SAIIGH
flT$ATATAMHR}\TH,
,Studcmtersa&g. {[et. al C.
Amtzea).
Yi fardes med Lyst.paa den steilesie
vi ftilge yor
Vei,
ledende S.tjerae; som blaanende Bjerg over skovilunkel IIei, staar Vandringens Maal i det Fjerne. Yort Losen blandt Fjeldene hli}ger, og Foden har vaarlige Yinger.
Fra duftende Yang og'fra fieldbygget Hal,
fla
Lundenes inderste Gjemmer, paa Yeien et manende Kald
vi hsre
og lytte til varslenile Stremmer. Da finde vi Opgangen banet til Riget, som Tanken har anet, Og shilles
t--
-
vi
ad
i
de vexlende Spor,
hvor Aanden sin Genius fatter, vi kjende dog alle det bindende Ord, der samler os broderligl at[er. Da hvile de Skatte, ri dele,
i tys fra ilet vinkende
Hele.
l*
Og naar da shue
vi tdr standse det higende Fjed, vi vidt over Norilen,
og udshd den vingede, skinnende Sad,
til
Grsde for Fadrenejorden, Da kommer i hostlige Dage vort Foraar med Krandse tilbage.
J. S. \felhaven.
Foednelandske Saage. For Norge, qerpers FOdeland,
vi denne Skaal vil tomme. ;s ;;;;- ;-rr*t' iuu""sio a"' puu r,na, ri ssdt om Fiihed drsmme, Dog vaagne vi vel op engang
og bryde Lanker, Baand og Tvane: For Norge, I(jempers Fodeland
vi
denne Shaal udt6mme!
En Skaal for tlig, min kjakhe Yen, og for de norshe Pigerl og har Du en, saa Skaal for dea! og Sham faa den, som sviger! Og Skam faa den, som elsker Tvang og hader Piger, Yin og Sangl En Shaal for dig, min kjekke Yen, og for de norske Pigerl Og nok en Skaal for Norges Fjeld, Sne og Bakker! h6r Dovres Ekko raaber lleld, for Skaalen lre Gang' takker.
for I(lipper,
Ja tre Gang' tre ska-l alle Fjekl
for Norges Ssnner raabe Heltl! Endnu en Shal for dig, mit Fjelall for Klipper, Sne og Baklier!
I. f. Brunllr-or heI'ligt er mit Fadeland, det havomhranste gamle liorge;
sku disse stolte []ippeborge, sorn evig trodse Tidens Tand! Urverdners gamle Bautastene,
-5der gjennem Klodens Storme ene, :r: sorn l(jemper end i Brvnier blaa med Sdlverhjelm om Issen staa. :r: Da Auhaihor saa Norges Fjeld, sin I{ongestol han der oprejste; de fijernper', som mod Sirveu hneiste, dc huedc hans Heltes.iael \aar hojt i Sky sin Vogn han kjdrte, Sin IIyLIest han fra Klippen htirie: :,: de l(jampestemmer hyliied' Thor, da var der Helteold i Nordl :,: Da ser jeg, hr or rrrin r-ortlmand gik
i Stolngang fasi saa Jorden bevid',
ham Doden var en lloo som sveved, udi hans Arm med Frejas Blih;
og
i en Runddans over Valen
hanr hteved' op til Gudesalen, :,: og end i Livets Afshedsstund et Drapa hvad den blege llund. :,:
Jeg har tle ganrle Sagn saa trjrr'l Naar Luren qiennern Dalen toner veurodigt meilem Birhens Kroner, d,a drsmmer jeg om Bloil paa Svard. Naar Fossen vildt fra Iilipfen skummer, sin nronotone Bas den brummer,
:,: da
t,yliltes mig, jeg horer Klang af Yaabenstorm og Slialdesang.-:r:
I fir.lrlcls Ssn endnu jeg seer i 0jet l'unklcr Helteflammen,
cl,.Skurl af gamle l(irmpestamnren; som frejdig kun ad Faren leer: I Pisens 0jne blaa .ieg shuer Uskyldighed og Sjofnis Luer, :,: og Iduns eYig-unge Yaar paa hendes I(inder farvet staarl :r:
Ja! hcrligt er mit
Fodelaud,
det gamle hlippefaste Norge nred Somrnerdal og Vinteiborge, der evig trodse Tidens TandlOm Kloden rohhes end, dets Fjelde skal Stormen dog ej hunne falde;
A
-6:,: som Bauta end de skulle
siaa,
og vise, hvor vort Norge laal :,:
-
S. O. rr{olff.
Boer jeg paa det hdie Field,
hvor en Fin skj6d e_n-Reen-med sin Rif,e hvor der splang et Kildeveld,
paa Skien,
!8 hvor !)'p.rr". pladsked' i Lien; jeg med Sang til mane frern hver en,Ska!, som er skjult udi I{lippernes Rifter: jeg cr glad og rlg ved dem, kiober Viin og hlarerer tTdgifter. Iflippens Top, som Granen
ier,
muntre Sjeles Fristad er; Yerdens Tummel neden for til min skyhoie Bolig ei naaer.
i den lave Dal, hlor en Elv Iober let gjennem skovrige SIetter.. tsoer jeg
hvor Lovhytten er nrin-Sal, og den voienile Grdde nrig matter; hvor det muntre Faar op Lam trippe_r om, nipper Lov," og hvor Oxnene b6se. leer jeg hiiit ad
1\{odens Hiam,
qg ad. Renter, som Rigdom for6ge. Fra min lave, rolige Dal seer jeg mange Magtiges Fa'ld, sidder paa min Tue t*s, og udtdmmer en Gledskabs Pokal.
