__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

ET FORAN| DER|LIGT LAND| SKAB


4

Ann-Sophie Amalie WÌhrens Pedersen Studio Urban Design and Landscape Architecture Studie nr. 2015165 Arkitektskolen Aarhus Nørreport 20, 8000 Aarhus C Vejleder: Stefan Darlan Boris Skrifttype: Roboto og Didot Juni, 2020


5

Dette dokument er den samlede redegørelse for afgangsprojektet ”Et foranderligt landskab”. Formidlingen og skildringen af tanker, ideer og hovedgreb, som ligger til grunde for projektet, vil blive præsenteret. Redegørelsen er opbygget i tre afsnit, som kronologisk følger projektets udvikling. 1| Identificere Fastslå og dokumentere de tematikker og tanker der ligger til grunde for projektet. 2 | Præsentere Projektets landskab og karakter præsenteres igennem undersøgelse og analyse. 3 | Transformere Projektets potentiale, hovedgreb og design formidles. Projektet præsenterer ni nedslagspunkter, hvor jeg har valgt at gå i dybden med fire af disse. Redegørelsen afsluttes med et efterskrift, hvor jeg reflekterer og konkluderer på projektet.


IND 8

14

34

Afsæt og relevans

1 | Identificere

2 | Præsentere

De danske nationalparker

36

18

Nationalpark Skjern Å

38

24

Kobling til Nationalpark Skjern Å

41

26

Brunkul industrien

30

Søby Brunkulslejer

16

40 44 45 46 48 50 51 52 53

Landskabet Placering i istidslandskabet Topografi Eksisterende gråt lag Eksisterende grønt lag Eksisterende blåt lag Situationsplan Landskabets rum Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum


HOLD 54

94

3| Transformere

Afslutning

56

Hovedgreb

97

Refleksion

58

Helhedsplan

98

CV

60

Designgreb

99

Litteraturliste

66

Landskabets karakter/evner

68

Arkitektoniske elementer

70

Hedens rum

76

Sandets rum

82

TrĂŚets rum

88

Vandets rum


AFSÆT


RELEVANS AFSÆT OG REL EVANS


10


11

Igennem hele livet dannes menneskers forståelse for naturen via de informationer og oplevelser vi gennemgår. Mennesket gør store indsatser for at bevare vores natur. Vi freder landskaber, danner landskabelige sammenhænge og kæder dem sammen i nationalparker. Sporene af den menneskelige indgriben er mange og tydelige. Vi ser naturen igennem romantiserede briller, hvor naturen er et vigtigt rum vi gerne vil bevare i en frosset/statisk tilstand, fordi det er det vi forbinder med natur. Idealbilledet skal bibeholdes og helst forblive uforandret. Set igennem historiske briller har vores natursyn ændret sig. Fra grækernes opfattelse af naturen som hellig, til i dag hvor der diskuteres om vi befinder os i den Antropocæne epoke - Menneskets tidsalder. I den Antropocæne epoke er mennesket blevet en naturkraft, en kraft så stor, at naturen ikke længere findes i ”naturlig” tilstand. Det kræver en meget statisk planlægning at bibeholde dette romantiserede billede, som gør det svært i et landskab der er under kontinuerlig forandring, da vi gerne vil beholde det samme billede - det ideale. Søby Brunkulslejer er blevet omformeret og konstrueret, derfor ligger der en nødvendighed i at aflæse landskabet ved brug af en anden metode. Landskabet er ikke statisk, det er i konstant transformation. Menneskets indvirkning på naturen, har nedbrudt skellet mellem natur og kultur, tilbage står et forskubbet forhold mellem menneske, natur og kultur. Søby Brunkulslejer indskriver sig i en større fortælling, både den Antropocæne, men også dens rolle i udpegningen af Nationalpark Skjern Å. I kontrast til de andre nationalparker, er flere af de udpegede områder i Nationalpark Skjern Å menneskelige transformeret.

Afgangsprojeket ønsker at afsøge hvordan mennesket kan opleve landskabet ved Søby Brunkulslejer på egen hånd og dens transformationer, både den fortidige og fremtidige. Den nuværende fortælling i området har fokus på brunkul industrien; arbejdsforholds, leveforhold, transporten af kul osv. Fortællingen om landskabets transformation og forandring er mangelfuld. Afgangsprojektet ønsker at gøre plads til naturens transformation og dens narrativ. Udpegningen af Nationalpark Skjern Å sætter spørgsmålstegn til hvad definerer en nationalpark? Hvilken form for natur kan være med i en nationalpark? Er nationalparker ikke til for naturens skyld? Kan Søby Brunkulslejer være porten?

1. Bidrage til diskussionen om hvad definere en dansk nationalpark. 2. Fremhæve det transformeret og menneskeskabte landskab. 3. Naturen skal styrkes og have plads til at transformere sig frit. 4. Arkitektoniske elementer nedlægges i landskabet. De har til hensigt at styrke landskabets transformation og dens narrativ. 5. Skabe en sammenhængende fortælling.


Søby Brunkulslejer i 1970´erne. Foto | 1.

Søby Brunkulslejer. Foto | 2.


Afgangsprojektet ønsker at gøre plads til naturens TRANSFORMATION og dens NARRATIV på tværs af forskellige skalatrin. TRANSFORMATIONEN ER MÅLET. De foreslåede nye arkitektoniske elementer er VÆRKTØJER og transformationens ØJE.


IDEN


TIFICERE 1 | IDENTIFICERE De danske nationalparker Nationalpark Skjern Å Kobling til Nationalpark Skjern Å Brunkul industrien Søby Brunkulslejer


1 | Identificere

16

De danske nationalparker Nationalpark Skjern Å Kobling til Nationalpark Skjern Å Brunkul industrien Søby Brunkulslejer

D E DA N S K E NATIONAL PARKER I Danmark har vi fem nationalparker fordelt over hele landet, som har til formål at: 1. Skabe og sikre sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. 2. Styrke og udvikle den enestående danske natur, de storslåede landskaber og kulturhistoriske værdier. 3. Naturen i nationalparkerne skal styrkes og udvikles. Bl.a. ved at skabe større sammenhæng mellem eksisterende naturområder og områder, hvor naturen kan udvikle sig frit. 4. Repræsentere de vigtigste danske naturtyper. 5. Indeholde noget af den mest unikke og spændende danske natur. Når jeg hører ordet ”nationalpark”, associerer jeg ordet med vild og urørt natur, hvor mennesket ikke blander sig i dens processer. Denne type nationalpark er svær at finde i Danmark. Der gøres store indsatser for at opretholde det idealbillede af en nationalpark. I Nationalpark Thy bliver der brugt mange kræfter på, at fjerne uønsket opvækst på heden, læhegn fjernes, vandhuller bliver etableret og nye træer bliver plantet. Der er tale om en omfattende naturgenopretning og naturpleje for at bevare og skabe det idealle billede af hvad en nationalpark er.

