Page 1

STEM’RNE Portræt af den fynske medie- og demokratikampagne for de 18-25-årige ved kommunalvalget 2017

SØREN SCHULTZ JØRGENSEN Mediesociolog, phd og journalist

– studeret


STEM’RNE

– studeret

SØREN SCHULTZ JØRGENSEN Mediesociolog, phd og journalist


2

TRYK: STEP, Svendborg GRAFISK DESIGN OG TILRETTELÆGGELSE: Asap Design, København FOTO: Morten Albek, Louise Koustrup, Alexander Aagaard © 2018 Stem’rne v/SDU, TV 2, TV 2/Fyn, DR Fyn, DR, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis OPLAG: 500 Dagspressens Fond, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Pressens Uddannelsesfond, Tuborgfondet og Odense Kommune har ydet økonomisk støtte til Stem’rne. Projektets uddannelsesspor blev gennemført i samarbejde med Faaborg Gymnasium, Middelfart Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Mulernes Legatskole, Nordfyns Gymnasium, Nyborg Gymnasium inkl. kostafdeling, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium, Svendborg Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium og Vestfyns Gymnasium, Det Blå Gymnasium, Tietgenskolen, Odense Tekniske Gymnasium, Kold College og Svendborg Erhvervsskole. Kantar Gallup, Nørgaard Mikkelsen, Vollsmose Sekretariatet og skolerne i Ollerup har pro bono ydet professionel assistance til Stem’rne.


3

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning: Stem’rne – kort fortalt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 2. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 3. Stem’rnes formål, format og forløb: Kampagne eller eksperimentarium? . . . 11 4. Stem’rne live: Involvering eller show?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

5. Stem’rnes journalistik: Umulig kamp for opmærksomhed? . . . . . . . . . . . . . . 29 6. Stem’rne i undervisningen: Planlægning vs. improvisation. . . . . . . . . . . . . . . 37 7. Stem’rne som samarbejdsprojekt: Kollaboration, kontrol eller kaos? . . . . . . 45 8. Stem’rne og effekterne: Hvad flyttede det – hvad nyttede det?. . . . . . . . . . . 53 9. Stem’rne og dilemmaerne: Anmærkninger og anbefalinger. . . . . . . . . . . . . .

61


4

1

Sammenfatning:

STEM’RNE – KORT FORTALT

Ved kommunalvalget den 21. november 2017 stemte 62,5 procent af de 53.231 fynboer mellem 18 og 25 år. Det var en forøgelse af de fynske unges stemmeprocent med 3 procentpoint i forhold til valget i 2013. De fynske 18-25-åriges stemmeprocent i 2017 var 4,4 procentpoint højere end stemmeprocenten blandt deres jævnaldrende i det øvrige Danmark. Næsten en femtedel af de unge, der endte med at stemme den 21. november, sagde seks uger før valgdagen, at de ikke – eller kun måske – ville stemme. Men noget fik dem til at ændre mening. Måske var det projektet Stem’rne, som kørte fra 4. september frem til valgdagen?

Stem’rnes formål var at øge de 18-25-åriges valgdeltagelse og politiske interesse samt eksperimentere med nye journalistiske formidlings- og involveringsformer i målgruppen. Bag Stem’rne stod seks medier (TV 2 Fyn, TV 2/Nyhederne, P4 Fyn, DR, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis), Center for Journalistik, SDU, samt Syddansk Universitetsbibliotek. Derudover var 16 fynske ungdomsuddannelser involveret i projektet, der fik kreativ assistance fra det Odense-baserede reklamebureau Nørgård Mikkelsen. En fælles redaktionsgruppe på 13 medarbejdere, med en gennemsnitsalder på 27 år, var omdrejningspunktet for projektets aktiviteter i løbet af de tre efterårsmåneder.


5

Stem’rne havde tre kerneaktiviteter: (1) At skabe et pop-up medie på Facebook, Snapchat, Instagram og egen hjemmeside for at engagere de unge på nye måder, (2) at gennemføre fysiske events, som ansigttil-ansigt kunne skabe debat blandt de unge, (3) at skabe involverende aktiviteter og undervisning på de fynske ungdomsuddannelser og derigennem stimulere de unges interesse for kommunalvalget. I de sidste fire uger op til kommunalvalget arbejdede redaktionsgruppen fra en tourbus, som kørte rundt til de fynske ungdomsuddannelser for at skabe rollespil, events og journalistik. Tourbussen mødte i alt 10.000 unge ansigt-til-ansigt. Der blev uddelt 9.000 Stem’rne-armbånd og 1.600 Stem’rne t-shirts.

Stem’rne fik 1.705 følgere på Facebook, 200 følgere på Instagram og 100 venner på Snapchat. Fyns ungdomsuddannelser deltog i projektet ved at fokusere på valget i undervisningen, afholde prøvevalg samt en lang række andre aktiviteter i relation til Stem’rne. Forskere på Center for Journalistik, SDU, vil i slutningen af 2018 kunne dokumentere, i hvilken udstrækning Stem’rnes mange aktiviteter kan være en forklaring på, at Fyns 18-25-årige i løbet af blot seks uger i efteråret 2017 fik større interesse for politik, større tiltro til politikerne og større politisk selvtillid – og endte med at øge stemmeprocenten mærkbart.


2

7

INDLEDNING

Der er i hvert fald tre måder at portrættere det fynske demokratiprojekt Stem’rne på: Som en aktivistisk kampagne, som et journalistisk eksperiment eller som et innovativt samarbejde mellem medier og uddannelsesinstitutioner. Stem’rne var alle tre ting på samme tid. Og så én ting mere: Det mest markante danske eksempel på nogle strømninger, som i disse år vokser sig store og vigtige blandt nyhedsmedier i både Europa og USA. Strømningerne har mange navne og udtryk – f.eks. engagement og collaboration. Engagement kan man oversætte til ”involvering” og collaboration til ”samarbejde”. Og sætter man Stem’rnes virvar aktiviteter på

1.200 deltagere – de fleste af dem fynske gymnasieelever – valfartede til Stem’rnes kick-off-event i Odenses konferencecenter Odeon fredag den 13. oktober 2017.

allerkorteste formel, ville det se nogenlunde således ud: Samarbejde + involvering = innovation. Formålet med denne hvidbog er at portrættere alle tre facetter af Stem’rne ved at zoome ind på netop de måder, projektet skabte samarbejde, involvering og fornyelse på. Hvidbogen trækker på et bredt og broget arsenal af empiri: Kvantitative data fra forskellige undersøgelser gennemført af både forskere fra SDU og de involverede medier i projektet, data fra Google Analytics, interview med og dagbogsoptegnelser fra medlemmerne af Stem’rnes redaktion og styregruppe, artikler og indslag om projektet fra nyhedsmedierne, en kort dokumentarfilm, Stem’rnes eget projektmateriale – samt egne observationer fra busture og møder i efteråret 2017.


8

Hvidbogen udgør således ikke en videnskabelig afrapportering, men snarere en analytisk journalistisk beretning, skrevet med en personlig stemme. Særlig uvildig er den ikke: Forfatteren har i flere år studeret og været dybt optaget af involverende og fællesskabende journalistik – og haft sin hyppige gang hos de fynske medier. Han er desuden blevet honoreret af Stem’rne for i efteråret 2017 at følge projektet og i foråret 2018 udarbejde en rapport om det. Resultatet, der står at læse på de følgende sider, er imidlertid hverken blevet præsenteret for eller kontrolleret af Stem’rnes styregruppe, før det gik i trykken. Teksten står alene for skribentens regning. Målet med rapporten har ikke været at finde fejl eller hår i projektsuppen. Ambitionen har været – så nøgternt som muligt – at fritskrabe de særlige træk og ingredienser i Stem’rne set som et slags nyt nordisk mediekøkken. I det håb, at de måske kan tjene som inspiration hos

andre medier, på uddannelsesinstitutioner, i det politiske liv, i foreningslivet – og andre steder, hvor spørgsmål om demokrati, debat og deltagelse er påtrængende. Som et minimum er det selvfølgelig håbet, at de personer, der skabte og formede Stem’rne, både kan genkende sig selv og se værdien af – og måske oven i købet nogle nye perspektiver i – det beundringsværdige knoklearbejde, de lagde for dagen i forsøget på samarbejde, eksperimentere og involvere de unge fynboer i kommunalvalget 2017.

Maj 2018 Søren Schultz Jørgensen Mediesociolog, phd og journalist


3

11

Stem’rnes formål, format og forløb

KAMPAGNE ELLER EKSPERIMENTARIUM?

Stem’rne var både en skarpt defineret kampagne og et storstilet eksperiment. Målet var entydigt: At højne de unges stemmeprocent. Men mange af metoderne til at indfri det blev opfundet og afprøvet, mens projektet rullede.

Set i helikopterperspektiv fremstår Stem’rne som en visionær kampagne med ét eneste mål. Men jo mere man zoomer ind på projektet og dets mange aktiviteter, desto mere ligner det et åbent og viltert eksperiment. Og et projekt, som ikke bare var båret af én, men af mange ambitioner og målsætninger. Kampagne-tænkningen henter inspiration fra gammeldags krigsførelse og reklameverdenen. Den adskiller sig fra megen anden kommunikation – ikke mindst fra almindelig journalistik – ved at gå efter nogle meget klare mål, have en præcist defineret målgruppe i fokus, anvende nogle nøje udvalgte formater eller redskaber samt operere i et afgrænset forløb, med en klar begyndelse og afslutning.

37 fynske gymnasieelever var gennem Stem’rnes ”korrespondentskole” inden kick-off-eventet i Odeon, som de var med til at rapportere fra via Facebook Live.

Stem’rne var skarpt defineret på de fleste punkter. I hvert fald på papiret. FORMÅL, MÅLSÆTNINGER OG MÅLGRUPPE Stem’rne havde til formål at bekæmpe ét overordnet problem: De unges lave valgdeltagelse ved kommunalvalgene. Ved kommunalvalget i 2013 stemte omkring 60 procent af de 18-25-årige. I Stem’rnes projektbeskrivelse fra august 2017 hedder det, at ”antallet af vælgere i aldersgruppen 18-25 år skal hæves med omtrent 20 procentpoint, så valgdeltagelsen ender på 80 procent.” Det er den overordnede målsætning for projektet: At ændre de unges adfærd ved kommunalvalget – og styrke deres den demokratiske deltagelse blandt de unge.


12

Men under dette overordnede formål og den entydige afgrænsning af målgruppen, rummede Stem’rne flere andre målsætninger og ambitioner, knyttet til de formelle parter bag projektet: De seks medier – TV2/Fyn, P4 Fyn, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, DR og TV2 – samt Center for Journalistik og Syddansk Universitetsbibliotek på SDU. For de seks medier bag Stem’rne var en bærende ambition at udvikle, afprøve og eksperimentere med nye måder at engagere unge på. De gamle nyhedsmediers problemer med at få fat i de unge, er en velkendt og vanskelig sag. Projektet var af mediecheferne bag projektet tænkt som en rambuk, der måske kunne nedbryde nogle af de kommunikationsmæssige barrierer, der forhindrer nyhedsmedierne og de unge i at finde sammen. Chefredaktør Poul Kjærgaard på Fyens Stiftstidende karakteriserede Stem’rnes som et ”helt unikt forsøgscenter, hvor vi skrotter gamle medier, metoder og gennemtærskede angrebsvinkler for at udvikle en helt ny måde at favne den unge målgruppe. Vi har store forventninger om, at projektet og processen vil give os værdifuld indsigt i, hvordan vi fremover skal lave medier for og med de unge.”

