Issuu on Google+

HIMMEL&JORD Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

APRIL 2013 / 2 / 20. ÅRGANG


HIMMEL&JORD

HIMMEL&JORD udgives af Kurér Forlaget (Metodistkirkens forlag) I samarbejde med MBUF, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund Redaktør, ansvarshavende

Charlotte Thaarup, e-mail: charlotte.thaarup@metodistkirken.dk tlf: 21380071

Redaktionssekretær

Bente Aalbæk e-mail: himmel-jord@metodistkirken.dk

Mødetid! Tiden mellem påske og pinse er noget af det mest fascinerende i hele kirkeåret. Efter opstandelsen påskemorgen bliver Jesus ved med at vise sig for sine venner igen og igen, på forskellige måder, tider og steder. Skulle det nu være nødvendigt? Er opstandelsen ikke så stort et under, at det bare er at tage imod eller lade være? Maria – opløst i gråd og helt i sine følelsers vold, leder efter den døde Jesus. Selv da englene begynder at tale til hende, er hun ikke til at komme i kontakt med – hun vil bare have Jesus tilbage i graven, så han kan få fred! Men Jesus møder hende, varm og levende kalder han hende ved navn – og i det øjeblik er alt igen godt. Relationen er genoprettet, døden er overvundet, alt er muligt! Emmausvandrerne – Her går to forvirrede mennesker. De er på vej hjem til Emmaus, en by godt 10 km uden for Jerusalem. Undervejs vender de tanker og spørgsmål om alt det, der er sket de seneste dage. De har oplevet at gå fra triumftoget Palmesøndag, hvor Jesus endelig blev anerkendt som konge, over tilfangetagelsen, dommen og korsfæstelsen. De har erfaret Jesu død og gravlæggelse. Pludselig oplever de, at én slutter sig til deres fællesskab. Og resten af vejen hjem holder han verdens bedste Bibeltime

2

og forklarer ud fra de kendte og elskede tekster, hvorfor og hvordan, der er mening i galskaben. Peter, der tre gange forsvor at kende noget til Jesus, den nat han blev taget til fange. Han kan ikke glæde sig over den tomme grav. For ham er den et tegn på, at Jesus virkelig er Guds søn, men også, at han naturligvis ikke kan have noget med et svagt menneske, som Peter at gøre. Peter har særligt brug for, at Jesus spørger ind til kærligheden, som er grundlaget for deres relation – og for den tjeneste, Jesus vil sætte ham i. Fællesskabet af disciple samlet bag lukkede døre af frygt – Jesus kommer og viser sig for dem midt i fællesskabet. Han hilser dem med fred, går rundt til hver enkelt og viser dem sine sårmærkede hænder, og han blæser sin livsånde ind i dem. Det var den pinse, Johannes evangelist behøvede! Thomas – min helt! Den nøgterne skeptiker, der ikke hopper på hvad som helst, og som ikke lader sig rive med af stemninger. Han tør at sige de andre i gruppen imod med sin sunde fornuft – det skal der mod til! Hvordan har du mødt den opståede, levende Jesus? Vær vis på, at hvor du mindst venter det, og hvor du har mest brug for det – dér venter han dig! Glædelig pinse! Charlotte Thaarup, redaktør

Mission

Kristine Pedersen e-mail: ynneh83@hotmail.com

MSpejder

Signe Just e-mail: signe.just@hotmail.com

MUnge

Dean Andersen e-mail: dean.andersen@metodistkirken.dk Duncan Thompson e-mail: duncan.thompson@metodistkirken.dk

MBørn

Louise Aaen e-mail: louise.aaen@metodistkirken.dk

MMusik

Maria Thaarup e-mail: mariaharetproblem@hotmail.com

Layout

Peppermint Layout v. Lina Gaarde e-mail: lina@linagaarde.dk

Tryk

One Way Tryk, Industrivej 3A, 8660 Skanderborg tlf: 86115000

Abonnement

Kurérforlaget v. Alf Hansen Ryslingeparken 74, 8270 Højbjerg tlf: 86112049 fax: 86110749 giro: 904 9231 kurerforlaget@metodistkirken.dk

Deadline 2013

Himmel&Jord nr 3 er 10. maj 2013 Materiale sendes til redaktør charlotte.thaarup@metodistkirken.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg. Forsidefoto Tine Gjessø

APRIL / 2013 / 2

TANKER PÅ VEJEN…

Der er grænser for gæstfrihed Menigheden skulle have et kor fra en Metodistkirke i udlandet på besøg, de skulle synge til en gudstjeneste i kirken, og dagen efter skulle de videre til en anden kirke. En medarbejder ringede rundt til mennesker i menigheden for at spørge, om de kunne have en korsanger til at overnatte. Normalt var det aldrig et problem, gæstfriheden var stor, og mange var interesserede i at tage imod gæster. De fleste syntes ligefrem ,det var spændende, når der var internationale gæster i kirken. Men ikke denne gang. ”Nej, det passer ikke så godt - Vi har for travlt - Vi synes ikke, vi har plads.....” Der var det med koret, at de kom fra en Roma menighed.

men for menigheden at vove langsomt at slippe sine fordomme, så besøget kunne udvikle sig til et virkeligt møde mellem mennesker, der kunne dele troen på Jesus Kristus med hinanden. Ingen af os kan sige os fri fra fordomme. Vi siger det muligvis ikke højt, men fordommene findes i vores tanker, og de præger os i forhold til andre mennesker – ikke mindst i forhold til mennesker, vi aldrig har mødt.

Af Christian Alsted, Biskop

Den, der tør vedgå sin egen frygt og samtidig vover at bryde egne grænser, er allerede kommet langt. Om usikkerheden gælder romaer, samaritanere, muslimer, homoseksuelle eller nogle helt andre, kan gæstfrihed vise sig at lukke op for nye berigende relationer. Denne beretning er en ganske fri fortælling, som bygger på begivenheder, der har fundet sted i menigheder i Metodistkirken i Europa.

Enhver ved hvordan, det er med romaer, de stjæler, snyder og bedrager. Vi har læst historierne om tyvebanderne fra Østeuropa, og om Roma grupperne som er blevet smidt ud af landet - ”hvem kan vide sig sikker, hvis man lukker sådan et menneske ind i sit hjem.” Det krævede ganske meget overtalelse, men efter mange telefonsamtaler og ikke så lidt, pression lykkedes det at skaffe plads til alle 12 korsangere. Koncerten med koret fra Roma menigheden udviklede sig til en gudstjeneste. De var varme og glade mennesker, som sang med glød og begejstring, mens de fortalte, om deres tro på Jesus. Mange, som havde sagt nej tak til overnattende gæster, og andre, som havde sagt ja med store betænkeligheder, sad med en mærkelig følelse i maven. Måske var det helt enkelt sådan, at de skammede sig over egne fordomme i forhold til en befolkningsgruppe, som de aldrig havde mødt før - endda fordomme mod brødre og søstre fra samme kirke. Det blev en rejse - ikke bare for romaerne at komme til menigheden,

3


HIMMEL&JORD

MS undrer sig… og giver svar!

