Page 1

BOLIGER


Tekst & layout: Arkitema Kommunikation Foto:

Klaus Bang Asbjørn Haslov (Vesterbro)

3D grafik:

Eyecadcher Media (Kommandantens Gaard; De Fem Søstre; Sluseholmen; Teglholmen Øst; Kanalhusene; Valby Have; Horisonten – Ørestad City)

Cadesign (Skanderborg Bakker)

Arkitema (Slotshusene; Rømø Havn; Bønnerup Strand; Det Flexible Hus – Ørestad City)

Tryk:

Arco Grafisk A/S

Oplag:

1. oplag, juni 2007 – 500 stk.


INDHOLD

Arkitema profil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176

Indhold

Åkrogen, Risskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Kommandantens Gaard, København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 De Fem Søstre, Vejle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Vesterbro, Aalborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Tuborg Sundpark, København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Skanderborg Bakker, Skanderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Sluseholmen, København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Teglholmen Øst, København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Chr. X’s Have, Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Langelinieparken, Århus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Fajancehaven, København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Sct. Pouls Have, Holstebro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Kanalhusene, Nykøbing Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Birkevang, Værløse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Slotshusene, Hørsholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Faaborg Havnefront, Faaborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Valby Have, Valby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Rømø Havn, Rømø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Bønnerup Strand, Glesborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Ørestad City, Amager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168

5

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7


Hvor vil vi leve og bo?

Kvaliteten af omgivelserne spiller afgørende ind, når vi træffer beslutninger om flytning og bosætning. Foretrækker vi de større byers at-

Vi præsenterer i denne bog en række meget forskellige boligbebyggelser. Fælles for disse – hvad enten det er bebyggelser i bymæssige sammenhænge eller landskabelige omgivelser – er at de udtrykker en helhedsorienteret tilgang. Vi udvikler vores boligbebyggelserne i et tæt samarbejde mellem vores bygningsafdelinger og vores landskabsafdeling – så vi allerede tidligt i processen har øje for samspillet mellem de forskellige arkitektoniske dimensioner: forholdet til omgivelserne, bebyggelsen som helhed og den enkelte bolig og dens uderum. For os er arkitektonisk kvalitet ikke alene den enkelte bygnings æstetiske og udtryksmæssige fremstilling. Vores mål er at bebyggelserne giver værdi og mening for beboerne, det omgivende samfund såvel som for bygherren. Sagt på en anden måde, vi vil sikre et meningsfuldt samspil mellem bebyggelsen og omgivelserne. Indadtil skal bebyggelserne danne ramme om det nære privatliv og et

socialt liv i bebyggelsen. Udadtil skal bebyggelsen relatere sig til og skaber værdi for det omgivende samfund. Arkitema har 35 års erfaring med at bygge boliger. Vi har bygget mange boliger, mere end 25.000, og er kendte ikke blot som kompetente boligbyggere, men også som innovatorer på boligområdet. Vi har blandt andet en lang tradition for at deltage i konkurrencer, forsøgs- og udviklingsbyggerier, med fokus på udvikling og rationalisering af byggeprocessen, samarbejdsprocesser, bokvaliteter, miljøteknologisk udvikling osv. Vi stiller vores ekspertise til rådighed på alle niveauer i udvikling af boligprojekter og er garanten for inspirerende samarbejde med såvel bygherre som byggeprocessens øvrige aktører.

7

De drivkræfter, som påvirker vores boligvalg, varierer igennem livet. I ungdomsårene spiller uddannelsesmuligheder og adgang til byliv ind. I de mange efterfølgende år trækker også beskæftigelsesmulighederne i retning af de større byer, men i de senere år har prisudviklingen på ejerboliger i de større byer skubbet i den modsatte retning og givet de mindre bysamfund inden for pendling-afstand en chance. Senere i livet, når arbejdslivet er slut, betyder adgangen til beskæftigelse ikke så meget mere, hvorfor en del mindre byer – som ikke kan konkurrere med et stort og varieret udbud af arbejdspladser – har haft held med at lancere attraktive boliger i et rimeligt prisniveau og med god, daglig service.

traktionskraft, de små byers chance, naturskønne omgivelser osv.

Forord

Vi stiller stadig større krav til det sted, vi bor. Boligen er en væsentlig del af vores identitet og vores liv - den skal udgøre en meningsfuld ramme om vores tilværelse – betinget af vores stadie i livsforløb, økonomisk situation og personlige drømme og ønsker.


ÅKROGEN

Adresse: Åkrogen, Risskov · Bygherre: Marselis Ejendomme Omfang: 18 boliger, 3.196 m² · Opførelsesår: 2006

Selve hovedplanen giver mindelser om en fugleformation. Husene ligger forskudt og markerer sig herved som selvstændige bygninger.

Beliggenhed i særklasse med udsigt over Århusbugten Den 10 hektar store strandpark, som kaldes Åkrogen, er et populært rekreativt område. Fra strandparken er der 180 graders udsigt til Mols og mod nord ligger Egå Marina Gennem årene har der været mange forslag til projekter på den attraktive lokalitet, hvor der tidligere lå en danserestaurant. I 2003 kom lokalplanen, der foreskrev to mindre boligbebyggelser, en general forskønnelse af området og en flytning af diget, der beskytter mod stormflod. Bebyggelsens orientering mod vandet og en hovedplan, hvor husene danner

en halvcirkel, skaber intimitet og storhed på samme tid. De 18 hvide huse er stramt komponeret, men sammen skaber de en naturlig organisk helhed. En mindre bebyggelse med 10 boliger længere mod syd er undervejs, men stadig på skitsestadiet. Bebyggelsen blev kåret som vinder i konkurrencen “udvalgte byggerier 2006” i fagbladet Byggeri med følgende begrundelse: “Projektet opleves helt forskelligt – afhængigt af, hvorfra man ser det. Derfor er byggeriet hele tiden en oplevelse. Men samtidig er der en betydelig ro over det.”


Ă…krogen

9


Ă…krogen 11

Husene har et enkelt og eksklusivt udtryk. Udvendigt begrĂŚnser materialerne sig til tegl, beton, glas, zink og teaktrĂŚ.


Åkrogen 13

Boligerne i Åkrogen ligger i forlængelse af den nordiske tradition, og man fornemmer arven fra Aalto, Utzon og Jacobsen, når man bevæger sig rundt mellem husene.


Åkrogen 15

Havudsigten forstærkes af, at bygningerne ligger hævet på et delvist eksisterende dige mellem sandstranden og de fredede strandarealer. Diget skaber samtidig forskudte niveauer, som husene optager i form af et parterreplan med indbygget carport og direkte indgang til boligen.


Adresse: Ny Tøjhuskvarteret, København S · Bygherre: IS Kommandantens Gaard Omfang: 186 lejligheder, 25.000 m² · Opførelsesår: 2006

KOMMANDANTENS GAARD

Respektfuld nyskabelse Bydelen Ny Tøjhus Kvarteret ligger på det tidligere militærterræn, Ny Tøjhusgrunden. Kvarteret er struktureret omkring to kanaler mod henholdsvis nord og syd. Boligbebyggelserne er orienteret mod sydkanalen, mens tre kontorbyggerier danner en skærmende mur mod den trafikerede Amager Boulevard. Kommandantens Gaard, der er en af de sidste bebyggelser i kvarteret, er opkaldt efter en tidligere kommandantbygning på stedet. Kommandantens Gaard adskiller sig fra de øvrige bebyggelser i Ny Tøjhus Kvarteret ved sin konsekvente karréstruktur, udformet som en hestesko, der åbner sig mod bydelens sammenbindende kanalgade. Bygningen forholder sig således både til den karakteristiske karréstruktur på Islands Brygge og det nye kvarters byplan.

