Page 1

PETER HALLDORF: Jorden råber til os KINA: Menneskeværd i økohaven VERDENSBORGERE: Efterskoleelever vil forandre verden

tørst SOMMER 2016 UDGIVET AF

Ida Auken “Nogle gange er det okay at hoppe over, hvor gærdet er lavest”

TEMA: Sammenhæng


Ansvarlig udgiver: Areopagos Peter Bangs Vej 1, indg. 5 2000 Frederiksberg info@areopagos.dk Annoncer: info@areopagos.dk 38 38 49 10 Redaktør: Merete Riis Jensen mrj@areopagos.dk

LEDER

Er der en sammenhæng? MAN TALER OFTE OM, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Hvis man køber en rullepølse hos slagteren, smager den bedre end discount-udgaven hos Aldi. Og hvis man køber en skjorte til 700 kroner, holder den formentlig længere end skjorten til 30 kroner. Den slags sammenhænge er ret nemme at spotte.

Men der er andre sammenhænge, som kan være lidt sværere at se helt tydeligt: • Er der en sammenhæng mellem den røde bøf, som jeg spiste i går, og den isbjørn, der kæmper for at finde fodfæste på smeltende isflager? • Er der en sammenhæng mellem den velkomst, vi giver flygtninge, og den måde, som de opfører sig på efterfølgende? • Og er der en sammenhæng mellem min indstilling til de udfordringer, jeg møder i mit liv, og kvaliteten af det liv, som jeg får?

Grafisk produktion: Glyf Grafik og Nina Simonnes

Ikke alle sammenhænge er lige åbenlyse. Og nogle gange er det fristende at lade, som om man ikke har opdaget sammenhængen, selvom man egentlig har luret den. For så kan jeg fortsat nyde mine røde bøffer, jeg kan vrisse over alle de flygtninge, som truer vores velfærdssamfund – og jeg kan fortsætte med at sejle rundt i selvmedlidenhed over, at mit liv ikke er, som jeg ville ønske, at det var. Det er på mange måder nemmere at leve, når man ignorerer sammenhænge.

Forsidebillede: Camilla Stephan Trykt af: Arco Rounborg Grafisk på Amber Graphic FSC Mixed Credit

Men det er virkelig ærgerligt at gøre det. Ingen kan leve et perfekt liv. Det er umuligt. Men det skader ikke at gøre en indsats for at leve et liv, hvor man har fokus på sammenhænge. Faktisk er der tilmed en ret stor sandsynlighed for, at livet bliver meget bedre, når man prøver på det. Både for én selv og for andre. Merete Riis Jensen, redaktør af Tørst

Vil du være med til at støtte Tørst?

Så hvis du har lyst til at give et bidrag, er du meget velkommen! Du kan give et beløb via Areopagos’ bankkonto: 7640-1087937 eller via MobilePay eller Swipp på 23 60 23 50. Mærk betalingen “Tørst”. Mange tak for dit bidrag!

YK

2 tørst SOMMER 2016

61

TR

8

Læs mere på areopagos.dk

SA

1 G N R . 54

-

Foto: iStockPhoto

Areopagos er en kristen dialogorganisation, som arbejder i Danmark, Norge og Kina. Vores arbejdsområder er religionsdialog, trospraksis og diakoni.

Vi er rigtig glade for at kunne fodre jeres postkasser med Tørst to gange årligt, og vi håber, at I nyder at læse artiklerne. Tørst er et gratis-magasin, og det bliver det ved med at være, men det koster jo naturligvis penge at lave magasinet.


OLIVENTRÆER: 26 danske efterskoleelever rejste til Israel og Palæstina og ”plantede håb”

Foto: Midtsjællands Efterskole

» Vi vokser mere åndeligt ved at falde end ved at gøre alting rigtigt « Franciskanerpræst Richard Rohr, side 11

SOMMER 2016 FÅ GRATIS abonnement på

torst. areopagos. dk

4 GIVER MENING: Psykisk handicappede kinesere får ny livsglæde ................................................................................ 14 OASE: Ifølge Peter Halldorf har mennesker et ansvar for jorden ................................................................................. 20 ANBEFALET: Find sammenhæng i musik, bøger og billeder ............................................................................................. 26 AREOPAGOS: Vi går for klimaet ........................................................................................................................................................ 28 ELSKER LIVET: Ida Auken gør sig både umage og tager det med ro

.......................................................................

tørst SOMMER 2016 3


Det handler om at

FOKUS: “Der er en risiko for, at værdierne ryger i svinget, hvis ikke vi har fokus på at passe på dem,” siger Ida Auken.

4 tørst SOMMER 2016


finde balancen For Ida Auken er det vigtigt at gøre sig umage. Men det er også vigtigt at tilgive sig selv for, at man ikke kan klare alt TEKST MERETE RIIS JENSEN : FOTO POLFOTO/MARTIN LEHMANN, CAMILLA STEPHAN OG STEEN BROGAARD

Hun er en travl kvinde, Ida Auken. Selvom sommerferien egentlig er begyndt for de danske folketingsmedlemmer, er der ikke hverken stribet liggestol eller palmetræer inden for rækkevidde for den radikale politiker. På sådan en helt normal fredag i juni er hendes kalender proppet med politiske møder og flere forskellige interviews. ”Ja, der er nok at se til. Men så er det jo heldigt, at jeg har et job, som jeg elsker. Så er man mere motiveret til at gøre en indsats,” siger en smilende Ida Auken, mens hun sætter sig på Christiansborg-kontoret og hælder isvand i glasset.

Foto: POLFOTO/Martin Lehmann

ELSKER LIVET. Og det er ikke kun jobbet, hun elsker. Det er livet i det hele taget, fortæller hun. ”Jeg tror, jeg er i politik og gør alt, hvad jeg gør, fordi jeg elsker livet virkelig højt. Og derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at bevare livet og give det videre og dele det med så mange mennesker som muligt.” ”Men det kræver hårdt arbejde, når man egentlig synes, at vi udfordrer mulighederne for kommende generationer ganske gevaldigt, både med de træk, vi har på klodens ressourcer, og med de klimaforandringer, vi er vidne til i øjeblikket. Det er blandt andet derfor, at miljø og klima er - og altid har været - to af mine helt store hjertesager,” fortæller den tidligere miljøminister. RÅB HØJT. Selvom hun ikke længere sidder i regering, arbejder hun stadig for at skabe forandring på klimaog miljøområdet. ”Når man sidder i regering, kan man jo gøre rigtig mange ting, fordi man har alle værktøjerne. Når man ikke er i regering, så handler det om at komme med sine visioner, sine idéer og sin stemme. Nogle gange tørst SOMMER 2016 5


DER ER BLEVET FOR MEGET NØDVENDIGHEDS-POLITIK OG FOR MEGET ’NU SENDER VI DET LIGE IGENNEM EN REGNEMASKINE, OG SÅ HAR VI ET SVAR’

IDA AUKEN (38) • Medlem af Folketinget for Radikale Venstre • Tidligere miljøminister for Socialistisk Folkeparti (2011-14) • Uddannet cand. theol fra Københavns Universitet • Gift med Bent Meier Sørensen. Mor til Niels og Simon på fem og tre år

handler det om at sige fra, når regeringen for eksempel skærer ned på uddannelse, eller når de skærer ned på miljøområdet eller går ned på klimavisionerne. Så bliver man nødt til at råbe højt,” siger hun. Men hun fortæller, at man som politiker også kan hjælpe miljøet ved at skabe nye visioner, som ikke behøver politisk indgriben for at kunne blive søsat. ”Jeg har en dagsorden, der hedder cirkulær økonomi, som handler om at tage alle de produkter, vi har – alle vores telefoner, computere og biler – og genanvende alle de materialer, der er i dem. Det er svært i dag, for produkterne er ikke designet til det, men hvis man bruger princippet cirkulær økonomi, så handler det om at designe dem rigtigt fra start, så de kan genbruges,” fortæller hun. ”Der er nogle idéer, som er så stærke, at det gør en forskel i sig selv at komme ud og fortælle om det til unge studerende – og skubbe til finanssektoren og spørge Dansk Industri, om ikke de skal have en strategi for det her. Det har de så fået nu. Så man kan skabe forandring og sammenhæng på mange måder, også selvom man ikke sidder i regering.” FOR REGNEARKSAGTIGT. Og det er vigtigt for Ida Auken at skabe forandring. Hun vil gerne have et samfund, hvor der er sammenhæng mellem værdier og hverdagsliv. ”Der er en risiko for, at værdierne ryger i svinget, hvis ikke man har fokus på at passe på dem. Meget politik handler om økonomi, og det er også nødvendigt. For økonomi er det redskab, der gør, at vi kan realisere mange af vores værdier. Det koster jo penge at investere i uddannelse af mennesker og at holde et godt velfærdssamfund kørende. Og når man får en stor økonomisk krise, er det jo desværre altid de svageste, det går ud over først. Det er dem, der kommer til at betale, når der ryger arbejdspladser og andre ting, så derfor kan man ikke skille økonomi ud af det,” siger hun. ”Men jeg forstår godt, at der har været – og er – en følelse af, at den måde, vi styrer landet på, er blevet lige lovligt regnearksagtig. Der er blevet for meget nødvendigheds-politik og for meget ’nu sender vi det lige igennem en regnemaskine, og så