I mødet med de danske nationalparker bliver du mødt af en række infotavler, piktogramskilte og stier. Den nuværende formidling i nationalparkerne, rummer ikke den kropslige oplevelse, hvor kroppen bliver en aktiv del af mødet med naturen, hvor ens sanser kan vækkes, og hvor man kan gå hjem med en følelse af, at man har mærket og oplevet naturen på egen hånd, og ikke blot hvad der stod på et skilt. I 2012 stod den sjette nationalpark, Nationalpark Skjern Å, klar til åbning, men en række lodsejer satte sig imod og parken blev ikke en realitet. I begrundelsen for, at parken ikke blev indviet udtalte den daværende miljøminister Ida Auken således:

Det var så ærgerligt. Det er jo et fantastisk område, men der var ikke meget natur i den nationalpark. Og så mister det legitimiteten. Det er meningsløst at lave en nationalpark, hvis man ikke har naturen med. Jeg mener, at Nationalpark Skjern Å står i skarp kontrast til de øvrige nationalparker, da den omfatter områder, der fortæller historien om, hvem vi er, hvordan vi har brugt og transformeret naturen, hvilken indflydelse vi har haft på naturen, og hvordan naturen har været forudsætning for det liv, der har været levet. Det ovenstående citat åbner op for en række spørgsmål: Hvad er natur? Hvad er en dansk nationalpark? Hvilke former for landskab og natur kan være en del af en nationalpark? I 2019 blev en ny vision for Nationalpark Skjern Å præsenteret, og nationalparken er nu tilbage på tegnebrættet.


Nationalpark Thy. Foto | 3/4.

17

Eksempler pĂĽ nuvĂŚrende formidling i nationalparkerne.


1 | Identificere

18

De danske nationalparker Nationalpark Skjern Å Kobling til Nationalpark Skjern Å Brunkul industrien Søby Brunkulslejer

NATIONAL PARK S K J ERN Å Skitsen for Nationalpark Skjern Å omfatter et stort sammenhængende areal med ådale, heder, enge, overdrev og moser. Nationalpark Skjern Å udgør ca. 25.000ha og er afgrænset af Skjern Å, Natura 2000-områder og kulturlandskaber med bebyggede områder og landbrugsarealer. Formålet med Nationalpark Skjern Å er, at bevare og styrke de kulturhistoriske værdier og gøre dem mere tilgængelige. Områderne strækker sig fra Ringkøbing Fjord med et fredet fuglereservat, ind over Skjern Enge og landmændenes marker langs med Skjern Å. Parken strækker sig videre østover Danmarks største hedeareal Borris Skydeterræn og rammer til sidst Søby, hvor sandtipperne står stejlt. Byerne Skjern og Tarm er også en del af parkforslaget, samt de langstrakte bakkeøer, som den anden istid har skabt. Nationalpark Skjern Å rummer mange forskelligartet områder, både fredet natur, landsbrugsmarker, kulturhistoriske landskaber, industri og Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt, Skjern Å. Nationalpark Skjern Å´s DNA er et transformeret landskab. Afgangsprojektet er et bidrag til diskussionen om Nationalpark Skjern Å, med ønsket om at fremhæve det transformeret landskab og dermed den menneskeskabte natur.


19

Søby Brunkulslejer


Nationalpark Skjern Ã… | 1:200 000


22 Flere af områderne i udpegningen af Nationalpark Skjern Å, bærer præg af menneskelige transformerede landskaber. Den menneskelige indgreben har ført til den nuværende natur, samt alt livet, både stort og småt. Denne side viser en række udvalgte områder, der har gennemgået en menneskelig transformation.

Lønborg Hede

Skjern Å

Heden har i midten af 1900-tallet strakt sig længere sydpå. Efter Anden Verdenskrig blev 700ha af heden opdyrket og udstykket. Heden har indtil 2016 undergået et omfattende naturgenopretningsprojekt. I dag bliver alle arealer med opvækst af nåletræ og pil ryddet, heden bliver høstet eller afbrændt.

I 1960´erne blev åen rettet for at skabe landbrugsjord. I 1990´erne blev åen ført tilbage til sit naturlige svungne løb. Der foregår i dag naturplejeindsatser for at reducere uønsket bevoksningen. I ådalen er der græsning kombineret med slåning og høslæt.


23

Dejbjerg Plantage

Borris Skydeterræn

Brunkul industri

Plantager kendetegnes ved systematisk indrettet og plejet beplantning. I år 1900 påbegyndte Hedeselskabet tilplanting af Dejbjerg. Dejbjerg Plantage har været udsat for flere skovbrande, både i 1932 og 1947. Det brændte skov blev genrejst kort tid efter med bjergfyr og nåletræer.

Danmarks største hedeareal er i dag brugt af forsvaret til øvelse. Indtil da var store dele af heden opdyrket til landsbrugsjord. I 1903 blev heden opkøbt af staten. Huse og gårde blev ryddet. Dette giver i dag et terræn som bærer præg af læhegn og sletter.

Igennem årtier har mennesket forandret den daværende hede, i udgravningen efter brunkul. Efter endt brunkul industri gennemgik nogen af områderne et naturgenopretningsprojekt, for at vende tilbage til det oprindelige, hvilket bliver delvist vedligeholdt i dag.


1 | Identificere

24

De danske nationalparker Nationalpark Skjern Å Kobling til Nationalpark Skjern Å Brunkul industrien Søby Brunkulslejer

KO BL ING TIL NAT IONAL PARK S K JERN Å Søby Brunkulslejer indskriver sig i en større fortælling med flere eksisterende fysiske koblinger til Nationalpark Skjern Å. Disse koblinger vil jeg bringe med videre i mit projekt som vigtige fysiske koblinger.


Søby Brunkulslejer er del af en grøn korridor.

25

Skjern Å løber ind i Søby Sø.

Søby Sø løber ud i Skjern Å.

Margueritruten

Margueritruten | bilrute

Lyngruten

National Cykelrute 4 (Søndervig - København)

Lyngruten | vandrerute

National Cykelrute 4 (Søndervig- København)


1 | Identificere

26

De danske nationalparker Nationalpark Skjern Å Kobling til Nationalpark Skjern Å Brunkul industrien Søby Brunkulslejer

B R U N K U L INDU STRIEN Brunkul industrien er et af de tydelige spor, som vi mennesker har efterladt i vores landskab. Brunkulseventyret tog for alvor fart under Anden Verdenskrig, da manglen på brændselskilder blev stor. Eventyret begyndte, da fire arbejdsløse begyndte med, at grave i hedens sandlag ved Søby. Med skovle og trillebøre arbejdede de sig ned til brunkulslaget. Brunkul er rester af sump- og vandplanter, og forskellige træarter, som levede for millioner år siden, da store floder og søer dækkede Danmark. Brunkul er et brændstof, som blev brugt i ovne, komfurer, fabrikker osv. Under krigen arbejdede 4.000-5.000 mennesker i Søby Brunkulslejer. Et minesamfund voksede hurtigt op, hvor arbejderne og deres familier flyttede ind i barakker. Dele af den midtjyske hedeslette blev forvandlet til brunkul industri. Brunkul blev gravet i 30 lejer i Danmark. Indenfor den såkaldte ”brunkulstrekant”, befandt sig de største lejer, Søby Brunkulslejer var den største. Håndkraften blev overtaget af transportbånd, gravemaskiner og pumper, for at holde grundvandet i gravene væk. Da Anden Verdenskrig sluttede, var brunkullene knap så nødvendige. 1970 var året hvor brunkulseventyret endte. Pumperne slukkedes og grundvandet sivede tilbage i de dybe grave. Tilbage ligger industriens efterladte månelandskab med 30 meter høje sandtipper og dybe lejer, der med tiden blev til søer. Dele af sandtipperne blev tilplantet med træer for at forhindre sandflugt. Brunkul ligger fortsat i den danske undergrund, men med Danmarks energiforbrug vil det kun række til een måned.


