Issuu on Google+

AURORA TIDSSKRIFT for KUNST

AURORA TIDSSKRIFT

2011 Aurora # 4

Aurora Tidsskrift # 4 v/ Tommy Flugt 5126 5643 tommyflugt@gmail.com

En af de mærkeligste skikkelser blandt Odsherredsmalerne er maleren Lauritz Hartz. Som ung fik han al opmærksomheden. Han var en Aladdin type. Ung og talentfuld. I hans turban var talentet i rigt mål opsamlet. Han blev tidligt betragtet som en stor kunstner. Familie, venner, presse, publikum og museumsfolk var opmærksomme på den unge indtagende mand og den enkelthed, der prægede hans arbejder lige fra begyndelsen. Han blev betragtet som en stor begavelse fra starten. Alt hvad han rørte ved blev smukt, skrives der om ham. Han var den fødte maler. Som en af hans venner fra akademitiden sagde: Vi kunne ikke undgå at lægge mærke til ham - for han gjorde alt det rigtige med det samme. Men bekymringerne indfandt sig pga. psykiske udsving som blev mere og mere regelmæssige og krævede langvarig behandling. Han blev indlagt i længere perioder på Statshospitalet i Nykøbing Sjælland, men han holdt ikke op med at male og tegne. Og han udstillede til langt op i årene. Han modtager både Eckersberg og Thorvaldsen medaljen 1 henholdsvis i 1948 og 1967 og han kommer på Finansloven i 1965.


Holstebro Kunstmuseum

PROLOG Lauritz Hartz (1903-87) har længe spøgt i min opgavemappe. Hver gang jeg er gået forbi et billede af ham på Odsherreds Kunstmuseum har det gibbet i mig. Jeg har læst om Hartz i Kjeld Heltoft glimrende bog om ham. Men jeg har ikke kunnet tilfredsstille min interesse for ham her på Sjælland i Odsherredsområdet, hvor han gik og malede i Bakkerne, Egeløkke, Nykøbing, Tuse Næs og andre steder blandt andet sammen med Karl Bovin. De to kendte hinanden godt og var malerisk beslægtede. De hører begge til Odsherredsmalerne. De har begge jyske rødder. Karl var fra Frederikshavn og Hartz familien fra Randers. De har fået hver deres museum. Karl Bovin skal findes i landets største samling i hans hjemby Frederikshavns Kunstmuseum. Og Lauritz Hartz er havnet i Holstebro Kunstmuseum. Her var man i midten af tresserne tidligt ude og på foranledning af Poul Vad fastlagde man en særlig linje og profil og man valgte bl.a. at fokusere på Lauritz Hartz. På den måde har man dér fået landets største samling af ham. En 15-16 oliemalerier og over 3000 tegninger, akvareller og skitsebøger. Det er denne samling jeg her i sommeren 2011 har fået lov til at besøge og studere. I den forbindelse vil jeg gerne takke Holstebro Kunstmuseum for venlig hjælp og god modtagelse. Tak til Folke Kjems, museumsdirektør, mag.art. og kunstformidler Peter Haarby for deres hjælp. Museet er efter udbygningen helt fantastisk og smukt. Et velfungerende moderne museum med en stor og væsentlig samling. Ikke mindst den store satsning med keramikeren Gertrud Vasegaard er en stor oplevelse. Og når udstillingen er væk er der Henning Jørgensens helt igennem vellykkede bogværk om hende. Og så tak for at kunstmuseet har den store samling af Lauritz Hartz som de stillede til rådighed for mig. Museet skriver kortfattet på deres hjemmeside:

