ØJEBLIKKE på Halvorsminde 2021
walk the coast En tradition der går mere end 60 år tilbage - vi nyder den flotte natur mellem Lønstrup, Rubjerg Knude Fyr og Løkken - og så har køkkenet leveret lækker frokost.
INDHOLD Elevholdet 2021-22
2
Elevholdet 2020-21
6
Halvorsminder 8 Værdigrundlag 12 Tryghed og hjemlighed er vigtigst
14
Vejen videre 18 40 år med Grundtvig
20
Ridning på Islandske heste
22
GastroFabrikken on tour
28
20/21 Standup på Halvor
30
Vi spiser sammen
32
Linjefagsdage 34 Fælles forandring 38 Til tops 40
REDAKTIONEN Hans Bilde - Lærer på Halvorsminde Jane Bünemann - Bestyrelsesmedlem Søren Rahbek - Formand for Elevforeningen Mathilde Andersen - Elev 20/21 Emilie Thomsen - Elev 20/21 Esben Johansen - Elev 20/21 Freja Lolholm - Elev 20/21 Elna Borrisholt - Elev 20/21 Mia Hansen - Elev 20/21 Laura Vejby Wæhrens - Elev 21/22 Sisse Lykke Haakonsen - Elev 21/22 Victor Mouritzen - Elev 21/22 Sigrid Lund Pedersen - Elev 21/22 Liva Segel - Elev 21/22 Aksel Binderup Kristensen - Elev 21/22 Emma Kaufmann Jensen - Elev 21/22 Maya Nielsen - Elev 21/22 Magasinet er produceret i fællesskab med skolens nuværende og tidligere elever, journalister og bestyrelse. ”Øjeblikke 2021” udgives i samarbejde med Elevforeningen på Halvorsminde og udsendes til Elevforeningens og Skolekredsens medlemmer i december 2021. Halvorsmindes Elevforening Halvorsmindevej 107 - 109 9800 Hjørring
Udendørs gymnastikopvisning
42
På kanotur 44 Pigebandet 45 Slutugen 46 21/22 Halvor Color Run
50
Stafet for livet
52
Hjørring Live 56 Action weekend 57 Studieture 58 Fællesweekend 68 Fællessang 69 Motionsdag 70 Turen til Berlin
72
Grønland 76 Nye medarbejdere
80
Nadja Kaae Frederiksen
80
Britta Roed Jensen
80
Malthe Færgemand
80
Hans Bilde 80 3 generationer
82
4 generationer 86 Dengang og i dag
88
Elevforeningen 90 3-dobbelt elevmøde
91
halvorsminder 8 halvor8 58 berlin 72
grønland 76
skolemor 14 vejen videre 18
4 generationer 86
Kim Jensen
Mia Hansen
Kristine Toft Bjerggaard
Miamaja Christensen
Cathrine Elstrøm
Lukas Clausen
Julia Brink
Elise Lundholm
Patrick Høgh
Philip Jensen
Marcus Schioldan
Lasse Madsen
Yasmin Hansen
Marcus Toúre
Emil Johansen
Malthe Nedergaard
Cecilie Hansen
Caroline Rytter
Signe Tomra
Heba Sayed
Marcus Kongsgaard
Sofie hjelm
Ida Klitte
Betina Jansson
Oliver Rytter
Thea Nielsen
Malene Pape
Julie Holm
Kasper Johansen
Mads Stevn
Gabriel Nørgaard
Caroline Thomsen
Elna Borrisholt
Petrine Poulsen
Katrine Kure
Katrine Frahm
Sine Bøjer
Esben Johansen
Toke Ludvigsen
Otto Olsen
Maja Nauta
Phillip Lauritzen
Nanna Ydegaard
Oliver Sielemann
Mathilde Andersen
Emma Kristiansen
Marie Thomsen
Maja Lillelund
Lykke Hvims
Victor Frandsen
Tommy Christensen
Mikkel Kirkegaard
Lukas Larsen
Emma Ranum
Majken Haarup
Silje Knapp
Josefine Marskot
Silas Ostermann
Frederik Christiansen
Sisse Nielsen
Augusta Pedersen
Patricia Ejstrup
Martin Strand
Sophia Nielsen
Gorm Jørgensen
Mike Nielsen
Tobias Albertsen
Kevin Ettrup
Emilie Thomsen
Michelle Nielsen
Jonas Skoven Poulsen
Jesper Andersen
Alex Jepsen
Sara Thomsen
Magnus Pedersen
Matias Work Jespersen
Sofie Hansen
Jonas Christensen
Oliver Thomsen
Anders Vejrgang
Timmi Hansen
Magnus Slipsager
Lilli Lindrup Echtvad
Adrian Pedersen
Casper Morell
Oliver Jørgensen
Emil Westad
Anna-Lucca Nimeh
Mille Nielsen
Anton Kjeldgaard
Kristoffer Olsen
Elliot Hyltoft
Kristian Lassen
Bjørn Hørstrup
Karl Knudsen
Jetsadaporn Phaphan
Sebastian Nielsen
Casper Larsen
Silas Plaetner
Sofie Gram Andersen
Henrik Madsen
Rasmus Jensen
Frederikke Lauritsen
Sofie Nørgaard
Freja Lolholm
Grathien Niyonshuti
Oliver Bækgaard
Sofie Skov
Magnus Lauritsen
Heba Abdel Sayed
Jonas Bartholomæus
Jonas Hedemann
Philip Gotfredsen
Oliver Theil
ELEVHOLDET 2020-21
Frederik Nygaard
Jakob Emil Brochholm
Christoffer Clausen
Lucas Sperling
Halvorsminder Af Ole Bjerring, forstander på Halvorsminde 1993 - 2007
Hvilke minder og tanker har du med fra din forstandertid på Halvorsminde? Et spørgsmål, der er meget udfordrende at svare på. Der var masser af højdepunkter, og der var sjove, pudsige, livsbekræftende og bøvlede episoder, men det fundamentale minde er i virkeligheden blot en følelse af væren i dagligdagen. Følelsen af væren er knyttet til dagens rytme og omgivelserne i deres totalitet. Lydene, lugtene, lysindfaldene, smagene, temperaturerne, årstidernes farver. Menneskene. Med andre ord alt, hvad man sanser, når man føler, at man hører til et sted. Lige fra morgenmaden i spisesalen i selskab med forsovede teenageansigter og til aftenstemningen i hele huset, hvor elever råhyggede, sang og pjattede i bunker i opholdsarealerne. Jeg er ikke så naiv at tro andet, end at kammeraterne var de vigtigste for eleverne, men man bør egentlig være taknemmelig for, at så mange unge har gidet leve så tæt med en selv. Helt bogstaveligt i og med Anne-Mette og jeg boede på skolen gennem alle årene. En del af tiden endda uden egen indgang og under en drengegang! DEN 11. SEPTEMBER 2001 Som en markant enkeltsituation vil jeg fremhæve, hvordan den store verden greb ind i vores lille efterskoleboble den dag, hvor terroren ramte og flyene fløj ind i tårnene i New York. Et naturligt valg, fordi det netop her i efteråret har været 20-årsdagen for 9/11 2001. Alle husker, hvor de var den dag, og jeg husker det som i går, at jeg tilfældigt om eftermiddagen gik gennem dagligstuen. Der sad vist kun en enkelt elev og så fjernsyn. Jeg standsede op og for at snakke lidt, men hurtigt blev opmærksomheden limet til fjernsynskærmen. Det var et helt uvirkeligt drama, der langsomt udviklede sig lige for øjnene af os. Flere og flere elever slog sig ned. Der var stort set tavshed, men alle fornemmede, at her skete noget skelsættende. Det satte sig som en tomhed i maven. Med en snert af undergangsstemning.
8
Ole Bjerring
Morgensang næste dag var speciel. Vi gav os god tid. Sang en ekstra sang, bla. Kringsatt av fiender, som smuk-
kere end nogen anden sang beskriver fællesskabets betydning og skrøbelighed. ”Vi vil tage vare på skønheden, varmen, - som om vi bar et barn varsomt på armen.” Jeg var så heldig at stå for morgensamlingen sammen med Lars Maaløe-Jørgensen, en menneskeklog lærer. Vi var meget opmærksomme på at holde den rette balance i vores oplæg om tragedien og vores umiddelbare vurdering af, hvilke konsekvenser, det kunne få. Stemningen var følelsesladet, men vi søgte at oplyse nøgternt og ærligt, uden at fratage de unge håbet. Det ligner det samme dilemma, man som skole står i med klimakrisen her i 2021. Den virker på samme måde truende, voldsom og ødelæggende, men de unge må bevare troen på, at de kan skabe sig en lykkelig fremtid. Alle begivenheder – i dette helt specielle tilfælde en af verdenshistorisk betydning – bliver forstærket, når de opleves i et fællesskab. Et gammelt ord siger, at skønhed oplevet i ensomhed er som et stik i hjertet. Jeg vil påstå, at det også modsat gælder, at mødet med ondskab bedre kan overkommes i et fællesskab. Det var en af de dage, hvor man som skolemenneske tænkte i de store termer: Efterskolen har tre kerneord som målsætning: At give undervisning, dannelse og livsmod. Og jeg tilføjer: Men størst iblandt disse er livsmodet. Og læg mærke til, at Halvorsmindes værdigrundlag, der netop blev til i 2001, lige præcis slutter med ordet livsmod. HVORDAN BLEV HALVORSMINDES VÆRDIGRUNDLAG TIL? Ret hurtigt efter Anne-Mettes og min ankomst til Halvorsminde i 1993 fik vi i samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og skolekreds skrevet ind i vedtægterne, at man skulle drive skole ud fra et grundtvigsk livssyn. Det stod der faktisk ikke tidligere.
Ikke fordi skolens idegrundlag dermed skiftede, men det var godt at få Halvorsminde grundfæstet med ord. I 90 år havde familien Nielsen gennem tre generationer været garanter for skolens værdier og indhold, og der var næppe noget menneske i Vendsyssel, der ikke var klar over, hvad Halvorsminde stod for. Det havde fungeret fint. Skolen havde ved vores ansættelse været selvejende institution i en årrække, men nu skulle skolen også værdimæssigt være selvejende, og lidt flot sagt: Ikke være afhængig af, hvem der måtte være forstander på et tilfældigt tidspunkt i fremtiden. Vedtægtsændringen gav anledning til en besindelse på, hvad det grundtvigske betød for skolen, og nogle år senere, omkring årtusindskiftet, fik vi en meget grundig arbejdsproces i forbindelse med at nedskrive et værdigrundlag for Halvorsminde. Som man jo næsten skal, hvis man er ægte fortalere for frie skoler, reagerede vi i første omgang med modvilje mod statens krav om at skriftliggøre værdigrundlag og lave alskens evalueringer. Men arbejdet med værdigrundlaget blev faktisk et utrolig fint og givende forløb, som gav et fornyet ejerskab til skolens fundament. Vi fik inspiration og hjælp til formuleringen af multimennesket fra Hirtshals, nu afdøde Ole Albæk, og vi nåede et resultat, som holder den dag i dag, og som i kvalitet tåler sammenligning med alle andre efterskolers værdigrundlag. Jeg var især glad for, at vi både turde bruge store ord, men også konkretisere dem ned til daglig skoledrift. Jeg syntes, at der var guidelines for os, der skulle repræsentere og bære skolen, og jeg glædede mig over, at der blev sat gode ord på det fuldstændigt centrale spørgsmål: Hvordan man møder eleven. Et fællesskab opstår ikke blot ved at bringe menne-
9
sker sammen. Det er f.eks. afgørende, når vi skriver, at vi vil møde dem fordomsfrit og lytte til eleverne, ligesom vi vil lære dem at lytte til andre. Etisk set handler det også om at håndtere fællesskabet med respekt for individet. EN SVÆR, MEN RIGTIG BESLUTNING Der har været svære beslutninger, fx i elev- og personalesager, men hvad angår de fysiske omgivelser, vil jeg nævne kastanjen. Det siger sikkert ikke nytilkomne så meget, men det imponerende kastanjetræ, der stod midt i skolegården ind til 2002, tegnede årets skiften: Fra vinterens nøgne grene til den sprang ud med tæt løv og fik blomster i maj til den smed brune kastanjer i september til den pludseligt tabte alle de nu falmede, savtakkede blade efter en første nattefrost. Bladene lå som et tæppe på fliserne til beundring for alle andre end drengene, der var på gårdholdet og skulle feje fliserne. Et kastanjetræ har en markant cyklus, ligesom et efterskoleår har sin cyklus med nogle bestemte oplevelser og stemninger, der knytter sig til om man nu er i første, femte eller sidste måned af et ophold. Samtidig blev kastanjen, som i tusindvis af elever har danset rundt om og klatret i, et eksempel på, hvordan man kan være nødt til at tage nogle smertelige beslutninger, hvis skolen skal fornyes. Den blev med tiden for stor og dominerende. Træets rødder skubbede fliserne op og ødelagde kloakrør, og træets krone sugede al dagslys ud ad vinduerne ind mod gården. Det måtte væk af nødvendighed, men det var også et skridt i retning af at lysne hele skolens bygningsmæssige udtryk. For tidligere elever og medarbejdere var kastanjen et så stærkt symbol for Halvorsminde, at de havde svært ved at tænke skolen uden træet, og jeg hørte suk og modtog bebrejdende blikke for at have stået i spidsen for at fælde det. Selv om det faktisk også havde gjort ondt på mig, at se det blive fjernet. MØDET MED TIDLIGERE ELEVER I dag kan glæden ved minder om Halvorsminde knyttes til mødet med tidligere elever. F.eks. dukker de op, hvis man sidder i et tog, og der over for pludselig sidder en person, der virker bekendt. Åh, det er helt sikkert en gammel halvorsmindeelev, men hvad pokker er nu navnet? Men når man så får givet sig til kende og får gang i en snak, dukker individet op som en del af fællesskabet. Det kniber med at huske alle navnene, men der er alligevel ofte en vis fornemmelse af deres den gang 16-årige personlighed. I øvrigt en personlighed, som med forbløffende sikkerhed skinner igennem, selv om de i mellemtiden har passeret de 40! Jeg holder af og til foredrag om efterskolens betydning, og her citerer jeg måske en tidligere halvorsmindeelev. En dreng, der voldte en del besvær gennem skoleåret og var på nippet til at blive bortvist undervejs. Ved årsafslutningen sagde han: ”Før jeg kom på Halvorsminde, så jeg på folk, og så fandt jeg ud af, om jeg gad snakke med dem. Nu snakker jeg først med folk, og så finder jeg ud af, om vi har noget at snakke om”. Den slags er ikke noget, man kan købe på tilbud i Netto, men det er den type udvikling, efterskolen kan levere! At have været en del af det arbejde er i virkeligheden mit bedste minde.