6 tørst SOMMER 2016

har vi et svar’.” Ida Auken mener, at det skyldes, at politikerne har overladt for meget af ansvaret til økonomerne. ”Økonomi er en rigtig vigtig videnskab. Det er nødt til at kunne hænge sammen, men politik er jo også at sætte retning, at bevare den menneskelige værdighed og at have nogle visioner for, hvor vi er på vej hen. Det er at kæmpe for fællesskabet og forny det hele tiden. Og det er også at tage ansvar for de kommende generationer,” siger hun. FORAN KØLEDISKEN. Og et af de steder, hvor der kan gøres en forskel for de kommende generationer, er ved i højere grad at satse på økologi. ”Der har vi som politikere et stort ansvar for at give borgerne reelle muligheder for at træffe gode valg,” siger hun. ”Jeg vil helst ikke have, at det med at gøre det rigtige skal være en moralsk beslutning, som en træt forælder skal træffe foran køledisken i Føtex klokken halv fem, når man er svag i koderne og ikke har så mange penge på bankkontoen. Så har vi ikke gjort vores arbejde godt nok som politikere.” ”Vi skal lave rammerne sådan, at økologisk mad koster det samme, så man også kan vælge nogle gode ting til sine børn, selvom man ikke har så mange penge. Så vi må prøve at gøre arbejdet sådan, at der bliver flere økologer, så prisen dermed kan falde. Det er det, det handler om - mere end at løfte moralske pegefingre mod folk, der står i supermarkedet klokken halv fem og ikke køber økologisk oksekød,” siger Ida Auken. TROEN ER EN UNDERSTRØM. Og apropos moralske pegefingre - eller manglen på samme - så er Ida Auken oprindeligt uddannet teolog. Og troen har en betydning for hende, også i forhold til det med at skabe sammenhæng i livet. ”Kristendommen løber som en understrøm i alt, hvad jeg mener og tænker og gør. Men jeg ville aldrig bruge min tro som et tvingende argument overfor andre. Og hvis jeg går ind i et politisk rum, vil jeg aldrig sidde og referere til Bibelen,” siger hun. ”Jeg tror, at alle, der uddrager noget politisk af Bibelen, selv skal tage ansvar for den fortolkning. Og

Foto: Camilla Stephan

Foto: Steen Brogaard

«


TRO OG VÆRDIER: ”Kristendommen løber som en understrøm i alt, hvad jeg mener og tænker og gør,” siger Ida Auken.

det gode ved kristendommen er, at der er mange fortolkningsmuligheder. Vi er så heldige at have en bog, som er skrevet af fire mennesker med et menneskenavn på, og de er ikke altid enige. Så det med at forfalde til fundamentalisme og sige, at det her er den rigtige fortolkning af Bibelen, det er helt i grunden af vores tro umuligt. Så derfor tror jeg, at fundamentalismen har haft svære vilkår i kristendommen, fordi fortolkningen har været bygget ind helt fra starten af,” siger Ida Auken. ”Så jeg vil ikke sige, at min teologi er den eneste rigtige. Men jeg synes da personligt, at der følger et ansvar med de fortællinger, der kommer fra Bibelen. Vi har både et ansvar overfor andre mennesker og et ansvar for dyr og planter.” CYKELVOGN I REGNVEJR. Derfor er det også vigtigt for hende selv at gøre en indsats for at skabe sammenhæng mellem det liv, hun lever, og de værdier

hun har. ”Jeg plejer ikke at tale så meget om, hvad jeg selv gør, for man kommer nemt til at lyde, som om man føler sig som et bedre menneske, og det er jo ikke derfor. Men jeg træffer nogle valg. Jeg har aldrig ejet en bil. Jeg cykler. Og nogle dage i regnvejr kan jeg da godt bande min cykelvogn med to børn i ret langt væk,” siger Ida Auken med et smil. ”I øjeblikket er min mand og jeg også i gang med at bygge vores anneks om, og vi prøver at bruge brugte materialer. Vi eksperimenterer lidt med de ting. Men jeg er nødt til at sige, at som et moderne menneske har jeg endnu ikke en livsstil, der er 100 procent bæredygtig. Men jeg er ude i at prøve på at forandre strukturerne og så leve et så ansvarsfuldt liv som muligt.” PLADS TIL LIVET. Ida Auken oplever, at der er en stor sammenhæng mellem de ting, hun brænder tørst SOMMER 2016 7


EN KOP KAFFE: “Jeg elsker at snige mig afsted fra kontoret og sidde i solen og drikke en kop kaffe. Jeg føler mig virkelig i live, når jeg sidder der midt i en solstråle,” siger Ida Auken.

8 tørst SOMMER 2016


«

POLITIK ER OGSÅ AT SÆTTE RETNING, AT BEVARE DEN MENNESKELIGE VÆRDIGHED OG AT HAVE NOGLE VISIONER FOR, HVOR VI ER PÅ VEJ HEN

Foto: Camilla Stephan

for politisk og privat. ”Når jeg står op, og mine børn på tre og fem synes, det er lidt irriterende, at jeg skal afsted klokken 5.30, fordi jeg skal være i TV2 News klokken 6, så tænker jeg på, at det også er for deres skyld. Fordi jeg kæmper for et samfund, der skal være godt at leve i. Eller når jeg er ude at rejse for at arbejde med cirkulær økonomi og skabe forandring i verden, så er det jo også for deres skyld,” siger Ida Auken. ”Men man kan sige, at når den helt grundlæggende grund til, at jeg er i politik, er, at jeg elsker livet meget højt, så skal der også være plads til at leve det. Så det er også vigtigt for mig virkelig at have plads og rum til at være sammen med min familie. Jeg er meget beskyttende overfor mine weekender og prøver ikke at være væk for mange aftner, så jeg har en hverdag med mine børn.” Og nogle gange handler det med at elske livet også om noget så simpelt som at nyde en god kop kaffe. ”Jeg elsker at snige mig afsted fra kontoret og sidde i solen og drikke en kop kaffe. Jeg føler mig virkelig i live, når jeg sidder der midt i en solstråle. Så bliver jeg simpelthen så lykkelig. Og jeg tror, at det er den følelse, der er med til at gøre, at jeg så kan klare meget arbejde og meget modstand,” siger Ida Auken. ”Jeg synes, det er vigtigt, at man kan finde energi både i sit arbejde og i fritiden. For det er en livslang kamp at kunne få sit liv til at hænge sammen, og det tror jeg, at rigtig mange mennesker kender til.” SNIGLØBET AF SVAGHEDER. Hun kender også til det med, at man nogle gange taber kampen. Det oplever hun især, når hun er sammen med sine små drenge. ”Hos mine børn bliver jeg virkelig prøvet på, om der er sammenhæng mellem det, jeg siger, og det, jeg gør. For børn ser meget mere på det, man gør, end det, man siger. Så hvis man gerne vil opdrage sine børn til at være ordentlige, så må man også selv være ordentlig. Og hvis man gerne vil opdrage dem til at lytte, så er man også

nødt til selv at lytte,” siger Ida Auken - og tilføjer: ”Og det er jo så dér, jeg opdager nogle af mine egne fejl. For eksempel troede jeg, at jeg havde godt styr på mit forbrug af mobiltelefon og computer, men jeg kan se igen og igen, at jeg godt nok har besluttet mig for at lægge min telefon væk, når jeg er sammen med mine børn - men lige pludselig står jeg alligevel med telefonen i hånden. Så jeg har måttet lægge den op på et skab, så jeg ikke kan få fat på den. Det er ofte sammen med mine børn, at jeg oplever, at jeg bliver snigløbet af mine egne svagheder igen og igen,” siger hun. TILGIV DIG SELV. Men det er også okay at snuble over sine egne idealer en gang imellem, mener hun. ”Det handler om at finde balancen. Der er så mange forventninger og så mange krav til, hvad man skal kunne, og hvad man skal nå, så jeg tror, det er vigtigt, at man lærer at tilgive sig selv lidt for alt det, der ikke lykkes.” Hun mener, at det er vigtigt at tage nogle beslutninger om, hvor meget tid man for eksempel bruger på sit arbejde, og hvor meget man bruger på sit privatliv. ”Så behøver man ikke at bruge kræfter på at have dårlig samvittighed, når man er det ene eller det andet sted. For i virkeligheden tror jeg, at mange mennesker kæmper meget mere med en dårlig samvittighed, end de kæmper med dovenskab. Så det kan skabe noget sammenhæng, hvis man skruer lidt ned for perfektionismen og lærer at tilgive sig selv lidt,” siger hun. Ida Auken har også taget ved lære af en sætning, som hendes mor ofte har sagt til hende. ”Hun siger: Man skal hoppe over, hvor gærdet er lavest. Det tog mig lang tid at forstå, hvorfor hun sagde det. Men det er jo rigtigt. Det hænger jo sammen med, at det simpelthen er dumt at kravle over, hvor det er højest. Man behøver ikke at gøre livet mere svært for sig selv, end det er. Det betyder ikke, at man ikke skal gøre sig umage eller anstrenge sig, men nogle gange kan man jo lade være med at vælge den allersværeste udgave og overkomplicere sit liv.” tørst SOMMER 2016 9


rigere liv

GRØN PERLE

SLAP AF RETRÆTE MED CHRISTFULNESS. Trænger du til at koble af – og til at komme i kontakt med både dig selv og med Gud? Så har du chancen den 7.-9. oktober 2016, når I Mesterens Lys og Areopagos holder retræte på Smidstrup Strand i Gilleleje. Temaet er Christfulness, som er en trospraksis, der hjælper dig til at finde dit værd – ikke i dine præstationer, men i din persons center – dér, hvor du er elsket af Gud. En Christfulness-retræte kan være med til at give dig et nyt perspektiv på dine relationer og på de udfordringer, du møder i dit liv. Du kan læse meget mere om retræten på areopagos.dk.