2


LAURITZ HARTZ Som 19-årig mødte Lauritz Hartz (1903-1987) den tyske landskabsmaler Fritz Urschbach, der om sommeren logerede hos Hartz’s forældre i Roskilde. Lauritz Hartz, der ikke før havde interesseret sig for kunst, blev grebet af at tegne. I 1925 blev Lauritz Hartz optaget på Kunstakademiet i København, hvor han havde lærerne Sigurd Wandel og Aksel Jørgensen. Samme år debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Sideløbende med uddannelsen på kunstakademiet fik Lauritz Hartz i 1928 svendebrev som håndværksmaler. Allerede mens Lauritz Hartz gik på Kunstakademiet, blev han anset for et stort talent. Han blev hurtigt et kendt og vellidt navn blandt kunstnerkollegerne. Omkring 1935 blev desværre en sygdom så alvorlig, at den krævede stadig oftere hospitalsophold. Fra 1942 var han permanent indlagt. Lauritz Hartz holdt dog ikke op med at male af den grund og udstillede frem til 1964 regelmæssigt på Corner-udstillingen, som han i 1932 var medstifter af. Lauritz Hartz malede udelukkende portrætter, landskaber og opstillinger. I de tidlige år blev billederne nærmest modelleret op i tykke farvelag. Senere forsvinder menneskeskikkelsen fra hans maleri, og malerierne bliver mere og mere skitseagtige og malet med tynd, terpentinblandet farve. Fra 1964 opgiver Lauritz Hartz helt maleriet og arbejder derefter udelukkende med tegning og akvarel. Lauritz Hartz’ billeder blev malet færdige i ét stræk – og han genoptog efterfølgende aldrig arbejdet med et maleri. Hans værker er umiddelbare, nærmest kalligrafiske, og han fangede straks det væsentligste ved motivet. Malerierne er enkle i komposition og farveholdning, og de vidner om, at Lauritz Hartz hele tiden tilstræbte en malerisk helhed. Hans farveskala er begrænset og ofte holdt i grønne nuancer. Han regnes for én af dansk maleris fineste kolorister. Lauritz Hartz sanser verden gennem sit maleri, og hans udtryk forandrer sig ikke væsentligt gennem hans lange karriere. Den umiddelbarhed og intensitet der kendetegner hans tidlige malerier, genfinder man også i hans sidste billeder. På Holstebro Kunstmuseum findes landets største samling af Lauritz Hartz’ malerier. Museet er også i besiddelse af omkring 3.000 af Lauritz Hartz’ arbejder på papir.

Holstebro Kunstmuseums mapper. Der var 25 i alt og de blev gennemgået minutiøst over to arbejdsdage. Fotos til AURORA TIDSSKRIFT for KUNST # 4 2011 er taget af Tommy Flugt ligesom teksten er hans arbejde og ansvar.

3


I 1993 arrangerede Holstebro Kunstmuseum i samarbejde med Sophienholm en stor udstilling af Hartz arbejder. 115 arbejder i olie eller på papir udlånt af 8 museer og 20 privatsamlere. Malerier, akvareller, tegninger og grafiske arbejder. Først i Sophienholm og senere i Holstebro Kunstmuseum. Dertil kom et udstillingskatalog med forord af Jesper Knudsen, som den gang var museumsleder på Holstebro Kunstmuseum. Nu er han som bekendt leder af Odsherreds Kunstmuseum og Malergården. Han skriver i kataloget: "Hartz-billederne udstråler en stille kraft, der er vederkvægende og også lidt urovækkende - netop så meget, at sanserne skærpes og forstærker lysten til at se - og opleve en malers syn gennem hans billeder".

forside - bagside Da jeg var kommet i gang med mapperne var der en pennetegning med blåt blæk, et portræt som jeg stoppede lidt op ved og jeg vendte det og på bagsiden var en tekst, skrevet med blyant som jeg fandt væsentlig, dels fordi den fanger Lauritz Hartz sprog, hans iagttagelse og poetiske refleksioner. Teksten er fra 1943, altså før retskrivningsreformen. Hartz skriver: "Hvis man en tidlig Oktober Morgen, begiver sig ud i Naturen er Luften blevet ved at blive køligere, som ved Vintertid, da er det ikke saa nemt at holde Varmen, Luften føles som Kølighed, der kan tage til, selv om Solen fortsat varmer. En rask Løbetur, og man mærker ikke kulden mere. Men man må tage sit gode Ansigt paa, og da vil jo meget snart Solen sørge for resten. Muligvis bør man tage sig voldsomt sammen for ikke at blive helt iskold, og først da, tænker man, at nu vil man aldrig mere fryse, som man før har gjort. Man cykler maaske da en lille Tur ud ad de Vinterhvide Veje, eller, tænker allerede paa at hygge sig i Varmen, indendøre. Ja, saa langt naaede man endelig i Betragtningerne hin Efterårsmorgen , mens endnu Solen fik Taarerne frem i Ansigtet, og Solskinnet ligesom vilde trøste de mange Oktobertanker. En lille Spadseretur, og Varmen vil atter give en Varmen i Kroppen tilbage, blot man sørger for at komme indendøre i Varmen igen". [Mappe 2] Et digt er skrevet: Sommer og Vinter og Efteraar, Vaar, Tiderne Veksle og Dagene gaar, Sangen, der skifter, mens Mennesker staar, på en Tærskel til de Evigheden naar. Hartz er her i teksten blevet 40 år. Det er under krigen. I 1942 er han blevet indlagt permanent på Statshospitalet i Nykøbing Sjælland. I 1943 har han en udstilling i Kunstforeningen i København. Trods sygdom arbejder og tænker han. I senere tekst findes følgende: "Prøv engang under Forstørrelsesglas at betragte forskellige ting - se hvor store og mærkværdige. Men se ikke saa længe og da med Interesse". Signeret LH. [Mappe 7] Allerede i dette anslag fornemmer man personen bag teksterne og kan næsten høre ham hviskende sige: Man må tage sit gode ansigt på. Menneskene der står på en tærskel til evigheden. Det er stærke metaforer og gode billeder og dem er der mange af i hans efterladte papirer i Holstebro Kunstmuseums store arkiv. 4


