Page 1

Avlsgårdens sydlænge på Gl.Estr up Bygningsarkæologisk rapport 2013/2014 u d a r b e j d e t a f A n n i k a L i n d b e r g O d h n e r, I r e n e Ve s t e r g å r d H a n s e n o g L o u i s e D r e n g s g a a r d J ø r g e n s e n


Index Forord......................................................................................... s.5 Indledning.................................................................................. s.7 Metode

Opmålingsmetode......................................................... s.9 Kildesøgningsmetode.................................................... s.12

Del 1 - Kontekst 1.1 Områdebeskrivelse................................................................ s.15 1.2 Historisk redegørelse Samtiden...................................................................... s.20 Dansk renæssance......................................................... s.23 1.3 Gl. Estrup Bygningshistorisk udvikling........................................... s.27 Gl. Estrups ejere............................................................ s.31 Del 2 - Bygningen 2.1 Registrering af bygningen Introduktion til sydlængen............................................ s.35 Beskrivelse af bygningen Facader........................................................... s.37 Rum............................................................... s.69 Tagværk......................................................... s.99 Vinduer......................................................... s.103 Døre.............................................................. s.117 2.2 Historisk afsnit Bygningshistorisk redegørelse........................................ s.133

2


Del 3 - Sammenfatning og værdisætning 3.1 Sammenfatning - bygningens udvikling................................. s.139 3.2 Værdisætning......................................................................... s.152

Kilder og bilag

Litteraturliste................................................................ s.156 Bilagsliste...................................................................... s.159 Tegningsliste................................................................. s.184

3


4


Forord Denne rapport er resultatet af en semesteropgave udført af tre kandidatstuderende ved Arkitektskolen i Aarhus i efteråret 2013. Emnet for opgaven er Gammel Estrup Herregård, hvor en længe i avlsgården har været udgangspunktet for vore undersøgelser. Bygningen er registreret i forbindelse med et fire uger langt feltarbejde. Feltarbejdet omfattede en komplet bygningsopmåling, som har ligget til grund for produktion af en række plan-, facade-, og snittegninger af bygningen i skalaen 1:50 samt detaljetegninger af døre og vinduer i 1:10. Registreringerne er siden suppleret med oplysninger fra skriftlige kilder og arkiver og alt materiale er samlet i denne bygningsarkæologiske rapport. Vi vil gerne sige tak til alle bygningens brugere - haveholdet, dyrlægelauget, slægtsgårdsarkivets medarbejdere samt brugerne af bygningens værksted - for deres gæstfrihed og tålmodighed. Ellen Byriel fra Sønderhald Egnsarkiv og faglig sekretær, ph.d. Signe Steen Boeskov fra Dansk Center for Herregårdsforskning skal have stor tak for henholdsvis billedmateriale og inventarlister fra Gammel Estrup, som har været med til at give os en større viden om bygningens udvikling over tid.

5


6


Indledning Denne rapport tager sit udgangspunkt i en længe i avlsgården på Gammel Estrup herregård, beliggende på Djursland ved Auning nær Randers. I dag fremstår Gammel Estrup som en typisk renæssanceherregård med borggård og tilhørende avlsgårdsanlæg. Avlsbygningerne er et særdeles fint eksempel på de tilbygninger mange herregårde fik under adelsvælden. Gammel Estrup har huset de betydningsfulde adelsslægter Brock og Scheel og i 1680 var Gammel Estrup Danmarks næststørste gård. I dag er gården nærmest jordløs, og de tilhørende avlsbygninger bliver ikke længere brugt i forbindelse med landbrugsdrift. Jyllands Herregårdsmuseum har overtaget herregårdens hovedbygning mens avlsbygningerne nu hører til Dansk Landbrugsmuseum og benyttes til en række forskellige formål. Rapporten beskæftiger sig med sydlængen af Gammel Estrups ladegård. Længen har så vidt vides altid bestået af en boligdel og en stalddel, og har i mange år også fungeret som vognport. Bygningen huser nu både et dyrlægelaug, Gammel Estrups havehold, et slægtsgårdsarkiv samt et værksted. I dag fremtræder bygningen i store træk som da den blev opført i starten af 1600-tallet, men har igennem sin levetid gennemgået en række mindre ombygninger for at leve op til skiftende funktionskrav. Foruden det følgende afsnit omkring opmålings- og kildesøgningsmetode er rapporten inddelt i tre hoveddele. I den første del beskrives bygningens landskabelige og historiske kontekst; her gøres der rede for samtiden, den danske renæssance og Gammel Estrups bygningshistoriske udvikling. Anden del omhandler selve bygningen og er den mest omfattende del. Her beskrives bygningen ud fra de opmålinger og registreringer, der er foretaget på Gammel Estrup. En række afsnit beskriver bygningens facader, rum, tagværk, vinduer, døre og spor og til sidst er et afsnit om bygningen skrevet på baggrund af kildemateriale alene. Rapportens tredje del består af en sammenfatning, hvori registreringer og kildehistorie sammenholdes i en gennemgang af bygningens udvikling. Del tre afsluttes med en bevaringsvurdering udviklet med inspiration fra Kulturarvsstyrelsens SAVE-vurdering, hvor bygningens mest fremtrædende kvaliteter påpeges.

7


Opsætning af galger langs nordfacaden.

Eksempel på måleblad fra opmåling af lejligheden.

8


Opmålingsmetode Til opmåling af bygningen anvendtes flere forskellige metoder. Til opmåling af planer og snit anvendtes et ortogonalsystem betående af udspændte snore og laserkryds. Målene blev noteret på måleblade og i kælder- og stueplanens tilfælde tegnet på stedet på plastfilm. Målene blev desuden samtidigt indført i AutoCad. Til opmåling af facader og dele af snit anvendtes laserscanning, hvor scanningerne blev udført på stedet og dataen behandlet og tegningerne konstrueret på computeren efterfølgende på tegnesalen. Ortogonalopmåling

Opmåling til plantegningerne er foretaget ved hjælp af ortogonalprincippet, hvor der måles ud fra en række snore, der er opspændt vinkelret på hinanden. Opsætningen består af galger af tømmer, der er sat op omkring bygningen, hvorimellem snorene udspændes og fastgøres omkring et søm slået i et bræt på galgerne. Ved hjælp af et nivelleringsinstrument fastsættes den højde, brættet skal sidde i på galgen, således at snorene bliver spændt vandret ud. Når en snor er sat op foran én facade, spændes en ny snor op langs næste facade. Det sikres at snorene er vinkelrette vha. et vinkelspejl. Således bliver et vinkelret, vandret plant system af snore spændt op omkring hele bygningen, som der herefter kan måles vinkelret ud fra, igen ved hjælp af vinkelspejlet.

Fig. 0.1. Opsætning af snore omkring bygningen.

Grundet et terrænfald på to meter var vi nødt til at spænde snorene ud i tre niveauer langs nordfacaden. På sydsiden er der ligeledes et terrænfald i form af en stejl skrænt, og her er snorene sat op i to niveauer. Langs vestgavlen har det ikke været muligt at spænde snore ud, da dette ville spærre for gennemkørsel.

Fig. 0.2. Opsætning af snore langs nordfacaden i tre niveauer.

9


Faro-scanneren igang med at scanne nordfacaden.

Eksempel p책 punktsky fra Faro-scanneren.

10


Laserkryds

Bygningens udvendige mål kunne registreres ud fra de opsatte snore, mens de indvendige rum blev målt op vha. et laserkryds. Laserkrydset skyder linjer og punkter ud i et lodret og et vandret plan, som refereres sammen med det udvendige snoresystem. Ud fra disse planer måltes rummene op. Laserkrydsets placeringer markeredes og systemet kunne hermed flyttes fra rum til rum, mens der blev arbejdet i det samme ortogonale system.

Trekantsfremskæring

Til opmåling af de indvendige rum blev der blandt andet gjort brug af trekantsfremskæring. Ved denne metode fastsættes beliggenheden af et bestemt punkt i rummet, for eksempel et af hjørnerne, ved at måle afstanden fra dette punkt hen til to andre punkter, der er afsat vha. laserkrydset og derfor en del af det ortogonale system (fig. 0.3). Herefter kan punktet afsættes på plan- eller snittegningen vha en passer, der afsætter de to målte afstande med hvert sit cirkelslag, punktet vil så befinde sig der, hvor de to cirkelslag krydser hinanden.

Fig. 0.3. Opsætning af laserkryds i kælderen. Princippet for trekantsfremskæring ses afbildet i øverst venstre rum.

Laserscanning

Til opmåling af facader og snit er der gjort brug af en Faro laserscanner. Scanneren sættes til en bestemt opløsning og registrerer som følge heraf en vis mængde punkter i sine omgivelser. Den indsamlede data indeholder informationer om afstande og farver og ud fra disse produceres en punktsky, der giver en tredimensionel afbildning af omgivelserne. Flere scanninger kan refereres sammen ved hjælp af referenceobjekter, i dette tilfælde hvide kugler, der placeres på synlige steder i omgivelserne, idet man sørger for at mindst to af kuglerne er placeret samme sted under to forskellige scanninger (se foto øverst på modstående side). Punktskyen kan efterbehandles i computerprogrammet Scene, hvor scanningerne bla. sættes sammen til kombinerede punktskyer, men den kan også importeres direkte ind i AutoCad til efterfølgende optegning.

11


Kildesøgningsmetode I dette afsnit beskrives vores metode til kildesøgning. Den udførlige beskrivelse er tænkt som en status over vores opsøgende arbejde, der vil kunne lette et evt. videre arbejde med avlsgårdens sydlænge. Vi startede med at besøge Norddjurs Kommunes afdeling for bolig og byggeri. Her fandt vi tegningsmateriale af borggården lavet af Kjær og Richter samt tegningsmateriale af ridegården og forpagterboligen lavet i forbindelse med restaureringsarbejde i år 2000. Vi spurgte efter steder at henvende os efter ældre materiale og blev henvist til det lokale egnsarkiv i Sønderhald. Herefter var vi i telefonisk kontakt med arkivleder Ellen Byriel og det viste sig at arkivet havde en række gamle fotografier liggende, som vi fik udleveret. Ved et besøg på Dansk Center for Herregårdsforskning fik vi en lang snak med faglig sekretær, ph.d. Signe Steen Boeskov, som kiggede sit arkiv af gamle fotografier igennem og gav os en liste med opgørelse af inventar på Gammel Estrup, der blev lavet hen over nytår 1815-1816 i forbindelse med at ejeren Jørgen Scheel gik fallit. Vi blev præsenteret for en rapport, Kjær og Richter havde lavet over borggården, men de understregede også at centeret hovedsageligt beskæftiger sig med borggården og vi blev henvist til Landbrugsmuseet for at skaffe nærmere materiale om avlsgården. På Dansk Landbrugsmuseum var vi i kontakt med Peter Bavnshøj, der desværre ikke havde andet materiale om bygningen end en tekst af Svend Nielsen, som vi allerede selv var i besiddelse af. På Center for Dansk Herregårdsforskning fik vi navnet på deres kontaktperson ved Kjær og Richter, Per Windeleff, som vi kontaktede, det viste sig dog at opdelingen mellem borggården og avlsgården også fandtes på tegnestuen, så der var en anden kontaktperson på arbejdet med avlsgården, nemlig Gorm Tønder. Han inviterede os ned på tegnestuen, hvor vi fik lov at kigge deres tegningsmateriale igennem, men det viste sig desværre at deres arbejde kun omfattede ridehuset og forpagterboligen. Vores kildesøgning har desuden omfattet biblioteks- og arkivsøgninger. På bibliotekerne har vi fundet en række bøger om dansk byggeskik, byggetradition, danmarkshistorie samt herregårdshistorie, hvilke fremgår af kildelisten bagerst i rapporten. På statens arkivers hjemmeside www.sa.dk har vi fundet brandtaksationer fra årene 1822, 1857-58 og 1867 (kopier af disse findes i rapportens bilag), vi har derudover kendskab til indholdet af en brandtaksation fra 1874 gennem Svend Nielsens tekst. I en søgen efter endnu ældre registreringer af bygningen har vi forsøgt at få fat i Christian V’s matrikel fra 1680’erne. Denne ligger på Rigsarkivet, men vi har desværre ikke nået at få fat i arkivalierne til tidspunktet, hvor dette er skrevet. I den bygningshistoriske redegørelse i Del 2 - Bygningen bygger meget af bygningshistorien fra 1900-tallet på Svend Nielsens tekst. Da han var museumsinspektør på Gammel Estrup, må det formodes, at han har en stor del af sin viden fra sin daglige gang på stedet. I bilagene (side 183) findes en liste over steder vi har besøgt og personer, der har hjulpet os undervejs.


Del 1 - Kontekst 1.1 Omr책desbeskrivelse


Fig. 1.1: Kort over Gammel Estrup fra 2001. Auning ses i højre nederste hjørne. Kilde: historiskatlas.dk, Kort og Matrikelstyrelsen

Gl. Estrup

14

Del 1 - Kontekst


Områdesbeskrivelse Gl. Estrup Herrgård ligger längst den raka förbindelsen mellan städerna Randers och Grenaa på Norra Djurlands. Istiden har i detta område efterlämnat ett varierat landskap, med både kuperad terräng och stora flata marker, där lövskogar och brukade marker byter om vart annat. Cirka två kilometer ifrån herrgården finner vi byn Auning med den tillhörande kyrkan Auning kirke, vilket gör Gl. Estrup en del av Auning socken. Herrgården Gl. Estrup är taktiskt placerad längst Auning Å, som flyter från syd till norr genom landskapet. De lågt liggande och sumpade områdena kring ån har haft både en försvarsmässig och driftmässig betydning – herrgården blir svår att komma åt för fienden, och det näringsrika gräset har fungerat som utmärkt bete åt kreatur. De marker som har legat högre upp har använts till odling av grödor och de marker som har varit för branta och steniga och överlåtits till skogsbruk. De viktigaste skogsarealerna har varit Lunden i väst, och Nørrekær i norr. Gårdens marker har varit omringade av en stenmur som man än idag finner rester av runtom1. Långa alléer av lind, kastanj och ask är dragna genom landskapet. Alléerna skapar förbindelse mellan huvudgården och samhället runtomkring samt till gårdens olika resursområden. Utanför gårdens närområde växer alléerna i sin fulla höjd, medan de lindar som står närmast huvudbyggnaden är kraftigt beskurna.

Fig. 1.2: Snit set fra nord gennem slottet og portlængen i ladegården med sydlængen i midten. Kilde: Nationalmuseet. Opmålingstegning lavet af Uffe Olrik 1940. 1 Schacht, 2005 side 12-14 (Herregårde, Jordegods, Herlighed. Tanker fra Gammel Estrup)

Del 1 - Kontekst

15


16


Intill huvudbyggnaden finner vi den u-formade avelsgården och trädgårdsanläggningen. Trädgården är anlagd norr om huvudbyggnaden men följer inte huvudaxeln i huset. Trädgården är istället anlagt symmetriskt omkring en axel som går nord-syd som avgränsas av en kanal mot syd, väst och norr, och av Auning å mot öst. Trädgården fick förmodligen till stor del sitt nuvarande utséende under 1700-talet, samtidigt då orangeriet uppfördes. Trädgården är uppdelad i flera rum – närmast huset ligger parterren med sina strikt uppdelade blomstrande rabatter. Denna del avgränsas av orangeriets byggningar som ligger längst axeln och för vidare in till nästa del. Där finner du bosquetten, som består av två korsande diagonal alléer, på din vänstra sida, och en fruktträdgård på din högra. På andra sidan kanalen, norr om avelsgården och Gl. Estrup Landsbrugsmuseum, ligger sex av åtta kvadratiska fält kvar. Dessa har förmodligen varit köksträdgård, och brukas även idag till odling av olika nyttoväxter. Entrén till slottet går via en port i avelsgårdens västra länga. Väl genom porten leds du av en stenbelagd väg förbi den öppna gårdsplanen, över den yttre och inre vallgraven, in genom nästa port till slottsgården. Gårdplanen kantas av avelsgårdens tre längor som öppnar ut mot huvudbyggnaden, och utgör en pampig entré. Material och utryck är genomgående i hela denna del av avelsgården och skapar tillsammans en harmonisk helhet. Syd om huvudhuset och avelsgården ligger fyra karpdammar. Här har man hållit herrgården med färsk fisk genom karpodling och annan färskvattensfisk1. Runt om dammen är ett trädbevuxet område med en mindre parkering. Intill finner vi smedjan och en fruktodling. Vägen mot Randers gick fram till 1900-talets början längs avelsgårdens västra sida (se bilaga). Idag ligger den högre upp mot skogen Linden. Tillsammans med en stor parkering, separerar den herrgården från skogen, som en gång gick helt intill avelsgården.

Gammel Estrups huvudbyggnad, med inre och yttre vallgrav. Orangeriet kan skymtas till vänster i bilden. 1 Schacht, 2005 side 17-18 (Herregårde, Jordegods, Herlighed. Tanker fra Gammel Estrup)

Del 1 - Kontekst

17


18


1.2 Historisk kontekst

19


Samtiden Avlsgården på Gammel Estrup er opført i den periode man i danmarkshistorien betegner adelsvælden. Adelsvælden dækker over årene 1536-1660 og afgrænses af reformationen som starttidspunkt og af enevældens indførelse som sluttidspunkt. I denne årrække havde den danske adel og konge stor magt og status i samfundet og danske godser fra denne periode står som mægtige og prangende eksempler på det danske aristokratis storhedstid. Danmark havde siden middelalderen været et standssamfund inddelt i fire stænder: bønder, borgere, adel og gejstlighed - og øverst stod kongen. Men da reformationen blev gennemført i landet overgik kirkens jord (og hermed en stor del af dens magt) til kongen. Adelstanden rangerede nu lige under kongen i det standsmæssige hierarki og kongens rigdom dryppede af på adelen. Omvendt havde adelen en stor indflydelse på kongen, bla. havde de eneret til at sidde i kongens rigsråd - et udvalg, der blev taget med på råd ved vigtige beslutninger om for eksempel krigsførelse og skatteopkrævninger - og havde eneret til at besidde lensmandsposter. Samfundets hierarki

I 1600-tallet boede ca. 80% af den danske befolkning på landet og brødfødte sig gennem landbrug. Langt de fleste bønder var fæstebønder, hvis gårde var ejet af den lokale godsejer eller herremand. Til sin herremand betalte fæstebonden årlige faste udgifter - såkaldt landgilde - og gjorde hoveri for ham når det blev påkrævet. Herremanden drev sit gods eller herregård for egen regning, men med hjælp fra sine fæstebønder. Han havde politiog straffemyndighed (den såkaldte hals- og håndsret) over sine fæstebønder, hvilket både indebar at opretholde indbyrdes lov og orden samt at beskytte dem fra udenforstående. Foruden skatten til godsejeren var bønderne underlagt at skulle betale skat til kongen. Godsejerne var i princippet fritaget fra denne skat mod til gengæld at stille mænd og udstyr til rådighed ved krigsførelse (reelt betalte en del godsejere dog stadig skatter til kongen). Herremændene drev deres gårde med hjælp fra deres ansatte og gennem fæstebøndernes hoveri. I 1500- og 1600-tallet skete der store prisstigninger på korn, hvilket fik herremændene til at udvide deres landbrug. Der var også mange penge at hente på eksport af stude til Nordtyskland, hvorfor en del herregårde begyndte at omlægge deres landbrug til at inkludere studeavl.

Avlsgårdsanlæg

I disse år opførtes en del avlsgårdsanlæg i forbindelse med de danske herregårde. Et typisk herregårdsanlæg fra adelsvældens eller renæssancens tid er et trefløjet anlæg, der er placeret i forbindelse med borggården og med sin åbne side vendt mod denne. Typisk var den store og betydningsfulde agerumslade centralt placeret i ladegården og de mindre og smallere staldbygninger lå til begge sider for denne. Det var typisk at man placerede anlæggene således at man ankom til avlsgården først og skulle gennem denne for at nå borggården.

20

Del 1 - Kontekst


Byggeskik

Indtil omkring år 1400 var de fleste danske bygninger opført i træ og bindingsværkshuset var den fremherskende bygningstype på landet helt op til 1800-tallet. I 1100-tallet begyndte man at opføre kirker i kvadersten. Kvaderstenene blev hentet som granit i Norge eller Sverige eller som kampesten fra de danske heder. I 1160’erne kom teglstenen til Danmark fra Italien. Det var et dyrt materiale at bygge i, og de første teglstensbyggerier var derfor kirker og klostre, da det var gejstligheden, der havde penge til benytte byggemetoden. Da magtbalancen skiftede med reformationen var det nu konge og adel, der fik mulighed for at opføre mægtige byggerier og man ser derfor en del murede herregårde og slotte fra tiden omkring adelsvælden og renæssancen. Vi skal helt op i 1800-tallet før almindelige danske landbrugsbygninger begyndte at blive opført i murværk.

Del 1 - Kontekst

21


Fig. 1.3. Hessalagergård. Uppfört 1538 av rikskansler Johan Friis. Kilde: Hartmann, J. B. (1978). Dansk Arkitektur, side 42

Fig. 1.4 Vælsk gavel från Fredrikbergs slott. Uppfört av Christian IV 1608. Kilde: Hartmann, J. B. (1978). Dansk Arkitektur, side 43

Ill. 1.1. Holckenhavn vid Nyborg är ett exempel av de många herregårdsbyggnationerna under renässansen.Uppförst i flera omgångar från 1583. Kilde: Brogaard, P. (1980). Danmarks Arkitektur, side 128

22

Del 1 - Kontekst


Dansk renessansarkitektur Renässansen uppstod till en början i Florens i Italien, och spred sig sedan till andra städer och ut över kontinenten. Man lät sig inspireras av det antika kulturarvet och det nya idealet och inom arkitekturen fordrade symmetri, regelmässighet och en harmonisk helhet. Nu lyfts arkitekten fram som en viktig yrkesman, med både teoretisk och praktisk kunskap. Först långt senare kom renässansen att infalla i Danmark, grovt draget från tidpunkten av reformationen till omkring 1660. Man brukar säga att den första byggnaden som uppfördes i den nya stilen var Hesselagergård (uppfört 1538), av kungens kansler Johan Friis. Johan Friis var mycket berest, en av rikets mäktigaste män och med till att införa den protestantiska reformationen i Danmark1. Renässansens arkitektur kan ses som en del av en reaktion mot medeltidens religiösa livsåskådning och den katolska kyrkans makt. Den egna personligheten, en friare anda och livsglädjen kom att ersätta de gamla idealen, och kyrkobyggeriet fick stå tillbaka för uppförandet av slott och herrgårdar under 1500-talets sista halva2. Renässansens strömningar tog vägen upp till Danmark via Tyskland och Nederländerna med de förändringar som det förde med sig3. Planen blir mer regelmässig, fasadens disposition klarare och de olika byggningselementen skapar en rytm. De höga böljande gavlarna (vaelska gavlar) med gesimser och band i grå sandsten mot det röda teglet, är typisk för nederländsk och nordisk renässans. Från Nederländerna kommer också kryssoch renässansförband som ersättning för gamla munkförbandet. Trapptorn, fönsterfoder och kurvehängsbågar blir också vanligt förekommande4. Under denna tid började man lägga mer kraft och medel på ladugårdsanläggningen. Det vanliga var en ladugårdsanläggning bestående av tre flyglar så som stod öppet ut mot borggården. Symmetri och axefasthet inbegrep nu hela herrgårdsanläggningen och inte bara i huvudhuset. Tidigare hade det varit nog att bara hvudbyggnaden hade varit monumental, men nu skulle det innefatta hela anläggningen. Ingången genom ladugårdsanläggningen vidare upp mot huvudhuset kunde se olika ut - monumentala, eller mindre monumentala, genom en port i mitten av anläggningen, eller från sidan5.

