Issuu on Google+

Kollegiets urbane liv 4. sem. A&D 2010 - Gr. 4

Layout4.indd 1

01/06/10 08.49


Layout4.indd 2

01/06/10 08.49


Titelblad Synopsis Hovedprojektet på 4. semester har temaet “Bygnings- og bebyggelsesdesign”. Altså en symbiotisk effekt af den urbane og arki-

Titel: Fagområde: Tema:

Kollegiets urbane liv ARK / URB Bygnings- & bebyggelsesdesign

tektoniske skala i arbejdet med fornyelsen af Sygehus Nord grunden i Aalborg. Dette projekt har

Projektperiode:

1-3-2010 / 3-6-2010

hovedtemaet “fælles liv”, da den nye bydel skal læg-

Projektgruppe:

4

ge op til social interaktion, hvor program og bebyg-

Sidetal:

80

gelse skaber en imødekommende og levende at-

Appendix:

12

mosfære. I bydelens hjerte opføres et kollegie, som

Oplag:

12

indgår i byens programmering og vision. Samtidig bliver dette byggeri et arkitektonisk eksperiment,

Hovedvejleder:

hvor mødet mellem den urbane og arkitektoniske

URB Bivejleder:

Niels Melchior Jensen

boform bliver generator for arkitekturen.

ARK Bivejleder:

Jørgen Harck Nørgaard

Jens Klitgaard

Anders Dancker-Jensen

Emil Lehman Dornonville de la Cour

Asbjørn Maigaard Axelsen

Tonny Lykke Jensen

Emil Kroghede Olsen

René Bagnkop Wellejus .03

Layout4.indd 3

01/06/10 08.49


Indhold 3

Titelblad + Synopsis

5

Forord

6

Indledning

URB

ARK

8

Byens flow

36

Kollegieliv

9

Infrastruktur

37

Analyse af rumforløb

10

Den grønne kile

38

Case: Borneo-Spurenburg

12

Snit i byen

39

Pind/plan Workshop

15

Kvaliteter ved eksisterende bebyggelse

40

Delkonklusion & Designkriterier

16

Jan Gehl

41

Vision for ARK

18

URB Skum-Workshop

42

Designproces

20

Case: C.W. Obels Plads & Mølleplads

44

Boligmoduler

22

Delkonklusion & Designkriterier

45

Kollegiet som landmark

23

Vision for URB

47

Formudvikling

24

URB Koncept

48

Fællesarealer

25

Udvikling af Masterplan

51

Facade & Materialer

26

Formproces

29

Programmering af byrum

52

Præsentation

31

Infrastruktur

56

Konklusion

32

Rekreative områder

57

Vurdering

34

URB Masterplan

58

Kildeliste

60

Bilag & Appendix

Layout4.indd 4

01/06/10 08.49


Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 4 som dokumentation for P4-forløbet på Arkitektur & Design. Rapporten beskriver designprocessen af det urbane område omkring Sygehus Nord samt et tilhørende kollegium. Gennem projektforløbet er gruppen delt i to hhv. et URB- og et ARK-team, som roterer hver uge for til sidst at smelte sammen. Det afspejles, ved at rapportens opbygning er delt i to: Først præsenteres den urbane designproces, siden den arkitektoniske. Trods opdelingen har de to kørt sideløbende og har løbende påvirket hinanden. .05 Layout4.indd 5

01/06/10 08.49


Indledning Alborg er i færd med at transformere sit image fra en rå og tung industriby, til en kultur og uddannelses by. Konceptet ses allerede, velfungerende og florerende, i Århus, Odense og København, og nu er det Aalborgs tur. Hovedprojektet på 4. semester omhandler netop denne transformation fra gammel og tungt, til nyt og rafineret. Det gamle Sygehus Nord område skal med på beatet og et nyt kollegium eller hostel vil blive skabt.

Layout4.indd 6

01/06/10 08.49


URB

.07 Layout4.indd 7

01/06/10 08.49


Byens Flow Handels flow Aalborg har et kompakt centrum, og

Men selvom gågaden stopper her, fortsætter han-

derfor er gader som gågader meget befærdede.

delsflowet videre på den anden side af Vesterbro

Der er hovedsageligt fire store pulsårer, som stort

,gennem Urbansgade og Reberbansgade, og ender

set konstant er i bevægelse gennem Aalborg Cen-

ved Sygehus Nord-området. Herfra spreder flowet

trum. Det drejer sig om Aalborgs fem store handels-

sig ud i Vestbyen og opløses.

gader. Starter vi fra Øst, har vi Nørregade, som bliver til

De forskellige ruter fortæller noget om, hvor der er

Bredegade og ender som Algade. Dette er Aalborgs

mulighed for flowudvikling eller flowcirkulation, så

største gågade og har både forbindelse til Storma-

der ikke skabes døde ender, hvor folk ikke har no-

gasinet Salling og Storcenteret Friis. Parallelt med

get at lave, med mindre det er en del af deres transit

disse har vi Nytorv, som ender ud i Østerågade, der

rute.

går ortogonalt på Algade og Nytorv. Østerågade bliver til Boulevarden, og er hovedåren til tog- og busstationen. På den vestlige side af Østerågade, har vi Aalborgs næststørste gågade, Bispensgade, som ender ved Vesterbro.

Reberbansgade

Urbansgade

Bispensgade

Østerågade

Nytorv

Algade Bredegade Boulevarden

Layout4.indd 8

Nørregade

01/06/10 08.49


IG

V VER ERH

RV

ERHVER V ERH VE

ERHV ERV ERHV ERV

ERHVERV

KULTUR OG FRITID V

FRITID

BOLIG

ER

BOLIG

BOLIG

RV

KONSUM KONSUM ERHVER V B FR OLIG I TI D

BOL

KONSUM KONSUM

ERHV

ER V

BOLIG

RV KONSUM

KONSUM

ERHVE

ERHVE R V R

BOLIG V E

V

H

ER

BO

R

HV V

LIG

VER

ERH

V

H

BOLIG IG

ERHVE

ERHVER

ERHV

ERHVERV

ERHVERV

L

OLIG

BOLIG

NSUM

UMKO

S KON

ERHVERV KIRKE

O

R

V

M KO NSUM

KONSUM

B

E

E

ER

BOL

BOLIG

FRITID

M KONSUM

G LI HVERV BOSPORT ER

KIRKE

V

UM

KON S VER

IG

FRITID

GBÅRD

KONSUM

BOLIG

BOLIG

BOLIG

BOLIG

LIG

BBOOLIG

UM

G V OLI IG B

KIRKE

ERH

KONS U

KONSU

KON S

VER

G

T R O SP

BOL

BOLI

SUM

ERH

IGT

L OFFENT

KONSUM ERHVERV ON KOK N SUM KONSUM

UDANNELSE

BOLIG BOLIG

G

BOLIG

LIGT

IG

KONSUM

ERV E ER V RHVE RV

KIRKE OFFENT

BOHLVIEGRV

BOL IG

BOLIG

LIG

BOLI

BBOOLIG

B O BOLIG LIG BOLIG BOLIG

KIRKE

U D A N N BOLIG BOELLSE

BOLIG

BOLIG BOLIG

BOLIG

M

SU

N KO

Infrastruktur Trafikken i området omkring Sygehus

symbol på dødt område, bliver det alligevel sådan,

Nord er begrænset idet Medina-kvarterets- og en

da alle aktiviteter i området sker indenfor i sygehu-

del af Gåsepigekvarterets parkeringsplads, er til-

sbygningerne. Samtidig kører øvrig trafik ikke igen-

delt sygehusets personale og besøgende. Største-

nem området, men udenom.

delen af den aktivitet, der forekommer i området, følger derfor en transitrute, der ligger på kanten af området - en genvej for dem der skal til Vestbyen, når de kommer sydfra via Vesterbro. Den mest intense zone ligger i det sydligste hjørne, hvor vi finder Gåsepigekvarterets parkeringsplads, som er Aalborgs største parkerings-plads for civile handlende. Selvom parkeringspladser ikke nødvendigvis er et .09 Layout4.indd 9

01/06/10 08.49


Den grønne kile Der kan tales om to typer grønne områder, hhv. de rekreative områder og de områder, som er offentligt utilgængelige eller fastlåst til andre funktioner. Betragtes Aalborg fra oven, fremkommer en karakteristisk grøn stribe i den vestlige bydel. Den består af en række grønne områder, der starter ved Sorthøj ved Hasseris Gymnasium og fortsætter ind til Katedralen og Kildeparken. Men denne stribe bliver brat afskåret af jernbanen. På den anden side af jernbanen er det kun private lejlighedsbaggårde, der skaber grønne områder. Disse er dog kun synlige fra luften, og bidrager derfor minimalt til byen. Da den grønne stribe kun delvist består af rekreative arealer, er det først i Skovdalen, Kildeparken eller Aalborg Slotspark de nærmeste rekreative, grønne arealer findes. Området omkring Sygehus Nord og Reberbansgade tilbyder derfor ikke gode udendørs rammer for sultne gæster eller erhvervsfolk. Her opstår et problem, idet Reberbansgade er en konsumgade hovedsaglig bestående af spisesteder, der tilbyder mad på farten. Der er 3 grønne zoner indenfor en radius af 5 minutters gang, bestående af en kirkegård, fodboldbaner og et offentligt areal. Fodboldbanerne ligger over for Sygehus Nord-grunden og rummer et stort potentiale, men er afskærmet mod centrum af jernbanen og funger ikke som rekreativt areal. Der er derfor ikke et

Stolpedalsparken

grønt område, hvor folk kan slappe af indenfor 5 minutters afstand, og det leder derfor op til en diskussion om, hvorvidt sitet skal være rekreativt område.

Blegdalsparken

Sorthøj Grønne rekreative områder Urbane rekreative områder

Layout4.indd 10

01/06/10 08.49


Aalborg Slotspark

Aalborg KirkegĂĽrd

Kildeparken Skovdalen Mølleparken

rken

Aalborglund

.11 Layout4.indd 11

01/06/10 08.49


Snit i byen For at kunne skabe et koncept for et område, der indgår i, eller skaber nye sammenhænge i sin kontekst, og derved giver et godt flow i området er det vigtigt, at kende områdets kvaliteter gennem objektive registreringer. Som et led i denne proces, udarbejdes en kortlægning af facade- og rumudvikling i to snit gennem Reberbansgade. Snittet fortæller en historie om områdets æstetiske kvaliteter og udfordringer, og samtidig hvordan rum udvikler sig og bruges. Landmark og pejlemærke For at kunne vurdere

Facader og rum Det ses, at selvom snit 1 er meget

sygehusets værdi, som hhv. landmark og/eller

statisk, så skifter facader fra noget upoleret til noget

pejlemærke, er der indsamlet

billedmateriale fra

klassisk. Rummene udvikler sig fra en åben plads

sygehusets high-rise fra flere forskellige lokationer i

over et transitområde til en lukket baggård. Rum-

og omkring området (se side 45)

met i Reberbansgade forekommer smalt i forhold til trafikken. Det resulterer i, at dem som færdes i

Symboler og liv Symboler og det liv der udspiller

rummet, har øget opmærksomhed på hinanden,

sig i området, fortæller meget om, hvordan området

kortere social afstand, og livet koncentreres herved.

bruges. Det kan, ligesom facader og rum, give idéer

De relativt åbne facader byder på mange synsind-

om hvordan et allerede eksisterende flow af liv og

tryk for den gående.

aktiviteter kunne føres ind i Sygehus Nord området.

