Page 1

18

RUST UNIVERSITET

Ensom

sammen med alle de andre Studiestart betyder ikke kun nye fag og ukendte undervisere. For mange studerende er det svært at få det faglige og det sociale til at gå op, og derfor føler hver femte studerende på Syddansk Universitet sig ensom. Men ensomheden er meget naturlig, og så er den faktisk ikke nødvendigvis en skidt ting. Af Anna Raabæk Det kommer ikke bag på psykolog Mathias Lasgaard, at der findes ensomhed på universitetet. Heller ikke selvom det gælder så meget som en femtedel af de studerende på Syddansk Universitet ifølge rapporten ”Studie- og undervisningsmiljøvurdering 2013”. Studievejlederne på Syddansk Universitet møder en del af de ensomme studerende og kan fortælle, at tallet er steget de seneste 5-6 år. Det skyldes ofte, at de studerende har haft urealistiske forventninger til deres sociale succes på studiet. Mathias Lasgaard er psykolog og lektor på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og seniorforsker ved CFK, Region Midtjylland. Han forklarer, at ensomhed kan være en naturlig og sund reaktion: ”Hvis man er ensom, når man starter i september, så vil det forhåbentlig betyde, at man går ud og prøver at gøre noget socialt,” forklarer han og fortsætter: ”Det, at man føler sig ensom, når man står mutters alene i Odense og er flyttet fra eksempelvis det Jylland, er jo en meget naturlig reaktion. Det en meget sund reaktion, fordi den minder os om, at nu skal vi til at søge nye venner, søge nye kontakter, søge nye fællesskaber og aktiviteter.” ”Vi ved fra udenlandske studier, at der er en del, der føler sig ensomme ved studiestart, men som ikke føler sig ensomme, hvis man spørger dem et halvt år senere. Det er ikke dem, men derimod de vedvarende ensomme, vi skal bekymre os om,” siger psykolog Mathias Lasgaard, ”At kunne navigere i det kaos, det kan føles som, når man starter på et nyt studie, kan være en voldsom, men samtidig meget sund proces. Dem, der er sårbare, kan have brug for ekstra støtte, vejledning eller mentorer for at kunne klare det.” Sociallivet kommer ikke af sig selv En af grundene til at ensomheden kan føles særligt stor i starten er omvæltningen fra det miljø, de studerende har været vant til. Ansvaret for at opbygge et socialliv ligger pludselig i høj grad hos den studerende selv: ”Inden for ungdomsuddannelserne og i udskolingen i folkeskolen er der en anden struktur og en anden sikring omkring de sociale miljøer. Der sker på mange universitetsuddannelser en større adskillelse af det sociale og det faglige. Et stykke hen af vejen får man det forærende i gymnasiet,” siger Mathias Lasgaard. Peter Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende, understreger dog, at ansvaret for, at de studerende får et tilfredsstillende socialt liv, ikke ligger hos den studerende alene: ”Ansvaret er tredelt. Den studerende selv skal være udadvendt og vide, at det er vigtigt, man ikke kun holder sig til bøgerne, men også deltager i sociale eller faglige arrangementer og bruger sine

Nr. 5 – 2013

medstuderende. Den anden ting er, at man som medstuderende har et ansvar. Hvis man har et overskud, har man også et ansvar for at støtte op om sit studie både socialt og fagligt. Sidst har universitetet også et ansvar, der handler om at skabe de bedst mulige rammer for, at studerende kan skabe aktiviteter og samvær.” Både De Studerende i Centrum og Syddanske Studerende arbejder for at gøre rammerne for et vellykket socialliv for de studerende bedre. Blandt andet inviterer de alle foreninger til at deltage gratis til Foreningsdag d. 12. september. ”Ideen er, at alle de studerende får at se, hvad det er for foreninger, vi har på SDU, så man kan få et netværk. Der er meget fokus på at få folk til at engagere sig og få et netværk med det formål, at de bliver mindre ensomme,” fortæller formand Peter Lykkegaard Hansen.

Det, at man føler sig ensom, når man står mutters alene i Odense og er flyttet fra eksempelvis Jylland, er jo en meget naturlig reaktion

Intet netværk, intet job Mathias Lasgaard understreger, at det er meget individuelt, hvor stort vores sociale behov er. Nogen lever fint med små netværk uden at føle sig ensomme af den grund. Andre har langt større sociale behov. Han kan derfor heller ikke give en konkret tidsramme for, hvornår alarmklokkerne skal ringe, men udtrykker alligevel, at hvis man har følt sig ensom over et halvt års tid, er det bekymrende. ”Hvis man samtidig føler sig trist, stresset eller har svært ved at overskue tingene, så er det indikation på, at man ikke trives og hellere skal bede om hjælp fremfor at gå med det selv, indtil toget er kørt helt af sporet,” uddyber han og fortæller, at ensomhed også kan være medvirkende til depression. For de vedvarende ensomme kan det på længere sigt få alvorlige konsekvenser, hvis den sociale del af universitetslivet aldrig bliver udfoldet. Det kan have konsekvenser for det videre arbejdsliv, for som ung og nyuddannet er man stærkt afhængig af de netværk, man skaber på studiet, og de relationer, man opbygger. ”Hvis man bliver en observatør til universitetslivet, og er ham, der bare kommer til forelæsningerne, men ikke ved, hvad de andre hedder, og hvad der foregår, så kan man ende med ikke at have noget netværk med fagfæller indenfor ens profession bagefter. I ens videre arbejdsliv skal man kunne fungere i kollegiale fællesskaber, som er sociale af natur,” fortæller psykolog Mathias Lasgaard.

Ensom sammen med alle de andre  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you