Issuu on Google+

#24/2010 Medlemsblad for mere end 100 væresteder Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder

Den Grimme ælling Tema: Fattigdom Læs om 3 værestedslederes blik for manglende muligheder Portræt: Krisecenter for mænd i Horsens - et anderledes medlem i LVS


DEN GRIMME ÆLLING # 24 - APRIL 2010

Udgiver Landsforeningen af VæreSteder Vendersgade 19, I. 7000 Fredericia Tel. 75 92 40 00 Fax 75 92 40 09 lvsinfo@mail.dk www.vaeresteder.dk Abonnement Bestilling af abonnement på ”Den Grimme Ælling” kan ske ved henvendelse til LVS. Bladet udgives tre gange årligt og er gratis. Redaktion Cliff Kaltoft, LVS Maria Kiilerich Andersen, LVS Ulrik Korff, LVS Layout Hanne Bennike Tryk HR Offset A/S, Vejle, Tel. 75 82 89 11 www.hr-offset.dk Oplag 2500 stk. ISSN 1602-8392 Redaktionen afsluttet den 08.04.2010 Send indlæg i Word til: lvsinfo@mail.dk ”Den Grimme Ælling” udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på udsatteområdet. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til LVS. Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LVS.

2

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

Indhold Leder

side

3

Set udefra Bettina Post

side

4

Tema: Fattigdom Portræt af 3 væresteders erfaring med fattigdom

side

5

Korte nyheder

side

8

LVS’ ny medarbejderuddannelse

side 10

IDVI UL i Holland. Ny hjemmeside

side 12

SVID - Krealariet

side 14

Artikelserie Væresteder kun for mænd

side 16

Nye ansigter i LVS Bjørn og Marianne

side 17

Ulovlig kontanthjælpspolitik Interview med Jesper Tynell

side 18

Uddannelsestilbud fra LVS

side 19

Mændenes Hjem 100 år Interview med Robert Olsen

side 20

Cliffs muntre hjørne

side 21

Når kunsten sætter sig spor i mennesker

side 22

Velkommen i LVS

side 22

Kursus- og arrangementskalender

side 23

Bladundersøgelse

side 23


LEDER

Af Cliff Kaltoft, Sekretariatschef

»

Finanskrise og besparelser - bundlinjen fra et værestedsperspektiv

En ting er det meste af Danmarks befolkning i disse dage enige om at der er knaphed på ressourcer. Virksomheder kæmper mange steder med bundlinjen i en langstrakt og alvorlig finanskrise. I den anden ende kæmper et stigende antal af danskere med at undgå langtidsledighed. Fra Christiansborg varsles der med konvergensplaner og nulvækst, at kommunerne skal spare - dog uden at det må forringe serviceniveauet. Fra Landsforeningen af VæreSteder ser vi bekymret til. For det skal være en yderst velslebet kniv og et finmotorisk håndelag, der kan skære helt uden om serviceniveauet. Jeg ser med bekymret mine på politiske stunts, hvor man i tider med knaphed med den ene hånd deler skattelettelser ud til de bedst bemidlede danskere, der mærker knapheden mindst, mens man med den anden hånd gennemtvinger besparelser i velfærden, der uundgåeligt vil ramme de svageste i vores samfund - for det er dem, der er de største aftagere af vores offentlige velfærdsydelser. Hvis målet er, at Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder, som vores statsminister bebudede det i sit regeringsgrundlag i februar, så har han med de initiativer opstillet en ligning, der vanskeligt lader sig løse! Fra værestederne ved vi, at knaphed er en reel og barsk virkelighed for et stigende antal danskere. Og når man skærer i de kommunale budgetter, er der stor risiko for, at man skærer tråde over i det sociale sikkerhedsnet, som socialt udsatte mennesker i forvejen har nemt ved at falde igennem. Et stigende antal danskere på offentlige ydelser med stærkt begrænsede levemuligheder er et bevis på netop det. I Landsforeningen af VæreSteder ved vi kun alt for godt, at det er roden til udsathed, og med de kommende års varslede besparelser og arbejdsløshed vil vi se opkomsten af nye grupper af udsatte på værestederne. En ny form for medmenneskelig fattigdom er ved at bide sig fast. Derfor - og i tråd med at 2010 er EU’s og dermed også regeringens fattigdomsår, sætter vi i dette nummer af Den Grimme Ælling spot på fattigdom nedefra - fra værestedsvinklen og de udsatte selv. Herfra kaster vi et anderledes lys på forholdet mellem udsattes oplevelser af fattigdom og velfærdens begrænsede rækkevidde. Vi får socialrådgiverforeningens formand Bettina Posts bud på udsigterne for de socialt udsattes økonomiske bundlinje. Vi holder mikrofonen for personer, der bevidner fattigdom, som det erfares af de mennesker, der synker længere og længere bagud og dermed holdes fast i økonomisk, social og kulturel udsathed. I en tid, hvor der tales om aktivt medborgerskab som en nøgle til inklusion og lige muligheder, bør vi starte med at hæve ambitionerne for de udsattes bundlinje. Værestederne er her unikke udstillingsvinduer og en inspirationskilde til netop det. Derfor er vi i Landsforeningen af VæreSteder i tæt parløb med værestederne forpligtede på at holde glasset finpudset og fortsat dygtiggøre os i et uvurderligt hjælpearbejde - fordi vi er sat i verden for at være så finmaskede, at ingen går i hundene i ubemærkethed.

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

3


Set UDEFRA Af Bettina Post Formand for Dansk Socialrådgiverforening

2010 er europæisk fattigdomsår og EU opfordrer til, at året bl.a. bruges til, at ”hver eneste del af samfundet deltager i kampen mod fattigdom og social udstødelse.” Det har Danmark forpligtet sig til at bidrage til, og nu bliver det spændende, om det kommer til at gøre en forskel for de fattige? Hvis den årligt tilbagevendende ”julefattigdoms-debat”, som traditionelt løb af stabelen i december måned, er pejlemærke for den politiske varetagelse af fattigdomsåret, ser det sort ud. Det var nemlig en plat forestilling, som startede med julepakker og sluttede med en fastfrysning af positionerne i forhold til, om vi skal have en fattigdomsgrænse. Det blev dog klart, at der hersker en vis forvirring om, hvem der har magten til at gøre noget ved den fattigdom, som man ikke kan blive enige om at definere. Den ligger nemlig hos beskæftigelsesministeren, som med flytningen af førtidspensionisterne i foråret 09 nu har ansvaret for niveauet for samtlige ydelser, og dermed også for den økonomiske fattigdom. Beskæftigelsesministeren har imidlertid brilleret ved at være fuldstændig tavs i debatten. Flytningen af ydelserne udtrykker et politisk projekt, som gør sociale problemer til et spørgsmål om at få sig et job. Ansvaret er lagt entydigt på de ledige selv, og troen på, at personlige økonomiske incitamenter er beskæftigelsesindsatsens ”sesam luk dig op”, gennemsyrer regelsættet. ”Det skal kunne betale sig at arbejde”, messes der. Ydelserne har således en indbygget tålmodighedsgrænse på seks måneder, hvorefter de uden videre nedsættes. Derudover har vi en starthjælp, som kun halvt så stor som kontanthjælpen, og

4

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

450-timersreglen, som standser kontanthjælpen til den ene ægtefælle, hvis begge ægtefæller ikke har haft et almindeligt job i 450 timer inden for to år. Både den og starthjælpen rammer primært indvandrere, for at de ikke skal tro, at der ligger guld og flyder på gaderne i Danmark, som de charmerende fætre Langballe og Krarup har formuleret det. Dertil kommer et afsindigt system af sanktioner, som giver ydelseskontorerne mulighed for at standse eller reducere i kontanthjælpen, når kontanthjælpsmodtagerne ikke arter sig. Ingen af disse krumspring forholder sig til, at modtagerne ikke har andre forsørgelsesmuligheder. Havde de det, var de nemlig slet ikke berettiget til kontanthjælp. Beskæftigelsesministeren kalder det et ”kærligt skub i ryggen”, og vi kan så alle stå og se på, at den ene efter den anden skubbes ud over kanten. Skal vi have styr på fattigdommen i Danmark, er vi for mig at se nødt at gøre mindst to ting; For det første at få Støjberg til at deltage åbent og konstruktivt i debatten om ydelsesniveauet og for det andet at få styrket indsatsen for at løse de sociale problemer, som fastholder mennesker i langvarig ledighed. Lykkes det, er der håb for de fattige!

