Page 1

Når sikkerheden svigter                               Selvom butikkerne bruger mange millioner på at sikre sig mod røverier, bliver der  stadig begået omkring 1000 butiksrøverier hvert år. Et af dem gik ud over 16‐årige  Camilla Winther, der blev truet med en pistol.      Af Anne Lavendt, anlav11@student.sdu.dk        Mens det sorte hår indrammer de  Den unge pige nåede at tænke 1000 tanker,  vinterblege ansigtstræk, understreger  mens han hastigt nærmede sig kassen.  øjenmakeuppen, hvad øjnene fortæller. De    fire metalarmbånd omkring hendes  ”Han var næsten helt dækket til, så jeg blev  håndled rasler livligt, når hun taler. Næsten  meget nervøs. Jeg kunne godt fornemme, at  som en slags baggrundsmusik. Ved første  der skulle til at ske noget. Hans øjne var  øjekast minder 17‐årige Camilla Winther  sådan helt isblå, og når man kiggede i dem,  om en hver anden teenager. Alligevel er der  var det som om, der manglede liv”, husker  noget, der skiller den spinkle pige fra de  Camilla Winther.   fleste andre.  En dag i 2010 blev den    dengang 16‐årige pige truet med en pistol  Sikkerheden svigtede  på sin arbejdsplads i Fakta. Selvom  Hun fortæller, hvordan røveren trak en  butikken havde sikret sig med Safepay, var  pistol op af lommen og holdt den mod  det ikke nok til at holde røveren væk.  hendes hoved. Det var svært for hende at  Røveriet vendte op og ned på den unge  forholde sig roligt, for hun kunne mærke,   piges teenageliv.   hvordan panikken kom snigende. Ordene,    der alligevel slap ud af hendes mund,  Fare på færde                                        prøvede at forklare røveren, at hun ikke  Dagslyset var for længst jaget væk af  kunne give ham penge. Men han forstod det  vintermørke og julebelysning den dag i  ikke.  december. Camilla Winther havde netop    afsluttet en ekspedition, da en maskeret  ”Han stod bare og kiggede på mig, mens jeg  mand trådte ud af mørket og ind i butikken.   pegede på Safepaymaskinen. Jeg er ikke    engang sikker på, at han overhovedet 


kiggede, hvor jeg pegede”, fortæller Camilla  Winther.     Netop Safepaymaskinen skulle have skånet  Camilla Winther fra situationer som denne.  Men lige pludselig var sikkerhedssystemet  hendes værste fjende.     ”Hvis jeg kunne have givet ham nogle  kontanter, var han nok gået med det  samme. Jeg var bange for, at han ville gøre  mig noget, fordi jeg ikke kunne give ham,  hvad han ville have”, fortæller hun.     Hendes stemme blev indhentet af klumpen  i halsen, da hun forsøgte at kalde på sin  kollega. Alligevel kom han hende til  undsætning, og han fik overbevist røveren  om, at der ikke var penge at få.    Den tomme tryghed  Da den maskerede mand atter tog pistolen i  lommen og forsvandt tilbage i mørket,  efterlod han sig ingen spor. Og dog. For  Camilla Winther står dagen skarpere i  hukommelsen end de fleste andre. Især  husker hun følelsen af tomhed, da røveren  havde forladt butikken.     ”Når man står i situationen, føles det hele  meget mærkeligt indeni. Helt uvirkeligt. Jeg  havde svært ved at forstå, hvad der var  sket, og jeg brød helt sammen”, fortæller  Camilla Winther.    Hun husker, hvordan situationens alvor gik  op for hende. At hun måske kunne have  været død. Camilla Winther havde som de  fleste andre teenagere aldrig skænket  døden en tanke, og pludselig kom den alt  for tæt på.    ”Jeg havde aldrig troet, jeg skulle komme i  sådan en situation. Butikken havde jo også  Safepay, så jeg troede, jeg var sikret. Sådan  noget ville bare ikke ske for mig”, siger hun  bestemt.  

”Tak for hjælpen”  Men røveriforsøget skete, og politi og  krisepsykolog dukkede hurtigt op i den lille  butik. Camilla Winther fandt dog trøst hos  en helt anden. Under røveriet havde der  været et ungt par i butikken, og det var  kvinden, der tog sig af den skræmte pige,  da røveriet var overstået.     ”Damen trøstede mig, og jeg behøvede ikke  forklare så meget, for hun vidste jo, hvad  der var sket. Hun forstod mig bare”,  fortæller den unge pige.    Hele situationen gik dog så hurtigt, at  Camilla Winther ikke engang nåede at få  kvindens navn.     ”Jeg var sådan lidt omtåget og forvirret  efter oplevelsen. Og da politiet kom, var der  jo en masse, jeg skulle snakke med. Jeg ville  gerne have sagt tak, men det fik jeg vist  ikke gjort”, fortæller hun.    Skrøbelig og skræmt  Dagene efter røveriet var hårde for Camilla  Winther. Den ellers så udadvendte pige  følte sig pludselig sårbar. Hun husker, at  hendes værelse var det eneste sted, hun  kunne føle sig tryg.      ”Jeg følte mig meget skrøbelig. Inderst inde  var jeg bange for, at han ville komme efter  mig, eller at jeg kunne møde ham igen”,  forklarer hun.    Camilla Winther blev sygemeldt fra sit job i  Fakta. Hun var bange for at vende tilbage til  de omgivelser, der nu gav hende mareridt  om natten. Alligevel valgte hun at tage  imod tilbuddet om kun at arbejde om  dagen, hvor det var lyst. Det virkede dog  ikke helt efter hensigten. Hver gang hun  trak i det røde personaletøj, kunne hun  ikke slippe indgangsdøren af syne. 


Det lykkedes hende at blive i butikken i tre  måneder, før hun måtte aflevere sit  navneskilt.    ”Der var ikke noget at gøre. Jeg var så  sikker på, at det kunne ske igen, og selvom  jeg arbejdede om dagen, følte jeg mig ikke  tryg”, fortæller Camilla Winther.    Aldrig alene  Der er gået over to år siden røveriforsøget i  Faktabutikken. I dag har Camilla Winther  fået job som kasseassistent i Bilka, og  selvom de to job umiddelbart minder om  hinanden, er de vidt forskellige for den  unge pige.    ”Jeg føler mig mere tryg i Bilka. Jeg ved  godt, der ikke er gjort så meget for  sikkerheden, men der er jeg aldrig alene, og  det gør bare forskellen”, fortæller hun.    Mødet med røveren står dog stadig klart i  den unge piges bevidsthed. Også i sit nye  arbejde bliver hun sommetider mindet om,  at der ikke findes et viskelæder til  hukommelsen.     ”Hvis folk fx går direkte hen mod kassen og  ikke har stået i kø, så bliver jeg virkelig  nervøs. Mit hjerte begynder bare at hamre,  og jeg får en klump i halsen”, fortæller  Camilla Winther.    Selvom klumpen i halsen bliver mindre  med tiden, er hun afklaret med, at den nok  altid vil være der. Alligevel er den nu 18‐ årige Camilla Winther atter en smilende og  udadvendt teenagepige. Hun har prøvet at  vende den uhyggelige oplevelse til en  brugbar påmindelse. Hver dag minder hun  sig selv om at huske at leve livet, mens det  er til rådighed.       Røveren fra Faktabutikken blev senere  fanget i forbindelse med et andet røveri.   

     

Når sikkerheden svigter  

Selvom butikkerne bruger mange millioner på at sikre sig mod røverier, bliver der stadig begået omkring 1000 butiksrøverier hvert år. Et af...

Advertisement