Glughullerne i sydlængens vestende har sandsynligvis været en del af bygningens oprindelige udtryk. De er kendetegnende for flere af ladegårdens bygninger, herunder også nordlængen og portlængen og det er derfor foranledigende at tro, at de har været en del af sydlængen fra starten. Et tegn på at de har eksisteret siden opførelsen er den regelmæssighed hvormed åbningerne er placeret i facaden. Fra Svend Nielsen ved vi, at glughullerne har fungeret som åbninger for lys og luft, der har kunnet lukkes til med en lem fra indersiden1. Det nævnes i brandtaksationen fra 1822 (se bilag side 163) at vestenden af bygningen blev brugt til fåresti, og da vi formoder at bygningens vestende har haft funktion som stald indtil midten af 1800-tallet, hvor den blev indrettet til vognport, må det også af denne årsag formodes, at glughullerne altid været en del af facaden. Fig. 3.2 viser funktionsinddelingen af bygningen, som den formentlig har været i sine første leveår. Der regnes med, at østenden altid har været brugt som bolig. Trappetårnet, der i kraft af sit murværk synes at være opført samtidig som bygningen, underbygger dette. Det samme gør placeringen og udformningen af vinduerne i østenden. Fra kilder finder vi et rygte om, at Eske Brock skulle have boet i sydlængen, mens ombygningen af slottet stod på, hvilket forklarer, hvorfor der er placeret et så fornemt trappetårn på en avlsbygning. Ifølge Svend Nielsen er dette blot en myte, men ikke desto mindre giver det anledning til at mene, at der nok altid har været en eller anden form for beboelse i bygningens østende.
Beboelse
Stald
Fig. 3.2. Bygningen har formentlig oprindeligt bestået af beboelsesrum og staldrum.
På fig. 3.3 er indtegnet tre skillevægge, som vi antager har eksisteret siden opførelsestidspunktet. Formodningen bygger på, at tagkonstruktionens stolpers placering passer meget fint med de rum, der findes i stueetagen. Det er muligt, der også har været stolper i stueetagen, da der her findes en gennemløbende drager i midten af vestendens to store rum.
Fig. 3.3. Fører man tagkonstruktionens stolper ned i stueetagen sidder de regelmæssigt placeret i stueetagens rum.
Det er svært at vide præcis, hvilke åbninger facaden har været udstyret med, da der er mange spor af tilmurede døre, nye vindues- og døråbninger, rester af stik, huller i soklen 1 Nielsen, 1993, side 26
140