Boer jeg veil dert nogne Strand paa en Holm fuld af ,iEg, mellem rrrllende B6lger. hvor en Fuglehar pah Yand Sild og Brisling_og Mofietr forfolger; trak jeg mig et Fishedrat. fuld afRogn, saa min Baad rar paa Yei til at svnke: naar jeg da er glail og mat. Iad den Gjerrige lange noh hll.nteEen Bet nok paa Ndisomheds Bord
svommelt' var et Ordl "Fisken drah jeg mig - etdetGlas, Derpaa sang og drah Fisheriernes Ftor.
-;fiunger Bjerg og Eal og Stt'ahdl duld-af Bjerf, Brod af Dal, fulilt af Fiske fra Stranden! !,ad saa Daaren drikke Yantl * skjenker Yiin udi Glass.et til Randen ! Norges Land er ingen Ork; Gladen f0des og det udaf selve Naturen: vere hvo som vil en Tyrk,
sidde torstig og vranten og sturen! Yi drak Norges Hadcr og Held, sang om Dal, om Stranrl 99 9m trjgtrd; Alting blomstre for Enhy*mre. som i'ort Land og yort'Sâ‚Źl6}i,b har kjarl
J. N. Brurr.
Jag rvet ett land l6ngt upp i hdgan nord, Ei-warmt och rikt som sdnderns liindero lllen hierlan hlappa der fdr losterjord, :,: Och mandom bor :r: prfl Siljans grdra 6tr,inder, Och skogar susa der i dyster prak&, Och elfvar brusa der fr,{n tra&t til trakL. :r:oEtt herligt land, :r: :,: J goilc dalamdn. :,: Och hvem iiet landet en g&ng sett, I{an )dngtar dit igen,
NybIeuo,
t(ung Karl, den irfga hjelt0, han stod i rdh och dam; hrn drog sitt svfrd fiiu baltq och brOt i striilen fram.
stilet bltor, os pr6fva pil :r: Ur vf,gen, Moscoviler, :r:
,flur
kom,
svepska,
Iit
:r: friskt mod, I gossar bl61 frisht mod, I goscar bl{la :;r Och en mot tio stfllldes
af retad Yasason; der flydde hvad di fdlldes det var hans liirospEn. Tre Konungar tillhopa ej s!,refvo pilien bud.
-8:r: Itugn stot han moi Europa. :r, .:,: En skegglds dunilergudren skdgglds dundergud. :r: .
Crthtrad s[atskonst lade de snanor ud metl hast: den hiiga yngling sade
ett ord, och snaran brast.
H0gbarnrad,
smiri gullhirig
en ny Aurora kom: :,: fr&n lidmpen tjugn{rig :r: :,: hor vdnde ohord om, ' ,, hon vdnde ohdrd om. :":
Y rl iI
Der slog s&,stort eit hjerta
uti hans Svenska barm, i glfldja, som i smd-rta, blott fdr det rdtta yarm. I :ned- och motging lika, sin lychas 6fverman, :r: han kuade icke vika, :r: :,: blott falla hunde han, blott falla kunde hau. :r:
# rl
I T
I
i
Se, na[tens stjernor blossa p6 grafven liingese'n,
tl
och huntlraiirig mossa
h
betiicher hjeltens ben. Det herrliga pfl .iorden
t
ti
fdrgdnglig iir dess lott. :r: Hans minne uti Norden :,: ;r: er snart eu saga blott, flr ,nalt en saga blott :;'
*t i
I l I
Dock till siigan }-yssnar - insagoland, det gamle och dYergalekn tystnar
I
$
l
mot resea efterhand. An bor i Nordens lunilar:
1
den hdga angen qyar.
4
:,: Ilan dr ej ddd, han blnndar: :r: hans blund ett sekel rar, hans blund ett sekel var.
:;
BOj, Svea, knd virl. gtilteo, din sttirste son gdms iler;
:r:
t d
f f
-9Ies ndtta minnesshriftenl
din hjeltedil([ hon {r.
lled
blott"adt hufvud stiger Historien dit och ler:,: och Svenska eran viger :,: :r: sin segerfana der, sin segerfana der. :,:
rl .:
t
E. Tegn6r. li t.
i
t
r Det gamla Gotha Lejon hvilar, med dppna dgon sofver det, Dets driim iir om de brutna pilar och om de rifna jiigarniit. Frid ler i Nord, frid ler i S0der, och gladjen bdr han i sin famn: drir hliuga vi med glasen, Brirder, och sjunga hans och Oskars narnn,
)len flyger hriget ofver Nolden
pii dunkelrdda-vingar
opp,
och ropa rdsterna ur jorden om fortids bragd, om framtids hopp: Dii Brdder, hlinge vi med svrlrden, dri lialla vi pii Oskar in, och vahnadt, kring den hdpna verlden, gdr Gdtha Lejon lost igen. Det simmar 6{ver mdrkblfl viigor, och stormen flyger i dess mahn; det iir sii gladt, det andas lflgor, och stdrtar fram pfl viilhdnd ban, dfl flyr den bleka jdgarshara, som fordom hennes fiider flytt, di ryter det, og bergen svara rned b?ifven rill-dess rOst pfl nytt.