Kort sagt en ambition om at udvikle nye journalistiske formidlings- og involveringsformer – skabe journalistisk innovation. For Syddansk Universitet – og de fynske gymnasier og ungdomsuddannelser, der indgik partnerskaber med projektet – var ambitionerne at ”styrke de unges demokratiopfattelse og medieforståelse og arbejde med de unges digitale dannelse,” som det blev formuleret i projektets projektoplæg. Og som en tillægsambition ”at tilstræbe at arbejde med lærernes kompetenceudvikling.” Med andre ord både oplysningsmæssige, pædagogiske og didaktiske ambitioner. Stem’rnes overordnede stemmeprocents-ambition var således den fælles paraply, som projektets forskellige parter knyttede deres specifikke målsætninger til. FORMATER, INSTRUMENTER OG METODER Ligner Stem’rne en kampagne i kraft af sine målsætninger og sin præcise målgruppe, har det snarere karakter som eksperimentarium, forsøgscenter eller legestue nærmest uden dogmeregler – udover dem, man selv finder på undervejs – når det drejer sig om, hvordan projektet skal indfri sine ambitioner.

Stem’rne afholdt 10 tv-transmitterede debatmøder rundt om på Fyns forskellige gymnasier. De 90 minutter lange debatter blev sendt direkte på TV 2/Fyn og Facebook Live.


Stem’rne

ORGANISATION STYREGRUPPE SDU JYSK FYNSKE MEDIER DR/DR FYN TV2 TV2/FYN PROJEKTLEDELSE CHEFREDAKTØR PROJEKTLEDER SDU BIBLIOTEK

GYMNASIER REKTORER KONTAKTLÆRERE

REDAKTION JOURNALISTER GRAFIKERE FOTOGRAFER

DOKUMENTARISTER DOKUMENTATIONSLEDER FILMINSTRUKTØR FORSKERE


15

Mere end noget andet var Stem’rne præget af bevidst formuleret metodefrihed – inden for de tre spor, som bredt definerede projektets aktiviteter: Journalistik, events og undervisning. Fra Stem’rnes styregruppe blev der nærmest givet helt frie hænder til den 13 personer store redaktionsgruppe, der var projektets hjertekammer og operative enhed for journalistikken og de fysiske events gennem hele kampagneforløbet: ”Redaktionen har fået frie hænder til selv at vælge formater og platforme at udkomme på. Det forventes fra projektets styregruppe faktisk, at projektet ikke udkommer på de deltagende mediers egne platforme,” som det formuleres i projektoplægget. En frihed, som redaktionsgruppen lige fra begyndelsen tog til sig og på sig. Først ændrede de – uden at spørge om lov – projektets navn, som oprindelig havde været ”Vote’s Up”, til ”Stem eller luk røven” til slut til Stem’rne. Derved blev det. Derefter var drivkraften, som redaktionens daglige leder planredaktør Signe Kjær Lindboe formulerede det, ”at lave et opgør mod vores modermedier. Vi glemte alt om nyhedstrekanten og nyhedskriterierne, som vi kender dem, til fordel for at være inkluderende og engagere de unge gennem journalistikken.”

Samme type frihed og manglende detailstyring gjorde sig gældende for Stem’rnes uddannelsesaktiviteter på SDU og på de fynske ungdomsuddannelser. Men af delvist andre grunde. Ungdomsuddannelsernes deltagelse i projektet var frivillig, og der var fra styregruppens side lagt op til, at skolerne selv kunne vælge, hvilke og hvor mange aktiviteter de ville sætte gang i som en del af projektet. Som udgangspunkt forpligtede de deltagende skoler sig til at fokusere på kommunalvalget i deres undervisning frem til valgdagen den 21. november. Men udover tre på forhånd definerede obligatoriske aktiviteter – afholdelse af prøvevalg blandt eleverne, besøg på SDU’s bibliotek samt besøg af Stem’rnes tour-bus i løbet af valgkampen – kunne skolerne selv vælge, hvor mange af projektets tilbud og begivenheder de ville gøre brug af eller involvere sig i. Der var således udpræget metode- og formatfrihed inden for alle Stem’rnes tre overordnede aktivitetsspor. FORLØB OG BEMANDING Stem’rnes tidsramme lå imidlertid helt fast: Projektet skulle køre med fuldt mandskab fra 4. september og afsluttes på valgdagen den 21. november 2017 – og med fuld kraft i alle tre spor fra midten af oktober.


16

Fundamentet for projektet blev udviklet i foråret 2017 af en styregruppe, bestående af chefer fra de involverede parter: Esben Seerup, direktør TV2/Fyn; Rikke Bekker, redaktionschef, TV2/Fyn; Troels Mylenberg, chefredaktør Jysk Fynske Medier (trådte ud af projektet undervejs); Gerd Maria May, udviklingschef Jysk Fynske Medier (trådte ud af projektet undervejs); Poul Kjærgaard, chefredaktør Fyens Stiftstidende; Peder Meisner, chef for DR Fyn; Anne-Marie Dohm, direktør, DR Danmark; Jacob Kwon, nyhedschef TV2; Peter Bro, professor, centerleder, Center for Journalistik, SDU samt Thomas Kaarsted, souschef for Syddansk Universitetsbibliotek. Ledelsen af projektet blev lagt i hænderne på Rikke Bekker, der var Stem’rnes chefredaktør samt mediekonsulent Aslak Gottlieb, der var knyttet til projektet som fødselshjælper og ekstern rådgiver. I forsommeren 2017 blev Stem’rnes redaktionsgruppe etableret. Den bestod som udgangspunkt af to redaktionelle personer fra hver af de deltagende medier: Chefredaktør Rikke Bekker (TV 2/Fyn); planredaktør Sine Kjær Lindboe (TV 2/Fyn), indholdsredaktør Kristina Lund Jørgensen (Fyens Stiftstidende); eventredaktør Christian Lade-Broch-Lips (TV 2); Nikolaj Aarestrup Hviid (TV 2); Jakob Havmøller Sørensen (TV 2); foto-

graf Louise Koustrup (Fyens Stiftstidende); Alexander Aagaard (TV 2/Fyn); Mie Flyttov (TV 2/Fyn); Malte Jørstad (TV 2/Fyn); Niklas Kjærsgaard Larsen (TV 2/Fyn); Sine Skott (DR Fyn); Jesper Ottosen (DR Fyn). Derudover bidrog erhvervs-phd-studerende Lisa Merete Kristensen (SDU/Fyens Stiftstidende), gymnasiekoordinator Louise Mazanti (Syddansk Universitetsbibliotek) samt eventkoordinator Steffie Limere til projektet. På to workshops i maj og juni overtog redaktionsgruppen styringen og planlægningen af projektet. Og fra 4. september var alle medlemmer af gruppen løsrevet fra deres normale arbejdspladser. Gruppen var i løbet af efteråret Stem’rnes udviklingslaboratorium, dets redaktion og operative enhed – samt dets ansigt udadtil i forhold til de fynske unge og resten af offentligheden. Hvordan redaktionsgruppen konkret løftede opgaven, ser vi på i de følgende kapitler.

Stem’rnes tv-transmissioner rummede en blanding af alternativ journalistisk krydsild med lokale politikere og forsamlingshus-debat, der involverede gymnasieeleverne.


17

„For os handlede det om at lave et opgør mod vores modermedier. Vi glemte alt om nyhedstrekanten og nyhedskriterierne, som vi kender dem, til fordel for at være inkluderende og engagere de unge gennem journalistikken.“ SIGNE KJÆR LINDBOE, TV 2/FYN, PLANREDAKTØR PÅ STEM‘RNE.


18

STEM’RNE FRA START TIL SLUT Odense Studenterhus 30 deltagere Rollespil

Projektet vedtages af de seks involverede medier og SDU

MANDAG 4.09

Redaktionsgruppen kører med fuld bemanding. Projektet ændrer navn til Stem’rne.

ONSDAG 25.10 HF VUC FYN, Middelfart 45 elever Rollespil

Redaktionsgruppe nedsat. Afholdelse af seminarer og fokusgruppe med unge fra Syddansk Erhvervsskole.

HF VUC Ærø Marstal 150 elever Rollespil

TIRSDAG 24.10 Fugleviglund Produktionshøjskole, Assens 70 elever Rollespil

• Faaborg-Midtfyns Produktionsskole, Ringe 25 elever Rollespil

• Mulernes Legatskole, Odense Rollespil • Syddansk Universitet, Odense 300 elever Valgmøde

STEM’RNE

HF VUC på Langeland Rudkøbing 30 elever Rollespil

Odeon, Odense 1.200 deltagere Paneldebat, DJ, politisk laboratorium, mm.

MAJ-JUNI:

FREDAG 27.10

TORSDAG 26.10

FREDAG 13.10

ONSDAG 1.11

TIRSDAG 31.10

MANDAG 23.10

FORÅRET 2017:

MANDAG 30.10

Nå-”svær-målgruppe” -udfordring • Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odense • Jobcenter: Tolderlundsvej, Odense • Mødrehjælpen: Bolbro • Vollsmose Torv • Kold College: Odense S • Bazar Fyn, Odense • Paraplyen, Odense • Ungdomshuset, Odense • Rosengårdscentret 50 kontakter 1-til-1-kontakt

TORSDAG 2.11

•O  dense Tekniske Gymnasium Rollespil • Byrådssalen, Middelfart 400 deltagere Aftenmøde om kommunalvalg for unge flygtninge


19

TIRSDAG 7.11

FREDAG 3.11 Vollsmose Kulturhus 100 deltagere Rollespil

Ørstedskolen, Langeland 300 elever Paneldebat

MANDAG 13.11

TORSDAG 9.11 Middelfart Gymnasium 500 elever Paneldebat

MANDAG 6.11

Marstal Navigationsskole, Ærø 50 studerende Paneldebat

MANDAG 20.11

Svendborg Gymnasium 800 elever Paneldebat

FREDAG 17.11 ONSDAG 15.11

Midtfyns Gymnasium, Ringe 400 elever Paneldebat

FREDAG 10.11 ONSDAG 8.11

• Østfyns Produktionsskole, Kerteminde 70 elever Paneldebat • Verdens vildeste valgfest, Kulturhus Svendborg 70 deltagere Valgfest

Tietgen Handelsgymnasium, Odense 1500 elever Paneldebat

Vi sparker dørene ind til klasserne • Syddansk Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Odense • University College Lillebælt, Odense M • Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense 300 studerende

SØNDAG 19.11

Nordfyns Gymnasium, Søndersø 200 elever Paneldebat

ODEON 200 deltagere Afslutningsarrangement

TORSDAG 16.11 TIRSDAG 14.11 Handelsgymnasiet Vestfyn, Assens 500 elever Paneldebat

Nyborg Gymnasium 800 elever Paneldebat

TIRSDAG 21.11 Odense 100 kontakter Shuttle-bus til valgstederne


4

21

Stem’rne live:

INVOLVERING ELLER SHOW? Stem’rne kom i fysisk kontakt med 10.000 unge ved mere end 50 forskellige møder, med alt fra to til 1.000 deltagere. Det skabte begejstring og debat på de fynske skoler – men enkelte steder også en oplevelse af at være spændt for en mediestyret show-vogn.