Den trefløjede bebyggelse indrammer et solbeskinnet haverum med græsplæner, grillpladser, legepladser, der vender mod sydvest. Her har beboerne et dejligt privat gårdrum, der afsluttes med en trappe i hele rummets bredde mod kanalgaden. Det fornyende ved bebyggelsen er det arkitektoniske udtryk, der bevidst peger på en industrialiseret byggeproces. Facader og formgivning er raffineret i forhold til mulighederne for at bygge med præfabrikerede byggekomponenter. Den dynamiske kombination af stål, glas, trællameller og hvide altaner giver facaderne et nutidigt udtryk, mens de præfabrikerede specialbrændte teglelementer harmonerer med nabolagets klassiske københavnerhuse.


Kommandantens Gaard

17


Kommandantens Gaard

19


Kommandantens Gaard

21

Altanernes forskellige udformninger på gård- og gadefacader er et resultat af overvejelser omkring konstruktion, udsigts- og opholdsmuligheder og indbliksgener. Altanerne mod gården er beregnet til længere ophold. Her skærmer siderne i beton mod indblik fra naboerne, mens forkanten udføres i glas, så man kan kigge ned i gården og til kanalen. Mod gaden har altanerne derimod forkanter i beton, som beskytter mod indbliksgener fra bygningerne på den mod modsatte side af gaden. Her udføres siderne til gengæld i glas, så man kan følge med i livet nede på fortorvet.


Gadealtanerne, der er placeret i en irregulĂŚr takt, giver Kommandantens Gaard et let og ekspressivt udtryk.


Kommandantens Gaard

23


Adresse: Vestre Engvej/Boulevarden, Vejle · Bygherre: NCC Construction A/S Omfang: 240 ejerlejligheder · Opførelsesår: 2007-08

DE FEM SØSTRE

Fem søstre i Åbyen “De fem søstre” er en parkmæssig bebyggelse, der ligger i en overgangszone mellem den indre karréprægede by og den mere åbne opløste bebyggelse mod det åbne land længere ude i Vejle Ådal. Altså tæt på bymidten og alligevel uforstyrret og tilbagetrukket i grønne omgivelser. Bebyggelsen er omgivet af en blandet bebyggelse af villaer og mindre erhvervsvirksomheder på tre sider, mens Sønderå afgrænser bebyggelsen mod syd. Åbyen er et led i Vejle Kommunes vision om en unik og sammenhængende bydel ved Sønderås forløb gennem Vejle by. Endvidere ønsker kommunen en bebyggelse, hvor det æstetiske og det visuelle spiller en vigtig rolle.

Fem Søstre er fem fritliggende cylindriske huse i 13 etager. Søstrene rejser sig på et engtæppe med enggræsser, klitroser og letløvede, højstammede træer. Mellem tårnene anlægges stier og opholds- og legeområder. Parkering sker i områdets udkant bag en græsvold og under et tæt dække af træer, så man fra lejlighederne ser ud over et uforstyrret naturgrønt område. Bygningernes runde form er med til at sikre, at det bliver rart at opholde sig mellem husene. Den runde form er god til høje bygninger. Den er med til at modvirke det vindnedfald, der kan være omkring høje bygninger. Vinden fordeler sig godt omkring de runde bygninger og skaber et godt mikroklima mellem dem.


De Fem Søstre

25


27 De Fem Søstre

Bygningernes runde form giver mulighed for at placere lejlighederne, så de får lys fra flere sider. Lyset har været afgørende for placeringen og indretningen af lejlighederne.

Ved første øjekast fremstår de fem runde tårne ens, men ved nærmere eftersyn træder forskellene frem. Små variationer skaber et spændende spil i bebyggelsen og får bygningerne til at fremtræde som søskende, fem familiemedlemmer med hver sin karakter.


Set udefra består Fem søstre af fem næsten identiske, runde bygninger. Men skræller man altanerne af, så afsløres en “traditionel” retvinklet bygning. Denne kombination af det runde ydre og det kantede indre giver bygningen en helt særlig karakter.


De Fem Søstre

29


Adresse: Vesterbro 21 F–G, Aalborg · Bygherre: PKA og Dan-Ejendomme A/S · Omfang: 28 boliger – i alt ca. 2.000 m² Opførelsesår: 2004 · Præmiering: Præmieret af “Komiteen for bygningspræmiering i Aalborg” i 2004

VESTERBRO

Utraditionel placering i attraktivt baggårdsmiljø Boligbebyggelsen 21 F gemmer sig i gården i funkisbebyggelsen Enigheden på Vesterbro; en af Aalborg Midtbys mest markante gader og samtidig en flot indfaldsvej. Vesterbro blev skabt ved et gadegennembrud i 1930’erne i forbindelse med opførelsen af Limfjordsbroen og hører til blandt Skandinaviens fineste funkisgaderum. Bebyggelsen er et eksempel på en utraditionel byggegrund i bycentrum. Ofte er byggegrunde i bymidten sjældne og dyre, og derfor er det oplagt at gå på jagt efter områder, der ligger passive hen. Eksempelvis baggårde i ældre bebyggelser, der også rummer muligheder for positive forandringer af den eksisterende boligmasse. Ordet baggård kan give negative associationer, men 21 F har en attrak-

tiv beliggenhed i et stort vestvendt gårdrum mellem Vesterbro og Almen Kirkegård. En væsentlig kvalitet er den fantastiske udsigt over Almen Kirkegård, et grønt område der strækker sig langt mod vest. Mod de øvrige tre verdenshjørner er bebyggelsen omkranset af en varieret arkitektur, blandt andet en smuk funkisejendom i gult tegl. Bebyggelsen er derfor godt beskyttet mod trafikstøjen på Vesterbro. Der er udelukkende adgang til gården gennem den 3,5 meter høje port fra Vesterbro. Her ligger 21 F, der med sit enkle arkitektoniske udtryk indpasser sig i helheden. Med en beklædning af sortlakerede fibercementplader, der giver et lidt råt og rustikt udseende, udstråler byggeriet en bevidsthed om placeringen i baggården.


Vesterbro 31


Komiteen for bygningspræmiering i Aalborg præmierede bebyggelsen i 2004 for dens nytænkende materialeholdning og udformning samt udnyttelsen af den grønne placering ved Almen Kirkegård.


Vesterbro 33


Udsigten til den grønne kirkegård har været afgørende for udformningen af bebyggelsen. De 28 boliger fordeler sig i to treetagers længer. Alle boliger er i to forskudte plan, således at nederste og øverste lejlighed deles om den midterste etage. Disse forskydninger betyder, at samtlige boliger har opholdsrum med store vinduespartier mod vest – mod aftensolen og den smukke gamle kirkegård.


Vesterbro 35


Byggeriet er opført med sortlakerede facader kombineret med glas og galvaniseret stål på trapper og altaner. Der er lagt vægt på kvalitet og design i de enkle og markante materialer.

Vesterbro 37

Lejlighederne har separate indgange fra det fælles gårdrum, enten direkte fra terræn eller via udvendige trapper.


