Issuu on Google+

MEST LÆSESTOF TIL DE DANSKE SEJLERE • OVER 250 BÅDE TIL SALG • 108 SIDER • 54,95 KR.

Sådan undgår du

vinterskader Vi ser tilbage:

America’s Cup på godt og ondt – en farce – en tragedie – et spændingsdrama Sølvroret 2013:

Bådmagasinets mand – 39 timers solosejlads uden autopilot!

Landsdækkende succes: BK returuge 48

BAADMAGASINET.DK BK 31. okt. – 27. nov. 2013 Pris Dkk 54,95

Frivillige skaber tryghed Xp-55: Drømmen

om at eje noget rigtig smukt ISAF-revolution:

Eksklusivt interview med Carlo Croce


quatix – Garmin ved hånden

KAPSEJLADS-TIMER MED VIRTUEL STARTLINJE

TACK ASSIST – HOLDER ØJE MED VINDSPRING

Mød verdens første marine-GPS, der sidder på dit håndled. quatix er en højfølsom GPS- navigator med sejlerfunktioner, der aldrig før er samlet i en enhed; som f.eks. race-nedtælling, virtuel startlinje, og tack-assist, som bl.a. holder øje med vindspring. Trådløs dataoverførsel; med NMEA 2000 kan uret vise vigtig information fra dine instrumenter, når du har behov for det. Andre features omfatter indbygget højdemåler, barometer, tre-akset kompas og temperatursensor , tidevands- og fisketider og automatisk MOB-alarm. quatix kan desuden bruges som fjernbetjening til bl.a. autopilot og multimediaanlæg og byder på trådløs datadeling med Garmin Bluechart® Mobile app. quatix er det stilfulde hverdagsur, der giver et fingerpeg om din livsstil. Garmin.dk

quatix™

FORUDSIG VEJRUDVIKLING UD FRA BAROMETERTRYK

DETALJEREDE TIDEVANDSOPLYSNINGER


4 Leder Nye toner fra ISAF.

6 Blikfang Race Rigtig 2013.

8 Americat’s Cup America’s Cup blev et drama over det klassiske tema om ”kattens leg med musen”.

12 America’s Cup – på godt og ondt De bedste og de værste minder.

14 Kort og godt Alt godt fra bådbranchen I Ting I Personer I Nye både.

20 Reddet fra bordfyldt Hobie Cat To sejlere på Aarhus Bugten i høj sø med sejl og mast lodret ned i vandet.

24 Frivillige hjælper søfolk i nød Nordfalcken hjælper sejlere, surfere og andre, der kommer i nød på Aarhus Bugt.

28 Mindst ti lokale redningsstationer Der er en række frivillige i Danmark, der er med til at øge sikkerheden til søs.

30 Gå vinteren i møde Vi giver gode bud på, hvordan dine fødder kan holde varmen i vinterkulden.

32 Om bord på den smukke Xp-55 Xp-55 er Xp-seriens seneste, største og ikke mindst smukkeste model.

38 Cannes Boat Show: Filmbyen forvandlet I slutningen af september er den skønne middelhavsby forvandlet til et stort boat show.

40 Havne: Hundige Havn Ingen havnepenge, god betjening, styr på grejet – og smukke omgivelser.

44 10 gode råd til at undgå vinterskader Top Danmark og Pantaenius giver gode råd til at komme skadesfrit igennem vinteren.

46 Elektronik: Zeus Touch i feriemode! På sommertogt med Factory Girl – i år gik turen til Anholt, Gøteborg og Skærgården.

48 Quicksilver Captur 755 Pilothouse Revolutionerende nyhed til tursejlads og ikke mindst lystfi skeri.

52 Kend dit grej: Letløbende skødevogne Skød genuaen fl ydende og få ekstra sejlglæde og sikkerhed.

56 Eksklusivt interview med Carlo Croce Vi har talt med præsidenten for ISAF. Hvilke ændringer er han i gang med at skabe?

60 39 timer ved rorpinden Solosejlads indeholder alle sejlsportens nuancer.

66 Kitesurfing: Fra begynder til Brasilien Kombinationen af dragefl yvning og surfing giver ikke bare fart under fødderne.

68 Den dominikanske drøm i Danmark De danske kyster og vindforhold passer rigtig godt til den hurtigt voksende sport.

70 Dragen i fokus På Oure Højskole er kitesurfing en integreret del af det brede sportskursus.

72 Ny rensemetode til sejl og presenninger Vi har sendt et møgbeskidt sejl til rensning hos det nystartede Sails Support.

74 Guiden 77 BÅDMARKEDET

FIND DIN BÅD HER 105 Havnepladsen

Sådan scanner du koderne i magasinet På din smartphone eller iPhone indtaster du www.i-nigma.mobi i browseren – til iPhone kan programmet også fi ndes i App Store. Download og installer programmet i-nigma. Når du scanner 2D-stregkoden i magasinet åbnes det ønskede på din telefon.


Nye toner fra ISAF Tænk, at det skulle overgå ISAF (The International Sailing Federation, red.) at bringe så revolutionerende nye tanker på banen, hvor er det stort – ja nærmest springe en nyhedsbombe. En ganske opsigtsvækkende nyhed dukkede nemlig op på redaktionen midt i oktober. Faktisk lang tid efter dette blads deadline, men en lynhurtig ”ryd forsiden” aktion sikrede dig i denne udgave af Bådmagasinet et eksklusivt interview med ISAF’s præsident Carlo Croce. Personerne i ISAF har altid været kendt for at besidde en relativ høj alder, og det har gennem mange år være så som så med nytænkning og udvikling af sejlsporten, men det lader nu til at få en ende, og nye toner er på vej fra den mægtige organisation.