11
HALVORSMINDES VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole er en grundtvigsk skole, og som sådan finder vi det værdifuldt at skolens dagligdag er præget af åbenhed, ligeværdighed, nærhed og fællesskab. Vi ønsker, at eleverne gennem skoleforløbet bliver aktive og får mod og evne til at udfordre verden. Skolen skal give rum og respekt for forskellighed og herved lære eleverne at vise tillid og tolerance. Endvidere vil vi lære eleverne at mestre dialogen som et demokratisk værktøj. Skolen skal være en tryg ramme, indenfor hvilken der kan stilles krav til den enkelte, som styrker ansvarlighed og selvstændighed. Vi vil opdrage eleverne til at erkende medansvaret for egen læring, for eget og andres velbefindende og for at bidrage positivt til et dynamisk fællesskab. Skolen har en tro på, at elevernes medleven og personlighed udvikles gennem bevægelsesglæde og kreativ udfoldelse, samt ved at de erkender, hvor vigtigt det er at udfordre sig selv og yde sit bedste. Skolen skal gennem sin livsoplysende virksomhed bidrage til elevernes hele dannelse og give dem livsmod.
12
GRUNDTVIGSK Målet for undervisningen skal være livsoplysning ud fra et kristent livssyn. Midlet er det levende ord, som det f.eks. udmønter sig i fortælling og fællessang. Samtalen i undervisningen og det øvrige samvær er helt central og bygger på det menneskesyn, som kommer til udtryk nedenfor.
ÅBENHED På Halvorsminde optager vi alle, som har interesse for skolens tilbud, og vi bestræber os på at møde dem fordomsfrit. Det er vores hensigt at lytte til eleverne, ligesom vi vil lære dem at lytte til andre.
LIGEVÆRDIGHED Livet på skolen skal udfolde sig i respekt for den enkelte. Alle har krav på at få opmærksomhed og en værdig behandling.
NÆRHED OG FÆLLESSKAB Vi ønsker at udøve en direkte, personlig og nærværende pædagogik, som bygger på naturlig autoritet. Vi vil konstruktivt bruge det nære samvær til at give eleverne selvværd og mod til senere at indgå i andre fællesskaber på et ærligt grundlag.
DIALOG SOM ET DEMOKRATISK VÆRKTØJ Ved demokrati forstår vi retten til at sige til og fra, argumentere, begrunde og lytte. Dialogen finder sted i de fora som er beskrevet i undervisningsplanen: Skolemøde, gangmøde, elevudvalg.
ANSVARLIGHED Eleverne lærer ansvarlighed i dagligdags situationer, f. eks. gennem rengøring, fælles måltider og køkkentjans. Her erkender de, at deres arbejde er en nødvendighed, og de lærer at respektere andres og eget arbejde. Gangarrangementer og forberedelse af skole besøg lærer eleverne at løfte et ansvar i fællesskab.
13
TRYGHED OG HJEMLIGHED ER VIGTIGST På Halvorsminde er den gamle skolemors opgaver delt ud på flere ansatte Af Jane Bünemann Når eleverne fra Halvor søndag aften efter hjemmeweekend vender tilbage til skolen, bliver de mødt af et “ velkommen hjem” fra vagtlæreren. For mens eleverne er på efterskolen Halvorsminde, så er skolen deres hjem. De fleste hjem har en mor, men hvordan er det: Har Halvorsminde en skolemor? Spørgsmålet bliver vendt en dag i september, hvor skolens tidligere viceforstander Anne-Mette Bjerring er på besøg på sin gamle arbejdsplads. Hun arbejdede tæt sammen med sin mand, Ole, der fra 1993 til 2007 var forstander på skolen. Anne-Mette Bjerring afløste sammen med sin mand Anna og Finn Nielsen, som blev det sidste forstanderpar fra familien Nielsen, der i 1903 etablerede skolen. Anna Nielsen blev den sidste skolemor i gammeldags forstand.
15
ANNE-METTE BJERRING FORTÆLLER: - Jeg skulle først og fremmest være underviser - på papiret 85 pct. Da jeg skulle overtage nogle af Anna Nielsens opgaver, fik jeg en lang liste med alt det, hun have udført. Det var for eksempel at ordne blomster og rulle duge, og det vidste jeg, at jeg ikke ville. Men jeg påtog mig opsynet med de syge elever, ligesom det blev min opgave at have kontakten til køkkenet. Opgaven med at stå for indkvarteringen af eleverne blev også min opgave sammen med personalepleje.
Anne-Mette Bjerring
På et tidspunkt blev Ole Bjerring valgt ind i Efterskoleforeningens bestyrelse og måtte derfor være en del væk fra skolen, og derfor blev Anne Mette Bjerring formelt viceforstander. - Jeg var glad for ikke at skulle være skolemor, for det oplevede jeg som en gammeldags ordning, hvor der sad en patriarkalsk mand for bordenden, siger AnneMette Bjerring, der nu er gået på pension efter en årrække som folkeskolelærer i Randers Kommune. KURSUSLEDER – EN NY TITEL
Karin Jensen
Skolemor. Dén titel skulle Karin Jensen i hvert fald heller ikke have, da hun for et halvt års tid siden skulle skifte titlen som køkkenleder ud med noget andet - et job, hvor hun har overtaget en stor del af de opgaver, som en efterskoles skolemor typisk har. Ordet skolemor anvendes i øvrigt fortsat på mange efterskoler. - Der blev foreslået både skolemor, oldfrue og professionel forstanderfrue, men det er ikke noget for mig. Så min titel er blevet kursusleder, forklarer Karin Jensen. Efter i mere end 25 år at have tilberedt maden på Halvorsminde, så har hun i dag overtaget arbejdsopgaver som arbejdsplaner for køkkenet, forbindelse til køkkenet, organisering af rengøringen på skolen, koordinering af camps og udlejning af lokaler. - Jeg er den, der sørger for, at alting er pænt og i orden, når der kommer gæster. For eksempel med duge, lys og servietter, siger Karin Jensen. Hun forklarer også, at hun altid observerer, når hun bevæger sig rundt på skolen. - Er der nu rent, ser eleverne ud til at trives og sådan noget.
FØLELESE AF HJEMLIGHED Viceforstander Lise Mikkelsen og sekretær Lisbeth Dahl observerer også løbende. De har resten af de opgaver, som er med til at sikre, at eleverne trives. - Vi skal give eleverne en følelse af hjemlighed. Det er andet end servietter og blomster, som også skal være der, men det er rekvisitter. Vi skal give dem følelsen af nærvær. Eleverne skal mærke, at vi kender dem og kerer os om dem, så de føler sig trygge, siger Lise Mikkelsen. Ofte er det hende, eleverne kommer til, simpelthen fordi det er hende, der har taget imod dem, da de kom til skolen, så hende føler de, at de kender fra starten. Kontaktlærerne, som hver elev har en af, tager sig af mange opgaver, men engang imellem er det godt at søge trøst på kontoret hos viceforstanderen. Det kan også være Lisbeth Dahl, der fra sin udskudte post på kontoret observerer en elev, der er ked af det, og får trøstet vedkommende. Lisbeth Dahl og Lise Mikkelsen sørger i fællesskab for indkvarteringen, som er et kæmpe puslespil. SKOLEMORS ÅND Svaret på, om Halvorsminde har en skolemor svæver i luften som ånden fra tidligere tiders skolemødre. Funktionen er der, men opgaverne er delt ud på flere ansatte. - Den er der, den skolemor-ånd. En efterskole ville også være fattig uden, mener Lisbeth Dahl.
SKOLEMOR Stillingebetegnelsen skolemor var tidligere helt almindelig på landets efterskoler. Det var som regel forstanderens kone, som skulle have styr på de huslige pligter og omsorgsarbejdet, mens manden stod for skolens ledelse. Mange steder er stillingsbetegnelsen væk, men 20-30 efterskoler landet over benytter sig fortsat af stillingsbetegnelsen.
Lise Mikkelsen
Lisbeth Dahl
På Halvorsminde Efterskole er stillingsbetegnelsen skolemor i dag væk. Opgaverne er delt ud på kursusleder, sekretær, viceforstander og kontaktlærere.
18
vejen videre Koden er samarbejde og samtale Af Hans Bilde
Det er igen blevet november, og hen over de seneste dage er næsten alt løv faldet og ligger som en dyne under træerne rundt om på skolen. Heldigvis er der kaffe i kopperne, og Lise og Jens har sat sig i de bløde stole på Lises kontor og sat god tid af til at sætte ord på deres visioner og drømme for Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Det er godt med god tid, for de har meget på hjerte. De vil noget med det at drive skole - vil de unge mennesker noget. Først og fremmest brænder de begge for at lave en skole, hvor mangfoldighed og elever med alle typer af interesser, baggrunde og ressourcer kan mødes og bliver klogere på hinanden og på livet.
samle unge fra vidt forskellige kår, men også en skole, der lukker verden ind. Det er en kongstanke, at netop mangfoldigheden giver de bedste muligheder for at danne de unge til fællesskab, demokrati, tålmodighed og tolerance.
”Når vi begynder at snakke om skole, kommer vi næsten altid til at tale om social ansvarlighed, dannelse og livsoplysning. Det er vigtigt for os, at der er plads til alle, at alle får mulighed for at udfolde sig og vokse under hensyntagen til deres aktuelle livssituation. Det kræver, at vi som skole både er dygtige til at hjælpe, støtte og udfordre elever, som ikke har så mange ressourcer og måske heller ikke har så mange gode oplevelser med fra deres tidligere skolegang. Det kræver også, at vi hele tiden er skarpe på at udfordre de elever, der har mange ressourcer, kan klare meget og gerne vil udfordres på et højt niveau. Og det kræver, at vi tænker vores hverdag og aktiviteter på en måde, så eleverne hele tiden lærer af og bliver klogere på hinanden”, siger Jens. Lise nikker: ”Og vi vil mangfoldigheden”, tilføjer hun.
Det er vigtigt, at alle disse unge mennesker møder voksne, som kan deres kram både fagligt og relationelt, og som vil de unge mennesker. Det kræver, at vi hele tiden er på mærkerne, sætter grænser, giver ansvar og hjælper de unge med at reflektere over det, de møder, og det de selv bidrager med. Det er en meningsfuld opgave for ansatte, men også en evig udfordring.