2010

Europæisk år

for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse


A

TEM

» Fattigdom i øjenhøjde Fattigdom. Ordet er hver mands eje, fyldt med paradokser og anledning til ophedede debatter og kontroversielle udsagn. Ordet fattigdom er i denne tid på manges læber. Men hvad vi egentlig lægger i ordet, er der stor forskel på, og derfor er der også er stor variation i tilgangen til løsninger. Her zoomer vi ind på, hvad der kommer før påstande, statistikker og paragraffer; nemlig fattigdommens virkelighed - mangel på muligheder - som det tager sig ud blandt landets socialt udsatte fra et værestedsperspektiv:

»

Af Maria Kiilerich Andersen,

Ulighed i sundhed skaber fattigdom i livskvalitet

Sundhed er den velfærdsydelse i Danmark, hvor der er absolut størst ulighed. Det har flere undersøgelser - herunder SUSY UDSAT - slået fast med syvtommersøm. Socialt udsatte mennesker er fattige på sundhedsydelser - ja ofte hjemløse i forhold til sundhedssektoren. Den dystre virkelighed er den, at sundhed blandt udsatte typisk forbindes med det, som sundhed ikke er - smerte, smertelindring, sår, bivirkninger, dårlige tænder, for højt blodtryk, kosmetiske handicaps for blot at nævne nogle få. Vejen til sundhedsfremme for udsatte er smal, stenet og fyldt med forhindringer. Værestedsleder Anne Grethe fra Klubben i Helsingør fortæller her, hvorfor fattigdommen i sundhed er så markant:

Værestedslederen Anne Grethe Andersen fra Klubben, Helsingør ”Tærsklen til almindelige sundhedsydelser er utrolig høj for vores værestedsbrugere. Det at kunne modtage ydelser via f.eks. skadestuen, den praktiserende læge eller en tandlæge kræver utrolige overvindelser. Mange af vores brugere lider jo af angst. De er bange for at fejle noget, blandt andet fordi de ofte ser venner, der dør i en tidlig alder. Det afspejler deres adfærd. Og sundhedsvæsenet er utrolig dårlig gearet til at takle adfærd. Vi har utallige gange oplevet sundhedspersonale uden det niveau af tolerance, tålmodighed og forståelse, som det kræver at tilbyde og gennemføre behandling på f.eks. aktive misbrugere som vores. Mange konsultationer er blevet afbrudt og behandlinger forblevet uafsluttede på den konto. Det skaber grobund for mismod og foragt for sundhedsvæsenet. Brugerbetaling på tandlægebehandling

er en utrolig stor barriere. Der bliver sat for høje afbetalingsrater til, at brugeren kan overskue et afbetalingsforløb - for en langstrakt behandling der desuden er forbundet med smerte og ubehag. Vi har i øjeblikket en pige, der på trods af stort tyggebesvær har takket nej til tandbehandling, fordi raten på 1000 kroner er for høj for hende. Det, synes jeg, er fattigdom i livskvalitet. Der er desuden ingen tvivl om, at vejen til bedre sundhedstilbud for udsatte går via den sociale kontakt. Vores brugere mener entydigt, at social trivsel er hævet over fysiske skavanker. Først når en vis portion mentalt overskud indfinder sig via kontakt, samvær og relationsdannelse, kan vores brugere begynde at mærke deres egentlige behov, deres skavanker og fysiske begrænsninger. Så modet til behandling kommer altså gennem den sociale trivsel, og den trivsel mener jeg, at både

vi og sundhedsvæsenet er forpligtet på at pleje”.

»

Klubben i Helsingør er tildelt midler fra Socialministeriet til at køre et sundhedsprojekt i værestedet over en 3-årig periode. Projektet er inddelt i 3 indsatsområder: Sundhedsaktiviteter, individuelle handleplaner og samarbejde til det etablerede sundhedsvæsen. Klubben har indtil videre igangsat idrætstilbud, kosttilbud, netværk til sundhedspersonaler og -forvaltning og satset intensivt på at følge tandbehandlinger til dørs. Det har resulteret i skabelsen af gode eksempler og rollemodeller, der har givet flere lyst og mod til behandling.

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

5


»

» Fattigdom i øjenhøjde fortsat

Materiel fattigdom - den bare virkelighed

Kramboden på værestedet Café Mælkevejen i Odense har eksisteret i snart 2 år. Den indskriver sig i rækken af genbrugsstationer i landet, dog med den forskel at alt i Kramboden kan erhverves ganske gratis. Det er der nemlig behov for. Eva Skovgaard - pædagogisk medarbejder i værestedet - har gennem sit arbejde observeret en stigende efterspørgsel på genbrugsting blandt ikke blot værestedsbrugerne men i ligeså høj grad andre af byens mindrebemidlede borgere. For genbrugsbutikkerne er blevet dyre og eksklusive, og husleje- og forbrugspriserne er steget betydeligt de seneste år - uden at ydelserne er fulgt med.

Eva uddyber her: ”De mange udsatte borgere kan mærke prisstigningerne. Og deres materielle behov er hverken styret af ønsker om design eller en særlig kvalitet - deres behov er basale og akutte. Folk, der skal flytte fra herberg til egen bolig, har tit ikke noget, og de 2000 kroner, som kan tildeles i etableringsydelse, rækker ikke engang til en omgang maling. Hvis en lejlighed skal blive til et hjem, hvor man har lyst til at opholde sig og måske modtage gæster, så skal basale praktiske foranstaltninger være i orden. Et sted at sidde, et sted at sove, noget at spise morgenmaden af, noget at drikke kaffen af, noget at tørre sig i efter et bad osv. Det kan økonomisk være en meget krævende og uværdig opgave for de mindst bemidlede at samle sig en præsentabel husholdning. Der er ingen mennesker, der af fri vilje har lyst til at tigge”. Kramboden i Odense er i stigende grad udsatte borgeres redningsplanke. Og det 6

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

både i et materielt og socialt perspektiv. For med en gratis sofa, en kaffemaskine, pc, et gratis bord, tv eller noget af alt det andet, Kramboden (værestedsmedarbejdere og brugere) henter hjem fra blandt andet dødsboer, følger en hyggeligt snak, en kop kaffe eller endda et kram, som en borger i taknemmelighed efterspurgte, nu da stedet kaldte sig for Kramboden. Kramboden har via plejehjem og kommunens intranet fået særdeles effektive forbindelser til masser af nyttigt kram, beskæftigelsen med Kramboden har øget aktivitetsniveauet og brugerinddragelsen i værestedet gevaldigt og bogstavelig talt åbnet døre til udsatte borgeres hjem, som finder vej til samvær og hygge i værestedet. Materiel fattigdom er ifølge Eva Skovgaard på Café Mælkevejen konkret og mærkbar for rigtig mange af Krambodens aftagere, og proportionelt hermed er taknemmeligheden stor for den kortere vej til basale mangler - og det er et opmun-

trende plaster på såret, når selvforsyningen er trængt.

