Page 1

G RÆSE B AKKEBYSKOLENS

L ÆSEPOLITIK 1.

UDGAVE ,

2012

L ÆSEVEJLEDER A NNE F REDBORG K RISTENSEN

L ÆSNING ER ALLES ANSVAR Der har igennem de sidste ti år været et stort fokus på læsning nationalt som internationalt.

Derimod er læsning ikke nævnt i de humanistiske fag, som historie og kristendomskundskab, hvilPISA-undersøgelser og an- ket giver knap så god mening. dre sammenligningsmodeller har medført På Græse Bakkebyskolen ændringer i forhold til har vi besluttet, at læsning målene for udvikling af skal være en del af ALLE elevernes skriftsproglige boglige fag. Vi følger altså kompetencer. Det er især Fælles Mål 2009, men indenfor området faglig stiller derudover også læsning, der er sket krav til at lærerne i de ændringer i Fælles Mål humanistiske fag forholder 2009. sig til læsning. Som noget nyt er det ikke længere kun dansklærerne, der skal varetage læseundervisningen, hvilket giver god mening.

Det skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen.

Når det er sagt, så skal der Desværre er det ikke alle ikke være nogen tvivl om, udvalgene, der har udfær- at det at implementere diget Fælles Mål 2009, der noget nyt altid vil kræve har været opmærksomme en ekstra indsats i begynpå, at få læsning ind som delsen. en del af deres fag. Det kræver dels, at vi er Fælles Mål 2009 slår fast, at foruden dansklærerne skal lærerne i matematik og natur/teknik varetage læseundervisningen.

indstillet på at ændre vores måde at tænke og gøre tingene på og dels, at vi samarbejder om, at eleverne opnår sikre

I NDHOLD

afkodningsfærdigheder og læsestrategier. Sidst men ikke mindst kræver det at alle, både elever, forældre og lærere anser udvikling af læsekompetence som et fælles ansvar. Denne læsepolitik er vores fælles redskab og handleplan, der skal sikre, at alle elever får mulighed for at opnå dette.

F ORMÅL OG MÅL

2

H VORDAN KAN

3

VI NÅ MÅLET

O M LÆSNING

4

I NDSKOLING

10

M ELLEMTRIN

18

L ÆSEFORSTÅELSES- 24 STRATEGIER

ÅRSPLANER

27

LÆSEVEJLEDERENS

28

FUNKTION


L ÆSEPOLITIK

S IDE 2

F ORMÅLET MED EN LÆSEPOLITIK LÆSEPOLITIKKEN INDEHOLDER: Anbefalinger til hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang Retningslinjer for, hvordan læsning bliver en del af årsplanerne i alle boglige fag Retningslinjer for test af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet Placering af faste læsekurser gennem hele skoleforløbet Læsevejledernes rolle

Vi underviser i læsning for at sikre, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske læsning på et niveau, der sætter dem i stand til, på alle trin i skoleforløbet, at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere; som en rød tråd i læseundervisningen.

Vi har i de sidste tre år haft fokus på, at eleverne i indskolingen kommer godt i gang med læseprocessen, hvilket har bevirket en stigning i antallet af sikre læsere. Vi ønsker fortsat at øge antallet af sikre læsere i den første læseundervisningen. Derudover vil vi i de kommende år sætte fokus på læsning i de boglige fag på mellemtrinnet. Læsepolitikken indeholder: Beskrivelse af vores fælles teoretiske udgangspunkt.

anbefalinger til, hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med læsning i alle boglige fag procedurer for evaluering af læseundervisningen efter hver årgang, således at progressionen fastholdes retningslinjer for test af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet.

M ÅL FOR LÆSNING PÅ G RÆSE B AKKEBYSKOLEN På Græse Bakkebyskolen ønsker vi at VORES MÅL ER KORT OG GODT AT SIKRE, AT ELEVERNE OPNÅR SIKRE OG HURTIGE AFKODNINGSFÆRDIGHEDER SAMT, AT DE ER I STAND TIL AT FORSTÅ DET DE LÆSER.

Det gode læseforløb af Ingvar Lundberg giver en grundig og konkret vejledning i læseudviklingens forskellige dimensioner. Bogen giver anvisninger

skabe og opretholde en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen fremme elevernes læsefærdigheder og læselyst gennem hele skoleforløbet. Vi arbejder derfor målrettet på at der fokuseres på den enkelte elevs individuelle læseudvikling

det sikres, at alle elevers kompetencer er i stadig udvikling der foretages løbende evaluering der tages særligt vare på elever, hvis læseudvikling er bekymrende forældrene inddrages i ansvaret for børnenes læsning


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 3

H VORDAN KAN MÅLENE NÅS ? Læsning er alle læreres ansvar For at sikre at vi når vores målsætning, er det vigtigt at alle parter påtager sig deres del af ansvaret. Det er dansklæreren, der har det overordnede ansvar for, at eleverne lærer ”at knække læsekoden”. Det er dog vigtigt at pointere, at alle lærere har ansvar for at arbejde med læsning i deres fag! Når der arbejdes med en fagtekst skal ca. 40% af den tid, der arbejdes med teksten, foregå før læsningen af teksten. Målet er at aktivere forhåndsviden, tilegnelse af fagligt ordkendskab og bevidsthed om læse-formålet. Fagtekst skal her forstås som værende den teksttype, der indgår naturligt i faget. Således vil en berettende tekst i naturteknikbøger være dette fags fagtekster, mens skønlitterære tekster som fx eventyr vil være danskfagets fagtekster. Funktionel læsning Derudover er det vigtigt, at børnene bliver bevidste om, hvilken genre de arbejder med - ikke kun i dansk. Fx er teksterne i historie og kristendom ofte bygget op som en berettende tekst.

Læseforståelse handler om at blive en funktionel læser! Det kræver, at eleverne kan bruge 3 hovedstrategier: FORMÅLET – at kunne gøre sig formålet bevidst og afstemme læsehastigheden. FOKUSERING – at kunne finde og vurdere centrale informationer i teksten. FORSTÅELSEN – at kunne tjekke og vurdere forståelsen, samt kunne bringe andre strategier i spil, hvis forståelsen bryder sammen. Eleverne skal blive bevidste om hvorfor de læser teksten (læseformålet); er det for at få ny viden (videnslæsning) eller for at kunne udføre en bestemt handling (instruktionslæsning) eller blot for den gode oplevelse (lystlæsning)? Alle lærere har på et tidspunkt oplevet følgende udtalelse fra en elev : ”nu har jeg læst teksten 3 gange, men jeg forstår den ikke” . Det fristende svar er at sige ”Så prøv engang til….”. Men oftest hænger det sammen med at eleven godt kan afkode teksten men ikke ved hvordan han/hun skal finde frem til svaret - fordi eleven ikke ved hvad han/hun skal kigge efter.

Notatteknikker Det er derfor vigtigt at børnene tidligt i skoleforløbet vænnes til at læse med en blyant i hånden at de lærer at bruge forskellige notatteknikker, der kan hjælpe dem til at finde frem til det centrale i teksten. Det er derfor vigtigt, at teamet taler sammen om hvilke notatteknikker, der ønskes introduceret på de forskellige klassetrin samt aftaler hvem der introducerer dem og hvornår de introduceres.

L ÆRERENE OMKRING DEN ENKELTE KLASSE HAR ANSVAR FOR , AT FÅ AFTALT HVORNÅR OG HVEM , DER INTRODUCERER DE FORSKELLIGE GENRER , STRATEGIER OG TEKNIKKER .

Sidst i læsepolitikken er der beskrevet forskellige former for notatteknikker. Et forslag til hvornår man kan introducere de forskellige notatteknikker kunne være: 1. - 3. klasse-: fx: Brainstorm, mindmap, VØL (fase V og Ø), Tip en tekst, ordkendskabskort 4 - 6 .klasse:. Fx mindmap, VØSLE-modellen, kolonnenotat, ordkendskabskort procesnotater , tidslinje, læsehuskeliste. Man opnår selvfølgelig ikke en funktionel læsefærdighed alene ved at lære sig nogle notatteknikker, men hvis eleven kender formålet med at læse teksten, og læreren samtidig kan lære eleven at tage hensigtsmæssige notater, vil det helt sikkert være et godt skridt på vejen.

