__MAIN_TEXT__

Page 1

ØJEBLIKKE

på Halvorsminde 2020


elevholdet 2020-21


INDHOLD Elevholdet 2020-21 2 Elevholdet 2019-20 6 Jul på Halvor 8 Skitur til Østrig 10 Gallaaften 14 Halvor er blevet en bydel 28 Fra barsel til lederjob 30 I gymnastik bliver jeg til vi 32 Maden skal blive mere økologisk 34 Studieretninger GameDesign 36 Care 38 Håndværk - kloge hænder 40 GastroEvent 42 Naturvidenskab 44 Samfundsvidenskab 46 Iværksætteri 48 Håndværk 50 Linjefag Badminton 52 Bordtennis 53 Challenge 54 Crossfitness 55 Dans 56 E-sport 57 Fitness 58 Fodbold 58 GastroJam 60 Håndbold 61 Krea 62 Musik 64 Pixl 66 Psykologi 66 Ridning 68 Spring 70 Svømning 71 Træ og metal 71 Fællesskab i bevægelse 72 Halvor International Campus 74 Pige- og drenge cykeltur 76 Cykeltur hver dag 77 Kærestevæggen 78 Nye medarbejdere Sebastian Horsevad Roxanne Celis Lasse Dalsager Katrine Tøttrup Chris Lassen Sebastian Baand Vær dig selv Elevmøde 2021 AK mindeord

80 81 81 82 82 83 84 90 91

REDAKTIONEN Sofie Jensen - Elev 2019-20 Peter Munk - Elev 2019-20 Camilla Mosgård - Elev 2019-20 Elna Borrisholt - Elev 2020-21 Emily Tossell - Elev 2020-21 Emma Maria Ranum - Elev 2020-21 Henrik Madsen - Elev 2020-21 Josefine Marskot - Elev 2020-21 Julie Holm-Laursen - Elev 2020-21 Kim Holmstrup Jensen - Elev 2020-21 Majken Haarup - Elev 2020-21 Mathilde Andersen - Elev 2020-21 Patricia Ejstrup - Elev 2020-21 Silja Knapp - Elev 2020-21 Sofie Hjelm Petersen - Elev 2020-21 Sofie Gram Andersen - Elev 2020-21 Martin Øbo - Lærer på Halvorsminde Jane Bünemann - Bestyrelsesmedlem Jeppe Søe - Bestyrelsesformand Emil Kondrup - Journalist Søren Rahbek - Elevforeningen Magasinet er produceret i fællesskab med skolens nuværende og tidligere elever, journalister og bestyrelse. ”Øjeblikke 2020” udgives i samarbejde med Elevforeningen på Halvorsminde og udsendes til Elevforeningens og Skolekredsens medlemmer i december 2020. Halvorsmindes Elevforening Halvorsmindevej 107 - 109 9800 Hjørring


vĂŚr dig selv side 84

krea side 62

nye medarbejdere side 80

crossfitness side 55

kĂŚrester side 78 ny studieretning side 42 campus side 74


Mads Hald

Sebastian Christensen

Jonas Skoven

Thue Munch

Oliver Sielemann

Patrick Høgh

Mike Vestergaard

Saron Fitsum

Christoffer Clausen

Magnus Dybdahl

Nanna Ydegaard

Ane Karlsen

Selma Strøm

Caroline Brandt Thomsen

Simone Skipper Hansen

Kevin Ettrup

Malik Ottosen

Jacob Emil Andersen

Theis Buhl Lavrsen

Emil Ranzau Sørensen

Vinoth Muhunthan

Jesadaporn Phaphan

Jacob Toft

Oscar Jensen

Phillip Jensen

Lucas Pedersen

Mathias Havkrog

Kim Jensen

Marcus Ørtenblad

Camilla Poulsen

Caroline Nielsen

SIlle Leenborg Hansen

Rasmus Nielsen

Emil Herrmann-Meyer

Nikolaj Gravesen

Ida Mortensen

Frederikke Lauritsen

Julie Holm-Laursen

Sofie Harding Axelgaard

Michelle Kristensen

Maya Hansen

Mads Flintholm

Kristoffer Kold

Silas Ostermann

Peter Munk

Tristan Uhre-Olsen

Lau Kvist Nielsen

Carl Emil Vigh

Bjørn Hørstrup

Andreas Andersen

Mads Stevn

Emma Marskot

Nicoline Mariegaard

Sofie Jensen

Julia Brink

Katrine Kure Leere


Caroline Lønstrup Bloch

Signe Braby

August Andersen

Kamille Jessen

Mathilde Wisborg Fog

Dina Jensen

Emil Westad

Valentina Orozco

Jorsen Mitroviche Rendon

Oliver Jørgensen

Mikkel Calundan Jensen

Oscar Krogsgaard

Tobias Andreasen

Maja Kleener Pedersen

Ida Steendahl Laustsen

Emma Heyst

Victor Larsen

Nicoline Clausen

Sofia Von Undall

Emilia Jakobsen

Ditte Christoffersen

Sofia Sjøberg

Lea Marie Aaskoven

Cathrine Elstrøm

Rikke Bertelsen

Mia Hansen

Camille Moustgaard

Emilie Mejer Vestermark

Cecillie Ebbesen

Natasha Pedersen

Kristine Toft Bjerggaard

Rebecca Amalie Nielsen

Adriana Croitoru

Luna Skov

Marnitsha Chuapudee

Jacob Lydholm

Talal Al Ahmar

Mads Martin Kirshøj

Mads Yung Lersey

Matias Work Jespersen

Casper Jespersgaard

Emilie Trensiggård

Jonas Bartolomæus

Rebecca Thomsen

Jannick Hollen

Inutsiaq Semsen

Nanna Jensen

Nadia Fadaie

Toke Terp Ludvigsen

Jarl Pilgaard Thomasberg

Laus Pedersen

Tobias Wolf Pedersen

Casper Larsen

Michael Schandorff

Benedek Sasi-Szabo

Sebastian Hessellund


8


jul på halvor Af: Sofie Jensen, elev årgang 2019-20 Julen er en særlig tid, og Jul på Halvor er endnu mere særligt. Skolen skulle selvfølgelig pyntes op, det blev gjort i fællesskab. Da mørket begyndte at falde tidligere på, kunne man hurtigt begynde at mærke at december måned nærmede sig. Der blev flettet stjerner, hjerter, drejet juletræer og samlet guirlander i lange baner, som skulle udsmykke klasselokaler og resten af skolen på bedste vis. Jul på Halvor var en stor forberedelse til vores julemarked, hvor overskuddet gik til Fru. Hansens plan. Vi havde i begyndelsen af ugen været til et foredrag, som omhandlede grundlaget for planen, som er at støtte udsatte i en flygtningelejr i Ghana. Samarbejdet med Halvor og Fru. Hansens plan var med til at lære os, at julen ikke kun drejer sig om at få, men også om at give. Der blev samarbejdet på højt plan for at få julemarkedet op at køre. Der skulle udvikles sager, som kunne sælges, pyntes op i salen, gøres klar til værksteder og meget andet. Imens alle disse forberedelser stod på, kunne man vælge at være med i nissekoret, som optrådte flere gange til julemarkedet. Til selve julemarkedet var der værksteder, boder med hjemmelavet pynt, lotteri med sponsorerede gevinster, æbleskivesalg, pandekagevogn, juletræssalg, dans om det store juletræ, auktion og vi må ikke glemme julemusikken, som var med til at sprede stemningen af julehygge. På de forskellige værksteder var der mulighed for at få taget et julefotografi af hele familien, pynte sin helt egen honningkage eller pynte sin helt egen julekugle, og der var mange flere muligheder for at vise sin kreative side på mange af de andre værksteder. Alt det fik vi stablet på benene ved hjælp af et stort fællesskab, hvor vi virkelig skulle arbejde sammen. Mange fik besøg af familie og venner, og der var ren hygge og masser af glade stemmer til julemarkedet på Halvor. Udover at Jul på Halvor handler om at hjælpe andre i fællesskab, imens der hygges på højt plan, var der masser af tid til alt den hygge, som der skal være plads til, når man nu går på efterskole. Tid til at have det sjovt, og til at bygge et større fællesskab op. Alle elever var på skolen, der blev hygget med bagedystfinale, tændt op i pejsen og skrålet med på diverse julesange, og man kunne høre latteren sprede sig, som kun var med til at styrke fællesskabet mere. I køkkenet kunne man begynde at dufte, det nu var ved at være rigtig jul. Imens kørte elkedlerne på gangene på højtryk for at få kopperne fyldt med kogende vand til varm kakao og te, og julestemningen bredte sig endnu hurtigere over Halvor. Jul på Halvor har givet muligheden for at komme tættere på de andre. Været med til at styrke sammenholdet, med til at vise, at sammen kan man opnå meget mere, end hvad man selv tror. Det vil sige, at med fællesskab kommer man altså meget længere, end man gør på egen hånd.


SKITUR TIL NEUKIRCHEN ØSTRIG JANUAR 2020


Skituren 2020 Af: Peter Munk, elev årgang 2019-20 Skituren til Østrig med efterskolen var en af de bedste oplevelser, jeg har haft længe. Jeg har stået på ski i snart 13 år, og da jeg skulle vælge efterskole, var det også et krav for mig, at vi skulle på skitur. Skituren var en af de ting, jeg så allermest frem til, da jeg startede på Halvorsminde, og det blev også den fedeste skitur, jeg har været på i hele mit liv. Det at man kunne stå på ski med sine bedste kammerater og dele en masse oplevelser sammen, gør bare sådan en skitur sindssygt fed. Vi kørte i bus hele vejen til Neukirchen, hvor vi boede på en slags vandrehjem. Stedet hvor vi boede, var rigtig hyggeligt og med god østrigsk mad. Vandrehjemmet lå et par kilometer fra skisportsstedet, så vi tog en bus til centrum af Neukirchen hver morgen. Vi var opdelt i 3 grupper alt efter vores evner på ski. Nybegyndere, let øvede og øvede. Jeg var på det øvede hold. Skisportsstedet have pister til alle niveauer af skiløbere, og der var både grønne pister til nybegynderen og sorte pister, som kan udfordre selv den mest erfarne skiløber. De første 2 dage stod vi på ski i grupper sammen med en lærer, og på 3. dagen blev vi undervist af en skilærer, som lærte os en masse nyttige ting. Man får også et tættere forhold med nogen andre elever, fordi vi var opdelt i niveauer i stedet for vennegrupper. Man fik et tæt forhold til dem man var på skihold med, og jeg lærte dem meget bedre at kende. Jeg synes, at skituren var en fantastisk måde at være sammen med sin efterskole på. Skituren har givet mig fede oplevelser, som jeg aldrig vil glemme.


13


galla 2020 Galla på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole Af Camilla Mosgård - elev årgang 2019-20 Torsdag d. 25. juni afholdte vi på Halvorsminde vores egen gallafest. Det var den sidste aften på skolen før ferien, hvor vi igen ville blive spredt for alle vinde. Det var en anderledes galla, for det var midt i corona epidemien. Derfor var det ikke engang sikkert, at vi kunne få lov til at afholde galla. Det havde været en kamp for bare at komme tilbage på efterskolen, og med både krav for hvor mange man måtte være sammen på én gang og med 1 meters afstand, var der nok ingen, der troede, at vi ville kunne gennemføre gallafesten for årgang 19/20. Eleverne var med til at gøre klar; pynte op, lave mad og øve til live musik. Det meste af dagen blev brugt på at charme sig op. Ordne tøj og hår, hygge sig med at hjælpe hinanden oppe på gangene og lige ordne de sidste småting før aftenen kunne tage fat. Jeg kan huske, at jeg både selv var i køkkenet først, for at hjælpe med flødekartofler, drinks og salat, hvorefter der var øvning på ”please don’t lie” og ”you belong to me” sammen med resten af Jakobs og Martins musikhold. Ved 17-tiden begyndte det hele for alvor rigtigt at gå i gang. Alle pigerne ventede spændte i hallen, mens drengene en efter en kom ind og fandt deres gallapartner. Det foregik sådan at alle drengene sad i foredragssalen, og skulle én efter én trække et navn. Det blev så deres gallapartner, som de så ville hente inde i hallen. Derfor vidste ingen hvem de kom sammen med, indtil det begyndte, hvilket gjorde det supernervepirrende, at vente på. Da alle

havde fået deres gallapartner, var det tid til at tage billeder. Både for at huske denne aften, men også bare at få muligheden for at få nogle billeder med alle sine venner, man havde fået på efterskolen, før det hele sluttede. Så gik vi alle ind i hallen igen, hvor pigerne sad ved samme bord som deres gang, sammen med de drenge de havde trukket. Køkkenet havde lavet lækkert mad, som vi alle havde nydt godt af. Imellem alle måltiderne havde hver gang lavet noget sjovt til at underholde os andre. Min gang, Skovgangen, tog lærerne op på scenen, og fik dem til at konkurrere mod hinanden. Andre havde lavet skuespil, sange eller andre sjove og skøre ting. Hen på aften kom der også musik. Først vores helt egen Jakob, som spillede to skønne sange på klaver med sang til. Senere var der også live musik, hvor musikholdet spillede. Folk kom op af stolene og dansede med. Da natten nærmede sig, samlede vi os ude i teltet, der var blevet en midlertidig løsning på servering i coronatiden. Der fik vi alle vores blå bøger, hvor vi kunne se tilbage på sjove, uforglemmelige stunder i løbet af året - Alt fra førstehåndsindtryk, kælenavne, mest sagte sætning, gode og dårlige vaner, fremtidsforudsigelser, scoringer og meget andet. Resten af natten blev brugt på at skabe de sidste minder fra efterskoleåret, skrive i hinandens mindebøger og egentlig bare tophygge, som alle glædeligt kan se tilbage på.


