Issuu on Google+

MARTS 2013

Eskild Ebbesen ”Kampen ligger der, den er valgt.”


RUST SAMFUND

21

Eskild Ebbesen er en af Danmarks mest succesfulde idrætsudøvere. Han har vundet guld på alverdens rostadioner men også lidt afsavn. Den viden han har fra sin uddannelse, på blandt andet SDU, og den erfaring, han har fra sin karriere, prøver han i dag at give videre.

Foto af Gitte Post

Viljen til at vinde Nr. 2 – 2013


22

RUST SAMFUND ”Det var ikke sådan, at jeg blev opdaget på den måde, som man gør i dag. Der er jo mange idrætsgrene i dag, hvor man starter, og så dyrker man konkurrenceidræt fra starten. Så går du i gang med at spille, og så skal du spille kampe. Og sådan var roning jo ikke på det tidspunkt.” Han beskriver i stedet, at det var et valg, hvorvidt han ønskede at prøve kræfter med konkurrenceroning. Han startede ud i en inrigger - en stor motionsbåd, som den går for at være blandt roere. Den var børnesikret og kunne ikke vælte. Men første gang han satte sig i en singlescoller, blev han væltet omkuld.

”Det er Eskild Ebbesen.” Han ringer og siger, at han er der om to minutter. Skal han tage kaffe med? Så kommer der altså lige til at gå fem minutter. Hverdagen har forandret sig. I roning er sekunder altafgørende for en god placering, men efter at have afsluttet en lang og succesfuld karriere sidste år har Eskild Ebbesen bedre tid. En tid han bruger på at inspirere danske virksomheder til at dyrke deres vindermentalitet. Selvom tiden som eliteidrætsudøver er ovre, bruger han stadig meget tid på Danmarks Rocenter nær sit hjem. Ved første øjekast ligner rocenteret ikke et sted, der fostrer vindere. Den slidte 70’erarkitektur og beliggenheden ved Bagsværd Sø leder nærmere tankerne i retning af en lejrskole. I det smalle træningslokale står romaskinerne tæt, og kun et spejl dækker væggens nøgenhed. ”Det er lidt Rocky-agtigt,” som Eskild Ebbesen udtrykker det. Omklædningsrummet ligger placeret i en bygning udenfor træningslokalerne, så alene det at træde ud i januarkulden iført shorts kræver en viljestyrke, som ikke alle behersker. Men Eskild Ebbesen har den. Han har trænet sig til en stålsathed, som tre gange har lagt de olympiske leges guld om hans hals. ”Den aller-allerstærkeste følelse er at komme over målstregen som nummer et. Selvom du ligger og fører hele vejen, så er det først, når du er over målstregen, at du er sikker på, at medaljen er din.”

Nr. 2 – 2013

Der har været bølger på vandet for Eskild Ebbesen. Han har mødt nederlag. Alligevel har viljen til at lykkedes har fået ham til at stå som en af verdens mest vindende roere. Den har også givet ham en kandidatgrad i Human Fysiologi fra Københavns Universitet og en lyst til at dele ud af sin forståelse for sejrens væsen.

”Den aller-allerstærkeste følelse det er at komme over målstregen som nummer et. Selvom du ligger og fører hele vejen, så er det først, når du er over målstregen, at du er sikker på, at medaljen er din.”

De første tag Før Eskild Ebbesen roede medaljer hjem skuldrene på Silkeborg Søerne. Han er opvokset på en gård uden for Silkeborg, og da han i 1987 begyndte at ro, havde han ikke forudset, at det ville blive hans sport. Han ville gerne prøve noget andet, efter at have forsøgt sig med græs under fodboldstøvlerne og luft i ketsjeren. Han vidste ikke, at han havde talent.

”’Ej, sikke en frihed’, og det der med at man får en masse fart for pengene, altså i forhold til de kræfter, man putter i det. Så det var en god oplevelse. Og jeg roede simpelthen bare frem og tilbage. Jeg tror, jeg roede 23 km den første gang, jeg var ude i en scoller.” Da han begyndte på kaproning to år senere, fandt han sit rette bassin. Nederlag bliver sejr ”Nej. ” Det er svaret, du får, hvis du spørger Eskild Ebbesen, om han er en dårlig taber. Han erkender, at det er atypisk for sportsfolk, der giver så meget af sig selv for at vinde. Alligevel sidder den hvide trærene på ham som en hædersbevisning. Ringene i blå, gul, sort, grøn og rød pryder brystet med LONDON 2012 skrevet under. ”Hvis man har ydet, hvad man kan, så er det sgu da svært at blive sur. Hvad skal man blive sur over? At der én, der er bedre end en?” På trods af sine store sportslige præstationer, har han træning i at håndtere neminimal i en disciplin som roning, hvor hundrededele sekunder afgør, om du er først eller sidst. Eskild Ebbesen husker sine nederlag, men ikke som andre, der gemmer på dem, som var de et kært eje. Han erkender dem, men ved, det ikke hjælper ham nærmere sine mål, at føle sig utilstrækkelig. Det er blevet en vane for ham at bruge nederlagene konstruktivt. ”Det er vigtigt, at hvis man har oplevet, at noget ikke gik, som man har forventet, at man bagefter ser sig selv i øjnene og stiller sig spørgsmålet: Hvad skete der?