”At læse for at lære” En praksisbog i læringstrategier. Af Gerd Fredheim En overskuelig håndbog i læse- og læringsstrategier, der er tæt forbundet med lærerens praksis.


L ÆSEPOLITIK

S IDE 4

L ÆSNING I INDSKOLINGEN Generelle betragtninger Når man spørger børn, hvad de skal lære, når de kommer i skole, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål for Græse Bakkebyskolen er netop at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse/ skriveudvikling. ”Opdagende skrivning” af Klara Korsgaard . Metoden opdagende skrivning lader børnene opdage skriftens lydprincip ved at de selv eksperimenterer med at skrive. Bogen findes på biblioteket.

E LEVERNE

SKRIVER SIG IND I LÆSNINGEN VED AT LEGESKRIVE ALLEREDE DEN FØRSTE DAG I BØRNEHAVE KLASSEN

I dag indgår læsning og skrivning i samtlige af skolens fag, i stort set alle uddannelser, på arbejdspladsen, i hjemmet og i samfundslivet. Gode læsekvalifikationer er altså et krav i det moderne samfund. Læsning giver viden, oplevelser og erfaringer. Dette gælder i menneskets arbejds- og uddannelsesliv, såvel som i fritiden. På Græse Bakkebyskolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og igennem et helt skoleliv. Derfor skelner vi ikke imellem dem og i nedenstående beskrivelse, henvises dermed både til skrive- og læseudviklingen. Læsning er et sprog Prøv at forestille dig bare én dag ikke at kunne læse; ingen bustider, ingen skil-

te, ingen tekst på arbejdet, ingen beskeder, ingen huskesedler, ingen tv-tekster osv. Det ville være en meget mærkelig dag! Læsning er sprog og derfor en livslang og dynamisk proces, der begynder allerede før skolestarten. En proces hvor menneskets aktivitet og nysgerrighed er vigtig, og en proces hvor anerkendelse fra omverden er en afgørende faktor. Meget tidligt begynder børn at lege med sproget. De laver lyde, efterligner tone og rytme i de voksnes tale, de aflæser fagter og ansigtsudtryk. Små børn nyder at lytte til kendte børnerim og børneremser og at lege klappekage og erfare og opleve gentagelser ved oplæsning. Disse ting udvikler børns sprog. Hver gang noget lykkes for barnet, udvikler det sig. Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Forældreindflydelse For at give barnet de bedste muligheder for at lære at læse og skrive, kan elevernes forældre i samarbejde med skolen hjælpe meget. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Jo mere højtlæsning et barn har været

præsenteret for, jo større lyst har det til selv at lære at læse, og jo større forudsætninger for sprog har barnet, og dermed en god bagage til den videre læse/skrive udvikling. Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig mange ting i deres liv. For at få forældrene på banen i arbejdet omkring elevernes læseudvikling, kommer læsevejlederen gerne med til forældremøder. Vi afholder hvert år temaaften om den tidlige læseudvikling i september for forældrene til elever i børnehaveklasserne. Der er desuden udarbejdet brochurer om børnestavning og hvordan hjemmet kan støtte op om den tidlige læseindlæring.


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 5

L ÆSNING PÅ MELLEMTRINNET Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende i hovedtræk er på plads. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel, som beskrives på de følgende sider. Først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at opnå en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et varieret og stort ordforråd, en god

syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også en stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Der ligger en udfordring i at timeantallet i dansk skæres ned til 6 ugentlige lektioner fra og med 4. klasse. Der er ikke de samme muligheder for at samle op på de elever, der ikke får opbakning til den

daglige læsning hjemme. Derfor er det særlig vigtigt, at læsning indgår i alle fag, og at alle lærere tager ansvar for udvikling af elevernes læsekompetence, når eleverne kommer på mellemtrinnet. Desuden stiger kravene til elevernes færdigheder i skriftligt formulering.

Genreskrivning i skolen er en praksisbog, der giver dansklærere redskaber til at styrke elevernes genrebevidsthed.

Vi vil i de kommende skoleår afholde temaaften for forældrene om den skriftsproglige udvikling på mellemtrinnet og de forudsætninger, der er nødvendige for at sikre at eleverne opnår en god læsekompetence.

L ÆSEVANSKELIGHEDER Nogle børn har lige nemt ved at lære at læse. Græse Bakkebyskolen tilbyder vi en tidlig læseindsats overfor de elever, vi mener vil profitere af det i indskolingen. Den overordnede strategi for tidlig læsehjælp er en tidlig opsporing af børn med særlige behov og en hurtig, intensiv og kvalificeret indsats i forhold til disse børn - gerne i tæt samarbejde med hjemmet. Nyere forskning viser, at en tidlig indsats, i det hele taget minimerer behovet

for specialundervisning.

koordinatoren ansvaret Derfor prioriterer Græse for, at sikre at elever med Bakkebyskolen en stor del IT-rygsæk bliver tilmeldt af timerne i ressourcecen- Frederiksbergkonferencen teret på den tidlige indsats og at tekster mm scannes i forhold til læse og skrive- ind og bearbejdes, så eleverne har teksterne elekundervisningen. tronisk. De elever, der ikke opnår sikre afkodningsstrategier Der vil løbende blive udinden de overgår til mel- budt kurser og vejledning til lærere, forældre og lemtrinnet, tilbydes ITelever . baseret støtte i form af mulighed for at låne en computer af skolen med oplæsningsprogrammet CD-ord fra Mikroværkstedet. Lærerne har i samarbejde med læsevejlederen og specialundervisnings-

”Læsevanskeligheder” af Carsten Elbro giver et forskningsbaseret indblik i hvordan man kan håndtere læse - og skrivevanskeligheder - den har vi selvfølgelig også på biblioteket...


L ÆSEPOLITIK

S IDE 6

B ETRAGTNINGER OM LÆSNING En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse.

Læseforståelse - hvorfor og hvordan af Merete Brudholm; både om læsning af skøn- og faglitteratur. Henvender sig mest til mellemtrinnet. Vi har den på lærerbiblioteklet

Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres

navne og lyde, og når man sætter lydene sammen, opstår der ord – ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har

ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. På Græse Bakkebyskolen arbejder vi ud fra ”Den interaktive læseprocesmodel” som Linnea Ehri har udvikliet . I det efterfølgende vil modellen kort blive gennemgået.

E HRIS INTERAKTIVE LÆSEMODEL ILLUSTRERER ALLE DE OMRÅDER , DET ER NØDVENDIGT AT ARBEJDE MED , FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED

G RAFEM - FONEM OG ORDKENDSKAB

”Læsning og læseundervisning” af Carsten Elbro er en grundbog om læsning for alle lærere - den findes også på biblioteket…..

Læserens grafem - fonem kendskab dvs. kendskab til bogstavernes lyde er direkte forbundet med afkodningsfærdigheden. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion.

Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ”ordets udseende.”

Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Derfor er det vigtigt at arbejde kontinuerligt med udvikling af ord- og begrebsforråde gennem hele skoleforløbet især for to-sprogede.


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 7

V IDEN OM SPROG Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af ordene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om ”drengen slår pigen” eller om ”pigen slår drengen.” Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt

dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion) og derved

afkode hovedbudskabet. Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng – eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker kan søjlen være en del af et diagram.

Faglig læsning—fra læseproces til læreproces af Elisabeth Arnbak Bogen er opdelt i to dele - en teoretisk del, der introducerer relevante teorier om læsning og læring, og en praktisk del med en lang række aktivitetsforslag, der kan støtte elevernes aktive og målrettede læsning af fagtekster.

V IDEN OM TEKSTER Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med ”Der var engang” så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten – og dermed en bedre forhåndsviden.

Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: ”At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv.” Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur

og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende – og har dermed stor betydning for den samlede forståelse.