Snit 2 viser store kontraster i højderne. Facaderne

Bybilledet i begge snit er præget af Aalborgs under-

ændrer sig brat fra den industrielle hospitalsbygning

grundsliv, grafitti og div. reklamer for mad i farten.

til det klassiske lejlighedskompleks. Disse to typer

Livet i området er koncentreret omkring selve Re-

er adskilt af et stort befærdet transitrum, og bag lej-

berbansgade, som stort set udelukkende fungerer

lighederne ligger et lukket parkareal. Transitrummet

som transitområde. Det er folk til og fra arbejde,

henligger i skygge det meste af dagen pga. hos-

som skal have noget hurtigt at spise. Om aftenen

pitalsbygningens markante højde og bredde, og

er det kun Sygehuset og Ib Réne Cairo, den overfor

bygningen lukker effektivt af mellem transitrummet i

liggende café, der sørger for lidt liv i området.

Reberbansgade og Sygehus Nord-grunden.

Layout4.indd 12

01/06/10 08.49


1a

Snit 1

1a

4c

Snit 2

4c

1

2b3

4c

1

1

2

2b3

2b3

2b3

4c

1a

4c

Snit 2

3

Snit 1

2b3

FACADER

2

1

2b3

1

4c

2b3

4c

1

4

1a

SYMBOLER 2

a RUM b c

4c

3

2b3

LIV a

1

.13 Layout4.indd 13

01/06/10 08.50


1 4 2

BevaringsvĂŚrdigt

3

Ikke bevaringsvĂŚrdigt N

Layout4.indd 14

01/06/10 08.50


Kvaliteter ved eksisterende bebyggelse 1. Reberbansgade er en travl, intim og intens handelsgade, som viderefører handelsflowet fra Bispensgade. Lav, tæt bebyggelse med åbne facader står som afgrænsning til Sygehus Nord-grunden, og det kontrastfulde liv af biler, cyklister og fodgængere udgør et miljø, som har klare bevaringsværdige kvaliteter. 2. Urbansgade er i modsætning til Reberbansgade en stille og nærmest øde gade. Bygningerne, som ligger på Sygehus Nord-grunden, er af fint gult murværk, og fungerer i dag som blodbank tilknyttet sygehuset. Bygningernes funktion vil forsvinde med sygehuset, men den flotte og velbevarede stand kan huse andre funktioner for eftertiden. 3. Vesterbro er Aalborgs trafikale hovedpulsåre, som på begge sider omsluttes af 6. etagers funkisbyggeri opført i starten af det 20. århundrede. Funkisgaden er et imponerende arkitektonisk forløb, som desuden virker som et solidt støjværn til den omkringliggende by. Bygningerne bærer store historiske og funktionelle kvaliteter. 4. Sygehus Nord rejser sig. og kigger ud over fjorden som en dominerende struktur i det urbane landskab. Bygningens skala bryder med middelalderbystrukturen, som ligger som en lav, farverig dyne, der dækker store dele af Aalborg. Det er den højeste bygning i sin umiddelbare kontekst, og med sin rektangulære form fungerer den effektivt som pejlemærke for folk, der færdes i Aalborg midtby. Dens karakteristiske overflade gør den nem at genkende, og dens facader orienterer mennesker i hvilken retning, de står, i forhold til byen og fjorden. En analyse af funktionaliteten ved Sygehus Nord som landmark afslører, at mange sigtelinjer eksisterer fra kontekstens byrum og gader mod bygningen eller dele af den.

.15 Layout4.indd 15

01/06/10 08.50


Jan Gehl: Livet mellem husene Udfra kontekstanalysen fremgår det, at der i området er mangel på rekreative områder, der kan skabe fælles liv og medvirke til social interaktion mellem byens borgere. For at undersøge hvorledes den fysiske udformning af byrum og udeaktiviteter i området kan påvirke livet på sitet, kigges der nærmere på Jan Gehls fortolkning i Livet mellem husene (Gehl 2003). Først og fremmest findes der tre slags udeaktiviteter: nødvendige aktiviteter, valgfrie aktiviteter og sociale aktiviteter. De nødvendige aktiviteter er de dagligdagsting, der skal ordnes, såsom arbejde,

Rummets udformning medfører ikke i sig selv social

handel og skole. De nødvendige aktiviteter med-

interaktion, men kan tilbyde muligheder for ophold,

fører stor gåaktivitet, hvor det ikke er byrummets

møde og passiv kontakt.

fysiske udformning, der skaber aktiviteten, men i

Menneskets sanser er en vigtig parameter, når et

stedet nødvendigheden. De valgfrie aktiviteter sk-

godt byrum formgives, således at mennesket kan

abes derimod ofte kun, hvis de fysiske forhold er at-

relatere og forstå rum og dimensioner, og ikke

traktive og indbyder til ophold og rekreation. De so-

mindst se, høre og lugte folk for at skabe social

ciale aktiviteter opstår ofte som følge af aktivitet, der

aktivitet. Mennesket bevæger sig langsomt og ser

fremkommer, når mennesker færdes og opholder

fremadrettet med den største vidde horisontalt.

sig i samme rum, og det indebærer, at de sociale

Synsvinklen er begrænset når der skal kigges verti-

aktiviteter øges afhængigt af byrummets indretning.

kalt, og det er primært kun stueetagen, der ses, når

Layout4.indd 16

01/06/10 08.50


mennesket bevæger sig i byrummet.

srum langs gaden for at sikre tætheden.

Afstande er ligeledes med til at bestemme intimitet

Dog er det ikke bygninger og bebyggelsespro-

og detaljeringsgrad, og i kontakt med mennesker

center, der fortæller, hvorvidt et område har

bruger vi afstanden til at være i kontrol med situ-

samlede aktiviteter, men i stedet er det af-

ationen. Menneskets sociale synsfelt begrænser af-

gørende at tage stilling til bebyggelsernes stør-

standen til 100m, og først ved 30m afstand er det

relser i forhold til den menneskelige skala. Den

muligt at genkende personer og ansigtstræk. Ved

lille skala er den mest betydningsfulde for plan-

kortere afstande opstår der mulighed for at have

lægning af området, da det er i nærmiljøet, at

normale samtaler og samtidigt har mennesket

mennesket bruger sine sanser og fornemmer

bedre vilkår for at opleve rummet og detaljer.

rummet.

En byrums struktur kan varieres ved at samle eller sprede aktiviteter i området. Ved at samle De fleste mennesker har en kort aktionsradius aktiviteter stimuleres de af hinanden, og folk kan på 400-500m, og derfor skal strukturering af de hurtigt gå fra den ene begivenhed til den anden.

enkelte aktiviteter i området planlægges nøje.

Det skal dog overvejes fra starten hvilken frem-

Tilgængeligheden til området betyder meget for,

gangsmåde, der vælges. At sprede aktiviteter om mennesket vil bevæge sig fra det private til kan i andre henseender være relevant, eksem- det offentlige. Derfor kan der laves overgangszoner, pelvis hvis der skal skabes rolige rum.

hvor området er mere udefineret og kan føles tryg-

En måde at samle mennesker og begivenheder gere. Derudover kan åbninger være med til visuelt på, er ved at bygninger og funktioner placeres at gøre opmærksom på begivenheder og opholdså kompakt som muligt, og ved at rummene in-

srum, der kan være med til at tiltrække folk.

drettes således, at gåafstande minimeres. Et sådan byrum kan have en central gade, der organiseres ved at placere bygninger og ophold-

“First life, then spaces, then buildings – the other way around never works.” Jan Gehl .17 Layout4.indd 17

01/06/10 08.50


Skum Workshop

Abstraktistan 2010 har introduceret til urban konceptualisering gennem arbejde med skummodeller. Workshoppen er gennemført på et abstrakt plan, hvor gruppen har eksperimenteret med forskellige formprincipper som fx gradueringer mellem forskellige densiteter eller overgange mellem typologier. Det har givet værktøjer til arbejdet med form og rum i forbindelse med projektets konceptudvikling, hvor workshoppen har været startskud til formgivning af urbane rum og bygningsmasse samt en forståelse for den skala, som arbejdet foregår i.

Layout4.indd 18

01/06/10 08.50


1. Karré-typologien skaber i sin reneste form et semiprivat rum inde i bygningsmassen. Det isolerede byrum i kernen forholder sig ikke til konteksten og udefrakommende inviteres ikke ind. Livet udspiller sig inde i karréen.

2. Stokken er god til at indikere og underbygge et flowsystem, men kan samtidig bruges til at bremse eller stoppe et flow. Som enkeltstående struktur skaber den ingen rum, men er i samspil med andre strukturer god til at afgrænse byrum. Livet udspiller sig langs stokken.

3. Punkt-bebyggelse bidrager med en åben og transparent bystruktur, der som enkeltstående struktur hverken forholder sig til flow eller afgrænsning af byrum. Punktet kan i samspil med andre punkter skabe indikeringer af flow og afgrænsning af byrum. Den store åbenhed omkring denne typologi indrager konteksten i rummet omkring strukturen. Livet udspiller sig omkring punktet. 4. Hybrid-strukturer bestående af kombinationer af de tre foregående typologier, kan skabe byrum med kvaliteter fra alle tre typologier og danne mere komplekse byrum. Livet udspiller sig i, langs og omkring hybriden.

.19 Layout4.indd 19

01/06/10 08.50


Byrum C. W. Obels Plads, Aalborg, tidligere Klostertorvet, ligger trukket ind bag ved Bispensgade. Den ligger dog ikke isoleret fra gadens flow, da pladsen danner en naturlig rute for folk, der skal til Posthuset eller Algade. C. W. Obels plads er en rekreativ og fleksibel plads 56 m

med rum til forskellige aktiviteter. Om sommeren er pladsen præget af caféliv, studerende og handlende. Af og til får den lov til at rumme musikkens kreative udfoldelser i forbindelse med live sceneoptræden. Om vinteren ændrer pladsen form og udtryk, og

21 m

fungerer da som skøjtebane. Cafélivet trækker sig N

ind bag facaderne, og erstattes med livlig aktivitet på skøjter.

