Page 1

lockout

Elev med autisme:

»Lige nu skal der ikke meget til, før jeg flipper ud derhjemme«, siger Andrea, der er 15 år, autist og går i en almindelig 8. klasse. (Privatfoto)

Jeg er fanget i en lockoutkrig

For Andrea og andre elever med diagnosen autisme er den lockoutramte skole et mareridt. Landsforeningsformand: Det værste, man kan byde børnene.

TEKST

ANN-SOFIE WARNICH

Formålet med en konflikt er at forstyrre hverdagen så meget, at forhandlingsparterne bliver tvunget til forhandlingsbordet. Lige nøjagtig den forstyrrede hverdag er dybt problematisk for en stor gruppe elever, der ikke af sig selv viser det til omverdenen. Der er omkring 10.000 elever med autisme i folkeskolen. »I denne her uge har jeg ikke kunnet være sikker på noget som helst, og den lærer, der normalt forstår mig og hjælper mig, er lockoutet. Det har været en meget uvidende og stresset uge, hvor jeg har haft svært ved at koncentrere mig. Jeg bliver enormt ked af det, når jeg er stresset, og tanker farer rundt i mit hoved. Hvis bare min lærer Michael var her, ville det hele føles meget rarere«, siger Andrea.

Den her situation er noget af det værste, man kan byde børn med autisme, fordi autister har brug for kontrol og for at vide, hvad der bliver forventet af dem. Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme

Fik revet høretelefonerne af Andrea er infantil autist, hvilket blandt andet betyder, at hun har særligt brug for trygge og forudsigelige rammer i hverdagen. Hun er samtidig normaltbegavet, klarer sig fagligt godt i skolen, og med ekstra støtte indgår hun i sin klasse ligesom alle andre elever. Men for en autist i en konflikt, der hverken tilbyder nødberedskab eller konfliktundtagelse til inkluderede elever, er lockouten som dynamit for både de faste rammer og trivslen. »Første dag i lockouten sad jeg med mine støjdæmpende høretelefoner på i klassen. Så kom der en lærer, jeg ikke kender, som bad 14 /

mig om at gå ned i aulaen sammen med alle andre på skolen. Jeg fortalte, at jeg ikke turde gå ned i aulaen. Inde i mit hoved er der kaos dernede, og det er ubehageligt for mig at tænke på. Jeg forestiller mig, at det er ligesom en krig, hvor man skal tælles op. Læreren rev mine hovedtelefoner af. Læreren troede vist, at jeg ikke gad høre efter«, fortæller Andrea. Andrea har en enkelt lærer, der ikke er konfliktramt, og derfor har hun haft spredte timer i løbet af lockoutens første uge. Men

den lærer, Andrea er mest knyttet til, er med Andreas egne ord »smidt i lockoutfængsel«, og det har gjort den utrygge situation endnu mere stressende. »I skolen kan min lærer Michael tage det værste stress. Uden ham er det, som om jeg er et lam på marken, der ikke kan finde min hyrde«, siger Andrea.

Omkring 10.000 med problemet Ifølge Landsforeningen Autisme er der omkring 10.000 elever med autisme i folkeskolen, og foreningen får lige nu mange henvendelser fra bekymrede forældre. »Den her situation er noget af det værste, man kan byde børn med autisme, fordi autister har brug for kontrol og for at vide, hvad der bliver forventet af dem. Lige så snart man ændrer en rutine for de her børn, bliver de angste og usikre, og det kan tage lang tid at genoprette. Jeg er bekymret for, hvordan tilliden mellem børn, forældre og skole skal etableres, når skoledagen bliver normal igen«, siger formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup. Ingen kan fortælle Andrea, hvornår hendes hverdag bliver normal igen. Indtil da glæder hun sig hver dag til at komme ud fra den skole, hvor hun lige nu føler sig fanget i de voksnes krig. »Jeg er glad for at slippe ud fra skolen, det er næsten som at have ligget nede i en kælder, og når jeg åbner døren, kommer jeg ud i den friske luft. Jeg føler mig fanget på skolen, og jeg ville næsten ønske, at jeg bare kunne melde mig ud af samfundet og slippe«, siger Andrea. asw@dlf.org

FOLKESKOLEN / 08 / 2013

139304 p14-15_FS0813_Autisme.indd 14

19/04/13 12.20

Folkeskolen 8: Interview  

Modsat børn fra specialskoler, var inkluderede børn med diagnoser omfattede af lærer-lockouten. Det skabte store problemer for blandt andet...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you