En revolution? Der kan ganske enkelt være tale om en revolution af World Cup’en og det olympiske niveau. Som det er i dag, kan alle og enhver, der sejler, melde sig til en given World Cup. Carlo Croce bringer et eksempel frem i interviewet med Bådmagasinet: ”Vi kan bare melde os til World Cup i sejlsport. Så er vi med. Men hvis vi vil forsøge at tilmelde os Wimbledon-turneringen i tennis, så vil de afvise os. Der stiller de nemlig høje krav til deltagerne. Sådan vil jeg også have, det skal blive i sejlsport. World Cup skal kun være for de bedste. Og de

bedste sejlere skal kunne leve godt af sporten”.SÅDAN, yderst spændende tankegang, og hvor er det befriende at få nye idéer bragt frem. ISAF har faktisk hyret en af sejlsportens mest succesrige idémænd, Mark Turner, som blandt andet står bag succesen med Extreme Sailing Series, til at sikre udvikling og forandring af den World Cup, vi kender i dag. Målet er, at vores kære sejlere ligefrem skal kunne leve af at sejle, og fi nalerne skal sejles af ”the real heroes” – wow – det er helt nye toner, som jeg byder rigtig hjertelig velkommen. Når ISAF har afholdt deres årsmøde i midten af november, ved vi meget mere. Vi skal naturligvis nok følge op, så husk også at følge med på vores website, men indtil da kan du på side 56 nyde det eksklusive interview med ISAF’s spændende præsident Carlo Croce. Hvis jeg oveni nyheden lægger muligheden for at få den danske sportsbådsserie etableret i 2014, ja så begynder det hele li-gesom at se meget lysere ud – selv Chefredaktør Søren Øverup for kapsejlads.

UDGIVER: Bådmagasinet ApS I Rungsted Havn 1 D I 2960 Rungsted Kyst I Tlf. 88 77 00 00 I Fax 88 77 00 88 I www.baadmagasinet.dk ADM. DIR. & ANSV. UDGIVER Søren Øverup PRODUKTIONSCHEF Christina Igel christina@baadmagasinet.dk WEBREDAKTØR Trine Søe trine@baadmagasinet.dk

ANNONCESALG Annoncechef Lars Kiær Tlf. 88 77 00 01 lars@baadmagasinet.dk AD/BILLEDBEHANDLING Lennart Møller Madsen lennart@baadmagasinet.dk

REDAKTIONEN Trine Søe trine@baadmagasinet.dk Ulf Wesley Johnsen ulf@baadmagasinet.dk Øyvind Bordal bordal@baadmagasinet.dk MAIL-REDAKTIONEN info@baadmagasinet.dk

ABONNEMENT: Tlf. 88 77 00 77 I abo@baadmagasinet.dk I 6 udgaver 349 kr. I 12 udgaver 599 kr. TRYK: Kolofon Group I Abonnement: Post Danmark I Detail: Bladkompagniet

4

BÅDMAGASINET

SKRIBENTER I DETTE NUMMER: Christian Larsen Henrik Hansen Lars Jørgensen Lars Laursen Lise Mortensen Høy Lone Bolther Rubin Tomas toft

Medlem af

Dansk

Fagpresse BÅDMAGASINET forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. BÅDMAGASINET påtager sig intet ansvar for rigtigheden af, eller fejl i annoncerne. Kun skriftlige henvendelser til redaktionen, vedlagt frankeret svarkuvert. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier og tegninger, som er indsendt uopfordret. De i bladet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra BÅDMAGASINET ApS.


Tempo Bådsalg har solgt & leveret de første

JEANNEAU 53 & 57 til Danmark.

JEANNEAU 57

E T

M

P

O

Gert E. Sørensen

Stewart M.-Twigg

Henrik Jørgensen

Søhesten 2 C l DK-2635 Ishøj l Tel +45 4373 7395 l www.tempobaadsalg.dk


BLIKFANG PER HEEGAARD

Hvad er der med Farr 400 og mærker? Race Rigtig er årets afslutningsbal på Øresund for de lidt større både. Ligesom ved Aarhus Big Boat Race kom Farr 400 ufrivilligt i centrum. Båden fiskede et mærke med kølen, akkurat som det skete tidligere på sæsonen i Aarhus. Båden rev simpelthen topmærket med ved mærkerundningen, og det betød en del ventetid mellem første og anden sejlads, da mærket skulle lægges igen. -søe

6

BÅDMAGASINET


Farr400 fiskede læ mærke i en af starterne på Aarhus Big Boat 2013. Blikfang fra Bådmagasinet 07-2013 af Søren Øverup

OKTOBER 2013

7


Americat’s Cup Årets sejlsportsbegivenhed, America’s Cup i San Francisco, begyndte som en farce og udviklede sig til en tragedie, inden den traditionsrige kapsejlads endte som et spændingsdrama over det klassiske tema om ”kattens leg med musen”. TEKST LARS JØRGENSEN FOTO ABNER KINGMAN/GILLES MARTIN RAGET 8

BÅDMAGASINET


Når katten er ude, danser musene på bordet… Det gamle ordsprog om den store og den lille, om overmagt og overmod, fortæller i mere end én forstand historien om årets America’s Cup, som i respekt for AC72-katamaranerne i den 34. udgave af den 162 år gamle kapsejlads vel nu snarere burde hedde ”Americat’s Cup”. For det maritime mesterværk, der blev afsløret på San Francisco Bay, smukt indrammet af Golden Gate Bridge, fængselsøen Alcatraz og hippiebyens historiske

havnekaj, mindede på alle måder om et spændingsdrama over det klassiske tema om ”kattens leg med musen”. Kapsejladsen, som senest foregik i Valencia i 2010, endte i den første amerikanske version siden 1995 som et næsten dyrisk drama, der fik selv de mest kræsne og kritiske kendere af sejlsportskunsten til at udbryde: ”Det var kattens!”. Flyvende katamaraner, eller blot ”cats”, som de dobbeltskrogede både kaldes i den internationale sejlsportsverden, satte helt nye standarder for kunsten at foile på ror og sværd i fartøjer med flyinspirerede vingesejl. Og dertil leverede de toptrimmede mandskaber hos NOVEMBER 2013

9


Frivillige hjælper sejlere i nød Til dagligt kører de ambulance og redder menneskeliv. I fritiden står de på spring for at hjælpe sejlere, surfere og andre, der kommer i nød på Aarhus Bugt. TEKST LONE BOLTHER RUBIN FOTO LONE BOLTHER RUBIN OG NORDFALCKEN

Der er fart på, når Nordfalcken skal ud på aktion. Det koster brændstof, og det frivillige søredningskorps er afhængig af økonomisk hjælp fra sponsorer og fonde.