”Læsetilegnelse på andetspro-

get dansk” af Jette Løntoft og Annette Christiansen kommer med en lang række konkrete eksempler og undervisningsideer til udvidelse af bl.a. ordforråd - den har vi selvfølgelig også på biblioteket.


L ÆSEPOLITIK

S IDE 8

H UKOMMELSE OG METABEVIDSTHED Læserens hukommelse for tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse.

Udmærket materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed, notater m.m. i faglig læsning på mellemtrinnet. Vi har bogen som klassesæt på skolen...

L ÆSNING

ER EN SÅ STOR DEL AF ALLE MENNESKERS HVERDAG , AT DET IKKE ER TIL AT KOMME UDENOM . D ET ER DERFOR UALMINDELIGT VIGTIGT , AT ELEVERNE KOMMER GODT FRA START I DERES LÆSEUDVIKLING .

Det gode læseforløb af Ingvar Lundberg giver en grundig og konkret vejledning i læseudviklingens forskellige dimensioner. Bogen giver anvisninger til læseudviklingens forskellige dimensioner. Bogen giver anvisninger til at kortlægge, hvor det enkelte barn befinder sig i sin læseudvikling, og kommer med forslag til øvelser, der kan inddrages i arbejdet med at gøre alle børn i klassen til gode læsere. Til indskolingen. Vi har bogen på biblioteket...

Arbejdshukommelsen bruges til at følge den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at trække paralleller til andre tekster af samme type – eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har

stiftet bekendtskab med.

bare ”afkoder derudaf”.

Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser – og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser.

Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er man som underviser nødt til at tage højde for i undervisningen. Det er derfor absolut nødvendigt at der undervises i læsning i alle boglige fag.

En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der

V IDEN OM VERDEN Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst.

systemer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten.

Lidt abstrakt kan man forestille sig viden som værende struktureret i systemer.

Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen systemer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste.

Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et system. Ved læsning aktiveres de systemer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper systemerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange

Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han

havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten.


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 9

L ÆSNING I ALLE FAG - F AGLIG LÆSNING Læsning og læseundervisning hører ikke til ét bestemt fag. Læseundervisning bør finde sted i ethvert bogligt fag i folkeskolen. Det kan sagtens være en opgave for læsevejlederen at initiere skolens, teamets eller den enkelte faglærers arbejde med læseundervisning – men det er ligeledes den enkelte faglærers ansvar at være opsøgende og videbegærlig inden for området læsning i netop hans fag. Det er således ikke kun en faglærers ansvar at præsentere eleverne for sit fags kerneområder; det er også hans opgave at hjælpe eleverne med at opnå færdigheder, der kan støtte dem i tilegnelsen af disse kerneområder. Der er en række elementer, der kan påvirke den enkelte elevs mulighed for at tilegne sig viden. På personplanet er der eleven selv, lærerne og kammeraterne. Derudover er der omgivelserne. Når det handler om at optimere elevernes mulighed for at læse for at lære, bør det sikres at: Læreren har et solidt fagligt overblik over sit fag. Læreren bør ved årets begyndelse vide, hvilke emner og temaer,

eleverne skal igennem i løbet af året, hvorledes disse emner og temaer indbyrdes hænger sammen – og også meget gerne, hvorledes disse fagområder kan hænge sammen med undervisningen i elevernes øvrige fag. Læreren besidder gode pædagogiske og fagdidaktiske kompetencer. Læreren har kendskab til og forstår Ehris interaktive læsemodel, da denne model er grundlaget for læseundervisningen på vores Skole. Læreren har et indgående kendskab til alle teksttyper, men især de, der optræder i hendes/ hans fag. Læreren har et indgående kendskab til, hvilke læseforståelsesstrategier og notatteknikker, det vil være relevant for eleverne at mestre i hans fag

den viden, de i forvejen er i besiddelse af – og i det hele taget sikrer sig, at eleverne er læringsparate. Det forventes at lærerne arbejder med udvidelse af elevernes ordforråd og begrebsforståelse i alle fag fx gennem arbejdet med ordkort. Ligeledes forventes det at der arbejdes med læseforståelsesstrategier før, under og efter læsningen. Fx ved at gøre brug af VØL-modellen.

E LEVEN

SKAL VÆRE FULDT BEVIDST OM , HVAD DET ER HUN ER I GANG MED AT LÆSE OM . H UN SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ , OM HUN FORSTÅR DET , HUN LÆSER OG HUN SKAL REAGERE , HVIS HUN IKKE FORSTÅR DET !

Det er vigtigt, at eleverne arbejder bevidst med læseforståelsesstrategierne således de er i stand til at bedømme, hvornår de skal bruge de forskellige strategier. Ligeledes er det vigtigt, at eleverne er bevidste om læseformålet inden de går i gang med en opgave.

Læreren har kendskab til de fagsproglige kendetegn, der gør sig gældende i hans fag Læreren arbejder med at bevidstgøre eleverne om, hvorfor de læser en tekst, hvad det forventes, at de får ud af teksten, hvordan denne nye viden kan forankres på

”Faglig læsning” Denne håndbog giver med konkrete eksempler lærerteamet redskaber til at samarbejde om at lære eleverne at læse vidt forskellige fagtekster.


L ÆSEPOLITIK

S IDE 10

L ÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN F ASTE TILTAG Kommende dansklærer

Klassens kommende dansklærer deltager i undervisningen i 5 timer om ugen hele året. Skolevenner - elever fra 3. klasse læser højt for eleverne i børnehaveklassen.

Sprogvurdering Eleverne testes i august og igen i maj og testresultater evaluereres af børnehaveklasseleder, ledelsen, talepædagog og læsevejleder.

Temaaften om læsning Alle forældre inviteres til oplæg, hvor de kan høre om hvordan de understøtter deres barns læseindlæring. Mødet afholdes i september, hvor læsevejleder og børnehaveklasseledere deltager.

Skolevenner Elever fra 3.klasse læser højt for deres skoleven i børnehaveklassen bl.a. på FN´s internationale læsedag 8/9

F ORMÅL : A T STYRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER

G ØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE – OG SPROGINDLÆRING

M ÅL - T RINMÅL EFTER BØRNEHAVEKLASSEN Mundtligt: Er sproglig parat til at lære at læse Har et rimeligt og nuanceret ord- og begrebsforråd

Læsning:

Skriftligt:

Kan læse sit eget navn

Kan skrive sit eget navn

Kender læseretningen

Kender bogstavernes form for både de små og store bogstaver

Kender bogstavernes navne og lyde

Deltager i samtaler og kan veksle ml at lytte og ytre sig

Kan eksperimentere med rim og remser

Er fonologisk opmærksom

Kan høre den første lyd i ord

Kan lytte til oplæsning og fortællinger

Kan legelæse

Forstår at skrift kan bruges til noget Bruger børnestavning til at udtrykke sig skriftligt

A KTIVITETER OG MATERIALER Bogstaver Alle bogstaverne bliver præsenteret for eleverne inden jul. Eleverne lærer bogstavernes navn, form og lyd samt håndfonemer. Sproglige opmærksomhed

Der arbejdes dagligt med sproglig opmærksomhed i form af rim og remser, fonemer og stavelsesdeling, . Der udleveres folder til forældre med gode ideer til oplæsning, sprogstimulering

og hvordan de kan understøtte elevernes læseudvikling. Opdagende skrivning Hjemmene opfordres til at stimulere den skriftsproglige udvikling både i forhold til læsning og skrivning. Besøg på biblioteket Eleverne går på biblioteket 1 gang om ugen og kan låne op til 3 bøger med hjem.