»

Kramboden er en unik genbrugsbutik, der kombinerer tilbud om gratis erhvervelser af nyttige brugsting til mennesker med særlige materielle behov, med aktivitets- og samværstilbud i værestedsregi. 2-3 trailerfulde brugsgenstande og møbler bliver omsat i Kramboden om ugen, til fordel for både borgere - der ved afsætning - støtter et godt formål og udsatte borgere, der pga. dårlig økonomi eller genhusning har basale materielle behov.


»

» Fattigdom i øjenhøjde fortsat

Kulturel fattigdom - mangel på oplevelser

Hvis man er aktiv stofafhængig er det i allerhøjeste grad sin sag at bevæge sig ind på byens kunstmuseum - og det selvom adgangen dertil en enkelt dag om ugen måtte være gratis. Bonede gulve, fine toiletter, et lavt og forsigtigt lydniveau og genstande, man skal færdes ligeså forsigtigt omkring, er et eksempel på en kulturel ramme, som mange socialt udsatte føler sig malplaceret i. Her fortæller værestedsleder Per Ulrik Jensenfra Tinpotten i Hjørring om oplevelsesindustriens utilgængelighed blandt værestedsbrugere: ”Vores brugere får uden for værestedet i meget ringe grad kulturelle oplevelser af nogen art. At servere sig selv oplevelser kræver nemlig et vist overskud! Uanset om du går i biografen, på museum eller til en koncert, så kommer man aldrig bare for at modtage. Jo gennemsnitsdanskeren kan måske godt læne sig tilbage midt i al stimulansen. Men ikke vores værestedsbrugere. En tur ud i det kulturelle offentlige rum kræver for de her mennesker, at de virkelig samler sig. Samler sig overskud og ikke mindst at de tager sig sammen. Det er rigtig svært, når stofferne styrer ens liv, og man derudover kæmper med lavt selvværd og negative tanker i mange retninger. Om noget er de forskellige kulturelle rum nogle steder, hvor værestedsbrugerne føler sig utilpasse. De føler sig selv udstillet. For de har meget svært ved at leve op til den der bestemte adfærd,

der hersker de steder. Smart påklædning, pæn small talk og et anstændigt sprog. Brugerne betaler jo til kunst og kulturelle tilbud over skattebilletten, men de får ikke del i den. Den kultur, de får, er ind i sin egen isolerede stue i form af film fra biblioteket og i særdeleshed et kværnende tv. Desværre forbindes de ting ikke som sådan med forfriskende stimuli eller overraskende læring, som kultur ellers tit gør. De fungerer som erstatninger for samvær og som en måde at bruge tiden på. Der skal noget andet til, for de har helt andre forudsætninger for at kunne tage imod de kulturelle tilbud. Her i værestedet forsøger vi jo at tage dem i hånden. Krealariet (LVS kunstworkshop. Red.) var til stor gavn for mange af vores brugere, og det har resulteret i en lidt større lyst til at opleve kunst andre steder. Vi må gøre

vores til at bygge bro til kulturen, men det ville være til stor hjælp for os, hvis tærsklen til de kulturelle tilbud ikke var så stor for udsatte”.

»

Tinpotten er et kommunalt værested for de aktive stofafhængige i Hjørring. Her kommer ca. 15 -25 brugere dagligt. Personalet på værestedet arbejder hårdt på at gøre tilbud om kunst og kultur så fleksibelt og tilgængeligt som muligt. Siden brugerne selv har haft pensler i hånden er lysten og modet til flere kunstoplevelser vokset på værestedet..

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

7


Værestedslandskabet fra oven

20

S AT

350.000 kroner fra Bjert Invest til Folkekøkkenet i Kolding

TIL V T Æ A

RD

Værestederne i Danmark er væksthuse for gode ideer og en alternativ kreativitet, som kan danne grundlag for udviklingen af ydelser, der kan komme både lokalsamfund, virksomheder, kommuner og socialt udsatte til gode. Det fik vi sat en tyk streg under med ’Orginalen 2009’. I LVS har vi i samarbejde med konsulentvirksomheden Public Futures søsat et projekt, hvor vi - med afsæt i konkrete værestedsideer til en socialøkonomisk profil - vil afprøve udvalgte forretningsmodeller. I næste nummer af Den Grimme Ælling løfter vi sløret for hvilke væresteder og forretningsmodeller, der er i spil.

FRA UDS

Fra Udsat til Værdsat - nu i lokal udgave

9

»

KORT NYT · KORT NYT

07 /

0 0 2

Folkekøkkenet i Kolding havde ved årsskiftet dystre udsigter til større nedskæringer i værestedet som følge af Kolding Kommunes påbud om, at værestedet skulle spare 381.000 kroner i år og 681.000 kroner i 2011. En lokal mangemillionær er imidlertid kommet fyringer af personalet og nedskæringer i åbningstiden i forkøbet. Han har bebudet, at han vil spænde et økonomisk sikkerhedsnet under værestedet, således at stedet undgår at skære i deres tilbud. Værestedsleder John Christensen siger: ”De her penge kunne ikke falde på et mere tørt sted. Og vi oplever det som en stor anerkendelse, at en lokal entreprenør vil støtte os på den her måde. Økonomisk er vi i disse år enormt udfordret pga. besparelser i kommunen, men som et stort plaster på såret oplever vi stor opbakning fra borgere og forskellige virksomheder i byen”.

Idrætsklub nr. 80 meldt ind i IDVI Idrætsklubber under IDVI skyder frem i hele landet. Medlemstallet har netop rundet de 80, og dermed har Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt for længst nået det oprindelige mål om at rejse 35 klubber inden Udsatte Legene 2009. I LVS og IDVI betragter vi væksten som et tydeligt tegn på efterspørgsel på idrætstilbud. Derfor lægger vi nu ekstra kræfter i at opkvalificere holdledere og sikre forankring og fortsat udvikling af de mange klubber rundt om i landet.

»»»»»» 10 års jubilæum på Himmelblå i Vejle Den 5. marts kunne værestedet Himmelblå fejre, at der i 10 år har været et værdigt samværs- og aktivitetstilbud til alle tidligere stof- og alkoholafhængige i Vejle. Stedet blev for 10 år siden til, for at tilbyde afvendte stofafhængige nye rammer og netværk efter endt behandling. Det gæstes til daglig af 20-25 brugere, og har gennem de seneste år markeret sig som en udviklingsdygtig enhed under Vejle Misbrugscenter. Himmelblå udbyder en bred vifte af tilbud til brugerne, herunder forskellige muligheder inden for beskæftigelsesafklaring, livshåndtering og hjælp til sundere livsførelse. 10-års dagen blev fejret med en festlig reception i pyntede rammer, masser af gæster og lækre tapas og smooties.