Søndag 8. september kl. 15.36: Maritimt Overvågningscenter Nord alarmerer om en væltet katamaran ud for Helgenæs. To mand i vandet. Under en halv time senere er den 17 fods RIB-båd, Nordfalcken, sat i vandet i Egå. Tre frivillige har smidt, hvad de havde i hænderne og er på vej med hjælp. Det bliver en vellykket, næsten fem timer lang indsats på vandet i halvanden til to meter høje bølger. En barsk og hård tur, men også spændende. ”Vi var trætte bagefter, men vi gør det, fordi vi har lyst. Folks taknemmelighed og ros er vores løn. De 24

BÅDMAGASINET

to, vi hjalp søndag, var ovenud begejstrede, fordi de kunne få katamaranen med ind”, fortæller en af dem, Martin Holm, da Bådmagasinet møder Nordfalcken nogle dage senere.

Et bådfællesskab Nordfalcken er en frivillig søredningstjeneste, der opererer i Aarhus Bugten. Foreningen har 30 medlemmer, der alle er Falckreddere fra den nu nedlagte Falckstation Nord. Det begyndte dog ikke som en søredningstjeneste,


men som et privat bådfællesskab. I 2010 vandt arbejdspladsen 18.000 kroner for et godt psykisk arbejdsmiljø. Medarbejderne ville bruge pengene på noget fælles, og lidt tilfældigt faldt valget på en lille, udfaset redningsbåd fra en Falckstation i Køge. ”Vi købte Dory-jollen for at have noget at samles om og for at have en mulighed for at komme på vandet”, fortæller formanden Mads Thøger Jensen.

En mission bliver til Men båden viste sig at være lidt for fl adbundet til

havsejlads, og Falckredderne fi k lyst til noget bedre. Samtidig savnede de en mening med bådfællesskabet. ”Vi manglede en god grund til at tage på vandet, og så havde vi Præstø-ulykken i baghovedet”, siger Martin Holm. Den ene idé tog den anden, og så gik det stærkt. Søværnets Operative Kommando sagde ja tak til at samarbejde om søredningen, og flere fonde udbetalte i alt 230.000 kroner til indkøb af en RIB med 90 hestes motor og tilhørende udstyr, redningsveste, hjertestarter, genoplivningskuffert og et termisk kamera/kikkert til NOVEMBER 2013

25


Drømmen om at eje

noget rigtig smukt

Xp-55: Mød en båd, som ikke kun er en ægte skønhed, men som også kan være en hel familiebolig. Og så er den egnet til kapsejlads! Xp-55 er Xp-seriens seneste, største og ikke mindst smukkeste model. TEKST ØYVIND BORDAL FOTO ØYVIND BORDAL, KLAUS ANDREWS/X-YACHTS

32

BÅDMAGASINET


Det er jo forskel på en Toyota og en Porsche. Ikke bare udenpå, men også indeni.

Niels Jeppesen satte vel egentlig ord på min egen umiddelbare oplevelse, da vi kværnede for motor ud af den lange smalle Haderslev fjord. ”Mange af kunderne til sådan en båd som den her, køber den, fordi de gerne vil eje en rigtig smuk ting”, fortæller han. Nu havde jeg ikke selv købt en Xp-55 – jeg kunne ikke finde plads i budgettet lige den måned, men da jeg kom ud på broen ved X-yachts tidligere på morgenen, og så den ligge der yderst på broen, da tænkte jeg akkurat det samme. Min motivation, for at vælge denne båd frem for så mange andre, ville hovedsagligt handle om æstetik.

Objektivt smukt Men er udseende ikke bare et spørgsmål om smag og behag? Nej. Eller jo; man kan foretrække én stil frem for en anden. Selvfølgelig er der mange smukke fartøjer på markedet – specielt i denne prisklasse, og de kan være ret forskellige i udtrykket. Men samtidigt er æstetik også noget objektivt. Noget er nemlig bare grimt, og noget er simpelthen pænt. Alt er ikke lige godt. Alt er ikke bare smag og behag. En kontorstol fra Jysk er helt objektivt en dårligere og grimmere kontorstol end en original Charles Eames. En Toyota Yaris er objektivt set en grimmere bil end en Audi A5. Sådan er det bare.

NOVEMBER 2013

33


Hundige Havn:

Spændende tilbud Ingen havnepenge, god betjening, styr på grejet – og smukke omgivelser. TEKST & FOTO LISE MORTENSEN HØY Der er smukke grønne omgivelser i den flotte Øresundshavn.

Havnens ansatte Ole Wamberg har været havnefoged på Hundige Havn siden 1999 – og har en fortid som maskinmand i Søværnet. Havneassistent, fuldtid: Simon Larsen, der været på havnen i seks år. Simon sejler selv motorbåd. Kontorassistent, fuldtid: Gitte Møller, der har været på havnen i otte år. Gitte sejler selv sejlskib med familien om bord.

”Vi beregner god tid til at tage bådene op, så bådejerne føler sig trygge og har ”sjælen med”. Det er fair nok; det er jo ikke kartoffelsække – men formentlig lystsejlerens kæreste eje, der pludselig hænger højt oppe i luften”, siger havnefoged Ole Wamberg.

