Page 1

Jay Asher & Carolyn Mackler

I g책r var i dag i morgen P책 dansk ved Louise Urth Olsen

Politikens Forlag

I gar var i dag i morgen.indd 3

08/02/12 12.52


I 1996 havde mindre end halvdelen af alle amerikanske high school-elever været på internettet. Facebook ville ikke blive opfundet før adskillige år ude i fremtiden. Emma & Josh logger snart på deres fremtid.

I gar var i dag i morgen.indd 6

08/02/12 12.52


søndag

I gar var i dag i morgen.indd 7

08/02/12 12.52


1://Emma

Jeg kan bare ikke slå op med Graham i dag, selvom jeg har sagt til mine venner, at jeg vil gøre det, næste gang jeg ser ham. I stedet gemmer jeg mig på mit værelse, hvor jeg er ved at sætte min nye computer til, mens han spiller ultimate frisbee i parken på den anden side af gaden. Min far har sendt mig computeren, der er endnu en dårlig samvittigheds-gave. Sidste sommer, før han og min stedmor flyttede fra Pennsylvania til Florida, stak han mig nøglerne til sin gamle Honda og begyndte så et nyt liv. De havde lige fået deres første barn, så jeg fik hans stationære computer med Windows 95 og farveskærm. Jeg sider og kigger på de forskellige pauseskærme, da det ringer på døren. Jeg lader min mor åbne, for jeg har stadig ikke besluttet mig for, om det skal være murstens­ labyrinten, man drøner ind gennem, eller et net af galvaniserede rør. Bare det ikke er Graham, der kommer. “Emma!” råber min mor. “Det er Josh.” Se, det var en overraskelse. Josh Templeton bor inde ved siden af, og da vi var små, løb vi hele tiden frem og tilbage mellem vores huse. Vi sov i telt i baghaven og byggede fæstninger, og søndag morgen kom han over med sin havregrynsskål for at se tegnefilm i min sofa. Selv efter at vi begyndte i high school, hang vi altid ud sammen. Vi spiser

I gar var i dag i morgen.indd 8

08/02/12 12.52


I går var i dag i morgen

9

stadig frokost sammen med vores to bedste venner, men han har ikke været her én eneste gang det sidste halve år. Jeg vælger murstenslabyrinten og skynder mig ned ad trappen. Josh står ude på verandaen og sparker let ind i dørkarmen med den slidte spids på den ene af sine gummisko. Han er andetårselev og går på årgangen under mig. Han har samme pjuskede rødblonde hår og generte smil som altid, men han er vokset 12-15 centimeter bare i år. Jeg kan se min mor bakke ud af indkørslen, og hun dytter og vinker, inden hun svinger ud på vejen. “Din mor siger, at du har været på dit værelse hele dagen,” siger han. “Jeg er ved at sætte min computer til,” siger jeg og undgår behændigt at nævne Graham. “Den er ret fed.” “Hvis din stedmor bliver gravid igen, så skulle du overtale din far til at give dig en mobiltelefon.” “Super idé,” siger jeg sarkastisk. Hvis det havde været før november sidste år, ville Josh og jeg ikke have stået så kejtet over for hinanden i dør­ åbningen. Min mor ville bare have lukket ham ind, og han ville være gået direkte op på mit værelse. “Min mor bad mig gå over med den her,” siger han og rækker mig en cd-rom. “Man får hundrede gratis timer hos America Online, hvis man vælger dem. Den kom med posten i sidste uge.” Vores fælles veninde Kellan har også AOL, og hun hviner, hver gang nogen sender hende en besked på Messenger. Hun kan sidde flere timer bøjet over sit tastatur, mens hun “fører en samtale” med en eller anden, der ikke engang går på Lake Forest High. “Vil I ikke selv have den?” spørger jeg.