L
ll
Du Ka rl ars son, ilu Nordens stjerna, viirt hjerta och virt svird flr ditt, Tag rnot vflr fria hyllning gelna,
ditt namn dr kdrt, ditt folk er fi'iit.
Led oss srfl kingt sorn hafveis bOlja,
rl
il
il
--10st hingt
som dagens 6ea nflr:
vi slfl pfl sktildarna och folja,
hvart Oskar och hvart Segran gdr.
E. Tegn6r. Danrnarli, deiligst Yang og Yenge, Lukt med Bdlgen, Ilvor de voxne dl4p.ke Drenge I(an i Leding gaa Illod de Saxerr-Slaver, Yender, Hvor man dem paa Tog hensender; Een Ting mangler for den }Iave:
Ledet er af Lave.
At
dissrarer ferdes kuntl,e
Varhet med Behor; Dronning Thyra lod fra Grunile Reise, hvor man kjor Gjennem Volden, sig en Bure, Paa det Verk at have Kurel Slet sig noget lcu.n vil fsie Under fremmed 0ie.
Efter 6nske vorte Yolden, Darrnevirke hald.[,
lom har mahgeri Taruing Fsr den slet forfaldt;
holden,
.
,.Lede[r" sagde Dronning Thpe, ,,Har vi hangt, Gud Yangen hyre, At den ingeu Fremmed bryder,
Eller Holbud b5derl" .L
Dannemarli
vi nu kan
Iigrte
Yed en frugtbar Vang, Hegnet trirrdt omkring; Guil signe Det i Nsd oE TranglIaad som (orn opvoxe Enegte, Der kan frisk mod Fienden -frgte, Og om Dannebod enil tale, Naar hun er i Dvale.
L. f,och.
t_.
- l1 Der er et yndigt Land, det staar med brede Bogc
ner salten Osterstrand;
:,:
det bugter sig i Bahhe, Dal, det heder gamle Danmarh, og det er Frejas Sal. trt
i l
I
sad i fordums Tid de harnishhledte I(Emper, udhvilede fra Stxid; -;,1 saa drog de frem til Fiendens Men, nu htile deres Bene bag Hojens Bautaslen, I,l
I)er
Det Land endnu er slijant; thi blaa sig Soen belter, og Lovel staar saa grsni; ,ri og redle I(vinder, skjonne Moer, og Mand og rashe Svende, bebo de danshe Oer. irl
A. 0ehlenschleger.
I(ong Christian stod ved hsien lllast I Rog og Damp. Hans Yerge hamrede saa fast, At Gothens Hjelm og Hjerne btast, Da sanh }vert fiendtligt Speil og -ltlast I Rog og Damp. FIy, skreg de, -hver, iom flvgt. kanl Hvo staar mod Dhhmar*s Christian
I
Kamp?
Niels Jnel gav Agt pru
Sto.r"o, Brag; -
Nu er det Tidl * IIan heisede ildt roile FIag, 9S t]og paa Fienden Slag"'i Slag;
Da skre_g de h-sit llandt Stormens Brag: Nu er det Tid! !ly, shreg de, hver, som veed et Skjull Hvo kan bestaa mod llanmarks Juel,
I
Srrid?
,t llr tat
_12_ O, Nordhavl Glimt af yessel brsd
Din morhe SIiv,
Da. tyrle- tijaenoper.
til'dir
Skjarl;
Thi rned harn lynle SIirak "og bod, Fra Valen hortes yraal, som'brarl
Din tvhke Shr', l-ra DannrarI lyner tordenslijold : Hver gile sie Og flyl
I)n
Danskes
i
Himlens Volj,
Yei til Ros og Jlagt,
Sortladne IIavl ]lodtae din_Yen, sorrr uforsagt Isr rrrade Faren med For.agt, Saa
stolt, loT dtz nrocl Sortladne Har-
Sto"rmens ltagr.
I
QS rask igjennem Larm oe Spil 0g I(amp og Seier tor nrie tii
Min
Grav I
Ewald.
Vlirt land, viirt land, viirt fosterland, ljud hdgt o dvra ord! Ej lyftj en hdjd mor himlens rand,
ej sdnks en dal, -ej skoljs en strand, mer dlskad-an vfli bygd i norrl, -
{n
v&ra fdrlers jord. "
VErt Iand dr fattigt, skal sf, bli
for den, som
gulal beEdr'.
en frdmling fai oss st"olt'forbi
I
nen del,ta lantlet dlska vi. frlr oss med moar, fidll o"h .ke, ett guldland doch dir dr.
Yi ilsha vflra slrdmnrars
och vf,ra blchars sprflns.
]irus
den morka skogeni d1-siia ,us,
var stJernenalt, vf,rt sommarljus,
allt,. al.lt, h.rad hiir som s\.1r, "som sdng Yart hJerta rdrt engflng. Hdr striddes vira fiders strid med tanhe, sviird och plog;
-13hiir, hiir, i klar som mulen iid. med l!cha hiird, med lrcka blid.
det Finska folkers hjerti slog. hdr bars htad det ftirdrog.