BEDEKRANSEN ”KRISTUSKRANSEN”, som blev skabt af svenske Martin Lönnebo, er blevet forandret. Den nye udgave indeholder en grøn perle for at minde den, der mediterer, om alt levende. Farven er ”som de første blade om foråret. Jorden og universet er fuldt af hemmeligheder og undere. Vi kan bekende vores kærlighed til alt levende. Vi er født grønne. Vi er klar til at bede om og ofre for livets og sjælens beskyttelse. Vi er jo skaberens folk,” udtaler Martin Lönnebo. Du kan købe kransen på eksistensen.dk. Foto: Verbum forlag

RETRÆTE MANGE MENNESKER OPLEVER, at det er værdifuldt at trække sig væk fra hverdagens travlhed nogle dage og tage på en retræte. På retræterne er der fokus på Gud, på én selv – og på at finde den fred, som det måske kan være svært at finde ind til midt i en travl hverdag. På hjemmesiden retræte.dk kan du se rigtig mange retrætemuligheder rundt omkring i landet, og du kan læse mere om, hvad retræter egentlig går ind på. Nogle har nemlig fokus på by eller natur, andre på stilhed og andre igen på en bestemt bønsform. Der er noget til ethvert temperament.

HVAD SYNES DU? HVAD SKAL AREOPAGOS ARBEJDE MED? Det spørgsmål fik Areopagos-medlemmer og -interesserede rig lejlighed til at komme med input til, da Areopagos holdt årsfest i København i april. Vi holdt blandt andet ”Open Space”, et samtaleforum, hvor alle havde mulighed for at komme med deres idéer til, hvilke projekter Areopagos skal arbejde med fremover. Det blev en rigtig dejlig dag med masser af gode input, som vi tager med i vores videre arbejde. Velkommen til årsmøde igen næste år! Og husk, at I altid er velkomne til at komme med input til vores arbejde - på f.eks. info@areopagos.dk eller 38 38 49 10.

» Fremtiden er lavet af det samme stof som nutiden « SIMONE WEIL (1909–1943), FRANSK FILOSOF OG KRISTEN MYSTIKER

10 tørst SOMMER 2016


EN KONFIRMAND

» Hvis ikke du står for noget, falder du for alt « UKENDT

Foto: jeshoots.com

STOP MADSPILD HVER ENESTE DANSKER smider i gennemsnit 63 kg. mad ud årligt. Vi taler ikke om skrald, men om fuldstændig brugbar mad. Det er et gigantisk spild, og derfor har der i løbet af de senere år været fokus på at sænke vores madspild. På hjemmesiden stopspildafmad.dk kan du læse en masse om madspild, og du kan se gode råd til, hvordan du selv kan minimere dit eget madspild. For eksempel kan du: Huske at købe ind med hovedet – og ikke med maven. Undgå at falde for mængderabatter. Lave mad til flere dage ad gangen. Og gennemtænke, hvor meget hver enkelt person i husstanden spiser, så du ikke altid f.eks. koger for meget pasta.

HAR DU EN KOMMENDE KONFIRMAND i huset? Så kender du måske det med, at det kan være svært at få startet de lidt dybere samtaler med teenageren? Den udfordring vil Areopagos gerne gøre noget ved, og derfor har vi i samarbejde med Center for Ungdomsstudier udgivet bogen “Hvad tror du selv?” Faktisk er der to bøger med samme titel, hvor den ene henvender sig til præster, der har konfirmandundervisning, og den anden bog henvender sig til forældre, som ønsker input til, hvordan de får gang i den lidt dybere dialog med deres barn. Bogen “Hvad tror du selv?” koster 150 kr. og kan bestilles på ungdomsanalyse.nu.

tørst SOMMER 2016 11


Vejen mod helhed Al åndelig vækst går gennem nederlag og fejl, mener franciskanerpræsten Richard Rohr TEKST HANS IVAR STORDAL

RICHARD ROHR (f. 1943) • Franciskanerpræst, forfatter og foredragsholder • Grundlægger af Center for Action and Contemplation • Forfatter til en række bøger, bl.a. ”Falling Upward”, ”The Naked Now” og ”Dancing Standing Still”

12 tørst SOMMER 2016

: FOTO STEVE PAVEY/HOPE IN FOCUS

”Hvis ikke din religion gør dig i stand til at omfavne mere og mere - have mere nåde, medfølelse og tilgivelse - så har du ikke den rigtige religion. I bedste fald har du det bare i navnet,” siger Richard Rohr. Præsten, forfatteren og forelæseren fra USA leder det økumeniske center ”Center for Action and Contemplation” i Albuquerque i New Mexico. Selvom både han og centeret har rødderne dybt plantet i den katolske franciskanerorden, har han altid rakt hænderne ud mod andre religiøse og filosofiske traditioner. ”Da katolikker og protestanter skiltes, handlede det meget om sprog og om at ville skille sig ud. I vores tid har globaliseringen gjort underværker for de troende. Nu er det ikke længere muligt at tro på alle løgnene om hinanden - medmindre man virkelig vil!” ET HELT LIV. Gennem næsten 50 år har Richard Rohrs arbejde handlet om at hjælpe mennesker med at leve et ”helt” liv, hvor handling og bøn går hånd i hånd. Han lagde mærke til, at mange religiøse miljøer har en slagside: Enten indad i bøn, meditation og fordybelse, eller udad mod mission, næstekærlighed og aktivisme. ”Dette kunstige skel var grunden til, at jeg startede Center for Action and Contemplation,” fortæller Richard Rohr. ”Det vigtigste ord i vores navn er hverken ’action’ (handling) eller ’contemplation’ (fordybelse). Det er det lille ord ’og’! For vi har lige meget brug for begge dele,” siger Richard Rohr - og tilføjer: ”Vores princip er: Du tænker dig ikke til et nyt levesæt - du lever dig til et nyt tankesæt! Livet vil bestemt altid være en rejse, men det er ikke tilfældigt, at ordene for ’hel’ og ’hellig’ har samme

rod. Vandringen mod Gud er altså en vandring mod at blive hel.” HANDLER OM TEMPERAMENT. Richard Rohr tror, at slagsiden mod enten handling eller fordybelse ofte har mere at gøre med temperament og persontyper end med teologi. ”Vi søger gerne åndelig bekræftelse for det, vi selv tiltrækkes af. Introverte mennesker foretrækker ofte religion i form af ’indre åndelighed’, som bøn og meditation, mens ekstroverte mennesker tilsvarende vil gå i modsæt retning. Kunsten er at forene de to.” Richard Rohr præciserer, at kirken som helhed skal ivaretage balancen mellem forskellige individer. ”Det er meget lettere for den enkelte, hvis det kristne fællesskab, man tilhører, har en vis troværdighed inden for begge områder. Det kan være meget svært at finde sin egen balance i et ubalanceret miljø.” NÅR LIVET SPRÆKKER. Richard Rohr har lang erfaring med retræter og åndelig vejledning. Han siger, at mange opsøger centeret, fordi de oplever et modsætningsforhold mellem deres idealer og deres liv, men at det giver forskelligt udslag fra person til person. ”Næsten al ny overbevisning begynder med at anerkende et problem i ens eget liv. En introvert indser måske behovet for faktisk at elske konkrete mennesker, ikke bare bøger og idéer, mens en ekstrovert kan føle sig tom og overfladisk. Mange længes efter en fordybelse.” Richard Rohr tror, at denne lidelse, hvor vi oplever, at vi ikke selv slår til, er helt nødvendig at gennemgå.


BALANCE: ”Mange former for åndelighed lægger mest vægt på én side af mennesket, enten sjælen, hjertet eller kroppen. Men vi har lige meget brug for alle tre,” siger Richard Rohr.

