Page 1

M

PRESS

LIV I RUMMET... ER DER NOGEN? Danmarks egen

COUTURE-KONGE CIFF: Copenhagen International Fashion Fair

Kom indenfor i

De Kongelige Repræsentationslokaler

Anmeldelse: Maskerade på Det Kongelige Teater

Foto: Melanie Rud Rasmussen


2

LEDER Vi lever i en digitaliseret verden. Flere og flere ting i hverdagen bliver automatiseret, og vi skal selv gøre mindre og mindre for overlevelsen. Teknologien udvikler sig med lynets hast, og vi kan knap nok nå at købe et produkt, før det er forældet, og et bedre, hurtigere, smartere produkt er kommet på markedet. Apple udvikler eksempelvis konstant nye, hurtigere og smartere mobiltelefoner, så man kommer lynhurtigt til at sidde tilbage med en forældet model. Men vi bør omfavne teknologiens udvikling, frem for at blive skræmt over den. Den teknologi, der udvikles, er udelukkende lavet for at gøre livet lettere for os. Den giver os mulighed for at fokusere på de ting, som er vigtige for os hver især. Den skaber en mulighed for at holde kontakten på kryds og tværs af hele Jorden. Uden robotter skulle al produktion foregå ved manuelle kræfter, men nu er det ikke nødvendigt med mere end et par hænder til at styre en hel produktion. Uden internettet tog det flere dage at få en besked fra Aarhus til København, men nu tager det blot millisekunder.

21

18

Der er naturligvis vigtige problemstillinger - sikkerhedsmæssige og etiske - når man snakker om teknologi. Et eksempel kunne være de selvkørende biler; de er gennemsnitligt mere sikre i trafikken end manuelt styrede biler, men de benytter GPS og internet til at kommunikere med hinanden. Det betyder, at der er en mulighed for, at hackere kan bryde ind i systemet og forårsage ulykker eller kidnappe vigtige personligheder, når de bevæger sig fra sted til sted. Der skabes altså en helt ny form for terror efterhånden som teknologien benyttes mere og mere. Der må vi stole på, at virksomhederne fortsætter den rivende udvikling, og sørger for at sikkerheden er i top.

23

Vi skal glæde os over den teknologiske udvikling og sætte pris på de nye muligheder og den ekstra tid vi får til rådighed igennem den. Selvom der er ulemper ved teknologien, bliver de mere end opvejet af de fordele, som den også medfører.

22 11 18


3

INDHOLD 4-5

Kunstig intelligens’ udvikling fra d. 20. århundrede

6

Kunstige intelligenser skal til at tage de svære valg.

7

Fremtidens bakterier

8

Liv i rummet… Er der nogen?

9

Undersøger liv på Mars

10-11

Optisk kommunikation

12

DTU – Fotonik

13

Kom indenfor i De Kongelige Repræsentationslokaler

14-15

Christiania

16-17

Ørestads arkitektoniske vidundere

18

Beton støberiet på Danmarks tekniske universitet

19

Besøg dag på Revolvermessen

20-21

Erik Mortensen Danmarks egen couture-konge

22-23

CIFF: Copenhagen International Fashion Fair

24-25

Anmeldelse: Maskerade på Det Kongelige Teater

26

Byvandring

27

Anmeldelse af Danhostel Copenhagen City


4

Kunstig intelligens’ udvikling fra d. 20. århundrede Af Mads Kongstad Laugesen

Grundlæggelse af algebra En essentiel del af moderne matematik og computerteknologi er algebra, hvilket tillader simplificerede og konkrete forklaringer, beviser og udregninger. Før i tiden, f.eks. i Euklids femte bog, anvendes der sætninger til at forklare matematikken. I den femte bog er hans 18. sætning forklaret med en tekst på ca. 10 linjer, hvorimod sætningen kan forklares langt kortere med algebra.

Fødsel af den kunstige intelligens I 1959 udviklede Herbert A. Simon, John Clifford Shaw og Allen Newell et logikprogram designet til at være en universel problemløsningsmaskine (G.P.S. Eng.: General Problem Solver), som var den første implementering af kunstig intelligens. Ideen bag G.P.S. er, at ethvert problem kan udtrykkes formelt, dvs. uden ’det menneskelige touch’. Hvis en ide kan udtrykkes formelt, så kan problemet løses. Maskinen kunne løse problemer så som Hanois tårn, da dette kunne blive formaliseret tilstrækkeligt. G.P.S. løste disse problemer ved at anvende en træstruktur, hvilket er en hierarkisk opbygning, til at ’bruteforce’ (prøve alle kombinationer) dens vej igennem alle tæn-

kelige udkom. En enkelt ligning noget i hånden skal den smide kan blive til 3, og disse 3 kan blive det i skraldespanden, ellers skal til 9, som kan blive til 27. Det vi den lede efter en dåse og samle ser er en eksponentiel vækst. Hver den op. Dette løser problemet af disse ligninger skal beregnes, som kunstig intelligens tidligere og medfører dermed at flere havde haft, da det ikke havde ligninger skal udregnes. Dette skaber et problem; når mængden kunnet reagere på uventede situaf ligninger bliver for stor, så kan ationer. G.P.S ikke længere følge med. Det Neuralt netværk. blev hurtigt urealistisk at beregne Dette er hvad de fleste forballe mulighederne, og det er det inder med kunstig intelligens. Et stadig i dag. Alt håb om denne neuralt netværk er baseret på metode blev tilintetgjort i 1973 ideen om, at ethvert input kan hvor James Lighthill udgav en rapport døbt Artificial Intelli- sende det samme output flere gence: A General Survey. Dette gange, men med forskellige ledte til en vinterperiode indenfor vægte (dvs. hvor stor effekt outkunstig intelligens. Fra 1974 til puttet har på det samlede re1980 blev næsten al finansiering sultat). Det smarte ved et neuralt taget fra forskere og der var, mere netværk er nemlig at man kan eller mindre, ingen udvikling. ændre vægtene, hvilket er hvor begrebet maskinlæring kommer ind. Maskinlæring fungerer ved, at et sæt data med tilhørende Hvis det er urealistisk at beregne svar er givet, og så prøver comalle mulighederne, hvordan virker puteren sig frem med forskellige kunstig intelligens så? Der opstod vægte, indtil at den får det to nye paradigmer indenfor kun- rigtige resultat. På den måde stig intelligens i 80’erne, hvilket undgår man, at man er nødt til tillader os at anvende kunstig in- at prøve alle kombinationer, telligens. man skal kun prøve nok kombinationer til, at man har de rigtige Agentbaseret kunstig intelligens: Denne type af kunstig intelli- vægte. Det er desuden derfor, at gens er baseret på en reaktiv nogle ansigtsgenkendelsestilgang. Et eksempel på dette er systemer kun fungerer for hvide robotten Herbert, bygget af MIT, mennesker, da det er denne som kunne samle soda- farve mennesker der har været i vandsdåser op fra deres kontor. træningsdataene.

Et paradigmeskift

Vi kan simplificere dens virkemåde til at, hvis den har


5

Anvendelse af kunstig intelligens Kunstig intelligens har mange brugsscenarier, især nu hvor vi er overkommet den mængde af beregninger det kræves at finde frem til en løsning. Problemet er, at det kræver en stor mængde af data. Jo mere data, desto mere konsistente bliver resultaterne. Selvkørende biler er et eksempel på, hvor vi anvender kunstig intelligens i den virkelige verden. Har du nogensinde lagt mærke til, at når du får en CAPTCHA (en række

brætspillet Go. Go er et yderst kompliceret spil. Det estimeres at der er omtrent 2· 10170 tilladte træk i spillet. For at sætte dette i perspektiv, så menes der at være op til 1082 atomer i det observerbare univers. Det er altså et yderst komplekst spil med mange muligheder. Det er lykkedes AlphaGo at slå den europæiske mester i dette spil, Fan Hui, med en 5-0 score i dens første officielle dyst i 2015. AlphaGo konkurrerede herefter i 2016 imod Lee Sedoi som har vundet 18 verdenstitler. Denne kamp endte i en 4 Et andet eksempel er på Deep- -1 score til AlphaGo. minds program AlphaGo, som er et program der kan spille billeder hvor du skal vælge dem med et bestemt motiv) på en webside, at mange er dem er blevet til spørgsmål, om der er vejskilte på billederne eller hvor vejen er? Dette skyldes udviklingen af selvkørende biler. Når du trykker på billederne skaber du træningsdata som anvendes til kunstig intelligens. Bare ved at være på internettet hjælper du med at forbedre morgendagens teknologi.

På billedet ses robotten Herbert, som er udviklet af Massachusetts Institute of Technology i 1987. Robotten er designet af Rodney Brooks og er navngivet efter Herbert Simon. Robotten anvender 30 infrarøde sensorer, en laser scanner og et magnetisk kompas for at lokalisere sodavandsdåser og holde sig selv orienteret, imens den bevæger sig rundt omkring i laboratoriet. Når en sodavandsdåse er blevet opsamlet, smides den i den nærmeste skraldespand.

