Page 1

Debat 9

POLITIKEN FREDAG 28. AUGUST 2009

Politiken modtog i går

76

Miljøminister svigter indsats for bedre natur NATUREN PÅ SKRUMP NIELS RIIS NÆSTFORMAND, P.V.A. HOVEDBESTYRELSEN FOR DANSK ORNITOLOGISK FORENING

DEN DANSKE NATUR og vandmiljøet lider voldsomt under påvirkninger fra samfundsudviklingen og fra landbruget. Mange arter er forsvundet eller er blevet sjældne som eksempelvis stork, brushøne, vibe og mange andre. Danmark har over for EU forpligtet sig til at standse tilbagegangen og skal fremover sikre en god tilstand i natur og vandmiljø. Miljøministeren fik i 2007 engageret tusindvis af danskere i processen omkring de vand- og naturplaner, som skal udstikke retningslinjerne for den fremtidige beskyttelse af vandområderne og de 246 vigtigste naturområder i Danmark – de såkaldte Natura 2000-områder. Der indkom 1.646 høringssvar med kommentarer og forslag. Miljøministeren skulle 22. december 2008 have offentliggjort sine forslag til naturplaner og vandplaner. Det står i paragraf 29 og paragraf 43 i miljømålsRegeringens udspil om ’Grøn loven og i vandrammedirektivet fra EU. Det er bare Vækst’ blev ikke sket. som bekendt Undskyldningen var i primært til en starten, at regeringen ville vente på resultatet af sin plan om statsegen forsinkede »grøn støtte for 13,5 vækst-vision, der forener et milliarder krohøjt niveau for natur- og ner til et konmiljøbeskyttelse med en kurstruet moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduklandbrug og dermed en lang tion«. Regeringens udspil om næse til Dan’Grøn Vækst’ blev som bemarks natur kendt primært til en plan om statsstøtte for 13,5 milliarder kroner til et konkurstruet landbrug og dermed en lang næse til Danmarks natur, som i stedet skal delvis tilplantes med energipil. DER ER NU GÅET yderligere fire måneder. Ingen kender fortsat de fremtidige krav til naturtilstanden og miljøtilstanden i Danmark. Miljøministeren har derfor reelt standset den målrettede indsats for at beskytte vores vandmiljø og natur. Hvordan kan miljøministeren overtræde en lov, som han selv har underskrevet? Gælder loven om ministres ansvarlighed ikke for Troels Lund Poulsen (V)? Miljøministeren har 19.8. i år skrevet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at »udkast til vand- og naturplaner forventes sendt i forhøring hos myndigheder – særligt kommunerne – i efteråret 2009«. Miljøministeren vil altså kun løfte lidt af sløret over for kommunerne, mens resten af befolkningen stadig skal holdes hen i uvidenhed om indholdet af de nye planer. Det betyder, at miljøministeren fortsat og helt bevidst overtræder miljømålsloven, mens naturen lider, og de mange aktive borgere, som har engageret sig i processen, fortsat er til grin. Dansk Ornitologisk Forening kræver, at vandog naturplanerne bliver offentliggjort i forbindelse med den bebudede forhøring. For at sikre, at dette vil ske, vil vi søge aktindsigt i planernes indhold.

læserbreve og debatindlæg

8

læserbreve og debatindlæg handlede om burka debatten

Selvfølgelig taler vi dansk Eleverne på en muslimsk friskole i København husker turene til Nationalmuseet, Bornholm, Skagen og Fyn. Samt de hyppige eksamener i dansk, fysik og engelsk. Altså en skoletid, der ligner tilværelsen på en dansk kommuneskole. MUSLIMSKE FRISKOLER LAMAA AL-FARRA, BANAN AZZOUZ OG ASEM ELGHIOUANE M. FL. TIDLIGERE ELEVER PÅ DIA PRIVATSKOLE