Adresse: Nokken, Tuborg Havn, Hellerup · Bygherre: Carlsberg Ejendomme / NCC Landskab: SLA Landskabsarkitekter · Omfang: Ca. 17.000 m² – 130 boliger · Opførelsesår: 2003-07

TUBORG SUNDPARK

Bylejligheder omgivet af vand Tuborgs gamle bryggerigrund har i de seneste år udviklet sig til et spændende og varieret bymiljø med en blanding af butikker, kontorer og boliger. Øst herfor, på en ø adskilt af en kanal fra fastlandet, ligger et fredeligt boligområde, som har fået navnet Tuborg Sundpark. Tuborg Sundpark er endnu en perle i rækken af byggerier langs Øresundskysten, der har vandet og udsigten som aktive medspillere. Af disse markerer de hvide byggerier sig stærkest; både i erindringen og mod det blå hav og det grønne land. Det er perler som Louisiana i Humlebæk, Skodsborg Sanatorium og Sundpark og ikke mindst Bellavista på Bellevue. Tuborg Sundpark består af fire hvide femetagers boliglænger, der indrammer udsigten til Øresund.

Boligerne har ikke nogen bagside med baggårde og parkeringspladser, alle boliger orienterer sig mod to udsigter: den fjerne i form af vandudsigten; den nære i form af udsigten til haven. Adgang til øen med bil sker via en klapbro for enden af Tuborg Havnevej. Fodgængere kan benytte stiforbindelsen langs Øresund og ankomme til øen via en hængebro over en lavvandet kanal. Boliger og haver er hævet i forhold til vejene og omgivet af bøgehæk, som afgrænser bebyggelsens private rum fra det “offentlige rum” – havnepromenaden, der løber i øens periferi. Haven er et grønt modelleret landskab med grupper af højstammede fyrretræer, som danner fine rumoplevelser og hvidblomstrende kirsebær, der danner en skrøbelig kontrast til de mørke stammer.


Tuborg Sundpark

39


Tuborg Sundpark

41


Tuborg Sundpark

43


Tuborg Sundpark

Facaderne veksler mellem partier af glas og hvidmalede teglsten. De store glaspartier ved altanen er trukket tilbage i forhold til de hvidmalede murstensfacader. Denne vekslen mellem lette og tunge facadepartier skaber variation og et stærkt grafisk facadeudtryk.

45

Adgang til boligerne sker med glasog panoramaelevator eller trappe, der går helt ned i parkeringskælderen, hvor hver bolig har sin egen parkeringsplads.


Tuborg Sundpark

47


Tuborg Sundpark

49

Alle stuer får dagslys fra to verdenshjørner. Stuer har glaspartier fra gulv til loft og dermed total udsigt til både horisont og kystlinie.


Adresse: Skanderborg Bakker, Skanderborg · Bygherre: Sjælsø Gruppen Omfang: 34 ha – ca. 700 boliger · Opførelsesår: 2007-08

SKANDERBORG BAKKER


Skanderborg Bakker

51


Alléhusene etape I

Nyt byområde i naturskønne omgivelser Bebyggelsen Skanderborg Bakker har en unik placering i det kuperede landskab hævet over Skanderborg by med udsigt til byen, søen og Illerup Ådal. Bebyggelsen i området opdeles i mindre enheder, der er adskilte som “små landsbyer” i byen. Hver enhed får sin særlige arkitektoniske udformning og opnår dermed sin helt egen identitet. Der opføres i alt ti etaper. Mellem enhederne friholdes det oprindelige landskab og giver masser af fantastiske udsigtsmuligheder over Skanderborg Sø. De store grønninger er de respektive bebyggelsers fælles friarealer og “tumleplads”. Bebyggelsen opfylder således drømmen om at

bo i eget hus, samtidig med at man kan dyrke naboskabet og udnytte fællesfaciliteter. Landskabet falder mod syd. Derfor placeres de højeste 5-6 etagers punkthuse i den nordlige del af området, mens bebyggelserne mod syd er to og tre etagers rækkehuse og villaer. De forskellige bygningshøjder og boligtyper vil dels understrege det skrånende landskab, dels sikre en enestående udsigt – ikke kun ud over Skanderborg sø, men også mod landskabet mod nord. Der er planlagt nærbutikker og skovbørnehave i området.


Skanderborg Bakker

53


Alléhusene Alléhusene er en bebyggelse med boliger i henholdsvis rækkehuse på den ene side af vejen og dobbelthuse på den anden, som åbner for kig ud i landskabet mellem husene. I Alléhusene kan man dosere privatliv og fællesskab, som man ønsker. Husene er ikke bygget på rad og række som traditionelle rækkehuse, men derimod som selvstændige huse, der forskyder sig i forhold til landskabet.

Alléhusene etape I


Skanderborg Bakker

55


AllĂŠhusene etape II


Skanderborg Bakker

57


AllĂŠhusene etape III


Skanderborg Bakker

59


Højlandshusene Højlandshusene knejser øverst oppe på bakkerne og understreger med en bygningshøjde på ca. 20 meter områdets karakter af højslette. Den takkede facade skaber læ på altanerne, der er så store, at man kan holde familiemiddage, dyrke krydderurter og blomster.


Skanderborg Bakker

61


Dalhusene Dalhusene er to rÌkker af boliger, der omkranser et dalstrøg udformet med opholds- og legepladser. Fra boligernes private haver og terrasser er der udsigt enten til skoven eller landskabet.


Skanderborg Bakker

63


Søhusene Søhusene ligger i den sydligste del af Skanderborg Bakker og udnytter til fulde den fantastiske udsigt til søen. Der er to typer Søhuse. Ved at udforme de sydligst beliggende Søhuse med forskudte niveauer (split levels), opnås et fint samspil mellem husene og terrænet – samtidigt sikres udsigt fra de nordligst beliggende huse til søen. I de nordligst beliggende får beboerne udsigt til søen fra sydvendte tagterrasser placeret oven på carportene. I de sydvendte huse giver de forskudte niveauer spændende planløsninger og gode boligkvaliteter. Fra husenes ankomstniveau går man enten ned i en parterreetage eller op på førstesalen, hvor der fra opholdszonen er udsigt til søen. Husene er udformet og indrettet, så der fra hvert hus er optimal udsigt – både indefra huset og fra de store terrasser.


Skanderborg Bakker

65


Skanderborg Bakker

67


Adresse: Sydhavnen, København · Bygherre: Sjælsø Gruppen A/S · Masterplan: Arkitema og Soeters Van Eldonk Ponec Architecten Omfang: 800 boliger: 85.000 m², erhverv: 50.000 m² · Opførelse: 2005-2007

SLUSEHOLMEN

Varieret kanalby på gammelt industriområde Den tætte forbindelse mellem bolig og vand skaber et ganske særligt boligmiljø i den nye kanalby Sluseholmen. Ikke blot er det nye byområde omgivet af Sydhavnens vande, oplevelsen forstærkes ved, at området på kryds og tværs gennemskæres af nye kanaler. Bydelen består af otte boligøer, hvor husene står skulder ved skulder og danner sammenhængende karréer omkring beskyttede gårdrum. Helhedsplanen for Sydhavnen er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Havn, Københavns Kommune og det anerkendte hollandske byplanarkitektfirma Soeters Van Eldonk Ponec Architecten. Planen

bygger bl.a. på Soeters’ erfaringer med planlægningen af bebyggelsen på “Java-øen” i Amsterdam og på inspiration fra “Borneo-øen” ligeledes i Amsterdam. Arkitema har videreudviklet masterplanen og de arkitektoniske retningslinier for Sluseholmen i tæt samarbejde med Soeters Van Eldonk Ponec Architecten, Københavns Kommune, Københavns Havn og bygherren. Arkitema udviklede endvidere konceptet for råhusene. For at understrege bydelens mangfoldighed og variation blev en række forskellige arkitektfirmaer inviteret til at udforme de enkelte huse.