Lauritz Berg Hartz blev født 1903 på Frederiksberg. Hans forældre var Anna Berg Hartz og dr. phil. Nicolai Eeg Kruuse Hartz. De fik udover Lauritz også Sigrid, Grethe, Finn og Axel. Faderen stammede fra et skomagerdynasti fra Randers af indvandrere fra Berlin. Carl Peter Hartz er Lauritz Hartz farfar. Han skulle have været på kunstakademiet i 1879, men måtte vælge familien og slægtens erhverv. Ingen af hans drenge blev håndværkere. De tog usædvanligt studentereksamen. Forlod fjordbyen og kom vidt omkring. Nicolai Eeg Kruuse Hartz blev botaniker og geolog og deltog i videnskabelige ekspeditioner til Grønland. På vejen hjem mødte han på Island datteren af en norsk hvalfangerkaptajn Anna Berg. De blev gift. Fik børn. Nicolai blev berømt og dr. phil. for fund af Lyngbypilen, der daterede mennesker i Danmark et par tusind år tilbage. Flyttede til Roskilde i 1919. Lauritz tog herfra realeksamen i 1920 og mødte i 1922 maleren Fritz Urschbach som fik stor indflydelse på hans udvikling. I 1925 optages Hartz på Kunstakademiet.

Denne tegning fra ryggen af en tegner på en trebenet stol, hvor tegneblokken skimtes, er en yndefuld stregtegning. Nærmest henkastet lille vignet. Der er mange af den slags enkle streger og tegninger i mapperne. Ligesom der er besynderlige stive, næsten barnlige tegninger. Alt er åbenbart gemt og registreret. Ikke helt i kronologisk orden, fordi der ikke er årstal på alt, så at uddrage noget generaliserende udviklingsmæssigt er ikke muligt. Men pludselig står man overfor tegninger, der gør indtryk. Tegninger der har deres eget kunstneriske liv og straks henvender sig til beskueren. Lette, enkle, udtryksfulde. Hurtige i streg og skabelse. Sådan, færdigt arbejde.

5


Mappe efter mappe, tegneblok efter tegneblog. En rastløs produktion af tegninger fra Lauritz Hartz hånd. Han var ellers begyndt som handelslærling i et kemikaliefirma i København. Fritiden brugte han til sport og særlig fodbold og senere tennis havde hans interesse. Mange af hans tegninger har da også fodbold som motiv. Men flest er portrætterne. Han mødte i eftersommeren 1922 Fritz Urschbach fra München i hjemmet som gæst. Han skulle studere kunst i Danmark mens han boede hos familien. Han indviede Hartz i kunsten.