«

Det er ikke tilfældigt, at ordene for ’hel’ og ’hellig’ har samme rod. Vandringen mod Gud er en vandring mod at blive hel

”Processen bliver ligesom at strække en elastik bagud - det kan give os et nødvendigt skub i modsat retning.” Han mener, at de fleste kristne er oplært til at føle skam og se ned på sig selv. ”Skam er bare bortkastet energi, som hverken tilfredsstiller Gud eller hjælper os det mindste! I stedet kan vi bruge vores mangler til det, jeg kalder at falde opad. Vi vokser meget mere åndeligt af at falde og begå fejl end af at gøre alting rigtigt hele tiden.” GLEM DET PERFEKTE. Ifølge Richard Rohr er vor søgen efter det perfekte ofte det godes største fjende. ”Dualistisk religion prøver at eliminere det onde, og historien har vist, hvor galt det kan gå. Men det gode opererer helt anderledes: Det optager det onde i sig og overvinder det ved at omdanne det til noget godt.” Selv Bibelen er i stor stil fyldt med dette mønster, påpeger Richard Rohr. ”Vi finder krig, folkemord og forræderi side om

side med vidunderlige og livsforvandlende passager. Det negative – problemer, nederlag og fald – findes allerede i teksten. Jesus kom ikke for at fjerne dette fra livet, men for at vise os, hvad vi skal gøre ved det. RESTEN AF UGEN. Richard Rohr gør sit bedste for at understrege, hvor vigtigt han mener, at dette er. ”Vi bruger så meget energi på at prøve at gøre vores kirker pæne og pyntede, men vi ved ikke, hvordan vi skal tage dette med ud i verden. Målet er jo resten af ugen: Hvordan man formår at elske og knytte bånd til dem omkring én, handle godt og vise omsorg for verden.” Han synes ofte, at gudstjenesten søndag formiddag ser ud til at fastholde folk nøjagtig der, hvor de er. ”Noget af problemet er, at vi har lært folk at leve i verden, men gå til kirken, i betydningen ’møde op til gudstjeneste’. Jeg vil hellere sige: Vi må leve kirken ud og gå til verden – så forlader man egentlig aldrig kirken. Som Frans af Assisi sagde: ’Hele verden er mit kloster.’”

CENTER FOR ACTION AND CONTEMPLATION • Center for åndelige studier og vejledning i Albuquerque i New Mexico - stiftet i 1986 • Rodfæstet i katolsk identitet, men meget engageret i dialog med andre åndelige traditioner • Oprettede for nylig ”Living School”, et toårigt program, som kombinerer netundervisning med komprimerede forelæsningsperioder

tørst SOMMER 2016 13


stedet

Jord under neglene Psykisk udviklingshæmmede kinesere nyder at gøre en forskel på lille, økologisk landbrug i Nanjing TEKST ANN KRISTIN VAN ZIJP NILSEN FOTO LINE ØRNES SØNDERGAARD/ANN KRISTIN VAN ZIJP NILSEN

”Jeg elsker at være her!” Solen står højt på himlen, og Ning Jie (26) tørrer sin svedige pande med arbejdshandsken og stiller spaden fra sig. Hun er en af omtrent 13.500 indbyggere i Nanjing, som er registreret som værende psykisk udviklingshæmmede. De fleste af dem lever hele livet indendørs sammen med forældre eller bedsteforældre. Passivitet og isolation gør mange deprimerede og frustrerede. ARBEJDSTERAPI. Sammen med 19 andre har Ning Jie fået plads som elev på dagcenteret Home of Grace i Nanjing, og nu er hun på besøg i Truls Eco Garden. ”Økohaven” ligger en times kørsel fra dagcenteret i storbyen og fungerer som en lille oase for unge byboere med særlige behov. Der kan de komme på dagsbesøg eller overnatte. Hovedattraktionen på terapicenteret er havearbejde i køkkenhaven. For byboere er det meget eksotisk at få jord under neglene og høste egne grøntsager til middagen. Og så er der usædvanligt lidt trafikstøj her. Man kan høre fuglesang, luften er frisk, og øjnene kan nyde at se på søer og smuk natur i stedet for på høje bygninger. HÅRDT OG SJOVT. ”Jeg kan især godt lide det hårde arbejde. I dag har jeg for eksempel arbejdet med mursten. Min sunde krop passer så godt til det her. Jeg er i rigtig god form,” fortæller Ning Jie. Hårdt fysisk arbejde er også favoritten hos medeleven Zheng Xiao (25). ”Det gør mig superstærk,” siger han - og fortæller, at han er lykkelig her, fordi han får lov til at lave både husarbejde og havearbejde. Han klapper i hænderne, når han fortæller om at vaske op. For Ning Jie er det ikke usædvanligt at vaske op. Derhjemme får hun lov til både det og til at rede sin egen seng.

14 tørst SOMMER 2016


«

JEG KAN ISÆR GODT LIDE DET HÅRDE ARBEJDE NING JIE

ØKOLOGISK: Zheng Xiao (tv.) og Ning Jie rydder plads til flere sprøjtefrie grønsagsbed i køkkenhaven.

tørst SOMMER 2016 15


DYR OG AFGRØDER: Hos Truls Eco Garden bliver der dyrket mange forskellige kinesiske kålsorter og bælgfrugter. Og så har de høns og hunde.

DAGCENTERPROJEKTET • gør livet bedre for mennesker i Nanjing med nedsat psykisk funktionsevne ved at lære dem nye ting og gøre dem i stand til i højere grad at mestre deres egen hverdag • hæver kompetencen hos ansatte ved dagcentre i hele byen • ændrer holdninger hos forældre, fagfolk og i lokalsamfundet generelt • har været drevet af Nanjing KFUK siden 2012 med økonomisk støtte og faglig vejledning fra Areopagos • kan støttes via Areopagos ved at sende et beløb med MobilePay eller Swipp til 23 60 23 50 og markere indbetalingen ”Dagcenter”.

16 tørst SOMMER 2016

”Men her får jeg også lov til at tage ordentligt fat, bære brænde og vaske grøntsager - og ikke mindst: Jeg lærer at lave mad,” fortæller hun. Det bedste er at stege kartoffelskiver og lave stegte ris med æg. Men det er også rigtig godt at spille basketball og bordtennis.

som er det, i et velfærdssamfund som Norge. Derfor er jeg optaget af, hvordan det er at leve med de udfordringer under andre forhold,” fortæller Roar Strømme, som er far til Truls. Han og hans kone Bente støtter arbejde blandt psykisk udviklingshæmmede i flere forskellige lande.

MESTRING. ”Mange dagcenterelever oplever for få udfordringer hjemme hos deres forældre. Her på Truls Eco Garden prøver de nye ting og oplever at kunne mestre mange ting,” siger Wang Yan Jun. Han er lærer i økohaven og har tidligere været lærer på dagcenteret Home of Grace. Centret er en del af et stort oplæringsprojekt, som drives af Nanjing KFUK og Areopagos. De samarbejder om at øge kompetencen blandt fagfolk og forældre til psykisk udviklingshæmmede. Målet er at skabe gode og værdige liv for mennesker med særlige behov og at ændre omverdenens syn på dem.

UDVIDE PERSPEKTIV. De havde ikke regnet med, at deres støtte skulle føre til ”så meget postyr” med opkaldelse af terapicenteret, hvor billedet af Truls hænger på væggen ”som et Mao-billede”. Men Roar Strømme håber, at udenlandsk engagement kan have en symbolværdi for arbejdet. ”Jeg havde et album med herud med billeder fra Truls’ liv. Både fagfolk og forældre blev meget overraskede over at se, at han bor for sig selv, går på job, cykler og spiller i band. Jeg ville gerne vise, at man godt kan have et godt liv, selvom man har Downs. Jeg ønsker at udvide perspektivet for, hvad der er muligt,” siger han.

NORSKE TRULS. Økohaven er opkaldt efter Truls Strømme fra Norge, som er 32 år og har Downs syndrom. Gennem økonomisk støtte fra ham selv og hans forældre har Nanjing KFUK fået mulighed for at leje dette sted som en del af arbejdet hos Home of Grace. ”Jeg ved, hvor krævende det kan være at være psykisk udviklingshæmmet eller at have et barn,

INGEN SPRØJTEMIDLER. Roar Strømme er overrasket over, at den lille økohave er åben for elever og forældre ved alle dagcentrene i Nanjing, og at den betyder så meget for så mange. ”Derudover er brugerne meget synlige på idrætsanlæg og markerne uden for selve køkkenhaven. De bliver ikke holdt inden for murene der,” siger


«

HER FÅR JEG LOV TIL AT BETYDE NOGET FOR MENNESKER, SOM VIRKELIG HAR BRUG FOR HJÆLP WANG YAN JUN, LÆRER

han glad. I Truls Eco Garden dyrker eleverne tomat, kartofler, agurk, aubergine, bønner og mange kinesiske kåltyper, og alt er økologisk. ”Vores grøntsager er usprøjtede, så de er meget populære blandt forældrene,” fortæller læreren Wang Yan Jun. TALTE PLUDSELIG. Truls-haven har også høns og hunde. Og tidligere havde de kaniner. ”For noget tid siden var en pige med autismediagnose på besøg der. Pludselig opdagede hendes lærer, at hun sad og småsnakkede med en kanin. Indtil da havde alle troet, at hun ikke havde noget sprog. Læreren tog forsigtigt del i samtalen, og det blev starten på, at pigen begyndte at tale med andre,” fortæller Grethe Raddum, som leder Areopagos’ arbejde i Asien. For nylig evaluerede et kinesisk fagteam det store dagcenter-projekt, som Home of Grace og Truls Eco Garden indgår i. ”Fagteamet rangerede Home of Grace som det bedste dagcenter, de har besøgt – af en helt enkel grund: Eleverne dér er glade – i modsætning til

på andre centre. Nu skal Areopagos og Nanjing KFUK videreudvikle projektet”. ”Den største udfordring er at holde på staben, fordi lønnen er så lav. Lærerne, som arbejder på denne slags institutioner, får omtrent halvdelen af en normal lærerløn,” fortæller Grethe Raddum. JOGGING. I køkkenhaven piller Zheng Xiao lidt ved Peter Plys-mobilen, som hænger rundt om halsen på ham. Han kan bedre lide at være her end i byen, siger han. ”Fordi Hr. Wang er en rigtig god lærer. Jeg får lov til at opleve mange sjove ting sammen med ham. For eksempel jogging. Det kan jeg rigtig godt lide.” Læreren smiler. For ham giver det rigtig god mening at arbejde hos Truls Eco Garden på trods af, at han kunne få meget bedre løn et andet sted. ”Jeg bryder mig ikke om at sidde bag et kateder eller leve et komfortabelt kontorliv. Her får jeg lov til at betyde noget for mennesker, som virkelig har brug for hjælp, og det er meget meningsfyldt. Dette er jobbet, som nogen må gøre, og i dette tilfælde er det mig.”

