Issuu on Google+

Jun i. – Aug. 2012

Vendepunktet

Nyt maleri i kirkens foyer s. 3

En netvĂŚrksgruppe fortĂŚller s. 8-10

Har du fokus det rette sted? s. 4-6 Missionstur i en VW-bus s. 12-14

Kirkecenteret

apostolsk kirke | vejle


s. 2

K irke-info

Vendepunktet Vendepunktet udgives af Kirkecenteret Vejle. Bladet er stilet til menighedens medlemmer og andre, som måtte være interesseret i kirkecenterets aktiviteter. Vendepunktet udkommer 6 gange om året i 250 eksemplarer. Ønsker du at få bladet tilsendt, så skriv en mail til: kontor@kirkecenteretvejle.dk.

Kirkecenterets kontor Vardevej 106 7100 Vejle Tlf.: 7572 5100 Fax: 7572 6166 kontor@kirkecenteretvejle.dk Åbent mandag-fredag kl. 9.00 - 12.00

Kasserer: Knud Erik Palmelund Sekretærfunktion: Bodil V.

Redaktion

Søren Viftrup (se ledelses-info) Orla Fredensborg Møller orla.moller@yahoo.com Tlf. 3115 4890 Jette Bjerre mrs.bjerre@gmail.com Tlf. 2216 3795 Jonathan Ploug jonathanploug@gmail.com

LederTeam: Søren Viftrup // Seniorpræst Telefon: 7572 5131 Mobil: 2395 2386 E-mail: sviftrup@apostolic.dk Joan S. Højberg // Lovsangspræst Telefon: 4028 9503 Email: joansonne@gmail.com

Ralph Kristensen: Telefon: 7589 9330 E-mail: lr_kristensen@post.tele.dk Claus H. Jørgensen: Telefon: 7587 2773 Mobil: 6074 9089 E-mail: claus.j@jellingnet.dk Erik Christiansen Telefon: 2422 9235 Email: erik@kaltoftel.dk

Sommer fortællinger efterlyses!

Sæt dit præg på næste menighedsblad – skriv og fortæl om en særlig oplevelse i sommeren 2012.

Annoncer, artikler og meddelelser sendes til bladet sendes til Orla F. Møller. Deadline for næste udgivelse er d. 10. august 2012.

Fokus på MISSION...

De kommende måneder vil vi fokusere på de projekter, Kirkecenteret støtter i følgende lande.

Juni: Ungarn

August: Malawi


Indtryk fra k irkerummet

s. 3

”På vej til Emmaus” – maleri af Lis Caprioglio, 2012 Juleaften 2011 beslutter Lis sig for at gå i gang med udfordringen: Et bestillingsmaleri til Kirkecenteret Vejles store foyer. Hun maler hele aftenen og natten, hele juleferien, nytårsaften og nytårsnat. Søren ser billedet i januar, og Lis fortsætter processen med billedet. I februar ringer hun til Søren Viftrup og siger: Nu er det færdigt. Men efter få dage ringer hun igen og siger: Det er det alligevel ikke. Jeg har malet det hele over – undtagen kongekronen. Den ved jeg skal blive ved med at være der.

Intentionen

Jeg ville gerne fortælle budskabet om opstandelsen: At vi skal nå videre end korset og lidelsen, at vi skal gå hele vejen til åbenbaring og forløsning. Det var derfor vigtigt for mig, at korset ikke blev centrum i billedet. Jesus står midt i billedet med ryggen til korset. Jeg har endnu ikke oplevet, at jeg skulle male Jesu ansigt. Jeg ønskede, at vi skulle se korset fra en anden vinkel, se grimheden. Korset er delvis vundet ind i pigtråd, men ståltråden er sprængt. Jesus har banet vejen for os ud af fangenskab – som ud af en kz lejr. Korset står med et blodplettet bjerglandskab i tusmørke som baggrund. Jesus betalte for vores forløsning med sit blod. Jesus selv står badet i lys i morgenrøden. Korset er forudsætningen for glæden. Og morgenrøden fylder graven nederst til højre, hvor engelen holder vagt.

Emmausvandrerne

Jesus ser hen på de to mænd på vej til Emmaus (Lukas 24, 13-35). Men de ser

ham ikke. De er fanget ind i deres egen fortvivlelses-cirkel. Jesus rækker hånden ind for at bryde deres cirkel gennem tilførsel fra livets vand, der strømmer fra Himlens sluse, fra Guds trone under kongekronen i himlen over korset.

Valget

De to mænd står ved vejen til Emmaus. De må vælge. De må løfte blikket mod kroningen, så de kan se, Himlen komme ned. Og hvis de går hen ad vejen, vil de

(Fortsættes side 7)


s. 4

Fra praestens skr ivebord

Har du fokus det rette sted? Sidste blad skrev jeg om at ligne Jesus – om at blive forvandlet i hans nærhed. I dette blad vil jeg gerne opmuntre enhver til at sætte fokus på nogle realiteter, som ikke bør overses. Udfordring 1: Guds Ord nedprioriteres, egne værdier ophøjes Jeg skriver ud fra Peters brev. Særligt det andet brev og med afsæt i kap. 1. Mærk Peters hjerte: Dette brev er fra Simon Peter, som er apostel i tjenesten for Jesus. Jeg skriver til alle jer, der har fået den samme dyrebare tro, som vi har, nemlig troen på, at vi er accepteret som skyldfri på grundlag af, hvad vores GUD og FRELSER, JESUS KRISTUS, har gjort for os. Peter taler om det, der er mest dyrebart. Hvilken prioritet giver man det, som er mest dyrebart? Faktisk kan man se på sit eget liv, hvad der er dyrebart, ganske enkelt ved at analysere, hvad der får rum og plads - dag efter dag. Er det ikke sådan?