Samtalen bevæger sig frem og tilbage imellem muligheder og udfordringer ved netop dette projekt. Det er et stort ønske for begge, at skolen skal være et sted, hvor man arbejder på at
”Vi oplever jævnligt, at elever med vidt forskellig baggrund og familieforhold skal have noget til at fungere i fællesskab, fx når de bliver værelseskammerater. Og nogle gange kan vi da være bekymrede og tænke: Mon det går? Men ofte er det netop i de situationer, at eleverne får åbnet øjnene for, at verden er fuld af nuancer, og at de unge faktisk har meget mere til fælles end de først troede” siger Lise.
”Vi arbejder hele tiden på at blive endnu bedre til at samarbejde. Vi kan være verdens klogeste og dygtigste hver især, men vi kan intet løse alene. Koden er samarbejde og samtale. Vi insisterer på meningsfuldhed og fælles faglig stolthed via samtalen. Vi er en grundtvigsk skole, og vi arbejder hele tiden på at løfte den arv ved at blive endnu bedre til samtalen. Vi prøver at planlægge hverdagen på en måde, så vi har tid til samtalen – både med eleverne og kollegerne”, siger Jens og tilføjer: ” I de første år jeg var her, havde vi rigtig mange gæster i huset, og det gjorde noget rigtig godt for elev-
erne, som vi måske først har fået øjnene rigtig op for nu, hvor skolen de sidste halvandet år har været lukket for gæster på grund af Corona. Når der kommer gæster udefra, opper eleverne sig og sætter en ære i at være gode værter. De interesserer sig for, hvem der kommer, og det er godt både for dem og for gæsterne. Det har vi manglet.” Lise nikker: ”Ja, det betyder noget for dem at være gode værter. De er stolte af skolen og vil gerne vise den frem. Når de gør det, bliver de også mere bevidste om at værne om skolen og fællesskabet.” Snakken går lystigt, og kaffekopperne bliver fyldt igen. Jens og Lise er engagerede og værdiorienterede mennesker, som helt tydeligt brænder for den skole, de har ansvaret for. Vi ønsker en skole i bevægelse, så vi er nysgerrige på, hvad der rører sig i tiden og at give plads til nye idéer. Så må det vise sig, om de kan bære eller ej. ”Halvorsminde skal være mulighedernes land”, siger Jens”. Det har vi egentlig bestræbt os på hele tiden. De sidste par år har dagsordenen bare været så anderledes på grund af Corona, men nu kan og skal vi igen tænke stort. Og det gælder både medarbejdere og elever. Vi skal være optimister og få ting til at ske. Vi skal dyrke innovation og iværksætteri og hjælpe til at drømme kan gå i opfyldelse. Vi skal være et sted, der balancerer på håb, handling og fællesskab. Selvom bladene falder, og lys og varme er på retur udendørs, er der masser af lys og varme inden døre på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole.
40 ÅR MED GRUNDTVIG – OG HALVORSMINDE Efterskolelærer Kirsten Sand prioriterer den gode samtale Af Jane Bünemann
Kirsten Sand er absolut ikke en kvinde af få ord. Ordene vælter nærmest ud af den spinkle kvinde, når hun først får begyndt. Rigtig mange af dem er gennem 40 år kommet eleverne på Halvorsminde til gode. Ja i næsten 40 år har Kirsten Sand været efterskolelærer på Halvorsminde. I sommeren 2021 gik hun på pension efter tre år på nedsat tid. Efter læreruddannelsen på Ranum Seminarium var den unge Kirsten ikke i tvivl om, at Folkeskolen det var ikke noget for hende. Hun havde undervejs i uddannelsen været rundt og havde oplevet andre skoleformer - blandt andre Tvind-skoler, højskoler og efterskoler. - Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg ville, og da det var svært at få job, kunne man tage på højskole med sin understøttelse. Så jeg kom otte måneder på Brandbjerg Højskole, hvilket var fantastisk. Mens vi på seminariet gik i vores egne cirkler, så kom jeg på højskolen ind i relationer med vidt forskellige mennesker i alle aldre, fortæller Kirsten Sand. På Brandbjerg Højskole fik Kirsten Sand blandt meget andet lejlighed til at spille teater. ANSAT EFTER EN KOP KAFFE OG EN GÅTUR Efter højskoleopholdet fik hun job på Stevns Ungdomsskole, hvor hun fik smag for efterskolelivet. Blot ikke lige sådan som den blev praktiseret dér. Så efter to år forlod hun stedet til fordel for en stilling på Halvorsminde.
20
- Jeg var på besøg heroppe i pinsen. Blev vist rundt af Anna og Finn Nielsen (forstanderpar fra 1965 til 1992) og drak kaffe med dem, mens vi drøftede, hvad vi især ønskede med en grundtvigsk efterskole. Og så var jeg ansat, mindes Kirsten Sand. Overgangen fra elevgruppen på Stevns til eleverne i Hjørring var lidt af en overraskelse for den unge lærer. - Jamen de var så langsomme til at svare. Jeg måtte gå ind til Finn og spørge, om eleverne altid var så stille. Og det var de.
NÆSTEN SOM PÅ HØJSKOLE Der fulgte nu en spændende periode, da Kirsten Sand var flyttet ind i en tjenestebolig på skolen. - Det var en dejlig tid. Næsten alle lærerne boede på skolen, og vi spiste alle sammen med eleverne. Jeg så kollegernes børn vokse op, og der var ikke megen udskiftning blandt lærerne i de første mange år. - Jeg oplevede et stort mod fra Finn Nielsens side. Vi fik lov til at prøve alt muligt af. Vi foreslog blandt meget andet projektundervisning, der senere udviklede sig til linjefag, og Finn gav os ansvaret og mulighederne. Vi vidste jo, at tingene skulle være i orden, så han fik os til at give 110 pct. Når jeg prøvede noget af, så kunne han bare sige: Jamen det gik jo fint. Der var mange traditioner på den gamle skole, der var grundlagt af Finn Nielsens bedstefar i 1903. - Det var helt naturligt for os, at der var en række faste ritualer og begivenheder som for eksempel en skitur til Gjövik hvert år, fortæller Kirsten Sand. LANDSBYEN MED Med til Halvorsminde har gennem alle årene hørt landsbyen Vester Bagterp. - Jamen man kunne ikke sige Halvorsminde uden af nævne Møller Madsen, der var landsbyens købmand. Eleverne og vi andre handlede hos ham, og han var sammen med skolens øvrige naboer altid med til høstfest på skolen. Han var med til min 50 års fødselsdag, og jeg var med til en af hans familiefester i Svanelunden, fortæller Kirsten Sand. I begyndelsen af 1980’erne viste Amatørscenen Vendsyssel sine forestillinger på Halvorsminde. Det passede Kirsten Sand godt, for hun havde fået undervisningen i drama ved siden af timerne i engelsk, dansk og samfundsfag. Talrige forestillinger har hun gennem årene sat op på skolen. Det fortsatte også, da Anne Mette og Ole Bjerring blev forstandere.
- Det blev nærmest en tradition, at Bagterpskolens yngste klasser op mod jul blev inviteret til teaterlinjens børneforestillinger. Ellers skete der egentligt ikke noget stort skift, da de kom. Altså ud over, at ordet Grundtvig blev indskrevet i værdigrundlaget for skolen. Jeg husker det som en rolig periode med stabile elever og god udvikling, hvor skolen blev større, og der blev bygget ny spisesal og elevfløj. Senere kom Jens Beermann til som forstander, og udviklingen fortsatte. I den periode blev der oprettet profiler, som var en ny måde at tænke på. Eleverne kunne vælge fag efter interesse, der var samlet om fagene engelsk, samfundsfag og matematik. - Jeg havde kultur/samfund, og der var mange sjove, fælles oplevelser. Vi var til rigtig mange teaterforestillinger - blandt andet så vi alle Lykke Peer på Aalborg Teater i fire timer, ligesom vi flere gange var i teatret i København. - Profilerne var gode, fordi eleverne havde fælles interesser, men det måtte ikke gå ud over det almene. Det er det vigtigste ved en efterskole, at eleverne får relation til andre. De skal møde nogen, der ikke ligner dem selv, de skal give noget og modtage noget, så det bliver et nyt menneske, forklarer Kirsten Sand. Hun har ofte provokerende spurgt eleverne efter en time: Er du den samme, som da timen begyndte. - Der skal jo helst være sket noget, lyder det fra Kirsten Sand. SPANSK OG TEATER De senere år er efterskolen forandret. Der er flere elever og flere årgange på skolen, ligesom Kirsten Sand har prøvet at undervise i Fri Fagskole. - Opgaven er dog stadig den samme som tidligere, nemlig at gøre eleverne livsduelige på alle måder, siger den erfarne efterskolelærer. Nu må Halvorsminde klare sig uden Kirsten Sand, for hun har kastet sig ud i en fri pensionisttilværelse. Her fortsætter hun med de mange interesser, hun har dyrket sideløbende med undervisningen på Halvorsminde. Der er teatret, som har fyldt meget. I mange år var hun med i bestyrelsen for Dansk Amatør Teater. For nylig blev hun valgt ind i bestyrelsen for Hjørring Teater.
KIRSTEN SAND • • • • • • • • •
Opvokset i Arden. Uddannet lærer fra Ranum seminarium 1978. Brandbjerg Højskole 1979. Lærer på Stevns Ungdomsskole 1979-81. Lærer på Halvorsminde 1981-2021. Undervist i drama, engelsk, dansk, samfundsfag. Haft fortælletime og sat store teaterforestillinger op i samarbejde med instruktører udefra. Har været medlem af bladudvalget for Efterskoleforeningens blad Efterskolen. Været lærernes tillidsrepræsentant gennem en årrække.
Den anden interesse er spansk, som egentligt begyndte med fransk. - Jeg ville blive bedre til fransk og tog en studentereksamen på VUC, men så var jeg i Paris og talte fransk. Desværre forstod de mig ikke. Så begyndte jeg på spansk. Det er gået meget bedre, for Kirsten Sand kan udtrykke de særlige spanske konsonanter helt perfekt. Det er de sidste 30 år blevet til talrige ture rundt til spansktalende lande på sprogskoler. Hun har også været kontaktlærer for spansktalende elever på Halvorsminde. Man kan sige, at ringen på en måde er sluttet for Kirsten Sand. Under seminarietiden i Ranum stod hun i baren og knappede øl op på Rytterbaren. I fremtiden kan man se hende i baren på Vendelbohus, hvor hun skænker øl op, når Hjørring Teater har forestillinger.
21
Ridning på islandske heste - Nyt linjefag på Halvorsminde Af Line Sigvardsen Diget, Hesteansvarlig på Halvorsminde
22
I marts 2020 startede vi et nyt og spændende samarbejde på vores linjefag, Ridning. Vores nye samarbejdspartner er Gl. Klitgaard camping, som ejes af Helle og Leif Kallmayer, der udover at drive campingpladsen også har 22 islandske heste. Da Helle og Leif overtog Gl. Klitgaard camping for 16 år siden, havde de to islandske heste med. Der gik ikke længe før, at campingpladsens gæster fik øjnene op for, hvor fantastisk det er at opleve den smukke natur omkring Nr. Lyngby på hesteryg, og efterhånden blev de to heste til mange. I dag avler Helle og husets datter, Maja, selv deres kommende rideheste. Der kommer 2-5 føl om året, og det vigtigste mål for avlen på Gl. Klitgaard er et godt sind og gode gangarter.
Maja Kallmayer, der er Helle og Leifs datter, har været en stor del af opstarten af vores samarbejde med Gl. Klitgaard. Maja er passioneret konkurrencerytter, hun har en sølvmedalje fra DM på trofæhylden. Maja har de seneste år stået for turridningen og undervisningen på Gl. Klitgaard, men er her i efteråret flyttet til Aalborg. Heldigvis kigger hun indimellem stadig forbi til undervisning og en ridetur.
Mika har haft hest det meste af livet og startet et utal af konkurrencer. Faktisk er det ikke selve konkurrencen, der er drivkraften for Mika, men processen dertil. Hun nyder de små skridt på vejen til målet, og har i arbejdet med vores elever fokus på, at det at ride heste er en lang læringsproces, med masser af udfordringer og små sejrer på vejen.
Efter Majas flytning har Mika Larsen overtaget den daglige drift af hesteafdelingen. Mika er uddannet lærer, så undervisningen og det at lære fra sig ligger hende meget på sinde.