6


Hjemmet ved fjorden var det ideelle sted for en landskabsmaler, såvel som det var det for Hartz fader, geologen. Her var store undersøgelsesområder i istidsaflejringerne omkring fjorden, her var bakkedrag, åse, klinter. Lige noget at snakke om ved aftensbordet i Himmelev. Og det blev det forklarede Lauritz med blid ironi. Det vigtigste i verden var at forstå, hvordan åsen ved Skuldelev var skabt. Lauritz kørte rundt i landskabet på cykel og viste malergæsten den smukke egn som han kendte ud og ind. Til gengæld underviste gæsten Lauritz i at tegne og det fængede hurtigt i den 19-årige. Han blev på god gammeldags måde bidt af en "gal" tegner. Han var begyndt at tegne. Blandt andet havde Fritz Urschbach lagt sin hat på bordet og havde sagt: Tegn den så enkelt du kan. Først linjen, så fladen. Han tog fat i de væsentlige ting først, motivets lineære rytme i store træk, så samlede han de mange detaljer i flader med enkle grafiske toner. Hovedvægten lagt på helheden, på fordelingen af lys og mørke. Inden blyanten begyndte at bevæge sig var det bestemt hvilke elementer i motivet, der skulle fremhæves. To ting var heldige: Den gode vejledning og elevens særlige talent. Mentor og mentee forholdet gik op i en højere enhed og Lauritz Hartz begyndte at tegne og vise sit overraskende talent. Han overtog Urschbachs skitsebog da denne rejste hjem og hans kunstneriske gen var blevet udfoldet. Hans første skitsebog er hans kunstneriske dåbsattest. Moderen gemte den og reddede den igennem mange flytninger og forandringer. Talentet havde vist sig også for moderen. Handelslærlingen holdt op og kom i malerlære som så mange af tidens malere gjorde. Mennesker med kunstneriske tilbøjeligheder skulle have en grundig håndværksmaler erfaring om farver og deres behandling. Da faget var sæsonbetonet kunne man gå på akademiet om vinteren. Og sådan blev det. Hartz kom på kunstakademiet i 1925 samtidig med at han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han får to semestre hos professor Sigurd Wandel og to hos den berømte professor Aksel Jørgensen. Og i 1928 fik han svendebrev. Samtidig bryder hans sygdom ud. I 1929 får han afgangsdiplom fra Akademiet og frekventerer Grafisk skole. Har separatudstilling i Admiral Geddes Gård. Han indlægges første gang på Frederiksberg hospital. I 1932 er han på banen igen og sammen med Odsherredsmalerne Karl Bovin og Ejstrup m.fl. oprettes Corner sammenslutningen som han er medstifter af. De afholder retrospektiv udstilling i 1935. Fast plejeforhold nødvendigt fra midten af trediverne. 1937 dør faderen. Ophold i Norge. 1939 dør søsteren Grethe.

Lauritz Hartz skitseblokke på Holstebro Kunstmuseum rummer andet end tegninger. 7


Af:

21 Blade med overvejelser og sentenser om KUNST

"Er det en Kunst at være Kunstner?" "Kunst er malerier". " Malerier er ikke altid noget for Malere". "Landskab er Kunst". "Blyanten er til at skrive med: Kunst er noget mærkeligt noget. Sommetider er Planter Kunst". Kunstnere er Tvivlens Forposter (?) "Kunst er Helhed og ikke Smaastumper". "Kunst er Modsætningernes Sammenspil og Produktet af Meningstilkendegivelser". "Det der ikke er Harmoni forkastes som Regel, fordi Sammenspillet er i Modsætning til nævnte Harmoni". "At være Kunstner er Natur og ? nedarvet. Et Maleri modsiger Virkeligheden og er en Skygge af den. … Kunst er en Illusion for Kunstneren Selv, ikke for Beundrerne. Kunstnerne er gerne utilfredse. Kunsten stiger når Mennesket falder (?) Hvad er Kunst andet end Kraft-udfoldelse (?) Kunst er som Regel Samarbejde, aldrig Sammenstød. Kunstnere er de fleste Mennesker, men de kan ikke lide at det siges alt for "direkte". Det eneste der ikke er kunstnerisk et at dø, for det er lidt kedeligt, navnlig for Kunstneren. Hvad Kunstneren kan glemme, husker Kritikerne, der er de fleste (?) Kunst er Hæmning og Maalet (er) bliver Resultatet af det. Kunst er almindelig og udbredt. Min Malerkasse er en Kapital. En fransk Læge siger at Farverne kan kurere Øjnene (meget muligt) Farve er Materialet i Malerens Haand. Selv Malere er tænkende Aander. Malerkunst er som god Mad, med eller uden Opskrifter. 8


Uden Malerkunst ingen tænkende Mennesker. Kunstnere er Originale Originalitet og Kunst har lidt med hinanden at gøre. Hvad Kunstneren betragter som Vrøvl forstaar Tilskueren. Hvad er vel Kunst andet end en Masse Selvportrætter. Et Selvportræt gælder for en hel Verden ? Kunstnere snakker bare om (andre) Kunstnere. Kunsten er at kopiere Samtiden, der altid smager af Kunst ? Hvorfor ikke tage Kunstneren med på Raad. Kunstnere er altid til at tale med. Nævn en Kunstner og han bliver Fyr og Flamme. Kunstnere er altid glade for Kunst kunst er Lys og Skygge. … Lidt hænger der altid ved, sagde Maleren, lige meget, Farven sad, som den var smurt. "Hvad K'n ikke [K'n = Kunstneren] kan er at forstå sig selv". Tanke og Kunst er det samme, Harmoni, Samklang. Hvad forstaas af alle er fælles Ejendom. [Uddrag fra udateret hæfte]

