Issuu on Google+

Andreas Bergmann September - December 2012


Andreas Bergmann // Nyhedsbrev for September - December 2012 Introduktion

I Denne udgave af nyhedsbrevet

Om Forsidebilledet og det ovenfor

Creds og kontakt

1 - Nytårstanker // Det bedste år i mit liv 2 - Case // Et dramatisk ansigt 3 - Anbefalinger // Mennesker du skal kende 4 - Case // Bandet der ikke var 5 - Tips // Tag bedre scenebilleder 6 - Case // Det rullende rum

Billedet på forsiden, er en del af pressekampagnen for produktionen BiFald. Du kan læse mere om projektet i afsnit 4.

Nyhedsbrevets layout er lavet af den mesterlige grafiker Leh Poulsen, du kan læse, og se, mere om hendes arbejde på lehpoulsen.dk

Billedet ovenfor er et BTS skud fra produktionen af pressematerialet for forestillingen Hele Vejen Hjem.

Alt indhold er produceret af mig, Andreas Bergmann. Du kan se mit portfolio og læse mere om mig på andreasbergmann.dk


DeT BEDSTE ÅR I MIT LIV nytårstanker

Næsten 70.000 fotografier på et år

Mindre udstyr, mere erfaring

De bedste samarbejdspartnere i verden

Det bliver rundt regnet til 190 fotografier om dagen, eller 7 fotografier i timen. Det lyder fuldstændigt vanvittigt, og det er det også! Aldrig har jeg haft så mange shoots, fået så mange jobs, udlevet så mange foto-eksperiment-fantasier, lært så meget om at lave fotografier, brændt så mange blitzhoveder ud, eller mødt så mange inspirerende, sjove, spændende og all-round awesome mennesker.

Det blev også i år jeg besejrede en af de notoriske sygdomme os fotografer har, dimse-afhængighed. Ikke at jeg ikke drømmer om nye objektiver og dippedutter, men det er gået op for mig hvor meget vigtigere det er at blive en dygtigere fotograf, end det er at blive en mere veludstyret fotograf. Mig og mit D700 har stadig mange gode billeder i os, og når det engang dør kommer jeg til at savne det.

Oven i alt det egocentrerede, er mit netværk af vidunderlige samarbejdspartnere og venner vokset gevaldigt. Lige fra grafiker-helten Leh der netop nu er ved at designe min venstre underarm og make up artisten og frisøren Josephine der er en drøm at have på et set, til produktionslederen Sasia der er blevet en integreret del af mit til dato største personlige projekt. Jeg glæder mig ufatteligt meget til at arbejde meget mere sammen med jer alle sammen.


Et dramatisk ansigt Case Da produktionen af “Mallorca” på bådteatret havde nogle udskiftninger og ændringer op til premieren, hev de fat i mig for at få taget portrætter af skuespillerne til deres program, pressemateriale og den slags. Da det visuelle sprog både på scenen, og i det resterende pressemateriale var utroligt farverigt, energisk og spraglet, valgte vi at stile efter stille, intense og dramatiske portrætter. Jeg valgte at arbejde med side-lys meget tæt på skuespillernes ansigt for at kombinere et rimeligt blødt lys med de teksturer sidelys giver. Samtidigt bliver ansigtet skønt tredimensionelt når den relative afstand mellem ansigtsdele er større end afstanden mellem ansigtet og lyskilden. For at skabe et intenst ansigtsudtryk uden at det blev udfarende eller energisk, fik jeg skuespillerne til at vippe hovedet lidt forover, og stirre direkte ind i kameraet mens de slappede af i ansigtsmusklerne. Det samlede indtryk bliver, som du kan se til højre, et intenst, dramatisk men stadig roligt og flatterende portræt. facebook.com/mvhmallorca


MENNESKER DU BURDE KENDE anbefalinger

LYSmanden

PRODUKTIONSLEDEREN

MAKE UP / HÅR ARTISTEN

Jeg har nu haft fornøjelsen af at se Kasper Daugberg sætte lys til en række forestillinger. Senest på Hele Vejen Hjem, hvor han fik mig til at gå bagover med både hans evne til at sætte stemninger, følelser og atmosfærer tydeligt op med lys, og hans sans for at understøtte historien og forestilingen med lyset. Derudover er der altid god stemning, latter og professionalisme når man er på et set med ham. facebook.com/kasper.daugberg