Kilde: By Daderot (Own work) [CC0], via Wikimedia Commons"


6

Kunstige intelligenser skal til at tage de svære valg. Af Aske Valdemar Szlavik Johansen D. 7. maj, 2016, forulykker føreren af en Tesla S og dør. Han havde bilens autopilot slået til, og ender med at kollidere med en sættevogn. Således har vi verdens første dødsfald, hvori en kunstig intelligens var indblandet. Denne hændelse satte en stor diskussion i gang, og frembragte en masse vigtige etiske spørgsmål omkring kunstig intelligens og dens konsekvenser. Vi nåede bare aldrig at svare på alle disse spørgsmål, der ellers kun er blevet mere og mere presserende med tiden. F.eks. hvis en selvkørende bil ender i en situation, hvor den bliver nødt til at påkøre én ud af to personer, hvem vælger den så? I nogle tilfælde, er der en vis konsensus. f.eks. i tilfældet af at de to mulige ofrer er en lille baby og en gammel dame. Men hvad nu, hvis damen er en vigtig person, eksempelvis dronningen? Hvad nu, hvis valget er imellem en handikappet og en normal? Eller hvis valget i stedet er mellem at ramme flere personer, og kvæste dem for livet, eller at tage livet af en en-

kelt. Hvad hvis bilen enten kan vælge mellem med sikkerhed kan ramme en enkelt, eller at risikere at ramme to? Disse spørgsmål er ikke sådan til at svare på. Et andet eksempel kunne være følgende to situationer: en verden hvor alle biler er selvkørende, og en hvor ingen er. Generelt er selvkørende biler sikrere end personstyrede biler. Lad os derfor antage, at der omkommer 200 dagligt som følge af trafikuheld i det første scenarie, mens 300 omkommer i det andet scenarie. I så fald vil der være bred enighed om, at første scenarie er bedre end det andet, idet at færre ender som ofrer for trafikken. Svaret bliver dog mere uklart, hvis man begynder at kigge på præcis, hvem der ender som offer. Der er nemlig tendens til, at dem der kommer ud for ulykker i person-styrede biler er berusede, uforsigtige eller ikke koncentrerer sig om trafikken. Til gengæld er det mere tilfældigt, hvilke mennesker, der ender som ofrer for de selvkørende biler. Vi ender altså med at

skulle vælge mellem 300 ’skyldige’ og 200 ’uskyldige’ menneskeliv. Hvad er så det rigtige valg? Og det er dog ikke kun de selvkørende biler, som vores overvejelser bør omhandle, for da vi forsøger at automatisere alle hverdagens aspekter, vil den kunstige intelligens med sikkerhed dukke op i andre hverdagssituationer. Her skal vi passe på, at der ikke opstår et algoritmisk bias. Et algoritmisk bias er, når den data vi bruger til at oplære den kunstige intelligens, reflekterer menneskelige værdier, og gør dermed at den kunstige intelligens ikke laver objektive, men en form for subjektive valg. Det kan f.eks. forekomme, hvis et firma der bygger en robot, der skal forslå hvilken medicin som patienterne skal have, bliver sponsoreret af en medicinproducent, der til gengæld vil have, at deres medicin bliver vægtet en smule mere positivt end andet.


7

Fremtidens bakterier Af Nanna Lykkegaard og Ida Boe Chr. Hansen er en af verdens største virksomheder inden for produktion af bakterier og enzymer til industrielt brug. Virksomheden har til formål at fremstille innovative, naturlige kulturer og opløsninger som bidrager til fremskridt inden for fødevarer, sundhed og produktivitet. Chr. Hansen har 3125 ansatte verden over, fra 68 forskellige nationaliteter. Derudover har virksomheden har et af verdens største produktionsanlæg. Når man besøger virksomheden får man hele produktionsprocessen at se, fra råmateriale til færdigt produkt.

Bakteriernes vej Bakterier har forskellige optimale pH værdier og temperaturer, og derfor tilpasses produktionsprocessen til hvert enkelt produkt. Det betyder, at det ikke tager lige lang tid at fremstille alle produkterne, nogle bakterier skal fermentere i få timer, mens andre kræver flere dage. Processen i Chr. Hansen starter med, at råvarerne til det enkelte produkt udvælges. Herefter blandes de i et fermenteringsmedie som pumpes over i fermenteringstanke. Inden mediet kommer over i tankene, steriliseres det ved opvarmning til 142°C i otte sekunder. Formålet med fermenteringen er at dyrke og høste ønskede bakterier. Efter fermenteringen ad-

skilles bakterierne fra mediet ved centrifugering. Den tilbageværende væske fra centrifugeringen indsamles og anvendes til landbrugsformål. Herefter anbringes produktet i buffertanke, hvor det er mulighed at nedfryse produktet, hvis det er tilfældet. Bakterierne fryses i –196°C og bliver herefter lavet til pellets i forskellige former. Til sidst anbringes bakterierne i lagerrummet hvor de opbevares ved -55°C indtil de sendes ud til kunden.

Anvendelse af gode bakterier Brugen af specielle bakterier eller enzymer i fødevareproduktion kan øge kvaliteten af det fremstillede produkt samt optimere selve produktionsprocessen. Bakterierne har en bred række af anvendelsesmuligheder, eksempelvis kan en bakteriekultur bruges til at øge mængden af ost man vil kunne producere ved brug af en liter mælk. Dette ville mindske mængden af råvarer, i dette tilfælde mælk, krævet til at fremstille den samme mængde af produkt.

Bliver man i industrier bedre til at udnytte bakterier til at forbedre produktionsprocesser vil det arbejde mod en mere bæredygtig produktionsmetode. Da det formindsker mængden af nødvendige råvarer, og åbner for alternative muligheder til fremstilling By Credit: Rocky Mountain Laboratories, NIAID, NIH [Public af det samme produkt. Der domain], via Wikimedia Commons sker også udviklinger der Efter hver produktion rengøres bidrager til bedre dyresundhed og alt udstyr, der har været i direkte velfærd. Forskning i, og brug af kontakt med produktet. Udstyret bakterier vil kunne forbedre rengøres i første omgang af et CIP livskvaliteten for både mennesker (Cleaning In Place) system, og de- og dyr. refter steriliseres det ved brug af damp. Rengøring og sterilisering er vigtigt for at sikre, at produktet ikke kontamineres af uønskede bakterier.


8

Liv i rummet… Er der nogen? Af Kimia Habib Zadeh En af Danmarks mest kendte forskere, Astrofysiker Michael Linden-Vørnle, holdt et foredrag om udforskningen af livet i rummet på institut for rumforskning og rumteknologi i København. Institut for rumforskning og rumteknologi i København er en af det bedste institutter i verden. Der er gennemført mere end 100 rummissioner med nogle unikke værktøjer og meget dygtige rumingeniør, geofysikere og rumteknologer.

Er der nogen?

Generelt er der de samme grundstoffer i hele universet. De vigtigste eller de første grundstoffer var Brint, Helium og meget lille mængde af de andre grundstoffer. Og nu er der mellem 180 - 192 grundstoffer fundet. Så hele universet har de samme naturlove. Men vi har en antagelse: Det vi observerer i rummet, er det vi har lært i fysik og fysik er det, vi har observeret. Der har været og stadig er mange, der har nogle forskellige meninger og teorier. Hele universet består af de samme grundstoffer, men det er ikke sikkert, at i hele universet findes der liv. På Jorden er der nogle bestemte grunde og betingelser, der holder os i live. Derfor leder vi efter de betingelser og grunde, der findes på Jorden, et andet sted for at finde liv. For eksempel har vi brug for flydende vand, og for at der kan være flydende vand, skal der være en bestemt temperatur. Menneskets krop består af 75% procent af vand, derfor er det meget vigtigt at finde vand i rummet, og den rette temperatur for flydende vand. Tiden er også vigtigt, fordi det vil tage lidt tid for udvikling af livet. Og livet kan udvikle sig på forskellige måder på andre steder i et bestemt tidspunkt.

Vi har kun set liv på jorden, og det er det liv, som vi kender til. Vi leder efter os selv, men et andet sted, og det liv, vi kender i forvejen. Vi kigger efter ’levende’ organismer, ting eller grundstoffer i rummet. Der findes mange ’døde’ ting, som kometer og sten, i rummet. En ting er levende, hvis man kan se, at det er der, og har en krop, og består af levende organismer. Vi kigger efter andre eksempler på liv og levende ting, i andre steder for at kunne sammenligne det med vores egen.

Jorden selv har været under mange processer indtil i dag. Først var der Big Bang, og de astronomiske teorier. Lige efter Big Bang så universet anderledes ud, der flød partikler, som protoner og neutroner, frit omkring. Og både tryk og temperatur var ekstremt høje, fordi universet var presset tæt sammen. Men efterhånden udvidede universet sig og kølede af. Og partikler smeltede sammen til de elementarpartikler, vi kender i dag, og senere dannede de letteste grundstoffer, Brint og Helium, som er

”Jagten på intelligent liv i rummet fortsætter. Er liv et naturligt hyppigt forekommende punkt i Universet? Findes der mekanismer i naturen, der styrer udviklingen i retning mod intelligent liv? Er det muligt at høre svage radiosignaler fra civilisationer som vores egen, hvis de findes derude i Mælkevejens mylder af stjerne? ...” Disse spørgsmål er ikke nye, men i de seneste år er astronomer, fysikere, biologer begyndt at arbejde sammen for at søge efter svarene på disse meget fundamentale spørgsmål. I foredraget giver Michael Linden-Vørnle et overblik over de allerseneste resultater inden for astrobiologien. Denne artikel er en baggrundsartikel om foredraget.

det, der er mest af i universet. De tungere grundstoffer er alle dannet senere i stjerner og spredt til resten af universet gennem supernovaeksplosioner. Og planeter blev dannet af skyer, der blev presset sammen og med kernefusion blev de til planeter. I begravelser vil man altid høre, at vi er kommet fra grunden og går tilbage til grunden igen. Men det er forkert. Fordi vi er kommet fra meget simple grundstoffer, som Carbon, Oxygen, Nitrogen, Calcium og Phosphor. Derefter blev der dannet lidt mere komplicerede grundstoffer, som H2, CO, NH3 og H2CO. Og derefter mere kompliceret, som CH3CH2OH. Silicium er meget tæt på Carbon, og vi har Carbon i vores hverdage. Men hvis der var Silicium i stedet for Carbon, ville alting være ligesom robotter og meget firkantet, men Carbon er mere fleksibel.