1 Brogaard, m.fl. 1980, side 108-109 2 Hartmann, 1978, side 26 3 Engqvist, 1978, side 41 4 Hartmann, 1978, side 26 5 Lorenzen, 1920, og Brogaard, m. fl. 1890, side 136

Del 1 - Kontekst

23


Fig. 1.5. Tegning af Ulstrup Herregård. Kilde: Engqvist, H. H. (1978). Dansk Stilhistorie, side 44

Till trots är det vaelska gavlarna som vi idag förknippar renässansen med, kanske mer besläktade med medeltidens trappgavlar och tornspirorna som höjer sig över taken en efterlämning av gotikens spiror. Dessa element strider faktiskt direkt emot de italienska idealen. Typiskt för den danska arkitekturen under denna tid är att den i sitt hela utryck, fortfarande hade mer tillknytning till medeltidens gotik, än till den italienska renässansen6. Långsamt gav sig den medeltida traditionen för de nya påverkningarna, och först under barocken övergavs de helt för att anamma de antikiserande idealen.

6 Engqvist, 1978, side 43

24


1.3 Gl. Estrups bygningshistoriske udvikling

25


J

G H

2

F

E

3

D

1

C

A

B

I

Fig. 1.6. Oversigtskort fra 1803. 1: Ladegården 2: Ridegården 3: slottet. A: Sydlængen B: Ridehuset C: Agerumsladen D: Portlængen E: Nordlængen i ladegården F: Vestlængen i ridegården G: Nordlængen i ridegården H: Østlængen i ridegården I: Smedjen J: Orangerierne. Kilde: Bergild, M. m.fl. (1993) Gammel Estrup, side 196. Original i Matrikelsarkivet.

26

Del 1 - Kontekst


Borggården

Bygningshistorisk udvikling I de ældste kilder fra 1300-tallet nævnes Gammel Estrup som hovedgården Esendorpe, ejet af adelsmanden Anders Jensen. Det vides ikke, hvordan gården så ud på denne tid, men i slutningen af 1400-tallet påbegyndte den daværende ejer Lave Brock opførelsen af den senmiddelalderlige hovedbygning, hvorfra den nuværende vestfløj og sydfløjens mur mod gården stammer fra. Gården var på dette tidspunkt trefløjet og havde en indgangsport mod nord. I starten af 1600-tallet blev der lavet en lang række ombygninger. Mathias Bygmester, der blandt andet stod for ombygningen af Auning Kirke, var formentlig også involveret i ombygningen af Gammel Estrup da han nævnes i Eske Brocks dagbog fra 1604. Ombygningerne bestod blandt andet af tilføjelse af en tredje etage og to ottekantede tårne på vestfløjen, og et ottekantet trappetårn på sydfløjen. Syd- og østfløjen blev revet ned, og der blev opført en ny sydfløj. Indgangen blev flyttet til vestfløjen, hvor der blev opført et porttårn. Der blev desuden opført en nordfløj, hvor den tidligere indgang var, og der kom også en østfløj til i en årrække1. I dag står slottet på voldstedet omgivet af to voldgrave og består af tre fløje, der omkranser en gård, der er åben mod øst.

Fig. 1.7. Diagrammer over slottets udvikling. Til venstre: det senmiddelalderlige slot. Til højre: slottet efter en lang række ombygninger gennem 1600-tallet. Kilde: Andersen, B. m.fl. (2005). Herregårde, Jordegods, Herlighed. Tanker fra Gammel Estrup, side 30. Tegning af Thomas Bertelsen.

Avlsbygningerne

Avlsbygningerne er opført i starten af 1600-tallet på omtrent samme tid som de mange ombygninger af slottet fandt sted. Avlsgården bestod oprindeligt af en firfløjet staldgård mod nord, der gik under betegnelsen ridegården, samt en trefløjet ladegård. En af de ældste afbildninger af avlsbygningerne finder man på en gobelin fra 1690, der hænger i riddersalen på Gl. Estrup (ill. 1.2 side 28). Her ser man avlsbygningerne fra vest med slottet i baggrunden. Bygningerne kan ligeledes findes på et stik fra Pontoppidans Danske Atlas fra 1767 (ill. 1.3). Stikket viser Gl. Estrup og avlsbygningerne set fra foden af Helligbjer1 Bertelsen, 2005, side 27-34 (Herregårde, Jordegods, Herlighed. Tanker fra Gammel Estrup)

Del 1 - Kontekst

27


Ill. 1.2. Gobelin fra 1690 der viser avlsg책rden og slottet i baggrunden. Kilde: Larsen, C. (2005). Eske Brock - medt egen handt, Siden Saxo nr. 4. Foto: Tonny Hald.

Ill 1.3. Stik fra Pontoppidans Danske Atlas fra 1767. Kilde: Bergild, M. m. fl. (1993). Gammel Estrup, side 136.

28

Del 1 - Kontekst


get. Helt til venstre ses en samling bygninger, der kan have været de ældre avlsbygninger. Agerumsladen menes at være den ældste af avlsbygningerne. Herefter kom portlængen, samt syd- og nordlængen i ladegården til. Disse er højst sandsynligt bygget nogenlunde samtidigt, mens de tre nordligste længer af ridegården er opført senere i 1600-tallet. Ladegårdens bygninger menes at være bygget af Mathias Bygmester. På Auning kirkes tårn, bygget i 1616, findes en særlig tungegesims, der er karakteristisk for Mathias Bygmester. En sådan tungegesims findes også på porttårnet og hjørnetårnene på slottet, samt på gårdsiden af syd-, port- og nordlængen. På agerumsladen findes der til gengæld ingen spor af tungegesimsen. Et andet tegn på, at Mathias Bygmester har været involveret, er en bemærkning i Eske Brocks dagbog om udbetalingen af 10 rd. til bygmesteren for en hemmelighed bygget på eller ved et hus i en af ladegårdens længer - mest sandsynligt nord- eller sydlængen, hvor der er beboelse2. I 1722 kom ridehuset til. Årstallet for opførelsen samt ejerne Christen Skeel og Augusta Winterfeldts initialer ses på bygningens sydgavl. Ridehuset ligger i forlængelse af agerumsladen, hvis sydgavl danner nordgavl i ridehuset, mens sydlængen af ladegården er bygget sammen med den nordligste del af ridehusets østmur. Syd for ridehuset kom i 1761 en smedje til - enten som nybyggeri eller som ombygning af en eksisterende bygning3. I løbet af første halvdel af 1800-tallet skete der en del ombygninger, skift af tag fra tegl til stråtag på flere bygninger og reparationer af avlsbygningerne, men bortset fra et hønsehus i bindingsværk ser der ikke ud til yderligere at være blevet tilført eller fjernet bygninger i avlsgården. Kortmateriale fra 1816 og 1860 (se bilag) viser begge den firlængede ridegård og den trelængede ladegård. I 1874 udbryder der brand i kostalden og hele ridegården brænder ned, men bliver hurtigt genopbygget4. Nordlængen og sydlængen i ladegården bestod oprindeligt begge af en staldende mod vest og en boligende mod øst - i nordlængen bliver denne del i mange år brugt som forpagterbolig. Da Fr. Legarth købte Gammel Estrup i 1926 flyttede han ind i forpagterboligen, og nordlængen i ladegården blev derfor delt i to. I 1948 opstod der igen brand i ridegården og de tre nordligste længer blev ikke genopført. Året efter er der brand i agerumsladen og ridehuset, hvor kun ydermurene stod tilbage. Disse bygninger genopførtes5. I 1969 overtog Landbrugsmuseet avlsbygningerne. I 1977 blev de første af de nye museumsbygninger opført nord for avlsgården. Museumsanlægget er siden blevet udvidet af flere omgange. I dag består Gammel Estrup af det trefløjede borggårdsanlæg, ladegården, der består af agerumsladen, portlængen, ridehuset, sydlængen og forpagterboligen, en række mindre bygninger som orangerierne og den gamle smedje, samt museumsbygningerne. 2 Nielsen, 1993, side 9 3 Nielsen, 1993, side 13 4 Nielsen, 1993, side 17-18 5 Nielsen, 1993, side 19-20

Del 1 - Kontekst

29


Fig. 1.8. Ladegården opføres først i 1600-tallet vest for slottet. Sydlængen er markeret med sort.

Fig. 1.9. Senere i 1600-tallet kommer ridegården til nord for ladegården.

Fig. 1.10. I 1722 bliver ridehuset bygget i forlængelse af agerumsladen.

Fig. 1.11. Den nordlige længe i ladegården opdeles i to i 1926 mens sydlængen afkortes mod vest i samme årti. I 1948 brænder ridegården og de tre nordlige længer genopføres ikke.

30

Del 1 - Kontekst


Gammel Estrups ejere Gammel Estrup har indtil 1926 gået i arv gennem næsten 600 år og har i disse år derfor ikke skiftet ejer ved salg. Herregården har været ejet af to slægter, Brock og Skeel/Scheel. Den første ejer, der er kendskab til, er adelsmanden Anders Jensen, gift med Johanne Brock. Anders Jensens efterkommere tog efterhånden navnet Brock. I 1529 deles ejerskabet op i to, da både Niels og Ide Brock arver en del af gården. Ides del går i arv til Bryske-familien. I 1616 køber Eske Brock familien Bryskes part i gården og Brockslægten bliver eneejer igen. Eske Brock stod på god fod med kongen, var medlem af rigsrådet og var desuden storgodsejer med otte herregårde og næsten tusind fæstegårde i 1624. Mange af hans dagbøger er blevet bevaret og giver et godt billede af højadelens liv i 1600-tallet1. Eske Brock satte en betydelig mængde ombygninger i gang på Gammel Estrup og det var ham, der påbegyndte opførelsen af avlsgården. Efter at have været i Brockslægtens besiddelse i næsten 300 år, går Gammel Estrup herefter i arv til Eske Brocks datter Jytte Brock, der er gift med Jørgen Skeel. Herefter er herregården i Skeel/Scheelslægtens besiddelse i endnu 300 år, før gården til sidst bliver solgt i 1926 til Fr. Legarth. Slottet og en del af skovdistriktet sælges senere fra til Valdemar Uttental, som skænker borggården til Dansk Herregårdsmuseum. I de næste fire årtier har Gammel Estrup adskillige ejere, indtil Dansk Landbrugsmuseum overtager gården i 1969. Ejerliste

Omkr. 1340 - 1355 Anders Jensen, gift med Johanne Brock 1355 - 1372 Johanne Brock 1372 - 1408 Jens Andersen Brock, gift med datter af Jens Lauridsen Panter 1408 - 1441 Eske Jensen Brock, gift 1. gang med Spphie Hak og 2. gang med Ellen Gyldenstjerne 1441 - omkr. 1504 Lave Brock, gift 1. gang med Else Laxmand og 2. gang med Kirstine Pedersdatter Høeg 1504 - 1529 Kirstine Pedersdatter Høeg, gift med Peder Lykke 1529 - 1534 Niels Brock, gift med Jytte Podebusk og Ide Brock, gift med Trud Ulfstand 1534 - 1540 Jytte Podebusk, gift med Knud Gyldenstierne 1540 - 1565 Lave Brock, gift med Margrethe Bille og Margrethe Brock, gift med Jørgen Bille 1565 - 1616 Margrethe Bille, Eske Brock gift med Christence Viffert, Carl Bryske 1616 - 1625 Eske Brock 1625 - 1631 Jørgen Skeel gift med Jytte Brock 1631 - 1688 Christen Skeel gift med Birgitte Rosenkrantz 1688 - 1695 Jørgen Skeel gift med Benedicte Margrethe Brockdorff 1695 - 1731 Christen Greve Skeel/Scheel gift med Augusta Baronesse Winterfeldt 1731 - 1786 Jørgen Greve Scheel gift 1. gang med Lucie von Thienen og 2. gang med Charlotte Louise von Plessen 1786 - 1825 Jørgen Greve Scheel gift med Christiane Mette Bille Brahe 1Larsen, 2005, side 33-38

Del 1 - Kontekst

31


1825 - 1844 Christen Lensgreve Scheel gift 1. gang med Johanne Marie Sophie Lund og 2. gang med Christiane Pind 1844 - 1855 Christiane Pind 1855 - 1889 Jørgen Lensgreve Scheel gift med Christiane Ditlevine Caroline Munk 1889 - 1918 Christiane Ditlevine Caroline Munk 1918 - 1926 Christen Lensgreve Scheel gift 1. gang med Ingeborg Brøchner og 2. gang med Emma Otalie Dahlbom 1926 - 1937 Fr. Legarth - borggården sælges fra i 1928 til V. Uttental. Ejes nu af Dansk Herregårdsmuseum 1937 - 1942 H. Olufsen-Iskov 1942 - 1947 J. L. Meulengracht 1947 - 1948 Ejner Hansen 1948 - 1949 Carl Hansen 1949 E. Johansen, senere Ejner Hansen 1950 - 1951 Sigvald Andersen og Henning Hansen 1951 - 1957 Th. Nielsen 1957 - 1969 E. Holck Gregersen 1969 - Dansk Landbrugsmuseum

Ill. 1.4. Eske Brock og Christence Viffert. Kilde: Larsen, C. (2005). Eske Brock - medt egen handt, Siden Saxo nr. 4. Maleri fra 1612 af Laurids Andersen Riber.

32

Del 1 - Kontekst


Del 2 - Bygningen 2.1 Registering af bygningen

33


Sydlængen set fra nordvest, på broen over voldgraven til borggården.

34

Del 2 - Bygningen


Introduktion til sydlængen Sydlængen ligger på et terræn, der skråner ned mod den ydre voldgrav omkring slottet. Dette gør, at vestenden består af én etage, mens østenden består af to, hvoraf den nederste bliver betegnet som kælderen. På nordsiden af bygningen skråner terrænet jævnt ned mod voldgraven, mens der på sydsiden er en stejl skrænt omkring midten af bygningen. Ved østenden af bygningen er der mod syd en have, som er afgrænset af skrænten og voldgraven og er omgivet af træer. På sydlængens østgavl er der bygget et rundt trappetårn, der befinder sig halvt inde i og halvt udenfor bygningen. I forlængelse af nordfacaden går en mur fra østgavlen og ned mod voldgraven. Mod vest er sydlængen forbundet med ridehuset med to mure hvori der sidder portåbninger, der danner en gennemkørsel. I kælderetagen holder dyrlægelauget til, hvor de har møderum og museum, Gl. Estrups havehold har et vaskerum samt et opbevaringsrum i kælderen og der er offentlige toiletter. I stueetagen findes en lejlighed, et stort opbevaringsrum samt et værksted. På loftet finder man slægtsgårdsarkivets kontorer og arkivrum samt et opbevaringsrum for værkstedet.

H

I

E

F

A

G

B C

D

Fig. 2.1. Bygningens nuværende funktioner. A: Dyrlægelaugets lokaler. B: Haveholdets vaskerum. C: Offentlige toiletter. D: Haveholdets opbevaringsrum. E: Lejligheden. F: Opbevaringsrum. G: Værkstedet. H: Slægtgårdsarkivet. I: Værkstedets opbevaringsrum.

Del 2 - Bygningen

35


Nordfacaden.

36

Del 2 - Bygningen


Nordfacade Nordfacaden vender ind mod det gårdrum, der omkranses af avlsgårdens tre længer. Facaden er synlig fra slottet og fungerer som bygningens primære ankomstfacade. Øst- og vestfacadernes gavlkamme markerer i nordfacaden bygningens afslutning i længden. Mod vest fortsætter nordfacadens murværk forbi gavlen ud i en væg, der forbinder bygningen med det tilstødende ridehus. Mod øst udgår også en mur fra facaden, der fortsætter næsten helt ned til voldgraven. Ovenover denne mur bliver trappetårnet synligt i nordfacaden (trappetårnet beskrives yderligere i afsnittet om østfacaden). På grund af facadens opdeling skelnes der i beskrivelsen mellem østenden og vestenden af facaden (se fig. 2.2). Sokkel

Murværk

Materiale Højde

Granitkvader og brudsten med lys mørtel. Granitkvaderne har en højde på ca. 0,5 m. Hvor der er længere ned til terræn ses brudsten under granitstenene.

Materialer Udformning Overflade Antal skifter

Munkesten i målene 27 x 12,5 x 7,5 cm. Lys kalkmørtel. Krydsforbandt primært med brændte, indadkelede fuger. Blank mur. 44 i østenden, 28 i vestenden. Afsluttet foroven af løberskifte under gesims og forneden af kopskifte over soklen. Mød østgavlen er muren afsluttet med helstensafslutning.

Hovedgesims

Materialer Munkesten og formsten. Udformning Udkraget i tre led. Øverste og nederste led består af munkesten mens det midterste led består af nedadvendte halvbueformede formsten i en binders bredde. Kaldes blandt andet en tungegesims. Overflade Hvidkalket.

Tag

Materiale Rød vingetegl og røde rygningssten. Udformning Saddeltag i 50 graders hældning. Nederste tre skifter er opskalkede. Hvor taget møder gavlkammene er en inddækning og en løskant af zink. Skorstene Tre skorstene i rød tegl. To ens i østenden og én i vestenden, der er lidt større. Tagrende I østenden er der tagrende løbende fra østgavlen i ca. 2/3 af øst- endens længde. Hvor tagrenden ophører er et nedløbsrør, der fører til jorden. I vestenden er der tagrende over den vestligste port. Her er intet nedløbsrør, men et stykke rør, hvorfra vandet kan dryppe til jor- den.

Del 2 - Bygningen

37


Østenden

Vestenden

Fig. 2.2. Nordfacadens inddeling i østende og vestende. Målestok 1:500.

38

Del 2 - Bygningen


Muråbninger

I fig. 2.3 side 40 ses en oversigt over åbninger i facaden til døre, vinduer og porte. Herunder følger en beskrivelse af de forskellige typer. For uddybende beskrivelser af vinduer og døre henvises til de respektive afsnit.

v1

Antal Højde / bredde Overdækning Murfals Vindue

v2

Antal 5 Højde / bredde 13 skifter / 5 kopper. Overdækning Muret trecentret kurvehanksbue i to lag uden indbyrdes forbandt. Inderste lag består af 15 tilhugne sten og yderste lag består af 13 kopper. Blænding Over det rektangulære vindue er et spejl i samme vertikale niveau som vinduet. Blændingen fremstår i hvidkalket murværk. Murfals Nederst står falsen i en vinkel på 90 grader i forhold til facaden, fra 22 cm og opefter vinkles falsen 45 grader. Den er 10 cm dyb og fremstår hvidkalket. Sålbænk Oven på det skifte, der møder vinduesåbningens underkant er et lag mørtel, der har en lille hældning væk fra vinduet. Vindue Type 06.

v3

Antal 3 Højde / bredde 10 skifter / 3 kopper. Overdækning Lige stik med buet afslutning foroven. Består af 5 sten i rulskifte. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 10 cm dyb og fremstår i blank mur. Sålbænk Oven på det skifte, der møder vinduesåbningens underkant er et lag mørtel, der har en lille hældning væk fra vinduet. Vindue Type 09.

v4

Antal 1 Højde/ bredde 12½ skifte / 6 kopper. Overdækning Lige stik i rulskifte bestående af 9 sten. Murfals 45 grader i forhold til facaden. Falsen er 12 cm dyb og fremstår i blank mur. Sålbænk 6 vinklede munkesten med den store overflade opad. Vindue Type 01.

1 5 skifter / 1 kop. Ingen. Murens forbandt er gennemløbende. Står i en vinkel på 90 grader i forhold til facaden. Falsen er ca. én binder bred og fremstår hvidkalket. Type 03.

Del 2 - Bygningen

39


v2

v2 v2 v3

v2 v2

v4

v3 d3 v3

v5

v1

d1

d2

40

v6 d4

p1

v6 v6

p1

v6 v6

p1

Fig. 2.3. Åbninger i nordfacaden. v: vinduesåbning, d: døråbning, p: portåbning. Målestok 1:350.

Del 2 - Bygningen


v5

Antal 1 Højde / bredde 11 skifter / 5 kopper. Overdækning Lige stik i rulskifte bestående af 9 sten. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 6 cm dyb og fremstår i blank mur. Sålbænk Oven på det skifte, der møder vinduesåbningens underkant er et lag mørtel, der har en lille hældning væk fra vinduet. Vindue Type 05.

v6

Højde / bredde 5 skifter / 1 kop. Overdækning Forbandtet fortsætter i løberskifte over vinduesåbningens overkant, hvorunder der er udformet en halvbue i mørtel, der giver vindueshul- let en rundet afslutning for oven. Fals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 30 cm dyb og fremstår i blank mur. Vindue Type 08.

d1

Højde / bredde Overdækning Murfals

d2

Højde / bredde Sokkel + 15 skifter / 7 kopper. Overdækning Muret trecentret kurvehanksbue i to lag uden indbyrdes forbandt. Inderste er et rulskifte bestående af 18 sten. Yderste er et kopskifte bestående af 16 kopper. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falden er 2 cm dyb og fremstår i blank mur. Trin To trin af tilhuggede kampesten leder op til døren. Dør Type 07.

d3

Højde / bredde Sokkel + 16 skifter / 5½ kopper. Overdækning Lige muret stik med buet overkant. Består af 13 sten i rulskifte. De 9 sten ligger over døren og de 4 sidste sidder i murværket vest for døren. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falden er 2 cm dyb og fremstår i blank mur. Trin To trin af tilhuggede kampesten leder op til døren. Dør Type 08.

d4

Højde / bredde Sokkel + 15½ skifter / 8 kopper. Overdækning Lige muret stik af 13 sten i rulskifte. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 6 cm dyb og fremstår i blank mur. Trin Et trin af kampesten i terrænets højde.

