Page 1

Børsen magasin

PERSPEKTIV nummer 01|baggrund|analyse|indsigt

Liv uden børn:

Kom med ind under huden på et tabu, og bliv klogere på et arbejdsmarked, der er tilpasset børnefamilier ♣ Luksusbrunch på Nimb ♣ Det frie liv ♣ Ferie for alle ♣ Ingen børn - ingen fordel ♣ På sporet af et tabu ♣


2


3


|annonce|

LOUIS VUITTON 4


|indhold|

8 gennemført

26 analyse

Mød Linda og Eric Mastrangelo

Ingen børn – ingen fordel

11 udsyn

31 portræt-serie

Voksenbrunch på Nimb

Det frie liv

12 baggrund

40 livsformer

Flere muligheder - flere valg

Mikrohuset er den nye arkitektur

18 indblik På sporet af et tabu

22 rejser Ferie uden støj

PERSPEKTIV Næste nummer af PERSPEKTIV udkommer 1. august 2011. Annoncedeadline 15. juli 2011

A/B MEDIA Kystvejen 57, 4. sal, 8000 Aarhus C, tlf. 27792350/ 61776212, perspektiv@borsen.dk CHEFREDAKTØRER Annemette Undén og Bonnie Lundgaard Boye SKRIBENTER Annemette Undén og Bonnie Lundgaard Boye FOTOGRAFER/ILLUSTRATORER A/B Media STYLE REDAKTØR Dorte Roman Knudsen TRYK A/B Media Graphics

5


|intro|

Er børnefri det nye sort? Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i Danmark har været stigende siden 1960, og forventes at krydse den magiske grænse på 30 næste år. Samtidig er antal nyfødte i første kvartal 2011 a laveste i mere end 20 år, og ifølge flere eksperter er denne udvikling en del af en større trend i den vestlige verden, som går ud på, at vi i fremtiden vil få færre og færre børn. I dette første nummer af PERSPEKTIV ser vi nærmere på vilkårene for det børnefri liv. Blandt andet har vi undersøgt det tabu, som synes at omgærde det frivillige fravalg af børn. I Danmark har vi således for vane at tale om de barnløse som én gruppe, øjensynligt ud fra en betragtning om, at barnløshed per definition må være en ufrivillig tilstand, mens man i England og USA skelner mellem de childless (ufriviligt barnløse) og de childfree (frivillig barnløse). Et af de steder hvor fravalget får praktisk betydning er på arbejdsmarkedet, hvor fokus de seneste mange år har været på at sikre gode vilkår for børnefamilierne. For eksempel vil en gennemsnitlig 40-årig kvinde uden børn have været på arbejde to timer mere hver dag de seneste ti år, sammenlignet med hendes kvindelige mor-til-to-børn kollega. Uden at have fået nogen nævneværdig fordel af det.

6

I rejse- og restaurationsbranchen er man derimod ved at få øjnene op for det store kundepotentiale, som folk uden børn udgør. Hos rejseselskabet Star Tour satser man benhårdt på børnefri hoteller og –rejser, og restaurant Nimb tilbyder hver søndag luksusbrunch kun for voksne. Dét og meget mere kan du læse om i dette premierenummer. Ideen med PERSPEKTIV er at bidrage med viden, analyse og inspiration, således at du, når du lægger bladet væk, forhåbentlig er blevet klogere på nogle af de samfundstendens, som uvægerligt vil komme til at sætte dagsordenen i fremtiden. Rigtig god fornøjelse! Annemette Undén og Bonnie Lundgaard Boye Chefredaktører


|annonce|

7


|gennemført|

California dreaming Vi har mødt Linda og Eric Mastrangelo som bor i San Francisco, Californien, til en snak om at vælge et indholdsrigt liv uden børn. Hvorfor har I valgt ikke at få børn?

Har I haft tvivl omkring valget?

Nunc eget tincidunt elit. Maecenas a leo sapien, at porttitor augue. Maecenas molestie massa a dui scelerisque sed accumsan enim viverra. Phasellus malesuada urna ac sapien faucibus euismod nec nec lectus. Donec venenatis, arcu vitae aliquet tincidunt, eros dolor dignissim nunc, vitae tristique lecntum sodales non nisi. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus. Pellentesque lacinia dictum eleifend. Morbi rhoncus, lacus quis volutpat interdum, est velit pulvinar nisi, ac laoreet nulla libero at nisi. Sed leo risus, posuere id sollicitudin non, elementum in lacus. Nullam suscipit rhoncus risus mollis fermentum.

Vivamus posuere dictum lorem eu ultricies. Ut ante lectus, rhoncus eget luctus vitae, dapibus ut neque. Suspendisse molestie dictum urna, sed convallis sem adipiscing non. Mauris commodo adipiscing metus ac placerat. Sed lorem dui, accumsan a luctus nec, posuere vel nunc.

Hvilken konsekvenser har valget haft for jeres liv? Vivamus posuere dictum lorem eu ultricies. Ut ante lectus, rhoncus eget luctus vitae, dapibus ut neque. Suspendisse molestie dictum urna, sed convallis sem adipiscing non. Mauris commodo adipiscing metus ac placerat. Sed lorem dui, accumsan a luctus nec, posuere vel nunc. Hvordan har jeres omgivelser

reageret?

I har familie i Danmark. Har de reageret anderledes på jeres valg? Vivamus posuere dictum lorem eu ultricies. Ut ante lectus, rhoncus eget luctus vitae, dapibus ut neque. Suspendisse molestie dictum urna, sed convallis sem adipiscing non. Mauris commodo adipiscing metus ac placerat. Sed lorem dui, accumsan a luctus nec, posuere vel nunc.

Hvad oplever I som den størst fordel ved at vælge det liv I har valgt? Vivamus posuere dictum lorem eu ultricies. Ut ante lectus, rhoncus eget luctus vitae, dapibus ut neque. Suspendisse molestie dictum urna, sed convallis sem adipiscing non. Mauris commodo adipiscing metus ac placerat.

8

Hvorfor var det, det rigtige valg for jer? Vivamus posuere dictum lorem eu ultricies. Ut ante lectus, rhoncus eget luctus vitae, dapibus ut neque. Suspendisse molestie dictum urna, sed convallis sem adipiscing non. Mauris commodo adipiscing metus ac placerat. Sed lorem dui, accumsan a luctus nec, posuere vel nunc.


|annonce|

9


|annonce|

10


Luksusbrunch - kun for voksne

|udsyn|

Stilhed og plads til fordybelse. Der er tid til at nyde både hjemmelavede brunch-lækkerier og tommetykke søndagsaviser, når restaurant Nimb i Tivoli byder på børnefri brunch hver søndag formiddag. Af Annemette Undén Foto: Nimb

Aaahhhhh – afslapning. Her er ikke tale om børneopdragelsens ro, renlighed og regelmæssighed men om børnefri søndagsbrunch med mulighed for ro, røget laks og refill af champagne. Der er altid ild i den åbne pejs. De smukke prismelysekroner hænger fra loftet, og tunge mørke møbler skaber klassisk stemning på første sal i den gamle basarbygning i Tivoli. På et bord midt i lokalet står et overdådigt udvalg af morgenlækkerier, og på de hvide vægge i det højloftede lokale flyder skitse-lignende sort-hvide tegninger af kunstneren Cathrine Raben Davidsen. Omtrent sådan beskriver Julie von Sperling, Guest Relations Manager og presseansvarlig, en søndag formiddag hos Nimb.

Plads til 30 gæster Luksusbrunchen byder på både østers, smoothies og cupcakes fra Agnes Cupcakes. Det er vigtigt for Nimb, at maden er lækker og lidt mere eksklusiv end den almindelige brunch i Brasseriet. Derfor er der mange hjemmelavede specialiteter på menuen

om søndagen. ”Vi har plads til 30 gæster, og der har været fyldt hver søndag, siden vi startede i september 2010,” siger Julie von Sperling og tilføjer, ”folk kommer for at slappe af, hvis hovedet er lidt tungt efter en aften i byen. Eller fordi de har lyst til at få lidt god mad og sidde med avisen eller en bog fra vores bibliotek.”

Børnefrit alternativ til Brasseriet Det var oprindelig efterspørgsel fra kunderne, der fik Restaurant Nimb til at tænke i børnefri baner. Lokalet, der til hverdag rummer en eksklusiv bar, stod tomt om søndagen, og så var en ny idé født. ”Brasseriet ligger jo lige ud til Tivoli. Der er altid mange familier til brunch om søndagen, og vi synes det er vigtigt, at der er plads til, at børnene kan tumle og lege. Det kan næsten ikke undgå at støje mere end nogle gæster ønsker,” siger Julie von Sperling og tilføjer, ”vi ser luksusbrunchen som et ekstra tilbud til dem, der ønsker en eksklusiv brunch i mere rolige omgivelser”.

Gæsterne er, ifølge Julie von Sperling, primært dem der er født i halvfjerdserne, og lever det børnefri liv, eller måske bare snupper en fredelig formiddag, mens poderne passes af bedsteforældrene.

Brunch på Nimb ★ Børnefri Brunch i Pejsestuen, hver

søndag fra 11 til 14. Pris 395,- pr person. ★ Menuen byder på østers, kanapéer og et glas mousserende vin; smoothies, røget laks og cupcakes fra Agnes Cupcakes; yoghurt med hjemmelavet müssli, samt et udvalg af brød med økologisk smør og hjemmelavede marmelader med mere. ★ Nimb finder du i Tivoli, Bernstoffsgade 5, 1577 København K. Bestil bord på telefon 88 70 00 00.

11


|tema|

Jytte Larsen foran KVINFO i den sorte diamant

12


Flere muligheder flere valg 1966. P-pillen holder sit indtog i Danmark, og alting er for altid ændret. Med p-pillen i hånden styrter kvinderne nemlig ud over stepperne – væk fra den vante husmoderrolle, og væk fra et liv uden mulighed for selv helt og holdent at kunne bestemme, hvor mange børn de vil have, og hvornår de vil have dem. Eller, om de overhovedet vil have nogen. Af Bonnie Lundgaard Boye. Foto: Scanpix og privat Øjnene slår gnister. Hænderne klasker taktfast i bordet, mens hun taler og understreger den energi og vitalitet, som bogstaveligt talt lyser ud af hende. 68-årige Jytte Larsen, et af de største koryfæer indenfor dansk kvindehistorie og kvindeforskning, ikke bare ved hvad hun taler om, hun er hvad hun taler om. Denne tirsdag formiddag har vi sat hende stævne på KVINFOs videnscenter og forskningsbibliotek for at bede hende om at tage os med en tur tilbage i tiden, og give os hendes version af, hvorfor vi i dag står og betragter et familiebillede, hvor der fødes færre og færre børn, hvor de kvinder (og mænd) der får dem bliver ældre og ældre, og hvor mange helt vælger børn fra.