Hundige havn er delt i to, Hejren og Mågen – og vi besøger havnefoged Ole Wamberg, der er havnefoged på den private havn, Hejren. Her er 550 pladser, hvoraf de ca. 490 er lejet ud. Over de sidste to-tre år har der været mellem 50 og 70 ledige bådpladser, et billede, som Ole Wamberg ikke forventer, ændrer sig foreløbig: ”Der er mange, der giver finanskrisen skylden for de ledige bådpladser på havnene. Jeg tror, der er tale om, at lystsejlerne bliver ældre og stopper med at sejle – uden at der er unge til at tage over. De fleste af de ældre, der har bådene, har haft dem i rigtig mange år, og de skylder ikke penge i dem – så de fleste har råd til at beholde dem, så længe de har lyst til at sejle. 40

BÅDMAGASINET

Problemet er, at der ikke er nogen til at tage over – og det slår igennem nu, vi mangler den nye generation af sejlere”. Ole Wamberg tilføjer: ”Der er mange købestærke unge mennesker, men de har andre interesser. Og så er der også den faktor, at kvinderne er med til at bestemme mere ”nu om dage” – og mange af dem går ikke med til, at familien skal bruge hver eneste sommerferie i en båd”. Udfordringen for havnene ligger i at tilpasse sig de nye tider. ”I mange år er det eneste, havnene har foretaget sig, groft sagt, at de har sat havnepengene op. Jeg mener, at vi hænger bagefter med service, faciliteter og nye idéer til at få flere mennesker til at komme på havnene og benytte dem til nye aktiviteter”.


Sejlere i bestyrelsen Hundige Havn er organiseret som et I/S, der dækker de to enheder: Mågen og Hejren. Hver af de to havne har deres egen bestyrelse – og de to bestyrelser danner en overordnet bestyrelse i I/S’et, hvor der sidder en kommunal embedsmand ved bordenden. Havnene ligger på kommunens grund, som er udlånt indtil 2044. I Ole Wambergs bestyrelse sidder fem sejlere fra havnen. De mødes en gang om måneden, hører nyt fra dagligdagen på havnen og tager stilling til mere overordnede planer og tiltag og større investeringer ud over almindelig drift. ”Vi har et fint samarbejde. Jeg er glad for, at det er sejlerne, der sidder i bestyrelsen – det er jo dem, jeg arbejder for; og det fungerer fantastisk i hverdagen. Før i tiden var der et stort repræsentantskab, Princess har bygget de flotte kajanlæg og har deres store bådudstilling i Hundige Havn, Hejren.

en bestyrelse og et ø-udvalg for hver havn. Det var meget tungt og bureaukratisk. Den nuværende form er fleksibel og hurtigarbejdende”. Havnens økonomi er med Ole Wambergs ord ”rigtig god”. Der er tre fuldtidsansatte på havnen: En kontorassistent, en havneassistent og Ole Wamberg selv, og havnefogeden er særligt glad for, at kontoret er fuldtidsbemandet: ”Det betyder, at jeg ikke er bundet til kontoret, jeg kan være med ude på havnen”.

Tre dage gratis

Kontorassistenten Gitte Møller har anskaffet seks cykler, som er til fri afbenyttelse. Sejlerne kan komme sent, trække et kort i automaten – og tage en cykel og køre lige op til Netto, der har åbent til kl. 22. Arken er også inden for cykelafstand. Indtil nu er cyklerne altid kommet ”hjem” efter brug. Havnekontoret fungerer i øvrigt som Greves turistkontor.

Nu ligger Hundige Havn ikke lige på hovedstrøget for lystsejlere. Ole Wamberg beskriver den som en ”garagehavn”, hvor folk fra et ret stort opland har deres både liggende og kommer for at sejle på tur. Der er kun ca. 230 gæstesejlere, der finder ind til havnen hvert år. Til gengæld ligger de, der kommer, gratis de første tre dage – de betaler kun 25 kr. i NOVEMBER 2013

41


Quicksilver Captur 755 Pilothouse 48

BÅDMAGASINET

Revolutionerende nyhed – til tursejlads og ikke mindst lystfiskeri

Ingen anden producent kan præstere en høj kvalitetsbåd til en tilsvarende pris i denne klasse. TEKST & FOTO LARS LAURSEN

Med 755 Pilothouse er alle fiskevande inden for rækkevidde – både sommer og vinter. Båden er designet med tre fremadvendte formstøbte førerstole i kabinen, komfortabelt indrettet for længere sejlture eller transportsejlads til den rigtige fi skeplads. Småbåd kan man vel ikke rigtigt kalde 755 Pilothouse – for båden er 2,79 meter bred, hvilket er 24 cm. for bred i forhold til at være trailerbar. Vægtmæssigt kan båden godt trailes på den rigtige trailer (3500 kg. totalvægt), men lovgivningsmæssigt kan det ikke lade sig gøre. Der er derfor tale om en båd, der skal ligge fast i vandet.

Perfekt til fiskeri Båden er som skabt til fi skeri. Der er masser af dæksplads ude agter og et højt fribord.