23
28
“GastroFabrikken” On Tour Formålet med turen er at rekruttere nye elever til GastroEvent på Fri Fagskole. Af Louise Bødker, lærer på Halvorsminde Der er smæk på piskeriset og fart på kokkekniven når underviserne på studieretningen GastroEvent kører hele landet rundt for at afprøve en ny rekrutteringsstrategi. Formålet med turen er at rekrutterere flere af folkeskoles ældste elever til at vælge et år på Halvor Fri Fagskole, og i særdeleshed studieretningen GastroEvent. Der er udviklet et undervisningsforløb, hvor eleverne ude på de danske folkeskoler skal eksperimentere, udvikle og tilberede smagfulde retter ud fra et bæredygtigt perspektiv og med FN´s verdensmål for øje. Undervisningsdagen tager udgangspunkt i en høj grad af elevdeltagelse, der øger motivationen og pirrer nysgerrigheden, hvilket er med til at “mad(ud) danne” eleverne til at kunne forstå og forholde sig til de mange elementer som mad og måltider også rummer fx kultur, bæredygtighed og fællesskab. På Halvorsminde afholder vi Efterskolernes Dag, Åbent Hus, Camps og laver andre fede events for at rekruttere elever. Den nye strategi fokuserer på at møde mulige kommende elever ude på landets folkeskoler i trygge og vante omgivelser, hvor de “tør” udfolde sig og vi tidligt kan skabe gode relationer til dem. Vi er overbeviste om, at relationsarbejdet ude på folkeskolerne kan noget helt særligt i forhold til valg af Fri Fagskole. Som afslutning får eleverne en goodiebag med et forklæde og en invitationen til vores GastroJam Camp. “GastroFabrikken On Tour” ser frem til at besøge landets folkeskoler i løbet af skoleåret, og ikke mindst se, hvad den nye strategi kan gøre for rekrutteringen af nye elever.
29
Stand up på Halvor Det bragte alle eleverne sammen Af Mathilde Andersen, elev 20/21
Vi gik på juleferie med et grin. Fredagen før juleferien kom der smil og grin på samtlige elevers læber. Komikerne Torben Chris og Karsten Green kom nemlig på besøg og underholdt samtlige 125 elever med komik. Med historier og jokes formåede de to mænd at få hele foredragssalen til at more sig. De inddrog eleverne og lavede også jokes med dem. Det havde alle sammen det megafedt over. Det bragte alle eleverne sammen og var et show som ingen i hvert fald glemte lige foreløbig.
30
31
vi spiser sammen Det var en meget spændende måde at lave det sociale på Af Emilie Thomsen, elev 20/21 Det med at skolen gjorde det tilgængeligt at selvom vi var sendt hjem pga corona, så kunne vi faktisk godt lave mad sammen + faktisk også at spise det sammen. Det var en meget spændende måde at lave det sociale på, og at selvom man ikke var på efterskolen, så fik man faktisk det der efterskole mad, som man nok ikke får til dagligt.
“HALVORSMINDE SPISER SAMMEN - HVER FOR SIG” Måltidet er fællesskabsskabende og styrkende. Det har vi oplevet utallige gange i spisesalen. Derfor inviterer vi til virtuel fællesspisning d. 3/2-21. Måltidskassen bliver leveret ved elevernes dør. Lasse og Louise er i køkkenet og guider med fede ideer. TV2Nords nyhedsudsendelse fra den 3/2: https://www.tv2nord.dk/nyheder/03-02-2021/1930/1930-03022021
32
33
linjefagsdage
CHALLENGE Af Freja Lolholm, elev 20/21
Da jeg gik på Halvorsminde, var linjefagsdagene noget jeg i særdeleshed så frem til. Jeg glædede mig til at få nogle aktive dage, hvor man fik lov til at udfolde kroppen og slå hjernen lidt på pause. Fordi jeg elsker at være aktiv, havde jeg valgt at tage Challenge som det linjefag, jeg ville have i tre dage. Det fortryder jeg ikke! Den første dag tog vi Halvor-bussen ud til noget kaldet Rold Skov Adventure. Her prøvede vi kræfter med træklatring, segway, pæleklatring og bueskydning. Jeg tror, jeg snakker for flere når jeg siger at det var en fed tur, og at alle fik afprøvet grænser. På dag to var der vandtema. Vi hoppede på vores racercykler og kørte de knap 20 kilometer til Løkken, hvor vi kom i våddragter og brugte dagen med surfing, sauna og badning. Efter at være kørt ret trætte her, cyklede vi hjem til efterskolen igen. Vi sov godt den nat! Den sidste dag blev en rigtig Challenge- dag. Alt blev testet af; kondition, styrke, samarbejde, tillid og vilje! Vi startede med at blive opdelt i tre grupper. Hver gruppe valgte en de havde tillid til, og denne ”tillidsrepræsentant” skulle så føre resten af sin gruppe gennem en række forhindringer. Dernæst lavede vi en konkurrence, hvor vi skulle bære en stor, tyk gren gennem en sø, gennem skovbund, over noget af et træ og over en stor bunke sand. Der var kampgejst, højt humør og røde kinder. Bagefter var vi alle godt mudrede og kom glade tilbage til skolen. Personligt vil jeg sige, at linjefagsdagene var noget af det bedste ved et efterskoleår fuld af nedlukning og coronarestriktioner. Fællesskabet blomstrede og gode minder blev til. Glæd dig til linjefagsdage på Halvorsminde!
34
CHALLENGE Af Elna Borrisholt, elev 20/21
Den 20. april var første dag på linjefagsdage, vi på challengeholdet fik pakket madpakke, og satte os glade og forventningsfulde i bussen mod Rold Skov. Første aktivitet bød på klatring i high rope banerne, det var både sjovt, grænseoverskridende og mega hårdt for armene, efter nogle timers klatring og spads skulle vi videre ud og køre på segway. Der var nogle baner med forhindringer og derefter blev vi sluppet løs på en rute i skoven, hvor de heldige spottede en slange. Nu var tiden blevet til en god middagspause før vi skulle ud at prøve kræfter med klatrepælene. Det var for mange en grænseoverskridende opgave og kun Freja formåede at nå helt til tops. Til sidst bød Rold Skov på en sjov omgang bow combat, hvor det handlede om at nå frem til det andet holds flag, da denne aktivitet var færdig var vores dag i Rold Skov slut og bussen kørte atter mod Halvorsminde. Da vi nåede tilbage på skolen fik vi lavet camp ved shelterne, tændt bål og lavet en god aftensmad, derefter stod den på hygge omkring bålet med skumfiduser, gode historier og hvad der ellers hører til, indtil vi skulle sove. Det var en kold fornøjelse og mange nåede et varmt bad før morgenmaden og de planlagte aktiviteter for dagen. Næste dag skulle racercyklen pakkes frem og en god cykeltur i frisk blæsevejr stod foran eleverne. Efter en lang tur i hård modvind nåede vi Løkken strand, hvor der blev teamet op med Northshore Surf. Alle fik våddragt på og var mere end klar på at komme ud på bølgerne. Det var ikke altid det var helt kønt, men alle var enige om, at det var virkelig sjovt at prøve. Før vi igen skulle på cyklen mod Hjørring, var vi lige et smut i sauna, så batterierne kunne lade en smule op. På hjemturen var vinden mere med os, men fælles for alle var at der var godt ømme stænger da vi nåede skolen. Og stor glæde over at få en ordentlig nats søvn i egen seng. Sidste dag d. 22. april, stod opgaven på teambuilding. Vi blev inddelt i to hold og hvert hold skulle vælge en person de havde stor tillid til. Efter den var valgt, fik resten af holdet bind for øjnene og skulle nu alle have en hånd på pinden og føres rundt på skolens areal mm. Da bindet igen blev fjernet, var vi havnet i Inges have og den stod nu på sidste opgave for denne omgang. Man skulle to og to igennem en slags stafet og det hold der først blev færdig havde vundet, stafetten gik ud på at de to på ruten til alle tider skulle have en hånd på pinden og så skulle man ellers under, over og igennem forhindringer, og man var garanteret at blive godt beskidt da ruten startede ud med man skulle løbe igennem en sø. Da alle havde været igennem to runder, var linjefagsdagene for challengeholdet officielt ovre, og man kunne nu vælge at gå en tur i sauna eller tage et langt varmt bad.
linjefagsdage
KREA Af Mia Hansen, elev 20/21
I min tid på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole 20/21, har jeg haft linjefaget Krea. Krea er et fag, hvor man får lov til at prøve forskellige processer og teknikker. Man kan få lov til at udfolde sine kreative evner i de allerbedste omgivelser, men lige så meget for at være sammen i et kæmpe fællesskab. I linjefaget Krea er der plads til alle, både dem med de meget kreative evner, men også dem som måske aldrig har rørt noget kreativt før. I Krea er der altid plads til hygge, uanset hvornår. Men man skal også huske og tage tingene seriøst og lave noget, selvom vi har det hyggeligt. I april 2021 havde vi linjefagsdage på skolen. Vi var 3 piger, som havde valgt Krea, og det var superhyggeligt. Vi var 2 dage på besøg i et keramikværksted, hvor vi fik kendskab til hvordan det var at lave ting på drejemaskiner. I den periode arbejdede vi bl.a. med keramik, et fag som var meget spændende. Vi fik afprøvet forskellige processer og metoder inden for keramik. Jeg drejede bl.a. en skål, æggebæger, tallerken og en vase. Efterfølgende malede vi produkterne, hvor de derefter skulle brændes i ovnen. Det var nogle meget fantastiske dage, hvor man fik afprøvet et håndværk som jeg normalt ikke villet have haft prøvet.
36
37
maj 2021 Fælles forandring – Efterskolernes Verdensmålsfestival Tøjbyttemarked, fællessang med 20 andre efterskoler, “fællesspisning - hver for sig”, verdensmålsviden m.m. Sammen med Uffe Kjeldgaard Truelsen fra Køkkenkultur har vi præsenteret “Verdensskålen” for de andre efterskoler. Skålen bestod af lækre grøntsager, forskellige dressinger og fladbrød.
Til tops Vi springer helt til tops på linjefaget “Spring“ på Halvorsminde med Sebastian Baand som underviser. I timerne med springgymnastik har vi fokus på grundtræning og tekniktræning, som er basis for de flotte, færdige spring, vi stiler efter. Vi leger med kreative og eksperimenterende former for spring. UDTAGELSE TIL VERDENSHOLDET Sebastian Baand blev udtaget til Verdensholdet i maj 2021 - vi følger ham på rejsen. Vi er stolte og glade på hans og skolens vegne. Sebastian er uddannet klejnsmed og en dygtig gymnast - og har siden august 2020 været ansat som lærer på Halvor Fri Fagskole, hvor han underviser i “Håndværk - Kloge Hænder”. DRØMMEN ER GÅET I OPFYLDELSE Sebastian siger selv: “Det er ikke helt gået op for mig endnu, men jeg går og venter på reaktionen... det er jo en stor drøm der går i opfyldelse”.
40
Udendørs gymnastikopvisning på plejehjemmet maj 2021 42
43
på kanotur “Det var en virkelig flot tur, og vi havde det mega sjovt...” Af Esben Johansen, elev 20/21 Fredag d. 18 juni, kunne vi på Halvorsminde Efterskole vælge om vi ville på kanotur eller om vi ville lave noget andet på skolen. Mine to gode venner og jeg tænkte at det kunne være virkelig sjovt og hyggeligt at tage med på kanotur, så vi skrev os på en seddel, så vi kunne få en kano. Os der tog på kanotur blev kørt med bus, fra efterskolen til det gamle elværk i Bindslev, hvor der lå en masse kanoer. Da mine to gode venner og jeg havde taget en kano, gik vi ned til vandet, og så var vi på vej nordpå af Uggerby å. Det var en virkelig flot tur, og vi havde det mega sjovt med at sejle hurtigt og overhale de andre kanoer. Men det var også hyggeligt bare at læne sig tilbage med en juice og noget god musik, og bare sejle meget stille op ad åen. Der var et par gange hvor vi stødte på en stor sten og vi var nødt til at stå ud af kanoen og skubbe til den. Efter et par timer endte vi ude ved stranden og vi gik sammen med nogle andre elever hen til bussen, og så tog vi hjem. Alt i alt var det en mega god tur, det var virkelig hyggeligt.
44
pigebandet “Der er faktisk mulighed for at få ekstra tid til musik...” Af Emilie Thomsen, elev 20/21 Pigebandet var en stor ting, synes jeg. Hvis man fx er glad for musik, og ens linjefagstimer ikke er nok, så har man faktisk mulighed for at få ekstra tid til det, og faktisk også øve sig mere. Vi havde sat næsen op efter at skulle optræde foran forældre og de andre elever, men det blev desværre kun for elever, vi havde ikke særlig lang tid til at øve eller noget som helst i, fordi vores situation ændrede sig brat (Post Corona).
