Page 1

Tillægsuddannelsen F16

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Medie: JP Aarhus

Studielivet stortrives på Dokk1 Over én million gæster har besøgt Aarhus’ nye hovedbibliotek, Dokk1, i løbet af dets første leveår. En stor del af de besøgende er studerende, som bruger de mange studiepladser. Arkitekturen spiller en stor rolle for mediehusets store succes.

35

40

45

Af Anna Brøns Jensen Dokk1 troner sig op fra den flade kystlinje. Klokken er snart otte om morgenen, og det summer allerede af liv omkring det nye hovedbibliotek. Den massive tagskive flyver let 5 hen over det enorme betondæk, og de store betontrapper inviterer byens borgere op og indenfor. Glasfacaden lader ikke noget skjule bag sig. Det er et åbent hus, hvor alle er velkomne. 10 Hævet over jorden findes Aarhus’ nye hovedbiblioteket. Et multimediehus der kan rumme det hele. Eller som de selv kalder det: Aarhus’ nye mødested.

50

”Man sidder i sin egen lille boble, men man er stadig et sted, hvor der er mennesker.” Sådan beskriver Emma Foss Ringgaard 30 stemingen på Dokk1. Hun læser Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet og bruger ofte Dokk1, når hun skal skrive opgaver.

Jeg møder hende ved et langbord, hvor arbejdspladserne kigger ud over den store rampe, som forbinder adgangsniveauet med det store plateau med udsigt ud over havnen. Læsepladsen nærmest hænger ud over rampen og har derfor fået tilnavnet ’altanen’. Herfra har man visuel kontakt på tværs af huset. ”Der er en konstant summen, men der er aldrig decideret larm. Det er et behageligt lydniveau selvom det er en stor bygning,” forklarer Emma Foss Ringgaard. Hun sidder ofte derhjemme, når hun skal læse, men hun understreger, at der er noget særligt ved at sidde sammen med andre, der også arbejder: ”At sidde sammen med andre der arbejder gør, at man bliver mere motiveret, men man føler stadig, at man er en del af det, der sker omkring en.”

Besøgstal eksploderede 55

60

15 Et hus fuld af liv En let summen af mennesker møder mig, da jeg bevæger mig gennem bygningen. Overalt findes der små kroge og arbejdspladser i mellem de mørkegrå bogreoler, hvor studerende sidder 20 foran deres computere og arbejder. En stille knitren fra computernes taster og lavmælt snak i små grupper er det eneste, man hører. Ind imellem kommer en ældre gruppe af pensionister forbi på en af de mange guidede 25 ture, som bibliotekets personale tilbyder.

27.05.16

65

70

75

Visionen for Dokk1 har været at skabe et hus for hele byen. Bygningen skal invitere indenfor og er skabt af drømmen om et bibliotek, der er relevant, åbent og fleksibelt. Ambitionerne om det nye hovedbibliotek har givet pote, og Dokk1 kan prale med, at de for længst har rundet den første million besøgende. På det gamle hovedbibliotek i Mølleparken var der i gennemsnit 1800 besøgende om dagen, hvorimod tallet er mellem 3600-4000 på Dokk1. ”Vi havde forventet omkring 3000 dagligt, så det er langt over det, vi havde turdet håbe på,” fortæller leder af Borgerdialog, Partnerskab og Kommunikation ved Dokk1 Marie Østergård. Indenfor det første halve år af husets levetid var en stor del af de besøgende turister, der skulle se den nye arkitektur. Men nu ser det ud til, at besøgstallet er nogenlunde stabilt. Og det er i høj grad de studerende, der benytter sig af de gode studiefaciliteter: ”Det er kommet meget bag på os, at behovet har været så stort for pladser til de studerende. Det har selvfølgelig været et stort ønske at have studerende her, men vi havde ikke forestillet os, at de ville komme i de mængder – det er fantastisk,” siger Marie Østergård.

80 1


Tillægsuddannelsen F16

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Dokk1 er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen Architects, hvor nuværende prorektor på Arkitektskolen i Aarhus, Trine Berthold, var designansvarlig på projektet. Trine 85 Berthold beskriver, at biblioteket skal fremstå som en åben plads for byen: ”Arkitekturen skal give indtryk af, at bygningen er et overdækket byrum. Taget overdækker rummet og definerer en åben plads. 90 Og så har det været meget vigtigt for os, at biblioteket er tilgængeligt for alle.”

Rum skaber fællesskaber Midt i den store studiezone, hvor fra der er

95 udsigt ud over havnen, hænger en kæmpe rørklokke. Når klokken lyder, betyder det, at der er født et barn på Skejby Sygehus. Der går et lydløst sus gennem flokken af arbejdsomme unge, og et smil kommer frem på 100 alles læber. Alle kigger op fra deres computer. En latter bryder frem fra en gruppe af studerende. Jeg kan høre, de snakker om, hvad barnet mon skal hedde. Rørklokken er endnu et symbol på, at Dokk1 105 er Aarhus’ nye mødested og udgangspunkt for et særligt fællesskab blandt alle brugere.

Dokk1 er mere indbydende. De store vinduer 130 gør, at man hele tiden er i kontakt med byen og vandet, og det er enormt beroligende,” siger hun. Iben Schmidt sidder med sin læsegruppe ved et 135 af de mange borde og arbejder på sin eksamensopgave. Men hun bruger også stedet, når hun arbejder alene. Hun oplever, at Dokk1 fungerer som et mødested, hvor man kan sidde og arbejde hver for sig og så mødes med ens 140 veninder og spise frokost: ”Det er meget sjovere og mere motiverende end at sidde på en stille læsesal helt alene. Og så er udsigten bare helt fantastisk. Man sidder ikke lukket helt inde, ligesom man gør på 145 Statsbiblioteket. Her er der lys og luft omkring en.”