NANJING • er provinshovedstad i Jiangsu, som ligger på Kinas østkyst • var verdens største by omkring år 1400 (en halv million indbyggere) og har været hovedstad i Kina i flere perioder • har i dag omtrent syv millioner indbyggere • har 112 dagcentre for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne

BALANCE: Efter en omgang basketball eller spil med lærer Wang Yan Jun (i midten) er det tid til frokost. Fru Hu Xiu Lan (tv.) får hjælp af Zheng Xiao (nederst th.) og de øvrige elever til at lave mad og vaske op. Og så er det tid til en lille middagslur i sengen.

tørst SOMMER 2016 17


Foto: Moa Karlberg

18 tørst HØST 2015 Foto: POLFOTO/Jacob Holdt


ER DER EN SAMMENHÆNG?

ET MAGASIN UDGIVET AF


oase

PETER HALLDORF er svensk pinsepræst, forfatter og leder af det økumeniske kommunitet Nya Slottet Bjärka-Säby syd for Linköping i Sverige.

Jorden råber Gud har sat os i relation til jorden. Men når vi forsømmer vores ansvar, råber han til os fra naturen TEKST PETER HALLDORF

I Bibelen opstår disharmonien mellem mennesket og jorden allerede i syndefaldet: ”Fordi du lyttede til kvinden og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld. (…) Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig.” Menneskets fremmedgørelse fra Gud får fatale konsekvenser for miljøet, et tema, som gang på gang går igen hos profeten Jeremias: ”Ingen anden profet giver så kraftfuldt udtryk for, hvor stærkt knyttet Gud er til jorden og selve marken”, skriver Ellen F. Davis. Indeklemt i det 12. kapitel i Jeremias’ Bog finder vi en passage, hvor Gud udøser sin sorg over den hærgede mark: De mange hyrder ødelægger min vingård; de nedtramper min mark, de gør min dejlige mark til en øde ørken. De gør den til en sørgende ødemark, den ligger øde hen foran mig; hele landet ligger øde, for ingen tager sig af det. JORDEN SØRGER. Ligegyldigheden over for jorden – marken og miljøet – har altid gået hånd i hånd med den åndelige glemsomhed. Begge smerter Herren lige meget. Læg mærke til, hvordan jorden besjæles: den er ”sørgende”. På grund af menneskers hårdhjertethed ”sørger landet, steppens græsgange visner”, siger Jeremias senere. Hos profeten er den sørgende jord ofte et billede på tørke. Den samme metafor går

20 tørst SOMMER 2016

: ILLUSTRATION TOM ANDRE HÅLAND/BONTOMME.COM

igen hos Paulus i de udtryksfulde ord om det skabte, som ”sukker og vånder sig” . Jorden forenes med Gud i sin lidelse og sin klage. Det plagede miljø råber til himmelen som et tegn på, at mennesket har vendt sig bort fra Gud. Profeten Hoseas skriver om denne dialog mellem himmelen og jorden: ”På den dag vil jeg svare, siger Herren; jeg vil svare himlen, og den skal svare jorden. Jorden skal svare kornet, vinen og olien.” GUDS MEGAFON. Når mennesket forsømmer sit ansvar, reagerer jorden heftigt. Selve ”naturen fungerer som Guds ’megafon’ for at vække en tunghør verden”, som teologen Hilary Marlow udtrykker det. I stedet for at forkynde Guds herlighed forkynder naturen da Guds vrede og trækkes sådan ind i dialogen mellem Gud og hans folk. Når folket i Israel ikke vil lytte til Guds menneskelige budbringere, profeterne, lader Gud hele kosmos brøle. Når vestlige kristne snakker om skaberværket, er det ofte i forbindelse med spørgsmål om evolution og kreationisme. De bibelske forfattere er imidlertid meget sparsommelige i forhold til livets oprindelse. Et eneste indlysende svar gives: ”hos dig er livets kilde” . Mere er der ikke brug for. Langt vigtigere er spørgsmålet om, hvordan skaberværket – jorden, menneskene, dyrene, ja, alt, som lever – forholder sig til Gud og til hinanden. Dette tema vender den bibelske tradition konstant tilbage til.

ØKOLOGISK SYND. Gud, som har skabt alt, skelner ikke mellem ånd og materie. Guds pagt med Israel er ikke en pagt mellem to parter – Gud og mennesket eller Gud og Israel – men kan snarere ses som en trepartspagt: den tredje part er landet, forstået som naturen i sin helhed. Når Herren siger, at han skal huske sin pagt med Abraham, glemmer han ikke at tilføje: ”og landet vil jeg huske på.” Gennem vores kroppe står vi i relation til jorden – vi må spise, drikke og ånde for at kunne leve – og må derfor leve i harmoni med naturen, så den bliver et ”godt sted” for alt levende. Når vi ignorerer eller mishandler miljøet, synder vi mod Gud – en ”økologisk synd” – og naturen sørger og tager del i Guds vrede. Den økologiske synd bunder i en individualisme, som gør kampen om personlig lykke og tilfredsstillelse til tilværelsens mål. Denne synd har unægtelig en social dimension: ansvarsløs udnyttelse af naturen rammer de svage og fattige allerhårdest. Som den ortodokse teolog Johannes Zizioulas udtrykker det: ”Den økologiske krise går hånd i hånd med øget social uretfærdighed. Vi kan ikke nøjes med at gøre noget ved det ene uden samtidig at gøre noget ved det andet.” GUDS MEDSKABERE. I den tidlige kristendom blev kirken til sidst beskrevet som det nye Eden. Gennem evangeliet genvinder mennesket forståelsen af, hvem de er, og finder deres rette identitet. Jesu ord om ”Guds rige” skaber en vision, hvor jorden


«

Jesu ord om Guds rige skaber en vision, hvor jorden igen bliver et godt sted at leve

igen bliver et godt sted at leve. Dette gode sted legemliggøres først i Kristus og senere af kirken, som er hans fysiske krop på jorden. Hendes kald er ikke at gemme sig på et bjerg eller at gå ud i ørkenen for at vente på verdens undergang. Kirkens

opgave er med sit liv at vidne om Guds rige, et fornyet skaberværk, som venter på Kristi ankomst. Visionen er overvældende. Det første årtusindes kirkefædre proklamerede opgaven igen og igen med profetisk glød:

Henvisninger til tekster i Bibelen: 1 1. Mosebog 3,17–18. 6 Salmernes Bog 36,10. 7 3. Mosebog 26,42.

2

Jeremias 12,10–11.

3

Jeremias 23,10.

4

Kirken er ”den nye menneskehed”, kaldet til at være Guds medskabere på den ”nye jord”. Teksten er et uddrag fra Peter Halldorfs kommende bog: ”Profeten, en studie av Jeremia i hans samtid og vår tid.”

Romerbrevet 8,19, 22.

5

Hoseas 2,21–22.

tørst SOMMER 2016 21


Verdensborgerne planter håb Eleverne fra Verdensborgerholdet på Midtsjællands Efterskole vil gerne forandre verden. Derfor rejste de til Palæstina og plantede 500 oliventræer. TEKST MERETE RIIS JENSEN

VERDENSBORGERHOLDET • er en 10. klasses-linje på Midtsjællands Efterskole, som fungerer i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og KFUM/K i Betlehem • består af 26 elever • indebærer, at eleverne i et halvt år har tre ugentlige undervisningstimer, hvor de lærer om konflikten mellem Israel og Palæstina • samler penge sammen gennem forskellige initiativer – såsom pandekagebagning, sponsorløb m.v. – for at få penge nok til at købe 500 oliventræer til Palæstina • rejser om foråret en uge til Israel og Palæstina for at opleve konflikten, møde befolkningerne og ”plante håb” • holder oplæg og foredrag på efterskoler, kirker og gymnasier efter hjemkomsten

:

FOTO MADS STRØMME OG RASMUS AGERGAARD PETERSEN

Det var en varm forårsdag, da 26 danske efterskoleelever hankede op i hakker og spader og gik i gang med at plante oliventræer på en mark i Palæstina. 500 træer skulle i jorden, og markarbejdet var kulminationen på et halvt års projektarbejde for Verdensborgerholdet på Midtsjællands Efterskole. ”Det var en fed fornemmelse at gøre noget helt praktisk. Der er virkelig behov for at plante håb i Palæstina, og det var en stor oplevelse at være med til at gøre det,” siger Rigmor Bille Milthers. GÅR I DYBDEN. Hun sidder i sofaen på en café i centrum af København sammen med Sebastian Wongvisutikul. De er begge 18 år gamle og går i gymnasiet, men sidste år gik de på Verdensborgerholdet på Midtsjællands Efterskole. Og dét ophold har gjort et stort indtryk på de to teenagere. ”Det var et fantastisk forløb og en fantastisk rejse til Palæstina! Det var virkelig en øjenåbner at være afsted og at gå i dybden med en konflikt på den måde,” siger Rigmor Bille Milthers. Sebastian Wongvisutikul er enig. ”Inden jeg meldte mig til Verdensborgerne, vidste jeg ikke ret meget om konflikten i Palæstina. Og det, der fyldte mest, var egentlig, at det kunne være en fed oplevelse at komme ud at rejse med mine efterskolevenner. Men på det tidspunkt var jeg så slet ikke klar over, hvilken slags oplevelse det ville blive. Det kom til at fylde meget mere i mig, end jeg havde troet. Oplevelsen har virkelig betydet supermeget – også bagefter,” fortæller han. ET HALVT ÅRS BRIEFING. Forløbet på Verdensborgerholdet er sådan, at eleverne de første seks måneder af skoleåret har tre ugentlige undervisningstimer, hvor de lærer om Israels og Palæstinas historie,

22 tørst SOMMER 2016

nutid og selve konflikten. Samtidig samler de penge sammen til at betale for de oliventræer, som de senere på året rejser til Betlehem og planter. ”Man kan sige, at vi fik et halvt års briefing inden rejsen. Der var rigtig meget information, og det var da ikke det hele, der var lige spændende, men det hele blev jo relevant, da vi kom til Palæstina. Så da var vi rigtig glade for, at vi havde al den baggrundsviden, for så gav det hele pludselig mening, når man stod der og kunne sige: ’Nå, det var dén mur, de snakkede om’. Og samtidig var det en rigtig stor oplevelse at møde de palæstinensiske unge og høre om deres hverdag,” siger Sebastian Wongvisutikul. Rigmor Bille Milthers nævner også mødet med de palæstinensiske unge som noget helt særligt ved rejsen. ”Vi plantede oliventræerne sammen med en gruppe jævnaldrende, og det var fedt at kunne snakke med dem. På mange måder mindede vi om hinanden, men deres hverdag var bare så anderledes end vores. Det var sådan noget med, at ’nu skal vi samle vand ind, for nu bliver der lukket for vandet’. Nå, okay. Det er jo deres dagligdag. Det var vildt at opleve. Men samtidig var der også en tydelig sammenhæng mellem deres liv og vores liv,” siger hun. EN SAMMENHÆNG. Og det er netop den slags oplevelser, som eleverne på Verdensborgerholdet gerne skal få, siger Suzette Munksgaard, som er lærer på Midtsjællands Efterskole. ”Verdensborgerholdet handler om, at vi gerne vil skabe en sammenhæng på flere forskellige måder mellem det, der sker i teenagelivet herhjemme, og det, der sker ude omkring i verden. Vi vil gerne udfordre teenagerne til at se lidt længere end deres egen næsetip og opleve, hvordan livet er andre


tørst VINTER 2014/15 23


INDTRYK: Rejsen til Palæstina gjorde et stort indtryk på de tidligere elever, Rigmor Bille Milthers og Sebastian Wongvisutikul (nederst tv.) De plantede bl.a. oliventræer hos en palæstinensisk bonde (øverst tv.).

« Selvom noget er slemt herhjemme, så er det intet – bogstaveligt talt – i forhold til, hvad der foregår andre steder

steder i verden. De må gerne fornemme, at der er en sammenhæng mellem det, der sker ude i verden, og det, der sker i deres eget liv,” siger hun. Og i den forbindelse gør det en kæmpestor forskel for de danske teenagere at mødes med palæstinensiske unge, som lever under nogle helt andre forhold. ”Vores elever oplever pludselig, at der er en sammenhæng mellem et teenageliv i Betlehem og et teenageliv herhjemme. De finder ud af, at ’hey, vi har begge to set Venner – og vi er begge to på Facebook!’ Men de oplever også, at man som dansk ung har nogle rettigheder, som de unge på Vestbredden kun kan drømme om. De kan ikke gå frit omkring eller løbe en marathon, for der findes ikke 42 sammenhængende kilometer på grund af en gigantisk mur og militær. Det gør indtryk på eleverne,” fortæller Suzette Munksgaard. ISRAELSK KAMPVOGN. Mens de er i Israel, bor eleverne hos palæstinensiske værtsfamilier og er med de unge i skole. Og det var også hos en palæstinensisk bonde, at de plantede de 500 oliventræer. ”Det var en bonde, hvis jord var blevet afskåret fra det sted, hvor han boede. På Vestbredden findes der en masse bypass-veje, som er forbeholdt israelsk militær, så de kan komme ud til bosættelserne, og de veje må palæstinenserne ikke bruge. Og vejene afskærer tit folk fra adgang til deres marker. Så bonden boede på den ene side, og marken var på den anden side af vejen,” fortæller Suzette Munksgaard. ”Og der er en gammel lov, som siger, at hvis man

24 tørst SOMMER 2016

ikke dyrker sin jord, så har staten ret til at tage den. Så først afskærer politiet ham fra jorden, og derefter kan de med loven på deres side sige, at nu er det statens. Mens vi gik og plantede oliventræer på hans grund sammen med bonden, hans familie og de unge palæstinensere, kom der pludselig en militærvogn, som lige skulle høre, hvad vi lavede der. Men da vi sagde, at vi var internationale deltagere, så kunne de ikke stoppe os. Men hvis bonden havde været der alene, havde de bedt ham om at forlade jorden, fordi han var en sikkerhedsrisiko. Den slags historier er hverdag i Palæstina, men for os andre gjorde det indtryk at opleve.” TO SIDER AF HISTORIEN. Hun fortæller, at selvom Verdensborgerholdet rejser til Palæstina og samarbejder med det palæstinensiske KFUM/K, så gør lærerne også en indsats for at fortælle eleverne om det israelske syn på konflikten. ”Vi vil gerne vise eleverne, at alle konflikter har to sider, og det har denne også. Så vi var i Tel Aviv og besøge Hans Henrik Fafner, som er Mellemøstkorrespondent og gift med en israeler. Han fortalte os en masse om konflikten set fra hans synspunkt og om de spændinger og udfordringer, som Israel kæmper med i dag,” fortæller Suzette Munksgaard. De mødtes også med en talsmand fra Israel Defense Forces, som fortalte, hvorfor han mener, at det er vigtigt, at man har en sikkerhedsmur og militær. ”Så på den måde mødte eleverne også holdninger fra den anden side af konflikten, som jo er vigtige at


POLITI: Lærer Suzette Munksgaard (tv.) var med Verdensborgerne i Palæstina, hvor de oplevede konflikten på tætteste hold.

have med,” siger Suzette Munksgaard. ”Men det er klart, at idet vi bor hos palæstinensere, har vi jo vist vores sympati. Og det synes vi godt, vi kan gøre med god samvittighed. Som en efterskole, der er baseret på et kristent værdigrundlag, tænker vi, at det giver god mening at støtte og holde håbet i live hos den, der er undertrykt, hvilket i dette tilfælde er palæstinenserne. Og ikke mindst de palæstinensiske kristne, som virkelig er i knibe og sidder i saksen,” siger hun. FYLDER MEGET. Og selvom sympatien også hos de tidligere elever primært ligger hos palæstinenserne, fik de også meget ud af at høre om det israelske syn på problemerne. ”Det var rigtig interessant at høre den israelske vinkel på konflikten. Det er jo en enormt kompliceret konflikt, og når man hører begge sider, kan man jo godt se det fra deres side også. Så jeg kom da også i tvivl. Men man kommer nok nemt til at holde med de svageste på grund af overgrebene. I bund og grund ønsker vi jo bare, at der bliver fred dernede, for ingen skal undertrykkes,” siger Rigmor Bille Milthers. ”Rejsen og forløbet på efterskolen har helt klart gjort mig meget mere bevidst om det, der sker uden for lille, trygge Danmark. Det var en superfed følelse at være afsted på sådan en tur og føle, at man gør en lillebitte indsats i en svær konflikt. Vi vil gerne støtte dem og vise, at vi ikke er ligeglade med den situation, som de står i,” siger hun. Sebastian Wongvisutikul er helt enig. ”Konflikten i Palæstina har varet i så mange år, at den ikke får ret meget omtale i Danmark. Jeg vidste ikke ret meget om den før, for man kan sagtens læse om det i medierne og se det i tv uden at fatte noget. Man kan jo se et indslag om det i Nyhederne, men lige efter kommer der en historie om en eller anden bager i Danmark, og så er man væk fra det igen.” ”Det fylder meget mere, når man har været derne-

