Jaguar i Danmark III
Leverandør til dronning, adel og det bedre borgerskab 1 og busser tilmed var usælgelige.
Af Claus Frausing Dette er historien om, hvordan en distingveret forhenværende ekspedient udi vinhandel, en flittig og udadvendt karetmagersøn fra Humlebæk og en meget ung bilingeniør, der også kunne tale engelsk, opbyggede en helt speciel organisation til en helt særegen kundegruppe, og derved gjorde firmaet E. Sommer til verdens forholdsmæssigt største Jaguarimportør og tilmed mangeårig leverandør til det danske kongehus og det bedre borgerskab, samtidigt med at ’Georg Gearløs’ hyggede sig med at diversificere sin virksomhed og endog sætte penge til ved at bygge biler. ¤¤¤ Inden aftalen om import og forhandling af Volvo var en realitet, slæbte firma E. Sommer sig i midten af 1950-erne af sted på bedste beskub. Erik Sommers forudsigelser havde vist sig desværre at holde stik. Man var begyndt at importere ISARD fra Hans Glas i Tyskland, eller GogProkurist senere administrerende direktør gomobil, som den er bedre for E. Sommer A/S, Halvor Schmidt, distingv- kendt som, ligesom man eret forhenværende vinhandler. havde indgået en forhandleraftale med Nordisk Fiat om salg af Fiat og Simca. Alt sammen for i det mindste at have noget at sælge, når nu der var langt mellem køberne til Jaguarerne og både Bradford, Javelin og Guy havde givet op, og hvor Magirus lastvogne
Det duede simpelthen ikke. Firmaet var også mere gearet til en helt anden kundekreds: Vognmænd og det bedre - eller i hvert fald - det forvænte borgerskab, hvor kravene til service og respektfuld behandling var store. Volvo blev den frelsende engel, der skabte gang i forretningen. Altså den del, der bar Ole Sommers navn. Han var omsider blevet overbevist om, at han og firmaet havde fat i den rigtige ende, og de søvnløse nætter var snart en saga blot.
Administrerende direktør for O. Sommer A/S, Henry Carlsen, sælger, som fik ideen til og reelt skaffede forhandlingen af Volvo til firmaet.
Direktør Henry Carlsen og en nyansat repræsentant Jørgen Ingleby solgte mange busser og lastvogne og repræsentant Jørgen Nielsen, en gudbenådet sælger og forhenværende billettør på Køgebusserne nærmest sprøjtede personvogne ud fra Uplandsgade til en helt ny kundekreds, ofte flere vogne om dagen. Med Volvo-forretningen som rygstød kunne man bedre ’kultivere’ bourgeoisiet. I afdelingen i Gothersgade residerede den sirlige Poul Petersen og den yppige Viggo Anderberg. Tilsammen dækkede de Jaguar-klientellet fra Kongehus til brovtende fabrikant. Eftersalgsservicen var nærmest formidabel, Jaguarerne blev om ønsket både hentet og bragt, et spændende job for firmaets lærlinge, deriblandt denne forfatter. Jaguar havde sit eget pinligt rene serviceværksted i Uplandsgade med specialuddannede mekanikere. På værkstedet svævede driftsleder Børge Henriksen over vandene. Let genkendelig i mængden, da han altid gik med blød hat, dog ikke på kontoret på første sal, hvor der var damer til stede. Til at lede og fordele arbejdet på værkstedsgulvet havde han brødrene Jakobsen i brune kitler, ligeledes for at skille sig ud fra mængden. Den ene var værkfører, den anden prøvemester, der, som titlen indikerer, afprøvede og godkendte alle bilreparationer, inden kunden fik sin vogn tilbage. God service blev faktisk prioriteret højt.
Anlægget, Erik Sommers karrosserifabrik, i Uplandsgade på Amager
38
www.jaguaria.dk
I
JAGUARIA
Erik Sommer havde kaldt sin virksomhed for en karrosserifabrik, så man havde selvfølgelig eget malerværksted og karetmager. Ventilslibning og anden detaljeret eller krævende motorreparation fandt sted hos værktøjsmageren af den gamle skole, som også var ham, der blev betroet renoveringen af Jaguar