Kahytten er praktisk placeret i den forreste del af båden, hvor der også er masser plads til, at tre passagere kan sidde i læ for vind og blæst. Der er mulighed for montering af fyr, så man kan sidde varmt i den kolde tid af året. Den brede V-køje i stævnen, og pantryet gør samtidig overnatning og


Testvilkår Quicksilver Capture 755 Pilothouse blev testet med 150 hk på hækken. Det er ingen racer. Der er meget vægt og vindmodstand i båden. En større motor bør overvejes, hvis der skal sejles med større last eller besætning. Brændstofforbrug ved 16 knob er 21 liter i timen = 228 sømil aktionsradius på en fuld tank.

længere ture til en oplagt mulighed. Den store panoramarude i styrehuset sikrer et godt udsyn. Ruden er så stor, at der er dobbelte vinduesviskere. I styrehuset er der tre skabe og tre meget praktiske store stuverum. Under agterdækket er der fire stuverum, hvor der er mas-ser

plads til fangst og andet grej. De to af stuverummene kan fyldes med vand til agnfisk eller holde mindre fisk levende i båden. Stuverummet er selvlænsende. I bagbordside helt ude agter er der en agnbrønd på over 40 liter NOVEMBER 2013

49


KEND DIT GREJ I LETLØBENDE SKØDEVOGNE I

Her ses eksempler på skødevogne med kugler eller glidestænger. Bemærk, at der er monteret blokke og f.eks. bøjler til trimhalet, der kan hale vognen frem.

HENRIK HANSEN GENNEMGÅR BÅDEN FRA A TIL Z

Skød genuaen flydende

og få ekstra sejlglæde og sikkerhed

Cruisingsejlere får ikke kun ekstra fart, men også større sejlglæde og ekstra sikkerhed med et flydende skødesystemer til trinløs skødning af rullegenuaen eller den moderne 105 % rullefok. TEKST HENRIK HANSEN FOTO HENRIK HANSEN OG PRODUKTFOTOS GRAFIK LASSE HANSEN

Det er paradoksalt, at mange tursejlere stadig skal på dækket i mange moderne både, når genuaens skødepunkt skal trimmes, og det sker endda oftest, når vinden frisker, og søen rejser sig. Det kan helt undgås med et flydende skødepunkt, der kan trimmes fra cockpittet. Vi ser stadig mange nye cruisingbåde, hvor rullegenuaen trimmes med en skødevogn, der kun kan justeres manuelt med en tap på skødevognen og huller i skødeskinnen. Det er de samme letbetjente cruisere, hvor alle andre trimfunktioner kan klares fra cockpittet. På kapsejladsbåde kan genuaen typisk trimmes med 52

BÅDMAGASINET

et flydende skødepunkt. Det burde også være standard på cruisingbåde. Ikke af hensyn til hårfin trimning for at vride den sidste 1/10 fart ud af genuaen, men simpelthen for at familien kan få ekstra sejlglæde og sikkerhed på turen. Trimning af genuaen i ”stop” på op til fem centimeter kan være rigeligt funktionel til tursejlads, hvor balance på roret og moderat krængning er essentielt for komforten til søs. Det er heller ikke derfor, man med fordel bør udskifte det gamle skødesystem med et nyt flydende system. Det er for at kunne trimme komfort i båden uden at


Årets julegave GRATIS vindmåler med et årsabonnement. Din pris KUN 599 kr.

. r k 9 9 8 i d r æ V

Du vil som giver modtage et Bådmagasin og vindmåleren INDEN juleaften, lige til at pakke ind og lægge under juletræet. Derefter sendes de resterende magasiner til gavemodtageren – nemmere kan det ikke gøres. Bestil dit gaveabonnement på www.baadmagasinet.dk senest onsdag den 18. december 2013 kl. 12.00. Abonnementet stopper automatisk efter leveringen af 12 udgaver. Herefter vil modtageren blive kontaktet pr. brev for evt. fortsættelse af abonnementet. • Vindmåleren passer til iPhone, iPad og Android (der følger ikke iPhone med vindmåleren) • Alle bestillingerne vil blive sendt i uge 51 • Bådmagasinet giver ikke garanti for, at pakken kommer frem, hvis bestillingen er modtaget efter den 18. december 2013, jf. Post Danmarks oplysninger • Tilbuddet gælder kun i Danmark (ikke Grønland og Færøerne) og kan ikke kombineres med andre abonnementspakker.


ISAF-præsident Carlo Croce : Præsidentens mål: • Gøre Sailing World Cup til en hovedevent i sejlsport, med store sponsorer, international TVdækning og pengepræmier til de bedste. World Cup’en skal kun være for de bedste. • Forenkle og modernisere styreformerne og beslutningsprocesserne i ISAF, så der kan reageres hurtigere og mere effektivt. • I højere grad inkludere professionel sejlsport og bruge deres kompetence og erfaringer. • Gøre sejlsporten mere global ved i højere grad at inkludere udviklingslande og de østlige, kommende økonomiske stormagter.

Carlo Croce er ISAF præsident

”Vi skal blive en rigtig, professionel sport” Italienske Carlo Croce har været præsident for ISAF i et år. Hvilke ændringer er han i gang med at skabe? Hvor vil han hen med sejlsporten? Vi har spurgt ham. TEKST ØYVIND BORDAL FOTO DAVID BRANIGAN, ISAF

Hov! Det er vist præsidenten, der går lige forbi mig i lobbyen på Hotel Marriott i København. På ISAFkonferencen myldrer ældre mænd i blazer ellers rundt og giver hånd til hinanden og mindes forrige gang, de mødtes. Det kan være svært at kende dem fra hinanden. Men jeg genkender let italieneren med det milde ansigt fra de billeder, der gik verden rundt i sejlsportspressen, da han blev valgt som ny præsident sidste år. 56

BÅDMAGASINET

Hvilke udfordringer er størst? Jeg råber lavt: Mr. Croce? Han vender sig spørgende om – en ældre, smilende mand i jakkesæt. Han er ikke ret høj, en klassisk, distingveret mand med en accent som taget direkte ud af en mafiafilm. Stemmen er mørk og raspende, og han taler langsomt. Jo, han har faktisk tid lige nu og vil gerne snakke. Vi finder en kaffemaskine og et højt cafébord, hvor vi kan


Hvem er Carlo Croce? Italiener, født i 1945. Carlo Croce har været involveret i sejlsport hele livet – både som aktiv sejler og i form af organisationsarbejde. Sejlede Drage med sin far fra seks årsalderen, senere Flying Junior og Star. Skiftede senere til Flying Dutchman, hvor han deltog i OL i 1972 og 1976. Har senere sejlet havkapsejlads i IOR-klasserne – blandt andet med Paul Elvstrøm. Var chef for Luna Rossas America’s Cup-satsning 2001, 2004 og 2007. Har haft et hav af andre tillidshverv og poster, primært i italiensk sportsadministration.

stå ugeneret. Jeg regner med, at han har travlt, så jeg går direkte til sagen: Hvad tænker han er de største udfordringer for ISAF i de kommende år? Croce nikker kort og begynder at tale med det samme uden nogen form for betænkningstid eller nølen.

det gøre det langt lettere for dem at skaffe sponsorer. Det, tror jeg, er et af de første skridt, vi bør tage”.