RUST SAMFUND

”Det er jo et hårdt liv. Det kræver meget tid og fokus. Du skal sige nej til mange ting i dagligdagen, og du er meget på og skal afsted og træne, selvom du er træt og meget tid væk fra familien.”

Hvad var grunden til, at det skete, og hvad kan jeg gøre til næste gang. Det er en vigtig grundregel, som jeg generelt tror, man skal lære i livet. Om man så magter at gøre noget ved det, det er så et valg, man kan tage.”

fejltrin. Han tænker hele tiden på, hvordan han kan optimere sin præstation på vandet. Hvis han spiser lidt bedre, taber sig lidt mere, sidder på romaskinen lidt længere. Når han har trænet hårdest op

til en konkurrence gjaldt hvert et sekund, som han kunne forbedre sig. Vil man noget så meget, som Eskild Ebbesen vil sin sport, kan man også blive bange for at mislykkedes. Han kender til frygten for at fejle og hvilke konsekvenser, det kan få. Han lyder næsten som en

tisk. Men du kan vælge at lade den gro, eller du kan vælge at fokusere på noget andet. Man skal anerkende tanken eller følelsen, der følger med; at ja det kan gå galt, og det kan få nogle konsekvenser men på den anden side. Men valget er taget. Kampen ligger der, den er valgt.” Træning for både hoved og krop Eskild Ebbesen valgte også, at tage kampen op med en videregående uddannelse, da han i 1993 begyndte at læse idræt på Syddansk Universitet i Odense.

om tvivlen på egne evner:

studier til København og afsluttede dem i 2001. Han fandt, at den akademiske teori var et godt supplement til den praktiske

”Du kan ikke gøre for, at tvivlen dukker op - den kommer fuldstændigt automa-

ham en anden vinkel på sport, som han har fundet nyttig.

Nr. 2 – 2013

23


24

RUST SAMFUND

Nr. 2 – 2013

”Hvis man har ydet, hvad man kan, så er det sgu da svært at blive sur. Hvad skal man blive sur over? At der én, der er bedre end en?”


RUST SAMFUND besens energi brænder igennem imod de ter ofte position. Først helt ud på kanten, så tilbage til sædets bløde tryghed. Når han snakker, gestikulerer han energisk med hænderne. Selvom han ikke er den stillesiddende type, havde han alligevel den ro, der skulle til for at fordybe sig i sine studier. Han var færdig i 2001, selvom han måtte holde helt fri fra studierne i 1996 for at træne sig op til sit første OL. ”Du har ikke den samme mentale power at skyde af ude på vandet, hvis at du har siddet og læst og lavet opgaver. Det handler simpelthen om, at man har en given mængde viljestyrke, som i princippet skal bruges begge steder. Du kan træne op og blive bedre til at bruge, men den har altså kun en vis kapacitet. Uanset hvor meget du træner viljestyrken, så er der ligesom et maksimum.” Han siger, at det er klart, at det til en vis grad går ud over studierne, når man dyrker eliteidræt. Det kan høres, at hans akademiske baggrund kommer ham til gode, da han indvender: ”Det, at dyrke idræt, er ikke kun en tidsrøver i forhold til studierne, det kan rent faktisk også være er supplement. Der er ingen tvivl om, at idræt og regelmæssig motion er supplerende i forhold til ens ydeevne rent mentalt.” Et offer til altret ”Jeg har aldrig fortrudt, at jeg har trænet.” Det var der en forretningsmand, der engang sagde til Eskild Ebbesen, da han havde coachet ham. Eskild Ebbesen har det på samme måde. Han er bevidst om de valg, han tager, og så holder han sig til dem. Han valgte roningen, og det valg tager han på sig. Han går glip af en del familiefester. Det er standardsvaret, han giver, når han bliver spurgt, hvad idrætten har kostet ham. Han misser dog langt fra alle, pointerer han, men i de seneste år har hans sportslige engagement også forhindret ham i at påtage sig arbejdsopgaver, som han fandt spændende. Familien har været afgørende for, at han har kunnet udøve sport på et så krævende niveau. Det er nødvendigt med en del for-

