Page 1

Vers.2 2.sreV Issue no. 01

AW2012

FREE

THE FIRST ISSUE 1


Vers. 2 THE FIRST ISSUE LAYOUT

ANNE HARTMANN BIERRE KAJSA ENGLESSON

CONTRIBUTERS

ANNE HARTMANN BIERRE KAJSA ENGLESSON RIKKE CECILIE LARSEN

PHOTO & ILLUSTRATION

KAJSA ENGLESSON MAJA DUE RIKKE CECILIE LARSEN

Vers. 2

3


alter ego gentleman

Vers. 2

at være alter ego gentleman er at være flyvende på tåspidserne i byen på vesterbro selvsikkert overlegent med en cigaret dinglende i mundtøjet og kun én knap knappet trodser årstiden fordi han kan osende af læder fra bæltet fra støvlerne fra huden name dropper mærker kendte fester fordi han kan gentleman holder døren for sig selv ind og hurtigt ud stereotyp med monoindgang

femme fatale

at være femme fatale er at være forførende afhængig superkvinde i kropssnæver forklædning bygget op af lange lameller gennemsigtig velplejet body udtryksløs svævende påklædningsdukke på gulve unaturligt skinnende instrueret til livet i dette nu høj på hæle på job på penge i morgen er endnu en dag susende på neon bobler i blodet plastik ældes aldrig

5


Mormor, mænd & modeugen

af Kajsa Englesson

Hun så smart ud, mormor, da hun ankom i sin pelsede vinterjakke og pink negle i 12 graders frost på cykel. Huen matchede til jakken indenunder, så det var ok at hun ikke nåede til frisøren, som hun ellers havde annonceret hun ville, da jeg ringede hende op tidligere på ugen og inviterede hende med til modeugen. “Jamen skat, jeg passer jo slet ikke ind i det der. Jeg ved ikke noget om mode. Ved du hvad, det handler kun om PENGE!” Perfekt! Det var lige præcis den indstilling jeg havde håbet på. For så kunne jeg vise hende modeugens mange gratis glæder og hvorfor jeg selv som regel ser frem til denne forlængede weekend.

Vers. 2

7


Jeg hører sjældent min mormor sige noget negativt om det jeg foretager mig, og i det hele taget er hun ikke nærig med komplimenter. Jeg var derfor nysgerrig efter at høre hendes ærlige meninger og kommentarer til modeverden, som jeg ofte hører en masse kritik og fordomme om. “Kan jeg ikke overtale dig til at komme med, bare en enkelt aften mormor?” forsøgte jeg. “Nå, bare en enkelt aften? Jamen du ved, Besse er med på den værste. Om ikke andet, så synes jeg jo bare det er dejligt at se dig!”. Hun mødtes med mig og mine veninder i indre by, hvor en af vores tidligere kollegaer holdt åbningsreception i sin nyåbnede tøjbutik. Jeg forsøgte at spørge ind til hendes forventninger, men hun holdt fast i, at hun ikke havde gjort sig nogen forestillinger om, hvad hun gik ind til. Hun ønskede sikkert ikke at fremstå fordomsfuld overfor min omgangskreds. Mine veninder og jeg kastede os selvfølgelig med det samme over de gratis drikkevarer, som 16 årige modebloggere ukritisk kaster sig over H&M’s designer collabs, kl 10 om morgenen på Fisketorvet dagen de bliver lanceret. For de ved af erfaring, at det gælder om at være hurtig før der er tørlagt. Mormor holdt igen med alkoholen. Hun skulle cykle hjem, og ville helst undgå at falde. Hun delte ud af erfaringer, hvor alkohol var skyld i brækkede lemmer, og missede flyafgange, og det var som om hun havde forstået dét. Vi andre nøjes med at tænke: jeg drikker ALDRIG igen, når Vers. 2

vi vågner søndagen efter en festlig aften og tror vi skal dø med håret i kummen. Resultatet af gratis sprut, hvor vi ikke turde at drikke langsomt, fordi vi ikke havde penge til at købe øl senere, og jo mindre mad vi havde spist inden, jo billigere og hurtigere blev branderten. Det er åbenbart noget man har lært, når man når en alder af 76. Vi rykkede lidt senere videre til en butik lidt længere nede af gaden, for at kigge på mænd. Mormor forstod budskabet og trådte ind i butikken med sætningen “Ja, vi kommer for at kigge på mænd! ... Puh, her lugter også af mænd.” Hun kunne hurtigt konstatere at de alle lignede hinanden, og ikke så særligt fashionable ud. Faktisk ret sjuskede. “Altså jeg kan da godt regne ud at det er sådan man skal se ud. Det er nok moderne at se ud som om man er ligeglad“. Mange af tingene i butikken faldt ellers lige i mormors smag. “Rød regnjakke til en mand. Det synes jeg er sejt!”. Snakken fortsatte om mænd, efter vi vendte tilbage til den tidligere reception igen. Det er åbenbart et emne vi kan blive enige om, på trods af alder og miljø. Samtlige nyankomne fyre der trådte ind i butikken blev observeret. “Ham der har jeg set i fjernsynet” hviskede hun. Det var kke nogen jeg kendte, og jeg genkender ellers samtlige kendte OG semikendte. “Der kommer nogen skaterdrenge der. De er sgu da meget flotte.” “Ja, det er nogen meget pæne fyre. De kommer nok ovre fra det andet sted vi var.” Jeg fornemmede at mormor og jeg var enige om hvilke fyre