LINJEFAGSDAGE JUNI 2020


FÆLLESGYMNASTIK JUNI 2020


STRANDTUR JUNI 2020


SLUTUGE JUNI 2020


22


VENDSYSSELTUR AUGUST 2020


TECH COLLEGE SEPTEMBER 2020


SMEDEWEEKEND NOVEMBER 2020


gastroevent Den nye studieretning på Halvor Fri Fagskole med opstart i 2021. • Vi snitter, hakker og steger • Vi planlægger, koordinerer og arrangerer forskellige events med maden i fokus • Vi nørder og eksperimenterer med madlavning

Se filmen på YouTube

virtuel rundvisning

To elever giver en lille rundvisning på skolen. Klik ind på halvorsminde.dk for at “besøge” os online Halvorsminde.dk


halvor er blevet en bydel Mange nye udstykninger omkring Halvorsminde Af Jane Bünemann HALVOR: Ægteparret Anna og Andreas Nielsen i Bagterp havde næppe forestillet sig, at deres søn, Halvor, en dag 100 år efter hans død, skulle give navn til en hel ny bydel i Hjørring. Men sådan er det gået. Halvorparken og Halvorsmindehaven er nogle af navnene på de nye udstykninger i Hjørrings sydlige bydel, som af flere og flere blot kaldes Halvor. Da ungdomsskolen blev etableret i 1903 lå den på en bar mark ude på landet i Bagterp. - Der er kommet mange udstykninger derude, og det er bevis på, at det er et særdeles attraktivt område, siger formanden for Hjørring Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, Søren Smalbro (V). Han mener blandt andet, at det skyldes det blandede miljø, hvori efterskolens mange elever indgår. Asger Houbak, der med sin kone har boet tæt på Halvorsminde i 40 år, siger, at netop de mange unge er et gode: - Vi har altid nydt de unge mennesker, som skaber liv i området. Vi boede på Bagterpvej 600-800 meter fra skolen, og vi nød på en måde at være del af skolen. Vi naboer blev altid inviteret med til arrangementer på skolen, og når der har været festdage er naboerne sammen med andre venner af huset inviteret med. Peter Brødholt er en af de mange, der har bygget nyt hus i Halvorkvarteret – faktisk skråt overfor Halvorsminde. - Det er et dejligt kvarter. Jeg nyder, at der er den store skov lige ved siden af, og det, at kvarteret er tæt på Bagterpskolen, er meget vigtigt. TRAFIKKEN ER TÆT Med de mange nye udstykninger er der kommet mere trafik på Halvorsmindevej, som også benyttes af mange som en genvej til motorvejen. - Vi ved godt, at der er nogle udfordringer for fremkommeligheden derude. Infrastrukturen skal følge med de mange nye udstykninger, siger Søren Smalbro (V). Han forklarer, at politikerne ved budgetforhandlingerne i oktober i år vedtog en cykelsti fra broen på Halvorsmindevej til Bagterpvej og på Bagterpvej frem til Ulvegravene. - Desuden kommer der lysregulering ved jernbanebroen, siger Søren Smalbro (V). Samtidigt vedtog Hjørring Byråd, at der i budgetår 22/23 skal bruges penge på en forundersøgelse af en omfartsvej syd om Hjørring by. Halvor-beboer Peter Brødholt er ked af, at politikerne ikke har valgt den løsning, som mange foreninger i området efterlyser, nemlig en cykelbro over jernbanesporet: - Der er kommet over 100 nye udstykninger herude og der kommer flere til, så forholdene bliver bare værre.

28

Halvor Nielsen druknede ved en ulykke i 1920, og derfor lod forældrene, Anna og Andres Nielsen, nogle år efter en ny bygning til deres kostskole få navnet Halvorsminde. Det har skolen heddet lige siden, og nu breder Halvor-navnet sig altså til hele kvarteret omkring Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole.


fra barsel til lederjob Lise Mikkelsen er ny viceforstander på Halvorsminde Af Jane Bünemann HALVOR: Da efterskolelærer Lise Mikkelsen i februar 2020 vendte tilbage til sit job på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole efter barsel med sit tredje barn, drømte hun om et stille forår med lidt nedsat tid. Det skulle gå helt, helt anderledes. Få uger efter var hun konstitueret som viceforstander på skolen - en stilling hun inden sommerferien har fået permanent. Når det hele blev dramatisk, så skyldes det, at forstander Ann Marika Leth Klinke 6. marts blev sygemeldt med en alvorlig kræftdiagnose, der desværre medførte hendes død allerede 11. april. - Jens (Beermann, skolens forstander) ringede til mig for at tilbyde mig Ann Marikas job, mens hun var syg. Jeg vendte det med familien, og vi blev enige om, at de fire måneder kunne vi sagtens klare, fortæller Lise Mikkelsen. Hun gjorde dog klart, at hun ikke som Ann Marika ville være forstander, men viceforstander. Kort tid efter kom Coronaen og alle elever blev sendt hjem. Samtidigt døde Ann Marika. Der skete meget lige pludselig, mindes Lise Mikkelsen, som kastede sig ud i at planlægge næste skoleår, samtidigt med at få styr på, hvordan de daværende elever kunne få en god afslutning. Samtidigt skulle Lise Mikkelsen tage stilling til sin egen fremtid. Skulle hun søge stillingen som viceforstander eller vende tilbage til lærerjobbet. - Jeg havde egentlig ikke ambitioner om at være leder, men var glad for arbejdet. Jeg talte meget med Jens om det, og jeg endte med at søge jobbet. Lise Mikkelsen var ikke ene om at søge jobbet, som viste sig at være attraktivt for mange velkvalificerede kandidater. Efter flere samtalerunder valgte ansættelsesudvalget Lise. - Det er jeg selvfølgelig utrolig glad for.

Det er et dejligt arbejde, hvor jeg er leder for lærerne og for den pædagogiske tilrettelæggelse. SAGDE OP FOR VIKARIAT Lise Mikkelsen havde egentligt ikke planer om at blive lærer. Sygeplejerske var drømmen for Løkken-pigen, der lige ville bruge et halvt år på at tjene penge om lærervikar. Dér opdagede en skoleleder hendes pædagogiske talent og opfordrede hende til at blive lærer. Et praktikophold på Østhimmerland Ungdomsskole under uddannelsen fik hende sporet ind på efterskoleområdet. - Jeg havde selv gået på Aabybro Ungdomsskole, og havde tit tænkt, at det måtte været et fedt lærerliv på en efterskole. Så jeg søgte en stilling som vikar på Halvorsminde med fagene matematik, fysik/ Kemi og badminton. Men der var dalende elevtal dengang, og stillingen kunne desværre ikke forlænges. Så fik jeg job i 10. klassescentret på Løvvangskolen i Nørresundby, men jeg kiggede hele tiden mod Halvorsminde. Da der kom et otte ugers sygeorlov på skolen, sagde jeg min faste stilling op i Nørresundby, fortæller Lise Mikkelsen. Heldigvis blev stillingen forlænget og så begyndte det gode efterskolelærerliv, hun havde drømt om. GOD KEMI Nu er Lise Mikkelsen så blevet viceforstander, og hun er føler sig godt tilpas i den nye rolle: - Jens og jeg har det rigtig godt sammen. Vi har fundet hver vores måde at være leder på sammen, og vi har et godt makkerskab. Jeg føler mig allerede mere sikker og har det også fint med at være alene, hvis Jens er væk nogle dage, lyder det fra Halvorsmindes nye viceforstander.


LISE KRISTINE MIKKELSEN 37 år. Født i Løkken og opvokset på Josefines Camping. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 2010. Årsvikariat på Halvorsminde. Ansat som lærer på 10. klassescenter på Løvvangskolen i Nørresundby. Fra 2013 fastansat på Halvorsminde. Fra 2018-2020 TR på skolen. Bor i Løkken med Christian og deres tre børn.


32


maden skal blive mere økologisk Ansatte i køkkenet på Halvorsminde skal selv tilberede mere mad og tilbehør Af: Jane Bünemann HALVOR: Fra 1. januar sker der nyt i køkkenet på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Køkkenets medarbejdere vil arbejde på en ny måde, og man vil arbejde ekstra for at opnå det økologiske spisemærke i bronze. For Halvorsmindes køkkenleder, Karin Jensen, betyder nytåret også en stor ændring personligt. I jobbet som leder af køkkenet afløses hun af en kok, der kommer fra Bryghuset i Hjørring. Selv skal hun være mere leder, idet hun bliver afdelingsleder for køkken og rengøring. Karin Jensen har i 25 år været ansat i køkkenet på Halvorsminde - et job hun altid har været meget engageret i. - Vi har bestemt, at vi fremover vil arbejde på nye måder. Lave flere ting helt fra bunden - for eksempel selv koge supper, ligesom ting om mayonnaise og ketchup vil blive hjemmegjort. Vi vil tilberede mere økologisk mad, hvilket først og fremmest vil sige grøntsager. Kødet vil vi skære ned på, siger Karin Jensen. Hun putter allerede nu gerne grønsager i maden, og det går fint. - Men de unge mennesker synes ikke meget om salater, konstaterer køkkenlederen. Hver dag tilbereder køkkenets personale seks måltider til mellem 130 og 150 mennesker. Én gang om ugen serveres vegetarmad og en gang ugentligt står der fisk på menuen. - Eleverne kan godt blive lidt triste de dage. De fleste vil hellere have gammeldags mormormad med sovs og kartofler, men generelt synes jeg, de er meget glade for mad, siger Karin Jensen. Elever, der har brug for det, får specialkost. Nogle spiser ikke svinekød, andre elever kan ikke tåle gluten, andre igen skal ikke have laktose, mens enkelte er allergiske overfor nødder. Endelig er der vegetarer, forklarer Karin Jensen. Fra nytår vil køkkenet på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole gå efter at få det økologiske spisemærke i bronze. Det er et mærke, der er etableret af Fødevarestyrelsen sammen med

Økologisk Landsforening. Det betyder, at skolen skal anvende mellem 30 og 60 pct. økologiske ingredienser i maden. Halvorsminde anvender allerede nu økologiske varer. For eksempel anvender man altid økologisk mel og arbejder med surdej. Godt brød har erstattet kage på de fleste dage. Med den nye afdelingslederstilling skal Karin Jensen stå for køkkenets økonomi og for den såkaldte tjanseliste - altså organiseringen af, at fire af skolens elever hver dag skal hjælpe til i køkkenet. - Jeg skal også stå for alle arrangementer på skolen og sørge for, at der er madpakker til de elever og lærere, der skal ud af huset. Apropos mad, så opretter Halvorsminde en Gastrolinje til næste skoleår.

KARIN JENSEN 47 år. Født og opvokset i Lemvig. Køkkenlederuddannelse 1993/94 fra Struerskolen – herunder to års praktik på Halvorsminde. Flyttede efter endt uddannelse til Hjørring og fik et barselsvikariat på Halvorsminde. Fra 2021: Afdelingsleder for køkken og rengøring på Halvorsminde. To børn og bosat i Hjørring.