I valgkampens sidste fire uger rullede en stor grøn tourbus ud på de fynske lande- og motorveje for at møde de unge dér, hvor de befinder sig og bruger en stor del af deres vågne timer: På ungdomsuddannelser og gymnasier i både større og mindre byer rundt om på Fyn, Langeland og Ærø. Det lettere udtjente køretøj, der i et tidligere liv fungerede som tour-bus for bl.a. rocksangerinden Sanne Salomonsen, var folieret med de fynske bynavne, Stem’rnes logo og projektets slogan – Meget mindre bla bla bla –i store typer og med iøjnefaldende grafik. Og inde i dette rullende kampagne- og mediehus, der hver morgen stævnede ud fra parkeringspladsen bag TV2 på Kvægtorvet i Odense med kurs mod en ny by, en skole, en ny forsamling af unge fynboer, sad projektets 13 redaktionsmedlemmer. Blandt papkasser med t-shirts

Stem’rne afholdt fem møder i Odense-bydelen Vollsmose, hvor der bor ca. 11.000 mennesker med ca. 80 forskellige nationaliteter. Kun 49,6 procent af Vollsmoses beboere stemte ved kommunalvalget i 2013.

til uddeling, æbleskrog, sandwichkrummer fra i går og printede redaktionsplaner, der skitserede de rollespil, de paneldebatter, de journalistiske historier og alle de andre praktiske opgaver, der stod på dagens køreplan. Stem’rnes mobile landevejsprogram, ”det omrejsende cirkus”, som det blev beskrevet af en af projektets ledere, blev på mange måder den mest intense, mest eksperimenterende og mest effektive del af kampagnen. Men det blev samtidig den del af projektet, hvor forskellene mellem journalisters og skolelæreres måde at arbejde på blev trukket klarest og hårdest op. Målet med Stem’rnes lokale events og møder var helt enkel: At komme i direkte kontakt, dialog og berøring med dem, hele projektet havde i centrum – de unge


22

fynboer. Det vil sige fjerne den såkaldte fjerde væg, som altid stiller sig i vejen i relationen mellem journalister og borgere i form af et medie – en trykt avis, et website eller en tv-transmission. Målet for projektet var, at en væsentlig del af kommunikationen skulle flyttes helt ud af medierne og direkte ind i de unges hverdag. Stem’rne skulle udkomme fysisk, udkomme som møder, debat og samtaler, udkomme med bus. De fynske projekts fokus på direkte fysisk involvering af borgerne føjer sig ind i en voksende tendens blandt nyhedsmedier i både Europa og USA. Udenlandske medier som den franske avis Le Monde, det texanske The Texas Tribune, det californiske Center for Investigative Reporting, danske Zetland og – ikke mindst – Stem’rnes to fynske aviser, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, har gennem flere år arbejdet med events, møder, festivaler og sågar teaterstykker som selvstændige journalistiske måder at udkomme på. Stem’rnes redaktion udviklede og afprøvede i løbet af de fire uger på landevejen et større repertoire af metoder til at involvere og møde de unge fynske vælgere i kød, blod, sved og reel samtale: KÆMPE-EVENTS I ODEON: Stem’rnes kampagnekaravane blev sparket i gang med et stort festivallignende

åbningsevent i Odenses teater- og kongreshus, Odeon, den 13. oktober. Der var musik med DJ’s og rapgruppen Holmen Hustlers, komikere og unge influencers, bl.a. Daniel ”Jyden” Hoff og tv-værten Jasper Ritz, quizzer og gimmicks, debat mellem nationale toppolitikere som f.eks. børne- og socialminister Mai Mercado (K) og kulturordfører Alex Ahrentsen (DF), grillet af TV2’s studievært Cecilie Beck – og masser af muligheder for at komme i snak med ungdomspartier og spidskandidater fra de forskellige fynske kommuner. Og deltagerne kunne teste deres viden om kommunalpolitik i et lykkehjul og give deres uforblommede, ufiltrerede holdninger til kende i en videofilmet ”skriftestol” – to involverende metoder, som blev fast inventar på Stem’rnes efterfølgende tur rundt på øen. Begivenheden blev dækket på Facebook Live af de ”korrespondenter”, som Stem’rne havde rekrutteret fra de fynske ungdomsuddannelser og oplært i ugerne op til begivenheden. Odeon lagde også rammer til projektets afslutningsfest med borgmesterdebat søndag den 21. november. I alt 1.200 unge fynboer deltog ved de to events. POLITISKE ROLLESPIL PÅ SKOLERNE: De første to uger af Stem’rnes roadtrip havde fokus på at involvere de unge på de skoler, der blev besøgt, i en såkaldt valgkampssimulator – et politisk rollespil, hvor eleverne skulle agere vælgere, politikere og byråd i den fiktive


23

kommune Ballebæk. Gennem det ca. to timer lange rollespil, der var udviklet af redaktionen i ugerne op til busturneen, nåede eleverne at ”lege lokalpolitikken ind”, som en af redaktionens journalister formulerede det, gennem en intens valgkamp, afholdelse af prøvevalg og konstituering af byrådet i Ballebæk. Rollespillet blev afholdt 10 gange, omkring 850 fynske unge deltog. PANELDEBATTER OG PRØVEAFSTEMNINGER PÅ SKOLERNE: I de to sidste kampagneuger bragte Stem’rne den lokalpolitiske debat ud på de fynske gymnasier gennem alternative paneldebatter mellem unge lokalpolitikere og gennem prøveafstemninger blandt eleverne. Flere af debatterne blev transmitteret live på TV2/Fyn. Debatterne, der tog udgangspunkt i aktuelle lokale spørgsmål for de unge, havde form som en blanding af forsamlingshusdebat med spørgsmål fra eleverne og klassisk paneldiskussion modereret af Stem’rnes journalister. Alle debatterne blev afsluttet Hiphopgruppen Holmen Hustlers, med rødder i Kerteminde, varmede op under deltagerne i Odeons forhal til Stem’rnes event den 13. oktober.


24


25

med, at eleverne afgav deres stemmer via mobiltelefonerne. Før og efter seancerne havde eleverne mulighed for at prøve det lokalpolitiske lykkehjul og skriftestolen. Der blev afholdt paneldebatter på ni forskellige fynske gymnasier og ungdomsuddannelser. Ifølge Stem’rnes egen optælling kom projektet ad den vej i direkte kontakt med omkring 5.100 unge fynboer.

Det vigtigste, vi har lært, er, at det er helt afgørende at komme ud til folk. Det er en gammel måde at kommunikere på, men den virker stadigvæk. Det har gjort os meget klogere. REDAKTIONEL LEDER PÅ STEM’RNE

Stem’rnes redaktionsgruppe bestod af journalister og fotografer fra TV 2/ Fyn, Fyens Stiftstidende, DR Fyn, Fyns Amts Avis, DR og TV 2. De sidste fire uger inden valget udgjorde den grønne tourbus deres rullende mediehus.

ANDRE VALGMØDER: Ud over aktiviteterne i dagtimerne på de fynske ungdomsuddannelser var Stem’rne involveret i en række aftenarrangementer i løbet af kampagnen. Blandt andet valgfest i Kulturhus Svendborg, debatarrangement i Vollsmose Kulturhus og debatmøde med indvandrere i byrådssalen i Middelfart. 1-1-MØDER: I et forsøg på at komme i direkte kontakt med de unge fynboer, som ikke har deres daglige gang på en uddannelsesinstitution, bevægede seks af projektets journalister sig tre uger før valget ud på 11 forskellige locations omkring Odense. I løbet af en dag besøgte de blandt andet Mødrehjælpen, et jobcenter, Ungdommens uddannelsesvejledning, Ungdomshuset i Nørregade, indkøbsmarkedet Bazar Fyn, Rosengårdscentret og Vollsmose Torv – og kom ifølge egne optællinger i samtale med ca. 50 unge i løbet af dagen.


26

GATECRASHING PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: Dagen før valget var fokus rettet mod Fyns store videregående uddannelsesinstitutioner, Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Lillebælt og UC Lillebælt, som ellers ikke havde fået besøg i løbet af kampagnen. Målet var at sparke døren ind i så mange klasser, man på timer kunne nå hvert sted. Redaktionen delte sig op i tre hold med to journalister og to politikere, som bankede på undervisningslokalernes døre, (venligt) afbrød undervisningen og gennemførte et liveinterview med de to politikere, og lod de overraskede studerende stille spørgsmål. I alt 300 studerende fik ifølge Stem’rnes optællinger sådant et spontant besøg dagen før valget. FYSISK TRANSPORT TIL OG FRA VALGSTEDERNE. På selve valgdagen blev den grønne bus brugt til at fragte unge fynboer frem og tilbage mellem deres skoler og de lokale valgsteder. Unge fra nordfynske Søndersø HF og VUC, østfynske HF og VUC Nyborg, H.C. Ørstedskollegiet i Odense samt unge fra Vollsmose fik en tur til og fra stemmeurnerne. I alt 100 unge fynboer blev på den måde hentet og bragt i tourbussen på valgdagen. Ifølge Stem’rnes egen håndholdte optælling er projektet via tour-bussen kommet i direkte kontakt med omkring 10.000 unge fynboer. 9.000 af Stem’rnes armbånd og

1.600 af projektets t-shirts blev delt ud. Målt i ren rækkevidde – reach – har Stem’rne været i kontakt og dialog med langt flere unge via de fysiske møder end via opslag og kommunikation på Facebook, Instagram og Snapchat og via de deltagende mediers egne kanaler. Redaktionens egne vurderinger af den event-baserede del af kampagnen er entydigt positive. Både når det drejer sig om rækkevidden og om karakteren af den kontakt, de fysiske møder skabte. De fysiske og levende arrangementer, hvor redaktion, politikere og unge var i samme rum og kunne tale med, røre og lugte hinanden, er entydigt den del af projektet, som Stem’rne-redaktionen selv vurderer som projektets største succes. ”Det vigtigste, vi har lært, er, at det er helt afgørende at komme ud til folk. Det er en gammel måde at kommunikere på, men den virker stadigvæk. Det har gjort os meget klogere,” som en af de redaktionelle ledere i projektet formulerer det. Lignende meldinger lyder fra en af redaktionens ikke-chefer: ”Klart bedst har vi været på vores events, hvor vi i de uger, vi var ude med roadshows, rollespil og TV-debatter, dagligt var i øjenhøjde med mange hundrede unge mennesker. Jeg synes, niveauet her var tårnhøjt, hvilket kun er blevet bekræftet af mange


27

samtaler med eleverne om deres oplevelser med tv-debatterne og rollespillet. Vi har virkelig fået meget ros.” ”De første to uger med roadshows fungerede godt for målgruppen på gymnasierne og de unge i Vollsmose. Vi kom ud og legede med dem. De fik leget kommunalvalg ind – og det virkede. Det var superfedt at se dem engagere sig i det,” lyder det fra en tredje. Helt de samme entydige meldinger lyder der ikke fra de involverede gymnasier og elever. Der var ganske vist mange begejstrede unge til stede i både Stem’rnes egne opslag på de sociale medier og i de godt 100 artikler og indslag, som projektets seks modermedier bragte i løbet af oktober og november 2017. Og selv om der kun er indsamlet anekdotisk og ikke-repræsentativ viden om, hvordan eleverne og deres lærere på oplevede Stem’rnes arrangementer på deres skoler, er der flere tegn på, at begejstringen var større i redaktionen end blandt de unge, som fik besøg af projektet: Efter et tv-transmitteret paneldebat-arrangement på Middelfart Gymnasium og HF sendte elever fra en af skolens 2.G-klasser et kritisk læserbrev til Fyens Stiftstidende. De skrev, at arrangementet ”forsøgte i al for høj grad at køre en stemning op. Blandt andet ved at kaste rundt med bolcher og instruere os i at klappe på

de rigtige tidspunkter. Selv om vi er førstegangsvælgere, er vi ikke andenrangsvælgere.” Læserbrevet affødte en hurtig reaktion fra redaktionen – i form af et læserbrev fra Stem’rnes eventredaktør, der i samme avis skriver, at projektets koncept ”bliver fintunet dag for dag. Derfor tager vi jeres pointer til efterretning, og vi har skruet op for det politiske indhold.” Eleverne fra Middelfart var ikke de eneste, der følte sig talt ned til. En lærer på Nordfyns Gymnasium skriver i sit svar på en lille spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle de deltagende gymnasier efter projektets afslutning, at ”stilen ved Stem‘rnes valgmøde var skudt ved siden af. Der blev talt ned til eleverne i en useriøs tone. Når vores elever forbereder sig og bruger tid på noget som dette, vil de gerne tages seriøst, og ikke løbende tales til som nogen der hellere vil drikke bajer, i fredagsbar eller som synes politik er kedeligt.” Stem’rnes live-arrangementer var således på mere end én måde grænseoverskridende: De skabte både nye journalistiske formater og måder at udkomme på, nye måder at begejstre og involvere de unge på, men arrangementerne trådte også nogle elever og lærere over tæerne. Journalistik og kampagneevents er ikke nødvendigvis båret af samme gefühl som pædagogikken i et undervisningslokale.