AURORA TIDSSKRIFT 2011 # 4 v/ Tommy Flugt 5126 5643 TommyFlugt@Gmail.com

Om skitsebøgerne der er brugt af Lauritz Hartz: Skitseblok No 301 format 12,5x20cm - 50 blade hvidt tegnepapir. heraf bog 2 43 blade fra 1960 & 49 blade fra 1961 Desuden 2 Spirola SkitseBlok 75 blade Ejka No 1332 - 54 blade & 60 blade 78 blade i A4 format (Ringbind) Her er ark hvorpå der står: Lær at tegne + masser af portrætter og træer. Skitseblok format 23x 32 cm indhold 10 blade - her er 7 blade Spirola Skitse-Blok 75 blade No. 13 36 - 65 blade Sort mappe med 8 ringbind - tegneblokke Spiral - her er bl.a. tegninger af fodboldspillere, træning, kampe, motion og rejser med færge og sejlbåde. Og igen portrætter. [Efternoter] 9


Tegneren forklarer noget

10


Nu da Vejret er godt igen - og dermed giver en rigelig Tid at være ude meget da føler man sig som rigtig Gentleman Der synes at være Velvilje i dit Blik. Og en hel del god Interesse

Når Lauritz Hartz kom gående gennem Charlottenborgs gård med sol i det lyse hår og et farligt glimt i øjet, syntes ikke mindst de kvindelige kammerater, at han lignede en gudesøn forklædt som gentleman, skriver Kjeld Heltoft om ham [s. 49 i Lauritz Hartz]. Portrættegningerne af Lauritz Hartz tilhører Holstebro Kunstmuseum og er en del af de 3000 tegninger som er købt af Hartz familien i 1994 med tilskud fra Ny Carlsbergfondet. Museet skriver: Portrættegningerne viser spændvidden i Lauritz Hartz fine tegnekunst i forskellige teknikker gennem mange år. Han formår at indfange det væsentlige i et omrids med psykologisk indlevelse og giver desuden et rammende tidsbillede. Det er et portrætgalleri af venner og kendte personer for ikke at glemme selvportrætterne. Det er karakteristisk for dem, at de er stilfærdige ofte sørgmodige, men vibrerende af liv. Portrætterne virker nærværende og har bud til nutiden om, hvad et skrøbeligt sind trods at kan formå. 11


Billede på billede, portræt efter portræt, mappe efter mappe, sirligt registreret og lagt i arkiv. Se hans tegn. Se hans billeder. Se hans bestræbelser. Se. Og moderen så hans ting og gemte dem. Tog med ham rundt i egnen. Lod ham se og male. Han kom hele Odsherred rundt, til Tuse Næs, til Munkholmbroen, ja, længere. familien hjalp ham omsorgsfuldt og kærligt. I Kjeld Heltofts bog om Lauritz Hartz hedder det: Fra omkring midten af trediverne begyndte man at opgive tanken om, at Lauritz Hartz kunne blive rask… Men hans kunst, der kun blev til i de raske perioder, fortsatte til alles forbavselse med usvækket kvalitet og variation… trangen til at male blev betragtet som signal om en god periode, der skulle stimuleres ved tilsyn, pasning og afskærmning mod forstyrrelser af alt for mange fremmede personer. Han havde det afgjort bedst med mennesker, som han kendte i forvejen. De ældste venner, den nærmeste familie, og i særdeleshed moderen, [Anna Berg Hartz] var en sikkerhed for hans oprindelige identitet, og så længe han dagligt kunne møde blot én af dem, vidste han, hvem han var, hvorfra han kom og hvad det var, han skulle arbejde med her på Jorden. Da faderen dør af lungebetændelse i 1937 halvfjerds år gammel træffer moderen senere en beslutning om at bruge resten af livet på at gøre tilværelsen mere tålelig for den syge søn. Hun fostrer en overvældende idé: Lad os tage til Norge - jeg har længes efter at se min familie og min barndomsegn! Og det kunne Lauritz ikke stå for. Opholdet blev en malerisk oplevelse og glæde. Han følte sig tryg i de vildsomme egne, de vækstbetonede muligheder og den store stilhed. Kjeld Heltoft skriver: Maleglæden lyser ud af de ti billeder, der blev til i løbet af den måned, opholdet varede. Hele registret blev brugt. Der er tynde, intense, akvarelagtige penselbilleder, og der er kraftige, fede oliefarveplateauer muret op med paletkniven. [Lauritz Hartz s.107] 12