Ting der holder os I live 

Grundstoffer

Energi

Flydende vand

Tid

Enten er der liv ellers er der ikke. Vi kigger efter de grunde, der har holdt os i live andre steder. Måske i fremtiden er der ikke mere plads til os alle sammen på Jorden, derfor har vi nødt til at finde et andet sted, der minder om Jorden. Vi leder efter liv i rummet, fordi vi vil sammenligne med vores eget liv på Jorden. Derfor har vi lavet mange rummissioner omkring Jorden og naboplaneter, som Mars. Og vi vil stadig fortsætte med at lede i fremtiden.


9

Undersøger liv på Mars Af Qui Kim Ngoc Nguyen

Liv på Mars, er der nogen? Hvorfor er vand vigtigt? Foredrag holdes af astrofysiker Michael Linden-Vørnle i DTU Space. Han fortæller om, hvordan har Danmark og andre lande som USA er i gang med at finde liv på Mars. De har sendt forskellige robotter til Mars for at undersøge at robot kan finde liv på Mars. Men sandsynligheden for at finde liv på Mars i dag afhænger meget af, om Mars virkelig engang var en varmere og vådere planet med en tættere atmosfære. Mars er ikke umiddelbar et sted at lede efter liv, fordi overfladen er så tør, og har ikke noget magnetfelt til at skærme for den ødelæggende stråling fra Solen, som Jorden har. Ud fra dette billeder som robotter har sendt, vil de sige at der er måske miljøet under den røde planets overflade. Der er jo mange tegn på, at der et lag is under store dele af Mars overflade.

Finde vand og metan Metanet kommer primært fra levende mikroorganisme og kvæg. Der er metan på Mars vist af tidligere målinger fra Mars-satellitter og Marsrobotten Curiosity, men ikke hele tiden været der.

Vand er vigtigt, fordi flydende vand er forudsætningen for liv, som vi alle kender, det kan eksistere. Der er vand på Mars, det er bare ikke flydende vand. Men både nordpol og sydpol på Mars er dækket af iskapper, ligesom vores jorden. Der er ikke flydende vand på overfladen af Mars i dag, men der er mange tegn på at der engang har været masser af. Måske var der varmere planet med en tykkere atmosfære og brusende floder for flere milliarder år siden. I 2005 fotograferede sonden Mars Global Surveyor lyse spor på indersiden af et krater, spor var ikke det sammen som krater blev fotograferet i 1999. På andre kratere fundet lignende spor som ser ud til at være dannet inden for de sidste par million år. Det betyder, at under Mars overflade ligger et lag permafrost, dvs. is og smeltevand derfra engang imellem bryder frem på overfladen i små strømme, og forsvinder hurtigt igen. Men er ikke sikkert på, at sporene stammer fra vand. Han sagde: ”Vi har sendt rigtigt mange af robotter for at undersøge om at der er liv på Mars, men der er ikke lykkes indtil videre.” USA er også på bane, men der lykkes ikke. Der var nogen robotter død under undersøgelse. De er i gang med at fremstille ny robot for at sende dem på Mars og lave flere undersøgelse.

ESA/DLR/FU Berlin (G. Neukum)

NASA/JPL/USGS

Faktaboks Afstand til solen: 227,92·106 km Kredsløbstid: 322 dage længere end jorden Døgnlængde: 24 timer 40 minutter Antal måner: 2 Masse: 0,6664185·1024 kg Rumfang: 16,318·1010 km3 Massefylde: 3933 kg/m3 Tyndeacceleration: 3,69 m/s2 Atmosfære tryk ved overfladen: 6,36 mb Temperatur (max./min.): 20 C / -140 C


10

Optisk kommunikation Ved at udnytte avancerede kvantemekaniske principper kan man overføre signaler uden at overføre partikler. Af Stine Galsgaard Optisk kommunikation er en nettet. Optiske fibre består af metode til at overføre data fra et optisk klart glas så tyndt som sted til et andet, ved at sende ly- menneskehår, der overfører digispulser gennem en lysleder. tal information over lange disEnhver kommunikationsforb- tancer. De bliver også brugt i indelse er baseret på overførsel af medicinindustrien og mekanisk fysiske partikler. Lydingeniør in”Hvis fysiske bølger sætter molekyler i spektion. Disse partikler ikke har bevægelser, som trykker lange hårtynde båret informatiopå trommehinden, eltråde af klart nen mellem send- glas, arrangeres i ektroner transmitteres gennem elektriske signal- er og modtager, bundte, kaldet hvad har så?” er, og fotoner sendes genoptiske kabler, nem optiske fiberkabler. - Hatim Salih som bruges til at Lysledere blev brugbare i transmittere lys over lange dis1970’erne og fiberoptiske kommu- tancer. Hvis man ser på en enkelt nikationssystemer har revolu- optisk fiber, kan man se den indetioneret telekommunikationsin- holder følgende dele; kerne, dustrien siden. Over store dele af belægning og et bufferovertræk. jorden, har lysledere i høj grad Kernen er det tynde glas center, erstattet elektriske kabler, grundet h v o r l y s e t t r a n s m i t t e r e s . optisk kommunikations fordele Belægningen er det ydre optiske over elektrisk kommunikation. materiale, der omringer kernen og sikrer størst mulig refleksion Man hører om fiberoptiske katilbage til kernen. Bufferoverbler, når der snakkes om distributrækket er et lag plastic som tionsdatanet, kabel tv eller interomkapsler det optiske materiale,

for at beskytte fibrene fra stød og fugt. Hundrede eller tusinde af disse optiske fibre bliver lagt i de bundter kaldet optiske kabler. Disse bundter er beskyttet af kablernes yderste lag, kaldet en ’jakke’. Optiske fibre findes i to typer; single-mode fibre og multimode fibre. Single-mode fibre har små kerner (omkring 3,5 x 10-4 tommer eller 9 µm i diameter) og transmitterer infrarødt laserlys (bølgelængde på ca. 1.300 til 1.500 nanometer). Multi-mode fibre har større kerne (omkring 2,5 x 10-3 tommer eller 62.5 µm i diameter) og transmitterer infrarødt lys (bølgelængde på ca. 850 til 1.300 nanometer) fra lysdioder (LED). Nogle optiske fibre kan laves af plastik. Denne type fiber har en stor kerne (0.04 tommer, eller 1 mm i diameter) og transmitterer synligt rødt lys (bølgelængde på ca. 650 nanometer) fra LED’er.


11

Fotograf: Stine Galsgaard

Forestil dig at du vil lyse en lommelygte ned af en lang, lige gang. Bare peg lommelygten direkte ned af gangen – lys rejser i lige linjer, så det er intet problem. Men hvad hvis gangen rundede et hjørne? Du kunne placere et spejl ved hjørnet og få lyset til at reflektere rundt om hjørnet. Hvad nu hvis gangen havde mange hjørner og knæk? Så kunne du fortsætte med spejle i de rigtige vinkler hele vejen ned af gangen, så lyset reflekteres frem og tilbage. Dette, er præcis hvad der sker i en optisk fiber. Lyset i et fiberkabel rejser gennem kernen (gangen) ved konstant at

Fotograf: Stine Galsgaard

hoppe fra belægningen (spejlene) til belægning. Et princip kaldet total indre refleksion. Fordi belægningen ikke absorberer noget af lyset fra kernen, kan lysbølgerne uforstyrret rejse imponerende distancer. I hele verden var der i 2016 installeret ca. 2.000.000.000 km fibre, hvilket svarer til 50.000 gange jordens omkreds. For at sætte denne længde i kontekst, er der 1.400.000.000 km fra Solen til Saturn og 2.900.000.000 km fra Solen til Uranus.

partikler. I en artikel af Hatim Salih, skriver han afslutningsvis: ’Vi udfordrer formodningen om, at informationsoverførsel kræver, at der sendes fysiske partikler mellem sender og modtager ved at foreslå en protokol for direkte kvantekommunikation, hvor ingen fotoner passerer gennem transmissionskanalen i den asymptotiske grænse’. Her fortælles også, at artiklen ikke forklarer, hvordan informationen så transmitteres.