�����������

Sluseholmen

69


Sluseholmen

71


Sluseholmen

73


Bebyggelsen udtrykker en fornyende mangfoldighed af moderne facadeudtryk med flere forskellige arkitekters signatur. Der skabes en stemning af selvgroethed uden nostalgi.

Sluseholmen

De store gårdrum i karréerne er grønne oaser. De er en slags kvarterspladser, hvor beboerne kan indrette steder til fælles ophold og leg; her er plads til en rosenhave, et svømmebassin eller en lille privat urtehave.

75

De enkelte huse fremstår – i lighed med københavnske borgerhuse fra omkring 1900tallet – med stor forskellighed, og beboerne vil i høj grad opfatte sig som boende i “eget hus”.


Adresse: Sydhavnen, København · Bygherre: Sjælsø Gruppen A/S · Masterplan: Arkitema og Soeters Van Eldonk Ponec Architecten Omfang: Grundareal: 135.415 m²; erhvervs- og boligareal: 37.475 m² · Opførelsesår: 2006-2012

TEGLHOLMEN

�����������


��� �� �� ��

Teglholmen 77

�� � �

��

�� ��� �

�� �� �


Levende byområde på tidligere industrihavn I samarbejde med Københavns Havn udvikles Teglholmen med erhverv, butikker og ca. 1.350 boliger. Den østlige del af Teglholmen var oprindeligt et lavvandet område, opfyldt i 1920’erne for at skaffe plads til ny industri. Men industrihavnen er for længst afviklet, og området har i de senere år været præget af travlhed omkring de nye erhvervsdomiciler i dagstimerne og stilhed om natten. Men nu bliver Teglholmen, ligesom naboen Sluseholmen, en attraktiv kanalby med inderhavn og marina, skoler, institutioner og sportsfaciliteter. Ja, med den mangfoldighed som kendetegner en levende by. En grøn kile, som får karakter af en bypark, fører gennem Teglholmen og munder ud i et bassin, som med sine bådpladser bliver et centralt rekreativt område. Den østlige del af Teglholmen bliver et kanalmiljø. Langs kanalerne opføres 4-etagers kanalhuse, mens der mod havneløbet er en 7-etages husrække. Facaderne er varierede i deres udtryk for at understrege oplevelsen af den mangfoldige by med mange forskel-

lige boligtyper. Kanalernes bredde og de enkelte karréers størrelse er udformet, så der kommer mest muligt lys ned i de enkelte bebyggelsers gårde i forhold til højderne. Området rummer mange “intime og hyggelige” byrum, hvor man skal færdes i miljøet for at se, hvad der gemmer sig bag næste hjørne. 1. etape opføres i et samarbejde mellem Arkitema, Baumschlager & Eberle og Vandkunsten. Bydelens oprindelige og stærke identitet som aktivt havneområde fastholdes gennem brug af robuste og rustikke belægningsmaterialer på kaj, pladser og gader. Gamle, smukt patinerede brosten genanvendes og kombineres med asfalt, jern, hårdt træ og beton, hvorved der sikres et sammenhængende og attraktivt byrum med et højt kvalitetsniveau. Det har således været målet at skabe et vitalt byrum til de lokale beboere med en æstetisk værdi samt en formel tilpasning til de berørte områder, der kan holde langt ud i fremtiden.


Teglholmen 79


Teglholmen 81


Adresse: Kærmindevej/Farvergårdvej/Gullestrupvej og Bellisvej, Herning · Bygherre: Kuben Omfang: 38 andelsboliger (grundareal 6.537 m²) · Opførelsesår: 2006

CHR. X’S HAVE

Nænsom tilpasning Rækkehusbebyggelsen Chr. X’s Have ligger i et roligt kvarter med opvoksede haver og gamle træer i gåafstand fra Herning Bymidte. Herning Byråds beslutning om at nedrive et utidssvarende kollegium frigjorde det attraktive grundareal i den centrale del af byen. Grunden er på tre sider omgivet af parcelhuse, mens Social- og Sundhedsskolen og dens parkeringsområde støder op til den fjerde side. Chr. X’s Have tilpasser sig nøje stedets skala – både enfamiliehusene og det noget større undervisningsbyggeri. Bebyggelsens 38 boliger fordeler sig i seks længer, der tilsammen danner en markant ramme mod de omgivende veje.

Rammen definerer udadtil bebyggelsen som et samlet hele og sikrer tryghed og intimitet indadtil. På grundens østlige del ligger to bygninger med enetages rækkehuse, der forholder sig både til den interne ankomstvej og Farvergårdvej. Mod vest ligger fire rækker af toetages huse – vinkelret på den interne vej. Husrækkerne er her adskilt af små gårdhaver. Byggeriet tilpasser sig på nænsom vis områdets eksisterende kvaliteter. Eksisterende og nye træer forstærker bebyggelsens rammevirkning mod gaderne og viderefører de bymæssige kvaliteter i kvarteret. Et andet motiv er anvendelse af mursten, der er karakteristisk i den ældre villabebyggelse.


Chr. X’s Have

83


Chr. X’s Have

85

I Chr. X’s Have optræder bebyggelsen med murskiver og murede skorstene. Det giver facaderne en reliefkarakter med et skyggespil på facaderne. Vinduespartierne er trukket ind i facaden for at understøtte reliefkarakteren. Også de markante og solafskærmende tagudhæng, har den effekt på udtrykket.


Chr. X’s Have

87


De markante ovenlys på enetages husene er beklædt med zink, ligesom den espalieragtige overdækning af terrasserne mod vest også udføres i zink.

Chr. X’s Have

89

I alle boliger er der tæt kontakt mellem inde- og uderum. Der er udgang til uderum i form af terrasser/gårdhaver eller altaner.


Adresse: Langelinie 1-3, Århus C · Bygherre: Langelinieparken II I/S Omfang: 69 boliger, 8.350 m² · Opførelsesår: 2004

LANGELINIEPARKEN

I dialog med berømt funkisbebyggelse Langelinieparken har en ganske særlig beliggenhed i Århus. Bygningen, der udgør anden etape af bebyggelsen, danner overgang mellem skov- og kyststrækningen ved Riis Skov og byen. Fra Riis Skov falder terrænet dramatisk mod syd, hvilket understreges af funkisbebyggelsen Klintegården, der ligger højt oppe og “løsrevet” fra landskabet. Langelinieparken er udformet, så der opnås et arkitektonisk samspil med Klintegården. Langelinieparken 2. etape ligger for

foden af Klintegården og strækker sig langs lystbådehavnen, hvor blandt andet træskibe ligger til. Beboerne får til fulde andel i den unikke og uforstyrrede udsigt over lystbådehavnen, bugten og Mols. Mod vandsiden fremstår bygningen med en rolig og stringent facade, der understreger cykel- og gangstiens forløb langs kystlinien fra Riis Skov til midtbyen.


Langelinieparken

91


Arkitektonisk lĂŚgger bygningen sig op ad den markante bebyggelse KlintegĂĽrden. Bulgarske kalksten, store glaspartier og teaktrĂŚ prĂŚger den lyse bygning. Der er tale om et meget roligt og diskret hus, der falder naturligt ind i forhold til omgivelserne.


Langelinieparken

93


Alle lejligheder er forsynet med brede opholdsaltaner og store glaspartier, der giver lys og udsyn til boligernes opholdsrum. Da bygningens p-kælder fungerer som base, der løfter huset op, har også beboerne i stueetagen gode udsigtsforhold.

Langelinieparken

95

En ramme i lys natursten definerer den samlede bygningskrop mod vandsiden.


Langelinieparken

97

De fremskudte facadepartier p책 indgangssiden markerer og beskytter indgangene.