5

29

Stem’rnes journalistik:

UMULIG KAMP FOR OPMÆRKSOMHED? Stem’rnes redaktionsgruppe eksperimenterede i mange retninger med sin journalistik og sit indhold på sociale medier. Men gennemslagskraften blandt de 18-25-årige var begrænset.

Det måske mest radikale greb i udviklingen af Stem’rne var beslutningen om at skabe et 100 procent selvstændigt pop-up-medie. Stem’rne skulle være helt sit eget medie, fuldstændig frigjort fra de formater og fortælleformer, som fynboerne kan møde i deres almindelige regionale tv-, radio- eller avismedier. Og intet af den journalistik eller det medieindhold, Stem’rnes indholdsredaktion producerede i løbet af projektet, skulle som udgangspunkt publiceres på TV 2’s, TV 2/Fyns, Fyens Stiftidendes, Fyns Amts Avis’, DR’s eller P4 Fyns platforme. Eller måske er det mere korrekt at beskrive Stem’rne som flere pop-up-kanaler. Projektet udkom nemlig ikke bare på fire selvstændige platforme, som havde hver deres funktion og særlige type af indhold:

Stem’rnes hjemmeside, stemrne.dk, var landings- og opsamlingssted for projektets større historier. Facebook, Instagram og Snapchat var Stem’rnes hovedkanaler til at komme ud til de 18-25-årige på Fyn.

Facebook blev brugt til at publicere Stem’rnes egenproducerede videoer, korte opslagstekster, sjove billeder og memes. Instagram var – med inspiration fra Humans of New York – kanal for unge fynboers små, lette portrætfortællinger om deres forhold til demokrati. Snapchat var udset til at være den platform, der skulle appellere til de yngste i målgruppen. Her var der fokus på quizzer, kombineret med fun facts om det fynske kommunalvalg. www.stemrne.dk var ikke fra begyndelsen tænkt som en del af publiceringen, men sitet blev i begyndelsen


30

af projektet gjort til landings- og opsamlingssted for Stem’rnes større historier. YouTube blev helt fravalgt som selvstændig kanal, da redaktionen havde rigeligt at se til, når der skulle produceres indhold til de fire øvrige kanaler. Ét simpelt princip skulle vise sig at få stor betydning for Stem’rnes mulighed for at få fat i de fynske unge: Styregruppens beslutning om overhovedet ikke at booste Stem’rnes Facebook-indhold – det vil sige betale Facebook for at placere indholdet i feedet hos målgruppen. Al trafik til projektets indhold på de sociale medier skulle derfor skabes organisk, ved at brugerne af sig selv begyndte at se på, klikke på, like, dele og tagge hinanden i Stem’rnes opslag. Redaktionsgruppens medlemmer arbejdede i løbet af projektet ud fra en ambition om, at de skulle producere journalistik, som de selv gerne ville bruge – og i øvrigt skulle prøve grænser af og bryde de journalistiske konventioner og normer, som de var oplært i på deres journalistiske uddannelser og arbejdspladser. Fem principper, formuleret af redaktionen selv, blev styrende for produktionen af indhold på Stem’rnes platforme. Sammenlignet med almindelig nyhedsjournalistik

skulle Stem’rnes indhold være præget af mere fællesskab, mere humor, mere personlighed, mere inddragelse – og mindre journalistik. Sidste punkt er det mest interessante. Det vidner om, at Stem’rnes redaktion ikke bare gav sig selv lov til – men også pligt til – at søge så langt væk fra velkendte journalistiske skabeloner, at man i mange tilfælde kan diskutere, om det indhold, der blev skabt, overhovedet var journalistik. Stem’rne gik endegyldigt i luften med sin Facebook-side 19. september. Og frem til valgdagen godt to måneder senere offentliggjorde redaktionen i alt 140 opslag. De var alle sammen billedbårne – fotos, videoer, gifs eller infografiske illustrationer. Opslagene havde vidt forskelligt indhold og forskellige toner. De fleste var korte, upbeat og muntre – ironiske og satiriske – i formen. Men indholdsmæssigt spændte opslagene fra enkle opfordringer til at stemme, små skævt-vinklede stand-up-interviews med lokale politikere, små fiktive film-fortællinger med unge fynboer, optakter til eller små-reportager fra Stem’rnes arrangementer, videoer med katten Mads Mis og en shiba-hund, der blev udstyret med valgkort til Odense Kommune, onkel-jokes fremført af lokalpolitikere, madlavningsvideoer, plakat-memes, lette informationsvideoer om lokale forhold – og en


31

Snapchat blev brugt til infotainment og involverende quizzer for de unge – og til at holde streak, daglig kontakt, med brugerne.

masse positive og direkte beskeder fra Stem’rne-redaktionen til de skoler og uddannelsessteder, den grønne tour-bus besøgte på Fyn. Og meget, meget andet. At både form og indhold, især i begyndelsen, strittede i mange retninger, skyldtes nok ikke mindst, at styregruppen mere end noget andet havde bedt redaktionen om at eksperimentere. Derfor blev fokus skiftet, frem for fastholdt. Og især i begyndelsen af projektet var det, som et medlem af redaktionen beskriver det, ”ualmindelig svært at finde ud af, hvad der virkede for os. Det var svært at mærke reaktion og modtagelse hos modtagerne – og redaktionen var ikke selv udpræget stolt af det, der blev produceret.”

Instagram var kanal for en række lette portræthistorier om unge fynboers forhold til demokrati.

Midtvejs i kampagnen skiftede redaktionen imidlertid kurs – bort fra det mest kattevideo-prægede og i retning af en mere egentlig oplysende stil. Det skete efter, at et af redaktionens ironiske memer – en grafik med kranier – blev udsat for en tsunami af ubehagelige kommentarer fra såkaldt internet-trolde, og efter at en hyret art director, uden held, havde forsøgt at hjælpe redaktionen med at gøre formidlingen mere underholdende. ”Det var et fejlskud. Mere reklame og spas end journalistik,” som en redaktionens journalister formulerer det. Mindre slinger i valsen var der på Instagram og Snapchat. Her blev den redaktionelle linje hurtigere klar – med Instagram som kanalen, der bragte personlige beretninger fra unge fynboer under underskriften ”En


32

af Stem’rne”, og Snapchat som den lette quiz-kanal, der skulle sikre, at brugerne dagligt holdt sig i kontakt, streak, med Stem’rne. Alt i alt blev Stem’rnes gennemslagskraft på de sociale medier en skuffelse for redaktionen. Ikke mindst målt op mod de ambitioner og forhåbninger, den selv havde fra

begyndelsen: ”Vi havde fx forventet, at de 12.000 gymnasieelever, der blev involveret i vores projekt, nærmest per default via lærere og vores lækre opstartsindhold ville like os,” som et redaktionsmedlem formulerede det efter projektets afslutning. Men det skete ikke. Og redaktionen måtte samtidig sande, at de unge var helt utilbøjelige til at dele Stem’rnes indhold. De unge ”deler ikke noget på

TOP 10 FACEBOOK OPSLAG

1

2

3

4

5

11.12.17

10.28.17

10.22.17

11.07.17 10.14.17

Nu siger videnskaben det også #kærlighedtilalle Set af 24.612*

De unge i Vollsmose har noget, de gerne vil sige: Kom af sted til stemmeurnerne! #stemellerlukrøven Set af 24.011*

Politikerne her kan godt genkende en mølle Set af 19.181*

Sidsel og Marius har styr på det der kommunalvalg - har du? Set af 19.181*

Mor har noget, hun gerne vil sige Set af 13.122*


33

Facebook!” lød det delvist opgivende fra et andet medlem. ”Det blev til langt færre følgere på både Facebook og Instagram end forventet. Som i langt færre”. Og uden mulighed for at booste indholdet kommercielt, oplevede de indholdsproducerende medlemmer af redaktionen samspillet med brugerne som ”én lang rutsjebanetur – der mest gik ned ad bakke,” som en af journalisterne formulerer det.

6

7

8

11.01.17 11.03.17

Årets næst-vigtigste afstemning er i gang! Glæder du dig mest til: Kommunalvalg = J-dag = Set af 12.359*

Er STEM‘RNE et demokratisk problem? Hvis altså flere unge stemmer til kommunalvalget. De unge på Ærø er ikke tvivl. Læs hele historien her: http:.. kortlink.dk.rsf2 Set af 11.454*

Den 21. november, efter små to måneders aktivitet på de sociale medier, var Stem’rnes redaktionelle facit følgende: 1.705 følgere på Facebook, hvoraf 25 pct. var i kernemålgruppen af 18-25-årige. Hertil kommer 1.651 likes på Facebook, hvoraf godt en tredjedel var i målgruppen.

9

10

11.13.17 11.09.17

Det hele er lidt for meget. Dronningen kommer jo! #jakobforklarer Set af 11.250*

Mormor gider i hvert fald ikke ham der Rasmus Seebach. Hvem vil du høre til gratis Torsdagskoncerter i Kongens Have? #stemellerlukrøven Set af 10.742*

11.12.17

Hvad vil du være, når du bliver stor? Politiker! #bedreoreosnu! Set af 10.740*


34

I den sidste måned var der aktiv involvering – kommentarer, delinger eller likes – fra gennemsnitligt 843 Facebook-brugere om dagen.

Er tallene små eller store, udtryk for en succes eller fiasko? Det afhænger selvfølgelig af de evalueringsbriller, man studerer tallene gennem.

Det Facebook-opslag, der havde flest unikke brugere, var det trolde-ramte kranie-meme, ”Nu siger videnskaben det også”, der blev set af 24.612 brugere. På andenpladsen kommer videoen ”De unge i Vollsmose har noget, de gerne vil sige: Kom af sted til stemmeurnerne!”, der blev set af 24.011 brugere.