Sandtipperne (dannes af opgravet sand)

5-6/20-22meter 1,75 meter

5-22 m

1,75 meter

1,50meter

Søby Brunkulslejer

glimmerler/klæg andet lag brunkul/bundkul

1,50 m

første lag brunkul/overkul

1,75 m

overjord/sand

1,75 m

æmpefyr, sumpmos og græs fra af is i den tredje under sand og ler

27


28

Fiskbæk Brunkulslejer, 1954.

Fiskbæk Brunkulslejer, 2020.

Nørre Virum Brunkulslejer, 1954.

Nørre Virum Brunkulslejer, 2020.

Mange af de tidligere brunkulslejer har gennemgået en omfattende efterbehandling, der delvist har skjult og udjævnt efterladenskaberne fra brunkulsgravningen. Søby Brunkulslejer er den med de største tegn tilbage fra denne tid. Jeg mener det er vigtigt, at formidle de transformationer landskabet har undergået, fremfor at skjule dem, specielt når områderne er en del af Nationalpark Skjern Å, hvor transformation er DNA´et.


29

Haunstrup Brunkulslejer, 1954.

Haunstrup Brunkulslejer, 2020.

Søby Brunkulslejer, 1954.

Søby Brunkulslejer, 2020.


1 | Identificere

30

De danske nationalparker Nationalpark Skjern Å Kobling til Nationalpark Skjern Å Brunkul industrien Søby Brunkulslejer

S Ø B Y B RU NKU L SL EJER Søby Brunkulslejer er placeret 13km fra Herning. Fra 1940-1970 blev der udvundet brunkul i dette område. Før industrien lå området hen som mose- og englandskab. I begyndelsen af 1900-tallet blev 20 gårde med landsbrugsjord opført i området. Grundet brunkulindustriens begyndelse blev de i 1940 opkøbt, og jordene omgravet. Dybe grave blev gravet for at nå ned til brunkulslagene. Det bortgravede sand blev lagt op i sandtipper, mens enorme mængder grundvand blev pumpet væk for at holde gravene tørre. Når alt brunkullet var udvundet i en grav, lå gravene tilbage som åbne krater i det flade landskab med sandtipper. I 1970 endte brunkul industrien. Gravene blev til okkersøer, der spænder i farveskala fra den lyse grønne til den dybe orange, hvor de nærtliggende sandtipper skred ud i. En del grave blev tilplantet med 500 forskellige sorter træer for, at forhindre sandflugt og naturgenoprette området. I dag står enkelte maskiner tilbage, og vidner om det menneskeskabte landskab. Søby Brunkulsmuseum fra 1977 samt en helhedsplan fra 2016 fortæller om livet og brunkulsindustrien; hvordan arbejdsforholdene var, hvordan arbejderne boede, transporten osv. Søby Brunkulslejer er med tiden gået hen og blevet ét stort laboratorium, som er attraktivt for mange forskere, grundet dets kulturhistorie og geologiske miljø. Aarhus Universitets afdeling AURA (Aarhus University Research on the Antropocene), arbejder med feltstudier i Søby Brunkulslejer. Her bliver de liv der bliver skabt i det transformerende landskab studeret.


31 1940

1945

1954

Det er som om en kæmpemuldvarp har rodet rundet i et område der så stort øjet rækker. Her midt i det ensomme og fjerne hedelandskab. Her hvor den stor stilhed har hersket gennem menneskealdre har gravkoer og tipvogne vendt op og ned på det hele. Mogens Klitgaard, Det Brune Guld, 2007.

1965

2020


32

11.700 år siden SLU TNINGE N AF DE N S IDS TE IST I D Br u n k u l l i g g e r l an g t n e de i jo rde n , u n de r et l an ds k ab dæ k ket af i s .

500-1500 M I D D EL AL D ER T I L NY ER E T I D Hed ea rea l er n e b l i ver s t ør re og s t ø r re.

8.000 år siden JÆGE RS TE N ALDE R Is e n e r s m el te t væ k , og l an ds k ab e t e r dæ k ke t a f s k ov. B r u n k u l l i g g e r s t a di g l an g t n e de i jo rde n.

1800

23-5 mio. år siden D EN MIOC ÆNE E P O K E D ann e lse n af b r u n k u l be gynder. Brun ku l består af plante re ster f ra p l an te r, der levede fo r 1 0 -1 5 m io. år siden . Brun ku lle n e l i g g e r i tre lag af 1-2 m e te r s tykkelse , u n de r e t sandlag på 1 2 -1 5 m e te r.

5.000 år siden B O NDE S TE N AL D ER Lan ds k ab e t e r d æ k ket af s k ov o g ager j ord . Brunkul ligger stadig l an g t n e de i j ord en .

1 / 3 a f J y l l a n d er d æ k ket a f h ed e. Hed en er et res u l t a t a f ma n g e å r h u n d red er s s k ov fæ l d n i n g og u d p i n i n g a f j or d en . U n d er d et l y n g klæde landskab l i g g er b r u n k u l l e n e.

1850 O p d y r k n i n g en a f d e n j y s ke h ed e b eg y nd e r. Hed ea rea l er n e blive r t i l k or n ma r ker. I 1 9 3 0 ´ er n e er s tore d el e a f d en d a n ske h ed ej ord op d y r ke t .

1842-1899


33 2016 1953-1976

1953 P ro du k ti on en b l i ver i n d u s t r i al i s e re t. Ku l l en e b l ev i k ke l æ n g e re g ravet op med h å n dk raf t.

1970 O p g rav n i n g en a f b r u n k u l s l u t t er, p u m p er n e s l u k kes og g r u n d va n d et ven d er ti l b a g e. I å ren e 1 9 4 0 - 7 0 b l ev d er p rod u c eret omk r i n g 5 0 mi o. m 3 brunkul.

1901-1971

1914-1918 De f ørste te gn p å bru n ku l i Søby vise r sig.

1977 S øby B r u n k u l s mu s eu m å b n er. M u s eeet s k a l for t æ l l e om p er i od en med op g rav n i n g a f b r u n k u l s a mt l i vet s om a r b ej d er og b eb oer i b r u n k u l s l ej eren .