Hvern tnljde viil de striders tal. som detta folk bestod. da kriget rtit fr8n dal till ilal, da frosten liom metl hungrens qral, hve16,n51r. allt dcss spillda blrid
och allt dess tAlamod?' Och det
var hir det blodet fldt,
ja hiir fdr oss deI r-ar, och dei rar hilr sin frtijd det
njot.
orlr dct var hdr sin suck det gi6l,, det iblh, som vflra l:drdor bar-kingt fdre vira dar.
iir oss ljuft, her ir oss godt, 4ir iir hrir oss allt beshiirdt; hur 6de[ hastar iin vflr lott, el! land, eit fosterlaud vi f&t, hlad finns pf, iorden mera v{rdt att hillas d)'rt och knrt? Och hdr och hlr f,r de[ta v6rt dga ser det hiir;
vi
hunna strlcka ut
viir
land,
haud
och visa gladt pri sjd och strand och slqa: se det landet der, viirt foitcrland tlet er.! Och f6rdes vi att ho i glaus bland euldmoln i det bl6, och blef vdrt lif en stjernedans, del tdr cj gjrirts, der srrch cj fanns: tiil detta anna land :indii vflr liingtan sliulle st6.
()
Iarrri.
du tuseu sjdars land,
der siiug och tr.ohet bvgrt, der li{rets hav oss getI en strand,
vdr forntid." Iand, viir framLids
Iand,
-14var ldr din fattigdom ej skyggr, Yar lritf, r'ar gladt, var tryg[tl Din..blomning, sluteu en i knopp, skall mogna-ur si[t tvdnE;
ur viir ltiirleh skall fi opp diu ljus, din glans, din f;iijd,'dirr s.e,
och hiigle- klinga skall en gang
t'ir
hopp,
fosterliindslia siirrg.
J. L. Buneberg
For. Nordeg. ile). I(ong
ChristiaD stod sed hsier ltasr.
Ja Nordens Aand kan ei forgaa, Det veed vi vist. Saa fast,som Dovres hlipper graa Den slial i Tidens Bolger'staa, pS altlrig han dens Kia['t folgaa, l)et veed vi vist; Thi den rnerl Livet er i Pagt, 9S 9q, l(an spotte Dodens"l\iagr 0g List.
llinde trodser Tid og Grav, llens Sekler fly; LS?qqr Skrift, paa Sangens Har.,
D_ens
Yed I(unstens siore Trlilestav, Det svrver over Tid og G.avi
llens Sekler
fl1.;
0g rehlier.Modet. der bor[ves.
Ilens Haabets Stierne blinher Eieg Bag Shy.
Ja vi vil gjemme llindets Ord Med trofast Hu. 0e hror vi vandre hen paa Jord.
vil r i rirlte for vorf \ord ]led Ilod og [(rafu og _{lr.orsord 0g trofast Eu; QS aldrig bliste skal r ort Baand, Der
0g flv shal l'r ir lens fcisu
lled
Gru.
-{and
-15Yi sverge ved vor vakte Sandr Og Mindets Rast, Og ved de faldne Heltes ffr'ands Og ved de svundne Tiders Glands. Der glimter for den vaagne Sauds Yed trIindets Rsst: At vi fol Nordens store Navn i Yil synhe selv i Diidens Favn Hed Lyst.
C. Haueh.
(ilc1. Yift stoll
paa Codans Birlge etc,)
Der er i Nordens Hjerte En stille Lengsel lagt, Som gjennem Lyst og Smerte Vil bryde frern til Magt Sit Maal den ei ret kjender, I(nap.t har elen,end et Navn lllen Fremtitls l{aab den tender Af trjarlighed og Savn,
Det er den skjulte Yelate,
Uct er den indre Trang,
Som foier Dal til Fjelde 0g Skov til gronne Vang. Alt som Natmens Floder Den ?.r,ang er dyb og reen: Tre Stinner af een l\Ioder
Yil vorde '[re i
Eeu.
Derfor sig qel:q at. miste. Yil Ingen af de Tre, Dog samlet til det Sidst De Nordens Aand vil see
Ilvorfor?
Yi gruble -ei
hvortil? derpaa.
-
hvorledes?
*
Lad Lengslen ihkun fredes, Den vil sin Blomst nok faae.
Yi ftile den, vi
Unge
Nu slaae i fulde Brvst Vi ville den udsjunge Med sterk og freidig ROst:
i
-16SYdnl tryg paa Fremtids B6tse. Du Nordens- skianne Haab! ''
Dig Nordens Sonuer frilgc Igjennem Aandens Daabl
A. Munch. ilel, Hvor der vindes Laurba.liratrdse.
(\1-eJse).
Hvor de hlide Braer skione Fra de_msrhe Fjeldes Tilde; Hr.or de stride Elve shride
ejennenr Dalens rrragre Jor.d: Hr or de htiie Granei suse, Og i lave Bjalhehuse
Frie, tr).gse B<inder bl;gge
Er det skjonne, slolte- Nord. Hvor de blanke Eolger blaane; Hvor de gr'<inne Baliltel shraane,
0g de blede EnEe fsde
illodig Ganger, rigen IIjord; Hvor de glltlne ,f,ere s"\'6mme.
0g
onr llogesho.r-ens Drornme Nattergale
Fsre Tale
Er det sammc skj(inne Nord. Ilvor det ,r'ar en Leg at stride;
Ilvor Sliar
det var en Spig at lide: IIvor den kjak'ke
i
Vihingsnekke
Havct rtide Soor: llvor^d.e dybc Ilrape'r rrlnq.crl
{)g af }olket, tusi;rdtunset,
Baarne siden Trodsed Tiden Yar det gamle, store -i[ord.
flvor, af Aanden overrunden.