Ingen af de 10 redaktionsmedlemmer, der har evalueret projektet i forbindelse med denne hvidbog, er tilfredse med bundlinjen. Som en af dem opsummerer: ”Vi prøvede meget af, eksperimenterede i mange retninger. Men jeg er ikke tilfreds – hverken med kvaliteten af det, vi leverede, eller vores gennemslagskraft.”

Den mest sete video var den ironiske ”MC Mutti”, hvor tv-vært Signe Ryge Petersen, rapper moderlige formaninger til de unge. Den blev vist godt 62.000 gange – til 13.000 unikke brugere.

Sammenligner man imidlertid Stem’rnes nøgletal på de sociale medier med TV 2 Regionernes landsdækkende kampagne Opstemt, som kørte i præcis samme periode, med samme målgruppe og samme formål, ser regnestykket helt anderledes positivt ud. Opstemt-kampagnens målgruppe var 10 gange større end Stem’rnes – i alt 592.000 unge mellem 18 og 25-år – og den gjorde flittigt brug af betalte boosts. Ved kampagnens afslutning havde Opstemt 4.619 følgere på Facebook og 467 følgere på Instagram. Godt dobbelt så mange følgere som Stem’rne, som til gengæld havde fået sine uden at betale for det – og med en målgruppe på kun godt 50.000 unge at fiske i.

Der blev sendt 90 minutter på Facebook Live under hver af de 10 debatmøder, som Stem’rne afholdt på 10 fynske uddannelsesinstitutioner. De blev streamet af mellem 5.000 og 10.000 Facebook-brugere. Stem’rnes Instagram-profil lagde i alt 52 opslag op og fik i alt 189 følgere. Hvert Instagram-opslag fik mellem 10 og 30 synes-godt-om-tilkendegivelser. Stem’rnes Snapchat-profil fik i alt 100 venner.

Uden at betale for markedsføring på de sociale medier (booste) nåede Stem’rne i løbet af kampagnen op på 1.705 faste følgere på Facebook, 189 følgere på Instagram og 100 venner på Snapchat.


Det blev til langt færre følgere på både Facebook og Instagram end forventet. Som i langt færre… JOURNALIST PÅ STEM’RNE


6

37

Stem’rne i undervisningen:

PLANLÆGNING VS. IMPROVISATION 16 fynske ungdomsuddannelser valgte at tage fra den buffet af aktiviteter, som Stem’rne tilbød. Men det kneb med skolernes eget engagement. Og lærerne mener ikke, at Stem’rne skal have æren for, at eleverne blev mere interesserede i kommunalvalget i løbet af efteråret.

Stem’rne havde sit tredje ben solidt plantet i det fynske uddannelseslandskab. Med Syddansk Universitet som partner i projektet og 16 af øens ungdomsuddannelser som frivillige deltagere var ambitionen at bære projektets overordnede budskab og spørgsmål helt ind i den skolehverdag, som en stor del af de godt 50.000 18-25-årige fynboer lever til daglig. Stem’rne skulle med andre ord udkomme som events, som journalistik – og også som undervisning. De specifikke formål med projektets uddannelses- og læringsben var at styrke de unges demokratiopfattelse, arbejde med de unges digitale dannelse og bidrage til lærernes kompetenceudvikling.

De 16 skoler blev inviteret til selv at skræddersy, hvilke og hvor mange af Stem’rnes aktiviteter de ville koble sig på. Og hvordan de ville gøre det. Som udgangspunkt underskrev de deltagende skoler – hvoraf de 13 var gymnasier – en partnerskabsaftale, hvor de forpligtede sig til fire ting: At besøge Center for Journalistik, SDU, og Syddansk Universitetsbibliotek, at deltage i en såkaldt korrespondentskole for udvalgte elever, få besøg af Stem’rnes rullende redaktion på skolen samt at afholde et prøvevalg, journalistisk dækket af eleverne selv, men med lærerkræfter som tovholdere og mulig støtte fra Stem’rnes redaktion. Aftalen var samtidig, at de deltagende gymnasieklasser skulle bruge 10-12 lektioner af 90 minutters varighed på projektet.


38

Udover disse forpligtelser kunne skolerne reelt bruge projektet som et tag-selv-bord af muligheder, som de selv kunne arbejde med, inddrage og forme i deres undervisning, afhængig af hvad der passede dem bedst. Skolerne kunne blandt andet benytte sig af: Fyraftensmøde for samfundsfagslærere den 4. september Webinar, valgkamps kick-off for elever og lærere, 6. september Materiale fra nyhedsovervågning om valgkampen Materiale fra hjemmeside-univers, produceret af SDU (f.eks. litteratur eller videnskilder) Mediacamp, arrangeret af SDU TV 2 Fyns database over fynske kandidater til valget Valgmøde og kick-off for Stem’rne i Odeon den 13. oktober Besøg af reporter fra ungeredaktionen til oplæg, sparring eller lignende

på undersøgelsen. Det svarer til knap to tredjedele af både de skoler og lærere, som var med i projektet. Den er således hverken repræsentativ for de deltagende skoler eller lærere og skal derfor alene betragtes som en strømpil på aktiviteterne på de fynske skoler i forbindelse med kommunalvalgkampen. Uanset de statistiske forbehold tyder meget på, at lærerne på de fynske gymnasier og ungdomsuddannelser har prioriteret kommunalvalget højt i løbet af efteråret 2017. Både som en del af deres egen undervisning og ved at koble sig på de aktiviteter, som samarbejdet med Stem’rne åbnede mulighed for.

For at finde ud af, hvordan de fynske skoler har benyttet sig af Stem’rnes muligheder – og hvad de oplever at have fået ud af det – blev der i december, mens projektet stadig var i frisk erindring, gennemført en webbaseret spørgeundersøgelse blandt de involverede lærere. 17 samfundsfagslærere fra 10 forskellige skoler svarede

Godt halvdelen af de adspurgte lærere svarer, at de har brugt 10 eller flere undervisningsmoduler på kommunalvalget. Den anden halvdel har brugt færre moduler end aftalt med gymnasierne. Se figur 1. Men der har været rift om Stem’rnes aktivitets- og læringsmuligheder i løbet af efteråret: Stort set alle lærere svarer, at de har deltaget i det live-streamede kick-off-arrangement (webinar) for alle fynske gymnasier den 6. september, har afholdt prøvevalg, har haft besøg af Stem’rnes tourbus med rollespil og debatmøder samt har deltaget i den såkaldte korrespondentskole, hvor 37 udvalgte elever fra de fynske gymnasier hver fik et lynkursus i journalistik af garvede journalister og var med til at live-transmittere

På alle de 16 fynske gymnasier og ungdomsuddannelser, der var tilknyttet Stem’rne, blev der arrangeret prøvevalg efter de politiske debatter.


Figur 1: I hvor mange undervisningsmoduler vil du vurdere, at du i gennemsnit pr. klasse har fokuseret på kommunalvalget i løbet af efteråret? Flere end 12 moduler i gennemsnit pr. klasse

2

10-12 moduler i gennemsnit pr. klasse

7

7-9 moduler i gennemsnit pr. klasse

4

4-6 moduler i gennemsnit pr. klasse

4

Figur 2: Lærernes brug af Stem‘rnes aktiviteter Webinar

17

Fyraftensmøde for samfundsfagslærere

9

Valgkamps kick-off for elever og lærere

17

Korrespondentskole på SDU for udvalgte elever

16

TV 2 Fyns database over fynske kandidater til valget

8

Materiale fra nyhedsovervågning om valgkampen

7

Valgmøde i Odeon den 13. oktober

13

Valgmøde, gennemført af Stem’rne på gymnasiet

11

Prøvevalg for eleverne,

16

Mediacamp, arrangeret af SDU

3

Besøg af reporter fra ungeredaktionen til oplæg m.v.

4


40

Figur 3: Hvordan vurderer du alt i alt, at elevernes interesse for kommunalvalget har udviklet sig undervejs, i løbet af projektet? Eleverne er blevet MEGET MERE interesserede i kommunalvalget

3

Eleverne er blevet NOGET MERE interesserede i kommunalvalget

13

Eleverne er HVERKEN blevet mere eller mindre interesserede i kommunalvalget

1

Eleverne er blevet NOGET MINDRE interesserede i kommunalvalget

0

Eleverne er blevet MEGET MINDRE interesserede i kommunalvalget

0

Figur 4: Hvilke af følgende muligheder har i dine øjne haft størst værdi, når det drejer sig om at engagere eleverne i diskussioner om kommunalvalget? (Sæt højest tre krydser) Webinar

4

Fyraftensmøde for samfundsfagslærere

4

Korrespondentskole på SDU for udvalgte elever

4

Materiale fra nyhedsovervågning om valgkampen

1

Valgmøde i Odeon den 13. oktober

1

Valgmøde, gennemført af Stem’rne på gymnasiet

7

Prøvevalg for eleverne Besøg af forsker fra SDU Egne arrangementer og aktiviteter

4 1 6


41

på de sociale medier fra Stem’rnes event i Odeon den 13. oktober. Et arrangement, som de fleste lærere også tilkendegiver, at de deltog i sammen med deres elever. Se figur 2.

at de fynske gymnasielærere primært har betragtet Stem’rne netop som et fuldt opdækket tag-selv-bord, man kunne plukke færdigretter fra – men ellers ikke behøvede at engagere sig yderligere i.

Det helt centrale spørgsmål er selvfølgelig, hvordan elevernes interesse for kommunalvalget blev påvirket og stimuleret i de godt to og en halv måned, deres skoler havde fokus på det. Her er der ingen tvivl at spore blandt de 17 lærere i undersøgelsen. Alle på nær én svarer, at eleverne er blevet meget eller noget mere interesserede i valget i løbet af projektet. Se figur 3.

”De enkelte skolers ejerskab til projektet var ikke godt nok. Det må vi bare erkende. Vi har simpelthen ikke fået projektet kommunikeret og forklaret godt nok for den enkelte lærer,” siger en rektor fra et af deltagende gymnasier.

Men noget tyder på, at den øgede interesse – ifølge lærerne – ikke nødvendigvis skal tilskrives de aktiviteter, som knyttede sig til Stem’rne. Ganske vist fremhæver syv af lærerne Stem’rnes valgmøde på deres gymnasium som en af de tre aktiviteter, der har haft størst værdi, når det drejer sig om at engagere eleverne i diskussioner om kommunalvalget. Men seks lærere nævner deres egne ikke-Stem’rne-relaterede aktiviteter som de vigtigste. Og kun én nævner det store valgmøde i kongrescentret Odeon. Se figur 4. Lærerne tillægger altså ikke Stem’rne en altdominerende effekt. Hvilket selvfølgelig kan skyldes, at Stem’rnes aktiviteter ikke fungerede godt. Men det kan også skyldes,

”Gymnasiesektoren er meget decentralt organiseret, og dens lærere er et autonomt folkefærd. Og det lykkedes os simpelthen ikke at få lærerne til at tage projektet aktivt og nysgerrigt til sig. Lærerne holdt det nok temmelig meget ud i strakt arm og forventede nok at få aktiviteterne serveret, uden selv at melde sig helt ind i projektet,” siger han. De åbne svar i den lille undersøgelse bekræfter denne tolkning. 15 ud af 17 lærere i undersøgelsen har alene kritiske kommentarer til projektets afvikling – men mener, at problemet ligger hos de andre parter i projektet. Stem’rnes vanskeligheder ved at slå igennem i gymnasiernes undervisning, skyldtes ikke gymnasierne selv: ”Helt igennem dårlig organisering. Det var i den grad arbejdet på gymnasiet, der trak læsset. Der manglede

Stem’rnes fysiske live-arrangementer var projektets mest nyskabende og vellykkede del, er vurderingen fra både gymnasielærerne og projektets redaktionsgruppe.