En tegning som orientering viser egnen og tilknytningen ifølge Hartz til Nordsjælland og Odsherred. I perioder kørte familien ud fra hospitalet i Nykøbing Sjælland. Familien, den nærmeste, brødrene Aksel og Finn, der bakkede moderens arbejde med Lauritz op. De gjorde hvad de kunne for at hjælpe hende med at passe den syge søn og give ham optimale udfoldelsesbetingelser. Familiens indsats er fantastisk og ikke mindre end beundringsværdig. Deres arbejde kan i høj grad indskrives i den danske omsorgshistorie. De førte Lauritz Hartz talent helskindet ind i den danske kunsthistorie. Efter moderens død 1971 er det Aksel der dagligt modtager ham og han kommer til Nordstrand, hvorfra de kørte ture. Med eller uden malergrej. Der skulle skematik til at få tilværelsen til at hænge sammen. Og når det kommer til stykket, har han fået lavet lige så meget, som en rask kunstner. Hartz blev gammel. Døde først i 1987. Han var unik på alle måder i dette ords fulde betydning: enestående, mageløs, usædvanlig. 13


Lauritz Hartz (1903 -1987) tegning

14


Lauritz Hartz tegninger fra skitsesamlingen i Holstebro Kunstmuseum 15


Moderen Anna Hartz dør i 1971 efter at være svækket af sygdom de sidste tre leveår og Lauritz Hartz er holdt op med at male tidligere, men ikke at tegne og lave akvareller. Det interessante for ham var at lave dem. Han skrev engang i sin ungdom følgende: "Oplevelsen er kunstnerens eneste ejendom". 16


Letheden og udtrykket i en sådan kultegning af Lauritz Hartz kan man godt blive grebet af og forelsket i. Stregen er kunstneren, siger man ofte. Jo, men betænk, hvor besværligt han har haft det. Og så alligevel. Kultegningen står der lyslevende. Den vil ses på. Se. Det er mageløst. Ligetil. Det er Lauritz Hartz. 17


Og s책 pludselig en blid lille pastel: Mor med barn 18


Hvis man kender Ib Andersens streg, så er dette en efterligning, en kopi som der står, men af L. Hartz. Han øvede sig i at tegne og efterligne, som så mange andre af sine kolleger igennem tidernes løb. At tegne er at se, men også at se på andre tegneres værker. Hartz var også optaget af Picasso, van Gogh, Cézanne, Delacroix og Courbet. [Mappe nr. 18]

19


Her har Lauritz Hartz skrevet farveskalaer ned Og her bruger han farverne:

20


Lauritz Hartz akvareller fra Holstebro Kunstmuseum

21


22


Musikalske billeder 23


I Biennalen i 1954 blev Lauritz Hartz omtalt som Den danske kineser. Det var det enkle, kalligrafiske ved hans kunst, man havde øje for. 24


Lauritz Hartz yndefulde og enkle træ med den lysegrønne akvarelfarve er hele rejsen i mapperne værd, da den kommer til syne i slutningen af gennemgangen. Kineseren fra Odsherred kunne hans eftermæle være. Rejsen mod enkeltheden. Det starter og slutter med den. 25


LAURITZ HARTZ Holstebro Kunstmuseum Odsherreds Kunstmuseum Fyns Kunstmuseum Den kgl. Kobberstiksamling Statens Museum for Kunst Nordjyllands Kunstmuseum Ribe Kunstmuseum Vejle Kunstmuseum Vejen Museum VestsjĂŚllands Kunstmuseum

26


Koldnålsradering Selvportræt Hartz: Til Ejstrup

Udstillinger KE 1925, 1927-34; Købestævnet i Fr.cia 1929; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Ung da. Kunst, Studenterforen., Kbh. 1931; Charl. Forår 1931-32, 1937; Corner 1932-35, 1942-49, 1951-52, 1954-58, 1960-61, 1963-64, 1982, 1988 (mindeudst.); Corner & Høst 1936-37, 1939-41; Påskeudst., Århus 1933; Fyns Stifts Kunstforen. 1935; Ung da. Kunst, Oslo 1935; Rundskueudst., Charl.borg 1936; Da Kunststævne, Fyens Forum 1936; da. udst., Budapest 1936; da. udst., Riga 1936; da. udst., Bukarest 1936-37; da. udst., Beograd 1937; Nord. konstutst., Mässhallen, Göteborg 1939; Da. Kunst, Fyens Forum 1940; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Sommerudst., Stat. Mus. for Kunst 1941; Nord. Kunst, Århus 1941; Den off. da. Kunstudst., Oslo 1946; Aksel Jørgensens Elever, Charl.borg 1946; Da. akvareller, Sth. m.fl. 1946; Nord. konst, Sth. 1947; Yngre da. Kunstnersammenslutn. Union, Fr.cia 1947; da. kunst, Haag 1948; Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; Den fynske Forårsudst. 1954; bien. i Venezia 1954; Arte nordica Contemporanea, Rom 1955; Da. nutidskunst, Charl.borg 1956; Jylland i malerkunst, Århus 1956; Dönsk List, Listasafni Ríkisins, Island 1956; Charl.udst. gennem 100 år, Charl.borg 1957; Nutida da. konst, Sth. 1957; Å-udst. 1961; Nord. kunst, Trondheim 1965; Modern Da. Art, Philadelphia Civic Center Mus. 1967; Da. kunst, 1915-1945, Kunstforen., Kbh. 1976. Separatudstillinger: Admiral Gjeddes Gård, Kbh. 1929; Charl.borg 1935 (retrosp.); Kunstforen., Kbh. 1943; Den frie Udst. bygn. 1950 (retrosp.); Kunstforen., Oslo 1954; Anneberg, Nyk. S. 1968; Sophienholm og Holstebro Kunstmus. 1992-93 (retrosp.).