8

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010


»»»»»» Flytning for Reden i Århus trukket i langdrag Efter en lang periode med uvished og bekymring for Redens fremtid i Århus er en flytteløsning endelig faldet på plads for det rådgivende værested for kvinder i en svær livssituation. Redens nuværende fysiske rammer er i så elendig forfatning, at en flytning er den eneste løsning for værestedet. Placeringen har der imidlertid været en del tovtrækkeri om, hvorfor beslutningen i Århus Socialforvaltning har været udskudt indtil årsskiftet. Reden får til huse i lokaler i Spanien, Århus, og værestedsleder Joan Fisker Hougaard håber på indflytning til maj: ”På trods af værestedets elendige fysiske forfatning har denne her flytning desværre trukket i langdrag. Vi har været vidner til mange forskellige menneskers protest mod at få denne her gruppe udsatte til naboer. Det har været en hård proces, og både brugere og medarbejdere har været yderst tålmodige. Nu trænger vi til at komme videre”.

Psykisk sårbare personer skal drive nyåbnet restaurant i Århus I Århus har Sindlidendes Vilkår, der blandt andet driver 2 væresteder for psykisk sårbare personer, taget initiativ til oprettelsen af den første restaurant, der ligestiller det psykiske arbejdsmiljø med den gastronomiske kvalitet. Café Kaffegal åbnede dørene for sine første gæster i februar og skal drives som en socialøkonomisk virksomhed, hvor genereret overskud geninvesteres i virksomhedens sociale ansvarsområder. De 35 ansatte består af et miks af professionelle fagfolk, frivillige og psykisk sårbare personer, der ansættes på særlige vilkår. Restauranten er blevet vel modtaget af århusianerne, og direktør Brian Sørensen oplever en stor interesse fra jobcentre og sagsbehandlere, der leder efter rummelige arbejdspladser til deres klienter. Restauranten har modtaget godt 1 million kroner fra Socialministeriet til projektet første leveår. Restauranten skal på sigt hvile i sig selv økonomisk.

Vejle har fået deres første udsatteråd Ved et åbent møde i slutningen af 2009 blev i alt 16 personer på demokratisk vis af den fremmødte forsamling valgt ind i byens første udsatteråd. Rådet udgøres af både brugere og fagpersoner, der på forskellig vis repræsenterer de udsattes interesser. LVS´ formand Marika Sabroe er initiativtager til rådet og agerer koordinator for rådets arbejde. I forbindelse med EU’s fattigdomsår vil Rådet i dets første leveår fokusere på, hvordan fattigdom, som et socialt og økonomisk fænomen, tager sig ud blandt udsatte i Vejle. Indtil videre er der ikke givet nogen økonomiske midler til Udsatterådet.

Rådets afsluttende publikation om udsatte og sundhed Rådet for socialt udsatte udgiver nu ’Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet’, som markerer fjerde og sidste led i Rådets omfattende sundhedsundersøgelse. De foregående undersøgelser er litteraturstudiet ’Hvad ved vi om udsattes sundhed?’ (2006), spørgeskemaundersøgelsen ’SUSY UDSAT’ (2007) og rapporten ’Dårligt liv - dårligt helbred’ (2008). Samtlige undersøgelser har påvist, at socialt udsatte i udpræget grad har dårligere sundhedstilstand end resten af befolkningen. Den afsluttende undersøgelse er en registerundersøgelse , der belyser udsattes kontakt og relation til sundhedsvæsenet. Gennem Rådets undersøgelser er det gjort muligt for første gang at kunne følge sundhedsudviklingen blandt godt 1000 socialt udsatte i Danmark i årene fremover.

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

9


»

-

LVS’ ny medarbejderuddannelse

et

b o o st

til

fa g l i g h e d e n !

Den ny værestedsmedarbejderuddannelse i LVS giver faglig ballast til værdier, arbejdsform og konkrete initiativer på værestederne. Men den betyder også ’at få gnisten tilbage’, rykning af grænser og tydeliggørelse af det nødvendige i at være sit eget væresteds positive kritiker. Af kursusleder Bjørn Medom

Det er februar, landet er præget af sne og frost, men på Brandbjerg Højskole brænder den indre ild for første gang blandt deltagerne på LVS´ værestedsmedarbejderuddannelse. Første modul af i alt fire er i gang. Ildhuen blandt de 19 deltagere fra 12 forskellige væresteder bliver ikke mindre af, at de også er pionerer. At være de første betyder også, at forventningerne er mangesidige. Jeg vil gerne opnå at få rykket mine egne grænser og samtidig blive bedre til at sætte grænser i relation til værestedsbrugerne. Hvad er ok, og hvad er forkert, når man arbejder på et værested? For mig er især spørgsmålet, om der er en øvre grænse for omsorg, vigtigt at få afklaret, siger Lene. Hun påpeger, at hendes forventninger kun kan opfyldes ved en kombination af undervisning og erfaringsudveksling med andre værestedsmedarbejdere. Læringen skal sættes i direkte relation til hverdagen.

»

Er der en øvre grænse for omsorg? Lene, deltager på Værestedsmedarbejderuddannelsen

10

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

Marika Sabro, værestedsleder fra Cafe Himmelblå i Vejle (og formand for LVS), gav derfor sikkert Lene en positiv udfordring med sit indlæg på uddannelsen om Værestedsmedarbejderen som igangsætter. Her var udfordringen at lære sig selv at kende for at kunne inspirere og arbejde med andre. Ikke alene skal de mange nye kontakter og erfaringer fra de øvrige kursister udnyttes og bearbejdes. Etableringen af varige netværk er også et af målene med uddannelsen af medarbejderne i denne mangefacetterede verden. Deltagernes opgave er også, selv eller sammen med kollegerne fra deres værested, at udvikle og forhåbentlig påbegynde et projekt inden sidste modul er omme i december. Projektet skal ses som et konkret produkt af undervisningen. Social innovation i hverdagen - opdag, kopiér og tilret! Værestedsmedarbejderuddannelsens mål er overordnet at styrke medarbejdernes kompetencer. Disse kompetencer består i det direkte kendskab til værestedstanken og dens forudsætninger. Vigtigst af alt er kompetencen at udvikle og tænke nyt med baggrund i livet på værestedet. Den sociale innovation er i centrum på dette første modul og bliver præsenteret af og debatteret med Steen Svendsen fra Public Future. For Tina, hvis opgave på hendes værested er at tænke nye tanker, er dette daglange indlæg en appelsin i turbanen. Hendes mål med Værestedsmedarbejderuddannelsen beskriver hun selv således: Jeg vil have værktøjer til at finde ud af, hvad ’der

mangler’ på mit værested. Jeg betragter social innovation som den positive udfordring af værestedstanken, som den er beskrevet i dag. F.eks. mangler jeg en kobling mellem det stoffrie værested og hverdagslivet udenfor. Ikke i forhold til arbejde og uddannelse; men i forhold til det private hverdagsliv. Vi skal nå længere end til at stå og kigge på livet udenfor igennem værestedets vinduesfacade!

»

...social innovation er den positive udfordring af værestedstanken. Tina, deltager på Værestedsmedarbejderuddannelsen En af måderne til at tænke nyt er at få kendskab til, hvad der er tænkt, og hvad der fungerer på andre væresteder. Det sker bl.a. ved at etablere samarbejde værestederne imellem. Et samarbejde der, enkelt sagt, kan gå ud på at lære af hinanden og beskrevet i klart sprog: Opdag idéer, kopiér dem og tilret dem i en blanding mellem andre og egne erfaringer. Alt dette ud fra ønsket om social innovation og mangfoldighed. Med andre ord så er undervisningen, gruppearbejdet og snakken i kaffepauserne af lige stor værdi - og afviklet med lige stor forventning om deltagelse.