Fair sport eller TV?

Jeg siger, at der må ligge et modsætningsforhold her som kræver nogen svære kompromisser: På den ene Skabe en professionel sport side er der behovet for at have et enkelt format, som ”Jeg tror, det store tema er at gøre sejlsport til en virkelig kan tiltrække media og tilskuere. På den anden side er professionel sport, hvor sejlere kan skabe sig et liv, der behovet for at sikre sportens fairness – at minimere et rigtigt levebrød”, de tilfældigheder som opsiger han. ”Og en står, når man arrangerer Vi blev hver især spurgt om hvordan vores af de store brikker sejladser meget tæt på styreformer fungerede, og jeg kan huske, at da i den sammenhæng, land, tillægger nogle få turen kom til os, var det virkelig helt pinligt! Vi er Sailing World korte sejladser til sidst i havde det mest byzantinske baroksystem, man Cup. Den skal vi stævnet afgørende betydkan forestille sig – det gik virkelig op for mig, forsøge at udvikle ning og så videre. Lige hvor tungt og gammeldags et system, vi har! på en måde, så selv nu ved jeg, at mange udstore internationale øvere er modstandere af TV-selskaber gerne vil dække finalerne. Hvis vi når det at ofre mere af det sportslige aspekt på media-alteret. stadie, vil større sponsorer komme ind i sporten. De vil Hvordan tænker han at balancere de to modsatrettede gerne være dér, hvor TV er. Men skal det lykkes, må behov? vi have et format som er meget let at forstå. Jeg tror, vi kommer til at ende op med noget Formidlingen væsentlig som ligner lidt en tennisturnering: Du starter med Croce nikker: ”Du har helt ret, der skal findes en mange deltagere, og efterhånden som turneringen balance. Og vi skal ikke sælge vores sjæl til TV. Vi kommer længere, bliver der færre og færre deltagere ønsker faktisk at beholde de traditionelle formater, tilbage. Langsomt bevæger vi os mod en finale, hvor så langt vi kan. Hvis vi nu for eksempel ser på OL i kun de virkelige helte er med. Hvis vi ser på tennis Weymouth, så var Medal Race, altså finalesejladserne, igen, så ved vi begge to, hvem som er nummer ti på en stor succes rent mediemæssigt. Men nogle af dem verdensranglisten, eller vi genkender i det mindste indeholdt for meget gambling. Disse atleter har arbejdet navnet. Vi ved ikke, hvem som er nummer 55. Men hårdt i fire år, ydet en meget stor indsats – og så risikerer vi kender de bedste. Det er netop det, jeg ønsker at de at ende i en finalesejlads som er en joke! Det må ikke opnå i vores sport”. ske. Vi må være meget forsigtige på den tekniske side. Men man kan også gøre meget i selve formidlingen for Høje krav at gøre det spændende at følge og let at forstå. I San Han tager en tår kaffe og fortsætter: ”Se bare på, hvor- Francisco har jeg set det system, de brugte til America’s dan det er nu: Du og jeg, vi kan bare melde os til World Cup: En linje horisontalt over banen, som gør det Cup i sejlsport. Så er vi med. Men hvis vi meldte os til umiddelbart tydeligt, hvem der fører, og hvor langt der Wimbledon, ville de ikke acceptere os som deltagere. er frem for konkurrenterne. Manden bag systemet har Der stiller de høje krav!”. Han kigger op på mig og tilbudt at arbejde gratis for os, og det ser vi frem til”. smiler, lidt underspillet, mens han kigger efter, om jeg forstår pointen. Og jo, selvfølgelig, han har ret. Ingen Konservativ, men ikke dum af os har noget at gøre i et World Cup stævne. ”Og Men er ISAF i stand til at gennemføre de nødvendige sådan burde det også være i Sailing World Cup. Det forandringer for at opnå den målsætning? ISAF er jo bør være en rigtig elite-event. Folk vil forstå, at dette kendt for at være en meget konservativ organisation? ikke er noget, som hvem som helst kan deltage i. Det Croce tager spørgsmålet i stiv arm: ”Vi kan godt sige konservativ, men jeg vil ikke sige vil også hjælpe udøverne i deres sport. Blandt andet vil NOVEMBER 2013

57


timer

39

Mange af jer kan sikkert huske fi lmen ”9 1/2 uge” med Kim Basinger og Mickey Rourke. Sidst i fi rserne var det et stort hit med historien om et erotisk forholds korte liv. Titlens pointe var ganske enkelt: Hold op, hvor kan der ske meget på ni og en halv uge. Min oplevelse af solosejlads, som jeg i det følgende vil dele med jer, er grundlæggende den samme: Hold kæft i skuret, hvor kan der ske meget på bare 39 timer! Den eneste sindstilstand jeg ikke var i nærheden af på min sørejse alene rundt om Fyn, var den erotiske. Kim Basinger var jo ikke med om bord. Ellers tror jeg roligt, jeg kan sige, at hele spekteret var dækket. Jeg var trance-træt, vildt opstemt, bange (vent og se), beruset af glæde, vildt frustreret, højkoncentreret samt fuldstændig rolig og afslappet. Og alt muligt derimellem.

