). Sebastian med den røde hue. På væggen skimtes det store digt I Mikroskopet af Miroslav Holub.

Dette brugerbillede af Jan Monrad I Mikroskopet er et af de bedre. Her ses Torbens endelige cirkel på væggen. Den kunne dreje rundt. Desværre findes der ikke ret mange interiør billeder der er brugbare. Og slet ikke nogen som billedmæssigt yder stedet retfærdighed. Vi gik ikke rundt med mobilkamera dengang. Film, det var noget man lærte på Filmskolen.

13


Folkemusikgruppen Berts Swingers spillede flere gange i Imikroskopet i 1972-1973. På billedet fra venstre: Bert Mogensen, Uffe Storm Hansen, Tamra Rosanes, Tom Volkersen, Niels Febber Andersen og Max Wiese.

Der var altid fuldt hus i Imikroskopet, når Paddy Doyles med Allan Klitgaard i spidsen stod for programmet.

Jens Folkesanger var en hyppig gæst i Imikroskopet, hvor han med sin smukke tenor sang irske ballader, skriver Jan Monrad

"Sille og Salte" fra Imikroskopet. Det er vel fra 1970. Det Jens "Folkesanger" Christensen der har taget det.

Kirsten Thimm Bertelsen tog billeder fra stedet. Her er Sebastian, Alan Klitgård og på det sidste bl. a. Arne Hierbæk. Det er Nytår 1970. På disse anes Alice Fabers loftdekoration.

På facebook kan mange flere billeder ses. Klik her.

14


k/ Nu

Niels Skriver har skrevet bogen: http://www.ali-bali-bi.dk/ og beskriver Imikroskopet heri ligesom han har oprettet facebooksiden Imikroskopets Venner http://www

15


Torben Jørgensens plakat til IMIKROSKOPET

16

IMIKROSKOPET  

I Mikroskopet var et visevershus som blev skabt i 1969 og varede til 1972/73.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you