I gar var i dag i morgen.indd 9

08/02/12 12.52


10

I går var i dag i morgen

Josh ryster på hovedet. “Mine forældre vil ikke have internet. De siger, at det er spild af tid, og min mor tror kun, at der er perverse personer i chatrummene. Jeg griner. “Er det derfor, hun forærer den til mig?” Josh trækker på skuldrene. “Jeg har lige fortalt din mor det, og hun siger, at du gerne må, hvis bare hun og Martin også får en e-mail-adresse.” Jeg kan stadig ikke høre Martins navn uden at himle med øjnene. Min mor giftede sig med ham sidste sommer, og hun siger, at denne gang er det den helt store kærlighed. Men det sagde hun også om Erik, og han holdt kun to år. Jeg tager cd-rommen, og Josh propper hænderne i lommen. “Jeg har hørt, at det kan tage et stykke tid at down­loade,” siger han. “Sagde min mor noget om, hvor længe hun vil være væk?” spørger jeg. “Måske ville det være et godt tidspunkt at afbryde telefonlinjen nu.” “Hun sagde bare, at hun skulle hente Martin, og at de vil køre til Pittsburgh for at kigge på vaske.” Jeg blev aldrig rigtigt gode venner med min sidste stedfar, Erik, men han flåede i det mindste ikke huset fra hinanden. I stedet overtalte han min mor til at købe parakitter, så mine første teenageår var fulde af kvidrende fugle. Martin derimod har overbevist min mor om, at de må bygge huset om, så nu lugter huset af maling og er fuldt af savsmuld. De er næsten lige blevet færdige med køkkenet og har fået lagt nye gulvtæpper på overalt, og nu er de i fuld gang med badeværelset nedenunder. “Hvis du vil,” siger jeg, mest for at bryde tavsheden, “kan du jo komme over og prøve AOL på et tidspunkt.”

I gar var i dag i morgen.indd 10

08/02/12 12.52


I går var i dag i morgen

11

Josh puffer håret væk fra øjnene. “Tyson siger, det er så vildt. Han påstår, det ændrer ens liv.” “Sikkert, men det synes han jo også, at Venner gør.” Josh smiler og vender sig så om for at gå. Han kan lige nøjagtigt gå under vindspillet, som Martin har hængt i en af bjælkerne på verandaen. Jeg fatter ikke, at Josh er mere end en meter og firs nu. Hvis jeg ser ham langt fra, kan jeg næsten ikke kende ham nogle gange. *** Jeg sætter cd-rommen i og kan høre den snurre inde i computeren. Jeg klikker mig gennem de første introduktionsskærmbilleder og trykker så download, og den blå statuslinje fortæller, at det tager 97 minutter. Jeg kigger længselsfuldt ud af vinduet på den perfekte majeftermiddag. Efter en heftig vinter, og dernæst måneder fulde af kølig forårsregn, er sommeren endelig på vej. Jeg har et løb i morgen, men jeg har ikke løbet i tre dage. Jeg ved godt, det er latterligt at være bange for at møde Graham. Wagner Park er kæmpestor. Den strækker sig rundt om hele indre by og ud til de nyere forstæder, og Graham kan jo spille frisbee hvor som helst. Men hvis han ser mig, ved jeg, han vil lægge armen om skulderen på mig og føre mig et eller andet sted hen, hvor vi kan kysse. Til afslutningsballet i sidste weekend var han konstant på mig. Jeg nåede ikke engang at danse til Macarena sammen med Kellan og Ruby og mine andre veninder. Jeg overvejer et kort sekund at afbryde installeringen af programmet og ringe til Graham for at tjekke, om han er hjemme. Hvis han svarer, lægger jeg bare på. Men Kellan

