Page 1

Tang – Vækst 1

Overordnet perspektiv Internationalt er der fokus på klima- og miljøområderne. Derfor arbejdes der på at finde andre og genbrugelige ressourcer - at bruge affaldet i genbruget. I Danmark har man især udviklet sol-, vand- og jord-og vindmølleenergi som alternativer til fossile brændstoffer. I overensstemmelse med 'genanvend mere – forbrænd mindre'1 arbejdes der nu især med genbrug af restprodukter.

Lokalt perspektiv – Odsherred Geografisk har Odsherred 125 km. kystlinje hvoraf de 25 km. er strande og har dermed adgang til tang. Tang er historisk blevet brugt til forskellige formål og bliver også i dag brugt. Ud fra et ressource perspektiv er tang altså brugbar. Imidlertid udgør død tang et øjeblikkeligt problem for kommunen, idet den forårsager en negativ 'bølge'-effekt for både turisme og erhvervsliv. Naturligt har Odsherred kommune derfor fokus på at løse tang-udfordringen, og kommunens håndering i 2014 debatteres i forskellige udvalg2. Med det for for øje man rettet blikket mod Solrød kommune, ligeledes en kommune med en kystlinje, og som genbruger tangen til biobrændsel3. Dermed findes der materiale, erfaring og mulighed for samarbejde om at starte et lignende projekt i Odsherred. Der er idé i at anvende tangen. Udgangspunktet i nærværende projektforslag er derfor forslag til håndtering af 'død' - rådnende - tang. Kommunens igangværende og planlagte anlægsprojekter, de nye spildevandsrenseanlæg og kloakeringsplanen4 skal være i tråd med den nationale ressourcestrategi. Dette vil derfor være relevant at vurdere mulighederne for tænke tang-projekt, bio-masse anlæg og kloakering sammen i en større helorienteret løsning.

1 2 3 4

jf. regeringens ressourcestrategi 2014-2018 Miljø- og Klimaudvalget, SOL mv. Miljø- og Klimaudvalget besøgte Solrød kommune i måned for at samle info om potentialer i død tang senest jf. Byrådsmøde 26.11.2013 pkt. 191 om kloakering af resterende 21.000 sommerhuse centralisering af nuværende 12 spildevandsrenseanlæg til 2 hvoraf det en nyopføres

Anette Andersen

Død-Tang-Odsherred.2.3.14


Tang – Vækst 2

Problemfelter

- drivkraft for vækst i kommunen

Potentialer - plus-økonomi via genanvendelse

Kommunens udgifter: • tang5 fjernes • tilskud til grundejerforeninger • CO2 afgifter ifm. rådnende tang (skal undersøges) • overførselsindkomster

Økonomi: • reduktion af tilskud til grundejerforeninger • reduktion af udgifter til Miljøservice • reduktion i overførselsindkomster • CO2-budget reduceres, Affald, Drift og Trafik-fagcenter kan opnå fordele.....

Beskæftigelse: • økonomiske ressourcer til at skabe job, uddannelse og opkvalificering

Beskæftigelse og uddannelse: • bio-masseproduktion beskæftigelse og uddannelse • og større fundament til at implementere BP136-målene

Erhvervsliv og VisitOdsherred: • erhvervslivet - har udfordringer • VisitOdsherred - for lavt besøgstal • Havnene - udfordringer med drift og udvikling af attraktive havnemiljøer • landbruget - problemer med grænseværdier og udledninger

Erhverv og VisitOdsherred: • nye produktioner - vækst for lokalt erhvervsliv • anvendelse af restproduktion - biomasse og/eller bio-gødning styrker landbruget • tangen håndteres og fjernes naturarealer bliver mere attraktive for alle besøgende • positiv effekt på havnemiljøerne

Naturbevarelse: • Klimaplan 2050 og ressourcestrategi 2014-2018 ukendte effekter af at lade tangen blive på strandene • lodsejere skal opfylde krav fra EUs direktiver om beskyttelse af naturområder • iltsvind, CO2-udslip, atmosfærisk ammoniak-udslip etc. skal håndteres

