Karlslunde Strand i gamle dage 1911-1936

Page 25

23

8. UDSTYKNING Ved udskiftningen efter 1800 ville bønderne i sognet ikke have andele i Jernen, fordi arealet var værdiløst. Det hele kom til at høre til Klintegaarden. Mortensen nævner en række ejere af gården og kommer til Jens Nielsen, 18471892. Derefter skriver han: ”1893 købte et selskab gården og antog som forpagter Christen THERKILDSEN, født i Jylland, gift med Ellen Kristensen. Therkildsen var en dygtig, foretagsom mand, der kom til at betyde meget for sognet; han var sognerådsformand i 15 år, arbejdede for Stormosens afvanding, oprettelse af statshusmandsbrug m.m. 1911 solgtes strandarealet ”Jernen” fra gården til udstykning, og er nu i ca. 200 parceller. Therkildsen købte gården og den øvrige jord, der i 1916 købtes af hans svigersøn Christian H. Rasmussen, gårdejer i Karlstrup. Født på Langeland 1879, gift i Karlslunde 1904 med Ellen Therkildsen. – Den nye betonvej København-Køge førtes så nær op til gården, at den østlige længe måtte fjernes”. Der findes et Sognekort med titel: ”Karlslunde Sogn. Thune Herred. Kjøbenhavns Amt. 1892”. Målestokken er angivet til 1: 20.000, det er det samme som for det første Sognekort

(Stk. 1). Her bringes et udsnit, som er forstørret. Man ser at den gamle strandvej ikke går så tæt på Lopholm og Ræveholm som den gjorde på det tidligere kort, den er blevet rettet ud. Matrikelnumrene på bondegårdene svarer til det tidligere sognekort. Men nu er Jernen udstykket, så det har vel forbindelse med det Mortensen omtaler. Jernen har 10 a og et bogstav mere. Men det er store grunde, fra stranden indtil agerjorden. Siden er disse grunde blevet udstykket, og derfor er matrikelnumrene blevet længere, idet de er blevet underdelt med flere bogstaver. – Ved flere steder står der: Mosede by, Greve Sogn. Det hænger sammen med at en del jorder tidligere hørte til G(j)eddesdal, som ligger i Greve. Mosede hørte dels til Greve sogn, dels til Karlslunde sogn. Foroven er ”Mosede By” indtegnet – den består af 3 gårde. (Nu: Mosede Bygade). Der er også navne som: Bastebjerg Enge. Brødmosen. Sdr. Holmen. Store Mose. Præstegaardens Eng. Ellesmad. For den følgende tid er der et meget stort Matrikelkort, i 1:4000, som går fra 1905 til 1950. Det var udmærket til at begynde med. Men efterhånden som de store grunde blev udstyk-


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.