Layout4.indd 20

01/06/10 08.50


Mølleplads er ligesom C. W. Obels Plads trukket ud

hvorledes livet udspiller sig på pladserne. Der, hvor

af gadebilledet og ligger tæt ved Algade. Aktiviteten

pladserne adskiller sig fra hinanden, er i deres plac-

på pladsen findes hovedsageligt fra cafégæster om

ering i forhold til byens primære flowsystem. C. W.

sommeren. Resten af året er området så godt som

Obels Plads ligger som en smutvej mellem de to

livløst - kun restaurant- og caféfacader holder lidt liv

store handelsgader, Algade og Bispensgade. Møl-

i pladsen.

leplads ligger hverken imellem eller i forlængelse af

Mølleplads bliver dog ikke brugt så flittigt, som funk-

primære flowsystemer, men nærmere som et ud-

tionerne lægger op til. Den ligger i en fordybning,

skud.

meget isoleret fra andre funktioner, og størstedelen af pladsens transit opstår, når mennesker er på vej til Kennedy Arkaden og stationen. Mølleplads og Møllearkaden var lagt ud til at være et handelstorv, men er aldrig rigtig blomstret op, fordi den ligger skjult fra Algade. På trods at de to pladsers umiddelbart ens programmering af funktioner, er der stor kontrast i,

.21 Layout4.indd 21

01/06/10 08.50


Delkonk lusion Gennem de indledende urbane analyser er der dannet et billede af, hvordan den umiddelbare kontekst forholder sig til Sygehus Nord-grunden i en række aspekter. Tilsammen danner de et nuanceret billede af hvilke kvaliteter, der eksisterer i området, men også hvilke mangler som hæmmer en ny bystrukturs fremtidige trivsel. I det følgende opsummeres de vigtigste aspekter. Der eksisterer et hektisk handelsflow, som strækker sig fra gågaden i Bispensgade over i Reberbansgade, hvor et intimt og intenst liv udspiller sig, præget af en charmerende undergrundskultur. Den primære handel i Reberbansgade består i take away-restauration, men nærområdet byder hverken på rekreative eller grønne rekreative arealer, som kan tilbyde de handlende opholdsmuligheder. Det charmerende handelsmiljø i Reberbansgade tilfører den eksisterende bygningsmasse bevaringsværdig karakter, ligesom de gule teglstensbygninger langs Urbansgade og funkisbyggeriet langs Vesterbro har bevaringsmæssige kvaliteter. Sygehusets store dimensioner gir det karakter af et landmark. Her får sygehuset funktion som kompas for byens borgere og fungerer samtidig som et vartegn byen og bydelen. Sygehuset ligger dog som en stor massiv stopklods for adgang til området. Case studies på eksisterende byrum i Aalborg beretter om vigtigheden af at placere gader og pladser rationelt i forhold til byens eksisterende flowsystem. Hertil redegør Jan Gehl for vigtigheden af god tilgængelighed i byrum, da mennesket har en begrænset rækkevidde, de er villige til at tilbagelægge for at nå frem til funktioner. Derudover beretter Jan Gehl om effekten af at skabe byrum efter menneskets sanser og skala og koncentrere funktioner og aktiviter for at skabe varme og livlige byforløb. Abstraktistan 2010-workshoppen har med henblik på konceptudvikling introduceret bygningstypologier som værktøj til at skabe komplekse byrum. Karréen, som skaber lukkede og private rum, stokken, som afgrænser og leder flowet, og punktet, som bidrager med tranparens og åbenhed. Et samspil med flere typologier kan skabe større kompleksitet i byrummene med kvaliteter fra forskellige typologier. Design kriterier 1. Handelsflowet fra Bispensgade/Reberbansgade skal trækkes ned i området. 2. Bystrukturen skal udarbejdes efter det menneskelige tempo, skala og sanser. 3. Området skal indeholde et landmark. 4. Området skal tilbyde grønne og rekreative arealer.

Layout4.indd 22

01/06/10 08.50


URB VISION

“Fælles Liv” Den overordnede hensigt med området er at skabe rum for fælles liv mellem mennesker. Heri ligger, at temaet ”fælles liv” skal gøre området til en katalysator for social interaktion med det formål at skabe et attraktivt område, som forholder sig til det liv, tempo og mangfoldighed, som forekommer i Reberbansgade. Ideen om fælles liv hænger desuden tæt sammen med definitionen af, hvad et kollegium er, og understøttes af de mange forskellige funktioner, området skal have. Hvis visionen om et fælles liv og social interaktion skal stå klarest, skal områdets liv kunne opleves så vidt muligt i alle dagtimerne fra morgen til aften.

.23 Layout4.indd 23

01/06/10 08.50


URB Koncept

Visionen om fælles liv skal nås gennem en bebyg-

sigtelinjer etableres ud til de funktioner og områder,

gelsesplanlægning, som forholder sig til den men-

som ikke er direkte i forbindelse med hovedgaden.

neskelige skala, tempo og sanser. En kompakt og

Kollegieliv er fælles liv, og derfor skal kollegiestruk-

lav bystruktur med smalle gader og korte sigtelinjer

turen være områdets landmark. Det fælles liv i det

skal øge sanseindtrykkenes intensitet og gøre by-

menneskelige tempo bliver yderligere understreget

rummet varmt og intimt. En central handelsgade

ved at holde motorkøretøjer væk fra områdets cen-

skal trækkes fra Reberbansgade og være omdre-

trale rum og hovedgade og skabe en infrastruktur

jningspunktet i masterplanen, og det er her, bygn-

for fodgængere og cyklister.

inger, pladser, gader, parker og aktiviteter samles omkring. Et sekundært flowsystem skydes ud fra hovedgaden, der tilfører spænding i flowet. Vej og

Layout4.indd 24

01/06/10 08.50


Udvik ling af Masterplan Nedrivning af eksisterende bebyggelse I forbindelse med opførelsen af det nye kollegie- og handelsområde fjernes hele Sygehus Nord og dermed også hovedbygningen, pejlemærket. Der fjernes dermed en vigtig identitet for området, men bygningens kvaliteter som landmark kan genfindes i en ny plan, så området ikke mister sin markante plads i bybilledet. Ved at fjerne bygningen fjernes den stopklods, som bryder det flow, som skal ledes gennem området. Herudover åbnes for sol mod Reberbansgade, så en attraktiv plads kan invitere ind i området. For at genskabe områdets identitet og landmark, kan det være nødvendigt at bevare elementer i området eller lave konstruktioner i højden, som fortæller resten af Aalborg om områdets aktiviteter. Derfor bevares alle andre bevaringsværdige byg-

N

ninger mod områdets kanter. Ved genskabning af et landmark opnås mere liv i området, der tilføres en masse udefrakommende aktivitet samt et sammenhængende flow fra den ene bystruktur til den anden.

.25 Layout4.indd 25

01/06/10 08.50


Formproces 1. Der undersøges, hvorledes området er tilgængeligt via indfaldsveje. 2. I området skal der være et togstop samt en overgang langs jernbanen vest for området, og ud fra den urbane kontekstanalyse vælges placeringen især udfra området på den vestlige del af jernbanen, hvor der fremstår et oplagt sted til en overgang. For at sikre nem tilgang til togstop vælges der at skabe forbindelse mellem stoppet og indfaldsveje. Heriblandt områdets centrale gade, der er placeret mellem Reberbansgade og togstoppet. 3. Funktionerne i området placeres. Erhverv placeres sydøst ud mod Vesterbro, hvor der sikres nem tilgang til både togstop og Vesterbro. Samtidig ligger det på afstand fra det pulserende liv i Reberbansgade. Kollegie og institution ligger i nordøst-området op til to mindre gader, hvor især Urbansgade rent trafikalt er rolig, samtidig med at placeringen er trukket væk fra larmen ved jernbanen. Sport og kultur støder op til jernbanen og har sin placering, fordi det bedre kan accepteres, at de aktive kan høre støj fra jernbanen i stedet for kollegie og erhverv. 4. For at skabe en nysgerrighed og spænding i forløbet af den centrale gade laves der knæk i forløbet. Det medfører, at de besøgende i området ikke har lange sigtelinjer og i stedet bruger sanserne aktivt i forhold til den strækning, de begiver sig i. 5. Butikker placeres på begge sider langs den centrale gade for at skabe et koncentreret flow. 6. For at få folk til at opholde sig i byrummet, skal rummet tilbyde opholdsareal. Derfor indtænkes tre primære pladser til ophold og rekreation. Pladserne placeres i forbindelse med de knæk, der er lavet i den centrale gade. Det gør folk opmærksomme på, at forløbet ændres, og de skal forholde sig til, hvorvidt de vil ind på pladsen eller fortsætte i det videre forløb. Pladsen ud mod Reberbansgade åbner op til det pulserende byliv og byder folk indenfor i området. Pladsen ind mod jernbanen, ligger i forlængelse af sports- og kulturfaciliteterne og kan i den sammenhæng byde på multisportsbane og ophold. Den centrale plads i området ligger i det sidste knæk og bliver den primære opholdsplads. Både de besøgende og de rejsende fra togstoppet vil blive ledt ind mod pladsen og derfra have mulighed for at fortsætte i det videre stiforløb.

Layout4.indd 26

01/06/10 08.50


.1

Sport / Kultur / Butik Kollegie / Institution / Butik Erhverv / Hotel / Casino

.3

.5

.2

.4

.6

.27 Layout4.indd 27

01/06/10 08.50


7. Stokke opdeles i punktform for at skabe cirkulation og nem tilgang til funktioner i området. Derudover giver det mulighed for indkig til området. 8. Grønne arealer placeres. Der laves en intim lommepark, der udspringer fra den centrale gade. Det grønne areal får grænsen mellem det private og offentlige til at flyde sammen, idet rummet er tilbagetrukket og placeret op ad kollegiet. Der er også placeret et større grønt areal ved erhvervszonen, der henvender sig til alle i området, men samtidig er tænkt som et pusterum for erhvervsfolk. Endvidere skal området virke indbydende ud mod Vesterbro for at trække folk ind. Overgangen fra området til den vestlige del af Aalborg bliver en grøn forbindelse mellem de to grænser, og i den større skala bliver denne grønne kile forlænget ind i vores område (se evt. afsnittet ”Den grønne kile”) 9. Resten af bygningerne placeres i området. Nærmere beskrivelse afsnit 1.2.

.7

.8

.9

Layout4.indd 28

01/06/10 08.50


Programmering af Byrum En byrumsprogrammering er et værktøj, der benyttes til at opfylde visionen om det liv, der skal udspille sig i bebyggelsen. I visionen om et fælles liv i lavt tempo er det interessant at undersøge, hvordan funktionerne kan danne ramme om et varieret og aktivt byliv. Funktionsaktivitet og interaktion aktivitetsniveauet spænder over forskellige tidsintervaller og tilfører således kun liv til området i specifikke perioder i døgnet. Diagrammet illustrerer funktionernes aktivitetsinterval i løbet af døgnet. Endvidere skal funktionerne kombineres, så der er en vis sammenhæng mellem aktiviteterne. På den måde bidrager funktionerne til hinanden og skaber liv. Nedenstående diagram viser hvilke funktioner, der med fordel kan placeres tæt. Bestemmelse af funktioner Der er i projektoplægget en bred vifte af funktioner, som skal knyttes til bebyggelsen: erhverv, kollegium, bolig, sport, kultur, service, butikker, handel, daginstitutioner, togstop, hotel/casino, parkering og transit. Hertil ønskes café, bar og restaurant samt faciliteter for gymnasiet. De kan hver især bidrage med forskellige aktiviteter på forskellige tidspunkter af døgnet, som tilsammen kan resultere i et kontrastfuldt og nuanceret byliv.

.29 Layout4.indd 29

01/06/10 08.50


Placering af funktioner i bebyggelsen Diagram-

Funktionerne skal placeres særlig tæt omkring

merne på forrige side viser, at der er en tydelig op-

mainflowet, så der sikres varieret liv i området over

deling i aktivitetsperioderne for det, der sker før kl.

hele dagen. Det er forudbestemt, at størstedelen af

16, og det, der sker efter kl. 16, så programmerne

områdets butikker skal ligge langs dette flow for at

deles i to grupper herefter. Funktionerne skal blan-

trække livet videre fra den handelsgade, der består

des og koncentreres så vidt muligt på tværs af de

af Reberbansgade og Bispensgade.

tilhørende aktivitetsperioder. Dette gøres for at undgå problemet som Jan Gehl refererer til i Livet mel-

For at kombinere funktionerne så tæt som muligt og

lem husene:

dermed så vidt muligt i gadeplan, undersøges det,

”I større bebyggelser opstår behov for flere gader og

hvilke funktioner der egner sig bedst til en sådan

torve i en mere differentieret struktur med hovedga-

placering, og hvilke, som med fordel kan trækkes

der, sidegader, primære og sekundære torve, som

væk fra gadeplan. Fx placeres alle boliger i etager

00:00 00:00

04:00 04:00

08:00 08:00

12:00 12:00

16:00 16:00

20:00 20:00

24:00 24:00

det kendes fra de gamle byer. I nyere bydannelser Erhverv Erhverv

over stueplan, idet de skaber lukkede, døde facad-

genfi ndes princippet, men ofte i en så udtyndet og Sport/Kultur Sport/Kultur

er, da beboerne ønsker privatliv. Alle handelsrelat00:00 - 16:00 00:00 - 16:00 16:00 - 24:00 16:00 - 24:00

spredt udformning, at gaderne er blevet til stier, og

erede programmer, konHandel/Butikker som kræver menneskelig Sport/Kultur Handel/Butikker Sport/Kultur

torvene til mennesketomme pladser, fordi enkeltbe-

Café/Bar takt, placeresTogstop iTogstop stueplan for at sørgeCafé/Bar for konstant og

givenhederne er blevet udspredt i tid og rum, f.eks.

koncentreret liv. Øvrigt erhvervs- og kontorareal er

ved en unødvendig dublering og udstrækning af

trukket væk fra mainflowets gadeplan, for at undgå

gåvejene” (Gehl, 2003, p. 85)

døde facader.