OVEN PÅ DEN SENESTE tids debat omkring særkontrol af muslimske friskoler er vi som tidligere elever på den muslimske friskole DIA Privatskole i København simpelthen målløse over de udmeldinger, som Lene Espersen (K) og Naser Khader (K) er kommet med. At eleverne på de muslimske friskoler uddannes til at hade Danmark, at de ikke kan tale dansk og lige så godt kunne bo i Saudi-Arabien. Dels fordi retorikken minder om en decideret skræmmekampagne, men især fordi sandhedsværdien i udsagnene i høj grad svarer til Naser Khaders politiske troværdighed! DIA Privatskole har gennem tiderne altid været et forbillede, hvor moral, værdier og substans har gået hånd i hånd, både når det gjaldt undervisning og den almene dannelse og forberedelse af eleverne på tiden efter folkeskolen. VI MINDES en skoletid, der blandt andet var præget af emneuger om miljøet, klasseture til Nationalmuseet, og Tegning: Jørn Villumsen lejrture til Bornholm, Skagen og Fyn. Vi tog på udlandsrejser til Paris og Lon- for at være engagerede samfundsbordon og forberedte os til gentagne eksa- gere, der er med til at skabe en udvikling og fremgang i et samfund og i et mener i dansk, fysik og engelsk. På trods af at skolen underviser i ara- land, som vi er stolte af. bisk få timer om ugen, talte lærerne og især eleverne indbyrdes dansk med FOR IKKE AT VIRKE naive eller forherlihinanden. Alt i alt en skoletid forankret gende, så er vi aldeles ikke ude af trit i det samfund, vi lever i, og som ikke ser med den realitet, at nogle elever ikke særligt meget anderledes ud end vores formår at klare sig i skolen, gymnasiet jævnaldrende etnisk danske kammera- eller i samfundet. Hvis problemet ligger i skolernes standard, så er løsninters. Som ung teenager er det ingen hem- gen absolut ikke at dæmonisere og mismelighed, at man på sin vej mod vok- tænkeliggøre; man vil komme længere senlivet konfronteres med det omgi- ved at sørge for ressource, og dele erfavende samfunds forventninger, og når ringer, hvor succesfulde skoler kan bruman samtidig har en anden baggrund, ges som mentorer og eksempler til at så er det ikke til at komme uden om, at forbedre eventuelle mangler! Som det også har fremgået af forskelforventningerne er endnu højere i intelige medier, så ligger DIA Privatskole i grationens hellige navn! Vores skolegang har præget os posi- toppen af friskolerne og sender årligt tivt, og bidraget til at fjerne enhver elever med et højere gennemsnit i form for identitetskrise, der må have gymnasiet. Vi har samtidig selv erfaret med åreeksisteret. Vi deltager på lige fod med jævnaldrende etnisk danske studie- ne, og som en naturlig respons på det kammerater i både undervisning og omgivende samfund, at skolen er i en studiemiljø, og vi har samtidig sørget konstant udvikling og dermed er med

til at øge samfunds- og selvbevidstheden hos sine elever. Vi står til ansvar for os selv og over for samfundet, og vi er også bevidste om, at uddannelse og arbejde er en essentiel faktor i individets identitet og livsglæde. Samtidig afspejler vores individuelle forskelligheder også vores valg af uddannelse såsom lærere, fysik, farmaceuter, lægevidenskab, journalistik og historie. Derudover er en del af os aktive deltagere i både studenterorganisationer, ungdomsforeninger og menneskerettighedsorganisationer, og mange af os har et arbejde ved siden af SU’en! Lad os for en gangs skyld slå fast, at vi ikke anser os som små solstrålehistorier eller beviser på vellykket integration. For selv om vi sikkert ville opfylde kriterierne for dette, så er det ikke ønsket om at havne på en forside, der driver os, men ønsket om at deltage og bidrage, om at yde og nyde, og om at være med til at præge vores samfund og fortsætte

med at være aktive samfundsborgere på lige fod med alle andre. Vi er stolte over at være danskere og anser vores forskellige baggrunde som en berigelse og en ressource i et moderne samfund i konstant forandring. Men vi føler også, at det er vigtigt at tage bladet fra munden, når falske anklager hagler ned over os og vores tidligere skole. Vi ønsker ingen særbehandling, dog ønsker vi heller ikke at blive frataget basale rettigheder, som et civiliseret samfund giver sine borgere, såsom religionsfrihed, ytringsfrihed og tankefrihed. Regeringen ønsker et inkluderende demokrati – vi håber i hvert fald, at politikerne vil inkludere vores stemmer i deres politiske agenda. Og for en god ordens skyld bør det understreges, at dette indlæg ikke er blevet skrevet på arabisk for derefter at blive sendt til en oversætter. Selvfølgelig taler vi dansk! Denne kommentar er underskrevet af

