HILSEi\
til
d.e
unge Studenter
pirir LniveLsitetets Stiftelsesilait
den ?den iepterrrber
I:i7.
Ilelligt er Studentens KaId:
I
de varme Ungdomsdage
Trreder han
i
Templets Eal,
Der ntt Aandens Daab at tage. Over ham,
i
hoien Chor,
Gaaer de syundne Sleegters Tale
Alnaturens dybe Ord
H6rer han
)
i lyse SaIe.
l
Men, vil hau de Ord forstaae, Maa han lrere dybt at trenke
I
-
hans Barm, fra Troens Blaa,
Kraft og Alvor maa sig Un gdomsfreidi
g,
smnke.
and agtsfro
Kan han da mod Maalet vandre,
Hvor de store Aander Som ei
boe,
Tid, ei Dsd forandre.
Helligt er Studentens KaId !
-
:
Yaer saa hilset, Brodre unge,
Her
i
Aandens Tempelhal
!*
Hor vor glade Yelkomst runge!
Yi skal vandre sammetr I de klare Soilegange -
-
nu
'i
Ungdornsmod og Broder.lru
Lyde skal fra vore Saage.
.'
Opreist Hoved, ydmygt Sind, Haand
i
Haand lad os da skride
Under Templeis Buer ind,
Dybi at granske, stmrkt at stride ! X-or vor Tro, vort X'adreland, X'or vort Ungdomshaab, dei skjonnel
I Brodre, som een lVIand ! Krandsen vil den Kjakke lsnne. --
X'remad
Heitigt el Strrderrtels Kald I
A. Muneh,