Facebook og bowling som bindemiddel Brandbjerg Højskole har eminente rammer til at få opfyldt kravene til den særlige uddannelse. Her understøtter de fysiske rammer målet om skabelse af netværk, fordybelse i opgaverne på værestederne og lysten til at tage helikoptersynet i brug. Derudover er bl.a. det nærliggende bowlingcenter i Vejle også på skemaet for at rykke grænserne imellem de 15 deltagere i stykker.

»

Holdets lukkede forum for deltagerne - her holdes kontakten ved lige indtil næste modul i forsommeren.

»

Samværet på holdet har tændt gnisten i mig igen! Arne, deltager på Værestedsmedarbejderuddannelsen Det ny-sammensatte hold blev hurtigt enige om at etablere et lukket forum på Facebook. Et forum udelukkende forbeholdt holdets deltagere, kursusledelse og undervisere. Brugen af dette sociale medie er et spændende lille ekstra forsøg i den nye uddannelse og udsprang af det åbenlyse behov for at kunne arbejde på tværs mellem værestederne og for at være i gensidig kontakt med hinanden. Efter mange år i branchen kan dette fællesskab med andre værestedsmedarbejdere genopfriske gnisten og inspirationen til min indsats på værestedet, siger Arne. Han har, med inspiration fra andre af uddannelsens deltagere, allerede påbegyndt en del nytænkning på hans arbejdsplads. Samværet på holdet har tændt gnisten i mig igen, fastslår den meget erfarne socialarbejder. Projektvejledning på værestederne Indtil næste modul gennemføres i den tidlige sommer, er deltagerne i uddannelsen ved at arbejde med de projekter, som er en del af uddannelsen, og som skal præsenteres på en workshop på sidste modul i december. For at stimulere denne proces tilbyder LVS alle uddannelsens deltagere at få vejledning på deres hjemmebane. Vejledningsfunktionen er også et nyt tiltag i uddannelsessammenhæng og vil naturligvis indgå i vurderingen i forbindelse med evalueringen af dette første 4 modulsforløb af LVS´ værestedsmedarbejderuddannelse.

»

Værestedsmedarbejderuddannelsen forløber over 11 dage opdelt i 4 internatmoduler. Uddannelsen skal give en teoretisk og metodisk opkvalificering af værestedsmedarbejderne. De fastlagte teorier og metoder kombineres med videndeling og erfaringsudveksling. Det giver værktøjer til reparation og vedligehold af værestedet og udvikling af nye tiltag. Indholdet leveres af forskellige undervisere, der bidrager med differentieret viden og supplerer hinanden. Værestedstanken og social innovation er uddannelsens fikspunkter. De små skridts metode er den metodiske tilgang til det udviklende arbejde.

»

Pionererne forsamlet til gruppebillede i sne og frost.

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

11


» » » » » »

IDVI

I sidste nummer af Den Grimme Ælling kunne vi fortælle, at en ny mand har overtaget roret i IDVI. Idrætsorganisationen styrer således fortsat mod nye udfordringer. Af Line Hansen

UL til sommer i Holland Vi havde en fantastisk uge i Odense til UL 2009. Derfor er vi glade for, at traditionen føres videre, og at vi nu kan præsentere Holland som værtsnation ved Social Inclusion Games 2010. Det vellykkede arrangement i sommer, som vi i den grad kan takke de mange danske deltagere for, har været med til at overbevise også udenlandske organisationer om, at idræt kan bruges som et redskab i det sociale arbejde. LVS har formået at skabe en idrætsbevægelse, der nu har fået sit eget liv. Og ikke blot bistår landsforeningen med en erfaring, der gør det muligt for denne idrætsorganisation at operere på området. Idrætsbevægelsen er i stadigt større grad begyndt at virke tilbage på LVS i form af øget kendskab internationalt via den store idrætssatsning.

SOCIAL INCLUSION GAMES 2010 TWENTE

En stor delegation på 500 personer skal sendes af sted til Holland for at repræsentere Danmark. Til det skal vi bruge en masse friske deltagere og her kan ALLE være med! Der vil blive arrangeret fælles bustransport, og det er gratis at deltage. Igen i år vil der blive dystet i en række discipliner, så der er noget for enhver smag. Du kan følge med i planlægningen på hjemmesiden www.idvi.dk, hvor vi løbende vil lægge nye informationer om begivenheden ud.

SIG 2010

Så sæt kryds i kalenderen allerede nu ved uge 31

SOCIAL INCLUSION GAMES 2010 TWENTE

12

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010


» » » » » »

»

Klar parat

For de, der har mod på at forberede sig til stævnet, er der naturligvis mulighed for det. IDVI varmer op til den store dyst ved følgende forstævner: Solstråle Cup Fredericia d. 30. maj IDVI Sportstræf 2010 Odense d. 19. juni Beachvolleyturnering Nyborg d. 25. juni Så udnyt dit gratis prøvemedlemsskab i IDVI -kom og få pudset formen af, inden vi tager til Holland. Det bliver forrygende!

»

Forårsprogrammet er spækket med aktiviteter - nye som gamle. Der bliver f.eks. arbejdet på etableringen af opvisningshold i sejlads, tandemcykling og fodbold, som skal ud og vise flaget ved forskellige stævner rundt om i det ganske land.

»

»

Holdlederuddannelsen er blevet opprioriteret! Der er planlagt to internatkurser, hvor vi vil uddanne nye holdledere i klubberne på værestederne. Formålet er, at vore medlemmer skal rustes bedst muligt til at imødegå de udfordringer med udsatteidræt, som de måtte møde i hverdagen.

NY HJEMMESIDE

IDVI har fået en ny hjemmeside, der skal være med til at understrege fornyelsen i IDVI. Adressen er den samme, men designet er et andet. Gå ind og se den nye side og aktivitetskalenderen. Hvem ved, måske er der en aktivitet eller et kursus, der kunne være noget for dig på: www.idvi.dk DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

13


»

SVID

.............

værestedsbrugernes stemme - nu med ny platform

Ny hjemmeside - ny stemme SVIDs kamp er brugernes kamp - kampen for at blive hørt og ikke mindst taget alvorligt! Socialt udsatte ligger inde med en viden og en erfaring, som i den grad kan højne kvaliteten af servicetilbud for denne gruppe borgere - hvis de blev hørt! For at synliggøre brugernes reelle kamp for at opnå indflydelse, har vi derfor fornyet vores hjemmeside. www.svid.dk har nu den primære funktion at være et direkte talerør for socialt udsatte mennesker. Målet med den nye hjemmeside er at skabe en platform, hvorfra brugere kan sende et klart signal til beslutningstagere og derved lette deres egen vej til indflydelse. AF Gitte Keinicke Michaels historie www.svid.dk holder mikrofonen for brugerne selv. På hjemmesiden kan du høre Michaels historie. I en årrække levede han med store problemer med spiserør og mavesæk grundet indtagelse af flydende metadon. Han gjorde adskillige gange opmærksom på problemet, men først efter flere års protester fik han lov til at få metadon i pilleform, som ikke har samme uhensigtsmæssige bivirkninger. Michael sidder tilbage med en følelse af, at sundhedssystemet ikke har taget hans problemer alvorligt.