I gar var i dag i morgen.indd 11

08/02/12 12.52


12

I går var i dag i morgen

har lige fortalt mig, at man nu kan få telefoner, der kan vise telefonnummeret på den, der ringer. Nej, jeg må hellere opføre mig lidt modent. Jeg kan ikke gemme mig på mit værelse resten af livet. Hvis jeg ser Graham i parken, vinker jeg bare og råber, at jeg er nødt til at blive ved med at løbe. Jeg skifter til shorts og sports-bh og sætter håret op med en satinelastik. Jeg sætter min discman fast om armen med velcrobånd og går hen over den rimdækkede græsplæne, inden jeg stopper op for at strække ud. Garagedøren går op ovre ved Josh, og et øjeblik senere kører han ud på sit board. Da han får øje på mig, stopper han op. “Har du sat den til at downloade programmet?” “Ja, men det tager en evighed. Hvor skal du hen?” “SkateRats,” siger han. “Jeg skal have nogle nye hjul.” “Hyg dig,” siger jeg så, da han triller ud på gaden. Der var engang, hvor Josh og jeg ville have fortsat med at snakke, men det er et stykke tid siden nu. Jeg småløber ud på fortovet, drejer til venstre, og da jeg når ned for enden af vejen, krydser jeg den og fortsætter ned ad asfaltstien til parken. Jeg trykker Play på discmanen. Kellan har lavet et løbemix til mig, der begynder med Alanis Morissette, så Pearl Jam og til sidst Dave Matthews. Jeg løber femkilometersruten hurtigt og er lettet over ikke at se nogen frisbeespillere. Da jeg nærmer mig min gade igen, slås de første guitarakkorder an på Crash into Me. Lost for you mimer jeg. I’m so lost for you. Teksten får mig altid til at tænke på Cody Grainger. Han er på samme løbehold som jeg, sidsteårselev og en fabelagtig sprinter; han ligger på top 20 over de bedste i hele staten. Sidste forår

I gar var i dag i morgen.indd 12

08/02/12 12.52


I går var i dag i morgen

13

satte han sig ved siden af mig efter et løb og fortalte mig alt om de collegetrænere, der havde kig på ham. Og senere, da jeg ikke kunne lade være med at gabe, hvilede jeg hovedet på hans skulder. Jeg lukkede øjnene og lod, som om jeg sov, men jeg kunne ikke lade være med at tænke: Jeg tror ikke på den eneste ene, men jeg ville genoverveje det med Cody. Kellan siger, jeg lider af vrangforestillinger, hvad angår Cody, men hun skulle nødig snakke. Da hun var sammen med Tyson sidste sommer, skulle man tro, det var hende, der havde opfundet kærlighed. Hun har den vildeste IQ og skriver virkeligt gode ledere i skoleavisen, men det eneste, hun kunne tale om, var Tyson mig her og Tyson mig der. Da han slog op med hende efter vinterferien, brød hun fuldstændigt sammen og var ikke i skole i to hele uger. Det kan godt være, jeg drømmer om Cody, men jeg er jo nødt til at leve livet imens, ik’? I de sidste to måneder har jeg datet Graham Wilde. Vi spiller i samme band; han spiller trommer, og jeg saxofon. Han er sexet, har halvlangt lyst hår, men han klistrede til mig til afgangsballet – og det var virkeligt irriterende. Jeg slår snart op med ham. Eller også lader jeg det bare glide ud over sommeren. *** Statuslinjen tøffer stadig langsomt af sted. Jeg tager et brusebad og sætter mig så i min kurvestol for at læse mine noter til biologieksamen. Jeg har fået topkarakterer i biologi hele året, det er klart det fag, jeg er bedst til. Kellan har prøvet at overtale mig til at melde mig til samme collegeforberedende biologikursus som hun, men jeg gider ikke. Jeg vil bare have et afslappet sidste år.