Scklers__Tvedragt er udrnnden Hvor de Stemmel; I{jertet gjemmer,
;
I I
I
-17ltsdes i et megtigt Chor; Der, hxor llindets NordIYs blinker, Og
til Iilret Slagten vinker Haabets fjerne
)[orgenstjerne
Er det unge, frie
-
Nord.
P. R.
Hvad frr de Skandinar-ers land? Hind Stea-lanit? ]linn Thronda-land? ir det, der Sondet ta'r i famn det glada, skona E6penhamn?
O ia, ja, ja!
Alli - allt lir
Skantlinaria.
I{vail nr de Shandinavers land? Det iir et stort treenigt land. Srir
linet
Norr0na-tttnea gdr,
ett hieita blolt i Norden slflr, och Loppets band og blodets
band
forena Skandinatiens land.
nro vi pi &ndens butl: beslorlda sielf ditt rerk, o Gud! Och gjut i-1'nqra slriglers blod en dioppe utat fadrens ruod; Et&
l; rid folks. vid throners fall de ett -Shandinavia varia shall. Joh. Nybom,
Leuge var Nordens
llerlige Spaltet
Stamme
i
trende Sygnende Shud I Kraften, som kutrde Yerden behersket,
Tyggede Sul fra Fremmedes Bord.
Atter det Skilte Beier sig sammen;
*18Engang
i
Tiden
Vorder det Et; Da shal det frie Magtige Norden Fdre til Seier Folhenes Sug.
C. Ploug.
I
Rosenlund undel Saga:.oEat der gietnmer heilige lllintler, med sagterislende Biilgefald den klare Siihhvabeh rinder. Der er en i{alh saa sdd og sval af dette Yaeld at tomme, Os Nordens llmnd fra Fjeld og Dal giae did i vaagne Dr6mme.
Thi Elven nynner et gammelt Krad, der bares vidt over Strande,
om Asers Drot, som ved Breilden sad
og drah af lislende Vande. lllens Sagas Aand i denne Drik det Svundne aabenbared, stotl Fremtitls Syn for Odins Blikt af l\Iindets .Glands forhlaret.
Vi
i
vandre cla
til ilen klare Strtim
Sagas fredede Rige.
Vort' Norders lvseste Fremtidsdrgm
vil der af Bolgerne stige. Thi Odins lEt har intei Yeld,
der rnere lifliqt k\'zeger end dette Haab for Nordens Beld, der boer i llindets Bager.
J. S. \{elhaven.
Fon Sve*ige. See hist ved Ostresaltets Yove Det underfulde Sagaland! Med Sser blaa, med dunhle Skove,
I
_ t9 _ deilig med hrafrig llled -}ioe, paa Folketj hland. l)er Iever Sang Munile. Der kling'er fuld[ det garnle Soroe.' ller skrider giennem jUindets Lunte De store Fadres lange Tog.
Vidt lyse de med Svrrd, med I(rone De Carler.s, de Gustavers Rad;
-
IIvor
-saadan Hrder hunde tone, Der skyder .Qg.â&#x201A;Źa,altâ&#x201A;Źr Blad. 6+tifid, aeu dybe gamle, S 9.r: Hed DuJt Linraa blomitrer?em'Oe Sk,ialde, Yiisuaend rigt sig samle Paa rErtehoi ved Odins pjeml
Yort.Triilingland! Du Norge Iigner
Vi hilse dig
med Broderaaid;
0s bergc nu j-o kjarlig
"
-
signer
L)en sanrrrre miide Herskeliand. Brudt er de uorhe iidels Shranhe. Vor Halr'6 (jslen sondrer ci: Fra Ycsterhal- til Cist har Tanke,
IIar Fod, har Hjerte
aabea Vei!'
A, lllunch.
Pon Upsala. Ved Fyrisaaens Strande Hvor Mi!rdp{s,, Btl.lger gaa.
Et Tempel. monne starde Alt fra hin Oldtid graa., Der sad de h6ie Aser,
Der lyste Freiers
Galt,
Og Blodet der af Kvaser
I rige Strdnrme faldt
Og som nu Hedninghuset
For Christi Lere
sank.
$ieg Lysets Dom af Gruset Saa underhdi og blanh. Omkring dens Himmeltaarne
_20_ Sig samled' Yiismends Chor, Og Lysets Ord blev baarne Derfra vidt over Jord.
Der sang de Skjalde hoie,
Der leerte en Linn6, .Det var, som Odins Oie Der endnu kunde see. En Seerhraft, den sammme, Gih siden der i..Arr',
0g Upsals Tempeliiirnme
Har end sin fulde Marv.
Det kunne Vi vel skjtinne, Som saa dens unge Skud,
De starke, foraarsgrdnoe, Den sendte til os ud. Thi lsfte Yi vort Baser Hsit for Upsala her: D-en Drih, som Aanden kvager, Udvalde steose der.!
A. illunch.
For D;aeluark. Alfers Hjem ved klare Sunde, Fagre Dannevang, Atter steg fra dine Lunde Iljarhemaalets f,lang;
Atter ldd det over Strande
llegtigt
gjennem Nordens Lande: Yaagner IUend til Pr0r.es[unden, Dagen er oprundenl
fgl
D.arim-ark, glandsfuld stegen
PrS blodig 0ver
Val,
I-or dil Lls en Shy er regen Fra hver nordisk Dal. !a- din Glands ved Thl.res Gjerde P,aldt paa sliarpe dansLe Svirde, iliang de! og Ira l(lippetoppe:
Nordens
k
Sol'er
oppel'
-zlNu er Haabets Yarsel sandet; Yiel er vor Pagt, fosterlagets Blod er blandet Paa dets Grendsevagt, llellem Dans og Sveas Bolde Faldt der lland paa rode Skjolde, Ill'e-nd, som bar i Arm og Yeerge Malm fia vore Bjerge.