Hygge og omsorg for hinanden på menighedslejren 2012 - sådan skal det være..!

Prøv at analysere din hverdag og se efter, hvad der danner grundlag for beslutninger, og hvilken indflydelse, Jesu ord og liv har på dagens holdninger, beslutninger og gerninger. Jeg møder nu og da udtalelser, der klart udtrykker, at Guds ords anvisninger bliver brugt efter eget valg og fravalg. Læs Johs.Ev. 3,16-20 – i den sidste del står der: ”… men dette er dommen, at menneskene elskede mørket mere end lyset, thi deres gerninger var onde.” Der hvor lyset fjernes - er mørket. Der hvor Jesus (Ordet) skubbes til side, der hersker mørkets ’visdom’ og gerninger. Hvis man fravælger Ordet, da fravælger man altså Jesus; og går man primært efter egne lyster og tanker, så er man i færd med at vende ryggen til det, som ellers er det mest dyrebare, nemlig Jesus selv.

Udfordring 2: Ved egenrådighed fravælges Jesus

At fravælge Ordet – Sandheden, Vejen og Livet – er at fravælge det, Jesus har købt og beredt for os ved sit offer. Jeg taler her om faren for at miste frelsen, der ellers blev givet af nåde og modtaget ved tro. MEN forudsætningen for at få nåde, er, at man erkender, hvad der er synd, hvad der er oprør mod Gud, og at man vender sig fra synden og til Sandheden, Jesus Kristus, Ordet - og med al iver søger at efterfølge JESUS. Kærligheden til Jesus udtrykkes ved kærligheden til at lære af Ham og handle som Ham og træffe beslutninger, som Han ville gøre det. Jesus siger: Min mad er at gøre Hans vilje, som sendte mig (Johs. 4). Jesus kalder os til at komme ind i hans nærhed for at se, hvem han er og hvad han gør - og lære af ham – og følge ham i


Fra praestens skr ivebord tykt og tyndt. Og tro mig, det fører altid til det bedste; det fører til liv, ja endog til liv i overflod. Pris ske Gud Det er ikke indviklet – det er ligefremt, ja så ligefremt, at selv enfoldige ej behøver at fare vild. Udfordringen er ikke evner til at forstå Jesus. Det er viljen til at ville ham - viljen til at lære af ham, viljen til at søge ham - og så lade hans indflydelse danne grundlag.

Udfordring 3: Åndeligt hovmod fører til splittelse og fald Det er godt at læse, udforske og lære nyt. Men hvordan afvejer du de input, du får fra verden - med den sunde føde, du får ved fællesskabet med Gud? Nogle læser og lærer – blot for at opdage, at der er uendeligt meget mere at lære, og dette holder dem ydmyge og søgende. Det er den sunde vækst. Nogle studerer og sonderer og føler pludselig, at de har ”slugt al visdom” – og her er så kilden til hovmod. Peter advarer mod ’opblæste’ mennesker i sit brev. Disse vil gerne belære andre, men er selv hævet over behovet for at være ydmyge over for Gud og over for mennesker. Peter fortsætter i kapitel 1vers 2: Jeg ønsker, at I hele tiden vokser i jeres forståelse af Gud og vores Herre, Jesus Kristus. og derved oplever en stadig større rigdom af nåde og fred.

Gud gav os jo gennem sin guddommelig magt m u l i g h e d e n for at leve efter Hans vilje, og det sker ved en voksende forståelse af Ham … Derved fik I del i Hans guddommelige natur efter at være undsluppet den undergang, som denne verden går i møde på grund af sit egoistiske begær. Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget. Men stærk tro skal kombineres med åndelige indsigt og den åndelige indsigt med selvbeherskelse. Selvbeherskelsen fører til udholdenhed og udholdenheden skal bruges i tjenesten for Gud. Tjenesten for Gud skal udføres i kærlighed til de andre kristne og den indbyrdes kærlighed skal suppleres med kærlighed over for alle mennesker. Peter fortsætter kapitlet ud og videre i kap 2. Det er værd at læse. Peter advarer her mod tilstandene, som var dengang og som er tydelig identisk med tiden i dag. Falske lærere - selvsikre og arrogante, der kun forstår lidt af Guds Rige. De frister til de ting, der leder folk i umoral og anden skændig adfærd. Magtsyge, griskhed, falsk lære, intriger, sladder og ligegyldighed over for Guds Ord og Guds kærligheds sande standarder. Til alle, der vil Sandheden, Kristus Jesus, og som ønsker at vandre med ham: Hold jer fri af disse mennesker, hvor tillokkende deres ”viden” end synes!