”Hvis fysiske partikler ikke har båret informationen melAl denne kommunikation lem sender og modtager, fungerer ved hjælp af ly- hvad har så?”, spørger han. spulser, uden udveksling af


12

DTU – Fotonik Af Sebastian Brandt Lauridsen DTU fotonik er en underafdeling af DTU, som er et akronym for Dansk Teknisk Universitet. Hos DTU fotonik undersøges og forskes i optisk kommunikation og laserteknologi. Forskere fra hele verden arbejder sammen med formålet at udbrede menneskehedens viden om manipulation af lys, for at bedre vores evner inden for optiske instrumenter til både fremtidens datakommunikation og energibesparelse. DTU fotonik er placeret i DTU -komplekset i Kongens Lyngby, Lyngby Taarbæk kommune, København, hvor fotonikforskerne har deres egen bygning dedikeret til forsøg, uddannelse og andre krav. Forskernes mål er at øge kapaciteten af verdens fiberoptiske kommunikationsnetværk ved at indføre nye teknologier, som udvider mængden af data, der kan sendes på en gang, samtidig med, at de prøver at øge hastigheden på data sendt via de optiske fibre. Til dette formål udnytter Forskere avancerede teknikker til at producere optiske kabler, som måske bliver lagt verden over i fremtiden. De optiske fibre med

det laveste tab over lange distancer består af et materiale baseret på grundstoffet arsen. Eftersom arsen er meget farligt for mennesker og bliver ubrugeligt, hvis det kommer i kontakt med luft, er disse fibre meget dyre når der ses bort fra, at fibrene fremstilles i en specialbygget glasovn i kælderen på DTU fotonik. Optisk data sendt gennem en optisk fiber består af en stråle af fotoner, som rejser gennem en tynd kerne af et gennemsigtigt materiale som kaldes kernen. Kernen er omsluttet af et andet materiale, som reflekterer lys fra kernen tilbage mod kernen, også kendt som kappen. Hvis kernen ikke er fuldstændig ren eller kappen ikke reflekterer alt lyset, tabes en smule af de sendte fotoner og dermed en smule af den sendte information. Løsningen til dette er at sende en stråle af fotoner, der indeholder nok energi til at tilbagelægge hele det optiske kabel og blive opfanget i den anden ende. DTU’s forskere prøver at finde renere materialer til kerner og kapper, som nævnt tidligere virker det arsenbaserede materiale lovende.

Den anden måde at øge mængden af data er at placere flere optiske fibre parallelt, sådan at der kan sendes over flere fibre på en gang, mens alle fibrene deler samme kabel. Sådan ville der i teorien kunne sendes enorme mængder af data. Der er dog nogle problemer med denne metode. Blandt andet vil kablerne blive meget store og dyre, men det største problem ved dette er, at den tabte energi vil opvarme kablet og kan ødelægge fibrene, hvilket ville kunne gøre et flere kilometer langt kabel ubrugeligt. En af de meget interessante maskiner, som Fotonik afdelingen bærer inde med, er deres kraftigste laser, som bruges til forskning med og i høj energi. Denne laser kan danne en laserstråle på 200 gigawatt, til sammenligning producerer et gennemsnits kulkraftværk cirka 500 megawatt.

Når denne laser fokuseres i et punkt dannes der plasma lige omkring fokuspunktet. Plasma i fokuspunktet lige ud fra fingeren kan ses som en hvid plet Foto: Sebastian Brandt Lauridsen


13

Kom indenfor i De Kongelige Repræsentationslokaler Af Christian Munch Andresen En alsidig respekt skyllede hen over mig, da jeg trådte ind i forgemakkerne i De Kongelige Repræsentationslokaler. Forgemakkerne er bedre kendt som Drabantsalen, hvor H.V. Bissens seks giganter stolt holder slottets krydshvælving. De Kongelige Repræsentationslokaler begynder, når du bevæger dig ud af Drabantsalen og står for foden af Kongetrappen, en massiv marmortrappe, der giver videre adgang til udstillingen. Ved Kongetrappen bliver du mødt af et Dannebrog, der troner sig flere meter op mod den første etage. Flaget var en gave til den daværende konge, Christian den 10, der blev givet d. 15. juni, 1919, som et symbol på Dannebrogs fald fra himlen i Estland, for præcis 700 år siden. Efter at have betragtet Dannebrog bevæger vi os op på første etage, hvor selve udstillingen venter. Udstillingen udgøres af en række sale, der hver fortæller deres egen historie. De forskellige sale har hver en unik

Fotograf: Christian Munch Andresen

De Kongelige Repræsentationslokaler giver et vigtigt indblik i den danske kongefamilies historie og betydning

udsmykning, der tager dig igennem den danske kongefamilies historie og funktion. Det specielle ved De Kongelige Repræsentationslokaler er, at udover at fungere som udstilling, bliver de forskellige sale hyppigt brugt af den danske kongefamilie ved forskellige arrangementer.

14 meter brede, 40 meter lange og 10 meter høje sal er den største på hele slottet og har plads til 400 gæster. Selvom salens dimensioner er imponerende er det ikke det eneste Riddersalen står for. Riddersalen er nemlig udsmykket med 17 gobeliner, der ud over at give salen farve, fortæller hele 1100 års vævet danmarkshistorie. De 17 gobeliner er også bedre kendt, som Dronningens Gobeliner. De er hver illustreret af den danske kunstner, Bjørn Nørgaard. Bag væven har et hold vævere fra Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais arbejdet i 10 år. Gobelinerne var oprindeligt en gave til Dronningen på hendes 50-års fødselsdag, men de blev først indviet på hendes 60-års fødselsdag. Gobelinerne er tæt befolkede af de konger, statsoverhoveder og store personligheder, der satte et solidt aftryk på i Danmark og i resten af verden. Historien, der bliver fortalt af gobelinerne, viser både de lyse og mørke perioder, bl.a. murens fald og den første månelanding til svenskernes storm i 1659, samt 2. Verdenskrig.

Den første sal, man træder ind i, er Tronsalen, der står, som en af de smukkeste sale. Det syn, der møder dig, når du træder ind i Tronsalen er et smukt ovalt rum, hvor grønne mormorpilastre og gyldne silketapeter stråler og skaber en helt unik stemning. Men det mest iøjnefaldende ved Tronsalen, er som navnet antyder, de to tronstole, der står let hævet over gulvet og fungerer som et vigtigt symbol på enevældens fortid. Tronstolene var ved at gå tabt tilbage i 1884, da Christiansborg brændte ned for anden gang, men de blev heldigvis reddet ud i tide. Selvom Tronstolene ikke længere er i funktion, er Tronsalen stadig en vigtig sal for Dronningen. Salen bruges af Dronningen, hvor hun modtager konger, præsidenter og ambassadører, når der er statsbesøg, gallamiddag eller nytårskur på slottet. I Tronsalen finder vi også balkonen, som fungerede som en kulisse da Margrethe d. 2. blev udråbt af den De Kongelige Repræsentationslokadaværende regeringsleder tilbage i ler byder på en dybere indsigt i den 1972, kun en dag efter sin far, Frederik danske kongefamilies historie, og fund.9’s død. gerede som en glimrende tilflugt fra det ellers så kummerlige vejr vi Efter du har forladt Tronsalen og har oplevede i København. De forskellige bevæget dig yderligere igennem udsale og lokaler har hver deres egen stillingen, når du til den nok mest eft- æstetik og det føles som om du ertragtede og omtalte sal på hele ud- bevæger dig ind i en ny verden for stillingen, nemlig Riddersalen. Rid- hvert rum du befinder dig i. De dersalen er uden tvivl Christiansborgs Kongelige Repræsentationslokaler hjerte, der skaber en storslået ramme giver dig en anden oplevelse end du om Dronningens gallamiddage. Den er vant til, og præsenterer Hr. og Fru Danmark i et nyt lys.


14

Christiania Af Frederik Bjørnholt Olesen

Christianias alternative arkitektur

terne at bygge til på skurvognene. Der var ingen grænser for, hvordan de byggede, for de byggede nemlig op i højden og ud til alle de sider de kunne. Grunden til, at de byggede skurvognene ud var, fordi så var der mere plads at leve på. Som det ses på billedet, så blev denne skurvogn hævet og der blev tilbygget noget, som ligner en overdækket terrasse. Under skurvognen blev pladsen selvfølgelig også udnyttet, så det var muligt, at få maksimale kvadratmeter ud af den lille plads der var til rådighed. Bygningen virker ikke gennemført, hvor der er tænkt på hver eneste detalje, men den fungerer. På Christiania benytter de sig meget af de materialer, som de har til rådighed og dermed er det ikke altid, at det er det nyeste af det nyeste, som bliver brugt til at bygge eller renovere deres boliger med.

Christiania, som oprindeligt hed Bådsmandsstrædes Kaserne, blev opført i 1833-1836. I sommeren 1971 var der ikke yderligere planlagt noget fra myndighedernes side for kasernen. Derfor rykkede militæret ud, og i løbet af sommeren og efteråret i 1971 rykkede slumstormerne ind og tog kasernebygningerne i brug. I starten blev kasernebygningerne brugt som beboelse til flere hundrede mennesker, men lige så stille begyndte der at dukke skurvogne op. Skurvognene var praktiske, i den forstand, at der var hjul på, og de kunne flyttes, hvis politiet kom for at smide Christianitterne ud. Stille og roligt begyndte christianitterne, at bygge om på de flotte militærbygninger. Christianitterne ombyggede bygningerne med På Christiana har hvert enkelt indistor fantasi, og nogle vil endda sige vid ansvar for, at deres bolig bliver med respektløshed, som ikke kunne holdt ved lige, da boligerne skal være i god stand til den næste generation. ses andre steder. En anden grund til, at de skal holde Senere blev hjulene på skurvognene boligerne ved lige er, fordi de ikke taget væk, og dermed blev skurvog- har mulighed for at bygge flere. Dette nene stationære. Da skurvognene betyder, at selvom de skal betale en blev stationære begyndte Christianit- form for husleje pr. kvadratmeter de har, så skal de også selv stå for alle reparationer af bebyggelsen. Ikke ligesom ved normal leje, hvor udlejeren skal stå for reparationerne af f.eks. radiator.