Minderige Aandeskare I den da4{r&p. Eer,
AIle slagne ilend, som vare I{ordess Yidner der! Tankerne red Eiler dYale
Alvorsfulde, seiersele I Over Eders ,lEreminder
,
Solopgangen skinner.
Det kan dybest Solrig lindre, Standse Savnets Graad;
Som en Kraft
i
Folkets Indre
Lever Edels Daad, Lever, naar i nye Farer Heltes ,iEt sin Arv bevarer, Gjenopstaar paa Farlrejorden Til et Yern for Norden.
J- S. Welhaven.
Fon
XeXand.
Yderst moil Norilen lyser en 0, Klart giennem Isslag og Taage, Der ved en Bjergild, som alalrig han d6, .
0ltidens Billeder vaage.
- Sii Derfra gaar Sagnet Yidt over Som en Maage.
til dei selsomme Eilanil drog Forst vore herlige Fadre, Med sig fra Norge ile H6iseedet tog Op
Sor at opreise ilet beilre.
l l
)
-zzNorlona llaal de Sliulle hadre.
i
eusomnte l(rog
Med.eus det
sl,nkende l[ordens ]lag[, Deltes og maatte fot.sase. Blev der-paa Island bevaret og lagt Livssred fol kommende Dage. Der nu -et Tegn paa Stanrriernes pagt Staar tilbage.Skjont vore Frander bag-isdekte IIur -L"r'de
nraa fremmedc Love,
l(an de- dog sende til Norges Natur,
Langselens l{r-ad over Vor.e. Iljemligt det naar til os som en Lur
Dybt fra Shove,
A. lIunch.
Foi. Nondens Kvtudc" Naar V-aaren nanrier paa Li og Fjelrl !)g lehher Urterne af Dralen, Da dufte sodt fra hvert Bahhehaeld Vel tusind Blomster giennem flalen. )len af dern alle er tl"og fagrest en, Den skjar, for;irden Plet og llen, ^glindsel Og aander ud
Et
Sommerbud:
I(ouvallen, Blomnernes Blomrue. Qen spir_er helst paa et ensor*t .Sted, Hvor Bahhen lqner for Vinde; Men t)r,ften lokker dog hen dit Fjed, Hvol Du dens Rlvnger: han finde," Der.staar r.len, skjrrlt bag det brede Blail, {Jg boier blv mod Jord lin filoklerad .
O, see dens I{ind,
Hvor lys og lind: Ja, den er Blonrmel'les Blommel l(onrallen ligner
ilit
Hjertes Brutl,
Din blonde nordiske Pige:
-
Den liljereae, den skjere lluil Kan Sintlets Renhed dig sige. O, denne milde, hlale"Skjdnheils llagt Hver nordisk Ungersvend i Baand hai lagt.
Dea dufter bly
ILaogLy-
Den selv er Blommernes Blomrnel
laa-tenh paa hende, du i Klynget tog, Og lad for hende,Ejer.set banke-I al din Foap*igdam har drr dog
Ei
nogen fagrere Tanke!
Den bringer dig det forste, gladc Bud, At Aandeus Sommerblomst .r'il springe ud,
I L;sets Bad
Til
XIed deiligt Blad, Kranils fo+ Sloiiimernes Blommel
Jdtg, ilelodi af J. P. E. Hartmann.
Hulmet sankr. det svale, Over Dagens Lyst, llilde Lengsler tale Til det unge Brysi; Hun, som d1'best inde" Vaehkel Sialens Tlaiq, Nordens.hulde I(vinde
Yies nu vor Sang.
Tit vort Hjerte, smeltel Af den Eagres BIik, Ucder B0geteltet
Luft i Toaer fik, Her, hvor Granens
Stamme
Siaar paa Fjelilet Vaet, Griber os de samme I{lare Oines Magt,
Tre er Nordens Laade, Nordens Md kuu een, Been, soru f,iltlens Yaude, Tro, som Klippens Steen, Orrr, som Fuglens Trille
Moe"
t t
-24I det friske
Krat.
Yndig, som vor milde. Lyse Sommernat. Stierne, som os trvller! Rose, fiin og smuli! Dig vort Iljerte hvlder Til sir sidsie Suk.' Dronning i den Unges -
Rige Dr6nrmelandl din Lov skal.si6ageg Uyer Nordens Strand. -
S_trdt
J. K.
Etudenters&&.ge" !Iel, Til Things, til Things! Bustiliker grtr.
Hiijt over Sky. af Aander bygt, der staar et IIus,
for
Yandes
og Stormes
- stander trygt Flod det Sus.
Der modes alle Tiders Xuld og slutte Pagt; der gielder Gods ej heller Guld,
men Tankens illagt.
Med Tunger tales der af Ild den lange Dag; det barir Luiten altid mild
af Harpeslag.
Der har Studenten Bolig god, det er hans, fliem; han sidder ved de Yises Fod
og horer
dem.
Der.t6des l(raften ungdomsvarm og Ojets Glans: og Livet der fra Selrlers Barm
gaar ind
I
i
hans.