Værksteder Værkstedaktiviteter med fokus på sprogstimulering, fonologisk opmærksomhed og skriftsprogsudvikling anvendes jævnligt i undervisningen. Bogstavbogen Den første læsning bogstavbogen anvendes når alle bogstaver er gennemgået 1. gang


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 11

E VALUERING Der foretages følgende test og evaluering i børnehaveklassen: Sprogvurdering Gruppeprøver og individuelle prøver Løbende læse-evaluering

klassen” fra Syddanlsl Universitet. Gruppeprøver Børnehaveklasseleder og læsevejleder tester eleverne med evalueringsmaterialet ”Læseevaluering på begyndertrinnet” efterår og forår,

Sprogvurdering Den obligatoriske sprogvurdering foretages i starten og i slutningen af skoleåret (august og maj) og foretages af børnehaveklasseleder og evt. talepædagog. Her anvendes ”Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehave-

Individuelle test

dysleksi i nær familie. Der testes med evalueringsmaterialet ”Læseevaluering på begyndertrinnet— individuelle prøver” . Løbende læseevaluering Kommende dansklærer anbefales løbende at evaluere elevens læseudvikling ud fra ”Det gode læseforløb”.

Læsevejleder foretager individuelle test med de børn som ikke klarer sprogvurdering og gruppeprøver tilfredsstillende eller hvor der er grund til bekymring fx v.

Det gode læseforløb af Ingvar Lundberg kan anvendes fra børnehaveklassen og opefter til at synliggøre elevens læseudvikling for elev, forældre og lærere.

T YPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER I BØRNEHAVEKL . Eleven har lyst til at læse og kan i et vist omfang lege med ord og rim.

Eleven har kendskab til flere bogstavers navn, form og lyd.

Eleven kan klappe stavelser og kender begreberne bogstav, ord og sætning.

Eleven kan sætte to lyde sammen til ord

Eleven kan legeskrive og børnestave.

Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og deres lyde

Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling

Eleven kan indgå i samtale og dialog

Eleven kan genfortælle historier

Eleven kan høre rim og kan selv lave rim

Eleven kan identificere den første lyd i enkle ord Eleven kan læse eget navn og andre ord som ordbillede Eleven kan skrive/stave eget navn og andre kendte ord

Eleverne fra 1. klasse laver bogstavjagt med børnehaveklassen her har de været på vokaljagt


L ÆSEPOLITIK

S IDE 12

L ÆSNING I 1. KLASSE F ASTE TILTAG

Den første læsning er det læsebogssystem der tages udgangspunkt i i den fælles læseundervisning

Løb og læs Der laves mindst et forløb om året hvor eleverne en gang om dagen bliver sendt ud på en løberute og kommer tilbage og læser i klassen i min. 20 minutter igennem tre uger. Læsebånd uge 44-47 En halv times læsning hver dag.

Læsekonferencer

Fast biblioteksdag

Der afholdes to læsekonferencer. En i efteråret hvor årgangsteamet sparrer med læsevejlederen i forhold til årsplaner. Og et i forsommeren hvor klasseteamet, ledelsen, spec.uv.koor. og læsevejleder evaluerer testresultaterne.

Eleverne går på biblioteket 1 gang om ugen og kan låne op til 3 bøger med hjem.

FN´s læsedag 8/9 4. klasserne læser højt for deres skoleven.

Oplæg om børnestavning På første forældremøde deltager læsevejleder og fortæller om børnestavning og forældrenes mulighed for at støtte op om dette.

F ORMÅL : OPNÅ SIKRE AFKODNINGSSTRAT EGIER SAMT UDVIKLE OG STYRKE ELEVERNES LÆSEFORSTÅELSE.

U DVIKLE

ORD – OG BEGREBSFORRÅD

M ÅL - T RINMÅL FOR 1. KLASSETRIN Mundtligt:

fortælle et hændelsesforløb uden hjælp samtale om tekster, eleven har hørt eller set erstatte lytte-/ talesituationen med en læse-/skrivesituation

Læsning:

anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form) skelne mellem vokaler og konsonanter opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord læse enkle tekster med-

forståelse (lix 5-10) Skrivning

skrive små tekster, som eleven selv kan gengivefor andre evt. vha. ”børnestavning”. Skrivning

kunne anvende stavningsvarende til trin 1 – viden om ord og bogstaver.

A NBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER

Kæmpebog som fx Den heldige elefant kan bestilles hjem fra CFU sammen med små bøger i klassesæt

Den første læsning Læsebogssystemet ”Den første læsning” der indeholder en læsebog og en arbejdsbog samt et tilhørende klassesæt af frilæsningsbøger med opgaver.

net til at notere nye ord og begreber. Hæftet følger dem op gennem skolen,

Ordkortbog Eleverne får udleveret et kladdehæfte der er bereg-

Skrivebog Eleverne får udleveret kladdehæfter, hvor de

Skrivemappe Kopimateriale, der træner elevernes færdighed i den korrekte skriveretning

øver sig i at skrive ud fra principperne om børnestavning. Kæmpebøger/lillebog Der er mulighed for at arbejde med læseforståelsesstrategier i mange af de stor bog/lillebog Skolebiblioteket, PCF og CFU råder over.


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 13

I DEER TIL AKTIVITETER I ARBEJDET MED LÆSNING Der bør være bøger og materialer, der vækker elevernes interesse for bogens verden og giver dem lyst til at læse og skrive. ABC-sange Differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år.

Hver dag: lærerens oplæs- grammer og plakater. ning, læsning af fælles Medtænke læsning i emne tekst og elevens selvstæn- og værkstedsundervisning. dige læsning. Skrive breve til familie, Arbejde med angrebskammerater, personer på teknikker, lydglidning, rejse etc. prikke vokaler under og dele i stavelser. Skrive huske- og ønskesedler. Kasser med indhold til læse- og skriveaktiviteter Meddele om læse- og skrif.eks. posthus, prisskilte, veaktiviteter i klassen brevpapir, regninger, vareskilte, kuverter, pro-

E VALUERING Der foretages følgende test og evaluering i 1. klasse OS64 Gruppeprøver og individuelle prøver Løbende læseevaluering OS64 I starten af maj tages denkommunale læseprøve OS64 af dansklæreren og spec. koor. Denne test sættes ind i

en læsedidaktisk ramme sammen med læsevejlederen. Gruppeprøver Dansklærere og læsevejleder tester eleverne med evalueringsmaterialet ”Læseevaluering på begyndertrinnet” efterår og forår Individuelle test Læsevejleder foretager individuelle test med de børn

som ikke klarer sprogvurdering og gruppeprøver tilfredsstillende eller hvor der er grund til bekymring fx v. dysleksi i nær familie. Der testes med evalueringsmaterialet ”Læseevaluering på begyndertrinnet individuelle prøver” . Løbende læseevaluering Arbejdet med det gode læseforløb fortsætter. Elev og lærere opstiller i fællesskab mål for perioden.

T YPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER I 1. KLASSE Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i

tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Lix og læsehastighed Med forbehold for at alle elever er forskellige findes der en tommelfingerregel

der hedder at elever i 1. klasse forventes at kunne læse bøger, der har en lix op til 10. De fleste elever forventes at opnå en læsehastighed på omkring 80 ord pr minut i løbet af det første skoleår.

”Læseevaluering på begyndertrinnet” er et evalueringsmateriale der tester elevernes sproglige forudsætninger for læsning og stavning. Materialet anvendes fra 0.-2. årgang


L ÆSEPOLITIK

S IDE 14

L ÆSNING I 2. KLASSE F ASTE TILTAG Læsebånd uge 44-47 En halv times læsning hver dag. Tolærerordning En del af teamtimer lægges i dansktimerne. FN´s læsedag 8/9 5. klasserne læser højt for deres skoleven.

Fast biblioteksdag Eleverne går på biblioteket 1 gang om ugen og kan låne op til 3 bøger med hjem. Oplæg på forældremøde På første forældremøde deltager læsevejleder og fortæller om staveudvikling og forældrenes mulighed for at støtte op om dette.