Fotograf: Frederik Bjørnholt Olesen

arbejdet, i forhold til de mere hjemmegjorte bygninger. Et eksempel på dette kan ses her på billedet. Huset har en lidt usædvanlig v-udformning som starter ved gulvet på 2. etage og bliver sammensluttet med taget lidt under midten af 2. etage. Huset ligner på en måde en luftballon, hvilket vi normalt ikke vil se ude i et parcelhuskvarter. Dette viser igen, hvor meget fantasi der indgår i bygningerne på Christiania. Huset har flere rene linjer i forhold til skurvognen som ser mere tilfældig og hjemmegjort ud. Dette var dog kun en lille del af alle de forskellige former for bygninger, der findes på Christiania. Den store mangfoldighed i bygningerne afspejler også mangfoldigheden i Christianitterne.

Der var som sagt huse på Christiania, der er gennemtænkte og fuldførte, hvor det ligner det er professionelle håndværkere, som har udført Fotograf: Frederik Bjørnholt Olesen

By News Oresund ( creativecommons.o


15 Fristaden Christiania, bedre kendt som Christiania, er et område i bydelen Christianshavn i København. Fristaden er Danmarks fjerde største turistattraktion, med lidt over en halv million besøgende årligt, men i dag er Christiania mere kendt for kriminalitet, hashhandel og den barske historie, som har gjort Christiania til den fristad det er i dag.

Christiania gennem tiden Før i tiden var Christiania en gammel kaserne på 34 ha. Efter kasernen blev nedlagt, flyttede nogle lokale christianshavnere ind på området i håb om at leve i et grønt område. Der gik dog ikke lang tid før yderligere 150 mennesker flyttede ind på området. Dette var en blanding af hippier, kunstnere, narkomaner og hjemløse, alle med en drøm om at leve i frihed, kreativitet og vigtigst af alt, fællesskab. De første christianitter flyttede ind i de gamle kasernebygninger, som stod tilbage. Beboerne gav deres nye hjem navnet, Christiania, og den 26. september 1971 blev udråbt til Christianias officielle fødselsdag. Efter Christiania officielt var blevet etableret, begyndte man at lave nye boliger og love, i håb om at have sit eget lille samfund. Alle disse beslutninger blev taget i et råd, som bestod af christianitter.

(Christiania indgang 20140414_3) [CC BY 2.0 (http:// org/licenses/by/2.0)], via Wikimedia Commons

Af Sharujan Sithamparanathan

Det har ikke altid været nemt for Christiania. Da forsvarets arealer blev overtaget af de lokale, var det ulovligt i den tid. Derfor har Christiania hele tiden været truet med nedlæggelse fra både folketinget og i den offentlige debat, men efter nogle forhandlinger med folketinget i 1972, lykkedes det Christiania at få bevaret deres bydel som et socialt eksperiment, på betingelserne at borgerne betalte for vand og el og overholdte landets love. Efter Christiania blev et lovligt sted at være, blev det det centrale sted for Københavns alternative og eksperimenterende kulturliv, med blandt andet musik og kunst. Det var også på dette tidspunkt, at Christiania gik ind i kommunal politik, og blev repræsenteret på Københavns Rådhus. I 80’erne blev der skabt kollektive arbejdspladser samtidig med, at der blev støttearrangementer for indianere som var truede i USA og konferencer omkring Grønland. I 90’erne blev kulturlivet i Christiania meget kendt for musikken. Blandt andet på grund af de store koncerter, som blev afholdt på den store scene i det, der i dag hedder Nemoland. Den nye regering i ’89 var den første som indførte en lov, som gjorde Christiania et lovligt sted at være, og i 2004 ville flertallet i folketinget indføre en ny lov omkring normaliseringen og nyudviklingen af Christiania. Ifølge loven

skulle ulovligt byggede bygninger rives ned, og de fredede bygninger skulle renoveres og sættes i stand. Christiania ville fortsat være en bydel i København, hvor der var mulighed for at leve et alternativt liv inden for lovens rammer. Christiania indgik en aftale med slots- og ejendomsstyrelsen i 2011, som gjorde det muligt for christianitterne via en fond, at kunne købe eller leje sig selv fri. Man oprettede herefter Foden Fristaden Christiania, og købet af Christiania blev delvis finansieret af folkeaktier. Den 1. juli 2012 blev Foden officielle ejer af Christiania. Det var på et tidspunkt, hvor der boede omkring 1000 mennesker på Christiania. I medierne har Christiania ikke haft det bedste image. Gennem hele deres historie, har der været en strid i mellem christianitterne og politiet, hvilket igennem deres historie har ført til nogle voldsomme konfrontationer mellem begge parter, som har ført til debatterne om nedlæggelsen af Christiania. Der har også være perioder med rockergrupper, som har brugt Christiania som en base for hæleri og andre former for kriminalitet, som den åbenlyse hashhandel på Pusher Street. Christiania er stadig ramt af disse problemer med udefrakommende mennesker, men deres råd arbejder hele tiden på at løse dem, blandt andet ved hjælp af deres egen grundlov, som forsøger at skabe et familievenligt miljø, og lægger meget vægt på fællesskabet..


16

Ørestads arkitektoniske vidundere I Ørestadsbydelen beliggende på Amagerøen i København, finder man flere prisbelønnede bygninger udviklet efter konceptet ”ny by”. Af Rasmus Trærup

VM Bjerget

beboerne. For at ventilere parkeringskælderen består de lodrette Distriktet Ørestad City huser dele af skrænten af 1200 aluminiblandt andet det verdensberømumsplader hver med små luftte VM Bjerg (opført i 2008) ved huller. Inde i bygningen fører en Boulevarden designet af arkiskrå elevator, Danmarks eneste tektfirmaet Bjarke Ingels Group af slagsen, dig fra bunden til topA/S. Oprindeligt ment til at væpen. Hvert niveau har sin egen re et parkeringshus for beboerne ikoniske farve med græsgrønne med eksterne lejligheder, men og røde nuancer i bunden til da projektet nåede tegnestuen himmelblå og hvide nuancer i ved BIG, blev planerne ændret. toppen. Hver bolig har et areal Markant ændret. For forslaget på 110 kvm indendørs areal. og fra arkitekterne lød, at bruge 90 kvm. udendørs have og terparkeringsanlægget som fundarasse. Indbegrebet af danskhementet for et villakompleks beden repræsenteres i from af ligustående af 80 lejligheder med sterhækkene, der omkranser de udsigt mod øst. Inspireret af Jørn små haver og danner små lokalUtzons L-formede Kingohuse, samfund. Ved regnvejr falder skabte BIG et moderne parcelnedbøren over det 7000 kvm. kvarter med plads til private uderum.

tagareal, hvor det opsamles og føres ned i et 100 kubikmeter reservoir under jorden. Herfra forsynes haverne fra det automatiske vandingsanlæg. Plantekasserne er opdelt i 5 zoner, som skifter farve afhængig af årstiden. F.eks. om efteråret blomstrer den rødglødende rådhusvin på toppen af Bjerget, mens vinterjasminen i januar pryder terrasserne med i en hvidgul bølge ned over skrænten. VM Bjerget formår samtidig at indkapsle Københavns travle byliv kombineret med forstadens rolige og stille kendetegn i perfekt harmoni.

Lejlighederne ligger nemlig forskudt langs diagonalen i 11 niveauer. I det nordvestlige hjørne når villakvarteret beliggende på skrænten en højde af 34 meter, hvorledes byggeriet har fået tilnavnet ”Bjerget”. Selve parkeringsanlægget rummer plads til 480 biler. Her imødekommes synet af den rå beton balanceret med kulørte facadeplader og fantasifulde vægmalerier fra kunstnere som Victor Ash, hvilket giver en fornemmelse af harmoni for News Øresund – Jenny Andersson [CC BY 2.0 (http:// creativecommons.org/licenses/by/2.0)], via Wikimedia Commons


17

News Øresund – Jenny Andersson. https:// www.flickr.com/photos/newsoresund/8370639180

anlagt fælles festlokaler og andre aktiviteter. Ydermere er bygningen designet med en gangsti, der bugter fra terrænet til de øverste penthouses, hvor alle beboerne er velkomne til at gå en tur og nyde den gode udsigt. 8tallet er designet til at forbinde det private med offentlige butikker, café og et par tusind kvm. afsat til erhverv.

over flere klasser. 30-35 lejligheder udlejes særligt billigt ifølge overborgmesters Rift Bjerregaards ”Billig Bolig ”-projekt. Området inviterer også til mere end at lufte sin hund, for naturinteresserede ligger Vestamagers naturcenter i nærheden på Kalvebod Fælled. Her kan beboerne såvel som besøgende se naturen i øjenhøjde og få oplevelser som: tårnfalkepars redebyggeri, flokke af hjorte og picnic-udflugter.