Del 2 - Bygningen

19 skifter / 7 kopper. Muret trecentret kurvehanksbue i rulskifte bestående af 15 sten. 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 43 cm dyb og hvidkalket.

41


s1

s2

s3

s4

s5

s6

s7

s8

s9

s10

s11

s12

s13

s14

s15

s16

s17

Fig. 2.4. Placering af spor i nordfacaden. M책lestok 1:350.

s1

s3

42

s2

s4

Del 2 - Bygningen


p1

Detaljer

Spor

Dør Antal Højde / bredde Overdækning Murfals Trin Dør

Type 06.

Murankre

I østenden af facaden er fire murankre. De tre er placeret mellem de to etager og det sidste sidder i siden af den østlige gavlkam. De er alle forskudsankre af sort støbejern og er dekorativt udført i en form, der ligner en stiliseret lilje.

3 Sokkel + 22 skifter / 279 cm. Muret trecentret kurvehanksbue udført i helstensmur i 36 skifter. 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 15 cm dyb og fremstår i blank mur i siderne, men er hvidkalket under kurvehanksbuen. Et lavt trin af kampesten. Ved åbningen i muren vest for bygningen løber grusvejen gennem porten. Type 09. Ingen dør i porten vest for bygningen.

I murværket er en række spor efter ændringer. I fig. 2.4 ses hvilke spor, der er registrerede og herunder er en beskrivelse af dem. s1 s2 s3 s4 s5 s6 s7 s8 s9 s10 s11

På muren ned mod voldgraven ophører kampestenssoklen og er erstattet af munkesten i en længde af 1,2 meter. I muren er et buestik bestående af 10 sten i rulskifte. Herunder ophører kam- pestenssoklen i en afstand af 1,7 meter fra døråbningen i porten. Et område af murværket i trappetårnet er dækket af et lag mørtel. Granitkvaderen i soklen er her kortere end de øvrige sokkelsten. Under granit- stenen kommer to kopskifter af munkesten til syne. Stikket i muren over døren fortsætter ca. 40 cm vest for døren. Murværket i brystningen over døren og langs dørens østlige side har en mørkere fuge og skifterne er ujævne. Granitstenen i soklen vest for døråbningen er et skifte hø- jere end de øvrige sokkelsten. Murværket over den pågældende sten er mere gulligt i farven end de øvrige munkesten. En krog i sort smedejern stikker ud af murværket. Over og vest for det lille vindue adskiller murværket sig fra det omkringliggende ved at sten og mørtel er lysere i farven og glattere i overfladen. Et felt i murværket omkring vinduet markerer sig ved at have lysere sten og lysere mørtel. Mørtelen er smudset ud på oversiden af flere af stenene. Et felt i facaden skiller sig ud ved at have mørtel på ydersiden af stenene. Over døren optræder både en fuge, der er mørkere og én der er lysere end den øvrige facades. Mellem døren og den vestliggende granitsokkel er et hul på 13 cm, der udfyldes af munkesten i halv længde. Blændede muråbninger svarende i størrelse til de åbninger beskrevet som v6 i beskrivelse af muråbninger. Åbningerne er hver lukket med fem på hinanden stående kopper.

Del 2 - Bygningen

43


s5

s6

s7

s9

44

s8

s10

Del 2 - Bygningen


s12 Granitsoklen har et opbrud på 1,3 meter. I hullet er munkesten, der fortsæt ter facadens forbandt. Stenene over hullet i soklen er lysere end de omkringlig- gende og det samme er fugerne. I et par af løberskifterne er indskudt to halve sten. Under muren er et trin af kampesten. s13 Mellem portens vestlige fals og soklen er et mellemrum på 0,6 meter, som er udfyldt med munkesten, der fortsætter murværkets forbandt. På begge sider af porten ved de øverste portstabler har fugerne en mørkere farve end de omkringliggende.. s14 Mellem portåbningens østlige fals og granitsoklen er et mellemrum på 0,7 me- ter, hvilket er udfyldt med munkesten fortsættende facadens forbandt. Mellem portåbningens vestlige fals og granitsoklen er et mellemrum på 140 cm, hvilket er udfyldt med fire over hinanden stående kopper. Murværket over mellemrummet er lysere og fugerne lysere og tykkere end i det øvrige murværk. På begge sider af porten ved de øverste portstabler har fugerne en mørkere far- ve end de omkringliggende. s15 Murens forbandt afbrydes i 7 skifter, hvor der er indskudt uregelmæssigt udformede sten ca. på størrelse med kopper. s16 Der er et indmuret hængselsstabel på hver side af portåbningen. s17 På muren, der støder op til ridehuset er et område af murværket dækket med mørtel. Ved siden af de mørteldækkede sten er en lodret markering i mur- værket, hvor en række studsfuger står over hinanden. Analyse af spor

De steder, hvor soklen ophører, er det nærliggende at forestille sig, at der har været åbninger i murværket, der er gået ned til terræn. Ved s1 underbygges denne antagelse af det buede stik, der ses rester af over den manglende sokkel. Ved s12 ligger der en kampesten i terrænet, som må antages, at have været et trin i forbindelse med indgangspartiet. Omkring de to porte, s13 og s14, ophører soklen inden muråbningen. Dette kan enten tyde på, at den oprindelige åbning har været større, eller på at portene er kommet til i løbet af bygningens levetid og at de sokkelsten, der måtte tages bort i forbindelse med isættelsen af portene, ikke passede i størrelse med disse. Også s4 antages at være spor efter en døråbning. Sokkelstenen har et andet format og en mørkere farve end de omkringliggende, hvilket kunne tyde på, at den er blevet placeret her på et senere tidspunkt. Under de to skifter munkesten, der ligger under soklen, anes en firkantet kampesten, som kan have været brugt som trin i forbindelse med en dør på denne placering. Omkring den eksisterende dør ind til toiletterne (s5) antyder stikket over døren, at her har været en bredere åbning. Sokkelstenen herunder, der er højere end de øvrige og det ujævne murværk omkring døren underbygger denne teori. Omkring vinduesåbningerne ses en række spor, der vidner om udskiftninger af vinduerne igennem tidens løb. Murværkets farve og udformning omkring det lille vindue til toilettet i kælderetagen (s7) antyder, at her har været en bredere åbning. Også ujævnhederne i murværket omkring s8 kunne tyde på, at her er sket ændringer omkring vinduet. De fem tilmurede åbninger, der betegnes s11 er let aflæselige spor af flere små åbninger, glugger, identisk med dem, der optræder i vestenden af bygningen. Dette kan tyde på at

Del 2 - Bygningen

45


46

s11

s12

s13

s14

s15 + s16

s17

Del 2 - Bygningen


hele bygningens vestende har haft den samme funktion og at gluggerne er blevet muret til i forbindelse med en ny funktionsinddeling. Også s15 er formentlig spor efter en sådan åbning. Dette spor er dog lidt mindre tydeligt ende de øvrige og åbningen er placeret efter bygningens vestgavl. Anses dette for, at være et spor efter en vinduesåbning, må man antage at bygningen på et tidspunkt har været længere end den er i dag. Mørtelresterne på facaden ved s3, s9 og s17 kan være efterladenskaber fra en overkalkning af facaden eller kan være tegn på sjusket reparationsarbejde udført i facaden. De indmurede hængselsstabler omkring portåbningen i den mur, der forbinder sydlængen med ridehuset (s16), vidner om, at her har været monteret døre i porten. Arkitektonisk analyse

Nordfacadens todeling er meget tydelig. En af de mest fremtrædende forskelle på de to ender er østendens højde og inddeling i to etager mod den lavere vestende, der kun har en enkelt etage. En anden betydelig forskel findes i de typer af åbninger, der optræder i facaden. Østenden har en række vindues- og døråbninger, der forsyner de bagvedliggende rum med sollys og udkig og skaber adgangsforhold i menneskeskala. Facadens vestende derimod har mindre åbninger til lysindtag i form af gluggerne. Portåbningerne i denne ende af facaden er større, da de er proportioneret til heste, vogne og maskiner. Vestenden har et horisontalt udtryk i kraft af sin ene etage og det lange bånd af gentagende glug-åbninger -et udtryk, der er karakteristisk for landbrugsbygninger. Østenden derimod har et mere kompakt udtryk på grund af sine to etager og de mange forskellige og tættere placerede vindues- og døråbninger. Typologien i østenden minder mest om et borgerhus, som man kender dem fra byerne, eller om borggården i herregårdsanlægget. Vestenden kan, som den fremtræder i dag, yderligere inddeles i to dele; den vestligste, hvor portene og de åbne glugger er placeret og den østligste, som er facadens midterste del, hvor gluggerne er tilmurede og facaden fremstår næsten livløs med sit lukkede murværk. Det langstrakte, ubrudte tegltag binder bygningen sammen på tværs af sine to ender og fastholder bygningen i et samlet horisontalt plan trods terrænets skift. De to ender adskiller sig også fra hinanden i form af deres udsmykning, da østenden fremstår mere ornamenteret end vestenden. Hvidkalkede murfalse og spejle i forbindelse med vinduerne, dekorativt udformede murankre og trappetårnets profil med sit vælske tag bidrager til østendens detaljerigdom. Den hvidkalkede gesims med buede formsten er også en vigtig identitetsgiver i østenden og fortsætter tilmed langs hele facadens længde. Murankrene på facaden er dekorativt udført og deres udformning svarer til murankrene på borggårdens facader. De er synlige i østenden af facaden, da der i denne ende er en indvendig etageadskillelse i træ, der er fæstnet i muren. Men at de er placeret i østenden af bygningen harmonerer også med bygningens typologi, da østenden er beregnet til beboelse og det hermed virker naturligt at der er gjort mere ud af formgivning og ornamentering i denne ende af bygningen. Murankeret over døren til vaskerummet er mere fladtrykt og liljens ”blade” er ikke lige så højt placerede som i de andre murankre. Dette kan evt være tegn på at ankrene er produceret på forskellige tidspunkter, eller det kan være forskellighed grundet det håndlavede smedearbejde. Murværk og tagsten er med til at give facaden sin identitet. Det naturlige materiale, teg-

Del 2 - Bygningen

47


Sydfacaden vestende.

Sydfacadens østende.

48

Del 2 - Bygningen


let, falder godt ind i omgivelserne, både i forhold til naturen og til de omkringliggende bygninger. Materialerne giver også bygningen karakter af at være et solidt hus, bygget af omhyggelige håndværkere for at vare mange generationer. Sydfacade Sydfacaden vender væk fra avlsgården. Sydfacaden er ligesom nordfacaden inddelt i en ende, der består af to etager og en ende, der betår af én etage (fig. 2.5). Imellem de to ender af facaden er en skrænt, der optager et stort niveauspring i terrænet. Facadens vestende vender ud mod en gårdsplads, der bliver brugt til parkering og opbevaring mens østenden vender ud mod en have. Øst- og vestfacadernes gavlkamme markerer bygningenslængdens afslutning i sydfacaden som i nordfacaden. Mod vest fortsætter bygningens murværk forbi vestgavlen ud i en mur, der forbinder sydlængen med ridebygningen. Sokkel

Materiale Tilhuggede kampesten med lys mørtel. Højde I vestenden er der ingen sokkel; murværket fortsætter her ned til ter- rænet. I østenden af bygningen er soklen gemnnemgående. Hvor den starter længst mod vest er soklen 60 cm høj og ved facadens østlige afslutning er soklen 125 cm høj (forskellen skyldes terrænets fald mod øst).

Murværk

Materialer Udformning Overflade Antal skifter

Munkesten i målene 27 x 12,5 x 7,5 cm, primært håndstrøgne. Kalkmørtel. Sten og mørtel er stærkt varierende i farven. Krydsforbandt med primært brændte, indadkelede fuger. Blank mur. 33 ved porten i vestenden, 48 efter terrænfaldet i østenden. Afsluttet foroven af kopskifte under gesims, østenden er afsluttet for neden af løberskifte hvor muren møder soklen.

Hovedgesims

Materialer Udformning Overflade

Munkesten. Beskyttende zinkrem foroven. Udkraget i tre led. Alle led er i kopskifte. Blank mur.

Tag

Materiale Rød vingetegl og røde rygningssten. Udformning Saddeltag i 50 graders hældning. Nederste tre skifter er opskalkede. Hvor taget møder gavlkammene er en inddækning og en løskant af zink. Skorstene Tre skorstene i rød tegl. To ens i østenden og én i vestenden, der er lidt større. Tagrender I vestenden findes et stykke tagrende i zink over hver portåbning (4,2 m lange). Vinduer I østendens tagflade er fem Veluxvinduer. De fylder fem tagsten i høj- den og fire tagsten i bredden. Hvert vindue har en indfatning af zink.

Del 2 - Bygningen

49


Vestenden

Østenden

Fig. 2.5. Inddeling af sydfacaden i vestende og østende. Målestok 1:500.

v7 p1

v6

v7 v6 v6

v7 v6

v6 v6

p1

p1

d5 v8 v8 v8 v8 v8 v2 v2 v2 v2 v2 v2

d1

Fig. 2.6. Åbninger i sydfacaden. v: vinduesåbning, d: døråbning, p: portåbning. Målestok 1:350.

50

Del 2 - Bygningen


Muråbninger

I fig. 2.6 ses en oversigt over åbninger i facaden til døre, vinduer og porte. Herunder følger en beskrivelse af de forskellige typer. For uddybende beskrivelser af vinduer og døre henvises til de følgende afsnit om vinduer og døre.

v6

Højde / bredde 5 skifter / 1 kop. Overdækning Forbandtet fortsætter i løberskifte over vinduesåbningens overkant, hvorunder der er udformet en halvbue i mørtel, der giver vindueshul- let en rundet afslutning foroven. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 30 cm dyb og fremstår i blank mur. Vindue Type 08.

v7

Antal 3 Højde / bredde 15 skifter / 8 kopper. Overdækning Muret trecentret kurvehanksbue i to lag uden indbyrdes forbandt. Inderste lag er et rulskifte bestående af 19 sten og yderste er et kop- skifte bestående af 14 kopper. Blænding Over det rektangulære vindue er et spejl i samme vertikale niveau som vinduet. Blændingen fremstår i blank mur i fire skifter. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 3 cm dyb og fremstår i blank mur. Vindue Type 07.

v2

Denne type vinduesåbning er stort set identisk med den vi finder i nordfacaden, dog fremstår spejlet her i beton og murfalsen er i blank mur frem for at være hvidkalket. Antal Højde / bredde Overdækning Blænding Murfals Sålbænk Vindue

6 13 skifter / 5½ kopper. Muret trecentret kurvehanksbue i to lag uden indbyrdes forbandt. Inderste lag er et rulskifte bestående af 15 afskårne sten. Yderste lag er et kopskifte bestående af 13 kopper. Over det rektangulære vindue er et spejl i samme vertikale niveau som vinduet. Blændingen fremstår i beton. Nederst står falsen i en vinkel på 90 grader i forhold til facaden, fra 22 cm og opefter vinkles falsen 45 grader. Den er 10 cm dyb og fremstår i blank mur. Oven på det skifte, der møder vinduesåbningens underkant er et lag mørtel, der har en lille hældning væk fra vinduet. Type 06.

Del 2 - Bygningen

51


s18 s19

s20

s21

s21

Fig. 2.7. Spor i sydfacadens murværk. Målestok 1:350.

s18

52

s22 s23 s24

s26 s28 s29 s25 s27

s19

s30

s31


v8

d1 (bagside)

Antal 5 Højde / bredde 13 skifter / 5½ kopper. Overdækning Lige stik i rulskifte bestående af 9 sten. Fals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 12 cm dyb og fremstår i blank mur. Vindue Type 01. På denne side af muren er døren placeret i et tilbagetrukket stykke af muren. Det tilbagetrukkede stykke er 21 skifter højt og 9 kopper bredt og hvidkalket. Det er trukket 17 cm tilbage i forhold til muren. Kurvehanksbuen danner også fra denne side ramme om døren, men konstruktionen er dækket af kalken.

d5

Højde / bredde Sokkel + 17 skifter / ca. 7 kopper. Overdækning Lige stik i to lag. Øverste lag er et rulskifte bestående af 11½ sten. Nederste lag er også et rulskifte og består af 11 sten. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 10 cm dyb og fremstår i blank mur. Trin 3 cementsten fra haven op til døren. Selve dørtrinnet består af 7 munkesten. Dør Type 08.

p1

Højde / bredde Overdækning Murfals Trin Dør

Detaljer

Sokkel + 22 skifter / 279 cm. Muret trecentret kurvehanksbue bestående af helstens mur i 36 skifter. 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 15 cm dyb og fremstår i siderne i blank mur, men er hvidkalket under kurvehanksbuen. Et lavt trin af kampesten. Ved åbningen i muren vest for bygningen løber grusvejen gennem porten. Type 09. Der er ingen dør i porten vest for bygningen.

Murankre I østenden af facaden er der to murankre placeret mellem de to eta- ger. De er identitske med murankrene på nordfacaden; forskudsankre af sort støbejern, dekorativt udført i en form, der ligner en stiliseret lilje. Bomhuller

I vestenden af facaden er der 28 huller i murværket. De er hver 15 cm brede og 12 cm høje. De 24 er placeret i murværkets 5. skifte fra oven. Derudover er der ét bomhul i det 3. skifte fra oven, 12 kopper øst for vestgavlen. De sidste tre er placeret i forbindelse med den vestligste portåbning, hvor ét sidder i det 11. skifte fra neden øst for porten og to er placeret i det 25. skifte fra jorden på hver sin side af porten. Alle huller er placeret i kopskifter, hvor hullet svarer til én manglende sten i forbandet. I østenden er to bomhuller

53


54

s20

s21

s22

s23

s24

s25


Spor

I murværket er der en række spor efter ændringer. I fig. 2.7 ses hvilke spor, der er registrerede og herunder er en beskrivelse af dem. s18 s19 s20 s21 s22 s23 s24 s25 s26 s27 s28 s29 s30 s31

Analyse af spor

placeret i forbindelse med de to midterste vinduer i stueetagen.

Der er et indmuret hængselsstabel på hver side af portåbningen. Et område af murværket nær vestgavlen har en mere grålig fuge og lysere sten end de omkringliggende. Stenene ser ud til at være maskinstrøgne mod de omkringliggende håndstrøgne sten. I vestenden stikker der nogle sten frem under den ellers sokkelløse mur. To af de små glugger er muret til. Ikke i niveau med facaden som s11 på nord- facaden, men de er muret til indefra, så der er et hul i facaden på falsens dybde. Ved skrænten sider nogle sten løse i facaden, hvor murværket møder skrænten. Herover ses rester af mørtel udenpå murværket i et område der strækker sig ca. 20 skifter op fra terænnet og har en bredde på ca. to løbere. Ved skrænten, hvor terrænet skifter er der i den øverste etage et markant skift i murværket. Der er indskudt mindre sten i et område, der er 25 skifter højt og 6 kopper bredt. Her er indskudt 26 skifter af sten ligeledes i krydsforbandt, hvor det indskudte felt møder det omsluttende murværk står studsfugerne ovenpå hinanden således at en lang lodret fuge markerer skiftet i murværket. Et lille område af murværk og fuger over døren i nærheden af det vestligste muranker er sort på overfladen. Imellem og over to vinduer er et lige stik bestående af 12 sten i rulskifte. Hvor muren møder soklen under stikket er soklen lavere og der er et murstensskifte mere end på den øvrige facade. En fuge, der er mørkere grå end de omkringliggende tegner et zigzagformet mønster i facaden. Ved siden af vinduet er der et lige stik bestående af 12 sten i rulskifte. Under stikket fortsætter muren i forbandt. En fuge, der er mørkere grå end de omkringliggende tegner et zigzagformet mønster i facaden. Det østligste muranker mangler sit ene blad. Under murankeret ved siden af vinduet er stenene lysere end de omkringliggende. Et område i murværket er ikke i forbandt med den omkringliggende mur. Området har en højde på 20 skifter og en bredde på 6 kopper. Murværket på muren længst ned mod voldgraven er dækket af mørtel.

Murværket i sydfacaden er meget ujævnt og mange steder varierer stenene og fugerne i farve fra de omkringliggende. Ikke alle ændringer i murværket er noteret som spor, men de vidner ikke desto mindre om, at facaden formentlig har undergået mange forandringer og reparationer. Et enkelt af disse områder er indtegnet, nemlig s19 ved vestgavlen, da dette fremstår meget tydeligt. På portåbningen i den mur, der forbinder sydlængen og ridehuset, ses ligesom på nord-

55


56

s26

s27

s28

s29

s30

s31


facaden to i muren indbyggede hængselsstabler på hver sin side af porten. Dette vidner sammen med murfalsen om, at der har været isat en port i åbningen. De tilmurede glugger (s21) giver, som i nordfacaden, en anelse om, at der har været en anderledes rumindeling bag facaden. I østenden af facaden kan vi få en god idé om, hvilke andre typer åbninger facaden har haft ved at se på sporene. Stikkene s25 og s27 fortæller os, at der på disse placeringer har været åbninger i facaden. Ved s25 er soklen en smule lavere end på resten af facaden, hvilket kan give en idé om, at her har været tale om en døråbning. Det østligste vindue i kælderetagen har et overdækkende stik, der er bredere end det vindue, der sidder i muren, hvilket tyder på, at der her har været en bredere muråbning. I stueetagen er der spor efter en åbning, der har højde som en dør (s23). En dør i den hævede stueetage er usandsynlig, hvilket giver anledning til at tro, at åbningen kunne have været til en hemmelighed (dette giver kilder os anledning til at tro - mere herom i afsnit 2.2). Hvor facaden møder terrænet er en række ujævnheder; i den vestligste ende af facaden ligger nogle brudsten, som enten kan stamme fra en døråbning i facaden eller blot være en del af fundamentet, der er synlig. Omkring skrænten ved terrænfaldet s22 er der løse sten i murværket, hvor muren møder jorden, hvilket formentlig er tegn på en sætningsskade i murværket omkring det voldsomme terrænfald. Ligeledes er s26 og s28 formentlig tegn på skader i murværket. s26 svarer i sin placering i facaden til det sted, hvor der i nordfacaden sidder et tredje muranker, hvilket giver anledning til at tro, at sporet her er tegn på en rustskade i murankeret bag facaden. I muren ned mod voldgraven ses et spor efter en døråbning (s30) og mørtelen udenpå muren (s31) vidner evt om en tidligere kalkning af murens overflade. Arkitektonisk analyse

Ligesom nordfacaden afspejler også sydfacaden bygningens todeling. Også her er vestenden i en enkelt etage mens østenden er i to etager. Typen af åbninger i facaden adskiller også de to ender fra hinanden. Østendens vindues- og døråbninger forsyner de bagvedliggende rum med sollys, udkig og adgangsforhold. Vestenden har som på nordfacaden små åbninger i form af glugger og to store porte, der er adgangsgivende for heste, vogne og maskiner. I vestenden findes yderligere tre vinduer, der udformningsmæssigt svarer mere til østendens åbninger end til de øvrige åbninger i vestenden. Sydfacaden opleves ikke i sin fulde længde, da der i forbindelse med skrænten vokser træer og buske meget tæt på facaden. Beplantningen sammen med den stejle skrænt skaber en visuel barriere både fra neden og fra oven af skrænten. Man oplever derfor vestenden og østenden som nærmest adskilte facader. I østenden har bygningen en høj sokkel, mens murværket i vestenden møder terrænet. De eneste gennemgående træk på bygningen er munkestenene i krydsforbandt, tegltaget og den udkragede hovedgesims, der løber langs tagfoden. Sydfacaden fremstår i blank mur både på murflader, gesimsbånd og i murfalse. I østenden er to murankre af samme dekorative udformning som dem, der findes på nordfacaden. Vinduerne i kælderetagen er afsluttet opadtil med lige stik mens vinduerne i stueetagen er overdækkede med kurvehanksformede buer. Vinduerne i stueetagen er sidestillede i tre

57


d5

Fig. 2.8. Luge i vestfacaden. M책lestok 1:200.