i gymnastik bliver jeg til vi Lærer Susan Tøttrup er efter fire år tilbage på Halvorsminde Af: Jane Bünemann HALVOR: Susan Tøttrup er mere end almindeligt vild med gymnastik. Hun underviste sit første gymnastikhold som 14-årig, blev efter sin uddannelse gymnastiklærer på Halvorsminde Ungdomsskole, og efter en afstikker til DGI er hun nu tilbage på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Denne gang for at gribe gymnastikken an på en helt ny måde. - Da jeg for år tilbage stod for gymnastikken sammen med Søren og Mette (Søren Rusbak Hansen og Mette Krogård Jepsen) havde vi en meget ensartet elevgruppe. Når vi sagde sving med armene, så gjorde de det. Eleverne i dag har flere udfordringer, så derfor prøver vi at gøre det på en anden måde. Vi holder fast i det, der fungerer, nemlig gymnastikken som fællesskab, men så hæfter vi ligesom en kasse på det, hvor vi tilbyde dem, der af en god grund ikke kan være med i gymnastikken for øjeblikket, et alternativ. Jeg tager dem med ud i naturen, hvor de skal bevæge sig. Dér kan vi få alle sanser i spil, når de blandt andet dufter skoven. Naturen dømmer ikke, og eleverne skal lære, at de er gode nok som de er. Jeg lærer dem at trække vejret og hjælper dem til kortlægge kroppen for hjernen. Det sker helt konkret ved, at vi klapper på kroppen fra fødderne og op. Gennem leg og træning bygges deres grundform op, forklarer Susan Tøttrup. Hun har det selv godt, når hun er udenfor, og i øjeblikket er hun ved at tage en uddannelse til naturterapeut, og det er viden herfra hun benytter i undervisningen. Susan Tøttrup forklarer, at hun i planlægningen havde forberedt sig på, at samtlige elever på skolen skulle være i den store, fælles gruppe frem til efterårsferien, men allerede efter nogle få uger havde gymnastiklærerne spottet, hvem der kunne have glæde af at komme med ud på Susan Tøttrups udehold. - Vi mødes ved bålpladsen i et lille skovområde her bag skolen, men vi er ikke flere, end at vi bare kan tage af sted til andre naturområder. De andre elever laver stadig lækker gymnastik, og vi har gjort bevidst for eleverne, at de er inddelt i grupper, og at de hver især skal arbejde på at være en del af fællesskabet. Min gruppe skal gerne hele tiden blive mindre, og der er da også allerede nogle, der er skiftet til det store hold. Eleverne kan godt selv mærke, at der sker

noget. De giver ikke op, og de skal bare gøres klar til at modtage undervisning, forklarer Susan Tøttrup, som tilføjer, at kollegerne også kan mærke effekten af udeundervisningen i andre fag. VILD MED GYMNASIK Susan Tøttrup er vild med gymnastik: - Der er nogle kvaliteter i gymnastik, som man ikke finder andre steder. Alle kan være med, og lige dér bliver jeg til vi. Lige der, hvor man fletter ind mellem hinanden eller klapper i takt. Det rører noget i os, siger hun. Det var sidst i 90’erne, at Susan Tøttrup første gang blev lærer på Halvorsminde. - Det er et dejligt sted at være gymnastiklærer, fordi der er altid opbakning fra alle til faget. Eleverne mærker, at faget tages seriøst. Alle er på gulvet, og så laver de noget forskelligt. Vi har aldrig været bange for at niveaudele, men de, der har lyst, får lov at springe eller måske danse. EFTER KNAP TYVE ÅR PÅ HALVORSMINDE FIK SUSAN TØTTRUP I 2015 ET GODT TILBUD: - Jeg blev kontaktet af DGI’s direktør, Inger Møller, som var ved at arrangere DGI Landsstævne 2017. Hun ville købe mig fri til at tilrettelægge åbningsaften og afslutningsshow. Jeg havde bøvlet lidt med ryggen, og tænkte, at jeg måske også havde lavet de rundsving og opvisninger, jeg skulle. Så jeg sagde ja tak. Senere blev hun ansat i den private virksomhed Gymnashops kursusafdeling, hvor hun udviklede nye kurser og træningsuddannelser. - Det gik godt, indtil virksomheden lukkede den afdeling. Så måtte jeg i gang med at skrive ansøgninger. Jeg skrev mange, men opdagede, at det var jobbet på Halvorsminde jeg skrev ind i til alle de andre adresser, smiler Susan Tøttrup. Hun drømte efter fire år kort og godt om at komme tilbage til sit gamle job på Halvorsminde. Efter lidt tøven henvendte hun sig til forstander Jens Beermann og fortalte om sine tanker om at udvikle gymnastikken. Det blev til den nuværende stilling, hvor hun også er teamleder for skolens team af unge gymnastiklærere.


SUSAN TØTTRUP Født i Vrå 1970. Læreruddannet på Hjørring Seminarium 1997. Ansat på Halvorsminde Ungdomsskole 1999-2015. Ansat i DGI som koordinator for landsstævne og senere foreningskonsulent i gymnastik 2015-2018. Ansat i i Gymnashops kursusafdeling 2018-2020. Fra august 2020 ansat på Halvorsminde. I gang med en efteruddannelse til naturterapeut hos ViNatur på Fyn. Gift og tre børn mellem 15 og 20 år. Bor i Hjørring.


gamedesign studieretning pĂĽ fri fagskole


PROGRAMMERING - DESIGN DINE EGNE SPIL - GAMEDESIGN

01 FASE 1

02 FASE 2

03 FASE 3

04 FASE 4

05 FASE 5

06 FASE 6

PROJEKT INTRO

FØR VIDEN

PROJEKT ARBEJDE

FAG KURSER

EKSTERN VIDEN

PROJEKT AFLEVERING

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

Scratch programmering

Forskellen på programmering i unity og hjemmeside programmering

Programmering i unity med fokus på programmering, grafik og teknikker inden for spildesign

Drag ‘n’ drop programmering

Game College Grenaa

Kendskab: Unity

Projektgruppens præsentation af gruppens projekt

Show & tell

_________________

_________________

Brainstorm Vidensdeling

_________________

Dag i AaB esportslokaler _________________

Evt. et spil _________________

Youtube _________________

CITATER FRA ELEVERNE PÅ GAMEDESIGN

”Game design er stille og roligt, og ikke fysisk arbejde, så alle kan være med”

”Jeg vil gerne være udviklingsingeniør”

”Vi fikser maskinerne i e-sport, hvis der er noget, der går i stykker”


care studieretning pĂĽ fri fagskole


SUNDHED I BØRNEHØJDE - CARE

01 FASE 1

02 FASE 2

03 FASE 3

04 FASE 4

05 FASE 5

06 FASE 6

PROJEKT

FORMÅL

KOMPETENCER

INTERNE AKTIVITETER

UD AF HUSET

PROJEKT AFLEVERING

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

Temaerne i dette forløb er bevægelse, motorik og sanser, udviklings- og socialpsykologi samt pædagogik.

Formålet med projektet er at forberede eleverne på at arbejde med samt drage omsorg for børn som målgruppe.

Få indblik i at planlægge og udføre aktiviteter med børn i forskellige aldersgrupper.

Besøg af: - dagplejebørn - skolebørn - pædagogisk assistent

Virksomhedsbesøg dagpleje/børnehave

Eleverne arrangerer aktiviteter med lokale børneinstitutioner fx afholdelse af aktivitetsdag for dagplejebørn - og indskolingsbørn samt “Læs og lyt” for børnehavebørn.

Desuden arbejdes med pligter og rettigheder.

_________________

_________________

Få kendskab til børns fysiske og psykiske behov. Få kendskab til børns motoriske og sociale udvikling. Få kendskab til verbal og nonverbal kommunikation samt konflikthåndtering i form af giraf- og ulvesprog.

Fagkurser: Kommunikation Hygiejne Trænerkursus del 1+2 _________________

Få kendskab til generel hygiejne i arbejdet med mennesker

Studieretningstur Aarhus: Den gamle by - Workshop “Kom og leg” DokkX interaktiv aktiv udstilling “Teknologi, der flytter”

_________________ Moesgård museum - Når jeg bliver gammel 1 uges selvvalgt erhvervspraktik. _________________

_________________

CITATER FRA ELEVERNE PÅ CARE

”I Care lærer man om at arbejde med børn og personers tanker, og hvad de føler”

”Care handler bl.a. om at forberede sig på at blive pædagog eller sosu-assistent”

”I Care går vi morgentur for at styrke fællesskabet”


hĂĽndvĂŚrk studieretning pĂĽ fri fagskole


FRI FAGSKOLE HÅNDVÆRK

01 FASE 1

02 FASE 2

03 FASE 3

04 FASE 4

05 FASE 5

06 FASE 6

PROJEKT

INTRO / FØR VIDEN

PROJEKT ARBEJDE

FAG KURSER

EKSTERN VIDEN

PROJEKT AFLEVERING

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

Grundig gennemgang af værkstedets maskiner og arbejdsprocesser

Skruetvinge (metal)

Faglærere er supervisere

Skruetvinge skal være funktionsdygtig.

Tømrermester Torkil Nielsen

Fagprøven

Opmåling/afsætning af ethus

Opsætning af murerbaljer

Drejebænk Gevindskæring Opmåling Boring Forstå arbejdstegning

Halvor Hytten B

Temakrav er :Træ møder Metal byg et bord. Fri fortolkninger af produkt

Blanding mellem arbejde i Metal og Træværkstederne

Arbejde med håndværkertrekanten (3,4,5 retvinklet trekanter) Krydsmålning Murerarbejde

Samarbejde med Tømrermester Torkil Nielsen

Værktøjskassen Halvorhytten A

_________________

Æblekasse (træ)

Byggeprocessen i hytten

Konstruktion af skellet, tag og beklædning af hytten

_________________

_________________

Arbejdstegning Materialevalg Smede og Tømrerfærdigheder Tømrer og taglægger arbejde

Ekstern censor er med til fremlæggelserne

_________________

Æblekassen skal indgå i en reol i værkstedet. Støbning af stolpesko til Halvor Hytten Fremvisning af færdige produkter samt individuel fremlæggelse af projekterne Hytten færdigbygges og indvies. _________________

_________________

CITATER FRA ELEVERNE PÅ HÅNDVÆRK - KLOGE HÆNDER

”Jeg vil gerne være murer”

”Jeg har valgt håndværk, fordi jeg godt kan lide at bruge mine hænder og at udfordre mig selv”

”I håndværk arbejder vi meget med egne projekter”


gastroevent studieretning pĂĽ fri fagskole


KORN - HVAD ER DET? (FØLE, DUFTE OG SE) - GASTROEVENT

01 FASE 1

02 FASE 2

03 FASE 3

04 FASE 4

05 FASE 5

06 FASE 6

PROJEKT INTRO

FØR VIDEN

PROJEKTARBEJDE

FAGKURSER

EKSTERN VIDEN

PROJEKTAFLEVERING

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

Et projekt, hvor eleverne lærer om kornets vej fra frø til råvare med sanserne som omdrejningspunkt. Undervejs introduceres eleverne til Danmarks vigtigste afgrøde - Korn.

Mindmapping om korn. Eleverne nævner alle de forskellige kornsorter, som de kan komme i tanker om. Som eleverne nævner dem findes kornet, og der laves GastroEvents helt egen kornbuket.

Digital tidslinje over kornets historie.

Korn - mel, gryn og pasta.

Undervisning i Kornets Hus.

Mel og gluten - undersøg forskellige meltyper.

Bageriet Aurion

Det innovative måltid - “Mad med korn”. Eleverne tilbereder et måltid med korn som råvare. Der inviteres en forældre/ven til middag i Kornets Hus.

_________________

Gå på jagt i udstillingen (Hvad hedder de forskellige redskaber og hvad anvendes de til.)

Kornets opbygning - “dissekerer et korn” Det sunde korn - Næringsindholdet i korn.

Den biologiske proces i bagningen - hævemidler. Et brød er ikke bare et brød - æltning,

_________________ _________________

_________________

Schulstad - et brød lavet i en kæmpe industri. Studieretningstur: Grød i Aarhus. Den gamle by - Mad på bordet - Korn. _________________

Opskrifterne skrives ned, printes på lækkeret papir og bliver lagt i “rundvisningsmapperne” til kommende elever desuden serveres én af retterne til et måltid på skolen, hvor GastroEvent eleverne præsenterer den. _________________

GASTROEVENT PÅ FRI FAGSKOLE - DEN NYE STUDIERETNING STARTER I 2021

STEGE, BRASE, PISKE OG SAUTERE Har du lyst til at tilbringe masser af tid i køkkenet? På GastroEvent får du grundlæggende kendskab til sæsonens råvarer, tilberedningsmetoder og nye “food trends”. Du lærer om sundhed, fødevareproduktion og udvikling af retter, efterhånden som du får din basisviden på plads - du bliver klogere i vores køkken.

EVENT Koordinering, værtskab og et veldækket bord. Er du klar til at gå forrest, når forskellige events med mad som omdrejningspunkt skal arrangeres og gennemføres? Som elev på GastroEvent får du en smagsprøve på - og indblik i alle de processer, der er involveret i at skabe et fedt event fra planlægning til udførsel.

PRAKTIK Vi har et stort netværk, hvor vi samarbejder med kokke, restaurationer og erhvervsskoler, som gør det muligt, at du kan komme i erhvervspraktik og brobygning flere gange i løbet af skoleåret. Vi tilrettelægger en hverdag, der passer til dig.


naturvidenskab studieretning pĂĽ efterskole


PROJEKT DE 17 VERDENSMÅL - NATURVIDENSKAB

01 FASE 1

02 FASE 2

03 FASE 3

04 FASE 4

05 FASE 5

06 FASE 6

PROJEKT

INTRO / FØR VIDEN

PROJEKT ARBEJDE

FAG KURSER

EKSTERN VIDEN

PROJEKT AFLEVERING

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

Kortfilm om de 17 verdensmål

Mindmap på tavlen: - hvad ved jeg om FN?

Workshop med Mellemfolkeligt Samvirke om Verdensmålene

Fælles Forandring

- hvad er de 17 Verdensmål?

_________________

- hvad gør vi i Danmark for at leve op til de 17 Verdensmål?

Dansk: Avisen Skriftlig fremstilling Filmiske virkemidler - Kortfilm Samfundsfag: Demokrati og grundloven - Borgerne - Partierne - Medier og medieudbud Danmark og verden - NATO - FN - EU - EUs historie - EU´’s opbygning - EU’s rolle nu + i fremtiden Den lineære og den cirkulære forbrugsmodel _________________

Præsentation af kortfilm

Hvad er bæredygtighed?