Kollegium/Bolig Kollegium/Bolig

Handel/Butikker Handel/Butikker Institutioner Institutioner Togstop Togstop Hotel/Casino Hotel/Casino Transit/Parkering Transit/Parkering Café/Bar Café/Bar Restaurant Restaurant Gymnasium Gymnasium

00:00

04:00

08:00

Erhverv Kollegium/Bolig Sport/Kultur Handel/Butikker Institutioner Togstop Hotel/Casino Transit/Parkering Café/Bar Restaurant Gymnasium

Café/Bar Café/Bar

Handel/Butikker Handel/Butikker Erhverv Erhverv

Togstop Togstop

Kollegium/Bolig Kollegium/Bolig

Layout4.indd 30

16:00 00:00

20:00 04:00

24:00 08:00

Erhverv Kollegium/Bolig Sport/Kultur Handel/Butikker Institutioner Togstop Hotel/Casino Transit/Parkering Café/Bar Restaurant Gymnasium

Kombinering af funktioner:

Restaurant Restaurant

12:00

Erhverv Erhverv

Kollegium/Bolig Kollegium/Bolig

Institutioner Institutioner

Hotel/Casino Hotel/Casino

Transit/Parkering Transit/Parkering Gymnasium Gymnasium

12:00

16:00

20:00

00:00 - 16:00 Erhverv Handel/Butikker Institutioner Togstop Transit/Parkering Gymnasium

Restaurant Restaurant

24:00 16:00 - 24:00 00:00 - 16:00 Kollegium/Bolig Erhverv Sport/Kultur Handel/Butikker Hotel/Casino Institutioner Café/Bar Togstop Restaurant Transit/Parkering Gymnasium

16:00 - 24:00 Kollegium/Bolig Sport/Kultur Hotel/Casino Café/Bar Restaurant

Institutioner Institutioner

Sport/Kultur Sport/Kultur

Hotel/Casino Hotel/Casino Restaurant

Gymnasium Gymnasium Café/Bar Handel/Butikker

Institutioner Sport/Kultur

Restaurant

Gymnasium

Handel/Butikker

Hotel/Casino Transit/Parkering Transit/Parkering Erhverv

Togstop

Kollegium/Bolig

Transit/Parkering

Café/Bar Erhverv Togstop

Kollegium/Bolig

Institutioner Sport/Kultur N Hotel/Casino N

00:00 00:00 - 16:00 - 16:00

N

Gymnasium

Transit/Parkering

00:00 - 16:00 N 16:00 - 24:00

16:00 16:00 - 24:00 - 24:00

N

N

N

00:00 - 16:00

N

16:00 - 24:00

01/06/10 08.50


Infrastruk tur Generel struktur Da områdets koncept bygger på et princip om personlig kontakt og interaktion, er al færdsel med motoriseret køretøjer begrænset i området, idet parkeringsarealerne placeres i hjørnerne i områdets udkant. Endvidere er indkørslerne til parkeringsarealerne samt vendepladserne gjort så korte som muligt og har ingen direkte forbindelse med arealer til gående. Resten af området er forbeholdt fodgængere og cyklister, men vejene er brede nok til ærindekørsel som fx vareindlevering til forretninger og kontorer. Veje og stier Indfaldsvejenes belægning og størrelse er beregnet til konstant brug af alle køretøjer, store som små, mens mainflowet og øvrige veje er smalle og belagt, så de lægger op til de gåendes tempo. Alle gader og veje overholder Aalborg Kommunes retningslinjer for rednings- og slukningsarealer. Det betyder, at der fx ikke er nogen gader eller stier, som er under 4 meter brede. Endvidere er der ingen terrænstigninger over 5%. Parkering I forbindelse med områdets funktioner, skal masterplanen imødekomme Aalborg Kommunes lokalplan, som indeholder en række krav for antallet af parkeringspladser. Ved en gennemgående beregning er behovet bestemt til 419 parkeringspladser, hvoraf de 100 udgør eksisterende pladser, som fjernes fra Gåsepigekvarteret (Bilag 1). Fordelingen af pladser er således: 94 placeres i det vestlige kvarter, 39 i det nordøstlige og 286 i det sydlige. Dette giver en jævn fordeling i området, samtidig med at det største antal pladser ligger, hvor der er størst behov. Parkeringshuse og -kældre er lavet så minimal som muligt for at spare plads. Et ensrettet og enkelt flow er prioriteret, så risikoen for kollision eller trafikprop blandt bilister mindskes (Bilag 1).

N

.31 Layout4.indd 31

01/06/10 08.50


Rek reative områder Pladser I området er der placeret tre pladser. Én plads ligger i tæt direkte forbindelse med sportsarealer, mens de to andre pladser skal agere som indgangszoner, der byder udefrakommende ind i området ved hhv. Reberbansgade og Urbansgade. Samtidig skal pladserne fungere som mødesteder og orienteringsområder for besøgende. Den centrale plads og den nordlige plads er luftlommer, hvor tempoet fra handelsgaden sættes ned og skaber et intimt, men stadig aktivt og kreativt miljø. Her kommer det liv, som observeres på blandt andet C. W. Obels Plads eller Mølleå Plads til at foregå: intimt cafémiljø, kreative udfoldelser samt transit.

Sportsarealer De to arealer i forbindelse med den tredje plads mod vest består henholdsvis at en multisportsbane og en skatepark. Multisportsbanen giver mulighed for studerende i området at være aktive hele døgnet. Skateparken giver plads til det undergrundsmiljø, der findes i området omkring Reberbansgade.

Find et billede til denne plads

Det er her, den mest intensive aktivitet finder sted. Sportsarealerne er derfor trukket tilbage i forhold mainflowet, men ligger stadig i direkte forbindelse, så det er muligt at følge med i aktiviteterne. Dette sørger for, at der ikke sker kollision mellem handlende, sportsudøvere og undergrundsmiljøet, samtidig med at visuel interaktion bibeholdes. Sportsarealerne ligger derved også i tæt forbindelse til sports- og kulturcenteret.

Layout4.indd 32

01/06/10 08.50


Grønne områder Via jernbaneovergangen trækkes den grønne stribe, der begynder i udkanten af den sydvestlige del af Aalborg, ind i området. På den måde skabes en naturlig visuel forbindelse mellem de to bydele over jernbanen, som ellers fungerer som en blokerende grænse. Overgangen bliver et grønt transitareal, som markerer enden på Medinakvarteret og overgangen til et mere roligt kvarter. Her kan den gående opnå overblik over området (Bilag 3). De to mere centrale grønne områder giver plads til fælles aktivitet og liv fra både erhvervsfolk, studerende og folk, der søger natur at nyde deres mad i. Det grønne område ved kollegiets sydlige spids ligger i et knæk på flowet, så det kan ses fra Reberbansgade, og giver derved den besøgende en ide om, hvad området kan byde på. Institutionerne har let adgang til det nordøstligste område, som ligger mere isoleret bag kollegiet og er sikret i forhold til byliv og trafik. N

.33 Layout4.indd 33

01/06/10 08.50


URB Masterplan

N

Layout4.indd 34

01/06/10 08.50


ARK

.35 Layout4.indd 35

01/06/10 08.50


Kollegieliv Diagrammet illustrerer, hvordan kollegiet ved hjælp af den rumlige organisering kan lægge op til individualitet eller fællesskab. Ved at placere fælleslokaler således, at den studerende kan komme til sin bolig uden at passere fælles funktioner, kan den rumlige organisering lægge op til isolation og individualitet. Ved i stedet at placere fælles funktioner således, at den studerende ledes forbi den aktivitet, som foregår i fælleslokalet, opfordres til fællesskab, idet sociale aktiviteter kan opstå som følge af kombinationen af de valgfrie aktiviteter, som ophold er, og den nødvendige aktivitet, det er at bevæge sig gennem fælleslokalet.

Kollegieflow med fokus på fællesskab

Layout4.indd 36

Typisk individorienteret kollegieflow

01/06/10 08.50


Analyse af rumforløb Rumforløb er et arkitektonisk aspekt, der er svært

Plan 1

Plan 2

at forholde sig til på tegnebordet og i konceptmodeller. En skalamodel i 1:1 af et 20 m2-værelse gør det muligt at give en realistisk vurdering af, hvordan et interessant rumforløb opnås. Der undersøges to

WC

plantyper. Ved at bruge wc-kernen som spændingselement, opstår der i plan 2 et rumforløb med oplevelse.

WC

Ydermere giver det en effekt af en zoneopdeling, hvor entréen i plan 1 bliver trukket ind i værelset, men i plan 2 formår at skabe sin egen lille intime zone. En effekt, der giver et pusterum, når man træder ind i værelset – giver tid til smide jakke og sko – før man endelig træder helt ind i værelset. Ulempen herved er, at der opstår stort spildareal i form af gangareal.

Forløb for plan 1

Forløb for plan 2

.37 Layout4.indd 37

01/06/10 08.50


BorneoSporenburg Case I området Borneo-Sporenburg i Amsterdam, hvis masterplan er tegnet af West 8, er det i forbindelse med den urbane plan for Medina-kvarteret interessant at undersøge, hvordan et markant landmark kan fungere i lav og tæt bystruktur. I boligområdet, som består af lange stokke af treetagers rækkehuse med garage, benyttes hovedsageligt bilen som transportform. To steder i området er dominerende landmarks placeret i form af store punktbebyggelser i ca. 12 etager, som kan ses fra stort set hele området. De konsekvente kasseformer bryder stok-typologien skalamæssigt og i en markant vinkel og skaber derved et hierarki, hvor landmark’et nægter at underlægge sig den omgivende struktur og orden. Det danner en skarp kontrast til rækkehusene, men en forbindelse til det omgivende havnemiljø, hvis skala sætter landmark’ets dominans i større perspektiv. Landmark’ets udformning afspejler oplevelsen med bilens hastighed, samt hvordan livet foregår indendørs eller i specifikke rekreationsarealer. Her står området i modsætning til den urbane vision for Medina-kvarteret. Det kan uddrages, at landmark’et i Medina-kvarteret bør definere et hierarki i sin kontekst ved at bryde skala, typologi eller flow. Landmark’et skal forholde sig til områdets infrastruktur og hastighed samt det liv, som foregår omkring det. Herudover skal landmark’et æstetisk forholde sig til mødet med selve området og dets kontekst.

Layout4.indd 38

01/06/10 08.50


Pind/plan workshop Workshoppens formål har været at give forståelse for, hvordan rumligheder på et abstrakt plan kan skabes gennem henholdsvis pinde og planer, og hvad der kan opnås når de to elementer kombineres. Planet repræsenterer det lukkede og massive, mens pinden repræsenterer det åbne og transparente (Ching 2007). Nedenfor ses et eksempel på, hvordan et volumen kan defineres på forskellig vis. Det er her tydeligt at se, hvordan planet lukker, og pinden åbner. De to elementers forskellige egenskaber kan senere inddrages i kollegiets designproces.