Adresse: Sdr. Fasanvej/Smallegade, Frederiksberg · Bygherre: Sjælsø Gruppen A/S Helhedsplan: Juul & Frost · Omfang: 77 boliger · Opførelsesår: 2006

FAJANCEHAVEN

Ny bebyggelse på historisk sted Fajancehaven er én af mange bebyggelser i Porcelænshaven, som er et nyt bykvarter i storbyen. Som navnet antyder, er det området, hvor den Kongelige Porcelænsfabrik, nu Royal Copenhagen, har haft til huse siden 1883. Det smukke område med fabrikker, direktørbolig, kunst- og alderdomsboliger er udviklet til et levende bykvarter med en blanding af boliger, erhverv, uddannelse og forskning. At bygge nyt på et historisk sted er en sjælden mulighed. Udgangspunktet for helhedsplanen er at vise respekt for stedets kvaliteter ved at bevare, hvad bevares kan. Bevaringsværdige bygninger ombygges til moderne boliger og kontorer, og hvor det ikke er muligt at bevare, bygges nyt. Kombination af fine gamle detaljer, der

skaber mindelser om det, som var en gang, og nye detaljer og funktioner giver området en særlig atmosfære. Området er endvidere forbundet med Frederiksberg Have via stiforbindelser. Fajancehaven er en af de nye bebyggelser i Porcelænshaven. Vi har fundet vores inspiration i industriområdets historiske og arkitektoniske værdier; det nære naboskab til Frederiksberg Have. Fajancehaven er en vinkelformet bygning i lyse gule teglsten, der favner et stort sydvendt haverum, der opleves som visuelt sammenhængende med Frederiksberg Have. En fin eksisterende villa af Anton Rosen er integreret i haven.


�����

������ ���� ���

�����

������������

Fajancehaven 99

������������������


Mod gaden fremstår bygningen med et klassisk facadeudtryk, der sammen med de eksisterede bygninger danner ramme om gaderummet. Vores mål er, at facaderne udtrykker en nutidig fortolkning af industriområdets klassiske arkitektur – at der opstår en dynamisk dialog mellem nyt og gammelt.


Fajancehaven

101


En ekstra etage udført i glas er skudt ind lige under taget. Det får taget til at svæve og giver et meget let helhedsindtryk. Samtidig får man penthouselejligheder i to plan med en fantastisk udsigt.


Fajancehaven

103


Fajancehaven

105

Havefacaden åbner sig med store vinduespartier og terrasser og altaner, der er trukket ind i facaden, så man kan sidde ude – også når det regner – og nyde udsigten til haven.


Adresse: Enghaveskråningen, Holstebro · Bygherre: Kuben Byg A/S Omfang: 33 boliger ca. 3.800 m² · Opførelsesår: 2005

SCT. POULS HAVE


Sct. Pouls Have er en trefløjet bebyggelse, der indrammer et dybt tragtformet gårdrum, hvorfra der er udsigt over byen mod syd. På grundens østlige del, løsrevet fra den trefløjede bebyggelse, ligger en mindre anneksbygning, som rummer to treplans boliger.

En kompleks bymæssig situation, der løses med en bebyggelse, der har to vidt forskellige ansigter: mod Danmarksgade er bebyggelsen stilfærdig og i harmoni med gadens øvrige byhuse; mod Enghaven præsenterer bebyggelsen sig dramatisk med de skrånende gavle, der næsten svæver ud over skrænten.

Integreret i bebyggelsen er to offentlige passager fra Danmarksgade til Enghaveområdet og hermed den sydlige del af bycentrum. Forbindelser, der skaber genveje og smutveje, og ikke blot bliver til gavn for bebyggelsen, men for bydelen som helhed.

Sct. Pouls Have

Sct. Pouls Have ligger i hjertet af Holstebro på en dramatisk skrånende grund, der spænder mellem den klassiske købstadsgade Danmarksgade og Enghaveområdet, der med en stor offentlig parkeringsplads, butiksområde og badeland har en noget større skala og mindre bymæssig karakter.

107

Dramatisk placering i Holstebro centrum


Mod syd synes bebyggelsen at svæve over skråningen – hvilket forstærkes af de skrånende gavle med de store vinduespartier der indfanger den eftertragtede udsigt.


Sct. Pouls Have

109


Sct. Pouls Have

111

Arkitekturen er inspireret af en enkel, nordisk byggestil. Hvide pudsede facader giver et let udtryk, der fĂĽr kontrast af trĂŚskodder og felter med farvede klinker.


Dialogen mellem boliger og omgivelser er et hovedtema. Mod gårdrummet er der store vinduespartier, terrasser og altaner, hvor man kan trække ud og være i kontakt med omgivelserne.

Bebyggelsen fremstår mod gaden som en del af Danmarksgades varierede gadebillede. Bygningen udtrykker sig i en nutidig arkitektur, men gentager flere motiver som er kendte i gaden; blandt andet porte og karnapper. De lodrette glaselementer, der fortsætter op over taglinien og danner kviste, er så at sige en nyfortolkning af karnappen.


Sct. Pouls Have

113


Sct. Pouls Have

115


Adresse: Havnevej 25, Nykøbing Sjælland · Bygherre: Frederiksberg Ejendomme Omfang: 3.800 m² · Opførelsesår: 2007

KANALHUSENE


Kanalerne glider ind mellem de seks øer med boliger og fletter land og vand tæt sammen. Boligøerne ‘fortøjes til fastlandet’ via parkeringsbåndet og rækken af træer langs Havnevej. Herfra er der adgang til boligøerne, hvor man færdes på de smalle moler langs de østvendte kanaler.

Bebyggelsen er et led i en forvandling af den gamle købstadshavn til et levende og rekreativt miljø med både helårsboliger, ferieboliger, caféer, butikker og kunstnerværksteder.

Overalt i boligen er vandet nærværende for sanserne – som visuelt element, smukke spejlinger, havluft og klukkende lyde fra de små bølgeskvulp ved boligens egen bådplads. Hver bolig har en intim og privat gårdhave samt en sydvendt vandterrasse, der nærmest svæver over vandet.

Kanalhusene skaber en bymæssige overgang mellem havnen og byen og refererer med sin udformning og placering vinkelret på kanalhavnen til den oprindelige bebyggelse ved slæbestedet i den gamle kanalhavn.

Kanalhusene

Kanalhusene er opført på seks nyanlagte øer i den gamle kanalhavn i Nykøbing Sjælland Havn. Den maritime stemning holdes i hævd. Ikke blot fordi husene er omgivet af vand på tre sider, men man kan sågar fortøje båden lige ved boligen. Og så er der en fantastisk udsigt over Isefjorden.

117

Boligøer i gammel kanalhavn


Kanalhusene

119

Den tĂŚtte kontakt med vandet giver samtidig associationer til husbĂĽde, der har lagt til kaj.


Kanalhusene

121

Hver bolig består af en hvid kube og en listebeklædt ‘lanterne’ – et dobbelthøjt element, der skaber spændende lysindfald på begge etager i boligen. Komposition, materialer og udtryk understreger det maritime udtryk.