Vestfacaden.

58


par af to mens kælderetagens vinduer synes mere tilfældigt placerede - dog med nogen reference til vinduerne i stueetagen. I vestenden er taget ubrudt, men i østenden er der isat fem Veluxvinduer; det østligste og det vestligste vindue svarer til de yderste åbninger i den murede facade, men de tre midterste synes sporadisk placeret.

Vestfacade Vestfacaden vender mod ridehuset og det rum, der er indkranset af ridehusets østlige mur, sydlængens vestfacade samt de to vægge af sydlængen, der forbinder bygningen med ridehuset. Facaden består af en vælsk gavl, er helt hvidkalket og har kun en enkelt åbning i form af en luge i loftsetagen. Murværk

Gavl

Muråbninger d6

Spor og fremtræden

Materialer Facaden fremstår med et tykt lag puds, men er højst sandsynligt opbygget i munkesten. Overflade Hvidkalket. Gavlkammen er svungen i siderne og buet foroven og betegnes derfor som vælsk. To steder i hver side er murkronen vandret og her er den dækket af vingetegl, der hælder mod øst ind mod tagfladen. Der løber to vandrette gesimser over gavlen under de vandrette dele af murkronen. Gesimserne består af et enkelt fremstående bånd og er hvidkalkede som den øvrige facade. Facadens eneste åbning er en luge i tagetagen betegnet d6. Højde / bredde 171 cm / 102 cm Overdækning Buestik. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 25 cm dyb og fremstår hvidkalket. Da facaden fremstår helt pudset er der ingen synlige spor i murværket. Fra murkronen breder sig nogle sorte plamager ned over den hvide gavl. Mest markante er disse mærker for foden af de svungne gavlpartier, hvilket kan tyde på, at der er tale om mærker efter afløbende regnvand. Facaden er symmetrisk i sin opbygning med to spejlede sider omkring en centralt placeret luge.

59


Ă˜stfacaden.

60


Østfacade Østfacaden vender ned mod voldgraven og ind mod slottet. Østfacaden er udstyret med et cylindrisk trappetårn med bliktag. Terrænet langs østfacaden er en anelse faldende fra nord mod syd. Facaden er inddelt i tre horisontale lag; nederst en sokkel i kampesten, dernæst to etager i murværk og øverst en hvidkalket gavltrekant i tagetagen. Sokkel

Murværk

Materiale Højde

Tilhuggede kampesten med lys mørtel. 115 cm i den nordlige ende af facaden og 125 i den sydlige ende af facaden, forskellen skyldes terrænfald fra nord mod syd. Derimellem varierer soklen i højden med ca. 7 skifter.

Materialer Munkesten i målene 27 x 12,5 x 7,5 cm, primært håndstrøgne. Lys kalkmørtel. Udformning Krydsforbandt. Primært brændte, indadkelede fuger. Overflade Blank mur. Gavlen i tagetagen er hvidkalket. Antal skifter Under trekantsgavlen er der mellem 61 og 68 skifter ned til soklen.

Gavl

Gavlen er ved loftsetagen hvidkalket. Gavlen har samme profil som vestgavlen; er svungen i siderne og buet foroven. To steder i hver side er murkronen vandret og her er den dækket af vingetegl, der hælder mod vest ind mod tagfladen. Gavlen har et gesimsbånd, der løber fra det nederste horisontale stykke, langs murkronen op til det andet horisontale stykke, hvorunder den fortsætter vandret hen over facaden, hvor den er spejlet på den anden side. Et andet gesimsbånd afslutter gavltrekanten nedadtil, hvor den møder den murede facade. Begge gesimser består af et enkelt fremstående bånd og er hvidkalkede.

Trappetårn

Trappetårnet, der er placeret halvt inde i bygningen, fremspringer fra facaden som en halv cylinder. Tårnet har en sokkel i tilhuggede kampesten og består derudover af munkesten i krydsforbandt ligesom den øvrige facade. Trappetårnets overflade fremstår i blank mur og skifterne i tårnets forbandt sidder i samme niveau som murens, men de er ikke i forbandt med hinanden. Trappetårnet er afsluttet foroven af et bliktag udformet som en vælsk kuppel. Kuppelen slutter i en kugle foroven. Under taget løber en hvidkalket gesims i to led, hvoraf det øverste er udkraget. Gesimsen svarer i højde og placering til trekanstgavlens nederste gesims. I trappetårnet er de små vinduesåbninger v10, som beskrives herunder, placeret.

61


v9

v9 v10

v2

v10 v10

v2

Fig. 2.9. Muråbninger i østfacaden. Målestok 1:200.

s36 s35

s37 s34

s32

s33

Fig. 2.10. Spor i østfacaden. Målestok 1:200.

62


Muråbninger

I fig. 2.9 ses en oversigt over åbninger i facaden til døre og vinduer. Herunder følger en beskrivelse af de forskellige typer. For uddybende beskrivelser af vinduer og døre henvises til de følgende afsnit.

v2

Antal 2 Højde / bredde 13 skifter / 5½ kopper. Overdækning Muret trecentret kurvehanksbue i to lag uden indbyrdes forbandt. Inderste lag består af 15 tilhugne sten og yderste lag består af 13 kopper. Blænding På det øverste vindue er et spejl i hvidkalket murværk, som sidder i samme niveau som vinduet. Det nederste vindue udfylder hele åbningen og her er derfor ingen blænding. Murfals Nederst står falsen i en vinkel på 90 grader i forhold til facaden, fra 22 cm og opefter vinkles falsen 45 grader. Den er 7-9 cm dyb og fremstår hvidkalket. Sålbænk Oven på det skifte, der møder vinduesåbningens underkant er et lag mørtel, der har en lille hældning væk fra vinduet. Vindue Type 06 i stueetagen og type 02 i kælderetagen

v9

Antal 2 Højde / bredde 83 cm / 57 cm Overdækning Buestik. Konstruktionen er skjult bag overfladekalken. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 25 cm dyb og fremstår hvidkalket. Vindue Type 11.

v10

Antal 3 Højde / bredde 5 skifter / 1½ kop. Overdækning Forbandtet fortsætter i løberskifte over vinduesåbningens overkant, hvorunder der er udformet en halvbue i mørtel, der giver vindueshul- let en rundet afslutning foroven. Murfals 90 grader i forhold til facaden. Falsen er 25 cm dyb og fremstår hvidkalket. Vindue Type 05.

Detaljer

Murankre I den hvidkalkede trekantsgavl er tre murankre placeret over vin- duerne og i den murede del af facaden er to murankre placeret i faca- dens sydlige ende hhv. over kælder- og stueetagens vinduer. Murank- rene er identiske med dem på nord- og sydfacaden; forskudsankre af sort støbejern, dekorativt udført i en form, der kunne forestille en sti- liseret lilje.

63


64

s32

s33

s34

s35

s36

s37


Spor

I murværket er der en række spor efter ændringer. I fig. 2.10 ses, hvilke spor, der er registrerede og herunder er en beskrivelse af dem i. s32 s33 s34 s35 s36 s37

Under vinduet i stueetagen er der et ophør i forbandtet. I linie med murfalsen omkring vinduet står studsfugerne over hinanden så der opstår et adskilt felt i murværket under vinduet i bredde med vinduet og med en højde, der fort- sætter ned til soklen. Mellem vinduet i stueetagen og trappetårnet er en kurvehanksformet bue sva- rende til den, der overdækker v2. Under buen adskiller murværket sig fra det omkringliggende ved ikke at være i forbandet med dette. I stueetagen over s33 er en tilsvarende bue. Murværket herunder er trukket 5 cm ind fra facaden. Over de to åbninger i stueetagen og under den hvidkalkede del af gavlen er en vandret markering i murværket dannet af en rest af hvid kalk. En fuge, der er mørkere grå end de omkringliggende tegner et zigzagformet mønster i facaden. Ved udkragningen til nordfacadens gesims er der et skift i murværket og der fremtræder løbere i murværket herfra og op til den hvidkakede del af gavlen.

Analyse af spor

Østfacaden har som nord- og sydfacaden spor efter tidligere åbninger i murværket. De to blændede åbninger mellem vinduerne og trappetårnet fortæller tydeligt om tidligere vinduesplaceringer her. De adskilte områder i murværket s32 og s33 tyder på, at her har været døråbninger strækkende ned til soklens øverste kant. s35 kan være rester fra en overkalkning af facaden eller tegn på en sjusket udført reparation. s36 er formentlig tegn på en sætningsskade i murværket mens s37 nok er tegn på, at der har været en reparation af murværket, ved hovedgesimsen på nordfacadens ende.

Arkitektonisk analyse

De jævnt placerede vinduesåbninger og trappetårnet giver facaden et boligmæssigt udtryk. De fem murankre, den vælske gavl og trappetårnets vælske kuppel giver facaden et ornamenteret udtryk. Østfacaden er høj (11 meter) i forhold til sin bredde (8 meter), men den horisontale tredeling i form af sokkel, murværk og den hvide gavltrekant øverst gør, at man ikke oplever facaden som vertikal.

65


66


Sammenholdning af de fire facader De fire facader har meget forskellige udtryk. Men ligeledes er bygningens øst- og vestende meget forskellige. Østenden af bygningen er den mest repræsentative og har et udtryk som en fornem bolig, dette på grund af sit trappetårn, sin vælske østgavl, de kurvehanksbuede vinduesåbninger og hvidkalkede detaljer omkring murfalse og gesimsbånd. Der er gjort mere ud af nordfacadens udformning end af sydfacadens. Af forskelle kan nævnes de to hovedgesimser; den på nordfacaden fremstår hvidkalket samt udsmykket med en frise af formsten, mens sydfacadens gesims fremstår i blank mur og er simpelt opbygget af tre udkragede led af munkesten. Murfalse og spejle i forbindelse med vinduesåbningerne på nordfacaden er hvidkalkede mens de på sydfacaden fremstår i blank mur. Sokkelen i nordfacaden er lavet af granitkvadere mens den i sydfacaden og østfacaden er lavet af tilhuggede kampesten. Muren ned mod voldgraven fremstår ligeledes med en granitstenssokkel mod nord og med tilhuggede kampesten mod syd, hvilket kan tyde på at granitkvaderne har et arkitektonisk formål snarere end et strukturelt. Det lader altså til, at der er blevet skelnet mellem bygningens nordfacade og sydfacade under udformningen af bygningen således at nordfacaden har fået en smule mere detaljering, da den på grund af sin placering og orientering må betragtes som bygningens repræsentative facade. Nogle af de vinduer, der af funktionsmæssige årsager er kommet til igennem bygningens levetid, er af formentlig samme årsag placeret i bygningens sydfacade. Her tænkes på de tre vinduer i sydfacadens vestende samt de fem Veluxvinduer i østenden. Ved at placere disse vinduer i sydfacaden (selvom det for lysindtag gennem tagvinduer er mere optimalt at placere disse mod nord) lykkes det at bevare nordfacadens oprindelige udtryk med et lukket murværk i vestenden og en ubrudt tagflade i hele bygningens længde. Vestenden har udtryk som en landbrugsbygning med sin langstrakte bygningskrop i en enkelt etage. Ser man på østenden for sig selv har denne en helt anden typologi, der nærmere svarer til en fornem beboelsesejendom. Terrænnets fald langs facaden ned mod voldgraven muliggør denne todeling af bygningen, som ydermere understreges af vestendens nærhed til de øvrige ladegårdsbygninger og østendens dialog med borggården på den modstående side af voldgraven. På billedet til venstre ses udsigten fra hovedbygningens vestfløj ned mod bygningen. Her er det trappetårnet og den vælske gavl, der først møder øjet sammen med de hvidkalkede detaljer i østenden af nordfacaden. Bag bygningens nordøstlige hjørne strækker resten af den lange bygning sig op mod ridehuset. Med dens lavere højde og sine små umarkerede glugger lægger vestenden af nordfacaden sig i baggrunden for østenden og skaber en naturlig overgang til ridehuset og agerumsladen i baggrunden.

67


305

301

306

303

304

302

002

204

205

209 210

206 201

002

203

207

211

212

208

202

104

103

102

107

001 101

105

106

108

Fig. 2.11. Rumbetegnelser.

68

Del 2 - Bygningen


Rumbeskrivning Byggnadens invändiga struktur kan liksom fasaden delas upp i två delar. I byggnadens östra del finner vi många mindre rum medan byggnadens västra del består av ett fåtal mycket stora rum. Detta mönster går igenom i alla etager. Källarplan, som egentligen ligger ovan mark, sträcker sig inte genom hela byggnaden på grund av att huset ligger i sutteräng. Därför består husets västra del av tre etager, medan den östra delen endast består av två. I detta avsnitt går vi systematiskt igenom byggnaden och ger varje rum en objektiv beskrivning. Det är beskrivet vilken funktion rummet har i dagsläget, vilka material som finns på väggar, golv och tak, vilka fönster och dörrar som går att finna samt om rummet innehållar fast inventar. Inom kategorin spår/iaktagelsen tar vi upp eventuella spår från tidigare förändringar och ombyggnationer av byggnaden eller om vi kan se något särskillt med rummet som vi tycker är nämnvärt. Kategorierna tas endast upp i de rum där de är gällande. Varje rum har fått ett nummer baserat på våningsplan och ordningsföljd. Rumsbeskrivningen startar med trapptornet som binder samman husets tre etager och därför står som en kategori för sig. Efter Trapptornet går vi igenom källarplan, sedan markplan och till sist vinden. Efter denna genomgång avslutas rumsbeskrivningen med en subjektiv beskrivning som sammafattar varje våningsplan.

Del 2 - Bygningen

69


70


Trapptorn 001

Trappa Tak Väggar Dörrar Fönster Användning

Ekbeklädda trappsteg och avsats. Vitkalkat. Taket är välvt. Beklädd med träpanel målad ljust grön. Typ 10 Typ 03 Trappa som leder upp från källarplan till markplan.

002

Trappa Tak Väggar Dörrar Fönster Spår/iaktagelser Användning

Trappstegen är byggt av liggande stegelstenar. Vitkalkat. taket är välvt. Kupolkontruktionen är synlig i tornets topp. Vitkalkade. Typ 11 Typ 03 Blottad träbjälke i taket i trappans början vid markplan. Trappa som leder upp från markplan till vinden.

Synlig takkontruktion under kupolen.

Del 2 - Bygningen

Synlig träbjälke i taket.

71


72

Del 2 - Bygningen


Källarplan Rum 101

Golv Tak Väggar Dörrar Spår/iaktagelser Användning

Grov golvmatta, betong under. Vitkalkat kryssvalv. Vitkalkade. Typ 07, typ 09 Träbjälke synlig ovan dörr intill rum 102. Nisch på 144 cm höjd, i vägg mot syd. Huvudentré och trapprum till alla etager.

Kryssvalvet i taket

Rum 102

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Spår/iaktagelser

Användning

Tegelbeläggning. Vitkalkat, tvärgående inkapslade bjälkar. Taket lutar från nordöst, ned mot sydväst. Vitkalkade. Typ 03, typ 09 Typ 01 Rummet har en mycket speciell geometri då trapptornets cirkulära form definierar den ena väggen. Fristående servicerör i nordvästra hörnet. En murstock skär in i rummets sydvästra hörn med en gjutjärnslucka på ena sidan. Används som utställningslokal och entré till Dyrlægelauget.

Gjutjärnslucka på murstock.

Del 2 - Bygningen

73


74

Del 2 - Bygningen


Rum 103

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Spår/iaktagelser

Användning

Gråmålad betong. Vitkalkat. Tak lutar kraftigt nedåt från sydöst mot nordväst. Vitkalkade. Typ 01 Typ 01, typ 02 Rummet ligger ca 20 cm lägre än rum 102. En stor sten sitter inmurad vid golvet intill den södra väggen. Fönsternischen mot öst fortsätter ända ner till marken, med kraftiga hängen av järn på vänster sida samt rester av ett beslag. Synlig träbjälke över fönstret mot syd. Golvvärme installerat. Rummet fungerar som utställningslokal, bibliotek och mötesrum åt Dyrlægelauget.

Hängen av järn på vägg mot öst.

Rum 104

Golv Tak Väggar

Retser av beslag på vägg mot öst.

Dörrar Fönster Spår/iaktagelser Användning

Gråmålad betong. Vitkalkat. Tak lutar kraftigt från väst ned mot öst. Vitkalkade. Ytterväggen lutar svagt utåt från väggens nederkant och upp till cirka halva väggens höjd. Typ 01 Typ 01 Golvvärme installerat. Utställningslokal till Dyrlægelauget.

Del 2 - Bygningen

75


76

Del 2 - Bygningen


Rum 105

Golv Tak Väggar

Gråmålad betong. Vitkalkat. Längsgående inkapslad bjälke i taket. Vitkalkade. Ytterväggen lutar svagt utåt från väggens nederkant och upp till cirka halva väggens höjd. Dörrar Typ 01 Fönster Typ 01 Fast inredning Arbetsbänk med grovvask. Spår/ iaktagelser Rummet ligger cirka 6 cm lägre än rum 104. Användning Används av haveholdet som tvätteri.

Rum 106

Golv Tak Väggar Dörrar Spår/iaktagelser Användning

Del 2 - Bygningen

Betong. Vitkalkat. Vitkalkade. Ytterväggen lutar svagt utåt från väggens nederkant och upp till cirka halva väggens höjd. Typ 08 Ytterdörren sitter en bit ovan golvet, därför är det två trappsteg av sten upp till dörren. Groventré och opbevaring av kläder till haveholdet. Här finns också byggnadens varmvattenberedare och centrum för alla servicerör.

77


78

Del 2 - Bygningen


Rum 107

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast indredning Användning

Rum 108

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast inredning Spår/iaktagelser

Användning

Rödbruna klinker. Vitkalkat. Lutar från nord ned mot syd. Vitkalkade. Stor reva med krackelering i putsen på väggen mot syd. Vita kakelplattor till 180 cm höjd i toaletterna. Typ 05, typ 08 Typ 04, typ 10 (se s. 116) Handfat och toalettstol i vardera toaletten. Personaltoalett och gästtoalett.

Betonggolv. Vitkalkat. Kakelplattor från golv till tak. Typ 02, typ 06 Typ 05 Grovvask placerat i rummets nordöstra hörn. Rummet ligger tre trappsteg ner från marknivån. Radiator mitt emot ytterdörr. Dörren i rummets västra vägg leder inte in i ett nytt rum utan endast in en försegling. Används ibland till förvaring.

Bakom dörren i rummets västra vägg.

Del 2 - Bygningen

79


80

Del 2 - Bygningen


Bottenplan Rum 201

Rum 202

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast inredning Spår/iaktagelser

Användning

Lackerat massivt trägolv, med brädor i rummets hela längd. Vitmålat. Taket lutar svagt in mot skorstenen i rummets mitt. Vitmålat. Typ 05, typ 10 Typ 06 En inbyggd dubbelgarderob, och en inbyggd enkelgarderob. Rummet har en mycket speciell geometri då trapptornets cirkulära form definierar den ena väggen. En skorsten skär längst mitten av rummets södra vägg. Radiator under fönstret. Entré och genomgångsrum i haveholdets uppehälleslokaler.

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast inredning Användning

Gråmelerad plastmatta. Vitmålat. Målade crèmevita, vita kakelplattor upp till 170 cm höjd. Typ 05 Typ 06 Handfat samt toalettstol. Toalett till haveholdet.

Del 2 - Bygningen

81


82

Del 2 - Bygningen


Rum 203

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast inredning Användning

Rum 204

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Spår/iaktagelser Användning

Del 2 - Bygningen

Gråmelerad plastmatta. Vitmålat. Vitmålade, ljusblå kakelplattor ovan köksbänkar. Typ 05 Typ 06, typ 11 (se s.116) Två inbyggda garderober. Köksinredning innehållande köksbänkar, vägghängda skåp, dubbel diskho samt spis med fläkt. Rummet används som kök och köksfaciliteterna används dagligen av haveholdet.

Lackerat massivt trägolv, med brädor i rummets hela längd. Vitmålat. Tak lutar nedåt från sydöst mot nordväst. Vitmålade. Typ 05 Typ 06 Radiatorer under fönster. Används som matrum och uppehällesareal till haveholdet.

83


84

Del 2 - Bygningen


Rum 205

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Användning

Lackerat massivt trägolv, med brädor i rummets hela längd. itmålat. Tak lutar nedåt från sydöst till nordväst. Vitmålade. Typ 05 Typ 06 Används som uppehållsrum av haveholdet.

Rum 206

Golv Tak Väggar Dörrar Användning

Lackerat massivt trägolv, med brädor i rummets hela längd. Vitmålat. Vitmålade. Typ 05 Korridor mellan rummen i haveholdets lokaler.