yderligere tyve tidligere og nuværende elever på DIA Privatskole: Rachid Ghiyati, tidligere elev, Iskandar Chebil, tidligere elev, Fatima Z. El-Ahmadi, tidligere elev, Shayma Yassen, tidligere elev, Hafed Amin Saidane, tidligere elev, Osama Salame, tidligere elev, Hajar Azzouz, tidligere elev, Khadija Khairoun, tidligere elev, Iman Badr Ibrahim, tidligere elev, Hanane ElGhiouane, tidligere elev, Houdaifa Azzouz, tidligere elev, Manal Azzouz, tidligere elev, Zainab Khairoun, tidligere elev, Nadia Elharouzi, tidligere elev, Fatima Aarab, tidligere elev, Diana Al-Farra, tidligere elev, Manal Tafni, tidligere elev, Amin Addouche, tidligere elev, Bouchra Chakiri, tidligere elev, Asmae Badr Ibrahim, tidligere elev, Elhoussaine Elghiouane, tidligere bestyrelsesformand, Elias Hadou Temsamani, nuværende elev, Chaima Tafni, nuværende elev og Ayman Elghiouane, nuværende elev, Raneem Benkraiam, nuværende elev, Osama Ibrahim, nuværende elev, Soumia Senhaji, nuværende elev, Lujain Albarazi, nuværende elev og Fatma Kahdm, nuværende elev.

Spørg ikke hvad folkeskolen kan gøre for dig og dine børn. Men hvad du ... VORES SKOLE LARS GOLDSCHMIDT M.FL. DIREKTØR I DI

TASKEN ER PAKKET, madpakken er smurt, og blyanterne er spidset. Det kilder lidt i maven. Det er allerførste skoledag. Det er begyndelsen på noget helt nyt. På sådan en dag er luften præget af forventninger. Første skoledag er en særlig dag og med god grund. Skolen har stor betydning for resten af livet. Det er her, fundamentet, skabes, og vores fremtid etableres. Skal fundamentet forblive stærkt og ruste børnene til de udfordringer, som opstår med tiden, er det nødvendigt, at vi som lærere, ledere, elever, forældre og erhvervsliv samarbejder og støtter op om skolen. VI SKAL STYRKE et konstruktivt samarbejde mellem forskellige parter omkring skolen. Det er afgørende, at det hele tiden udvikles. Folkeskolens fundament skal bygge på, at samfundet anerkender skolens betydning og er med til at tage ansvar for skolens udvikling. Derfor har vi igangsat et tæt og gensidigt samarbejde, som samler mange forskellige interesser, men hvor alle er enige

om at støtte op om skolen. For os er det naturligt at tage udgangspunkt i en omskrivning af Kennedys berømte ord, og sige: Spørg ikke, hvad folkeskolen kan gøre for dig og dine børn. Men hvad du kan gøre for folkeskolen! Det er på tide at fokusere på engagement og opbakning til folkeskolen. At gøre din og min skole til ’vores skole’ – en skole, som udfordrer, begejstrer og løfter hver enkelt elev. FOLKESKOLEN ER EN af de allervigtigste forudsætninger for fortsat vækst, velfærd og demokratisk udvikling i Danmark. Vores vigtigste råstof er de unge generationer, der skal løfte samfundets mange opgaver. Mange af dem bliver medarbejdere i landets virksomheder og borgere i fremtidens Danmark. Det er medarbejderne, der skaber viden og produkter af stor værdi, som virksomhederne sælger over hele verden. Og det er fremtidens demokratiske borgere, der sikrer et velfungerende civilsamfund. Sat på spidsen kan man sige, at en nation som Danmark – der lever af viden og knowhow – aldrig bliver stærkere end vores folkeskole. Eller sagt på en anden måde: Det er folkeskolen, der afgør, om Danmark skal være en