s. 5

Udfordring 4: Verdens syn på samliv og seksualitet vinder indpas At lege med umoral og seksuel synd er som at tage en tur til Helvedes forgård. Pirrende musik, stærke drikke og sanselige fristelser – og jo, sådan gør jo ’alle de andre’ i nutiden. Løsagtig omgang med den betroede, skønne kærlighed og seksualitet er som at abonnere på Ødelæggerens indflydelse. Skriften kalder på helt andre værdier: Lev i renhed og kærlighed og giv af dig selv. Tænk ikke først på, hvad du kan få, men hvad du kan give. I 1. Thess. 4, 4 -5 lyder det: I må forstå, hvordan man vinder sig en hustru på en anstændig og ærbar måde - ikke i sanseligt begær, sådan som de gudløse gør. Når man handler efter ordets vejledning, finder man dybde og skønhed i kærligheden, i romantikken og i seksualiteten - alt sammen skabt og givet af Gud, der gav disse gaver - for at de skal blive til glæde. Seksualtiten er Guds gave og brugt i kærlighedens ærinde giver det ubeskrivelig lykke - spar ikke på seksualiteten, men udøv den i parforholdet, i ægteskabet, hvortil det er givet.

Vi kæmper for Guds vilje, men hjælper dem på fode, der blev såret.

Familier og ægteskaber er under pres/stress - også i disse år. Mange faktorer udfordrer forældre, - og lykke er ikke en gylden selvfølge. Det koster


s. 6

Fra praestens skr ivebord

kamp. M e n de fleste ægteskaber k a n modnes, om end for nogle gennem mange kampe. Jeg har hele mit liv brugt voldsomt mange ressourcer på at stå kæmpende ægteskaber bi – til sejr for langt de fleste, omend til tider efter års kampe. Ethvert råd om at man ’bare’ kan give op, lade sig skille og senere gifte dig med ’den helt perfekte’, tager jeg stærkt afstand fra. Et skilsmisseforløb er noget af det mest pinefulde, man kan tænke sig. Derfor vil tanken om at skilles og prøve noget ’andet’ være ganske uden forstand. Der findes undtagelsesvis situationer, hvor alle ressourcer for at komme igennem er opbrugt - og da er man slidt og et brud kan blive resultatet. Sker det, så skal der støttes og bæres med omsorg fra min og fra menighedens side til de skadelidte. I disse situationer er nyt ægteskab slet ikke på tale. Der er derimod et stort arbejde med at bearbejde og gennemleve lidelser og smerter. Når Guds nåde og menneskers lydighed mod Kristus, støtter ’forliste’ til at blive hele igen. Da ser vi til tider, at ny kærlighed kan spire frem. Pris ske Gud – men i samme åndedrag: Ønsk dig ikke at skulle igennem et dårligt/ikke fungerende ægteskab, skilmissekvaler og strid med familier. Derfor kæmper jeg videre med uformindsket styrke - 1) for ægteskabets ukrænkelighed; og kæmper for 2)barm-

hjertighed og genrejsning for forpinte mennesker, når et ægteskab – trods alle gode forsøg – for dem er gået itu.

’Søren har sagt’

Nogle fortæller historier om at ’Søren har sagt’ – men hvis det ikke harmonerer med Guds Ord og ikke harmonerer med de ovennævnte holdninger, så kan du vide, at disse ’SV-citater’ er usande. Spørg mig gerne direkte. Kære menighed. Tag vare på dit gudsliv - på din relation til Jesus Kristus. Vær taknemlig for Guds nåde over dit liv og løft dine medkristne ved bøn og sundt fællesskab. Pas på sladder og såkaldte ’sandheder’ om andres liv. Rygter og bagtalelser lurer og ’samtaler’ med andre om fraværende personer bliver let til ’gær i dej’. ”En fjer bliver hurtigt til 5 høns”, skrev H.C. Andersen. Vær derfor sen til at videresende sådant - men vær hurtig til at bede i lønkammeret og velsigne.

På vej i glæde og med stor forventning:

Efter disse ord og vejledninger ser jeg samtidig fremad med stor forventning og stor glæde. Guds nåde og forjættelser over menigheden er helt utrolige. Vi står i begyndelsen af en høsttid hvis lige ikke er set. Vi drager videre. Ud til udfordringerne og kampene, med frisk mod og med tro og tillid til, at med Kristus skal vi sejre. Når vi v i l Ham, har vi del i Hans sejr.

En skøn sommer er begyndt. Selv er jeg sluttet med strålebehandlingen d. 10. maj og man forventer, at de trælse bivirkninger begynder at mindskes efter 2 uger fra afslutningen. Jeg er bare så taknemlig for jeres omsorg og forbøn. Som I ved fra min hjemkomst fra utallige rejser, så elsker jeg mødet med jer i gudstjenesten og iøvrigt ugen igennem. Gud gav mig et skjulested, da alt dette startede. En morgen lige efter informationen om kræft på stemmebåndet, lå jeg i min seng og sagde til Gud: Jeg giver mig i dine hænder og i din varetægt – ja Jesus, i dine hænder og i din varetægt. Og Han hviskede tilbage: Jeg, Herren, er din BOLIG. - og jeg fortsatte morgensamtalen med at udtrykke min glæde ved at kunne gå ind i min bolig - gemme mig i Ham. Sandelig, Gud er god. Måtte denne sommer blive brugt til taknemlighed til Gud, fællesskab med hinanden og med mange skønne mennesker, som venter på at blive mødt med kærlighed, tilgivelse og nyt liv. Lad os mødes til gudstjenester og på SommerCamp med taknemlighed til Ham.