Med p-pillerne på arbejde For Jytte Larsen er det helt korte svar på dette lange spørgsmål: mulighed. Muligheden for at vælge til og fra. Ganske enkelt. Især én historie fra arkiverne sætter to tykke streger under, hvilken betydning netop ‘mulighed’ har spillet for den forvandling kvinde- og moderrollen har undergået de seneste årtier. Den handler om dengang i 1920erne, da kvindesagsforkæmperen Thit Jensen turnerede landet tyndt med sit foredrag om frivilligt moderskab, og en særligt ophidset mandlig tilhører af sine lungers fulde kraft råbte, at han ville have lov til at

1915 De danske kvinder får stemmeret

bedække sin kone når det passede ham! Som Jytte Larsen fortæller historien, er det svært at lade være med at grine højlydt, men budskabet om kvindernes manglende mulighed for at sige nej og derved selv bestemme hvorvidt de ønskede to eller tolv børn, er ikke til at misforstå. Først mange år senere, i 1966, får de danske kvinder det afgørende våben, som med ét slag giver dem magten over deres egen reproduktion. P-pillen. Ifølge Jytte Larsen kan den lille pilles betydning ikke overvurderes, når det gælder kvindernes efterfølgende indtagelse af arbejdsmarkedet. ”Kombinationen af, at det bliver legitimt for alle kvinder at have lønarbejde og være selvforsørgende, og med p-pillernes introduktion selv kan styre hvor mange børn de vil have, forårsager det store familiepolitiske skred, som resulterer i, at den velkendte mandlige forsørgermodel bryder sammen,” fastslår hun. På dette område skiller Danmark sig i øvrigt afgørende ud. Mens man i eksempelvis Tyskland op gennem tresserne satser på indvandring fra fortrinsvis Tyrkiet til at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft, så er det i Danmark kvinderne, der bærer stort set hele forøgelsen i arbejdsstyrken efter 1960, hvor højkonjunkturen for alvor sætter ind. Ud af 1 million nye arbejdere er de 900000 kvinder.

1947 Nina Bang bliver Danmarks første kvindelige minister

1966 P-pillen frigives i Danmark.

I starten af halvfjerdserne vender det økonomiske billede. Højkonjunktur bliver til lavkonjunktur med oliekrise og bilfri søndage. Men i modsætning til hvad mange har frygtet, så ryger kvinderne ikke retur til kødgryderne, fordi der pludselig er mangel på arbejdspladser i stedet for på arbejdskraft. De bliver derimod arbejdsløse, ganske som mændene. Det står nu klart, at kvinderne er blevet en fast bestanddel af arbejdsstyrken.

Til kamp mod moder- og ægteskab Som Jytte Larsen fortæller, tegner hun et billede af de danske kvinder som forårskåde køer, der spurter målrettet ud over græsmarkerne, uden tanke for hverken børn eller ægteskab. Både feministerne og rødstrømperne, sidstnævnte ser først dagens lys i 1970, taler da også for, at indtoget på arbejdsmarkedet bør og skal efterfølges af et opgør med den traditionelle familieinstitution. ”Både feministerne og rødstrømperne pegede entydigt på moderskabet og ægteskabet som en undertrykkende og ekstremt negativ binding på kvinderne. Og de havde jo ret for så vidt, at de fleste mænd endnu ikke havde fattet, hvor det bar hen, men stadig overlod størstedelen af ansvaret for hjemmet og børnene til kvinderne,” siger Jytte Larsen, og fortsætter. ➽

1970 Den første Rødstrøpeaktion – en ny kvindebevægelse ser dagens lys

1972 Dronning Margrethe II bliver Danmarks regen

13


”Mange af os troede jo, at ægteskabet ville dø som institution. Vi troede fuldt og fast på, at det var slut med kernefamilien, og at nu skulle vi noget andet, som eksempelvis det sociale forældreskab hvor børnene var alles børn,” siger hun, og slår leende håndfladerne i bordet ved tanken om en tid, hvor alt syntes muligt. De får næsten ret. Synet på kernefamilien som en undertrykkende og forældet institution resulterer i de følgende år i en voldsom stigning i antallet af skilsmisser, samtidig med, at fødselsraten falder og falder. I 1983 skraber den bunden med 1,3 barn per kvinde.

Mændene som redningskrans At det alligevel ikke går som feministerne og rødstrømperne forventer, skyldes flere forskellige ting. Blandt andet, at de danske mænd vågner op. ”Familien som institution bliver helt klart reddet af, at mændene flytter sig og er parate til at stille op, og derudover kastede politikerne i samme periode en masse redningskranse ud til børnefamilierne, hvilket heller ikke er uden betydning,” siger Jytte Larsen, og nævner som eksempel de første regler om barselsorlov til mændene i begyndelsen af firserne. Efter hendes mening var de yderst afgørende i forhold til at forhindre ægteskabet i at lide totalt skibbrud. ”Generelt må man sige, at hvad angår familiepolitik, har politikerne kendt deres besøgstid. Allerede i 1960erne skred man jo ind og sørgede for børnepasningsmuligheder for de familier, hvor både mor og far arbejdede uden for hjemmet.” Politikernes årvågenhed skyldes, at statens primære interesse er befolkningsudviklingen. Historisk set har familiepolitikken og befolkningspolitikken derfor også altid været bundet tæt sammen, og siden 1920erne har de folkevalgtes begrundelse for at hjælpe familierne været, ”at hvis ikke vi giver familierne gode vilkår, så vil kvinderne ikke giftes og have børn,” forklarer Jytte Larsen.

Ægteskabet - en forvandlingskugle Ægteskabet bliver også reddet af noget andet. Nemlig dets egen evne til at forvandle sig. Jytte Larsen bruger op til flere gange udtrykket ”forvandlingskugle” om den ældgamle institution, og hun påpeger, at det samme for så vidt gør sig gældende for familiebe-

1973 Lov om fri abort

14

grebet, som ligeledes må indeholde en enorm fleksibilitet, ”for ikke at blive sprængt,” som hun siger. Til trods for mænd, politikere og forvandlingsevner, forbliver fødselsraten dog rekordlav i de såkaldte fattigfirsere. Først i 1990 begynder den så småt igen at stige, men den ligger stadig langt under reproduktionsniveauet på 2,1. Blandt årsagerne hertil er den store fokus på uddannelse og så det nye mantra – karriere.

Fuld fart på karrieren ”Det der er det virkelig nye i firserne er, at rødstrømpebevægelsen, som lukker officielt ned i 1985, bliver afløst af en statsfeminisme, hvor de mest højtprofilerede feminister får regeringsposter. Kvinder i ledelse bliver pludselig hot, med en helt særlig gennemslagskraft i politik, hvor man i 1990 når op på de magiske 33 procent kvinder i Folketinget,” forklarer Jytte Larsen. Modellen, som hun derefter beskriver, vil de fleste nikke genkendende til. Man får først børn, når man har sit på det tørre, det vil sige, har fået en uddannelse, fået godt gang i karrieren, og fundet den man vil have børn med. Børnene skal passe ind i karrierevalget og ikke omvendt. Uddannelse og karriere gør det muligt at indrette ens liv nøjagtig, som man vil have det, og man forestiller sig, at man kan få de børn man vil have, hvis man da vil have dem, lige præcis når man vil have dem. Derfor får vi de sene fødsler og et stigende antal som, den dag de smider p-pillerne, må indse, at det så alligevel ikke var så ligetil. At ønskebarnet ikke bare kom, da tidspunktet endelig var inde til det, forklarer Jytte Larsen. Hun slår afvæbnende i bordet. ”Og så spiller det selvfølgelig også ind, at kvinderne vil have deres frihed så længe som muligt og have lov til at være lige så drengerøvsagtige som mændene. Man siger jo nej til et ungdomsliv, og det har man vel ikke lyst til, før end det er absolut højst nødvendigt?” spørger hun.

Forældre i 5. gear eller slet ikke Dét er, efter Jytte Larsens mening, også en af grundene til, at et stigende antal helt vælger børn fra. Fordi drømmen om det evige ungdomsliv og lysten til at gøre karriere og være sin egen herre er meget svær at forene med bleskift og barnegråd. Desuden skal man i Danmark være forældre på en

1975

1976

Ligestillingsrådet oprettes

Lov om ligeløn

helt speciel måde. Ordentlige forældre afleverer sent og henter tidligt i børneinstitutionerne - de der ikke gør møder massiv fordømmelse, og der er således et pres forbundet med det at være forælder, som mange måske ikke synes, de hverken kan eller vil ligge under for, forklarer hun. Set med hendes øjne er det næppe heller uvæsentligt for beslutningen, at børn i dag er en kæmpe udgift. Sat lidt på spidsen betyder det nemlig, at ønsket om børn automatisk konkurrerer med ønsket om andre ting, “som flere og flere altså angiveligt når frem til, at de måske egentlig hellere vil have,” lyder hendes konklusion, der dermed får lov til at afslutte denne tour de force gennem de seneste 50 års danmarkshistorie.

Blå bog - Jytte Larsen ★ Årgang 1943 ★ Cand. mag i dansk og historie fra Københavns Universitet i 1975. ★ Seniorforsker på KVINFO siden 2004. ★ Har siden 1982 været ansat på KVINFO hvor hun har varetaget forskellige poster fra konsulent til forskningsbibliotekar. ★ Hovedredaktør og projektleder, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 1996-2000 ★ Er redaktør og bidragyder til Kvinfos “Kvinder i kommunalpolitik 1909-2009. Festskrift for 100 år med kvinders valgret” ★ Har blandt andet skrevet “Kvindens genmæle - Elin Appel og kønnenes parallelitet”, i “Clios døtre gennem hundrede år”, 1994. I 2010 udgav hun bogen Også andre hensyn. ★ Bor i Store Heddinge på Stevns.

1984 Mænd får adgang til barselsorlov

1989 Antallet af skilsmisser sætter rekord


” ” Kombinationen af, at kvinderne bliver selvforsørgende og med p-pillernes introduktion selv kan styre deres reproduktion, er altafgørende. For dermed bryder den gamle, mandlige forsørgermodel sammen

1992 Danmark stemmer nej til EU ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten Mange kalder det for “kvindernes nej til EU”, i det kvinderne var i flertal blandt nej-sigerne.