Her n i n g Komm une i n ves t erer 3 , 3m io. k r. i en h el h ed sp l a n for S ø by B r u n k u l s l ej e r. Hel h ed s p l a ne n er i d a g rea l i se re t i for m a f s t i e r, op h ol d s p l a dse r, fu g l et å r n e og i n fo- t av l er.

1958-1963

1940-1945 An den Ve rde n s k r i g skaber m an g e l p å e n e r gikilder. Fire arbe jds l ø s e m æ n d be gynder at g rave i sandlaget af h e de n ve d Søby. Brun ku l give r b e s k æ f ti gelse og br æ n ds e l . I 1940 blev de r p ro du ce re t 226.000 to n s b r u n ku l i D anm ar k , i 1 9 4 1 var m ængd e n s te g e t ti l ove r 1 m io. to n s .

Brunkulsarbejdere

Ø r ke n a r b oret et et a b l eres . Fo r at for h i n d re s a n d fl u g t , b l i ve r e t c a 2 5 h a s tor t s an do m rå d e b r u g t t i l , a t f o re tag e for s øg s b ep l a n t n i n g e r med mere en d 5 0 0 tr æ ar ter, ma n men t e va r e g n e de t i l a t g ro u n d er ø r ke n l i g n en d e for h ol d .

1941 DS B an l ag de i 1 9 4 1 e t s i de s p o r t i l Her n i n g -B ran de b a n en i n d g e n n e m l e jet t i l S ø by. I dag e r je r n b a n es p oret o g S ø by S ta t i on fj er n et .

2007 Fred n i n g en h a r t i l for må l a t b eva re el l er for b ed re områ d et s n a t u r mæ s s i g e- , l a n d s k a b el i g t - og k u l t u r v æ rd i er.

1980-2001


PRÆ


SENTERE 2 | PRÆSENTERE Landskabet Placering i istidslandskabet Topografi Eksisterende gråt / grønt / blåt lag Situationsplan Landskabets rum Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum


2 | Præsentere

36

Landskabet Landskabets rum

24 mio. år siden

22,5 mio. år siden

22 mio. år siden

21 mio. år siden

20 mio. år siden

19,5 mio. år siden

18 mio. år siden

16 mio. år siden

15 mio. år siden

12 mio. år siden

10 mio. år siden

8 mio. år siden

land vand floder Historien om brunkul i undergrunden går helt tilbage til den miocæne periode for 5-23 mio. år siden. Store floder løb fra Norge og Sverige ned mod Danmark. Floderne medbragte en masse sand og ler fra de norske bjerg, og der dannedes vidtstrakte flodog kystsletter. Nogle af floderne udmundede i Midtjylland. Her danneds et delta med vegetation, når træer og andre planter døde i dette vandfyldte miljø, blev de omdannet, først til tørv og derefter til brunkul.

LANDSKABET

land vand floder

Historien om brunkul i undergrunden går helt tilbaKlimaet var varmere end idag, Det svingede mellem ge den miocæne periode varmttil og subtropisk klima, og regnet faldt hovedsage- for 5-23 mio. år siden. ligt om sommeren. Vegetationen var noget mere Floderne Norge Sverige medbragte en maseksotisk end i dag fra (rødtræ, magnolie ogog tulipan-træ). se sand og ler fra de norske bjerge, og der danneDe overstående kort viser hvordan landet vandt frem i nogle perioder, men havet i andre perioder kæmpede des vidtstrakte floder og kystsletter. Nogle af floderimod og skubbede kysten tilbage. Den jyske kyst lå skiftevis mod vest eller længere mod øst. Den skiftenne udmundede i Midtjylland. Her dannedes et delta de kyst er grunden til, at brunkullene ligger i flere lag under jorden. med vegetation. Når træer og andre planter døde i dette vandfyldte miljø, blev de omdannet, først til tørv og derefter til brunkul. Den jyske kyst lå skiftevis mod vest eller længere mod øst. Den skiftende kyst er grunden til, at brunkullene ligger i flere lag under jorden.


37 klitlandskab hævet ishavbund, yoldiaflade hævet stenalderhavbund, litorinaflade bakkeøer, saale istid smeltevandssletter/hedesletten morænelandskab, saale istid

Søby Brunkulslejer

Israndslinjen er placeret få km øst for Søby. Smeltevandet strømmede mod vest, hvor det var med til at opbygge den vestjyske hedeslette, der sammen med de nutidige ådale omslutter bakkeøerne. Landskabet vest for israndslinjen blev delvist overskyllet af sand, der efterhånden dannede Vestjyllands hedeslette, som Søby er en del af.

GEOLOGISKE LAG glimmersand, glimmerler, brunkul sand, ler plastisk ler, mergel, moler sand, mergel kalk, flint skrivekridt, flint salt

miocæn oligocæn eocæn øvre paleocæn nedre paleocæn øvre kridt

5-23 mio. år 23-37 mio. år 37-53 mio.år 53-65 mio. år 53-65 mio. år 65-144 mio. år

Søby Brunkulslejer

Brunkulslejerne er placeret i det midtjyske landskab, hvor der hovedsageligt er glimmersand/glimmerler/brunkul.


38

PL ACERING I ISTIDSL ANDSKABE T Brunkulslejerne er placeret i hedesletten samt på bakkeøerne/morænelandskabet fra sidste istid. Her er der overvejende sandbund. Bakkeøerne er rester fra et morænelandskab. Under sidste istid voksede der intet på morænelandskabet, hvor smeltevandet samt vind og vejr udjævnede landskabet.


40

1:40 000

TOPOGRAFI Søby Brunkuslejer er præget af et kuperet terræn med sandtipperne, samt den flade hedeslette som væver sig ind imellem.


41

EKSISTERENDE GRÅT L AG Jernbanen fra Herning til Brande strækker sig mod øst langs Søby området. Jernbanen blev tilbage i industriens tid brugt under kultransporten. Den Midtjyske Motorvej strækker på den vestlige side af området. Brunkulsvej er en fast hovedåre i området, som skærer tværs igennem Søby området. Området er præget af grusveje som springer ud fra Brunkulsvej.

Midtjysk Motorvej

Jernbane

Brunkulsvej

Eksisterende gåstier


Søby Brunkulslejer i starten af 1940´erne. Foto | 5.


Et natursyn der bidrager til en ydmyghed og respekt over naturen, fåes ikke kun ved at beskæftige sig teoretisk, abstrakt og intellektuelt med naturen, man må også sanse, mærke, føle og fornemme naturen.

Anders Gottlieb, Insititut for miljø, teknologi og samfund, RUC, 2004.


44

EKSISTERENDE GRØNT L AG Den nuværende natur bærer præg af tilplantning samt naturlig tilgroning. De nøgne sandtipper er omdannet til et varieret landskab med søer, hede, tipper, skov og nåletræsplantage. Brunkulsloven dikterede tilplantning efter endt gravning. De sidste 20år inden gravningen ophørte, blev der plantet store mængder træer.