Af Louise Just Johansen

HVORFOR skal det altid være så koldt, når vi skal på trop/floktur? HVORFOR skal adgangsforholdene altid være så ufremkommelige, når vi skal på trop/floktur?? Og hvad har 3 kameler med det hele at gøre??? …det er da fordi, det ville være mærkeligt at skulle på polarekspedition, blive en del af Sirius-patruljen, møde Roald Amundsen og lege slædehunde træk, hvis det var 30°C, høj sol og dejligt varmt. Den med kamelerne må I vente lidt med… MS København tog den sidste weekend i februar ud på de vilde våger i nærheden af Ganløse for at holde Trop/floktur. Temaet var Polarekspedition, og man skulle have afleveret en tilmeldings-”sæl” for at kunne komme med. Af sted tog 11 ulve/prærieulve, 17 spejdere og 9 ledere, fulde af forventning og med masser af varmt tøj i bagagen. Ankomst til hytten (Polar-hytten) viste sig at blive lidt mere spændende end først forventet. Grusveje kan også blive meget glatte, og når det så er

4

lidt ”bakke ned og bakke op”, så bliver det rigtig spændende og udfordrende, hvis man ikke er så tryg ved at køre bil i glat føre. Da vi kom ud af bilerne, viste det sig, at pigsko havde været at foretrække, men der var flere, der valgte at bruge buksebagen, for at komme det sidste stykke ned til hytten. Men frem kom vi, og vi fik varmet hytten op med et dejligt lejrbål, og kroppen fik også varmen med flere bevægelsessange og øvelser. Lørdag formiddag skulle hele troppen optages i Sirius-patruljen. Der var øvelser, som viste aspiranternes evner indenfor disciplinerne: Samarbejde, hjælpsomhed, loyalitet og holde hovedet koldt.

Lørdag efter frokost kommer kamelerne så ind i billedet. Vidste I, at kamelerne både kan klare ekstrem varme og ekstrem kulde (ned til -50 °C om natten i ørkenen)? Det lærte vi, at det kan de! Det forklarer godt nok ikke, hvorfor vi på en polartur skulle besøge en mand, som blandt mange andre dyr (2 dresserede grise, 2 geder, 3 heste og 2 kaniner, hvor den ene af kaninerne havde det bedst med at gå sammen med en and), havde 3 kameler – men det er heller ikke alt, man skal forstå!! Det var rigtig sjovt at ride på en kamel, syntes alle ulve, prærieulve og deres ledere. Mens, der blev redet på kameler, nåede spejderne at træne i slædehundekørsel, gå på ski med snebriller og mange andre ting. Søndag skulle der gøres rent og dystes i forskellige holddiscipliner; stratego, kælkning, tovtrækning og meget mere. Dejligt vejr – forholdsvis klart både fredag og lørdag. Natten til søndag kom der et lille drys sne, så vi ikke kunne se de rigtigt glatte steder og derfor igen, var der flere, der måtte en tur på enden. Det kan klart anbefales at tage med på trop/floktur med MS København – vi har det altid sjovt!

APRIL / 2013 / 2

Everybody clap your hands – Young CGF 2013

Af Helene Bom

Den første weekend i marts var der for 11. gang Young Copenhagen Gospel Festival i Jerusalemskirken i København. Lidt over 30 børn og unge var samlet til workshop med Ruth og Emmanuel Waldron fra London og Trine Halse fra Danmark. Trine havde sin dygtige nevø Kristian med som pianist. Der blev arbejdet koncentreret fra lørdag morgen til søndag eftermiddag – og i pauserne, var der livlig aktivitet i krypten, hvor der blev spist masser af æbler og kage, spillet bordfodbold og snakket og grinet. Sangene i år var blandt andre Everybody clap your hands, I believe I can fly, True praises, Shackles og Jesus at the center. Både små og store solister øvede sig meget flittigt og gjorde det rigtig godt, og hele koret gav sammen med tre voksne hjælpesangere – også kaldet smølferne - og et fantastisk band en flot koncert søndag eftermiddag for 7080 tilhørere i Jerusalemskirken. Efter sådan en weekend genlyder kirken og krypten af sang, og tankerne er fyldt med dejlige minder om nye og kendte ansigter, man har fået

snakket med undervejs. Koret fra Metodistkirken i Århus, som har deltaget trofast hvert år siden starten, sang vist videre i toget hele vejen hjem. Som et helt konkret minde fra festivalen har alle deltagerne også deres forårsgrønne Young CGF t-shirt, og mange samler autografer på ryggen af deres t-shirt – fra instruktørerne, smølferne, nye og gamle venner i koret, ja, selv fra de

praktiske hjælpere ved festivalen. Alt i alt en mindeværdig og rigtig livsbekræftende weekend for alle os, som var en del af arrangementet på den ene eller den anden måde! På hjemmesiden www.gospel.dk kan man blandt andet finde et link til en video med indtryk fra weekenden. Vi håber at kunne mødes igen i marts 2014 – og vi har sagtens plads til flere sangglade børn og unge i koret!

5


HIMMEL&JORD

APRIL / 2013 / 2

Salmer vs. rytmiske sange – hvad er fremtiden?

Af Maria Thaarup

Metodistkirken i Danmark fik i 2006 ny salmebog med tilhørende koralbog til kirkernes organister. Vi bruger vores salmebøger til forskellige arrangementer i kirken hver uge. Samlebogen er smart, fordi den indeholder alt fra nye til gamle salmer i forskellige afskygninger. Alt fra metodistsalmer til danske salmer over udenlandske og mere eller mindre højtidelige salmer og sange. Derudover indeholder den lille blå bog Taizé -og lovsange til forskellige anledninger. Vores salmebog er endda så smart, at den indeholder forslag til andagter og ceremonier, samt selve ritualskrifterne bagerst i bogen,

6

således at menigheden kan følge med i slagets gang og måske endnu vigtigere SELV stifte bekendtskab med de forskellige elementer, sådan som metodistteologien forudsætter, at lægfolket gør. Men hovedparten af bogens indhold er, som en del af navnet indebær, salmer. Salmer bliver nyfortolket, jazzificeret og tillagt rytmearrangementer. Det er blevet smart at bruge de gamle salmer på en ny og rytmisk måde. Gospelinstruktøren og sangskriveren Claes Wegener har med succes afholdt gospelsalmeworkshops, hvor salmer fremføres med gospelrytmer og -arrangementer

til. Gospelkulturen har indtaget sin plads i den danske kirke med stor overbevisning. Langt de fleste menigheder i alle former for kirker har et gospelkor. Hvis vi kigger på metodistkirkens musikalske indslag i gudstjenesterne i dag er disse generelt blevet mere og mere rytmiske. Bands med trommer, guitar, bas og sangere er blevet en fast del af gudstjenesteafholdelsen. I disse sammenhænge får orglet lov til at holde pause og salmernes traditionelle form er blevet omskrevet. Nogle menigheder praktiserer endda konkrete opdelinger af musikarbejdet ved at afholde rytmiske og

traditionelle gudstjenester på hver deres tidspunkt. Det skal også nævnes, at denne opdeling af gudstjenesterne også afspejles i liturgien og gudstjenesteformen ved for eksempelvis at afholde gudstjeneste som café med kaffe og små borde, præstens påklædning ændres, forskellige bønneformer og metoder, samt inddragelse af menigheden i samtaleprædikener. Vores måde at afholde gudstjeneste er altså foranderlig, hvilket kan ses i musikken. Jeg ved ikke, om metodistkirker i Danmark har orgelmusik om 10 år. Nogle menigheder har sikkert, andre har sikkert ikke. Vores lille kirke

er så forskellig fra menighed til menighed, at de næsten ikke kan sammenlignes. Men alligevel – er den traditionelle samlesang og musik en del af gudstjenesten, som måske vil forsvinde efterhånden som organisterne rundt omkring går på pension? Personligt er jeg for, at man udvikler sig og tænker fremad i alt, hvad man laver, også som kirke, men jeg er ikke sikker på om salmesang og orgelmusik ikke er værd at bibeholde. På den anden side bør man heller ikke holde kunstigt live i en musiktradition, blot fordi ”sådan har vi altid gjort”. Jeg tror, at musikken i gudstjenesten giver menigheden

faste holdepunkter, som gør, at man føler sig tryg, som en del af fællesskabet og velkommen i gudstjenesten. Samtidig er jeg også overbevist om, at det modsatte kan ske ved hjælp af musikkens form. Vi bør, efter min overbevisning, være meget opmærksomme på, hvad for en slags gudstjeneste, vi afholder, for eksempel igennem musikken. Man kan fristes til at dele den traditionelle og rytmiske musik ind i generationer og dermed lave gudstjenester for forskellige generationer, hvilket bryder fællesskabet i den lokale menighed. Vi må som kirke til hver en tid være for alle aldre.