1995 Gennembrudsåret for kvindelige ledere.

1999 Kvindelige studerende for første gang i overtal på universiteterne.

2000 Ligestillingsrådet ændrer navn til Ligestillingsnævnet

2011 Tænketanken VM nedsættes af Ligestillingsminister Lykke Friis til at arbejde med de samfundsudfordringer, der knytter sig til drenge, mænd og maskulinitet Kilde: KVINFO

15


16


17


|tabu|

18


På sporet af et tabu For nogle er det fuldkommen oplagt, for andre helt igennem meningsløst og uacceptabelt. Frivillig barnløshed er et valg, som kun ganske få danskere har forståelse for, endnu færre tør bekende sig til, og så godt som ingen synes at have lyst til at beskæftige sig med. Af Bonnie Lundgaard Boye Foto: Scanpix og privat

”Mente du ufrivilligt barnløs?” spørger Google når man søger på ordene frivilligt barnløs. En respons, der antager nærmest profetisk karakter, efterhånden som blindgyde efter blindgyde åbenbarer sig i jagten på viden om de frivilligt barnløse. Der er, kort sagt, meget lidt at komme efter. Stilheden i de offentlige medier er nærmest larmende, og det samme gælder den akademiske verden, hvor det ikke er muligt at opdrive så meget som én dansk forsker og derfor heller ikke en eneste videnskabelig artikel, der beskæftiger sig andet end perifert med frivillig barnløshed. I de sociale medier er der til gengæld alt andet end stille. Trusler a la ”du bliver ensom, når du bliver gammel” og ”vælger man børn fra, har man ikke ret til pension og velfærdsydelser” fyger gennem blogsfæren, vekslende med beskyldninger om ufattelig egoisme og umodenhed, når debattørerne diskuterer fravalg af børn.

Flere frivilligt barnløse i fremtiden Set i lyset af, at andelen af kvinder, der vælger børn fra forventes at stige i fremtiden, kan det virke besynderligt, at det skal kræve nærmest Sherlock Holmes-agtige evner at opsnuse viden, der rækker ud over blogs og Facebook. Men ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, der er direktør i Future Navigator, og blandt andet forsker i fremtidens familieliv, så er det faktisk ikke så mærkeligt endda. Frivillig barnløshed er nemlig efter hendes vurdering tabu i Danmark, og en af måderne hvorpå tabuet kommer til udtryk, er netop den manglende italesættelse i det offentlige og politiske rum. Hun bakkes op af filosof og forfatter Ole Fogh Kirkeby fra Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School, som vurderer, at om end der ikke er tale om et tabu i traditionel forstand – vi kan godt sætte ord på fravalget - så er der tale om et tabu for så vidt, at vi ikke gør det. Andet end i de sociale medier, som han omtaler som “de alternative’ offentligheder.”

”Dermed

handler

tabuet

ikke så meget om fravalget i sig selv, men derimod om de følelser og motiver, som ligger til grund for det,” forklarer han

ord, som en trussel mod samfundet, og, ikke mindre vigtigt, mod dem der har valgt at følge normen. For hvem er mest fleksibel? Medarbejderen der skal gå klokken 15 for at hente børn, eller hende der kan blive til klokken 19? Hver dag. Den vurdering er samfundsforsker Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, enig i.

Fravalg af børn er unaturligt og uforståeligt

”Der er i Danmark er en meget stærk social norm i at sige, at børn er godt, og hvis man bevidst vælger et liv uden børn, altså bevidst vælger det gode fra, så må man jo nødvendigvis være ond,” siger han.

Antropolog Tine Tjørnhøj Thomsen fra Københavns Universitet er en af landets førende forskere i ufrivillig barnløshed, og altså ifølge Google det nærmeste man kommer en ekspert i frivillig barnløshed. Hun kan godt genkende beskrivelsen af frivilligt fravalg af børn, som et særdeles følsomt emne, og har også et bud på, hvorfor det er sådan. ”Det at vælge børn fra, er at vælge noget fra, som alle andre opfatter som fuldkommen naturligt og fundamentalt for vores samfund. Børn opfattes som en naturlig del af ens livs progression, og de der vælger børn fra betragtes derfor ikke som ansvarsbevidste voksne. Samtidig opfattes fravalget som en provokation mod noget, som mange mennesker opfatter som umådeligt vigtigt, og det giver derfor anledning til tøven og mistro,” forklarer hun.

37 familietyper Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik fra april 2011, findes der 37 forskellige familietyper i Danmark, hvilket ellers kunne pege i retning af en relativt bred fortolkning af familiebegrebet og måske endda vidne om en stigende grad af rummelighed overfor alternative livsformer. Så hvorfor er det, at netop livsformen uden børn forbliver tabuiseret? Tine Tjørnhøj Thomsen mener, at det skyldes det faktum, at børnefamilien stadig er den dominerende norm i Danmark. Og vælger man at afvige fra den norm, så benægter man simpelthen den grundpræmis, som udgør de sociale fællesskaber, og dermed anfægter man også de grundværdier, som samfundet bygger på. Man opfattes, med andre

Det er Tine Tjørnhøj Thomsens opfattelse, at der nok er tale om at ”kvinde er kvinde værst,” når det kommer til fordømmelsen af dem, der vælger børn fra. ”Det er tydeligvis fra kvinderne, de barnløse møder den største fordømmelse. Børn er blevet et kæmpe prestigeprojekt, og i det projekt er det kvinderne, der er hovedaktørerne. Vi ser sågar en ny trend, hvor det giver rigtig god status både at være karrierekvinde og have 4 børn, og hvor det at få børn i høj grad opfattes som en kompetence i sig selv. I det moderne moderskab er man moder i 5. gear, og i det felt, er man først rigtig mærkelig, hvis man siger nej tak. Dén markering møder uvilkårligt nogle meget skarpe reaktioner, og som kvinde vil man typisk blive karakteriseret som følelseskold og ukvindelig,” siger Tine Tjørnhøj Thomsen, og fortsætter: ”Den klare udmelding er derfor også helt klart den mest kontroversielle,” fortsætter hun. ’Jeg gider ikke have børn’ er simpelthen ikke acceptabelt.”

Dansk andedam Den manglende accept og forståelse fra omgivelserne bunder, ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, i det hun kalder den danske ’andedams-mekanisme’, som udmønter sig i et højt niveau af homogenitet i det danske samfund. Til trods for, at vi faktisk går rundt og forestiller os det stik modsatte. ”Vi har en forestilling om, at vi er enormt rum-

19


” ” Enten så lyver man og siger, at man ikke kan få børn, eller også har man et livsvalg, som man hele tiden skal retfærdiggøre

melige og tolerante, men sammenlignet med ➽ andre nationaliteter er vi ekstremt konforme, og selvom vi godt kan lide at tale om det anderledes og atypiske og dem der skiller sig ud, så vil vi egentlig gerne have, at alle skal være ens,” siger hun. En anden årsag til tabuiseringen af fravalget er, at den danske velfærdsstat siden tresserne har fortalt danskerne, at den nok skal tage sig af børnene. Den overordnede samfundsforståelse i Danmark og det øvrige Skandinavien er, at man skal kunne have både en karriere og familie, og når man kan det, når staten har sørget for gode barselsforhold, vuggestuer og børnehaver, så er der ikke længere nogen gyldig grund til at lade være, lyder det fra Liselotte Lyngsø.

De strukturelle forhold spiller ind Det er en klar ændring i forhold til tidligere, hvor der, som filosof Ole Fogh Kirkeby påpeger, kunne være alle mulige grunde til, at man valgte børn fra, såsom politisk engagement, moralske skrupler ved at bringe børn ind i en usikker verden, eller fordi det rent fysiologisk ikke kunne lade sig gøre. I dag synes disse grunde så godt som elimineret. Ikke engang manglen på en mand behøver længere holde en kvinde, som ønsker at blive mor, tilbage. Begge eksperter vurderer derfor også, at tabuet omkring det at fravælge børn, med stor sandsynlighed vil være mindre i Sydeuropa, eksempelvis Italien og Portugal, hvor kvinderne nærmest er holdt op med at føde børn. På grund af den manglende hjælp til børnepasning, dårlige barselsforhold og mændenes uvilje mod at tage del i husholdningen. Under sådanne forhold er det langt mere legalt at sige, at man har valgt børnene fra, fordi det ikke er økonomisk og personligt forsvarligt. Det er en vurdering, som antropolog Tine Tjørnhøj Thomsen godt kan tilslutte sig. ”De strukturelle forhold spiller en enorm rolle, i forhold til hvorvidt folk får børn eller ej, og omstændighederne i Italien gør det næsten umuligt at have karriere og børn samtidig, med mindre du er rig. Til sammenligning har vi i Danmark og Sverige gjort meget for, at det skal være omkostningsfrit at få børn, og vi får også flere børn. Men systemet har altså den sideeffekt, at det er meget svært at finde

20

en legitim årsag til at vælge dem fra,” siger hun.

Et valg med konsekvenser

For dem som står i den situation, at far, mor og tre-fire børn ikke står øverst på ønskesedlen, kan konsekvenserne være store, idet den manglende forståelse fra omverdenen typisk medfører et voldsomt pres. Dels fra forældre og dels fra venner, der begynder at få børn. Det, at børn er et omsiggribende projekt, betyder nemlig, ifølge Tine Tjørnhøj Thomsen, at har man gang i sit eget projekt, så missionerer man typisk også for, at alle andre skal hoppe med på vognen. Igen er det hendes opfattelse, at fravalget er værst for kvinderne. ”At mænd vælger børn fra er mindre radikalt, eller i hvert fald mindre problematisk, for i mandekredse taler man alligevel ikke udelukkende om børn. Det er ikke så opslugende en del af mandens liv, som det ofte er af kvindens. Til sammenligning oplever kvinder uden børn en meget stærk ekskludering fra de fællesskaber, der handler om børn, og det er virkelig mange.

Børn giver adgang til et utal af sociale fællesskaber, herunder forbrugerfællesskabet, og kan du ikke tale med om disse ting og forholde dig til dem, så holdes du udenfor,” forklarer hun. Og ekskluderingen går ikke kun ud over den eller dem, der har foretaget valget. I sin forskning har Tine Tjørnhøj Thomsen mødt flere ældre kvinder uden børnebørn, som omtalte sig selv som sociale pariaer, fordi de ikke kunne få adgang til bedsteforældrefællesskabet. Samfundsøkonom Christian Bjørnskov sammenfatter de personlige konsekvenser af at vælge børn fra på følgende vis. ”Enten så lyver man og siger, at man ikke kan få

børn, eller også har man et livsvalg, som man hele tiden skal retfærdiggøre.”