-25Som en Apostel gaar han da paa Yerdens Yej; men Hjemmet, sorn han stammer fra, han glemmer ej. Om Yerdens Baantl en liden Stun,l han hildes i, uaar Hjemmets Harper tone kun, da er han fri.
Og spredc*
fiiit ori"{ell og
vor Broderring,
/
Dal
tit i deo store Samliogssal vi holde Thing.
Et Yidne bliver da engang vor Daad, vort Ord;
et Yidne bliver selv vor Sang ved Gledeus Bord, P.
SL
Vort Liv er viet til Bog og Pen,
til
Aandeus grublende Strid; vi grunde, shal ei igjen forgaa i den rullende Tid' den" Yisheet er ene vor LdL:'
det Yerhr-
for
Saudhed og
Flihed ogRet vilhengive sitliv ogBIod
med frejdigt Mod Athenes fribaarne Sdn.
Yort Liv er viet vort Fatlreland:
gange til f,undskabs Yald, og hente derfra det Livsens Yand,
vi
som spreder dets Flor og dets HeId; det ejer vor klaltige Arm,
og svigte vi ej, naar tlet S6nnerne halder i Fred og Krig, er L6nnen rig ved Msens bankende Barm.
Yort Liv er viet det Broderbaaad, som slynger os sammen til Et; det er Protluktet af Gledens Aand, der voxer i Solilets Gehet;
26oaar Glassene fyldes
til
Rand,
naar Viserne lunge, og Lunet oE Yiddet saa
juble vi:
Hurra for vor herlige Stand
sig boltre fri',
I
Karl PIoug. Nu for de norske-:?) Stndenter yi,
vil synge lystigt i Iior, der er dog ingen saa god som di
paa denne syndige Jord. Se her vort Ar{ument, ved Glasset hver Daddel vi jage tilbage, hvor den hom fra,
og drihhe da en Skaal for den norske Student.
For Tydshen ihke vi grundig er, men hvad el det for en Snah? Vi granshed' med FIid efter Aanden her., og fandt den i Puns og Tobah. lleu hornmer han her med sit ,,\Yaslu Yi svare: "\Yirleben undrveben und trinhen undtrlinhen hurra,
hurral
,,\Yas sagit du, mein Bruder, zu das?
ia -
Naar Franhen dadler vor Gravitet og Illangel paa Galanteli, har han os aldrig orn Bollen set,
hror, scilicet. noget er
i,
Her sige vi som det sig brlr:
,,ilIonsieur, voulez-vous ne donner le plaisir et l'honneur etla,,comci, eomqa ,rvotre obcissant serviteurla
Hlis, S'r.ersha brorl du i Sinde fili ai halde os treven og m[t, naar tit rned Yrdri og ured Politili vi spildte det glade llinut, saa honr,
hvor Glassene staarl
,,Thi hiir har osshrusetfortjuset, ochliflet oss tychas
,hiir
,oiindlig bra supa de norsha
") Norske: efter
- gutirlt'
Forfaiterens egen 0pskrift.
da
27Uen
ri har argumenteret noh og mer end Dadlen yar vard.
en saa forFaEelig Broderfloh den roxer ikke paa Trar. Ja her er vor.t Argumenc Yed Glasset hr-er Klagj vi jage- tilbage, hvor rlen hom fra, og drikke da eu Skaal for den norslie Stutlent.l
C. Hostrup.
O Hadersstad, du gamle Rom cnm vino et nuelliidu Stad,. hvor.Flaslien ej blev tom, eJ spurgte de libellis: o, for Studenten hvillen Fryd der have svermet. Ievet. og Snarer Iagt for Lydias Dyd, og om paa lbrum drevet.
O Flaccus, du. som soyer nu
in urbe Tilurini,
aqram mixtam cum sniritu vi drikke loco virri, ' men btir,du. vor .Undskyldoing: ah, ou mangled' el thesauro, og derfor du Falerner drak; men vi er' sine auro. llen_det-ej derpaa hommer an, om Drihhen er-Falerner: vi Gejs[en har, Lalager han yi se i vore Terner:
vi lib'ro pede
danse'om
os Gratierne hvlde:
biibendum est, ;j Bollen tom, saa Glassene vi fylde.
Q$ saa en Skaal for gamle Kom, for Venus og for Bacius en Skaal for Gladens Helligdom og for den Prast, Hr. Flaccus; en Skaal for den, som ham forstaar,
-28de Vises Steen har funden
-Studentens
Shaal, gutiir, gutflr, nu Glasset ud til Bunden! .l
ak.
(ls5 t). Der er en gammel, bedaget Mand, Illen dog den sterlieste i-Norden; Nu har han faaet sit Hus istand, Og bragt Papirerne i Orden. EndskjOnt hans Slialdepande ei el stvg, Saa gaar-dog Manden rued en hsid Paryk, Herlig at see,
Puddret med Snee, Forresten er der ,r'lommern
i
ham.
Lidt nrere sydligt, hvor Sliy paa Sky Bestanher 0resundets Yove, Udfolder llutter sin Paraply
Af Iulter lysegronne SkoveEt Belte slynger sig om hendes Liv Med Norleknippe[, 1it en Grund Det veed Enhver,
Jo
til
Kiv.
lllutter hun bar
0stersgens gamle Nogler.
i Ungdonrstaar Giftermaal med rnangi Folger. End Brudesengen derude staaer
De Tr ende indgili
Et
Redt.op med }lavets hoie B6lqer. Og skjondt Afstanden synes alt for stor, Dybet var Disk, lladen var Fisk Og Dugen lyseblaa sig br.edte. M_e.n
lltutters Gjeld
til det store Slang
Skilsnrissen med sig maatte fore; ,1t sepa-reres fra Bord og Seng
Ei kunde her sig lade gjore, !B sporges der, hvi han sig skille
lod,
Man svarer: ,,Manden undei Tiiflen stod."