42

en pædagogisk/faglig forståelse for planlægning og elevinddragelse,” skriver en lærer fra Nordfyns Gymnasium i Søndersø. Fra en kollega på det odenseanske Skt. Knuds Gymnasium hedder det: ”Jeg synes, at nogle af boldene kun blev smidt op i luften, men det blev ikke ført til ende. Mine elever deltog fx i korrespondentskolen, men der kom ingen opfølgning. Deadlines til arrangementerne var for korte – på skolerne har vi mange forskellige hensyn at tage og kan ikke lave noget med meget kort varsel. Jeg tror ikke, at projektet har bidraget til øget fokus, men måske har følelsen af at have været med i et større projekt gjort, at flere elever tog valget meget alvorligt.” Det ser altså ud til, at skolernes behov for pædagogisk planlægning og årshjul – og sektorens decentrale organisering – er blevet gevaldigt udfordret af Stem’rnes kampagnetænkning og improviserede foretagsomhed. To stærke fagkulturer med samme engagement i demokrati, oplysning og debat, men med vidt forskellige måder at agere og arbejde sammen på. Netop samarbejdet mellem Stem’rnes forskellige parter ser vi nærmere på i næste kapitel.

Helt igennem dårlig organisering. Det var i den grad arbejdet på gymnasiet, der trak læsset. Der manglede en pædagogisk/faglig forståelse for planlægning og elevinddragelse. LÆRER, NORDFYNS GYMNASIUM, SØNDERSØ

Mange lærere – og også en del af Stem’rnes redaktionsgruppe – oplevede, at tv-transmission fra live-arrangementerne gjorde seancerne for iscenesatte og showprægede.


7

45

Stem’rne som samarbejdsprojekt:

KOLLABORATION, KONTROL ELLER KAOS? Samarbejde var det bærende princip for Stem’rne. Samarbejde mellem medier, universitet og uddannelsesinstitutioner. Det skabte både enormt engagement og stor forvirring i mødet mellem de forskellige aktører.

Samarbejde er godt på vej til at blive et af tidens hotteste buzzwords – også i mediebranchen. Ikke mindst i USA boomer samarbejdstanken. Collaboration, co-creation, crowdsourcing er bare nogle af de betegnelser, som internationale medier bruger til at beskrive deres samarbejde med hinanden – og med andre parter. Målt med netop internationale alen fremstår Stem’rne som et samarbejdsprojekt i meget stor skala. Forfatteren til denne rapport har, trods indgående studier af fænomenet, ikke kendskab til nyere projekter, som i samme omfang som Stem’rne har forenet et vidtforgrenet samarbejde i et komprimeret tidsforløb i en kampagne med meget høje ambitioner om påvirkning.

Stem‘rnes redaktion besøgte 50 forskellige lokaliteter rundt om på Fyn og mødte 10.000 unge fynboer.

Ambitionen om samarbejde gennemsyrede Stem’rne, lige fra projektet blev fostret i begyndelsen af 2017 gennem uformelle samtaler mellem chefer fra de seks medier og Syddansk Universitet. Og Stem’rne adskiller sig fra andre mediedrevne kampagner ved, at projektet forener mange typer af samarbejde mellem parter eller aktører, som normalt arbejder som direkte konkurrenter eller i hvert fald i helt adskilte sektorer, med meget lidt berøring med hinanden: Samarbejde mellem konkurrerende medier, som ellers konkurrerer om præcist samme målgrupper og på samme territorium: Fyn.


46

Samarbejde mellem forskellige medietyper – TV 2/Fyn og TV 2 har fokus på tv og internet, P4 Fyn producerer alene radio, mens Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende primært udgiver aviser på print og online. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og medier – Syddansk Universitet, Fyns gymnasier og ungdomsuddannelser samt de seks nyhedsmedier, som normalt kun har lidt berøring med hinanden. Samarbejde mellem forskning og praksis: Forskere fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet fik mulighed for at komme studere Stem’rne-kampagnen, mens den kørte. Forudsætningen for et nogenlunde fornuftigt samarbejde er selvfølgelig, at der faktisk er noget at arbejde sammen om – et fælles problem eller en fælles ambition, som alle involverede har en reel interesse i. Og at der kan skabes en fælles organisation og arbejdsdeling mellem parterne, som sikrer, at alle kan få indflydelse og bidrage til arbejdet. Det fælles problem og den fælles ambition var klart fra begyndelsen: De unges interesse, engagement og deltagelse i kommunalvalget er for lavt – og skal højnes.

Arbejdsdelingen mellem Stem’rnes parter var groft sagt således: De seks medier, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, TV 2/Fyn, TV 2, P4 Fyn og DR etablerede en fælles projektredaktion, som producerede fælles indhold til sociale medier og kunne dele alt indhold mellem hinanden. Gymnasierne fokuserede målrettet på kommunalvalget i samfundsfagsundervisningen i månederne op til valget. Og universitet leverede viden, data og seminarer, om hvordan man kan engagere unge politisk, samt evalueringer og målinger af, hvordan projektets forskellige aktiviteter påvirkede de unge vælgere. SAMARBEJDET MELLEM MEDIERNE Et samarbejdsprojekt af Stem’rnes omfang og kaliber – med så mange aktører og så mange forskellige interesser involveret – må uundgåeligt skabe både store frihedsgrader og store problemer for de personer, der skal få tingene til at fungere i praksis. Det er således ikke overraskende, at projektet undervejs både var præget af stor begejstring – nærmest eufori – og store frustrationer. Færrest følelsesmæssige udsving var der, måske heller ikke overraskende, i projektets styregruppe, blandt cheferne for projektets parter. Her, på behørig afstand af de konkrete, daglige beslutninger i redaktionen, var Stem’rnes rullende mediehus har i et tidligere liv været tourbus for bl.a. Sanne Salomonsen. Det var redaktionens faste base i de sidste fire uger op til kommunalvalget.


48


49

det ikke svært at finde fælles fodslag. Og trods enkelte uenigheder om strategien på f.eks. Facebook og vægtningen af tv-transmitterede debatter, blev stemningen i styregruppen af medlemmerne beskrevet som ”konsensussøgende” og ” pragmatisk”. Forklaringen på denne tilsyneladende harmoni blandt projektets founding mothers and fathers, kan selvfølgelig skyldes, at de simpelthen blot var enige om det meste. En anden forklaring kan være, at Stem’rne – trods projektbeskrivelsens formuleringer om de ”ligeværdige medieparter i projektet” – reelt havde en formand i TV 2/Fyns administrerende direktør Esben Seerup. TV 2/ Fyn bidrog med flest ressourcer til projektet og stod for projektets administration. Når der var uenighed i styregruppen – f.eks. om hvorvidt projektet to dage før valget skulle satse på en afslutningsevent i kongrescentret Odeon – var det således TV 2/Fyns stemme i styregruppen, der fik det sidste ord. De personer, der om nogen skulle føre mediesamarbejdet ud i livet – og mærkede dets muligheder og problemer på egen krop – var naturligvis den 13 personer store redaktionsgruppe. Her viste samarbejdsprojektets mange berøringsflader, mange aktiviteter og store frihedsgrader sig både som ”Hvad er de vigtigste emner for de unge her i Rudkøbing?” Stem’rnes vært på tv-debatterne, Malte Jørstad, interviewer live.

en frihed og frustration, intens teamspirit og konflikt. Og begejstret foretagsomhed: ”Når man sætter forskellige medier sammen med forskellige faggrupper, så skabes der noget, som ikke ville være sket, hvis det kun var journalister fra fx DR. Jeg synes hurtigt, at vi rykkede ved forestillingen om, hvad rigtig journalistik og mediearbejde er. Vi har rykket ved mange grænser - både vores personlige, vores modermediers og journalistikkens,” lyder det fra en af redaktionsgruppens medlemmer, der gang på gang i deres dagbøger og kommentarer fremhæver den holdånd og det fællesskab, der opstod, fordi gruppen fik frie hænder til at arbejde helt uafhængigt at modermediernes kanaler og redaktioner. ”Projektet har givet mulighed for at udfolde sig personligt og som hold. Der har været en (til tider lidt for) flad ledelsesstruktur, der til gengæld har brilleret ved at give alle mulighed for at komme til orde,” lyder det fra en anden. Men gruppens sammensætning forskellige kompetencer – med forskellige opgaver – og ikke altid lige præcist defineret arbejdsdeling mellem dem, skabte også løbende frustration og forvirring:


50

”Sammensætningen af kompetencer på projektet har været en tilbagevendende udfordring. Vi er mange journalister, to grafikere og én fotograf. Det har medført, at især de tre sidste har haft svært ved at finde deres plads i den produktionelle del af projektet. Det ender med at blive journalister, der dikterer, hvad der skal laves og hvornår, mens grafik og foto bliver dem, der skal rende og udføre ønsker.” KNAS I SAMARBEJDET MELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONER OG MEDIER De største samarbejdsproblemer i Stem’rne finder man i kommunikationen og forbindelsen mellem de fynske uddannelsesinstitutioner og projektets medier: Hverken fra redaktionsgruppens medlemmer eller fra de fynske gymnasier har man været tilfredse med samarbejdet. Meldingerne fra de 16 fynske gymnasielærere, der har svaret på en evaluerende spørgeundersøgelse gennemført to uger efter projektet, er hårde og bastante. Og de går både projektets indhold, formen på de forskellige events på skolerne samt kommunikationen fra projektet til lærerne på ungdomsuddannelserne. ”Projektet havde for meget fokus på journalistiske vinkler på valgkampen, og deadlines i forhold til tilmelding til aktiviteter havde al for kort tilmeldingsfrist. Generelt var

informationen ikke god nok mellem projektets koordinatorer og vi deltagende lærere (manglende emails etc.),” er meldingen fra en lærer. ”Der har været en al for uklar struktur og for sene udmeldinger. Vi skal have koordineret mange ting, forud for arrangementer, fx ændring af moduler, hvilket ofte kræver god planlægning. Fra vores perspektiv har det sejlet,” lyder det fra en anden. En tredje konstaterer: ”Helt igennem dårlig organisering. Det var i den grad arbejdet på gymnasiet, der trak læsset. Der manglede en pædagogisk/faglig forståelse for planlægning og elevinddragelse.” Og endnu en: ”Projektet har skiftet navn siden august 3-4 gange. Det har været meget uklart hvad vores rolle, som lærere har været og elevernes rolle har fremstået endnu mere uklar. Idéen bag projektet har virkelig været god, men udførelsen har fremstået forvirrende og ukoordineret.” På spørgsmålet om, hvorvidt lærernes ville have lyst til at deltage i et lignende samarbejdsprojekt en anden gang, svarer kun én respondent ”ja, helt sikkert”. Se figur xx. Halvdelen af de adspurgte svarer ”nej, formentlig ikke” eller ”nej, helt sikkert ikke”.