De usynlige barnløse

Tabuiseringen har også konsekvenser, som rækker udover den rent personlige oplevelse af, at man som frivilligt barnløs kan føle sig bortdømt. Eksempelvis så betyder det faktum, at der ikke findes nogen tal, data eller personlige historier – med undtagelse af ganske få, som da Politiken i april 2011 bragte et interview med journalisten Trine Gregorius – der sætter fokus på de frivilligt barnløse, at så får myterne og fordommene om fravalget lov til at stå uimodsagt. Og det er et problem, ikke mindst på det politiske plan, siger Christian Bjørnskov. ”Disse menneskers behov og situation bliver slet ikke italesat, for rent politisk eksisterer de ikke som gruppe, i modsætning til eksempelvis de ufrivilligt barnløse, som er mere synlige og derfor ikke bare kan ignoreres,” lyder hans vurdering. Usynligheden skaber også problemer på det videnskabelige plan, fortæller antropolog Tine Tjørnhøj Thomsen. For som følge af, at man ikke interesserer sig for, hvorfor nogle mennesker ikke vil have børn, og hvordan de er nået frem til denne konklusion, så er det heller ikke muligt at afgøre, præcis hvor grænsen mellem frivillighed og ufrivillighed reelt går, eller om den overhovedet findes. Set med hendes øjne taler meget for, at der i stedet for en grænse findes et meget stort gråt grænseområde, som følge af, at mange udsætter beslutningen om børn i det uendelige, og, for nogles vedkommende, for længe. For i sådanne situationer vælger nogen måske at sige, at de har valgt børn fra, selvom valget faktisk ikke var 100 procent frivilligt, siger Tine Tjørnhøj Thomsen.

DINKS – bare ikke i Danmark De frivilligt barnløse bærer, ifølge Christian Bjørnskov, selv en del af skylden for deres egen usynlighed i det offentlige rum, fordi de ikke organiserer sig og derved gør sig synlige. Det er hans vurdering, at deres manglende organiseringstrang skyldes, at de ikke har andet, der forener dem, end fravalget af børn. Og idet et fravalg aldrig kan blive en fælles


interesse, lever de fortsat en subkulturel tilværelse, lyder hans forklaring. At USA til sammenligning har mange grupper for de børnefri samt en langt mere åben debat i medierne, er efter hans mening i høj grad et spørgsmål om masse. Forstået på den måde, at i storbyer som New York og Los Angeles er de frivilligt barnløse og andre minoriteter nok til, at de kan eksistere som andet og mere end en stemmeløs subkultur. Begrebet DINKs – double income no kids – som efterhånden har mange år på bagen, har da også bredt sig netop fra USA og til store dele af den vestlige verden som udtryk for en befolkningsgruppe, der har masser af penge og kun sig selv at bruge dem på. Med undtagelse altså af Danmark, hvor begrebet kun berøres flygtigt og med år imellem. Subkultur eller ej, så bliver fravalget faktisk italesat i den politiske debat i Danmark, men primært som en trussel mod samfundets fortsatte eksistens, siger Christian Bjørnskov, og giver debatten omkring ældrebyrden og Europas demografiske udfordringer som eksempel herpå. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tilslutter sig vurderingen af, at den megen fokus på ældrebyrden og Europas demografiske udfordringer har været med til at gøre fravalget af børn endnu mindre acceptabelt. Hun mener dog, at fordømmelsen af de frivilligt barnløse på det grundlag er forsimplet. I stedet burde man brede debatten ud, og eksempelvis kigge på de udfordringer, som børn repræsenterer i forhold til klimabelastning, CO2 udledning og de globale overbefolkningsudfordringer, verden står overfor i fremtiden. ”Men desværre har vi ikke tradition for at inddrage

andre aspekter, når det kommer til fravalg af børn,” siger hun og bekræfter, at det på ingen måde overrasker hende, at der ikke finder nogen kobling mellem børn og grøn ansvarlighed sted i Danmark.

Fremtiden er lidt længere væk I det hele taget lader der ikke til at være meget der overrasker Liselotte Lyngsø, når snakken falder på tabuiseringen af det frivillige fravalg. Og dog. Det kommer faktisk bag på hende, at det stadig er tabu. Allerede i 2003, i forbindelse med udgivelsen af freelance journalist Susanne Svendsens bog ”Børn Nej Tak!” bedyrede hun således, at tabuet snart ville være et overstået kapitel. ”Farvel til et tabu,” var titlen på det kapitel, hun medvirkede i. Otte år senere må hun indrømme, at debatten ikke har rykket sig i den retning, som hun forudså dengang. Men det kommer den til, forsikrer hun. Jo mere vi kommer i kontakt med og bliver inspireret af andre lande og livsformer, jo mere vil indstillingen til dem, der vælger at leve uden børn ændre sig. ”Nogle gange,” forklarer hun, ”så halter den sociale adfærd efter udviklingen.

Kulturændringer og ændringer i hvordan vi skaber identitet er langsommelige processer, men i og med at de alternative livs- og familieformer vinder frem, så vil de frivilligt barnløse også

automatisk mærke effekten heraf. Før eller siden.” Bliver de frivilligt barnløse i fremtiden samtidig flere og flere, som blandt andre Christian Bjørnskov forudser – hans bud lyder på, at der i fremtiden vil ske en fordobling af de nuværende 7-10 procent - vil det også helt naturligt medføre en aftabuisering af fravalget, vurderer hun. Endelig vil det være af fuldstændig afgørende betydning, hvis medierne i langt højere grad begynder at bringe skæve historier og gode personportrætter af folk, som har valgt et anderledes liv, siger Liselotte Lyngsø. ”Hvornår har man sidst læst om en kvinde, som lever lykkeligt uden børn?” spørger hun, og fortsætter: ”Så længe den slags historier bliver ved med at være enkeltstående kuriositeter, så vil ændringen ske meget langsomt.” Filosof Ole Fogh Kirkeby er enig i vurderingen af, at medierne har et ansvar for at aflive tabuet. Men han påpeger samtidig, at det samme i høj grad gælder de mennesker, som lever det alternative liv. De skal være villige til at stå frem og tale åbent om deres valg, lyder hans opfordring. Derimod tvivler han stærkt på, at der kan blive tale om en politisk løsning. Eksempelvis i form af mere positiv politisk italesættelse af fravalget og de frivilligt barnløse. ”Tidligere har man aflivet tabuer ved hjælp af politiske indgreb og love, men det kommer næppe på tale her. Politikerne er ikke, og har aldrig været, rollemodeller for alternative livsformer,” konkluderer filosof Ole Fogh Kirkeby.

Fakta om tabu Tabu er oprindelig et polynesisk religiøst begreb, der betegner et forbud udstedt af nogen, som er mægtigere end en selv, fx guder, høvdinge, forfædre eller forældre. Det anvendes oftest i forbindelse med madlavning og spisning for at forhindre sammenblanding af sociale og religiøse kategorier. Sociale grupper, klasser eller personer kan være tabu for hinanden, fx svigermor-svigersøn eller søskende. De strengeste tabuer opstår i forbindelse med religiøse ritualer og ceremonier og i forhold til døden. Siden den engelske opdagelsesrejsende James Cook beskrev begrebet på sin tredje rejse (1776-79), er tabu indgået i mange sprog som begreb for noget, der besidder en hellighed eller kraft, der gør det farligt eller forbudt at berøre eller omtale. Som sådan er det anvendt i religionsvidenskaben, antropologien og psykologien; heraf er ordets brede, dagligdags betydning afledt i forbindelse med brug af bestemte “tabubelagte” ord eller omtale af socialt uacceptable fænomener, fx af seksuel art eller vedr. døden. Hvad der således anses for tabu, kan være forskelligt over tid og mellem socialgrupper. Kilde: denstoredanske.dk

21


22 24


|oplevelser|

Ferie uden støj Glem alt om barneskrig, der flænser stilheden på den idylliske hvide strand, ukontrollerede vandsprøjt fra poolen og sandindsmurte bolde, der slår Jussi Adler-Olsen krimien ud af dine hænder. Fremtidens ferier står på børnefri hoteller og børnefri fly til glæde for alle. Af Bonnie Lundgaard Boye. Foto: Annemette Undén og Scanpix

”Vi pakker pakken rigtigt og til den rigtige pris.” Ifølge rejseselskabet Star Tours direktør Stig Elling så er netop dét Star Tours største styrke. Nemlig, at selskabet, på grund af sin store kapacitet og åretrundt-tilstedeværelse på mange destinationer, er i stand til at tilbyde sine kunder så godt som skræddersyede pakkerejser til en konkurrencedygtig pris. Udvalget rangerer lige fra caribiske boutiquehoteller med den helt rigtige beliggenhed, over temarejser i Toscana med garanti for én på smagsopleveren, til vild all-inclusive thailandsk luksus. Men den pakke, som selskabet oplever størst efterspørgsel på i disse år, er den med garanti for fred og ro. Pakken uden børn. Andres børn, vel og mærke.

Hoteller forbudt for børn Hos Star Tour går denne form for ferie under navnet Blue Couples, og som navnet antyder, så er børn under 16 år ikke velkomne på hotellerne i denne kategori. Også en del af koncernens øvrige hoteller byder sig til i den børnefri sektion, her er aldersgrænsen for børn typisk 12 år. Efterspørgslen på disse hoteller er de seneste år boomet, og ifølge Stig Elling så er det i meget høj grad en naturlig konsekvens af, at den købestærke 50+ generation for alvor har holdt sit indtog i rejsebranchen. ”De er de nye globetrottere. De rejser mange gange om året, nogle gange med børnebørnene, andre gange uden, og når de rejser alene, så vil de gerne have fred og ro,” forklarer han. Også unge barnløse par efterspørger i stigende grad hoteller uden indbygget skrig og skrål, og det samme gælder såmænd for de forældre, som har efterladt børnene derhjemme hos bedsteforældrene. De foretrækker også at være i fred for andres børn, når de holder ferie, siger Stig Elling.

Oprustning på opfordring Star Tour laver løbende kundetilfredsundersøgelser i form af spørgeskemaer, mundtlige forespørgsler og evalueringer i forbindelse med nye tiltag, ligesom man selvfølgelig også lytter til folks helt generelle kommentarer og råd, forklarer Stig Elling. Og de seneste år har kundeønskerne peget i én retning – den børnefri. ”Udmeldingen har helt klart været,” siger Stig Elling, ”at hvis kunderne havde mulighed for at vælge, så ville de helt klart vælge den rejseudbyder, der tilbyder fred og ro. Og det retter vi naturligvis ind efter.”

Set fra koncerndirektørens side er det i øvrigt en fuldstændig naturlig udvikling, at man i stigende grad koncentrerer sig om at efterkomme ønskerne fra de par, der rejser uden børn. For mens koncernen i mange har haft fokus på at komme børnefamilierne og deres behov i møde, i form af familievenlige hoteller og bamseklubber til de mindste, så er disse tiltag ikke blevet modsvaret af lignende tiltag på det ikke-børneorienterede område. Til trods for, at dem der rejser uden børn udgør 65 procent af Star Tours gæster. Men det kommer altså nu.