Søren Viftrup, seniorpræst


Annoncer inger

s. 7

Vejen til Emmaus - fortsat fra s.1 komme over bakketoppen og hen til byen og huset, hvor Jesus vil bryde brødet (øverst til højre) og åbenbare sig selv og forløse dem. Der er Lis Caprioglio huse langs vejen – et symbol på mennesker. Hvor står du – og hvor er du på

vej hen? Jesus vil åbenbare sig for dig og forløse dig på den anden side af bakketoppen.

TILLYKKE!

MINIKIRKE STARTES OP EFTER SOMMEREN

11. juni: Gerda Adserballe, 75 år. Sofievej 16, 2 mf, 7100 Vejle 6. august: Magnus Hedegaard, 80 år Vesterbakken 9, Grejs 7100 Vejle

Slutbemærkning fra Lis

Maleriet blev færdigt lige op til påske 2012. Jeg er spændt på selv at se maleriet rigtigt, når jeg er blevet opereret for grå stær, for jeg ser ikke så godt nu. Synes du, farverne er for vilde?

Af Jette Bjerre

Tænk om børn i alderen 2-4 år kunne få deres helt egen særlige gudstjeneste-oplevelse. Helle Fredensborg Møller, pædagog i Skibet Børnehus, drømmer om at lave Minikirke, hvor de mindstes gudsbevidsthed næres gennem leg, ”rollespil” og sang. Der skal selvfølgelig bruges nogle ressourcer, så hvis du tænker at du har lyst til at være med der, så sig det til Helle - på 31136 4301

Bogsalget i k irken

8 skridt tilbage til fremtiden En åndelig selvhjælpsbog af Frank & Catherine Fabiano. Bogen rummer masser af psykologiske øjenåbnere og stor indsigt. Lær hvilke konsekvenser de første otte aldre har for vores senere liv.

TRANSFORMATIONS DVD’er Er nu også igen på lager.

PS. Når du ser på maleriet næste gang, så prøv at se det fra flere vinkler. Prøv at træde ud til højre, som om du vil se Jesus forfra – og se hvad der sker med farverne. Læg også mærke til koblingen mellem maleriet og temaerne ”levende vand” og ”tronsal” som farveudvalget beskrev i jubilæumsnummeret.

Redaktionen

Indbydelse til Skt. Hans aften lørdag d. 23/6 Hvis vejret tillader det, inviterer vi til en aften med bål og hyggelig samvær. Grillene vil være varme fra kl. 18.00! Medbring din/jeres aftensmad (kød til grill + salat/flûtes eller hvad I nu vil spise og drikke) og evt. en stol. Bålet tændes omkring kl. 20.00, hvor vi vil byde på kaffe og kage. ALLE der har lyst, er velkommen på Bredsten Landevej 91, 7323 Give. Har du spørgsmål, så ring 75 822 883, Mona og Carsten.


s. 8

o

Liv i sma grupper

En pose blandede der gerne deler Klokken nærmer sig 20 hjemme hos Karin og Peter Krag. En gæst ankommer med hjemmebagte choko-muffins og anretter dem på et fad, mens værtsparret stiller kaffe og te på spisebordet. Det er ved at være tid til endnu en hyggelig og lærerig fællesskabsgruppeaften. Hver onsdag aften samles denne flok brogede mennesker fra forskellig baggrund, med hele skalaen af livserfaringer, med det fælles formål at lære hinanden og Gud bedre at kende. - Det er ikke alle i fællesskabsgruppen, der kommer i Apostolsk Kirke, fortæller Vita Nissen, der er en af gruppens ledere. Men vi har kendt hinanden i en del år og synes, at vi har meget at give hinanden og lære af hinanden. Vi mødes på skift hos en af de tre børnefamilier, og så skiftes vi til at sørge for kage og stå for oplæget til mødet. Efter kaffe og muffins er

blevet smagt, og hyggesnak og smådrillerier stilnet af, findes bogen ”Tag det første skridt”, af den amerikanske præst Bill Hybels, frem. - Vi har arbejdet et stykke tid med denne bog, fortæller Vita. Den har en helt anderledes og frisk tilgang til det med at fortælle andre om sin tro. Den gør op med den forestilling, at evangelisation skal være påtrængende og påtvunget. Bill Hybels giver en masse praktiske eksempler på, hvordan man ved at bryde ud af sin comfort-zone i de daglige gøremål og samtaler kan engagere mennesker i samtale om Gud. En fra gruppen supplerer: - Det har været befriende at læse om, at det ikke er vores opgave at få alle dem vi møder til at tro på Gud. Vi skal bare give dem et puf i den rigtige retning – og så ved Gud, hvor langt de er nået i deres liv og tro. Det kan sagtens være, at Gud er i gang med at stykke en lang række hændelser sammen, som til sidst fører dem til tro.

