Issuu on Google+

BAKKEGÅRDEN på Munkebo Bakke det højeste punkt på Nordøstfyn

APRIL 2014

landskabsarkitekter

1


INDHOLD HISTORIE

...................................................... 4

UDSIGT

...................................................... 6

OPHOLD OG BEVÆGELSE STENGÆRDER

................................... 8

..................................................... 10

FREMTIDIGE MULIGHEDER

................................... 11

CYKELRUTE

...................................................... 12

SITUTIONSPLAN

...................................................... 14

TÅRNET

...................................................... 16

BAKKEGÅRDEN

...................................................... 18

BAKKEGÅRDENS FREMTID ......................................... 20 BYGNINGERNE

...................................................... 22

LADEN

...................................................... 24

ØKONOMIOVERSLAG 2

................................... 26


OVERSIGTSKORT

3


HISTORIE

Morænelandskabet, som udgør Munkebo Bakke, blev skabt for cirka 12.000 år siden. Kerteminde Fjord og Kertinge Nor er de fordybninger, som blev tilbage da isen havde skubbet jorden op i et bakkedrag mellem Odense Fjord og Kerteminde Fjord. Med denne viden om naturens arbejde under istiden kan vi konkludere, at Kertinge Nor, Kerteminde Fjord og Munkebo Bakke er opstået på samme tid. Ligeså længe man kan huske tilbage, har Munkebo Bakke altid været genstand for stor interesse. Øverst oppe på bakketoppen ligger Loddenhøj, som er én af sognets mange bronzealderhøje, og i området omkring bakken, er der fundet mange spor efter tidlig aktivitet af mennesker. Under udgravninger i området, har man blandt fundet grave, affaldsgruber, ildsteder, bopladser og andre spændende fund, som vidner om, at der i forhistorisk tid har ligget et travlt samfund på stedet. Bavnehøje er markante og højtliggende steder i landskabet – ofte gravhøje – hvor man har afbrændt bål om varsel om fjendtlige angreb. Ofte var der et helt net af bavnehøje. På denne måde kunne man hurtigt give besked om fjendens bevægelser. Ligesom det er gældende i dag, kunne man også tidligere fra bakketoppen kontrollere sejladsen på både Odense Fjord og Kerteminde Fjord, og det er ikke svært at forestille sig, hvordan vikingerne har tændt bål på bakken, når de ville advare om fjendtlige fartøjer.

4


5


UDSIGT

Udsigten og en helt unik beliggenhed er det centrale for hele området. Området skal kunne nydes både på vejen over til Bakkegården, fra toppen af Munkebo-tårnet og når man sidder og nyder sin madpakke på plænen. I dag er hele oplevelsen koncentreret om udsigten mod syd, men der skal være mulighed for at have oplevelsen alle verdenshjørner, så man kan nyde de to forskellige landskaber og tage ophold flere steder. Opholdspladser i landskabet skærer sig ind i bakken og understreger på den måde landskabet. De enkle elementer vil både kunne danne bænke og borde, der ligger spredt på bakken. Hele elementet med trappen der snor sig op over bakken til tårnet og ned til udsigtspunkterne og opholdspladserne på bakkerne skal ses som et samlet forløb med ens ele6

menter i f.eks. beton.


Udsigtskile

7


OPHOLD OG FORBINDELSER Cykelrute

P

P

Adgangsforhold bil grussti

8


Opholdszoner

9


STENGÆRDER

Fredede stengærder

10


FREMTIDIGE MULIGHEDER

Muligheder i fremtiden

Samlingsplads for fĂŚllesarrangemanter

11


CYKELRUTER

12


FJORD RUTEN

© Grundkort Fyn A/S

NOR RUTEN

13


SITUATIONSPLAN

Området har de sidste mange år manglet en overordnet

På samme måde bliver oplevelsen omkring udsigten og

idé til at samle stedet og der er løbende kommet forskel-

tårnet intensiveret og gjort stærkere.

lige aktiviteter til som er blevet placeret mere eller mindre

De karakterer ved landskabet som man vil kunne bruge til

tilfældigt.

at skabe karakter og sammenhæng er det gamle fredede stengærde og den gamle frugtplantage, som der stadig er

Derfor bliver planen om at udvikle hele området, Munke-

levn fra.

bo-tårnet og Bakkegården, fortættet for at binde området

Desuden vil man kunne ramme omgivelserne ved huset

og de forskellige aktiviteter sammen og nogle af de gamle

ind med f.eks. buskbom og en mindre rodenhave.

kvaliteter bliver trukket frem igen. Bl.a. de gamle stengærder og frugthaven. Adgangs forholdene bliver optimeret og stisystemet bliver samlet og kædet sammen med cykelruten og de omkringliggende boligområder.