Børnefri fly Lavprisflyselskabet Ryanair er gået skridtet videre i forhold til at komme tendensen indenfor kundeønsker i møde, og har fra efteråret 2011 varslet børnefri fly. I en pressemeddelelse den 1. april 2011 begrundede flyselskabets kommunikationschef Stephen McNamara valget på følgende vis:

”Når det kommer til børn, så elsker vi jo alle vores egne, men vil helst undgå andre folks små monstre, når vi rejser. Halvdelen af vores passagerer foretrækker, at vi deler flyene op i ”voksne” og ”børnefamilier”, men på grund af vores pladspolitik er det ikke praktisk muligt. Men i lyset af det klare krav om adskillelse, så indfører vi børnefri fly på populære ruter fra oktober,” lød det fra kommunikationschefen. Til trods for ordvalget var der ikke tale om en aprilsnar, og lektor Anette Therkelsen fra Tourism Research Unit på Ålborg Universitet, er da også fuldstændig overbevist om, at Ryanair gør ret i at tage konsekvensen af folkestemningen og indføre børnefri fly. ”Tiltaget afspejler en forestilling om, at hele rejsen, inklusive flyrejsen, er vigtig. Fritiden er meget kostbar, og som rejsende vil man ikke give køb på et eneste sekund af den. Generelt ser jeg et enormt potentiale for opdelte fly,” vurderer hun. Og noget tyder på, at hun har ret. I hvert fald forlyder det nu fra blandt andre British Airways og Virgin Atlantic, at de også er gået i gang med at undersøge, hvordan de kan imødekomme deres kunders krav om fred og ro.

Ferie med krav om succes ”Men når det er sagt, siger Anette Therkelsen, så drejer det sig altså også om, at ferien generelt er steget i betydning. Den skal være en ubetinget succes fra fra start til slut, og det inkluderer både flyrejsen og hotelopholdet. Det er blandt andet dén underliggende trend, som har affødt trenden med børnefri hoteller og fly,” vurderer hun. En anden underliggende årsag til ønsket om at holde de børnerige adskilt fra de børnefri, er støjgener. Ifølge Anette Therkelsen opstår der ofte især problemer på de destinationer, som appellerer til mange forskellige rejsende og mange forskellige rejsetyper. Fordi de nødvendigvis skal transporteres sammen til rejsemålet, hvilket skaber problemer og frustrationer. ”Mange vil sige, at problemet er forældrenes manglende udøvelse af crowd control i det offentlige rum. Børn fylder rigtigt meget, og i manges øjne for meget, og det skaber irritation og konflikter, forklarer hun.

Lavere tolerancetærskel Den udlægning kan Stig Elling godt nikke genkendende til, om end det egentlig ikke er hans opfattelse, at selskabet har haft de store problemer med sammenstød mellem børnefamilier og dem der rejser uden børn. Men som han siger, ”så er folk nok generelt blevet mindre tolerante. De ytrer sig i langt højere grad end tidligere om, at de ikke gider børn ombord på fly og på hotellet, og vi har fået mange tilkendegivelser fra rejsende om, at hvis der var mulighed for at vælge børn på flyet fra, så ville de gøre det. Det er helt klart blevet mere legalt at sige, at man gerne vil være fri for børn,” lyder koncerndirektørens vurdering. Derfor er Star Tour også parat til i fremtiden at tilbyde børnefri flyvninger: ”Adskilte fly er helt klart fremtiden hos Star Tour. Lige nu kan det rent logistisk ikke lade sig gøre, men det er noget vi arbejder på, for det er det folk vil have,” fastslår han. Og når det sker, så er det ikke kun par uden børn, der kan glæde sig. Også børnefamilierne vil, ifølge Stig Elling have grund til at klappe i hænderne for, som han siger, ”så vil begge parter egentlig gerne være i fred for hinanden.” ➽

23


Børnefri ferie

Under overskriften ”Når I vil være på tomandshånd” lancerer Star Tour sine garanteret børnefri Blue Couples-hoteller. Også mange af hotellerne i kategorierne De Luxe og Helse og Velvære lokker med en mere voksen atmosfære, her skal man dog tjekke de enkelte hoteller for at finde ud af, om de er børnefri eller ej. Blandt sommerdestinationerne har Tyrkiet Cypern, Grækenland og Spanien et stort Blue Couples udbud, mens det for vinterdestinationernes vedkommende drejer sig om Egypten, Spanien og Mexico.

Ligesom konkurrenten Star Tour har Spies sat fokus på ferie for voksne. Konceptet hedder Sunprime Resorts, men som i tilfældet med Star Tour har Spies også en række øvrige hoteller beregnet på et voksent publikum, for eksempel Sunprime Spa og Sunprime Lounge. Tjek hjemmeside eller katalog for videre information. Der findes Sunprime Resorts på Gran Canaria, Tenerife, Thailand og Mallorca.

24

Hvad de børnefri fly angår, så må man som passager væbne sig med lidt mere tålmodighed. 1. oktober lancerer Ryan Air de første børnefri fly, ruterne er dog ikke offentliggjort endnu. Også Britisk Airways, Virgin Atlantic og Emirates er i gang med at se nærmere på mulighederne for at indføre børnefri fly, eller zoneopdelte fly på de mest populære ruter, efter passagerkampagner har stillet krav herom.


|annonce|

25


|tema|

Ingen børn -

Vilkårene på det danske arbejdsmarked diskriminerer dem der ikke har børn, fastslår eksperterne, men hverken politikerne eller arbejdsmarkedets parter har planer om at ændre reglerne

Der bliver født færre og færre børn i Danmark.

Af Annemette Undén Foto: Scanpix

2010

1995

- 7,5%

- 16,5%

2011

2011

”Jo, men ”forsøger jeg ”flere eksperter mener, der er tale om diskriminering af dem der ikke får børn.” ”Men det er at vende debatten på hovedet,” fastslår Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, og fortsætter ”Vi har de seneste år haft fokus på at skabe gode vilkår for dem på barsel. Så det er en helt omvendt situation, at det pludselig skulle være dem uden børn der bliver diskrimineret.” Selv om det er uvant for Steen Nielsen at fokusere på vilkårene for de op mod 15 procent af arbejdsstyrken som aldrig får gavn af den lange barselsorlov, barnets 1. og 2. sygedag og omsorgsdage, så er der meget der tyder på, at han vil komme til at gøre det oftere i fremtiden. ”Der ligger en indbygget strukturel diskrimination på det danske arbejdsmarked,” fortæller Henning Jørgensen, der er professor på Center for arbejdsmarkedsforskning på Ålborg Universitet.

”Problemet er, at flere og flere vælger et andet familiemønster end den traditionelle kernefamilie. Det betyder at den danske lovgivning og de danske overenskomster kommer mere og mere ud af trit med den hverdag som mange af danskerne står i.” Et enkelt blik på tallene fra Danmarks statistik bekræfter den tendens, som arbejdsmarkedsforskeren peger på. Her ser man, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark har været konstant stigende siden midt i 60’erne, og den forventes at runde det skarpe hjørne og komme over 30 år i 2012. Samtidig er der meget der tyder på, at Danmark, på linje med resten af den vestlige verden, får færre og færre børn. Faktisk var antallet af nyfødte danskere de først tre måneder af i år det laveste antal i mere

26

Antal nyfødte i 1.kvt. de seneste 20 år 20 - 29 år

77%

30 - 39 år

Info-

24%

Andelen af kvinder på arbejdsmarkedet -


ingen fordel end 20 år.

Så gammel er en dansk kvinde, når hun får sit første barn

? år 29,6 år

Et arbejdsmarked fra 70’erne

”I Danmark er der en lang tradition for at skabe gode forhold for børnefamilierne,”

26 år

1971

40 - 49 år

-graphic 12% 12 procent af alle 50 årige kvinder på arbejdsmarkedet har aldrig fået børn. Procentdelen af mænd der ikke er fædre, er cirka den sammme.

2011

Med lommeregneren i hånden er PERSPEKTIV dykket lidt dybere ned i de aktuelle tal fra Danmarks Statistik. Der kan vi se, at næsten en fjerdedel af kvinderne på arbejdsmarkedet mellem 30 år og 40 år ikke har nogen børn. For dem der er ti år ældre, altså mellem 40 år og 50 år er det cirka tolv procent, der er barnløse.

Fremtiden

forklarer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen og fremhæver perioden fra 1965 til 1980 som helt afgørende for organiseringen af det arbejdsmarked vi har i dag. ”I løbet af de 15 år kommer kvinderne for alvor ud på arbejdsmarkedet, og som følge deraf sker der en markant udbygning af de offentlige børnepasningsordninger,” forklarer Henning Jørgensen. ”Det var netop forestillingen om, at kvinderne skulle have lov til at være på arbejdsmarkedet og at det var samfundets og ikke den enkeltes opgave at sikre, at hun kunne blive der, som skabte grundlaget for de familievenlige ordninger,” siger han. Arbejdsmarkedet i Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at lovgiver har overladt en meget stor del af reguleringen til arbejdsmarkedets parter, den såkaldt danske model. For den enkelte medarbejder betyder det at forhold som ret til ferie, ret til barsel og beskyttelsen mod at blive opsagt på grund af graviditet alt sammen er reguleret af lovgivningen. Derimod er retten til barnets 1. og 2. sygedag, omsorgsdage og den sjette ferieuge alt sammen goder der er aftalt i overenskomsterne og derfor er forskellige, alt efter hvor man arbejder. Lovgivningen og overenskomsterne har altid spillet sammen og skabt strukturerne på arbejdsmarkedet, men de sidste 10 år er det blevet tydeligere. Det er denne dobbeltregulering der gør, at forholdene på det danske arbejdsmarkedet er en temmelig kompliceret størrelse der ifølge Henning Jørgensen er kommet ud af trit med udviklingen i samfundet.

Lykken er far, mor og børn Årsagen til det store fokus på børnefamiliernes vilkår er ifølge Henning Jørgensen også en generel idyllisering af kernefamilien, som den eneste vej til det gode liv.

uden børn

27


Fravalget af kernefamilien vil blive mere udbredt i fremtiden, og derfor er denne diskriminering ikke længere et marginalt problem.