Lærernes tilfredshed med samarbejdet er således til at overse. Og det samme er redaktionsgruppens. Flere af dens medlemmer har oplevet mødet med skolerne bøvlet og ufleksibelt:

VIL DU have lyst til at MEDVIRKE, hvis et lignende samarbeVIL DU have lyst til at MEDVIRKE, hvis et jds-projekt mellem gymnasier, medier og SDU bliver gennemfø lignende samarbejdsprojekt mellem gymf.eks. ved næste valg til Folketing, kommuner eller EU-Parlamen nasier, medier og SDU bliver gennemført tet? f.eks. ved næste valg til Folketing, kommuner eller EU-Parlamentet?

”Kommunikationen med uddannelsesstederne var dog meget problematisk,” lyder det fra en af Stem’rnes journalister. En anden skriver, at ”de fleste uddannelsessteder var MEGET tunge at danse med. ” Spørgsmålet er, om det er en uundgåelig præmis, at så stort et projekt med så mange aktører – fra forskellige sektorer med forskellige fokus og forskellige måder at arbejde på – må have problemer med organisering, styring og planlægning. Eller om det er et udtryk for, at Stem’rnes mediepartnere, som var projektets faddere og dets operative enhed, satte så stærk og ensidig en dagsorden for projektet, at det reelt var umuligt for de frivilligt deltagende gymnasier at blive ligeværdige aktører i processen.

Ved ikke

2

Ja, helt sikkert

1

Nej, helt sikkert ikke

Ja, formentlig

3

5 Nej, formentlig ikke

6 Total antal besvarelser: 17 fynske gymnasielærere


8

53

Stem’rne og effekterne

HVAD FLYTTEDE DET HVAD NYTTEDE DET? Stem’rne nåede ikke sit mål om at sikre en valgdeltagelse på 80 procent blandt de fynske unge. Men mange små strømpile peger i retning af, at projektet har bidraget til at styrke de unges politiske deltagelse og interesse, deres tillid til politikerne – og deres politiske selvtillid.

Ved kommunalvalget den 21. november 2017 stemte 62,5 procent af de 53.231 fynboer mellem 18 og 25 år. Stem’rnes overordnede målsætning var, at de unges stemmeprocent skulle hives op på 80 procent. Så projektet har langt fra indfriet sin egen ambition – på dette ene, men afgørende målepunkt. Men på en række andre punkter har de fynske unge flyttet sig. I hvilken udstrækning dette skal tilskrives Stem’rnes mange kampagneaktiviteter, er forskere på bl.a. Center for Journalistik, SDU, i gang med at undersøge. På de følgende sider vil der, på baggrund af punktnedslag i disse undersøgelser, blive set på, hvordan og hvor meget de fynske unge har flyttet sig. Uden at der dermed konkluderes, at æren – eller

I løbet af Stem’rnes sidste seks uger fik de unge på Fyn større tiltro til politikerne, større interesse for politik og større politisk selvtillid, viser en undersøgelse gennemført af forskere på SDU.

skylden – skal tillægges det store fynske medie- og demokratiprojekt. Selv om Stem’rnes målsætning om en stemmeprocent på 80 langt fra blev nået, er der i de overordnede stemmetal flere tegn på, at der på Fyn er sket en væsentlig ændring af de unges vælgeradfærd. Ved kommunalvalget i 2013 stemte 59,5 af de 18-25årige. I 2017 var andelen altså 62,5. Det er en forbedring på 3 procentpoint for de fynske unge. Fyn er dog ikke alene om at opleve en stigning i de unges stemmeprocent. For resten af Danmark (uden Fyn) steg stemmeprocenten fra 56,6 ved kommunalvalget i 2013 til 58,1 i 2017. En stigning på 1,6 point. Fyn har altså


54

oplevet en noget større stigning i de unges valgdeltagelse end resten af landet. Sammenligner man direkte de unges stemmeprocent på Fyn (62,5) og i resten af landet (58,1), viser der sig en forskel på 4,4 point. De fynske unge var altså noget mere tilbøjelige til at stemme end deres jævnaldrende i det øvrige Danmark. Disse forskelle kan forklares med meget andet end, at kun de unge fynboer blev udsat for Stem’rnes kampagne. Ikke mindst en række sociale og kulturelle forskelle, som altid skaber forskelige stemmeprocenter mellem de forskellige landsdele. Men at den fynske unge-stemmeprocent ligger et pænt stykke over de jævnaldrendes i resten af landet – og at Fyn har løftet de 18-25-åriges stemmeprocent mere end resten af landet – kan om ikke andet styrke den hypotese, at Stem’rne har gjort en forskel i præcis den retning, projektet ønskede. Hypotesen om Stem’rnes effekt får solid videnskabelig næring fra en endnu ikke færdiggjort surveyundersøgelse, gennemført blandt de 18-25-årige fynboer før og efter projektet: 18,2 procent af de unge, der endte med faktisk at stemme på valgdagen den 21. november, havde seks uger inden valget svaret, at de ”helt sikkert ikke”, ”formentlig ikke” eller kun ”måske” ville stemme.

Noget har altså flyttet denne lille femtedel af de unge vælgere i løbet af blot seks uger, fra midt oktober til slut-november, viser undersøgelsen, der er gennemført af adjunkt Jakob Ohme, Center for Journalistik, SDU, og post.doc. Franziska Marquart, University of Amsterdam, i samarbejde med Kantar Gallup. Undersøgelsen viser samtidig, at langt hovedparten af de unge har bemærket kampagnen – og vel at mærke bemærket den positivt: 68 procent af de fynske unge ved, at Stem’rne var et medieprojekt for unge borgere. De resterende 32 procent har enten aldrig hørt om projektet eller gætter helt forkert på, hvad det drejer sig om. Blandt de unge, der kender Stem’rne, svarer små 72 procent, at de synes nogenlunde godt eller rigtigt godt om projektet. Og blot knap 9 procent er samlet set kritiske over for det. De unge, der har set, hørt om eller været i fysisk kontakt med Stem’rne er altså altovervejende positive over for oplevelsen. Hvilket må siges at være et godt udgangspunkt for en kampagne, som har brug for en positivt indstillet målgruppe for at kunne sælge sine budskaber – og flytte den i retning af højere valgdeltagelse og større interesse for politik. To tredjedel af de fynske unge har lagt mærke til Stem’rnes kampagnebudskab – og næsten tre fjerdedele synes godt om projektet.


DE UNGES HOLDNING TIL STEM‘RNE

„Når holdning du tænkertilpå projektet generelt, De unges Stem‘rne hvad synespå duprojektet så om Stem‘rne“ „Når du tænker generelt,(N=392) hvad synes du så om Kilde: Ohme & Marquart, Center for Journalistik, SDU, 2018 Stem‘rne“

Jeg synes ikke så godt om det

6,7 %

Jeg synes hverken dårligt eller godt om det

19,7 %

DE UNGES KENDSKAB TIL STEM‘RNE „Har du hørt om Stem‘rne i medierne eller på din skole/universitet“ (N=580) Kilde: Ohme & Marquart, Center for Journalistik, SDU, 2018

Ja, Stem‘rne er et medieprojekt for unge borgere

Jeg bryder mig slet ikke om det

1,9 %

67,6 %

Jeg synes rigtig godt om det

34,6 %

29,3 %

Jeg synes nogenlunde godt om det

37 %

Ja, Stem‘rne er et nyt politisk parti

Nej, Det har jeg ikke hørt om

1,2 %

Ja, Stem‘rne er et bolsjemærke

0,9 %

Ja, Stem‘rne er et band fra Fyn

0,3 %

Ja, Stem‘rne er en talentkonkurrence

0,7 %


DE UNGE HAR FÅET STØRRE POLITISK SELVTILLID „Borgere som jeg er kvalificerede til at deltage i en politisk debat“

DE UNGES INTERESSE FOR POLITIK ER VOKSET „Hvor interesseret er du i politik?“

Kilde: Ohme & Marquart, Center for Journalistik, SDU, 2018

Kilde: Ohme & Marquart, Center for Journalistik, SDU, 2018

Kilde: Ohme & Marquart, Center for Journalistik, SDU, 2018

Hverken enig eller uenig

Nærmest eller helt uenig

Før kampagnen, procent (N=807) Efter kampagnen, procent (N=580)

Helt eller nærmest enig

Hverken enig eller uenig

Nærmest eller helt uenig

Før kampagnen, procent (N=807) Efter kampagnen, procent (N=580)

Lav interesse (0-4)

63,4 %

13,1 %

14,5 %

10,9 %

13,1 % Helt eller nærmest enig

23,5 %

30 %

36,3 %

33,6 %

55,5 %

55,5 %

(Skala: 0-10. 0 = slet ikke interesseret. 10 = meget interesseret)

24,3 %

30,4 %

41 %

40,1 %

34,7 %

29,5 %

50,6 %

DE UNGES TILLID TIL POLITIKERNE ER VOKSET „Man kan generelt stole på, at politikerne træffer de rigtige beslutninger for landet“

Medium interesse (5)

Stor interesse (6-10)

Før kampagnen, procent (N=807) Efter kampagnen, procent (N=580)


57

Ohmes og Marquarts endnu upublicerede undersøgelse fra SDU viser, at de unges syn på politik, politikere – og på sig selv som vælgere – ser ud til at være blevet flyttet nogle nøk i løbet af kampagnen: STØRRE TILTRO TIL POLITIKERNE: Før kampagnen var 29,5 procent af de unge helt eller overvejende enige i udsagnet ”Man kan generelt stole på, at politikerne træffer de rigtige beslutninger for landet. Efter kampagnen var 34,7 procent enige. Målt på denne simple måde er de unges tiltro til politikerne altså vokset med 5,2 point i løbet af de sidste seks uger af Stem’rnes kampagne i efteråret. STØRRE POLITISK SELVTILLID: Før kampagnen var 50,6 procent af de unge enige i udsagnet ”Borgere som jeg er kvalificerede til at deltage i den politiske debat”. Efter kampagnen var 55,5 procent enige. Dette nøk på små 5 procent er interessant, da netop usikkerhed om egen politisk viden er et problem, som er udbredt blandt unge vælgere – og ofte fremhæves som en grund til, at mange af dem vælger ikke at stemme ved valgene. STØRRE POLITISK INTERESSE: Før kampagnen angav 30 procent af de unge, at de på en skala for politisk interesse fra 0 (slet ikke interesseret) til 10 (meget interesseret) lå på 4 eller under. Efter kampagnen placerer

23,5 procent deres politiske interesse på 4 eller under. Og før kampagnen angav 55,5 procent af de unge, at deres politiske interesse lå fra 6 og opefter på samme skala til 10. Efter kampagnen placerede 63,4 sig i denne øvre ende skalaen. En forøgelse af den politiske interesse med næsten 8 procent. Men der er også et punkt, hvor de unges syn på politik har flyttet sig en i retning, som i hvert fald de folkevalgte politikere og deres partier formentlig vil begræde – og måske undre sig over: I løbet af efterårets valgkampagne kom flere af de unge til at mene, at der er ”i virkeligheden [...] næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener.” Før kampagnen var 33,4 procent enige i udsagnet. Efter kampagnen var 36,2 enige. Ikke noget overvældende ryk – og inden for den statistiske usikkerhed. Men taget for pålydende viser målingen, at de unges møde med politikerne ikke har skærpet deres oplevelse af, at de store partier reelt har forskellige holdninger. Så meget om, hvorvidt de unge fynboer har rykket sig selv og deres holdninger i løbet af efteråret, mens Stem’rnes kampagne kørte. Uden at kunne konkludere, at Stem’rne har flyttet de unge, kan man opsamlende konstatere, at den demokratiske vejrudsigt for Fyn er blevet bedre på flere parametre i løbet af efteråret 2017.