Bøn skaber kontakt Vita leder mødet i dag og referer ugens kapitel: - Kapitlet handler om bøn. Der er en direkte sammenhæng mellem de dage, hvor vi beder Gud om at lede os, og de muligheder, der rent faktisk bliver åbnet for os til at tale om Jesus med andre. Vi kan ikke forberede os på at møde mennesker og være åbne for hjælp fra Helligånden, hvis ikke vi først har været i bøn og har lyttet til Gud, siger hun, mens hun bladrer kapitlet igennem. - I Kolossenserne 4 skriver Paulus: ”Bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal.” Jeg synes, det der ord ”Kristus-hemmeligheden” er meget fascinerende; jeg hørte en gang en teolog tolke en tekst i det nye Testamente sådan, at dem, der ikke kender Jesus, rent faktisk er åndeligt handicappede: de kan ikke se Guds Rige rigtigt, de er hørehæmmede, de kan ikke gå ind i Guds rige osv. Men ved at høre om og tro på Jesus, bliver de åndeligt helbredte, siger Vita. Gruppen begynder nu dele forskellige tanker og erfaringer.


o

Liv i sma grupper

En af deltagerne, Mogens, fortæller om en kollega, der har en meget New Age-agtig tro, og nærmest har skræmt sine medkolleger væk med beretninger om UFO’er og ånder. - Men mig skræmmer han ikke, fortsætter Mogens. Jeg ved, hvilke magter han roder rundt med, men jeg ved også, at Jesus er stærkere end disse ånder. Så jeg har haft nogle gode samtaler med ham, og han oplever, at jeg accepterer ham og lytter til ham. Peter fortæller om, hvordan forskellige muligheder for at dele lidt fra frikirke-livet opstår på arbejdet – og hvordan, det var en stor oplevelse for det band, han spiller med i, at komme inde i kirken og se de flotte faciliteter med scene, lys og lydsystem. - Det førte til, at vores

pianist sagde: Jeg skal simpelthen ned og høre jeres lovsangsgruppe synge en gang, fortæller Peter. Man ved aldrig om det kunne blive begyndelsen til tro for ham. Vigtigt for bogen – og for gruppen – er, at det med at fortælle om sin tro skal ske i naturlig sammenhæng med hverdagsbegivenheder og de erfaringer, som vi har sammen med venner, familie og kolleger.

Fortæl din troshistorie

En af øvelserne fra bogen er, at man skal fortælle sin troshistorie kort, præcist og rammende. For hvis en person spørger, hvorfor man tror på Gud, så ville det være ærgerligt at stå usikkert og famlende. Claus fra gruppen opfordres til at genfortælle sin historie. Efterhånden

s. 9

har gruppen hørt hinandens historier et par gange – og de har suppleret med kritiske spørgsmål og opmuntrende kommentarer for at finde ind til kernen i hinandens Gudsoplevelse. Claus fortæller: - Jeg er jo ikke opvokset i et kristent hjem, men da jeg blev 18 begyndte jeg i lære som bager. Jeg kunne lide at spille fodbold – og en dag kom der et par festlige fyre, som gerne ville være med. De hed begge to Jørgen: store Jørgen og lille Jørgen! Efter et års tid begyndte jeg at besøge dem regelmæssigt. De fortalte, at de kom i en baptistkirke i Vejle, og at den ene af dem skulle døbes. Jeg besluttede mig for at tage med til gudstjenesten, for de virkede jo som nogle fornuftige gutter. Det endte med, at jeg begynd-


s. 10

Liv i k irken

te at komme med til møderne og være med i ungdomsgruppen. Selvom jeg hørte meget om Gud, og jeg synes det var hyggeligt og rart, så fik jeg ikke taget nogen konkret beslutning om at give mit liv til Jesus. Så kom jeg med på kirkens sommerstævne, hvor præsten, Keld Pedersen, den sidste aften holdt noget af en dunder-prædiken. Han sagde ”Til jer der har været med i nogen tid, men som ikke har forpligtet jer til noget, så vil jeg sige: I kan ikke blive ved med at lade som om I er med, I er nød til at tage en beslutning!” Og der kunne jeg godt mærke, at der var noget, der rykkede i mig. Så kom der en

dame hen til mig og sagde: Jeg føler at jeg skal sige til dig, at Gud kalder på dig. Vil du ikke med op til forbøn? Det ville jeg gerne! Så det var der, jeg tog imod Jesus for alvor. - Sig mig, spørger Susanne, hvor blev de narkomaner og alkoholikere af, som var med sidste gang, du fortalte historien? Hele gruppen griner. Sådan fortalte du altså ikke historien sidste gang – vi har aldrig hørt den vinkel før! - Jo, jo, forsvarer Claus sig, de andre var også med i processen, men jeg skulle jo gøre det kort – og jeg kunne ikke huske, hvad jeg fortalte sidste gang.

Klokken nærmer sig 22, men der er stadig gang i denne snakkesalige flok kristne. Det er tid til at slutte af med bøn; Vita tager initiativ og spørger om der er nogen, der har noget, gruppen skal bede for. Drypvis kommer bønneemnerne frem – en del har noget, de gerne vil nævne. Relationer, arbejde, sygdom. En bønnerunde starter og ordet er frit. Næsten alle beder – alle vil gerne nævne hinanden i bøn til deres himmelske Far. Klokken bliver næsten 22.45 før kaffestellet kan stilles ud i køkkenet og de sidste farvelknus gives. - Vi ses igen på onsdag!

Af Orla F. Møller

Børnekirken har vokseværk Onsdag kl. 17.45… der er liv og glade dage i kirkecentret. Det vrimler med børn, der skal i Hyggeren, Meeting-Point eller Teencell. Også om søndagen er der mange børn i alle aldre.