”Forholdene på arbejdsmarkedet i dag afspejler blot den generelle drøm om lykke – altså myten om den perfekte familie med far, mor og børn,” forklarer han. En af dem der kender til samfundets reaktion, når man sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af den antagelse, at børn er vejen til lykke, er samfundsforsker på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, der blandt andet forsker i social kapital. Da han i 2010 præsenterede resultatet af en stor international undersøgelse, der viste, at forældre var mindre lykkelige end personer i parforhold, blev hans resultater modtaget meget forskelligt. ”Der er en meget stærk social norm i Danmark om, at børn er godt. Punktum. Og det får selvfølgelig indflydelse på den måde, vi indretter vores samfund på,” siger han og tilføjer: ”Der er et klart politisk ønske om, at det skal være omkostningsfrit at få børn, og derfor forsøger man at skærme folk mod konsekvenserne af at få børn” siger Christian Bjørnskov Og det står i kontrast til den udvikling han ser i Danmark lige nu. ”Vi er midt i en udvikling, der flytter os fra et moderne samfund til et postmoderne samfund, og det betyder, at børn ikke længere er en social nødvendighed for mange danskere” siger Christian Bjørnskov,” og det betyder, at vi får lidt færre børn i fremtiden og samtidig er der er en større gruppe, der vælger ikke at få børn.”

Den omkostningsfri barsel Men det er ikke alle eksperterne, der er enige om, at færre danskere vil vælge at få børn i fremtiden. Professor i økonomi på Aahus Universitet og ekspert i kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, Nina Smith, kan ikke bekræfte, at der er flere kvinder i Danmark der vælger ikke at få børn. Snarere tværtimod. ”De familievenlige ordninger har gjort, at danske kvinder vælger at få børn i langt højere grad end man gør i andre lande” siger hun, og tilføjer ”i Dan-

28

mark tror vi det er omkostningsfrit at få børn - men det passer jo ikke.” Uenigheden blandt eksperterne går altså på, om der er flere eller færre danskere, der vælger ikke at få børn i fremtiden. Stor enighed er der derimod om at barsel ikke er omkostningsfrit på trods af de mange familievenlige forhold på det danske arbejdsmarked. Den lange barselsorlov, sygedage i forbindelse med graviditet, omsorgsdage og barnets 1. sygedag bliver til sammen til mange timer væk fra jobbet. En sammenligning af to kvindelige kollegaer kan illustrere forskellen. Begge bliver ansat som 30-årige. Den ene vælger at få to børn og tager fuld barsel begge gange, og den anden kvinde vælger ikke at få børn.

Når de kan fejre deres 40 års fødselsdag vil den kvinde, der ikke har børn, have været på arbejde to timer mere om dagen i de 10 år, der er gået, siden de startede på jobbet. Regneeksemplet er baseret på egne beregninger på tal fra Danmarks statistik og SFI, Statens institut for folkesundhed. ”Dem der er til stede, og viser at de gør en indsats vil få mere i lønningsposen, når dagen er omme.” Så kategorisk beskriver Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, vilkårene på det danske arbejdsmarked. Men det er kun delvis rigtigt, hvis man skal tro den forskning, som Nina Smith har gennemført.

Ingen forskning på området Hvorvidt der bliver flere eller færre forældre på arbejdsmarkedet i fremtiden er forbavsende svært at finde et endeligt svar på. Selv om Henning Jørgensen, som er en af Danmarks mest citerede forskere og mangeårig ekspert i arbejdsmarkedsforhold ikke er i tvivl om, at antallet af folk der lever uden børn er stigende, bliver han tavs, da jeg efterspørger konk-

rete tal på stigningen.

”Jeg ville ønske jeg kunne svare, men jeg har ingen tal på hvor mange der lever uden børn på arbejdsmarkedet, og jeg kender ikke til undersøgelser, der har kigget på netop det forhold.” Henning Jørgensen begrunder den manglende interesse for netop dette emne med den politiske dagsorden. ”Det er hele tiden børnefamilierne, der er i fokus hos politikerne og dermed også hos forskerne. At fokusere på børnefamiliernes forhold er forbundet med noget godt. Hermed viser politikerne, at de har en social indstilling og bekender sig til idealet om, at en lykkelig familie er en familie med far, mor og børn.” Også andre forskere må melde pas på spørgsmålet om dansk forskning indenfor området. Christian Bjørnskov nævner den manglende forskning som en konsekvens af myten om at lykken er far, mor og børn. ”Men udfordringen går jo også den anden vej” pointerer han og stiller spørgsmål ved, om vi overhovedet kan tale om problemet, når ikke vi har noget data at sammenligne med. ”Rent politisk er det er problem fordi man bliver ved med at tale om børnefamiliernes problemer, og det giver ikke mening når der ikke er noget at sammenligne med.”

Boomerang-effekten rammer kvinderne hårdt Positiv særbehandling af kvinder der er på barsel er tilladt men en arbejdsgiver må eksempelvis ikke foretrække en kvindelig medarbejder, der ikke skal have børn til fordel for en kvindelig medarbejder, der har børn. Det betyder, ifølge Nina Smith, professor og ekspert i kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet,


“at der er en særlig udfordring for de kvinder, der ikke har børn. Fordi samfundet har en generel forventning om, at alle kvinder får børn før eller siden, så bliver de barnløse puttet ind i nøjagtig de samme kasser som de øvrige kvinder, og uanset hvor meget de siger de ikke ønsker børn, så kan arbejdsgiverne jo ikke vide, om det er rigtigt, før de har nået en alder, hvor det ikke længere er sandsynligt, at de får børn.” Men faktisk er det ikke længere et spørgsmål om og hvorvidt arbejdsgiveren tror på en kvinde, der siger at hun ikke skal have børn. Ifølge en nylig afgørelse fra ligebehandlingsnævnet er det nemlig ikke tilladt for en arbejdsgiver at stille spørgsmålet om børn eller planlægning af graviditet i forbindelse med rekruttering. ”I praksis har de familievenlige ordninger ført til, at kvinder bliver betragtet som dårligere arbejdskraft generelt,” siger Nina Smith og fortsætter ”vi kan dog se at de kvinder der ikke får børn klarer sig lidt bedre end dem der tager meget lang barsel, men de klarer sig stadigvæk langt fra så godt som deres mandlige kollegaer. Kvinderne bliver altså ramt af boomerangeffekten uanset om det får børn eller ikke.” Måske er det på grund af de mange regler for at beskytte mod diskriminering, men ifølge Nina Smith er danskerne særlig hårdt ramt af denne genderstereotyping, eller stereotype opfattelse af køn, om man vil.

”Man bliver ved med at have det billede, at kvinder det er sådan nogen med en flad karriere, som går meget på barsel og derfor kan man ikke bruge dem i topledelse, for der skal man have mænd med slips, som ikke samtidig skal passe børn,” siger Nina Smith. Og Nina Smith er ikke alene med sin bekymring for de kvinder der lever uden børn. ”Fravalget af børn rammer kvinderne tredobbelt på arbejdsmarkedet. Det antages, at en kvinde skal kunne klare begge dele, så hvis man ikke har børn, så antages man at være en dårligere arbejdskraft ” forklarer filosof Ole Fogh Kirkeby fra Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business

29


|tekst|

”Rent politisk, er det er problem fordi man bliver ved med at tale om børnefamiliernes problemer, og det giver ikke mening, når der ikke er noget at sammenligne med.”

School. ”For mange er der en uberettiget sammenhæng mellem det at kunne administrere en børnefamilie og det at man kan fungere på en arbejdsplads. I visse tilfælde kan det da godt være, at det er med til at gøre en kvinde til en god leder, men for langt de flestes vedkommende gør det sig gældende, at de er så belastede af de ting de udretter på hjemmefronten, at de ville være en bedre arbejdskraft, hvis de havde valgt børnene fra,” lyder hans vurdering.

Diskrimineringen er et fælles problem ”Fravalget af kernefamilien vil blive mere udbredt i fremtiden og derfor er denne diskriminering ikke længere et marginalt problem. Der er tale om en generel tendens i hele vores samfundsudvikling, og vi kan se, at udviklingen er den samme i mange andre lande,” siger Henning Jørgensen og pointerer, at løsningen må være, at problematikken kommer på den politiske dagsorden. Det er samfundsforskeren Christian Bjørnskov enig i. ”Politikernes opmærksomhed er rettet mod børnefamilierne og deres vilkår og det bliver et problem, når der dukker større minoritetsgrupper op, som har markant anderledes vilkår, så ender man i den samme situation som etnisk- fraktionaliserede lande. Man kan ikke føre en one-size-fits-all politik længere – eller have one-size-fits-all overenskomster.

1

vil gøre noget ved, men foreløbig er der mest fokus på børnefamilierne, for det er dem, der er flest af” sig han. Henning Jørgensen mener ikke vi kan vente til gruppen uden børn når den kritisk masse, der vil få den på dagsordenen ved overenskomstforhandlingerne. ”Det her er et fælles problem for os alle sammen og ikke kun for dem der ikke har børn. At vi ikke har tilpasset vores ordninger til den faktiske situation som folk arbejder og lever i, også når det kommer til familie” siger Henning Jørgensen.

Kvindesolidaritet eller far-kvoter At der er tale om en fælles udfordring, er filosoffen Ole Fogh Kirkeby enig i, men han mener, at kvinderne har en særlig opgave, når det kommer til at løse problemet. ”Vi har brug for flere rollemodeller” siger han ”De kvinder, der ikke har børn kan faktisk være med til at skabe løsningen ved at solidarisere sig med de mange mødre, der kæmper for at få dagligdagen til at hænge sammen. Ved at stå frem og tale åbent om hvor svært det stadig kan være at levere på jobbet, selv om man ikke har børn. Så kan vi på sigt få brudt illusionen om, at kvinderne kan og skal det hele. Enhver kvinde må vælge – det er to forskellige liv – de kan ikke vælge både at være hjemme og på arbejde samtidig. Det går ud over dem selv og deres børn.”

Også arbejdsmarkedets parter vil have en udfordring hvis der bliver flere uden børn i fremtiden. ”Kompensation for en øget fleksibilitet og større arbejdsindsats er et anliggende mellem den enkelte arbejdsgiver og den enkelte arbejdstager” mener Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef hos Dansk Industri. ”Men selvfølgelig, hvis antallet af medarbejdere uden børn stiger i fremtiden, så vil den udvikling afspejles i overenskomstforhandlingerne.”

At løsningen er at vælge mellem børn eller karriere er Nina Smith ikke enig i. ”Det er et spørgsmål om at få brudt billedet af at kvinderne, uanset om de er på arbejdsmarkedet eller ej, er den primære omsorgsperson i hele børnenes liv. Derfor bliver vi nød til at indføre ”farkvoter,” altså øremærke en del af barselsorloven til mændene, hvis vi vil skabe lige vilkår for alle,” siger hun.

Han bakkes op af Rolf Weber, der er politisk konsulent hos Krifa - Kristelig fagforening. ”På et tidspunkt bliver det stigende antal personer uden børn et problem, som fagforeningerne

Foreløbig ser det ikke ud til at politikerne vil ændre på lovgivningen for at tækkes de barnløse.