Vi arbejder med de enkelte verdensmål og går i dybden med undermålene Vi ser på, hvad vi kan gøre for at gøre Halvor mere bæredygtig _________________

_________________

Udstilling med produkt fra AVVs Upcykling workshop

AVV, Hjørring: - Rundvisning - Workshop om Upcykling

Udstilling på skolen om de 17 Verdensmål

_________________

Kampagne om optimering af bæredygtighed på Halvor _________________

PROJEKT HAVEN - NATURVIDENSKAB

01 FASE 1

02 FASE 2

03 FASE 3

04 FASE 4

CITATER FRA ELEVERNE PÅ NATURVIDENSKAB PROJEKT INTRO / FØR VIDEN PROJEKT ARBEJDE

05 FASE 5

06 FASE 6

FAG KURSER

EKSTERN VIDEN

PROJEKT AFLEVERING

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

Vi laver potter af avispapir, sår frø, laver stiklinger og får jord under neglene Vi gør den anlagte have til vores have. Vi får et stykke have hver, som er vores ansvar. “The Down to Earth project” https://www.youtube.com/ watch?v=SKD2GiX1S9g

Mindmap på tavlen: - hvad ved jeg om haven? - hvad kan man dyrke i en have? - Hvad kan man bruge en have/ naturen til? - Hvilke afgrøder fra haven kender jeg? (Kahoot) https://create.kahoot.it/details/ grntsager/9fc90810-492b-40a1941b-b33d8b2e5c3f _________________

Vi gøder, luer, planter, sår og vedligeholder haven udenfor klasselokalet

Dansk: Billedanalyse - Litteraturhistoriske syn på naturen Reklamefilm

Hvad er kompost?

“Show, tell and smell” fremlæggelse på skolen

Vi dokumenterer processen video, speak, foto, logo, info, sang

Matematik: Geogebra

_________________

Caroline: “Vi laver mange forskellige ting. Vi har en køkkenhave vi tit er ude i, og så har vi dansk og matematik og alle de der obligatoriske fag. Men ellers tager vi på tur til Nordsøcenteret, vi tager på kunstmuseum og ser på genbrugskunst.”

Haveplanlægning Opmåling og plantegning _________________

Samfundsfag: kulturforskelle Hvad er danskhed? - Nationale symboler - Andres værdier og holdninger - Kulturforståelser Kulturkløfter _________________

Malthe: “Vi har undervisning der går ud fra de 17 verdensmål, som går meget ind for miljøet, og at verden skal være et bedre sted.”

Besøg på planteskole Ude geometri Vendsyssel historiske museum

Visuel fortælling om Projekt Have set fra et naturvidenskabeligt perspektiv

Vendsyssel Kunstmuseum _________________ Økoturisme _________________

Thea: “Vi har selvfølgelig alle de normale timer, og så har vi også timer, hvor vi går ud i vores have og planter ting som frø osv.”


samfundsvidenskab studieretning pĂĽ efterskole


DANSKHED - SAMFUNDSVIDENSKAB

01 FASE 1

02 FASE 2

03 FASE 3

04 FASE 4

05 FASE 5

06 FASE 6

PROJEKT INTRO

FØR VIDEN

PROJEKT ARBEJDE

FAG KURSER

EKSTERN VIDEN

PROJEKT AFLEVERING

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

Danskhed

Dansk: Brainstorm på tavlen: Hvad forbinder jeg med Danskhed?

Dansk : Lyriske tekster Haiku digt Musik Musikvideoer Kortfilm Foto

Besøg hos PIXL-Art – fotokursus

Fremlæggelse for resten af skolen og forældre

Besøge Hjørrings byrådssal

Samfundsfag: Hvad ved jeg om demokratiet i Danmark?

Dansk: Forskellige forfatteres og kunstmaleres syn på Danskhed. Selvstændigt arbejde med analyse af danske forfattere H.C. Andersen, Dan Turéll, Ulige numre og Emil Bønnelycke bl.a.

Billeder taget i elevernes hjemby med Danskhed som motiv

Engelsk: “Let’s make America great again”

Matematik: Geogebra-tegning af mit hus

_________________

Engelsk: Arbejde med den Amerikanske præsidentrække. Præsidentvalget 2020 Black lives matter

_________________

_________________

Matematik: Geogebra, Wordmat, formler, ligningsløsning Engelsk: Kulturanalyse Samfundsfag: Politik: Folketinget, de danske partier og Grundloven. Fra idé til lov Velfærdsstater: Forskellige typer _________________

Rundvisning mm af lokalpolitiker Besøg af folketingspolitiker

Digital udstilling i PIXL-Art bussen _________________

_________________

CITATER FRA ELEVERNE PÅ SAMFUNDSVIDENSKAB

“Det faglige er meget forskelligt, der er nogle, der er på højere niveau end andre, men alle kan følge med” - Anna Lucca

“Det sociale er rigtig godt, fordi alle er meget åbne og siger deres holdninger og meninger” Emma Ranum

“Samfundsvidenskab er for alle der godt kan lide at sige sin mening og debattere på tværs i klassen,” - Sofie Gram


iværksætteri studieretning på efterskole


UNGDOMSKULTUR - IVÆRKSÆTTERI

01 FASE 1

02 FASE 2

03 FASE 3

04 FASE 4

05 FASE 5

06 FASE 6

PROJEKT

FORMÅL

KOMPETENCER

LEKTIONER

UD AF HUSET

PROJEKT AFLEVERING

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

Vi vil arbejde med emnet på tværs af 4 fag.

Eleverne skal opnå en undervisning hvor de selv tager ejerskab for projektet, og gennemgår ¼ af pensum mens de udvikler ideer og placere teorien sammen med det praktiske arbejde.

Eleverne vil lære at analysere og fortolke tekster og andre multimodale tekster.

Matematik: Opmåling af arealer, rumfang, omkreds og budget. Matematiske tegneredskaber til at konstruere deres fiktive projekt.

Besøge Streetfood kbh, Christiania og en skaterhal på Reffen.

En model eller en rapport omkring deres ide.

Dansk og engelsk: Afleveringer. Vi bestræber os efter at afleveringerne ikke ligger på samme tid.

_________________

Matematik, Dansk, Engelsk og Samfundsfag. I Matematik vil vi se på bygninger der står tomme og komme med mulige forslag til hvad disse bygninger kunne rumme for, at få gang i Hjørrings Ungdomskulturliv. Vi skal på udflugter for at se andre steder, hvor man har udnyttet tomme/forladte rum og igennem kreativitet og innovativ tænkning skabt et nyt formål med rummet.

_________________

Engelsk: Der vil i engelsk være meget fokus på at alle elever kommer til at snakke engelsk. Derudover vil der i alle timer være læsestof eller andre input. _________________

Se en nedlagt fabrik i Hjørring

Gruppefremlæggelser af fiktive rum. _________________

Engelsk: Lektie til hver time. Eleverne vil individuelt få tilsendt simple ord. Disse ord skal eleverne oversætte, skrive sætninger med og skrive en forklaring på engelsk. _________________

_________________

CITATER FRA ELEVERNE PÅ IVÆRKSÆTTERI

Katrine Frahm: “Vi laver mange kreative ting og finder på opfindelser”

Maja Nauta: “Jeg synes, det er fedt, at vi skal udtænke nye ideer”

Toke: “Det var lige det, der fangede mine øjne, fordi det så spændende ud”

Lykke: “Jeg har valgt iværksætteri, fordi jeg synes det lød spændende, og fordi jeg tænkte der ville komme en masse gode projekter ud af det, og at jeg kunne bruge det til noget i fremtiden”


håndværk studieretning på efterskole


IDENTITET - HÅNDVÆRK

01 FASE 1

02 FASE 2

03 FASE 3

04 FASE 4

05 FASE 5

06 FASE 6

07 FASE 7

PROJEKT INTRO

FORMÅL

FØR VIDEN

PROJEKTARBEJDE

FAGKURSER

UD AF HUSET

PRODUKT

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

_________________

Vi skal arbejde med, hvad identitet er, og hvorfor vi er, som vi er?

Formålet med projektet er, at vi skal blive klogere på os selv, vores kultur, og måden vores samfund er opbygget på.

Mindmap i grupper og i plenum - Hvad er identitet, og hvad betyder det?

I dansk skal eleverne blive fortrolige med genrene dokumentar, novellen, lyrik og roman. I samfundsfag vil de overordnede emner være kultur og politik med udgangspunkt i vores studietur. I matematik skal vi lave budget for Københavnerturen. Og lave statistik om os selv, hvem er vi hvor kommer vi fra. Gennemsnitsalder osv. (bruger her Excel). I engelsk arbejdes der med emnerne Youth Culture/ Subculture/ Icons/ Role Models. Der læses engelske tekster som f. eks. noveller, digte, artikler, fagtekster, og der arbejdes med æstetiske/multimodale tekster som f.eks. fotos, hjemmesider, musikvideoer, YouTube klip. _________________

Relevante analyser Modtagerrettet kommunikation Kommatering Excel Geogebra Areal og rumfang Værkstøjskendskab Samtaleøvelser på engelsk Engelsk grammatik Mundtlig fremlæggelse: ordforråd og udtale

Studietur til København:

Små fremlæggelser i grupper, Æblekasser og Halvormennesker

_________________

_________________

Endvidere skal eleverne blive fortrolige med træværkstedet ._________________

Besøg på Christiania, Frihedsmuseet, Statens museum for kunst, Assistens kirkegård, Amalienborg

_________________

_________________

_________________

CITATER FRA ELEVERNE PÅ HÅNDVÆRK

Vi er i værkstedet hver uge, hvor vi lærer, mens vi bygger.

Jeg kan godt lide, at vi arbejder praktisk og ikke bare sidder i klassen hele tiden.

Matematik er nemmere, når vi skal måle noget op, der skal bruges bagefter.


badminton Til badminton bliver man udfordret fysisk, og i sit spil. Til badminton starter man altid med noget løb og opvarmning. Bagefter øver vi vores slag og vores spil, og nogle gange øver vi også vores reflekser. Badminton er for dig, som har spillet det i mange år, og for dig som aldrig har prøvet det før. Vi er alle sammen på forskellige niveauer, men vi får det til at fungere alligevel. Vi har snakket med Jonas Hedemann Christensen fra badminton, som siger: “Det er en sport, som jeg altid har kunne lide, og jeg har spillet det meget inden, jeg kom op på Halvorsminde, så det kunne være en fordel for mig at begynde på det igen”.

linjefag


bordtennis I linjefaget bordtennis bliver eleverne, der har valgt linjefaget, undervist af Yuhan. Hun har været kinesisk ungdomslandsholdsspiller i Kina. Til linjefaget bordtennis træner de fysisk, teknisk og taktisk. På bordtennisholdet er der plads til alle. Både dem der har spillet det mange gange, men også dem der aldrig har spillet det før. Der bliver spillet bordtennis to gange om ugen. Blandt eleverne, som har bordtennis, har vi interviewet Silas Sandy Ostermann. Silas er 2.-års elev på Halvorsminde Efterskole, og har begge år valgt bordtennis som hans ene linjefag. ”Jeg har en stor interesse i Bordtennis, fordi jeg har gået til det i lang tid”. Silas fortæller også at det fedeste ved at have bordtennis her på skolen er, at de får lov til at spille kamp mod hinanden, og den hårde træning de får af Yuhan.


challenge I Challenge bliver du udfordret og kommer udover dine egne grænser. Med spændende løb og træning får du pulsen og spændingen op på max. Vi har interviewet Toke Ludvigsen og Marcus Kongsgaard. De fortæller, at de til Challenge både løber, cykler og laver styrketræning. Der er en masse nye udfordringer. De har fx. været ude og surfe, og så træner de op til halvmaraton. “Man kommer til at overskride en masse grænser”, lyder det fra Toke Ludvigsen. De har valgt Challenge, fordi de synes det lød spændende og var klar på en masse nye udfordringer. “Man får rørt sig en masse, og det elsker jeg”, lyder det fra Marcus Kongsgaard. De kan klart anbefale Challenge, hvis man er klar på at overskride grænser og prøve en masse nyt.

Crossfitness Tunge dæk, løb og masser af frisk luft. Sådan lyder en typisk valgfagstime i crossfitness. I crossfitness bliver de trænet af Mette Jepsen og Ahmed Sameh. To lærere, der vil gøre alt for at få de unge til at yde deres bedste. Vi har interviewet Majken Haarup og Katrine Frahm, som har Crossfitness. De har valgt crossfitness, fordi de gerne ville udfordre sig selv og være mere aktive. “Vi laver mange øvelser med tunge ting fx. dæk, træstubbe og vanddunke”, lyder det fra Katrine Frahm. Forskellen på crossfitness og almindelig fitness er, at de er udenfor, hvor de løber og bliver udfordret. “Jeg kan klart anbefale crossfitness. Det er både sjovt og udfordrende”, lyder det fra Majken Haarup.