Klima og naturbevarelse: • naturbevarelse - formodet reduktion af atmosfærisk ammoniak7 (sidehenvisning skal undersøges) • klimatiltag på rette spor ift. Klimaplan 2050 • reduktion af iltsvind og CO2-udslip

5 6 7

X-traordinær bevilling kr. 75.000 til grundejerforeninger, 406 ton tang fjernet i 2013 – udgift til bortkørsel kr. 76.537,60 + udgift for Park & Vej til rensning på strandene – kr. 102.734,00 Implementering af BP13s mål, BP13 s. 17 Som nævnt og ønsket i Natura 2000-handleplan s. 6

Anette Andersen

Død-Tang-Odsherred.2.3.14


Tang – Vækst 3

Interessenter Nedenfor en inddeling af interessenterne efter deres behov og de krav, de skal opfylde. Overblikket er et redskab til at afdække snitflader og muligheder for samarbejder interessenterne imellem. Lovgrundlag – Interesser:

Økonomi – Udvikling:

Naturstyrelsen: lovgrundlag Kommunen: økonomi + PR • implementering af EUs krav til • udgifter til at fjerne tang naturbevaring, Natura 2000, er der • lodsejer – skal opfylde direktiver i diskrepans mellem interessenterne Natura 20009: • CO2 afgifter Tangnetværket8: interesseorganisation • Klimaplan 2050 • dataindsamling om potentialer i • energistrategi 2014 - 2018 tang Havnene: Rørvig - Odden - Nykøbing: • flere besøgende, sejlere, turister – havneplaner Solrød kommune • bygger pt. produktionsanlæg, der transformerer tang til bio-masse VisitOdsherred: PR for Odsherred • 'Danmarks bedste badestrande' – hmm!! - ønsker renere strande • gøre strande attraktive for turister, landliggere og besøgende

Grundejerforeninger: økonomi • lodsejer - udgifter til at fjerne tang + minusoplevelse af strande Landbruget: økonomi • genbrug af deres restproduktion • input til bæredygtige produktion ift. klima- og miljøkrav, bæredygtig produktion OER: PR for Odsherred • vækst for lokalt erhvervsliv

To analyser

Konkrete anvendelsesmuligheder af 'død' tang herunder mulighederne for, hvordan de to nye spildevandsrenseanlæg og kloakeringen kan indgå i en løsning: - bio-brændsel - bio-gødning - tangpiller - bio-masse: produktion som eksempelvis høst af tangen = ryddede strande, ved fjernelse sker der samtidig en udrensning for kvælstof. Hvordan anvendelse af tangen konkret løser de nævnte problemfelter: - økonomi – besparelser i budgetter - beskæftigelse - erhvervsliv og turisme 8 9

Tangnetværket interesse organisation år??? 'Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU.' Naturstyrelsens site 2013

Anette Andersen

Død-Tang-Odsherred.2.3.14


Tang – Vækst 4

- Natura2000 På basis af analyserne konkluderes i projektbeskrivelsen på, hvordan et tangprojektet, der skal producere bio-masse kan medvirke til løse nuværende udfordringer med manglende vækst, trængt økonomi ved hjælp af 'død' tang.

Konklusion Konkrete beregninger på de økonomiske gevinster og økonomien for vækst. Beregningerne afhænger naturligvis af, hvordan projektet ønskes løst ift. de lokale planer med biogas anlæg, naturbevarelse, energistrategiplanen, klimaplanen

kommunen: fjernelse, rensning, forarbejdning = beskæftigelse – reduktion af overførselsindkomster, og reduktion af CO2-afgiften på kommunens budget

potentialer for virksomhederne ifm. ny produktion

OER + VO: øget skønhedsværdi på strande, kyster, havn- og naturområder = formodet positiv effekt på turisme, landliggeri og besøgende

forbedring af vandplaner, vandkvalitet

grundejerforeninger: reduktion af udgifter til fjernelse af tang = formodet mere engagement og aktive borgere

økonomisk gevinst for landbruget via reduktion af CO2-udledning

Anette Andersen

Død-Tang-Odsherred.2.3.14

Genbrug - tang til biobrændsel  
Genbrug - tang til biobrændsel  
Advertisement