45
slutugen juni 2021
46
47
48
49
50
Halvor Color run Det var superfedt at løbe til colorrun, fordi man vidste, at man støttede et godt formål. Af Laura Vejby Wæhrens, elev 21-22 HVAD ER “HUS FORBI”? ’Hus forbi’ er en avis, der bliver solgt af de hjemløse og som kan hjælpe dem med at få en hverdag til at køre i stedet for, at de tjener penge ved at lave kriminalitet. Det hjælper dem også med at komme ind i samfundet, for de hjemløse bliver tit set på, som nogle man ikke burde snakke med fordi de ikke har mulighed for at gå i bad hver dag og derfor er beskidte. Der er også nogle, der tror at de hjemløse er farlige på grund af deres udseende, men bare fordi man er hjemløs, betyder det ikke at man er klam eller farlig og ikke fortjener at blive behandlet ordentligt. Hus Forbi koster 30,- kr. og sælgeren får 15,-kr. for at sælge dem. Der er over 3000 der sælger Hus Forbi, de fleste er inde ved hovdestaden eller i de større byer som fx. Aalborg, Aahus, Esbjerg og Odense. HALVOR COLOR RUN Dagen startede med, at vi kom ud på plænen foran skolen med en hvid t-shirt på, som vi havde fået da-
gen før. Vi fik solbriller, som vi skulle have på imens vi løb. Efter alle var kommet ud, var der en mand fra “Hus Forbi”, der fortalte om projektet “Et måltid om dagen”. Efter at han havde fortalt, lavede vi opvarmning sammen med Susan, hvor vi fik strukket en masse ud og fik pulsen op. Efter vi havde lavet opvarmning med Susan, blev vi sendt over til startstedet og fik sprøjtet en masse vand ud over os og grøn farve smidt på os. Vandet var med til at hjælpe på, at farverne ville sidde fast på os. Efter vi var startet med den grønne farve, skulle vi løbe ca. 1 kilometer, før vi kom hen til Malthe og Ahmed, som stod inde i skoven og skulle kaste det blå på os. Det var superfedt at løbe igennem, fordi det var som at løbe igennem en stor blå sky som så satte sig fast på en.
ét, og det kan gøre meget ved ens livssituation og humør.
Det var superfedt at løbe til colorrun, fordi man vidste, at man støttede et godt formål, nemlig at hjælpe mennesker i nød, som ikke har muligheden for at få 3 måltider om dagen, men måske kun får et. Men fordi vi løb og hjalp med at samle penge ind, har de mulighed for at få måske to måltider i stedet for kun
Manden der stod og fortalte os om “Hus Forbi”, havde selv prøvet at være hjemløs, og var blevet hjulpet tilbage på fødderne og kender derfor til, hvor hårdt det kan være. Det var også derfor han stod og hjalp til og fortalte os om det.
Vi havde en hvid trøje på hvor farven satte sig fast ved hjælp af vandet og farvet kartoffelmel. Denne trøje kan man have som et evigt minde om, at vi løb for et godt formål og havde en megafed dag og lærte en masse nye at kende. Inde på plænen hvor vi skulle mødes sad der to som sælger hus forbi, og den ene af dem havde sin hundehvalp med. Inden og efter løbet kunne man lege med hunden hvis man havde lyst til det. Hver gang en elev løb en runde, tjente “Hus Forbi” 50,- kr.
51
52
stafet for livet “En dag der gav minder og nogen strejfede gamle minder i tankerne” Af Sisse Lykke Haakonsen, elev 21-22 I den solrige weekend fra d. 27. - 29. august, blev der afholdt “Stafet for livet” på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Eleverne skulle være udenfor i 12 timer. Det blev en dag, hvor os der var på skolen, løb og samlede ind til Kræftens Bekæmpelse på en rute, der fulgte stierne rundt om skolen. På ruten var der ophængt en lyskæde, så vi kunne finde vej da aftenen faldt på. Sparekassen Vendsyssel støttede med 10,- kr. per omgang hver elev løb og til sidst regnede vi sammen og fandt ud af at vi havde samlet 12.010,- kr. Da det blev aften, blev der lavet 17 lysposer til ære for dem, der har måttet lade livet til kræften. Det blev en lang og hyggelig dag med shelter og bålhygge hvor alle blev rystet sammen, mens vi gjorde noget i en god sags tjeneste. Det blev en dag, der gav minder og nogen strejfede måske også gamle minder i tankerne. Det var en motiverende dag hvor mange følelser kom frem hos os der har mistet nogen til kræften. En dag, hvor vi mindedes stunder med dem vi savner. Lyskæden hele vejen rundt på ruten mindede os om, at selv i de mørkeste tider kan der være et lys på din vej. Et hjerte blev formet af det lys som os der har mistet, har lagt følelser i. Et hjerte af lysposer med en personlig hilsen på. Sang om bålet med skumfiduser og hygge i et fællesskab man ikke oplever alle steder i verden. En dag fyldt med både grin, smil, kram og tårer.
hjørring live Reality spil, som fortæller om mulighederne for uddannelse i Hjørring, kreative tegninger af ungdomslivet m.m.
action weekend med buebattle og lasergame
58
Studietur HÅNDVÆRK Af: Laura Vejby Wæhrens & Victor Mouritzen, elever 21/22 Onsdag den 8. september, gik vi fra skolen ned til togstationen og tog toget til Bunken. Det var en hyggelig tur på omkring 45 minutter og imens vi sad i toget, fik vi snakket om hvad vi forventede af denne studieretningstur. Da vi kom frem til Bunken, skulle vi gå et par kilometer over til Lodskovvadskolen som vi skulle bo i, og det var en super hyggelig hytte som man kunne se, var blevet brugt meget, men stadig var i god stand. Efter Lars var kommet med vores ting og vi fik dem sat op på vores senge, kørte Line og Christian ind for at købe noget at spise, fordi de fleste havde spist deres madpakker og var ved at være sultne igen. Vi gik fra hytten og ud for at se Råbjerg mile. Det var en lang og hård tur, men den var også superhyggelig, og da vi kom tilbage til hytten, skulle vi lege en leg, hvor vi skulle finde 5 ting ude i omgivelserne omkring hytten, det var meget svært men også ret sjovt. Efter vi havde leget, slappede vi af - de fleste faldt i søvn oppe i deres senge indtil vi skulle spise aftensmad, som var pizza. Efter aftensmaden skulle vi ud at spille golf. Det var superfedt at få lov til at spille golf og alle hyggede sig, selv om det var næsten alle der ikke havde prøvet det før. Da vi kom tilbage, satte vi en film på den projekter der var i hytten og så satte vi sofaerne sammen og fik snacks til vores filmaften. Det var superhyggeligt. På dag nr. 2 af vores tur skulle vi til Skagen. Vi stod op kl 8, Line havde købt rundstykker til os, vi sad udenfor og spiste morgenmad og man kunne godt mærke det var september for det var ikke helt lyst endnu, og der var dug på græsset og ret koldt. Vi tog toget til Skagen, og gik ned på havnen for at kigge på nogle af de skibe der lå der. Vi snakkede om hvad man lavede på nogle af de skibe og hvad det kostede at holde sådan et skib ved lige, og derefter gik vi ind i gågaden, hvor vi fik lov til at gå rundt alene og shoppe. Der var en super hyggelig stemning og da vi mødtes igen, fik vi noget af spise og så gik vi over til Skagen Museum. Her fik vi en rundvisning og hørte om det moderne gennembrud og det var superspændene at høre om de forskellige malerier. Da vi kom hjem til hytten, skulle vi lave mad, så vi fik nogle ingredienser og så måtte vi lave lige det vi havde lyst til. Den aften tændte vi også et bål og der kunne vi lave skumfiduser og vi kunne også kaste med frisbee sammen med Lars og Christian. Da mørket var begyndt at falde på, kunne vi komme ud og høre pinlige historie fra Christians ungdom, der var alt muligt skørt som når man hørte det, så tænkte man bare: ”Typisk Christian”. Vi gik i seng ret tidligt den dag, fordi de fleste var meget trætte efter den lange dag. På vores 3. dag stod vi igen op kl 9.00, for vi skulle bare hjem på skolen igen. Line havde igen købt rundstykker og da vi havde spist, skulle vi pakke vores ting og rydde op i hele hytten, så der så pænt ud ligesom da vi kom. Vi tog toget hjem til Hjørring og gik fra stationen til skolen hvor vi sluttede af med sang inden vi havde fri.
60
studietur SAMFUNDSVIDENSKAB Af: Sigrid Lund Pedersen, elev 21/22 Onsdag den 8. september tog den samfundsvidenskabelige klasse på studietur ligesom alle de andre Studieretninger. Vores destination var FDFgården i Hjørring, så vi skulle faktisk bare op på cyklen og så var vi afsted! Vi skulle være der i 3 dage, og skulle i løbet af de dage opleve en masse forskellige ting som hænger sammen med vores studieretning. Vi skulle derfor ud at se en masse kultur og historie. Vi havde valget om at ligge på madrasser inde i FDF-hytten, eller sove i shelter udenfor, og vi var en stor slat elever som faktisk formåede at sove i shelter alle 3 nætter. Efter vi var ankommet brugte vi eftermiddagen på at pakke ud, høre Ahmeds historie og se Romeo og Julie, for om aftenen skulle vi nemlig ind og se Romeo og Julie som skuespil, det synes rigtigt mange fra klassen var superfedt og jeg kan kun være enig! Torsdag skulle vi ind til Vendsyssel historiske museum hvor vi hørte om forskellige straffe igennem tiden. Der vi kom hjem til hytten, spiste vi frokost og derefter lavede vi nogle fælles aktiviteter. Om aftenen tog vi alle i svømmehallen, hvor vi havde adgang til wellness-afdelingen. Dog valgte vi alle at blive ude og lege i bassinerne - supersjovt. Da vi kom hjem til hytten igen, drak vi kakao og ristede skumfiduser rundt om bålet. Det var en super god aften hvor vi både grinte, sang og ikke mindst kom tættere på hinanden. Fredag pakkede vi sammen og tog hjem på skolen igen. “Det var rigtigt fedt at være med på studieretningsturen og jeg er så glad for, at vi fik den oplevelse sammen som klasse. Det har virkeligt gjort noget for vores sammenhold og jeg føler også, at vi er blevet meget tættere i klassen efter turen. Det var en rigtigt god oplevelse at få sammen, fordi vi var udenfor skolen og oplevede hinanden på en anden måde. På turen fik vi også nogle minder og oplevelser, som vi kan kigge tilbage på og snakke om. Under turen kom vi meget tæt ind på hinanden samtidig med at vi også lærte noget og kom ud i Hjørring by og så en masse.” -Maya Nielsen Vi fik som klasse rigtigt meget ud af denne tur, den bragte os nemlig meget tættere sammen, og det var en super god måde at starte året på. Vi gik fra stadig at være rigtigt generte og “nye” overfor hinanden, til at synge fællessang rundt om bålet om aftenen så højt vi kunne.
studietur NATURVIDENSKAB Af: Aksel Binderup Kristensen, elev 21/22
Vi var med naturfagslinjen, ude ved en landsby ved navn Mosbjerg. Vi mødtes med en biolog og han lærte os om biosystemer og om hvordan skoven var opbygget. Vi skulle tage jordbundsprøver for at se forskellen på marken og skoven. Vi lavede også andre prøver som musefælder, insektfælder for at se nogle af de dyr, der levede i skoven, og sammenlignede forskellige områder, for at se, hvor der var mest biodiversitet. Desuden placerede vi en død fugl på en bakke i skoven, og dagen efter så vi, hvordan spyfluer så småt
62
begyndte at lægge æg inde i fuglen. Turen gav et meget godt billede på hvordan biodiversitet foregår. Om aftenen var der hygge og aftensmad. Vi lavede tarteletter den ene dag, burger den anden dag og frugtsalat til dessert. Den anden dag var vi ved en lokal skole hvor vi skulle i klatrepark. Der var også en lokal brugs, som måtte benyttes frit. Om aftenen var der film for alle. Senere på aftenen lavede vi bål og nød naturen og fællesskabet. På turen fik vi et bredt syn på hvordan biosystemer fungerede.
studietur IVÆRKSÆTTER Af: Liva Segel, elev 21/22
Min studieretning ’Iværksætter’ tog på tur til Tversted feriekoloni. Vi ankom midt på formiddagen til formiddagshuset, som var et gammelt soldaterhus. Overraskende hyggeligt. Vi pakkede, og fik tidlig frokost bestående af kylling-bacon sandwich med juice. Da der var mad i maven, gjorde vi os klar til at gå en tur på stranden. Det var rigtig dejligt, da der blev snakket på kryds og tværs med ens klassekammerater. Vi kom hjem, for at hvile lidt inden vi skulle på guidet bunkertur, hvilket var meget interessant at høre om. Vi kom hjem og fik aftensmad, snakkede og hyggede og så film alle sammen. Da filmen sluttede, var det sengetid, og vi lagde os ind i sengen, som vi havde redt op tidligere på dagen. “Det studieretningsturen har gjort er, at vores fællesskab er blevet meget bedre. Vi er kommet tættere på hinanden, og snakker meget mere sammen. Vi har hygget os, og håber vi kan få sådan en tur igen. Det styrker vores fællesskab utrolig meget” Skriver Arthur Dinesen, Iværksætter. Vi vågnede tidligt og spiste morgenmad, da vi skulle gå ud til nogle søer. Det var rigtig hårdt og varmt, men det var det hele værd, da udsigten var suveræn. Derefter gik vi ned på polar- og grill kiosk, og fik lidt pomfritter og slushice. Da vi kom hjem, spiste vi aftensmad, og derefter gik vi ned på stranden og fik is. Nogle af eleverne troede de var overlegne, og bestilte en 10-kuglers is. Vi tog hjem, så film og gik til køjs. Næste dag vågnede pigerne tidligere, da vi skulle hjælpe med at forberede morgenmaden, vi pakkede taskerne, og tog bussen hjem til skolen. Alt i alt var det en fantastisk tur, som øgede sammenholdet i klassen gevaldigt. Det har været en af de bedste ture med efterskolen indtil videre.
