Issuu on Google+

6 danmark

SØNDAG 18. JULI 2010 POLITIKEN

Au pair

Bachelor tjener mere som au pair i Danmark Filippinske Nelenor Malvar har en bachelor i videnskab og økonomi. Alligevel arbejder hun som au pair i Danmark. Her kan hun tjene næsten tre gange mere, end hun kan som akademiker derhjemme. Og for Nelenor Malvar er det vigtigt, at hun kan hjælpe sin familie med penge. interview ANITA GRAVERSEN

N

elenor Malvar vidste så godt som intet om at være au pair i Skandinavien, før hendes filippinske studiekammerat Jese Rose Yamota tog til Norge for to år siden. Og mødet med lejligheden på Christianshavn blev da også anderledes end forventet. »Jeg troede først, at vi var kommet til et hotel. Familien havde sendt mig nogle billeder af et hus, og jeg troede, at det var der, de boede. Der viste sig at være deres sommerhus, og at hotellet var deres lejlighed, hvor jeg skulle bo«. Nelenor Malvar griner lidt ved tanken. Hun sidder på en boxmadras. På skrivebordet ved siden af står en bærbar computer tændt, og det kendte logo på den blå baggrund træder frem på skærmen. Hun er naturligvis på Facebook. Fra en flettet brun ramme i vindueskarmen smiler hendes filippinske kæreste til hende. Hun har været ni måneder i Danmark nu, har overstået en hård vinter og kan finde rundt i byen. Hun har lært lidt dansk og føler sig godt tilpas hos sin værtsfamilie. Alligevel har det kulturelle input aldrig været den primære årsag til, at Nelenor Malvar ville være au pair. »Jeg valgte at blive au pair, fordi jeg Det gør mig gerne vil hjælpe glad at kunne mine forældre. Jese hjælpe mine Rose fortalte, at jeg forældre kan tjene næsten tre gange så meget i Danmark, som jeg kan i Filippinerne, selv om jeg har en uddannelse der«. Nelenor Malvar har ikke betalt penge til mellemmænd eller au pair-bureauer for at komme til Danmark. Hun fik kontakt med familien Zehngraff gennem sin venindes norske værtsfamilie. Og da Nelenor Malvars egen værtsfamilie kendte nogen i Roskilde, som gerne ville have en au pair, kom hendes et år yngre søster til Danmark seks måneder senere.

Opsparing til nyt hus Nelenor Malvars økonomi er langt fra som andre 24-åriges i Danmark. Hun tjener 3.000 kroner om måneden og gemmer mellem 1.500-2.000 hver måned til sine forældre. Størstedelen af pengene sættes ind på en dansk bankbog, som hun deler med sin søster. Resten sendes hjem til forældrene. De to søstre sparer op, så de kan hjælpe forældrene med at få renoveret deres hus. »Mine forældre arbejder også, så vi sparer alle op til huset. Min søster og jeg håber, at vi snart kan sende 17.000 kroner hjem, så de kan begynde byggeriet«. For Nelenor Malvar er der intet mærkeligt i, at hun sender penge hjem til foræl-

OPSPARING. Filippinske Nelenor Malvar har været i Danmark i ni måneder som au pair. Hun overvejer endnu et au pair-ophold i Norge, men allerhelst vil hun bruge sin uddannelse og arbejde i statsadministrationen i Filippinerne. Foto: Anita Graversen

Serie Au pair i Danmark 3.000 filippinske kvinder holder hus for danske familier. Er de underbetalte stuepiger eller bare på kulturrejse med lommepenge? Politiken fortæller deres historie fra Danmark og Filippinerne og beretter om au pair-debatten herhjemme

drene. Ingen har fortalt hende, at hun skal. Det er en aftale, som hun og hendes forældre har taget i fællesskab. »Det er en filippinsk tradition, at man hjælper sin familie, hvis man kan. Det gør mig glad at kunne hjælpe mine forældre. Og min søster og jeg snakker ofte om, hvad vi kan få for pengene, når vi kommer hjem. Vi kan alligevel ikke have en masse med fra Danmark«. Nelenor Malvar følger filippinsk kultur og flytter ikke hjemmefra, før hun skal giftes. Så når hendes forældre køber nyt spisebord og stole for penge, hun tjener i Danmark, er det også til hende.

