Page 1

aktuel viden om

Nummer 1 | 2008

kreditstyring Leder

2007 var et godt år for Atradius

Tema

Verdensøkonomien giver rynker i panden

Kreditkrise og svag dollar vil også ramme danske virksomheder. De globale kreditrisici vokser.

Små virksomheder lever livet farligt

Under ti procent forsikrer deres kreditter

Kunderne betaler ikke til tiden

Stor undersøgelse af kreditstyring i danske virksomheder


2

akTueLT

Nummer 1/2008

reKordår For atradius Vækst og udvikling 2007 blev et godt år for hele Atradius gruppen. Ja faktisk er der tale om et historisk godt resultat – det bedste, siden virksomheden blev grundlagt i 1925. Væksten i Danmark skyldes både et mersalg til eksisterende kunder og kontrakter med mange nye kunder. Globaliseringen har åbnet nye markeder, som betyder, at vi er vokset i takt med, at vores eksisterende kunder er vokset i omsætning. Vi har investeret i vores kunder, og hånd i hånd har vi bevæget os ud på de nye markeder lige fra Vietnam til Usbekistan. Men vi har også investeret i nye systemer, som forbedrer servicen for vores kunder. Snart er det sådan, at idet kunden ringer, dukker kundens data op på skærmen. Det sparer kunden tid og forbedrer serviceniveauet yderligere. Som den største aktør på markedet føler vi, at det er vores ansvar at være i front, når det gælder service og markedsudvikling.

Trods fremgangen er der dog stadig meget omsætning, der bør forsikres – også mellem danske virksomheder indbyrdes. Atradius har foretaget en analyse, som viser, at danske virksomheder hører til blandt de dårligste betalere i Europa. Her troede vi lige, at vi som danskere havde styr på det med pengene og kunne betale vores regninger til tiden. Virkeligheden er langt fra så lyserød, og Danmark opnår en trist tredjeplads over de dårligste betalere i Europa – kun overgået af Italien og Storbritannien. At det står værre til med de danske betalere, ses også på antallet af kreditforsikringer, der bliver indgået. Vi ser som sagt en stigende interesse for at kreditforsikre især det indenlandske salg – hvilket er en markant udvikling i markedet. Meget tyder på, at mørkere skyer trækker sammen over den globale økonomi. Den såkaldte subprime-krise vil også ramme danske virksomheder, som professor ved Handelshøjskolen i København, Torben Juul Andersen, forudser i en artikel inde i bladet. Som eksempel kan det nævnes, at flere analytikere forventer, at subprimekrisen i alt vil resultere i et tab i størrelsesordenen 400 milliarder amerikanske dollar, men at de berørte fi nansielle virksomheder indtil nu kun har hensat 50-70 milliarder dollar til tab. Så vi kommer desværre nok til at se meget mere til konsekvenserne af den letsindige belåning og handel med risici.

”Vi ser en stigende interesse

for at kreditforsikre især det indenlandske salg – hvilket er en markant udvikling i markedet

Atradius er ikke kun vokset som følge af de positive økonomiske konjunkturer, som vores kunder også har nydt godt af. Flere og flere virksomheder bliver opmærksomme på fordelene ved at forsikre deres kreditter, så 2007 blev også rekordår, når det gælder nysalg. Kigger vi specielt på Danmark, forsikrede vi sidste år en eksportomsætning på 105 milliarder kroner for danske virksomheder. Dertil skal lægges forsikring af indenlandsk varehandel for yderligere 54 milliarder kroner. En samlet forsikret omsætning på 159 mia. kr. i 2007. Derudover har vi haft en væsentlig fremgang i vores garantiaktiviteter, samtidig med at vores relativt nye inkassoforretning blomstrer.

Selv om kreditkrisen har sit udspring i USA, betyder det integrerede internationale fi nansmarked, at krisen slår igennem globalt. Det betyder bl.a., at det bliver dyrere for danske virksomheder at låne i udlandet. Den økonomiske afmatning, som i første omgang ser ud til at ramme USA, kommer også til at ramme danske

Jørgen Lund Lavesen, adm. direktør, Director, the Netherlands and Nordic, opfordrer virksomhederne til tæt dialog med deres kreditforsikringsselskab i lyset af de økonomiske krisetegn

virksomheder, der har en stor eksport til USA eller lande, hvis valuta er knyttet til dollaren. Og dollarens fortsatte fald vil forstærke krisen. Som kreditforsikringsvirksomhed er Atradius da også begyndt at se de første tegn. I første omgang i form af at de enkelte skader er blevet større. Det er en konsekvens af den stigende virksomhedskoncentration. Men når vi ser på konjunkturerne, så må vi forvente, at også antallet af skader vil stige. Vores erfaring viser, at en forsinkelse i forhold til det normale betalingsmønster ofte er første varsel om likviditetsproblemer hos kunden. Vores gode råd er derfor, at det, i tider hvor konjunkturerne er på vej ned, er endnu mere vigtigt end ellers at have en tæt dialog med sit kreditforsikringsselskab og sine kunder, så man sammen, hele tiden, kan følge op på kundens betalingsadfærd. Altså tæt kreditstyring, opfølgning på kundens betalingsadfærd og dialog med kreditforsikringsselskabet. Så kan man fortsat sove roligt om natten.


Nummer 1/2008

akTueLT

iNdHoldsFortegNelse

rekordår for atradius ­ mørke skyer over økonomien får flere til at forsikre salg

subprime­krisen vil også ramme danske virksomheder

2

4

Kalundborg eller Kuala lumpur – globale kreditrisici

svag dollar svækker konkurrenceevnen

6

8 små virksomheder lever livet farligt

15

i ringer – vi svarer…

16

9 Kreditstyring i danske virksomheder

12

10 Ny elektronisk service fra atradius

sådan styrer du dragen og bjørnen

atradius’ støtte hjælper

18

3


4

akTueLT

Nummer 1/2008

subprime­KriseN Vil også ramme daNsKe VirKsomHeder

Collateralized Debt Obligation, Asset Back Securities, Risk-Linked Securities, Credit Derivatives, Credit Default Swaps, Alternative Risk Transfer osv. De økonomiske instrumenter er mange, men når det går galt, er det ikke instrumenternes skyld, siger dansk professor med speciale i strategisk risikostyring.

Professor Torben Juul Andersen

Kreditkrisen, eller subprime-krisen som nogle ynder at kalde den, er et internationalt faktum, ikke mindst på det amerikanske marked. Måden, hvorpå kreditter bliver solgt og formidlet, har ændret sig, og det kan være en risikabel affære med særlige klausuler såsom tillokkende introduktionsrenter og udskudt refi nansiering til betydeligt højere markedssatser. Obligationerne udstedes med sikkerhed i huslån – og det kan betyde, at mange familier vil komme til at gå fra hus og hjem. Helt så galt mener professor Torben Juul Andersen fra Handelshøjskolen i Køben-

havn dog ikke, at det kommer til at gå de danske boligejere: ”De mere massive effekter af subprime-krisen kommer vi til at se i 2008 på det amerikanske marked. I Danmark vil vi også se krisen ramme gradvist, men ikke så massivt som i USA. Vi kommer ikke til at se det samme antal tvangsauktioner, da vi ikke har haft den samme aggressive udlånspolitik, som vi har set i USA… Det er vigtigt at pointere, at selv om der har været en kraftig vækst i belåning af friværdier i Danmark, er det noget andet end subprimelån”.