de og oplevet det. Og det var faktisk svært at komme hjem til sit eget normale liv igen bagefter. Det har helt klart ændret mit perspektiv. Selvom noget er slemt her, så er det intet – bogstaveligt talt – i forhold til, hvad der foregår andre steder. Jeg er blevet mere taknemlig og føler, at jeg gerne vil gøre noget for andre,” siger Sebastian Wongvisutikul. PALÆSTINA IGEN. Samme følelse har Rigmor Bille Milthers, og faktisk har de allerede ”gjort noget”, for de er netop lige kommet hjem efter endnu en tur til Palæstina. Denne gang rejste de derned sammen med tre af deres venner fra efterskolen. ”Vi deltog i Palæstina Marathon. Ikke så meget for at løbe, men mere for at sætte fokus på, at alle har ret til at kunne bevæge sig frit,” fortæller Rigmor Bille Milthers. ”Det var en rigtig fed oplevelse at være dernede igen. Man snakker jo tit om, at man gerne vil gøre en forskel i verden. Men det er noget andet rent faktisk at gøre det, og det har betydet meget at få et skub til at gøre det. Verdensborgerholdet har givet os en mulighed for at starte op med frivilligt arbejde og har givet os en fornemmelse af, hvordan det er. Og det har vi så taget fat i og er fortsat med, efter at vi stoppede på efterskolen. Og det er også enormt fedt. Vi har allerede planlagt, at vi tager til Palæstina igen til næste år, og efter gymnasiet vil jeg ud at rejse med noget frivilligt arbejde,” fortæller hun. Sebastian Wongvisutikul supplerer: ”Jeg vil også gerne ud at rejse og gøre en forskel efter 3.g. Og det behøver ikke nødvendigvis at være i Palæstina. Der er jo desværre konflikter rigtig mange steder i verden, og jeg holder øjnene åbne i forhold til frivilligt arbejde andre steder. For eksempel overvejer jeg flygtningelejre med Folkekirkens Nødhjælp. Det kunne være superspændende, og jeg tror, jeg ville have det meget bedre med det end med bare at backpacke. Det giver så meget mere mening.”

« Det er jo deres dagligdag. Det var vildt at opleve. Men samtidig var der også en tydelig sammenhæng mellem deres liv og vores liv

tørst SOMMER 2016 25


Indspil til et helt liv

anbefalet

Her er en samling kulturelle følgesvende i spændet mellem troen, hverdagen og idealerne

D

YRKE HÅB. Jordbrug bør modelleres efter biologi, ikke økonomi. Det hævder aktivisten, filosoffen og forfatteren Wendell Berry i The Art of the Commonplace. The Agrarian Essays of Wendell Berry (Counterpoint, Berkeley). Wendell Berry opsagde sin stilling ved universitetet i New York for at blive landmand og leve, som han lærte. Han skriver både romaner, digte og sagprosa og forankrer sit engagement i kristent tankegods: At tage vare på jorden er vores ældste opgave - og det at dyrke sin egen mad, økologisk, er at engagere sig i helbredelse af kloden. Wendell Berry nyder stor respekt i USA i alle fora for økologisk tænkning. Bestsellerforfatteren Barbara Kingsolver sagde det sådan: ”Alt, vi har sagt, har Wendell sagt før med en stille stemme, som får bjergene til at skælve.” BARBRO RAEN THOMASSEN, billedkunstner og forfatter

S

LAP NU AF. Nogle gange kan det føles stressende at leve, fordi der er så meget, man skal nå. Og der findes tusindvis af selvhjælpsbøger, som viser én, hvordan man kan nå mest muligt af alt muligt. Det kan virkelig være trættende. Så jeg blev helt glad, da jeg snublede over Tomas Sjödins bog Der er så meget vi ikke er nødt til (Boedal, 2016). Titlen tiltalte mig. Og det viste sig også at være en bog, som går imod tidsånden og opfordrer til at slappe lidt mere af og stå af præstationsræset. I 77 korte, hverdagsagtige refleksioner skriver han jordnært og eftertænksomt om livet. På en ikke-stressende måde. Og så har den også et fint fokus på, hvordan kærlighedens krav er de vigtigste krav.

H

VAD ER ÆGTE? Den her film er efterhånden blevet en gammel sag, men The Truman Show er virkelig god. Og selvom Jim Carrey er hovedrolleindehaver, er det faktisk ikke primært en morsom film. Det er en rørende og tankevækkende film, som sætter fokus på, at der ikke altid er sammenhæng mellem det, som vi opfatter som ægte, og det, som faktisk er ægte. Og slutscenen, hvor Jim Carrey bryder ud af alt det uægte, er virkelig rørende. Se den igen! Den tåler mange gentagelser. ANDREAS PETERSEN, studerende

PETER HANSEN, lærer

» Den, der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt, den har faktisk fattet begge dele lige dårligt « PIET HEIN

Frit land I efteråret faldt jeg pladask for bandet Ulige Numres sang Frit Land. Den sætter på en rigtig god og eftertænksom måde fokus på, hvordan vi som danskere opfører os - især i forbindelse med flygtningekrisen. Er Danmark et frit land for andre end os selv? ”Ryster du på hånden, ja så vælter det jo ind, over landets grænser, ind i stuen, i mit hjem. Vi skal kaste os i bølgerne, der slår mod kysten ind. Frit land, fri for os selv. Tilgiv mine øjne, de ser kun fra næsen ned. Hvordan skal jeg kunne bære hele kloden på mit skød? Hele verdens smerte kommer ikke mine ved. Frit land, frit land, mit sted.” LOUISE CHRISTENSEN, administrator

26 tørst SOMMER 2016


Foto: Geert de Jong, davidahlen.se

PETER ESPEVOLL, tidligere forsanger i metalbandet Extol

TORE LAUGERUD, Præst i Areopagos Norge

DIGTET tom cikadeskal har han sunget sig bort fra denne verden

Foto: Erik Poppe

S

AKRALT. I min søgen efter livsnær, åndelig musik med substans og eminent musikalitet faldt jeg over svenske David Åhlén. Udtrykket er sakralt og minimalistisk, men samtidig med en evne til at ramme dybt i sjælen med stor kraft og energi. Med udgivelsen We Sprout In Thy Soil (2009) og Selah (2015) er David Åhlén et frisk pust inden for lovsangsmusikken, et landskab, som ellers ikke er særlig progressivt og nytænkende. Når han optræder live, formidler han en sjælden nerve og ægthed, og har du muligheden, vil jeg på det stærkeste anbefale dig at tage til koncert med ham. Du kan læse mere på www. davidahlen.se.

U

NDER OVERFLADEN. Dette er bogen, som fik mig til at miste pusten over storheden, enkelheden og sammenhængen i troen: Væven - den store træningsbog for sjælen af Martin Lönnebo (Unitas 2004). Den rummer Guds grænseløshed og nærhed, alt det skabte ned til det mindste sandkorn, universets yderste rum og menneskets inderste, det friske såvel som det syge, tanken og legen. Livet har to retninger: Udad mod den materielle verden og indad mod den åndelige. I dag vender mange sig mest udad: ”Men ve os og alt levende, dersom materien taber sin åndelige dimension, overfladen mister dybden og kraften sin værdi,” skriver Martin Lönnebo. ”Den indre tomhed er vores største trussel for fremtiden.” Derfor har vi brug for en træningsbog for sjælen. Bogen har åndelige øvelser – ofte meget kropslige – til årets 52 uger. Martin Lönnebo beder os om at læse langsomt og eftertænksomt og ikke være for hurtige til at dømme: ”Vent et par år, det bliver mere trygt sådan.”

Tvivleren Tv-serien The Path (HBO Nordic) fortæller historien om en nyreligiøs sekts udfordringer, da grundlæggeren blev syg. Hovedkarakteren (spillet af Aaron Paul fra Breaking Bad) er en tvivler. Han og familien er dybt engageret i sektens liv, men samtidig tager han sig selv i at stille spørgsmålstegn ved, om deres idealer og læresætninger faktisk er rigtige i enhver sammenhæng. Er det virkelig sådan, at de andre børn på skolen er syndige, når de ellers gør gode ting for din søn? Hvilke magtmekanismer bruger sekten, når sammenholdet trues? Og findes der en hemmelighed, som er så stor, at det er umuligt at have den med sig på sektens smalle vej?