Læsekonferencer Der afholdes to læsekonferencer. En i efteråret hvor årgangsteamet sparrer med læsevejlederen i forhold til årsplaner. Og et i forsommeren hvor klasseteamet, ledelsen, spec.uv. koor. og læsevejleder evalueresr på testresultater

F ORMÅL : AT ELEVEN FORTSAT HAR LYST TIL AT LÆSE OG SKRIVE AT ELEVEN KAN ANVENDE LÆSNING OG SKRIVNING I HVERDAGEN

AT ELEVEN FOR FORNEMMELSE FOR AT LÆSNING GIVER OPLEVELSER AT ELEVEN GRUGER LÆSNING TIL OPLYSNING OG INFROMATION

M ÅL - T RINMÅL FOR 2. KLASSETRIN Mundtligt: Kunne give et referat af en tekst Kunne fortælle en sammenhængende historie samtale om tekster, eleven har hørt eller set. Læsning: Anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele, lydere) Læse ukendte lette tekster med forståelse

AT SKRIFTEN KAN BRUGES SOM KOMMUNIKATIONSMIDDEL

Kunne læse forberedte tekststykker op for klassen og lytte til andres oplæsning. Læse med forståelse og udtrykke denne gennem genfortælling/referat af handlingen Skrivning Skrive de små og store bogstaver. skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i

enkle fiktive genrer som historie og eventyr Teksten er kronologisk. Eleverne skal have begyndende kendskab til sammenhængende skrift. Stavning kunne anvende det fonematiske princip - svarende til trin 2 – lydret stavning.

A NBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER Den første læsning Læsebogssystemet ”Den første læsning” til 2. klasse indeholder en læsebog og en arbejdsbog samt et tilhørende klassesæt af frilæsningsbøger med opgaver. Ordkortbog Eleverne får udleveret et kladdehæfte der er bereg-

net til at notere nye ord og begreber. Hæftet følger dem op gennem skolen, og kan bruges i alle fag. Skrivemappe Kopimateriale, der træner elevernes færdighed i den korrekte skriveretning Skrivebog


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 15

I DEER TIL AKTIVITETER I ARBEJDET MED LÆSNING Det er vigtigt, at læsning/ skrivning går hånd i hånd med præsentation og fremstilling af tekster, evt. børnestavning. Der bør være tid og ro til fordybelse Skønlitterært læsekursus for hele klassen.

Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og om det næste mål for læsningen. Udlevere lister med gode oplæsningsbøger til eleverne og forældrene. Udlevere folder om staveudvikling til forældre

Husk at differentieret læseudvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skrive udvikling. Forfatterlæsning Tidlig undervisning i faglig læsning

Træne læsestrategier.

E VALUERING Der foretages følgende test og evaluering i 1. klasse OS120 Løbende læseevaluering National test i læsning OS120 I starten af maj tages den kommunale læseprøve

OS120 af dansklæreren og spec.uv.koor. National test i læsning Alle elever i folkeskolen skal i foråret gennemføre en digital prøve der tester elevernes afkodningsfærdigheder, sprogforståelse og tekstforståelse.

Testens resultater bliver evalueret på læsekonferencen sidst i maj. Løbende læseevaluering Arbejdet med det gode læseforløb fortsætter. Elev og lærere opstiller i fællesskab mål for peioden.

T YPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER I 2. KLASSE Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed – læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at

de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden Afkodningen kræver stadigopmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende.

Vejledende lixtal og læsehastighed: Igen med forbehold om at elever udvikler sig i forskellige tempi bør elever i 2. klasse kunne læse en tekst med lix på 10-15. De fleste elever forventes at opnå en læsehastighed på omkring 100 ord pr minut i løbet af det andet skoleår.

Læsebogssystemet Den første læsning 2. kl. er det fælles udgangspunkt for den systematiske læseundervisning . Til systemet hører der frilæsningsbøger med tilhørende opgaver. Der er indkøbt to klassesæt til skolen.


L ÆSEPOLITIK

S IDE 16

L ÆSNING I 3. KLASSE F ASTE TILTAG Læsebånd uge 44-47 En halv times læsning hver dag. FN´s læsedag 8/9 3. klasserne læser højt for deres skoleven i 0. klasse. Fast biblioteksdag Eleverne går på biblioteket 1 gang om ugen og kan låne op til 3 bøger med hjem. F ORMÅL : FÅR OPLEVELSER OG TILEGNER SIG VIDEN GENNEM LÆSNING AF FORSKELLIGE GENRER

STIFTER BEKENDTSKAB MEDUDDRAG AF BØRNELITTERATUREN ANVENDER LÆSNING OG SKRIVNING I ALLE FAG OG PÅ TVÆRS AF FAGENE

Læsekonferencer Der afholdes to læsekonferencer. En i efteråret hvor årgangsteamet sparrer med læsevejlederen i forhold til årsplaner. Samt et i forsommeren hvor klasseteamet, ledelsen, spec.uv. koor. og læsevejleder evalueresr på testresultater .

Overlevering til nye lærere I maj er der overleveringsmøde til de nye lærere, hvor læsevejleder deltager.

M ÅL - T RINMÅL FOR 3. KLASSETRIN Mundtligt:

Kunne give et referat af en tekst Kunne fortælle en sammenhængende historie samtale om tekster, eleven har hørt eller set. Læsning: Anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele, lydere)

Læse ukendte lette tekster med forståelse (lix 10-15)

Kunne læse forberedte tekststykker op for klassen og lytte til andres oplæsning. Læse med forståelse og udtrykke denne gennem genfortælling/referat af handlingen Skrivning

Skrive de små og store bogstaver. skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i

A NBEFALELSESVÆRDIGE

enkle fiktive genrer som historie og eventyr Teksten er kronologisk. Eleverne skal have begyndende kendskab til sammenhængende skrift. Stavning

kunne anvende det fonematiske princip - svarende til trin 2 – lydret stavning.

MATERIALER

Den sikre læsning

Skrivevejen 3

Læsebogssystemet Den sikre læsning består af en serie børneromaner og en arbejdsbog. Der arbejdes både med faglig læsning og den skønlitterær genre.

Omme bag klædeskabet – læs litteratur i 3. og 4. klasse

Stav 3

Helge der ikke ku vælge

Tid til læseforståelse

”Helge der ik´ ku vælge” af Merete Brudholm m.fl. Arbejder med læseforståelsesstrategier.


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 17

I DEER TIL AKTIVITETER I ARBEJDET MED LÆSNING Læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bøger, etc. Lærerens oplæsning – (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning) Læsning af fællestekst –

(for klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinanden, giver glæde ved at dele oplevelser). Selvstændig læsning – (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst) Læsetræning (fælles, individuel, makker). Læseteater fælles med resten af mellemtrinnet.

Træne læsehastighed. Højtlæsning – både lærerens og elevernes. Læse forskellige genrer med henblik på læseforståelsen

Tid til læseforståelse. Materialet lægger op til systematisk arbejde med læseforståelsesstrategier på både fagtekster og skønlitterære tekster

E VALUERING Der foretages følgende test og evaluering i 3. klasse National Test i læsning SL60 DVO screening ST3 Nationale test i læsning I efteråret booker og afvikler dansklæreren frivillige Nationale Test i læsning evt. med hjælp fra IT vejl.

SL60 I starten af maj tages den kommunale læseprøve SL60 af dansklæreren og spec. koor. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme sammen med læsevejlederen og sammenholdes med evt. resultater fra Nationale Test i læsning.

DVO-screening Ordblindescreening der gennemføres i august og evt. gentages i maj på de elever der viste tegn på ordblindhed i testen fra august. ST3 Dansklæreren tester desuden klassen med ST3 i maj, og disse resultater sættes i forhold til øvrige testresultater ved læsekonferencen i slutningen af maj/starten af juni.

T YPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER I 3. KLASSE Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med at væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning.

Vejledende lixtal og læsehastighed: Det vejledende lixtal for elever i 3 klasse er 15-20. Lix-tallet er absolut kun vejledende. Der kan være store forskelle mellem de enkelte klasser og eleverne i den enkelte klasse. Teksterne bør altid tilpasses den enkelte elev. Som udgangspunkt er det en god metode, at sikre sig,

at eleven kan læse mindst 96 % af ordene i en tekst helt uden problemer. Det er nemt at kontrollere. Tæl 100 ord op i teksten og lad eleven læse denne tekstdel højt. Hvis eleven har problemer med mere end 4 ord, så er teksten for svær. Læsehastigheden for elever i 3. kl. er ca. 120 ord pr. minut.