”ligeledes bør

man stille spørgs­ målstegn ved, om de folk, der styrer de økonomiske instrumenter, er dygtige nok


Nummer 1/2008

akTueLT

om professor Torben Juul andersen torben juul andersen er en af danmarks førende kapaciteter inden for strategisk risikostyring. Han er cand. polit., mba og ph.d i stra­ tegisk ledelse og finansiering fra chapel Hill university, usa. Han har en bred erhvervs­ og akademisk karriere, bl.a. som Vice president i citicorp investment bank i london og senior Vice president i unibank. torben juul andersen er professor ved Handelshøjskolen i København, cbs, og har udgivet flere bøger om strategisk risikostyring og fået publiceret flere artikler i anerkendte fagtidsskrifter, bl.a. strategic management journal og european management journal.

En ny type krise Risk-linked securities – altså obligationer, der er forbundet med én eller anden form for risiko som fx fi nansielle priser, økonomiske faktorer, naturkatastrofer eller endda terrorisme – er meget oppe i tiden. Der er en stigende grad af interaktion mellem traditionelt adskilte fi nansielle markeder, herunder afledte instrumenter, forsikringsydelser og kapitalmarkedsprodukter, hvor man ser nye måder at afdække sine risici på. ”De nye tiltag betyder, at man kan sprede og afdække risici på nye måder, hvilket i mine øjne er positivt, fordi det øger muligheden for at styre vigtige eksponeringer mere effektivt. Men det store spørgsmål i den forbindelse er, om de investorer, der aftager instrumenterne, er tilstrækkelig bevidste om den risiko, de engagerer sig i? Ligeledes bør man stille spørgsmålstegn ved, om de folk, der styrer de økonomiske instrumenter er dygtige nok. Det kan man naturligvis tvivle på, når man ser professionelle fi nansielle institutioner tabe endog betragtelige summer”, siger Torben Juul Andersen og fortsætter: ”men instrumenterne i sig selv har ikke skylden, det er adfærden i den fi nansielle sektor der halter. Der er jo ikke noget nyt i, at fi nansielle institutioner overeksponerer sig fra tid til anden, vi synes blot at glemme det under en højkonjunktur” …”Den løbende internationalisering af forretningsaktiviteter og det fortsatte

amerikanske betalingsbalanceunderskud har skabt nye globale risikoelementer, som vi reelt ikke kender udfaldet af, for vi har aldrig været i en lignende økonomisk situation tidligere – så fremtiden bliver mere end almindelig spændende”. Dollaren er vigtig for dansk eksport Den økonomiske afmatning kommer til at ramme danske virksomheder, der har en stor eksport, og dollarens fortsatte fald vil forstærke krisen i Danmark. Allerede nu ser man en forringet konkurrenceevne på det amerikanske marked på grund af det hårde prispres. Udviklingen i dollarkursen er meget usikker. ”Verdensmarkedet frygter jo, at kineserne siger fra over for dollaren – det vil føre til en kraftig påvirkning af kurserne, og følgerne for dansk eksport kan være meget store, ” siger Torben Juul Andersen. Kreditkrisen betyder også, at det bliver dyrere at låne i udlandet – i og med at låneomkostninger stiger. Det betyder noget for de danske virksomheder, der opererer i udlandet, og som har stor samhandel med udlandet. ”Det er et faktum, at ’credit spread’, altså rentedifferentialet mellem afkastet på erhvervs- og statsobligationer, er steget i USA. Dette differentiale udgør en kompensation for et forventet tab på erhvervsmæs-

Læs mere om risikostyring atradius har bedt professor torben juul andersen give et overblik over de risici, en virksomhed kan være eksponeret for og give et bud på, hvilke typer risici man i fremtiden skal være opmærksom på at følge.

download rapporten ’strategisk risiko­ styring’ på vores website. 1. 2. 3. 4.

Klik ind på www.atradius.dk Vælg ’publikationer’ Vælg ’alt om kreditstyring’ Vælg rapporten ’strategisk risiko­ styring’

”Kreditkrisen

betyder også, at det bliver dyrere at låne i udlandet

sig risiko, og afspejler altså at markedet forventer flere konkurser, ugunstige efterspørgselsforhold og forringede betalingsvilkår”, vurderer Torben Juul Andersen. ”Der foregår mange andre ting, der kan øve indflydelse på de økonomiske konjunkturer og påvirke de globale forretningsmuligheder, fx risici i verdensøkonomien, sammenbrud af globale værdikæder som følge af politiske kriser, ulykker, naturfænomener mv. Nogle af disse risici har vi en rimelig forståelse af, men vi ser også nye globale eksponeringer, som vi ikke forstår – men som påvirker os. Vi må forsøge at være bevidste om disse forhold, analysere dem og følge udviklingen nøje, for at sikre vores virksomheder i fremtiden,” slutter Torben Juul Andersen.

5


6

AKTUELT

Nummer 1/2008

Den seneste tids fokus på kreditkrise, foranlediget af problemerne med boliglånene i USA og deraf følgende konsekvenser for finansmarkederne, bør hos mange virksomheder føre til øget opmærksomhed på kreditrisiciene.

Kalundborg eller Kuala Lumpur

– globale kreditrisici ”Resultatet af den aktuelle uro på markederne vil blive, at prisen på finansiering vil stige, og kravene til sikkerhed vil formentlig også blive strammet. Da den altovervejende del af handelen, mellem virksomheder i dag, sker på kreditvilkår, er det vigtigt ikke at binde flere midler her end absolut nødvendigt. Samtidigt bliver det stadig vigtigere at kunne dokumentere, at man har sikret sig mod unødige risici. For mange virksomheder udgør varedebitorerne trods alt et beløb i samme størrelse som egenkapitalen. Desværre ser vi, at dette store aktiv ikke er forsikret eller beskyttet på anden vis”, siger Erik Skovgaard Nielsen, som er vicedirektør hos Atradius. De mange risikoforhold Ud over den aktuelle kreditkrise kommer der yderligere årsager til, der gør det ekstra vigtigt at analysere og forholde sig kritisk til den nuværende kreditrisiko. Koncentration i mange brancher på færre virksomheder medfører, at kreditrisikoen bliver koncentreret på få hænder. Denne koncentration kan i nogle tilfælde medføre en reduceret risiko for tab, men til gengæld bliver konsekvensen af et tab så meget desto større. ”I mange sammenhænge eksisterer der en tro på, at kreditværdigheden stiger proportionalt med størrelsen. Det gør den normalt også – men vi ser nu oftere, at det reelt forholder sig stik modsat”, siger Erik Skovgaard Nielsen.