Del 2 - Bygningen

85


86

Del 2 - Bygningen


Rum 207

Rum 208

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast inredning Användning

Blå små klinkerplattor, 3x3 cm. Vitmålat. Målat i crèmevitt. Kakelplattor upp till 170 cm höjd. Typ 05 Typ 06 Inbyggt badkar under fönstret. Finns också handfat, toalettstol mot öst och en radiator mot den västra väggen. Badrum och toalett till haveholdet.

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast inredning Användning

Lackerat massivt trägolv, med brädor i rummets hela längd. Vitmålat. Vitmålade. Typ 05 Typ 06 En inbyggd dubbelgarderob. Arbetsrum och förvaringsrum.

Del 2 - Bygningen

87


88

Del 2 - Bygningen


Rum 209

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast inredning Användning

Lackerat massivt trägolv, med brädor i rummets hela längd. Vitmålat. Vitmålade. Typ 05 Typ 06 En inbyggd dubbelgarderob. Omklädningsrum till en av de anställda och förvaringsrum.

Rum 210

Golv Tak Väggar Dörrar Användning

Kullerstensbeläggning och grus. Träskivor. Väggarna mot norr, öst och syd står med vitputsad yta. Typ 12 Används som förråd av Dansk Landbrugsmuseum.

Del 2 - Bygningen

89


90

Del 2 - Bygningen


Rum 211

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast inredning Trappa Spår/iaktagelser Användning

Betonggolv samt lackerat massivt trägolv i rummets allra västra del. Vitmålade träfiberplattor. En takbjälke går i mitten genom rumme. Vitputsade. Norra ytterväggen lutar svagt utåt från väggens nederkant och upp. Typ 12 Typ 08, typ 07 Diverse upphängningsanordningar för maskiner samt ventilationssystem. I rummets nordvästra hörn står en L-trappa i trä som svänger upp mot vänster till vindsrummet. I nordvästra hörnet ligger en mindre rum som används som kontor och samlingsrum. Beklätt med träpanel och golvet är massivt trä. Maskinverkstad som används av Dansk Landbrugsmuseum.

Trappa och dörr in till kontor.

Rum 212

Golv Tak Väggar Dörrar Fast inredning Spår/iaktagelser Användning

Betonggolv Omålade träfiberplattor. Väggarna mot syd, väst och norr är vitkalkade. Väggen mot öst är en lättvägg av träfiberplattor. Typ 12. Rummet innehar husets enda skjutdörr (se bild nedan. Ventilationssystem. Rummet ligger cirka 35 cm lägre ned än rum 210. Sluttar ner till porten. Maskinverkstad som används av Dansk Landbrugsmuseum.

Kryssvalvet i taket.

Del 2 - Bygningen

Ingång till rum 212

Skjutdörrr mellan rum 211 och 212.

91


92

Del 2 - Bygningen


Vinden Rum 301

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Fast inredning Spår/iaktagelser

Användning

Rum 302

Golv Tak

Plastmatta i korkimitation. Vitmålade gipsplattor. Fem stycken svartmålade träbjälkar går på tvärs över taket. Vitmålade. Väggen knäcker vid cirka 130 cm höjd. Dörrar: Typ 11, typ 04 Fönster: Typ 11 (se s.116), typ 12 (se s. 116) Köksbänk med vask. En murstock går skrått igenom mitten av rummet samt två svartmålade trästolpar. På väggen mot öster sitter sticker två avkapade bjälkar ut. Fönsterna på samma vägg passar inte öppningen i murverket i storlek eller form - öppningen har gjorts större på insidan men man kan se siluetten av den gamla öppningen genom fönstret. Eftersom rummet ligger 15 cm högre än igången från trapptornet har man sänkt golvet närmast dörren så att man kliver ned ett trappsteg. Ankomstrum och mötesrum till Släktgårdsarkivets lokaler.

Väggar Dörrar Spår/iaktagelser Användning

Svagt gulfärgad plastmatta. Vitmålade gipsplattor. Sex stycken svartmålade träbjälkar går på tvärs över taket. Vitmålade. Den norra väggen knäcker vid cirka 130 cm höjd. Typ 04 Murstocken gör sig synlig längst ner mot den södra väggen. Korridor i Släktgårdsarkivets lokaler.

Del 2 - Bygningen

93


94

Del 2 - Bygningen


Rum 303

Golv Tak Väggar Dörrar Spår/iaktagelser Användning

Lackerat massivt trägolv. Vitmålade gipsplattor. Nio stycken svartmålade träbjälkar går på tvärs över taket, varav två sitter delvist inne i den västra samt östra väggen. Vitmålade. Den södra och norra väggen knäcker vid cirka 150 cm höjd. Typ 04 Rummet ligger cirka 20 cm lägre ned än rum 302. Tillhörande detta rum är ett mindre förråd i ena änden. Släktgårdsarkivets arkivrum.

Dörr in till rummets förråd.

Rum 304

Golv Tak Väggar Dörrar Trappa Spår/iaktagelser

Användning

Massivt trägolv med mycket sliten lackering. Synlig takkonstruktion och bjälklag. Takytan klädd med träpanel. Gavelväggarna är vitkalkade. Typ 04 Genom en lucka i golvet kliver du via en L-trappa ned till rum 210 På grund av tillbyggnaden av släktforskningsarkivets lokaler, är utrymmet idag uppdelad i två delar. Den ena delen består av ett stort öppet rum i hela sin takhöjd. Den andra delen ligger ovanpå tillbyggnaden, och utgör cirka en manshöjd. Denna del nås med en stege och lösa plankor är lagt ut i en stig på den frilagda isoleringen. Se ingående beskrivning av takkonstruktionen på s 99. Används som förvaringsutrymme av Dansk Landbrugsmuseum.

Släktgårdsarkivet sett från vindsrummet.

Del 2 - Bygningen

95


Rum 305

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Spår/iaktagelser Användning

Rum 306

Golv Tak Väggar Dörrar Fönster Spår/iaktagelser

Användning

Trapptorn

Svagt gulfärgad plastmatta. Vitmålade gipsplattor. 3 stycken svartmålade träbjälkar går på tvärs över taket, varav sitter delvist inne i den västra väggen. Vitmålade. Den södra väggen knäcker vid cirka 130 cm höjd. En inkapslad bjälke sticker ut fem cm där den östra väggen möter taket. Typ 04 Typ 12 (se s.116) Murstocken fortsätter in från den intilliggande korridoren och skrått upp från rummets nordvästra hörn. Arbetsrum åt Släktgårdsarkivet medarbetare.

Svagt gulfärgad plastmatta. Vitmålade gipsplattor. Tre stycken svartmålade träbjälkar går på tvärs över taket. Vitmålade. Den södra väggen knäcker vid cirka 130 cm höjd. Typ 04 Typ 12 (se s.116) Murstocken fortsätter in från den intilliggande korridoren och skrått upp från rummets nordöstra hörn. Svartmålad trästolpe står i rummets nordöstra del. Arbetsrum åt Släktgårdsarkivets medarbetare.

Subjektiv beskrivning När man tar sig upp för den branta trappan i trapptornet, omgiven av de ojämna vitkalkade murarna, kan man tydligt förnimma byggnadens höga ålder och bidrar med en känsla av autenticitet till byggnaden. Det sparsamma ljuset och hårda materialen gör att tornet den känns tungt och robust. Trappstegen som sitter i något varierande höjd, har blivit är nedslitna till dess att i mjuka gropar har börjat framträda in dem. Genom de små fönstergluggarna kan du ana huvudbyggnaden på andra sidan vallgraven och i toppen så kröns upplevelsen av den nakna kupolkonstruktionen. Det är i trappans andra hälft, alltså mellan bottenplan och vinden, som tornets står som mest praktfullt. Denna del har lämnats till stor del orörd eftersom man innan släktgårdsarkivets tillbyggnad inte hade anledning att renovera den. Den första halvan av trappan är renoverad någon gång i samband med lägenheten, och därmed har några av de äldsta skal skrapats av på ytan. Här har man låtit en träpanel klä väggarna och själva trappan bytts ut som en trappa i ek. Genom dessa förändringar blir upplevelsen av denna del annorlunda och känslan av tornets ålder inte lika påtagligt.

96

Del 2 - Bygningen


Källarplan

Källarplanet kallas av tradition källaren, trots att denna inte ligger under mark. Källaren ligger i husets östra ände och slutar där den skär in i den sluttande terrängen. Det första rum som man ankommer till från entrén har sparsamt ljusinsläpp med ett fönster mot nord. Det tegelbelagda golvet, den speciella geometrin av trapptornets rundning och bjälkarna i taket ger rummet dess särskilda karaktär. Vidare kliver man ner ett trappsteg till två större angränsande rum. Båda dessa rum har fönster mot syd och upplevs som ljusare och luftigare än det sistnämnda. I beskrivningen för rum 103 nämns spår av två järnhängen och ett järnbeslag i väggen vid sidan av fönstret mot öst. Dessa spår tyder på en tidigare dörr som suttit där. Denna teori har vi fått understöttat av ett fotografi från 1930-talet där denna dörr är synlig (se illustration s.148). De nästa två rum är betydligt mindre och mörkare och grövre till materialen. Genom källarplanens tjocka murar och låga tak upplever man att man befinner sig i huset nedre botten med trycket från de övre etagens tyngd.

Bottenplan

I byggnadens östra del i bottenplan ligger haveholdets lokaler. Dessa lokaler består av en mängd små rum och har tidigare varit bostad. Därför benäms den ofta för lägenheten. Material, dörrar och fönster är av samma typ genom hela lägenheten och rummen framstår därför som väldigt likartade. Lokalerna har blivit väl omhändertagna och är idag i gott skick. De flesta av rummen framstår som luftiga och ljusa, med undantag för rum 209 på grund av tät vegetation utanför fönstret. Lägenheten har blivit renoverad i flera omgångar och de tydligaste spår av husets ålder finns kvar i de karaktäristiskt välvda fönsteröppningarna. Det blir framförallt tydligt när de står i kontrast mot det modernare köket och bade. Den västra delen består av två stora rum och används som maskinverkstad. Materialen är grövre, det är smutsig, väggarna är överfyllda av prylar och på golvet står halvfärdiga traktormotorer och väntar. Trots flera fönster mot syd så upplevs lokalen som något mörk då de stora ytorna sväljer mycket ljus. I rummets nordvästra hörn ligger ett kontors- och pausrum som tillkommit under 1900-talets mitt. Denna del skiljer sig ut från resten av lokalen, inte bara på grund av dess stilart men också för att det är den enda mindre rumsindelningen.

Vinden

Från trappan kommer du in i släktgårdsarkivets lokaler. Denna del avviker sig stark ifrån resten av byggnaden. Den tillkom under 1970-talet och är byggd efter stil och smak av denna tid. Det ända som skvallrar om byggnadens egentliga ålder är de svartmålade träbjälkar och träpelare som går genom rummen. Förutom två små fönster i byggnadens östra gavel, så har det tillförts några takfönster mot syd för att släppa in extra ljus där det varit nödvändigt. Rum 302 och 303 står dock helt utan fönster och kräver därför elektrisk belysning. Från släktgårdsarkivets små och trånga lokaler kommer man ut i det höga takrummet. Takrummet är stort, mörkt och kallt och den blottade takkonstruktionen går som en ryggrad under taket. Genom att klättra upp på en stege är det möjligt att se över släktforskningsarkivet och på husets ändar. Först då inser man huset stora proportioner.

Del 2 - Bygningen

97


Tagrummet i vestenden af bygningen med tagværk bestående af hanebåndskonstruktion.

98

Del 2 - Bygningen


Tagværk Taget er et opskalket sadeltag med et tagværk bestående af en hanebåndskonstruktion. Det har en hældning på omkring 50°. Der er 37 spærfag med omkring 110 cm mellem spærene, det første spærfag fra vest måler dog kun 88 cm mellem spærene. Både spær, hanebånd og tagets lægter er af fyrretømmer. En del af tømmeret ser ud til at være hugget med økse, mens der på enkelte hanebånd er mærker efter en savklinge. Der er sat skråstivere op og ekstra tømmer på nederst omkring en del af spærene og der er desuden sat et ekstra stykke tømmer op mellem nogle af spærene og tagets lægter. Spærfoden hviler på enderne af de bindbjælker, der bærer loftets gulv.

Skråstivere nederst omkring spærene samt spærfodens møde med bjælkeenden.

Dimensioner

Hanebåndene måler omtrent 15 gange 15 cm, men er dog lidt varierende i størrelse. Spærene er af samme størrelse. Hanebåndene sidder 240 cm højt oppe, med undtagelse af den første fra vest, der sidder tre meter oppe. Dette hanebånd er desuden noget mindre end de andre, idet den måler 15 gange 9 cm.

Samlinger

Spær og hanebånd er tappet sammen med en skrå indtapning og er samlet med en trædyvel. Spærparrene er ligeledes tappet sammen. Enkelte spær er tydeligvis genbrug, da der er mærker efter en anden type samling i tømmeret.

Samling af hanebånd og spær samt eksempel på øksehugget tømmer.

Del 2 - Bygningen

99


Fig. 2.12. Oversigt over registrerede tømmermÌrker.

100

Del 2 - Bygningen


Fig. 1.13. Skrå indtapning. Kilde: Eybye, B. T. (2009). Udkast til Bygningsarkæologisk Kompendium, side 15.

Stolper

I tagkonstruktionen indgår der otte stolper, der er placeret i midten af et spærpar. De er ikke regelmæssigt placeret i bygningen, men står med forskellige afstande mellem sig. Afstanden mellem stolperne varierer mellem to og otte fag. Stolperne er noget tykkere end det resterende tømmer i tagværket og har en diameter på 20-25 cm. Stolperne går helt op til kip og spærene er tappet ind i stolpen.

Tømmermærker

Der kan findes tømmermærker på næsten alle hanebånd og en lang række af spærene (fig. 2.12) i form af romertal. Der synes at være et system i nummereringen af tømmeret, men mange mærker afviger fra systemet. Nummereringen af hanebånd og spær stemmer overens. Der er desuden på et enkelt hanebånd nogle små mærker af ukendt betydning (fig. 2.14).

Fig. 2.14. Ukendte mærker i hanebånd.

Der kan findes to nummereringssystemer i tømmermærkerne; ét for spærfagene uden en stolpe i midten og ét for spærfagene med stolper. På spærfagene med stolper er der regelmæssigt tømmermærker fra to til otte. Spærfaget, hvor der ikke er registreret noget tømmermærke, må være nummer ét.

Fig. 2.15. Tømmermærker på spærfag med stolper.

Ser man på alle spærfag uden stolper kan man ligeledes ane et system, men mange af mærkerne afviger fra systemet. Det første tømmermærke, når man ser tagværket fra vest, der kan aflæses, er nummer syv. Dette tømmermærke sidder på tredje spær fra vest. Bygningen har i denne ende været længere, idet den har nået helt hen til ridehusets østmur. Lægger man fire spærfag til de eksisterende i denne ende af bygningen med samme afstand i mellem spærfagene som nu, vil de omtrentligt nå hen til ridehuset, og vil desuden stemme overens med nummereringen på de eksisterende spærfag, idet det første spærfag da ville få nummeret et. Hvis det kan passe, at bygningen har været fire spærfag længere, ser spær nummer syv og otte altså ud til at sidde de rigtige steder. Fortsætter man dette

Del 2 - Bygningen

101


system passer spærfag nummer syv, otte, 11, 12, 14, 15, 18, 26 og 31 med systemet. Det er ikke mange spær der passer ind i systemet, til gengæld befinder de sig forskellige steder

Fig. 2.16. Der anes et system i nummereringen af spærfagene uden stolper.

i hele bygningens længde. Da det langt fra er alle spærfag, der passer med denne nummerering, er der nok sket ændringer i tagværket i løbet af årene. Det kunne godt se ud som om, der på et tidspunkt er blevet byttet om på en række af spærfagene. Der hvor spærfag nummer 10 skulle sidde, finder man et spærfag med tømmermærket for 13. Spærfaget med tømmermærket 10 sidder til gengæld der, hvor nummer ni skulle have siddet, og der hvor nummer 13 burde have siddet, finder man et spærfag med et tømmermærke der godt kunne ligne nummer 16. Sådanne ombytninger finder man mange steder i tagværket. Dette system indeholder i øvrigt, såfremt man lægger fire spærfag til det nuværende antal, 34 spærfag, hvilket bemærkelsesværdigt nok svarer til det antal spær, der er talt i brandtaksationerne fra 1822 og 1858 (se bilag side 163 og 165). Ligeledes er der 10 fag i to etager samt 24 i én etage, nøjagtigt det samme som der nævnes i taksationen fra 1822. Tæller man det andet system af spærfag med stolper med, når man dog op på 42 spærfag, hvilket ikke stemmer overens med antallet nævnt i nogen af brandtaksationerne.

102


Vinduer Vi har set nærmere på otte af vinduestyperne i bygningen og beskrevet disse i det følgende afsnit. De beskrevne vinduer er valgt ud fra deres alder og det antal af dem, der findes i bygningen. De er alle at finde i enten kælderetagen eller stuetagen. Udover disse otte vinduestyper findes en del nyere vinduer bestående af to enkeltrammede vinduer, et ind til det offentlige toilet og et ind til køkkenet, fem Velux-vinduer samt to vinduer i østfacaden i slægtgårdsarkivet. Disse vil ikke blive beskrevet nærmere, men er vist på side 116. Vi beskriver hvert vindue objektivt, og herefter vil vi, ud fra de iagttagelser vi har gjort os om vinduet, forsøge at bestemme vinduets alder, samt hvornår det pågældende vindue er sat i.

12

12

12

12 12

06 06

06 06

11 11

06 06

08 07

08

07 08

08

07

08

08

08

06

06

01

06

06

01 01 01

06

06

08

08

08

01

02

03 01

04

05 Fig. 2.17. Oversigt over vinduestyper.

103


Fotos af vinduestype 01 indefra og udefra.

104

Del 2 - Bygningen


Vinduestype 01

Dimensioner

Vinduet er et torammet kitfalsvindue af træ med tre vinduesruder i hver ramme. Denne type vindue findes seks steder i kælderetagen. Tegning i skala 1:10 af vinduet findes som bilag. 1150 mm x 820 mm

Udvendige beslag

Vinduet er oplukkeligt og er hængslet udvendigt på sidekarmene med enkle hamborghængsler. Der er hjørnebånd i alle vinduesrammernes fire hjørner. Hjørnebåndene er enkle, uden anden detaljering end en afrundet kant.

Indvendige beslag

Vinduet er udstyret med anverfer på vinduesrammen og stjerthage på lodposten, to på hver side for oven og for neden. Derudover er der også en stjerthage på begge sidekarme, som stormkrogen påhæftes. Anverferne er fæstnet på vinduesrammerne med en krampe.

Profilering

Vinduets lodpost og karme er firkantede og uden detaljering. Vinduesrammerne og sprosserne er til gengæld profilerede med en karnis med platte.

Overflade

Vinduet og alle dets beslag, hængsler og haspe er hvidmalede og udvendigt skaller malingen af på underkarmen og det nederste af vinduesrammerne.

Opsummering

En lang række af vinduets detaljer peger på, at vinduesrammerne tidligst kan stamme fra omkring år 1900. Hamborghængslerne erstatter først de traditionelle hjørnebåndshængsler omkring slutningen af 1800-tallet1 og anverferen ligner en type fra starten af 1900-tallet2. Hjørnebåndene kunne meget vel være maskinfremstillede3. Vinduet i dets nuværende placering kan dog først være kommet til senere, da der på fotos fra 1930’erne ses en helt anden type vinduer samt en dør i kælderetagen dér, hvor den beskrevne vinduestype nu sidder. Dette forklarer også, hvorfor karme og lodpost i modsætning til vinduesrammen ingen profilering har.

1 Bygningsarkæologisk kompendium, side 37 2 http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring/doere-og-vinduer/vinduer-opdeling-og-profiler/ 3 Kompendium III Snedkerværk, side 13

Del 2 - Bygningen

105


Fotos af vinduestype 02 indefra og udefra.

106

Del 2 - Bygningen


Vinduestype 02

Dimensioner

Vinduestypen er rundbuet kitfalsvindue af træ, torammet med tre vinduesruder i hver ramme. Dette vindue findes ét sted i kælderetagen og sidder i østgavlen. Tegning i skala 1:10 af vinduet findes som bilag. 1200 mm x 800 mm

Udvendige beslag

Vinduet er oplukkeligt og på ydersiden af vinduet på sidekarmen sidder et meget enkelt hængsel med rumpestabel. Der er desuden tre hjørnebånd på den højre vinduesramme som alle ser forskellige ud. Øverst til venstre sidder det mindste hjørnebånd, der har afrundede kanter. Hjørnebåndet følger ikke den buede overkarms form. Nederst til venstre sidder et hjørnebånd med lige kanter og nederst i højre hjørne sidder et længere og smallere hjørnebånd med afrundede kanter, der er placeret ovenpå hængslet.

Indvendige beslag

Der findes anverfere og små kroge fire steder på lodposten, to for oven og to for neden. Anverferne er fæstnet i vinduesrammen med en krampe. Midt på begge sidekarme sidder der stormkroge og tilhørende kroge. Anverfer og stormkrog har den samme form, der består af en løkke, der ender i et mindre, cirkulært hul til krogen.

Profilering

Vinduesrammer og karme er profilerede med kvartstaffer mens lodposten er med karnis med platte. Sprosserne er profilerede med halvstaffer.

Overflade

Vinduet er hvidmalet, og det samme er alle beslag, både indvendigt og udvendigt.

Opsummering

På de maskinfremstillede vinduer fra den sidste halvdel af 1800-tallet blev det vanskeligere at producere mere komplicerede profileringer. På denne tid blev mere enkle profilformer derfor udbredte - heriblandt kvartstaffen4. Kvartstaffen og halvstaffen er typiske eksempel på profilering fra omkring 18605. Anverferne og stormkrogene på vinduet er maskinfremstillede og karakteristiske for slutningen af 1800-tallet6. Den buede overkarm fremkommer ligeledes i denne periode7. Alle vinduets dele peger altså på, at vinduet er fra sidste halvdel af 1800-tallet. Vinduet passer ikke helt ind i murhullet, da vinduets overkarm er rundbuet, mens murhullet er kurvehanksbuet. Der har altså siddet noget andet dér, hvor vinduestype 02 nu sidder, højst sandsynligt en dør. De tre forskellige hjørnebånd er højst sandsynligt blevet tilføjet senere, muligvis fordi der har været behov for at stabilisere vinduesrammen, der ellers er uden hjørnebånd. 4 http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring/doere-og-vinduer/vinduer-opdeling-og-profiler/ 5 Kompendium III Snedkerværk, side 11 6 Kompendium III Snedkerværk, side 13 7 http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring/doere-og-vinduer/vinduer-opdeling-og-profiler/

Del 2 - Bygningen

107


Fotos af vinduestype 03 indefra og udefra.