14


Udsigtskile

Stengærde

Cykelparkering

Parkering

Stengærde Vareaflevering Terrasse Allée

Minibyen

Café Tårnet

Mulighed for at udvide Suttetræ

Scene Udsigtskile

Labyrinht

Haven

Opholdspladser

Bålplads Frugtplantage

Sti til boligområde

Sti til boligområde

15


TÅRNET

Tårnet skal fremstå som et lysende letgenkendeligt punkt i landskabet – både på afstand og tæt på. Ved at pudse facaden op vil tårnet lyse op og stå flot mod himlen og markere sig i landskabet. Vinduerne i tårnet får måske farvet glas så man på vejen op gennem tårnet får forskellige oplevelser af landskabet hvor forskellige fortællinger kan knytte sig til. Taget på tårnet er i dag som et tungt låg, der rammer udsigten ind men også fjerner meget af oplevelsen med himlen, som et vigtigt element. Ved at løfte taget og gøre det lettere kan man inddrage himlen som en del af fortællingen på stedet. Samtidig vil man ved at give tårnet lidt ekstra højde gøre det tydeligere i landskabet.

16


17


BAKKEGÅRDEN

I 1870’erne opførte en driftig gårdejer, Niels Hansen, Bakkegården som et heltstøbt 4-længet gårdanlæg. Han havde formodentlig blik for de indkomstmuligheder, som den nye naturinteresse og den stigende trafik til bakken kunne frembyde, og derfor etablerede han i 1882 restaurant i stuehusets nordlige ende, som også udvidedes med en træpavillon til selskabelighed og dans. Som om dette ikke var nok, rejstes i 1890’erne et 6,0m højt udsigtstårn af kampesten på den tæt ved liggende bronzealderhøj - de tilbageværende gravhøje i Danmark blev først endeligt fredede i 1937 - hvorved udsynet fra bakken blev endnu mere imponerende. Niels Hansen døde i 1917 og hans efterfølger på gården, svigersønnen Vilhelm Pedersen, lod i 1939 opføre en moderne spise- og danserestaurant i funkisstil lige syd for tårnet, som indtil 1971 blev drevet af hans datter og svigersøn, Rigmor og Folmer Johansen. Ved Vilhelm Pedersens død i 1942 overtog sønnen Charles gården, som han drev sammen med hustruen Yel-va, kaldet Lotte, fra 1959 som lejere, da Lindøværftet dette år købte gården og dens tilliggende. Fra 1960’erne ændrede restauranten karakter og blev mødested for egnens ung-dom, da der indrettedes diskotek på stedet. Tredje generation på bakken, Folmer og Rigmor Johansen solgte restauranten i 1971, og frem til branden Nytårs-nat 1987 - 1988, der lagde ejendommen i ruiner, var den ejet af tre forskellige indehavere. Således var situationen da Munkebo Kommune, på opfordringer fra flere lokale og i kraft af en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastines Mc-Kinneys Fond til almene formål, købte tomten og det tilliggende areal syd herfor. Gaven gjorde det muligt både at erstatte det stærke brøstfældige udsigtstårn med et nyt og omdanne arealet syd for den tidligere restaurant, hvor der blev anlagt amfiteater, labyrint, læhegn og opstillet borde og bænke. Det nye tårn blev udstyret med taghat i kobber, og keramikfliser kompasset rundt markerer retningen til både lokale og fjerne mål. Både tårnet og det nye anlæg blev indviet ved en meget velbesøgt folkefest i august 1993.

18


Gården er opført som en typisk dansk firlænget gård med fritliggende stuehus og sammenbyggede udlænger. Bygningerne er grundmuret med tegl og tagene lagt med naturskifer (stuehuset) og tegl (udlængerne). Gården er opført i en for tiden typisk historicistisk/ klassicistisk stil. Mange ombygninger har dog gennem tiden sløret et ellers harmonisk bygningsanlæg med mange fine detaljer. Bakkegården har stået ubeboet i en del år, og dette har medført et moderat forfald. Der er dog væsentlig forskel på de enkelte bygninger. Stuehuset fremstår i det store hele originalt og pænt vedligeholdt, hvorimod den overfor liggende lade er kraftigt ombygget og med mange væsentlige bygningsskader. De 2 sidelænger er fint proportionerede, rimeligt originale, men, omend bedre end laden, også i dårlig stand. I det følgende projektforslag anbefales det at bevare stuehuset, men nedrive udlængerne og bygge nyt. Det lille stenhus (oprindeligt svinehus) ligger som appendiks til den ene sidelænge og med gavlen bygget oven på det lange stendige der løber henover bakken. Bygningen har større statiske og byggetekniske skader, men karakter og byggestil er dog så fin, at der bør ydes en ekstra indsats for at bevare bygningen. Foruden denne korte beskrivelse er der foretaget tilstandsvurdering og opmåling af alle bygninger på ejendommen.

19


20


21


22


Perforeret murvĂŚrk

23


24


25


Økonomioverslaget dækker bygningsarbejder på Bakkegården inkl. fast inventar, forsygningsanlæg og ledninger, samt anlægsarbejde gårdsplads og de nære omgivelser. Økonomioverslaget omfatter ikke vej- og parkanlæg Munkbo Bakke eller bygningsarbejde på tårnet.

26


27


landskabsarkitekter 28


Bakkegaarden