Nåletræsplantage

Pionertræet ”contortafyr”, som med tiden vil forsvinde og give plads til nye arter

Ørkenlandskab


45

EKSISTERENDE BL ÅT L AG De dybe grave er fyldt med vand, der udgør søer i alverdens former og farver. Søernes farve og skala vidner om de grave og det industrilandskab, det engang har været. Skjern Å løber ind i Søby Sø, som er den eneste sø i området, der ikke er blevet dannet af følge af industrien, men er den eneste ”naturlige” sø.

Søby Sø er placeret mod nord og afgrænser området

Okkerfarvet søer

Fremtidig oversvømmelse

Søby Sø løber ud i Skjern Å


Situationsplan | original 1:50 000 1:75 000


2 | Præsentere

48

Landskabet Landskabets rum

heden sandet træet vandet

L A N D S K A B E TS RU M På baggrund af mine analyser, har jeg valgt at inddele landskabet i fire karaktertræk: hedens-, sandets-, træets og vandets rum. De landskabelige karaktertræk repræsenterer en visuel tidslinje, der bevidner om de transformationer landskabet har gennemgået: Heden vidner om områdets placering på hedesletten i istidslandskabet, samt fortællingen om menneskets dyrkning af heden.

Sandet vidner om brunkul industrien. Træet vidner om tilplantningen af gravene, samt de botaniske forsøg der er blevet fortaget på stedet. Vandet vidner om industriens ende, hvor vandet indtog i de dybe grave. De fire landskabstræk har været grundsten i udvælgelsen af nedslagspunkterne, som jeg vil præsenteret senere i redegørelsen.


Hedeslette

Industrien

Beplantning

Vandet flyder gravene

49

Collage over landskabets rum og deres transformation gennem tiden.


50

Hedens rum Det store flade landskab åbner sig for øjnene af en. Et landskab så stort, at man føler sig lille. I det fjerne toner en bakketop frem. De lilla og grønne farver springer frem fra grunden i vildskab, klar til at vise deres farver.


51

Sandets rum De bløde hvid sandtipper toner frem og minder en om et klitlandskab. Med ét forandres landskabet og de hvide sandtipper transformere sig til sorte aggressive væsner, da regnen fremkalder kulstøvet til toppen. Vandet former og ændrer sandets karakter. En blæst kommer ind over landskabet. Sandet er levende.


52

Træets rum Bevægelsen langs de skarpe lige rækker af træer syntes uendelige. Indtil du står i et rum, en lysning, hvor solen får lov til at skinne igennem. Rummet er åbnet og giver plads til træernes vertikale linjer. Du kigger op, og ser den blå himmel igennem trækronerne.


53

Vandets rum De orange søer er tydelige tegn på noget foranderligt. Søernes farvepalette spænder fra krystalblå til orange, fra det genkendelige til det ugenkendelige. Søerne drager ens opmærksomhed og fascination. Så langt øjet kan se toner den orange farve frem, og påvirker ens forestilling om det romantiske, naturlige og idylliske landskab vi kender.


TRANS

Værdier og kvalitet ligger i objektet, altså i landskabet eller projektet der realiseres, og repræsentationen skal blot overføre disse data, så læseren kan afgøre, hvilke værdier der er tale om. Ian Jørgensen, Landskab og landskabsarkitektur- en antologi om tidens tanker, 2003.


FORMERE 3 | TRANSFORMERE Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum TrĂŚets rum Vandets rum


HOVEDGREB 3 | Transformere

56

Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum

HOVEDGREB

Sti

Urørt skov

Plantager

Sti

Urørt skov

Plantager

Rydn

Et nyt stisystem anlægges i Etlandskabet nyt stisystem for,nedlægges at skabe en i landskabet for, at skabe sammenhængende fortælenling sammenhængende samt opleve de forskellifortælling samt opleve de ge udvalgte rum. forskellige landskabelige udvalgte rum.

Nuværende statsejet skov og Nuværende statsejet skov nådele af den nuværende ogletræsplantage dele af nåletræsplantaovergår til gerurørt overgår skov skov,tiltilurørt fordel for biotil diversiteten. fordel for biodiversiteten.

Plantagerne bevares delvist, Plantagerne bevares og naturpå kulturhistorisk delvist, på kulturhistoriske formidlings grundlag (styret grundlag, samt for naturkulturlandskab vs. naturliformidlingens skyld ge). (velordnet/styret kulturlandskab vs. det urørte).

Ørke hedeo for u bevar histo besid

Stisystemet vil blive nedlagt i landskabet med det samme.

Transformationen til urørt skov er en proces over flere årtier, fra skovdriften ophører til skoven får kendetegn som urørt skov.

Plantagerne vil holdes i deres nuværende tilstand, og vil ikke undergå transformation.

Kroppen vil følge den kurvet og sikre bevægelse, igennem et landskab under transformation. Kroppen vil blive ført igennem landskabsrum med forskellige karakter, hvor arkitektoniske elementer vil belyse landskabets transformation.

Kroppen vil opleve en dynamisk og foranderlig skov. Træstammer vil ligge i skovbunden, som man skal gå over. Flagermusen kan gemme sig i sprækken af et forrevet træ. Insekter og svampe, samt mange andre arter vil være mulige at opdage.

Kroppen vil følge og sanse de systematisk indrettet og plejet rækker af det menneskeskabte.


e

57

Rydning

Arkitektoniske elementer

Nationalpark Skjern Å

Rydning

Arkitektoniske elementer

Nationalparken Skjern Å

Ørkenlandskaberne og heØrkenlandskaberne deområderne holdesog frie for hedeområdner holdes uønsket opvækst for, atfrie bevafor uønsket opvækst, for at re de kulturelle og historiske bevare værdierdedekulturelle besidder.og historiske værdier de besidder.

Nationalpark Skjern Å skal Koblingen til syn nationalpargive et nyt på en dansk ken skal styrkes. nationalpark.

Ørkenlandskaberne og hedearealerne bliver i dag landskabsplejet, denne pleje vil fortsætte i fremtiden for at undgå opvækst af bl.a. pionertræer.

Udvalgte rum iscenesættes Udvalgte iscenesætteselevia nye rum kontrastfulde via nye kontrastfulde menter. De har til hensigt at elementer. harkulturskabte til sinde synliggøreDede atspor, synliggøre de kultursamt landskabets transskabte spor, samt landskaformationer og narrativ. bets fremtidige transformation. De arkitektoniske elementer vil blive nedlagt i landskabet med det samme. I fremtiden vil disse elementer transformeres alt efter hvilket landskabrum de befinder sig i.

Kroppen vil mærke storheden og åbenheden i de to landskaber, samt kroppens skala i det store vide landskab.

Kroppen vil opleve de forskellige landskabelige rum, samt deres transformationer. Kroppen vil blive en aktiv del af transformationens oplevelse.

Søby skal være forsøget og porten i ændringen.