Vejledende lixtal v. skønlitteratur: 15-20 Ca. 120 ord pr. minut


L ÆSEPOLITIK

S IDE 18

L ÆSNING I 4. KLASSE F ASTE TILTAG Læsebånd uge 44-47 En halv times læsning hver dag. FN´s læsedag 8/9 4. klasserne læser højt for deres skoleven i 1. klasse. Læsekonferencer Der afholdes to læsekonfe-

rencer. En i efteråret hvor årgangsteamet sparrer med læsevejlederen i forhold til årsplaner. Og et i forsommeren hvor klasseteamet, ledelsen, spec.uv. koor. og læsevejleder evalueres testresultater .

Læsekampagne for 3. og 4. årgang

M ÅL - T RINMÅL FOR 4. KLASSETRIN F ORMÅL : A T KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG VARIERET

A T SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING

A T BEVARE LÆSELYSTEN

Mundtligt: 1.Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning. Læsning: 1.Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alders-svarende tekster. 2.Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 3.Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 4.Kende forskellige læseteknikker. 5.Tilpasse læsehastighed,

præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. 6. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt. 7. Læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster med god forståelse. 8.Læse sig til danskfaglig viden 9.Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste. 10.Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. 11.Søge og vælge skøn– og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier.

Skriftligt: 1.Opnå stavefærdigheder der svarer til trin 3 på stave -trappen. 2.søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning Sprog, litteratur og kommunikation 1.kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog 2.kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa

I DEER TIL AKTIVITETER OG MATERIALER Stav 4 – arbejdshæfte (retstavning) Skrivevejen 4 – arbejdshæfte (skrivekompetencer, sprogforståelse, ordforråd og grammatik) Omme bag klædeskabet – læs litteratur i 3. og 4. klasse Krageungen

Kaskelotternes sang Pigen uden arme Gyser - genreserien Månedsopgaver som består af skriftlige opgaver og grammatik Fremlæggelser i klassen Højtlæsning af selvvalgt bog

Læsekonkurrence Træning i ordklasser Ordsprog og talemåder Frilæsning Logbog Læsekontrakter


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 19

E VALUERING Der foretages følgende test og evaluering i 4. klasse National Test i læsning

I efteråret booker og afvikler dansklæreren frivillige Nationale Test i læsning. Denne test gentages i foråret som obligatorisk test.

SL40 ST4 Nationale test

SL40 I starten af maj tages den kommunale læseprøve SL40

af dansklæreren og spec.uv. koor. ST4 Dansklæreren tester desuden klassen med ST4 i maj, og disse resultater sættes i forhold til øvrige testresultater ved læsekonferencen i slutningen af maj/starten af juni.

M ÅL FOR LÆSNING I ALLE FAG Matematik (fra Fælles Mål 2009) Læse enkle faglige tekster, samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne

I DEER

repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/Teknik (fra Fælles Mål 2009) Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Kristendomskundskab udtrykke sig om almene

tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer Historie eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagets terminologi eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype

TIL AKTIVITETER OG MATERIALER

Det kan være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. Det kan anbefales at lave en fagenes ordbog i alle fag. Lav fx en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Vær opmærksom på at det er ret tidskrævende! Ideer til matematik Matematikkens sprog er ganske særligt og giver derfor også ofte anledning til problemer. Der kan arbejdes med følgende områder indenfor faglig læsning:

Sprog der betegner: form (spids, stump,kugle), størrelse (bredde, højde, længde), lokalitet (hældning, skrå, lodret) og symboler Imperativ (bydeform) (aflæs, forstør, afsæt…) Passivformer (opgøres, omregnes) Præpositioner og andre små ord Hverdagens og matematikkens ord Førfaglige og fagfaglige ord Teksttyper: Grafiske elementer, Indirekte instruktion og Beskrivende tekst Ideer til Natur/teknik I de naturfaglige tekster er der ofte brugt mange sammensatte ord fx hjertekammer, havstrøm etc. Det kan være en hjælp for elever at kende huskereglen om at

ordet læses forfra men forstås bagfra - et hjertekammer er et kammer i hjertet.

”Nationale Test og anden evaluering af elevens læsning ” af bl.a. Lis Pøhler giver konkrete forslag til hvordan testresultaterne tolkes og anvendes i planlægningen af undervisningen.

Vejledende lixtal v. skønlitteratur: 20-25 Ca. 140 ord pr. minut

Ideer til kristendomsundervisningen Grundbogen ”Liv og religion” Emnet ”Tro og tolerance”. Dette emne er i samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikssund provsti, og består af et forløb der foregår på pc, i workshops og med afslutning i den lokale kirke. Arbejdsmetoderne veksler mellem oplæsning, samtale og dialog, gruppe- og individuelt arbejde, interviews og præsentationer både mundtligt og skriftligt.

A RBEJDET

MED LÆSNINGEN I ALLE FAG

SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE


L ÆSEPOLITIK

S IDE 20

L ÆSNING I 5. KLASSE F ASTE TILTAG Læsebånd uge 44-47 En halv times læsning hver dag. FN´s læsedag 8/9 5. klasserne læser højt for deres skoleven i 2. klasse. Læsekonferencer Der afholdes to læsekonfe-

rencer. En i efteråret hvor årgangsteamet sparrer med læsevejlederen i forhold til årsplaner. Og et i forsommeren hvor klasseteamet, ledelsen, spec.uv. koor. og læsevejleder evalueres på testresultater .

M ÅL - T RINMÅL FOR 5. KLASSETRIN F ORMÅL : A T KONSOLIDERE LÆSNINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG VARIERET

A T SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLING

A T BEVARE LÆSELYSTEN

Mundtligt: Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Oplæsning vidner om forståelse af teksten. Læsning: Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alders-svarende tekster. Kunne anvende følgende fire læseteknikker: nærlæsing, skimming, punktlæsning og orienteringslæsning.

Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt. Læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster med god forståelse. At forholde sig kritisk og analyserende til teksten under læsningen Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læseruti-

ner. Søge og vælge skøn– og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier. Skriftligt: Opnå stavefærdigheder der svarer til trin 3 på stavetrappen. søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning Sprog, litteratur og kommunikation 1.kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog. 2.kende betydningen af ord og begreber i hverdags-

I DEER TIL AKTIVITETER OG MATERIALER I ”Pigen uden arme og andre nye Fortællinger” bygges der videre på de læseforståelsesstrategier som introduceres i 3/4..klassesmaterial et ”Helge der ik´ku vælge”.

Stav 5 – arbejdshæfte (retstavning) Skrivevejen 5 – arbejdshæfte Fandangobøgerne Pigen uden arme Genreserien

Månedsopgaver som består af skriftlige opgaver og grammatik Fremlæggelser i klassen Højtlæsning af selvvalgt bog Læsekonkurrence

Træning i ordklasser Ordsprog og talemåder Frilæsning Logbog Læsekontrakter


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 21

E VALUERING Der foretages følgende test og evaluering i 5. klasse Prøvetetst i læsning (national test) Læs 5 ST5

Nationale test I efteråret booker og afvikler dansklæreren frivillige Nationale Test i læsning. Læs 5 I efteråret tages læs5 af dansklæreren. Resultater evalueres på læsekonf. I efteråret.

ST5 I foråret tages den kommunale stavetest ST5 af dansklæreren og evt. spev.uv.koor. Resultaterne sættes i forhold til øvrige testresultater ved læsekonferencen i slutningen af maj/starten af juni.