Det kortsigtede fokus på shareholder value medfører, at mange, ikke mindst store virksomheder, kører med en tyndere kapitalisering end tidligere. Dette er i nogle tilfælde som følge af kapitalfondsejerskab. Det betyder ifølge Erik Skovgaard Nielsen at: ”Virksomhederne dermed heller ikke har så mange finansielle reserver til at modstå en nedtur eller fejlsatsning. Dette kombineret med fokus på indtjening her og nu, ofte på bekostning af en mere langsigtet strategi, giver øget risiko for virksomhederne og dermed også deres kreditgivere”. Det har uden tvivl været nogle fede år for mange virksomheder. Det har vi især set i et stigende og voldsomt antal opkøb og fusioner. Men den meget aggressive strategi har, for mange virksomheder ført til, at de forventede synergier er sværere at opnå eller i værste fald helt er udeblevet. Ofte er fokus blevet vendt indad i en sådan fase, på bekostning af kunder og markeder. Dette fører til en stigende usikkerhed om den reelle driftsøkonomiske udvikling, fordi væksten via opkøb og de deraf ekstraordinære påvirkninger ofte slører billedet. Teknologi anno 2008 Alting er blevet hurtigere – fra pengeoverførsler til kommunikation mellem kontinenter. Og den hastige teknologiske udvikling har da også medført, at markedsforholdene for nogle virksomheder

helt har fjernet grundlaget for deres eksistens. Eksemplerne herpå har været talrige inden for dele af IT-sektoren, men også blandt virksomheder, der bruger krævende teknologi i produktionen af mere traditionelle varer. ”Nu skal man jo handle – og som oftest handle på kredit for i det hele taget at drive en virksomhed. Heldigvis kan man gøre meget for at sikre en fornuftig håndtering af sine kreditrisici. Det handler jo om at være bevidst om, hvilken type kreditrisiko man løber, størrelse og spredning, kreditpolitik, forretningsgang og valg af instrumenter til afdækning af kreditrisiciene”, siger Erik Skovgaard Nielsen og fortsætter: ”Først og fremmest er det vigtigt at være bevidst om de typer af risici, man løber i forbindelse med håndteringen af ordrer og salg på kredit. Det uanset om køberen befinder sig i Kalundborg eller Kuala Lumpur. Det er endvidere også vigtigt at forholde sig til den samlede størrelse og spredning på risiciene. Hvad har man samlet i risiko i forbindelse med salget, og hvor meget udgør det i forhold til virksomhedens kapitalgrundlag? Hvor sårbar er man i den situation, at flere store købere ikke kan betale samtidigt?” Danskere har gode kreditpolitikker Ifølge nye undersøgelser, blandt danske virksomheder, har 63% af dem en skriftlig kreditpolitik, og det er den højeste andel


Nummer 1/2008

AKTUELT

Læs mere om risikostyring Vil du vide mere om kreditstyring i praksis, så gå ind på www.atradius.dk og: 1. Vælg ’Publikationer’ 2. Vælg ’Alt om kreditstyring’ 3. Vælg ’Kreditstyring i praksis’

i sammenligning med de øvrige nordiske lande. Eksportorienterede virksomheder synes at fokusere mere på at udarbejde en skriftlig kreditpolitik, end de som kun handler nationalt. Findes der en velbeskrevet politik og forretningsgang i virksomheden for, hvordan man påtager sig risiciene, hvem der kan beslutte det, og hvordan man følger op? Hvilke hensættelsespolitikker findes på området? Hvordan følges op, når køber ikke betaler? Alle disse spørgsmål bør man forsøge at få besvaret i den kreditpolik og forretningsgang, der foreligger, så man ikke bliver taget på sengen i en konkret situation. Mange danske virksomheder, navnlig blandt de mindre og mellemstore, har alt for lidt fokus på disse forhold i dag. Og det kan koste mange virksomheder livet i lyset af de forhold, der er beskrevet ovenfor. ”Som en del af en ansvarlig kreditpolitik bør der være fastsat maksimale rammer for, i hvilket omfang man som virksomhed selv vil tage kreditrisici. Dette bør være afstemt ud fra et samlet hensyn til bruttoavance, indtjening og kapitalgrundlag. Vælger man at sige, at man selv tager alle

risici, bør man samtidig forholde sig til, om kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt til at tackle realistiske hensættelser – eller hvorvidt man spiller russisk roulette med virksomhedens overlevelse. I det lange løb er odds’ene som bekendt ikke gode i den form for spil”, siger Erik Skovgaard Nielsen. Alternativet til de mere dystre scenarier kan være, at man forsikrer sine

købere mod tab som følge af manglende betaling. Faktisk er debitorerne det største uforsikrede aktiv i de fleste danske virksomheder. Man kan også vælge at sælge på betalingsbetingelser, som eliminerer betalingsrisikoen, f.eks. forudbetaling, kontant, mod remburs eller bankgaranti. Ofte vil dette dog rent kommercielt ikke være muligt.

Erik Skovgaard Nielsens grundlæggende råd til danske virksomheder er at sikre, at der er udformet en skriftlig kreditpolitik, hvor der er en bevidst stillingtagen til: n

type, størrelse og spredning af kreditrisici i forbindelse med salget, n hvor meget risiko man selv kan tage ud fra indtjening og kapitalgrundlag, n hvordan den øvrige risiko afdækkes/outsources, n forretningsgang og beslutningsprocedure omkring at på­ tage sig og følge op på kreditrisici. ”Findes en sådan politik og efterleves den i praksis, vil mange danske virksomheder leve et mindre farligt liv, end det er tilfældet i dag og være langt bedre rustet til den hastige forandring i omverdenen”, slutter Erik Skovgaard Nielsen.

7


8

akTueLT

Nummer 1/2008

sVag dollar sVæKKer KoNKurreNceeVNeN den amerikanske dollar er faldet med over 20 procent siden starten af 2006. det stiller danske virksomheder ringere i konkurrencen ­ ikke bare med amerikanske virksomheder, men med virksomheder fra alle de lande, hvis valuta følger dollaren.

Valuta Vi har set det før. Dollarkursen rydder overskrifter i dens styrtdyk mod bunden. Hvor slemt det bliver, og hvad det præcist betyder, for den danske konkurrenceevne, er endnu uvist – men, at vi kommer til at mærke det, er et utvivlsomt faktum. Den amerikanske dollar er faldet med omkring 20 pct. siden begyndelsen af 2006, og store dele af verdens øvrige valutaer er fulgt med dollaren ned. Faldet i forhold til euro og danske kroner svækker de europæiske virksomheders konkurrenceevne, ikke mindst i konkurrencen med de asiatiske virksomheder. Dollaren befi nder sig nu på det laveste niveau over for den danske krone siden de store devalueringer af kronen i slutningen af 1970’erne. Faldet i dollaren stiller naturligvis danske og europæiske virksomheder ringere i konkurrencen med amerikanske virksomheder. Men dette er langt fra hele effekten. Når dollaren svækkes i forhold til euroen, er der en lang række af verdens valutaer, der følger med dollaren ned.

Klaus Rasmussen, cheføkonom i Dansk Industri, er ikke i tvivl om, at faldet i dollarkursen vil lægge en dæmper på den økonomiske vækst i Europa.

Hos Dansk Industri (DI) analyserer man selvfølgelig situationen nøje. Cheføkonom Klaus Rasmussen siger: ”Dollaren er verdens store reservevaluta, og en lang række lande har i større eller mindre grad bundet deres valutakurs til dollar. I store træk kan hele Asien eksklusiv Japan og hele Mellem- og Sydamerika betragtes som et dollarområde. Valutaerne i Asien og Latinamerika er enten bundet direkte til dollaren eller følger erfaringsmæssigt dollaren.”

I Dansk Industris hovedkvarter, på Rådhuspladsen i København, hæfter man sig ved, at de dollarafhængige lande tegner sig for over 20 procent af den danske eksport og import.