Kanalhusene

123


Adresse: Lille Hareskov, Værløse · Bygherre: P.T. Foss ApS Omfang: Grundareal: 2.900 m², Boligareal: 862 m² · Opførelsesår: 2006

BIRKEVANG

Boliger i skovbrynet En smuk naturgrund med store træer og et efter danske forhold dramatisk terrænfald på syv meter fra syd til nord og udsigt til en lille sø. Dette er den maleriske ramme om den lille bebyggelse Birkevang i Lille Hareskov. Bebyggelsen består af to husrækker placeret nænsomt på grunden, så et stort areal forbliver uberørt skovbund. Blandt andet den store lysning, som er bebyggelsens samlende fællesareal. Rytmiske forskydninger i de to husrækker definerer nicher og zoner bestemt for privatlivet. Eksempelvis de

små sydvestvendte gårdhaver, der får sol både formiddag og eftermiddag. Den skrånende byggegrund har de bedste udsigtsforhold mod nord – mod henholdsvis slugten, skoven og søen. Derfor har vi valgt at arbejde med åbne planer og gennemlyste boliger, så beboerne får glæde af den fantastiske udsigt fra de primære opholdsrum. Husrækkerne er placeret, så alle får del i udsigten. Den ene række ligger øverst på skråningen og kan kigge hen over den husrække, der ligger længere nede.


Birkevang

125


I de lavestliggende huse udnyttes det skrĂĽnende terrĂŚn til at etablere en parterreetage, der anvendes til garage.


Birkevang

127


Birkevangs arkitektoniske udtryk er inspireret af skovens skyggespil og lysende birkestammer. Der er præcise murpiller og skorstene i lyse mursten, der giver facaderne en reliefkarakter og skaber et varieret skyggespil på facaderne. Der er store lyse murflader, hvor sollysets refleksioner i trækronerne tegner smukke skyggebilleder.


Birkevang

129


Birkevang

131


Adresse: Kokkedals Allé, Hørsholm · Bygherre: KPC-Byg og JM Danmark Omfang: 104 boliger · Opførelsesår: 2007

SLOTSHUSENE


Naturen binder sammen Slotshusene i Hørsholm ligger på en skrånende grund med udsigt til åbent landskab og Kokkedal Slot. Bebyggelsen udformes som en kæde, hvis bugtninger fletter boliger og natur sammen til en helhed. Endvidere er der arbejdet med differentieringen af uderummene. Beboerne kan mødes på byens offentlige steder eller samles på lokale torve, mens boligen og de afskærmede uderum er rammen om beboernes privatliv.

Slotshusene

133

Det er boligmæssige kvaliteter, der findes i flere af Hørsholm Kommunes aldrende rækkehusbebyggelser. En form for æstetisk humanisme, der har været vores inspiration til Slotshusene – sat i spil af et nutidigt arkitektonisk formsprog.


Mod øst og syd udformes kæden med mindre bugtninger, som lader det åbne landskab glider ind i bebyggelsens midte. Her er ingen skarpe grænser mellem bebyggelse og landskab; man oplever at bo i det åbne landskab. Mod nord og vest danner bebyggelsen en markant ryg mod de omkringliggende veje. Kæden er en helhed, men i sin bevægelse opdeler den bebyggelsen i mindre enklaver. Kædens enkelte perler er omhyggeligt placeret i forhold til udsigts- og terrænforhold, således at alle boliger får lod og del i udsigten. De enkelte boliger er forskudt i forhold til i hinanden – hvorved boligernes individuelle karakter fremhæves. Boligerne fordeler sig på to grundlæggende forskellige bygningstyper: toplans rækkehuse og gårdhavehuse i én etage.


Slotshusene

135


De lysegrå teglfacader og havemuren danner et skulpturelt forløb. De markante periskoper, der fremstår med en mørkere grå beklædning, forstærker bebyggelsens skulpturelle kvaliteter.


Slotshusene

137


Fra alle boliger er der en unik udsigt – men udsigten byder på forskellige oplevelser, som er med til at understøtte boligernes særpræg.

Slotshusene

139

Fra de østvendte boliger er der udsyn over det vidtstrakte landskab og golfbanen.


Adresse: Faaborg Havnefront, Faaborg · Bygherre: DTE A/S Omfang: 2.000 m² · Opførelsesår: 2004-08

FAABORG HAVNEFRONT


Faaborg Havnefront

141


,

Projektet består af fem selvstændige bebyggelser, hvoraf de to indtil videre er opført. Vores helhedsplan for Faaborg Havnefront omfatter også forslag til havneplads, havnepark og en offentlig havnepromenade. Den ene af de to opførte bebyggelser består af to etagehuse der er forbundet af et hævet plateau.


Træhuse forstærker den maritime stemning

143

Målet er at fastholde den åbne struktur på havnen som modspil til den bagvedliggende gamle bykerne med maleriske byhuse. Herved sikres at udsigten fra den gamle havnefront til vandet bevares. Af denne grund består bebyggelsen af fritliggende huse, hvoraf flere er inspireret af traditionelle pakhuse. Husene lukker sig heller ikke om sig selv med private og skarpt afgrænsede haver.

Faaborg Havnefront

Faaborg Havn har som de fleste andre købstadshavne gennem en del år oplevet en negativ udvikling med faldende fiskeri og godstrafik, ligesom færgeruten til Gelting blev indstillet. Men Faaborg Kommune har vendt den negative udvikling. Efter den gennemkørende trafik blev ledt uden om havnen, har man udnyttet muligheden for at udvide byrummet ud på de ledige havnearealer, hvor flere pakhuse og billetkontorer m.v. blev revet ned.


Faaborg Havnefront

De kraftige listebeklædninger, der danner værn ved altanerne og flere steder fungerer som udvendige lameller foran vinduer, understreger husenes form og identitet. Samtidig filtrerer listebeklædningen stemningsfuldt lyset og danner et markant skyggespil i facaderne.

145

Den østlige del af bebyggelsen ligger i det rolige hjørne af havnen. Det er en rækkehusbebyggelse i 2½ etage.


Rækkehusene har sydvendte terrasser kun få meter fra vandkanten. De private uderum er adskilt af udspændt sejldug, som underbygger den maritime atmosfære.

Hovedkonstruktioner opføres i massivtræselementer, der giver optimale indeklimaforhold og en god fleksibilitet ved fremtidige ændringer af de enkelte boliger. Materialer som træ, glas, tagpap og zink forstærker de nye bygningers

kontrast til det gamle bymiljøs murede og pudsede bygninger. De nye former og udtryk peger også bevidst på den nye anvendelse af havnen og får på samme tid området til at emme af havnestemning.


Faaborg Havnefront

147


Adresse: Gammel Køge Landevej, Valby · Bygherre: Sjælsø Gruppen A/S Omfang: 300 boliger · Opførelsesår: 2005-2007

VALBY HAVE

Gode rammer for naboskab Mange gamle industriområder i hovedstadsområdet forvandles i disse år til moderne boligområder. Nu er turen kommet til den gamle F.L. Smidthgrund langs Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé. Valby Have ligger i den sydlige del af området og får her en central beliggenhed, midt mellem Toftegaards Plads og den nye Ringbanestation, der forbinder forstaden med hovedstaden. Bebyggelsens består af karréer med lejligheder og rækkehuse. Karréerne placeres yderst mod Gammel Køge Landevej, mens rækkehusene ligger

bagved. Herved bliver der en overgang mellem det fortættede bybillede og det mere villaagtige Valby. Langs Ringbanen opføres et parkeringshus, der supplerer parkeringsbehovet i området. Samtidigt fungerer p-huset som støjbuffer mod banen. Midt i Valby Have ligger den fælles grønning, som bliver områdets samlingssted. Bebyggelsen bliver i øvrigt bundet sammen af en gennemført landskabelig behandling. Bebyggelsen får karakter af en miniby i byen, der giver en stærk beboer-identitet og med plads til at udfolde sig.