M ÅL FOR LÆSNING I ALLE FAG Matematik Læse enkle faglige tekster, samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne

I DEER

repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/Teknik Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Kristendomskundskab og historie eleverne skal kunne forstå og genkende den beretten-

de teksttype eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje

TIL AKTIVITETER OG MATERIALER

Det kan være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. Det kan anbefales at lave en fagenes ordbog i alle fag. Lav fx en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Vær opmærksom på at det er ret tidskrævende! Ideer til matematik Matematikkens sprog er ganske særligt og giver derfor også ofte anledning til problemer. Der kan arbejdes med følgende områder indenfor faglig læsning:

Sprog der betegner: form (spids, stump, kugle), størrelse (bredde, højde, længde), lokalitet (hældning, skrå, lodret) og symboler Imperativ (bydeform) (aflæs, forstør, afsæt…) Passivformer (opgøres, omregnes) Præpositioner og andre små ord Hverdagens og matematikkens ord Førfaglige og fagfaglige ord Teksttyper: Grafiske elementer, Indirekte instruktion og Beskrivende tekst Ideer til Natur/teknik I de naturfaglige tekster er der ofte brugt mange sammensatte ord fx hjertekammer, havstrøm etc. Det kan være en hjælp for

elever at kende huskereglen om at ordet læses forfra men forstås bagfra - et hjertekammer er et kammer i hjertet. Ideer til historie og kristendomsundervisningen Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter.

”Nationale Test og anden evaluering af elevens læsning ” af bl.a. Lis Pøhler giver konkrete forslag til hvordan testresultaterne tolkes og anvendes i planlægningen af undervisningen.

Vejledende lixtal v. skønlitteratur: 25-30 Ca. 150 ord pr. minut

A RBEJDET

MED LÆSNINGEN I ALLE FAG

SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE


L ÆSEPOLITIK

S IDE 22

LÆSNING I 6. KLASSE F ASTE TILTAG Læsebånd uge 44-47 En halv times læsning hver dag. FN´s læsedag 8/9 6. klasserne læser højt for deres skoleven i 3. klasse.

Læsekonferencer Der afholdes to læsekonferencer. En i efteråret hvor årgangsteamet sparrer med læsevejlederen i forhold til årsplaner. Og et i forsommeren hvor klasseteamet, ledelsen, spec.uv.koor. & læsevejleder evaluerer testresultater .

M ÅL - T RINMÅL FOR 6. KLASSETRIN FORMÅL: AT KONSOLIDERE LÆS NINGEN VED AT ELEVERNE LÆSER MEGET OG VARIERET AT SKABE LÆSERE MED EN AKTIV LÆSEINDSTILLI NG AT BEVARE LÆSELYSTEN

Mundtligt: Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Oplæsning vidner om forståelse af teksten. Læsning:

Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt.

Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alders-svarende tekster.

Læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster med god forståelse.

Kunne anvende følgende fire læseteknikker: nærlæsing, skimming, punktlæsning og orienteringslæsning.

Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste.

Læse sig til danskfaglig viden

Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner.

Søge og vælge skøn– og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier. Skriftligt: Opnå stavefærdigheder der svarer til trin 4 på stavetrappen. søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning Sprog, litteratur og kommunikation 1.kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog. 2.kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa.

I DEER TIL AKTIVITETER OG MATERIALER Stav 6 – arbejdshæfte (retstavning) Skrivevejen 6 – arbejdshæfte (skrivekompetencer, sprogforståelse, ordforråd og grammatik) Tegnsætning Læs med

Gid du brækker benene Genreserien Månedsopgaver som består af skriftlige opgaver og grammatik Fremlæggelser i klassen Højtlæsning af selvvalgt bog

Læsekonkurrence Træning i ordklasser Ordsprog og talemåder Frilæsning Logbog Læsekontrakter


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 23

E VALUERING Der foretages følgende test og evaluering i 6. klasse National Test i læsning TL1 ST6 Dansklæreren tester eleverne med TL1 i september.

Testresultater sammenholdes med testresultater fra nationale test ved læsekonferencen i efteråret. I efteråret booker og afvikler dansklæreren frivillige Nationale Test i læsning evt. med hjælp fra IT vejl. Denne test gentages i foråret som obligatorisk test med hjælp

fra IT-vejl. eller læsevejl. I starten af maj tages staveprøve ST6 af dansklæreren. Denne test skal sættes ind i en læsedidaktisk ramme sammen med læsevejlederen og sammenholdes med resultater fra Nationale Test i læsning.

M ÅL FOR LÆSNING I ALLE FAG Matematik Læse enkle faglige tekster, samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne

I DEER

repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/Teknik Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Kristendomskundskab og historie eleverne skal kunne forstå og genkende den beretten-

de teksttype eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinje

TIL AKTIVITETER OG MATERIALER

Det kan være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. Det kan anbefales at lave en fagenes ordbog i alle fag. Lav fx en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Vær opmærksom på at det er ret tidskrævende! Ideer til matematik Matematikkens sprog er ganske særligt og giver derfor også ofte anledning til problemer. Der kan arbejdes med følgende områder indenfor faglig læsning:

Sprog der betegner: form (spids, stump, kugle), størrelse (bredde, højde, længde), lokalitet (hældning, skrå, lodret) og symboler Imperativ (bydeform) (aflæs, forstør, afsæt…) Passivformer (opgøres, omregnes) Præpositioner og andre små ord Hverdagens og matematikkens ord Førfaglige og fagfaglige ord Teksttyper: Grafiske elementer, Indirekte instruktion og Beskrivende tekst Ideer til Natur/teknik I de naturfaglige tekster er der ofte brugt mange sammensatte ord fx hjertekammer, havstrøm etc. Det kan være en hjælp for

elever at kende huskereglen om at ordet læses forfra men forstås bagfra - et hjertekammer er et kammer i hjertet. Ideer til historie og kristendomsundervisningen Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter.

”Nationale Test og anden evaluering af elevens læsning ” af bl.a. Lis Pøhler giver konkrete forslag til hvordan testresultaterne tolkes og anvendes i planlægningen af undervisningen.

Vejledende lixtal v. skønlitteratur: 30-35 Ca. 180 ord pr. minut

A RBEJDET MED LÆSNINGEN I ALLE FAG SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNE


L ÆSEPOLITIK

S IDE 24

L ÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. (Brudholm) Strategierne deles i 4 hovedkategorier:

OG ANDRE LITTERATURPÆDAGOGISKE REDSKABER

hukommelsesstrategi: bruges til at repetere dele af teksten for at huske den

nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden

organisationsstrategi: bruges til at skabe overblik

overvågningsstrategi: bruges til at evaluere egen forståelse

elaboreringsstrategi: bruges til at bearbejde den

I det efterfølgende er vist en række forslag til anvendelsen af sådanne strategier eller værktøjer, både før, under og efter læsning.

Før læsning

Målet er dels at aktivere en forforståelse dels at finde frem til de læseforståelsesstrategier der kan være relevante at anvende under selve læsningen.

Genre/teksttypekendskab

Hvis genren/teksttypen er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på læseforståelsen.

Forfatterkendskab

Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter – lad dem fortælle om forfatteren eller bogen.

Emnekendskab

Fælles samtale om det emne, som teksten behandler.

Periodekendskab

Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i – eller den tid, handlingen foregår i.

Titlens betydning

Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning.

Svære ord

Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten.

Ordkendskabskort Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på denne måde Forbered dem på opgaven VØL model (V og Ø- delen)

Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten

Tip en tekst

Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning – eller samlet gennemgang efter endt læsning.

Lærerens oplæsning

Ind imellem kan det give en god forforståelse og sikre en god begyndelse for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt.

Læseformål

Eleven skal tænke over hvad formålet med at læse teksten er, da det medvirker til at aktivere forforståelsen for teksten

Læseteknik

Elever og lærer taler om hvilken læseteknik man kan anvende ved denne type tekst (nærlæsning, skimming, oversigtslæsning, punktlæsning)

Tekstopbygning

Se på hvordan teksten er bygget op - er der faktabokse med informationer eller billeder som eleven kan hente viden fra.


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 25

Under Alle fire strategier bør/kan være i spil afhængig af hvad læsningen læseformålet er. Rollelæsning

FARAO-læsning

Sikrer at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller, en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit læses. Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens bruges til skønlitteratur. Bogstaverne i FARAO står for: Forudsige hvad teksten handler om, Afklare ord og begreber, Resumere teksten, Argumentere for sit resumé samt Opsamle – få overblik over hele teksten (for yderligere infor-

Meddigtning

Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at forholde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste , men man må gerne finde på noget nyt.