Stil spørgsmål Der er endvidere mulighed for at stille generelle spørgsmål, som SVID vil besvare via hjemmesiden. Ved at skabe et sådan forum sikrer vi, at politikere og sagsbehandlere har mulighed for at holde sig opdateret om, hvad der - med socialt udsattes egen ord - er vigtigt for dem. SVID er stadig brugernes stemme. Vores absolutte hovedmål er at skabe en offentlig opmærksomhed på de problemer, som socialt udsatte mennesker oplever.

Har du samme oplevelse som Michael, kommentarer til hans fortælling eller blot en kort bemærkning fortsætter debatten på facebook.

» 14

Fortæl os din historie Vi vil også gerne høre din historie om vanskeligheder med at blive hørt. Vi stiller os i spidsen for at etablere et netværk via www.svid.dk, hvor der er mulighed for at ytre sig og rum for debat. Gør os opmærksom på din historie, og lad os organisere os som én stemme med budskabet om, at udsatte er deres stemme værdig.

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010


.................. » Lost opportunities

Belæsset med pensler, maling, lærred og staffeli besøgte LVS’ huskunstner Asger Buus Olsen i efteråret 2009 i alt 21 væresteder rundt omkring i det danske land. Anledningen var SVIDs og LVS´ kampagne Krealariet, der havde til mål at sætte fokus på brugerinddragelsens mange muligheder gennem en visuel stemme -kunsten.

www.hr-offset.dk - 75 82 89 11

Under overskriften lost opportunities blev værestedsbrugerne opfordret til at udtrykke deres erfaring med og oplevelse af begrebet ’forspildte muligheder’. Hundrede værestedsbrugere tog udfordringen op og lavede alle et billede, der - hver på sin måde - symboliserede temaet. Med øje for alle de kunstneriske finesser og finurlige detaljer blev de 100 små billeder sat sammen til ét stort billede med titlen lost opportunities. Kunstværket er nu afbilledet som en flot, inspirerende og livsbekræftende plakat. Lost opportunities er et produkt af værestedsbrugeres fantasi, kompetencer og tanker, ligesom det står som et symbol på den kreativitet og det livsmod, der præger de danske væresteder.

100 værestedsbrugeres bud på ”lost opportunities”

www.svid.dk DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

15


æt Tr

POR

Væresteder kun for mænd - en reportage fra Krisecenter for mænd i Horsens De kommer der, fordi de gennemlever en krise i deres liv. Måske er parforholdet gået i stykker, måske er kontakten til børnene gået fløjten, eller man er endt i en dyb nedtrykthed, fordi man har mistet sit arbejde. Årsagerne er mange, og ligeså er de mænd, som i dag opsøger et krisecenter for at få akut hjælp til at komme til hægterne igen.

Af Maria Kiilerich Andersen

Krisecenter for mænd i Horsens er et ud af en håndfuld og den første af sin slags i Danmark. I sin vorden i 1987 begrænsede tilbuddet sig til rådgivning og var et udslag af en ophobet vished om, at der, bag enhver kriseramt kvinde, er en kriseramt mand. De dengang eksisterende kvindekrisecentre havde nok at lave, og devisen viste sig at holde vand. Ligeså snart tilbuddet blev rettet mod det andet køn, var der mænd, der taknemmelige tog imod.

Og efterspørgslen er stigende. Med i dag over 1000 besøg om året har Krisecenter for mænd i Horsens sprængt rammerne på deres første lokalitet - et lille klemt byhus med et par fælles værelser og en lille dagligstue til alt slags samvær. Det er ikke nok, når der i længere tid står mænd på gaden, der gerne ville have ophold, samtidig med at alle sengepladser optages af andre mænd, der på ingen måder endnu er klar til at komme videre.

Et maskulint omsorgstilbud Krisecenter for mænd i Horsens åbner ved sin bare eksistens en dør til en verden, der tidligere var knap så tilgængelig, og den tegner et bestemt billede af en samfundsudvikling. Nemlig den verden, hvor det er synligt, at mænd ikke er undtaget fra personlige kriser og følelser af tab, nederlag og ensomhed - udviklingen består i, at det i stigende grad gøres legitimt at vedkende sig det og gøre noget ved det, når det indre lokum brænder. Det behov møder Krisecenter for mænd.

Lokaleboost Sidste sommer kunne smertegrænsen for alvor mærkes, og den daglige leder Anna-Grethe Holst gik sammen med sin bestyrelse i gang med at søge midler fra fonde med det klare mål at realisere en flytning til større lokaler og derigennem imødekomme de presserende behov for tag over hovedet såvel som værdige rammer for fortrolige og svære samtaler. Store problemer kræver store løsninger, og dertil skal der være albuerum både fysisk og socialt.

16

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

Derfor går vi i dag rundt i nyistandsatte lokaler med højt til loftet i en fredelig lomme af Horsens centrum. Mange måneders hårdt arbejde er blevet belønnet med flere kvadratmeter, flere rum og flere senge. Og det giver i lederens optik nye muligheder: Nu har vi mulighed for at tilbyde kriseramte mænd deres eget værelse. Det betyder ufattelig meget for deres oplevelse af ro og fred, som er det primære behov, der skal dækkes, hvis de skal komme på fode igen. Det har tit vist sig at være for meget med flere problemer i samme værelse. Her er nu meget bedre plads til børn, og her er plads til, at man kan gå i to-mands rum, når der er behov for samtale og rådgivning. Base for udvikling Med andre ord er basen kommet i orden. Anna-Grethe, bestyrelsen og de mange frivillige, der agerer vagt på Krisecentret, kan nu for alvor komme i gang med deres kerneydelse - at gøre mænd livsduelige igen. Dertil er et trygt tag over hovedet et


nødvendigt afsæt. Det kræver utrolig meget at komme videre i livet efter nedtur og krise. Vi skal af den grund være meget mere end et logi for kriseramte. De har brug for et hjem og i høj grad positiv kontakt og samvær. Derfor har vi meget tilfælles med værestederne. Anna-Grethe pointerer, at det tager tid og tillid at få mænds fortrolighed. Derfor er det en præmis i arbejdet med kriseramte mænd, at der er den tilstrækkelige tid og plads til at kunne få luftet den mentale rygsæk. For det er i den proces, at bedringen indtræffer. Værestedsfunktionen på krisecentret er udtalt. Døren er altid åben, man kan forblive anonym, få en snak, en kop kaffe, måske et godt råd til en aktuel situation og gå igen. Mange tidligere beboere bruger nu flere af de elementer i tilbuddet. Det helt centrale er, at hjælpen på krisecentret er tilgængelig og udøves i tilpas afmålte bidder - med et skarpt øje for de

små (frem)skridt og lysten til forandring. Krisecentrets nu større og bedre lokaler vidner om et stort forudgående benarbejde, og peger fremadrettet på muligheden

for at give kriseramte mænd en bredere palet at hjælpe sig selv videre fra. Vi ønsker held og lykke med de nye lokaler og udviklingen af det videre hjælpearbejde.

»

Krisecenter for mænd i Horsens er et ud af 5 krisecentre i Danmark. Centrene ligger ud over Horsens placeret i København, Århus, Odense og Fredericia. Centrene tilbyder rådgivning, overnatning, forplejning, bisidderassistance og samvær. Den 29. april fejrer Krisecenter for Mænd i Horsens deres nye lokaler med en åbningsreception.