Planer

Pinde

Planer + Pinde

.39 Layout4.indd 39

01/06/10 08.51


Delkonk lusion I forbindelse med den urbane vision om fælles liv kan kollegiet opfordre til social interaktion, ved at fælleslokalerne bliver en del af beboerens flow til lejligheden. Lejlighedens rumforløb skal være oplevelsesrigt. Det opnås ved, at hele lejligheden ikke kan overskues ved entré, så rummet i stedet opleves gennem et forløb. Der ønskes en balance mellem det oplevelsesrige og det funktionelle og så vidt muligt en kombination af de to aspekter. Landmark’et i Medina-kvarteret skal markant bryde områdets lave skala, men samtidig forholde sig til det omgivende liv og derfor møde byens og menneskets skala, så attraktive byrum kan danne ramme om livet til fods i gader og på pladser. Designkriterier 1. De sociale fælleslokaler skal indkorporeres i flowet fra indgang til bolig 2. Kollegieboligen skal have et oplevelsesrigt forløb 3. Kollegiet skal som landmark bryde kontekstens skala 4. Kollegiet skal forholde sig til områdets fælles liv og flowsystemer

Layout4.indd 40

01/06/10 08.51


URB & ARK VISION

“Fælles Liv” Der skal designes et kollegium, der i symbiose med den urbane plan har fælles liv som primus motor. Et fælles liv med de øvrige beboere på kollegiet og et fælles liv med folk, der bevæger sig i nærområdet. Beboeren skal ikke tvinges til social interaktion, men kollegiet skal derimod lægge op til at beboerne mødes, og kontakten skabes af egen fri vilje. Kollegiet skal fungere som landmark for den urbane plan og for Aalborg. Sammenhængen mellem fælleslivet i nærområdet og fælleskabet indenfor kollegiets rammer skal bestå i en visuel gradiering af privat og offentligt, kollegium og byrum. Hvis visionen om et fælles liv og social interaktion skal stå klarest, skal områdets liv kunne opleves, så vidt muligt, i alle dagtimerne fra morgen til aften.

.41 Layout4.indd 41

01/06/10 08.51


Designproces Lejlighedens rum Formgivningen af den etværelses lejlighed tager udgangspunkt i de centrale funktioner: selve værelset, toilet, lille køkken og altan. De er krav for lejligheden, og det er vigtigt at kombinere dem til et funktionelt og spændende rum. Rumforløbet skal udvikle sig, når beboeren bevæger sig igennem lejligheden. Endvidere skal afløb fra køkken og toilet ligge sammen, enten i sammen lejlighed eller med naboen, så rør og ledninger koncentreres.

Funktionskrav Værelse Den studerende skal have mulighed for et spændende og dynamisk rumforløb i sin lejlighed på trods af den begrænsede plads. Toilet En intim og privat zone indbygget i lejligheden så der ikke opstår irritationsmomenter for beboeren og andre på kollegiet. Køkken Et sparsomt minimalkøkken, der skal give den enkelte beboer mulighed for hurtigt at kunne lave mad, hvis der ikke er mulighed for eller tid til at bruge de fælles køkkenfaciliteter. Altan Opløser ikke kun grænsen mellem inde og ude, men også grænsen mellem privat og socialt. Yderligere trækker den naturligt lys ind i lejlighedens rum. Som det ses af figur 6 på næste side, er der blevet skabt et dynamisk rum, som er funktionelt og rummeligt. Rotationen af toilettet danner et interessant rumforløb igennem lejligheden og tager areal fra indgangen, som gives til en større og mere åben altan, så der kommer mere naturligt lys ind i værelset. Den toværelses lejlighed udspringer af den étværelses lejlighed. Der er helt enkelt sat et ekstra rum på. Dette ekstra rum forlænger rumforløbet, så toilettet danner en ø i midten af lejligheden. Det munder ud i altanen, så vi også her får naturligt lys ind. Knækket, der bliver skabt i den toværelses’ rumforløb, gør, at det kan styres, i hvilken retning hele kollegiebyggeriet skal gå, så der opnås bedre kontrol over retninger og flow i forhold til den urbane skala.

Layout4.indd 42

01/06/10 08.51


ALTAN ALTAN

WC

VÆRELSE VÆRELSE WC

VÆRELSE

WC WC

Rumlighed Rumlighed Spænding iSpænding rumforløb ALTAN i rumforløb Noter Noter

.1

ALTAN

÷ Rumforløb sat over funktionsdygtighed og rumlighed ÷ Rumforløb sat over funktionsdygtighed og rumlighed

KØKKEN

WC ALTAN

Rumlighed Rumlighed Spænding iSpænding rumforløb i rumforløb Noter Noter

+ Bedre disponering af frie vægge ÷ Meget stor semiprivatzone

.2

.3

ALTAN

÷ Rumforløb sat over funktionsKØKKEN dygtighed og rumlighed

KØKKEN

ALTAN WC ALTAN

KØKKEN

WC ALTAN ALTAN

KØKKEN

WC

WC WC ALTAN ALTAN

KØKKEN KØKKEN

KØKKEN KØKKEN

ALTAN WC WC KØKKEN KØKKEN

KØKKEN

WC WC KØKKEN KØKKEN ALTAN ALTAN

KØKKEN

ALTAN

r

r

WC WC

KØKKEN

hed ng løb

hed ng løb

KØKKEN KØKKEN

WC WC ALTAN ALTAN WC

KØKKEN .4

ALTAN + Bedre disponering af frie vægge ÷ Meget stor semiprivatzone + Bedre disponering af frie vægge ÷ Meget stor semiprivatzone

+ Fjerner areal fra semiprivatzone + Tilføjer areal til Altan + Understreger roterende rumforløb ÷ Spids vinkel ved hoveddør

+ Mindre gangareal + Øget Rumlighed + gangareal + Mindre Der skabes semi-privatz zone + foran Øget Rumlighed hoveddør + Der skabes semi-privatz zone foran hoveddør

+ Mindre gangareal + ØgetKØKKEN Rumlighed + Der skabes semi-privatz zone KØKKEN foran hoveddør

WC WC ALTAN ALTAN

KØKKEN WC

.5

ALTAN + Fjerner areal fra semiprivatzone + Tilføjer areal til Altan + areal fra semiprivatzone + Fjerner Understreger roterende rumforløb + Tilføjer areal til Altan ÷ Spids vinkel ved hoveddør + Understreger roterende rumforløb ÷ Spids vinkel ved hoveddør

KØKKEN KØKKEN WC WC ALTAN ALTAN

.6

+ Fjerner yderlig areal fra semiprivatzone + Fjerner yderlig areal fra semiprivatzone

+ Fjerner yderlig areal fra KØKKEN semiprivatzone

WC

WC VÆRELSE

KØKKEN

ALTAN

ALTAN

.43 Layout4.indd 43

01/06/10 08.51


Boligmoduler Da de urbane og arkitektoniske dele af projektet bliver udarbejdet sideløbende, er det vigtigt at indarbejde en vis fleksibilitet. Det er specielt vigtigt, at bygningen kan tilpasse sig de begrænsninger og udnytte de muligheder, som gives af den urbane plan. Derfor arbejdes der med et modulsystem, der indeholder to fastdimensionerede lejligheder, et- og toværelses, og fleksible fællesrum. De to lejligheder kan spejles og roteres efter behov for at opnå bedre lysforhold, udsigt osv. Ved at designe disse moduler som fleksible “byggeklodser”, kan lejlighederne fastlægges tidligt i processen uden at begrænse bygnings endelige ydre form.

Boligmodulerne er sat sammen, så de bærende vægge bliver skilleled imellem de fleste lejligheder. Dette reducerer støj og giver øget privatliv i lejligheden. Lejlighederne er placeret pragmatisk i forhold til sol, vind, skygge, urbant flow, udsigt, fællesarealer osv. De bærende væggene strækker sig ortogonalt på gangforløbet igennem kollegiet. Denne tektoniske konstruktion bidrager med dynamik i rumforløbet, i gangarealer og i lejlighederne mht. udsigt og belligenhed. De bærende vægge bliver til bærende søjler op gennem kollegiets etager, hvis der ses i stor skala.

Layout4.indd 44

01/06/10 08.51


Kollegiet som landmark Oprindeligt fungerede et landmark som en geogra-

.1

fisk funktion brugt af opdagelsesrejsende til at finde hjem igen eller igennem et område. I moderne tid

.3

er et landmark noget let genkendeligt, fx et monument, en bygning eller en struktur. Et højhus som landmark har stor symbolsk værdi som tegn på vækst, dynamik og økonomisk styrke.

.2

Højhuse kan fungere som katalysatorer for byudviklingens immaterielle faktorer, og en stærk og markant byprofil kan være med til at forstærke byens image. Rent økonomisk giver et højhus mulighed for høj udnyttelse af en attraktiv grund. Byarkitektonisk kan højhuset bruges til at markere et bestemt

.1

.2

punkt, område eller en bymæssig sammenhæng og i samspil med topografien placeres strategisk, alt efter hvilket ønske der er til blandt andet synligheden. Bystrukturer og arkitektur påvirker immaterielle faktorer som økonomi, miljø, demografi og sociale forhold og dermed kan byarkitekturen være med til at udvikle kommunens øvrige sektorer.

.3

.45 Layout4.indd 45

01/06/10 08.51


Skala imellem menneske og højhus Højhuset er en anden bygningstypologi end den, man traditionelt ser i de danske byer. Højhuset vil skille sig ud fra den eksisterende byprofil og have stor virkning både i landskabelig og bymæssig kontekst, men i særdeleshed i det nære byrum ved foden af bygningen, hvor det enkelte menneskes skala er udgangspunktet. I diskussionen om højhuse er det derfor vigtigt at sætte fokus på de gener og den negative effekt bygningen kan have på byrummet og dermed bylivet. Kvaliteten af byrummet omkring højhuset afhænger i høj grad af bygningens møde med gaden eller pladsen samt den materialemæssige og konstruktive detaljering. Det er vigtigt med et varieret udtryk i gadeplan for at skabe nærhed og byrum i menneskelig skala. Kombination af base og tårn kan være med til at formidle skalaskiftet mellem højhus og byrum. Det er oplagt at tænke i nye strategier i forholdet mellem det private og offentlige rum, når en ny typologi som højhuset placeres i byen. Det er vigtigt ikke kun at se højhuset som et landmark og en fysisk markering, men også se højhuset og dets funktioner i kulturel og social sammenhæng. Offentlige funktioner i stueplan kan tænkes sammen med det omkringliggende byrum, der skal indbyde til ophold og aktiviteter og dermed understøtte den levende by. En konsekvens ved højhusbyggeri er de skygge og vindforhold, som opstår i de omkringliggende byrum. Disse gener skal tages alvorligt og søges afhjulpet på bedst mulig måde, hvis byrummet omkring bygningen skal fungere og indbyde til ophold og dermed understøtte en levende by. Ved behandling af højhusprojekter er det derfor vigtigt at tænke på, at den fortætning og sociale intensitet, som højhuse kan tilføre byen, ikke modvirkes af et dårligt lokalt klima og miljø i det omgivende byrum. De generende vindforhold opstår, når bygningen er meget højere end den omkringliggende bebyggelse. Vinden presses ned langs facaden med høj hastighed og giver turbulens ved foden af højhuset. Generne kan afhjælpes ved at give bygningen en aerodynamisk form, bryde den glatte facade med altaner og karnapper eller arbejde med en bred base, der kan bøje vinden af inden den når jorden. Skyggegener afhjælpes ved at gøre bygningen slank så skyggen i byrummet ved foden af højhuset er lang/smal i kort tid frem for kort/bred i længere tid. Rent arkitektonisk kan ovennævnte foranstaltninger have stor positiv virkning på bygningen, i det facaden bliver mere varieret og spændende samtidig med, at detaljeringsgraden kan være med til at bevare den menneskelige skala på nært hold (Dybbro 2009).