Bygningen er blevet kåret med adskillige priser for dets spekta8tallet Intentionen bag konstruktionen kulære arkitektur og har vundet første præmien ved World Arer, at skabe et rum der tiltrække Et andet af Bjarke Ingels famøse chitecture Festival i Barcelona alle typer mennesker. Unge, gamværker er lokaliseret i den sydli2011. Derudover har det modtale, familier og singler har alle muge del af distriktet Ørestad Syd. get ”Scandinavian Green Roof lighed for at bosætte sig i komAward” prisen. Her hviler det storartede boligplekset, da priserne bevæger sig kompleks formet som en sløjfe, der huser 476 lejligheder. Med hele 62.000 imponerende kvm. byder 8tallet på en stor variation af ejendomstyper: Townhouses i to etager med gårdhave, lejligheder med altaner og penthouselejligheder med tagterrasse. Komplekset består af to dele adskilt af knudepunktet i sløjfens midte. Denne struktur danner to separate gårdspladser med park, fællesfaciliteter og legepladser forbundet af en 9m bred passage gennem knudepunktet. I Centrum er By Frans Drewniak from Copenhagen, Denmark (8tallet) [CC BY-SA 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)], via Wikimedia Commons


18

Beton støberiet på Danmarks tekniske universitet Af Jakob Møller I Lyngby ligger Danmarks Tekniske Universitet, også kendt som DTU. Universitetet specialiserer bl.a. sine uddannelser i ingeniørretningen i form af diplomingeniør. DTU har også mange andre universitetsuddannelser, i form af bachelor- og kandidatuddannelser. I de forskellige uddannelser bruges der bl.a. et betonstøberi som universitetet selv har. Betonstøberiet bliver brugt til at lave forskellige prøveblandinger, hvor man eksperimenterer med indholdet af henholdsvis vand, cement, sand og sten i forskellige størrelser og tilsætningsstoffer. Betonprøverne kan også blive armeret med stålstænger/gitre, beton kan også forstærkes med bl.a. plastik fibre. Når man så har fået den blanding man har lyst til, skal det hele blandes sammen. Måden

Støbningen af beton Når betonblandingen så er færdig, skal den støbes, og det er ikke bare at hælde en blanding ned i en kasse, men en mere kompliceret metode. Når man beregner blandingsforholdene, går man ud fra et specielt sætmål på f.eks. 60 mm, som så er den højde betonelementet synker sammen. Hvis der ikke er nok fx vand får man et dårligt resultat og skal derfor tilføje mere vand til blandingen. Når man så opnår den blanding man ønsker i forhold til sætmål ender man med at få en støbning, der er meget pænere, og som ikke styrter sammen.

Fotograf: Jakob Møller

Armering gør en stor forskel Armeringen i beton er ikke uden grund. Armeringen gør betonet stærkere på flere måder, bl.a. øger det den kraft betonet kan holde til, når det udsættes for træk. Man siger normalt, at beton kan holde til en tiendedel trækkraft i forhold til tryk. Armeringen kan derfor implementeres for at holde til det træk, der kunne være i betonet.

Fotograf: Jakob Møller

Fotograf: Jakob Møller

Tryk test af betonprøve Når man så har den færdige blanding af beton, og valgt om det skal armeres på en måde, vil man så lave en endelig støbning. Støbning skal derfor rystes for at få luften ud af blandingen, efter man har rystet det kan man så teste luftindholdet, hvor måFotograf: Jakob Møller let her var 1 % luft i prøven. Efter prøven har tørret vil man så lave en tryk-test, hvor prøven presses med en hydraulisk presse, og så vil pressen vise den kraft den presser med når maskinen mærker et brud i betonen. Hvis betonet ikke er armeret, kan det oplagre så meget energi, at det brister og ender med at eksplodere. Hvis man så tester en betonbjælke i stedet, vil armeringen her gøre, at en bjælke vil kunne holde til ca. 250 kg med armering, i stedet for 40 kg uden armering. Udover at armeringen gør betonet stærkere holdet det også betonet sammen efter bruddet.

Fotograf: Jakob Møller


19

Besøg dag på Revolvermessen

Af Abdul Amir Revolvermessen som ligger på halmtovet 11, 1700 København, som ligger 2min væk fra Københavns hovedbanegård, er en af det mest kendte messer. Revolver er et messearrangement som præsenterer de mest frisindet moderne skandinavisk designdrevne modemærke blandet med kvalitetsmærker. Revolver er en enestående messe til både mænd og kvinder, messen tiltrækker de bedste købere fra norden, såvel som de bedste internationale købere for at drive forretning. Revolver er dedikeret til at give udstillere og købere ekstraordinære betingelser.

Messereportage på selve dagen Den 2-02-2018 besøgte ”teknikholdet tekstil” modemessen som bød på en masse udstillere og god energi. Lige når man kommer ind på Revolver har man mulighed for at hænge sin jakke og diverse ting ved tøjstativet mod en mindre beløb. Derefter bevæger man sig ind i et univers af tøj, som først kommer på markedet til næste år. Hver en eneste udstilling har et præg af sin egen stil. Messen er så stort og fantastiske stedet, hvor man hurtigt kan blive fascineret og være i det univers, hvor alt

andet omkring en ikke eksistere på gratis alkohol i den dyre enmere, hvor man glemmer tiden de. hvis man har gået en hel og personerne omkring en. dag og har set på tøj og har hygget, og man var blevet lidt små Selve dagen var så fantastisk, sulten, kunne man købe mad til det var fuld af glæde og positive sig ved massen, de havde masmennesker fra alt mulige lande, ser af boder, hvor de solgt, kaffe, som kom og udstillede sit tøj. mad, brød også videre. på mesDet var så ekstraordinært at man sen kunne man ikke rigtig købe slet ikke kunne sætter ord på tøj eller noget ligne, det var mere det, der var udstilling lige fra egnet til business mand, som sko til tasker og tøj. på messen bag lukkede dør, lavede et god var udstillinger fra kendte mærhandle i huset med arrangørerne ker, som gucci, libertine, hvor bag messen. Messen var op man havde mulighed for at delt i to store hal, hal A og B . snakke med selve person som den først hal lige når man komudstillede disse kendte mærker. mer ind, er udstilling af sko, messen var et fantastisk sted, mand/kvinde tøj og en lille cafe, hvor man havde mulighed for at hvor man havde mulighed for at møde nye mennesker, og hvis købe mad til sig. Lige over for man var heldig kunne man møcafen, stod der en kvindelig DJ de kendte hoveder. Messen bød der spillede musik, når man beikke kun på tøj man også et brag væger sig ind hal 2 er der masser af et kreativ og kvalitetsbevidst af udstillinger, diverse udstillinmodeshow, på messen, var der ger, mad boder, toiletter også også nogle steder, hvor det krævidere. vede særligt invitation for at komme ind, men, hvis man var snu nok, kunne man liste ind uden at blive optaget, det gjorde jeg. Stedet var ubeskriveligt, der var så mange spændende og fantastiske kendte mennesker, blandt andet kom Nikolaj Coster. det var en fantastisk oplevelse at se alle disse mennesker, alle de lukkede messer bød


20

Erik Morten Storslået, pragtfuldt, luksuriøst er blot nogle af de ord man kan beskrive kjolerne, som ses på Erik Mortensens udstilling ”I am black velvet” i København, med.

Danmarks egen

Af Melanie Rud Rasmussen Igennem et mørkt og tungt forhæng træder man ind i et dunkelt rum kun oplyst af nogle få lyskilder. Væggene er af beton, hvorledes man får en følelse af noget neutralt og koldt, som ikke bærer præg af overflod. I rummet står der to stativer med hver deres kjole. Kjolerne har det tilfælles, at de er sorte, men fortæller om hver deres stil og udtryk. De er pragtfulde og luksuriøse, og de ejer det spotlight, der kastes ned på dem. Der er ingen tvivl om, at det er kjolerne, der skal i fokus og ikke rummet, de befinder sig i. Bag kjolerne bliver den kolde betonvæg oplyst af en projektor, som viser billeder af modeskaberen.

Erik Mortensen (1926-1998) er manden bag denne storslåede udstilling på Dansk Design Museum i København. ”I am black velvet” hedder udstillingen. I modehistorien er Mortensen et dansk ikon med et stort talent og målrettethed. Han skabte sig en central plads inden for den franske haute couture. Museet ønsker med denne udstilling at kaste lys over kvaliteterne og egenskaberne ved haute couture, hvilket blandt andet er sublime håndværk, tekniske løsninger og eksperimenterende former.

De to første kjoler i udstilling, som oplyses af få lyskegler. Billeder af Erik Mortensen og hans arbejde bliver vist på væggen bag. Foto: Melanie Rud Rasmussen

Kjoler i bevægelse Blandt rampelyset og de stillestående stativer med storslåede kjoler, får man en mere r de gennemgående kolde, mørke rum, som stadig skaber en vis anonymitet, lyser kjolern spektakulære, elegante og overdådige, som Mortensen har skabt. Igennem videooptagel på bagvæggen i rummet, bliver man oplyst af den funklende gnist, hver enkelt kjole har liver op, og fortæller hver deres historie. Man kan ikke blive andet end fascineret og beta disse kjoler og kunstværker besidder. Modeskaberen har inden for haute couture, mulighed for at rendyrke den designfilos Haute couture afspejler i langt højere grad skaberens personlige stil frem for modens tre tegnede sig selv som perfektionist. Han var ikke i stand til at give slip på en model, hvis blive præsenteret på podiet.