Takker for livets gave »Tak, Herre, for dine velsignelser, Herre, vi takker dig for livets gave, Herre, for alle vennerne, Herre, for at du giver os muligheden for at arbejde her, Herre, for vores familie og for at være med os, når det er svært, og vi savner dem«. Ordene flyder på fejlfrit engelsk ud af

Nelenor Malvar. Med lukkede øjne og let bøjet hoved står hun, hendes lillesøster og tre filippinske veninder omkring et spisebord med blå og hvidternet dug i et dansk køkken i en herskabslejlighed på Christianshavn. På bordet står to danske flag, en chokoladekage med lys, og de hvide tallerkener er dekoreret med røde og hvide servietter med jordbær. I vinglassene er der champagne-rosé. Det er weekend, og Nelenor Malvar fejrer sin 24-års fødselsdag. Værtsfamilien er i sommerhus, så au pair-pigerne har lejligheden for sig selv. De har lavet mad det meste af dagen og brugt et par timer på at klæde om og lægge makeup. På gulvet i Nelenor Malvars værelse ligger et par ekstra madrasser klar. De skal alle sove i Nelenors værelse. Dagen efter er der oprydning og gudstjeneste i den katolske kirke Sankt Annæ Kirke på Amager, hvor Nelenor Malvar kommer hver uge. Der er ikke meget tid i hverdagen til at se hinanden, men Nele-

fakta AU PAIR

Ansøgeren må ikke være gift og skal have minimum 3.000 kroner i lommepenge. Arbejdstiden er max. 30 timer om ugen. Au pairen skal have kost og eget værelse hos værtsfamilien. Opholdstilladelse gælder 18 måneder. Filippinere udgør den største gruppe af au pairer i Danmark. I løbet af fem år er antallet næsten seksdoblet. I dag er der 2.165 filippinske au pairer. Kilde: www.nyidanmark.dk/ tal og fakta 2009

nors weekender står i venindernes tegn. »Det gør vores weekender perfekte, at min søster er her, og at jeg har filippinske veninder her i Danmark. Det er i weekenderne, at vi har mulighed for at hygge os, lave mad og gå i kirke sammen«. Pigerne har mødt hinanden gennem kirken og til danskundervisning. De aftener, hvor Nelenor Malvar er alene, sidder hun som regel foran computeren. Her kan hun både chatte med kæresten derhjemme og se filippinske film. Nelenor Malvar har ikke taget stilling til, hvad der skal ske, når hendes opholdstilladelse udløber. Måske vil hun læse videre på et universitet i Filippinerne. Hun overvejer også endnu et au pair-ophold – i Norge. Men Nelenor Malvar håber, at hendes bachelor snart kommer i brug. »Jeg vil allerhelst arbejde med noget, hvor jeg bruger min uddannelse. Hvis jeg selv kunne vælge, arbejdede jeg i statsadministrationen i Filippinerne«. indland@pol.dk

US Paperback

US Paperback

US Paperback

ALDOUS HUXLEY BRAVE NEW WORLD

JACK KERUAC ON THE ROAD – THE ORIGINAL SCROLL

WILLIAM BURROUGHS NAKED LUNCH – THE RESTORED TEXT

HUNTER S. THOMPSON GENERATION OF SWINE – TALES OF SHAME...

Pluspris 104 kr. Alm. pris 130 kr.

Pluspris 104 kr. Alm. pris 130 kr.

Pluspris 112 kr. Alm. pris 140 kr.

Pluspris 96 kr. Alm. pris 120 kr.

Pluspris 96 kr. Alm. pris 120 kr.

Skønlitteratur

US Paperback

US Paperback

US Paperback

US Paperback

HUNTER S. THOMPSON THE GONZO PAPERS ANTHOLOGY

BILL MORGAN JACK KERUAC OG ALLEN GINSBERG - THE LETTERS

CHARLES BUKOWSKI WOMEN

J.D. SALINGER THE CATCHER IN THE RYE

GEORGE ORWELL ANIMAL FARM

ERNEST HEMINGWAY DEN GAMLE MAND OG HAVET

JOHN STEINBECK THE SHORT NOVELS OF JOHN STEINBECK

Pluspris 168 kr. Alm. pris 210 kr.

Pluspris 232 kr. Alm. pris 290 kr.

Pluspris 112 kr. Alm. pris 140 kr.

Pluspris 96 kr. Alm. pris 120 kr.

Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr.

Pluspris 79 kr. Alm. pris 99 kr.

Pluspris 200 kr. Alm. pris 250 kr.

US Paperback

US Hardback

UK Paperback

UK Paperback

CORMAC MCCARTHY THE SUNSET LIMITED

CHARLES BUKOWSKI THE ROOMINGHOUSE...

Pluspris 104 kr. Alm. pris 130 kr.

Læs mere og køb på politiken.dk/plus eller i Boghallen, Rådhuspladsen 37, København. Pluspris er for alle med et Politiken Pluskort.

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.


Bachelor tjener mere som au pair