65
66
HALVOR8 På studietur med drengene fra “Halvor8”i Ålbæk Bugt - vi fangede 49 makreller inden solnedgang
FÆLLESWEEKEND Af: Emma Kaufmann Jensen & Maya E. Nielsen, elever 21/22
Fredag den 24. september begyndte den første fællesweekend 21/22 på Halvorsminde. Weekenden startede ud med gensynsdag for elevholdet 19/20, og selvom det egentlig ikke havde noget med os at gøre, var det alligevel fedt at se, at fællesskabet stadig var så stærkt. Resten af fredagen stod på hygge, afslapning og høvdingebold i hallen, hvor vi hyggede os alle sammen. Lørdagen startede ud med gangdyst i hallen, hvor lærerne havde forberedt en konkurrence. Da vi trådte ind i hallen var der 6 borde, hvor der lå et puslespil, aviser, en sudoku og meget andet. Der var 4 hoveddyster som vi i alt havde 1 time til at løse, og derudover var der små ’’side dyster’’, som fx M&M sortering med spisepinde eller putte så mange ting som muligt der startede med ’’m’’ ind i en hulahopring. Efter gangdyst var der frokost, hvor alle pointene var blevet talt op. Vi regnede ikke med at få en placering overhovedet, men det endte alligevel med at være vores gang, søgangen, der fik 1. pladsen.
Senere på dagen, stod den på oppyntning til cowboyfest, der skulle holdes senere på aftenen. Vi stod for at dække borde inde i spisesalen, og sætte halmballer og en slags fotovæg med rød baggrund op. Derefter fik vi tid til at gøre os klar, og klæde os ud. Der var helt vildt god stemning oppe på gangen, der blev spillet højt musik, og alle pigerne var glade. Aftensmad var klokken 18. Der stod spareribs og nachos på menuen, og vi måtte sidde hvor vi havde lyst til, inde i spisesalen. Efter aftensmaden gik vi over i hallen hvor der var planlagt aktiviteter. Der var folk fra alle gange, på de forskellige aktiviteter. Vi skulle selv kaste med lasso, og ride på kæphest, hvilket var megasjovt, da man fik et godt grin. Da alle hold var færdige, fik alle lov til at prøve resten af aktiviteterne, hvor vi personligt selv synes rodeotyren og just dance var det fedeste. Klokken 21 var der aftenservering, eller dessert, nede i spisesalen som var marengskage med bær og creme. Festen sluttede kort efter, og alle havde haft en skøn aften.
Vi er alle sammen enige om at det var en fed aften, hvor alle havde hygget sig. Nu var det blevet søndag, hvilket var efterskolernes dag. Dagen startede med sen brunch, og hovedrengøring, generelt klargøring til gæster. Gæsterne begyndte at komme ved 13-tiden, hvor vi selv var rundvisere. Vi viste rundt indtil i skulle vi skulle mødes til vores første opvisning i hallen. Opvisningen gik supergodt, vi kunne vores serier og spring. Pigerne havde 2 serier, drengene havde 1, og så havde vi 2 fællesserier, og inde i opvisningen var der spring. Det var megafedt at lave opvisning for første gang, der var helt vildt fed energi, og man kunne mærke fælleskabet, og vi tror kun at det bliver sjovere, jo mere vi lærer i løbet af året. Efter første opvisning, gik vi ud og viste endnu flere kommende elever rundt. Senere på dagen skulle vi lave opvisningen igen, og derefter var efterskolernes dag, samt weekenden, slut.
Fællessang Der bliver sunget med - for fuld gas... Af Maya E. Nielsen og Emma Kaufmann Jensen, elever 21/22 Hver morgen kl 9:30 er der morgensang. Det er virkelig hyggeligt og en god start på dagen. I starten af året var der ikke så mange der sang med, men jo længere ind i året man kommer jo flere begynder at synge med, og vores fællesskab bliver styrket. Det bliver også både sjovere og federe at være til fællessang, når alle synger med og man kan mærke den specielle energi. Ved morgensang sidder vi inde i foredragssalen alle sammen, når vi begynder at synge, kan man mærke en bestemt stemning. Den er helt unik og man føler virkeligt at man er en del af noget stort. Det er det hyggeligste når alle bare synger med og man bliver i rigtigt godt humør. Til fællessang om fredagen synger vi mange sange. Fællessang starter hver fredag kl 14:00 og derefter har vi fri. Fællessang om fredag er lidt noget andet. Man er helt spændt og glæder sig til weekend, men når man sidder inde i foredragssalen, kan man bare mærke det store fællesskab. Alle synger med og når der kommer en ekstra kendt sang på, kigger folk lidt rundt og så bliver der sunget med, med fuld gas. Det er så fedt at høre og se hvordan alle bare er med.
70
motionsdag oktober
Berlin by Bus, on Bike ... og også en hel del til fods Nyt for eleverne, men også for skolen, da det er første gang i lang tid, vi tager til Berlin på skolerejse. Af Hans Bilde, lærer på Halvorsminde
72
Skolegården summer af forventning, da de to store busser bakker ind i skolegården. Omring 150 elever og ansatte fordeler sig i grupper, og får styr på den sidste bagage. En får hentet den glemte telefon på værelset, mens en anden lige skal nå omkring toilettet inden vi er klar til at køre. Busserne bliver pakket, pladser bliver indtaget og den obligatoriske optælling klaret, inden vi kl. 22:00 er klar og begiver os afsted på et nyt eventyr. Nyt for eleverne, men også for skolen, da det er første gang i lang tid, vi tager til Berlin på skolerejse. Kl. 9:00 næste morgen er vi ved hotel “Meiniger Berlin Mitte Humboldthaus”, og efter at have fået bagagen i tørvejr på hotellet og fået lidt at spise, begiver vi os afsted for at tage byen i øjesyn – hver studieretning for sig – først til fods, og siden med båd på floden Spree, som løber igennem byen. Før og efter sejlturen bliver der mulighed for at opleve byen og kigge lidt på butikker inden vi igen rammer hotellet sidst på eftermiddagen, og kan blive indkvarteret på værelserne og få slappet lidt af inden aftensmaden. Det bliver en lang og god dag, hvor mange nye indtryk skal fordøjes ovenpå en nat i en bus, men stemningen er god og alle hjælpes ad med at få tingene til at lykkes. Tirsdagen byder på en cykeltur – “Berlin on Bike” – og her bliver vi ført rundt i den smukke, spændende og charmerende hovedstad af dygtige guider, som på fineste vis blander en cocktail af historiske bygninger, pladser og monumenter, hyggelige gader og bydele, smukke parker og ikke mindst en indføring i, hvordan fortid og fremtid mødes i den genopbygning, som i stor stil er foregået hen over de seneste årtier. Stemningen er god, og heldigvis er vejret det også, og da vi kommer tilbage til hotellet, er der tid til at indtage byen på egen hånd et par timer.
Efter aftensmaden følges vi på gåben til det store teater “Friedrichstadt-Palast”, som er et moderne revyteater, for at se den storslåede forestilling “Arise”. Det er en stor oplevelse, med sang, overdådige kostumer, blændende akrobatik og sceneteknik og lys i verdensklasse. Onsdagen er sat af til, at de enkelte studieretninger kan komme afsted på egen hånd, så der er mulighed for at tilgodese særlige interesser. Nogle tager i Zoo, andre nyder udsigten over byen fra 210 meters højde i Fehrnsehturm, og igen bliver der tid til at shoppe og måske købe en lille ting til familien derhjemme. Vi slutter dagen af med en fælles middag med traditionel tysk mad – Bratwurst med kartoffelmos og apfelstrudel til dessert – hvorpå vi trætte og mætte begiver os hjem for at pakke og gøre klar til at vende næserne hjemover næste morgen. Da vi kommer hjem til hotellet, bliver vi mødt af en stor gruppe fodboldfans fra den hollandske klub “Feyenoord”, som har samlet sig udenfor en beværtning mindre end 100 meter fra vores hotel. De råber og synger, og gør i det hele taget et overvældende indtryk, hvilket politiet i Berlin må være enige i, for lidt senere på aftenen møder de talstærkt op, og sørger for at gruppen bliver spredt og falder til ro. Vi kan undervejs følge med fra vores vinduer, og får således et førstehåndsindtryk af, hvordan politiet i Berlin arbejder. Dagen efter ånder alt igen fred og idyl, og vi kan i ro og mag gå i bussen og begive os afsted. Hjemturen forløber stort set som planlagt og efter at vi lander på Halvorsminde omkring kl. 22:15 torsdag aften, kan alle holde en velfortjent forlænget weekend og fordøje de mange indtryk fra turen.
73
Vi startede hver morgen med morgensang. Hvis vi selv skal sige det lød det fantastisk. Den har version har Torben og Bitten lavet (uddrag):
Godmorgen, hvide land. Et land med sol, et land med is, Med kyst af sten og sand, Som havets bølger slikker, Med bakker skabt af is, Koldt eller venligt skiftevis. Godmorgen store land. Et land med sol, et land med is. Med stenet vej og vand, Der løber, når vi varmer Den store klode op, Inden vi når til bjergets top. Godmorgen, stå nu op! Stå ud af drøm og tankespind, Og stræk din tunge krop, For ingen er alene, Når verden lukkes ind, Bygger vi bro fra sind til sind.