21

nsen

n couture-konge

Ikke kun det sorte, klassiske stof kommer til udtryk i udstillingen. Også det gyldne og mere farverige vises. Foto: Melanie Rud Rasmussen

Kjolerne her viser den tekniske snilde Erik Mortensen Fortællinger i tavshed besad. En kombination af kraftigt og let vævet stof. Kjolerne i hvert eneste rum fortæller om Mortensen. Trods Foto: Melanie Rud Rasmussen tavsheden fra beskuerne i lokalerne, hører man højt og tydeligt Mortensen tale gennem kjolerne. Kjolerne fortæller alle, hvad de er i stand til. Dette bliver således også forstærket idet, at rummene er så neutrale og uden nogen form for aroma, som kan fortælle tilskuerne noget. Det er kjolerne, som fortæller det hele – en enkelt lyskegle er nok til at live hele kjolen op. Videoerne af kjolerne er blot prikken over i’et, hvad angår sjælen i kreationerne. Udstillingens lokaler skal ikke sige noget om kollektionen, men blot omfavne de majestætiske, luksuriøse og storslåede kjoler. Erik Mortensen ønskede at blive respekteret for sit suveræne håndværk, hvilket han i stor stil også formår. At gå igennem udstillingen er som at være inde i Erik Mortensens enestående sind og syn på mode og haute courture.

rolig fornemmelse. Trods ne op, og man ser det lserne af catwalks, som ses i bevægelse. Kjolerne aget af den pragt og ynde

sofi, som han ønsker. ends. Erik Mortensen beikke den var klar til at

”Den lille sorte” består af seks sorte kjoler, som igennem tiden viser, hvordan ”den lille sorte”-kjole har ændret sig. Foto: Melanie Rud Rasmussen


22

CIFF: Copenhagen Intern Af Sara Kjeldgård Jensen Midt i det varme, mørke rum står en motorcykel. Den er oplyst af spotlights fra loftet. Rummet fyldes af musik af dyster karakter, som skaber spænding i rummet. Ved indgangen til næste afdeling dukker et andet kunstværk op. Dette består af en person, som bærer en oversize T-shirt samt bukser, støvler og hjelm og sidder på en crosser. Under crosseren er et landskab, bestående af græs og sten, sat op, og i baggrunden ses et lærred. Hele opsætningen er lavet i en hvid farve, som bliver oplyst af lamper, der står omkring opsætningen. Dog forstyrres øjnene af forskellige streger, ord og tegninger, som bryder det hvide udseende på kunstværket. Den gennemtrængende lugt af sprittusch leder blikket ned på en spand, hvorpå der står “PLEASE use and choose your MARKER!”. De besøgende bliver altså opfordrede til selv at deltage og bidrage til kunsten, og det er netop dem, der præger kunstværket og dekorerer den ellers hvide overflade. Det unikke vækker opsigt.

Kunstværk, som dekoreres af de besøgende Foto: Melanie Rud Rasmussen

Det er torsdag den 1. februar 2018. Copenhagen Fashion Week er i fuld gang, og CIFF, Copenhagen International Fashion Fair, har slået dørene op for 60.000 kvadratmeters udstilling af omkring 2000 forskellige mærker. Dette sker to gange om året. Med denne størrelse er CIFF Nordeuropas største modemesse, og er en attraktiv destination for den internationale modeindustri, hvor den er kendt for at være en af Europas mest dynamiske og innovative platforme.

Overgangen fra kunst til beklædning I det efterfølgende rum hænger mange små billeder på de enten hvide eller sorte vægge. Billederne er i fokus, idet rummets vægge ellers er nøgne. Billederne viser inspirerende, kunstneriske billeder af mennesker samt skitser og tegninger af moderigtige beklædningsdele. I rummet står også en kvinde, som i øjeblikket er ved at male et motiv på væggen bestående af bløde streger, hvorfra malingen løber let ned ad væggen, men som samlet giver et billede af en række kvinder i sirlige bevægelser. Man ledes videre ind i et hjørne, der er afgrænset af hønsenet. På en hvid væg vises sort/hvide billeder af natur. På gulvet står store røde sten og fra loftet hænger røde reb på kryds og tværs i rummet. Musikken er dyster og intens og leder op til spænding, inden man begiver sig ind på selve modemessen bestående af beklædning.

Mange små billeder og tegninger bryder de neutrale vægge i overgangen mellem kunst og beklædning. Foto: Melanie Rud Rasmussen


23

national Fashion Fair Tøj og mode CIFF platformen omfatter afdelingerne CIFF, CIFF KIDS og CIFF Showrooms. De opdelte områder for kvindetøj og mandetøj inkluderer afsnit som ESSENTIALS, FUTURE CLASSICS, LAB, PREMIUM, SLEEK, STYLE SETTERS, STYLE SETTERS BUNGALOW, URBAN og RAVEN. De har alle samme formål, nemlig at inspirere de besøgende og få dem til at se mod fremtiden. Mange mennesker bevæger sig rundt mellem de forskellige stande, som hver tilhører et bestemt mærke. Den store menneskemængde giver en summende lyd i de store lokaler, som samtidig fyldes af varme. De besøgende føler på det udstillede tøj og kigger interesserede på de nye produkter. Alle er iklædt finere tøj, som indikerer, at de er modebevidste og derfor hører til på en modemesse. Nogen kommer blot for at se næste års stil, mens En af de farverig stande, som fremviser andre kommer for at tale næste års kollektion. med sælgerne. Fælles for alle gæFoto: Sara Kjeldgård Jensen ster er dog, at mode, design og beklædning interesserer dem. Stilen varierer meget standene imellem. Nogen har mange farver, mens andre er mere neutrale, nogen har mange detaljer og meget pynt, mens andre er meget simple med produkterne i fokus. Hvert mærke fremstiller deres varer på bestemte måder, afhængigt af deres bestemte målgruppe. I hver stand står enten en række stativer, hvorpå tøj hænger, eller et bord hvorpå sko, smykker eller andet er udstillet. Derudover sidder mindst en sælger for mærket i hver stand klar til at snakke med eventuelle kunder. På etagen over går også mange mennesker rundt på den lange gang og besøger de forskellige tilstødende showrooms. Her har mærkerne en større udstilling, der minder om en slags butik, som de besøgende kan gå ind og opleve. Også her summer omgivelserne af liv og interesse for moden. Når man bevæger sig igennem den store modemesse CIFF, får man en masse fantastiske indtryk. Messen er utroligt inspirerende og giver et bredt billede af, hvordan den fremtidige mode kommer til at se ud indenfor de forskellige mærker.

Øjebliksbillede af livet mellem standene. Foto: Sara Kjeldgård Jensen

En stand der fremviser næste års skomode. Foto: Sara Kjeldgård Jensen


24

Anmeldelse: Maskerade på Det Kongelige Teater ”Gak, gak, gak!” råber de opildnede skuespillerne flere gange i løbet af stykket. Maskerade er i den grad fuld af gakkede gangarter, gøgl og tempo. Selvom det er sjovt et godt stykke af vejen, bliver det i sidste ende for meget og resulterer i, at fortællingen og moralen drukner i larm, kaos og hysteri.

Af Tabita Malmgren Asmlid Maskerade blev skrevet af Ludvig Holberg mellem 1722 og 1724, og den handler om de unges kamp for at bevare maskeballerne, hvor de kunne møde kærligheden, samtidig med, at de ikke blev dømt af deres omgivelser. Stykket handler om den unge Leander, som skal giftes bort, men han har forelsket sig i en pige til maskeraden, og igennem stykket vises de unges spontane og ihærdige kærlighed, som står i stærk kontrast til forældrenes arrangerede ægteskaber. Holberg var med denne komedie meget rebelsk, da maskerader blev forbudt i 1724. Man mente, at maskeraderne skabte kaos og uro i samfundsordenen, men Holberg var af en anden mening. Med komedien hyldede han i stedet maskeraderne og fremhævede hvordan festerne for en stund kunne skabe lighed mellem mennesker, herre og tjener.

spressive skuespil er med til at understrege Holbergs stærke humor. Desværre medfører det samtidig, at Holbergs vigtige moraler forsvinder i råberiet.

designet af den tyske Victoria Behr. Skuespillerne bærer 1700-tals korsetkjoler og skødejakker i et plasticbetrukket stof, som får dem alle til at knitre og skinne som voksduge. Sammen med de stiliserede skumparykDet er ellers ikke fordi skuespillet ker og gennemsigtige plasticmasker, fejler noget, og generelt leveres der som får deres hud til at skinne dukkenogle stærke præstationer. Lila Nobel agtigt, får karaktererne et meget porhviner hysterisk mens hun styrter celænslignende udtryk. Det er en ny rundt i karikerede frøkenpositurer. og spændende måde at bruge kostuPeter Plaugborg bærer en stor del af merne på, som fremhæver en vigtig humoren i stykket, og gør brug af sin pointe, nemlig hvordan alt hos disse imponerende fysik, som han hopper mennesker er kunstigt og opstillet. og springer rundt i rollen som tjeneren Henrik, og det lykkes desuden Pianisten Oliver Antunes spiller Jens Jørn Spottag, med glimt i øjet og fremragende og understøtter de bratsin smukke og klangfulde røst, at gi- te bevægelser og den overdrevne mive en smule ro i det ellers tempofyld- mik med simultanlyde, så musikken te og næsten stressende teaterstykke. flere gange bliver stumfilmsagtig. Alt i alt er der faktisk meget godt at sige Generelt er stykket langt henad veom den festlige modernisering af Majen båret af de stærke skuespillerpræskerade – det bliver bare for meget. stationer og de mange effekter. En Holbergs humor og komedietradition næsten evigt kørende drejescene med står tilbage, men ordenes betydning rundhorisont, og et scenerum beståog fortællingens morale forsvinder i Dette vigtige budskab kommer dog ende af farverige formationer, der vilde effekter og for meget fald-påikke rigtig til udtryk i Herbert Fritsch ligner forstørrede legoklodser, hjælhalen-komik. iscenesættelse af maskerade. Derper alt sammen med til, at det bliver imod er der fest og farver på scenen, en meget visuel forestilling. Dertil og det iscenesatte, overdrevent ekkommer de fascinerende kostumer