Formudvik ling > Layout4.indd 46

01/06/10 08.51


.1 Udgangspunkt i stok typologi. Stokken strækkes for at afgrænse det nordlige P-plads område, og for at tilpasses mainflowet, i den urbane plan.

.4 Det højeste punkt tilpasses sigtelinjer, så man kan se det fra flest steder i byen, og skygger mindst for solen.

.7 Grønne tag arealer kastets ned over bygningen.

.2 Stokken splittes for at give plads til gangarealer imellem etagerne i kollegiet.

.5 Fælleskernen splitter bygeningen i yderligere 2 dele og bliver hjerte i bygningen.

.8 Butiksetage placeres under fællesetagen. Den skydes ud for at møde den menneskelige skala og bryde vindstød der opstår på kollegiets facade.

.3 Stokkene trækkes op midt på og skubbes ned i enderne for at skabe landmark og højhus typologi

.6 Fællesetage placeres ved fundament

.9 Kollegiet tilpasses det omkringliggnede flow og placering i forhold til sol og vind.

.10 Altanerne skydes ud ad facaden for at nedbryde vindstød.

.47 Layout4.indd 47

01/06/10 08.51


Fællesarealer En række fællesfunktioner skal fordeles på kollegiet. Så mange funktioner som muligt ønskes placeret i samme plan i fællesetagen for at opnå bedre forhold for interaktion for alle kollegiets beboere, når de fx færdes mellem funktionerne. Boliggruppernes køkkener og tilhørende spiseareal placeres i kollegiets kerne fordelt over etagerne, så der altid er let adgang hertil. Der skabes en oversigt over ønskede funktioner. Funktionerne vælges ud fra, hvad der er behov for på et kollegium, samt hvad der kan bidrage til at styrke et fællesskab. Diagrammet viser, hvordan rummene kan forbindes samt det areal, som vurderes nødvendigt. Vurderingen foretages ud fra rummenes funktioner, antallet af beboere på kollegiet samt en undersøgelse om det relative anvendte areal på Tietgenkollegiet i Ørestaden (efter tegninger i Lundgaard & Tranberg: ”Tietgen Kollegiet”), som stod færdigt i 2005. Studierum - 50 m2 TV-rum - 30 m2

50 m2

- 40 m2

234 m2

Toiletter - 20 m2

Storkøkken - 40 m2

Opholdsareal - 50 m2

Spillerum - 50 m2

Fest lokale - 200 m2

Fitnessrum

Entré

Køkkenkerne

Vaskeri - 30 m2

Depot - 260 m2

Musikrum

- 200 m2 64 m2

kerne

Bygningens øverste etager dækker over et relativt lille areal, og en evt. boliggruppe ville blive spredt

23 m2

um

over for mange etager, hvilket er upraktisk i forbin157 m2

delse med kravet om let adgang til de fælles funktioner. Fitnessrummet placeres derfor på 11. og 12.

49 m2

etage, hvor motionister kan nyde godt af udsigten 27 m2 33 m2

29 m2

over Aalborg. Vaskeri, depot og musikrum placeres i kælderen af praktiske årsager. Overskydende areal tildeles de offentligt tilgængelige funktioner, som er

46 m2

placeret i stueetagen, og det kan udnyttes til at skabe variation i facaden for de gående.

Layout4.indd 48

01/06/10 08.51


Rummene fordeles over fællesetagen ud fra overvejelser om eksponering og udsigt samt facadens variation. Rum, der danner ramme for aktivt liv, som fx festlokale, orienteres mod områdets main flow, studierummet orienteres mod det grønne, og tv-, spillerum samt betjenende rum placeres mod gården bag kollegiet. Bygningens bærende elementer definerer, hvor rum kan placeres og opdeles. Fælleskerne Fælleskernen deler bygningen visuelt, og skaber et indblik i livet på kollegiet fra nærområdet. Det skaber også åbne vertikale forbindelser internt i kollegiet. Kernen konstrueres omkring et bærende elevatortårn og i forbindelse med de bærende vægge på kernens sider. Kernens plan deles i to, og der arbejdes med en vertikalt lukket

Spiseareal: vertikalt åben del

Køkken: vertikalt lukket del

del af kernen og en vertikalt åben del af kernen. Den åbne del vender ud mod området og dets main flow og indeholder spise- og gangareal, således at livet kan beskues fra området. Den lukkede del, på modsatte side af elevatortårnet, indeholder køkken. Gennem skitse- og modelarbejde udvikles trappeforløb op gennem kernen, som giver mulighed for kig mellem etager. For at skabe en interessant visuel forbindelse skal udhænget med spisepladserne skifte position for hver etage og derfor koordineres med placeringen af trapper. Trapperne places mod facaden for at bidrage til en levende facade. Der vælges en løsning, hvor etagen opdeles i trappeopgang, trappenedgang og spiseareal. Sidstnævnte har dobbelt loftshøjde og dermed visuel forbindelse til andre etager. Der opstilles følgende fire regler, hvorudfra kernens etager planlægges:

1. Fra spisepladsen på en etage skal der gennem

2. Etagens opadgående trappe skal gå ud over

en åbning være mulighed for kig ned til spiseplad-

åbningen, da det er muligt at se ned under den

sen på etagen under.

opadgående trappe. .49

Layout4.indd 49

01/06/10 08.51


3. De tre elementer, trappe – trappe – spiseplads med dobbelt loftshøjde, skal rokeres en gang for hver etage for kig spisepladserne imellem samt for at skabe et rationelt, cirkulært flow opad gennem kernen.

2. sal

5. sal

4. sal

3. sal

6. sal

7. sal

4. Åbningerne dimensioneres ud fra antallet af beboere på etagen. Ved kun at skabe plads til det nødvendige antal spisepladser, kan etager med få beboere få mulighed for større åbninger. Det cirkulære flow op gennem kernen giver gode muligheder for, at dem som opholder sig i rummet, møder dem, som ankommer til rummet eller blot bevæger sig igennem mod de næste etager. Ved at følge ovenstående principper opnås et rum, hvor der altid kan skabes visuel forbindelse mellem spisearealer på forskellige etager. På grund af det lave antal beboere på de øverste etager, stopper kernen ved 8. etage, og det øverste fælleskøkken kommer til at betjene beboerne på 8.-10. etage.

Layout4.indd 50

01/06/10 08.51


Facade & Materialer Kollegiets overordnede facade udspringer fra sammensætningen af værelsesmodulerne og kommer til udtryk i en bølget facade. De udskudte altaner gør facaden mere luftig og knap så massiv. Til bygningens bærende elementer samt ydervægge anvendes beton, mens altandækket beklædes med egetræsplanker. Ved etableringen af vertikale linjer i facaden understreges kollegiets position som landmark. Dette opnås gennem de understøttende altansøjler af sortbejdset limtræ og egetræsbeklædning på altanvæggen ind mod wc-kernen. Tilsammen skabes en stærk vertikalitet, og yderligere står de træbelagte altaner i blødgørende kontrast til betonen. En transparent glasfacade på kollegiets fælleskerne blotlægger livet i kollegiet, som det kendes fra de velkendte ”ant farms”. For at understrege ant farmsymbolikken trækkes planerne i fælleskernen bogstavelig talt ud gennem facaden, så der visuelt er skåret lige ind i kernen af kollegiets fælles liv. Skillevægge i kollegieboligerne konstrueres i træ og beklædes, sammen med loftet, med gipsplader for at sænke efterklangstiden (se appendiks for bereg-

Ant-Farm

Fælleskernen

ning af efterklangstid). Gulvet i værelserne belægges med lyst parketgulv.

.51 Layout4.indd 51

01/06/10 08.51


PrĂŚsentation

Layout4.indd 52

01/06/10 08.51


Konceptrendering set fra gadeplan

.53 Layout4.indd 53

01/06/10 08.51


FĂŚlleskerne

Layout4.indd 54

01/06/10 08.51


1 vĂŚrelses lejlighed

2 vĂŚrelses lejlighed

.55 Layout4.indd 55

01/06/10 08.51


Konk lusion Den urbane masterplan løser visionen om et fælles

den urbane ide om liv i gadeplanet ved konceptet

liv i området ved etableringen af en tæt bystruktur

om en høj bygning med en samlende fællesetage

for gående og cyklister med rum for rekreation.

i bunden og en karakteristisk, transparent kerne.

Området huser erhverv, casino og hotel i Gåsepi-

Kernen forener det funktionelle ved en kort afstand

gekvarteret nær Vesterbro, sport mod nordvest

til fælleskøkkenet, interaktion på tværs af etager

og kollegium, institutioner og butikker mod nord,

gennem åbninger i etagedæk samt et flow gennem

tæt forbundet med Reberbansgade. Liv tilføres via

fælleslokalerne, som aktiverer beboeren socialt.

forlængelsen af handelsflowet fra Reberbansgade

Med inspiration i iagttagelsen af en ”ant farm” med

gennem et main flow i området, og områdets fælles

blotlagte gangstrukturer bag glas bliver kernen en

liv brandes ved etableringen af kollegiet som et

synliggørelse af beboernes fælles liv. Bylivets blik

landmark for området og bydelen, der bliver hjertet

vendes mod hjertet af kollegiet, og der skabes mu-

i området. Rum og gader dimensioneres med tanke

lighed for visuel interaktion med livet i gadeplanet.

på, at livet skal opleves koncentreret. Der lægges

Beboeren kan trække sig tilbage i den enkelte bolig,

vægt på det grønne som et middel til at skabe rum

som står i kontrast til den sociale oplevelse uden for

for rekreation ved den symbolske forlængelse af

boligen ved at være for individet.

den grønne kile over jernbanen.

Boligen forener det oplevelsesrige med det funk-

Gennem programmeringen af området blandes

tionelle gennem en optimering af et rumforløb.

funktioner ud fra, hvilke perioder aktiviteten forekom-

Lejlighederne samles i et modulsystem, som er

mer i. Livet skabes derfor gennem en samling af

fleksibelt og kan tilpasses en urban plan. Bærende

funktioner i rum og en effektiv fordeling over tid, så

søjler står i forbindelse med hvert modul og danner

aktivitet og liv foregår over hele dagen i gadeplanet

i kombination med et bærende gangforløb bygnin-

langs områdets main flow. Parkeringsmuligheder

gens strukturelle koncept. Det sammensættes til en

placeres i områdets hjørner, så veje for biler ikke

stok, en skalabrydende high rise-bygning, der står i

kombineres med fodgænger- og cykelgaderne i

byens vigtige sigtelinjer. Landmark’et morfes, så det

området. Områdets infrastruktur med smalle gader

møder byens skala og liv i en graduering af højden

og knækkede forløb skaber således en bydel i lavt

og den menneskelige skala ved en stueetage, som

tempo, hvor den sociale afstand brydes, og men-

trækkes ud af bygningen. Der skabes levende fa-

nesker kan registrere og forholde sig til hinanden.

cade, som kombinerer mødet med mennesket med

Kollegiet er områdets landmark og indbinder sig i

en betoning af det vertikale.