7


HIMMEL&JORD

APRIL / 2013 / 2

Du er ... Menneske skabt i Guds billede til at ligne Gud Danske Kirkedage

Af Jørgen Thaarup

Om Danske Kirkedage Danske Kirkedage er det største fælleskirkelige arrangement i Danmark og finder sted hvert tredje år i Kristi Himmelfartsferien. Næste gang er den 9. - 12. maj 2013, hvor 4-5000 personer fra folkekirken og frikirkerne samles i Aalborg. Danske Kirkedage hører under Danske Kirkers Råd, men har sin egen medlemskreds. 60 kirkesamfund, stifter og organisationer står bag Danske Kirkedage.

På bibelens første side står den definition på mennesket, hvorfra tråde trækkes til mange af bibelens øvrige beskrivelser af mennesket. Mennesket er skabt. Det betyder, at der ligger beslutning og handling bag menneskets tilblivelse. Hvordan og hvornår er ikke i fokus, men skabelse udelukker, at mennesket skulle være en tilfældighed eller et restprodukt af noget andet. Som skabt har mennesket slægtskab med den øvrige del af den skabte verden, så det er ikke så mærkeligt, at mennesket er bygget af de samme proteiner, kulhydrater og fedtsyrer, som findes i alt andet levende omkring os. Hvis mennesket er skabt, må der være noget eller nogen, som har bevirket denne skabelse.

8

Menneskets forståelse af sig selv som skabt betyder, at der også er en Skaber. Mennesket er skabt i Guds billede til at ligne Gud. Mennesket er ikke alene skabt. Det er også skabt i Guds billede til at ligne Gud. Der er to væsentlige dimensioner. Det ene er, at mennesket i det at være menneske er et billede af Gud. Hvordan et fysisk menneske kan være Guds billede, kan Hebræerbrevets forfatter måske hjælpe os med, når det her (Heb 1,3) siges om Jesus, at han er “Guds væsens udtrykte billede.” Forståelsen af hvad Guds billede i mennesket er, kan vi få ved at se dette billede i Jesus. Ligesom alle mennesker har fælles træk med Jesus, fordi han er et rigtigt menneske, sådan er alle

mennesker skabt i Guds billede. Det andet er, at mennesket også er skabt til at ligne Gud. Skabt i Guds billede, er noget mennesket er fra begyndelsen. Skabt til at ligne Gud, er noget mennesket har med sig livet i gennem. De ord, som bruges om at ligne Gud, er samme ord som bruges, når et menneskes personlighed og væsen ligner et andet menneske i væremåde og sindelag. Mennesker, som i det ydre ikke har nogen billedlig lighed, kan udmærket i deres væsen og liv ligne hinanden og være ganske ens. Det er den lighed med Gud, mennesket, for det andet, er skabt til. Gud velsignede menneskene til at realisere deres potentiale. Hvilket potentiale kan mennesker skabt i Guds billede til Guds lighed realisere? Det mest guddommelige, Gud i skabelsesberetningen har udvirket, er netop: Skabelse. Med velsignelsen af mennesket og kaldet til at realisere sit potentiale, indbydes mennesket til at spejle og ligne Gud i det at skabe. Hvordan er det muligt? Dels ved at få gaven at kunne give liv til nye skabninger og blive mangfoldige på jorden, og dels ved at forvalte, administrere og skabe kultur i natur, bliver mennesket et billede af Gud til at ligne Gud. Gud skaber dels ud af intet og dels gennem det, der allerede er skabt. Mennesket kan kun skabe af det, der allerede er.

Og i sin forvaltning, administration og skabelse af kultur med natur, er mennesket samtidig medskaber på sit eget liv til stadig større lighed med Gud. Om menneskene, verden og livet i den sagde Gud, at det var godt. Guds skabelse er god. Velsignelsen af mennesket til realisering af sit potentiale er et billede af Gud til lighed med Gud, når mennesket også kan sige om sit liv og sit virke, at det var godt. Dermed hviler menneskers gode liv i verden på forvaltning, administration og kreativitet ud fra etiske værdier og normer. I sit fællesskab med Gud var menneskets muligheder givet til at ligne den gode Gud, så det selv kunne effektuere det gode og, som en del af Guds fortsatte skabelse af verden, være med til Program 200 aktiviteter venter på dig til Danske Kirkedage 2013. Se det hele på www. kirkedage.dk finder du alt: Stor programoversigt Muligheder for booking. Tilmelding Studiemateriale Og mange andre spændende ting.

at forme og danne verden i enhver moderne tid. Salmernes Bog 8,6-9 fortæller om skabelsen af mennesket, at “det kun er lidt ringere end Gud,” og at Gud har sat mennesket til at forvalte og anvende den skabte verden. Når den opstandne Kristus samler de skræmte og forvirrede disciple efter de dramatiske dage med fornægtelse, henrettelse og død til følge, bliver den nye begyndelse etableret i mødet mellem disciplen og Kristus. Disciplen Peter, som mennesket, der ikke er vendt mod Gud og ikke har handlet så alt er såre godt. Og den sejrende Kristus, som den, der i menneskelig skikkelse kommer til os, så vi kan forholde os til ham og dermed til den treenige Gud. I Joh 21,15-17 spørger Jesus: “Elsker du mig?” Han kunne lige så godt have spurgt: “Menneske, hvor er du?” sådan som de første mennesker blev spurgt, da deres relation til Gud var forandret, og de havde mistet forståelsen af, hvem de selv var. Når Jesus tre gange spørger Peter, og dermed viser, at han kender til de tre gange, hvor Peter fornægtede ham og vendte sig væk, så kalder han Peter til at vende sig mod ham og retablere den relation til Gud, som alene kan få Peter til at genopdage, at han er et Guds billede, og at han i den fortsatte relation til Gud også kan ligne Gud.

Biskop Christian Alsted, metodistkirken taler ved den store åbningsgudstjeneste i Gigantium, Aalborgs sportsarena, hvor også drengekoret fra Thisted blandt mange andre medvirker. Kirkedagenes øvrige program finder sted i Aalborg kongres- og kulturcenter og kirkerne inde i byen. Peters anden kaldelse i Joh 21,15-17 har ligesom skabelsesberetningen en lige vej fra den relationen mellem Gud og mennesket, hvori mennesket opdager og genfinder hvem og hvor og hvordan det er, og til forvaltningen, administrationen og fortsat skabelse af kultur i natur. Jesus myndiggør Peter og siger til ham, at der er noget og nogen, han skal tage sig af. Han får betroet et ansvarsområde og en ledelse af mennesker og menneskelige strukturer. I både skabelsesberetningen og i Peters anden kaldelse ser vi, at mennesket finder sin identitet og bestemmelse i relationen til Gud. Samtidig befries mennesket fra at være sit eget centrum og omdrejningspunkt. Relationen til Gud gør samtidig afstanden til verden den ligefrem og kortere.