I gar var i dag i morgen.indd 13

08/02/12 12.52


14

I går var i dag i morgen

Da computeren er færdig med at downloade programmet, lukker jeg mit notehæfte og genstarter computeren. Jeg ringer op til AOL, og modemmet knitrer og bipper. Da jeg endelig er online, tjekker jeg straks om e-mail-adressen EmmaNelson@aol.com er ledig, men den er allerede taget. Det samme er EmmaMarieNelson. Til slut bestemmer jeg mig for EmmaNelson4Ever. Jeg overvejer flere muligheder, men bestemmer mig så for passwordet “Millicent”. Sidste som­mer, da Kellan og Tyson hang sammen som ærtehalm, gjorde Josh og jeg nar af dem ved at lade, som om vi var et nyforelsket midaldrende ægtepar, der hed Millicent og Clarence, som spiste Knorr-retter og kørte rundt i byen i en gammel, ramponeret isbil. Kellan og Tyson syntes overhovedet ikke, det var sjovt, men Josh og jeg var ved at dø af grin konstant. Jeg trykker Enter, og det samme AOL-skærmbillede, som jeg har set på Kellans computer, dukker nu op på min. “Velkommen!” lyder en mekanisk stemme. Jeg skal lige til at skrive min allerførste e-mail til Kellan, da et skarpt lys blitzer hen over skærmen, og en lille hvid boks med blå ramme dukker op og beder mig om at skrive min e-mail-adresse og password en gang til. “EmmaNelson4Ever@aol.com” skriver jeg. “Millicent.” Min skærm fryser i mindst tyve sekunder. Så forvandler den hvide boks sig til en lillebitte blå prik, og en ny side dukker op. Allerøverst løber et blåt banner hen over siden. “Facebook” står der. Midt på siden er der en lang række billeder af folk, jeg ikke kender, og efter hvert foto står der en kort meddelelse.

I gar var i dag i morgen.indd 14

08/02/12 12.52


I går var i dag i morgen

15

Jason Holt Elsker NYC. Jeg har allerede spist to Magnoliacupcakes! Synes godt om – Tilføj kommentar – for 3 timer siden

Kerry Dean Og du har ikke delt dem med mig? Jeg vil gerne have en med chokoladefrosting og krym­mel. for 2 timer siden – Synes godt om

Mandy Reese Jeg er lige gået ind i et spindelvæv og flippede overhovedet ikke ud. Jeg er så sej! Synes godt om – Tilføj kommentar – for 17 timer siden

Jeg kører musen rundt på skærmen, noget forvirret over virvaret af billeder og ord, jeg aner ikke, hvad det alt sammen betyder: Opdater status, Find venner og Prik. Så er der noget, lige under det blå banner, der får en kuldegysning til at glide gennem mig. Ved siden af et lille billede af en kvinde, der sidder på stranden, står der “Emma Nelson Jones”. Kvinden er i 30’erne med mørkt hår og brune øjne. Jeg får et sug i maven, for kvinden ser bekendt ud. Alt for bekendt. Da jeg kører musen hen over hendes navn, forvandler pilen sig til en hånd. Jeg klikker, og en ny side dukker langsomt frem. Denne gang er billedet større, og der står så meget, at jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde at læse. Midt på siden, ved siden af en mindre udgave af det samme billede, står der:

I gar var i dag i morgen.indd 15

08/02/12 12.52


16

I går var i dag i morgen

Emma Nelson Jones Overvejer at få lyse striber. Synes godt om – Tilføj kommentar – for 4 timer siden

Der står, at Emma Nelson Jones har studeret på Lake Forest High School. Hun er gift med en, der hedder Jordan Jones Jr. og født den 24. juli. Hun har ikke skrevet i hvilket år, men jeg har fødselsdag den 24. juli. Jeg hviler hovedet i hænderne og tager en dyb indånding. Gennem det åbne vindue kan jeg høre Josh på sit board på vej op til deres hus, hjulene hopper hen over fortovet. Jeg løber ned ad trappen og ud ad hoveddøren og misser med øjnene i det skarpe solskin. “Josh?” kalder jeg. Han triller op ad indkørslen til deres hus og sparker skateboardet op i hånden. Jeg griber fat om gelænderet på verandaen for ikke at miste balancen. “Der skete et eller andet, da jeg down­loadede AOL.” Josh stirrer på mig, vindspillet ringler i stilheden. “Gider du ikke komme med op i to minutter?” spørger jeg. Han kigger ned i græsset, men siger ikke noget. “Please,” tilføjer jeg. Og Josh følger efter mig ind i huset med skateboardet under armen.