Det gode studiemiljø 150

155 110

115

120

125

Netop fællesskabet er noget Iben Schmidt, der studerer Medievidenskab på Aarhus Universitet, har bemærket: ”Før Dokk1 blev bygget, sad jeg på Katrinebjerg på skolens eget fakultet. Jeg har enkelte gange prøvet Statsbiblioteket eller studiepladser på andre fakulteter, men jeg føler mig fremmed på andre fakulteter, og jeg føler at folk kigger på mig, som om jeg er gået helt forkert. Her på Dokk1 er alle i samme båd, og der er plads til, at alle kan sidde her, lige meget hvad man studerer,” siger hun. Emma Foss Ringgaard, der studerer Æstetik og Kultur, har også en opfattelse af, at Dokk1 kan rumme alle på en anden måde end Statsbiblioteket. Hun forklarer, at Dokk1 er mere simpelt og overskueligt, i modsætning til Statsbiblioteket som virker mørkt og kringlet: ”Statsbiblioteket har en mere tung, autoritær og gammel universitetsstemning, som er lidt frygtindgydende og klaustrofobisk, hvorimod

27.05.16

160

165

At skabe et godt studiemiljø, har været et stort ønske fra Marie Østergårds side: ”Det vi kan se er, at de studerende ofte opholder sig lang tid af gangen og, så betyder rummet rigtig meget. Der er folk der kommer her klokken otte om morgenen og går hjem igen ved fem-seks tiden. De har både hovedpude og kaffekander med,” forklarer hun. Derfor er arkitekturen også designet efter, at man skal kunne bruge stedet på mange forskellige måder. Der skal være plads til, at man kan arbejde alene og i større grupper, og der skal både være intime og mere åbne områder. Ifølge Marie Østergård er den store diversitet i studiefaciliteterne medvirkende til at gøre Dokk1 til et populært studiested. Og det kan Iben Schmidt kun nikke genkendende til: ”Der er læsesalen, til når man arbejder alene og skal fordybe sig, og så er der de mange borde, til når man arbejder større grupper.”

170 Ifølge Trine Berthold, prorektor på Arkitektskolen, er der mange faktorer der spiller ind for at skabe et godt studiemiljø. Først og fremmest er det essentielt, at der er god variation 175 i rummet. Der skal være mulighed for forskellig slags ophold, og dernæst betyder lysindfald og 2


Tillægsuddannelsen F16

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

akustikken enormt meget. Hun forklarer, at både samtalen og fordybelsen bliver ødelagt, hvis der er for meget larm omkring en. 180 ”Det moderne menneske kan godt lide, at der er lidt aktivitet omkring sig. Man behøver ikke at sidde i en total lukket celle for at fordybe sig. På den måde er Dokk1 en blanding af et roligt sted med liv,” siger Trine Berthold.

185

27.05.16

225 været efterspørgsel på flere studiepladser, men det har vi simpelthen ikke plads til. Vi vil rigtig gerne lave nogle gode muligheder for de studerende, ligesom vi gerne vil have plads til pensionisterne og børnefamilierne. Det er hele 230 tiden den balance vi arbejder med – vi skal sikre, at der er noget for alle.” Anslag: 9.430

Vores samfund er blevet mere mobilt, og man ser oftere og oftere folk, der bruger byens rum mere aktivt end tidligere. Mange studerende sidder på cafeer, når de skal arbejde, og 190 efterhånden begynder mindre virksomheder at droppe ideen om at have et decideret hovedsæde. I stedet bruger man byens faciliteter som kontor. Trine Berthold beskriver det som ’nomadetilstand’ og forklarer, at hvis vejret var 195 til det herhjemme i Danmark, så ville studerende nok også bruge parker til at studere i: ”Nogle gange kan man godt føle sig en anelse isoleret i universitetsverdenen, hvor man sidder derhjemme eller i meget stille rum. Dokk1 200 afspejler lidt mere vores samfund – vi kan godt lide at se hinanden og være i nærheden af hinanden,” siger Trine Berthold.

Folkebiblioteket for alle 205 Udenfor bryder solen frem. Man kan skimte Samsø ude i horisonten, og langs med havnefronten kan man følge med i den store transformering, byen gennemgår. Ude i Aarhus Ø skyder bygning efter bygning op, og på den 210 modsatte side af Dokk1 findes den store industrihavn, hvor de ikoniske kraner i Aarhus’ bybillede rejser sig. Tidens gang understreges af Mols-Linjen, der hver time lægger til kaj.

215

Klokken er ved at nærme sig fire, men alle borde og lænestole er stadigvæk fuldt optaget i studieområdet. Selvom Marie Østergård glæder sig over de mange studerende, der bruger Dokk1, er hun også bange for, at det tager 220 overhånd. Den store popularitet har nemlig gjort, at det kan være svært at finde siddepladser for de andre borgere: ”Huset er ikke konstrueret til, at det skal være et sted, hvor alle studerende kommer. Der har

3

Fagartikel Danmarks Medie- og Journalisthøjskole  

Studielivet stortrives på DOKK1 Anna Brøns Jensen, maj 2016

Fagartikel Danmarks Medie- og Journalisthøjskole  

Studielivet stortrives på DOKK1 Anna Brøns Jensen, maj 2016

Advertisement