25

Med den farveglade tyske Herbert Fritsch som instruktør og scenograf, er det heller ikke så underligt med disse vilde bevægelser, grimasser, kostumer og sceneopsætning, da han netop udtaler, at det er de elementer, der rører ham i teateret, mens han ikke interesser sig for stykkets handling. Det er ærgerligt, da Holbergs budskab bestemt ikke er irrelevant i dag. Kampen for kærlighed og anseelse, og konflikten mellem generationer findes stadig.

med de mange uventede og overraskende elementer, hvor publikum bl.a. bliver inddraget. De små kommentarer og henvisninger til f.eks. Ringenes Herre og MeToo er sjove og forfriskende, men det skal begrænses og strammes op, for syvende gang har det ikke længere den ønskede humoristiske effekt. De trættende og pinagtige hentydninger til sex og mandlige kønsorganer må desuden godt pakkes langt væk, og flere gange bliver det så pinligt vulgært, at Derfor mener jeg også, det bliver tåkrummende. at det er meget relevant at De første to akter fungerer forsøge at forny den gamegentlig fint, men tredje le klassiker, da den akt, bliver kørt alt for muntre og moderniserede langt ud, og tempoet er opsætning også kan være skruet så højt op, at både med til at lokke de yngre skuespillere og publikum generationer i teatret. Et helt mister pusten. Hele godt stykke af vejen funsidste del bliver et stort gerer det også meget godt

Fotograf: Sara Kjeldgård Jensen

virvar, hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt skuespillerne selv aner hvad de laver. Selvom det er et spændende forsøg på nytænkning af Holberg, bliver det i sidste ende for meget, og det eneste der rigtig fastholdes ved Holberg, er hans sprog, som virker sært gammeldags, især i denne teateropsætning hvor alt andet larmer og fylder. Derfor ender teaterstykket desværre med at ligge et sted, hvor det hverken rigtig når ud til de unge eller de mere rutinerede teatergængere, på trods af modernisering, flot skuespil og mange sjove replikker.


26

Byvandring Af Ismail Kohistani

Rundetårn By Erik Christensen (Own work) [CC BY-SA 3.0 (https://creativecommons.org/licenses/ by-sa/3.0) or GFDL (http://www.gnu.org/ copyleft/fdl.html)], via Wikimedia Commons

København er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere landets største byområde med omfattende 18 kommuner. København er utrolige at se på, da man ikke kan få nok at lyden, vinden menneskerne og ikke nok med det atmosfæren er anderledes. Byen er den mest udviklet by i Danmark, da man i årevis har udviklet byen i infrastruktur. Store bygninger i alle mulige former, er noget man ikke går glip af. Byvandringen gennem København byder på mange attraktioner, og de fleste af dem er i en gåafstand. De tre mest kendte attraktioner som man kan møde gennem en byvandring i København, er er sandsynligvis den over 100 år gamle forlystelsespark Tivoli, og statuen af den lille havfrue og selvfølgelige den mest kendte af dem alle er Christiania, men København har meget mere at byde på. Med en historie der går tilbage til 1043 er byen fuld af historiske landemærker og museer. Byvandringen gennem København byder også på Amalienborg slot og

kongehuset hjem- og gå ned ad Det er altså fashionabelt at bo på strøget for at shoppe lidt. Christianshavn med sine 10.000 indbyggere Man skal bare over KnipChristians havn pels bro, så er man i Københavns cenByvandringen gennem Københavns trum. Med anlæggelsen af gader leder i alle tilfælde en tilbage til metrobanen og en station på Torvedet indre København hvor man gade er det nemmere at komme til og ankommer til det flotte og kulturelle fra Christianshavn. Christianshavn. Christians havn er bydelen af indre by med ca. 10. 000 Strøget i København indbygger. Heldigvis er Chris- Strøget i København er en berømt tianshavn meget mere end det. Gen- gågade i den indre by af København, nem en gåtur i Christianshavn kan der fører fra Rådhuspladsen til man opleve de flotte borgere huse og kongens Nytorv og har en længde af hyggelige gårdmiljøer. Disse hyggeli- ca. 1,1 km. Strøget er hverken den ge gårdmiljøer stammer helt tilbage første eller længste gågade i verden, til Christian den 4, som dengang men er i dag en af Europas længste ønskede en ny bydel mellem Køben- gågader. I dag er strøget mere popuhavn og Amager. Det resulterede i lær end nogensinde før. Strøget massebyggeri ved Christians havn. besøges hver dag af 80.000 mennesByggeriet voksede gennem tiden og ker i sommerperioden, hvorimod i blev i årene 1639-1674 en selvstændi- vinterperioden kun af 48.000. Samge købstad, med rådhus borgmester 2 tidig har strøget mest besøgende den kirker og mange flotte borgerhuse. sidste søndag før jul hvor de når op Christianshavn blev aldrig glemt af på 120.000 mennesker. ildsvåde og derfor møder man et autRundetårnet entisk bymiljø. Rundetårnet er et 41.55 meter højt Christianshavn er en kulturel observationstårn, der ligger i Køsmeltedigel. De charmerende, histor- bmagergade i indre gade København. iske huse og brostensbelagte gader Dertil kommer højden 34,8 meter ligger der stadig. Da B og W refererer kun til udsigtsplatformens skibsværft endnu fungerende var højde over gadeniveau. Tårnet er Christianshavn et arbejdskvatere. særligt kendt for sin spiralgang, der Lejlighederne var på 30 m2 og her fører hele vejen op til udsigtsplatforboede ca. 6 familiemedlemmer Nu er men. Tårnet er i dag meget kendt, Christianshavn anderledes. Der er nu hvor byggeriet blev påbegyndt i 1637 rykket mange advokat og ar- og i 1642 stod det færdigt. kitektfirmaer ud i husene og de Rundetårnet har ikke trapper, men mange mindre boliger er lagt samen bred spiralformet gang belagt med men til et større lejligheder og modmursten på højkant, der fører helt op erniseret og solgt som ejerlejligheder. til en udsigtsplatform. Tårnet er ude-


27

Anmeldelse af Danhostel Copenhagen City 5 - stjernet hostel i hjertet af København Af Vidya Punniyamoorthy Vi (teknikholdet) ankom til København klokken 19.00 på hovedbanegården, hvor turen herfra gik mod hotellet Danhostel. Hotellet kunne ses på lang afstand, da det var en bemærkelsesværdigt høj bygning. Da vi ankom til dette hotel, pustede den dejlige varme os lige i hovedet, hvilket vi havde behov for efter den kolde gåtur fra toget. Det første, der faldt os i øjnene, var de blå strålende lys, som fik os til at se os rundt om i lobbyen. Vi stod og ventede ca. 5 minutter i receptionen, hvorefter vi fik nogle informationer omkring hotellet. Vi fik udleveret et par kort til hver værelses -gruppe, som blev benyttet som en nøgle til at låse dørene til værelserne, vi havde fået tildelt, op. Efterfølgende fik hver enkelt person udleveret en pose, som indeholdt et håndklæde, dyne- og pudebetræk (linned). Vi begyndte stille at bevæge os mod værelserne, som bestod af to køjesenge, to enkeltsenge og et tilhørende badeværelse. Derudover var der også to små borde med et par tilhørende stole til stede på værelset. Der blev på hele hotellet tilbudt fri Wi-Fi. Fra vinduet på værelserne kunne man få den smukkeste udsigt over bl.a. Tivoli, havnebåde, Christianshavn og meget mere - alt efter hvilket værelse man boede på. Hotellets opbygning udgjorde mange etager, hvor man enten kunne tage trapperne eller elevatoren fra og til værelser og receptionen. Hotellet består i alt af 192 værelser, hvor værelserne inddeles i både 4-, 6-, 8- og 10-mandsværelser. Der er, udover de mange værelser og lobbyen, også en bar, kaldet bar50. Her blev der bl.a. serveret drikkevarer i form af kaffe, øl og et udvalg af lækkerier, såsom kager mm. hele dagen.

Vi brugte to nætter på dette hotel, som gav en hyggelig atmosfære, hvor man kunne få muligheden for at hygge, slappe af og småsnakke. Hvis der opstod problemer kunne man nemt få hjælp i lobbyen, da de havde åbent 24 timer i døgnet. Vores morgener startede ud med morgenmad omkring klokken 8.00. Her havde hotellet en morgenbuffet (på bar50), der bestod af mange lækre sager som brød af forskellig slags, pålæg, ost, yoghurt, kaffe, te og varm kakao. Her kunne man vælge at spise i kælderen men også oppe ved buffeten. Vi startede derefter dagen ved at træde lige ud i Københavns gader, med de bedste FOTO:FORTEPAN / Lőw Miklós [CC BY-SA 3.0 (https:// muligheder for at creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0)], via Wikimedia Comkomme til de fedeste mons steder, masser af aktiviteter og nærmiljøer. Vi er generelt meget tilfredse med hotellet og alt, hvad de kunne tilbyde os. Vi mener derfor også, at hotellet klart kan anbefales til andre, da det giver rige muligheder for smukke udsigter, lækker mad, dejlige, store og rummelige værelser og en fantastisk bar med hyggelig stemning, hvor man kan samles i mindre grupper. Alt i alt er det et skønt og renligt hotel. Derudover er hotellet også ny-

renoveret, hvilket gør det i stand til at tiltrække folk. Servicen var heller ikke til at pege fingre af. Personalet var super gode og hjalp gerne, hvis vi havde brug for hjælp. Hotellet er tydeligt at få øje på, idet det er placeret centralt i byen, og denne beliggenhed gør også hotellet til et attraktivt sted at bo, fordi man let kan komme rundt i København herfra.


M press 15xsm magasin 2018  
M press 15xsm magasin 2018  
Advertisement