I gar var i dag i morgen.indd 16

08/02/12 12.52


2://Josh

Jeg følger efter Emma op ad trappen og tæller månederne fra november til maj. Det er seks måneder siden, jeg sidst har været her. Før det var det ligesom mit andet hjem. Men da vi og alle vennerne var til premieren på Toy Story, misforstod jeg det hele og troede, at hun ville være mere end bare venner. Det ville hun ikke. Da vi når op til hendes værelse, peger Emma på sin computer: “Se.” På computeren er der en pauseskærm, som ligner en labyrint af murstensvægge. “Den er fin,” siger jeg og stiller mit board op ad hendes kommode. “Man kan næsten ikke høre, den er tændt.” Hendes værelse ser ud, som det plejer, bortset fra en buket visne hvide roser på kommoden. Der hænger adskillige røde papirslamper i loftet, og to opslagstavler ovre ved sengen er proppet med fotografier og billetter til biografen og skolefester. Emma ryster på hovedet. “Ej, undskyld,” siger hun så og griner af sig selv. “Det er så dumt.” “Hvad er dumt?” Jeg puffer mit svedige pandehår væk fra øjnene. Efter at jeg havde hentet mine nye hjul, mødtes jeg med Tyson på parkeringspladsen ved First Baptist-

I gar var i dag i morgen.indd 17

08/02/12 12.52


18

I går var i dag i morgen

kirken for at skate. Mellem morgen- og aftengudstjenesten er parkeringspladsen tom, og der er de fedeste små bakker. Emma står ved siden af sin skrivebordsstol og drejer den hen mod mig. “Nå, men altså, du skal bare gøre, hvad jeg beder dig om. Det tager kun et øjeblik.” Jeg sætter mig, og Emma drejer mig rundt, indtil jeg sidder foran skærmen. “Flyt musen,” siger hun, “og fortæl mig, hvad du ser.” Jeg ved ikke, om det skyldes, at jeg er på hendes værelse igen, eller om det er måden, hun opfører sig på, men jeg bliver en smule utilpas. “Gør det nu,” beder hun og går så hen til vinduet. Jeg puffer til musen. Murstenslabyrinten fryser og forsvinder så, og en webside fuld af bittesmå billeder og en masse ord over det hele, ligesom et kalejdoskop, dukker op. Jeg aner ikke, hvad det er. “Kvinden ligner dig,” siger jeg så. “Hvor er det sejt!” Jeg kaster et hurtigt blik på Emma, men hun står og stirrer ud ad vinduet, ud over deres forhave og over mod vinduet ind til vores badeværelse på første sal. “Hun ligner dig ikke på en prik, men hvis du var ældre, så gjorde hun.” “Hvad lægger du ellers mærke til?” spørger Emma. “Hun hedder det samme som dig, bare med efternavnet Jones.” Der står “Facebook” øverst på siden, og den er noget ro­ det, med grafik og tekst i en stor pærevælling. “Det er ikke dig, der har lavet den, vel?” spørger jeg. Jeg følger Edb I-kurset i år, som handler om at oprette, ændre og gemme filer på computeren, og Emma er et år foran mig, hun har Edb II. Hun vender sig om mod mig med hævede øjenbryn.