ventningsafstemning for at kunne få det til at fungere. Derfor har det været vigtigt for ham, at særligt hans hustru så det som et fælles projekt. Så når han lykkedes, lykkedes de begge med deres mål. Der har været behov for at koordinere ned i helt små detaljer, eksempelvis når det kommer til kostvanerne: ”Det kan jo ikke hjælpe noget, at jeg kommer hjem, og så spiser de andre pølser, og så skal jeg selv til at lave min egen mad. Vi måtte aftale, at vi spiser ordentlig mad i dagligdagen, og at der er plads til en lur i mellem træning.” Det er hensynet til familien, der har gjort, at han har valgt at stoppe med roning, Når han tidligere har trykket på pause for karrieren, var det fordi, han havde brug for at leve et normalt liv, hvor han kunne bruge sin energi andre steder end i romaskinen. ”Det er jo et hårdt liv. Det kræver meget tid og fokus. Du skal sige nej til mange ting i dagligdagen, og du er meget på og skal afsted og træne, selvom du er træt og meget tid væk fra familien. Det er jo heller ikke fordi, at der rent økonomisk er guld og grønne skove, imens det står på.” Han nåede dog at genstarte sin karriere et par gange, inden han endeligt valgte at holde op efter sidste sommers OL. Udfordringen lokkede, og målet blev sat lege. Han ville prøve sig selv af igen, føle spændingen ved at følge sin plan og se, om han kunne nå endestationen. Finalen

Ro dit eget løb I dag hjælper Eskild Ebbesen andre med at nå sine mål. Siden han blev færdiguddannet i 2001, har han benyttet sin kombination af viden og erfaring til at coache andre i, hvordan de bliver bedre til at nå de mål, som de sætter sig. Han rådgiver både erhvervsledere og arbejdere i, hvordan man klarer sig bedre i sin hverdag, når det kommer til motion og sund livsstil. Han påpeger, at det er en forhindring for vores succes, når vi sætter optimisme over realisme. ”Vi er alle sammen meget optimistiske om, hvad vi kan nå, men vi glemmer, hvad der skal til, for at vi kan nå det. Vi forventer, at vi går ud og leverer det ideelle. Der sidder jo seks både derude og tror,

at de skal vinde en OL-medalje. Og en treskal vinde en OL-guld. Der er altså kun én, der kan få den” Hans motivation for at hjælpe andre ligger i hans egen oplevelse af, hvilken succes det er at nå sine mål. Regelmæssig motion kan gøre det nemmere at få overskud til at gøre det godt på andre punkter i livet. En halv time tre gange i ugen er nok. ”Jeg har mærket på egen min krop, den tilfredshed det er at være i god form, og jeg synes også, det har givet mig et kæmpe overskud på en masse områder. Det styrker immunforsvaret, frigiver endorkæmpe afkast ved motion, som man som almindelig dansker kan gøre gavn af.”

Drop undskyldningerne Hans brune øjne fokuseres, da han fortæller, at der er belæg i forskningen for, at veluddannede mennesker lever længere og motionerer mere. Der er et socialt skel, som han ønsker at mindske. Han tager afstand fra en opfattelse af, at man ikke kan ændre ved sine muligheder i livet. Genetik og miljø har ikke bundet dig fast. ”Det tror jeg ikke på. Havde jeg levet i den tro, så tror jeg aldrig, jeg havde nået de resultater, jeg har eller noget som helst andet. For hvis du i den opfattelse hæfter dig ved ’min genetik er som den er, og min opdragelse har været, som den er’, så har du ikke mulighed for at gøre en forskel og opnå dit potentiale.” Han opfordrer til at droppe ”Det når jeg nok”. Den attitude skaber ikke vindere, for så ender man med at slække på sine egne krav. Alfa og omega er at sætte sig en plan og holde den. Her er Eskild Ebbesens bedste bud, at man fortæller om sine planer til menneskerne omkring en. Det øger presset på at præstere. Den metode kan let bruges på studiet. ”Det kan være enormt motiverende, hvis man skal stå til regnskab for sig selv, endnu mere over for andre. Hvis de spørger: ’Hvor mange timer har du læst?’ Så opper man sig.” Dét er vindermentalitet.

Nr. 2 – 2013

25


RUST-artikel