HAIKU AV BASHÔ (1644–1694),

Foto: Toshiyuki Imai

HARALD ROSENLØW EEG, forfatter og manuskriptforfatter

tørst SOMMER 2016 27


areopagos

Hvilke aftryk sætter vi på verden? KIRKE, KLIMA OG NATUR • Arbejdsgruppen ”Grøn Kirke” arbejder for at indarbejde miljø og klima som en naturlig del af kirkers og privatpersoners liv og tankegang. Læs mere på grønkirke.dk • I Mesterens Lys arrangerer 4-5 gange årligt årstidsgudstjenester, hvor de mødes i de skiftende årstider og aktivt inddrager naturen i gudstjenesterne. Læs mere på imesterenslys.dk • Via Natura er et nystartet samtaleforum i København, hvor man kan mødes og blive inspireret til at gøre noget for miljø og klima. Læs mere ved at søge på Via Natura på Facebook • Ønsker du kontakt med andre, der interesserer sig for miljø og klima, så kontakt Kirsten Grube Juul på kg@areopagos.dk

28 tørst SOMMER 2016

Klimaet er i knæ, og der er for alvor brug for, at verden vågner op. Sidste år blev der arrangeret en verdensomspændende klimapilgrimsvandring for at sætte fokus på problemet TEKST MERETE RIIS JENSEN : FOTO KLIMAPILGRIM

Sidste efterår rejste alle verdens regeringsledere til Paris for at debattere på Klimatopmødet. Men de var ikke de eneste, der begav sig mod Paris. For mens politikerne forhandlede, bevægede kirkeligt interesserede mennesker over hele verden sig mod den franske hovedstad – på gåben – som en del af den såkaldte klimapilgrimsvandring. ”Der var hundredvis af kirkesamfund, som samarbejdede om klimapilgrimsvandringen. Lige fra Nord-Norge til Afrika. Hele verden ønskede at sende et signal til politikerne om, hvor alvorlig klimasituationen er, og at vi ikke er ligeglade,” fortæller Kirsten Grube Juul. Hun er projektmedarbejder i Areopagos og var en af tovholderne på den danske del af klimapilgrimsvandringen. VAND FRA SVALBARD. Pilgrimsvandringen i Skandinavien foregik sådan, at der blev båret vand fra en kilde i Svalbard i Nord-Norge ned gennem Norge, Sverige og Danmark og videre til Paris. Da vandstafetten nåede frem til Paris, var der en ceremoni, hvor vandet – sammen med knap to millioner underskrifter for klimaretfærdighed - blev overrakt til generalsekretæren for FN’s Klimasekretariat. ”Det var kulminationen på nogle berigende uger, hvor rigtig mange mennesker gik for klimaet rundt omkring i verden og her i Danmark,” fortæller Kirsten Grube Juul. Hun glæder sig over initiativet og føler, at det lykkedes at komme et godt stykke vej mod de tre

mål, som de havde opstillet inden. ”Det ene mål var at oplyse og engagere folk. Vi ville gerne gøre dem bevidste om, at topmødet fandt sted og om vigtigheden af det. Det andet mål var, at vi ville sende et signal til statslederne om, at vi var mange, der ønskede en juridisk bindende aftale på topmødet. Og det tredje var, at vi håbede på, at folk i højere grad ville begynde at se indad. Hvilke aftryk sætter vi på verden?” SATTE SPOR. Og arrangørerne oplevede, at vandringerne var med til at sætte gang i tankerne og samtalerne hos deltagerne. ”Vi har fået tilbagemeldinger på, at det har sat nogle gode snakke i gang hos deltagerne. Og det var faktisk noget af det allervigtigste for os, for det handlede ikke bare om at gå en tur og aflevere en stafet. Det vigtigste var, at det satte spor i folks liv efterfølgende,” siger Kirsten Grube Juul. Hun håber på, at vandringen også på sigt kan have bidraget til at øge interessen for klimaspørgsmålet blandt almindelige mennesker og i kirkerne. ”Det er vigtigt at overveje med sig selv, hvad man reelt har behov for. Hvilken indvirkning har jeg på miljøet? Forbruger jeg bare for at forbruge? Hvilke aftryk sætter jeg i verden i forhold til for eksempel madspild, affald og transport? Hvad er det gode liv? Og hvordan ønsker jeg at bidrage til det?” SELVFORSTÅELSE. Fokusset på det gode liv – og på


«

DET VIGTIGSTE VAR, AT DET SATTE SPOR I FOLKS LIV EFTERFØLGENDE

GIK FOR KLIMAET: Mange danskere rundt omkring i landet deltog på sidste efterårs klimapilgrimsvandring, fortæller Kirsten Grube Juul (nederst th.).

miljø og klima – har indtil nu ikke fyldt ret meget i de danske kirker og menigheder. Det håber Kirsten Grube Juul, at der bliver ændret på i fremtiden. ”Der er lidt et underligt hul, for der er mange miljøbevægelser, som fokuserer rigtig meget på den aktivistiske del af livet, og så er der mange kirker, hvor man fokuserer på den indre, åndelige del af livet. Men der er ikke rigtig nogen, der fokuserer på, hvad den åndelige rejse betyder for, hvordan man agerer i forhold til klima og miljø,” siger hun. Hun mener, at vi kan lære noget af de nyåndelige

miljøer, som i høj grad kobler den indre rejse med den ydre rejse. ”De er meget miljøbevidste og tænker i jordens heling. Det kan vi virkelig lade os inspirere af. Der skal ikke være nogen to-do-liste, hvor der står, at ’nu skal vi huske at være klimavenlige’. Så bliver det en pligt, hvor hjertet ikke er med. Nej, det skal gerne være sådan, at handlingen er en del af vores selvforståelse som mennesker. Der er nemlig en utrolig fin sammenhæng mellem det at være på en åndelig rejse og at passe på skaberværket.” tørst SOMMER 2016 29


AKTUELLE BØGER

Den uforgængelige diamant Vi er skabt til en åndelig virkelighed med uendelige vidder. Men vores lille ego spærrer ofte for udsigten – indtil vi finder ud af, hvor overfladisk egoet er. Da begynder en helt ny søgen efter en dybere identitet. Det er som at grave efter en kostbar diamant… Den katolske teolog Richard Rohr bygger sin tænkning på en skelnen mellem det Falske Selv og det Sande Selv. I denne bog identificerer han de to selv’er og vejleder om, hvordan man kan finde sit Sande Selv og lade det være omdrejningspunktet for sit liv. Richard Rohr Den uforgængelige diamant Vejen til det sande selv 221 sider, hæftet Kr. 249,95

“Dit Falske Selv er den, du tror, du er. Men bare fordi du tror det, er det ikke nødvendigvis sandt … Når du først har opdaget dit Sande Selv, vil det føles, som om en kæmpe byrde er faldet fra dine skuldre. Du behøver ikke længere at opbygge eller beskytte eller promovere et forskønnet selvbillede.” Richard Rohr

Ben Alex Vejen indad i Gudsrigets bevidsthed På rejse med Meister Eckehart 221 s., indb., kr. 249,95 Tomas Sjödin Der er så meget vi ikke er nødt til 174 s., hæftet, kr. 199,95

Tlf. 48 79 73 77 • post@boedal.dk • www.boedal.dk

STRESSCOACHING Når du:

Jeg møder dig med:

• • • • •

• • • • •

Er mere træt end du plejer Sover dårligt om natten Er irritabel Har lettere til tårer Er blevet mere glemsom

Nærvær Empati Respekt Tydelig kommunikation Nænsomhed

S U S A N N E H O V M A N D - LY S T E R Certificeret Stresscoach, diakon og sjælesørger Mobil: 53 83 43 96 info@hovmand-lyster.dk www.hovmand-lyster.dk Praksis i Slagelse, samt telefoniske samtaleforløb


Velkommen til Kinafokusdag! Interesserer du dig for Kina og for den kristne kirke i Kina? Så er du meget velkommen til en spændende Kinafokusdag i Møllevangskirken i Aarhus

lørdag den 17. september 2016! Dagen byder på indlæg om Kina både før og nu - bl.a. et spændende foredrag om ”Religion i Kina i dag” ved Laurids Mikaelsen, som er tidligere ambassadør i Kina. Han vil blandt andet komme ind på, hvordan det ser ud med religionsfriheden i Kina i dag.

Og Torkild Hoffmann-Sørensen vil fortælle historier fra sine forældres liv som missionærer i Kina i 1920-40.

Vi får også besøg af den fantastisk dygtige, professionelle musiker Jin Yu Ling, som synger og spiller på klassisk, kinesisk violin.

Og husk at tilmelde dig på ddl@areopagos.dk senest den 4. september.

Derudover bliver der kinesisk buffet, kaffe og masser af hyggeligt samvær. Du kan se hele programmet på areopagos.dk!


RETURADRESSE: Areopagos

Peter Bangs Vej 1, indg. 5 2000 Frederiksberg

MIN Ø I HAVET Velkommen på Emmaus-mødet 2016!

Ordene ”Min ø i havet” stammer fra en keltisk bøn. Den keltiske spiritualitet begyndte på en ø for 1.600 år siden og er nu for alvor ved at dukke op i kirkelivet igen. Keltisk spiritualitet har et helhedssyn på mennesket, naturen og troen på Gud, og der er rigtig meget inspiration at hente derfra.

På årets Emmaus-møde vil vi bruge tre dage på sammen at undersøge og nyde godt af den keltiske spiritualitet. Vi får blandt andet besøg af John Bell fra det keltiske IONA-fællesskab i Skotland. Velkommen på Galleri Emmaus i Haslev den 18.-20. november 2016!

Læs mere – og tilmeld dig – på galleri-emmaus.dk

Arrangører: Areopagos, Galleri Emmaus, Haslev Kirke, Haderslev Stift og Lolland-Falsters Stift

Areopagos' magasin Tørst - sommer 2016  

Areopagos' gratismagasin Tørst, som udkommer to gange årligt. Denne gang er temaet "Sammenhæng", og magasinet indeholder bl.a. et interview...

Areopagos' magasin Tørst - sommer 2016  

Areopagos' gratismagasin Tørst, som udkommer to gange årligt. Denne gang er temaet "Sammenhæng", og magasinet indeholder bl.a. et interview...

Advertisement