der var flotte. Det springer åbenbart et led over, for min mor rammer altid helt ved siden af. Så jeg testede hende, og spurgte ind til nogle andre fyre som lige var ankommet. Hun trak længe på det, på samme måde som da jeg spurgte hende ind til hendes forventninger i starten af aftenen. “Nej, men det er jo ikke pænt at sige...” prøvede hun, for at undgå at tale dårligt om nogen. “Jo jo mormor, bare kom, de kan ikke høre dig”, jeg kunne mærke der var guldkorn på vej. “Altså de ligner lidt nogen der kommer fra landet”. - Igen ramte hun plet! Jeg overhørte en samtale mellem mormor og mine veninder, som havde taget en naturlig drejning fra aftenen gennemgående tema. “Jeg har nogle billeder på min telefon. Øjeblik”. Hun fisker sin smartphone frem fra dametasken og klikker febrilsk rundt på skærmen, som om at jo hårdere og hurtigere man trykker på skærmen, jo mere effektivt fungerer den. Hun finder et billede frem fra juleaften af min lillebror på 17 og udbryder “Er han ikke en flot fyr!”. Lige præcis som jeg havde forventet, fortsætter hun i samme stil resten af aftenen og tager fat i en ung pige i lokalet. “Du ser meget smart ud! Rigtig flot.” Det var som om at den unge pige havde ventet hele aftenen, ja måske hele ugen, på at nogen ville bemærke det. Næste kapitel for vores aften begyndte at ligne disko og høj musik, og mormor takkede pænt nej til at følge med videre. Hun listede en 100 kroneseddel i lom9


men på mig med ordene “Ja, jeg havde jo regnet med at jeg skulle bruge nogle penge i aften, så nu kan du ligeså godt bruge dem”. Aftenen skulle jo ikke slutte her for os andre, så vi valgte at spare transportpenge og tage videre i indre by. Jeg havde hørt fra en, som havde hørt fra en anden, om et sted hvor der var gratis sprut, så der ville vi forsøge. Indgang 100 kr., garderobe 20 kr. pr. jakke, -jeg havde tre styks på den aften, det er tricket til at se fashionabel ud i minus 15 grader. Flaskeøl til 45 kr. og taxa hjem om natten. Mormors penge rakte ikke langt. Jeg vågner næste dag kl 13, med ondt i håret, chok over at aftenen havde kostet så meget og en mail fra mormor.

Den var tydeligvis skrevet fra hendes smartphone. Hun havde nok haft svært ved at finde knappen med punktum og komma. Jeg huskede at hun inden hun tog hjem, havde reflekteret over aftenen og indrømmet at hun havde forventet at folk var mere snobbede. Men var nået frem til, at alle var meget åbne og hun havde følt sig meget velkommen. Jeg kan også konkludere på hendes mail, at hun havde fået noget ud af aftenen, og det havde være lidt af en øjenåbner. Hendes kommentarer i løbet af aftenen havde været meget sande, og hun havde fat i den lange ende det meste af tiden. Især med hensyn til aftenens pris. Modeugen handler faktisk ret meget om penge.

“Kære søde Kajsa det var rigtig hyggeligt igår ikke mindst at træffe dine søde venner jeg havde det rigtigt godt imorges da jeg vågnede og tænkte på igår er også meget mere rolig for jer der går i byen for at more jer forstå mig ret jeg læser og høre så meget neggativt i medierne om indre by o.s.v. det var rigtig rigtig hyggeligt besse”

Vers. 2

11


Glimt

af rikke charlotte larsen

Et erindringsglimt ud i luften, en blyantstreg i skitsebogen. Man fokuserer så ofte på fremtiden, men hvad hvis man skulle tænke over hvordan man selv så ud for bare få år tilbage? Bare i et glimt helt uden hensyn til de sorte huller, hvor tiden har slettet sporene i hukommelsen. “Mode er tøj, hvis værdi ikke svækkes, fordi dets epoke kan vækkes til live igen og igen” -Erik Brandt Vers. 2

13


Lea; designer; husker bedst yndlingsskjorten og det lange, uglede hår. Hun bliver ivrig med blyanten og skitsebogen, vi får hele historien fra livet på kollegiet med høj musik og Ford Fiesta.

Vers. 2

Morten; designer; erindrer sine teenageår med bøjle på tænderne og fedtet hår. Erindringen rammes af et glimt fra nutiden – ”Det er ligeså svært at starte med at bruge tandtråd, som det er at stoppe med at ryge”.

15


Sigrid; assistent; frisuren og tøjet synes ikke at have ændret sig, måske lige et lille peace-tegn til undtagelse. Et er tydeligt, dagligdagen står ikke længere på horder af grædende børnehavebørn, der skal skiftes. Nu er det moden der er i højsædet

Vers. 2

Nicole; selvstændig modekonsulent; husker bedst sig selv for få år tilbage, hvor hun var blondine, altid i leggins og bedst af alt altid med en mojito ved hånden. En ting hænger og det er fregnerne – de er intakte den dag i dag.

17


Vers. 2

19

vers2 magazine  

Udkast til fårligt ashion week magasin med fokus på typer

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you