55


56


e-sport E-sport er noget for dig, som elsker at sidde og spille computer. Du får mulighed for at udvikle dig teknisk, imens du hygger dig med dine venner. På Halvorsminde er der et Counterstrike-hold og et League of Legends-hold. Chris Lassen og Kasper Beloua sikrer en god og lærerig undervisning hver gang, og de sørger for at du kan blive undervist på eget niveau. Vi har snakket med Lukas Nørregaard Clausen fra E-sport, som fortæller, at ”E-sport går ikke kun ud på at sidde foran computeren, som mange tror. Der er også meget sammenhold og taktik. Man kan godt køre alene, men for mig er det en holdsport.

dans Anne: “Jeg har altid godt kunnet lide at danse. Før jeg startede på Halvorsminde, dansede jeg mest for sjov og blandede alt muligt sammen. Men nu lærer jeg at gøre det rigtigt og danse i forskellige stilarter. Vi øver os også rigtig meget teknisk, og jeg kan mærke, at jeg bliver bedre. Det er også rigtig sjovt, når vi er mange, der danser sammen. Så kan vi også gøre det om aftenen og lære af hinanden. Vi kommer også til at danse for andre og lave opvisning. Det glæder jeg mig til.”


fitness I linjefaget fitness bliver eleverne, der har valgt fitness, undervist af Jeppe. Han har været i millitæret, så vælger man fitness, så er du sikker på en hård og udforende træning. Til fitness laver man lidt blandet træning. Fitnesstimerne varier meget, så man får både trænet de forskellige muskelgrupper, samtidig med man får bedre kondition og mere fysik. Til fitness laver vi også nogle forskellige former for fitness. Man laver bl.a. Tabatha og orienteringsløb. Oliver fortæller, at det fedeste ved fitness er: ”Tabatha træningen, hvor man skal lave mange forskellige øvelser”. Man kan vælge fitness, for at komme i bedre form, rykke nogle grænser og have det megafedt sammen. Elise fortæller at det fedeste ved fitness er: ”Når man presser ens grænser og kan mærke, at man flytter sig, og hun har valgt fitness for at komme i bedre form”. Julia fortæller, at det fedeste ved fitness er: ”At man udfordrer sig selv, og det er det sjoveste” Oliver Sielemann har valgt fitness, fordi han gerne vil blive mere trænet og få en bedre kondition.

fodbold I fodbold laver vi mange forskellige ting F.eks. teknik træning, kamp og skudtræning. Vores træning er meget seriøs, og der kan også være sjov ind i mellem. Når vi spiller, hygger vi os rigtig meget. Der er mange forskellige niveauer. Nogen er bedre end andre, men det sker der ikke noget ved, da vi deles ind i hold når vi spiller kamp mod hinanden. ”Vores træner er gudesmuk og hedder Christian C.

58


59


60


gastrojam GastroJam er for dig, der elsker at arbejde i et køkken. Vi eksperimenterer, kokkererer og skaber fantastiske smagsoplevelser. På GastroJam kan alle være med - og alle prøver noget, som de ikke har gjort før.

håndbold De har alle tre linjefaget håndbold og har været med til at svare på en række spørgsmål, som vi har stillet dem. De har alle valgt linjefaget håndbold, fordi de har spillet hjemmefra. Derfor tænkte de, at det ville være en god ide at vælge det her på Halvorsminde efterskole, for at udvikle deres tekniske færdigheder. ”Jeg kan godt lide det, fordi det inspirer mig, jeg har gået til det før, og jeg synes det er meget sjovt” siger Patricia. Håndbold på Halvorsminde går ud på at træne sine tekniske, fysiske og taktiske færdigheder. Halvorsmindes håndboldhold har et sammenarbejde med Hjørring håndbold, og hvis man har lyst, kan man komme til at træne sammen med dem to gange om ugen og muligvis også spille kampe med dem. Man vil blive trænet på sit eget niveau og alle kan derfor være med til træningen. Håndboldholdet vil komme til at spille kampe både på ude- og hjemme- bane. ”Vi spiller ikke så tit kampe lige nu, men når vi gør, spiller vi imod nogle forskellige klubber og efterskoler. Vi har fx spillet imod Sæby og Nørresundby, og vi er netop kommet med i JHF-turneringen og det Nordjyske mesterskab i foråret, så vi kommer til at spille flere kampe i fremtiden”, siger Mathilde. ”Man har et godt fællesskab og man føler sig som en del af en familie” siger Frederik


krea Linjefaget Krea er lige noget for dig, hvis du elsker at være kreativ og udtrykke dig visuelt. Der er mulighed for at få Krea med Susan Tøttrup og Line Sigvardsen i begge linjefagspuljer. De kommer med nogle overordnede emner, hvorefter man selv skal finde ud af, hvordan man vil løse opgaven, der er selvfølgelig mulighed for vejledning hele vejen igennem. Vi har snakket med Emma Maria Ranum Jørgensen, som har linjefaget Krea. For hende er det at være kreativ en vigtig del af hendes hverdag, og hun udtaler: ”Jeg synes det gør meget for min hverdag på efterskolen, at man bare kan slappe af og få lov at være kreativ”. På Linjeholdet er der også mulighed for at få et helt unikt fællesskab, da det altid er muligt at have en hyggesnak med sidemanden, imens man sidder og fordyber sig i emnet. som Emma siger: ”Du snakker med nogen på en anden måde, og i har noget tilfælles”.

Illustreret af: Emma Ranum


63


64


musik I linjefaget musik bliver man udfordret på eget niveau. Det er ligegyldigt, om du aldrig har spillet på et instrument før, for du vil blive guidet hele vejen. I musik spiller de ofte sammenspil, hvor de selv får lov at vælge instrument. De arbejder både en smule med noder og teori, før de går videre til sammenspilsdelen. Jakob Viberg Elleris sørger for at lave en sjov og varieret undervisning. Vi har snakket med Signe Bach Tomra fra musikvalgholdet. Hun kunne allerede spille klaver hjemmefra, men hun valgte det fordi: ”Jeg gad gerne lære noget mere musik, altså spille”. Vi spurgte hende også, om hun havde lært noget efter at have fået musik som linjefag, hvortil hun svarede: ”jeg har lært en masse teori”.


pixl For at få set linjefagene gennem øjnene på eleverne, så har jeg været ude ved en af de mest udeaf-huset linjefag, som på Halvorsminde er Pixl. Jeg har interviewet nogle af eleverne, som går på pixl i år som er, Cathrine Elstrøm, Lykke Dalsgaard Hvims, og Sebastian Hessellund. Et fælles svar de alle gav, var at de interesserede sig meget for at fotografere inden de startede, og nogle er endda på holdet for anden gang. De var meget enige om, at de sagtens ville kunne bruge, hvad de lærer i fremtiden, både i skolen og i fritiden, og at det er et fag, som er meget brugbart at lære.

psykologi Vi har interviewet Cecilie, Malene og Sofie. De har alle tre linjefaget psykologi og har været med til at svare på en række spørgsmål, som vi har stillet dem. De har alle tre valgt linjefaget psykologi, fordi de alle synes at det lød spændende og vil lære mere om mennesket. ”Jeg valgte linjefaget psykologi, for at lære mere om hjernen, og hvordan mennesket fungerer” siger Cecilie. I psykologi på Halvorsminde vil du blive udfordret intellektuelt og blive klogere på dig selv og andre. Du vil også blive udfordret på både følelser og fornuft. Man vil også komme til at lære meget om menneskets mentale og psykiske sygdomme. Det første halve år på Halvorsminde er det psykologi og det andet halve år er det filosofi. ”Altså det første halve år har vi psykologi og det andet halve år har vi filosofi. Vi lærer om psykisk syge og hvordan mennesker har det mentalt, og vi lærer også om de forskellige dele i hjernen” siger Sofie. Linjefaget psykologi er for dig, der gerne vil lære om hjernens funktioner og menneskets tilværelse i samfundet. Man kommer ikke bare til, at sidde og høre læreren snakke. De kommer også ud og gå, lege forskellige lege og set spændende dokumentarer.


67


ridning Jeg har snakket med Thea, Sophia og Malene som går til ridning. De fortæller at de om mandagen cykler ud til rideskolen, hvor de muger ud, strigler heste og lærer om rideudstyret, og om onsdagen så rider de. THEA HARTMANN NIELSEN, 15 ÅR - Hvorfor har du valgt ridning? Jeg har valgt ridning, fordi jeg gik til ridning derhjemme, og ville gerne fortsætte med det her. - Hvad laver i? Vi har ridning to gange om ugen. Mandag rider vi som regel ikke. Der laver vi noget andet hesterelateret. F.eks. muge ud i deres bokse eller klippe deres man. Og så om onsdagen rider vi. - Tænker du, at du vil kunne bruge ridning i fremtiden? Nu er jeg ikke så engageret i ridning, men synes bare det er sjovt at ride, men jeg tror sagtens at man kunne få noget ud af den undervisning vi får, og de ting vi laver fremover. - Hvordan foregår en ridetime normalt? Vi starter med at sadle hestene op, og så går vi ind i ridehallen, hvis vi skal ride indenfor, men der er også udebaner og en skov, hvis der er godt vejr til det. I løbet af året kommer vi til både at springe og ride dressur, men her i starten rider vi mest dressur for at lære hesten at kende. - Hvor mange år har du gået til ridning? Jeg tror, at jeg har gået til ridning i omkring 4 år. - Fortæl om en god oplevelse du har med ridning. Jeg elsker at ride skovture, og det er virkelig fedt, at vi også har muligheden for at gøre det her oppe. MALENE HOFFMANN PAPE, 15 ÅR Hvorfor har du valgt ridning? ”Det er fordi jeg godt kan lide heste, og så tænkte jeg at ridning, det var lige noget for mig” Hvad laver i? ”Vi rider og så hyggenygger vi lidt med hestene, og vi muger ud og lærer en del om ridetøjet” Tænker du, at du vil kunne bruge ridning i fremtiden? ”Jaja når man bliver ældre, så kan man da lige sige, at man kan ride til sine børn” SOPHIA NIELSEN, 13 ÅR Hvorfor har du valgt ridning? ”Jeg gik til ridning før jeg kom til skolen, og det er jeg rigtig vild med” Hvad laver i? ”Om mandagen kommer vi normalt derud og hjælper med at muge ud eller strigle nogen heste. Det er fordi der er der ikke så meget tid, og om onsdagen så kommer vi normalt derud og gør hesten klar, og så rider vi lidt, og så kommer tilbage” Tænker du, at du vil kunne bruge ridning i fremtiden? ”Nej det tror jeg ikke. Det er nok mest som en hobby”

69


spring I spring lærer man at springe og lave tricks på både stortrampolin, airtrack og minitrampolin. Når man vælger spring, får man rigtig gode lærere, som er gode til at springe og kan lave lidt af hvert på en trampolin. På spring er der mange forskellige niveauer. Det gør også, at man kan hjælpe hindanden med at lære nye tricks og ens venner og ens lærer kan give feedback på de tricks man laver, og sige hvad man kan gøre bedre. Man lærer alt fra saltoer til double salto med skrue. Man får et godt fællesskab, da det også har meget med tillid at gøre. Du har også en fælles interesse, hvor man også er gode til at hjælpe hinanden.

svømning Linjefaget svømning tager to gange om ugen i vandhuset Park Vendia i Hjørring. Svømmeholdet er for alle både for konkurrencesvømmere og for nybegyndere. ”Det er, at det er noget jeg elsker hjemmefra, og jeg så kan gøre det her samtidig, med jeg går på efterskole Det er nok det fedeste”, fortæller Majken. Til svømning starter de med nogle flydeøvelser og slutter af med et program, som varier fra gang til gang med forskellige stilarter og niveau. Ingen timer er ens. Et program for en svømmetime kan for eksempel se sådan ud: Svømme 12 x 25m, 3x (3x 25 hårde og 1x 25 løs) og til sidst svømmer med en valgfri stilart.

træ & metal I træ og metal laver vi mange forskellige ting. F.eks. har vi lavet en oplukker af en møtrik og en metalstang, og en lysestage af træ, som vi har drejet på drejebænk. Man fordyber sig i de projekter, man sætter sig for at lave. I træ og metal arbejder man meget individuelt. Det vil sige, at man sætter sig for at lave et projekt og derefter tegner det og finder mål. Så snakker man det igennem med lærerne og gennemgår, hvordan man vil lave projektet. I træ og metal har vi et rigtig godt fællesskab, hvor vi alle kan snakke og lave sjov med hinanden, og lærerne er med på det. Det er sjovt at se det individuelle arbejde, og der er en megahyggelig stemning. Man får et indblik i sine kammerater på en anden måde, fordi man både arbejder og snakker, og laver noget man interesserer sig for. Det bedste ved træ og metal er, at vi kan hygge os og have det sjovt, imens vi laver noget produktivt.