76
Efterskoleforeningen, Kaskelotten og Dronningen Af Lisbeth Dahl Frederiksen, medlem af Elevforeningen og sekretær på Halvorsminde
TUREN GÅR TIL GRØNLAND UGE 41 2021 Jeg var sammen med fantastiske efterskolefolk på en strategisk/politisk tur til Grønland. Formålet var at kvalificere overgangene til og fra efterskole for de kommende grønlandske elever. Formanden for Efterskoleforeningen Torben Vind Rasmussen skriver i formandsbrevet fra Grønland: “I mange år har danske efterskoler taget imod elever fra Grønland. Mere end 25 procent af en årgang rejser hvert år til Danmark for at gå på efterskole. Efterskolerne er dermed en vigtig medspiller for det grønlandske skolesystem, som Selvstyret både regner med og satser på. Og derfor er samarbejdet med Grønland også et samarbejde, vi som skoleform skal prioritere og udvikle i fremtiden. Til gavn for både de unge, der kommer til Danmark på efterskole og de unge danskere, der helt konkret mærker rigsfællesskabets mangfoldighed i skolens fællesskab.” GRØNLAND DAG 1 + 2 Fly fra Kastrup til Kangerlussaq og derfra et mindre fly til Nuuk. I Kangerlussaq var udsigten meget flot. Vi kunne se indlandsisen, storslået natur overalt hvor vi kiggede hen. Vi var 9 efterskolefolk på turen, Pavia forstander på Efterskolen Flyvesandet født på Grønland, var vores personlige guide på turen – ”vi går lige den her vej, det her skal I lige se”, og får da lige åbnet kirken osv. (Pavia har været elev på Halvorsminde i 1986-87). I Nuuk boede vi på Hotel Hans Egede, vi ankom lige efter at dronningen havde sagt farvel – mon jeg boede på samme værelse som dronningen? I Nuuk besøgte vi Uddannelsesstyrelsen, havde samtaler med forældre til tidligere efterskoleelever, og besøgte læreruddannelsen (University af Green-
land). Tine, Bjarne, Torben og Kaali var så heldige at få et møde med den grønlandske minister for uddannelse, kultur, idræt og kirke. En spændende og meget intens dag – med mange indtryk og informationer. Vi sluttede dagen af med lækker mad – grønlandsk Tapas. GRØNLAND DAG 3 + 4: Endnu en morgen i Nuuk med flot solskinsvejr. To dage med fuldt program. Besøg på Nuuk Internatnationale Friskole (samtale med kommende efterskoleelever), folkeskolen Nuusup Aturfia, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv. På alle vores besøg mødte vi dygtige og engagerede medarbejdere. Vi var så heldige om aftenen at se flot nordlys, man bliver helt ”høj” over den flotte og storslåede natur som Grønland har at byde på. Torsdag formiddag – guidet rundtur i Nuuk, skulpturen af ”Havets Moder”, Hans Egede og meget mere. Helt fantastisk dygtig guide, Mikki. Kaffemik i privat hjem ved Gitte – mega hyggeligt ”som at træde ind i en tidslomme fra 1980èrne” (Aurelia har kaffemik på Halvorsminde hver tirsdag eftermiddag sammen med vores elever fra Grønland), frokost i Katuaq – Nuuk Kulturhus, udenfor Kulturhuset flot kunst lavet af tidligere lærer på Halvorsminde Isle Hessner. Besøg på GUX (gymnasiet) og Majoriaq (vejleder- + jobcenter). Endnu en spændende dag med mange indtryk. Vi sluttede dagen på hotellet med en lækker middag på hotellet og grønlandsk kaffe. GRØNLAND DAG 5 + 6: Fredag formiddag havde vi besøg af Julie fra foreningen Grønlandske børn, fortællinger som gjorde stærkt indtryk. Så sluttede vores besøg i Nuuk og vi
sejlede nu til Maniitsoq, en sejltur på knap 4 timer i en lille men hurtig båd. Vi sejlede forbi to små bygder på vej til Maniitsoq. Lige inden indsejlingen til Maniitsoq så vi en kaskelothval. Wow, så bliver det ikke større. I de to dage vi var i Maniitsoq blev hvalen i farvandet lige uden for byen og jeg kunne i timevis kigge på skumsprøjt og ”haledyk”. Lørdag besøg på Maniitsumi Efterskoli. Forstander Wilhelm fortalte om skolen og viste rundt, flot musikalsk indslag – Efterskolen har lige fejret 10-års jubilæum, dygtige og søde elever. Læreren Kimmernaq ( jagt og natur) bød på grønlandske delikatesser: røget rensdyr, tørret rensdyr med fx soya, stenbiderrogn, knoglemarvssmør på rugbrød, hvalspæk mm. Et rigtigt dejligt og givtigt besøg. GRØNLAND DAG 7 + 8: Den sidste dag i Maniitsoq bød på gåtur i byen, opfølgning på ugen (indtryk, opmærksomhedspunkter mm.), ud i naturen, og for nogle en sejltur i efterskolens motorbåd. Vejret var helt fantastisk, flot solskinsvejr hver dag. Lækker mad og flot flot nordlys om aftenen - hvilken afslutning på en dejlig uge i Grønland sammen med skønne rejsekammerater fra ”efterskoleverden”, tak til Lis (Efterskoleforeningen), Bjarne (Efterskoleforeningen), Torben (Efterskolebestyrelsen), Pavia (Flyvesandet), Britt (Frijsenborg), Tine (Efterskolebestyrelsen), Jacob (Faxehus), Bitten (Dronninglund). Mandag retur til Danmark. Det er ikke sidste gang at jeg besøger Grønland – storslået natur og skønne imødekommende mennesker. Vi ses. I skoleåret 2021-22 har vi 5 elever fra Grønland på Halvorsminde.
79
nye medarbejdere NADJA KAAE FREDERIKSEN Jeg hedder Nadja Kaae Frederiksen og bor i Hjørring sammen med min kæreste og vores lille pige, som blev født i december 2020. Lige siden jeg selv var på efterskole i skoleåret 10/11, har jeg drømt om at blive efterskolelærer, og er derfor rigtig glad for at være blevet en del af teamet på Halvorsminde. Udover at undervise Halvor 8+ er jeg en del af gymnastikteamet på Halvorsminde. Det fede ved at undervise i fællesgymnastik er, at alle eleverne er samlet, og vi igennem gymnastikken er med til at skabe et unikt sammenhold. BRITTA ROED JENSEN Jeg er gift med Kim, har to voksne børn og bor i Hjørring. Jeg dimitterede som lærer fra UCN Hjørring i 1999. De første mange år af mit lærervirke var i folkeskolen. Jeg har alle årene primært undervist i sprogfag i udskolingen. Min første ansættelse på Halvorsminde var i januar 2016. Første dag på arbejde var i bussen på vej på skitur. Turen gik til Frankrig; det var for øvrigt en fantastisk tur og en genial måde at lære så mange kolleger og unge mennesker at kende - på forholdsvis kort tid. Efter 3 og et halvt års ansættelse tog jeg en pause fra undervisning. Jeg blev i en periode hjemmegående med speciale i husholdning og håndarbejde. Jeg tillod mig dog at hellige størstedelen af min tid til min store passion design og syning. Som alle andre i samfundet havde jeg i en længere periode også ladet mig delvist isolere, da Covid-19 havde ramt os. Alligevel løb tiden vist fra mig. Før jeg for alvor blev klar over det, var der gået 2 år. Jeg erkendte, at tiden var inde til at flytte min arbejdsplads væk fra hjemmet igen. Altså ringede jeg til Jens Beermann... MALTHE FÆRGEMAND Mit navn er Malthe Færgemand og jeg er 23 år gammel. Jeg er født og opvokset i Hjørring i bydelen Højene, hvor jeg stadig bor i dag. Jeg startede, som så mange andre, i børnehave og blev god nok til det, så jeg blev rykket op til folkeskolen. Tog de 10 år, hvorefter jeg smuttede sydpå ned til BGI Akademiet, som er en gymnastikefterskole ved Horsens. Gennem hele mit liv har jeg brugt meget fritid på gymnastik. Fra den lokale gymnastikforening, landsdelshold og juniorhold til repræsentationshold, konkurrencer og elitehold. Så alt i alt, meget tid på gymnastik.
Navnet Færgemand kommer fra min mors side, og for at det ikke skal være løgn, så har vi haft en tidligere rigtig færgemand i familien. Til mig er han tipoldefar, Christian Laurits Nielsen. Christian og hans familie sejlede folk over Ringkøbing Fjord ved Hvide Sande tilbage i slut 1800 tallet og start 1900 tallet. Christian blev kendt som færgemanden i Hvide Sande, og da han fik sin søn Anders tog han sin fars nye kaldenavn og døbte sine 4 børn Færgemand - min morfar, Jørgen Færgemand, er den første døbte Færgemand. Christian “Færgemand” stoppede som færgemand i 1931 hvor broen blev bygget over fjorden. Han havde opbygget et betydeligt jordeje i Hvide Sande som gik i arv. Noget af jorden blev solgt fra, med den betingelse at en af de nye veje der skulle bygges der, skulle hedde Færgemandsvej, og den er der stadig i dag . Hvis du ikke tror på det - google det. Færgemandsvej i Hvide Sande. Så jeg er i realiteten en rigtig Færgemand! HANS BILDE Jeg er 46 år, og bor i kanten af storskoven lidt udenfor Dronninglund med min kone Anette som er friskolelærer og vores yngste, Mads Peter på 18, som går i gymnasiet. Derudover har vi Marie på 20, som går på Højskole og Anna som læser på konservatoriet og bor i Århus. Jeg er uddannet på seminariet i Nr. Nissum i 2001 og har siden arbejdet på efterskole og i folkeskole som både lærer og leder. De seneste to år har jeg valgt at lave noget helt andet. Jeg tog i 2019 det store kørekort, og brugte et par år på at være lastbilchauffør, lære en ny kultur og nye mennesker at kende og ikke mindst at bruge mange timer på landevejen i selskab med gode lydbøger. At køre lastbil er et ensomt job, med god tid til eftertanke, og med tiden begyndte jeg at savne efterskolelivet, kolleger og ikke mindst mit fag. Her på skolen har jeg linjefaget musik og står for morgensang og fortælling. Derudover har jeg timer i kompetencecenteret, hvor vi giver en hånd til de elever der har brug for hjælp i hverdagen både fagligt og socialt. Jeg er rigtig glad for at være kommet tilbage til efterskolen og også taknemmelig for at det kunne blive på Halvorsminde for jeg er vild med skolens værdigrundlag og medarbejdernes vedholdende insisteren på, at her skal være godt at være for alle.
81
3 GENERATIONER PÅ HALVORSMINDE
82
1. Gerda Dahl Jensen, sommeren 1960 Hans Jørgen Jensen, vinteren 1960-61 2. Inge Dahl Nedergaard, 1984-85 3. Magnus Dahl Agerholm, 2015-16 Malthe Dahl Nedergaard, 2020-21
GERDA DAHL JENSEN SOMMEREN 1960 Jeg var elev på Halvorsminde sommeren 1960, og boede på værelset ” København” i Hovedbygningen. Mine ældre søskende har også været på Halvorsminde, så det var naturligt at jeg også kom der. Jeg husker gåturen ved Vesterhavet som en dejlig tur med stop ved Nr. Lyngby mølle, og en dag cyklede vi til Ellens sommerhus i Tornby, og var ude at bade, og vi fik varm kakao eller en sodavand.
Opskrift skrivning med lærer Nyholm 1960
Gymnastik og de kreative fag, som håndarbejde, syning og skolekøkken var mine favoritfag. ”Motorløbet” kaldte vi det – Nyholm dikterede opskrifter og vi skrev på livet løs i vores kogebog. Og så fik jeg en veninde for livet på Halvorsminde, Kirsten Laursen fra Mygdal. Året efter Halvorsminde var jeg ung pige i huset hos Anna og Finn Nielsen. Jeg vil gerne sende en kærlig hilsen til alle fra sommerholdet 1960. HANS JØRGEN JENSEN VINTEREN 1960-61 Efter 7 års skolegang kom jeg på Halvorsminde i vinteren 1960-61 , Mine to ældre søstre har gået der, så det skulle jeg også. Jeg boede på ” Århus” i hovedbygningen. Vi var 3 på værelset.
Hans Jørgen Jensen (harmonika) 1961
Sløjdtimerne med Bjarne Jensen og gymnastikken med Arne Fruergård var rigtig gode og lærerige, og jeg har senere haft meget glæde af det. Som noget nyt blev vi undervist i husholdning, det blev hurtigt døbt ”frikadellesløjd”. Jeg var i Norge med Halvorsminde sommeren 1960 – en bonus var at pigeholdet sommeren 1960 var med. En stor hilsen til alle fra vinterholdet 1960-61. Vi har 5 børn som alle har været elever på Halvorsminde i 9. klasse. I 10. klasse måtte de selv vælge efterskole. Lisbeth 1983-84, Inge 1984-85, Trine 1986-87, Henrik og Jesper 1990-91.
Gerda Dahl Jensen 1960
Hans Jørgen Jensen 1961
INGE HELENE DAHL NEDERGAARD (TIDLIGERE: INGE HELENE JENSEN) 1984-85
Inge Helene Jensen (Polargangen) 84/85
Boede på Nordgangen (Polargangen) på Julianehåb. Kan ikke huske at jeg selv valgte Halvorsminde, det var vist bare sådan. Der havde mine forældre gået. Og min søster. Jeg husker det som et godt år, hvor jeg trivedes. Gik op i foto og brugte en del tid i kælderen i fotorummet og så var jeg meget glad for springgymnastik. Jeg brugte hver en ledig fritime i gymnastiksalen. Går stadig til gymnastik, - dog ikke spring! Jeg husker vesterhavsturen med blæst og hvor man første gang fandt en at gå hånd i hånd sammen med. Skituren til Norge var rigtig god med masser af grin og hygge i hytterne og langrends skiture hvor jeg lærte at ”skøjte” på skiene. Jeg var ret kræsen, så måltiderne var ikke altid lette. Man skulle smage alt – også selvom man for syvende gang IKKE brød sig om sild! Meget mad blev gemt i servietter eller byttet væk til sidemanden. Jeg mindes en rigtig populær ret: stegt torskerogn med paprikakartofler. Det var godt. På Halvor lærte jeg at drikke kaffe – med 3 tsk. sukker og mælk! Nu nøjes jeg med lidt mælk i. Hvad fik du med?: Glæden ved at synge sammen. Glad for at have lært mange gode danske sange. Sammenhold, - at være en del af noget større. MAGNUS DAHL AGERHOLM 2015-16 Jeg valgte Halvorsminde efterskole fordi både min mor og far havde gået der i sin tid. Halvor passede også godt til mig da jeg søgte en efterskole hvor der var fokus på samvær men også det at være aktiv. Da jeg gik der boede jeg på Solgangen – værelset Kreta med min best buddy Philip.