Layout4.indd 56

01/06/10 08.51


Kollegiet fungerer som pejlemærke for Medina-

ud i gadeplan, hvorved beboerne drages ud i det

området såvel som byen og gør opmærksom på

urbane miljø. Herved bidrager kollegiet til det fælles

områdets tilstedeværelse. Det indgår i samspil med

liv, som foregår i byens rum.

området, idet livet trækkes ned gennem kernen og

Vurdering For at områdets vision om fælles liv kan fungere, er det kritisk, at tilstrækkeligt mange mennesker kan ledes ind i området via flowet fra Reberbansgade, således at området ikke bliver mennesketomt store perioder af døgnet som fx Mølleplads (se evt. afsnittet herom, s. 25). For at imødekomme problemstillingen er indgangspladsen til området, i modsætning til Mølleplads, lagt i direkte forbindelse med det flow, som skal tilføre området liv. Programmeringen af main flowet er lagt, således at funktionerne tiltrækker mennesker. Det liv, som opstår, koncentreres da i forbindelse med de smalle forløb og små rum, så området vil komme til at fremstå som livligt i kraft af et tæt befærdet main flow. Herudover skal landmark’et stå som en påmindelse om områdets eksistens og vil via de vigtige sigtelinjer i byens befærdede gader kunne tiltrække mennesker, som kender til områdets funktioner. Det kan være nødvendigt med infrastrukturelle tiltag i Reberbansgade for at fremme et mere omfattende flow af gående fra midtbyen mod Medina-kvarteret. Det kan diskuteres, hvorledes et højt kollegium er ideelt til at bidrage med liv til Medina-kvarterets gadeplan, idet fordeling over plan principielt er en barriere mellem mennesker. Det ønskes imidlertid, at kollegiet bidrager til at skabe områdets identitet, idet selve kollegiet bygger på en ide om fællesskab. Derfor har kollegiet som landmark og symbol for området værdi, når områdets identitet skal kommunikeres. Det er dog afgørende, at livet i kollegiets fællesetage samt i den vertikale kerne reelt er synligt fra gadeplanet, samt at niveauforskellen mellem fællesetage og gadeplan ikke opfattes som en barriere for beboernes deltagelse i bylivet. Internt på kollegiet er alt fællesareal forbundet, og de åbne rum i kernen skal sørge for interaktion og samlende effekt gennem den vertikale forbindelse ned mod fællesetagen og byens liv.

.57 Layout4.indd 57

01/06/10 08.51


K ildeliste Litteratur Gehl, Jan: Livet mellem husene, Arkitektens Forlag 2003, 6. Udgave, 1. oplag Christensen, Jørgen Hegner m.fl.: Håndbog for bygningsindustrien 2:2 opslag, IT Grafik ApS 2008 Ching, Francis D.K.: “Form and Space” i ARCHITECTURE Form, Space And Order, John Wiley & sons, inc. 2007, Third edition Jensen, Bjarne Chr. m.fl.: ”2.5 Lyd” og ”7 Trækonstruktioner” i Teknisk Ståbi®, Nyt Teknisk Forlag 2009, 20. udgave 2009

Internet Dybbro, Tina Sølberg m.fl.: ”Højhuse i Herning”, Herning Kommune – By, Erhverv og Kultur 2009, set 1-62010 kl. 5.50. http://www.herning.dk/Erhverv/Byggeri%20og%20Grunde/~/media/Dokumenter/Om%20Kommunen/ Planer%20og%20politikker/Politikker/herning%20hoejhuspolitik%20ny%20pdf.ashx Rockwool: ”Konstruktionseksempler”, set 31-5-2010 kl. 17.47 http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/gulv/etageadskillelser?page=1895 Knauf Danogips: ”Produktdatablad Classic 1 Board”, set 31-5-2010 kl. 21.27 http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/xpdf/2010-produktdatablad_classic-1-board.pdf Den store Danske: ” Efterklangstid”, set 31-5-2010 kl. 14.45 http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/ Elektroakustik/efterklangstid Pasternak, Jan og Felland, Jan Bo: ” God lydkvalitet i dine rum”, Bolius, set 31-5-2010 kl. 14.45 http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/god-lydkvalitet-i-dine-rum/

Layout4.indd 58

01/06/10 08.51


Andet Lundgaard & Tranberg: ”Tietgenkollegiet” (vedlagt på CD-rom) EuroCodes anvendes som konstruktionsnormer i overenstemmelse med de Nationale Anexer

.59 Layout4.indd 59

01/06/10 08.51


Bilag Bilag 1, Parkeringshuse Udregninger for minimum antal parkeringspladser for masterplanen. Bemærk at ekstra p-pladser er de allerede eksisterende p-pladser på Gåsepigepladsen. Lokation

Normeret antal p-pladser

Antal p-pladser pr. enhed

p-plads pr.antal 10 plads Institution Lokation 1 Normeret p-pladser

Antal enheder

0,1 Antal p-pladser pr. enhed

Antal p-pladser

80 enheder Antal

8 p-pladser Antal 30,758

Institution Institution

1 p-plads pr.pr. 4 bolig 1 p-plads 10 plads

0,250,1

123 80

Institution Institution

2 1 p-plads pr. pr. 25 4mbolig 1 p-plads

0,040,25

800123

3230,75

Institution pr. 10pr. person 1 p-plads 25 m2 Institution 1 p-plads

0,10,04

200800

Institution Institution

0,040,1

1000200

20 32 40 20

Institution pr. 4 værelse Institution 1 p-plads 1 p-plads pr. 25 m2

0,250,04

301000

7,5 40

Institution Institution

0,020,25

800 30

16 7,5

Institution 1 p-pladsEgen pr. 20evaluering siddeplads Institution

0,050,02

300800

15 16

Institution p-plads pr. pr. 20 2 bolig Institution 11 p-plads siddeplads

0,50,05

200300

100 15

0,010,5

13500 200

135100

2 11p-plads p-pladspr. pr.25 10mperson

evaluering 1Egen p-plads pr. 4 værelse

2 Institution pr. 100 Institution 1 p-plads 1 p-plads pr. 2mbolig

Ekstra Institution 1 Erstatning p-plads pr. 100 m2 p-pladser Ekstra Ca. antal p-pladser Erstatning p-pladser Ca. antal p-pladser

13500 150

1 0,01 1

150

135 150 554150 554

Nogle funktioner er aktive på forskellige tidspunkter af døgnet, derfor kan der tales om p-pladser med dobbeltfunktion. Erhverv parkerer på bolig p-pladser om dagen. Restaurant/casino/hotel parkerer på erhverv om aftenen. Dimensionering er foretaget ud fra Håndbog for bygningsindustrien 2:2 Opslag.

Ialt 554,25 Ialt 554,25

Layout4.indd 60

Bolig -100 Bolig -100

Casino -16 Casino -16

Hotel

Café

-7,5 Hotel

-15Café

-7,5

-15

Ca. Krav 416 Ca. Krav 416

01/06/10 08.51


Illustrationen viser eksempler på ruter i parkeringshusene der sørger for en nemt og sikkert flow. Parkeringshus 1 -1. etage

Parkeringshus 2 Stueetage

Parkeringshus 3 Stueetage

Bilag 2, Togstop Understående illustrationer, viser henholdsvis et snit der går ortogonalt på skinner og et der går parallelt med skinnerne.

.61 Layout4.indd 61

01/06/10 08.51


Bilag 3, Terrænudvikling Når man går rundt i

sammensmeltning med vest byen over jernbanen.

Sygehus Nord området, lægger man umiddelbart

Hævningen af Gåsepigekvarteret, giver også mulig

ikke mærke til den højdeforeskel der forekom-

og plads til at lave en parkeringskælder under ter-

mer i terrænet. Men Følger man jernbanen, kan

ræn, uden af grave en masse jord væk. I forbindelse

det tydeligt ses at udvikling fra Vesterbro som det

med støj fra tog, er der diskuteret hvilke elementer

højeste punkt på 7m over havets overflade og ned

der ville blive mindst påvirket af togstøj, og kom

til den nordvestlige til af Reberbansgade, som ligger

frem til at parkerings pladser er de eneste som ikke

4m over havets overflade. Ved Vesterbro går jern-

bliver brugt til andet end til- og frakørsel. Derfor får

banen under vejen, og ved Reberbansgade ligger

parkeringskælderen facade ud til jernbanen, for at

jernbanen over vejen.

trække lys og luft ind.

Denne udvikling i terrænet kan man bygge videre

Endvidere skabes der også en høj ved jernbane-

på, og benytte til nogle af de funktioner der skal

overgangen. Det giver et hurtigt overblik over områ-

passe ind i vores masterplan.

det, for folk der er ankommet med tog eller kommer

Efter som placering af nærstoppet og overgangen i

fra vestbyen, inden de blanders sig med flowet og

forbindelse med denne allerede er fastlagt, har det

det impulsive handelsliv. Nedenstående figur viser

været oplagt at lave en overgang, som følger ter-

hvilke terræn stigninger der er lavet for at danne en

rænets stigning. Der bliver derved skabt en naturlig

jævn stigning mod overgangen.

4m

4m

4m

3m

2m

4m

5m

5m 5m

5m

6m 7m 8m 9m 6m

7m

7m

Layout4.indd 62

8m 6m

7m 7m

7m

01/06/10 08.51


Bilag 4, Brandseksioner og brandceller Kollegieboliggruppen og dens enheder samt de omkring liggende nærarealer er anlagt og designet således, at bestemmelserne for brand- flugt og redningsforhold beskrevet i BR 95, kap. 6.1- 6, 2006 er overholdt. (For en videre teknisk forståelse henvises til Appendix C – Brand og Sikkerhed) Kollegieboliggruppen klassificeres under ”Anvendelseskategori 4” omfattende etage- og ungdomsboliger med natophold, hvor beboerne har kendskab til sikkerhedsforanstaltningerne og er i stand til at skaffe sig selv i sikkerhed.

Brandtrappe

Brandtrappe Brandtrappe

Brandtrappe

Brandtrappe Brandtrappe

Kollegiet opdeles i 4 brand sektioner (max 50 sovepladser i en sektion jf. bygningsreglement 1995, kapitel 6.5.1, stk. 1). Fælleskernen er centrum for brandsektionerne og dermed en stor brandsektion i sig selv. På den måde gøres fælleskernen brandsikker ved eventuel brand. Først er kollegiet delt op i 2 brandsektioner, opdelt af væggene på hver side af gang arealet. Dernæst er bygningen yderligere opdelt i 2 (4 i alt) splittet af fælleskernens vægge. Hver lejlighed agerer som brandcelle, delt med enten over eller underboen. En brandcelle må maksimalt strække sig over 2 etager jf. bygningsreglement 1995, kapitel 6.5.2, stk. 2. således isoleres, en eventuel brand, bedst muligt. Den kan ikke spredes på tværs af gang areal eller fra bygningsdel 1 til 2(hen over fælleskernen). Yderligere kan branden begrænses i hver brandsektion, i det brandcellerne indkapsler 2 lejligheder. enheder, som skal udføres som selvstændige brandceller, er: gang, der er flugtvej

butik med mindre lagerrum

boligenhed

lagerrum

kollegieværelse med entre og toilet

personalerum

fælleskøkken ved kollegier

tagrum, der ikke er udnyttet men som kan udnyttes.

forsamlingslokale

.63 Layout4.indd 63

01/06/10 08.51


Bilag 5, Bebyggelsesprocenter Nedenstående skema viser opgave kravene til bebyggelsesprocenter og programsprocenter, samt det fremnåede resultat. Bemærk at Handel/Kultur samt bebyggelsesprocenten i Gåsepigekvarteret er en anelse høj - det skyldes vores videreføring af handelsgaden, Rebebansgae. For at kompenserer for Handel/kultur, er erhvers procenten kørt op, og dermed den lidt høje bebyggelsesproGåsepigekvarteret Sygehus Nord cent. Man kan så sige at vores bebyggelsesprocent i Sygehus Nord området er så lavt, at masterplanen Bebyggelsesprocent 125 % 150 % i tager skade.