Også lande som Canada, Japan og Storbritannien følger i et vist omfang dollarkursen. For Canada og Japan er dette meget naturligt, da langt hovedparten af deres handel foregår med lande, der følger dollaren. Men også Storbritannien, som er en af de vigtigste handelspartnere for danske virksomheder, har en meget betydelig samhandel med USA. Der har altid været en tendens til, at det britiske pund følger et gennemsnit af dollaren og euroen eller de tidligere valutaer, som euroen erstattede. ”Når hele det område, der følger dollaren, lægges sammen, viser det sig, at det drejer sig om langt mere end halvdelen af verdensøkonomien. Paradoksalt nok tegner de dollarafhængige lande sig for mere end 20 pct. af både den danske eksport og import, selvom det ikke er Danmarks nærmarkeder. Når dollaren bliver svækket, skyldes det især de meget betydelige og vedvarende underskud på den amerikanske handelsbalance. Vi ser ikke udsigt til, at der for alvor vil blive gjort noget ved disse underskud foreløbigt, hvorfor der vedvarende vil være et nedadgående pres på dollaren”, siger Klaus Rasmussen fra DI. Hovedparten af det amerikanske underskud er dog ikke et underskud med Europa, men derimod et underskud over for Asien. Dette retter et fald i dollaren over for euroen på ingen måde op på. Ubalancen mellem USA og Asien taler for, at de asiatiske valutaer burde blive opskrevet i forhold til dollaren, men dette sker kun i meget begrænset omfang, idet de asiatiske valutaer er bundet til dollaren.

I de seneste år har Kina løbende opskrevet sin valuta i forhold til dollaren. Det tager lidt af presset på Europa. Der er dog kun tale om en forholdsvis langsom opskrivning. Den kinesiske yuan er således kun opskrevet med omkring 10 pct. de seneste år, hvor euroen er opskrevet med omkring det dobbelte i forhold til dollaren. ”Virkningen af den faldende dollar oplevede vi især i 2002 og 2003, hvor dollaren blev svækket med omkring 30 pct. Det førte til, at europæisk og dansk økonomi havde meget vanskeligt ved at komme i gang igen oven på det internationale tilbageslag i 2001. I det meste af verden satte et nyt opsving ind allerede i 2002. Men i Europa blev det udsat i et par år, og i Danmark var væksten meget lav i både 2002 og 2003. Det frygter vi selvfølgelig for igen”, siger Klaus Rasmussen og fortsætter: ”Det nuværende dollarfald er indtil videre noget mindre end faldet i 2002 og 2003. Samtidig har Europa i dag et noget bedre udgangspunkt. Men der kan ikke herske tvivl om, at faldet i dollaren igen vil lægge en dæmper på fremgangen i Europa. Krisen vil, set med danske øjne, styrke de amerikanske og asiatiske virksomheder, da vi bliver stillet dårligere i fremtidens konkurrence. Det er især virksomheder med megen eksport, der bliver ramt, fx vindmøller, medicinal- og maskinindustrien – altså brancher, hvor Danmark historisk har været stærke på verdensmarkedet”, slutter Klaus Rasmussen.


Nummer 1/2008

akTueLT

siKKer HaNdel

sådaN styrer du drageN og bjørNeN seminar om globalisering, markedsforholdene i Kina og østen samt handelsforhold og risici i rusland. den 12. marts inviterer atradius til et spændende seminar på Nordat­ lantens brygge i København. Vi har forsøgt at samle nogle af de stær­ keste kompetencer til at tale om emnerne: globalisering, markedsfor­ holdene i Kina og østen samt hvilke handelsbetingelser og risici der gør sig gældende i rusland.

Programmet er som følger: Kl. 08.20 ­ 08.45 registrering, morgenkaffe mv.

Talerne vil være: erik skovgaard er underdirektør i atradius og er én af danmarks førende kompetencer, når det kommer til risikoanalyse og globalise­ ringens indflydelse på verdenshandlen. erik er en meget brugt fore­ dragsholder, og har arbejdet for atradius i snart 30 år. erik vil tale om globalisering.

Kl. 08.50 ­ 09.40 Foredrag ved erik skovgaard Nielsen, inkl. spørgerunde

sven tellefsen er senior manager og underwritingansvarlig for rus­ land og østeuropa med mere end 10 års erfaring på disse marke­ der. Hun er uddannet jurist og har yderligere uddannelser i russisk (sprog, kultur og historie). desuden har han en baggrund i det dan­ ske forsvar som efterretningsofficer. sven skriver desuden for børsen og redigerer den faste rubrik ”atradius market overviews”. alun sweeney er englænder og associate hos det engelske charte­ red insurance institute. alun’s karriere har bragt ham vidt omkring, og han har blandt andet arbejdet i Hong Kong, singapore, muscat (oman) og jeddah i saudi arabien. Har siden 1999 serviceret atra­ dius' multinationale kunder i uK. alun har været ansvarlig for atra­ dius' forretning i østen og har været ansvarlig for vores regionale hovedkontor i Hong Kong. er desuden ansvarlig for forretningsområ­ derne indien, Kina og dubai. dette er alun’s første besøg i danmark.

Kl. 08.45 ­ 08.50 Velkomst ved jørgen lund lavesen, regional director, Nl & Nordics

Kl. 09.40 ­ 09.55 pause (kaffe & vand) Kl. 09.55 ­ 10.45 Foredrag ved sven tellefsen, inkl. spørgerunde Kl. 10.45 ­ 11.00 pause (kaffe & vand) Kl. 11.00 ­ 11.50 Foredrag ved alun sweeney, inkl. spørgerunde Kl. 11.50 ­ 12.00 afsluttende kommentarer og spørgsmål Kl. 12.00 ­ 13.00 Frokostbuffet fra restaurant Noma

bindende tilmelding kan gives til seminar.dk@atradius.com

9


10

akTueLT

Nummer 1/2008

FĂŚrre end hver tiende mindre eller mellemstor virksomhed i danmark forsikrer deres kreditter pĂĽ trods af, at knapt 60 procent af alle kunder ikke betaler til tiden. store virksomheder er langt bedre til at sikre sig.

smĂĽ VirKsomHeder leVer liVet Farligt


Nummer 1/2008

Færre end hver tiende mindre eller mellemstor virksomhed i Danmark forsikrer deres kreditter på trods af, at knapt 60 procent af alle kunder overskrider betalingsfristen. Store virksomheder er langt bedre til at sikre sig. Det er dyrt for virksomheder at gå og vente på, at kunden betaler for den leverede vare. I sidste ende kan det ligefrem koste virksomheden livet, hvis kunden ender med aldrig at betale. Alligevel er det færre end hver tiende mindre eller mellemstor virksomhed herhjemme, som forsikrer deres tilgodehavender. Det viser en omfattende undersøgelse, som MarketWatch og ProToSell har foretaget blandt 1.200 virksomheder i Norden. Undersøgelsen er bestilt af Atradius, som er førende inden for international kreditforsikring. "Det er en stor risiko at tage, når vi ved, at tilgodehavender ofte er det største aktiv i mange virksomheders balance", siger adm. direktør Jørgen Lund Lavesen, Atradius. Kun 8 pct. tegner forsikring Mens det kun er omkring 8 procent af de små og mellemstore virksomheder, der tegner en kreditforsikring, så er tallet langt større, når man ser på de store og de multinationale virksomheder. Her sikrer henholdsvis 40 og 55 procent af de adspurgte virksomheder, at de får deres penge hjem igen, uanset om kunden ikke betaler.