Fotos af vinduestype 04 indefra og udefra.

108


Vinduestype 03

Dimensioner

Vinduestype 03 sidder i nogle små åbninger i trappetårnet. Vinduet kan ikke lukkes op og består af en enkelt ramme uden detaljering. 450 mm x 150 mm

Opsummering

Muråbninger i trappetårnet har muligvis eksisteret siden bygningens opførelse, men hvornår selve vinduet er fra vides ikke.

Vinduestype 04

Vinduestype 04 er et kitfalsvindue af træ, med en enkelt vinduesramme med to ruder i. Vinduet sidder i rummet ind til de offentlige toiletter.

Dimensioner

850 mm x 430 mm

Udvendige beslag

Vinduet er oplukkeligt og er hængslet udvendigt på sidekarmene med enkle hamborghængsler. Der er hjørnebånd i alle vinduesrammens fire hjørner, og de ligner den type hjørnebånd man ser på vinduestype 01.

Indvendige beslag

Vinduet er udstyret med anverfere på den ene side af vinduesrammen og stjerthage på karmen, en for oven og en for neden. På samme karm sidder et beslag til en krog, der sidder på vinduesrammen. Derudover er der også en stjerthage på den anden karm, samt en tilhørende stormkrog på vinduesrammen.

Profilering

Vinduesrammen og sprossen er profilerede med kvartstaffer. Karmene er uden profilering.

Overflade

Vinduet og alle dets beslag er hvidmalede.

Opsummering

Vinduet minder umiddelbart en del om vinduestype 01, og er derfor tidligst fra starten af 1900-tallet. Skulle vinduet være så gammelt, må der dog være tale om genbrug, da der først kom et vindue til her i 1970’erne1.

1 Nielsen, 1993, side 29

109


Fotos af vinduestype 05 indefra og udefra.

110


Vinduestype 05

Dimensioner

Vinduet er et enkeltrammet kitfalsvindue af træ med seks vinduesruder i rammen. Denne type vindue findes et enkelt sted i bygningen, nemlig i vaskerummet. 1140 mm x 740 mm

Udvendige beslag

Vinduet er oplukkeligt og er hængslet udvendigt på overkarmen, således at vinduet vil vippe op. Der findes ingen hjørnebånd på vinduet.

Indvendige beslag

Vinduet er udstyret med anverfere på vinduesrammens ene side og tilhørende stjerthage på vindueskarmen. Anverfer og stjerthage er af samme slags som på vinduestype 01.

Profilering

Vinduets karme er firkantede og uden detaljering. Vinduesrammen og sprosserne er til gengæld profilerede med en kvartstaf.

Overflade

Vinduet og alle dets hængsler og haspe er hvidmalede. Nederst på vinduesrammen udvendigt er malingen skallet lidt af, og indvendigt er sprosserne meget afskallede.

Opsummering

Der kan ses et vindue af omtrent samme størrelse på snittet fra 1940 (side 14-15), så vinduestype 05 er muligvis af en vis alder. Idet vinduet er udstyret med samme type anverfere og stjerthage som vinduestype 01 kan det tænkes, at vinduestype 05 er fra samme tid.

111


Fotos af vinduestype 06 indefra og udefra.

112

Del 2 - Bygningen


Vinduestype 06

Dimensioner

Vinduestype 06 er et kitfalsvindue af træ.Vinduet er torammet og der er to lag rammer. Den yderste ramme er trerudet med sprosser, og i den inderste er der én rude. Der findes 12 af disse vinduer i lejligheden. 1000 mm x 810 mm

Udvendige beslag

Vinduet er oplukkeligt og er hængslet udvendigt på sidekarmene med hjørnebåndshængsler med buede ender og rumpestabel, der set fra siden buer meget udad og afsluttes med en dråbeform. Der er hjørnebånd i alle vinduesrammens fire hjørner. Der sidder desuden en stormkrog på underkarmen af vinduet.

Indvendige beslag

Invendigt sidder der vuggeanverfere på de indre vinduesrammer, der fæstnes på et konsol på lodposten. De findes fire steder; to for oven på begge sider af lodposten og to forneden. De to lag vinduesrammer kan skilles ad, således at vinduet først lukkes op, og derefter kan den indre ramme foldes ud. De to rammer sidder sammen med et hængsel på siden ind mod lodposten og med en lukkemekanisme på den anden side.

Profilering

Lodpost, karme og vinduesrammer er alle profilerede med hulkehl samt et lille retvinket indhak.

Overflade

Vinduet og alle dets beslag på nær stormkrogen er hvidmalede. Malingen er slidt af på en del af vuggeanverferne.

Opsummering

Uvendigt minder hjørnebåndene ret meget om de hjørnebånd man finder på vinduestype 01 og 02, og vinduet har ligesom vinduestype 02 rumpestabler. De ser ud til at være maskinfremstillede beslag. Indvendigt sidder en nyere form for anverfer end på de to foregående vinduestyper. Vinduerne syner overalt i lejligheden til at stadigt være i god stand. På førnævnte foto fra 1930’erne ses en anden type vindue med rundbuede overkarme i lejlighedsetagen. De nuværende vinduer må altså være sat i senere end dette tidspunkt, og det kan derfor tænkes at vinduerne er fra midten af 1900-tallet, måske indsat i forbindelse med en af ombygningerne af lejligheden.

Del 2 - Bygningen

113


Fotos af vinduestype 07 indefra og udefra.

Fotos af vinduestype 08 indefra og udefra.

114

Del 2 - Bygningen


Vinduestype 07

Dimensioner

Vinduestype 07 er et kitfalsvindue af tr med to vinduesrammer med seks ruder i hver. Der findes tre af disse vinduer i det store værkstedsrum. 1100 mm x 1200 mm

Udvendige beslag

Vinduet er hængslet udvendigt på sidekarmene med hamborghængsler. Der er ikke hjørnebånd på vinduet.

Indvendige beslag

Vinduet er udstyret med anverfer på vinduesrammerne og stjerthage på lodposten, to på hver side for oven og for neden. Derudover er der også stjerthage på begge sidekarme og stormkroge på vinduesrammerne. Anverfer og stjerthage er af samme type som på vinduestype 01.

Profilering

Vinduet er profileret med kvartstaffer.

Overflade

Vinduet og alle beslag er hvidmalede. Indvendigt er malingen dog skallet af flere steder.

Opsummering

Vinduets beslag, der er af samme type som vinduestype 01, og vinduets profilering indikerer at vinduet kunne være fra starten af 1900-tallet.

Vinduestype 08

Vinduestype 08 sidder i en smal åbning i murværket, et “skydehul”, hvori vinduesruden er sat i indefra. Vinduet kan ikke lukkes op og er helt enkelt og uden anden detaljering end en svagt buet form ved glassets overkant.

Dimensioner Beslag Overflade Opsummering

450 mm x 230 mm Der er to små beslag, der ser ud til at holde vinduet på plads. Rammen er malet hvid. Muråbningerne har eksisteret længe, men har nok først fået sat vinduer i, efter at det store rum blev lavet om til traktorgarage eller værksted.

Del 2 - Bygningen

115


Vinduet i køkkenet (type 09) samt vinduet i det offentlige toilet (type 10).

Vinduet i østgavlen i slægtgårdsarkivet (type 11) samt et veluxvindue (type 12).

116


Dörrar Vi beskriver i detta avsnitt de dörrtyper som går att finna invändigt samt utvändigt på byggnaden. Vi har valt att lägga ett större fokus på några av dessa dörrar, samt supplerat med ritnignar i 1:10. Detta urval har vi gjort genom att väga in faktorer som ålder och handverksmässig kvalitet. Vi börjar varje beskrivning med en objektiv genomgång av dörren, och avslutar med en analyserande uppsummering och epokplacering.

04 04

04

04

11

04

04

12 05 05 10

05

12

05 05 05

05 05 05

12

12

08 01 03 09 07

01 05 05 08

02 06 Fig. 2.18. Oversigt over dørtyper.

117


118

Del 2 - Bygningen


Dörrtyp 01

Det sitter två av denna typ av dörr nere på källaretagen. De är på det hela lika men förekommer med två olika handtagstyper. Ritning i 1:10 finns som bilaga.

Utformning och material

Dörren är utförd i trä. Dörren är av typen flaggdörr och har fyra rektangulära halvfranska fyllningar, varav de två översta är längre än de andra två. Profileringen runt fyllningen består av en halvstav med platta. Ramen och spegeln är målade i en mörk grön färg, och fyllningen kring spegeln i en ljusare grön.

Handtag och beslag

Rosetten och nyckelskylten på den ena dörren är rikt ornarmenterad med bland annat pärlstavar och rokaimotiv. Materialet är av gjutjärn som målats grön. Själva handtaget är ett “zeppelin”-greb av svart plast. Handtaget på den andra dörren består av en enkel nyckelskylt med rosett, och tillhörande “zeppelin”-greb. Dörren sitter fast i karmen med hjälp av stolpgångjärn med knoppar i kullrig form.

Dörrkarm

Dörrkarmen är något kraftig och målad i samma färg som dörren. Profileringen är svår att tyda pågrund av flera lager målning. Därför är det svårt att säga om den består av två karniser med platta eller två kvartsstavar, eller en av vardera.

Uppsummering

Baserat på dörrens utformning så kan vi med stor säkerhet placera den från tiden mellan 1870-1900. Arrangeringen av dörrens fyllningar, rosetten och nyckelskyltens ornamentik samt profilering runt fyllning och på dörrkarmen, passar gott in men andra exempel från denna tid 1. Dörren har förmodligen varit en katalogvara som maskinproducerades, som man nu hade börjat göra.2 Detta kan möjligtvis också förklara varför en så tillsynes fin dörr är placerad i källaren hos gårdens anställda. De nyare handtagen i plast har satts dit som ersättning för tidigare handtag i trä (se handtag på dörrtyp 02).

1 s.32. Birgitte Tanderup Eybye, 2009. 2 s.29. Birgitte Tanderup Eybye, 2009.

Del 2 - Bygningen

119


120

Del 2 - Bygningen


Dörrtyp 02

Denna dörr sitter inne i rum nr 108. Det märkliga med denna dörr är att den idag inte leder någonstans. Öppningen är förseglad men man kan ana nästa rum genom ett hål, som ligger en halv etage över. Den är egentligen i av samma typ dörr dörrtyp 01 men med några skillnader.

Utformning och material

Dörren är utförd i trä. Dörren är av typen flaggdörr och har fyra rektangulära halvfranska fyllningar, varav de två översta är längre än de andra två. Profileringen runt fyllningen består av en halvstav med platta. Hela dörren är målad i crémevit.

Handtag och beslag

Rosetten och nyckelskylten på den ena dörren är rikt ornarmenterad med bland annat pärlstavar och rokaimotiv. Materialet är av gjutjärn som målats crémevit. Handtaget är av typ spetsgrepp och i hårt trä. Dörren sitter fast i karmen med hjälp av franska stolpgångjärn med en knopp i kullrig form.

Dörrkarm

Dörrkarmen är mycket enkel och framgår utan profilering.

Uppsummering

Baserat på dörrens utformning så kan vi med stor säkerhet placera den från tiden mellan 1870-1900. Arrangeringen av dörrens fyllningar, rosetten och nyckelskyltens ornamentik, samt profilering runt fyllning och på dörrkarmen, passar gott in men andra exempel från denna tid1. Handtaget, det såkallade spetsgreppet, var en katalogvara under denna tid2, och är ytterligare en faktor som pekar mot att denna typ av dörr är maskinproducerad. Detta kan möjligtvis också förklara varför en så tillsynes fin dörr är placerad i källaren hos gårdens anställda.

1s.32. Birgitte Tanderup Eybye, 2009. 2 s.29. Birgitte Tanderup Eybye, 2009.

Del 2 - Bygningen

121


Dörrtyp 03

Denna dörr sitter mellan rum 102 och rum 103 och förkeommer endast en gång i byggnaden.

Utformning och material

Dörren är utförd i trä. Dörren är en trefyllningsdörr med halvfransk fyllning, varav de två överstå fyllningarna är mindre den mittersta. Profileringen runt fyllningen består av en halvstav med platta. Dörren är målad i mörk grön med en ljusare grön färg i fyllningen runt om spegeln.

Handtag och beslag

Handtaget med rosett och nyckelskylt är av modernare slag i svart plast. Dörren sitter fast i karmen med franska stolpgångjärn som avslutas i begge änder av en knopp i form av en kula.

Dörrkarm

Dörrkarmen är mycket enkel och framgår utan profilering. Målad i grön så som dörren.

Uppsummering

Denna dörr är något svår att tidsplacera, eftersom trefyllnaddörrar har varit populär under en lång period, och vi varken har gamla handtag eller dörrkarmar att hjälpa oss. Gångjärnet med den kulformade knopp ser ut att vara tidigt 1800-tal1. Dörren å andra sidan har samma fyllnadtyp och profilering som dörrtyp 1 och 2. Därför kan det förmodas att de har tillkommit samtidigt, alltså omkring 1870-1900.

1 http://www.stockholmslansmuseum.se/faktabanken/gangjarn-och-las-historik/, s.32. Birgitte Tanderup Eybye, 2009.

122

Del 2 - Bygningen


Dörrtyp 04

Denna dörr är förekommer i släkgårdarkivets tillbyggda lokaler.

Utformning och material Handtag och beslag

Dörren är enkel med en slät yta. Ytskicktet är av mörkt trä.

Dörrkarm Uppsummering

Handtaget är ett bøjlegreb med rosett och nyckelskylt i vit plast. Dörren förekommer också en gång med stålhandtag. Dörren hänger i osmyckade stolpgångjärn. Karmarna är enkla utan profilering. Att dömma av dörrarnas utseende så är de producerade och insatta vid det tillfälle då släktgårdsarkivets lokaler byggdes till under 1970-talet.

Dörrtyp 05

Dörren används genomgående i haveholdets lokaler på markplan.

Utformning och material

Dörren har tre speglar med enkel profilering. Ramarna är av lackerat trä och speglarna är målade i grå plastfärg. Handtaget är ett t-format mässinghandtag so är lika på båda sidor. Dörren hänger i osmyckade stolpgångjärn. Karmen runt dörren har en enkel profilering av vinkelräta inhack. Konstruktionen av dörren talar för att den förmodligen tillkommit rätt nyligen. Dörren är känns lätt och speglarna är mycket tunna och verkar bestå av en enkel träplatta. Lägenheten har varit ombyggd flera gånger under 1900-talet, senaste under 70-talet, och därför är det troligt att de tillkommit vid något av dessa tillfällen.

Handtag och beslag Dörrkarm Uppsummering

Dörrtyp 05

Del 2 - Bygningen

Dörrtyp 04

123


124

Del 2 - Bygningen


Dørtype 06

Døren er en lav og bred flammeret revledør, der sidder i nordfacaden og fører ind til et opbevaringsrum.

Udformning og materiale

Døren består indvendigt af lodrette brædder holdt sammen af to vandrette revler. Udvendigt er døren beklædt med et flammet mønster af omvendte V’er. Hver brædde i det flammede mønster er profileret med en kvartstaf. Indvendigt er revlerne profilerede med en liggende karnis. Døren er udvendigt malet rød og indvendigt malet hvid.

Dørgreb

Døren er udstyret med et dørgreb og langskilt af messing samt en nyere lås. Dørgrebet er T-formet og forskelligt på hver side af døren. Udvendigt er dørgrebet i knebelfacon, mens det indvendigt er mere enkelt og symmetrisk.

og beslag

Opsummering

Døren er som sagt både bredere og lavere end en almindelig dør og ser ud til at være ældre end resten af yderdørene i bygningen. Døren har som den eneste profilerede brædder. Desuden passer døren og stikket ovenover sammen. Ser man på dørgrebene ligner de begge en type i empirestil man ser i første halvdel af 1800-tallet1. Dørgrebene er forskellige, men langskiltet er det samme og denne type dørgreb kan godt se forskellige ud på hver side.

Fig. 2.19. Messingdørgreb og langskilte fra 1700-tallet. De to dørgreb er forskellige, og den ene type finder vi også på døren til vaskerummet. Langskiltet er dog meget mere simpelt end på denne figur. Kilde: Kulturstyrelsen.

Måske har der været en anden låsemekanisme eller lignende, der hvor den nye lås sidder. Der sidder i hvert fald et gammelt beslag på dørkarmen, og der er et hul i karmen lidt nedenfor beslaget samt i døren ud for beslaget.

1 http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring/doere-og-vinduer/doerprofiler-1700-1950/

Del 2 - Bygningen

125


Dørtype 07

Denne dør er hoveddøren ind til trappetårnet.

Udformning og materiale

Døren består af lodrette brædder med ramme indvendigt og med buet overkant. Døren sidder i en bred karm. Den er malet rød på begge sider.

Dørgreb og beslag

Dørgrebet er kupéformet, af blank metal og ret ny. Det samme gør sig gældende for låsen. Døren er hængslet med båndhængsler og rumpestabler, der er fastgjort i karmen. Båndhængslerne er afrundede i enden. I døren sidder en brevsprække, der er rigt dekoreret. Derudover sidder der to beslag, der bliver brugt til slægtsgårdsarkivets skilt.

Opsummering

Døren er i fin stand. Den har nyt dørgreb. men til gengæld ser båndhængsler og portstabler ud til at være ældre end resten af døren. Det er tydeligt at der før har siddet en anden dør, idet der sidder portstabler i muren ved siden af døren samt et beslag i murværket på siden hvor dørgrebet sidder.

126

Del 2 - Bygningen


Dørtype 08

Denne dør sidder både i nordfacaden, hvor den fører ind til de offentlige toiletter og i sydfacaden, hvor den fører ind til haveholdets vaskerum.

Udformning og materiale

Døren består af lodrette brædder med en ramme indvendig. Døren er omgivet af en karm og er rødmalet på begge sider.

Dørgreb og beslag

Det kupéformede dørgreb, nøgleskilt og dørroset er alle nye. Døren er hængslet med båndhængsler som sidder fastgjort i karmen med portstabler. Båndhængslet er helt lige og uden detaljering. Der sidder et toiletskilt fastgjort i døren ind til de offtenlige toiletter.

Opsummering

Døren er forholdsvis ny. Hvor døren til toiletterne nu sidder har der været en hovedindgang med trappe, der har ført op til lejligheden og som muligvis blev fjernet i forbindelse med ombygninger i 19511. Dette forklarer at den nuværende døråbning ikke passer sammen med stikket ovenover, der er længere. Døren i sydfacaden er meget slidt, især i bunden og omkring dørgrebet.

1 Nielsen, 1993, side 29

Del 2 - Bygningen

127


Dørtype 09

Døren sidder i kælderetagen i trappetårnet og fører ind i dyrlægemuseet.

Udformning og materiale

Denne dør består af lodrette brædder sat på to vandrette revler samt et skråbånd. Ind mod dyrlægemuseet sidder en karm. Døren er malet rød.

Dørgreb og beslag

Døren er hængslet med mindre båndhængsler, der sidder fastgjort på karmen med portstabler. Døren er udstyret med klinkefald.

Opsummering

Døren er af en nyere type. Dens hængsler minder en del om dem på type 07, bare i en mindre udgave. Det nævnes desuden at der først er blevet lavet en indgang til kælderetagen fra trappetårnet i 1950’erne1 .

Dørtype 10

Døren er hoveddør ind til lejligheden.

Udformning og materiale

Denne dør er en revledør med karm og består af lodrette brædder der sidder på to revler. Døren er malet rød på ydersiden og grå på siden ind mod lejligheden.

Dørgreb og beslag

Dørgrebet ligner en nyere udgave af det indvendige dørgreb på dørtype 06 og sidder i en dørroset med tilhørende nøgleskilt. Døren er desuden forsynet med en ny lås.

Opsummering

Der er blevet lavet mange ombygninger i lejligheden i løbet af 1900-tallet. Døren er muligvis kommet til ved en af de seneste af disse ombygninger. Det samme dørgreb som bruges på denne dør går igen inden i lejligheden, hvilket kunne betyde, at denne dør og de indvendige døre er sat ind samtidig.

1 Nielsen, 1993, side 25

128


Dørtype 11

Denne dør er hoveddør ind til slægtgårdsarkivet.

Udformning og materiale

Døren består af lodrette brædder med en ramme indvendigt og sidder i en karm. Der sidder et lille vindue midt i døren, kvadratisk og lige så bredt som to brædder. Døren har en buet overkant. Døren er af fyrretræ og er ikke malet.

Dørgreb og beslag

Døren er udstyret med klinkefald og lås, begge dele af en nyere type. Døren er hængslet i karmen og hængslerne sidder på en rumpestabel.

Opsummering

Døren ser meget ny ud og kunne tænkes at være sat i i forbindelse med slægtgårdsarkivet indflytning i 19931. Der er mange spor efter en tidligere dør, blandt andet rester af dele til et klinkefald.

1 http://www.slaegtsgaardsforeningen.dk/arkiv/arkivet.htm

129


Dørtype 12

Dørtype 12 er en stor tofløjet port. Der sidder to porte af denne type i nordfacaden og to i sydfacaden og de sidder alle i vestenden af bygningen. I portåbningen sidder der indvendigt en ramme.

Udformning og materiale

Porten består indvendigt af lodrette brædder og er med buet overkant. Udvendigt er portdørene beklædt med brædder i et flammet mønster, der peger opad. Porten er malet rød både udvendigt og indvendigt.

Beslag og dørgreb

Der sidder to båndhængsler på begge portdøre. Båndene er lige, uden udsmykning og ender i en spids. Portstablen sidder i muren og er sat ind i fugen mellem to mursten. Der sidder et dørgreb i blank metal med kupéfacon i den ene portdør.

Opsummering

Porten er udstyret med et dørgreb af en nyere type og ser ud til at være i fin stand. Porten må være forholdsvis ny. I murværket ser fugen omkring portstablerne noget mørkere ud end i resten af murværket. Det vidner om, at der sat nye portstabler i på et tidspunkt efter selve muråbningen blev lavet. Der har formentlig siddet en anden port i før, eftersom rummet blev brugt til vognporte fra midten af 1800-tallet indtil omkring 19261. Det flammede mønster går igen på flere døre. Måske har den tidligere port også haft et flammet mønster, et mønster som så er blevet videreført til den nye port.