-29* trlu derimoil Staa paa en Fod -ed hinaaden, .der. er bedre.
Ih
Smrt tydske Uikkel sit vilde BIik Lod glide over Mutters Banker,
Begyndte da, som saa tit det gik, gaa i dybe Giftetanker. Iel Hutter svarte Raven paa hans Byl.;
At
,YiI Du ha'e Riinnebbr,
saa faar
Du Prygl'
Desnc.Bâ&#x201A;Źs&â&#x201A;ŹaI'
Giode han vred
Sa Lar for Alvor drog fra LereL fik af dette han snarlie Eok, Og har nu slaaet sig til Flasken. tru passer illuiter igjen sin Rok, Iens llden ulmer under Asken. ,Reisl" sagde hun, jeg tranger ei til Yarn, Og hils min Mand, det gamle nerske Jern. Harr og hans Bro'er DoS
Og Eders trloer
Tre AIen er af samme Stykke./'
Sitt Haschinen i gflng. Hr. Kapten! sitt Haschinea i gingl
:,:
vi
snnda friin tonernes verld, stranden, som vifta med handen. :; Farvit! farvdl, ...
flelsning
vinner pi
firdl :,: -pii den gungarde Se, hu'r Biljan I f6ren.nu brhiiil Lnt Bdr. har rinden i Seglena susar! Jag flyger bori frdn min ilskling der;
men dess bild jag
i mit hjerti'bnr.
fianske {iiller hon en hiinslans tir, Ach, dess mening jag viil forstir; troget, som boljan kysser strandeo,
sri vill jag elsha, ja! ja! s&
vill jag
sd jag
nlska,
ju ilska frir.
gf,.l
-30X-lror
i
Verden
jeg gaar., ont i Srd. onr i vest-
!l9t S,' {9g ei nrin hjenrlige .{rrand: thi det l,jeld, jo,l jig i min Birndom, cr "ai Jeg er stult al' lrrit Frdreneland.
bedsr.
fordi.der er Pragt i den rilde Natur, ei Iol I{lippeus deni ensornnre Cru: ei forrli dcl er.Gjenklang af 0ltiderr-. Lur F',i
nrcllerrr Fjcltlcncs Yagqe-eudnu,
Thi dct ladet'vel skjtirrt, naar den sliirrnende Brc staar nrod Hirnlen i Altenens Giod. _
---,.1
ler er dciligt i tsirherres Ilsglonne La,, AItl nren al dcnne Sl{orrlretl er do,i.
Og jer" elskcr rel briit vore Fa.dres Bedri[t. og hrclt Saqn driver. BIud i nrin hind: rlog jeg ser'liun dets l(rali e nr.l i slrn os i Skrifi. den cl stor, rrren den el rlrlie nritr.
O! rrren Folhcl, sorrr'lcrcl lncri ririg paa een Dag" dct cr. rilit, r.r' lriI rf,odclands Lt st "-' og l{atulei er. slijon kun r.erl liierternes Slaa. sor)r en BIousu paa den Elshedel Hrlst. .lJqit pnl llinrlcn i l\ord irar der ranr.lr sig en Sol, F-rihorl lucr' i -llcendcnes 8irr.m; iad det siorrne da kun om vor islagte Pol I her vi eiel eu l{ral't, som et. .r alr}l.
el Haab i rlet fli', i dct rlristigr, Blik. dcr er' -llagt i tlet ler ende 0r'd: " L)er
i volt -\lorici'srrrral r.r. der en I.r rgende Drik, og i Hiernurei alene den gror. Olte srngel en Fugl ont dcrr rJciligc Frugt
fielnt i S.1 ,l oler iltllgelnes Yei. Ah, lrans Sternrrre ,.r i.id, og bau lor.er
Ol
nten
tlo
harrr,
o lro harn'due eil
saa
s;nukt:
-
Tlri jeq lijeuder harn, godt, j,:g har s\.aernlet os, dra,mt, fJ.r glet nred Larn rrrangtn l-al; ttteit r'lcl Laldte dog altitl en _"jterrrlre sta <irrrt fla det lljenr. som lcq havde lolladr.
jcg [ar
-n{-
't..1
31
-
Har du Hjerte dertil, prsv at gaa, prdY at gaa for'dig selv i tlet fremmede Laldl
Ol hror strart yil da Taaren i Oiet dig for det Hjem, som ej glemme du kat
k'
staa
Du vil sarne den Jord, hvor din Dloder har grcdt, hvor som Barn du i Skovene sanE. I de! Land, hvor din Fader til Joiden er stedt, vil du Ienges at hvile "r*ul-.i: -.,.--
d
Hvor i Yerfa du gaar, om i S1d;om i Vest. det er iog ej ilen hjemlige Strand. Thi ilet Fgeld, som dn sai i diu B*rndom, er bedst, og dit Lir er ilit Fedreaelanil. .-,
A- Mun ch.
alr:
1 7t,-'
i'
{
-.--: ---
-
-_