Med eller uden autopilot? Lad mig starte med at sige lidt mere om forskellen mellem at være én og to personer om bord – altså udover den jeg lige har været inde på. Den populære shorthand- eller doublehandsejlads er nemlig noget helt andet end solosejlads. Forskellen svarer vel nogenlunde til forskellen på at være udstyret med et eller to ben. Den situation kan udlignes en smule ved brug af tekniske hjælpemidler, og blandt dem er autopiloten det helt afgørende stykke værktøj. Autopiloten betyder, at du kan forlade roret og ordne det, der nu skal ordnes, for at båden og/eller dig selv skal have det godt undervejs, eftersom forholdene ændrer sig. Kan du ikke forlade roret, befi nder du dig i en radikalt anderledes situation. Så bliver det et projekt at klare helt basale ting som at 60

BÅDMAGASINET


Solosejlads indeholder alle sejlsportens smagsnuancer – kogt ind til en ekstremt kraftig og intens oplevelse. Det smager endda lidt af personlig udvikling. Her en debutants beretning. TEKST ØYVIND BORDAL FOTO ØYVIND BORDAL, SØLVRORET/HAVETS JERNMAND

ved rorpinden lade vandet, spise eller tage en ekstra trøje på. For slet ikke at tale om at skifte sejlføring eller reparere skader!

var optimalt. Jeg startede efter to dages stress, en næsten søvnløs nat, mangelfuldt grej og med unødvendig vægt i båden. Så her er forbedringspotentiale!

Havets Jernmand Sølvroret hedder solokapsejladsen, jeg var med i, og den er, så vidt jeg ved, Danmarks eneste. Som sagt går den rundt om Fyn – i alt 134 sømil. Sejladsen markedsføres med undertitlen ”Havets Jernmand”, hvilket indikerer et vist slægtskab med landbaserede aktiviteter som for eksempel triatlon. Man skal se det som en personlig udfordring og en særlig oplevelse, for resultatmæssigt er der ingen udligning mellem de forskellige bådtyper, andet en en grov inddeling i bådstørrelser. Selv stillede jeg op i en Seascape 18 – en 18 fods båd i klassen 18-30 fod. Det vil sige den mindste båd i feltet. Heldigvis var der fi re af slagsen med, og desuden viste det sig, at vi kunne konkurrere ret godt med Mini Transat-bådene – 21 fods havgående solokapsejladsbåde med svingkøl osv.

Forbered eder! Som journalist har jeg fået anledning til at interviewe fl ere af de store internationale solosejler-stjerner. Gennemgående siger de, at det hårdeste race er racet for at nå startlinjen. Det er måske en overdrivelse, men lad os bare sige, at der er store udfordringer på begge sider af startskuddet. Forberedelserne er endnu mere afgørende i solosejlads end i almindelig kapsejlads, og skal jeg deltage igen, så er dette det punkt, hvor der skal sættes mest ind på kontoen. Det lyder måske enkelt at ligge der på startlinjen i en båd, som er helt klar, have det rigtige grej med og samtidig selv være udhvilet og parat. Det er det ikke. Transport skal koordineres, båden skal gennemgås, situationer forudses, og grej skal skaffes af veje og monteres. Du skal helst ordne ting i så god tid, at dagen inden start ikke bliver én lang, stressende kamp, og natten mere eller mindre søvnløs. Jeg vil ikke gå i detaljer med mit eget forløb her, men lad mig bare sige at det ikke

Dogmeversion Seascape 18 er dybest set en jolle med en lille blykøl, som gør, at den ikke vælter helt. Den er bygget til at plane meget let og har gennaker på bovspryd. Der er ingen motor, ingen strøm, ingen varme eller kogeapparat, ingen instrumenter – men vigtigst af alt: Ingen autopilot. Der var med andre ord lagt op til en slags dogmeversion af solosejlads. Den helt barberede håndholdte udgave.

Den eneste sindstilstand, jeg ikke var i nærheden af på min sørejse alene rundt om Fyn, var den erotiske.

Pludseligt i gang Første scene: Vi bliver slæbt ud til start, for der er næsten ingen vind, og strømmen står som en flod igennem Svendborg Sund. Klokken er otte om morgenen, og jeg er svedig efter at have løbet op til Statoil for at købe nogle sandwichs og fylde en termokande med kaffe. Da slæbet bliver sluppet, er der to minutter til start. Strømmen er med os, og godt er det, for ellers var vi aldrig kommet over startlinjen. Pludseligt er det hele i gang. Vi sejler om kap, alle sammen dybt koncentreret i hver sin båd.

Broen der ikke vil forsvinde Vi klistrer til Storebæltsbroen, den sydlige side, ved totre tiden. Jeg har allerede kigget på den bro i to timer – fra samme afstand. Bilerne kører over den, jeg kan læse reklamerne på lastbilerne. De larmer. Og jeg kommer absolut ingen vegne. Jochen, en tysk Seacart 18-sejler, ligger 100 meter længere fremme, og driver nu ind under broen. De andre to Seascape 18’ere er væk. De havde et lille forspring tidligere, og vinden døde bagfra, så Jochen og jeg blev liggende. Jeg kan mærke en voksende desperation. Længe har jeg tålmodigt prøvet at skabe bare en lille fremdrift, bare styrefart nok til at komme under den forbandede bro. Måske er der vind på den anden side? Men jeg bliver liggende samme sted. Der er hellere ingen strøm. Vejrdata tilsiger nordlig vind sidst på eftermiddagen. Bådene foran vil få den først... NOVEMBER 2013

61


begynder til Brasilien Kitesurfing er blandt de hurtigst voksende vandsportsgrene i verden. Kombinationen af drageflyvning og surfing giver ikke bare fart under fødderne. Ekstremsporten sender adrenalinskud direkte ud i kroppen. TEKST CHRISTIAN LARSEN FOTO LASSE SØNNICHSEN