������

�����������

Valby Have

149


Kirsebærparken Rækkehusene har karakter af byvillaer og giver associationer til byggeforeningshuse, som i de kendte bebyggelser Kartoffelrækkerne og Lægeforeningens Boliger i København. Rækkehusene er smalle, men til gengæld tre etager høje for at udnytte kvadratmetrene mest optimalt. Hvert rækkehus har på den ene side et haveområde – en minihave i Valby

Have – med mulighed for fredelig og privat udendørsophold og på den anden side et velindrettet ankomstareal, der giver social kontakt med den øvrige bebyggelse. Den enkelte bolig afskærmes mod fællesarealet af det træbeklædte skur samt en lav pur. Rækkehusene tiltrækker især unge familier, der får mulighed for at bo i eget hus med en lille have.


Valby Have

151


Karréerne med etageboliger er fem etager høje og indrammer det veldefinerede gårdrum med græsplæner og legepladser, hvor man kan være sammen med naboerne.

153 Valby Have

Brombærparken


Adresse: Skansen/Sønder Frankel, Havneby, Rømø · Bygherre: Kuben Byg A/S Omfang: 72 boliger og butikker, grundareal 27.793 m² · Opførelsesår: 2007-09

RØMØ HAVN


Rømø Havn 155


Langs byens hovedgade opføres en række stokke, der rummer butikker og boliger. Her er en stemning som fiskerlejets idylliske gade, hvor rømsere og turister mødes.

Naturen fortæller historier Rømø Havn har med sin beliggenhed midt i Vadehavet helt unikke naturoplevelser. Mod syd og sydøst er der udsigt til vandet, der trækker sig tilbage ved ebbe og blotlægger strandengen, for derefter at vende tilbage igen og overskylle det hele på ny ved flod. Man oplever panoramaudsigten til vadehavet – med sæler, kolossale fugleflokke og sort sol, når hundredtusinde af stære danser på aftenhimlen. Hedeområdet mod nord er i sensommer og efterår klædt i purpur. Mod øst er der adgang til havneområdet med den helt specielle øhavnsatmosfære. Det er et privilegium at få mulighed for at bygge på Rømø Havn, og vores mål er at give noget igen – i form af både by- og naturmæssige værdier. Vores vision for bebyggelsen på Rømø

Havn er at lade stedets enestående natur fortælle sine historier. Vi lader husene forholde sig respektfuldt til disse historier for at give landskabet de bedste betingelser for at udfolde sig. Til gengæld får de kommende beboere 100 fold igen af unikke naturoplevelser. På grunden lader vi de stedlige landskabsmotiver væve sig sammen til en landskabelig mosaik. Lyng i hvide, røde og lilla nuancer blomstrer fra juli til oktober og danner en smuk kontrast til de mørke fyrretræer. Der er marehalm og bølgende klitter, der ligesom øens indlandsklitter bryder det ellers flade landskab. Klitterne skaber rum og identitet, men man kan se hen over dem, man kan bestige dem, og man kan lege i dem. Landskabsmosaikken er et sammenhængende væg-til-væg tæppe, der spænder

mellem bebyggelsens afgrænsende elementer. Bebyggelsen er som helhed udformet, så den byder på æstetiske og naturmæssige kvaliteter. Herudover har vi arbejdet bevidst med, hvordan bebyggelsen møder de nære omgivelser. Bebyggelsens afgrænsning mod vest skal bidrage til at skabe en atmosfære som i et fiskerlejes hyggelige hovedgade. Mod syd danner bebyggelsen en kant mod en ny offentlig tilgængelig promenade, der indgår i et større offentligt stisystem. Mod øst plantes et bælte af fyrretræer, der både danner en skærmende ryg mod Øster Havnevej og giver rumlige kvaliteter til vejen. Fra bebyggelsen er der derimod åben forbindelse mod hedelandskabet i nord.


Rømø Havn

157


Kysthusene står på kanten – helt ud til promenaden – og kigger ud over Vadehavet. De forstærker oplevelsen af at færdes på grænsen mellem kultur og natur. Marskhusene bagved grupperer sig i en mere retningsløs struktur på det landskabelige tæppe.


Rømø Havn

159


I husene foregår al privatliv i højden. Hvor oplevelsen af udsigten og de frodige taghaver hører privatlivet til, har det liv der udfolder sig nede i landskabet en mere social og offentlig karakter. De omvendte huse vendes og drejes – i forhold til hinanden, solen og udsigten. Herved får det enkelte hus den bedst mulige udsigt, og man undgår indbliksgener. Husene står på solide piller for at sikre området mod stormflod. De udføres i en kombination af hvidt og sort. Den stærke sort-hvide kontrast som er kendetegnende for mange af områdets fugle, blandt andet Strandskade og Skallesluger.


Rømø Havn

161


Adresse: Bønnerup Strand, Glesborg · Bygherre: Nørredjurs Kommune samt lokale lodsejere · Projektudvikler Kuben Byg A/S Omfang: Ca. 270 sommerhuse, i alt ca. 72,8 ha · Opførelsesår: 2006-07

BØNNERUP STRAND

Sommerhusområde med landskabelige temaer Området ved Bønnerup Strand er et varieret landskab. På den højtliggende vestvendte skråning, på grundens nordlige del, er der flere steder udsigt til havet; mod syd er der fra det lavere let kuperede terræn udsigt til det åbne landbrugsland. Den landskabelige variation understreges af markante læhegn, som opdeler grunden, tre fredede fortidsminder og et engområde. Landskabet rummer således forskellige rum og identiteter. Vores strategi er at synliggøre stedets naturværdier – ved at forstærke eksisterende landskabstræk og ved at føje nye motiver til. Det varierede landskab og de markante læhegn giver inspirationen til at opdele området i mindre overskuelige enheder, hvor karakteren af det omgivende landskab giver sjæl – ikke blot til det enkelte område, men også helt ind i det enkelte hus.

En grøn korridor er det centrale element i helhedsplanen. Her møder man flere af grundens naturværdier: fortidsminderne, engområdet m.m. De eksisterende læhegn er både områdets vigtige ledelinier og strukturerende elementer i helhedsplanen. De udvides og udformes, så de rummer forskellige funktioner. Området opdeles i fire landskaber med hvert sit tema: Skrænten, Engen, Skovbrynet og Skoven. Temaerne udspringer af områdernes orientering, topografi, udsigtsforhold, naturelementer m.m. Målet er, at alle får naturmæssige kvaliteter helt tæt på – uanset hvor man bor i bebyggelsen. Beboerne vil opleve at bo i et område med en ganske særlig identitet. Denne identitet afspejler sig også i hustyperne, der fortæller en historie, som relaterer sig til det landskabelige tema.


Bønnerup Strand

163


Skoven I området mod øst plantes skov med fyrretræer og birketræer, som dels skaber intimitet samt læ og afgrænsning i forhold til de åbne marker mod øst. Træerne står i lige rækker og tillader sollyset at nå skovbunden. Kendetegnende for skovhusene er, at de hæver sig en etage over skovbun-

den, så man bor mellem trækronerne. Oven på huset er der en tagterrasse, hvor man måske kommer op over trækronerne og får udsyn. Foretrækker man at bo tættere på jorden, kan man udforme det private udeareal som et trædæk rundt om huset.


Husene i lysningen grupperer sig omkring birkelundene. Lysningen i birkelundene er det fælles ankomstområde til boliggruppen – altså en form for lokal plads, hvor man naturligt møder naboerne. Karakteristisk for husene er, at de er smallest mod ankomsten fra birkelunden og bredere inde på den private grund.

Bønnerup Strand

Skovbrynet, der spænder fra nord til syd, er et forholdsvist fladt område. De indrammende læhegn gør skovbrynet til et intimt landskabsrum. Intimiteten understøttes også af det nye motiv; de cirkulære birketræslunde, der giver lysningen en meget skulpturel karakter.