»»»»»»»»»»»

»

Nye ansigter i LVS LVS har fået 2 nye medarbejdere om bord

Bjørn Medom Nielsen er oprindeligt uddannet lærer og har flere år som byråds- og folketingspolitiker bag sig. Han er nu ansat i LVS som konsulent, hvor han som en primær opgave skal varetage LVS´ uddannelses- og kursus virksomhed.

Marianne er uddannet cand.mag. i kultur og formidling og kommer fra en stilling i den kommunale beskæftigelsessektor. Nu er hun kommet under LVS´ faner og ansat som konsulent med kommunikation og formidling som et primært opgavefelt.

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

17


» Prisvinder-journalistik bringer ulovlig kontanthjælpspolitik frem i lyset Nu og da dukker der særlige og atypiske vagthunde op for de socialt udsatte mennesker i Danmark. Og det måske endda uden at de selv har påskrevet sig den rolle. Det er tilfældet med journalist Jesper Tynell fra P1 Orientering, som i årets første måned blev tildelt Journalistforbundets berømte Cavlingpris. Prisen modtog han for sin neutralitet og et vedholdende gravearbejde og den deraf følgende opsigtvækkende viden om beskæftigelsesministerens manipulation med blandt andet kontanthjælpsloven. Jesper Tynell har gennem en dybtgående dækning af sagen om 300/450-timersreglen (hvor begge ægtefæller skal arbejde nu mindst 450 timer årligt for at være berettiget kontanthjælp) kunnet påvise, at daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blandt andet brød loven og fremlagde en misvisende rapport om 300-timersreglens effekt. Ægtepar, som ministeren uretmæssigt bad kommunerne om at fratage deres kontanthjælp, har nu fået udbetalt pengene med tilbagevirkende kraft.

18

Af Maria Kiilerich Andersen DEN GRIMME ÆLLING #24 2010


Vi har sat prismodtageren stævne for at høre, hvad så nævneværdig en vagthund er gjort af: Hvad er for dig den vigtigste konklusion i afdækningen af sagen om 300/450-timersreglen og beskæftigelsesministerens offentliggørelse af data? Når det gælder den misvisende rapport fra SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd), så mener jeg, at det var vigtigt at få afdækket, at der slet ikke findes den uafhængighed, som SFI og ministeriet har påstået, når SFI evaluerer en ministers politik for hans ministerium. Der har løbende været møder, udveksling af udkast til spørgsmål og konklusioner, mens SFI skrev rapporten.

trykt og bragt i danske medier. Det er mit klare indtryk, at enhver, der gerne vil plante en problemstilling i den offentlige debat, kan få sat den på dagsorden, hvis vedkommende kan opstille to kolonner og få det til at se ud som om, at der er et fald eller en stigning i dette og hint.

»

Cavlingprisen er Journalistforbundets fornemste hædersbevisning, som tildeles en journalist eller gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år.

Dit arbejde må siges at være et meget konkret eksempel på, hvordan undersøgende journalistik har direkte påvirkning på politikudvikling og lovgivning (kommunerne har måttet iværksætte tilbagebetaling af frataget kontanthjælp efter, at P1 Orientering har påvist misbrug af reglen). Er der brug for flere vagthunde som dig?

Vi har en udsat gruppe af mennesker i Danmark, der oplever mange uretfærdigheder som følge af sjusket lovgivning og ulovlig sagsbehandling. Hvorfor er der ikke flere journalister som dig, der behandler det sociale område, som andet end kriminalitets- og elendighedsstof?

Der er ikke nødvendigvis brug for mange flere vagthunde, der i samme spor forsøger at holder øje med, om Grundloven bliver fulgt osv. Men jeg mener generelt, at de fleste journalister bør blive langt bedre til at tage ansvar for at kontrollere fakta, kilder og udsagn, inden de bliver

Hmmm ... Jeg tror, at mange journalister er tillidsfulde, autoritetstro eller ligefrem godtroende og derfor langt hen ad vejen både tager organisationers og myndigheders udlægning af lovgivning, statistikker og virkelighed for gode varer og uudfordret citerer eller holder mikrofonen. Det

Der må være stof til flere Cavlingpriser hvad kunne være din top 3? Tjah... Selv vil jeg i den kommende tid gerne forsøge at afdække, hvad der udspiller sig af magtkampe og uenigheder bag murerne i ministerierne, når embedsmænd og politikere brydes om, hvortil loven og konventionerne går. Men det kunne også være, at det burde være tid til at vende næsen lidt mere ud mod virkeligheden uden for paragrafferne, papirerne og kolonnerne. Måske burde jeg selv tage mig sammen og få lavet nogle flere reportager om socialpolitik med den indsigt og de oplevelser, som det giver. For jo, det har jeg vist forsømt lidt rigeligt på det sidste. Læs mere om kontanthjælpssagen på: www.dr.dk/p1/orientering.

få overblik over lvs’ uddannelsestilbud

LVS’ tilbud om kurser, uddannelse og oplysning fås nu i et samlet katalog. Uddannelseskataloget giver værestederne et overblik over kurser og uddannelsestilbud til bl.a. frivillige og medarbejdere, og indeholder tilbud om oplysning og foredragsvirksomhed rettet imod alle, der ønsker kendskab til værestederne via LVS’ arbejde, historie og virke. Kataloget er et led i LVS’ Opkvalificeringsplan om at få sat uddannelses- og informationsindsatsen øverst på dagsordnen på værestederne. Dertil kommer ønsket om at styrke viden om værestederne på bl.a. de sociale højskoler og pædagogseminarier. Kataloget udsendes til væresteder og uddannelsesinstitutioner.

2010

»

tager jo også en sevens tid altid selv at skulle kontrollere endog overbevisende udsagn. Så er det nemmere at invitere to, der er uenige om, hvorvidt jorden er flad eller rund, i studiet. Problemet er, at ingen bliver klogere af at lytte til den debat, med mindre journalisten har forberedt sig og lægger et satellitfoto af jorden på bordet mellem de to og beder dem forklare, hvordan det, de ser, passer med deres to teorier om klodens form. Journalister skal selvfølgelig ikke blande sig i, hvad andre mener, men har et ansvar for at kontrollere fakta. Det kalder jeg ansvarlig journalistik.

KURSER · UD DANNELSE

· OPLYSNIN G

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

19


Et helt og rundt århundrede med Mændenes Hjem - vi tegner et portræt af hjemmet for de hjemløse Fylder man 100 år, er man gammel - hvis man er et menneske vel og mærke. Fylder man 100 år som hus og organisation, har man i stedet nået en moden alder. Det er tilfældet for Mændenes Hjem på Vesterbro, der den 6. marts kunne fejre 100 års levetid og ikke mindst aktivt virke i det indre København. Murene er med årene erstattet med nye, ligeledes de tusindvis af mennesker fra samfundets baggård, der gennem årene har gjort ophold på Mændenes Hjem. Fundamentet - altså værdierne og ideologien - er den samme, om end Mændenes Hjem i den grad må siges at have haft de fornødne evner til at følge med tiden og dermed nye samfundsmæssige problemstillinger og sociale behov.