I gar var i dag i morgen.indd 18

08/02/12 12.52


I går var i dag i morgen

19

“Altså, det kunne du jo sagtens finde ud af,” siger jeg. Det ser ud, som om Emma har lavet siden selv, som en slags fremtidsfantasi over sit liv. Der står, at Emma Nelson Jones har studeret på vores skole, at hun nu bor i Florida og er gift med en fyr, som hedder Jordan Jones Jr. Hendes mands navn lyder som noget fra en film, men hun har i det mindste ikke kaldt sig selv Emma Nelson Grainger som ham løberen. Eller Emma Nelson Wilde som ham, hun kærester rundt med for tiden. Apropos Graham, har hun så ikke sagt, at hun ville slå op med ham? Emma sætter sig på kanten af sin seng med hænderne hvilende på lårene. “Hvad tænker du?” “Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad du har tænkt dig med den,” siger jeg. “Hvad mener du?” “Hvornår skal du aflevere den?” spørger jeg. “Hvornår skal jeg aflevere hvad?” Emma går hen til mig og stirrer på skærmen, mens hun banker en finger mod sine læber. Hendes hår drypper på hendes bluse, jeg kan se bittesmå regnbuefarvede stjerner på hendes bh igennem det våde stof. Jeg forsøger ikke at kigge. “Josh, kom nu,” siger hun. “Hvordan har du lavet det?” “Mig?” “Det er dig, der har givet mig cd-rommen,” siger hun, rækker hånden frem og trykker Eject på computeren. “Du sagde, det var fra AOL.” “Det er det også!” Jeg peger på skærmen. “Tror du, jeg ved, hvad det her er?” “Du har vildt mange billeder af mig. Måske har du scannet et af dem ind på skolen og ...”

I gar var i dag i morgen.indd 19

08/02/12 12.52


20

I går var i dag i morgen

“Og gjort dig ældre? Hvordan skulle jeg kunne gøre det?” Mine hænder bliver fugtige. Hvis det ikke er Emma, der har lavet det her, så ... Jeg gnider hænderne mod mine knæ. Den ene halvdel af min hjerne hvisker, at det kunne være en webside fra fremtiden. Den anden skriger til den første, at den er en gi­gantisk idiot. På skærmen sidder Emma Nelson Jones og smiler med fine rynker om øjnene. Emma peger på skærmen. “Tror du, det er en virus?” “Eller en joke,” siger jeg og tager cd-rommen ud af computeren og nærstuderer den. Måske er der nogen på skolen, som vidste, at Emma skulle have ny computer, og som lavede en cd, der så ægte ud og ... lagde den i min postkasse. Der løber en lang række korte sætninger ned ad midten af skærmen. De er skrevet af Emma Nelson Jones, og flere andre har kommenteret på dem. Emma Nelson Jones Overvejer at få lyse striber. Synes godt om – Tilføj kommentar – for 4 timer siden

Mark Elliot Du må ikke ændre noget som helst, E! for 57 minutter siden – Synes godt om

Sandra McAdams Skal vi ikke gøre det sammen?! for 43 minutter siden – Synes godt om

“Hvis det er en joke, så fatter jeg den ikke,” siger Emma. “Hvad er meningen?” “Det er åbenbart fra fremtiden.” Jeg griner. “Måske betyder det, at du er berømt.”

I gar var i dag i morgen.indd 20

08/02/12 12.52


I går var i dag i morgen

21

Emma griner også. “Og hvad skulle jeg være berømt for? At spille saxofon? At løbe? Eller tror du, jeg er blevet en verdensberømt rulleskøjteløber?” Jeg leger med. “Måske bliver rulleskøjteløb en olympisk disciplin i fremtiden.” Emma hviner og klapper i hænderne. “Måske kvalificerer Cody sig til en løbedisciplin, og vi tager til OL sammen!” Og så fik hun lige bragt Cody Grainger ind i samtalen. Hun peger på noget i bunden af siden. “Hvad er det?” Emma Nelson Jones Er der nogen, der kan gætte, hvor min mand var hele sidste weekend? Synes godt om – Tilføj kommentar – for 20 timer siden