9


HIMMEL&JORD

Kirkeledelse under den helt store lup!

De to følgende artikler er blevet til i samtale mellem Thomas Risager og Charlotte Thaarup.

CT: Thomas, nu er det snart et år siden, du havde din kone Mette med i Washington, hvor du, iført en noget speciel hovedbeklædning, modtog beviset på, at du har afsluttet et stort arbejde og kan kalde dig Doctor of Ministry. Hvordan fandt du på at ville gå i gang med det store arbejde?

TR: Da jeg havde været præst i ca. 10 år – 4 i Frederikshavn og 6 i Odense, begyndte jeg at længes efter bøgerne igen. Men det var svært at finde tiden, så det blev kun til de her 5 – 6 faglitterære bøger om året. Et studieforløb ville give den nødvendige pisk over nakken. Samtidigt skete der så meget i menigheden, jeg var glad, men følte mig på kanten både fagligt og menneskeligt, og jeg ønskede ikke at stå i vejen for, at menigheden kunne udvikle sig. Et eller andet skulle ske – det følte jeg. Så jeg havde en drøm og var så småt begyndt at undersøge mulighederne, da Jørgen (Thaarup, selv D. Min. fra Wesley Theological Seminary, WTS) ringede og gjorde opmærksom på muligheden for at søge scholarship (fri studieplads) ved WTS i Washington. Fedt! Tænkte jeg, men det kan nok ikke lade sig gøre. På den anden side – det er nu eller aldrig! Jeg er præst i en universitetsby, hvor uddannelse betyder noget. Som frikirke er det også vigtigt at markere, at i Metodistkirken har vi regler for og holdninger til, at præsterne skal leve op til faglige standarter. Selve ansøgningen er et større arbejde, og der var ikke lang tid. Jeg

10

talte ikke med min kone om det, for ”det bliver nok ikke til noget alligevel, vi har to små børn, og hun har fuldtidsjob, og der er ingen grund til at gøre hende urolig.” Men jeg talte med en anden klog kvinde, nemlig min svigermor, som lovede at stille op og hjælpe. CT: Men så blev du accepteret som student. TR: Ja, og det blev min svigermor, der fortalte Mette, at jeg skulle i gang! Det kan jeg ikke anbefale. – Men da Mette fik sundet sig, var hun frisk og har været en stor hjælp og støtte hele vejen. Det var godt, for det rigtige tidspunkt kommer aldrig for sådan noget. I menigheden har der været meget stor interesse. De har fulgt levende med uden bebrejdelser, hvad flere af mine medstuderende ellers nok har oplevet. Det krævede jo meget af mennesker i menigheden, der måtte træde til og passe det daglige arbejde i lange perioder.

CT: Den studieretning du læste hedder lederskab i kirken. Hvad betyder lederskab for dig? TR: For mig er det ingen værdi at være leder. Det vigtige er, at ting sker! Det har været vigtigt og lærerigt at kunne gemme sig i USA bag overskriften ”lederskab” og studere forskellige teorier, og hvordan de kan oversættes til praksis. Det har været nyttigt at se mig selv og lederskab på afstand. Min hverdag er ikke nødvendigvis anderledes end den, andre har, selvom der er i langt større menigheder i USA. Problemerne er de samme, og vi behøver ikke sætte vores lys under en skæppe. CT: Hvor mange var I på holdet?

APRIL / 2013 / 2

TR: På sporet med Church Leadership var vi 20 studerende, heraf 1 fra Liberia, 1 fra Tyskland, 2 fra Sverige og mig fra Danmark. De øvrige var amerikanere. Ingrid Svensson, Elisabeth Öman og jeg har alle vores mastergrad fra Överås, men jeg kendte dem ikke i forvejen. Hele gruppen har stadig tæt kontakt og holder stadig sammen over facebook, hvilket måske også er grunden til, at vi havde den største procentdel af beståede. CT: Hvad var de andre spor, man kunne vælge? TR: Jamen der var for eksempel ”Kunst og Teologi”, ”Urban-ministry”, ”Åndeligt lederskab”, ”Økumenisk teologi”, og så var der et meget specielt spor for feltpræster, hvor de kom med deres pistoler og uniformer! Lederskabs-sporet betød, at vi bl.a. fordybede os i mange forskellige typer ledelse også inden for erhvervslivet. Vi havde endda en bog om kvantefysik og kraftfelter i Universet, meget interessant! I det hele taget var det et meget spændende og krævende studie! CT: Studiet er sat til mellem 3 ½ og 6 år. Hvordan er det tilrettelagt? TR: I alt var vi i USA 4 gange, og i Oslo 1 gang - hver gang 2 uger med undervisning fra morgen til aften. Til de 10 ugers kursus fik vi hver gang 6 uger inden afrejse en bogliste med mellem 8 og 15 bøger, som skulle være læst. Ved ankomsten til universitetet afleverede man, som det første to bundne opgaver, der viste at man havde forstået, hvad bøgerne handlede om. Så fulgte de 2 intensive undervisningsuger og efter dem, havde man 14 dage til at aflevere 2 opgaver på 15 – 30 sider, der redegjorde for, hvad man havde fået ud af undervisningen. Der blev givet karakter i både afleverede opgaver og deltagelse i klasseundervisningen, hvor opgaven skrevet efter studieopholdet vejer tungest, og man består kun med de to højeste karakterer. Jeg har måttet skrive en enkelt opgave om! CT: Og efter alt det her, så skal der skrives en afhandling!

TR: Ja, det arbejde begyndte et år inden afleveringen. Først skriver man en problemformulering på præcis 100 ord. Det handler om, først og fremmest for sig selv, at klargøre og begrænse, hvad opgaven skal omhandle. Jeg fik god hjælp af min vejleder Bruce Parks, som hørte på alle mine tanker og fortællinger om gospelmusik og Odense metodistkirke. På et tidspunkt tog han brillerne af, så mig lige ind i øjnene og sagde: ”Jeg vil, at du skriver historien om den kirke!” Og sådan blev det, selvom jeg først var bange for at skrive om noget, jeg selv er så direkte og tæt involveret i. Det var i januar 2011 og i den 11. november blev det store teologiske og teoretiske kapitel godkendt, og så skulle der egentlig bare skrives igennem! Men jeg var træt, flad og blæst. Julen stod for døren, og jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle få skrevet færdig. Overvejelser om at udskyde blev dog lagt på hylden, da biskoppen foreslog studieorlov, hvilket menigheden bakkede op. Jeg lagde en helt stram arbejdsplan, der blev fulgt systematisk. Det indebar, at jeg hver dag skulle skrive et vist antal sider, uanset om jeg blev færdig kl. 3 om eftermiddagen eller kl. 3 om natten! Det gav ro, da jeg opdagede, at jeg kunne nå at blive færdig, hvis jeg bare fortsatte helt koncentreret. I januar sagde min vejleder god for det, jeg havde afleveret indtil da, og da vi nåede

deadline den 2. februar 2012, var jeg færdig! Så fulgte en urolig ventetid til mailen kom fra vejlederen med ordene: ”Superb!” Herefter var der bare hyggeligt arbejde tilbage med at rette til, og så var det hele pludseligt ovre! Jeg er meget glad og taknemmelig for, at både Mette og jeg fik mulighed for at være til eksamensoverrækkelsen i Washington i maj 2012. Det foregik med hatte og kåber med doktorstriber,og de feltpræster, der blev D. Min måtte lægge våben og medaljer. Ca. 150 afsluttede teologisk arbejde på forskellige niveauer.