akTueLT

Men det er ikke kun, når det kommer til egentlig forsikring, at de små og mellemstore virksomheder lever livet farligt. Også når det gælder andre metoder til at sikre sine udestående på, halter de efter de store. Det er uanset, om vi taler betalingsgarantier, forskudsbetaling eller indhentning af kreditoplysninger på kunden. "Jo større en virksomhed er, desto mere aktivt arbejder den med sine kreditrutiner. Mindre og mellemstore virksomheder anvender i langt mindre grad kreditforsikring og har heller ikke interne rutiner på plads for håndtering af kredit", siger Jørgen Lund Lavesen. Den tilsyneladende ubegrænsede tillid hos de små og mellemstore virksomheder kan undre, da undersøgelsen samtidig viser, at det er de færreste kunder, der betaler til tiden. Rent faktisk svarer de danske virksomheder i undersøgelsen, at kun 11 procent af deres kunder betalte rettidigt i 2006. "Her er der faktisk hele 30 procent af virksomhederne, der svarer 'ved ikke'. Det er et højt tal, som indikerer, at mange virksomheder ikke har et klart billede af deres kunders betalingsmønstre. Ændringer i betalingsmønstre er ellers det første faresignal om, at der måske er problemer på vej", siger Jørgen Lund Lavesen. Problem for virksomheden Det er da heller ikke ligegyldigt, om kunden betaler til tiden. Mellem 16-18 procent af virksomhederne svarer, at de rent fak-

tisk oplever det som et problem for virksomheden, at fristen overskrides. Og det er da heller ikke så underligt. Atradius har beregnet, at den ekstra kredittid – altså den tid der går fra betalingsfristen, til betalingen rent faktisk falder – i gennemsnit koster danske virksomheder lidt over en million kroner om året. Ifølge undersøgelsen gav kunderne i gennemsnit sig selv 11 dage ekstra til at betale regningen i 2006. Det er ikke kun det direkte rentetab ved den træge betalingslyst, der koster virksomheden. Langsommelige betalingsvaner binder også kapital. Selv de små og mellemstore virksomheder i undersøgelsen har i gennemsnit bundet over 1,5 millioner kr. i kreditter. "Som det fremgår af undersøgelsen, har virksomhederne mulighed for en stor gevinst på likviditeten ved at nedbringe den gennemsnitlige kredittid. Hvis denne kapital er fremmedfi nansieret, kan det tilmed give en stor rentebesparelse", siger Jørgen Lund Lavesen.

Undersøgelsen viser, at danske virksomheder i langt højere grad benytter kreditforsikring end virksomheder i Sverige, Norge og Finland. Her er nogle af undersøgelsens nordiske hovedresultater: n

Knapt 30 pct. af danske virksomheder benytter kreditforsikring mod under 10 pct. i sverige.

n

over 30 pct. af de finske virksomheder forlanger forskudsbetaling. blandt danske virksomheder er tallet lidt over 20 pct. Norge ligger i bund med ca. 6 pct.

n

Virksomheder i sverige følger i mindre grad op på for sene betalinger og har i langt mindre grad interne ru­ tiner til inddrivelse.

n

Flertallet af virksomheder i alle de nordiske lande oplever for sene betalinger.

n

Virksomheder i sverige og Finland er mere indstillet på at gå på kompromis med de gældende kreditvilkår end virksomheder i danmark og Norge.

n

Flest danske virksomheder har en skriftlig kreditpolitik. det har hele 63 pct. mod kun 37 pct. i sverige og Finland.

11


12

akTueLT

Nummer 1/2008

KreditstyriNg i daNsKe VirKsomHeder Baggrund Muligheden for at gennemføre et sikkert salg på kredit, på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkederne, er vigtig for alle virksomheder, der sælger på kredit. Atradius’ undersøgelse ”Credit Management – Kreditrutiner i Danmark” er gennemført med udgangspunkt i at belyse, hvorledes virksomheder i Danmark arbejder med kredit. Resultatet er baseret på 300 interviews med danske virksomheder. Samme undersøgelse er også foretaget i det øvrige Norden (Sverige, Finland og Norge). I alt har 1.200 virksomheder medvirket. Undersøgelsen kan downloades i sin fulde længde på www.atradius.dk Atradius’ markedsundersøgelse ”Credit Management – Kreditrutiner i Danmark” er blevet gennemført med følgende målsætninger:

n

n

n

n

n

n

at undersøge og kortlægge kreditbetalinger inden for business­to­business segmentet. at undersøge kreditrutiner og opfølgning af ubetalte fakturaer. at klarlægge forskelle i adfærd mellem mindre og mellem­ store virksomheder, store virksomheder og multinationale virksomheder. at analysere den nuværende markedssituation i danmark. at forstå, hvorledes danske virksomheder agerer ved lokal handel og eksporthandel. at sammenligne resultater med de øvrige nordiske lande og drage konklusioner ved afvigelser imellem landene.

Respondenterne Virksomhederne er tilfældigt udvalgt, dog således at de er segmenteret inden for brancher. Målt på virksomhedernes omsætning falder respondenterne i 3 bruttogrupper – mindre/mellemstore 700, store 1100 samt multinationale 400. De udvalgte personer er fundet via et antal kvalificeringsspørgsmål stillet direkte til respondenten. Som et af kriterierne for udvælgelse skal minimum 50% af salget foregå på kredit.


Nummer 1/2008

AKTUELT

13

Hovedkonklusioner n

Hovedparten af virksomhederne modtager betaling for sent, men en også stor del af dem har ikke et klart billede af debitorernes betalingsmønstre. (red: Side 12) n Langt størstedelen af virksomhederne har debitorer, der ikke betaler rettidigt. (red: Side 13) n Blandt virksomheder, der eksporterer deres varer, kommer Danmark ind på en kedelig top 3 over de dårligste betalere. (red: Side 17) n Virksomhederne stiller betydeligt større krav til deres uden­ landske kunders betalinger end til de nationale. Generelt er danske virksomheder mere eftergivende end andre nordiske lande. (red: Side 20)

n Den

effektive kredittid er væsentlig forskellig fra den aftalte kredittid. De mindre og mellemstore virksomheder har en lavere effektiv kredittid end de store virksomheder. (red: Side 22) n Den skjulte kredittid ved for sen betaling udgør en omkost­ ning, der gennemsnitlig er 8 millioner kroner for de multi­ nationale virksomheder, 600.000 kroner for store virksom­ heder, mens mindre og mellemstore virksomheder har lidt over 30.000 kroner i omkostninger. Det er vigtigt at være bevidst om de omkostninger (red: Side 22) n 9 ud af 10 multinationale virksomheder har en skriftlig kreditpolitik. Helt anderledes ser det ud for de mindste virk­ somheder – her er tallet 1 ud af 10. (red: Side 27)

Ovenstående hovedkonklusioner er kommenteret og vist som grafer herunder og på næste side.