Bebyggelsesprocent

Gåsepigekvarteret

Sygehus Nord

125 %

150 %

Bolig Programprocent

55 % Bolig

Programprocent

55 %

Kontor/Erhverv 30 % Kontor/Erhverv 30 %

Gåsepigekvarteret

Sygehus Nord

Samlet areal

14200 m2

32800 m2

Bebygget areal Bebyggelsesrocent Samlet areal

18687 m2 Gåsepigekvarteret 131,60 % 14200 m2

34246 m2 Sygehus Nord 104,41 % 32800 m2

Bebygget areal

18687 m2

34246 m2

Bebyggelsesrocent

131,60 %

104,41 %

Bolig

Layout4.indd 64

Handel/Kultur 15 % Handel/Kultur 15 %

Kontor/Erhverv

Handel/Kultur

Samlet areal

28641 m2

12344 m2

9847 m2

Programprocent

52,10 % Bolig

22,45 % Kontor/Erhverv

17,91 % Handel/Kultur

Samlet areal

28641 m2

12344 m2

9847 m2

Programprocent

52,10 %

22,45 %

17,91 %

01/06/10 08.51


.65 Layout4.indd 65

01/06/10 08.51


Appendix Konstruktion, Bjælke beregning Beregning af bjælkedimensioner af gulv rigler til fælleskernens spiseareal på 7. etage. Her findes den største spændvidde i hele fælleskernen – 8,1m. Spændvidden en reduceres af ståltværbjælke til det halve – 4m. Bjælken dimensioneres som en simpel understøttet bjælke og fastholdes mod kipning.

Simpelt understøttet bjælke Laster

l = 4m

q g

Ra

Rb

Momentkurve M=0

Mmax Bøjningsspænding M(x)

M(x)

Spændvidde: 4,0m σ (−)

Bjælke centerafstand: 0,6m

y

Bjælkedimensioner: 90*245mm (b*h) x

Layout4.indd 66

σ (+)

01/06/10 08.52


Beregningsgrundlag - sikkerhedsklasse: normal - anvendelsesklasse: 1 Dvs. At det regnemæssige styrketal bliver iht. DS/EN 1995-1-1/A1:2008 tabel 3.1

Materialedata Leverandør: www.billigbyg.dk (leverandør henviser til materialedata iht. DS 413)

Limtræ f m,k f m,d f v,k f v,d f c,90,k f

= L40 = 40,00 MPa = 18,46 MPa (P), 24,62 MPa (M) = 3,0 MPa = 1,38 MPa (P), 1,85 MPa (M) = 3,5 MPa = 1,62 MPa (P), 2,15 MPa (M)

E

= 14000 MPa

c,90,d 0

Kilde: http://www.billigbyg.dk/shop/limtrae-certificeret-limtrae-62658p.html

Last egenlast: 2 g = 1.0 kN/m (incl. bjælke) (Antaget egenlast) nyttelast: (iht. Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 Tabel 6.2) Kategori C1 – Samlingsrum med bordopstilling. 2

q = 4.0 kN/m

.67 Layout4.indd 67

01/06/10 08.52


Anvendelsesgrænsetilstand (AGT) Bjælken undersøges i anvendelsestilstand i lastkombination 1.0, jf. Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.2C

Med en centerafstand c/c 0.6 m bliver regningsmæssig linielast pr. bjælke

Jf. EN 1995-1-1 DK NA Tabel 7.2 bør der for bjælkelag i etageboliger gælde, at nedbøjningen for en punktlast (Ø-last) på 1 kN ikke overstiger 1,7 mm. Den største acceptable nedbøjning u vælges jf. EN 1995-1-1 DK NA Tabel 7.2 for permanente

og variable laster som

max

og nedbøjningen u alene for variable laster som 3

I det efterfølgende undersøges nedbøjningen ikke for en punkt last, men kun for jævnt fordelte laster. De øjeblikkelige nedbøjninger u og u for en simpel inst,g

inst,q

understøttet bjælke med hhv. jævnt fordelt egenlast g og nyttelast q bliver

Da bjælken regnes i anvendelsesklasse 1 fås følgende faktorer fra Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.1 for lastandel ψ2 og lastvarighed k til bestemmelses af den totale samlet nedbøjning

Layout4.indd 68

def

01/06/10 08.52


Den totale samlet nedbøjning u

max,g

for egenlast g bliver

Den totale samlet nedbøjning u

max,q

for nyttelast q bliver

Den totale samlet nedbøjning u

max

for permanente og variable laster bliver

Den totale samlet nedbøjning u for variable laster bliver 3

Brudgrænsetilstand (BGT) Bjælken undersøges i brudgrænsetilstand i lastkombination 2.A jf. Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.2C

dvs, regningsmæssig last p

d

Med en en centerafstand c/c 0.6 m bliver regningsmæssig last pr. bjælke

Regningsmæssige brudmoment M bliver d

.69 Layout4.indd 69

01/06/10 08.52


Regningsmæssig bøjningsspænding σ

m,d

bliver

Forskydningsstyrken undersøges i en bjælkehøjdes afstand h = 245 mm fra understøtningen jf. EN 1995-1-1:2004/A1:2008 (E) - 6.1.7 Forskydning, hvor den regningsmæssige forskydningskraft er

Regningsmæssig forskydningsspænding τ bliver ,d

Med et antaget vederlag på 60 mm bliver den regningsmæssige trykspænding σ vinkelret på fibrene

c,90,d

=1,5 for Limtræ ved kontinuert underlag (if. Teknisk Ståbi formel 7.12)

Layout4.indd 70

01/06/10 08.52


Konstruktion, Søjle beregning En 3m lang fritstående udendørs centralt belastet limtræssøjle med et kvadratisk tværsnit 200 x200 mm i limtræ GL32c bærer lasten Nd.

Nd

Snit A - A

3m 0.200m

A

A

0.200m

.71 Layout4.indd 71

01/06/10 08.52


Søjle Beregning

Materiale data: Limtræ GL32c: = 26,5 Mpa = 0,692 if. EN-1995-1-1 1,3 if. EN-1995-1-1 DK NA = = = 13015 Mpa

Brudgrænsetilstand (BGT):

Søjlefaktoren Bestemmes fra det relative slankhedstal

= 0,78

k bestemmes udfra: ,

Layout4.indd 72

for limtræ

01/06/10 08.52


Søjlefaktoren beregnes:

= 0,76

Søjlens bæreevnen bestemmes:

= 0,429MN = Egenlast for søjle: GL32c: densitet: 490 0,2mx0,2m = 0,04 0,12

0,12490 = 58,8kg Søjlens egenlast i Newton: 1N = => 58,8kg 9,82 = 577,4N = 0,5774KN

Altan 2 værelses: Altanen måler 16,2 Ifølge EN-1995-1-1 for et gangbros areal er Nyttelasten 3,0 inkl. snelast. Beregnet egenlast ligger på 0,8 så der rundes op til 1 Dvs. samlet egenlast og nyttelast er: 1

3,0 = 4,0

.73 Layout4.indd 73

01/06/10 08.52


Søjle Beregning

Terassedækkets egenlast belastning pr søjle: 16,2 ¼ 4,0 = 16,2kN Samlet egenvægt for Terassedæk og søjle:

16,2 + 0,58 = 16,78kN

Samlet last for en søjle på 1. etage, 2 værelses lejlighed, med 8 etager ovenpå er: 16,78kN 8 = 134,24kN Denne last ligger indenfor søjlens brudgrænse på 429kN! Søjlens dimensionerne reduceres ikke, da de stemmer overens med bygningens æstetiske udtryk.

Layout4.indd 74

01/06/10 08.52


Konstruktion, Statisk model Modellen viser bygningens konstruktive principper, og hvordan laster optages i bygningen.

.75 Layout4.indd 75

01/06/10 08.52


Efterklangstid

Beregning af efterklangstid er en god kvalitetssikring et rums akustiskeafkvaliteter. Her Konstruktion, Efterklangstid Beregning af efterklangstid er enafgod kvalitetssikring et rums akustiske er beregningerne gjort for en 1 værelses kollegiebolig. En behagelig efterklangstid i et kvaliteter. Her er beregningerne gjort for en etværelses kollegiebolig. En behagelig efterklangstid i et alalmindeligt opholdsrum skal ligge omkring 0,5-0,7 sekunder. Parametre som mindeligt opholdsrum ligge omkring (Bolius). Parametre som byggematerialer byggematerialer ogskal møblering spiller0,5-0,7 ind påsekunder efterklangstiden. Da en møblering varierer og fra boligspiller til bolig, erefterklangstiden. beregningerneDa lavet for et værelse uden møblering. møblering ind på en møblering varierer fra bolig til bolig, er beregningerne lavet for et værelse uden møblering. Ved en frekvens ved 2000Hz findes den største efterklangstid på 2,32 sekunder. Taget i Ved en frekvens ved 2000Hzer findes den største efterklangstid på 2,32 sekunder. Tagetda i betragtning betragting af at værelset umøbleret vurderes efterklangstiden acceptabel, møbler at og isærertekstiler, som tæpper og sengelinned, sænkerdaefterklangstiden merkant. værelset umøbleret, vurderes efterklangstiden acceptabel, møbler og især tekstiler, som tæpper og sengelinned, sænker efterklangstiden markant. Kilde: http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/ Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektroakustik/efterklangstid http://www.bolius.dk/viden-om/indeklima/artikel/god-lydkvalitet-i-dine-rum/ Beregningsgrundlag

Efterklangstid beregning

Hz m2

1 værelses bolig

Overflade

Vægge(Gips)

S 20,0 0 30,8 1 14,3 7

Vinduer(termorude)

7,36

Døre (massiv træ)

3,80 20,0 0

Gulv (Træ) Vægge(Beton)

Loft (Gips) Ækvivalent Absorptionsareal, A

 

 

Efterklangstid, T

 

 

125 a aS 0,1 3,0 5 0 0,0 0,3 1 1 0,1 2,1 5 6 0,1 0,7 0 4 0,1 0,5 4 3 0,1 3,0 5 0 9,7 3 0,8 9

250 a aS 0,1 2,2 1 0 0,0 0,3 1 1 0,1 1,4 0 4 0,0 0,5 7 2 0,1 0,3 0 8 0,1 2,0 0 0 6,8 4 1,2   6

500 a aS 0,1 2,0 0 0 0,0 0,3 1 1 0,0 0,8 6 6 0,0 0,3 5 7 0,0 0,2 6 3 0,0 1,2 6 0 4,9 7 1,7   4

1000 2000 a aS a aS 0,0 1,4 1,2 7 0 0,06 0 0,0 0,6 0,6 2 2 0,02 2 0,0 0,5 0,5 4 7 0,04 7 0,0 0,3 0,1 5 7 0,02 5 0,0 0,3 0,3 8 0 0,10 8 0,0 0,8 0,8 4 0 0,04 0 4,0 3,7 6 2 2,1 2,3   3   2

4000 a aS 0,0 1,4 7 0 0,0 0,6 2 2 0,0 0,7 5 2 0,0 0,1 2 5 0,1 0,3 0 8 0,0 1,0 5 0 4,2 6 2,0   3

Kilde: Teknis Ståbi 20. udgave, formel 2.30 og tabel 2.33

Layout4.indd 76

01/06/10 08.52


Layout4.indd 77

01/06/10 08.52


Layout4.indd 78

01/06/10 08.52


Kollegiets urbane liv