Nede under teksten, næsten skjult i bunden af skærmen, er der et billede. Det øverste af billedet ligner havet. Jeg kører musen hen over det. “Skal jeg klikke på det ...?” “Nej!” siger Emma. “Hvad nu hvis det er en virus, og jo mere vi klikker, jo værre bliver det? Jeg vil ikke have, at min nye computer brænder sammen.” Hun tager cd-rommen ud af hånden på mig og smider den ned i den øverste skrivebordsskuffe. Jeg drejer mig rundt på stolen og kigger på hende. “Kom nu, er du slet ikke lidt nysgerrig efter at se, hvem du bliver gift med, også selvom det kun er en joke?” Emma tænker et sekunds tid. “Okay så,” svarer hun. Jeg klikker på billedet, og et nyt skærmbillede dukker op. Vi betragter den store firkant midt på siden, der langsomt loades. Først kan vi se det bølgende hav. Så en mands

I gar var i dag i morgen.indd 21

08/02/12 12.52


22

I går var i dag i morgen

ansigt. Han har sorte solbriller på. Så dukker hans fingre op, der lukker sig om en sværdlignende snude på en fisk. Da billedet er loadet helt, kan vi se, at manden står i forstavnen på en fiskekutter. “Hvor er den fisk stor!” siger jeg, “Hvor mon han er? Det skulle vist nok være i Florida.” “Han er jo lækker!” siger Emma. “Altså, af en gammel fyr at være. Hvor mon de har fået billedet fra?” Det banker på døren, og vi farer sammen, inden Emmas mor træder ind på værelset. “Kan du lide din nye computer?” spørger hun. “Surfer I på internettet, nu hvor vi har fået al den gratis tid?” Emma stiller sig langsomt ind foran skærmen. “Vi sidder og laver noget research på sværdfisk.” “Og fremtidige mænd,” siger jeg og bliver nappet hårdt i armen. “Kan I ikke arbejde på det lidt senere,” spørger hendes mor. “Marty skulle gerne ringe til en kunde inden aftensmaden, og han kan ikke gøre det, når I er på internettet.” “Men jeg er ikke færdig,” siger Emma. “Jeg ved ikke, om vi kan finde siden igen senere.” Hun har ret. Hvad nu hvis vi ikke kan komme tilbage hertil? Der er så meget mere, vi lige skal tjekke ud, også selvom det bare er en joke. Emma er nødt til at finde på noget overbevisende, så vi kan blive på nettet. “Der er kun én telefonlinje,” siger hendes mor. “Skriv adressen ned på et stykke papir, og vend tilbage til den senere. Hvis det her internet bliver et problem, så ...” “Det gør det ikke,” siger Emma. Hun tager fat i musen, ånder langsomt ud og logger af AOL. Den mekaniske stemme siger friskt: “Farvel!”

I gar var i dag i morgen.indd 22

08/02/12 12.52


I går var i dag i morgen

23

“Tak,” siger Emmas mor. Så lægger hun hovedet på skrå ad mig. “Det er rart at se dig herovre igen, Josh. Har du lyst til at blive og spise med?” Jeg rejser mig, tager mit board og undgår at kigge på Emma. “Det kan jeg desværre ikke. Jeg har alt for mange lektier, og mine forældre ...” Da jeg tøver, kan jeg mærke, at jeg rødmer. Vi følges alle tre ned ad trappen. Emmas mor går ud til Martin på badeværelset, hvor han er ved at pakke nogle poser fra IKEA ud. Emma åbner hoveddøren for mig og læner sig frem mod mig. “Jeg prøver at komme på nettet senere igen,” hvisker hun. “Okay,” siger jeg og kigger ned på mit board. “Ring, hvis du har brug for hjælp.”

I gar var i dag i morgen.indd 23

08/02/12 12.52

I går var i dag i morgen af Jay Asher og Carolyn Mackler  

Året er 1996, og sekstenårige Emma har lige fået sin første computer. Hendes bedste ven, Josh, har vundet en CD-ROM med 100 timers online-ad...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you