For sene betalinger

Lande man har mest, respektive mindst betalingsproblemer med

I gennemsnit, hvor stor en andel af kunderne betalte rettidigt i 2006? (n =300)

Største problemer, Frekvens

100

80

Procent

Storbritannien

37

Italien

24

Danmark

21

59

60

15

40

30

20

11 7

0 For sent

Rettidigt

Hovedparten af virksomhederne modtager betaling for sent. ”Ved ikke” er dog højt og indikerer, at mange virksomheder ikke har et klart billede af debitorernes betalingsmønstre.

14

Spanien

14

Frankrig

9

Sverige

9

Norge Irland

Polen

5

Ved ikke

Tyskland

0

20

40

60

80

100

Mindste problemer, Frekvens 65

Andel af omsætningen, som betales rettidigt

34 30

Hvor stor en andel af jeres omsætning betales rettidigt? (n=300)

24 7

I alt

100

5

80

60 Procent

54

0

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Norge

Finland USA

4

Skandinavien

3

Holland

3

Canada 20

40

60

80

100

40 20 20 5

9

6

0 0-25 %

26-50 %

51-75 %

76-95 %

95-100 %

Langt størstedelen af virksomhederne har debitorer, der ikke betaler rettidigt. Lidt over halvdelen svarer, at 76-95% af omsætningen betales til tiden, kun knap 10% opgiver at modtage hovedparten af omsætningen rettidigt (95-100%).

Omkring en tredjedel af virksomhed­erne oplyser, at de eksporterer. De nævner næreksportmarkederne som de lande, de har størst problemer med at få betaling fra. Dette er også i tråd med, at de markeder er langt de største eksportmarkeder. Lande som Stor­britannien og Italien topper listen over problemlande. Storbritannien bliver dog samtidig nævnt som et land med få problemer. Ikke overraskende fremstår Sverige, Tyskland og Norge som lande, der ikke giver problemer. Mere overraskende er, at Danmark bliver nævnt og endda er kommet på top tre listen over dårlige betalere. Denne tendens kan også afspejles i en voksende interesse i at kreditforsikre indenlandsk salg på kredit.


14

Nummer 1/2008

AKTUELT

Leverancestop

Omkostning ved for sen betaling

Stopper I leveringer, når jeres kunder er forsinkede med betalingen? (n kun hjemmemarkedssalg =108, n eksportsalg = 179)

Gennemsnitlig omkostning ved ’skjult’ kredittid (n mindre og mellemstore virksomheder = 93, n store virksomheder = 100, n multinationale virksomheder = 21)

100

Kun hjemmemarkedssalg

Eksportsalg

8.046.296

DKK 8.000.000

80 DKK 6.000.000

64

Procent

60 DKK 4.000.000

40

37 23

20

DKK 2.000.000

14

1.069.804

4

571.274

3

30.520 0

0 Ja

Nej

Ved ikke

Det er meget tydeligt, at virksomhederne stiller betydeligt større krav til deres udenlandske kunder end til de lokale kunder. Kun en tredjedel opgiver, at de stopper leverancen på hjemmemarkedet, mens det er to tredjedele af eksportvirksomhederne, der stopper leverancen ved forsinkede betalinger. Generelt er danske virksomheder mere eftergivende end svenske og finske virksomheder.

Kredittid forrige år (2006) Den ’skjulte’ kredittid er et væsentligt element, der bør indregnes ved fastsættelse af kredittid (n mindre og mellemstore virksomheder = 93, n store virksomheder = 100, n multinationale virksomheder = 21) 50

Aftalt kredittid

Mindre og mellemstore virksomheder

Store virksomheder

Multinationale virksomheder

Alle

Beløbet er beregnet ud fra gennemsnitsberegninger af kredittid i hvert segment, baseret på spørgsmål om kredittid. Ved beregning er anvendt en intern rente på 7%.

Grafen viser, at multinationale virksomheder har en gennemsnitlig omkostning på over otte millioner kroner på grund af for sen betaling. Store virksomheder har i gennemsnit omkostninger på knap 600.000 kroner, mens mindre og mellemstore virksomheder har lidt over 30.000 kroner i omkostninger. Det er vigtigt at være bevidst om de omkostninger, der er forbundet med kredit. Det er tydeligt, at der er omfattende ’skjulte’ omkostninger ved sene betalinger, og derved også en gevinst ved at nedbringe den skjulte kredittid ved at indføre tættere opfølgning ved for sene betalinger fra kunder. Der er en klar sammenhæng mellem omkostningerne og de forskellige segmenters adfærd omkring håndteringen af salg på kredit. De multinationale virksomheder er det segment, der er længst fremme med udarbejdelse af en skriftlig kreditpolitik og samtidig også dem, der er mest proaktive – de anvender f.eks. kreditforsikring i langt højere grad end mindre og mellemstore virksomheder.

Skjult kredittid

45 40 35

Procent

30

12

11

35

35

11 31

11

Skriftlig kreditpolitik

25 20

Har jeres virksomhed en skriftlig kreditpolitik? (n Sverige=307, n Finland = 305, n Danmark = 300 og n Norge = 307)

25

15 10

Sverige

100

Finland

Danmark

Norge 90 87 88

5

94

80

0 Store virksomheder

Multinationale virksomheder

Alle

Dagene er beregnet ud fra spørgsmål om kredittider og for sene betalinger.

Den skjulte kredittid er den ekstra kredittid, som kunden opnår ved ikke at betale til den aftalte dato. For at få et retvisende billede af den samlede kredittid (også kaldet effektive kredittid), skal man indregne den skjulte kredittid. Det er tydeligt, at den effektive kredittid er væsentlig forskellig fra den aftalte kredittid for alle segmenter. De mindre og mellemstore virksomheder har en lavere effektiv kredittid på 36 dage, modsat de store virksomheder med 47 dage. Forskellen kan henføres til lavere eksportandel for de mindre og mellemstore virksomheder. Men også branchenormer spiller en rolle. Erfaringen viser, at en forsinkelse i forhold til det normale betalingsmønster ofte er første varsel om likviditetsproblemer hos kunden.

63

Procent

Mindre og mellemstore virksomheder

60

64 55

53

54 43 43

40

37 37

20

34

13

8

0 Alle

Mindre og mellemstore virksomheder

Store virksomheder

Multinationale virksomheder

9 ud af 10 virksomheder i det multi­nationale segment siger, at de har en skriftlig kreditpolitik. Blandt de allermindste virksomheder er forholdet omvendt – kun 1 ud af 10 har en skriftlig kreditpolitik. Blandt virksomheder, som eksporterer, er det også betydeligt mere almindeligt at have en skriftlig kreditpolitik.


Nummer 1/2008

AKTUELT

En ny elektronisk service fra Atradius betyder, at alle kunder kan modtage kreditbeslutninger på e-mail hvert 10. minut.

Ny service Fra afgørelse til handling på 10 minutter Hurtighed og sikkerhed er i højsædet, når Atradius nu tilbyder en forbedret service til vores kunder. At modtage hurtige, præcise oplysninger om virksomhedernes kreditvurderinger er nemlig vigtigt for mange af vores kunders dagligdag.

Tidligere har det kun været muligt at modtage denne service som en pdf-fil 2 gange dagligt eller via almindelig post. Efter en tilbagemelding fra vores kunder har vi nu videreudviklet vores e-mail service således, at vi nu leverer betydeligt hurtigere.

Fra nu af kan alle kunder modtage alle kreditbeslutninger elektronisk - og det er hvert 10. minut.