Fakta Box: D. Min = Doctor of Ministry – Akademisk grad udviklet inden for den teologiske uddannelse. Et af kriterierne for dette doktorarbejde er, at det skal inkludere en pastoralteologisk dimension i tillæg til det rent teoretiske. Typisk vil man inddrage en undersøgelse af et område i kirkens daglige liv og virke. Ph.d. = Doctor Philosofi – Akademisk grad, hvor den principielle og teoretiske overvejelse er bærende, altså et teoretisk studie, der ikke behøver at indeholde den praktiske dimension, som er kendetegnende for D. Min. Betegnelserne gennemgår en forandring. I den angelsaxiske verden bruges stort set kun betegnelsen Ph.d, mens man i den akademiske verden vendt mod Tyskland stadig benytter doktor-titlen. En anden måde at beskrive de akademiske grader er: Basis = grundniveau, 3 år; Bachelorgrad Udvidet = avanceret niveau, 2 år; Mastergrad Forskningsniveau, 3 år; Doktorgrad

11


HIMMEL&JORD

Syng for Herren!

APRIL / 2013 / 2

Herre – du dannede mig i min mors liv, du kendte mig, før jeg blev født. Nu be’r jeg: Selvom jeg er ung, så send mig! Læg dine ord i min mund. Når du er med mig, vil jeg gå overalt. Kan du bruge mig i dette arbejde – så åbn mine øjne så jeg ser, mennesket, som du ser det, og giv mig mod og handlekraft!

Herre, vi længes – vi tørster. Hæld din Ånd ud over alle mennesker børn, unge og gamle, bundne og frie lad os leve i din nærhed og kende dine drømme og din fremtid, så den må virkeliggøres midt imellem os netop nu! Amen

Fra Joel 3

Berør mig, så jeg kan gå uden frygt! Amen

Over Jeremias 1: 4f

Målet med Thomas Risagers D. Min. arbejde ”SING UNTO THE LORD” er kun nået til en vis grad. For opgaven lød: at beskrive, hvordan gospel musikken revitaliserede Odense metodistkirke og at skabe en model for, hvordan en menighed kan fornyes. Hvad det sidste angår, konstaterer Thomas, at det er der ingen model for! Men han har identificeret 8 væsentlige punkter, der beskriver, hvordan det skete i Odense. 1) Gospelsang og musik er ikke fremmed for den metodistiske tilgang til kristendommen. Gospel DNA’et er i tråd med de tidlige metodisters forståelse af at bruge samtidens

12

musik, både som pædagogiskredskab og fordi musikken flytter mennesker fra at være tilskuere og til at være deltagere. Psykisk og emotionelt lukker den mennesker direkte ind. 2) Fællesskabet i et gospelkor er på mange måder sammenligneligt med beskrivelsen af den første menighed i Apostlenes Gerninger. Mennesker, også dem der ikke kalder sig kristne, ønsker forbøn for deres sygdom, og udførelse af kirkelige handlinger. Man deler liv i større udstrækning end en traditionel menighed. 3) Selve korøvelsen bliver kirke for korsangerne og opfylder deres behov for gudstjeneste. Det er vigtigt, at præsten er en naturlig del af fællesskabet. I forbindelse med sangene bliver der lukket op for store tanker og følelser, som skal følges op. 4) Ledernes personlighed, tro og evner har stor betydning. Uanset om lederne selv betoner det eller ej, så er deres autenticitet meget vigtig. I Odense oplever man, at sangere kommer til korene, fordi de har haft oplevelser i andre gospelsammenhænge, hvor netop denne del ikke har været i orden. 5) Vi må indse, at den gudstjeneste vi har, kun er elsket af dem, der kender den. Forandring er uundgåelig, og her er det vigtigt, at der er genkendelighed blandt personerne, så korsangerne møder de samme musikere ved søndagens gudstjeneste og den samme forkyndelse. Her er lederskabet et nøglebegreb. 6) På et tidspunkt, var gospelkoret i Odense større i antal end

Gud vi ved, at du selv skaffer retfærdighed mellem folkeslag og stifter fred mellem mennesker. Så hjælp os med at afskaffe vore våben og i stedet bruge ressourcer på fred og forsoning. Amen

menigheden. Det betyder, at der skal satses og bruges ressourcer både menneskeligt og økonomisk, og at gospelsangerne lagde beslag på præstens tid og kræfter. 7) Visionen er væsentlig. Der er kraft i, at man i fællesskab tegner et billede fremtiden. Fælles retning er vigtig. Her blev alle inddraget, medlemmer eller ej – alle kan og bør svare på, hvad de drømmer om for menigheden. 8) Kommunikation! Prædikenen kan forandre menneskers liv. Forkyndelse i gospelsammenhænge skal kobles til sangene – og det kan sætte mennesker fri. Kirke handler om at komme i kontakt med mennesker, der er i kirken. Gospel er ikke det eneste saliggørende, det er et instrument, ikke et mål. Vi er kirke hele tiden, og det er ligeså godt at komme i gospelkoret, som søndag formiddag. I koret er der bare også plads til dem, der kun synger for sangens skyld. – Menigheden i Apostlenes Gerninger var ikke kun kirke på bestemte tidspunkter, de levede, hvor de var – så kørte livet. De var synlige og åbne. Vi kan ikke gå på vandet, og livet er stadig fuldt af udfordringer. At have en menighed så tæt knyttet til gospel er sårbart, for meget hænger på lederne. Men at gospelarbejdet har kunnet slå rod i en gammel menighed, har at gøre med, at det ligger i vores metodistiske arv, at her kan man være ærlig om sine fejl og sin smerte, samt opleve at synge om Håbet, der også bliver en ny måde at leve på.

Herre, du er hellig, du er lys – rens mig fra al urenhed og alle forsøg på at klare mig uden dig! Skift mit stenhjerte ud med et hjerte af kød og blod. Fyld mig med din Ånd og dit liv og lad mig leve efter din vilje og til din ære! Amen

Over Ezekiel 36: 25f

Over Salme 2:4

Herre, du redder den fattige, der råber om hjælp og den nødstedte, som ingen hjælper. Herre, du forbarmer dig over de svage og fattige, du redder de fattiges liv; fra undertrykkelse og vold befrier du dem, for deres liv er dyrebart i dine øjne! Kan du bruge mig i dette arbejde – så åbn mine øjne så jeg ser, mennesket, som du ser det! Giv mig mod og handlekraft, fantasi og vilje til at gøre din gerning blandt mennesker! Amen

Over Salme 72: 12 - 14

13


e p Foreløbigt program

HIMMEL&JORD

Med Strandby Metodistkirke og Felix Rejser

ISRAEL TUR-RETUR Tag med på denne spændende og indholdsrige rejse til Israel, hvor vi skal opleve og besøge de steder, som man bør se som førstegangsbesøgende i Det hellige Land. Vi begynder med 3 overnatninger ved Genesaret Sø, hvor vi bl.a. skal sejle en tur på søen samt besøge Kapernaum og Nazaret, ligesom vi skal en tur op i Golan. De sidste 4 nætter skal vi bo i Jerusalem. På vejen til Den hellige Stad kører vi ned gennem Jordandalen og besøger undervejs Jesu dåbssted, Qasar Al-Yahud, og skal også en tur ned til Det døde Hav. I Jerusalem skal vi bla. en tur op på Oliebjerget, besøge Getsemane Have og gå Via Dolorosa gennem Den gamle By. Det bliver en rejse for livet. Lokal dansktalende guide er med på hele turen. Rejseplan: Lørdag d. 15.2: Udrejse. Afgang fra Aalborg Lufthavn. Efter ankomst til Ben Gurion Lufthavn i Tel Aviv kører vi til Galilæa, hvor vi indkvarteres på Karei Deshe Youth Hostel, der er dejligt beliggende ved Genesaret Sø.