Sasia Mølgaard er, udover at være blevet en ven, også blevet det menneske jeg har så meget tillid til at hun er blevet min ligeværdige samarbejdspartner, og produktionsleder, for mit første store, seriøse, personlige kunst-projekt. Hun ser problemer før de opstår, har en løsning klar når de viser sig, kan skælde ud, rose, arbejde til klokken 5 om morgenen og er ikke for fin til at lave kaffe når alle stresser. sasia.moelgaard@gmail.com

Ved et mere eller mindre hændeligt-uheld kom jeg til at have Josephine Budanur med på et shoot. I løbet af ca. en halv time var hun placeret solidt på listen over folk, jeg altid gerne vil arbejde sammen med. Hun er super dygtig (se billedet ovenfor, og forsidebilledet), helt vildt easy-going og rar for alle at arbejde med på et shoot. Oven i hatten er hun tilmed ydmyg og på ingen måde diva-agtig. facebook.com/josephine.budanur


Bandet der ikke var Case Produktionslederen for forestillingen BiFald, et teaterstykke om et rockband, dets medlemmer og deres personlige og professionelle problemer, Monika Mazurek kontaktede mig med en af årets absolut sjoveste opgaver; At lave fake PR-materiale for bandet forestillingen handler om. Deres idé var at lave fan-plakater, nyhedsartikler, skandaleafsløringer og meget mere om bandet, i stedet for at lave presse materiale kun om forestillingen. Sammen med produktionen, min make-up og hår ninja Josephine, og den altid-kjærkomne pose og kropsholdnings ninja Robyn. Satte vi et lys med det ene formål at få dem til at se pisse glamourøse og lækre ud. De blev stylet fra top til tå, sat i gang med karakterarbejde foran kameraet og blidt hjulpet på vej af Robyn for at få de helt fede poses frem. Efterbehandlingen af billederne tog mere end dobbelt så meget tid som selve shootet, og der blev hverken sparet på photoshop eller lightroom for at få vredet så meget glamour og stil ud af billederne som overhovedet muligt. De er nu i trygge hænder hos Leh Poulsen der står for det grafiske design. Hold øje med internettet for at finde ud af mere, når der er mere at finde ud af.


Tag bedre scenebilleder foto tips

Eksponer manuelt

Vær loyal mod scenekunsten

Frem med det vidvinkel objektiv

Din lysmåler har ikke en jordisk chance, når den er oppe mod scenelys. Det er fyldt med hårde kontraster, sorte baggrunde og små intense lyspunkter. Sæt kameraet på manuel, beslut en lukkertid og brug blænde og iso til at styre eksponeringen. Efter lidt øvelse vil du være fortrolig med måden at arbejde på, og dine scenebilleder vil se ud som du forestiller dig dem, istedet for at være sorte firkanter, eller overbelyste grød-billeder.

Smid dine regler om “korrekte” billeder ud af vinduet, og hav som udgangspunkt at du skal formidle det du oplever på scenen. Hvis der er mørkt, så lav et mørkt fotografi istedet for at kompensere, hvis der er bevægelse så panorer med lang lukkertid og hvis lyset er varmt, så lav et varmt fotografi. Giv dit publikum en oplevelse af det du så, og ikke hvordan det ville se ud i et studie hvor du selv styrede lyset og handlingen.

Det letteste er helt klart at sidde oppe bagved med en 70-200 f/2.8 VRII, og i nogle tilfælde er det din eneste mulighed. Men gør alt hvad du kan for at komme ned foran og hive din vidvinkel frem. Det giver dit publikum en følelse af at være der, det giver perspektiv og det giver drama. Tele linser er vidunderlige, men prøv at komme tæt på og zoom ud, jeg lover dig du bliver positivt overrasket.


det rullende rum Case De uforlignelige medlemmer af Coreact; Anika Barkan og Helene Kvint gav mig den udsøgte fornøjelse at få lov til at dokumentere endnu et af deres vidunderlige projekter. De har denne gang fået bygget en stue på hjul, som de i december har kørt rundt på plejehjem med og lavet julehygge for fuld udblæsning. Med et strikkende rensdyr, brunkagebagning, kaffe-hygge og alt hvad der hører sig med i en rigtig julestue fortryllede, underholdt og varmede de plejehjem rundt omkring op i december, og fortsætter i det nye år både med det rullende rum og, er jeg sikker på, et væld af andre vanvittige og herlige projekter. For mig var det hovedsageligt et spørgsmål om at bevæge mig omkring de 50mm for at give et naturligt udtryk, og for at give beskueren en følelse af at være til stede selv. Du kan læse mere om CoreAct på deres hjemmeside: coreact.dk


Andreas Bergmann - Nyhedsbrev September - December 2012