Vi ser ofte, at der er flere personer i virksomheden, der skal bruge kreditoplysningerne. Derfor vil vi anbefale jer at lave en fælles ”indbakke”, således at flere personer kan se disse oplysninger, eller lave en rutine der automatisk rundsender de nyeste informationer.

At modtage alle beslutningerne elektronisk er både en hurtigere og mere sikker måde at modtage sine data på. Den elektroniske udsendelse og modtagelse af kreditbeslutninger giver dig mulighed for at modtage beslutninger via e-mail, umiddelbart efter en afgørelse er truffet, hvilket gør din virksomhed i stand til at handle hurtigere.

I dag kan du modtage følgende oplysninger elektronisk: n Svar på din ansøgning om kreditmaksimum. n Tilbagekaldelse af fastsat kreditmaksimum/kredittjek n Genudstedelse af fastsat kreditmaksimum med nye vilkår.

Servicen tilbydes gratis til alle vores kunder, og du kan tilmelde dig eller din virksomhed ved at ringe til vores kundecenter på telefon 33 26 52 30 – eller skrive en mail til kundecenter.dk@atradius.com

15


16

akTueLT

Nummer 1/2008

i riNger – Vi sVarer ?

Hyppig kontakt mellem jer som kunder og Atradius er af stor betydning. Vores succes og fortsatte gode service skyldes i høj grad de mange kommentarer, spørgsmål og gode råd, vi får, når I kontakter vores kundecenter. I kundecentret er vi 5 engagerede medarbejdere, og vi har åbent alle hverdage fra 8 til 16 – bortset fra fredag, hvor vi lukker kl. 15.30. Vi har nedenfor samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål fra brugerne og givet vores svar – men derfor glæder vi os alligevel til at høre fra jer.

ofte stillede spørgsmål og svar Vi har fået afslag på dækning af en af vores købere - eller Atradius har tilbagekaldt vores dækning. Hvad gør vi? Ofte kan vi i Kundecentret give jer en mere uddybende orientering om, hvorfor vi ikke kan dække køber og hvilke oplysninger, vi har truffet vores afgørelse på. Nogle gange kan vi give et bud på, hvad der skal til, for at vi kan revurdere køber og måske udstede en dækning. Andre gange er købers situation så kritisk, at vi ikke kan være med. I kundecenteret kan vi ikke træffe afgørelser om dækningernes størrelse. Det sker i vores kreditafdeling, hvor vores underwritere er specialiseret indenfor marked og branche

?

Vi har lagt en ansøgning om et kreditmaksimum ind på on-linesystemet ”Serv@net”. Vi har fået beskeden ” ansøgningen er sendt videre til en underwriter”. Hvornår får vi svar? Har vi allerede opdateret materiale på køber, kan vi svare indenfor få dage. Mangler vi regnskaber eller andre oplysninger om købers situation, kan det tage længere tid. Vi kan i kundecenteret som minimum oplyse vores gennemsnitlige svartider, og hvorvidt vi har opdaterede oplysninger om køber, eller om vi skal indhente nye oplysninger til vurderingen.

?

!

Hvordan sikrer vi os, at vi har søgt om dækning på den rigtige køber? Den bedste måde at undersøge, om I søger dækning på den rigtige køber, er ved at indhente købers registreringsnummer og finde/ oprette køber i Serv@net ud fra dette nummer. I mange lande er momsnummeret og registreringsnummeret ikke identiske, og momsnummeret identificerer ikke entydigt en virksomhed udenfor Danmark. I menuen ”For kunder” på hjemmesiden kan I finde en oversigt over moms- og registreringsnumre.

?

!

Hvornår er det relevant at skrive kommentarer på ansøgningen? I skal altid skrive kommentarer, når I har negative oplysninger, eller hvis samhandlen med køber ligger udenfor rammerne i jeres kreditforsikringspolice. Andre supplerende oplysninger og kommentarer bør afvente, hvorvidt I straks får en godkendelse af det beløb, I søger. Alle kommentarer stopper jeres mulighed for at få et øjeblikkeligt svar. Hvis I får besked på, at ansøgningen er sendt videre til en underwriter, kan I efterfølgende sætte en ekstra kommentar på. Det kunne f.eks. være positive samhandelserfaringer, kendskab til købers tilknytning til en koncern, købers moderselskab osv. Skriv på dansk, hvis køber er dansk. Ellers på engelsk.

?

!

Hvad er forskellen på et kredittjek og en ansøgning om et kreditmaksimum? Hvis vi har aftalt,at I kan benytte kredittjekfaciliteten, søger I altid det på forhånd aftalte beløb – f.eks. 100.000 DKK. Beløbet fremgår af jeres police. Et kredittjek foretages på baggrund af to parametre: kender vi køber? Og: har vi negative oplysninger om køber? Hvis der kan svares ”ja” til det første spørgsmål og ”nej” til det næste, godkendes kredittjekket. Når vi vurderer en ansøgning om et kreditmaksimum, vurderer vi køber på baggrund af alle tilgængelige økonomiske oplysninger, og giver en begrundelse, hvis vi ikke kan imødekomme det ansøgte beløb

?

!

Dækningen er betinget af en selvskyldnerkaution eller garanti fra en tredje part. Skal Atradius se garantien? Nej, det skal Atradius ikke. Ansvaret for etableringen af hæftelsen samt dennes retsgyldighed påhviler jer som forsikringstager. Se evt. vores vejledning om hæftelseserklæringer på vores hjemmeside. http://www.atradius.dk/for_kunder/for_kunder/formularer.html

! !


Nummer 1/2008

akTueLT

? ? ?

?

spørgsmål til serv@net Hvordan ser vi vores dækninger på serv@net? Vælg menupunktet ”Køberdækninger” og vælg dernæst undermenuen ”Liste over køberdækninger /kredittjeks”. I kan selv vælge kriterierne, som listen skal dannes ud fra. Har I brug for at lave en liste, der kan konverteres til Excel-format, vælges i stedet undermenuen "Rapport". Når rapporten er færdigdannet, kan den efterfølgende hentes i menuen "Liste over rapporter".

?

Hvordan sletter vi dækninger på Serv@net, som vi ikke længere har behov for? Her danner du først listen over køberdækninger. Husk at udelukke afslag. I listen kan du sætte et flueben ved de dækninger du vil slette, derefter finder du i bunden af skærmbilledet en knap, der hedder annuller, som du klikker på. Systemet danner en liste over de dækninger, du har markeret til sletning. Du skal nu bekræfte sletningen i bunden af billedet. Dækningerne vil først blive annulleret den efterfølgende dag.

?

! !

Hvordan ændrer jeg sprog på min Serv@net-side?

!

Når du står på log-in siden, klikker du på det danske flag i højre hjørne, inden du logger ind.