fremtidig vindernation. Vi er mange, der er med i debatten om folkeskolen. Folkeskolen er noget der har stor betydning for os alle, den ligger os alle sammen på sinde, og den knytter os sammen. Netop denne betydning stiller store krav til ledelsen, lærerne, eleverne – ja faktisk os alle. Og vi skal ikke være blinde for, at vi står over for en række udfordringer. Hvordan håndterer vi de nye krav, som globaliseringen skaber dag for dag? Hvordan bruger vi bedst muligt de kompetencer, der er til rådighed i skolerne i dag? Og hvordan sikrer vi os, at vi sender elever af sted med de bedst mulige vilkår og forudsætninger for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og tage et ansvar for den globale udvikling? ALLEREDE NU SYNES verden mindre, og både vi som enkeltpersoner og institutioner og virksomheder møder større og større krav. Der er et stort behov for at rekruttere arbejdskraft, der er orienteret mod det globale samfund, og behovet vokser dag for dag. Det globale skal derfor gøres mere nærværende i folkeskolen og gøre eleverne til verdensborgere, der sikrer, at vi kan klare os i en globaliseret virkelighed og

er parate til at tage et globalt ansvar. Derfor er der også et behov for, at vi hele ti-

Det er folkeskolen, der afgør, om Danmark skal være en fremtidig vindernation den er åbne over for at tilpasse skolen til den virkelighed, som vi befinder os i. Der er brug for moderne undervisnings- og prøveformer, der udfordrer den enkelte elev, og som har et internationalt perspektiv for øje. Når den næste generation skal på arbejdsmarkedet, er det ikke tilstrækkeligt at kunne klare sig godt i en dansk sammenhæng. De skal også kunne klare sig godt i internationale sammenhænge. Evnen til at lære nyt, interkulturel kompetence, global ansvarlighed og menneskelig mobilitet er kvalifikationer, der bliver stadig vigtigere. Vi skal sammen hjælpe til, så folkeskolen har overskuddet til at åbne sig for de store udfordringer og sætte det lokale i globalt perspektiv. Et sådant overskud kræver også, at ledelsen på skolerne har mulighed for at folde sig ud. Vi skal styrke ledelsens mu-

ligheder for at fokusere på kvalitet i undervisningen. Og den lokale skole skal kunne indgå i strategiske alliancer med andre skoler, virksomheder, omgivelserne i lokalsamfundet og verden. Lederne skal med andre ord lede og udvikle skolerne på baggrund af sparring, dialog og samarbejde med deres medarbejdere, lærerne, eleverne og forældrene. En stærk ledelse, som forstår at udnytte og udvikle den enkelte lærers ressourcer, er også afgørende, når vi skal sikre os, at eleverne kommer ud med de bedst mulige forudsætninger. LÆRERNES KVALIFIKATIONER er grundlaget for elevernes personlige og faglige udvikling. At være en god lærer handler også om motivation og glæde ved selve jobbet. Og glæden ved at se eleverne udvikle sig fra børn til kompetente og dygtige unge mennesker er enorm. Lærerne har en uvurderlig betydning for eleverne, og skolen har gjort en kæmpe forskel i mange menneskers liv og karrieremuligheder. Men for mange unge forlader stadig folkeskolen uden den faglige og personlige ballast, som er nødvendig at have med sig. Vi skal have viljen til konstruktivt at understøtte vores skole, så alle elever

uanset social og etnisk baggrund får de nødvendige faglige og personlige kvalifikationer. Det er altafgørende for, at eleverne forlader folkeskolen med en motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Positive forandringer i folkeskolen forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde mellem alle parter – det kræver dialog og en fælles forståelse af, at når man stiller krav, så tager man også et medansvar! Derfor er vi gået sammen om Vores Skole. Her vil vi sammen over det næste år arbejde med konkrete forslag, som kan bruges nu og her af skolerne, forældrene, ledere, erhvervslivet og ikke mindst af eleverne. Vi har taget første skridt på vejen til et nyt, langvarigt samarbejde. Og vi håber, at du vil være med – opbakningen til Vores Skole er nemlig af stor betydning – ja, en af forudsætningerne for – at Vores Skole også i fremtiden bliver verdens bedste skole. Indlægget er skrevet sammen med: Anders Balle, formand for Skolelederne, Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, Benedikte Ask Skotte, formand for Skole & Samfund, Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever

Selvfølgelig taler vi dansk!  

Kommentar i Politiken

Advertisement