I fremtiden vil nationalparken rumme natur der har haft frie udviklings rammer, men samtidig bibeholde menneskelige transformeret landskaber for formidlingens skyld. Kroppen vil opleve et kulturog naturlandskab. Hvor det vil være muligt, at adskille natur og menneske ad.


3 | Transformere

58

Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum

H E L HEDSPL AN Helhedsplanen illustrerer et sammenfattede billede over mine hovedgreb, som er beskrevet på foregående side. Landskabet er en variation af forskellig naturtyper og landskabs rum, men som formår at væve sig ind og ud af hinanden. Tværs igennem området går Brunkulsvej, som rummer de eksisterende fysiske koblinger til Nationalpark Skjern Å (se side 24). De arkitektoniske elementer ses placeret i landskabet. I det følgende vil de blive yderlige beskrevet.

ørkenlandskab urørt skov plantage søer okker søer arkitektoniske elementer stier

Helhedsplan | original 1:8000 1:25 000


3 | Transformere

60

Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum

D ESIGNGREB

Sti

Infrastruktur

Infrastruktur

Urørt skov

Urørt skov

Urørt skov

Plantage

Plantage


Infrastruktur

Infrastruktur

61

Infrastruktur

Urørt skov

Urørt skov Urørt skov

Plantage Plantage

Plantage Plantage

Rydning af hedearealer og ørkenlandskaber

Rydning af hedearealer og ørkenlandskaber

Rydning af hedearealer og ørkenlandskaber Rydning af hedearealer og ørkenlandskaber Arnborg

Nye elementer Arnborg

Arnborg

Nye elementer

elementer NyeArkitektoniske elementer


62

2km

A

Vandets rum

1km

B

1km

Sandets rum

0,5km

F

Træets rum

2,5km

C 2,5km

G

E

Vandets rum

D

Hedens rum

Træets rum

2,5km Træets rum

Hovedsti 12km

3km

I

1km

H

Sandets rum

Vandets rum


Ved kanten af

63 A

E

Vandets rum

Træets rum

C

STI

Ved foden af

I

Vandets rum

Langs stisystemmet bliver brugeren inddraget i fortællingen om landskabets transformation, både den fortidige og den fremtidige. Stisystemmet er inddelt i to hierarkier: hovedstien og rummets sti.

Hedens rum

Hovedstien er den store samlende forbindelse. Langs hovedstien udspringer ”rummets sti”. Rummets sti danner et mindre stisystem i de fire landskabelige rum (beskrevet på side 48), hvor brugerne kan opleve de fire forskellige rums atmosfære og transformation. Her er de arkitektoniske elementer også placeret.

D

Langs med

B H

Sandets rum

F Igennem

Vandets rum

Træets rum

G

Træets rum

Sandets rum

De arkitektoniske elementer og stien mødes forskelligt alt efter rummet, dette kan ses i diagrammerne på denne side.


64


65

Detalje | original 1:10


3 | Transformere

66

Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum

LA ND S K A B E T S K A R A K T ER/EVNER Hvert enkelt landskabsrum (se side 48) besidder en række evner og træk, som vidner om den fremtidige transformation. I udvælgelsen af placering og formsproget for de enkelte arkitektoniske elementer, har jeg studeret hvert enkelt landskabsrum. Landskabets karakter og evner har indflydelse på placering samt formsproget af de enkelte arkitektoniske elementer. Med inspiration fra Sven-Ingvar Anderssons bog ”Om at ligge smukt i landskabet, er hvert enkelt landskab blevet tildelt betegnelser ud fra deres evner og karakter. Disse har også influeret på de arkitektonisk elementers udtryk. På næste side vil elementerne blive udfoldet yderligere.

KARAKTERTRÆK

KARAKTER/EVNER åbent fladt tørt vildt vokse mosaik af farver

PLACERING

på toppen af

UDTRYK Halv transparent flade, hvor den vilde beplantning kan gro op igennem og overtage.

Hedens rum

skjule formes af vind og vejr flyve i bevægelse skrøbeligt

Sandets rum

midt i

Flade hvor sandets bevægelse får lov at udfolde sig. udtrykket vil være skarpt, og står i kontrast til det bløde sand.


67

dynamisk orden vs. uorden vertikal tilvokse dække skabe rum

langs med inde i

Træets rum

spejle skjule forme oprinde flyde indtage farver Vandets rum

midt i ved kanten af oppe på

Elementer der synliggøre træets vertikalitet, trækronerne, lysningen samt plantagens orden. Dette vil komme til udtryk i form af vertikale-, og horisontale flader samt cirkelrum.

Elementer der synliggøre vandets evne til at skjule, dække, forme samt skabe overblik over vandets skala og dens farver. Dette vil komme til udtryk via høje og flader.


3 | Transformere

68

Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum

A RK ITE KTO N I S K E E LE M E NT E R På denne side vil de arkitektoniske elementers transformation og formsprog blive udfoldet. Placeringen af elementerne indenfor de fire landskabsrum kan ses på side 59, 62 og 63. Som beskrevet tidligere i redegørelsen, har jeg valgt at gå i dybden med fire (a,b,d og f) af elementerne, de vil først blive præsenteret på de efterfølgende sider. De arkitektoniske elementer er klare i deres formsprog, med cirklen og linjen som deres geometri. Elementerne er taget fra den kunstneriske verden, og fungerer som værktøjer og transformationens øje.

hedens formsprog

360graders udsigt ud over den flade hede.

linjen symbolisere tiden, uendeligheden samt indikere en klar bevægelses retning.

træets formsprog

cirklen symbolisere helhed, trækronerne og himlen.

A B ”The Floating Piers” (2014) Christo & Jeanne-Claude Foto | 6

linjen udpeger retninger for udsigt.

sandets formsprog

C

linjen udpeger træernes vertikale linjer.

vandets formsprog

360graders udsigt ud over vandet. Cirklen symbolisere også de ringe der dannes i vandet ved påvirkning af vandoverfladen.

vandets rum | midt i

sandets rum | midt i

vandets rum | ved kanten af Den runde flade er placeret ved vandets kant. Vandet vil skylle frem og tilbage over fladen, og delvist skjule og vise fladen.


69

”Spin out for Robert Smithson” (1972) Richard Serra Foto | 7

hedens rum | på toppen af

D træets rum | langs med

E

De horisontale flader er placeret i et af de bevarede plantageområder. Fladerne vil synliggøre de klare systematiske linjer, som træerne er plantet i.

træets rum | inde i

”Northala Fields” (2007) FoRM Associates Foto | 10

”Tuam” (1973) David van de Kop Foto | 9

”Palisade” (1973) Evert Strobos Foto | 8

F G H I

træets rum | inde i De vertikale søjler danner et cirkelrum, der synliggøre træernes vertikale linjer samt lysningen den er placeret i. I fremtiden vil den urørt skov overtage cirkelrummet. Cirkelrummet vil stå som markør for transformationen. sandets rum | midt i Klare horisontale flader er placeret i sandets rum, for at skabe kontrast til det bløde sand, men samtidig også indikere en klar bevægelsesretning. I fremtiden vil sandets bevægelse ændre landskabet, hvor fladerne vil stå tilbage som skarpe markører. vandets rum | oppe på Højen skal gøre det muligt at danne overblik over vandets store skala. I fremtiden vil den høje vandstand omfavne højen, samt pionærtræer og græsser vil overdække højen.