71


Et mangfoldigt fællesskab i bevægelse Af: Emil Kondrup På Halvorsminde Efterskole & Fri Fagskole i Hjørring sidder man ikke stille. Der er nemlig fokus på bevægelse – både i det daglige, men også når det kommer til, hvordan skolen skal se ud i fremtiden. Her fortæller forstander Jens Beermann lidt om, hvor skolen, der i 2028 fylder 125 år, er på vej hen. På Halvorsminde er bevægelse i højsædet. I 2014 gik man derfor i gang med en proces, man kaldte Halvorsminde 1.0, der definerede skolens fremtid, denne fremtid skulle etableres med respekt for skolens mere end 100-årige historie. Og her havde man en vision om, at Halvorsminde skulle være ”en skole i bevægelse”. I den forbindelse lavede man også Halvor 2021, for at få en retning på projektet, og for at sætte nogle mål, der skulle indfries. I dag er forstander Jens Beermann tilfreds med, hvor langt man er nået på de syv år: ”Vi er meget godt tilfredse med udviklingen, og meget af det vi forestillede os dengang, er vi lykkedes med. Vi er blevet en Fri Fagskole og en åben kulturinstitution, der er smeltet lidt mere sammen med verden uden for os.” OSTEKLOKKEN LØFTES De sidste år har i høj grad været et opbrud mod den klassiske måde at drive efterskole på. Fra den oprindelige tilgang, hvor efterskoler typisk isolerede sig på en ødemark og levede i symbiose med dem, man gik der sammen med – til nu at åbne sig op for omverdenen og række ud. Netop det med at åbne for omverdenen har Halvorsminde haft stor fokus på de seneste år, og Jens Beermann mener særligt, at det kan mærkes i år:

”2020 har jo været et vanvittigt mystisk år, og vi kan mærke, at vi som skole er blevet fattigere i kraft af, at de gæster, vi plejer at have besøg af, nu udebliver. Vi savner dem, fordi de har en helt særlig indflydelse på vores elever, og de giver så meget andet, end det skolen giver dem til dagligt. Det der med at bo på en efterskole, det er én ting. Men når man så står og formidler, hvordan det er, overfor en afdeling fra et seminarium, så går det op for eleverne selv, hvad opholdet giver.” EN ÅBEN KULTURINSTITUTION I HJØRRING Med dét for øje giver det mening i højere grad at åbne skolen op og invitere verden indenfor – for så sker der nemlig noget helt særligt. Når erhvervslivet er på besøg, er det naturligt at rette ryggen og vise sig fra en mere omhyggelig side, og når huset fyldes af ældre mennesker til foredrag og fællesang gives der plads. Plads til at de ældre kan få lov til at være på besøg i noget, der måske engang var deres hjem, men som nu passes på af en yngre generation. En stor forskel er dog, at da man i 2014 åbnede skolen op for livet og verden omkring den, var det skolen selv, der måtte lokke verden indenfor. Sådan er det ikke længere: ”Nu vil lokalområdet og verden os. Derfor står vi også i en situation, hvor vores samlede tilbud bliver påvirket af, at vi får elever og samarbejdspartnere fra hele verden, som påvirker den måde vi tænker og driver skole på.” Netop påvirkningen fra nær og fjern gør også, at man, når man dykker ned i udvalget af de linjefag som Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole byder på, ikke

tænker, at der er tale om en idrætsefterskole eller en naturefterskole. Men der er i stedet tale om en mangfoldig skole, hvor både idræt, natur men også en masse andre interesseområder er repræsenteret: ”Der er flere, der har behov for vores tilbud, og den bold er vi nødt til at gribe. Det gør vi ved at få lavet så bredt et tilbud som muligt, som gør, at vi også kan tiltrække mangfoldigheden ud i fremtiden. Vores skole skal være brobyggende for unge mennesker, og det er den bedst, når vi tilbyder dem rammer, der vedrører dem.” BROBYGNING TIL BROBYGNING TIL BROBYGNING Et konkret tiltag der har været på tegnebrættet i et stykke tid, og som starter til august 2021, er Halvor 8+: Et særligt on-boarding tilbud til kommende ottende klasses elever, som giver dem muligheden for at starte på Halvorsminde og bruge et år på at blive præsenteret for de forskellige studieretninger, der er på efterskolen. Om det fortæller Jens Beermann: ”Ottende klasse bliver altså brobygning til efterskolen, mens efterskolen så bruges til at brobygge videre ud i verden, eller for andre til at brobygge ind i vores fri fagskole, hvor vi har stor succes med selv at rekruttere fra efterskolen. Ikke fordi de skal, men fordi de kan.” Et ophold på Halvor 8+ er altså et år, hvor man foruden at få sit ottende skoleår også bliver løftet op, modnet, og gjort klar til at vælge imellem de forskellige studieretninger og linjefag, man bliver præsenteret for.


GÅ I SKOLE I DANMARKS SPISEKAMMER Et af de nye linjefag, som man fra næste skoleår vil kunne blive præsenteret for på Halvorsminde, vil være GastroJam. Det er opstået på baggrund af unge menneskers stigende interesse for madlavning. Jens Beermann fortæller, at der i den forbindelse også er ekstremt meget i spil i forhold til klima, samtidig med at han også mener, at Halvorsmindes beliggenhed berettiger et sådant linjefag: ”Vi bor jo midt i Danmarks spisekammer og vælter os i lækre råvarer her i Vendsyssel, og så kan vi bare se en trend hos unge mennesker, som går mere og mere op i, hvad de spiser. Derfor giver vi unge mennesker med en passioneret tilgang til madlavning og hele gastro-konceptet muligheden for at dyrke det, og vi tror på, at de vil smitte af på skolens øvrige elever. På den måde får vi helt naturligt bragt kost og vigtigheden deraf ind på skolen.” DEN STORE FØDSELSDAG FORBEREDES I november 2028 fylder Halvorsminde 125 år, og hvis det går efter planen, skal der altså sættes en plade eller to i bordet. For i fremtiden har Jens Beermann planer om, i endnu højere grad end tidligere, at åbne skolen op for verden: ”I 2028 har vi 2000 unge tilknyttet Halvorsminde. De 200 af dem går på Halvorsminde på efterskolen og den frie fagskole, har fælles gymnastik, fælles linjefag og fælles sang. De 1800 er online studerende, som er tilknyttet før, under og efter et eventuelt ophold her.” Et mere konkret tiltag er blandt andet, at Iværksætterklassen på Halvorsminde vil lave små undervisningsforløb for 4-5-6 klasser rundt i verden. Opgaver, der vil kunne besvares og sendes retur, for på den måde at kunne skabe et Halvorsminde-univers ude i verden. ”Hvis vi gør det rigtigt, så tror jeg, at der er en oplagt rekrutteringsmulighed”, siger Jens Beermann selv om det nye tiltag og fortsætter: ”Så vil man få en gruppe af børn, som går her, før de starter. Det vil også kunne være vores håndboldlinjefag, der filmer nogle øvelser, som bliver sendt ud til nogle håndboldklubber, og på den måde er man med, hvor det sker ude i verden.” GRÆNSERNE SKAL BRYDES Og der menes virkelig ude i verden, når det bliver sagt. For er der noget, det vanvittige år 2020 har lært Jens Beermann, så er det, at en åben dør kan være mange ting: ”Vi har altid tænkt meget i at åbne døre, og før Coro-

na var det skolens fysiske dør, der altid var åben for spændende mennesker. Nu har vi lært, at døren kan åbnes endnu mere op på den digitale måde.” Andre der kan blive tilknyttet det online-univers, kan også være tidligere elever, som nu er i gang med at studere ude i verden, og som kan give lidt tilbage til skolen. Det kunne blandt andet være en forelæsning for de nuværende elever, om hvor de er i dag, og hvordan vejen derhen har været.

Det gør også, at man kan øge elevtallet stille og roligt ved at bygge en hytte eller to om året, for som han selv siger:

Et andet konkret mål der arbejdes hen imod, er at skabe endnu mere diversitet i elevgruppen. Derfor håber han på, at det vil være en blandet forsamling, der sætter sig til 125 års fødselsdag i 2028. 50 % fra Nordjylland, 30 % fra resten af Danmark, mens de sidste 20 % skal være fra udlandet. Det er, hvad man som skole håber på.

MEN HVAD SKAL ALT DET TIL FOR?

I EN SKOV EN HYTTE LÅ Elevtallet, som i dag er på 135 og som i 2028 vil være på 200, skal ikke stige over natten men stille og roligt de næste år. Det gør også, at man er nødt til at bygge nyt, og der har man en plan klar: ”I 2028 bor de yngste elever, der går her på det tidspunkt, i hovedbygningen, som man har gjort det i lang tid. De ældste elever vil bo i nybyggede familiehuse, så vi får sådan en landsbylignende hytte-by i skoven”, fortæller Jens Beerman om det nye byggeprojekt.

”Når man åbner et nyt linjefag, en ny studieretning, eller en ottende klasse, så er det jo naturligt, at der kommer flere til. Vi pønser også på at få en international klasse på skolen, så der kan hurtigt blive brug for et par huse i den landsby, vi bygger.”

Vi er tilbage, hvor vi startede med snakken om en skole i bevægelse, i en verden der er i bevægelse, med unge mennesker der er i bevægelse, og hvor det der var stort for ti år siden, er blevet småt i dag. For Jens Beermann mener, at hvis man som skole skal lave stolte og bæredygtige traditioner, så er man nødt til at lægge nogle planer, der gør, at der er et attraktivt sted med samlingskraft, hvor der samtidig kan være en økonomi, der sikrer, at der kan udbydes høj kvalitet. IKKE AT DET FØRST ER NU, AT HALVORSMINDE ER BEGYNDT AT BEVÆGE SIG ”Det skal ikke lyde som om, at det er noget nyt, vi gør heroppe. Hvis ikke Halvorsminde havde været i bevægelse og udviklet sig siden 1903, hvor den blev bygget, så havde den nok ikke været her i dag.”


74


Halvor International Campus Af Martin Øbo Hvis man har haft sin gang på Halvorsminde i løbet af de sidste 5-10 år, har man måske lagt mærke til, at sproget på gangene, værelserne, fællesarealerne, lærerværelset osv. ikke har begrænset sig til rigsdansk - eller endnu bedre - vendelbomål. Her har man nemlig kunnet møde unge mennesker fra mange forskellige dele af Verden. USA, Kina, Japan, Frankrig, Schweiz, Belgien, Tyskland, Island, Thailand, Færøerne, Norge, Syrien, Israel og måske et par stykker glemt. På lærerværelset har man været beriget med praktikanter - såkaldte ”interns” - fra Frankrig, Tyskland, Belgien, Kina og i skrivende stund Egypten. Hvorfor i al verden ender alle disse studerende fra hele Verden på Halvorsminde i Hjørring? Forstander Jens Beermann fortæller, at det bestemt ikke er tilfældigt. ”Som skole og kulturinstitution er det ikke bare en stor mulighed for, men også vores pligt at sørge for at de unge får kendskab til andre kulturer og bliver nysgerrige på Verden, som den ser ud i dag. Ved at møde andre unge, som har haft en anden opvækst i et andet land med en anden kultur og et andet sprog, kan det være med til at sætte eget liv i perspektiv. Tiden skriger på, at man er nysgerrig på hinanden og ved at møde mangfoldigheden, blive opmærksom på begreber som respekt, ligeværd,

nærvær og demokratisk dannelse, som er nogle af Halvorsmindes kerneværdier” Trods sproglige barrierer og manglende flyruter Ålborg-Beijing i forlængede weekender, har oplevelserne med alle disse internationale elevers efterskoleophold gjort, at der i 2018 blev født en idé, om at lave en international klasse på Halvorsminde. En klasse med elever fra både Danmark, Kina og andre lande. I 2015 blev Yuhan Chen ansat på Halvorsminde, hvilket gav en naturlig kontakt til Kina. Ud over Yuhan er James Wong, som er lektor på EUC i Hjørring en god ven af skolen, han har hjulpet med at finpudse idéen om at få flere kinesiske studerende til Halvorsminde. James fortæller: ”I Kina har man 9 års undervisningspligt, som er gratis. Derefter tager langt de fleste på High School, hvilket svarer til gymnasiet i Danmark. I Kina er det utrolig vigtigt at få gode karakterer, for hvis man vil læse videre på universitetet, er der slet ikke pladser til alle. De dygtigste kan frit vælge de mest respekterede universiteter fx i Beijing, mens en stor del slet ikke kan få en plads på et universitet. Manglen på pladser og en stigende interesse i andre sprog og kulturer, har betydet at flere og flere kinesiske familier er interesserede i at sende deres barn til Europa for at få en uddannelse. Hvis

man har en uddannelse fra et europæisk land og har lært Engelsk og måske et andet sprog, viser statistiker også, at man har bedre muligheder for gode jobs, når man vender hjem til Kina. Den store udfordring er, at danske universiteter oplever en stor social og kulturel umodenhed hos kinesiske studerende, så et onboarding-år på Halvorsminde vil gøre overgangen til universitetsstuderende i Danmark væsentligt nemmere” I kraft af den gode kontakt, der allerede var til Kina, gik Yuhan i gang med rekruttering i januar 2019 og interessen var fra start stor. ”I løbet af foråret havde vi online interviews med 12 interesserede elever, som ville være klar til at starte i sommeren 2020. Alle ansøgere skal have afsluttet high school, have et vidst niveau i engelsk og være indstillet på A-niveau i andre fag. Desværre kom Coronakrisen som i første omgang satte en brat stopper for projektet, men der er stadig kontakt og stor kinesisk interesse for projektet”, siger Yuhan Hvorvidt der findes en international klasse på Halvorsminde i 2021 vil tiden vise, men i mangfoldighedens og nysgerrighedens øjemed, bliver projektet spændende at følge.


Pige cykeltur Af Patricia Ejstrup, Majken Haarup og Emily Tossel Vi cyklede i 5 grupper i forskellige hastigheder. Cykelturen var rigtig hyggelig, da der også var små stops, hvor vi fik lov til at spise de madpakker, vi havde lavet om morgenen. Da vi kom derhen, pakkede vi ud og fandt vores værelser. Så fik vi mad, efter vores 17 km cykeltur. Så udforskede vi stedet, lavede sjove lege, som fx Tv2’s alt det vi deler, forskellige stafetter og senere tog vi ned og badede ved stranden.

