Issuu on Google+

Madallergi:

Rasmus blev syg af cafébesøg Som madallergiker har man ret til at få oplyst de mest almindelige allergifremkaldende ingredienser, når man spiser ude. Men selvom du spørger, er det ikke sikkert, at du får et korrekt svar, og det kan have kedelige konsekvenser. Den erfaring kan 21-årige Rasmus Lauritsen tale med om.

T E KST: F I E K RØY E R DAHL / FOTO: P R IVAT FOTO

R

asmus kigger op i et hvidt loft. Han ligger på en briks på akutmodtagelsen på Herning Hospital. Lige før havde han både drop i armen og en iltmaske over munden, mens ambulancen susede gennem den midtjyske by. Ansigtet er hævet med store poser under øjnene, han har svært ved at trække vejret, og hans tanker kører på højttryk. Han prøver at forstå det, der er sket de seneste timer, og som er grunden til, at han befinder sig i den her situation.

Udslag på allergi-radaren

I august 2015 var Rasmus Lauritsen og hans familie samlet for at fejre Rasmus’ søsters fødselsdag med en frokost på en lokal café. Som altid – og helt automatisk – havde Rasmus scannet menukortet, valgt en ret og med det samme spurgt, om den indeholdt æg. Det var han i sin gode ret til. Siden december 2014 har blandt andet restauranter, caféer, kantiner og bagerforretninger nemlig skullet kunne oplyse deres kunder om de 14 mest allergifremkaldende ingredienser, blandt andet mælk, jordnødder, skaldyr og æg. Netop æg har 21-årige Rasmus været allergisk overfor, siden han var helt lille, og derfor er han vant til at stille spørgsmål. For hellere spørge en 24

AstmaAllergi · JANUAR/FEBRUAR 2016

gang for meget end ende på sygehuset, som han siger. Efter en tur i køkkenet, hvor tjeneren havde konfereret med kokken, kom han tilbage og forsikrede Rasmus om, at han sagtens kunne spise den pasta, som han havde kig på. Men da maden kom på bordet, viste den sig at være overdrysset med parmasan. Rasmus’ allergi-radar blinkede straks rødt, fordi parmasan ofte indeholder æg, og ganske rigtigt: Da tjeneren kom med ost plus indpakning, stod E1105, som er et konserveringsmiddel lavet af æg, på listen over ingredienser. – Der stod endda ”æg” med fed skrift i parentes, så det var ret ligetil, fortæller Rasmus. Generelt synes han, at personalet plejer at være proffe og behjælpelige, når han er ude at spise, og det samme var tilfældet på caféen i Herning. Da Rasmus gjorde opmærksom på problemet, undskyldte tjeneren mange gange og gav hurtigt Rasmus en ny portion, som han spiste.

Ring 112

Efter frokosten forlod Rasmus og familien caféen for at gå en tur. Kort efter begyndte det at rumstere i Rasmus’ mave, og han genkendte den tiltagende rumlen. Han gik dog med videre.

– Jeg får det tit, som om jeg enten skal akut på toilettet eller skal kaste op, når jeg er ved at få en allergisk reaktion, og jeg kunne godt mærke, at den ikke var helt god. På et tidspunkt tænkte jeg, ”det her er på vej op igen!”, fortæller Rasmus, som derfor skyndte sig ind på det nærmeste toilet. Da Rasmus kom ud igen, havde han det stadig dårligt, og hans ansigt og hals var begyndt at hæve op. Han havde ikke sin adrenalinpen med sig, og familien besluttede at skynde sig hjem til søsteren, hvor Rasmus kom ned at ligge. Han kunne mærke, at det blev sværere og sværere at trække vejret, og på et tidspunkt indså han, at der var brug for at ringe 112. Derefter gik det stærkt, og ambulancen ankom på fem minutter. – I starten kunne jeg ikke selv se, hvor slemt det var, men det var helt klart det værste anfald, jeg nogensinde har haft. Jeg har flere gange prøvet at få milde reaktioner, hvor de almindelige symptomer er mavesmerter og kramper, og hvis jeg er kommet til at indtage en større dosis æg, begynder jeg at koldsvede og blive klam. Det sker normalt inden for en time til halvanden. Men her gik det stærkt, og på bare tre kvarter fik jeg det virkelig dårligt. Det var en


AstmaAllergi-bladet #1 / 2016 - madallergi