Mere frihed i stedet for flere reguleringer

”Børn eller ingen børn, det er op til den enkelte”

siger Simon Emil Ammitzbøll, medlem af folketinget for Liberal Alliance og han mener ikke, det er et spørgsmål om at lave nye ordninger, der er tilpasset dem uden børn. Han mener derimod, vi skal afholde os fra at lave så mange ordninger. ”Vi bliver nødt til at give befolkningen frihed til at træffe de valg, der passer bedst til dem selv,” siger Simon Emil Ammitzbøll og fortsætter: ”Det giver ikke mening, at vi først skal lave en politik, der fremmer forholdene for børnefamilierne, dernæst skal lave en politik, der fremmer de barnløses forhold, og til sidst en politik, der får kvinder til at ligne mænd.” Han mener at der i dag er alt for meget, der er bestemt af staten. ”løsningen er at skatten skal ned, så den enkelte kan vælge, hvordan de vil bruge pengene. Så vil dem der har børn have råd til at få hverdagen til at fungere, og dem der ikke har børn, vil have friheden til at bruge pengene på det de vil, uden at skulle betale for børneinstitutioner, orlovsordninger og andet de ikke gør brug af” udtaler Simon Emil Ammitzbøll.


|tekst|

En særlig slags mennesker Der er intet, der kan trumfe ”børne-kortet” på de danske arbejdspladser, og det stiller krav til dem, der ikke har børn og til deres chefer Af Annemette Undén Foto: Photodisc ”Jeg oplever at børnefamilierne er en særlig slags mennesker, og så er der alle os andre” siger Anne Marie Willumsen, der er i starten af 30’erne og uddannet psykolog ”I mit tidligere job var det meget ofte mig, der skulle tage over for de andre. Det er min klare opfattelse, at det faktum, at jeg ikke havde børn, der skulle passes, gjorde, at det forventedes af mig at jeg kunne fylde hullerne, når de andre skulle hjem til familien. Også i forhold til korte deadlines - så var mine aftener bare ikke helt så hellige.”

Medlidenheden går til børnefamilierne Oplevelsen af, at der gælder andre regler for dem uden børn, er Anne Marie Willumsen ikke alene om at sidde med. ”Lige nu er det børnefamilierne, der får al medlidenheden og al den politiske opmærksomhed” fastslår Anders Drejer, professor i strategi og ledelse på Ålborg Univesitet. ”Det betyder, at der måske gælder særlige regler for dem, der har børn, der skal passes hele tiden, som ikke gælder for dem, der ikke har børn eller kun har børnene hver anden uge.”

Anders Drejer bakkes op af samfundsforsker Christian Bjørnskov, der forsker i social kapital på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

pointen – det har jeg ikke, og jeg har ikke planer om at få nogen.

“Generelt tillader man en masse adfærd såsom tændte mobiltelefoner under møder, fravær fra møder og tidligt fri, som man ellers ikke ville acceptere, og som man bestemt ikke accepterer fra de barnløse.

Hvis forholdene i organisationerne skal ændre sig, så kræver det ifølge Anders Drejer, at vi skal væk fra at tænke i standarder, og i stedet skal se på medarbejdernes individuelle forhold.

For de har ikke nogen legitim undskyldning for ikke at kunne blive x antal ekstra timer hver dag. Ingen forklaring, ingen undskyldning trumfer ”jeg skal hente børn,” forklarer Christian Bjørnskov. Oplevelsen af ikke at kunne trumfe ”børne-kortet” vækker genklang hos Anne Marie Willumsen, ”Det er aldrig godt nok - jeg kan aldrig vinde diskussionen, for jeg har jo ikke børn, og derfor ved jeg ikke hvad det drejer sig om. Hvis jeg havde børn, ville jeg nok tænke anderledes. Men det er jo hele

Fokusér på individuelle forhold

”Men det øger kompleksiteten i ledelse og stiller større krav til lederen som person. Til en start kan lederne fokusere på en større gensidig forventningsafklaring for derigennem at skabe mere forståelse mellem medarbejderne, så der bliver plads til alle, både dem med og uden børn” siger Anders Drejer og tilføjer ”Normerne på arbejdsmarkedet bygger på et fundament hvor Hr. og Fru Danmark var en kernefamilie med 2,2 børn, og derfor er det stadig kernefamiliens problemer, der er i fokus. Udviklingen i samfundet er løbet fra den virkelighed. Det er tydeligt, at forandringen allerede er sket i samfundet - men der er en indbygget forsinkelse i reguleringen af dagligdagen.”

1


|tekst|

1968

1970

1975

Længe leve originalerne Nogle idéer holder længere end andre. De sætter varige spor og bliver en signatur for deres tid. Gennem generationer. Uden leflen for modeluner og flygtige trends. Fordi de er gjort af det særlige stof, der skaber en klassiker. Det var præcis sådan en idé, Arne Munch fik, da han i 1968 satte sig med et stykke millimeterpapir og tegnede Danmarks første formkøkken. En visionær idé om en kube. En form. Om en ny og større fleksibilitet. Om en kompromisløs kvalitet. Og om en enkel og tidløs linje, der ved at have holdt sig på toppen i mere end 40 år er en smuk eksponent for begrebet bæredygtigt design. Det originale.

unoform.dk

1

dk_BørsenPlleasure_42871_544x340.indd 1

1980

1985


|tekst|

1990

1995

2000

2005

2011

1 14-03-2011 11:46:27


30


|portræt|

Det frie liv De er stadig en minoritet – dem der lever i et velfungerende parforhold uden børn – men de bliver stadig flere og flere. Og ikke kun i Danmark. Faktisk har de sydeuropæiske lande som Spanien og Portugal nogle af de laveste fødselsrater i verden. Men hvilke historier gemmer sig bag statistikken, og er der fælles træk mellem den portugisiske journalist og den danske professor? PERSPEKTIV har talt med to mennesker, der på hvert sit grundlag har skabt et godt liv uden børn. ➽ Af Annemette Undén. Foto: Privat/Model

31


Jeg har valgt mig selv til ”Jeg har valgt at fokusere på mig selv, på min karriere og mest af alt min frihed” siger Anabela Mota Ribeiro, portugisisk journalist og tv-værtinde om hendes fravalg af børn og understreger; ”Det er vigtigt for mig hele tiden at have friheden til at kunne forlade det liv jeg har nu og starte et nyt liv et andet sted. Et nyt land, en ny partner eller en ny karriere. Jeg kan forlade min familie, mine forældre og mine søskende, men jeg tror aldrig, jeg kunne forlade et barn.”

”Just one moment, please” siger Anabela Mota Ribeiro og det lyder som om hun lægger en hånd over røret. Jeg kan høre et par hurtige portugisiske gloser og et par korte svar fra hushjælpen, der lyder til at være i et andet værelse og så er Anabela tilbage ved telefonen. Hun undskylder afbrydelsen og spørger om ikke jeg kan gentage spørgsmålet. Det er en fredag, sidst på eftermiddagen og jeg har ringet op til Anabela, der befinder sig i sit hjem i det gamle kvarter i Lissabon. Vi har aftalt, at jeg kan stille hende et spørgsmål hun ofte bliver stillet i private sammenhænge. Nemlig spørgsmålet; ”hvorfor har du ingen børn?” Hun overvejer spørgsmålet et øjeblik og fortæller så hvordan hendes far for nylig fortalte hende, at hun allerede som barn havde proklameret, at hun ikke skulle have børn. ”Jeg husker, jeg tænkte, det var en underlig kommentar fra et barn, sådan at proklamere at man ikke vil have børn. Men min far har ret, jeg har altid vidst det. Jeg har altid vidst at jeg ikke skulle have børn.

Et provokerende fravalg Måske er det derfor at hun egentlig ikke anser det for et problem, at de fleste hun møder ikke forstår hendes valg. ”I Portugal er det et meget udsædvanligt valg. De fleste jeg taler med er meget overraskede, når jeg siger at jeg ikke skal have børn, ” forklarer Anabela og holder en kort pause, så tilføjer hun ” jeg er på mange måder i en meget komfortabel situation både økonomisk og i forhold til min karriere. Derfor er der mange der oplever det som en provokation når jeg fortæller, at jeg har valgt børn fra.” ” Men der er selvfølgelig ingen, der er siger noget om

32

det” siger hun med en lille latter i stemmen ”men jeg oplever helt klart, at de ikke forstår det.” Det hører med til historien, at Anabela er gift med en mand, som er en del ældre end hende selv. ”Min mand havde en voksen søn, da jeg mødte ham, og han ønskede ikke flere børn. Så jeg er aldrig blevet mødt med kravet om børn fra hans side, og det gør selvfølgelig min beslutning nemmere.”

Men det er efter Anabelas mening ikke kun den trængte økonomiske situation der får portugiserne til at få færre børn. ”Det er stadig kvindernes opgave at passer børnene og familien. Det er svært for kvinderne at få det til at hænge samme. De har brug for to indtægter for at have råd til at få børn, og hvis de får børn har de ikke tid til at gå på arbejde.”

Drop normen og vælg selv

”Der er ingen tvivl om at vi lever et andet liv end vi ville have gjort hvis vi havde fået børn. Vi er begge meget engagerede i vores arbejde og det betyder meget, at vi kan fokusere på jobbet i de perioder, hvor der er meget travlt. ”

Hver gang en af mine veninder er gravid spørger jeg mig selv, om jeg er sikker på mit valg – og det er jeg. Men jeg tænker over det, og det synes jeg måske flere burde gøre.”

”Jeg vil gerne pointere, at det ikke handler om, at jeg ikke kan lide børn, for det kan jeg. Min bror har en datter, som jeg er vældig glad for og har det sjovt sammen med. Men det betyder ikke at jeg får lyst til at få mine egne. Jeg har simpelthen ikke lyst til at binde mig på den måde. Jeg nyder at være sammen med hende og jeg nyder at jeg kan aflevere hende tilbage, hvis man kan sige det sådan? ”

Anabela har for nylig skrevet en artikel til magasinet Madame Figaro om fem portugisiske kvinder der alle har valgt ikke at få børn. Hun var meget overrasket over hvor svært det var at finde disse kvinder. ”Det er ikke almindeligt at vælge ikke at få børn og jeg tror det er derfor der ikke er så meget offentlig debat om det. Vi har stadig et idealbillede af familien som det bærende i samfundet. ”

Meget færre børn i Portugal

”Jeg tror ærlig talt, at mange kvinder i Portugal ønsker at få børn fordi det er normen. Jeg er ikke i tvivl om at de elsker deres børn, når først de har fået dem, men jeg tror slet ikke de overvejer, at det er muligt at træffe et andet valg. ➽

Anabela er på en måde et udtryk for en tendens i Portugal hvor kvinderne får meget færre børn i dag end tidligere. I 1960 fik hver portugisisk kvinde i gennemsnit 3 børn og i dage er det helt nede på 1.3 barn. ”Portugal befinder sig i en dyb økonomisk krise og det har stor betydning for, om folk får børn. Det er meget vigtigt for portugisere at de har råd til privat børnehave og privat skole til børnene, for de offentlige skoler er ikke så gode. Det betyder, at mange af mine venner har valgt kun at få ét barn, simpelthen fordi de ikke synes de har råd til mere. ”

Anabela Mota Ribeiro ★ Bor i det gamle kvarter i Lissabon ★ 39 år og freelance journalist og studievært på portugisisk tv ★ Hun er gift med António Pinto Ribeiro, 63 år, advokat og forhenværende kulturminister i Portugal.