14

APRIL / 2013 / 2

Søndag d. 16.2: Sejltur på Genesaret Sø, kibbutzrundvisning, Kapernaum, Saligprisningernes Bjerg,Tabgha, Nazaret, Nazaret Village Mandag d. 17.2: Banias, Bentalbjerget, Golan,”Golan Heights Weinery”, Tabor Bjerg Tirsdag d. 18.2: Jordandalen, Jesu dåbssted, Det døde Hav, Ein Gedi Park, Jerusalem. Onsdag d. 19.2: Oliebjerget, Getsemane Have, Dengamle By, Via Dolorosa, Grædemuren, Gravhaven. Torsdag d. 20.2: Zions Bjerg, Yad Vashem, Betlehem. Fredag d. 21.2: Fridag. Lørdag d. 22.2: Hjemrejse Rejseledere: Charlotte og Jørgen Thaarup, Anslåede 2014-priser: Min. 25 deltagere: Kr. 12.500,- pr. person Tillæg for enkeltvær.: Kr. 2.000,-

Priserne er kalkulerede ved kurs 5,6790 for 1 US$ og der tages forbehold for eventuelle prisændringer, der skyldes kursændringer og nye afgifter. Turen gennemføres efter vore normale regler for grupperejser, som tilsendes på forlangende. Priserne inkluderer: • Fly Kastrup/Tel Aviv tur/retur • Transfer fra og til lufthavnen i Tel Aviv • Indkvartering på Karei Deshe Youth Hosel ved Genesaret Sø og Hotel Prima Royal i Jerusalem på dobbeltværelse

• Alle værelser med bad/dusch, toilet, aircondition m.v. • Alle udflugter og entréer ifølge program • Transport i busser med aircondition • Halvpension fra aftensmad 1. dag til morgenmad sidste dag + evt. måltider under flyrejsen • Lokal dansktalende guide • Drikkepenge til guide, chauffør og hotel • Lufthavnsskatter i Danmark og Israel • 20 kg fri bagage + 8 kg håndbagage • Bidrag til rejsegarantifonden • Headsets

Ikke inkluderet: • Personlige udgifter, drikkevarer, frokost, afbestillingsforsikring kr. 500,- samt rejseforsikring (brochure vedlægges sammen med bekræftelsen) Bemærk: Har du lyst til at forlænge opholdet i Israel, er dette muligt op til en måned. Forhør venligst om pris på forlængelse. Ved evt. forlængelse af opholdet kan vi også arrangere leje af bil. Tilmelding: Til rejselederne Charlotte og Jørgen Thaarup Karlsvej 1, 9970 Strandby, tlf. 9848 1098, mobil 2138 0071. mail: charlotte@thaarup.biz med angivelse af evt. ønsket enkeltværelse og forsikringer. Herefter får du opkrævning på depositum kr. 2.500,- fra Felix Rejser. Ca. 6 uger før afrejse vil der blive fremsendt slutregning, navneliste mm. fra Felix Rejser. Velkommen til en rig og uforglemmelig rejseoplevelse - en rejse for LIVET

15


HIMMEL&JORD

APRIL / 2013 / 2

Pavevalget Af Christian Alsted, Biskop

Måske er det mest bemærkelsesværdige ved valget af 76-årige argentinske ærkebiskop Jorge Mario Bergoglio som ny pave ikke, at han er den første ikkeeuropæiske pave, men at han er den først pave fra Jesuiterordenen. Jesuitterne er kendte for at være optaget af fællesskab med og hjælp til de fattige blandt andet gennem uddannelse. Yderligere har den nye pave taget navnet Frans I, efter Frans af Assisi en af den katolske kirkes betydningsfulde skikkelser, som lagde vægt på glæde og fattigdom og prædikede, at rigdom adskiller os fra Gud og fra vore medmennesker.

Mange medier har fremhævet, at argentinske Jorge Mario Bergoglio etisk og teologisk er meget konservativ, hvilket næppe kan overraske. Langt væsentligere er det at fremhæve , at han som ærkebiskop praktiserede en enkel livsstil, afstod fra en stor residens til fordel for en lejlighed, og sagde nej tak til bil og privat chauffør, men i stedet tog bus eller tog for at være sammen med den almindelige befolkning. Juan Gattinoni er præst og arbejder for Metodistkirkens globale missionsråd (General Board of Global Ministries) i Bueno Aires, hvorfra han har en personligt kendskab til den nye pave, og han bekræfter

ærkebiskoppens ydmyghed og siger, at Jorge Mario Bergoglio kunne fejre messe midt på torvet blandt fattige mennesker, fordi han ønskede at være tæt på befolkningen. Han tilføjer, at ærkebiskoppen altid ville slutte et møde med ordene ”Bed for mig”, hvilket også var hans sidste inden han rejste til konklavet i Rom, og det var ordene han afsluttede sin første tale med som Frans I. Lad os følge opfordringen til bøn! Frans I vil, som leder af verdens største kirkesamfund med 1,2 mia. medlemmer, få behov for visdom, styrke, mod og ikke mindst nåde til en stor og meget betydningsfuld tjeneste. Så vil de kommende måneder og år vise, hvilken betydning hans tjeneste vil få.

    

   

   

    

Glædestoget kommer Hør glædestoget kommer» indeholder gamle klassikere som 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

16

Hør glædestoget kommer Herren din Gud vil selv gå foran Ho-Ho-Ho-Hosianna Jeg er tryg hos dig På Golgatha stod der et kors Et lille lys jeg har Malkeko-sangen

9. Herinde-ude-oppe-nede 10. Hvem er abernes konge 11. Gud er god 12. Med højre hånd og venstre hånd, jeg klapper for min Gud 13. Du er dig og du duer 14 Nu går solen sin vej dog er indledningsnummeret ganske nyt: 1. Byens bedste børnekor. Tekst: Camilla Fredsby 2013 Strandby pigekor bakker børnekoret op på alle numrene og optræder desuden med 2 af deres egne numre, ” Noget om kraft med tekst

af Halfdan Rasmussen” og Kum ba yah Guitar: Peer Thaarup Piano: Henning Pedersen Bas: Henning Møjen Flygel: Anne-Kirstine Clausen Korinstruktører: Marianne Pedersen & Camilla Fredsby Solister: Strandby Pigekor CD en vil kunne købes på årsmødet, eller ved henvendelse til Louise Aaen. Pris 130 kr. Kan du lide glade kristne børnesange, er denne CD et must.

17


HIMMEL&JORD

APRIL / 2013 / 2

At lære er at (over)leve

Af Elizh Hansen, medlem af missionsrådet

Missionskollekten i maj

Ny autoklave til fødeklinikken i Mulungwishi Af Jette Flinck

I Mulungwishi i D.R.Congo har de en klinik, hvor alt fungerer! Målt med vores målestok synes vi sikkert, at intet fungerer, men de klarer sig igennem med det, de har. Der er rigtig mange dygtige sygeplejersker og jordmødre ansat, og de gør et kæmpe stykke arbejde for at hjælpe de syge, der kommer til klinikken. For nogle år siden samlede Sommerhøjskolen ind til nye madrasser til hele hospitalet og til klinikken. De syge skulle ikke længere ligge på de meget gamle og beskidte madrasser. De gamle madrasser kunne ikke holdes rene for blod og andet, fordi der ikke længere var betræk på. Myggenettet stammer fra nogle tidligere arbejdshold. Nettene blev hængt op på klinikken, da vi tog hjem.