Drenge cykeltur

Uvejret tog til, og vi skyndte os hjem i bad og derefter spiste vi lækker aftensmad. Vi dansede og sang om aftenen, og alle pigerne skreg af grin.

En cykeltur kun med drengene, 25 graders varme, 80 hårde kilometer, men med et kæmpe smil og grin på læben.

Af Mathilde Andersen

Da det blev mørkt ved Rubjerg lejren, tog vi ud og tændte et bål. Vi tog nogle løse grene og begyndte at varme vores skumfiduser med kiks - det var ret lækkert. Det blev virkelig mørkt og vi tog ud til klippen, hvor vi kunne se stranden og solnedgangen.

Cykelturen startede oppe på jernhesten, hvor der blev cyklet næsten 40 kilometer til Ålbæk. Der blev cyklet i flere hold ift. hvor hurtigt man gad cykle.

Dagen efter spiste vi morgenmad, som vi plejer og lavede aktiviteter. Derefter cyklede vi hjem og havde fri resten af dagen.

Da ankomsten havde lagt sig, kunne man vælge at slappe af eller tage ind til byen og få købt lidt slik eller sodavand. Til aftensmad blev der serveret rigtig god mad. Det hele blev spist, og der kunne vist godt have blevet spist endnu mere. “Vi fik en rigtig lækker lasagne fra køkkenet” Kristoffer Kold.

Der var pause i Mosbjerg, hvor de hjemmelavede madpakker blev spist. “Jeg cyklede på en damecykel så 40 kilometer frem og tilbage var ret hårdt” - Tobias Albertsen.

Aftenens aktiviteter skete på stranden. Der var lege og mulighed for en tur i bølgen blå. En kold tur men det gjorde fællesskabet stærkere. Efter turen på stranden stod det på ren afslapningen og drengehygge på værelserne. “Vi sov 30 drenge i samme rum. Det var faktisk rigtig hyggeligt” Malthe Nedergaard. Der blev snakket og lært hinanden at kende til langt ud på natten. Morgenen efter blev der serveret rundstykker. Lækker morgenmad så de sidste 40 kilometer var klar til at blive tilbagelagt. På turen tilbage blev der hygget lige så meget som på turen derhen. Dog med et par punkterede dæk, men det hele gik alligevel. Hjemkomsten til skolen blev modtaget glædeligt, da der var lækker pizza fra køkkenet. Det var en masse glade drenge, som glædede sig til at se pigerne igen. En rigtig hyggelig tur hvor alle drengene blev rystet sammen.


”Cykeltur - ugentligt” Af Martin Øbo 1939! ”Ja det er nogle dage siden”, Siger Sirre Thomsen. Halvorsminde er en gammel skole efterhånden, og der har været rigtig mange elever inde og ude af skolen. Èn af dem er nu 98-årige Sirre Thomsen. Hendes far havde gået på højskole, så den store pige skulle også afsted - dog på Halvorsminde Ungdomsskole. I sommeren 1939 startede hun så sammen med 38 andre piger. Om vinteren overtog drengene skolen, når de var færdige med at arbejde i marken. Forstanderen på det tidspunkt hed Andreas Nielsen. Sirre blev født og voksede op ved Nejst Mark lige nord for Tylstrup, og da det blev tid til at starte på efterskole, har der sikkert været snakket rundt om bordet derhjemme om, hvordan hun skulle komme frem og tilbage fra Halvorsminde i weekenderne. En ret kort snak, for der var kun én mulighed, og det var cyklen. 35 km den ene vej og 35 km den anden vej. ”Jeg mødtes med Kamma oppe for enden af vejen og så fulgtes vi ad”, siger Sirre. DET VAR EN ANDEN TID DENGANG Sirre finder en lille slidt bog frem, hvor der udenpå står ”poesibog”. Vi kigger den igennem og finder en hilsen fra alle veninderne fra Halvorsminde på siderne. Mindebogen levede altså også i bedste velgående i 1939. Sirres mindre søskende kom desværre ikke afsted til Halvorsminde, da der desværre var lukket nogle år i starten af 1940´erne. ”Det kan godt betale sig at tage på ungdomsskole. Det var skønt”, afslutter Sirre.

Halvorsminde Ungdomsskole. Elever fra Halvorsminde klar til udflugt på cykel (1933-1934)


kærestevæggen Af Martin Øbo Hvis man går ned ad stengangstrappen, kigger til højre og hilser på sofabanden foran pejsen, drejer skarpt til venstre, fortætter nedad næste trappe og forbi vaskerummet, står man lige foran kærestevæggen. Kærestevæggen på Halvorsminde har eksisteret i mange år i forskelligt design, udformning og placering. Den har både været forbundet med stolthed, pinlighed, lidt frustration, men helt sikkert også en masse drømme og forhåbninger. Der er blevet flyttet meget rundt på navne i løbet af hvert eneste år, og den har bl.a. fungeret som en slags Facebook, hvor det var muligt at følge med i, om ham eller hende var ”available”. I skoleåret 1993-94 startede Jan Toft fra Kongerslev på Halvorsminde. Det var en familietradition at gå på Halvorsminde, så der var ikke snak om andre skoler - overhovedet! Jan blev installeret på Alexandria, som kendere vil vide, er det nederste værelse til højre på Solgangen. Under Solgangen boede Jans kontaktlærer Kim Sleiborg, så det var jo vældig trygt og praktisk. Samme skønne sommerdag startede Sara Buch Andersen fra Aabybro. Hun blev af Kirsten Sand fulgt op til sit nye værelse på Nordgangen, som senere skulle skifte navn til Polargangen.

I 93-94 var Ole Bjerring lige blevet forstander, Inge Christiansen skulle starte sit første hele år, der var Vesterhavstur fra Lønstrup til Løkken, cykeltur med gangen og en gymnastikopvisning i støbeskeen. Kort sagt burde det faktisk ikke kunne gå galt.

at det nok var det bedste, at det blev sådan. Og sådan blev det! Og sådan er det faktisk stadig i skrivende stund. Det udviklede sig nemlig så lykkeligt, at de endte med at gifte sig, flytte til Aabybro og i skoleåret 2019-2020 sende deres førstefødte - Jacob på Halvorsminde.

TILBAGE TIL DENNE KÆRESTEVÆG I 1993 var det nemlig mest en pigegangsting, fortæller Sara. ”Alle pigegange havde deres egen kærestevæg. Vi gik meget op i at holde styr på, hvem der var sammen, og hvem der var single. Drengene havde ikke kærestevægge, men synes det var spændende at kigge på vores”. Da kalenderen sagde november, skete det lykkelige så, at et nyt par blev sat sammen på Nordgangens kærestevæg. Jan fra Kongerslev og Sara fra Aabybro var blevet enige om,

”Det har aldrig været til diskussion, om vores børn skulle på efterskole. Til gengæld har vi aldrig sagt, at det skulle være på Halvorsminde, men vi kan ikke afvise, at alle historierne i familien måske har præget beslutningen en smule. Vi ville i hvert fald meget gerne vise Halvorsminde frem for Jacob”, siger Jan. 2019 blev altså året, hvor Jan og Sara havde deres 26-årsdag i november og deres søn Jacob startede på Halvorsminde. I hvilke kategorier Jacobs navn florerede på kærestevæggen, er en anden historie. Hvem ved? Måske får i den om 26 år.


79


nye medarbejdere


sebastian Mit navn er Sebastian Horsevad, og jeg er 18 år gammel. Jeg bor i Vrå og i min fritid spiller jeg fodbold samt styrketræner. Derudover har jeg været assistent træner får et U13 fodboldhold. Jeg er i lære som ernæringsassistent på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, det er jeg meget glad for. Jeg valgte at søge læreplads på Halvorsminde fordi skolen går meget op i sund kost, som jeg også selv gør, og jeg synes, at det er vigtigt for ens trivsel og indlæring. Jeg har selv gået på efterskole, hvor jeg fik øjenene op for, hvor vigtigt sund kost er, for at man trives godt, og at man er frisk til undervisningen.

ROXANNE Jeg hedder Roxanne Celis, jeg er 38 år og kommer fra Filippinerne. Jeg er meget glad for at være på Halvorsminde, fordi jeg føler mig hjemme her. På skolen er der et godt arbejdsmiljø, hvor man respekterer hinanden. Jeg holder meget af humoren her, både blandt elever og kollegaer.

lasse Jeg hedder Lasse Dalsager, og jeg er 29 år. Jeg er oprindeligt fra en lille flække i Himmerland. som hedder Vestrup. Jeg blev udlært Kok fra Bryghuset Vendia i sommeren 2013, hvor jeg også startede i lære, og det var også grunden til jeg flyttede nordenfjords. Efter jeg blev udlært, var jeg et lille halvt års tid på en Michelin restaurant i Oslo, som hedder Maaemo, det var vildt lærerigt, men også ekstremt hårdt. Efter min tur til Oslo har jeg både været ude at sejle, været souschef på Bryghuset Vendia og Tabu i aalborg, hvor jeg derefter vendte tilbage til Hjørring som souschef på Bryghuset Vendia igen og derefter køkkenchef siden 2015. Når jeg ikke svinger med gryderne, så spiller jeg håndbold i Elitesport Vensyssel. Jeg bor sammen med min smukke wife to be, min søn på 4 år og vores to gravbasser Jytte og Jørgen i vores dejlige hus i Hjørring.


katrine Mit navn er Katrine Tøttrup, og jeg kommer fra Hjørring. Jeg er en del af gymnastikteamet på Halvorsminde, hvor vi sammen med eleverne vil skabe unikke bevægelsesoplevelser. Vores mål er at samle det store fællesskab, der skal løfte en opvisning helt op til skyerne. Gymnastikken har altid fyldt meget i mit liv, både som træner og som elev. Derfor er det en stor oplevelse at få lov til at give gymnastikken videre til de hårdtarbejdende, skøre og dejlige Halvorsmindeelever. Udover gymnastikken har jeg gået på STX i Hjørring og givet den gas som sæsonmedarbejder i Fårup Sommerland. Min hverdag har derfor altid været præget af fart over feltet, foreningsliv og ikke mindst end masse skønne mennesker. Nu har jeg sabbatår og min hverdag er stadig fyldt med masser af gymnastik og skønne unge mennesker - Hvor heldig har man lov at være?

Chris Chris Lassen 28 år, Jeg kommer fra Nørresundby og har tidligere arbejdet på en lille friskole. Jeg er på Halvor, fordi jeg altid har drømt om at blive lærer på en efterskole og da muligheden for det tilbød sig, kunne jeg ikke sige andet end ja, specielt fordi jeg kunne få et skema og redskaber til at arbejde indenfor lige præcis de interesser, jeg har. Det at kunne arbejde med GameDesign, esport og motion er jo drømmen! Vigtigst af det hele er lysten til at være med til at give de unge mennesker en oplevelse og være med til at se elevernes udvikling som mennesker gennem et år med fuld fart.

sebastian Mit navn er Sebastian Baand, jeg er 23 år gammel og kommer fra Nordjylland. Jeg har dyrket en masse gymnastik i mit liv bl.a. på Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor jeg var udtaget til Ollerups Elitehold. Nu er jeg kommet hjem fra højskole og søger derfor nye spændende udfordringer. Jeg har været så heldig at få stillingen som gymnastiklærer på Halvorsminde, hvilket jeg er super glad for!

82

Udover gymnastikken er jeg også uddannet klejnsmed, derfor har jeg også fornøjelsen af at være lærer på Fri Fagskole Håndværk - kloge hænder.


83


84


vær dig selv - FREMFOR AT VÆRE DE ANDRE Af: Jeppe Søe, Bestyrelsesformand Kender du ’Palle alene i verden’? Historien om den lille dreng, der er helt alene i verden og kan gøre lige præcis, som han vil. Han skal ikke betale i bussen, ved kassen eller i biografen. Han kan fylde lommerne med slik og chips, og han skal ikke spørge nogen om lov til noget som helst. Sygt nice! Et kort sekund. Og derefter sygt nederen. Virkelig! For festen er bare federe, hvis I er flere – og festen er slet ikke, hvis du er den eneste. Det er derfor – blandt andet - at fællesskabet er så vigtigt. Vi kan kun være nogen eller noget, hvis vi giver andre mennesker mulighed for at se, hvem vi er. Dine venner er dit spejl. Hvis du en morgen på badeværelset stirrede ind i et blankt spejl, ville du ikke ane, hvem du var. Dine venner har præcis samme funktion; den måde I er sammen på, det I taler om, de ting I bruger tid på – det hele er med til at gøre dig til den, du er; og jer til et fællesskab. Alle mennesker har brug for at blive anerkendt; ikke med ligegyldige likes; men i virkeligheden. Og du er allerede nogen og noget. Du er efterskoleelev, og det fortæller en hel masse om dit mod og din lyst til at udkomme i verden. Fællesskabet er nemlig ikke noget, der tilfældigt står i vejkanten med tomme hylder, så du kan finde den, der passer dig – det skal bygges, og du skal selv være med til at slibe kanterne til. Det er fælles vilkår; at vi skal opbygge fællesskaber, som opstår af de mennesker, der tager del i det.


ER DET NOK AT HAVE NOGET TILFÆLLES?

FORTNITE UDEN LEVENDE LYS I LAGKAGEN!