3 | Transformere

70

”Sunset Circle” (2006) Richard Long Foto | 11

Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum

HEDENS RU M På toppen af en bakketop i hedens rum, er en rund halv transparent flade placeret. Fladen giver plads til, at den vilde hede bevoksning, med dens mosaik af farver kan vokse op igennem, og langsomt transformere fladen. Fladens placering skaber et 360 graders overblik over det åbne flade landskab. Fladens udformning indikerer retninger, retningerne peger ud i hedens rum, og viser hvor blikket kan lade sig hvile. Stien er placeret ved foden af bakketoppen, dermed bliver fladen en markør man skal finde op til.

Principsnit over transformationen. 1:2000


D Hedens rum | original 1:200 1:2000


Rejst plan


Transformations snit | original 1:200


Detalje | original 1:500 / 1:50


3 | Transformere

76

”Te Tuhirangi Contour” (2000) Richard Serra Foto | 12

Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum

SANDETS RUM Det kuperet terræn står højt i sandets rum. Midt i sandets rum er flader placeret. Fladerne følger landskabets kontur, og indikerer hvilken retning kroppen skal bevæge sig. I fremtiden vil fladerne blive påvirket af sandets evner til at flyve og bevæge sig. Sandet vil læne sig op ad fladerne, og danne nye former og konturer i landskabet, men fladerne vil stå som stabile klipper og vidne om den transformation landskabet har gennemgået. Stien er placeret langs med fladerne, dermed vil man føle på egen krop landskabets kontur.

Principsnit over transformationen. 1:2000


B Sandets rum | original 1:200 1:2000


Rejst plan


Transformations snit | original 1:200


Detalje | original 1:500 / 1:50


3 | Transformere

82

”Cycle” (2011) |Richard Serra Foto | 13

Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum

TRÆETS RU M Inde i den urørte skov er cirkelrum placeret. Cirkelrummene fremhæver og synliggøre træets vertikale linjer, trækronerne samt de rum træerne har skabt igennem tiden. Cirkelrummene vil i fremtiden blive fyldt med træer, her vil cirkelrummene stå som markører for den transformation træets rum har gennemgået; fra åbne rum til tæt urørt skov. Stien går igennem cirkelrummene. Kroppen vil bevæge sig fra en tæt urørt skov hvor man kan se under trækronerne, til at stå i et cirkelrum fyldt med træer, hvor ens blik kan finde vej op igennem trækronerne op til den lyseblå himmel.

Principsnit over transformationen. 1:2000


F TrĂŚets rum | original 1:200 1:2000


Rejst plan


Transformations snit | original 1:200


Detalje | original 1:500 / 1:50


3 | Transformere

88

”Broken Circle/Spiral Hill” (1971) Robert Smithson Foto | 14

Hovedgreb Helhedsplan Designgreb Landskabets karakter/evner Arkitektoniske elementer Hedens rum Sandets rum Træets rum Vandets rum

VANDETS RUM Midt i den okkerfarvet sø placeres en høj. Højen synliggøre vandets store skala, farve, evne til at skjule, indtage og forme. Højen vil i fremtiden påvirkes og vidne om vandets transformation. Højen vil skjules, formes og tilsidst helt forsvinde i landskabet pga. forøget vandstand (se side 45). Højen repræsenterer de skjulte dybe grave der ligger under vandets overflade. Ved kanten af højen er stien placeret, her vil sti og høj mødes og kroppen vil bevæge sig fra stien op på højen. Her vil kroppen bevæge sig rundt på den cirkulære høj, og omfavnes af den okkerfarvet sø på begge sider.

Principsnit over transformationen. 1:2000


B Vandets rum | original 1:200 1:2000


Rejst plan


Transformations snit | original 1:200


Detalje | original 1:500 / 1:50


AF


SLUTNING AFSL U TNING Refleksion CV Litteraturliste


96


97 R E F L E K S ION Mit afgangsprojekt ”Et foranderligt landskab”, har bidraget med en forståelse af Nationalpark Skjern Å´s rolle som formidlere af det danske landskab, de transformationer det har undergået og den særlige menneskelige, Antropocæne natur, der er opstået i dem. Vi lever i en verden hvor menneskets kraft er så stor, at den kan påvirke og skubbe til naturlige kræfter både på lokalt og globalt niveau. Mennesket sidder med evnen til at ændre og transformere vores landskaber. Vi transformerer ved at grave dybe lejer, for at finde det kul der kan sikre os varme. Vi transformerer og fjerner uønsket vækst på klitterne i Thy, for at sikre og opretholde det ideelle romantiserede natursyn vi til tider har. Pladsen til naturens frie transformation er ikke stor. Mit afgangsprojekt indskriver sig i Nationalpark Skjern Å og bidrager derved til diskussionen om hvad en nationalpark i Danmark også kan være: Et vindue til verden og besøgende, der viser hvordan vi har transformeret det danske landskab og hvordan den transformation kan bidrage til udvikling af ny natur, der ikke baserer sig på et romantiserede natursyn. Danmark er et kulturlandskab, formet og transformeret af menneskelige indgriben. Derfor kan Nationalpark Skjern Å være en vigtig formidler af det danske landskab, da den fortæller om hvordan vi har brugt vores landskab. Undersøgelsen og projektforslaget af landskabet i Søby understreger de potentialer, der er forbundet med et foranderligt transformerende landskab. Den menneskelig transformation er tydelig at se i Søby, der ligger derfor en vigtighed i, at vise den transformation og de evner naturen besidder i kraft af den menneskelige indgriben. Mit projekt har haft fokus på, at gøre plads til naturens frie transformation, i et Antropocænt landskab, hvor naturens narrativ får lov til at udvikle sig i dialog med sporene efter menneskets transformation af landskabet. Projektet bidrager med en diskussion om den formidlingen der foregår i de danske nationalparker, ved at nedlægge arkitektoniske elementer, der fungere som værktøjer og øje for naturens transformation. Elementerne bidrager til en sanselig kropslig oplevelse. Projektet skal læses som et bidrag, der rejser refleksion og diskussion om formidlingen af det danske landskab, der kan indlæses i en større kontekst.