165

Skovbrynet


Skrænten Kendetegnende for den nordvestlige del er det skrånende terræn og den fine udsigt over havet og landskabet. Målet er, at husene her arbejder sammen med det skrånende terræn. Skrænthusene består af to forskudte etager, hvor den nederste og største etage graver sig ind i skråningen, mens det øverste plan, som et peri-

skop kigger op over skråningen. Herved sikres, at alle huse har udsigt over det hus, som ligger foran. At husene samarbejder med skråningen understreges ved, at husenes nederste etage skjuler sig under et græstag. Fra den øverste del er der udgang til uderum på den græsbeklædte tagflade.


hvor den enkelte grundejer definerer og etablerer sit udeareal som udsparringer i piletæppet. Filosofien for enghusene er en slags styret selvbyggerproces. Der etableres på forhånd et regulært fladt tag. Herunder kan man arbejde frit med bygningsvolumenerne.

Bønnerup Strand

Karakteristisk for den sydvestlige del af området er den store flade, der skråner svagt mod syd med udsigt over de åbne marker. Målet er at fastholde åbenheden og indtrykket af et sammenhængende beplantningstæppe af knæhøjt pilekrat. Grundene udstykkes som store regulære grunde,

167

Sydengen


Parkhusene · Horisonten · Det Flexible Hus

ØRESTAD CITY

Højt og tæt metropolbyggeri I Ørestad City er et nyt boligområde under udvikling omkring den centrale Bypark, der bliver bydelens oase. Byparken er på størrelse med Ørstedsparken; 180 meter bred og 450 meter lang. Boligbebyggelserne indrammer Byparkens nord- og sydside på Central Park-agtig manér. Området får karakter af en supermoderne metropol. Øst for ligger Metroens Højbane, der hvert femte minut transporterer handlende til storcentret Fields, umiddelbart syd for bebyggelsen. Nord for ligger Bellacentret. Man er tæt på lufthavnen, motorvejsforbindelser m.m.

Ørestad City er præget af rekreative kvaliteter; byparker, vand i form af kanaler og spejlbassiner, der binder Ørestad sammen fra nord til syd. Umiddelbart vest for bebyggelsen strækker Amager Fælled sig, og her er planlagt en Golfbane. Det metropolske afspejler sig også i boligbebyggelsernes storskala – i både bygningshøjder og tæthed. Visionen er en arkitektonisk helhed, og derfor indeholder lokalplanen for området en række retningslinier for boligbebyggelsernes højder og udformning. Arkitema står bag tre af de bebyggelser, der indrammer Byparken: Parkhusene, Horisonten og Det Flexible Hus.


Ă˜restad City

169


Parkhusene Adresse:

Ørestads Boulevard/ Arne Jacobsens Allé Bygherre: Lejerbo og Aktiv Gruppen Holding A/S Omfang: 172 boliger (31 almene boliger, 141 andels- og ejerboliger), 15.100 m² Opførelsesår: 1. etape 2006

Parkhusene, der har en iøjnefaldende placering på en nordøstvendt hjørnegrund. Parkhusene er en trefløjet bebyggelse, der udgør den nordlige halvdel af en karré. Den sydlige halvdel er et kontorhus.

Parkhusene består af tre bygningsvolumer, hvis højder varierer fra 7 til 11 etager. Imellem volumerne er der spalter, der med højder på op til 30 meter virker som klippespalter. Facaderne i sandfarvede betonelementer fremstår som et stykke kompliceret grafik; dels på grund af de vandrette bånd i forskellige højder, dels på grund af de rytmiske vinduespartier med aluminiumrammer. Alt sammen med til at give en detaljering, der sætter bebyggelsens store skala i relief.


Ă˜restad City

171


Horisonten Adresse : Bygherre: Omfang:

C.F. Møllers Allé Pension Danmark 182 boliger – fordelt på ejerog lejerboliger Opførelsesår: 2006-07

Nogle af facaderne er hvide, andre er beklædt med rødbrune eller sandfarvede teglsten. Nogle steder er der gulv-til-loft vinduer, mens der andre steder er store, åbne altaner.

Ørestad City

Bebyggelsen er sammensat af forskellige volumener, der nedbryder den store skala til en mindre og mere forståelig skala. Volumenerne veksler mellem 6 og 12 etager; det højeste volumen markerer bebyggelsens hjørne.

173

Horisonten, der ligger på det nordvestlige hjørne af City Park, har et særdeles varieret akitektonisk udtryk.


Det Flexible Hus Adresse: Bygherre: Omfang: Opførelsesår:

C.F. Møllers Allé Kuben 126 boliger 2007

uden at der gives køb på rumlige og arkitektoniske kvaliteter.

I Det Flexible Hus afspejler det ydre et meget varieret indre. Varieret fordi vi arbejder med en grundform, som kan varieres og tilpasses den enkelte beboer. Der er fleksibilitet på flere planer.

Alle lejlighederne har en grundform, som kan udvides, varieres eller tilpasses. Boligens enkle planløsning kan disponeres på flere forskellige måder, man kan udvide boligen med ekstra rum, vælge en bolig i to plan, eller vælge at glasinddække altanen.

Vi har udviklet et rationelt byggesystem, der giver beboerne stor frihed til at indrette og præge deres bolig

Det Flexible Hus opføres i 8 etager, der veksler med tårne på 11 og 12 etager.


Ă˜restad City

175


ARKITEMA

Arkitektur der skaber værdi Uanset om vi tegner kanalbyer i København, kæmpehospital i Kina eller kulturhus på Island er vores mål at skabe værdi. Værdi for de, der skal bo i kanalhusene; for personalet, patienterne eller de pårørende der bruger hospitalet; for publikum og personale i kulturhuset osv. Målet er også, at vores huse skaber værdi i forhold til det omgivende samfund. For os er nøgleordet tværfagligt samarbejde og indsigt i hvilken betydning og mening, arkitekturen skal have for de mennesker, der skal bruge den og påvirkes af den. Vi har derfor internt en række forskellige kompetencer som beriger og bidrager til projektet – udover arkitekter har vi designere, antropologer, landskabsarkitekter osv. Og så prioriterer vi at skabe gode rammer for samarbejdsrelationerne med brugere og bygherre.

Vi har bygget mange boliger og har gennem de sidste 35 år været med til at udvikle dansk boligbyggeri. Vi bygger også skoler, erhvervsbyggeri, hospitaler, kulturhuse, fabrikker, trafikanlæg osv. Vi bygger i Danmark, Norge, Island, Kina, Rusland osv. Uanset hvor og hvilken type byggeri går vi helhedsorienteret til værks. Arkitema blev grundlagt i 1969 af fem arkitekter, der allerede som studerende vandt flere konkurrencer og blev kendte som gulddrengene. I dag er ejerkredsen udvidet til 13 og antallet af medarbejdere er vokset til cirka 275 – fordelt på tegnestuer i henholdsvis Århus og København. Endvidere har vi repræsentationskontorer i Stockholm og Beijing.


Arkitema Firmaprofi profi l l 177 177


Frederiksgade 32 DK-8000 Århus C T +45 7011 7011 F +45 8613 7011 arh@arkitema.dk Forbindelsesvej 12 DK-2100 København Ø T +45 5858 2000 F +45 3543 4711 kbh@arkitema.dk www.arkitema.dk

Boliger  

Vi præsenterer i denne bog en rækkemeget forskellige boligbebyggelser.Fælles for disse – hvad enten det erbebyggelser i bymæssige sammenhæng...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you