1 Nielsen, 1993, side 27

130

Del 2 - Bygningen


2.2 Historisk afsnit

131


Udsnit fra inventarlisten fra 1816 hvor høstalden og fårestien nævnes.

132

Del 2 - Bygningen


Bygningshistorisk redegørelse Det er ikke lykkedes at datere avlsgården eksakt. Ifølge Svend Nielsen er agerumsladen den ældste bygning i gårdanlægget, da den har selvstændige gavle og ikke bærer tegn af at have været sammenbygget med andre af avlsgårdens bygninger. I et forsøg på at datere avlsgårdens bygninger påpeger Nielsen den karakteristiske tungegesims, der optræder på avlsgårdens sydlænge, nordlænge og portbygning. Den samme type gesims findes nemlig på tårnet i Auning kirke, som man véd Eske Brock lod opføre ved Mathias Bygmester i 1616. Det kan derfor antages, at sydlængen er opført i starten af 1600-tallet og at Mathias Bygmester var involveret i arbejdet. Ifølge Nielsen nævner Eske Brock i en af sine dagbøger, at Mathias Bygmester i 1604 fik 10 rigsdaler for at opføre en hemmelighed på en bygning i ladegården - formentlig sydlængen1. På gobelinen fra 1690 (se ill. 1.2 på side 28) ses avlsgården foran borggården og sydlængen er afbildet med en vælsk vestgavl, der er hvidpudset i tagetagen og bygningens stueetage ser ud til at være i samme materiale som resten af avlsgården. I 1722 blev ridehuset opført og placeredes således, at vestgavlen af sydlængen indgik i ridehusets østmur. Ifølge Svend Nielsen har der i begyndelsen af 1900-tallet været en direkte forbindelse mellem kornmagasinet i sydlængen og ridehusets loft, hvor der har stået en kornkværn. Måske kan denne forbindelse være blevet etableret allerede i 1722. Udvendig er der ifølge Nielsen fundet spor af rød kalk på bygningen. Han antager, at den røde kalk stammer fra et tidspunkt efter 1722 (ridehusets opførelsestidspunkt), da der også er fundet spor efter kalken på ridehuset2. Vores næste historiske holdepunkt er en inventarliste (se modstående side samt bilag side 160-162) lavet over avlsgården i forbindelse med Greve Jørgen Scheels konkurs i 1816. Af denne fremgår det, at bygningen har været anvendt til fåresti, høstald og kornloft samt til gartner-, karle- og sovekamre. I 1822 blev ladegården brandforsikret for første gang (se bilag side 163-166). Af brandtaksationen fra dette år fremgår det, at sydlængen har tegltag samt at tagkonstruktionen består af 34 fag i eg og fyr - heraf 10 i to etager. Herefter står der skrevet, at bygningen er 14 alen dyb. Det oplyses desuden at bygningen har indeholdt folkeværelser, karlekamre, fåresti og foderlo samt materiale- og kornopbevaring på loftet. Svend Nielsen antager at foderloen har været placeret vestligst i bygningen mens fårestien har været placeret i midten af bygningen3. Den næste brandtaksation er fra 1857. Her oplyses det, at taget er stråtækt og at tagværket består af 29 fag - heraf 12 i to etager. Bygningen er 12 alen dyb. Et år efter er bygningen igen angivet til at være 34 fag og har en dybde på 14 alen. Af en ti år senere udført brandtaksation fra 1867 fremgår det, at taget stadig er stråtækt 1 Nielsen, 1993, side 9 2 Nielsen, 1993, side 28 3 Nielsen, 1993, side 26

Del 2 - Bygningen

133


Fig. 2.20: H. A. Flindts helhedsplan fra omkring 1870. Kilde: Bergild, M. m. fl. (1993). Gammel Estrup, side 197

134

Del 2 - Bygningen


og tagkonstruktionen på 29 fag bekræftes heri. Bygningens vestende bliver nu benyttet til vognremiser i stedet for fåresti og Svend Nielsen formoder, at det er ved dette funktionsskift, at der er kommet tre vinduer til i vestenden af sydfacaden og at de små glugger er blevet lukket til. Sven Nielsen nævner desuden en brandtaksation fra 1874, der oplyser at der på dette tidspunkt atter var tegltag på bygningen. Den er én skorsten på bygningen og den indeholder tre karlekamre, værksted, vognport og kornmagasin. Desuden beskrives bygningens tilstand som værende “så god som ny”4. Syd for bygningen har en læmur sammen med ridehuset og sydlængen dannet en baggård. I dag står kun en del af sydmuren tilbage. Der er ikke fundet oplysninger om, hvilket år muren er bygget. På kortmateriale fra 1816 og 1861 (se bilag) er muren ikke at finde. Til gengæld kan man tydeligt se muren nord for slottet kaldet vængen, der blev opført i 1726. På kort fra 1899 og 1945 (se bilag) kunne det imidlertid godt se ud til, at muren er der, og på havearkitekt H. A. Flindts helhedsplan fra omkring 1870 (fig. 2.20) ser man tydeligt muren tegnet op. Det kan dog være, at tegningen har været et forslag fra Flindt og ikke en tegning af det eksisterende anlæg. På et luftfoto fra 1930’erne (ill. 3.1 på side 148) kan man ligeledes se sydmuren. Bygningens historie igennem 1900-tallet er udførligt beskrevet af Svend Nielsen og følgende beskrivelser er hovedsageligt baseret på hans udredning om sydlængen. I slutningen af 1920’erne blev bygningen afkortet i vestenden: tag og loft overportåbningen blev fjernet og rummets østvæg blev muret op som ny vestgavl. I 1926 blev herregårdsanlægget solgt. Herefter engang blev karlekamrene i stueetagen nedlagt og der blev indrettet en lejlighed i stedet. Indtil år 1926 blev vestenden brugt som vognport for grevelige stadsvogne. Der var i en årrække trægulv i laden og den blev brugt til høstgilder og lignende arrangementer. Op til salget i 1926 blev den midterste del af bygningen brugt til opbevaring af brænde for slottet5. På førnævnte foto fra 1930’erne ser man desuden en bygning placeret inde i baggården. Bygningen findes på kortet fra 1945, men ses ikke på andre kort. Der nævnes i Større Danske Landbrug en bygning af træ, syd for sydlængen, der indeholder brænde6. Nielsen skriver om den, at der engang har været karetmagerværksted7. I 1932-41 boede gartneren Th. Aagaard i østenden og drev restauration i kælderetagen og i haven, den såkaldte ”Bondestue”8. Nielsen nævner i sin tekst en opmålingstegning fra 1948, hvorpå han registrerer at der kun er én port i sydfacaden, nemlig den vestligste. 4 Nielsen, 1993, side 27 5 Nielsen, 1993, side 27-29 6 Hansen, 1934, side 218 7 Nielsen, 1993, side 60 8 Hansen, 1934, side 218

Del 2 - Bygningen

135


I begyndelsen af 1950’erne undergik bygningen en del ændringer. Laderummet begyndte at blive brugt til parkering for gårdens traktorer og på grund af vægten af disse maskiner blev trægulvet udskiftet med et gulv af beton. Forvalter Frode Mogensen flyttede ind i lejligheden i 1951 og formentlig i den forbindelse blev den indtil da adgangsgivende trappe til lejligheden i det nuværende toiletrum fjernet, og trappetårnet blev udstyret med en dør til kælderetagen. En dør og et vindue i underetagens sydside blev i samme ombæring muret til og et større vindue blev indsat i lejlighedens sydside9. I 1969 overtager Landbrugsmuseet avlsgården og dermed sydlængen. Indtil overtagelsen var der forvalterbolig i stueetagen, men denne bliver nu moderniseret og indrettet til tjenestebolig for en museumsbetjent, bl.a. bliver et stort vindue mod syd erstattet af to mindre. Tagetagen over lejligheden bliver indrettet til kontor og bibliotek for museet. Der bliver i den forbindelse installeret Velux-vinduer i den sydvendte tagflade. Toiletterne i underetagen bliver indrettet på dette tidspunkt og et vindue i nordfacaden gjort mindre. Bibliotek og kontor blev udvidet igen i 198310.

9 Nielsen, 1993, side 29 10 Nielsen, 1993, side 29

136

Del 2 - Bygningen


Del 3 - Sammenfatning og vĂŚrdisĂŚtning 3.1 Sammenfatning

Del 2 - Bygningen

137


Fig. 3.1. Skitse af, hvorledes sydlĂŚngen kan have fremtrĂĽdt i 1600-tallet.

138


Sammenfatning - bygningens udvikling Ved at sammenholde kilder og registreringer kan vi skabe os nogle indtryk af bygningens fremtræden på forskellige tidspunkter. For at beskrive bygningens udvikling er dens levetid inddelt i fire perioder, der i det følgende afsnit beskrives i forhold til udseende og anvendelse. Den første periode rækker fra sydlængens opførelse ca. år 1600 og indtil opførelsen af ridehuset i 1722. Den næste periode løber fra 1722 indtil midten af 1800-tallet, hvor bygningens vestende undergik en betydelig funktionsændring fra stald til vognport. Den tredje periode strækker sig fra ca. 1850 til 1930, fra hvilken vores viden om bygningen især stammer fra brandtaksationer og kortmateriale. Fra 1930’erne, hvor bygningen er blevet afkortet i vestenden, begynder der at dukke fotografier af bygningen op, og vi kan herefter med større sikkerhed beskrive ændringer i bygningens udssende frem til i dag. For hver periode præsenteres et bud på, hvordan bygningen kan have set ud, baseret på en sammenholdning af registreringer og viden fra kilder. 1600 - 1722 I det bygningshistoriske afsnit nævntes, at det ikke har været muligt at datere bygningen eksakt. Med det sagt, kan det dog med stor sikkerhed påvises at bygningen er opført først i 1600-tallet. Bygningen har en del renæssancetypiske træk, bla. de vælske gavle mod øst og vest, de håndstrøgne munkesten i murværket, den lange, hvidkalkede hovedgesims på nordfacaden samt kurvehanksbuerne over stueetagens vinduer. Også vores kildemateriale peger på 1600-tallet som opførelsestidspunkt, da der i Eske Brocks dagbøger findes beskrivelser af pågående byggeri i årene efter år 1600. Hovedgesimsen på nordfacaden er dog nok det mest eksakte dateringstegn, da det som Mathias Bygmesters kendetegn giver os en idé om, at bygningen er opført inden for de år, hvor han agerede bygmester for Eske Brock (ca. 1600-1617). I denne periode var det typisk at bruge kvadresten fra nedlagte landkirker, som dem vi ser i nordfacadens sokkel. Fig. 3.1 viser sydlængen i den udformning, vi antager den har haft i årene ca.1600-1722. I denne periode går vi ud fra, at bygningen var længere end den fremstår i dag. Fra Svend Nielsen ved vi, at sydlængens vestgavl var bygget sammen med ridehusets østmur. Murene i bygningen fortsætter i dag forbi vestgavlen, hvor indersiden af murene samt det stykke mur på ridehuset, som de støder op til, er hvidkalket. Disse spor understreger antagelsen om, at portrummet tidligere har været en del af bygningens interiør. En anden iagttagelse, der peger i samme retning, er nummeringen af spærfagene, der begynder ved det femte spærfag ved vestgavlen og fortsætter mod østgavlen med nummer seks, syv osv., hvis man går ud fra, at nummeringen af spærfagene oprindeligt er startet med det første og man derved kan lægge fire spærfags længder til bygningen, svarer det til at den fuldendte tagkonstruktion vil ramme ridehusets østmur.

139


Glughullerne i sydlængens vestende har sandsynligvis været en del af bygningens oprindelige udtryk. De er kendetegnende for flere af ladegårdens bygninger, herunder også nordlængen og portlængen og det er derfor foranledigende at tro, at de har været en del af sydlængen fra starten. Et tegn på at de har eksisteret siden opførelsen er den regelmæssighed hvormed åbningerne er placeret i facaden. Fra Svend Nielsen ved vi, at glughullerne har fungeret som åbninger for lys og luft, der har kunnet lukkes til med en lem fra indersiden1. Det nævnes i brandtaksationen fra 1822 (se bilag side 163) at vestenden af bygningen blev brugt til fåresti, og da vi formoder at bygningens vestende har haft funktion som stald indtil midten af 1800-tallet, hvor den blev indrettet til vognport, må det også af denne årsag formodes, at glughullerne altid været en del af facaden. Fig. 3.2 viser funktionsinddelingen af bygningen, som den formentlig har været i sine første leveår. Der regnes med, at østenden altid har været brugt som bolig. Trappetårnet, der i kraft af sit murværk synes at være opført samtidig som bygningen, underbygger dette. Det samme gør placeringen og udformningen af vinduerne i østenden. Fra kilder finder vi et rygte om, at Eske Brock skulle have boet i sydlængen, mens ombygningen af slottet stod på, hvilket forklarer, hvorfor der er placeret et så fornemt trappetårn på en avlsbygning. Ifølge Svend Nielsen er dette blot en myte, men ikke desto mindre giver det anledning til at mene, at der nok altid har været en eller anden form for beboelse i bygningens østende.

Beboelse

Stald

Fig. 3.2. Bygningen har formentlig oprindeligt bestået af beboelsesrum og staldrum.

På fig. 3.3 er indtegnet tre skillevægge, som vi antager har eksisteret siden opførelsestidspunktet. Formodningen bygger på, at tagkonstruktionens stolpers placering passer meget fint med de rum, der findes i stueetagen. Det er muligt, der også har været stolper i stueetagen, da der her findes en gennemløbende drager i midten af vestendens to store rum.

Fig. 3.3. Fører man tagkonstruktionens stolper ned i stueetagen sidder de regelmæssigt placeret i stueetagens rum.

Det er svært at vide præcis, hvilke åbninger facaden har været udstyret med, da der er mange spor af tilmurede døre, nye vindues- og døråbninger, rester af stik, huller i soklen 1 Nielsen, 1993, side 26

140


mm. En dør ind til trappetårnet må der have været og den har formentlig siddet, hvor den sidder i dag. Derudover må der også have været en eller flere indgange til stalden, hvoraf en af dem kan tænkes at have siddet ved s12 (se afsnit om facader side 46), hvor soklen ophører på nordfacaden. Det kan også tænkes, at der har siddet nogle dér, hvor der nu er porte. Vinduesåbningerne i stueetagen fremstår med kurvehanksbuede overdækkere. Da denne type buer er typiske renæssancetræk, formodes det at åbningerne er oprindelige - også selvom ingen af de eksisterende vinduer er ældre end fra midten af det nittende århundrede. Omkring nordfacadens åbninger i stueetagen er der ingen tydelige spor af ombygninger at finde i murværket, hvilket underbygger teorien. Læmuren ned mod voldgraven antages at være opført på samme tidspunkt som resten af bygningen, da nordfacadens sokkel og murværk fortsætter i forbandt forbi østgavlen.

Fig. 3.4. Nordfacaden i 1600-tallet. Placeringen af vinduer og døre er usikker, så tegningen må tolkes som en overordnet skitse.

Dele af tagværket er formentlig oprindeligt, men det er svært at afgøre, da brandtaksationerne angiver forskellige antal spærfag - og ingen af disse antal passer med det nuværende. Brandtaksationen fra 1822 beskriver tagværket som bestående af eg og fyr, men i dag kan der kun observeres fyrretræ. Den uorden vi ser i tømmermærkerne giver os en idé om, at der enten er sket ombygninger, måske i forbindelse med stormskade eller skift af tag, eller at noget af tømmeret er genbrugt fra et andet byggeri. Antallet af spærfag, hvis man ikke tæller de fag med, der indeholder en stolpe, svarer nøjagtigt til antallet nævnt i to af brandtaksationerne. Dette bemærkelsesværdige sammenfald kunne tyde på, at dele af tagværket er fra før den første brandsikring i 1822. Det virker dog mystisk at man ikke skulle have talt de spærfag med, hvori der indgår en stolpe. Lægges spærfagene med stolper til, bliver det samlede antal spærfag i bygningen i dens oprindelige længde til 42, hvilket giver en forskel på otte fag i forhold til de optalte 34 fag i 1822. Det er en meget stor forskel, som svarer til næsten 9 meter! Placeringen af tagetagens stolper mellem de faste skillevægge i stueetagen vidner om, at disses placering er oprindelig. Dette, sammenholdt med resten af vore iagttagelser, kunne give en idé om, at tagværket altid har set ud, som det gør i dag, men at noget af tømmeret igennem tiden er blevet byttet om eller skiftet ud.

141


Fig. 3.5. Skitse af sydlængen med et bud på hvordan bygningen har set ud efter ridehusets opførelse.

142


1722 - ca. 1850 Da ridehuset opføres i 1722 undergår sydlængen en forandring, da de to avlsbygninger sammenbygges ved sydlængens vestgavl og ridehusets østmur. I fald den forbindelse Svend Nielsen nævner mellem de to loftsetager allerede blev etableret i 1722 kan sammenbygningen have set ud, som den er afbildet i fig. 3.5, hvor de to tagflader er forbundet. Fra inventarlisten fra 1816 (side 160-162) og den første brandtaksation fra 1822 får vi de første beskrivelser af bygningens funktioner, hvilket giver os et noget klarere billede af, hvad bygningen blev brugt til. Funktionerne og deres placering ses i fig. 3.6, der viser det store, sammenhængende kornloft og stueetagens karlekamre, fåresti og foderlo. Selve rumindretningen af østenden er er det sværere at sige noget om, da den har været præget af mange ombygninger.

Kornloft

Karlekamre

Fåresti og foderlo

Fig. 3.6. Det oplyses i brandtaksationerne at bygningen indeholder kamre, fåresti og foderlo. Loftet har været ét stort rum med plads til opbevaring af korn m.m.

I en årrække havde bygningen stråtag. Det må have været mellem årene 1822 og 1874, da bygningen i disse år oplyses at have tegltag (jvf. brandtaksationerne fra disse år), mens det i 1857 og 1867 oplyses, at den stråtækt.

143


Fig. 3.7. Skitse af sydlĂŚngen med et bud pĂĽ hvordan bygningen har set ud efter etableringen af vognporte i vestenden.

144


1850 - 1930 Bygningens vestende skifter funktion engang midt i 1800-tallet, da der i brandtaksationen fra 1867 oplyses at bygningen bliver brugt til vognremiser. Det er højst sandsynligt i denne forbindelse, man har sat porte i vestenden. Sporene i nordfacaden s13 og s14 (side 46) foranlediger os til at mene, at de nuværende porte ikke er de oprindelige. Det kunne også være i denne forbindelse at døråbningen ved s12, som menes at have været en indgang ind til fårestalden, er blevet muret til.

Fig. 3.8. Nordfacaden i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor der er blevet lavet port i bygningen.

Fra Svend Nielsen ved vi, at bygningen har en enkelt skorsten i 1874. Denne har formentlig været placeret, hvor én af de to skorstene i østenden nu står, siden den største mod vest ikke findes på billeder fra 1930’erne og heller ikke er tegnet med på snittegningen fra 1940. I denne periode blev baggårdsmuren syd for bygningen opført. s22 (side 54) synes at indikere, at der har været en mur bygget sammen med sydlængen ved skrænten. Ser man på sporets udstrækning stemmer det overens med den eksisterende sydmurs bredde på to løbere og dens højde på 20 skifter. De ældste vinduer i bygningen er dateret til at stamme fra slutningen af 1800-tallet. Der er dog højst sandsynligt tale om genbrug, idet det på gamle fotos (side 148) kan ses, at vinduesplaceringen har været noget anderledes end den nuværende. Der findes fire døre i kælderetagen, der som beskrevet i afsnittet om dørene, er typiske eksempler på døre fra slutningen af 1800-tallet. Det er dog meget sandsynligt at dørene er blevet genbrugt andetsteds fra, da nogle af dørene har karme, der ikke passer til døren.

Karlekamre

Vognport

Fig. 3.9. Portåbningerne kommer højst sandsynligt til da vestenden bliver lavet om til vognport.

145


Fig. 3.10. Skitse af sydlængens udseende i 1930’erne, efter bygningen er blevet afkortet.

146


1930 - 2013 De første fotografier af bygningen stammer fra 1930’erne. Herfra kan vi begynde at danne os et overblik over, hvordan bygningen helt præcist har set ud udvendigt. Vi ved, at bygningen blev forkortet sidst i 1920’erne, og på alle de fotos vi har fundet af bygningen er den afkortet i vestenden. I gennemkørslen ved portåbningerne kan man stadig se spor efter de porte, der har siddet i åbningerne (s16 side 46 og s18 side 52), og indvendigt i gennemkørslen er der kalket hvidt, hvilket det indre af bygningen nok i sin tid også har været. Ser man på fotoet taget fra haven, da der var restauration i kælderen (Ill. 3.2 side 148), kan man se, hvordan vinduerne har været placeret anderledes end nu, og hvordan der har været døre fra kælderen ud til haven, som ikke er der nu. I baggrunden kan man ane et trappeforløb, der leder op til østfacaden, hvilket må betyde at her har været en dør. Denne dør er der i dag et tydeligt spor efter i murværket (s33 side 64) og indenfor kan man se portstabler og rester af beslag i væggen (rum 103 side 75). Den anden dør vi kan se på billedet, har siddet i sydfacaden. Denne er der ikke spor efter indvendigt, men udvendigt er stikket over døren stadig synligt i murværket og der er en uregelmæssighed i kampestenssoklen under dette (s25 side 54). Sammenligner man vinduesplaceringen i kælderen på samme foto med den opmålte plan, vil et af vinduerne komme til at sidde der, hvor der nu er en væg (væggen mellem rum 103 og 104). Dette tyder på, at der har været en anden ruminddeling i kælderetagen end den nuværende. I stueetagen, hvor der på dette tidspunkt var gartnerbolig, var vinduesplaceringen ligeledes forskellig fra i dag. Vinduerne var af en anden type, og der var færre vinduesåbninger. Formen på vinduesåbningerne var dog den samme som i dag. Sammenligner man fotoet med den opmålte sydfacade, kunne det tyde på, at den vinduesåbning, der på fotoet sidder over døren, er den samme som den man ser i dag. Ser man på murværket omkring vinduet, er det noget ældre end murværket omkring de resterende vinduer.

Fig. 3.11. Sydfacaden i 1930’erne. Der er kun én port i sydfacaden på dette tidspunkt og vinduesplaceringen i østenden er noget anderledes i dag.