Ruth Jørgensen

Udfordrende er det også – for gode børneaktiviteter kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes for det og det kræver tid, lyst og

kræfter. Hen over foråret har der været brug for at få flere bærende hænder – og det er herligt, at flere medarbejdere har meldt sig på banen og gerne vil være med. Ruth Jørgensen – ansvarlig for børneområdet – fortæller, at kontakten til de skønne unge mennesker, deres respons og umiddelbarhed, er noget, der driver lysten til at være med i Børnekirken. Ruth fortæller om en søndag, hvor emnet var at lytte til Gud, ud fra bibelteksten om Samuel, der som helt ung dreng, blev vækket om natten af Gud, der kaldte på ham: - Egentligt havde jeg tænkt,

at jeg skulle spørge nogle voksne om de ville fortælle om deres oplevelse af at høre Guds stemme; men den idé havde jeg ikke lige fået på plads. Så efter at have fortalt børnene den fascinerende historie om Samuel, taler jeg med børnene om, hvordan de oplever Gud tale til dem. Og så var det bare fantastisk at sidde der og lytte til flere konkrete historier om, hvordan Gud taler til dem i dag! Også når det kommer til bøn er der stor åbenhed og frimodighed. Kom selv og oplev det engang!

Af Joan Sonne Højberg


Tankevaekkende

Turen til – i ”bedste” Esau-stil Det er fredag. Vi er på vej fra Grenå til Vejle og slår vejen forbi Ikea. Ikke for at shoppe (tænk engang) – men for et billigt, hurtigt måltid aftensmad. Aha. Tilbud på hakkebøf m/ pommes frites, ærter og bearnaisesovs ……. hvis du er medlem af Ikea Family. Det var jeg engang – og det er jo gratis – så hvorfor ikke? Familien står i kø i cafeteriet. Men det kan hurtigt ordnes ved pc-standen lige ved siden af.

Navn, adresse, mail, mobil ……. ja, ja ……. lad os nu bare komme videre ………. Betingelser …….. sikke meget skrift ………. Ok ……… acceptér …………. videre ……….. næste ……….. UDFØR ………..

Det med småt

Og nej, familien er endnu ikke nået frem til kassen. Jeg hiver min midlertidige Ikea Family talon af og tænker: Der gik du godt nok lige lovlig meget på kompromis med din børnelærdom: ”Husk nu altid at læse det med småt, Jette”. Hvad mon de egentlig vil bruge mine oplysninger til? Hvem snakker sammen med hvem på de links? Maden fortæres. Vi kører hjem.

Dagene går.

Skulle man lige tage sig sammen og kigge lidt på, hvad man sagde ja til ved det der medlemskab? Ikke lige i dag ……… måske i morgen. Dagene går. Hey Jette. Er du lidt ligesom ham Esau?

Ja, ham der solgte sin førstefødselsret for aftensmad? Hm …… ups …………. Ja, det kan man vist godt sige. Tænk lige. Han havde været på jagt hele dagen. Han var skrup-sulten. Og der var ingen Mac D i nærheden. Hvor er vi mennesker skrøbelige. Hvor lader vi os nemt friste.

Hvor er det godt, at Gud holder hånden over os – under os – rundt om os. Af Jette Bjerre

s. 11


s. 12

o

Pa rejse i l ivet

Hvem er ejeren af den grønne folkevognsbus på p-pladsen? Det er Samuel Lund på 18 år, der i februar-marts 2012 tog på sin første missionsrejse i den. Livsudviklingsskolen som springbræt til eventyr Samuel fortæller: Den sidste aften på livsudviklingsskolen fortalte Søren mig, at der var mulighed for et ophold på bibelskolen i Kolding. Så i løbet af et par dage blev jeg højskoleelev på Discipel-linjen sammen med 4 andre. Det handler om at kende sig selv, kende Gud og fortælle andre om Gud – bl.a. gennem outreach. I februar oplevede jeg, at Gud sagde, jeg skulle tage 3 uger til en frikirke i Hlohovec i Slovakiet. Det er en menighed på ca. 25 personer, som jeg tidligere har besøgt. Officielt kunne jeg ikke få fri til projektet, men forstanderen på højskolen udtrykte forståelse for mit kald.

Min kære bus

Jeg tog de fleste sæder ud af bussen og gjorde klar, så jeg kunne sove i den på den

”Jeg var for syg til at tænke, for syg til at bede. Jeg hang bare der i selen og råbte ”Jesus”, mens jeg kørte hjem gennem Tyskland om natten. Det er et mirakel, hvordan Gud holdt liv i både bilen og mig.” 1500 km lange tur. Turen skulle gå gennem Østrig, da der var for meget sne i de tjekkiske bjerge. Lørdag morgen tog jeg frisk af sted - men ak …….. kun 160 km hjemmefra sagde bussen fra. Der var damp overalt. Motoren kogte – der var kommet et hul i varmeslangen. Nå, men så var det jo godt, at jeg havde meldt mig ind i Europæisk Vejhjælp. Jeg ringede op, men efter en del


o

Pa rejse i l ivet ringeri frem og tilbage, konkluderede de, at jeg ikke var registreret som medlem. Jeg satte mig på forsædet og gav mig til at læse i min bibel.