Målt på denne simple måde er de unges tiltro til politikerne altså vokset med 5,2 point i løbet af de sidste seks uger af Stem’rnes kampagne i efteråret.


59

Et helt andet spørgsmål, som medierne, universitetet og gymnasierne bag projektet, må stille sig selv er selvfølgelig, om indsatsen nyttede noget. Har det været anstrengelserne og investeringerne værd? Står disse ikke-trykprøvede små positive nøk mål med den indsats, der har været lagt i Stem’rne? Inden for salgsfaget opererer man begrebet customer acquisition cost – det vil sige den omkostning, en virksomhed har for at kapre en kunde. I relation til Stem’rne kan man tale om voter acquisition cost: Den omkostning, projektet har haft, for at få en ung fynbo, der ikke havde tænkt sig at stemme, til alligevel at møde op og sætte sit kryds på valgstedet. Et sådant regnestykke forudsætter selvfølgelig, at vi ved, at Stem’rne faktisk har fået ikke-vælgere til at blive vælgere. Og det ved vi ikke. Så betragt øvelsen som en kuriøs, afsluttende perspektivering af, hvad Stem’rne flyttede – og om det nyttede. Hvis vi antager, at Stem’rne er den centrale årsag til, at 3 procentpoint flere unge fynboer valgte at stemme ved kommunalvalget 2017 end ved valget i 2013, kan vi sætte præcist tal på, hvor mange nye unge vælgere projektet har skabt: 1.597. Da Stem’rnes rene kampagnebudget uden udgifter til dokumentation ser ud til at lande på omkring 1.225.000 kroner, har hver ny vælger kostet parterne bag projektet 767 kroner.

I denne sammenhæng er sådan et regnestykke naturligvis dybt spekulativt, fordi vi endnu ikke ved, om Stem’rne faktisk flyttede de unge på Fyn – og i givet fald: hvor meget. Men kalkulationer af kampagners effekt og økonomiske effektivitet er relevante og nødvendige – både i en kommerciel og demokratisk sammenhæng. Medierne bag Stem’rne er afhængige af at kunne tiltrække de unges opmærksomme øjne, ører og fingre. Det kræver kalkulerede investeringer. Og skal der i fremtiden gennemføres en kampagne – om demokrati, politik eller noget lignende – over for de unge, er det godt på forhånd at være realistisk om ambitionsniveauet og omkostningerne. Når støvet fra Stem’rne nu lægger sig, må det vigtigste politisk-demokratisk spørgsmål imidlertid være dette: Hvordan sikrer man, at de små, men klare fremskridt, der blev skabt ved kommunalvalget 2017 – højere valgdeltagelse, større politisk interesse, større tiltro til politikerne og større politisk selvtillid blandt unge – fastholdes og udbygges ved næste valg? Måske er en stemmeprocent på 65 procent, eller ligefrem 70, realistisk ved næste kommunalvalg på Fyn, hvis man skaber den rette kampagne, baseret på erfaringerne fra Stem’rne?


9

61

Stem’rne og dilemmaerne:

ANMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER Selv om Stem’rne på mange punkter må betragtes som en solid succes, afslørede kampagnen en række dilemmaer, som man bør tage bestik og ved lære af, når der skal udvikles lignende kampagner i andre sammenhænge. Hvidbogens forfatter giver her sine vurderinger.

Det er svært at karakterisere Stem’rne som andet end en gedigen succes, når man ser på, hvor mange unge Fynboer kampagnen kom i direkte kontakt med; hvor mange forskellige aktiviteter projektet havde gang i hen over efteråret; hvor intenst der blev eksperimenteret med nye involverings- og formidlingsformer; hvor meget de 18-25-årige faktisk flyttede sig i deres syn på politik på bare seks uger i oktober og november; og hvor høj de fynske unges stemmeprocent endte med at blive på valgdagen den 21. november 2017.

tegnet mange positive konklusioner, som parterne bag Stem’rne kan tage med sig.

Stem’rnes konkrete effekt først kan først beskrives videnskabeligt omkring et år efter projektets afslutning. Men de foregående kapitler i denne hvidbog, som færdiggøres seks måneder efter kommunalvalget, har alligevel

STYRET KAMPAGNE ELLER FRIT EKSPERIMENT? Stem’rne var af medieparterne bag projektet beskrevet både som et eksperiment, der skulle afsøge grænser for at kommunikere med de unge på nye måder, og som en

62,5 procent af de 53.231 fynboer mellem 18 og 25 år stemte ved kommunalvalget 21. november 2017. Det er en forbedring på 3 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2013.

De foregående sider har dog også vist, at et projekt med Stem’rnes skala, ambitionsniveau og kompleksitet rummer dilemmaer og problemer, som bør tages i betragtning. Både når parterne bag projektet evaluerer indsatsen, og når andre aktører overvejer, hvad de kan lære og måske lade sig inspirere af. I det følgende zoomes der kort ind på fem af Stem’rnes centrale dilemmaer.


62

kampagne, der skulle opnå en bestemt effekt, nemlig et (erkendt urealistisk) mål på 80 procents valgdeltagelse for de 18-25-årige. Et nysgerrigt eksperiment er på mange måder det modsatte af en målrettet kampagne. Og flere dele af Stem’rne var præget af denne modsætning mellem frihed og målrettethed: Journalistikken på de sociale medier ændrede karakter i løbet af projektet, fordi redaktionsgruppen var i tvivl om, i hvilken retning den skulle gå. Det blev derfor ikke muligt systematisk at teste og måle publiceringen på de eksterne platforme. Og Stem’rnes mediespor var tydeligt langt mere ad hoc-præget og spontant afviklet end aktiviteterne blandt de fynske gymnasier, som var afhængige af tydelige rammer og planer.

Denne uklarhed og forvirring gjorde det løbende vanskeligt for redaktionen at fastlægge, hvilken type indhold der skulle publiceres. Uklarheden om, hvad der karakteriserer journalistik, underholdning og oplysning, kan man ikke eksperimentere sig ud af. De forskellige indholdsformer og deres formål må defineres og afklares fra begyndelsen af et projekt, for at det overhovedet bliver muligt at eksperimentere med dem – og evaluere, hvad der virker og ikke virker hensigtsmæssigt.

Skal et projekt af Stem’rnes kaliber gentages, må anbefalingen være, at det fra projektets begyndelse tydeligere defineres, hvilke dele af projektet, der har faste rammer og målsætninger, og hvilke dele der er helt frie.

ORGANISK ELLER (OGSÅ) KOMMERCIEL KOMMUNIKATION? Stem’rne blev drevet på den klare præmis, at kampagnen kun skulle udkomme organisk uden betalte boost på sociale medier for at udvide målgruppen. I et eksperiment, der primært skal afprøve, hvor langt man kan komme ind i en målgruppe alene med puritanske publicistiske midler, giver sådan en dogmeregel mening. Og her blev svaret: Ikke overvældende langt. Hvis målet for en kampagne faktisk er at flytte mennesker i den virkelige verden, må der tages flere virkemidler i brug, end Stem’rne havde mulighed for – også betalt markedsføring.

JOURNALISTIK ELLER UNDERHOLDNING ELLER OPLYSNING? Stem’rnes indhold på de sociale medier blev af parterne bag projektet og redaktionsgruppen mestendels omtalt som journalistik. Men mange af de videoer, memes og opslag, der blev publiceret, kan næppe beskrives som andet end underholdning. Med større eller mindre oplysnings- og informationsværdi.

I journalistiske eller formidlingsmæssige eksperimenter må de vigtige genrer og virkemidler defineres på forhånd, hvis man vil kunne arbejde systematisk med dem, teste og evaluere dem.


63


64

ÆGTE INVOLVERING ELLER FORMSTØBT ISCENESÆTTELSE? Stem’rnes mange live-arrangementer på de fynske skoler var måske projektets største nyskabelse og bedrift. Her blev der skabt et direkte møde mellem redaktionen og omkring 10.000 unge fynboer. Men blandt de skoler, som Stem’rne besøgte, oplevede især mange lærere, at eleverne blev statister i showprægede events, der mest kørte på mediernes præmisser. De direkte fysiske møder, som for redaktionsgruppen oplevedes som involvering af de unge, havde for de unges lærere ofte karakter af iscenesatte og mediestyrede begivenheder. At man møder et publikum fysisk, er ikke ensbetydende med, at der er tale om involvering. Projekter, der ønsker at involvere borgerne, må anbefales at definere, hvad der ligger i netop det at involvere som noget andet og mere end blot at oplyse, informere og underholde – og på forhånd sikre, at projektets forskellige parter har en fælles opfattelse af, hvilken type involvering projektet stiler efter at skabe. PLANLAGT PÆDAGOGIK ELLER TIME-FOR-TIME-DYNAMIK. Den måske største brudflade i afviklingen af Stem’rne lå i forholdet mellem projektets mediespor og dets uddannelsesspor. Her stødte to stærke kulturer sammen. To kulturer med vidt forskellige planlægningshorisonter og vidt forskellige måder at arbejde på:

Uddannelsesinstitutioner med behov for langtidsplanlægning og en udpræget decentral måde at arbejde på over for et journalistisk drevet projekt med kort vej fra (ny) idé til handling – og mulighed for at sætte alle kræfter ind fra time til time. Det betød dels, at mange skoler var forvirrede over, hvilke af Stem’rnes mange aktiviteter de skulle inddrage i undervisningen, dels at der aldrig blev skabt en koordineret og engageret forankring af projektet på skolerne. Skal et samarbejde mellem medier og skoler blive velfungerende, kræver det dels en langtidsplanlægning, som skolerne kan kalkulere med, dels en koordineret forpligtelse til at engagere sig fra skolernes side. Måske er konklusionen, at Stem’rne som projekt var for stort og komplekst til, at det kunne skabe grobund for reelt samarbejde mellem skoler og medier?


STEM’RNE

– studeret

Det fynske kampagneprojekt Stem’rne er et af de største medieog demokratieksperimenter, der hidtil er set på dansk grund: 6 nyhedsmedier, 1 universitet og 16 ungdomsuddannelser gik sammen om at højne de 18-25-åriges valgdeltagelse ved kommunalvalget den 21. november 2017. Denne hvidbog portrætterer Stem’rne og projektets tre eksperimenterende spor, journalistik, events og undervisning: Hvorfor blev projektet sat i søen, hvordan blev det organiseret og rullet ud på øen, hvad gik godt, hvad gik skidt – og hvilke effekter skabte det? Hvidbogen er skrevet af mediesociolog og journalist Søren Schultz Jørgensen, der gennem flere år har beskæftiget sig med, hvordan medierne kan skabe involvering, engagement og fællesskab blandt borgerne. Publikationen henvender sig til medier, uddannelsesinstitutioner, politikere, foreningsaktive – og andre for hvem spørgsmål om demokrati, debat og deltagelse er påtrængende.

STEM’RNE © 2018 – et partnerskab mellem

Profile for Aslak Gottlieb

STEM'RNE - studeret  

Hvidbog af Sørens Schultz Jørgensen. Udgivet af SDU, TV2/Fyn, TV2/Nyhederne, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, DR Fyn og DR.

STEM'RNE - studeret  

Hvidbog af Sørens Schultz Jørgensen. Udgivet af SDU, TV2/Fyn, TV2/Nyhederne, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, DR Fyn og DR.

Advertisement