Af Maria Kiilerich Andersen

Hos forstander Robert Olsen har vi søgt svar på, hvad der ligger til grund for deres succes: 100 år med hjemløse mænd og kvinder i København - hvordan er det gået til, at I i dag er det mest velbesøgte sociale tilbud for hjemløse i Norden? I høj grad tror jeg, det handler om vores servicetilbud på Mændenes hjem. Vi udleverer kanyler, sprøjter, kondomer, tøj m.m. til rigtig mange af de 400-600 mænd og kvinder, der dagligt besøger huset. Fra et politisk perspektiv har vi siden 2000 arbejdet ud fra en kommunal vision om at fylde mere indhold i de tilbud, der rettes mod socialt udsatte i København - herunder forsorgshjem. Mændenes hjem har derfor i en årrække arbejdet endnu mere målrettet på at møde de konkrete behov, der eksisterer lokalt blandt misbrugere og hjemløse her på Vesterbro.

20

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

I dag har I en stor vifte af tilbud, som I kan sammensætte og i høj grad målrette hjælpen til hjemløse ud fra. Hvad gør det ved kvaliteten af jeres hjælp?

I kan jo betegnes som et af landets største aktivitets- og samværstilbud for socialt udsatte. Hvad betyder den dimension for Mændenes hjem?

Servicen er simpelthen blevet bedre. Det er vores mål at bidrage til øget livskvalitet, og det forsøger vi blandt andet at gøre ved at udbyde en vifte af sundhedstilbud. I et sygdomsperspektiv kan vi observere en synlig forbedring i brugernes livskvalitet. Hvor de før i høj grad var henvist til gaden, kan der nu tages hånd om deres helbred, deres misbrug og de mange gener, der følger med det gennem vores sundhedsteam, der både består af tandlæger, læger, sygeplejersker m.m. Mangeårig erfaring har vist os, at det er alfa og omega, at der er tilbud, som er i øjenhøjde og tilgængelige i trygge rammer, hvis de skal blive til gavn for de udsatte.

Den dimension er vigtig, for det er via kontakten og den relationsdannelse, der følger med, at vi spotter niveauet af udsathed og finder ud af hvilken hjælp, der er behov for. Mændenes Hjem er et kontaktsted - et midlertidigt opholdssted, hvor folk kan komme ind fra gaden og vælge til og fra i vores tilbud. Det er strukturel brugerinddragelse, og det element af autonomi og selvledelse, der ligger heri, mener vi, er vigtigt for at gøre brugerne til medspillere i eget liv. Hvis du skal tage temperaturen på den økonomiske, sociale og kulturelle fattigdom i Danmark set med Mændenes hjem briller - hvad står der så på termometeret?

Foto: Daniel Greniman


Vi er ikke for eller imod en fattigdomsgrænse, men vi betragter os selv som vidner til en bestemt virkelighed. Den virkelighed, som i disse år udspiller sig for øjnene af os her på Vesterbro, er flere prostituerede, flere misbrugere, flere som arbejder sort. Vi ser i stigende grad transnational fattigdom. Immigranter der kommer til landet uden sociale rettigheder, men med håb om spinkle chancer for at finde en levevej. Mange ender på ga-

Hvor ser du, at hjemløsheden i Danmark bevæger sig hen i disse år?

virker for mig at se fornuftigt. Jeg tror, at af-institutionalisering kan afstedkomme gode effekter, som større autonomi og råderet for brugerne og minimering af misbrug - det er vel og mærke, hvis det erstattes med gode og målrettede tilbud.

Jeg afventer med spænding regeringens nationale handleplan: Hjemløsestrategien. Initiativer der retter sig mod mere arbejde på gadeplan, brobygning, bostøtte osv.

Landsforeningen af VæreSteder ønsker stort tillykke med jubilæet!

den. Det er komplekse problemstillinger, og jeg tror, at løsningerne også skal findes transnationalt.

»»»»»»»»»»» CLIFFs muntre hjørne I februar fik vi ny socialminister…

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010

21


Værestedsleder Hanne Christensen fra Værestedet Midlergårdsvej i Brøndby har i ord og billede sendt os et konkret eksempel på, hvordan Krealariet satte sig spor blandt brugerne af et psykiatrisk værested:

» KAOS med struktur

KAOS med struktur er malet af flere af Værestedet Midlergårdsvejs psykisk syge og skrøbelige brugere. Maleriet er malet på 15 små lærreder som efterfølgende er sat sammen til et fælles værk. Hvert enkelt billede er en del af en helhed hvor strukturen var skitseret op på forhånd. Brugerne har herefter malet ud fra egen fantasi, farvevalg og metode. Ideen til værket er opstået på baggrund af en temadag under navnet Krealariet, som er et aktivitetstilbud under Landsforeningen for VæreSteder i Danmark samt en udflugt som Midlergårdsvej havde til Ordrup Gård museets særudstilling om Edvard Munch.

»

Når kunsten sætter sig spor i mennesker Krealariet var i efteråret så stor en succes, at LVS igangsatte en anden turné rundt i landet i årets første måneder. Kunstner Asger Buus besøgte derfor i februar og marts i alt 20 væresteder med masser af udstyr og inspiration til de kreative processer, der blev sat i gang rundt omkring. Se også flash fra Tinpotten i Hjørring på www.vaeresteder.dk

VELKOMMEN I LVS Krisecenter for mænd, Horsens & Huset, Herning

22

DEN GRIMME ÆLLING #24 2010


ENDER L A TSK

E T KTIVI

A

28. august Brugernes BaZar Odense

5.-7. maj Udvidet kursus for frivillige værestedsmedarbejdere Brandbjerg Højskole

1.-7. august Social Inclusion Games Twente, Holland

14.-16. juni Værestedsmedarbejderuddannelsen 2. modul Brandbjerg Højskole

14.-16. september Værestedsmedarbejderuddannelsen 3. modul Brandbjerg Højskole

»

Hjælp os til at blive endnu bedre

Er Den Grimme Ælling favoritlæsestof eller er Den Grimme Ælling kun en ’grim ælling’? Besvar og indsend denne side inden den 7. juni og giv os et afgørende input til forbedringer af dit værestedsblad. Så deltager du i lodtrækningen om 2 biografbilletter med hele pivtøjet. KLIP HER

!

1) Er Den Grimme Ælling relevant og vedkommende for dig? 2) Hvad læser du i bladet?

A. Leder

Ja

Sæt x E. IDVI og SVID .......................................................

B. Set udefra...............................................

G. Nyheder...............................................................

C. Tema.......................................................

D. Værestedsportræt...................................

Nej

F. LVS stof (kampagner, projekter, landsmøde osv.)......... H. Cliffs muntre hjørne.............................................

3) Angiv de egenskaber, der kendetegner bladet - (sæt 2 markeringer) E. Igangsættende . .................................................. A. Underholdende ...................................... B. Oplysende...............................................

G. Letoptagelig.........................................................

C. Grafisk indbydende og lækker.................

D. Anderledes..............................................

F. Til tidsfordriv........................................................ H. Vedkommende.....................................................

4) Beskriv med egne ord Den Grimme Ælling_______________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________________________________________ 5) Mener du bladet kan blive bedre? Hvordan?____________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________________________________________ _________________________________________________________________________________________________________________

Navn og adresse _________________________________________________________________________________________________

Portoen er betalt! 1000 tak for din hjælp.


Landsforeningen af VæreSteder Vendersgade 19, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09 lvsinfo@mail.dk · www.vaeresteder.dk

KLIP HER

!

LVS, Vendersgade 19, 1. sal, 7000 Fredericia

Landsforeningen af VæreSteder + + + 21071 + + + 7993 Sydjylland-Fyn USF B


DGÆ