27


AURORA TIDSSKRIFT for KUNST # 4 2011 - v/ Tommy Flugt - 5126 5643 - TommyFlugt@Gmail.com INDHOLD: 1 Skrænten ved Ebbeløkke 1956 + indledning - 2 Prolog - 3 Lauritz Hartz biografi + foto af TF - 4 LH tekst 5 Tre tegninger + kort biografi - 6 Tre portrætter + tegneblok - 7 Fritz Urschbachs indflydelse på Lauritz Hartz 8-9 Af 21 blade om KUNST i uddrag - 10 Tre tegninger: Tegneren forklarer noget - 11 En tegning: Gentleman, velvilje 12 Tegning + tur til Norge -13 Orienteringskort Nordsjælland - 14 Tegning - 15 Tre tegninger fra skitsesamling 16 Tegning fra 1971 Moderen dør - 17 Kultegning - 18 Tre tegninger + pastel Mor med barn - 19 Kopi + to portrætter 20 Farveskalaer + akvarel 1960 - 21 To akvareller - 22 To landskabsakvareller 1964 - 23 Husgavl og skov + musikalske billeder - 24 Portræt og kalligrafisk akvarel - 25 Træ med lysegrøn akvarelfarve - 26 Lauritz Hartz og museerne 27 Selvportræt koldnålsradering + Udstillingsliste - 28 Skrænten ved Egeløkke + Indhold. - 29-33 Epilog 28


Atelierudsigt - Malergården i Plejerup, Odsherred Kunstmuseum - Foto TF

EPILOG - Og her lader vi museet i Odsherred tale og sætte det hele ind i en stor sammenhæng: Odsherreds Kunstmuseum "Odsherredsmalerne" er betegnelsen, for en række kunstnere, først og fremmest malere, der i 1930erne opsøger og bosætter sig i det dramatiske landskab i det sydvestlige Odsherred - i bakkelandet kaldet Vejrhøjbuen mellem Sejerøbugten og den udtørrede Lammefjord. Kunstnerne - med Karl Bovin (1907-85) og Kaj Ejstrup (1902-56) i spidsen - "genopdagede" det naturalistiske og figurative maleri i en tid, hvor den klassiske modernisme på mange måder var blevet herskende. Kunstnerne kendte hinanden i forvejen - de fleste fra Kunstakademiet - og når de bosatte sig tæt på hinanden - indenfor to kvadratkilometer - skyldtes det at de maleriske ambitioner og de personlige venskaber i høj grad var sammenfaldende. Gruppen omfattede foruden Bovin og Ejstrup, Lauritz Hartz (1903-87),Viggo Rørup (1903-71) dennes hustru Ellen Krause (1905-1990). Victor Brockdorff (1911-92), Ernst Syberg (1906-81), Povl Christensen (1909-77), Alfred Simonsen (1906-35), Ole Kielberg (1911-85), Søren Hjorth Nielsen (1901-83) og Birte Bovin (1906-80). De lejede sig ind i ældre huse og forladte husmandssteder, og flere af dem købte efter et par år deres boliger. Bovins, Hartz og Rørups boede i Odsherred livet ud. De øvrige slog sig ned på egnen i kortere eller længerevarende perioder i 1930erne og for manges vedkommende blev der tale om årlige tilbagevendende 29


ophold for sommeren. Sammen og hver for sig formåede Odsherredsmalerne at sætte det naturalistiske maleri på dagsordenen igen. Mange af dem var med til at starte udstillingsgruppen Corner, der med årlige udstillinger i København var en fælles udstillings- og salgsplatform sammen med en række ligesindede kunstnere. Det var ikke bare lyset og de dramatiske landskaber med stejle skrænter og masser af gravhøje, der fascinerede kunstnerne - selve landskabets djærve og lidt nøjsomme karakter passede godt til kunsternes intentioner og mål - som præcist formuleret af Karl Bovin: "Vi malere , der vedkender os naturen som motiv, mener, at der stadig kan øses af denne uudtømmelige kilde og håber vedblivende at kunne lægge nyt land til".