Adrenalinen pumper gennem hele kroppen, når Sofus Addington er på vandet. Den 20 årige nordsjællænder har kastet sin kærlighed på kitesurfi ng. Og det er han ikke ene om. Rigtig mange danskere har nemlig fået øjnene op for ekstremsporten, der kombinerer drageflyvning med surfi ng. Og for Sofus Addington er det Brasiliens hvide sandstrande – nærmere bestemt Cumbuco, der trækker. ”Jeg glæder mig til at se, hvad de kan”, fortæller han med tanke på nogle verdens bedste kitesurfere, der er at fi nde på den brasilianske strand. Stranden i Brasilien bliver kulminationen på dette efterårs kitesurfi ngkursus på Oure Højskole. Og rejsemålet skyldes ikke en tilfældig udvælgelse. Det er nemlig her, verdens bedste freestylere mødes og træner deres spektakulære tricks med kiten. Det varme klima og nærmest konstant perfekte vindforhold gør netop Cumbuco-stranden til et helt unikt sted. Det er nemlig et af de eneste steder på kloden, hvor man altid kan regne med vejret.

Drømmen om drageflyvning Sofus Addington går på Oure Højskole. Han startede som snowboarder i januar, men da foråret kom, fi k han chancen for at prøve kitesurfi ng. Og med det samme var han bidt.

66

BÅDMAGASINET


”Det er ikke bare at løbe en tur. Du står med en drage, der kan slå dig ihjel, hvis du ikke ved, hvad du gør”, forklarer han og fortsætter: ”Det er en perfekt blanding mellem en teknisk krævende sport og adrenalinen, der kommer af fart og fare”. Han var ikke i tvivl. Kitesurfi ng er den sommersport, han havde ledt efter. Han greb drømmen, tilmeldte sig endnu et halvår på Oure Højskole – denne gang for at fokusere på sin nyfundne ekstremsport. ”Jeg er meget stædig. I første omgang lykkedes det mig ikke at komme op og stå på boardet. Så jeg tog et halvt år mere for at lære det ordentligt”, fortæller Sofus Addington. Udstyret stiller Oure Højskole til rådighed, men tilbyder samtidig eleverne at købe deres eget til gode priser. Og det tilbud har Sofus Addington taget imod. ”Det er en fordel for mig. Jeg kan lære min egen kite at kende sammen med en instruktør. Så jeg skal ikke starte forfra, når jeg kommer hjem”.

Store kræfter på et lille bræt De store kites er mellem 7-14 kvadratmeter alt efter type, så når vinden rigtig får fat, kommer der god fart under brættet. Faktisk ses hastigheder op mod 100 km/t, så det er ikke for sjov, at sikkerhedskravene fra skolen er høje. Linjelærer Lasse Sønnichsen har selv kitesurfet i syv år. Han ved, hvor vigtig sikkerheden er, når de tunge kræfter trækker til. ”Det kan gå rigtig galt. I værste tilfælde kan man dø af det. Men sikkerheden på udstyret er blevet markant bedre, siden jeg startede”, fortæller han og uddyber: ”Vi sikrer, at eleverne kender sikkerhedsprocedurerne. Og så holder vi et vågent øje med dem og står klar til at hjælpe, hvis det er ved at gå galt”. Det var netop ved at gå galt for Sofus Addington, da han lod stædigheden tage kontrol og blev trukket på grund. ”Jeg sejlede i god fart. Og pludselig opdagede jeg, at jeg kom tættere og tættere mod stranden. Men jeg var sikker på, at jeg kunne nå at rette op i vinden og komme ud igen”. Det kunne han ikke. Så han gik på grund, og blev trukket hen over sten og sand på stranden. Heldigvis var Lasse Sønnichsen hurtig og fi k afhjulpet situationen. Sofus slap med overfladiske knubs. ”Der var det godt, at man lige havde en lærer, der kan tage sig af udstyret og give mig en pause”, fortæller

Sofus Addington, der lærte noget af chokket: ”Man får respekt for de kræfter, vi står med. Siden det skete, har jeg været mere forsigtig”.

Brasilianske vinde Drømmen om Brasilien får hver dag ny næring, når Sofus Addington og de 11 andre kitesurfere på Oure Højskole er på vandet. Afslutningen på det 20 uger lange kursus er nemlig intet mindre end verdensklasse, hvis man spørger den tidligere snowboarder: ”Jeg glæder mig helt vildt til at komme ned og stå i varmt vand uden våddragt og uden at fryse. Det bliver fedt at se, hvordan kulturen er dernede, og hvad folk kan. Det er jo nogle af verdens bedste kitesurfere, der kommer på den strand”. Også instruktør Lasse Sønnichsen er godt tilfreds med rejsemålet. ”Det passer med, at verdens bedste freestylere er der, og de træner samtidig med os. Så eleverne får virkelig mulighed for at lære af eliten”, fortæller han. Drømmen om et surfereventyr bliver til virkelighed for den unge Sofus Addington og hans kammerater, når de tager til Brasilien de to første uger i december.

Sofus Addington

OKTOBER 2013

67


VIRB™ Elite & VIRB™ actionkamera

Life Action Camera

Kommer snart i ne butikker

Hvad hvis der findes et HD-actionkamera, som kan filme længere og smartere end de kameraer du kender? Ville du kunne fortælle din historie endnu bedre? Mød VIRB, et ægte HD 1080p-actionkamera med indbygget Chroma™-skærm, mere end tre timers batterilevetid og et robust og vandtæt* design. Du kan nemt filme præcis det, du ser. Med VIRB Elite får du også højfølsom GPS, accelerometer og trykhøjdemåler. Garmin.dk

*IPX7-standard. Dykkerhus (ekstraudstyr) for beskyttelse ned til 50 meter.


Baadmagasinet 11-2013