18

Vi har her fra Danmark også samlet ind til et nyt fødeleje. Fødeklinikken er en del af den klinik, der er i Mulungwishi, hvor både beboerne på missionsstationen og folk fra landsbyerne, kan komme og få hjælp. Her ønsker vi, at så mange som muligt kommer og føder deres børn. Her er rent - her er jordmødre, der kan hjælpe - der er medicin og mulighed for at blive syet, hvis det bliver nødvendigt. Desuden er der rent vand (Team Den gode forbindelse 2006) og der er strøm til oplysning i nattetimer (Team Den gode forbindelse 2003). Team Den gode forbindelse 2012

besøgte fødeklinikken og blev vist rundt. Det blev klart, at den gamle autoklave (ses i baggrunden på fødestuen) ikke længere fungerer. En autoklave er en maskine, der kan sterilisere operationsudstyr. Det betyder i praksis, at alle de tænger, sakse og andre instrumenter, der bliver brugt til fødslerne, ikke længere bliver steriliseret, men kun bliver rengjort og kogt i en gryde, inden de bruges igen. Dette vil vi gerne lave om på, og det håber vi, at I vil hjælpe os med at sikre, sker. Derfor opfordrer vi menighederne til at samle ind til en ny autoklave, så vi kan give dem en ny.

For godt 3 år siden var et hold danskere med Anders Flinck i spidsen i DR Congo for at sørge for rent og livgivende drikkevand til beboerne i landsbyen Mununu. Side om side med danskerne arbejder de lokale, store som små. Andre igen, følger som tilskuere med stor interesse, hvordan projektet skrider frem og måske med endnu større nysgerrighed de fremmede hvides færden. Det er børnene. Således vil enhver der har rejst i Congo og mange andre afrikanske lande for den sags skyld, bekræfte oplevelsen af de altid tilstedeværende børn – i alle aldre, smilende, legende og ivrige efter kontakt. Man kan ikke undgå at blive smittet af denne umiddelbare livsglæde, og for mit eget vedkommende rammer mødet med de congolesiske børn mig godt

og grundigt midt i brystet. Når indtrykkene har sat sig, følger undren. Undren over at møde så megen livsglæde hos børn, som har så godt som ingenting. Børn, som nu har rent drikkevand, men for hvem dagen består af arbejde i stedet for skolegang, fordi forældrene ikke har råd til betalingen. Skolepenge er en stor udgift for en congolesisk familie og eksempelvis en akut blindtarmsbetændelse, kan betyde at et års skolepenge i stedet må prioriteres brugt til lægebehandling, for at redde liv. Vi ved, at skolegang og læse-, skrive- og regnefærdigheder har stor betydning for et barns fremtid. I Congo som i Danmark øger det muligheden for at få et arbejde, men i Congo er sammenhængen mere direkte. Er du i stand til at regne,

kan du sælge dine grøntsager på markedet og dermed brødføde dine børn. Ønsket om at hjælpe, opstår spontant og naturligt og således er Skolebørnsprojektet blevet født. Målet er at give flest mulige børn i Mulungvishi og de omkring liggende landsbyer Mununu og Lukunki, muligheden for grundlæggende skolegang og basale færdigheder. Aktuelt støttes skolegangen for 60 børn fra de mest udsatte familier. Du kan være med til at gøre en forskel! For kun 1 kr. om dagen kan du sikre et barn skolegang. Gavebeviser kan købes i din menighed eller indbetal 350kr på 9551-6130256307 —mærket ”Skolebarn”. Tak for din støtte!

Tak for bidraget til julekollekten Julekollekten gik i 2012 til bespisningsprojektet i Mulungwishi i DR Congo, og det er med glæde, at vi kan informere om, at vi sammen formåede at indsamle 40.667kr. For dette bidrag kan projektet købe ernæringsfyldt mad, vitaminer,

medicin samt sojafrø til såning, og dermed er du med til at sikre, at endnu flere fejl- og underernærede børn kan blive sunde og raske børn, som har energi til at lege og til at lære i skolen. Dit bidrag giver håb og troen på en

bedre fremtid for disse børn og deres familier, og vi ønsker hermed at sige jer alle sammen stor tak for jeres bidrag. Missionsrådet

19


HIMMEL&JORD

Reaching Europe´s Children

APRIL / 2013 / 2

Maria Aaskov, Anne Thompson og Louise Aaen i Barcelona

       

Metodistkirkens  Børne-­‐  og  ungdomsforbund  præsenterer  

Sommerens  Børnelejr  1.-­5.  Juli  2013    

CIRKUS BIBEL  

Kom  til  forestilling  på  Limbjerggård,  Bøgedalsvej  20,  8680  Ry    

At det var historisk at samle op mod 250 børne- og ungdomsarbejdere til konference, gik så småt op for os, da vi mødte vores værelseskammerat Zante. Sammen med 4 andre fra Letland var hun kørt 3000 km for at være med i Barcelona. Det er første gang en tværkirkelig konference om børn, deres tro og kirkens mission til børn er blevet afholdt i Europa. Katolikker, lutheranere, evangeliske frikirker og ortodokse kristne fordelt på 41 lande brugte sammen 4 dage på samtaler, undervisning og oplæg om børnenes betydning for kirken og troens potentiale i dem. Stiller du 10 voksne kristne op på en række, vil de otte have mødt

20

Gud allerede som børn. Derfor er det voldsomt vigtigt, at kirken tager børnenes tro alvorligt og investerer i at møde, undervise og være sammen med børn. Der er ingen tvivl om, at der er uendeligt mange muligheder for at nå børn, hvis vi tør tænke ud af boksen. Kan græsplænen midt i byen bruges til at lege med børn på og gennem leg præsentere dem for Jesus? Har du mod til at være mentor for et barn i stedet for at stille dig som ypperstepræst imellem barnet og Gud? Beder vi for børn ved navn? Tænker vores menighedsråd strategisk i forhold til, hvordan ressourcer bruges til gavn for børnenes trosliv? Husker vi at fortælle de nye historier om Gud fra vores

egne liv for hinanden og børnene, så de kan se, at Gud også er levende i dag? Hvordan skaber vi rum til familier, så de kan vokse i deres forhold til Gud og hinanden i en travl hverdag? Et af de overordnede temaer, vi tager hjem med, er, hvordan vi sikrer, at børn bliver støttet i også at gå sammen med Jesus, så de ikke kun er modtagere af budskabet, men også aktive i at dele deres tro og oplevelser med andre. Børn kan hjælpe med at revitalisere kirken, da de også kan dele deres tro med andre, bede og være med til at hjælpe med de opgaver, der nu måtte være mulige indenfor menigheden. Alt i alt en fantastisk tur, send os bare af sted igen!

Det  er  for  alle  børn,  børn  under  8  år  skal  være  ifølge  med  voksen   Måske  det  var  noget  for  bedsteforældre  at  tage  børnebørnene  på  lejr   Teenagere,  tag  med  som  medarbejdere  og  nyd  godt  fællesskab       Få  en  invitation  i  kirken  eller  læs  mere  på  www.metodistkirken.dk        

 

!

 

!

!

!

 

  !

!

 

!

!