Kunstnere, der er repræsenteret på Odsherreds Kunstmuseum Malere m.m. i Odsherred før 1930: Samlingen omfatter værker af Vilhelm Kyhn (1819-1903) fra Rørvig og af Theodor Philipsen (1840-1920) fra Landevejen ved Fårevejle og Vejrhøj. Desuden er der malerier fra Bjergene i Odsherreds vestligste del af Carla Colsmann Mohr (1887-1974), Asta Ring Schultz (1895-1978) og Ejnar Nielsen (1872-1956). Sidstnævnte var professor for en række af Odsherredsmalerne, og tog på opfordring fra sine tidligere elever ophold i Odsherred et par somre o.1940. Svend Guttorm ( 1900-1958), der i sine sidste år boede i Nakke ved Rørvig. Malere med tilknytning til Vallekilde Højskole. Fra o. år 1900 udgik stor kunstnerisk aktivitet fra Vallekilde Højskole i den sydvestre del af Odsherred. Højskolen var oprettet af Ernst Trier i 1865, og flere efterfølgende generationer blev kunstnere med et solidt folkeligt og opvækkende sigte, og alle med bopæl i Vallekilde. Således sønnen Troels Trier (1879-1962) og dennes to sønner Holmer (1916-1999) og Ernst (1920-1979). Også Paul Nyhuus (1910-1970) var knyttet til Højskolen og dens miljø. Kunstnergenerationen samtidig med eller umiddelbart efter gruppen Odsherredsmalerne. Aksel Møller (1909-1994), der flyttede til Odsherred i 1944. Helge Ernst (1916-1990), som i en lang årrække havde fast bopæl i Odsherred om sommeren. Også billedhuggerne Johannes Hansen (1903-1995) og Knud Nellemose (1906-1997) opholdt sig hver sommer i Odsherred. Maleren Poul S. Nielsen (1920-1998), Julius Wederkinch (1919-1992) og Johannes Carstensen (1924-2010) boede i mange år fast i Odsherreds vestligste del ved Bjergene og malede fra området. Anders Gudmundsen-Holmgreen forenede den store klassiske stil med billeder af sommerliv og badepiger i Odsherred. Lars Sylvest Jakobsen (1909-2005) boede siden 1960 i Nykøbing Sjælland og malede det landlige miljø og livet i hønsegården. Jørgen Brynjolf (1931-1993) og Ole Finding (f.1937) fandt begge fast ståsted og nye kunstneriske muligheder i Odsherreds landskaber og miljøer. ***

Når man rejser ud, rejser man også hjem til noget I dette tilfælde til udstillingen Odsherredsmalerne hele paletten rundt. En sommerudstilling på Odsherreds Kunstmuseum 2011 med et righoldigt og varieret indtryk af malerne og kredsen omkring dem, deres motivverden udfoldes for den besøgende med vægt på landskaberne, portrætter og den særlige stemning af kunstnerisk nærvær, der er typisk "Odsherredsk". En fyldig ophængning af kernetropperne. Og Hartz med egen stue. Hele kredsen samlet. Der er efterhånden noget at vise frem. En betydningsfuld samling. 30


Lauritz Hartz Landskab Tuse Næs 1949 - Gave fra Odsherreds Kunstmuseums venner 2001

Og så har Lauritz Hartz fået sin egen stue. Det kan han sagtens bære. Det klæder ham og museet. Ligesom Karl Bovin har sin og Ellen Krause og Viggo Rørup deres. Det er i den sammenhæng Hartz levede og malede. Det var i Odsherred han udfoldede sig som maler og menneske.

31


Rejsen er ved at være slut, men andre kan begynde

Der er altid et landskab til, en maler og egn mere at undersøge. Hvor vi kommer fra, specielt vor opvækst og de landskaber vi bærer med os fra vor barndom og ungdom er betydningsfulde. Vi bærer billeder med os og vi giver dem videre. God rejse.

HAIKU Hver dag sine ord hver dag sine billeder hver dag erobring

Med venlig hilsen Tommy Flugt, redaktør og rejsekammerat I AURORA TIDSSKRIFT for Kunst # 2 & # 3 2011 findes mere om Odsherreds malere og keramikere. Dette er AURORA TIDSSKRIFT for KUNST # 4 2011 32


Odsherreds Kunstmuseum

33


Aurora Tiddsskrift for Kunst # 4