Engle på motorvejen

To biler stoppede, og jeg fik tape, så jeg kunne få lappet slangen, og vand, som jeg kunne hælde på den tørstende køler. Efter kun 1 km. kom en tankstation til syne, og jeg kunne nu forbedre reparationen. Jeg vendte næsen hjemad ad de små veje. Fast besluttet på at gennemføre min tur gik jeg i gang med at skære den dårlige del af slangen væk med en brødkniv, satte slangen på igen og konstaterede med tilfredshed, at den var tæt. Efter en opringning til Europæisk Vejhjælp og en forsikring om, at jeg NU var medlem, tog jeg af sted igen.

GPS – med fordele og ulemper

Jeg kørte hjemmefra mandag morgen og satte GPS’en til den korteste rute til Nürenberg. Det endte med 14½ times kørsel ad de små veje uden at møde en eneste tankstation. Endelig kl. 00.30 kunne jeg holde ind og tanke både brændstof og søvn. Næste dag videre til Østrig og derefter til Bratislava – hovedstaden i Slovakiet. Der virkede GPS’en ikke længere, og pludselig var jeg ved at køre vild inde i centrum i mørke i 1½ time – og havde forresten kun fået morgenmad. Jeg ringede til præsten, Thomas, der

fik telefon-guidet mig igennem, så jeg nåede min destination ved 21-tiden.

Børnelejren

Den første uge gik med at forberede en børnelejr. Præsteparret havde fået på hjerte at invitere byens 8-14 årige på en uges børnelejr i kirken med fokus på engelskundervisning – og så samtidig få flettet budskabet om Jesus ind. Præstekonen er engelsklærer i den lokale skole, og forældrene syntes, det var en god idé, da det var billigt, og de så samtidig fik løst børnepasningen i en skoleferie, hvor de ikke selv havde ferie. Præsteparret havde gennem længere tid bedt om en ekstra person, der kunne tale engelsk, så jeg oplevede at være et bønnesvar. Lejren blev en kæmpe succes, og børnene var glade og taknemmelige. Den sidste uge byggede jeg et hønsehus til præsteparret.

Hjemturen – et mareridt

Jeg startede hjemturen lørdag kl. 9, og da jeg havde kørt ca. 900 km, tænkte jeg: Samuel, du kan godt køre de sidste 600 km hjem uden den sovepause. Men så ringede min mor: Samuel, sørger du for at få sovet? Jeg endte med at måtte love at sove. Og man skal jo holde, hvad man lover, så jeg fandt en tankstation med rasteplads. Kl. 00.24 begyndte jeg pludselig at kaste op over det hele i bussen. Jeg kunne slet ikke styre det. Jeg forsøgte at spise

s. 13

lidt havregryn, men det hjalp ikke. Jeg kastede op hele natten. Jeg var så syg, at jeg næsten ikke kunne røre mig. Men jeg var jo nødt til at komme ind på toilettet om morgenen og få mig vasket lidt. Jeg skulle også købe noget vand og cola. Jeg var for syg til at køre, men gjorde det alligevel. Jeg hang i selen og prøvede at fokusere på vejbanen. Efter kun 40 km kogte motoren igen. Der var damp over det hele – både motoren og jeg kastede op. Det var galt med den samme slange igen, og jeg måtte ud og sætte advarselstrekanten op. Først forsøgte jeg med det gamle tape-trick, men det hjalp ikke. Så forsøgte jeg at udvide slangen med shampoo. Det hjalp heller ikke. Det var koldt, og jeg var udmattet. Til sidst lykkedes det dog at få slangen på, men slangen havde fået en ridse. Tape og 4 liter vand på køleren + de 1½ liter jeg selv skulle have drukket. Stadig 600 km. tilbage. Jeg holdt hastigheden nede på 75 km/t, og håbede at motoren ikke begyndte at koge igen. Jeg frygtede, at det vil kokse i tunnelen under Elben ved Hamborg, men det gik. Jeg nåede hjem søndag kl. 22.55 uden at have tanket hverken bussen eller mig selv.

Fra mareridt til vidnesbyrd

Denne tur er blevet mit vidnesbyrd. At Gud lod uheldet ske kun 1 km fra en tankstation på vej derned, og at Han sendte mennesker, der hjalp


s. 14

o

Pa rejse i l ivet

med tape og vand. Gennem turen hjem om natten var jeg for syg til at tænke og bede, jeg råbte bare: ”Jesus”. Det er et mirakel, at Gud holdt liv i både bilen og mig. Turen har været ligesom at springe fra en bro. Jeg var alene, men hvis Gud bad mig om det, ville jeg gøre det igen. Så vil jeg ikke klage over opgaven. De sagde i Slovakiet, at det var vikingemod.

Bønnens nådegave

Samuel oplever, at bøn er hans nådegave, og at det gennemsyrer hans dagligdag på højskolen. Han har selv valgt at prioritere b��n og bibellæsning fra kl. 4.30-7.15 om morgenen sammen med nogle venner, tavshed og indre bøn

kl. 18-19, og bøn igen kl. 2122 som et åbent bønnemøde. I fremtiden drømmer han om at blive fårehyrde – både bogstaveligt, men på sigt også i forhold til menighedsledelse. Han oplever, hvordan

Helligånden leder ham med opmuntrende ord til andre mennesker, og at Gud på en særlig måde har lagt mennesker, der lider af anoreksi, på hans hjerte.