Hvordan kan du som kunde være med til at forbedre vores service? n

Når du modtager betalinger fra jeres købere, efter at du har indberettet betalingsforsinkelse, sendt fordringen til inkasso eller anmodet om erstatningsudbetaling, bedes du sende en e­mail til kundecenterets e­mail adresse.

n

det er en god ide løbende at slette de kreditmaksima og kredittjek, som du ikke længere har behov for. du betaler nemlig et årligt gebyr for hvert fastsat kreditmaksimum og kredittjek.

n

det er en stor hjælp, hvis du kan fremskaffe de nyeste regnskaber fra købere, der enten ikke offentliggør regnskaber, eller ikke er pligtige til at indlevere deres regnskaber til de offentlige registre endnu.

n

i menuen ”For kunder” på hjemmesiden kan du finde en oversigt over moms­ og registreringsnumre. det vil være en stor hjælp, at du har kontrolleret, at det er den rigtige køber, du søger dækning på.

konTakT email: kundecenter.dk@atradius.com telefon: 33 26 52 30 åbent alle hverdage fra 8 til 16 ­ fredag dog til kl. 15.30

17


18

AKTUELT

Nummer 1/2008

Atradius’ støtte hjælper Læger uden Grænser (MSF) er meget glade for, at Atradius igen i år har valgt at støtte vores arbejde med et julebidrag. Et sådan bidrag betyder, at vi kan yde medicinsk nødhjælp i forbindelse med naturkatastrofer, krige, konflikter, epidemier, hungersnød og fattigdom. Vi hjælper dem, der har mest behov for hjælp – uanset race, køn, religion eller politisk overbevisning, og vi arbejder over hele verden.

To piger på 5 år med tøj i laser. I flugt fra drab og tortur havde de gået i næsten to uger, før de kom til flygtningelejren Dubie i DR Congo. Foto: © Nicky Lewin

Et dejligt smil fra en pige, der har været i behandling på klinikken i byen. Bor i Sydsudan. Foto: © Elna Bruun

Private, uøremærkede midler, som dem vi modtager fra Atradius i år, er helt afgørende for, at Læger uden Grænser kan handle hurtigt og med alle nødvendige midler i forbindelse med en katastrofe. Nogle kriser optræder for eksempel kun sjældent i medierne og er derfor svære at rejse penge til. Hvis ikke vi modtager uøremærkede midler, risikerer befolkningerne i de oversete kriser at blive dobbelt ramt. For det første er de udsat for en krise, der langt overgår vores fatteevne, og for det andet vil de kun modtage begrænset bistand, fordi ingen hører deres råb om hjælp. Med uøremærkede midler er det desuden muligt for os at holde administrationsudgifterne helt lave, så midlerne kan gå til dem, der har mest behov for dem. I øjeblikket yder Læger uden Grænser for eksempel humanitær medicinsk nødhjælp til underernærede børn flere steder i verden – blandt andet i Den Demokratiske Republik Congo og Sydsudan. Et held at blive indlagt I Den Demokratiske Republik Congo, der de sidste mange år har været præget af en ødelæggende borgerkrig, er store dele af befolkningen drevet på flugt. På Læger uden Grænsers klinik i Mitibwa modtager vores personale, hver dag, børn, der kommer ind underernærede og uden tøj, der kan holde dem varme. Det er svært at forstå, men disse børn er ofte heldigere end dem, der er flygtet ind i skovene. Som den danske sygeplejerske

Ann-Sophie Iuel-Brockdorf har udtalt: ”I de landsbyer, hvor folk har gemt sig ude i skoven under krigen, ser vi ikke ret mange underernærede børn. Vi ser mest underernærede voksne, fordi børnene simpelthen er døde”. På klinikkerne har børnene en chance for at overleve. Med den rette behandling kan de allerede indenfor en uge være forvandlet til smilende børn. Mangel på drikkevand og sundhedsydelser Den nuværende sundhedstilstand blandt befolkningen i Sydsudan er blandt de værste i verden. Mere end 70 % af befolkningen er uden adgang til drikkevand, og 85 % af befolkningen har ikke tilstrækkeligt gode sanitære forhold. Læger uden Grænser arbejder på et projekt i byen Bor, der forsyner det lokale hospital med medicin, uddanner personalet og arbejder på at højne kvaliteten af behandlinger og pleje.

”Vi hjælper dem, der har mest behov for hjælp” Derudover driver Læger uden Grænser et ernæringscenter i byen for underernærede børn. 45 % af børnene under 5 år lider af kronisk fejlernæring - en tilstand, der forstærkes af de underliggende årsager som manglende adgang til drikkevand og sundhedsydelser. Læger uden Grænser (MSF) siger tak for julebidrag Det er sagt mange gange før, men det ER pengebidrag, store som små, der er fundamentet for, at vi kan redde liv og vise de mennesker, der er glemt af omverdenen, at også deres liv er værd at redde. Læger uden Grænser vil derfor endnu engang takke for jeres julebidrag.


Nummer 1/2008

akTueLT

Nye Forældelsesregler For Kredit Pr. 1. januar 2008 blev der indført en ny forældelseslov, der berører varekredit. Varekreditter forældes efter 3 år, jf. § 3, stk. 1. Hvis der udstedes et gældsbrev for fordringen, vil forældelsesfristen dog være 10 år, jf. § 6, stk. 1. Om den 10-årige absolutte forældelsesfrist Hvis kreditor er ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor kreditor fi k eller burde have fået kendskab hertil, jf. § 3, stk. 2. Selvom kreditor ikke får kendskab til fordringen eller skyldneren, forældes fordringen alligevel efter 10 år, jf. § 3, stk. 3. Ukendskab til skyldnerens opholdssted er ikke omfattet af disse bestemmelser, hvorfor 10-årsfristen næppe vil have praktisk betydning for kreditgivere. Kilde: Dansk Kredit Råd, Jacob skriver Frandsen

om atradius atradius er danmarks største udbyder af kreditforsikring. Vi leverer totale løsninger inden for kreditforsikring, inkasso og garanti ­ lokalt såvel som globalt. Vores database giver adgang til informationer om ca. 52 mio. købervirksomheder på globalt niveau.

udgivet af atradius, sluseholmen 8a 2450 København sV. tlf. 3326 5000 info.dk@atradius.com www.atradius.dk atradius’ redaktion annette dufour, underdirektør Verner Nisted, underdirektør redaktionssekretær peter dahm jacobsen, Nordisk marketingchef ekstern redaktion Kommunikationsgruppen as grafisk tilrettelæggelse og tryk insign as foto Kasper thye søren jacobsen Nicky levin elna brun

19


Afsender: Atradius Sluseholmen 8A 2450 København SV ID: 10071568

Nye muligheder i sigte En kreditforsikring hos Atradius er mere end en effektiv beskyttel­ se mod dårlige betalere. Den lavere kreditrisiko giver også øgede vækstmuligheder, hvor du kan bruge alle ressourcer på de mest interessante kundeemner med fuld sikkerhed for betaling. En mindre sårbar likviditet sammen med mere robuste bud­getter giver desuden adgang til mere favorable finansie­rings­betingelser i banken, når nye vækstmuligheder viser sig.

Vi er førende i Danmark inden for kreditforsikring, garantier og inkasso og betjener et bredt udsnit af store og små virksomheder inden for alle brancher. Vores kunder nyder udsigten til helt nye muligheder gennem et højt serviceniveau baseret på mere end 75 års erfaring og en stra­ tegisk global positionering med adgang til information om mere end 52 millioner købervirksomheder. Ring til os på 3326 5000 og få en snak om dine kreditrisici, eller besøg os online og få et nyt syn på dine muligheder.

www.atradius.dk

Atradius Aktuelt  

'Kunder betaler ikke til tiden' og 'Små virksomheder lever livet farligt' - omfattende analyse af danske virksomheders kreditstyring. Læs og...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you