147


Ill. 3.1. Luftfoto af Gl. Estrup fra 1930’erne. Kilde: Hansen, J. J. (1934). Større Danske Landbrug, bind 6, side 219.

Ill. 3.2. Foto af haven bag sydlængen fra 1930’erne. Kilde: Sønderhald Egnsarkiv.

148


På snittegningen fra 1940 (side 14-15) ses nordfacadens udformning på dette tidspunkt. Her ses de to skorstene, som findes på bygningens østende i dag. Der er altså kommet en skorsten til i årene mellem 1874 og 1940, da der i brandtaksationen fra 1874 kun oplyses én skorsten. Skorstenen i vestenden (den største af de tre) er sandsynligvis først kommet til i forbindelse med en af de mange ombygninger af lejligheden i midten af 1900-tallet. Det ser på snittegningen fra 1940 ud til, at der har været hele fire døre i nordfacaden ind til kælderetagen. De tre eksisterer stadig - dog er døren til toiletrummet mindre end den dør, der findes samme sted på snittegningen. Ser man på stikket over døren til toiletrummet, er det længere end selve døren (s5 side 44), og det samme er stenene nedenfor døren, så den forhenværende dør har nok været længere. Tæller man antallet af sten i stikket over døren til toiletterne svarer det til antallet af sten i stikket over døren til vaskerummet (d4 side 41). Svend Nielsen mener, at døren til trappetårnet og toiletdøren engang har haft det samme sildebensmønster som døren ind til vaskerummet1. Deraf kan det antages at den forhenværende dør til toiletrummet har været af samme type som døren ind til vaskerummet. Vi ved fra Svend Nielsen, at der tidligere var en indgang til en trappe op til lejligheden dér, hvor der nu er indgang til toiletterne. Den fjerde dør findes ikke længere, men befandt sig mellem døren til trappetårnet og døren til toiletrummet, hvor der nu er et vindue (s4 side 42). Denne dør har nok fungeret som indgang til kælderetagen fra nordsiden, da der som bekendt ikke blev lavet adgang fra trappetårnet til kælderen før i 1950’erne.

Fig. 3.12. Nordfacaden i 1930’erne.

I det tidligere vaskerum er en indvendig dør, der er forseglet. Måske har der været et rum mere bag døren, eller en trappe der har ført op til vestenden af bygningen. Det sidste er meget sandsynligt, da rummet i 1930’erne fungerede som lejlighedens brændselsrum, og har der været en trappe, har den ført op til det store brænderum, der fungerede som lager for herregården.

1 Nielsen, 1993, side 27

149


Lejlighed

Brænderum

Diverse

1

Restauration 2

3

Trappe til brænderummet?

Fig. 3.13. Bygningens funktioner i 1930’erne. 1 og 2: Opgang til lejligheden - her har været en indvendig trappe. 3: Lejlighedens brændselsrum. Det store brænderum forsynede slottet med brænde. Rummet i vestenden bliver brugt til forskellige tting mellem årene 1926-1950.

I starten af 1970’erne, efter Dansk Landbrugsmuseum overtog bygningen, ved vi der skete en lang række ombygninger, heriblandt indretning af offentlige toiletter, modernisering af lejligheden og opbygningen af kontorlokaler i loftrummet. Resultatet af disse ombygninger er højst sandsynligt den indretning, vi kan se i dag. Det er formentlig i forbindelse med disse ombygninger, at en del af dørene er blevet skiftet ud og de mindre vinduer i nordfacaden er blevet sat i (s7 side 44), hvilket har givet bygningen dens nuværende udseende.

Fig. 3.14. Skitse af sydlængen idag.

150


3.2 VĂŚrdisĂŚtning

151


Værdisætning Avlsgården på Gammel Estrup besidder stor kulturhistorisk bevaringsværdi da den i sin helhed vidner om den udvidelse, der skete på mange danske herregårde i Danmark under renæssancen og adelsvælden. Det mod borggården åbne gårdrum, som avlsgården omslutter med sine tre fløje, udgør en karakteristisk ankomstsituation til renæssanceherregården. Avlsgårdens fremtræden i rød tegl med hvidkalkede detaljer, røde flammede porte, svungne gavle og kurvehanskbuede vinduesåbninger binder anlægget sammen og vidner om en byggestil, der var typisk for den danske renæssance. Avlsgården fremstår også som eksempel på en lokal byggeskik i kraft af Mathias Bygmesters kendetegn, de hvidkalkede tungegesimser, der findes både på portbygningen, nordlængen og sydlængen og som også findes på bl.a. Auning kirke. Sydlængen indgår i avlsgårdsanlægget, hvor en staldbygning typisk ville være placeret, nemlig i en af de to sidelænger. Bygningens vestende er uomvigeligt udført til netop denne funktion, hvilket den udstrakte, lukkede facade med de små glughuller beretter om. Bygningens østende adskiller sig dog stærkt fra denne typologi og minder i stedet om et borgerhus. Hvor bygningens vestende refererer til avlsgårdsanlægget referer østenden til den modstående forpagterbolig og til borggården på den anden side af voldgraven. Denne dualitet i bygningen giver den et unikt særpræg samtidig med, at den beretter om hele avlsgårdens oprindelige funktionsopdeling med landbrugsbygninger i vestlængen, staldfunktion i den vestlige ende af de to sidelænger og boliger i den østligste ende af sidelængerne. Bygningen bærer i kraft af ovenstående en stor kulturhistorisk og miljømæssig værdi. Bygningens ydre er arkitektonisk velkomponeret, hvilket især kommer til udtryk på østog nordfacaden. Disse vender ind mod gårdspladsen, kan ses fra borggården og fungerer hermed som bygningens repræsentative facader. Vestendens lange ubrudte murflade, det ubrudte tegltag og de regelmæssigt placerede ventilationsåbninger giver den langstrakte facade et roligt og harmonisk udtryk. Portåbningerne, der kom til i midten af 1800-tallet, bryder det oprindelige udtryk, men deres store format spiller naturligt sammen med den langstrakte enkle facade. Østendens hvidkalkede spejle og murfalse, de murede stik og buer over vinduer og døre, trappetårnet med den vælske kuppel samt de dekorativt udførte murankre udsmykker denne del af bygningen og giver den et repræsentativt udseende og en fremtrædende rolle i avlsgården. Der er foretaget en del ændringer i antal og udformning af vindues- og døråbninger, hvilket har fået facaden til at vige fra sit oprindelige udtryk. Ved ændringerne er dog bevaret samme skala, materiale og farver, hvorfor ændringerne ikke rokker meget ved facadens overordnede proportionering. Bygningens sydfacade kan lidt groft betegnes som bygningens bagside, og denne har været underlagt flere ændringer end nordfacaden. Tilkomne funktioner med behov for

152


større lysindtag har resulteret i en række gennembrydninger af sydfacaden. I første omgang er der sket ændringer i vestenden, hvor der foruden de nye portåbninger, som også findes i nordfacaden, er blevet tilføjet tre vinduer i smedien. Siden er østendens tagflade blevet gennembrudt fem steder i 1970’erne for at trække lys ind gennem de tilkomne Veluxvinduer. Bygningens brogede murværk, der indeholder sten og mørtel fra mange forskellige perioder, beretter om bygningens lange levetid og om de forandringer den har undergået. Da bygningen altid har været i brug har den aldrig været overladt til forfald, men er blevet passet og plejet gennem sit 400 år lange liv. Den fremtræder derfor i god stand og med en stor del af sine orginale materialer bevaret. Trappetårnet har affødt et rygte om, at Eske Brock har boet i bygningen mens der foregik ombygninger på borggården. Selvom der formentlig kun er tale om en myte, forsyner det dog bygningen med en vis herligheds- og fortælleværdi. Facaderne afspejler bygningens indretning, hvor den omtalte todeling også kommer til udtryk i form af bygningens ruminddelinger. Som udvendig er bygningens todeling også repræsenteret indvendig. Vestenden, der i dag er indrettet til værksted og traktorgarage, består af to store rum og østenden, der indeholder bolig og kontor, er inddelt i mindre rum. Selvom bygningens indre har undergået mange forandringer er der stadig en tydelig forskel på typologien i de to ender, hvilket de nuværende funktioner respekterer og indordner sig efter. Bygningens tagværk besidder også en særlig bevaringsværdi. Tømmeret har en meget høj alder og der er gode chancer for at tagværket - eller i det mindste dele heraf - er ligeså gammelt som selve bygningen. I tagetagens vestende er konstruktionen blotlagt og her kan man på nært hold studere detaljerne i udskæring, tømmermærkning og samlingsmetoder. Sydlængen har så vidt vides aldrig været udsat for brand, hvorimod resten af avlsbygningerne har været brændt helt eller delvist ned igennem tiden løb. Tagværket i sydlængen er derfor formentlig det ældste i hele avlsgården.

153


154


Kilder og bilag

155


Litteraturliste

Bøger

Del I Andersen, B., m.fl. (2005). Herregårde. Jordegods. Herlighed. Tanker fra Gammel Estrup. Gammel Estrup. Jyllands Herregårdsmuseum. Bergild, M., Bjørn, H., Israelsen, N.J., Jensen, J., Nielsen, V., Nielsen, S., Rasmussen, C. P. (1993). Gammel Estrup. Randers Amts Historiske Samfund Brogaard, P., Lund, H., Nørregård-Nielsen, H. E. (1980). Danmarks Arkitektur. Landbrugets Huse. København: Gyldendal. Engqvist, H. H. (1978). Dansk Stilhistorie. Thaning og Appel. Erichsen, J., Pedersen, M. V., Johannsen, B. B., Johannsen, H., Kjær, U., Møller, V. A., m.fl. (2009). Herregården. Dansk Bygningsarv. Eriknauer, K. (2001). Gl. Estrup Gods 1926-1978. Forlaget Djurs. Eriksen, S. (1956). Om Vælske Gavle. København: Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. Arkitektens forlag. Fleischer, J. (2007). Arkitektur Leksikon. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Gyldendal. Hartmann, J. B. (1978). Dansk Arkitektur. Thaning og Appel. Lorenzen, V. (1920). Studier i Dansk Herregaardsarkitektur i det 16. og 17. Århundrede. København: Den Danske Historiske Forening H. Hagerups Forlag. Nielsen, S. (1993). Gammel Estrup - Avlsgårdens Bygningshistorie. Dansk Landbrugsmuseum. Smidt, C. M. (2006). Renæssancens Bygninger. Bygningskulturens Dag. København: Kulturarvsstyrelsen

Artikler

Larsen, C. (2005). Eske Brock. Medt egen handt. Siden Saxo, nr. 4 , s. 33-39. Aarhus Universitet, institut for kultur og samfund. (u.d.). Hentede november 2013 fra danmarkshistorien.dk: http://www.danmarkshistorien.dk

Websteder

Hentede 9. december 2013 fra Bygningskultur.dk: http://www.bygningskultur.dk/Menu/ Mit+historiske+hus/Ordbog/Letter/T

156


Bjerge, V. (u.d.). Hentede 9. december 2013 fra tegl.info: tegl.info (u.d.). Hentet fra Den Store Danske. Gyldendals åbne encykopædi.: http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien Gyldendal. Hentede 9.. december 2013 fra Den Store Danske Encyklopædi: http:// www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Keramisk_industri-_ Glas,_m%C3%B8rtel,_gips_mv./tegl/tegl_(Historie) Kulturstyrelsen. Hentet fra www.kulturstyrelsen.dk: http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring/arkitektur-og-byggeskik/byggeskik-paa-landet/

Bøger

Del 2 Bergild, M., Bjørn, H., Israelsen, N.J., Jensen, J., Nielsen, V., Nielsen, S., Rasmussen, C. P. (1993). Gammel Estrup. Randers Amts Historiske Samfund Hansen, J. J. (1934). Større danske Landbrug. Statistisk, Topografisk, Historisk Haandbog. Bind 6. Randers, Viborg og Aalborg Amter. Kappel Nielsen, S. (1993). Gammel Estrup - Avlsgårdens Bygningshistorie. Dansk Landbrugsmuseum.

Kompendier

Eybye, B. T. (2009). Udkast til Bygningsarkæologisk Kompendium. Bech-Nielsen, G. (1998). Kompendium I Murværk. Afdeling for Restaurering, By og Bygningspleje AAA Bech-Nielsen, G. (1998). Kompendium II Tømmerværk. Afdeling for Restaurering, By og Bygningspleje AAA Bech-Nielsen, G. (1998). Kompendium III Snedkerværk. Afdeling for Restaurering, By og Bygningspleje AAA

Websteder

Kort og Matrikelstyrelsen. Hentet den 2. december fra Historisk Atlas http://historiskatlas.dk Søndergaard, S. M. Hentet 17. december 2013 fra Kulturstyrelsen http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring/doere-og-vinduer/vinduer-opdeling-og-profiler/

157


Søndergaard, S. M. Hentet 19. december 2013 fra Kulturstyrelsen http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring/doere-og-vinduer/doerprofiler-1700-1950/ Vadstrup, S. Hentet 17. december 2013 fra Kulturstyrelsen http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring/doere-og-vinduer/vinduesbeslag/ Vadstrup, S. Hentet 19. december 2013 fra Kulturstyrelsen http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring/doere-og-vinduer/doer-og-portbeslag/ Hentet 19. december 2013 fra Stockholms Läns Museum http://www.stockholmslansmuseum.se/faktabanken/gangjarn-och-las-historik/ Hentet 15. december 2013 fra Statens Arkiver http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_brandforsikringer

Bøger

Del 3 Bergild, M., Bjørn, H., Israelsen, N.J., Jensen, J., Nielsen, V., Nielsen, S., Rasmussen, C. P. (1993). Gammel Estrup. Randers Amts Historiske Samfund Hansen, J. J. (1934). Større danske Landbrug. Statistisk, Topografisk, Historisk Haandbog. Bind 6. Randers, Viborg og Aalborg Amter. Kappel Høi, A., Stenak, M. (2011). SAVE – Kortlægning og Registrering af Bymiljøers og Bygningers Bevaringsværdi. Kulturstyrelsen Nielsen, S. (1993). Gammel Estrup - Avlsgårdens Bygningshistorie. Dansk Landbrugsmuseum.

158


Bilagsliste Arkivalier

Kopi af inventarliste fra 1816...................................................... s.160 Kopi af brandtaksationer............................................................. s.163 Historiske fotos........................................................................... s.167 Kortmateriale............................................................................ s.170

Andet

Liste over arkiver mm.................................................................. s.183

159


Bilag: Inventarliste fra 1816.

Inventarlisten fra 1816. Øverst på siden ser man teksten “Anno 1816 den 12. Februar”, samt overskriften “Ladegaarden”. Herefter følger nogle sider hvor en lang række rum er nævnt, hvoraf de første findes i nordlængen i ladegården, der fungerer som forvalterbolig.

160


Bilag: Inventarliste fra 1816.

I inventarlisten ses “Høestalden og Faarestien” nævnt med en efterfølgende liste over inventaret i disse rum. På næste side er et kornloft og en række kamre nævnt, hvilket giver grund til at tro, at det må være sydlængen der er tale om. Oplysningerne passer desuden med informationerne fundet i brandtaksationerne.

161


Bilag: Inventarliste fra 1816.

Her ses den efterfølgende side hvor kornloftet er nævnt samt en række kamre som sandsynligvis befinder sig i sydlængen.

162


Bilag: Brandtaksation fra 1822. Kilde: Statens Arkiver.

I brandtaksationen fra 1822 findes sydlængen under et afsnit med overskriften “Ladegaarden”. Af brandtaksationen kan man blandt andet tyde sig frem til: n (...) huus 34 fag heraf er 10 i 2 etager og resten 1 etage, er 12 alen dyb, opført af grundmur, eg og fyr (...), steentag, indrettet til folkeværelser (...) materialer og korn (...). Resten 24 fag til faaresti (...).

163


Bilag: Brandtaksation fra 1857. Kilde: Statens Arkiver.

I brandtaksationen fra 1857 findes sydlængen ligesom i taksationen fra 1822 under bogstavet n i et afsnit om “Ladegaarden”. Bemærkningen om at et vist antal af fagene er i to etager findes også her, men antallet af spær er forskelligt fra taksationen fra 1822. n (...) huus 29 fag 12 alen dyb (...) 12 fag 2 etager resten 1 etage, af grundmur (...) Straatag (...) til beboelse (...) resten til faar (...).

164


Bilag: Brandtaksation fra 1858. Kilde: Statens Arkiver.

I 1858 nævnes kun få bygninger under “Ladegaarden”. Sydlængen må være de 34 fag. n (...) huus 34 fag 14 alen dyb af grundmur (...) deraf bliver 18 fag uforandret (...). Herefter bliver det svært at tyde, hvad der er sket med de resterende 16 fag af bygningen. Ordet loft synes at fremgå - er der sket noget med tagkonstruktionen? Derudover kunne der godt se ud til at stå “12 jernvinduer” sidst i afsnittet, men hvilke 12 vinduer der skulle være tale om, vides ikke.

165


Bilag: Brandtaksation fra 1867. Kilde: Statens Arkiver.

Oplysningerne fra dette år er meget sparsomme. Ser man på de forskellige afsnit, er det mest sandsynligt at sydlængen er bygningen nævnt under bogstavet k. huus 29 fag (...) til vogn(rum?) (...). Det kunne se ud som om der er en bemærkning omkring vognporten. Derudover ser bygningen højst sandsynligt ud, som bygningen nævnt ovenover (grundmur og stråtag) og fremstår udforandret.

166


Sydlængen set fra haven i 1930’erne. Kilde: Sønderhald Egnsarkiv.

Den sydlige den af ladegården en vinterdag. Kilde: Sønderhald Egnsarkiv.

167


Haven syd for sydlængen. Kilde: Sønderhald Egnsarkiv.

Den sydlige del af ladegården. Kilde: Sønderhald Egnsarkiv.

168


Luftfoto af Gammel Estrup. Kilde: Sønderhald Egnsarkiv.

169


170


7 1 og Matrikelstyrelsen Kortmateriale fra 1816 af Gl. Estrup. Kilde:1 Kort


172


7 3 og Matrikelstyrelsen Kortmateriale fra 1860 af Gl. Estrup. Kilde:1 Kort


174


7 5 og Matrikelstyrelsen Kortmateriale fra 1899 af Gl. Estrup. Kilde:1 Kort


176


7 7 og Matrikelstyrelsen Kortmateriale fra 1934 af Gl. Estrup. Kilde:1 Kort


178


7 9 og Matrikelstyrelsen Kortmateriale fra 1945 af Gl. Estrup. Kilde:1 Kort


180


8 1 og Matrikelstyrelsen Kortmateriale fra 1876 af Gl. Estrup. Kilde:1 Kort


182


Liste over arkiver mm. samt kontaktpersoner Norddjurs Kommunes Borgerservice Kirkestien 1 8961 Allingåbro. Kontaktperson: Ulla Holm Pedersen Sønderhald Egnsarkiv Elmelundsvej 11 Øster Alling 8963 Auning Kontaktperson: Ellen Byriel Center for Dansk Herregårdsforskning Randersvej 2 8963 Auning Kontaktperson: Signe Steen Boeskov Dansk Landbrugsmuseum Randersvej 4 8963 Auning Kontaktperson: Peter Bavnshøj Kjær og Richter A/S Mejlgade 7 8000 Aarhus C Kontaktperson: Gorm Tønder Erhvervsarkivet i Aarhus Vester Allé 12 8000 Aarhus C

183


Tegningsliste Tegning Nr. Planer

Kælderplan 1:50 1.1 Stueplan 1:50 1.2 Loftsplan 1:50 1.3

Facader

Nordfacade 1:50 2.1 Sydfacade 1:50 2.2 Vestfacade 1:50 2.3 Østfacade 1:50 2.4

Snit

Længdesnit 1:50 3.1 Tværsnit A-A 3.2 Tværsnit B-B 3.3

Detaljer

184

Vinduestype 01 4.1 Vinduestype 01 (detaljer) 4.2 Vinduestype 02 4.3 Vinduestype 02 (detaljer) 4.4 Dørtype 01 4.5 Dørtype 01 (karm) 4.6 Dørtype 01 (detaljer) 4.7 Muranker 4.8


B

B

Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Kælderplan

Nr. 1.1

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


B

B

A

A

Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Stueplan

Nr. 1.2

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


B

A

Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Tagplan

Nr. 1.3

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Nr. Skala Tidspunkt Nordfacade 2.1 1:50 oktober - december 2013 Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Opmålt og tegnet af Tegning Nr. Odhner, Skala Tidspunkt Annika Lindberg Irene Vestergaard Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen Nordfacade 2.1 1:50 oktober - december 2013 Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergaard Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Sydfacade

Nr. 2.2

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen

Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Sydfacade

Nr. 2.2

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Vestfacade

Nr. 2.3

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Vestfacade

Nr. 2.3

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Østfacade

Nr. 2.4

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Længdesnit

Nr. 3.1

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen

Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Længdesnit

Nr. 3.1

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Tværsnit A-A

Nr. 3.2

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Tværsnit A-A

Nr. 3.2

Skala 1:50

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Nr. Skala Tidspunkt Tværsnit B-B 3.3 1:50 oktober - december 2013 Tegning Nr. Skala Tidspunkt Opmålt Tværsnit B-B og tegnet 3.3 af 1:50 oktober - december 2013 Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tidspunkt oktober - december 2013 Tegning Vinduestype 01

Nr. 4.1

Skala 1:10

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tidspunkt oktober - december 2013 Tegning Vinduestype 01 -detaljer

Nr. 4.2

Skala 1:1

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tidspunkt oktober - december 2013 Tegning Vinduestype 02

Nr. 4.3

Skala 1:10

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tidspunkt oktober - december 2013 Tegning Vinduestype 02 -detaljer

Nr. 4.4

Skala 1:1

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tegning Dørtype 01

Nr. 4.5

Skala 1:10

Tidspunkt oktober - december 2013

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tidspunkt oktober - december 2013 Tegning Dørtype 01 -detaljer

Nr. 4.7

Skala 1:5

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tidspunkt oktober - december 2013 Tegning Nr. Dørkarm type 01 4.6

Skala 1:5

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Sydlænge Gl. Estrup avlsgård Tidspunkt oktober - december 2013 Tegning Muranker

Nr. 4.8

Skala 1:5

Opmålt og tegnet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Avlsgårdens sydlænge på Gl.Estrup  

Bygningsarkæologisk rapport 2013/2014 udarbejdet af Annika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you