33


34


Naturen valgte for os ”Vi har et godt og lykkeligt liv uden børn – selv om det ikke var et frivilligt fravalg fra vores side,” fortæller Henrik Halkier. ”Det giver os en frihed, som vi nødigt ville undvære i dag. Vi rejser meget, og så giver det bare en helt anden økonomi, når der ikke hele tiden skal købes legetøj.” Af Bonnie Lundgaard Boye Foto: Annemette Undén

”I virkeligheden kan man sige, at grunden til, at vi ikke har børn er De Olympiske Lege i Seoul i 1988,” siger Henrik Halkier. Værsgo. Et meget enkelt svar på et ikke specielt enkelt spørgsmål (hvorfor har I ikke fået børn?). Sandheden viser sig dog at være noget mere indviklet, end Henriks korte svar umiddelbart afslører. Året inden De Olympiske Lege i Seoul var Henriks kone Grete blevet opereret, fordi det havde vist sig, at årsagen til, at hun, trods parrets flittige forsøg, ikke blev gravid, var et fysiologisk problem, som lægerne dog mente kunne ordnes med en operation. Men til trods for, at operationen var vellykket, så udeblev det ønskede resultat, og det efterlod parret med to muligheder: adoption eller ægtransplantation. Valget faldt på ægtransplantation, fordi, som Henrik forklarer, ”det alligevel er sjovere når det er ens egne børn,” men da det så heller ikke lykkedes, var der kun adoption tilbage.

Korea lukker for adobtion Indtil 1988 havde det været ekstremt nemt at adoptere fra Korea, som ved hjælp af et nærmest industrielt system, fungerede som den altdominerende fødekanal til Vesten. Men den praksis stoppede i forbindelse med De Olympiske Lege, fordi den koreanske regering mente, at når man var så moderne, at man kunne afholde en Olympiade, så skulle det ikke hedde sig, at man eksporterede størstedelen af de forældreløse børn til udlandet. Så nærmest fra den ene dag til den næste udtørrede den koreanske adoptionskanal, og det skabte et stort problem for Henrik og Grete, fordi de øvrige kanaler – Indien, Latinamerika og Afrika – virkede meget usikre. ”Vi havde hørt om folk, der tog til Sydamerika i flere måneder og endte med at komme hjem uden et barn. Det ville vi simpelthen ikke udsætte os selv for, og derfor besluttede vi, at nok var nok, og at det måtte være muligt at have et godt liv også uden børn,” siger Henrik, og tilføjer: ”Det var en nem beslutning at tage på det tidspunkt, både på grund af alle de skuffelser, der var gået forud, og fordi alternativerne ikke virkede indlysende. Men det tog selvfølgelig et stykke tid at fordøje. Det er klart.”

(Mangel på) Forståelse Undervejs i fordøjelsesprocessen var det en stor hjælp, fortæller Henrik, at hverken hans eller Gretes forældre på noget tidspunkt udviste skuffelse over, at udsigten til børnebørn fortonede sig i horisonten. Andre folks nyfigenhed var derimod en stor belastning, og er det stadig i dag. ”En ting,” forklarer Henrik, ”der er generende, når man møder nye mennesker, som spørger til hvorvidt man har børn, er at i stedet for at gå videre med noget andet, når man svarer, at man ingen har, så er der mange der spørger ’hvorfor ikke?’ Så har jeg simpelthen sådan en lyst til at pande dem én.” Han er ikke i tvivl om, at netop andre menneskers af og til grænseoverskridende nysgerrighed har været langt hårdere for Grete end for ham. Fordi hun som kvinde automatisk er mere udsat – kvinder får jo børn – og fordi hun via sit arbejde i den offentlige forvaltning, har været omgivet af kvinder, som typisk finder den slags meget interessant. I jobsamtalesituationer har hun sågar indtil flere gange oplevet, at blive udspurgt om hvorfor hun ikke havde børn. Selv sidste gang hun var til samtale, og hvor hun var sidst i fyrrerne, blev hun spurgt, fortæller Henrik, som mener, at nysgerrigheden er en demonstration af, at det ikke at have børn betragtes som en del af en unormal tilstand, fysisk eller noget andet, ”og det der andet er nok egentlig værre,” funderer han.

Uden børn er ikke lig med unormal Det er tydeligt, at stigmatiseringen som ”unormal” irriterer ham, og han fortæller da også, at han og Grete aldrig har overvejet at melde sig ind i Foreningen af Ufrivilligt Barnløse, fordi den, efter deres mening, er en del af børnenormalitetskulturen, hvor de ufrivilligt barnløse udgør den negative modbølge. ”Jeg har fuld forståelse for, at det er trist og en ulykke at være ufrivilligt barnløs, men jeg har svært ved den der gøren det til en offentlig sag. Jeg synes, at det bliver gjort unormalt og taberagtigt. Der er helt klart nogle ting, jeg ikke har oplevet i mit liv, men jeg har det simpelthen træls med, at der skal være en offentlig diskurs omkring, at man er unormal, hvis man ikke har børn. Efter Henriks mening opvejer fordelene ved ikke at

have børn så rigeligt de ting, han eventuelt måtte være gået glip af. Stor økonomisk frihed, mulighed for at dyrke karrieren, og fleksibilitet og frihed til at opsøge nye arbejdsmæssige udfordringer, samt friheden til at rejse når og hvorhen de har lyst, er blot nogle af de ting, som han nævner på plussiden. Ikke fordi han og Grete drøner rundt og spiller golf over hele kloden, ”men har vi lyst til spontant at rejse til Stuttgart for at høre opera, så gør vi det. Og vi shopper ikke rundt for at finde de billigste billetter.”

Et lykkeligt liv med lånebørn En gang imellem har Henrik og Grete faktisk børn. Med årene har de nemlig fået masser af niecer og nevøer, som de begge to er glade for, og som de af og til låner. Eksempelvis har Henriks to små niecer fra København netop været på besøg og, som han siger, så er det jo en enormt dejlig og nem måde at have børn på. ”Det ville vi helt klart savne, hvis det ikke var der, men jeg savner det på ingen måde i hverdagen,” siger han, og understreger indtrykket af en meget lykkelig mand. Den beskrivelse af sig selv kan han godt nikke genkendende til. ”Ja for pokker, og jeg vil endda sige, at hvis jeg kunne gøre det om, så ved jeg ikke om jeg ville gå så meget igennem i jagten på et barn. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad jeg er gået glip af, men nu hvor jeg har haft det liv jeg har haft, så kunne jeg godt finde på at sige, at hvis jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved nu, så er jeg ikke sikker på, at vi havde forsøgt så hidsigt,” siger han, og tilføjer: ”Det er nok udtryk for en accept af tilfældighedernes spil. Jeg render ikke rundt og savner hverken det ene eller andet, fordi jeg har gjort noget andet med livet i stedet for, og det har været rigtig fint.”

Henrik Halkier ★ Bor nord for Ålborg ★ 54 år og professor i regional- og turismestudier på Ålborg Universitet. Institutleder på Institut for Kultur og Globale Studier på Ålborg Universitet. ★ Han er gift med Bente Halkier, 53 og it-projektleder i Ålborg Kommune.

35


Vil du have flere døre, så køb et hus. Den ny, mageløse C-Klasse coupé. Kommer snart.

36


37


|livsformer|

Mikrohuset er den nye arkitektur Af Lirum Larum Foto: Derek Diedricksen

Quisque augue quam, sagittis quis ultricies sed, tincidunt quis dolor. Class aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos. Nullam commodo imperdiet velit non ullamcorper. Donec gravida volutpat ligula, tincidunt pulvinar nisi feugiat eleifend. Mauris ornare lobortis aliquam. Mauris neque neque, aliquam eu hendrerit ut, porttitor ut risus. Aliquam magna ante, ornare eu luctus non, placerat ac tortor. Morbi in lectus leo. Class aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos. Morbi quis conubia nostra, per inceptos himenaeos.

42

Morbi quis orci id velit luctus adipiscing non nec magna. Vestibulum non ante arcu, quis varius libero. Quisque feugiat lorem venenatis nisi cursus blandit venenatis ligula vehicula. Quisque augue quam, sagittis quis ultricies sed, tincidunt quis dolor. Class aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos. Nullam commodo imperdiet velit non ullamcorper. Donec gravida volutpat ligula, tincidunt pulvinar nisi feugiat eleifend. Mauris ornare lobortis aliquam. Mauris neque neque, aliquam eu hendrerit ut, porttitor ut risus. Aliquam magna ante, ornare eu luctus non, placerat ac tortor. Morbi in lectus leo. Class

aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos. Morbi quis conubia nostra, per inceptos himenaeos. Morbi quis orci id velit luctus adipiscing non nec magna. Vestibulum non ante arcu, quis varius libero. Quisque feugiat lorem venenatis nisi cursus blandit venenatis ligula vehicula.

“Nubia nostra, per inceptos himenaeos. Nullam commodo imperdiet velit non ullamcorper. Donec gravida volutpat ligula, tincidunt pulvinar nisi feugiat eleifend.� Mauris ornare lobortis aliquam. Mauris neque neque, aliquam eu hendrerit ut, porttitor ut risus. Aliquam magna ante, ornare eu luctus non, placerat ac tortor. Morbi in lectus leo. Class aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos. Morbi quis conubia nostra, per inceptos himenaeos. Morbi quis orci id velit luctus adipiscing non nec magna. Vestibulum non ante arcu, quis varius libero. Quisque feugiat lorem venenatis nisi cursus blandit venenatis ligula vehicula. nubia nostra, per inceptos himenaeos. Nullam commodo imperdiet velit non ullamcorper. Donec gravida volutpat ligula, tincidunt pulvinar nisi feugiat eleifend. Mauris ornare lobortis aliquam. Mauris neque neque, aliquam eu hendrerit ut, porttitor ut rtis ligula vehicula.


|annonce|

43


OMEGA

Magasinet PERSPEKTIV  

Et temamagasin, denne gang om det børnefri liv. En eksamensopgave på fagjournalistuddannelsen.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you