Af Jette Bjerre

Indtryk fra Lyngsbo 2012 Med 130 tilmeldte og over 20 drop-ind gæster var de hyggelig hvidmalede rammer på Lyngsbolejren ved Lillebælt pressede til det yderste. Vejret viste sig fra sin gode side - så ud over at deltage i en masse dejlig lovsang og lytte til god bibelundervisning, kunne de voksne gå ture, hyggesnakke eller hjælpe til i køkkenet, mens børnene hang ud ved svævebane, fodboldbane og strand. Her er et par løse citater og indtryk fra menighedslejren:

”Det er fedt at være på lejr fordi man får mulighed for at være sammen på en anden måde end søndag formiddag. En ekstra bonus var den gode undervisning af Peter Skov og de grundlæggende sandheder om det kristne liv fortalt af Erling Rasmussen.” Anita D. ”Jeg kender ikke så mange i menigheden, men på lejren kunne man tage tid til at lære nye at kende.” N.N. te , så vi fulg ldm a r g o r p e bo re flydend n hyggede os med e m t e e d det hav gnen - me ar en god lejr - og in ”Vi unge n is v r e d v et af un en. Det ed.” ed strand , der også kom m med i nog v l å b g o spil ye unge spil, bræt t møde n mas J. a r e p u s r va Tho

”Stemningen var så god - og Guds Ånd var så nær, at jeg ikke havde lyst til at lejren skulle stoppe!” N.N.


Men ighedslejr 2012

s. 15

t LillebĂŚl d e v e j l uk deta

En sm

Vejret var omskifteligt - men mest godt

r e d n i m f a e g a l l 2 1 0 Ko 2 o b s g n y L a fr Masser

Erling Rasmussen Peter Skov

D

n...! likbode s l i t ø k en evige

Unger hygger sig med spil

ng

af lovsa


l efon l iste TeTe l efon l iste Funktionsgruppeledere: Økonomi/administration: Lovsang/musik: Teknik/IT:

Børnekirken: Ejendom/diakoni

Joan Sonne Højberg......................................... 40 28 95 03 Ralph Kristensen.............................................. 75 89 93 30 Anita Dodds........................................................ 50 53 17 80

Orla F. Møller...................................................... 31 15 48 90 Ruth M. Jørgensen............................................ 75 87 27 73 Erik Christiansen............................................. 35 12 33 86

Arbejdsgruppeledere: Netværksgruppeleder: Modtagelse af nye: Lyd/teknik: Kasserer: Tiende-regnskab: Indsamlinger: Diakonisseleder: Diakonleder: Missions-initiativgruppen: Mission - forbedere: Alpha/Beta-kursus: Ungdomsforeningen, fmd.:

Ungdomsgruppen ’Presence’: Teenagegrp. ’Meeting-Point’:

Teenagegrp. ’Teen-Cell’:

Juniorgruppen ’Hyggeren’: Hjemmeside/web-master:

Børnekoret: Organist:

Fristedet: Forbønsgruppen: Bedehus.dk: Besøgstjeneste: MiniCafé: Pedel:

Bogsalg: Tirsdagstræf: Udlejning af lokaler:

Knud Erik Palmelund..................................... 60 46 72 66 Erik Bjerre........................................................... 22 29 37 98

Knud Erik Palmelund..................................... 60 46 72 66 Vagn Kristensen................................................ 75 83 48 95

Grete Wind (grete.wind@get2net.dk).... 75 83 13 91 Elna Hedegaard................................................ 75 85 36 79 Jan Stidsen.......................................................... 75 72 71 49 Knud Erik Palmelund..................................... 60 46 72 66 Grete Wind.......................................................... 75 83 13 91 Erik Christiansen............................................. 35 12 33 86

Anita Dodds / Erik Christiansen............... 50 53 17 80/35 12 33 86 Bodil Aakjær...................................................... 75 72 73 83 Tobias & Terese................................................. 50 57 11 92 Jan Aakjær........................................................... 20 86 44 77

Lone Jacobsen

Sunita Kristensen............................................. 40 14 61 64 Jan Aakjær........................................................... 20 86 44 77

Jette Juhl............................................................... 41 81 56 38 Vagn Kristensen................................................ 75 83 48 95

Magnus Hedegaard......................................... 75 85 36 79 Grethe Hansen................................................... 75 83 74 37 Evald Nielsen..................................................... 76 62 09 09

Lise Palmelund.................................................. 23 96 45 99 Hanne Nielsen................................................... 20 72 63 86 Evald Nielsen..................................................... 76 62 09 09 Anita Dodds........................................................ 50 53 17 80

Johanna, Inna, Gitte H.................................... 76 62 09 09/75 89 07 83 Bodil Viftrup....................................................... 75 72 51 31

kontor@kirkecenteretvejle.dk

TurningPoint

Claus Jørgensen................................................ 60 74 90 89

Tilmeld dig vores nyhedsmail og vær opdateret på, hvad der foregår i Kirkecenteret:

Omsorg/Relationer: Kommunikation og Synliggørelse:

Knud Erik Palmelund..................................... 60 46 72 66


Vendepunktet 2012 3