Philip og jeg havde valgt samme linjer så vi fulgtes ad til stort set alt! Til Challenge om morgenen, videre til klasseundervisning med en masse naturfaglig læring og videre til fællesgymnastik om eftermiddagen. Min bedste oplevelse med Halvor var Challenge holdets cykeltur fra Halvor til Rådhuspladsen i København. Turen var 288 km lang og varede 14 timer. Det var en tur som lærte mig hvor mine fysiske grænser var, og hvor meget min egen krop egentlig kunne præstere under pres. Halvor har lært mig at man aldrig skal være bange for at lære nye mennesker at kende. MALTHE DAHL NEDERGAARD 2020-21 (CORONAÅRET DØBTE VI DET!) Jeg tog på Halvorsminde i 2020-2021 fordi jeg ville prøve noget nyt efter 9-klasse og så havde jeg hørt så godt om Halvorsminde fra familien og andre. På Halvor boede jeg på det første halvår på Svalegangen i Sneglehuset og det sidste halvår på Solned gangen. Jeg havde et rigtig godt år på Halvor med masser af gode minder og nye venskaber. Det bedste mad køkkenet fik bikset sammen har nok været bøfsandwich, det var altid en vinder. Jeg kunne rigtig godt lide timerne i min studieretning Naturvidenskab med Sanne og Martin mine klasselærere det var altid hyggeligt. De bedste oplevelser på Halvor har nok været sammenholdet, altså bare være sammen på skolen og hygge sig. På Halvor har jeg lært hvor hurtigt man kan skabe meget tætte relationer til andre mennesker, og det har jeg taget med mig efter Halvor.
Magnus Dahl Agerholm 15/16
Otto Eg Olsen 20/21
Malthe Dahl Nedergaard 20/21
Anja Søndelev Olsen, født Christensen 1973 – gik på Halvorsminde 1989/90 Søn: Otto Eg Olsen født i 2004 – gik på Halvorsminde 2020/21 Søn: Anton Eg Olsen født i 2002 – gik på Halvorsminde 2018/19 Mor: Lise Abildgaard Christensen, født Jensen i 1952 – gik på Halvorsminde 1967/68
4 GENERATIONER PÅ HALVORSMINDE
86
Mormor: Edel Jensen, født Nielsen – startede på Halvorsminde 3. maj 1944 (nu afdød) Far: Jens Jørgen Søndelev Christensen født i 1949 – gik på Halvorsminde 1964-65 Farmor: Else Abrahamsen født 25.2.1925 – gik på Halvorsminde ca. 1940 (nu afdød)
Da jeg i 1988 gik i 9. klasse i Vrå var tidens trend at man skulle på efterskole. Mange af min veninder valgte efterskole, som man gør i dag efter interesse og hvilke efterskoler, der nu engang var populær. Skal jeg være ærlig var det med armen på ryggen – og efter mine forældres ønske at det blev Halvorsminde jeg skulle frekventere. Jeg husker gymnastikken og opvisningerne som var særlige. Turen fra Rubjerg Knude til Løkken på gåben, står tydeligst i min erindring. Den traditionelle tur til Råbjerg Mile var dette år udfordret af tæt tåge og en tur, hvor forstander Finn Nielsen var lang tid om at erkende, at vi var faret vild i tågen. Nu hvor jeg er voksen kan jeg se og mærke, at mit år på Halvorsminde gav mig noget meget mere vidtrækkende, som er lidt svært at sætte ord på. Den dannelse og den særlige oplevelse et år på - ikke bare en efterskole, men på Halvorsminde efterskole, har jeg nu til fælles med mine forældre og bedsteforældre – og måske endda i generne, som jeg har givet videre til mine sønner Anton og Otto. Anton og Otto måtte selv vælge, hvorvidt de skulle på Halvorsminde eller ej. Dog har jeg ved alle mulige lejligheder haft drengene med på besøg på Halvorsminde, mens de var små. På den måde var de
godt kendt med skolen inden de skulle vælge deres skolevej. Anton fortæller, at han valgte at tage på efterskole fordi han gerne ville prøve noget nyt og finde sig nye venner. Otto synes, at Halvorsminde var tæt på vores hjem i Bindslev og valgte Halvorsminde, fordi han kendte skolen forvejen. Anton, Otto og jeg tog en efterårsdag hjem til mine forældre i Vrå for at tage generationsfotoet. Min far, Jens Jørgen gik på Halvorsminde i 1964/65, fortæller, at han gik på Halvorsminde fordi han var skoletræt. Hans år på Halvorsminde blev starten på et livslangt venskab med Åge Filstrup Larsen, som han stadig ser den dag i dag. Min fars største oplevelse på Halvorsminde var at komme på tur til Norge. Min farmor Else gik også på Halvorsminde nok engang omkring 1940, da hun er født i 1925. Vi kunne desværre ikke spørge hende da hun desværre gik bort i en al for tidlig alder. Min mor, Lise gik på Halvorsminde i 1967/68, fordi hun var skoletræt. Hendes største oplevelse var turen til Norge, som hun husker var et jubilæumsår for Halvorsmindes ture til Ravnedalen i Norge.
Min far Jens Jørgen og hans ven Åge F. Larsen.
Min far Jens Jørgen
Min mormor Edel
Min farmor Else
Min mormor Edel gik på Halvorsminde under krigen i 1944. Mor fortæller, at mormor kom på Halvorsminde som en del af opdragelsen. Hun var ud af en stor søskendeflok på 13. Da 10. barn i søskendeflokken kom på Halvorsminde fik familien en dug i gave. Min mormor har skrevet følgende om sin tid på Halvmorsminde: ”Den 3. maj kom jeg på Halvorsminde ungdomsskole. Det var en dejlig tid, jeg nød det simpelthen. Der var selvfølgelig noget, vi skulle tage hensyn til på grund af besættelsen. Vi skulle have legitimationskort, når man var 15 år som skulle vises, f.eks. når vi kom til Hjørring, da var der tyske vagter, der holdt os an ved bygrænsen. Men bare vi opførte os ordentligt, var der ingen problemer. Vi var jo vant til mørklægning og deslige. Vi cyklede altid, da der ikke var mange biler, for benzin var der ikke meget af. Vi cyklede til stranden og rundt om i Vendsyssel. Sommetider var vi også med toget (privatbanen). Sammen med lærerne og de andre elever oplevede vi meget og lærte meget. Især gymnastik var dejligt, det havde vi hver dag, og vi sang en masse. Så fem måneder fløj afsted, og så var man en stor oplevelse rigere.”
Min mormors gymnastikhold
Min mormors søskende og forældre, der alle havde været på Halvorsminde
dengang og i dag
Lissy Kjeldsen 1963
Billeder fra Vesterhavsturen i 1963 indsendt af Lissy Pedersen (Pigenavn: Lissy Kjeldsen), som var elev på Halvorsminde i 1963
2021 Omklædning efter en meget våd tur langs stranden, da vandet gik helt op til klitterne og vi gik i vand til knæerne
Vinni Kønigslieb Nielsen bliver gravet ned i sandet ved Rubjerg Knude Fyr
1963 Mårup Kirke
Elevforeningen
Af: Søren Peter Rahbek, Formand for Elevforeningen
“Man ved først, hvad man har haft, når man har mistet det.” Citat Kenneth Bon Noget vi alle på forskellig vis har mærket gennem de mange restriktioner, vi har måtte tilpasse os under Covid-19 situationen. Det gælder også for de sidste 2 års jubilarer, som har måtte undvære det at kunne samles til elevmødet for at mærke den følelse af det fællesskab, som vi havde hver især i tiden på skolen. Vi håber og tror at vaccinerne har så god virkning at vi kan holde et længe ventet elevmøde til foråret, hvor vi håber der kommer så mange jubilarer at hele skolen bliver fyldt. Det at være ung og få muligheden for at opleve fællesskabet gennem et år på efterskole, er noget som rigtig mange familier prioriterer højt. Det ses ved, at vi i Danmark har mange skoler, som hver især tilbyder spændende linjefag for at tiltrække elever til lige netop deres skole. Hvis man skræller alle de ydre lag af, er det som i sidste ende betyder mest for de fleste at være en del af det særlige fælleskab som kun findes på en efterskole. Der er i år en elev som er 4. generation som har valgt Halvorsminde. En flot familie tradition som skolen kan være stolt af. Vi har som følge af aflysningerne de sidste år ikke afholdt generalforsamling i elevforeningen. Det betyder i praksis at den nuværende bestyrelse har forsat uændret i den særlige situation, så bestyrelsen ser frem til at formaliteterne igen kan komme på plads på den kommende generalforsamling til elevmødet. Tak til skolen for et godt samarbejde gennem året, vi ses til 3-dobbelt elevmøde den 21. maj 2022.
90
INDBUDTE ÅRGANGE TIL ELEVMØDET 2022 •
5 års jubilarer (2016-17)
•
6 års jubilarer (2015-16)
•
7 års jubilarer (2014-15)
•
10 års jubilarer (2011-12)
•
11 års jubilarer (2010-11)
•
12 års jubilarer (2009-10)
•
20 års jubilarer (2001-02)
•
21 års jubilarer (2000-01)
•
22 års jubilarer (1999-2000)
•
25 års jubilarer (1996-97)
•
26 års jubilarer (1995-96)
•
27 års jubilarer (1994-95)
•
30 års jubilarer (1991-92)
•
31 års jubilarer (1990-91)
•
32 års jubilarer (1989-90)
•
40 års jubilarer (1981-82)
•
41 års jubilarer (1980-81)
•
42 års jubilarer (1979-80)
•
50 års jubilarer (1971-72)
•
51 års jubilarer (1970-71)
•
52 års jubilarer (1969-70)
•
60 års jubilarer (vinter 1961-62 & sommer 1962)
•
61 års jubilarer (vinter 1960-61 & sommer 1961)
•
62 års jubilarer (vinter 1959-60 & sommer 1960)
•
65 års jubilarer (vinter 1956-57 & sommer 1957)
•
66 års jubilarer (vinter 1955-56 & sommer 1956)
•
67 års jubilarer (vinter 1954-55 & sommer 1955)
•
70 års jubilarer (vinter 1951-52 & sommer 1952)
•
71 års jubilarer (vinter 1950-51 & sommer 1951)
•
72 års jubilarer (vinter 1949-50 & sommer 1950)
•
Alle ældre årgange er også meget velkomne
3-DOBBELT ELEVMØDE Skolen og Elevforeningen indbyder alle tidligere elever til elevmødet lørdag den 21. maj 2022. PROGRAM Kl. 11:00 Velkomst og frokost for jubilarer Kl. 13:30 Kaffe og kage for alle tidligere elever Gymnastikopvisning Elevforeningens generalforsamling For deltagelse i elevmødet betales 30,- kr. Der udsendes ikke invitation til medlemmerne, så skriv allerede nu elevmødet ind i den nye kalender for 2022. Alle, der ønsker at deltage i jubilarstævnet, bedes tilmelde sig senest den 7. maj 2022. For deltagelse i jubilarsammenkomsten kl. 11:00 betales 100,- kr. Dette er også inkl. et jubilarbillede samt elevmødet om eftermiddagen.
Tilmelding: halvorsminde.dk/elevmoede HJÆLP OS MED ADRESSER TIL JUBILARHOLDENE Der findes ikke længere brugbare adresselister på de gamle elevhold, så I må selv hjælpe med at samle adresser på jeres holdkammerater. Navnelisten findes i årsskriftet fra jeres årgang. Hvis I er nogle stykker, der går sammen om opgaven, så går det som regel bedst. Når skolens kontor senest en måned før elevmødet får adresserne – gerne på mail til kontor@halvorsminde.dk, så vil der herefter blive sendt indbydelser ud med nærmere program. Vi håber at se rigtig mange af jer.
91
Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole Halvorsmindevej 107 - 109 9800 Hjørring www.halvorsminde.dk