Moddigtning

Eleven må gerne lave om på det læste. Hvad nu hvis...

Skyg en person

Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten.

Citatmosaik

Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater af personen. Citaterne

Logskrivning

Elevernes egne tanker om det læste undervejs.

Lav overskrifter til kapitler

God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit eksempelvis gives en overskrift.

Synsvinkelskift

Byt om på personerne

I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåder – og så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturLad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema! Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der

Stikord og over/ Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. understregning Biodigt

Kolonnenotat Dobbeltnotat

Tidslinje

Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: fornavn, linje2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægtsforhold 3 eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: Føler… 3 eksempler, linje 6: trænger til… 3 eksempler, linje 7: frygter… 3 eksempler, linje 8: giver… 3 eksempler, linje 9: ønsker…3 eksempler, linje 10: efterBruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster

Spændingskurve Fokus på komposition Mindmap

Bruges til at danne sig overblik over emner/temaer i tekster.


L ÆSEPOLITIK

S IDE 26

Efter læsningen Resume

Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge.

Referat

Lidt længere gengivelse af en tekst, gerne med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge.

Opsummering

Meget kort sammenfatning af det væsentligste af tekstens indhold.

Berettermodel

God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en fortællende tekst fx noveller: Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktopbygning, klimaks/konfliktløsning, afslutning.

Fortællingsansigt

Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser (munden).

Handlingsbro

Kompositionsanalyseredskab til de mindre klasser - velegnet til eventyr

Aktantmodel

Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver – objekt – modtager, hjælper - subjekt modstander

Procesnotat

Til tekststykker i matematik

Venn-diagram

Bruges til sammenligninger i fx diskuterende, faglitterære tekster

Spørgsmål til de 3 lag i teksten

Læreren og/eleverne laver spørgsmål til bestemte steder i teksten på linjen, mellem linjerne og bagom linjerne fx 1.Led og find svar på 3 spørgsmål i teksten (på linjen) (ofte Hvem, hvad og hvor spørgsmål) 2.Led og tænk på 3 spørgsmål i teksten - det står ikke et sted men flere steder (ofte ”Hvordan kan det være”-spørgsmål) 3.Reflekter over teksten; Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes heller ikke et bestemt svar: Vi må reflektere, bruge vores viden om verden og viden om andre temaer (ofte ”hvorfor tror du”-spørgsmål) Metoden forudsætter at eleverne kender til de tre lag i teksten!

Find et vigtigt sted

Tvinger læseren til at tage aktiv læsestilling.

Dramatisering

Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke.

Lav en tegneserie

Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst

Omskriv til anden genre

Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed - og genrekendskab!

Den varme stol

Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev ”er” en person fra teksten, resten stiller spørgsmål.

VØL (L-delen)

Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten

Logbog

Elevernes egne tanker om det læste efterfølgende.

Årsag-følge kort

Et årsag-følge kort anvende si forbindelse med forklarende tekster. Kortet viser specifikt en proces’ sekvenser i den rækkefølge, de finder sted.


1.

UDGAVE ,

2012

S IDE 27

L ÆSNING I ÅRSPLANERNE Eksempel på hvordan læsning kan skrives ind i årsplanen for historie 6. klasse

D ET BØR FREMFÅ AF ALLE ÅRSPLANER HVORDAN MAN VIL ARBEJDE MED LÆSNING I FAGET . P Å DENNE SIDE GIVES EKSEMPLER PÅ HVORDAN MAN KAN SKRIVE I SIN ÅRSPLAN .

Faglig læsning i historie I historie arbejder vi fortsat med materialet ”Ind i historien”. Generelt om historiske tekster gælder det, at de meget ofte tilhører den berettende teksttype. Formålet med en berettende tekst er som hovedregel at fortælle om en række begivenheder, enten for at underholde eller for at informere. Teksterne er kronologisk bygget op og beskriver hændelser, der er en konsekvens af – og / eller får indflydelse på andre hændelsesforløb.

Teksternes komposition vil ofte minde om skønlitterære tekster, med en begyndelse, en midte og en afslutning. For læseren vil formålet med læsning af en berettende tekst ofte være at få indblik i begivenhederne i den rækkefølge, de bliver fortalt i. Jeg vil derfor lære eleverne at benytte følgende læseforståelsesstrategier som hjælp til deres læseforståelse:

begreber, som det er vigtigt, at de forstår og husker. Jeg vil derfor lade eleverne lave en fagets ordbog, som vi fylder ord i, efterhånden som de dukker op. Derudover vil hver periode afsluttes med meget åbent formulerede opgaver fra min side, hvor eleverne selv skal formulere længere svar.

Tidslinje 2 kolonnenotat Fra i år vil eleverne støde på en lang række centrale ord og

Eksempel på hvordan læsning kan skrives ind i årsplanen for matematik 4. klasse Faglig læsning i matematik I år påbegyndes arbejdet med faglig læsning i matematik. Jeg har valgt at fokusere på følgende stof og metoder i relation til læsning i faget. De er nævnt i tilfældig rækkefølge, og der arbejdes kontinuerligt med det i undervisningen. Forhåndsviden Jeg vil arbejde med at aktivere eleverne forhåndsviden om emnet, inden vi går i gang

med et nyt kapitel i bogen. Bladr kapitlet igennem sammen. Hvad ved vi i forvejen? Hvad skal vi lære? Evt. som brainstorm eller tankekort. Guldkorn Vi har siden 3. klasse skrevet ned hver gang vi lærer en ny regel. Jeg vil fortsat lade eleverne lave deres egne guldkornsider efter hvert emne. Siderne gemmes i plastikchartek og fungerer, som elevernes egen matematikordbog, hvor

de tegner, forklarer, fortæller og give eksempler på de vigtigste begreber. Matematikhistorier Vi vil i år arbejde med at selv at skrive små matematikhistorier, som vi udveksler med naboklassen.


L ÆSEVEJLEDERENS FUNKTIONER Læsevejlederens opgave er at varetage følgende funktioner: Udarbejde forslag til skolens og afdelingernes læsepolitik og læsestrategi Gennemføre kursus fordele af lærergruppen med henblik på videredeling og optimering af faglige kompetencer Undervise lærere i anvendelse af gruppetest på klassetrinnet og understøtte dansklærere med opgørelsen og vejlede årgangens og afdelingens lærere om opfølgning på årgangens testresultater Vejlede i udførsel af forskellige korte kurser – fx faglige læsekurser på hold eller i hele årgangsteam

Støtte team i at udarbejde læseplaner i læsning og deltage i årgangsmøder med henblik på at støtte i tilrettelæggelse af undervisning – herunder læsning i alle fag Være ansvarlig for, i samarbejde med mediecenteret, at tilrettelægge mere målrettede aktiviteter til særlige grupper – fx særlige læse-initiativer Vejlede i forhold til læseindlæring, læseforståelse, læseteknikker, læsestrategier, og læseevaluering m.m. Observere og vejlede eller supervisere i forhold til faktisk forekommende læseundervisning Stå for eller vejlede årgangsteamene i gennemførelse af forskellige

kurser Rådgive lærere, der varetager den indgribende læseundervisning Tilmelde elever med læsevanskeligheder til Frederiksbergkonferencen Deltage i dialogmøder hvor det er relevant Deltage i forældremøder på alle årgange 1 gang om året. Lave temaaftner om læsning Iværksætte læsetiltag på skolen Foretage gruppetest i 0. klasse og 1. klasse samt individuel testning af elever.

G RÆSE B AKKEBYSKOLEN Højvang 8-10 Telefon: 47 36 67 00 E-mail: graesebakkebyskolen@frederikssund.dk

G RÆSE B AKKEBYSKOLEN

Laesepolitik for Græse Bakkebyskolen  

Laesepolitik for Graese Bakkebyskolen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you