98 CV STUDIEFORLØB Arkitektskolen Aarhus | Bachelor 1. semester (Aarhus Universitetspark) Snit og bevægelse Relationer mellem landskab, bygning og krop 2. semester (Årslev Engsø) Bosætning Udvikling af et vandrehjem ved Årslev Engsø 3. semester (Mallorca) Landscapes of coastal tourism Interventions in the landscape of Mallorca 4. semester (Rømø) Landscapes of coastal tourism Pauses at the old railroad 5. semester (Detroit) Paradise lost/ Paradise regained Urban landscape transformation 6. semester (Detroit) Paradise lost/ Paradise regained The Green House Arkitektskolen Aarhus | Kandidat 7. semester Praktik ved LabLand Architects, Aarhus 8. semester (Grenå/Kolindsund) Cartographies of Water 9. semester (DØM) Den Østjyske Millionby Vision for future settlement in relation to the surrounding landscape PRAKTIK/ANSÆTTELSE 2009. 1. uges praktik hos ArkiNord, Frederikshavn 2018. 3. uges praktik hos SLA, Aarhus 2018. 5 måneders praktik hos LabLand Architects 2017- 2020 Studentermedhjælper ved LabLand Architects STUDIEREJSER 5. dage i Dortmund, Düsseldorf og Hamborg 5. dage på Rømø, Danmark 1. uge i Palma, Mallorca 1. uge i Detroit, USA 1. uge i Lyon, Frankrig Landskabstur: De Geometriske Haver, Herning Landskabstur: Kongenshus Mindepark, Viborg Landskabstur: København Landskabstur: Grenå/Kolindsund


99 L I T T E R AT U R L ISTE BØGER Asger Olsen, Ib. (2003) Landskab og landskabsarkitektur - en antologi om tidens tanker. Biofolia. Hansen-Møller, J. (2004). Mening med landskab - en antologi om natursyn. Museum Tusculanums Forlag Møller Sørensen, Poul. (1984) Søby Brunkulslejer - helhedsplanlægning, botanisk registrering. Rolsted, Johs. (1975) Søby klondyke. Bendt Thuesens Forlag. Svendsen, Jan. ( 2007). Det Brune Guld. DialogForum. Svendsen, Jan. (2018). Søby graver det brune guld. DialogForum.

LINKS

Aarhus Universitet (2019). Aarhus University Research on the Anthropocene. Lokaliseret den 5.februar 2020 på: https://anthropocene.au.dk/da/ Dansk Byplanlaboratorium. Et mangfoldigt naturbegreb. Lokaliseret den 26.maj 2020 på: https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/Et_mangfoldigt_naturbegreb_Fink.pdf Danmarks Nationalparker. Danmarks Nationalparker. Lokaliseret den 2. maj 2020 på: https://danmarksnationalparker.dk/ Domus (2012). DLandscape crisis or crisis in the world of landscape architecture? Lokaliseret den 10. maj 2020 på: https://www.domusweb.it/en/architecture/2012/10/11/landscape-crisis-or-crisis-in-the-world-of-landscape-architecture-. html Danmarks Radio (2020). Der var et yndigt land: Træer på snorlige rækker dur ikke, hvis vi vil have flere dyr i skoven. Lokaliseret den 14. april 2020 på: https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/der-var-et-yndigt-land-traeer-paa-snorlige-raekker-dur-ikke-hvis-vi-vil-have Herning Kommune (2007). Naturklagenævnet. Lokaliseret den 20.januar 2020 på: https://politik.herning.dk/dagsorden/Teknik-_og_Miljoeudva/06-11-2017/Dagsorden(ID1635)/Bilag/Punkt_207_Bilag_4_ Naturklagenaevnets_afgoerelse.pdf Nationalpark Skjern Å (2020). Naturens rige. Ringkøbing-Skjern Kommune. Lokaliseret den 13. april 2020 på: https://www.rksk.dk/om-kommunen/projektsider/nationalpark-skjern-aa Naturstyrelsen. Haunstrup og Søby Brunkulslejer. Lokaliseret den 13. april 2020 på: https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/driftsplanlaegning/vestjylland/omraadeplaner/haunstrup-og-soeby-brunkulslejer/ Skov- og Naturstyrelsen (2000). Skov- og Naturstyrelsens interessevaretagelse i brunkulslejerne. Lokaliseret den 3.februar 2020 på: https://www2.skovognatur.dk/udgivelser/2004/brunkulslejerne/pdf/brunkulslejerne.pdf Zetland (2020). Lige nu fortæller dyrene den forunderlige historie om, hvordan kloden ville se ud uden os. Lokaliseret den 18. april 2020 på: https://www.zetland.dk/historie/s8RVyLvk-aekdaa3R-0e719 Zetland (2020). 200 landmænd fik besøg af kommunen, der vil gøre deres jord til nationalpark. Men er landbrugsjord overhovedet natur? Lokaliseret den 13. april 2020 på: https://www.zetland.dk/historie/soNVMW3m-aeW04Gvq-9633e

FOTOS

Foto | 1. Arkivdk (1970). Uden titel. (jpg). Fundet på: https://arkiv.dk/vis/4881012 (set d. 27.maj 2020) Foto | 2. Helbo Aage. Småture i Jylland (jpg). Fundet på: http://billeder.salldata.dk/data/1940-1949/1947/Aage%20Helbo,%20Sma_ature%20i%20Jylland/#group-9 (set d. 27.maj 2020) Foto | 3/4. Naturstyrelsen (2019). Vandreruterne i Lodbjerg Plantage er blevet opgraderet (jpg). Fundet på: https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/lokale-nyheder/2019/juli/vandreruterne-i-lodbjerg-er-blevet-opgraderet/ (set d. 27.maj 2020) Foto | 5. Arkivdk (2019). Uden titel (jpg). Fundet på: https://arkiv.dk/vis/2638085 (set d. 27.maj 2020) Foto | 6. https://www.archdaily.com/790428/constructing-the-floating-piers-how-the-last-great-work-of-christo-and-jeanclaude-was-built (set d. 1.juni 2020) Foto | 7. https://krollermuller.nl/en/timeline/free-rein-in-the-sculpture-garden (set d. 1.juni 2020) Foto | 8. https://krollermuller.nl/en/timeline/free-rein-in-the-sculpture-garden (set d. 1.juni 2020) Foto | 9. https://krollermuller.nl/en/timeline/free-rein-in-the-sculpture-garden (set d. 1.juni 2020) Foto | 10. https://wastearchitecture.com/en/database-progetti/northala-fields-park-2/ (set d. 1.juni 2020) Foto | 11. http://www.richardlong.org/Exhibitions/2012/suncirc3.html (set d. 1.juni 2020) Foto | 12. https://www.wsj.com/articles/the-reinvented-visions-of-richard-serra-1446687924 (set d. 1.juni 2020) Foto | 13. https://www.artsy.net/artwork/richard-serra-inside-out (set d. 1.juni 2020) Foto | 14. https://www.fotomuseum.ch/en/explore/collection/21253_broken_circle_spiral_hill_robert_smithson_nancy_holt (set d. 1.juni 2020) De fotos der ikke er opgivet, er taget af undertegnede.


AFGANG 2020

Profile for Ann-Sophie A.W. Pedersen

Afgangsprojekt | Arkitektskolen Aarhus  

Redegørelse for Afgangsprojektet "ET FORANDERLIGT LANDSKAB".

Afgangsprojekt | Arkitektskolen Aarhus  

Redegørelse for Afgangsprojektet "ET FORANDERLIGT LANDSKAB".

Advertisement