byg bæredygtigt byggeri 4 2016
viden og teknologi til at skabe artificielle landskaber og økosystemer. I stedet for at prøve at kompensere for vores skammelige civilisation med velgørenhed og klamre os til det bestående skal vi integrere økologiske systemer i samfundet ved at skabe holistisk arkitektur. Tilbage i København efter vores jordomrejse – og nu meget klogere efter alle vores eksperimenter og erfaringer – har vi taget hul på vores største projekt til dato. Hvis det ikke havde været for de opdagelser, vi har gjort undervejs på vores rejse, ville vi aldrig være blevet hyret til at tegne det her projekt eller have været i stand til at udtænke og konstruere det. Efter at have tilbragt det seneste årti med at studere, hvordan man tilpasser sig forskellige klimaer og kulturer rundt omkring på kloden føler vi os nu kvalificerede og erfarne nok til at tage det næste store skridt: Amager Ressourcecenter. En bys vartegn siger meget om dens grundlæggende værdier og afspejler samtidig tidsånden. Kongeslotte vidner for eksempel om stor koncentration af magt og rigdom. Eiffeltårnet er et levn fra en tid, hvor den heroiske ingeniørkunst gav os jernbanebroer og stationer og forbandt verden på nye og revolutionerende måder. Empire State Building symboliserer det tidspunkt i byernes historie, hvor det private erhvervslivs katedraler begyndte at overskygge de offentlige og religiøse institutioner. Man kan udlede meget af de vartegn, vi efterlader til kommende generationer. Det her er historien om en bygning, der måske kan blive Københavns næste vartegn. Det næste vartegn
5
bliver ikke et kulturpalads eller et kongeslot. Det bliver et kraftværk, der forvandler husholdningsaffald til varme og energi. Amager Ressourcecenter (ARC) vil sammen med byens indbyggere komme til at danne en metabolisme, der forvandler affald til en ressource, og dermed bliver københavnerne (eller rettere deres biprodukter) selv til en slags energikilde. Et ton affald har det samme energiindhold som 1,3 tønde olie. 3 kg køkkenaffald giver for eksempel fem timers varme og fire timers elektricitet. Affaldet – og den måde, vi håndterer det på – har stor betydning for vores aftryk på miljøet. Det er, når ressourcer bliver ødslet væk, at der opstår forurening. Forureningen er et uønsket biprodukt af nogle produktionsprocesser, der skal tilfredsstille et behov. Jo større behovet er, jo større bliver biproduktet. Og da det ikke bliver konsumeret ligesom selve produktet, ender det med at hobe sig op, indtil det bliver et problem med overfyldte lossepladser og partikler, der spredes i luften og vandet. Men ethvert problem er samtidig en mulighed. Man kan vælge at se forureningen som en stor ressource, der bare ikke har fundet sin sande brug. I løbet af de sidste 50 år har vi forfinet vores måde at behandle affaldet på. Først brændte vi det simpelthen, fordi vi ikke havde nogen steder at deponere det. Så begyndte vi at udnytte varmen fra forbrændingen til centralvarme, og senere fandt vi ud af at udnytte energien til at drive elektriske turbiner. De seneste årtier har vi udviklet filtreringen, så vi nu kan trække aske ud og bruge den til betonproduktion sammen med C02 og andre kemikalier, og dermed eliminerer vi mere eller mindre biproduktet.