 

 

21


MENIGHEDSNYT

HIMMEL&JORD

Vejle Knap 12 år efter jeg flyttede fra Vejle, er jeg tilbage. Tilbage i en kirke som føles hjemlig og tryg, og som også bare er helt anderledes end den var, da jeg flyttede. Jeg har selvfølgelig fulgt lidt med på sidelinjen i løbet af de sidste par år, men det seneste år har jeg ikke været tilbage, og der er sket en masse. Jeg er kommet til en kirke, hvor der er en del mennesker til gudstjenesten, som jeg ikke kender. En kirke, der er blevet kendt i omegnen, som dem der gerne

hjælper til ved arrangementer som Danmarks Hurtigste Bil, forestillinger i Vejle Musikteater, Rock i Byparken og meget mere. En kirke som har gennemgået en kæmperenovering og nu fremstår som en nutidig, funktionel og flot kirke. En kirke som har kæmpet med økonomien og har fundet en alternativ løsning på indtægtssiden. En kirke hvis

22

Solrød

Strandby

Årsmødet i Solrød Frikirke Søndag den 24.februar 2013 afholdt vi årsmøde i Solrød Frikirke. Ud over de formelle emner som et årsmøde skal indeholde, havde vi blandt andet en drøftelse af menighedens fremtid: Hvad er kirke, og hvad får man ud af at være en del af vores kirke??

Dåb 24. februar 2013 Victor Schmidt Rasmussen Søn af Anette Rasmussen og Lasse Mølholt Schmidt

Med udgangspunkt i, at kirken ikke er ét bestemt sted, men alle steder, blev der ophængt en stor planche. Herpå blev anført de tanker, meninger og opfattelser, hver enkelt havde om, hvad kirke er. Derudover var der mulighed for, med forskellige farver – og farvevalg efter eget ønske – at sætte sit aftryk indenfor det/de på planchen anførte områder, hvori man deltog.

sammenhold er styrket gennem arbejdet ved Danmarks Hurtigste Bil, Rock under Broen og lignende arrangementer. En kirke som jeg er stolt af at være medlem af. Det er fedt at komme til fastelavnsgudstjeneste og se en flok glade og udklædte børn, der hører efter hvad Anne og Duncan fortæller til Børnehjørnet. Det er dejligt at komme tilbage til et varieret gudstjenesteliv, med både børnegudstjenester, lovsangsgudstjenester, gospelgudstjenester og traditionelle gudstjenester. Og det er dejligt at se og høre de forskellige musiske kræfter der tager fat, både på klaver og guitar. At se unge piger lave dans i gudstjenesten og at høre de små børns glade pludren og historiefortælling under Børnehjørnet (til stor morskab for resten af menigheden. Duncan har nogle gange fået lidt konkurrence, når det kommer til at fortælle historier) Jo, det er dejligt at komme hjem til Vejle. Hvis du kommer forbi, så kig ind og nyd det liv, der udfolder sig bag kirkedøren. Karen Brogård

Odense Nye medlemmer Stephanie Qvick  bekendende medlem 9. marts Dåb  24. marts Arthur Bagger 31. marts Mette Stefan-Knudsen Maria Stefan Billedet er af kirkens nyeste medlem Stephanie Qvick. Endnu et medlem, der har fundet vej ind i kirken via vores gospelkor.

MENIGHEDSNYT

APRIL / 2013 / 2

De tilstedeværende børn deltog også med deres helt egen planche, hvorpå de blandt andet havde tegnet billeder, som symboliserede hvert enkelt barns opfattelse af, hvad kirke og menighed er. Børnene kom med udtalelser som: ”Sjovt at være med”, ”her er sjov og ballade”. Der blev blandt flere ting tegnet en sølv-guldsky, og som børnene udtrykte det: ”Gud er bag skyen, man kan ikke se, hvordan han ser ud, men han er også her i kirken”. Det var samlet set - og som altid - et seriøst årsmøde som blev ”levende” på en kreativ og visuel måde ved hjælp af nævnte plancher.

Man(d) mødes! Er mændenes pandang til ”Cafe Qvindfolk” i Strandby menighed. Et mødeforum med adgang for alle i og udenfor menigheden, men naturligvis kun for mænd! Der indbydes under mottoet: ”Samlinger for mænd - Garanteret salatfri zone… og emner med en appetitvækker, der kan sætte gang i tanker og drømme om et råt hjertevarmt fællesskab for mænd.” Efter tilslutningen at dømme på de to første samlinger, ser det bestemt ud til, at ideen er slået an og er levedygtig. Første gang var 45 mødt op, hvor gæsten var Christian Alsted, der fortalte om sin opvækst, sit uforudsigelige møde med Jesus og om vejen til embedet som biskop. Et spændende, levende foredrag, hvis indhold nok var en overraskelse for mange af os. Men der var som lovet også noget godt til maven, og om det så er aftenens emne, fællesskabet eller maden, der fik over 60 til at møde op d. 21. marts til: ”Anekdoter og historier” fra det gamle Strandby, skal stå hen i det uvisse. Men hyggeligt var det, og forsamlingen kommenterede og morede sig højlydt over en fantastisk billedsamling om havnens udvikling, fiskerflåden, de gamle huse og familiebillederne af

mange af de fremmødtes aner. Alt sammen vist og fortalt med humor af to af byens ”egne børn” Hans Christensen og Knud Thomsen. Knud havde tilmed i den anledning været i sine ungdoms gemmer fra 1948 og iført sig vadmelsbukser, trøje og silketørklæde, der dengang var fiskerungdommens ”gå i byen tøj”, når pigerne skulle scores. En anden del af aftenens program maden - må bestemt også roses. Lavet og serveret af Sven Thaarups kulinariske køkken-svende. En menu der til fulde levede op til formålsparagraffen. Næste samling er fastlagt til lørdag eftermiddag d. 20. april med besøg på et par af havnens virksomheder. Emnet er: ”Hvad laver de dog der?” Frank Robenhagen

København Dødsfald 10. februar afgik Kamma Dalmark, Betaniahjemmet, ved døden i en alder af 83 år. Bisættelsen fandt sted fra Betaniahjemmets kirkesal den 20. februar, hvor pastor Ole Birch gjorde tjeneste.   Ære være Kamma Dalmarks minde.

23


Sidst.. At være fit indvendig

Af Christina Preisler

Der er i vores samfund utrolig stort fokus på at holde vores kroppe sunde og fitte. For mange bliver der presset mange træningstimer ind i et ellers travlt ugeprogram. Det skal der slet ikke siges noget negativt om, men vi mennesker er ikke kun kroppe. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi også stiller spørgsmålet: Hvad med vores åndelige sundhed? Er vi sunde og fitte indvendig? Vi kan være nok så sunde udvendig, men hvis vi ikke er sunde indvendig har vi problemer. Ligesom der skal sættes træningstimer af til kroppen, skal der også sættes tid af til at styrke sit indre. I Ordsprogenes Bog 4,23 står der: ” Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.” Hvis vores indre er stærkt og sundt kan vi leve som Gud

vil det – i tjeneste for ham, og vi kan overvinde de forhindringer, vi møder på vores vej. Hvis vi ikke er stærke indvendig kan vi blive overvundet og modet blive taget fra os. For at gøre os stærke gør Gud tre ting for os gennem Helligånden: For det første elsker han os. Guds kærlighed er ubetinget og den forandrer os og skubber frygt og andet skidt ud. For det andet tilgiver Gud os. Guds tilgivelse helbreder os. Den fjerner det, der tynger og hjælper os til at tilgive andre – ens liv og andres bliver forandret gennem tilgivelse. For det tredje: Gud giver dig et sundt og solidt åndeligt måltid i hans ord – Bibelen. Hvis vi hver dag lader os opfylde af hans ord vil vort indre udvikle sig og blive stærkere.

men ikke mindst.. 24


Himmel & Jord April