Engang var det sådan, at fællesskaber handlede om, at finde sammen om noget fælles. Rykke sammen i et fælles skab, hvis man havde samme interesse. Hvis man elskede at synge, lavede man straks et kor. Ville man noget med skrå brædder, opstod straks en amatørrevy. Især i Danmark har vi en lang og stolt tradition for, at der straks opstod en forening, som man kunne være fælles indeni. Det gjorde noget ved landet. Gjorde noget ved de små samfund - og det gode de store byer overskuelige, fordi man opdelte sig lidt efter interesse. Så kom nettet. Nogle af jer kan slet ikke sætte jer ind i, at der var en tid unden internettet. En tid, hvor man skulle være hjemme for at tage telefonen, fordi telefoner krævede en ledning ind i væggen. En tid, hvor vi ikke kunne læse eller se ret mange andre, end dem der var i Billedbladet. Vi kunne med andre ord kun spejle os i dem, som vi mødte ude i virkeligheden.

Mennesker er aber - og vi er flokdyr. Vi går hele tiden og spejler os i de andre i flokken. For at se hvor vi selv er - men også, om vi er helt ved siden af. Det har firmaer forlængst udnyttet, da man kan sælge de samme modetrøjer til grupper, som med deres tøj markerer, hvad de er for en flok. Denne helt naturlige dyriske måde at handle på, blev penge værd. Produkter var pludselig det, der gjorde at vi kunne finde sammen i fællesskaber. Pepsi mod Cola, Mac mod PS, Nokia mod Iphone. Det seneste skud på stammen er i Fortnite, som min søn sagde, at jeg skulle spille. Det gjorde jeg så. For jer der ikke kender Fortnite, er det et utroligt sundt spil, hvor 100 mennesker starter i en flyvende bus, kastes ud i faldskærm over en ø - og bliver til Anders Breivik, der langsomt sørger for at pløkke alle de andre, så man står alene tilbage som Victory Royal.

Til min store overraskelse var spillet gratis! Det er jo helt blæst, når alle andre spil på min Playstation koster 4-500 kroner. Så hvad lever de af? Jo, når jeg lander har jeg almindeligt tøj på - og det eneste jeg kan gøre, når jeg endelig rammer en af de andre, er at “dabbe”. For alle jer over 40, er det når man svinger begge hænder til den ene side - en meget populær bevægelse i Fortnite. Men det er den alle kan. Jeg vil jo hellere lande på øen og danse 22 forskellige danse, have levende lys i en lagkage og en lille hund i rygsækken. Og det sælger de så i Fortnite. Det er det, der koster rigtige penge. Jeg skal med dankortet købe Vbucks, som er spillets møntfod - og bruge flere hundrede kroner på, at blive del af fællesskabet og kunne det samme, som de andre. Fællesskaberne er blevet kommercielle. Det koster penge at være med på moden - og indenfor i fællesskabet.


HVORDAN ER MAN UNIK? MAN VÆLGER ET NYT KØN PÅ HYLDEN... Vi har behov for at opdele os. For med internettet kunne vi pludselig se alle de andre. Ikke bare vores flok og et par kendte i et ugeblad - vi kunne følge alle... hele tiden. Vi kunne gå med folk i seng, på toilet og være med til deres lege på YouTube. Se dem putte mentos i en cola light eller skate for første gang, og slå nosserne ned i et plankeværk. Ved at se alle andre hele tiden, bliver det endnu sværere at være unik! Lige når man synes, at man er noget helt specielt, kan man google en, der er det samme. Eller endnu mere mærkelig. Derfor begynder vi febrilsk at lede efter det, der gør os specielle. Vi er

ikke længere mænd og kvinder, men kan vælge mellem 72 køn. Vi er ikke bare glade for mad, men opdeler os i kødspisere, vegetarer - og veganere, frugtarer, facto-vegetarer, ovn-vegetarer - og senere kan man så kalde sig facto.ovo-vegetar, for at vise hele verden, at man har tabt sig selv. For sandheden er jo, for helvede… at jo mere vi forsøger at blive unikke, jo mere mister vi os selv undervejs. Vi begynder at opfinde et nyt jeg, som skal tage over for den normale leverpostejsfarvede idiot, man er født som. Er det en god udvikling? Jeg synes det ikke… Men det er nok derfor, der er opfundet en gruppe for sådan nogle almindelige folk som mig, der kaldes boomere. Eller midaldrende hvide mænd. Der fik vi den - med besked om at klappe kaje.

FÆLLESSKABER BLIVER TIL KRIGERISKE FLOKKE Det er der, fællesskabet er ved at ende. Nu handler det ikke bare om at høre til en gruppe - men at erklære sig som del af gruppen. Man erklærer for alverden, at man er veganer - og man starter eget parti. Næste år kommer vel vegetar-partiet, facto-ovo-partiet - og så kommer jeg med boomerpartiet. Fællesskaberne handler pludselig om, at nedgøre de andre. At stå med sine medsammensvorne og råbe, at alle de andre er dumme og slet ikke fatter noget: Greta Thunberg råber, at det er de gamles skyld. Kvinderne råber, det er mændenes skyld. Mændene råber, det er samfundets skyld. Veganerne råber af kødspisere og kalder dem mordere. De røde råber af de blå - og de blå af de røde. Hvad mistede vi undervejs? Samtalen! Og os selv….


DU ER HALVORSMINDE! For… Hvem er du? Du er lige nu Halvorsminde. Dit væsen, dine tanker, dine handlinger og alle de egenskaber, der er en del af dig – er en del af det hele. En efterskole er de elever, den har; et stærkt fællesskab, der kan klare det meste og de fleste, og det har vist sig temmelig belejligt i en vilter verden, hvor pandemier blæser hen over landet og gør hverdagen til en virkelighed, vi nærmest ikke kunne forestille os. Halvorsminde er dig og dine venner. Dig og din flok. Det er din efterskole, din familie og det samfund, alle andre fællesskaber er en del af (hvis man ser bort fra bandegrupperinger på Nørrebro og andre usolidariske typer). I den seneste tid har samfundet stillet ret store krav til det, vi kalder ungdommen – dig, dine kammerater på efterskolen og alle andre, der alene i kraft af jeres alder, har svært ved ikke at gå nysgerrigt ud i verden. Og det fællesskab, der er et politisk projekt, har brug for, at I adlyder og bliver hjemme. Måske ved de ikke, at I – bedre end de fleste andre – forstår og formår at være en del af det store fællesskab. Fællesskaber er struktureret frihed; de opstår som interessefællesskaber, og alle, der er en del af et fællesskab, må underlægge sig fællesskabets betingelser, hvis det skal fungere. Alle skal tage chips med til festen, ellers er der ingen, der gider bidrage næste gang. Det er svært at forstå, at hvis man vil andre det allerbedste, så skal man vise det ved at blive hjemme fra festen. Det er svært ikke at række ud efter hinanden, når man kan se, at nogen trænger til det. Det er fællesskabets allerstørste udfordring lige nu; at det, der er dets natur, er dets største fjende. FÆLLESSKABER BEVÆGER VERDEN! Det er fornuftigt at være en del af et fællesskab. Filosoffer (gab?), teologer (gaab!), politikere (gisp!) og forældre (suk!) vil alle sammen påstå, at fællesskabet er summen af det gode. Fællesskabet er det, der kan bevæge verden – og det er derfor efterskoleelever er så stærke i det store fællesskab; de har set det ske. De ved, hvad man kan udrette, når man er sammen om noget. Som jeg kender efterskoleelever, har de en særlig styrke; den sære tid, vi endnu er midt i, har styrket et andet fællesskab. Jeg tror, I har været god til at se verden og hinanden i øjnene – og jeg tror, at netop et efterskolefællesskab kan bære det benspænd, den her mærkelige virus har været. I har passet på hinanden og alle andre i samlet flok, men med behørig afstand og det nødvendige antal håndvaske. Sådan fungerer stærke fællesskaber; i samlet flok. Og uanset kravene fra det store fællesskab om, at være på afstand, formår I stadig at være tætte. Også tætte på jer selv. Og lige om lidt finder I ud af, hvem I er. Mit håb er, at I bliver jer selv. Lad være med at lede efter noget andet I kan være. Find jer selv først, og mærk inden I laver jer om, om det ikke er nok. Så; tak for indsatsen. Tak for at tage del i et fællesskab, der har meget at bidrage med. Det får vi brug for!


89


INDBUDTE ÅRGANGE TIL SAMMENKOMSTEN I 2021:

5 års jubilarer (2015-16) 6 års jubilarer (2014-15) 10 års jubilarer (2010-11) 11 års jubilarer (2009-10) 20 års jubilarer (2000-01) 21 års jubilarer (1999-2000) 25 års jubilarer (1995-96) 26 års jubilarer (1994-95) 30 års jubilarer (1990-91) 31 års jubilarer (1989-90) 40 års jubilarer (1980-81) 41 års jubilarer (1979-80) 50 års jubilarer (1970-71) 51 års jubilarer (1969-70) 60 års jubilarer (vinter 1960-61 & sommer 1961) 61 års jubilarer (vinter 1959-60 & sommer 1960) 65 års jubilarer (vinter 1955-56 & sommer 1956) 66 års jubilarer (vinter 1954-55 & sommer 1955) 70 års jubilarer (vinter 1950-51 & sommer 1951) 71 års jubilarer (vinter 1949-50 & sommer 1950) Alle ældre årgange er også meget velkomne

dobbelt elevmøde i 2021 ELEVMØDE 8. MAJ 2021 Kl. 11:00 Velkomst og frokost for jubilarer. Kl. 13:30 Møde for alle tidligere elever med kaffe, gymnastikopvisning og elevforeningens generalforsamling. For deltagelse i elevmødet betales 30,- kr. Der udsendes ikke invitation til medlemmerne, så skriv allerede nu elevmødet ind i den nye kalender for 2021. Alle, der ønsker at deltage i jubilarstævnet, bedes tilmelde sig til skolen senest en uge før. For deltagelse i jubilarsammenkomsten kl. 11:00 betales 100,- kr. Dette er også inkl. et jubilarbillede samt elevmødet om eftermiddagen.

HJÆLP OS MED ADRESSER TIL JUBILARHOLDENE Der findes ikke længere brugbare adresselister på de gamle elevhold, så I må selv hjælpe med at samle adresser på jeres holdkammerater. Navnelisten findes i årsskriftet fra jeres årgang. Hvis I er nogle stykker der går sammen om opgaven, så går det som regel bedst. Når skolens kontor senest en måned før elevmødet får adresserne – så vil der herefter blive sendt indbydelser ud. Send postadresse og mailadresse til: kontor@halvorsminde.dk


elevforeningen Af Søren Peter Rahbek, Formand for Elevforeningen Elevmødet 2020 blev som følge af Covid-19 situationen aflyst. Det er sagt på nordjysk bare rigtig træls. Vi håber på at kunne gennemføre et elevmøde 2021 med de begrænsninger, der eventuelt vil være gældende til den tid. Det betyder at vi må forvente et elevmøde, som kunne komme til at se anderledes ud end som det traditionelt plejer at være, men vi ser positivt på udfordringen og håber det kan lade sig gennemføre. Vi har som følge af aflysningen sidste år heller ikke afholdt generalforsamling i elevforeningen. Det betyder i praksis at den nuværende bestyrelse tager et år mere. Vi håber at I medlemmer på den kommende generalforsamling vil godkende, at der fremlægges beretning og regnskab for de 2 år, samt acceptere den forlængede valgperiode. Til minde om forstander Ann Marika Leth Klinge, ønsker vi at plante et træ, i Halvorsminde-parken. I samråd med familien, vil vi udvælge et træ, som Ann Marika ville have ønsket sig. Tak til skolen for et godt samarbejde gennem året, vi håber vi kan ses til elevmødet den 8. maj 2021.

MINDEORD Af: Jeppe Søe

Ann Marika Leth Klinge fra Halvorsminde er stille sovet ind, 52 år gammel, efter kort tids sygdom. Alle os, der kendte Ann Marika og arbejdede med hende, er efterladt helt uden ord. Hun var en stærk klippe, som indeholdt alt det, der er behov for at indeholde som menneske. Hun var stærk, når hun stod fast i blæsten. Enormt engageret, når et medmenneske havde behov for et skub. Lattermild og irriterende skarp i sin humor, når en forsamling trængte til at grine. Og så var hun en rigtig god ven, der tænkte på andre før sig selv. En god kollega. God efterskolemor for elevhold efter elevhold. Og en dygtig leder, der side om side med Jens Beermann har stået på kommandobroen og genskabt Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, da skibet tog vand ind. Hullerne i skroget blev i høj grad udfyldt med hendes tanker og værdier - og den efterskole, vi driver netop nu, er derfor også på alle måder et monument over de skoletanker, Ann Marika indeholdt. Hun vil blive savnet, virkelig virkelig savnet... men på Halvor vil hun i høj grad også leve videre gennem alle os, der var så heldige at lade os påvirke af Ann Marika. Vore varmeste tanker går til hele hendes familie. Æret være Ann Marika Leth Klinges enorme minde.


Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole Halvorsmindevej 107 - 109 9800 Hjørring www.halvorsminde.dk

Profile for Halvorsminde

ØJEBLIKKE 2020